Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik
|
|
- Jonathan Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Nedenfor er opført de kompetencer, der skal erhverves. Den uddannelsessøgende er selv ansvarlig for at få godkendt de opnåede kompetencer og for at indsamle eventuel nødvendig dokumentation samt føre en læringsdagbog til supplering. MEDICINSK EKSPERT Generelle vidensmål: 1. Redegøre for gen- og kromosomstruktur, -funktion og nomenklatur, normal og abnorm. 2. Redegøre for normal og abnorm celledeling. 3. Redegøre for nedarvningsmønstre. 4. Redegøre for fosterudviklingsbiologi ved normal udvikling og dysmorfologi. 5. Redegøre for basal biokemisk viden og analyse ved Inborn errors of metabolism. 6. Redegøre for principper for genetisk epidemiologi og populationsgenetik. 7. Redegøre for anvendelse af genetiske laboratorieteknikker: cytogenetiske og molekylærgenetiske. 8. Redegøre for somatisk cellegenetik (erhvervede afvigelser). Side 1 af 12
2 Genetisk udredning og risikovurdering: 1. Optage anamnese herunder slægtsanamnese med optegnelse af stamtræ 2. Skelne mellem arvegange ud fra nedarvningsmønstre 3. Selvstændigt beregne risiko for forskellige individer i en familie 4. Udføre selvstændigt risikoberegning ud fra empiriske data. 5. Selvstændigt indhente viden om genetiske sygdomme, faktorer og forhold ved søgning i litteratur og i databaser. 6. Selvstændigt udføre syndromudredning og -diagnostik. Genetiske sygdommes og syndromers klinik: 1. Ved veldefinerede hyppige syndromer og genetiske sygdomme redegøre for: ætiologi, diagnose, forløb, håndtering og prognose. 2. Beskrive og anvende indikatorer for normal og abnorm psykomotorisk udvikling i klinisk diagnostik. 3. Udføre klinisk udredning af de hyppigste syndromer og genetiske sygdomme. 4. Udføre tilsyn på og besvare forespørgsler fra kliniske afdelinger som led i disse afdelingers kliniske udredning og behandling. Side 2 af 12
3 Ordination og tolkning af genetiske og non-genetiske undersøgelser: 1. Planlægge udredningsprogram ved mistanke om genetisk sygdom. 2. Med udgangspunkt i resultatet fra anamnesen og den objektive undersøgelse at planlægge supplerende undersøgelser, dels på probanden, dels på relevante familiemedlemmer. 3. Redegøre for og anvende indikationer for genetisk diagnostik. 4. I en konkret rådgivning ordinere relevante undersøgelser ved monogene sygdomme. 5. Redegøre for og anvende indikationerne for postnatal og prænatal cytogenetisk og molekylærgenetisk diagnostik for proband og familiemedlemmer. 6. Tolke cytogenetiske, molekylær-cytogenetiske og molekylære analysesvar for proband og familiemedlemmer herunder vurdere, hvilke supplerende metoder, der bør bringes i anvendelse ved uafklarede fund 7. Tolke resultater af prænatal risiko-vurdering og yde prænatal vejledning svarende hertil. 8. Informere patient og/eller familie om resultat af den forudgående udredning og sikre forståelse. 9. Informere patienten og/eller familie om de medicinske, reproduktionsmæssige og sociale følger af tilstedeværelsen af en arvelig sygdom og sikre forståelse. 10. Rådgive ved de monogene sygdomme om mulige former for bærerdiagnostik såsom klinisk undersøgelse, direkte mutationsanalyse, haplo-typning, koblingsanalyse og metaboliske undersøgelser. 11. Varetage de specielle rådgivningsmæssige aspekter ved prædiktiv og præsymptomatisk diagnostik. 12. Rådgive forældre til børn med kromosomsygdomme. Patienter med kromosomsygdom. Personer, der er bærere af balanceret kromosomfejl. Side 3 af 12
4 13. Yde prænatal genetisk vejledning før prøvetagning, herunder kunne redegøre for og informere om muligheden for genetisk præimplantationsdiagnostik (PGD). 14. Orientere om relevante patientforeninger og hjælpeordninger m.m. 15. I samråd med probanden og de nærmeste, tilrettelægge den optimale strategi for videre formidling af informationer ud i familien, inkl. tilrettelæggelse af undersøgelses- og opfølgnings-programmer for andre familie-medlemmer. 16. På baggrund af diagnosen, iværksætte profylaktiske og/eller terapeutiske tiltag på patienten og medlemmer af familien med relevant forøget risiko. Teknisk ekspert: 1. Redegøre for principperne for celle-dyrkning og steril dyrkningsteknik. 2. Redegøre for principperne for konventionel lysmikroskopi og for fluorescensmikroskopi. 3. Redegøre for principperne for båndfarvningsmetoder. 4. Redegøre for principperne for de mest anvendte molekylære og molekylærcytogenetiske metoder 5. Redegøre for opsætning, dyrkning og høst af amniocytter og chorion villus prøver 6. Redegøre for opsætning, dyrkning og høst af lymfocytter og prøver fra hudbiopsi og abortvæv. 7. Foretage en klassisk kromosomanalyse omfattende kromosomtælling, analyse og karyotypering. 8. Fortolke cytogenetiske, molekylær-cytogenetiske og molekylære resultater med den rette nomenklatur samt analyseresultatets kliniske betydning. 9. Beskrive resultatet af en koblingsundersøgelse foretaget ved hjælp af polymorfe markører. Side 4 af 12
5 KOMMUNIKATOR Efter afsluttet Hoveduddannelse skal lægen kunne: 1. Afdække og formulere med den rådsøgende det fælles grundlag for den genetiske udrednings- og rådgivningsproces. 2. Fremlægge relevant medicinsk information for den aktuelle rådgivning inkl. orientering vedr. graviditet generelt og fosterudvikling specielt. 3. Fremlægge genetisk og teknisk information med anvendelse af ikke-faglige termer overfor den/de rådsøgende og sikre forståelse. 4. Anvende forskellige interviewteknikker. 5. Interviewe den/de rådsøgende, så en præcis og tilstrækkelig familieanamnese bringes til veje. 6. Gennemføre patient- og familiesamtaler i respekt for familiens væremåde og omgangsform under hensyntagen til potentielle styrker og svagheder hos de rådsøgende. 7. Fremlægge, diskutere og konkludere på en non-direktiv måde. 8. Mundtligt og skriftligt anvende regler om tavshedspligt og informeret samtykke i forløbet af en genetisk familieudredning. 9. Udfærdige skriftlig beskrivelse af opnået information og givet rådgivning både i journalform og til brug for information af kolleger og i resuméform til den/de rådsøgende. 10. Formidle genetisk information til lægekolleger i andre specialer og til para-medicinsk personale. 11. Indgå i tværfaglig dialog med kliniske afdelinger ved anvendelse af disse afdelingers vanlige sprogbrug. 12. Planlægge, organisere og udføre initiativer til information af bredere og ikke-professionelle grupper vedr. genetiske forhold og emner. Side 5 af 12
6 Side 6 af 12
7 SAMARBEJDER Kompetencekrav - Mål 1. Udvikle tværfaglige relationer til de afdelinger, der henviser patienter til genetisk rådgivning og til de laboratorier på afdelingen, der udfører de relevante laboratorieundersøgelser. 2. Udvikle tværfaglige relationer til de afdelinger, der samarbejdes med, til de videnskabelige medarbejdere på afdelingen og til afdelingens laboratorier for herigennem at optimere varetagelsen af videnskabelige, uddannelsesmæssige og administrative opgaver. 3. Fastlægge undersøgelsesforløb for patienter, der henvises til genetisk rådgivning i samarbejde med andre involverede afdelinger og med afdelingens laboratorier. 4. Planlægge udrednings- og kontrolprogram for anlægsbærere og mulige anlægsbærere for arvelige sygdomme i samarbejde med relevante kliniske afdelinger. 5. Deltage aktivt i afdelingens interne konferencer og konferencer med samarbejdende afdelinger for herigennem at bidrage til at øge det faglige niveau. 6. Formidle, hvordan klinisk genetik påvirker patientbehandling, forskning og uddannelsesmæssige aktiviteter lokalt, regionalt og nationalt. 7. Samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere samt med samarbejdende afdelinger i løsning af konflikter, give feedback og hvor det er hensigtsmæssigt kunne indtage en lederrolle. Side 7 af 12
8 LEDER/ADMINISTRATOR 1. Fungere effektivt i sundhedsorganisationer, lige fra individuel praksis til organisationer på lokalt, regionalt og nationalt niveau. 2. Indgå i et effektivt samarbejde i et team eller partnerskab, hvad enten det er som teamleder eller teammedlem. 3. Udnytte og prioritere ressourcer i samarbejdet mellem primær - og sekundærsektoren eventuelt sammen med andre behandlende afdelinger. 4. Udnytte og prioritere ressourcer i forhold til patientvaretagelse, arbejdsmiljø, uddannelse, forskning og eksterne aktiviteter. 5. Varetage arbejdstilrettelæggelse og udforme instruks for arbejdsopgaver i afdelingen. 6. Planlægge og evaluere undersøgelses- og behandlingsprogrammer samt patientforløb ved komplicerede arvelige tilstande. 7. Deltage i planlægning, budgettering og evaluering af undersøgelses- og screenings-programmer. 8. Forestå ledelsen af et tværfagligt samarbejde vedrørende en patient eller en problemstilling, hvor de enkelte teammedlemmers ressourcer udnyttes bedst muligt, og hvor hvert enkelt medlem respekteres. Side 8 af 12
9 SUNDHEDSFREMMER 1. Rådgive om og udøve sundhedsfremmende tiltag til gavn for den enkelte patient og i samfundet ud fra evidensbaseret viden om genetiske risikofaktorer, effekt og forebyggelse 2. Opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning og oplysning om genetiske forhold er påkrævet. 3. Anvende metoder til at lokalisere lokale, regionale eller nationale ressourcegrupper/patientforeninger og kunne omsætte kontakt til og fra disse. 4. Anvende forebyggelsesstrategier ved genetiske sygdomme og medfødte misdannelser. 5. Anvende registre over genetiske sygdomsenheder ved håndtering af patient/familie og i et samfundsperspektiv. 6. Anvende registeroplysninger ved vurdering af muligheder for forebyggelse af genetiske sygdomme. 7. Samarbejde med de videnskabelige selskaber og andre foreninger eller myndigheder om at identificere og rådgive aktuelle risikogrupper om den betydende genetiske baggrund og anvende den tilgængelige viden om forebyggelse i disse grupper. 8. Henvise til og samarbejde med sociale myndigheder og institutioner ud fra gældende lovgivning. Side 9 af 12
10 AKADEMIKER Klinisk: 1. Opstille en klinisk problemstilling. 2. Erkende og påvise manglende viden omkring det kliniske spørgsmål. 3. Udarbejde en plan for udfyldelse af videnshuller: Litteratursøgning, databasesøgning, konsultationer med kolleger i et nationalt og internationalt netværk. 4. Arbejde på at udvikle systemer til nedfældning af informationer om dette nationale og internationale netværk. 5. Finde, på basis af indhentede informationer, løsninger på de kliniske problemstillinger. 6. Implementere løsningerne og efterfølgende evaluere løsningerne i lyset af de opnåede resultater. Videnskabeligt: 1. Formulere et videnskabeligt spørgsmål. 2. Udarbejde en plan til at besvare det videnskabelige spørgsmål. 3. Redegøre for det videnskabsetiske komité system og principperne i ansøgninger hertil. Involvere hensigtsmæssig litteratursøgning, identificering af supplerende undersøgelser, involvering af relevant ekspertise. 4. Gennemføre undersøgelsen efter forslaget. 5. Præsentere, forsvare og udbrede resultaterne af undersøgelsen. 6. Identificere områder for fremtidige undersøgelser, som udspringer af resultaterne. Pædagogik 1. På basalt niveau redegøre for, være motiveret til og kunne anvende principper for voksenlæring i forbindelse med sig selv og andre. 2. Udvise forståelde for foretrukne læringsmetoder hos studerende, yngre læger og andre kolleger. Side 10 af 12
11 Side 11 af 12
12 PROFESSIONEL Disciplinbaserede mål: 1. Udvise den holdning, bl.a. præget af venlighed, forståelse og empati, som anses for afgørende for klinisk genetik. 2. Anvende hensigtsmæssige strategier for at opretholde og udvikle faglig kompetence. 3. Kontinuerligt evaluere egne evner, viden og færdigheder og være vidende om egne faglige begrænsninger. Mål relateret til personlig/faglig grænseflade: 1. Omhyggeligt tilstræbe en balance imellem de personlige og faglige roller og ansvar samt være i stand til at kunne identificere samt vise forskellige veje til løsning af konflikter og dårligt arbejdsmiljø. Mål relateret til etik og faglige foreninger: 1. Anvende det faglige, lovgivningsmæssige og etiske kodeks, som læger er bundet af. 2. Herunder være bevidst om de særlige forhold for klinisk genetik: Erkende, analysere og formulere forslag til at løse etiske spørgsmål i den daglige klinik, såsom fortælling af sandheden, indhentning af samtykke, tavshedspligt, interessekonflikter, ressourceallokering, videnskabsetik m.m. 3. Redegøre for og være i stand til at anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet med henblik på retningslinier for egen arbejdspraksis. 4. Have kendskab til Datatilsynets regler om opbevaring af prøver. 5. Erkende, analysere og angive, hvordan man forholder sig ved uprofessionel adfærd i klinisk arbejde, herunder overveje lokale og regionale forordninger. Side 12 af 12
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Genetik ved Vejle Sygehus
Beskrivelse af faget Uddannelsesprram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Genetik ved Vejle Sygehus Klinisk genetik er et tværgående klinisk diagnostisk speciale, der omfatter diagnostik rådgivning
Læs mereUddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSEN i klinisk genetik ved Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus og Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital
Uddannelsesprram for HOVEDUDDANNELSEN i klinisk genetik ved Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital Beskrivelse af uddannelsen: Århus, Afd. Skejby, Pædiatrisk Afd. Odense Universitetshospital, Afd.
Læs mereSpeciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Program Århus 2
Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik Uddannelsesprram for hoveduddannelsen 2009 Prram Århus 2 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Region Midtjylland 1. Indledning 1.1. Beskrivelse af specialet.
Læs mereSpeciallægeuddannelse i Klinisk genetik. Uddannelsesprogram for introduktionsstilling
Speciallægeuddannelse i Klinisk genetik Uddannelsesprram for introduktionsstilling 2009 Klinisk Genetisk Afdeling Århus Universitetshospital Aalborg sygehus Region Nord Indholdsfortegnelse! " #$ " %$ "!
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereSpeciallægeuddannelse. Klinisk Genetik OUH. Uddannelsesprogram for introduktionsstilling 2010
Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik OUH Uddannelsesprram for introduktionsstilling 2010 Uddannelsessøgende: Hovedvejleder: Lilian Bomme Ousager Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.
Læs mereUddannelsesprogram. hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Genetik
Uddannelsesprogram hoveduddannelsesforløb i Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2013
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs mereSpeciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram. for. hoveduddannelsen
Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen Uddannelsessøgende: Hovedvejleder: Side 1 af 37 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Beskrivelse af specialet... 4
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs mereUddannelsesprogram. hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Genetik. Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Uddannelsesprogram hoveduddannelsesforløb i Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereSpeciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. Program Århus 1
Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik Uddannelsesprram for hoveduddannelsen 2009 Prram Århus 1 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Region Midtjylland 1. Indledning 1.1. Beskrivelse af specialet.
Læs mereBeskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik
Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereUddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Godkendt den 4. december 2013 i DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens opbygning...4 2.1
Læs mereSpeciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. (Program Aalborg 1)
Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik Uddannelsesprram for hoveduddannelsen 2009 (Prram Aalborg 1) Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital Region Nordjylland 1. Indledning 1.1. Beskrivelse af specialet.
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereDen faglige profil i Gynækologi og Obstetrik
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereKompetencekort introduktionsuddannelsen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Kompetencekort introduktionsuddannelsen Version og udgave:1.1 : 18.4.2013 Ansvarlig: Anita Sørensen I1 Administrativ sagsbehandler / socialmediciner Lægeroller: Medicinsk
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs mereUddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland
Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereLogbog for specialtandlægeuddannelsen i ortodonti. Sundhedsstyrelsen 2009
Logbog for specialtandlægeuddannelsen i ortodonti 2009 Sundhedsstyrelsen 2009 1. Medicinsk/ odontologisk ekspert...3 1.1 Generelle kompetencer...3 1.2. Generel diagnostik...4 1.3. Visitation...5 1.4. Interception...6
Læs mere5. februar Kompetencekort Cytogenetik
Kompetencekort Cytogenetik 5. februar 2015 Kompetencer i målbeskrivelsen (I= introduktionsstilling, H= Hoveduddannelse) som er dækket af denne konkretisering: I I I H H H Beskrive (1) kromosomstruktur,
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereUddannelsesprogram. hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Genetik
Uddannelsesprogram hoveduddannelsesforløb i Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Godkendt den 4. december 2013
Læs mereDe kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.
Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mereMålgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.
360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i amfundsmedicin Klinisk ocialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Videreuddannelsesregion Nord 2009 Afdelingsbeskrivelse for Klinisk ocialmedicin
Læs mere2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
FN2010v-A+ B svarprocent 67 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start - Selvstændigt
Læs mereUddannelsesprogram. hoveduddannelsen i. Klinisk Genetik
Uddannelsesprogram hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Pædiatrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital og Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mere(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)
Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde
Læs mereP U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.
Virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Akademiker Sundhedsfremmer Leder/administrator Professionel P U F 1 2 3 4 5 6 7 Fra vision
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mere- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.
Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs merePraktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:
for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereDen faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.
Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereBedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik
Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed
Læs mereBilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri
DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens
Læs merePlastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi
Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske
Læs mere360-graders evaluering eller multiple peer review
360-graders evaluering eller multiple peer review Den uddannelsessøgende vælger evt. i samarbejde med hovedvejleder - relevant personale til at indgå i 360-graders evalueringen. Det bør være personale,
Læs mereUddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal
Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereUddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018
Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs merePersonlig uddannelsesplan
Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereHoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereFaglig profil Arbejds- og miljømedicin
Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereUddannelsesprogram. hoveduddannelsesforløb i. Klinisk Genetik
Uddannelsesprram hoveduddannelsesforløb i Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pædiatrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereSpeciallægeuddannelse. Klinisk Genetik. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen. (Program Aalborg 2)
Speciallægeuddannelse i Klinisk Genetik Uddannelsesprram for hoveduddannelsen 2009 (Prram Aalborg 2) Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital Region Nordjylland 1. Indledning 1.1. Beskrivelse af specialet.
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs merePrøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev
Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der, ud fra temaer og emner fra undervisningen på Grundforløbet, tager udgangspunkt
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereModul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Marts 2015 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Redaktion Sundhedsstyrelsen
Læs mereVejledning til eksterne rekvirenter om prøver til analyse eller opbevaring på Kennedy Centret
Side 1 af 5 Vejledning til eksterne rekvirenter om prøver til analyse eller opbevaring på Kennedy Centret Før og ved Jeres prøvetagning: 1. Hvem kan rekvirere vore analyser? Læger på danske hospitalsafdelinger,
Læs mere