Bachelor opgave Udarbejdet af: Christina Lundberg & Hans Wiggo Pedersen R04B, CVU Lillebælt 07. januar 2008 Vejleder: Marianne Gellert Anslag: 82595

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor opgave Udarbejdet af: Christina Lundberg & Hans Wiggo Pedersen R04B, CVU Lillebælt 07. januar 2008 Vejleder: Marianne Gellert Anslag: 82595"

Transkript

1 Bachelor opgave Udarbejdet af: Christina Lundberg & Hans Wiggo Pedersen R04B, CVU Lillebælt 07. januar 2008 Vejleder: Marianne Gellert Anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING NØGLEORD DESIGN FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG METODE VALG OG KRITIK AF TEORI VALG OG KRITIK AF ARTIKEL TEORI PELVIS ANATOMI BILLEDKRITERIER TOPOGRAFISK ANATOMI SAMMENFATNING STRÅLEBIOLOGI ABSORPTION I VÆV CELLENS OPBYGNING OG PÅVIRKNING AF RØNTGENSTRÅLING EFFEKTIV DOSIS OG VÆVSVÆGTNINGSFAKTORER SAMMENFATNING AFSTANDSKVADRATLOVEN DOSIS FELTSTØRRELSE SAMMENFATNING BILLEDKVALITET GEOMETRISK USKRAPHED FORVRÆNGNING SAMMENFATNING DR GENERELLE DATA OM SYSTEMET EFFEKTIVE DOSIS BILLEDKVALITET LAVKONTRAST OPLØSELIGHED RUMLIG OPLØSELIGHED SAMMENFATNING ARTIKELGENNEMGANG 33 2

3 9.0 EMPIRI ETISKE OVERVEJELSER FORSTÅELSE AF FORSØGENE VIRSUAL GRADING ANALYSIS CDRAD MONTE CARLO FORSØGET ANVENDTE MATERIALER OG PARAMETRE UDFØRELSE AF FORSØG ÆKVIVALERINGSFORSØG CDRAD FORSØG VALG AF STATISTISKE TESTS NULHYPOTESER PRÆSENTATION OG DELANALYSER AF DATA DOSIS MÅLINGER DELANALYSE EFFEKTIV DOSIS DELANALYSE VGA DELANALYSE CDRAD DELANALYSE ERFARINGSAFSNIT DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE LITTERATURLISTE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 3

4 1.0 Indledning Begreberne kvalitetssikring og udvikling fylder en del i debatterne i vores samfund i dag. Landets borgere forlanger ydelser og produkter af høj kvalitet og især sundhedsvæsnet er i søgelyset. Patienter og politikere forventer et sundhedsvæsen, hvor alle tilbydes den bedste behandling på baggrund af seneste nye viden og de ressourcer, der er til rådighed på området med mindst mulige omkostninger 1. Der stilles således krav til sundhedspersonalet, og dermed os som fremtidige radiografer, om at tilegne sig viden og kompetencer, hvorved vi kan udvikle radiografien til gavn for faget, patienten og dermed samfundet som helhed 2. Denne opgave har til formål at danne grundlag for optimering af procedurer for røntgenundersøgelser af pelvis, og målet er at undersøge om effektiv dosis kan nedsættes ved en PA optagelse ved øgning i film-fokus afstanden uden tab af billedkvalitet. 2.0 Problemfelt I dette afsnit vil vi præcisere og begrunde projektets relevans. Begrundelserne vil fører os frem til den problemformulering som opgaven baseres på. Til slut i afsnittet præsenteres og defineres nøgleord, som er væsentlige for forståelsen af problemformuleringen og dermed for projektets fokus og design. Ved en pelvis optagelse AP er der ifølge Dansk Radiologisk Selskab (DRS) en risiko for, at 1 ud af patienter (pt.) på røntgenafdelinger i Danmark erhverver sig en stråleinduceret cancer, stokastisk senskade(se afsnit 7.2.2), ved en røntgenoptagelse af pelvis AP 3. Vender radiografen patienten om til en PA positionering, giver radiografen en mindre effektiv dosis end ved AP 4. a clear advantage in dose reduction was shown for the PA position, and dosis to the abdominal organs averaged 4.5 times greater with the PA position 5. Med en reducering i effektiv dosis PA vil det formodes, at DRS estimerede risiko på 1: vil falde. På baggrund af valget af positioneringen PA vælger vi at tage billederne stående. Det er nemmere for pt. og personale, at pt. står op, idet personalet er fri for at arbejde henover pt.. 4

5 Det er ikke alle pt., der kan ligge på maven, og desuden kan størstedelen kan stå op selvstændigt eller med støtte. Det forventes at estimatet vil stige, idet International Commision on Radiological Protection (ICRP) fornyelig har godkendt en øgning i vævsvægtningsfaktorer(w T ). Øgningen medfører en større effektiv dosis og dermed også den estimerede risiko på 1:10.000, som bliver større. Det er derfor utroligt vigtigt, at radiografen overholder princippet As Low As Reasonably Achievable (ALARA) 6, der siger, at den dosis, der gives ved en røntgen undersøgelse, skal være så lav som muligt og stadig frembringe et diagnostisk brugbart billede. Statens institut for strålehygiejne (SIS) har udformet bekendtgørelser, hvori der står at: Alle doser skal holdes så lave som det med rimelighed er muligt under hensyntagen til de ønskede diagnostiske resultater 7 men også Optimering: Alle doser skal holdes så lave som rimeligt muligt 8 Vi har erfaret i vores kliniske praktikker, at der er flere voksne end børn, der kommer til røntgenoptagelser af pelvis. Hvis pt. får den laveste mulige dosis, vil risikoen for en stokastisk skade blive mindre, men da den samlede dosisbesparelse, pga. pt.- antallet, bliver større for voksne end hos børn, ser vi på dosisbesparelsen hos voksne. Ved pt. med indikation for røntgen af pelvis er der 3 forskellige konventionelle systemer at vælge imellem. Det ældste system er film-folie systemet, som kun forefindes få steder i Danmark, derudover findes Computed Radiography(CR), et system som mange afdelinger stadig anvender, og Digital radiography (DR), som er den nyeste form for konventionelt røntgensystem. Vi har erfaret, at DR er ved at blive det foretrukne system, fordi DR øger effektiviteten på stuen, da der ikke bruges kassetter. Det er desuden mere dosisbesparende og har højere billedkvalitet end CR 9. 5

6 I løbet af vores praktik på forskellige sygehuse erfarede vi, at der ved thorax optagelser anvendes forskellige FFA. Dette blev udgangspunktet for vores 6. semesteropgave, hvor vi beviste, at en øgning i FFA kunne reducere den effektive dosis samt bevare billedkvaliteten ved thorax optagelser. Hvorvidt FFA kan bruges som et dosisreducerende værktøj til andre undersøgelser, som f.eks. pelvis undersøgelser, jfr. The data provided in this and previous studies demonstrates that increasing the FFD is an effective dose-reducing tool with no deleterious effects on total image quality. 10 Hvor meget FFA kan reducere den effektive dosis ved pelvis undersøgelser uden tab af billedkvalitet er ukendt! Billedkvalitet er opdelt i tre katagorier: detectorfaktorer, geometriske faktorer og subjektfaktorer 11. Vi forholder os kun til detectorfaktorerne(se afsnit 7.5) og de geometriske faktorer(se afsnit 7.4), da subjektfaktorerne holdes konstante og derfor ikke har nogen betydning for vores forsøg. Dette vil bl.a. komme til udtryk ved, at vi anvender det samme fantom, ergo samme pt. tykkelse og objektform osv. Vi anvender desuden raster frem for airgab, idet airgab ikke anvendes i praksis ved røntgen af pelvis. Ud fra ovenstående overvejelser kommer vi frem til følgende problemformulering. 2.1 Problemformulering Hvordan kan en forøgelse af FFA nedsætte den effektive dosis ved pelvis PA på et DR system uden forringelse af billedkvaliteten? Nøgleord Effektiv dosis: Summen af de vægtede ækvivalentdoser til specificerede organer og væv 12. (se afsnit 7.5.2) Billedkvalitet: Det bedste forhold mellem geometriske faktorer(se afsnit 7.4), lavkontrast opløslighed (se afsnit ) og rumlig opløslighed(se afsnit ) 6

7 FFA: Film-fokus afstand vælges i dette projekt til at være 105-, 115-, 125- og 135cm. (se afsnit 3.0) Pelvis PA: Stående positionering Posterior-Anterior af pelvis DR: Siemens digital radiography (se afsnit 7.5, bilag 5) 3.0 Design Opgaven er struktureret op omkring det naturvidenskabelige paradigme. Dette paradigme lægger vægt på testning, empirisk iagttagelse, objektivitet, værdineutral, systemmekanismer og lovmæssigheder 13 ; og er underlagt de positivistiske videnskabelighedskriterier, som er systematik, kontrol, præcision, objektivitet, kvantificerbarhed, repræsentativitet, gentagelse, reliabilitet, validitet og generaliserbarhed 14. Disse vil således spille en afgørende rolle for valg af teori og metode i projektet. For at øge gennemsigtigheden i projektet præsenteres derfor de overvejelser, der ligger til grund for projektets design i forhold til disse kriterier. Systematik: Med systematik menes en planmæssig og ordnet fremgangsmåde, som ikke er præget af tilfældigheder. Systematik er vigtig i alle dele af empiriske studier lige fra planlægning, litteraturgennemgang, udførelse, dataindsamling til rapportering 15. I denne opgave vil systematikken bl.a. komme til udtryk ved en detaljeret og nøjagtig gennemgang af forsøgsopstillingen(se afsnit 9.3). For at øge gennemsigtigheden har vi valgt at introducere læseren for indholdet og forskningsspørgsmålet forud for hvert afsnit igennem hele opgaven. Kontrol: Formålet med kontrol er at udelukke evt. bias, så der ikke kan rejses tvivl om det er den uafhængige variabel, der er ansvarlig for resultat 16. I denne opgave vil kontrollen bl.a. være at sikre, at det er FFA, der er årsagen til fald i den effektive dosis uden tab af billedkvaliteten. Dette gøres ved at holde de kilder konstante, der har indflydelse på den effektive dosis og billedkvaliteten, som f.eks. kilovolt, miliampere og feltstørrelse (se afsnit 9.3.1). For at undgå bias i resultaterne, i form af evt. urenheder, rengøres fantomet, lysvisiret samt DR pladen. 7

8 Præcision: Præcision er et krav til hele opgaven. Opgaven skal være præget af nøjagtighed 17. For at minimere fejlkilderne har vi derfor valgt at aflevere brevene, om forsøget og instruksen til VGA, personligt. Respondenterne har haft mulighed for at læse brevene igennem og stille evt. spørgsmål dertil. Vi har desuden givet dem vores telefonnumre og adresser, så de til hver en tid kan komme i kontakt med os, hvis de har nogle spørgsmål. Objektivitet: Objektivitet anvendes hvor der er forhold, der kan måles, men er uafhængige af den, der observerer dem. Dette opnås ved anvendelse af apparatur og måleresultater i stedet for fortolkninger 18. Objektiviteten opnås ved at aflæse DAP på DR-systemet, anvendelse af et CDRAD analyseprogram(se afsnit 9.2.2) og et Monte Carlo program (se afsnit 9.2.3). Vi har valgt at analysere CDRAD billederne maskinelt, da vi ved anvendelse af maskinel aflæsning af billederne forholder os objektive, idet vi slipper for den individuelle subjektive vurdering 19. Kvantificerbarhed: Undersøgelsesresultaterne skal udtrykkes i tal for at opnå kravet om kvantificerbarhed. Dette giver anledning til statistiske analyser 20. I opgaven opgives dosisareal produkt i mgy*cm 2, og der laves statiske beregninger på den beregnede effektive dosis(bilag 16). I vurderingen af pelvis billederne laves en kvalitativ vurdering med eksplicitte kriterier, som kvantificeres vha. en interval skala 21, VGA metoden(se afsnit 9.2.1). Repræsentativitet: Af tidsmæssige årsager vælges en stikprøve frem for et kohorte studie. Stikprøven er en udvalgt delmængde af en undersøgelsesenhed. Ved udtagelsen sikres, at alle relevante enheder har en sandsynlighed for at blive valgt 22. Respondenterne til VGA er udvalgt så der fås en repræsentativ gruppe af radiolog populationen. Det er formået at få en blanding af unge/ældre, mand/kvinde med forskel i erfaring, i alt 5 personer. For at sikre nok bredde i vurderingerne skal der være mindst 4-6 fagfolk og højst fagfolk 23. Gentagelse: Gentagelse er vigtig, så det kan kontrolleres om resultaterne skyldes tilfældigheder eller om de er afhængige af tid og sted, eller om der er fundet frem til den uafhængige variabel i forsøget 24. Det kræves, at der er præcise beskrivelser af definitioner, 8

9 design og målemetoder. For at sikre at røntgen systemet eksponerer stabilt er den sidste konstanstest blevet tjekket og godkendt(bilag 4). Der er desuden blevet eksponeret 10 gange på standard afstanden for at tjekke, om der var nogle udsving i DAP, men da dette ikke var tilfældet ansås systemet for stabilt. Reliabilitet: Reliabilitet er den præcision man måler i den givne population under normale omstændigheder 25. Det er vigtigt, at resultaterne fra det empiriske studie er pålidelige. Dette gøres gennem systematik, kontrol, præcision, objektivitet, gentagelse og kvantificerbarhed, som beskrevet ovenfor. Ved pelvis undersøgelser, på det respektive sygehus, anvendes en FFA på 115cm.. Denne afstand bruges som standard afstanden i de empiriske forsøg. Det benyttede raster er fokuseret til 115cm. og har en spændvidde på cm.. Dette har stor betydning for vores valg af FFA er, idet vi er nødt til at have en vis afstand imellem hver FFA for at der kan ses en forskel i dosis og billedkvaliteten. Derfor er valgene af FFA blevet: 105-, 115-, 125- og 135cm.. Af etiske(se afsnit 9.1) samt strålehygiejniske årsager har vi valgt at benytte et pelvis fantom frem for pt.(se afsnit 7.2.2) Fantomet simulerer en standard pt. med et PA mål på 25cm. Fantomet er opbygget af pelvis indstøbt i noget svarende til massefylden af en menneskekrop(bilag 6). Det anvendes desuden til testning af bl.a. positionering og billedkvalitet, på det respektive sygehus. Validitet: validitet betyder troværdighed, gyldighed, sandhed og styrke. Validitet er vigtig ved empiriske studier, da formålet er at undersøge om en hypotese er rigtig eller forkert 26. Gennem en grundig kritisk stillingtagen og analyse af teori, artikler og empiriske studier vil opgaven blive gennemsigtig, hvorved en vurdering af validiteten øges. Generaliserbarhed: generaliserbarhed vil sige, at der kan drages slutninger ud fra et enkelt eller få tilfælde til samtlige tilfælde 27. Vores empiriske studie er lavet vha. et pelvis fantom og kan derfor ikke uden videre generaliseres til resten af befolkningen, men det kan vise en tendens, som efterfølgende kan undersøges. 9

10 4.0 Forskningsspørgsmål og metode Ud fra problemformuleringen er der lavet en operationalisering, 28 som danner grundlag for en række forskningsspørgsmål: (bilag 1) 1. Hvordan defineres effektiv dosis? 2. Hvilke former for stråleskader kan formodes ved en pelvis PA optagelse? 3. Hvilken betydning har organers vævsvægtningsfaktorer for den effektive dosis? 4. Hvordan absorberer forskellige væv? 5. Hvordan er effektiv dosis PA ved øget FFA? 6. Hvilke organer bestråles ved en pelvis PA optagelse? 7. Hvilke kriterier er der for en standard pelvis PA? 8. Hvilken betydning har DR systemet for den effektive dosis? 9. Hvilken betydning har DR systemet for billedkvaliteten? 10. Hvordan påvirkes billedkvaliteten ved øget FFA? Det er hensigten, at hvert enkelt forskningsspørgsmål skal bidrage med præcis viden inden for et afgrænset område af opgaven, så det sikres, at der indsamles al den viden, som ligger til grund for en præcis besvarelse af problemformuleringen. Forskningsspørgsmålene er bestemmende for, hvilke områder af opgaven, som skal behandles teoretisk, og hvilke områder, der skal besvares ved hjælp af empiri. Nedenfor præciseres, hvordan forskningsspørgsmålene vil blive besvaret, ved at spørgsmålene præsenteres i grupperinger med tilhørende beskrivelse af forskningsmetoden. Hvordan er effektiv dosis PA ved øget FFA? Hvordan påvirkes billedkvaliteten ved øget FFA? Der undersøges, hvilken indflydelse en øgning i FFA har på den effektive dosis samt billedkvaliteten. Den effektive dosis besvares teoretisk ud fra afstandskvardratloven(se afsnit 7.3), mens billedkvalitetens geometriske faktorer besvares teoretisk(se afsnit 7.4). Den effektive dosis samt billedkvaliteten besvares endvidere empirisk ved hjælp af forsøg(se afsnit 9.3) og gennem artikelstudie Increasing film-focus distance (FFD) reduces radiation dose for x-ray examinations (se afsnit 8.0). 10

11 Hvilken betydning har DR systemet for den effektive dosis? Hvilken betydning har DR systemet for billedkvaliteten? Der undersøges, hvad DR systemet har af betydning på den effektive dosis samt billedkvaliteten. Den effektive dosis besvares teoretisk ud fra systemets følsomhed(dqe)(se afsnit 7.5.2). DR systemets betydning for billedkvalitetens lavkontrast- og rumlige opløselighed besvares teoretisk vha. systemets fill-faktor.(se afsnit 7.5.3). Hvordan absorberer forskellige væv? Hvordan defineres effektiv dosis? Hvilken betydning har organers vævsvægtningsfaktorer for den effektive dosis? Hvilke former for stråleskader kan formodes ved en pelvis PA optagelse? Vævs forskellige absorption gennemgåes(se afsnit 7.2.1), derudover undersøges røntgenstrålingens påvirkning af menneskets DNA og risikoen for stokastiske og deterministiske stråleskader(se afsnit 7.2.2). Vævsvægtningsfaktorernes indvirkning på den effektive dosis redegøres gennem et teoretisk studie vha. definitionen af den effektive dosis(se afsnit 7.2.3). Hvilke kriterier er der for en standard pelvis PA? Hvilke organer bestråles ved en pelvis PA optagelse? Der redegøres for billedkriterierne og vha. topografisk anatomi beskrives hvilke organer, der bestråles ved en standard pelvis PA. Dette besvares teoretisk vha. en pelvis protokol(se afsnit 7.1.2) samt pelvis anatomi(se afsnit 7.1.1) og organernes indbyrdes relation(se afsnit 7.1.3). Opgavens opbygning: I opgavens første del behandles de forskningsspørgsmål, som er relateret til teori. Herefter opfølges opgavens empiri med relaterende forskningsspørgsmål. Der vil efter hvert besvaret forskningsspørgsmål være et kort sammenfatningsafsnit/delanalyseafsnit. I forbindelse med sundhedsvidenskabelig forskning har The Northern Nurses Federation udarbejdet etiske retningslinier, som skal overholdes(se afsnit 9.1). Empirien er baseret på kvantitative forsøg, og resultaterne deraf evalueres på baggrund af Monte Carlo(se afsnit 11

12 9.2.3), CDRAD-(se afsnit 9.2.2) samt VGA (se afsnit 9.2.1). Da resultaterne er kvantificerbare, vil vi igennem statistisk testning vurdere forsøgenes validitet. Herefter vil der være et diskussionsafsnit af sammenfatningerne og delanalyserne, der er udledt på baggrund af forskningsspørgsmålene, samt den anvendte artikel, hvilket ender ud i en konklusion på problemformuleringen. Til sidst vil vi lave en perspektivering, hvor vi ser nærmere på, hvad vi kan bruge resultatet af opgaven til. 5.0 Valg og kritik af teori For at sikre god validitet i opgaven vil der blive lavet en kritisk stillingtagen til de forskellige kilder, der benyttes. Statens Institut for strålehygiejne har udarbejdet en række bekendtgørelser omkring strålehygiejne som alle i Danmark skal følge. Af selv samme grund benytter vi bekendtgørelserne. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 og Bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998, som supplement anvender vi Sundhedsstyrelsens Undervisning i strålehygiejne juni 2006, der danner grundlag for vores strålehygiejniske viden. Oplysninger om cancerrisiko ved rtg. af pelvis er hentet i Vejledninger vedr. radiologiske procedurer, der er udarbejdet af Dansk Radiologisk Selskab. Deres anbefalinger danner standard for procedurer på de danske rtg. afd., og oplysningerne anses derfor som valide. Forskning om og med mennesker skrevet af Laila Launsø mag. Scient. soc. og Olaf Reiper mag. Scient. soc.. Bogen giver et indblik i forskningsprocessens mange faser og anvendes til at finde, hvilke værdier der er inden for det empirisk-analytiske paradigme. Kvantitative Forskningsmetoder er skrevet af Emil Kruuse. E. Kruuse har skrevet mange bøger inden for både kvantitative og kvalitative forskningsparadigmer. Bogen henvender sig til det sundhedsvidenskabelige område og anvendes i opgaven til forståelsen af de positivistiske videnskabelighedskriterier, som er gældende ved kvantitative studier. 12

13 Sunde projekter er skrevet af Flemming Kragh Pedersen(Udviklingskonsulent), Anne Krøjer Jacobsen(Sundhedsfremmekonsulent) og Henrik Breiner Kousholt(Kvalitetsudviklingskoordinator). Bogen henvender sig til praktikere, der arbejder med planlægning, gennemførsel og evaluering af sundhedsfremmende og forebyggende projekter, samt andre der arbejder med projektudvikling og kvalitetssikring. Til at beskrive de fysiske love såsom afstandskvadratloven, vævsabsorption og geometrisk uskarphed anvendes Radiologic science for technologist, som er skrevet af Stewart C. Bushong. Bogen henvender sig til mennesker, som arbejder inden for radiologien, og beskriver røntgenfysik, billeddannelse og teknologien omkring røntgen. The Essential Physics of Medical Imaging er skrevet af Jerrold T. Bushberg, J. Anthony Seibert, Edwin M. Leidholdt JR og John M. Boone. Bogen er en lærebog, der henvender sig til radiografstuderende, radiologer samt fysikere. Den supplerer den forrige bog godt, men indeholder desuden en grundig gennemgang af den moderne radiografi og DNA ets påvirkning af røntgenstråling samt dens konsekvenser, som er relevant for opgaven. Anatomiafsnittet er skrevet ud fra en kombination af Ind under huden Anatomi og fysiologi ved Oluf Nielsen cand. scient. og Annie Springborg cand. Scient., samt Atlas der Anatomie des Menschen, der er udarbejdet af Frank H. Netter, som er en anerkendt medicinsk illustrator. Ind under huden Anatomi og fysiologi er en lærebog, som egner sig til videregående sundhedsuddannelser og anvendes i opgaven til at beskrive pelvis anatomi, mens Atlas der Anatomie des Menschen er brugt til at afgrænse, hvilke organer der er placeret i blændfeltet, topografisk afsnit. Som supplement til de anvendte billedkriterier fra sygehuset(se afsnit 7.1.2, bilag 7) anvendes Textbook of radiographic positioning and related anatomi,der er skrevet af Kenneth L. Bontrager. Hr. Bontrager har i omkring 30 år udarbejdet materiale til radiografien og undervist nye radiografer i positionering. Hans viden og erfaring omkring positionering og anatomi er stor. 13

14 Til at argumentere for anvendelsen og validiteten af artiklen bruger vi Den gode opgave, som er skrevet af Lotte Reinecker og Peter Stray Jørgensen med bidrag af Signe Hegelund, Lis Hedelund og Christian Kock, samt Akademisk argumentation af Signe Hegelund. Grunden til vi bruger disse bøger skyldes, at forfatterne har mange års erfaring med at undervise og vejlede studerende i opgave- og specialeskrivning. Fra problem til færdig opgave af Merete Bjerrum. Bogen henvender sig til studerende på videregående sundhedsuddannelser. Den beskriver de videnskabelige arbejdsprocesser og anvendes i opgaven til at beskrive opperationaliseringen. Sygeplejen i Nordens lande, The Northern Nurses Federation, har ud fra EU s menneskerettighedserklæring udarbejdet Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. Der er endnu ikke udarbejdet etiske retningslinier for Radiografien, hvilket selvfølgelig ville være at foretrække, men rettighederne gælder forskning i sundhedsvæsnet og det inkluderer hermed radiografien. European Guideline on Quality Criteria for Diagnostic Radiographic Images af European Commission Disse guidelines er et resultat af et europæisk samarbejde mellem professionelle og myndighederne om Diagnostisk radiologi. Disse retningslinier til pelvis vil blive anvendt. Til at forklare valget af DAP benyttes PCXMC v 1.5, da PCXMC er baseret på Monte Carlo MCNP beregninger, som vi anvender til beregning af effektiv dosis. Manuel CDRAD Analyser version 1.1 og Manual Contrast-Detail Phantom Artinis CDRAD type 2.0 er manualer for CDRAD fantomet og dens analyseprogram. Til begrundelse af valg af statiske tests anvendes Basal sundhedsvidenskabelig statistik begreber og metode. Bogen har let tilgængelig elementær statistik og egner sig til alle faggrupper. 14

15 6.0 Valg og kritik af artikel Artiklen, Increasing film-focus distance (FFD) reduces radiation dose for x-ray examinations, er fundet ud fra nogle specifikke kriterier på netdatabasen Søgekriterierne har bestået af følgende: hele tekster på menneskestudier, som er skrevet på engelsk eller dansk og som omhandler emnet FFD effective dose. Vi anser netdatabasen som valid, idet det er en service fra National library og medicin, som er udviklet af National Center for Biotechnology information. Artiklerne på denne netdatabase er valideret vha. peer-review Teori 7.1 Pelvis I afsnittet beskrives anatomien af pelvis og billedkriterierne for en pelvis optagelse. Efterfølgende vil den topografiske anatomi vise, hvilke organer der bestråles ved en pelvis optagelse. Dette vil blive besvaret ved følgende forskningsspørgsmål: Hvilke kriterier er der for en standard pelvis PA? Hvilke organer bestråles ved en pelvis PA optagelse? Anatomi Pelvis danner en sammenhængende skålformet knoglering, som består af os sacrum, os coccygis og 2 os coxae (Figur 1). Os sacrum sidder mellem de 2 os coxae, ved promontorium er der ledforbindelse mellem hvirvelsøjlen og os sacrum. Det nederste af os sacrum danner desuden ledforbindelse til os coccygis. Os coxae danner ledforbindelse til os sacrum ved en stor ledflade på hver side af os sacrum 30, sacro iliaca ledene. Os coxae samles fortil i symfysen. 15

16 Figur 1 Ind under huden Anatomi og Fysiologi s. 336 Hvert os coxae består af tre knogler os ilium, os ischii og os pubis 31, de tre knogler træder sammen i acetabulum og danner led med femur, articulatio coxae. Os ilium er en vifteformet knogle, som danner siderne i pelvis major. Den brede del af viften, crista iliaca, som vender opad, danner udspringssted for muskler 32. Den del af viften, der vender nedad, indgår i acetabulum. Os ilium går bagtil over i os ischii, der er monteret med en fortykkelse tuber ischiadicum. Denne fortykkelse hæfter de muskler, der bøjer knæet og strækker hofteleddet 33. Os pubis består af corpus og to rami, de to corpus fra os pubis mødes fortil i symfysen. Den øverste rami indgår i acetabulum, mens den nederste rami bliver forbundet med os ischii 34. Pelvis er inddelt i pelvis major og pelvis minor Billedkriterier Billedkriterierne for positionering af pelvis optagelser er på det anvendte sygehus kun AP positioneringer(bilag 7). Da der ikke findes nogle PA kriterier af pelvis, benyttes kriterierne for AP. Ved en pelvis AP optagelse skal patienten lejres på ryggen med fødderne 15 indad roteret, og der centreres 3 fingersbredder over symfysen. Ved at indadrotere af fødderne får man projekteret proximal femur og acetabulum i anatomisk normalstilling 36. Indad rotationen af fødderne sørger for, at collum femur ligger parallelt med detektor pladen og dermed ikke virker forkortet på billedet 37. Indblændningen af strålefeltet skal være så man på optagelsen for crista iliaca, trochanter major, trochater minor samt kringlerne visualiseret. 16

17 7.1.3 Topografisk anatomi De topografiske beskrivelser, som bliver anvendt i opgaven, svarer til en rask gennemsnits- person. Til topografisk beskrivelse af organerne i afsnittet beskrives kun de organer, der ligger inden for de fastsatte billedkriterier til en pelvis AP optagelse(se afsnit 7.1.2). Der beskrives kun de organer, der får direkte stråling, selv om de organer i abdomen, der grænser op blændfeltet, vil blive udsat for spredtstråling. De organer, der bliver bestrålet, vil blive beskrevet Anterior gående mod Posterior, således at man får en forståelse for, hvordan de bestrålede organer ligger i forhold til hinanden. De organer, der bestråles ved en pelvis optagelse, ligger i regio lateralis dextra, regio umbilicalis, regio lateralis sinistra, regio inguinalis dextra, regio hypogastrium og regio inguinalis dextra 38. Som det ses på figur 2, er det kun den nederst halvdel af regio lateralis dextra, regio umbilicalis og regio lateralis sinistra, der bliver bestrålet. Figur 2 Atlas der Anatomie des menschen, s. 260 I det bestrålede område finder man bagved cutis omentum majus 39. Bagved omentum majus ligger der lateralt dextra colon ascendens, medialt og lateralt sinistra findes jejunum og ileum, colon sigmoideum forefindes lateralt dextra 40. Inferior for ileum og jejunum ligger vesica urinaria. 17

18 Posterior lateralt bag jejunum og ileum løber colon descendens over i colon sigmoideum, fra colon sigmoideum over i rectum 41. Anterior for rectum og posterior for vesica urinaria ligger uterus, ved siden af uterus sinistra- og dextra ovarium 42. Foran columna lumbalis ligger aorta abdominalis og vena cava inferior med deres forgreninger. Aorta abdominalis deler sig i bifukaturen til arterie iliaca communis sinistra og dextra 43. Vene iliaca dextra og sinistra samles i vene cava inferior foran columna lumbalis 44. Udover disse organer vil der også blive bestrålet hud, nerver, kar, lymfer og muskler Sammenfatning Ved pelvis PA er der følgende billedkriterier: Øvre begrænsning: Crista iliaca Nedre begrænsning: Ramus os pubis inferior Ydre begrænsning: Tuberculum iliacum og trochanter major Centrering: 3 fingres bredde over symfysen. Ud fra ovenstående billedkriterier bliver følgende organer bestrålet: Dele af colon ascendens og descendens. Colon sigmoideum og rectum. Dele af jejunum og ilium. Vesica urinaria og ureter Uterus Ovarier Hud, kar, nerver, muskler og lymfer. 7.2 Strålebiologi I dette afsnit vil røntgenstrålers absorption af forskellige væv og organer samt påvirkning af menneskets DNA blive beskrevet. Derudover vil risikoen af røntgenstråler i form af stokastiske og deterministiske stråleskader blive gennemgået. Vævsvægtningsfaktorernes indvirkning på den effektive dosis redegøres vha. definitionen på den effektive dosis. 18

19 Følgende forskningsspørgsmål besvares: Hvordan absorberer forskellige væv? Hvilke former for stråleskader kan formodes ved en pelvis PA optagelse? Hvordan defineres effektiv dosis? Hvilken betydning har organers vævsvægtningsfaktorer for den effektive dosis? Absorption i væv Menneskevæv består af fire substanser: fedt, muskler(inkl. blødt væv), lunge og knogle. Hver af disse har et atomnummer og en massedensitet som er afgørende for vævet/organets evne til at absorbere røntgenstrålingen. Desto højere atomnummer og massedensitet desto bedre absorption har vævet eller organet 45. Substans: Atomnummer: Massedensitet: kg/m 3 Fedt Muskel Lunge Knogle Tabel 1: Radiologic Science for tecnologists Physics, Biology and Protection, s.169 og s.173 Om substanserne absorberer røntgenstrålingen eller ej er afhængig af fotonenergien. Er fotonenergien høj skal der høje atomnumre og massedensiteter til for at kunne standse røntgenstrålingen Cellens opbygning og påvirkning af røntgenstråling Mennesket består af store mængder celler. Når cellerne udsættes for ioniserende stråling kan der forekomme stråleskader. For at forstå stråleskader er en generel viden om cellens opbygning nødvendig. 19

20 En celle er omgivet af en cellemembran. Omkring cellemembranen findes der vævsvæske og inden for cellemembranen er der cellevæske, cytosol. I cytosolen findes forskellige organeller samt nucleus. Nucleus indeholder generne. Generne findes samlet i kernen på 46 stykker DNA, par vis ens. 46 Der er to måder røntgenstråling kan skade cellens DNA, direkte og indirekte. Direkte skader forekommer, hvis DNA, RNA eller proteinmolekyler bliver ioniseret eller exciteret af ioniserende stråling. 47 Indirekte Mennesket indeholder mellem % vand. Røntgenstråler kan ionisere vandmolekyler og gennem kemiske reaktioner danne frie radikaler. Disse frie radikaler kan diffundere rundt inde i celler og gøre skade på såvel DNA som andre cellulære mekanismer. Indirekte skader er pga. kroppens høje vandindhold den mest udbredte form for stråleskade 48. Når skaden er sket er der 3 mulige udfald Cellen reparerer sig selv og der ses ingen påvirkning af strålingen. 2. Cellen kan ikke reparere sig selv og der opstår celleændringer. Hvis den del af DNA et, der er ansvarlig for celledeling er beskadiget, kan en tumor eller stråleindiceret cancer opstå. 3. Cellen dør. 20

21 Figur 3: Undervisning i Strålehygiejne Juni 2006, s.10 1 afsnit. Stråleskaderne kan inddeles i to katagorier: deterministiske og stokastiske skader. Deterministiske skader Deterministiske skader er et udtryk for de akutte skader, der sker når cellen dør. Stråleskaden opstår kort tid efter bestrålingen. Sværhedsgraden af stråleskaden vokser med dosis, dog kommer den først til udtryk, når dosis har nået en vis tærskelværdi. Denne form for skade kommer til udtryk ved eks.: stråleforbrænding, nedsat funktion af bloddannende knoglemarv og nedsat fertilitet 50. Stokastiske sen skader Stokastiske skader opstår, når cellen ikke kan reparere sig selv. Stråleskaden opstår lang tid efter bestrålingen har fundet sted, ofte efter flere år. Risikoen for en stokastisk skade er stigende med dosis. Der er ingen tærskelværdi, så selv den mindste dosis kan give anledning til skade. Denne form for skade kommer til udtryk ved eks.: Leukæmi, cancer og genetiske skader Effektiv dosis og vævsvægtningsfaktorer Når en del af kroppen bestråles anvendes betegnelsen effektiv dosis. Der er fastsat grænser for, hvor stor den effektive dosis må være, så det sikres, at risikoen ved delkropsbestråling ikke overstiger risikoen ved helkropsdosis

22 Definition på den effektive dosis: Summen af de vævsvægtede ækvivalente doser til forskellige organer og væv 53. Den effektive dosis(e) beregnes ud fra følgende formel: E = Σ T ( W H ) T T H T = Den absorberede dosis i organet og vævet W T = Vævsvægtningsfaktoren for organet og vævet Enheden for effektiv dosis er Sievert(Sv.) For at kunne beregne den effektive dosis er det vigtigt at vide, hvilke organer og væv der er involveret i den pågældende røntgenoptagelse(se afsnit 7.1.3). Vigtigheden ligger i, at organer og væv ikke er lige strålefølsomme. Der tages højde for strålefølsomheden i de såkaldte vævsvægtningsfaktorer, som er en dimensionsløs faktor 54. IRCP har fastlagt 12 strålefølsomme organer, som har forskellige vævsvægtningsfaktorer. Faktorerne anvendes af SIS og benyttes i dosisberegningsprogrammet Monte Carlo(se afsnit 9.2.3) Organ eller væv Kønskirtler (gonader) 1)... Rød knoglemarv... Tyktarm... Lunger... Mavesæk... Urinblære... Bryst... Lever... Spiserør... Skjoldbruskkirtel... Hud... Knogleoverflader... Resten af kroppen2)... Vævsvægtningsfaktor, w T 0,20 0,12 0,12 0,12 0,12 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,01 0,01 0,05 Tabel 2: Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997, s

23 7.2.4 Sammenfatning Væv og organer absorberer røntgenstråler forskelligt alt efter atomnummer og massedensitet. Knogler har både et højt atomnummer og en høj massedensitet, hvilket gør knoglen til en god absorber. Blødt væv og muskler har derimod hverken høj atomnummer eller massedensitet og er derfor en mindre god absorber. Når cellens DNA påvirkes af røntgenstråling kan der forekomme 3 slags skader. 1. Cellen dør. 2. Cellen kan ikke repareres. 3. Der er ingen påvirkning af cellen, ingen skade. Da man ved røntgen af pelvis kun anvender lave doser, overstiges tærskelværdien ikke. Overstiges tærskelværdien ikke, dør cellen ikke og derfor forekommer deterministiske skader ikke. I tilfælde af at cellen er beskadiget og ikke kan reparere sig selv, opstår stokastiske senskader. Selv den mindste dosis kan påvirke menneskets DNA og give anledning til stokastiske skader. De stokastiske skader ses ved: 1. Leukæmi 2. Cancer 3. Andre genetiske skader Den effektive dosis defineres som summen af de vævsvægtede ækvivalente doser til forskellige organer og væv 55. Den kan beregnes ud fra formlen: E = Σ T ( W H ) Ud fra ovenstående definition og formel ses vævsvægtningsfaktorernes indflydelse på den effektive dosis T T Vævsvægtningsfaktor = Effektiv dosis = risiko for stokastisk senskader 23

24 7.3 Afstandskvadratloven I dette afsnit vil indvirkningen på den effektive dosis ved øget FFA blive besvaret. Følgende forskningsspørgsmål besvares: Hvordan er effektiv dosis PA ved øget FFA? Dosis Når lys emitteres fra en kilde, aftager intensiteten hurtigt når afstanden øges, da røntgenstråler har sammen egenskaber som lys, når røntgen ligeledes emitteres fra en kilde. Denne nedgang i intensitet er omvendt proportional med kvadratet på afstanden til objektet fra kilden 56. Grunden til den kraftige reducering i intensitet ved en forøgelse i afstand skyldes, at det divergerende strålebundt spreder sig over et større og større areal. For at kunne anvende afstand kvadratloven, skal man kende 3 af de 4 parametre. Afstandskvadratloven siger følgende 57 : I 1 = Intensitet ved 1. afstand I 2 = Intensitet ved 2. afstand. d 1 = 1. afstand d 2 = 2. afstand I I 1 2 = d d Ved at bevare samme eksponerings parametre og øge distancen reducerer man intensiteten med det, der svarer til kvadratet på afstanden. I 2 I = d 2 d

25 Figur 4 The Essential Physics of Medical Imaging, s Feltstørrelse Feltstørrelse er en faktor, der påvirker hvor stort et areal der bliver udsat for direkte stråling og mængden af spredt stråling. Feltstørrelse er under radiografens indflydelse, da man kan blændes ind og ud efter det, der ønskes visualiseret. En forøgelse af feltstørrelsen medfører at mængden af den spredte stråling øges samt dosis til pt.. Ved at afgrænse feltstørrelsen til lige præcis, hvad billedkriterierne forskriver, øger man kontrasten og reducerer den spredte stråling og dosis til patienten 58. Der er en større variation i den spredte stråling, når feltstørrelse er lille i forhold til en stor feltstørrelse 59. Figur 5: Radiologic Science for tecnologists Physics, Biology and Protection, s

26 7.3.3 Sammenfatning Afstandskvadratloven siger, at en øgning i FFA vil reducere den effektive dosis med kvadratet på afstanden. Ved en øgning i FFA øges også feltstørrelsen da antallet af fotoner er det samme, men det fordeler sig over et større areal. For at nedsætte den effektive dosis er det derfor vigtigt at indblænde til det diagnostiske område. 7.4 Billedkvalitet I dette afsnit bliver FFA indvirkning på billedkvaliteten beskrevet: Følgende forskningsspørgsmål besvares: Hvordan påvirkes billedkvaliteten ved øget FFA? Geometrisk uskraphed Røntgen divergens er et vigtigt begreb at forstå inden for radiografi positionering. Røntgenstrålen kommer fra et smalt punkt på anoden og divergerer sig ud til billedreceptoren. Dette vil betyde, at kun det centrale punkt i strålebundet, centralstrålen, ikke har nogen divergens, når den penetrerer objektet og rammer 90 på billedreceptoren. Den resterende del af strålebundet vil ramme billedreceptoren i en anden vinkel end de 90, hvor vinkel af divergensen vil være størst yderst i strålebundet. Størrelsen af strålebundet kan begrænses af justerbare blændekanter, der absorberer den perifere stråling på de fire sider. Feltstørrelsen og FFA har betydning for, hvor stor divergensen er i den yderste del af strålebundet 60. Dette har betydning for billedkvaliteten, fordi en øgning i FFA medfører, at feltstørrelsen forøges, hvis denne forøgelse af strålefeltet efterfølges af en indblænding, udnytter man centralstrålen, og de ikke så divergerede stråler vil nedsætte den geometriske uskarphed. 26

27 Figur 6: Textbook of radiographic positioning and related anatomy, s Forvrængning Forvrængning er en urigtig fremstilling af et objekts størrelse og form på røntgenbilledet. Intet røntgenbillede er en nøjagtig gengivelse af det objekt, som bliver projekteret, da forvrængning altid vil være til stede på grund af FOA og det divergerende strålebundt 61. Divergerende røntgenstråler er et vigtigt begreb inden for radiografisk positionering. Strålebundtet bliver begrænset af 4 justerbare blændere, som absorberer de perifere røntgenstråler og kontrollerer feltstørrelsen. En stor feltstørrelse og en kort FFA resulterer i en stor divergens i yderkanten af strålefeltet, dette øger muligheden for forvrængning i strålefeltets ydrekant. I røntgenviften er det kun centralstrålen, der ikke har nogen divergens, når den rammer billedreceptoren. Dette resulterer i mindst mulig forvrængning i det punkt. Vinklerne af de divergerende stråler tiltager jo længere væk fra centralstrålen, de kommer. Der er 4 parametre, som har stor indflydelse på forvrængningen, nemlig centralstrålen, FOA, objekt filmvinkel og FFA. 27

28 Figur 7: Textbook of radiographic positioning and related anatomy, s Sammenfatning Ved at øge FFA reduceres den geometriske uskarphed og forvrængning, idet forstørrelsen bliver mindre, da røntgenstrålerne står mere vinkelret på detektoren pga. af et mindre divergerende strålebundt. 7.5 DR I dette afsnit vil DR systemets betydning på den effektive dosis samt billedkvaliteten blive gennemgået. Men først vil DR systemets tekniske data og opbygning blive præcenteret. Følgende forskningsspørgsmål vil blive besvaret: Hvilken betydning har DR systemet for den effektive dosis? Hvilken betydning har DR systemet for billedkvaliteten? I vores empiriske studie anvendes et indirekte røntgen system, Siemens Axiom Aristos VX Plus (bilag 5). 28

29 7.5.1 Generelle data om systemet Generator: Polydoros LX 80, højfrekvensgenerator med eksponeringsautomatik. Røntgenrørsenhed: Optitop 150/40/80HC-100 Tekniske data for flat panel Trixell Pixium 4600 detektorplade: Scintillator type: Cesium iodide(csi). Fotodioder: amorf silicium(a-si) Detektorpladens størrelse: ca. 43cm. x 43cm. Matrix: 3000 x 3000 pixels Pixelstørrelse: 143µm. Antal bits: 14 bit Indirekte flat panel detektorer er følsomme over for lys. CsI er anvendt til at konvertere røntgenstrålerne til lys, det såkaldte scintillator lag 62. CsI er lange tynde nålelignende krystaller, som leder lyset ned til en matrix af detektor elementer(se figur 8). Pga. krystallernes opbygning minimeres lysledningsevnen sidevers, hvilket bevarer højkontrast opløseligheden 63. Figur 8: The Essential Physics of Medical Imaging, s. 234 A-SI er den del af et detektorelement, som er følsomt for lys. Den sidste del består af elektronik. Hver detektorelement er en pixel(se figur 9). 29

30 Figur 9: The Essential Physics of Medical Imaging, s. 234 Matrixen af detektorelementer aflæses pixel for pixel, og pixelværdierne omdannes til digitale værdier vha. A/D konverteren. De digitale værdier sendes derefter via ledere til arbejdsstationen Effektive dosis Den nødvendige eksponering til frembringelse af gode billeder er relateret til detective quentum effiency(dqe). Detektorer med en høj DQE udnytter røntgenstrålerne bedre end detektorer med lav DQE 64. Det efterstræbes at få en DQE på 100 %. Tabel 3: Developments in the digital radiography: an equipment update, s

31 Som det kan ses i tabel 3 har typen Trixell en høj DQE, 70 %, hvilket betyder at dosis, pga. den høje følsomhed, kan reduceres med bevaring af billedkvaliteten. Flat panel detektorer kan reducere dosis ca. 2-3 gange ved voksen optagelser, sammenlignet med f.eks. CR ved samme billedkvalitet Billedkvalitet DR systemet har indflydelse på lavkontrast- samt den rumlige opløselighed Lavkontrast opløselighed Lavkontrast opløsning referer til evnen til at adskille meget små forskelle i kontrast 66. Ved at kunne differentiere små kontrast afvigelser kan man adskille væv med næsten ensartet densitet og absorptionskoefficienter. Lavkontrast opløsningen afhænger af signal-støj forholdet, da støjen er konstant i elektroniske apparater, vil en øgning i dosis medfører en bedre lavkontrast opløsning Rumlig opløselighed Den rumlige opløsning er en egenskab, der beskriver et røntgensystems egenskab til korrekt at kunne adskille objekter, der bliver mindre og tættere på hinanden 67. Jo mindre og tættere på hinanden objekterne er, og røntgenbilledet stadig viser dem som separate objekter, desto bedre er den rumlige opløsning. Et røntgenbillede har 3 dimensioner højde, bredde og en gråskala 68. Det digitale billedes rumlige opløsning består af højde- og breddedimensioner 69. Detektorpladens evne til at adskille strukturer i højde- og breddedimensionerne er afhængig af detektorpladens størrelse og matrix, hermed antallet og størrelsen af pixel. DR-systemet er kendetegnet ved at have en stor bitdybde og tilhørende stor dynamic range 70, som gør, at hver pixel kan antage flere tusinde gråtoner, hvilket er mange flere end menneskets øje kan skelne. Ved at betragte et billede med et specifikt udsnit af gråskalaen, kan væv med tætte densiteter blive adskilt. 31

32 For at opnå god rumlig opløselighed kræves små pixels. Små pixels medfører en lav fill faktor, da elektronikken fylder en forud defineret del af detektor elementet og derfor er det lysfølsomme felt lille. Fill factor = areal af lysfølsomt areal af område det ektoren Figur 10: The Essential Physics of Medical Imaging, s. 303 Lille fill faktor: rumlig opløsning, men lav kontrast opløselighed. Høj fill faktor: rumlig opløsning, men lav kontrast opløselighed Sammenfatning DR systemet er opbygget af detektorelementer, der indeholder et CsI scintilatorlag samt a-si fotodioder og elektronik. Detektorelementernes opbygning gør, at systemet har en høj følsomhed over for røntgenstrålerne, hvilket gør, at dosis kan nedsættes uden at billedkvaliteten sænkes. Scintilatorlagets nålestrukturerede opbygning minimerer mængden af spredt stråling, hvilket giver en øget kontrastopløsning. Det anvendte DR system har en lille pixelstørrelse, hvilket medfører en lille fill faktor, og pga. den lille fill faktor er den rumlige opløselighed favoriseret frem for lavkontrast opløseligheden. DR systemet store bitdybde muliggør en øgning i lavkontrast opløseligheden, vha. window/leveling. 32

33 8.0 Artikelgennemgang I dette afsnit vil der blive lavet en kritisk stillingtagen til en af de anvendte artikler samt dens relevans for opgaven. Til at vurdere artiklens kvalitet anvendes Toulmins argumentationsmodel 71. Et argument består af tre grundelementer: påstand, belæg og hjemmel. Grund elementer Påstand: Det standpunkt afsenderen ønsker modtagerens tilslutning til. Belæg: Den specifikke grund afsenderen giver for at modtageren bør tilslutte sig påstanden. Hjemmel: Den generelle regel der gør at modtageren bør acceptere påstanden på baggrund af belægget. Alle de i projektet anvendte artikler gennemgås kritisk efter opskriften skitseret ovenfor. Eksemplet nedenfor illustrer en for projektet typisk kildekritisk gennemgang. Increasing film-focus distance (FFD) reduces radiation dose for x-ray examinations, Udgivet i tidsskriftet Radiation Protection Dosimetry 2004, skrevet af P.C. Brennan, S. McDonnel og D.O Leary(bilag 8). Påstand Øgning i FFA kan reducere den effektive dosis samt bevare billedkvaliteten ved pelvis undersøgeler AP. Belæg Der udføres reproducerbare forsøg, hvor der ved randomisering enten er taget pelvis ved en FFA på 100- eller 130cm.. 5 erfarne radiologer og radiografer er undervist i at tolke på billedmaterialet. Der udføres ANOVA testning, for at se om der er signifikant forskel i effektiv dosis samt billedkvaliteten. 33

34 Hjemmel Forfatterne har igennem 3 år lavet utallige forsøg, hvor de bl.a. har påvist, at man ved øgning i FFA ved lumbal optagelser kan nedsætte den effektive dosis med 44 % og samtidig bevare billedkvaliteten. Der er bl.a. lagt stor vægt på præcision, kontrol og systematik, hvilket gør resultaterne reproducerbare, reliable og valide, bias er minimeret pga. flere års erfaring inden for området. På baggrund af ovenstående argumentation anser vi artiklen for at være valid. Denne vil i opgaven blive brugt for at få hjemmel for vores påstand. Idet vi har samme påstand som i artiklen dog ved en pelvis PA optagelse frem for AP. Vi vil gerne komme frem til en reducering i den effektive dosis samt bevaring af billekvaliteten som artiklen. Artiklens resultater og konklusion skal understøtte vores resultater. 9.0 Empiri 9.1 Etiske overvejelser Ved forskning på sygehuse, som inkluderer mennesker på nogen måde, er det nødvendigt at forholde sig etisk til dette. The Northern Nurses Frederation beskriver 4 hovedretningslinier for god etisk standard i forskning: Princippet om autonomi Princippet om at gøre godt Princippet om ikke at gøre skade Princippet om retfærdighed Omkring det første princip autonomi skrives der Princippet om autonomi og integritet sikres ved at overholde principper om frivillighed, beskyttelse af privatliv, informeret samtykke og retten til at trække sig ud af forskningsprojektet 72. I vores VGA har 5 af egen fri vilje accepteret at hjælpe os. Personerne er informeret om deres ret til at sige fra til hver en tid, hvis de ikke vil deltage i forskningen, og der vil være fuld anonymitet. Der er lavet et infobrev til radiologerne, og vi har modtaget skriftlig bekræftelse for deres frivillige 34

35 deltagelse(bilag 3). Der er endvidere indhentet accept fra afdelingsradiografen inden udførelsen af forsøgene (bilag 2). Det andet princip om at gøre godt skrives der princippet om at gøre godt indebærer at forskningen skal være til potentiel nytte for den eller de grupper forskningen retter sig mod 73 Et forsøg omkring nedsættelsen af den effektive dosis kan måske være med til at nedsætte risikoen for stokastiske senskader (se afsnit 7.2.3). Såfremt forsøget viser en reducering i den effektive dosis ved pelvis optagelser uden tab af billedkvalitet, kan dette være med til at danne grundlag for ændring i proceduren. Om det tredje princip skrives der Princippet om ikke at gøre skade indebærer, at forskningen ikke må forvolde skadelige påvirkninger på de personer, der deltager 74 For ikke at skade levende mennesker ved forsøget, har vi valgt at benytte et fantom, da fantomet ikke tager skade af røntgenstråler. Der er ikke udført et pilotforsøg af VGA metoden, idet vi ikke kan forlange, at radiologerne sætter sig ned på givent tidspunkt, idet radiologers arbejdsgang ikke giver mulighed for dette, da der er konstante afbrydelser. Om det sidste princip skrives der Princippet om retfærdighed indebærer, at forskeren har pligt til at værne om svage grupper og at drage omsorg for, at disse ikke udnyttes i forskningen 75 Forsøgene er udført på en dag, hvor det anvendte røntgenrum var lukket ned pga. ferie, og således ikke på en dag hvor pt. venter på at komme ind til undersøgelse. Befolkningen er en svag gruppe i denne sammenhæng, da man for så vidt sagtens kunne give personerne store stråledoser, uden at de vil lægge mærke til det mindste. Det er derfor vigtigt, at radiografen værner om patienten og derved sørger for at pt. får så lav en dosis som mulig. Retfærdigheden opretholdes derved i at der ikke benyttes mennesker, men fantomer. 9.2 Forståelse af forsøgene Vores resultater er opstået på baggrund af to analyser, VGA og CDRAD samt et udregningsprogram, Monte Carlo. 35

Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA

Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og Jakob Gjerlevsen Mai-Britt Johansen R04A Radiografuddannelsen CVU Lillebælt Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 PROBLEMFELT...4

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

1.0 INDLEDNING... 3 2.0 FRA PROBLEM TIL FÆRDIG FORMULERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 6 2.2 NØGLEBEGREBER... 6 3.0 METODE... 7 3.

1.0 INDLEDNING... 3 2.0 FRA PROBLEM TIL FÆRDIG FORMULERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 6 2.2 NØGLEBEGREBER... 6 3.0 METODE... 7 3. 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 FRA PROBLEM TIL FÆRDIG FORMULERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 6 2.2 NØGLEBEGREBER... 6 3.0 METODE... 7 3.1 OPGAVENS OPBYGNING... 7 3.2 FORSØG... 8 3.2.1 Formål... 8 3.2.2 Validering

Læs mere

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby) 2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger

Læs mere

En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år?

En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år? AIR GAP En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år? DITTE BORK VOSS & LINE LITTAU METHMANN UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT, RADIOGRAFUDDANNELSEN BACHELOROPGAVE, MODUL

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA 130903

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA 130903 Modul 2 Gældende pr. 1. september 2008 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Sammenligning af billedkvalitet og dosis ved thorax røntgenoptagelser af præmature neonatale på CXDI-70C og CXDI-55C Bacheloropgave

Sammenligning af billedkvalitet og dosis ved thorax røntgenoptagelser af præmature neonatale på CXDI-70C og CXDI-55C Bacheloropgave Sammenligning af billedkvalitet og dosis ved thorax røntgenoptagelser af præmature neonatale på CXDI-70C og CXDI-55C Bacheloropgave Navne: Rune Kring Johan Høising Eckmann Anne Catherine Støvring Opgaven

Læs mere

Ekstern filtrering ved børnethorax

Ekstern filtrering ved børnethorax Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Ekstern filtrering ved børnethorax Bacheloropgave Navne: Jacob Nattestad, Lam K. Ha & Morten T. Ernst R07A Dato/år: 31/5 2010 Vejleder: Thomas Søndergaard

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 2 Gældende pr. 1. september 2008 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til modulet i løbet af de første uger. 2. Modulets fokusområde Modulet retter sig mod Radiografi med fokus på

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger

Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Formål: Med disse retningslinier for kvalitetssikring vil en højere kvalitet på det veterinære billeddiagnostiske område kunne opnås.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus 1 2 Definition Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. 3. eksterne opgave Hold 56

AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. 3. eksterne opgave Hold 56 AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. Radiografuddannelsen Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning:...2 2.0 Problemfelt:...2 3.0 Afgrænsning:...8 4.0 Problemformulering:...9

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Børnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet

Børnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Bachelorprojekt: Børnethorax Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Bachelorprojekt udarbejdet af: Camilla

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR

Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR 2017 Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis Kiropraktorer Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Pædiatri i radiografien

Pædiatri i radiografien Pædiatri i radiografien Bente Winther og Helle Precht Sygehus Lillebælt - University College Lillebælt Hvem er vi? Helle: Undervisende radiograf. Udd. 2003 Ansat ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets: Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient

Læs mere

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for

Læs mere

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul) Digital Radiologi 1 Emner : Hvad står DR egentlig for? Grundbegreber indenfor DR teknologien De forskellige teknikker (med speciel fokus på 2 teknikker) Fordele og muligheder med DR teknikken Nogle digitale

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi Modul 2 - Teori Marts 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG

KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG 0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 0 1 1 0 0 0 1 1 0 1 0 1 1 1 0 0 1 0 1 0 AF KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG DR RØNTGENANLÆG 2005 Kontrol af DR røntgenanlæg Redaktion Statens Institut for

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Frank H. Netter: Atlas der Anatomi. ISBN: auflag. Technologists 11.ed. Mosby

Frank H. Netter: Atlas der Anatomi. ISBN: auflag. Technologists 11.ed. Mosby Litteratur Radiografuddannelsen Radiografuddannelsen baseres på nedenstående primærlitteratur. Litteraturlisten er systematiseret efter uddannelsens semestre og fag. Underviserne har på noget litteratur

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Frank H. Netter: Atlas der Anatomi. ISBN: auflag. Technologists 11.ed. Mosby

Frank H. Netter: Atlas der Anatomi. ISBN: auflag. Technologists 11.ed. Mosby Litteratur Radiografuddannelsen Radiografuddannelsen baseres på nedenstående primærlitteratur. Litteraturlisten er systematiseret efter uddannelsens semestre og fag. Underviserne har på noget litteratur

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Kvalitetssikring af røntgen af columna thoracalis

Kvalitetssikring af røntgen af columna thoracalis Dato for aflevering: 05/06-2015 KL.12.00 Anslag: 83.935 Kvalitetssikring af røntgen af columna thoracalis - PA vs. AP Modul 14 bachelor opgave Kathrine Nørgaard Svendsen & Søren Damsted, RAD112 Radiografuddannelsen

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Lungescreening ved lav dosis CT

Lungescreening ved lav dosis CT Lungescreening ved lav dosis CT opgaven Martin Bjerregaard Wied Studienummer: 66080015 Hold 65 Afleveringstidspunkt: 7. april 2010 Anslag: 27.441 Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Lau Kent Jeppesen

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Opgavens forfattere: Ditte Meulengracht Hjelmager Camilla Holmberg Eva Hjorth Larsen. Benjamin Gjerrild Nielsen

Opgavens forfattere: Ditte Meulengracht Hjelmager Camilla Holmberg Eva Hjorth Larsen. Benjamin Gjerrild Nielsen [År] Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Opgavens forfattere: Ditte Meulengracht Hjelmager Camilla Holmberg

Læs mere

Dosisreduktion til hånden ved udnyttelse af sensitivitetsprofilen for DR detektor Canon CDXI-70C

Dosisreduktion til hånden ved udnyttelse af sensitivitetsprofilen for DR detektor Canon CDXI-70C Dosisreduktion til hånden ved udnyttelse af sensitivitetsprofilen for DR detektor Canon CDXI-70C Forfattere: Vickie Mouritsen og Jan R. L. Sørensen University College Nordjylland Radiografuddannelsen hold

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012 Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Medicinsk billeddannelse

Medicinsk billeddannelse Medicinsk billeddannelse Introduktion Billedtyper - Opgaver Billedegenskaber Billedbehandling Lars Møller Albrecht Lars.moeller.albrecht@mt.regionsyddanmark.dk Billedtyper Analog f.eks. billeder, malerier,

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi?

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? PRIS 23.09.10 PRIS 23.09.10 Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi? Gennemgang i dag: Projekt Billedkvalitet Filtreret tilbage projektion Iterativ rekonstruktion

Læs mere

LATERAL COLUMNA LUMBALIS PÅ DEN RETTE MÅDE

LATERAL COLUMNA LUMBALIS PÅ DEN RETTE MÅDE LATERAL COLUMNA LUMBALIS PÅ DEN RETTE MÅDE 1.0 ABSTRACT... 2 2.0 INDLEDNING... 3 3.0 PROBLEMSTILLINGER... 3 3.1 PROBLEMAFGRÆNSNING... 3 3.2 PROBLEMFORMULERING... 5 3.3 NØGLEBEGREBER... 5 4.0 PROJEKTDESIGN....

Læs mere

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af

Læs mere

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billeddannelsen Anne Sofie Nielsen 03-10-2012 side 2 Dataopsamling (Data acquisition) Slice by sice (sekventiel) Volumen (Helical eller spiral) 03-10-2012 side 3 Seeram 03-10-2012 side

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk.

Etablere tæt samarbejde med DR-firmaer og inddrage disse i Conrad s netværk. Projektskabelon i 2012 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Sammenligning af syv optimerede DR systemer Comparison of seven optimized DR systems 2. Resumé Generelt er teknologien indenfor billeddiagnostiske

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske

Læs mere

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan anvendes i hverdagen ift. at

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR 2005 Fejl- og afvigelsesanalyse af radiologisk udstyr Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Bachelorprojekt Radiografstuderende Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder

Bachelorprojekt Radiografstuderende Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder Bachelorprojekt Radiografstuderende Gonadebeskyttelse af kvindelige patienter i den fertile alder Hold 55 7. semester 5. januar 2007 Vejleder: Rikke Vinterberg Antal anslag med mellemrum: 63.555 Opgaven

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

2. januar 2009 Anne Mette Thim Kristensen

2. januar 2009 Anne Mette Thim Kristensen University College Nordjylland Udarbejdet af: Radiografuddannelsen, R05s Inge Nybro Kristensen Bachelorprojekt, 7. semester Majken Gøttler Hansen 2. januar 2009 Anne Mette Thim Kristensen Antal tegn: 95.921

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 1.1 DEN DIGITALE RADIOGRAFI... 5 1.1.1 Fordele ved DR og CR i forhold til F/F... 5 1.1.2 Ulemper ved DR og CR i forhold til F/F... 6 1.1.3 Fordele ved DR i forhold

Læs mere

03-10-2012 side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Dosis May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Fordeling af undersøgelser 03-10-2012 side 3 Andel af dosis 03-10-2012 side 4 CT i Norden 50/80% af den totale stråling til befolkingen Markant

Læs mere

03-10-2012 side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk

03-10-2012 side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING www.ucl.dk 03-10-2012 side 1 Billedkvalitet May-Lin Martinsen 03-10-2012 side 2 Billedkvalitet Kontrast opløsning Rumlig opløsning Signal- Støj forhold (S/N) DOSIS Artefakter 03-10-2012 side 3 Billedkvalitet Den

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Billedkvalitet fortsat

Billedkvalitet fortsat 03-10-2012 side 1 Billedkvalitet fortsat 03-10-2012 side 2 Billedkvalitet Parameterhåndtering FOV ma Scantid kv Pitch Snittykkelse Patientlejring Kernel 03-10-2012 side 3 FOV Placering af pt. 03-10-2012

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Radiografuddannelsens relevans

Radiografuddannelsens relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Dosis til øjets linse

Dosis til øjets linse Dosis til øjets linse Ny nedsat grænse for dosis til øjets linse Den 6. februar 2018 trådte ny lovgivning om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft 1. Lovgivningen betyder bl.a., at dosisgrænsen

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere