Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Transkript

1 Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

2 Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder i samråd med sine lærere en handleplan, som indgår i den løbende evaluering, jf. 18, stk. 2, og danner udgangspunkt for elevens videre undervisnings- og uddannelsesforløb. Landsstyret fastsætter regler herfor. 18, stk. 1. Evalueringen skal tage udgangspunkt i elevens egen vurdering og danne grundlag for undervisningens videre planlægning og vejledning af den enkelte elev og dennes forældre om elevens videre skole- og uddannelsesforløb og erhvervsvalg. Landsstyret kan fastsætte regler om den løbende evaluering. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

3 Uddannelsespolitikken Forankret i uddannelsesplanen, som startede i Målsætning: 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse i Planens fase 1 mod 2012 har fokus på: Ungdomsuddannelserne (gymnasier og erhvervsfaglige grunduddannelser) Ufaglærte under 50 Massiv økonomisk satsning på uddannelsessektoren i disse år: Uddannelsesudgifter udgør 15 % af bruttonationalproduktet Verdens dyreste folkeskole Sammenhængskraft i de forskellige dele af uddannelsessystemet. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

4 Sammenhæng i uddannelsessystemet Helhedssyn på læring og udvikling Synergi Udvikling af potentialer og færdigheder Sprog og kultur Sproglige opkvalificerings- Muligheder og integration Ingen lukkede døre og blindgyder Uddannelsesplanen fase 1 Uddannelses- og kollegiebyggeri Koalitionsaftale Meeqqerivitsialak Atuarfitsialak Efterskoler Piareersarfiit 1 Højskoler Kultur- og kompetenceskoler Brancheskoler Sprogcentret Kompetencekurser 1 Gymnasier Videregående uddannelser Institutioner 1 Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Målgrupper, via koordineret indsats 1. Småbørn 2. Børn i dagplejen 3. Børnehavebørn 4. Skoleelever 5. Efterskoleelever 6. Højskoleelever 7. Brancheskoleelever 8. Gymnasieelever 9. Studerende på videregående uddannelser 10. Ikke-faglærte 11. Omskoling til væksterhverv 12. Ordblinde og handicappede Formål Udvikling af selvbærende økonomi Traditionelle erhverv og væksterhverv Mobilitet: Lavindkomst til højindkomst Solidaritet og lighed Livslang læring Værdsættelse af forskellighed

5 Status efteråret i gang i efteråret 2010 med uddannelse efter folkeskole/efterskole-rekord! Vækst på 30 % siden 2005 inden for alle uddannelsesgrene. Mange afvises: 500 på gymnasiale uddannelser 250 på erhvervsfaglige grunduddannelser Akut mangel på: Aktive studerende (september) Kollegier Praktikpladser Stort frafald på ca. 25 % på alle uddannelser. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

6 Barrierer for uddannelse Afviste ansøgere vokser Kollegiepladser Mangel på pladser Massiv satsning på udbygning af kapacieteten i disse år Lærlingepladser Gymnasier EFG Mangel forstærkes af finanskrisen Behov for nytænkning (afkortning af praktikpladsperioden, skolepraktik) Faglige forudsætninger fra folkeskolen Særligt dansk, engelsk, matematik og naturfag Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

7 Hvordan er det gået årgangen fra 2007 Ca personer Har ikke fulgt den gode skole Uddannelse (GU/EFG) Efterskole Beskæftigelse Piareersarfitt Uden for systemerne (arbejdsløs hed mv.) Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

8 Demografien Antallet af unge der forlader folkeskolen vil falde de kommende 5 år - fra 950 til 700. Faldet vil til en vis grad redcuere reducere presset på: Kollegiepladser Praktikpladser årige Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

9 Bygderne Bygdeeleverne udgør et særligt problem for overgangen mellem folkeskole og videre uddannelse: Den gode skole ikke implementeret fuldt i bygdeskolerne. Mange ikke-uddannede lærere. Bygdeeleverne har dårlige kundskaber i dansk og engelsk. Bygdeeleverne flytter til byskoler for at tage de afsluttende prøver. Går hyppigt i gang med et uddannelsesforløb, men falder oftere fra. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

10 Overgangsproblematik og udfrodringer Kun 15% går direkte fra folkeskole til uddannelse- denne andel skal øges. 42 % i gang med et uddannelsesforløb 2 år efter endt folkeskole- også denne andel skal øges markant for at nå uddannelsesplanens målsætning. Flere skal overgå til et uddannelsesforløb fremfor: At være i beskæftigelse i ofte lavtlønnede jobs. At være i et Piareersarfiit-forløb. At falde ud af systemerne. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

11 Naalakkersuisut: Elevens og lærerens handleplan jf. 17, stk. 4 og 18, stk Hvordan kan Atuarfitsialak være med til at sikre at alle elever kommer i uddannelse efter folkeskolen? 2. Hvordan bør Naalakkersuisuts regler udarbejdes jf. 17, stk. 4 og 18, stk. 1 således alle elever kommer i uddannelse eller relevant beskæftigelse? Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod