ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE"

Transkript

1 Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING DORTHE K. RASMUSSEN JENS VINTHER UDGIVET: 19. JUNI 2015 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Ernæring Sammendrag Samlet viste afprøvningen, at smågrise opnåede den bedste produktivitet ved et energiindhold på 1,08 FEsv pr. kg i smågriseblandingen (9,5-31 kg). Ved indregning af aktuelle priser for foderblandinger blev den bedste økonomi fundet ved 1,11 FEsv. Dette skyldes, at blandingerne med lavt energiindhold var dyrere pr. FEsv end blandingerne med højt energiindhold. Den produktionsmæssige betydning af forskelligt energiindhold til smågrise er lille. Det betyder, at der ved de aktuelle prisforhold for foder i denne afprøvning ikke er behov for at ændre den nuværende praksis for energiindhold i smågrisefoder, som i dag ligger fra 1,07 og 1,12 FEsv pr. kg foder. Det er 1

2 dermed prisen pr. foderenhed, der afgør, hvilket energiindhold, der er optimalt, og jo billigere foder ved højt energiindhold, des mere forskydning mod højere energiindhold. En forøgelse af energiindholdet med 1 FEsv pr.100 kg i intervallet 100 til 123 FEsv pr. 100 kg foder gav en statistisk sikker lineær forringelse af foderudnyttelsen på 0,006 FEsv pr. kg tilvækst. Smågrisene opnåede den højeste daglige tilvækst ved et energiindhold i foderet på 1,12 FEsv pr. kg foder og maksimal daglig foderoptagelse ved et energiindhold på 1,17 FEsv pr. kg foder. Grise, der fik foder med højt energiindhold, havde statistisk sikkert højere frekvens af maveforandringer med et maveindeks på over 5, hvilket kunne skyldes en lavere andel af byg og hvedeklid i foderet i forhold til blandingen med lavt energiindhold. Afprøvningen blev gennemført i én besætning med smågrise fodret med pelleteret foder. Forsøget var et dosis-respons forsøg planlagt med 6 forskellige energiindhold i foderet til smågrise (9,5-31 kg) fra 1,00 FEsv pr. kg til 1,23 FEsv pr. kg. Energiindholdet blev forøget med henholdsvis stigende andel af hvede og fedt og faldende andel af byg, havre og hvedeklid. Fravænningsfoderet var ens i alle grupper. Baggrund Foder til smågrise skal sammensættes således, at grisene får dækket deres behov for næringsstoffer og energi til lavest mulig pris og samtidig producerer optimalt. Det skal derfor altid vurderes, om en ændring i fodersammensætningen betaler sig tilbage i form af bedre produktivitet og bedre sundhed, set i relation til foderprisen. Energiindhold i foderblandinger til smågrise er over årene blevet reduceret. Det er primært sket ved, at foderblandinger har et højere indhold af byg end tidligere, samtidig med, at der tilsættes mindre fedt. I dag bruges der ligeledes meget færre mælke- og fiskeprodukter i foder til smågrise. I et tidligere slagtesvineforsøg blev det set, at når energiindholdet blev øget via stigende indhold af hvede i blandinger, blev der set en højere daglig tilvækst, men forringet foderudnyttelse [1]. En forøgelse af energiindholdet med 0,01 FEsv pr. kg i intervallet 1,02 til 1,10 FEsv pr. kg foder gav en statistisk sikker lineær forøgelse af tilvæksten på 6 g og en forringelse af foderudnyttelsen på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst. Mavesundhed er meget vigtig for både smågrise og slagtesvin, og forsøg har vist, at iblanding af byg i foder er med til at forbedre mavesundheden [2]. For at opnå et højt energiindhold, vil der typisk være et højt indhold af hvede i blandingerne, hvilket kan gå ud over mavesundheden. Der er ingen undersøgelser, der fastsætter det optimale energiindhold i foder til smågrise ud fra prisrelationer mellem foder og grisenes produktivitet. 2

3 Formålet med afprøvningen var at undersøge den produktionsmæssige betydning af stigende energiindhold i foderblandinger til smågrise (10-30 kg), når det blev varieret via hvede, hvedeklid, havre, byg og fedt. På baggrund af dette, fastlægges det optimale energiindhold i foder til smågrise ud fra aktuelle prisrelationer. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i smågrisestaldene på Forsøgsstation Grønhøj. Staldene havde to forskellige sektionsstørrelser, hvor der i den første type var 12 stier pr. sektion med 15 grise pr. sti og i den anden type var 18 stier pr. sektion med 10 grise pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst med pelleteret færdigfoder. Der var én foderautomat og én drikkekop pr. sti. Foderet blev udfodret via et computerstyret tørfodringsanlæg. Grisene blev indsat i smågrisestald ved 6,9 kg og de to første uger blev de fodret med fravænningsfoder med ens energiindhold for alle grupper. Grisene indgik i forsøget fra en gennemsnitlig vægt på 9,5 kg og indtil en gennemsnitsvægt på 31,0 kg. Fra 9,5 kg og resten af forsøgsperioden blev grisene fodret med smågrisefoder med forskelligt energiindhold. Forsøget var et dosis-respons forsøg med 6 forskellige energiindhold i foderet fra 1,00 FEsv pr. kg til 1,20 FEsv pr. kg. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Energiindholdet blev forøget med henholdsvis stigende andel af hvede og fedt og faldende andel af byg, hvedeklid og havre. Tabel 1. Beskrivelse af de seks grupper. Smågrise, kg. Gruppe Energiindhold, FEsv pr. kg 1,00 1,04 1,08 1,12 1,16 1,20 Hvede, pct Byg, pct Havre, pct Hvedeklid, pct Fedt, pct. 1 1,4 2,4 3,4 4,3 4,8 Der indgik 54 hold (gentagelser) for hver gruppe med i alt grise pr. gruppe. Foder Fravænningsblandingen var standard pelleteret foder inklusiv ppm zinkoxid, som overholdt gældende næringsstofnormer for smågrise fra 6 til 9 kg [3]. Fravænningsfoderet havde et energiindhold på 1,22 FEsv pr. kg og blev fodret til alle grupper. Foderblandingerne med forskelligt energiindhold overholdt de gældende danske normer for næringsstoffer for smågrise fra 9 til 30 kg [3] 3

4 og blev tilsat fytase (200 % dosis). For alle blandingerne fra 9 til 30 kg var der en sikkerhedsmargin på det beregnede indhold af aminosyrer på 5 % over den aktuelle norm, og for fosfor og calcium på 10 % over normen. Denne sikkerhedsmargin blev indregnet for at modvirke en eventuel underforsyning af næringsstoffer pr. FEsv. Der var det samme næringsstofindhold i foderblandingerne i alle grupper. Foderet var tilsat farvede microgrits for at kunne lave visuel kontrol af, at det rigtige foder kom i den rigtige foderautomat. Råvaresammensætningerne af fravænningsblandingen kan ses i appendiks 1 og de seks smågriseblandinger kan ses i appendiks 2. Foderet blev produceret hos Danish Agro. Foderanalyser Ved hver foderproduktion af smågrisefoder blev der udtaget en repræsentativ prøve af hver foderblanding (pelleteret foder) efter TOS-principperne (Theory of Sampling) [4]. Der blev i alt produceret smågrisefoder tre gange i afprøvningsperioden. Foderet blev analyseret hos Eurofins for energiindhold, råprotein og aminosyrerne lysin, methionin, cystin, treonin, samt for calcium, fosfor og fytase. Fravænningsblandingen, der var ens i alle grupper, blev ikke analyseret. Der blev gennemført seks analyser af energiindhold af hver foderproduktion for hver gruppe, for at bestemme energiindholdet i foderet meget præcist. Grunden til dette var, at indtaget af energi for grise i den enkelte sti blev bestemt individuelt ud fra energiindholdet i hver foderproduktion. På denne måde blev det målte energiindhold for hver enkelt foderproduktion koblet med udfodringerne til den enkelte sti af hver foderproduktion. Det betød, at indtaget af energi for grise i hver enkelt sti blev bestemt ud fra det nøjagtige energiindhold i det foder, grisene havde ædt. Samtidig blev energiindholdet for det forbrugte fravænningsfoder for hver enkelt sti inkluderet. Dette medfører, at man i stedet for seks niveauer af energiindhold bestemt ud fra et gennemsnit over alle analyser af foderproduktionerne for hver gruppe, får mange flere niveauer af energiindhold på dosis-respons kurven svarende til et energiindhold pr. sti. Derved kan kurvens forløb bedre beskrives. Der blev udført smuldtest hos Danish Agro i foder fra hver gruppe ved hver foderproduktion. Testen bestod af to dele: en test af smuld i varen og en rotationstest. Ved smuld i varen, blev foderprøven neddelt efter TOS-principperne til en prøvestørrelse på 500 g. Denne prøve blev sigtet. Mængden af smuld blev bestemt som den del af foderet, der kunne passere igennem en 2,8 mm sold. For andelen af foder på 2,8 mm og derover blev der udført en rotationstest, for at teste fastheden af pillen. Her roterede det pelleterede foder 500 gange og derefter blev prøven sigtet. Mængden af smuld i rotationstestesten blev bestemt som den del af foderet, der var under 2,8 mm. Mavesundhed Der blev slagtet grise fra gruppe 1 og 6 ved 30 kg, hvor der blev udtaget maver til vurdering af maveforandringer i den hvide del af maven. Det var planlagt at udtage mindst 30 maver fra hver 4

5 gruppe, og i alt blev der udtaget 31 maver fra gruppe 1 og 37 maver fra gruppe 6. Der blev udtaget maver fra grise i mindst 9 stier pr. gruppe ud af de 54 hold (stier), som indgik i afprøvningen. De hold, der blev udtaget maver fra var fordelt over hele forsøgsperioden. Der blev ikke taget hensyn til køn. Maverne blev sendt til vurdering på VSP s Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup og blev givet et indeks fra 0 til 10 ud fra retningslinjerne beskrevet i appendiks 3. Produktionsværdi Ud fra de opnåede produktionsresultater daglig tilvækst og foderudnyttelse blev der udregnet en produktionsværdi (PV pr. gris pr. dag). Beregningerne er baseret på et gennemsnit af de seneste 5- års priser for smågrise, slagtesvin og foder (september september 2014). For at kunne beregne produktionsværdien blev følgende variable anvendt: tilvækstværdi, foderomkostninger og foderdage. Definition af de enkelte variable: Tilvækstværdi = grisenes tilvækst i kg i forsøgsperioden x værdi af 1 kg tilvækst Foderomkostninger = (afgangsvægt indgangsvægt) FEsv pr. kg tilvækst pris pr. FEsv Foderdage = det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg Produktionsværdi (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde: Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag (tilvækstværdi foderomkostninger) / foderdage Den anvendte værdi af 1 kg tilvækst var 6,62 kr., og det var værdien af den gennemsnitlige tilvækst i perioden 9,5-31 kg. Foderomkostningerne er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder. I beregningen af PV blev følgende værdier anvendt: Prisen for en 7 kg s gris: 218 kr. pr. gris Kg regulering: ± 10,78 kr. pr. kg (7-9 kg) Prisen for en 30 kg s gris: 370 kr. pr. gris Kg regulering: 6,15 kr. pr. kg (25-30 kg) / + 6,24 kr. pr. kg (30-40 kg) Smågrisefoder: 1,98 kr. pr. FEsv, som er anvendt for alle 6 grupper. I beregningen af den aktuelle PV er der anvendt følgende prisforskel i foder, hvor prisen for blandingen med 1,00 FEsv pr. kg blev brugt som udgangspunkt (tabel 2). Der er anvendt analyserede FEsv til udregning af foderpriser. Priserne er oplyst af Danish Agro, marts 2015 og baseret på dagspriser, basis 30 tons løst, blæst af. Priserne er ekskl. fosforafgift og moms. Foderblandingerne er optimeret efter pris ud fra krav om energiindhold. Derved kan forskellen i pris variere mellem blandingerne. For resten af parametrene til beregning af aktuel PV, er der anvendt de samme værdier som ved beregning af PV. 5

6 Tabel 2. Prisreduktion pr. FEsv ved øget energiindhold. Gruppe Prisændring pr. FEsv, kr. 0-0,01-0,03-0,061-0,057-0,145 Statistik Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistreringer, pct. døde grise samt maveforandringer indgik som sekundære parametre. Alle variabler blev analyseret for hele smågriseperioden 9,5-31 kg. Ingen stier blev taget ud af datasættet. Den kurvelineære sammenhæng mellem energiindhold i foderet XX ii og variablerne YY ii blev analyseret efter nedenstående model. Modellen justerede for vægten ved indsættelse VV ii og indeholder ligeledes en justering for den tilfældige effekt af hold θθ ii. Hvis estimatet for γγ var signifikant, blev data analyseret efter modellen (dvs. lineær model): YY iiii = αα + ββxx ii + γγxx ii 2 + δδvv ii + θθ(bb ii ) + εε iiii, ii = 1,,324, (oooooooooooooooooooooooooo) jj = 1,,54 (hoooooo) Hvor θθ(jj) ~NN(0, σσ BB 2 ) εε iiii ~NN 0, σσ 2 uuuuuuhænnnnnnnnnn Hvis estimatet for γγ ikke er signifikant så analyseres data efter modellen: YY ii = αα + ββxx ii + δδvv ii + θθ(bb ii ) + εε ii, ii = 1,,324, (oooooooooooooooooooooooooo) jj = 1,,54 (hoooooo) Hvor θθ(jj) ~NN(0, σσ 2 BB ) εε ii ~NN 0, σσ 2 uuuuuuhænnnnnnnnnn For sygdomsregistreringer samt døde og udtagne grise blev der foretaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmixed i SAS. I den statistiske model indgik energiindhold i foder som systematisk effekt og gentagelse som tilfældig effekt og korrigeret til en startvægt på 9,5 kg. Frekvensen af maveforandringer med et indeks på over 5 blev analyseret med logistisk regression ved hjælp af proc glimmixed i SAS. I den statistiske model indgik energiindhold som systematisk effekt og gentagelse som tilfældig effekt. Resultaterne for produktivitet er vist som korrigerede gennemsnit for alle grupper. Sygdomsregistreringer, døde/udtagne samt frekvensen af maveforandringer er vist som gennemsnit for hver gruppe. 6

7 Resultater og diskussion Foder Analyserne af foderet viste, at der var god overensstemmelse mellem det analyserede og det deklarerede indhold af næringsstoffer for de fleste parametre (appendiks 4). Det analyserede indhold af fytase var lavere end deklareret i alle grupper med undtagelse af gruppe 6, hvilket viser for lav tilsætning eller tab ved pelleteringsprocessen. Alle grupper med undtagelse af gruppe 3 og 5 havde et underindhold af fosfor i forhold til deklareret, men på grund af en indregnet sikkerhedsmargen på 10 % overholdt alle foderblandinger de gældende fosfornormer for smågrise fra 9 til 30 kg. Dette gælder også, når der er taget hensyn til, at der var mindre fytase i foderet end forventet. Underindholdet har derfor ikke haft betydning for resultaterne. For calcium var der i gruppe 1, 4, 5 og 6 et mindre indhold end forventet. Også her gjorde den indregnede sikkerhedsmargen på 10 % over normen, at alle blandinger overholdt den gældende norm for calcium og underindholdet har derfor ikke haft nogen betydning for resultaterne. Energiindholdet varierede mellem hver foderproduktion for hver gruppe, hvor alle blandinger havde det højeste energiindhold ved første levering (appendiks 5). Variationen i energiindhold har dog ingen betydning, idet indtaget af energi for grise i hver sti i afprøvningen blev bestemt individuelt. Pillekvaliteten i en smuldtest viste, at jo mere fedt, der var i foderet, des dårligere var pillekvaliteten (tabel 3). I staldene, hvor afprøvningen blev gennemført, blev foderet med højt indhold af fedt ligeledes vurderet til at have en dårligere pillekvalitet end foderet med mindre fedt. Smulddannelse ved rotation er den værdi, der siger mest om fastheden af pillen, idet den udføres på det pelleterede foder efter, at smuld i prøven er sorteret fra. Det smuld, der kommer under rotationstesten, skal illustrere det, der ville komme under transport af foderet til besætningen samt ved udfodring etc. Pillekvaliteten var generelt god. Tabel 3. Procent smuld i foder. Gruppe Smuld i varen, % 1,4 1,7 2,0 2,5 2,9 2,9 Smulddannelse ved rotation*, % 1,6 1,8 2,1 2,4 2,7 2,1 *) Efter at smuld i varen er sigtet fra. 7

8 Produktionsresultater Gennemsnit for foderoptagelse, daglig tilvækst, foderudnyttelse og produktionsværdi fordelt på grupper kan ses i appendiks 6. Maksimal daglig foderoptagelse blev fundet ved et energiindhold på 1,17 FEsv pr. kg foder markeret ved den blå linje i figur 1. Foderoptagelsen var lavest hos smågrise, der blev fodret med det laveste energiindhold. Dette skyldes, at smågrise kun kan æde en begrænset fodermængde om dagen grundet deres mavevolumen. Ved et energiindhold på 1,15 FEsv pr. kg og højere, begyndte kurven for foderoptagelsen at flade ud og fra et energiindhold på 1,19 FEsv pr. kg havde kurven en faldende tendens. Grunden til dette kunne være, at fedtet gav foderet en dårlig smag, som påvirkede grisenes ædelyst og dermed foderoptagelsen eller det kan skyldes øget smuld i foderet. Estimate Figur 1. Foderoptagelse som funktion af energiindhold for smågrise fra 9,5 til 31 kg. De åbne cirkler viser hver enkelt observation (sti), den røde linje viser det estimerede kurveforløb mellem de observerede punkter og det grå felt udenom den røde linje viser 95 % konfidensinterval. Den lodrette blå linje viser, hvilket energiindhold, der gav maksimal daglig foderoptagelse. 8

9 Smågrisene opnåede den højeste daglige tilvækst ved et energiindhold i foderet på 1,12 FEsv pr. kg foder, hvilket er markeret ved den blå linje i figur 2. Den lave foderoptagelse ved lavt energiindhold i foderet havde derved som forventet en negativ effekt på den daglige tilvækst. Ved stigende energiindhold fra 1,15 FEsv pr. kg, havde den daglige tilvækst en faldende tendens samtidig med, at foderoptagelsen nåede et plateau. Det tyder på, at der i højenergigrupperne var et øget foderspild grundet mere smuld i foderet, som gav udslag i en lavere daglig tilvækst trods ens registreret foderoptagelse i højenergigrupperne. Estimate Figur 2. Daglig tilvækst som funktion af energiindhold for smågrise fra 9,5 til 31 kg. De åbne cirkler viser hver enkelt observation (sti), den røde linje viser det estimerede kurveforløb mellem de observerede punkter og det grå felt udenom den røde linje viser 95 % konfidensinterval. Den lodrette blå linje viser, hvilket energiindhold, der gav maksimal daglig tilvækst. Når energiindholdet blev forøget, blev foderudnyttelsen forringet og kurveforløbet var lineært (figur 3). Det betød, at en forøgelse af energiindholdet med 0,01 FEsv pr. kg i intervallet 1,00 til 1,23 FEsv pr. kg foder gav en statistisk sikker lineær forringelse af foderudnyttelsen på 0,006 FEsv pr. kg tilvækst. Det er ca. halvdelen af, hvad der blev set i en tidligere afprøvning med slagtesvin, hvor en forøgelse af energiindholdet med 1 FEsv pr. 100 kg i intervallet fra 102 til 110 FEsv pr. 100 kg foder gav den samme lineære forringelse af foderudnyttelsen på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst [1]. 9

10 Øget smuld i foder kan som nævnt føre til et større foderspild og en del af foderoptagelsen ville derfor være spild og derved have en negativ effekt på foderudnyttelsen. Foderspild blev dog ikke undersøgt i afprøvningen, men der var mere smuld i foderet med højt energiindhold (tabel 3). I en tidligere afprøvning blev der ikke fundet nogen effekt af øget smuld i pelleteret foder på smågrises daglige tilvækst eller foderudnyttelse [7]. I den tidligere afprøvning var foderautomaterne indstillet efter indholdet af smuld i blandingerne, således at der kun var en lille mængde foder i krybben ved et højt indhold af smuld i foderet. Dette var ikke tilfældet i denne afprøvning og kan have givet forskellen i resultaterne. Højt energiindhold som følge af øget fedtindhold gav en dårligere foderudnyttelse trods det, at foderoptagelsen fladede ud og havde en faldende tendens i højenergigrupperne. Dette blev ligeledes set i et tidligere forsøg med energiindhold i foder til slagtesvin, hvor foderudnyttelsen blev forringet, når energien i foderet blev øget med fedt i forhold til øget andel af hvede [1]. Det tyder på, at grise udnytter energien i korn bedre end i fedt. Det anvendte palmefedt i foderet bestod af 70 % palmeolie og 30 % PFAD af solsikke. Blandingsprodukter har lavere fordøjelighed end ren palmeolie [9] og dette kan ligeledes have været medvirkende til, at der blev set en forringet foderudnyttelse med stigende fedtindhold i foderet. Estimate Figur 3. Foderudnyttelse (9,5-31 kg) som funktion af energiindhold for smågrise fra 9,5 til 31 kg. De åbne cirkler viser hver enkelt observation (sti), den røde linje viser det estimerede kurveforløb mellem de observerede punkter og det grå felt udenom den røde linje viser 95 % konfidensinterval. 10

11 Produktionsværdien pr. stiplads pr. dag beregnet ved samme pris pr. FEsv med stigende energiindhold havde den højeste værdi ved et energiindhold på 1,08 FEsv pr. kg foder markeret ved den blå linje i figur 4. Dette er grisenes biologiske svar på forøget energiindhold i foder. Intervallet for den største økonomiske gevinst var ret bredt mht. energiindhold og ligger i normalområdet for energiindhold i smågrisefoder på 1,07-1,12 FEsv pr. kg foder, der bruges i dag ifølge seneste firmablandingsafprøvning [8]. Estimate Figur 4. Produktionsværdi (5 års priser) som funktion af energiindhold for smågrise fra 9,5-31 kg. De åbne cirkler viser hver enkelt observation (sti), den røde linje viser det estimerede kurveforløb mellem de observerede punkter og det grå felt udenom den røde linje viser 95 % konfidensinterval. Den lodrette blå linje viser, hvilket energiindhold, der gav maksimal produktionsværdi. Ved indregning af aktuelle prisforskelle på foderblandingerne i produktionsværdien opnås der et økonomisk optimum ved et energiindhold på 1,11 FEsv pr. kg foder, som er markeret ved den blå linje i figur 5. Grunden til dette er, at jo mere energi, der er i blandingerne, des billigere er foderet pr. FEsv. Derved forskubbes det økonomiske optimum mod billigere blandinger med højere energiindhold. Men også her er intervallet for det bedste økonomiske resultat ret bredt mht. energiindhold. Det betyder, at der ved de aktuelle prisforhold for foder i denne afprøvning ikke er nogen grund til ændringer i det energiindhold på mellem 1,07 og 1,12 FEsv pr. kg foder, der anvendes i foder til 11

12 smågrise i dag [8]. Det er prisen pr. foderenhed, der afgør, hvilket energiindhold, der skal fodres med, og jo billigere foder ved højt energiindhold, des mere forskydning mod højere energiindhold. Estimate Figur 5. Aktuel produktionsværdi (aktuelle priser for hvert niveau af energiindhold) som funktion af energiindhold for smågrise fra 9,5-31 kg. De åbne cirkler viser hver enkelt observation (sti), den røde linje viser det estimerede kurveforløb mellem de observerede punkter og det grå felt udenom den røde linje viser 95 % konfidensinterval. Den lodrette blå linje viser det beregnede økonomiske optimum. Mavesundhed Frekvensen af maveforandringer med et maveindeks over 5 viste, at der var statistisk sikker højere forekomst i gruppe 6 end i gruppe 1 (p<0,001, tabel 4). Grunden til dette kan være, at foderet i gruppe 1 primært indeholdt byg, men også hvedeklid og havre, hvor foderet i gruppe 6 indeholdt mest hvede. Et tidligere forsøg har vist, at jo højere andelen af byg var i en foderblanding, des færre maveforandringer blev der set [2]. Partikelfordelingen af foderet i de to grupper blev ikke målt, men praksiserfaring viser, at formaling ved samme soldstørrelse af tørt korn giver en finere formaling af hvede i forhold til byg. Et forsøg har derimod vist, at der opnås samme partikelfordeling ved formaling af byg og hvede på samme sold [10]. Det er muligt, at partikelfordelingen har været finere i foderet med meget hvede og det har været medvirkende til forskellen i mavesundheden mellem de to grupper. Der var ingen forskel mellem de to grupper på andelen af maver med maveindeks over 7. 12

13 Maver med maveindeks 7 udgjorde hovedparten af maver med maveindeks på Tidligere forsøg med slagtesvin har vist, at indeks på 7 og derudover påvirker grisenes daglige tilvækst negativt [5], [6]. Tabel 4. Procent maver med maveindeks 6-10 og 8-10 Gruppe 1 6 Pct. maver med indeks ,9 a 64,9 b Pct. maver med indeks ,2 5,4 ab Forskellige bogstaver indenfor samme række viser, hvilke værdier, der er statistisk sikkert forskellige (p<0,001). Sygdom og dødelighed Der var i gennemsnitligt 2,9 behandlingsdage pr. gris pr. gruppe og langt størstedelen af behandlingerne var for diarré (2,8 behandlingsdage pr. gris pr. gruppe). Der var ikke statistisk sikker forskel i behandlinger og behandlingsdage for diarré, uanset energiindhold i foderet. Dødeligheden var meget lav på 0,5 % og summen af døde og udtagne grise var 4 % for hele perioden fra indsættelse til afgang. Der var ikke statistisk sikker forskel i dødelighed eller summen af døde og udtagne grise mellem grupperne. Konklusion Samlet viste afprøvningen, at smågrise opnåede den bedste produktivitet ved et energiindhold 1,08 FEsv pr. kg. Ved indregning af aktuelle priser for foderblandinger blev der set den bedste økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. Intervallet for den største økonomiske gevinst var ret bredt mht. energiindhold. Det betyder, at der ved de aktuelle prisforhold for foder anvendt i denne afprøvning ikke er nogen grund til ændringer i det energiindhold, der bruges ved fodring af smågrise, på mellem 1,07 og 1,12 FEsv pr. kg foder. Maksimal daglig foderoptagelse blev fundet ved et energiindhold på 1,17 FEsv pr. kg foder, mens smågrisene opnåede den højeste daglige tilvækst ved et energiindhold i foderet på 1,12 FEsv pr. kg foder. En forøgelse af energiindholdet med 1 FEsv pr. 100 kg i intervallet 100 til 123 FEsv pr. 100 kg foder gav en statistisk sikker lineær forringelse af foderudnyttelsen på 0,006 FEsv pr. kg tilvækst. Grise, der fik foder med højt energiindhold, havde statistisk sikkert højere frekvens af maveforandringer med et maveindeks over 5, hvilket kan skyldes en lavere andel af byg, hvedeklid og havre i foderet i forhold til blandingen med lavt energiindhold. 13

14 Referencer [1] Rasmussen, D.K.: (2010): Energiindhold i foder til slagtesvin. Meddelelse nr. 865, Videncenter for Svineproduktion. [2] Jørgensen, L.; Wachmann, H.; Jensen, B.B.; Knudsen, K.E.B.; Kjærsgaard H. (2003): Byg/hvede forhold og hvedeklid I pelleteret slagtesvinefoder effekt på forekomst af salmonella, mave-tarm-sundhed, passagehastighed samt produktivitet. Meddelelse nr. 636, Videncenter for Svineproduktion. [3] Tybirk, P.; Sloth, N.M.; Jørgensen, L. (2014): Normer for næringsstoffer. 19. udgave. Videncenter for svineproduktion. [4] Jørgensen, L. (2012): Udtagning af foderprøver. Videncenter for Svineproduktion. [5] Sloth, N.M.; Tybirk, P.; Dahl, J.; Christensen, G. (1998): Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, Salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin. [6] Hansen, C.F.; Pedersen, B.; Mortensen, S.B. (2006): Grønmel til slagtesvin påvirker ikke forekomsten af maveforandringer, produktiviteten eller spækfarven. Meddelelse nr. 767, Dansk Svineproduktion. [7] Jørgensen, L. (1994): Pillekvalitet i foder til smågrise. Meddelelse nr. 281, Videncenter for Svineproduktion. [8] Poulsen, J.; Vinther J.; Hansen, L.H.B. (2015): Forskel i firmablandinger til smågrise Jylland 2014/2015. Meddelelse nr. 1030, Videncenter for Svineproduktion. [9] Maribo, H. (2005): Fedtkilder til smågrise. Meddelelse nr. 719, Videncenter for Svineproduktion. [10] Rasmussen, D.K.; Vinther, J. (2014): Fin formaling af både hvede og byg forbedrer produktiviteten. Meddelelse nr. 1012, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Henry Kousgaard Aalbæk Afprøvning nr Aktivitetsnr.: LD Journalnr.: U //LJ// 14

15 Appendiks 1 Fravænningsfoderets råvaresammensætning i procent (7-10 kg). Gruppe 1 Hvede 38,97 Hvede, varmebehandlet 25,00 Kartoffelprotein 12,00 Vallepulver 7,29 Sojaproteinkoncentrat, fermenteret 4,00 Dextrose 3,28 Fedtsyredestillater fra fysisk raffinering 2,02 Monocalciumfosfat 1,89 Sukkerroemelasse 1,00 Myresyre 0,70 Natriumklorid 0,57 Vegetabilsk fedt og olie 0,50 Forblanding DA, stabiliseret med antioxidant 0,40 VetZink premix 0,30 Aroma flavis 0,25 Kridt 0,18 Aromaforblanding 0,11 15

16 Appendiks 2 Smågrisefoderets råvaresammensætning i procent (10-30 kg). Gruppe Hvede - 10,00 15,00 20,00 32,70 66,50 Byg 58,40 52,61 47,25 44,70 31,46 - Havre 10,00 10,00 10,00 5,00 3,50 - Hvedeklid 9,40 2, ,50 Sojaskråfoder, afskallet 10,49 12,08 14,18 15,31 15,45 15,25 Sojaproteinkoncentrat ,50 - Kartoffelprotein 3,01 3,01 2,92 3,16 3,45 4,05 Fiskemel 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 Palmefedt 1,00 1,34 2,39 3,39 4,35 4,76 Melasse 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Kridt 1,56 1,54 1,56 1,61 1,67 1,73 Monocalciumfosfat 22,7 % 0,55 0,83 0,98 1,05 1,13 1,23 Fodersalt 0,40 0,42 0,44 0,46 0,48 0,49 HCL-Lysin 98 % 0,42 0,44 0,45 0,47 0,49 0,55 DL-Methionin 98 % 0,09 0,10 0,11 0,12 0,13 0,14 Treonin 98 % 0,13 0,14 0,15 0,16 0,16 0,18 L-Valin 96,5 % 0,02 0,03 0,04 0,04 0,05 0,08 Tryptofan 99 % 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,06 Vitamin/mineralblanding 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 Fytase 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 Microgrits (farvede partikler) 0,05 0,05 0,05 0,05-0,05 16

17 Appendiks 3 Registrering af forandringer i den hvide del af maven. Maveindeks Vurdering af mavesækkens hvide del Beskrivelse 0 Ingen synlig forhorning Ingen erosioner eller sår Ingen ardannelser Mavens hvide del ved spiserørets indmunding i maven er hvid, blank, glat og smidig. 1 Forhorninger under 1 mm Forhorning: Slimhinden omkring 2 Forhorninger over 1 mm spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur 3 Forhorningerne er papillomatøse (forhornes) til fligede nydannelser. 4 5 Erosion < ½ cm i diameter Erosion > ½ cm i diameter Erosion: Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. 6 Små overfladiske sår < ½ cm Eller Let ardannelse 7 Sår: Dyberegående forandringer i slimhinden evt. med Mellemstore sår ½ - 2 cm eller mindre, blødning. hvis de er dybtgående Ar: Ældre skader med delvis healing under Eller ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv Ardannelse med let fibrosering (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig Store sår > 2 cm eller mindre, hvis de er sammen. 8 dybtgående Eller Ardannelse med tydelig fibrosering 9 Spiserørets diameter forsnævret, men Ar: Ældre skader med delvis healing under >½ cm ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv 10 Spiserørets diameter < ½ cm. (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning. 17

18 Appendiks 4 Smågriseblandingernes deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer. Grupper Deklareret Analyseret 1 Deklareret Analyseret 1 Deklareret Analyseret 1 Råprotein, % 17,7 18,2 18,0 18,6 18,5 18,9 Råfedt, % 4,1 4,4 4,2 4,5 5,1 5,2 Aske, % 6,0 6,0 6,1 5,5 6,3 5,5 Vand, % 12,7 11,3 13,0 11,2 12,9 11,2 EFOS, % 83,3 81,5 86,1 83,3 87,5 84,7 EFOSi, % 76,7 75,2 79,5 77,4 80,8 78,9 FEsv pr. kg , ,2 108,0 107,0 Calcium, g/kg 8,8 8,1 9,2 9,3 9,5 9,6 Fosfor, g/kg 5,8 5,5 5,8 5,7 5,9 6,0 Lysin, g/kg 12,6 13,0 13,0 13,3 13,4 13,8 Methionin, g/kg 4,0 3,9 4,1 4,0 4,2 4,2 Cystin, g/kg 3,1 3,0 3,2 3,0 3,2 3,1 Treonin, g/kg 8,0 8,2 8,3 8,4 8,5 8,8 Fytase, FYT pr. kg Grupper Deklareret Analyseret 1 Deklareret Analyseret 1 Deklareret Analyseret 1 Råprotein, % 19,1 19,7 19,5 20,0 19,9 20,5 Råfedt, % 6,0 6,1 6,8 6,7 7,0 7,2 Aske, % 6,4 5,5 6,5 5,6 6,5 5,4 Vand, % 12,8 10,9 12,6 10,9 12,7 10,9 EFOS, % 88,9 86,7 90,0 88,4 92,2 91,3 EFOSi, % 82,2 80,4 83,4 81,9 85,9 85,5 FEsv pr. 100 kg 112,0 112,1 116,0 115,7 120,0 122,7 Calcium, g/kg 9,9 9,4 10,2 10,0 10,6 9,8 Fosfor, g/kg 6,1 5,9 6,3 6,4 6,5 6,2 Lysin, g/kg 13,9 14,0 14,2 14,3 14,6 14,9 Methionin, g/kg 4,4 4,3 4,5 4,4 4,6 4,6 Cystin, g/kg 3,2 3,2 3,3 3,1 3,3 3,2 Treonin, g/kg 8,8 9,0 9,0 9,2 9,2 9,4 Fytase, FYT pr. kg ) Gennemsnit af 18 analyser for råprotein, råfedt, aske, vand, EFOS, EFOSi og FEsv. Gennemsnit af 6 analyser for calcium, g fosfor, aminosyrerne og fytase. 2) Tilsat mængde ekskl. det naturlige indhold. 18

19 Appendiks 5 Smågriseblandingernes analyserede energiindhold fordelt på hver foderproduktion. Gennemsnit for 6 analyser for hver gruppe pr. levering ± standardafvigelse. Grupper FEsv pr. 100 kg Deklareret levering 102,1 ± 1,7 105,5 ± 1,0 110,0 ± 1,5 113,9 ± 1,6 117,0 ± 2,0 124,3 ± 1,8 2. levering 99,2 ± 1,7 101,9 ± 3,1 105,9 ± 1,6 112,3 ± 2,5 116,0 ± 1,9 120,9 ± 1,2 3. levering 98,0 ± 2,2 102,2 ± 1,6 105,0 ± 2,3 110,1 ± 1,7 114,2 ± 3,0 122,9 ± 1,0 19

20 Appendiks 6 Produktionsresultater for smågrise fra 6,9-31,0 kg. Gruppe Energiindhold, FEsv pr. 100 kg Antal hold, stk Antal grise indsat, stk Vægt ved indsættelse, kg 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9 Vægt ved afgang, kg 30,7 30,8 31,4 31,2 31,2 30,6 Fravænningsfoder fra 6,9-9,5 kg Daglig tilvækst, gram/dag Foderoptagelse, FEsv/dag 0,26 0,26 0,27 0,27 0,26 0,27 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,46 1,51 1,47 1,54 1,53 1,50 Smågrisefoder fra 9,5-31 kg Daglig tilvækst, gram/dag Foderoptagelse, FEsv/dag 0,93 0,95 1,00 1,01 1,01 1,01 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,58 1,59 1,60 1,64 1,64 1,71 Hele perioden fra 7-31 kg Daglig tilvækst, gram/dag Foderoptagelse, FEsv/dag 0,74 0,76 0,79 0,80 0,79 0,80 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,57 1,58 1,58 1,62 1,63 1,68 Produktionsværdi pr. stiplads pr. dag, kr. 1,54 1,54 1,61 1,54 1,54 1,44 Indeks Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 20

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR. 1069 Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR

WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR Støttet af: WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR MEDDELELSE NR. 1038 Tildeling af wraphø af tredje slet som supplement til tørfoder forbedrede mavesundheden statistisk sikkert hos slagtesvin INSTITUTION:

Læs mere

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23. MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere