Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier
|
|
- Maria Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Udarbejdet af Ingrid Strøm for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen Københavns Kommune
2 Indholdsfortegnelse Introduktion til arbejdshæftets anvendelse under grundkurset...3 Efter første grundkursusdag...4 Artikel nr. 1 - Trygt, stabilt og tidligt samspil imellem forældre og barn...5 Efter anden grundkursusdag...12 En opgave...12 Artikel 2 - Børn i sorg og krise ved Agnete Hatting...13 Artikel 3 - Børn af anden etnisk baggrund i familiepleje...22 Efter tredje grundkursusdag...28 Netværksmøder...29 Formål med netværksgrupper...29 Indholdet i netværksgrupper
3 Introduktion til arbejdshæftets anvendelse under grundkurset Du er nu blevet godkendt som plejefamilie, og har igennem den proces forhåbentlig vænnet dig til at notere i arbejdshæftet. På grundkurset bliver du introduceret til en hel række forskellige temaer, som har at gøre med hvilke kompetencer, der er nødvendige for at blive en god plejefamilie. De fem kompetencer er: 1. At kunne opdrage og give omsorg til et barn 2. At kunne etablere tilknytning til et barn, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnets ret til medbestemmelse 3. At kunne respektere og støtte relationer imellem barnet og dets familie 4. At kunne forpligte sig i et livslangt engagement 5. At kunne være en aktiv deltager i et professionelt team. Desuden får du en del information om arbejdet som plejefamilie, og hvad det indebærer for dig og din familie. Arbejdshæftets formål er at hjælpe dig til at koble de emner, der behandles de forskellige lørdage, sammen med dine egne refleksioner i forhold til dit fremtidige liv som plejefamilie. Målet med at udlevere et arbejdshæfte er, at du imellem de fire lørdage bruger tid på forholde dig til dine følelser og tanker, som bliver igangsat på kurserne. Ved at du skriver i arbejdshæftet skabes sammenhæng i mellem grundkurset og den tidligere forundersøgelse. Arbejdshæftet er naturligvis fortroligt og dit eget materiale. Du vil opleve, at nogle af spørgsmålene, efter de forskellige grundkursusdage, minder om spørgsmålene fra forundersøgelsen. Forhåbentlig gør det en forskel, at du har fået problemstillingerne belyst på kurset og derved fået en anden indsigt i de forskellige temaers betydning for dit arbejde som familieplejer. Efter nogle grundkursusdage vil der være beskrevet opgaver til næste kursusdag. Der er desuden tryk en del artikler, som har relevans for temaerne på de enkelte grundkursusdage og som forventes læst til næste kursusdag. 3
4 Efter første grundkursusdag Du kan bruge arbejdshæftet til at reflektere over din egen barndom: Fik du dine behov for omsorg og nærhed opfyldt? Havde du medindflydelse på din livssituation? Hvornår og hvordan blev du medinddraget? Hvor gammel var du, før du blev betragtet som voksen? Hvordan ser du forskellen fra dengang til nu? Hvilke normer, reaktioner, grænser og traditioner bærer du med som voksne, når du skal være omsorgsperson for et barn? 4
5 Artikel nr. 1 - Trygt, stabilt og tidligt samspil imellem forældre og barn Den følgende artikel vil redegøre for spædbarnets relations- og identitetsudvikling, og hvad der kræves af forældrene for at sætte denne proces i gang. Den schweiziske psykolog Daniel Sterns teorier om barnets selvfornemmelser og relationsmåder vil danne grundlaget for redegørelsen, da Stern repræsenterer nyere veldokumenteret forskning omkring barnets udvikling af selvfornemmelser, og hvorledes barnet udvikler forskellige sociale samspilsformer, der stimulerer dets oplevelse af sig selv og andre. Stern ser barnet som en aktiv, kompetent og social samspilspartner, hvis tidlige samspilsoplevelser har betydning for barnets selvoplevelse og relationsmåder resten af livet. De dele af teorien, der særligt omhandler samspillet mellem forældre og barn, bliver hovedsageligt inddraget. Teorien om samspillet er nødvendig for at belyse, hvad der sker med barnet, når samspillet med nære omsorgspersoner går skævt, slet ikke kommer i gang eller blev afbrudt i de første leveår. Et spædbarn er fra fødslen en helt unik person med egen personlighed, temperament, sit særlige udseende og begavelse. Spædbarnet er udrustet med evnen til kontakt i kraft af dets evne til at kombinere forskellige sanser, men det skal mødes, ses, forstås og svares, for at kunne udtrykke og udvikle disse egenskaber og dermed få skabt grundlaget for at danne relationer 1. Daniel Stern beskriver samspillets karakter i forhold til barnets selvfornemmelser og deler udviklingen op i fem perioder. Disse perioder skal forstås ud fra, at barnets evne til organisering af indtryk, erfaringer og følelsesmæssige tilstande, gradvist bliver konsolideret og forankret. De fem perioder er: 1. Det nyfødte barn (0-2 måneder). 2. Det socialt aktive barn (2-7 måneder). 3. Det subjekt oplevende barn (7-15 måneder). 4. Sprogudviklingen begynder (15-36 måneder). 5. Det handlende barn (36 måneder). Det er dog nødvendigt at starte med at beskrive den relation, der startes i graviditeten og dens betydning for mor og barns samspil efter fødslen. Tilknytningen begynder allerede, når moderen begynder at forestille sig sit barn inde i maven. Billedet vil være udtryk for moderens ønsker og fantasier om barnet og sin egen rolle som mor, blandet sammen med egne erfaringer fra barndommen og relationen til sin egen mor. Jo længere graviditeten skrider frem, og barnet begynder at fylde og røre på sig, jo mere virkeligt bliver barnet for moderen. 1 Stern,
6 Hun kærtegner barnet ved berøring af sin mave, hun taler lidt med det, når det bevæger sig, sender det kærlige tanker, synger måske lidt for det, når hun selv skal sove o.s.v. Barnet mærker også moderens følelser og sindstilstand igennem moderens hormonproduktion, som formidles til barnet igennem moderkagen. I de sidste måneder kan barnet høre moderen, og genkender derfor mors stemme, lugt og bevægelser ved fødslen, de to er ikke fremmede for hinanden, og fødslen skal opfattes som en overgang fra en tilstand til en anden. Moderens følsomhed og sensitivitet under graviditeten er med til, at hun er forberedt og parat til at beskytte og indgå i samspillet med barnet fra fødselstidspunktet Ved at barnet, umiddelbart efter fødslen, kommer op og ligge på mors mave, genetableres kontakten, og allerede her stimuleres moderens følsomhed for at kunne fornemme det nyfødte barns signaler og få en dialog i gang. Faderen forbereder sig naturligvis også under graviditeten til det kommende barn, men har ikke de samme muligheder for at mærke barnet som moderen. Ved at få en aktivt rolle som støtte til moderen under fødslen, og dele de første stærke følelser af glæde sammen med moderen over deres fælles barn, sker der også en psykisk forankring af tilhørsforholdet til barnet. En sådan oplevelse er vigtig for, at faderen oplever at være væsentlig for barnet. Det nyfødte barn (0-2 måneder) Spædbarnet kommer således til verden udstyret med sociale redskaber, og sansemæssige og motoriske evner. Disse medfødte redskaber kan kun komme til udtryk og udvikling ved, at barnet signalerer sine behov, og giver svar på kontakt og stimuli og ved, at mor samtidig er emotionel nærværende og lydhør over for barnet. Det allervigtigste i mødet mellem forældre og barn er øjenkontakt. Barnet fødes seende og med en lyst til at søge øjenkontakt. Øjenkontakt vækker en stærk følelsesmæssig oplevelse hos mor og far, og er med til at bygge bro mellem samvær før og efter fødslen. Barnet ser i starten bedst på nært hold, mange undersøgelser viser, at barnet bedst fokuserer på ca. 20 cm afstand, og det passer med afstanden mellem moderens bryst og ansigt. Derfor er amning af barnet væsentlig for at opfylde barnets behov for mad, men samtidig en mulighed for barnet til at have øjenkontakt med mor og lære hendes ansigt at kende. Når barnet er omkring seks uger gammelt, kan det visuelt fiksere moderens øjne og viser ved sin ansigtsmimik, at det genkender mor. Moderen oplever derved at være noget særligt for barnet, og tilknytningen forstærkes. Barnet kan fra fødslen imitere forældrenes ansigtsudtryk, og det understreger barnets behov for, ud over mad, også at blive næret socialt. Ingen ved hvad et spædbarn oplever, når det imiterer, men det er i hvert fald en handling, der tyder på, at barnet har en gryende fornemmelse af et selv, væk fra en anden person. Barnets imitering er under alle omstændigheder med til at skabe intimitet mellem forældre og barn. Barnet har fra fødslen et præverbalt sprog, som stimuleres ved forældres måde at tale med deres barn på. 6
7 De fleste forældre til et spædbarn har naturligt et bestemt sprogbrug, et lidt højere stemmeleje og langsomt tonefald, der stimulerer barnet til at svare. De første uger svarer barnet med øjenkontakt, bevægelser i arme og ben, det løfter hovedet og bevæger mund og tunge. Derefter bliver det stille, kigger koncentreret og afventer svar. Når barnet bliver et par uger begynder det at sætte lyd på, som efterhånden udvikler sig til en pludren. Samtaler med spædbarnet bruges til at berolige og trøste, til at fange og skærpe barnets opmærksomhed, det bruges til at dele og vise følelser på. Dette sproglige samspil er med til at udvide barnets erfaringsgrundlag og styrker barnets oplevelse af et selv og at far/mor er en anden. Barnet og forældre er således - fra barnets fødsel - udstyret med medfødte fælles sprogkanaler, som hos de fleste forældre fungerer helt naturligt. Hvis forældre har svært ved at møde deres barn, forhindres denne proces, og hvis der ikke bliver snakket med barnet, bliver det tavst og finder ikke glæde ved at eksperimenter med egne lyde og bevægelser. Huden er et vitalt organ for kontaktudvikling. Spædbarnet har behov for fysisk kontakt, at blive kærtegnet, berørt og stimuleret igennem huden, Det påvirker barnets åndedræt, så det falder til ro, og barnet signalerer tydeligt, at det nyder kropskontakt. Kærtegn og fysisk berøring sker helt naturligt under amning, når barnet bliver skiftet, badet etc., og virker modnende på barnet, da berøring af huden og de ydre nervespidser udløser nogle hormoner, der stimulerer det centrale nervesystem. Mængden, kvaliteten og intensiteten af den tidlige hudkontakt har antagelig betydning for udvikling af vores følelsesliv, og vor kontaktevne. Ud over de beskrevne evner, som et spædbarn fødes med og videreudvikler i samspil med andre, beskriver Stern vitalitetsfølelser 2, som er følelser, der handler om kvaliteten i samspillet, altså ikke de konkrete handlinger, men i hvilken stemning, hvilket psykisk miljø, handlingerne udføres i. Disse følelser formidles til barnet i forhold til forældrenes empati i mødet med barnets behov, signaler og initiativer. Vitalitetsfølelser er den overordnede kommunikationskanal, som indeholder alle de stemninger, der aktiveres i mødet med andre, og er væsentlige parametre for energi og lyst til indlæring, kreativitet og mod på at møde nye udfordringer i livet. Samspillet mellem forældre og barn, skulle gerne - i løbet af de først to måneder - være samstemt og synkroniseret. Det er kun i de tilfælde, hvor samspillet ikke fungerer, det bliver tydeligt, hvilken kompliceret proces, samspillet mellem forældre og barnet, i virkeligheden er. 2 Sørensen,
8 Det socialt aktive barn (2-7 måneder) Når spædbarnet er et par måneder gammelt, har forældre og barn fundet deres fælles rytme, barnets rytme er rimelig forudsigelig og dets signaler genkendelige for forældrene, som føler sig trygge og mere på sikker grund. Stern kalder perioden fra to til syv måneder for den mest sociale periode i et menneskes liv, fordi den dominerende oplevelse for barnet er kontakt med forældrene. Det bliver gradvist i stand til at være i intens kontakt længere og længere tid, og kan mere bevidst end tidligere bruge smil, bevægelser, lyde og mimik i øvrigt til at kommunikere med. Forældrene oplever, at barnet udvikler sig og bliver et mere socialt individ, og nyder at lege med barnet, ved at gentage barnets lyde og ansigtsudtryk, barnet svarer så igen på samme måde, og det kan gentage sig over længere og længere tid. Alle disse gentagelser i legene er med til at stimulere barnets følelse af et kerne-selv. Barnet lærer selv at tage sutten i munden, klappe kage etc. Det altafgørende for denne periode i barnets liv er kontakt. Forældrenes opgave er at støtte barnet i dets initiativer til kontakt, fastholde barnet i kontakt, men også forstå at afslutte kontakten, og lade barnet være i ro. I denne periode er det vigtigt, at forældrene lærer gradvist at trække sig lidt tilbage, og derved støtte barnet i at udtrykke, hvad det har behov for. Denne gradvise tilbagetrækning er en meget vigtig proces i samspillet. Hvis forældrene er for hurtige til at gætte barnets behov og måske fejltolke dets signaler, bliver barnet passivt, og totalt afhængigt af forældrene, og ikke styrket i sit selvværd. Det er kun ved forældrenes hjælp, at barnet udvikler mere nuancerede og intensive følelsesmæssige udtryk. Det er en spændende tanke, at forældre og barn i fællesskab korrigerer og regulerer samspillet, men det er også en oplagt mulighed, at der i denne periode kan ske problemer i samspilsprocessen. Barnets nysgerrighed og opdagelseslyst tager til i denne periode og det øver sig på at mestre styring af indre og ydre stimulering, ved skiftevis at være i aktiv kontakt og derefter søge tilbagetrækning og hvile. En sådan tilbagetrækning fra forældrene kan fejlvurderes således, at forældrene ikke respekterer barnets behov for hvile. De fortsætter med at stimulere og forsøger på den måde at kontrollere barnet i stedet. Barnet vil, ved gentagne oplevelser af en sådan art, lære, at dets følelsesmæssige ansigtsudtryk ikke er relevante kommunikative måder, hvormed man kan ændre samspillet med forældrene, eller ansigtsudtrykkene er relevante nok, men det gør bare samspillet værre. Spædbarnet vil hurtigt holde op med at forsøge at kommunikere og blive passivt og indadvendt. Det kan få et glasagtigt udtryk, og tager ikke direkte øjenkontakt. Nogle spædbørn er usædvanligt følsomme overfor stimuli. Det gælder specielt børn, der er født med abstinenser på grund af moderens forbrug af euforiserende stoffer under svangerskabet. Det vil være vanskeligt for alle forældre ikke at overstimulere et sådant barn, og det kræver en ganske særlig tilpasning af forældrenes adfærd for at få et positiv samspil i gang med barnet. 8
9 Anbringelse af børn - født med abstinenser - er stigende, og man vil som kommende plejeforældre til et sådant barn, have brug for særlig information og vejledning fra det sted, barnet kommer fra, eksempelvis et spædbørnehjem. En anden risiko for en ubalance i samspillet kan forekomme, hvis forældrene understimulerer barnet, altså ikke aktivt stimulerer og inviterer til social kontakt og samspil. Det kan skyldes, at mor er psykisk ude af balance, deprimeret, eller nærer modvilje mod barnet, og afviser det. Det kan skyldes umodenhed hos forældrene, og en angst for at gøre barnet fortræd. Heldigvis mener Stern, at ved en aktiv intervention, med henblik på at lære forældrene at finde ud af, hvilken social adfærd barnet har til rådighed som reaktion på dem som forældre, kan balancen oprettes. Derved genoprettes barnets sociale og følelsesmæssige udvikling 3. Denne periode af barnets liv er eksistentiel vigtig for barnets fornemmelse af sig selv og at være sammen med andre. I denne periode udvides barnets hukommelseskapacitet kolossalt, hvilket muliggør, at ændringer i samspillet kan ændre barnets selvoplevelse og oplevelse af andre. Sterns antagelser danner basis for, at man livet igennem kan omforme og forandre sociale samspil i forhold til de nyindvundne livserfaringer. Hvilket også betyder, at identitetsudvikling skal ses som en livslang proces, og at det aldrig bliver for sent at arbejde på en forstærket identitetsfølelse. Den grundlæggende fornemmelse af tryghed og tillid dannes i denne periode, og får stor betydning for spædbarnets tilknytningsevne og tilknytningsadfærd fremover 4. Det subjekt oplevende barn (7-15 måneder) Når barnet bliver syv, otte måneder sker der igen en kvalitativ forandring i dets oplevelse af sig selv og i dets relationer til andre. Barnet bevæger sig fra oplevelsesmåder domineret af direkte sanseindtryk, til oplevelsesmåder domineret af ydre adfærd, til oplevelsesmåder domineret af de psykiske tilstande bag adfærden. Barnet opdager, at såvel som det har et indre liv, har forældrene det også, og det lærer at aflæse forældrenes sindstilstand. Forældrenes indføling med barnet får nu en ny og meget væsentlig dimension, da forældrene ved at spejle barnets følelser, kan fortælle det, at de forstår dets intentioner og dets følelser, som ligger bag barnets handling. En sådan forældreadfærd kalder Stern affektiv indlevelse og afstemning. En sådan afstemning er med til at adfærdsregulere barnet. Forældrene kan, ved at gentage barnets adfærd og samtidig vise glæde og tilfredshed, eventuelt rose barnet, signalere, at det er en positiv handling barnet udfører. De kan ved et negativt ansigtsudtryk, signalere det modsatte. Det er fortrinsvis vitalitetsfølelserne denne regulering rammer hos barnet, og det vil være de følelsesmæssige stemninger, der lagrer sig hos barnet. Barnet lærer hurtigt at aflæse forældrenes 3 Stern, Sørensen
10 ansigt som ledetråd for sin adfærd, og vil i denne udviklingsperiode lære at aflæse ansigtsudtryk, inden det reagerer på nye og uforudsete situationer. Barnet kan ikke verbalisere følelser, men kan registrere dem, uanset om forældrene bruger sproglig kommunikation samtidig. Denne evne følger barnet resten af livet, og derfor er det ekstra vigtigt, at forældrenes kommunikation skal være troværdig, ved at det, de siger, skal være samstemmende med det, de føler. I denne periode får barnet som sagt adgang til sit eget indre, og opnår derved muligheden for en dybere kontakt med forældrene, hvis de samtidig åbner sig følelsesmæssigt for en dybere dimension og intimitet med barnet. Tilknytningen til barnet forstærkes og skaber en grundlæggende tryghed for barnet, da det får mulighed for at dele sine personlige erfaringer med forældrene. Hvis barnet derimod får gentagne oplevelser af, at dets ydre handlinger og indre følelser ikke bliver spejlet og forstået af forældrene, eller hvis det i denne periode får mange forskellige spejlinger på dets adfærd, vil barnet blive meget usikker på sin selvfornemmelse og dermed en svækket identitetsudvikling. Barnet vil mobilisere forskellige forsvarsmekanismer, som kanaliserer følelserne over på andre adfærdsformer, eksempelvis regression, hvilket kan betyde starten på en følelsesmæssig fejludvikling. Sprogudviklingen begynder (15-36 måneder) Barnet begynder nu at kunne koordinere de psykiske erfaringer med ord, og derigennem få oplevelsen af at kunne formidle sine ønsker og erfaringer i forhold til nutiden. Det bruger fantasi og tænkning til at udtrykke ønsker om fremtid, og barnets tidsbegreb begynder så småt at dannes. Realiteterne får derved en ekstra dimension, der gør, at barnet og forældrene kommunikerer gennem et fælles sprogbrug om personlige følelser, erfaringer, ønsker og behov. Det er meget vigtigt, at forældrene bekræfter og understøtter barnets følelsesreaktioner ved at skabe en parallel af ord imellem det, barnet oplever og det, det udtrykker. Forældre har i årevis bagatelliseret børns følelser i et misforstået forsøg på at trøste, men dette bidrager til, at barnet oplever, at det det føler, er forkert. Igen forhindrer det en sund udvikling af barnets selvværd. Der kan nu fortælles historier om fortid, nutid og fremtid, og barnets forestillingsevne gør, at det kan forberedes på fremtidige oplevelser. Der kan fortælles om fødselsdage, hvilken mad der skal spises, hvem kommer på besøg, og der kan startes på at fortælle livshistorie. Det er en god idé at kombinere fortællingen med visuelt materiale, da det vil understøtte barnets forestillingsevne og oplevelse af hvem er jeg og styrke dets identitetsfølelse. Det handlende barn (36 måneder) Barnet har nu, i kraft af forældrenes aktive samspil, ved hjælp af spejlinger og følelsesmæssig afstemning, lært den type adfærd, dets forældre finder ønskelige og hvilken adfærd, der er uacceptabel. Barnet vil i sin hverdag omsætte menneskelige aktiviteter til symbolske handlinger, i kraft af rollelege med andre børn. Barnet vil nu være i stand til at knytte nye venskaber med andre børn, den gensidige leg og udveksling af erfaring har stor betydning for barnets identitetsfølelse. I legen genspejles barnets erfaringer, her fortælles livshistorien igen og igen. 10
11 Barnet skal derfor støttes mest muligt i denne udvikling, da den skaber sammenhæng og mening i barnets liv. At have tilgang til sin livshistorie er en naturlig ting for de fleste mennesker. For de børn/unge/voksne, som ikke har sammenhæng og viden om deres livsforløb, på grund af brud og mange skift i deres opvækst, kan udarbejdelse af livshistoriebøger være en uvurderlig hjælp. At kende og forstå sit liv er nødvendigt for at udvikle en stærk identitetsfølelse. Den amerikanske psykolog Erikson definerer identitet, som evnen til at opleve og opretholde en indre enhed og kontinuitet, som nogenlunde svarer til andres opfattelse af en 5. Hvad sker der når samspilsprocessen ikke lykkes? Den proces, hvorigennem forældre og senere andre omsorgspersoner lærer at interagere med spædbarnet, og de samspilsformer der opstår, er på den ene side den samme for alle individer, og samtidig helt unik for det enkelte spædbarn. Det foregår på den ene side fra naturens side i nogle solidt forudsigelige rammer, men samtidig er handlingsforløbene nye og ukendte for de implicerede parter, hvilket indebærer, at nogle forældre ikke er i stand til at indgå i et sådant positivt samspil, og dermed opstår begrebet omsorgssvigtede børn. Anvendt litteratur Erikson, Erik H. Identitet-ungdom og kriser. Hans Reitzels forlag. København 1992 Hwang, Philip, red. af Spædbarnets psykologi. Hans Reitzels forlag. København 1994 Killèn, Kari Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels forlag. København 1999 Stern, Daniel N. De først seks måneder. Hans Reitzels forlag. København 1998 Stern, Daniel N. Barnets interpersonelle univers. Hans Reitzels forlag. København Erikson,
12 Efter anden grundkursusdag At arbejde med børn i krise vil altid minde om dine egne kriser. Måden, hvorpå du har bearbejdet dine kriser, vil have indflydelse på, hvordan du vil og kan hjælpe børn med at håndtere deres kriser. Derfor bruges arbejdshæftet til at reflekter over dine kriser: Hvilke kriser har du oplevet som barn, og senere i livet? Hvad skete der, hvilke følelser husker du? Hvilken hjælp fik du fra andre? Hvilken betydning har det haft for dig senere i livet? En opgave Du skal, inden den næste grundkursusdag, have drøftet med dine børn: Om de har lyst til at komme med på den sidste grundkursusdag om formiddagen til debatforum Om der er særlige problemstillinger, de har lyst til at vide noget om. Hvis du er usikker på, om børnene er gamle nok til at få udbytte af et sådant arrangement, så ring og tal med RUGO-konsulenterne om det. 12
13 Artikel 2 - Børn i sorg og krise ved Agnete Hatting PLF. nr. 8 september 1988, tilrettet til nuværende lovgivning af Ingrid Strøm. Indledning I denne artikel har jeg forsøgt at uddrage essensen af de tanker og resultater, som forskerne John Bowlby, Vera Fahlberg og Claudia Jewett har fremsat om emnet børn og sorg. Jeg har selv haft stort udbytte af at bruge den forståelse. Af børns sorg, som læsningen af disse forskeres bøger har givet mig, dels i mit arbejde med mine egne plejebørn og dels i mit arbejde som rådgiver for andre plejefamilier. Første del af denne artikel kaldes simpelthen "Barnet" og handler om barnets oplevelser ved separation og tab. Anden del kaldes omsorgspersonen", og omhandler de ting, den voksne, der har med et barn i krise og sorg at gøre, bør være opmærksom på. Omsorgspersonen kan være døgninstitutionspædagogen, der er primærpædagog for et barn, der skal i familiepleje, sagsbehandleren eller kuratoren, der skal anbringe barnet, eller plejefamilien, der skal modtage det. I virkeligheden er det ting, som alle, der på en eller anden måde er involveret i anbringelse af børn og unge, bør være opmærksomme på og handle efter. I denne fremstilling kalder jeg konsekvent barnet for "hun", sagsbehandleren for "han" og stort set barnets biologiske forældre for "mor". Dette gøres udelukkende for overskuelighedens skyld, da kønnet er uvæsentligt for mening og hensigt med artiklen. Barnet Tab og separation Der kan være flere grunde til, at et barn kommer til at opleve smerte og sorg ved at skilles fra de nærmeste voksne. 1. Det kan skyldes, at en far eller mor eller anden nær person dør. 2. Det kan skyldes, at forældrene bliver skilt. 3. Det kan skyldes anbringelse udenfor hjemmet, hvor barnet mister den daglige kontakt med forældre, søskende, skole, nærmiljø m.m. 4. Det kan skyldes, at barnet må sige farvel til døgninstitutionens personale, fordi det skal bo hos en plejefamilie. 5. Det kan skyldes flytning eller hjemgivelse fra en plejefamilie. Børn, der anbringes i familiepleje, har ofte været igennem flere separationer. Jeg mindes et barn, der som syvårig havde oplevet elleve flytninger, fra hospital til spædbørnshjem, børnehjem, behandlingshjem og med perioder hjemme hos moderen ind imellem. Nu som tolvårig har dette barn boet fire år hos en plejefamilie, den længste sammenhængende periode i hendes liv. Hun er blevet en tryg og glad pige, takket være plejeforældrenes indsats. Men der er stadig seks år til hun fy1der atten. Før disse år er gået, kan plejefamilien ikke glæde sig over, at de fik lov til at 13
14 give dette barn et blivende hjem. Den sociale lovgivning medvirker til, at sådanne skæbner bliver en realitet. For at få os voksne til at forstå følelserne hos et barn, der skilles fra dem, det holder af, beder Vera Fahlberg os om at forestille os, at vi befinder os i følgende situation: Du er hjemme en aften. Du har lagt dine tre børn i seng. Din ægtefælle er til møde og kommer sent hjem. Alt ånder fred og du går i seng. Pludselig hører du, at det banker på døren. Snart efter lyder der tunge fodtrin. En vildt fremmed person kommer ind i dit soveværelse og siger: "I skal alle sammen stå op og komme med mig". Han tager dig og børnene med i en bil, der holder udenfor huset. Så kører han hen til et underligt kvarter i byen, som du ikke kender eller vidste eksisterede. Bilen standser udenfor et hus. Manden stiger ud af bilen og tager et af dine børn med sig. Han ringer på døren. En fremmed lukker op og tager imod barnet. Bilen kører videre. Manden tager dine to andre børn og afleverer dem i en anden del af byen, som du heller ikke kender. Huset, hvor børnene bliver taget imod af en ukendt kvinde, er bygget helt anderledes end husene, der hvor du bor. Bilen kører igen. Efter at have kørt uendeligt længe standser den udenfor et hus. Han tager dig med sig og afleverer dig til fremmede. Der lugter besynderligt. De fremmedes tøj og møbleringen af huset svarer ikke til det du kender, og som du forstår ved et hjem. "Her er hun siger manden, og kører sin vej. Pointen er jo klar nok. Separation kan være traumatiserende. Spørgsmålet er imidlertid: "Hvordan kan virkningen mildnes?" Når et barn skal anbringes Når et barn skal flyttes fra sit hjem, sin institution eller sin plejefamilie, er der fire punkter, man som medvirkende voksen må være opmærksom på. Det første punkt er, at barnet skal have beslutningen at vide, så snart den er truffet. Her er det imidlertid væsentligt at overveje, hvem der vil være den bedst egnede til at fortælle barnet om den forestående flytning. Det bør være en voksen, som barnet kender og holder af. Afhængig af den konkrete situation kan det være barnets forældre eller slægtninge; en plejeforældre, en socialpædagog eller sagsbehandler. Denne information bør senere blive bekræftet af en anden voksen, som barnet stoler på, således, at barnet ikke kan fantasere sig til, at det ikke passer, at det er noget nogen har fundet på, det er noget det har drømt. Informationerne skal gives varsomt og i et sprog, som barnet forstår. Det andet punkt er, hvordan man skal fortælle barnet om flytningen. De fleste mennesker vil instinktivt føle trang til at røre blidt ved et barn i en sådan situation. Imidlertid vil den erfarne pædagog, sagsbehandler eller familieplejer være klar over, at ikke alle børn er i stand til at udholde 14
15 kropskontakt, når de bliver dybt sårede. Det væsentlige er først at nå ind til barnets egen oplevelse af situationen. Dette bør følges op af en snak om den nuværende omsorgspersons situation, således som barnet oplever den. Et eksempel på dette kunne være: "Din far og mor har gjort alt, hvad de kunne, for at klare problemerne..." eller "Du ved, at din mor har haft mange problemer at slås med i den sidste tid. Nu har hun brug for tid til at finde ud af tingene således, at hun kan passe på sig selv og dig igen. Og hun har brug for, at vi passer på dig imens". eller: "Din mor elsker dig meget højt. Og hun ved, at du har brug for, at voksne hjælper dig med en masse ting. Hun ved også, at hun ikke altid har det så godt, at hun kan hjælpe dig, så". Det tredje punkt er det behov, barnet kan have, for at blive forsikret igen og igen om årsagen til anbringelsen. Ofte vil barnet føle, at adskillelsen er hendes skyld, eller at det er en straf for ikke at have hjulpet mor nok. Hun har brug for at blive forsikret om: at det ikke er hendes skyld at hun ikke har gjort noget slemt. Hun har brug for at vide, at der ikke er noget, hun kunne have gjort, som ville have forhindret anbringelsen, og at der heller ikke i fremtiden vil være det. Børns opfattelse af kærlighed er meget konkret, som en dyrebar gave man giver væk. De føler, at hvis de elsker deres forældre, så kan de ikke elske andre på samme måde. Det ville være et forræderi, der betød, at de tog noget fra forældrene, som tilhørte dem. Endelig kan et barn, der skifter opholdssted, føle, at hun enten bliver givet bort, eller stjålet, fra dem der "ejer" hende. I det første tilfælde kan hun komme til at udvikle en frygt for at blive kasseret. Oplever hun sin situation, som om hun er stjålet fra forældrene - og nogle biologiske forældre vil give deres barn indtryk af, at det er det, der er sket - så vil hun blive angst for, om det kan ske igen, eller hun vil føle, at hun bør hade plejeforældrene. Knytter hun sig så at sige mod sin vilje til plejefamilien, vil hun blive overvældet af skyldfølelse. Uanset om hun har den ene eller anden af disse opfattelser af anbringelsens årsag, skal hun igen og igen forsikres om, at det ikke er rigtigt. Hun har brug for at blive forsikret om, at hendes plejeforældre vil passe godt på hende - og hun har brug for at føle, at det er sandt, for at hun kan stole på det. Det fjerde punkt er, at barnet har brug for at blive opmuntret og hjulpet til at knytte sig følelsesmæssigt til plejeforældrene i så høj grad som muligt, hvis hun skal komme over sin følelse af tab. John Bowlby mener, at et barn kan bearbejde sorgen og lægge den bag sig, fuldstændigt som en voksen kan: Hvis hun har haft et godt og trygt forhold til forældrene før anbringelsen. 15
16 Hvis hun får information om anbringelsen på en åben og ærlig måde, snarest efter at beslutningen er taget. Hvis hun føler, at hun frit kan stille spørgsmål. Hvis hun, når det drejer sig om uafvendelige tab, får lov til at tage del i familiens sorg - og dette bør også omfatte begravelsen. Hvis hun har en voksen, hun stoler på og hvis fortsatte venskab, hun kan være sikker på. Det er umagen værd at se nærmere på disse fire punkter i forhold til børn, der anbringes udenfor hjemmet. Meget ofte har et anbragt barn: ikke oplevet et trygt forhold til sine forældre før adskillelsen, ikke modtaget præcis, hurtig information om baggrunden for anbringelsen, oplevet at blive forhindret i at udtrykke sine ægte følelser på grund af adskillelsen, ingen kontakt til en voksen, som hun kan stole på at have et varigt, forpligtende forhold til. Der kan opstå endnu mere følelsesmæssig forvirring hos barnet, hvis det klynger sig til forældrenes beskyttelse, når sagsbehandleren kommer i hjemmet, og oplever ham som en trussel om en kommende adskillelse fra forældrene. Dette kan være tilfældet, selv hvis barnet er blevet misrøgtet eller misbrugt. Truslen opleves som kommende fra den ukendte voksne, og i mindre grad fra den utilstrækkelige forældre, hvis fejl og mangler barnet har nøje kendskab til. Alt dette viser, hvor svært det er for et barn et komme hel ud af sådan et tab. Omsorgspersonen Hvis vi, som omsorgspersoner, skal kunne være en ordentlig hjælp for et barn, der sørger på grund af separation og tab, er det nødvendigt, at vi forstår barnets reaktion og er opmærksomme på de faktorer, der har indflydelse på barnets reaktionsmønstre. Faser Man forestiller sig, at et barns reaktion på tab gennemløber tre stadier. I det første stadie er hun tilsyneladende upåvirket og forsøger at tilpasse sig. Hun viser glimtvis symptomer på uro og stress, men prøver at benægte og undlade at tro på det, der er hændt hende. I det andet stadium skifter hun imellem fortvivlelse og sorg "hvis bare..." til en optagethed af at lede efter/beskæftige sig med den tabte, elskede person. Denne tilstand kan resultere i fortvivlelse og depression. Det er først i det tredje stadium, som barnet skal have hjælp til at nå, at det har mulighed for at integrere sit tab og sin sorg i det nye liv, som det har mulighed for at opleve i plejefamilien. Bortset fra, at barnets reaktion på tab gennemløber flere stadier, så er det en fastslået kendsgerning, at ethvert barns udvikling foregår i stadier, som ikke har meget med den kronologiske alder at gøre. Det kan være af afgørende betydning for den måde et barn oplever en adskillelse på, hvilket stadium barnet befinder sig på i sin egen følelsesmæssige udvikling. De fleste af de børn, der anbringes udenfor hjemmet, er følelsesmæssigt ikke svarende til deres kronologiske alder. De føler og opfører sig som børn, der er langt yngre. Og deres følelsesmæssige behov skal derfor mødes, hvor de selv befinder sig, og ikke hvor deres kronologiske alder placerer dem. Som følge heraf kan det være aldeles påkrævet, at den seksårige, gammelkloge pige får lov til at blive vugget i søvn, bruge sutteflaske m.m., selvom hun intellektuelt for længst er forud for sine kammerater i børnehaveklassen. Får hun ikke mulighed for at gennemleve de stadier, hun ikke tidligere 16
17 har prøvet, vil hun om end intellektuelt overlegen - fortsat følelsesmæssigt reagere som et lille barn. Betingelserne Vera Fahlberg fastslår, at de betingelser/omstændigheder, der er skyld i adskillelsen, er vigtige faktorer for barnets evne til fremtidigt at kunne knytte sig til andre. Disse omstændigheder omfatter bl.a. følgende faktorer: 1. Det miljø barnet kommer fra. 2. Omstændighederne, i forbindelse med konkret anbringelse, såsom: om den var planlagt, eller det var en akutanbringelse, om forældrene var enige i behovet for en anbringelse, om barnet var blevet forberedt på en separation, om barnet var blevet forberedt på, at det skulle flytte til en anden familie, om der har været tilstrækkeligt med kontaktbesøg. 3. De erfaringer barnet har i forbindelse med tidligere separationer og anbringelser. Det er væsentligt, om det drejer sig om barnets første eller måske tiende anbringelse. Hvis barnet har været anbragt tidligere, hvorledes blev hun så forberedt den/de andre gange. Det er almindelig viden, at tab af forældre eller andre nære omsorgspersoner, er mest skadeligt for et barn i dets første leveår. Jo før tabet finder sted, og jo oftere det gentager sig, og barnet anbringes i ny plejefamilie, ny institution, jo mere afgørende vil langtidseffekten af disse brud blive for barnets følelsesmæssige udvikling. Følelserne John Bowlby understreger det væsentlige i, at børn har mulighed for at dele deres følelser vedrørende separation og tab med voksne, de kan stole på. Vi, plejeforældre og sagsbehandlere, springer ofte over, hvor gærdet er lavest og forsikrer barnet om, at alting er i orden, og at hun ikke behøver at bekymre sig. Når vi giver barnet sådan en beroligende melding, er det oftest, fordi vi ikke kender det eksakte svar, og ikke vil give barnet anledning til yderligere sorg. Hvornår skal hun for eksempel besøge sin mor igen? Det kan hjælpe os voksne til at forstå barnets følelser i forbindelse med anbringelsen, hvis vi forsøger at finde frem til vore egne følelser i forbindelse med tab, følelser af forvirring, vrede, lettelse, sørgmodige, hjælpeløshed o.s.v., der i virkeligheden ikke adskiller sig meget fra den følelsesstrøm, barnet er midt i. Hvis barnet, på grund af flytningen, mister kontakt med en nær voksen, kan det ske, at tidligere tab, der ikke er blevet bearbejdet, kommer op til overfladen. Dette vil plejeforældre lettere kunne forstå, hvis de har arbejdet med sig selv og egne tidligere kontakttab. Det er en erfaring, vi bedst kan bringe videre, hvis vi selv har oplevet den. For forklaringer er nødvendige, hvis vi som plejeforældre skal blive andet og mere end opbevaringssteder. Barnet har brug for at vide, at hendes forældre holder af hende, - men af hvilken grund, der nu kan være ikke for øjeblikket kan passe på hende og drage omsorg for hende. 17
18 Man kan også, som sagsbehandler og plejefamilie, komme i en situation, hvor man indser, at barnet, stik imod eksisterende lovgivning, bør og skal blive resten af sin barndom i plejefamilien. Man må i et sådant tilfælde tage ansvaret, som den voksne, man nu er og i strid med lovgivning og bedre vidende, forsikre barnet om, at det aldrig skal flyttes. Voksne finder det ofte svært at have med børns følelser at gøre. De vil gerne have, at børnene klart udtrykker, hvad de føler. Claudia Jewett siger, at det forældre ønsker er, at børnene skal tale om deres følelser. Og hun påpeger, at børn i langt højere grad viser deres følelser ved at afreagere - græde, gå amok, blive destruktiv, stjæle, tisse i sengen o.s.v., og når de voksne beder dem holde op, tror de skal holde op med i det hele taget at have følelser. Hun fortsætter med at sige, at børn har brug for hjælp til at identificere deres følelser - som f.eks. frygt og ængstelse. Hun giver et eksempel på, hvordan en voksen kan tale til et barn: "Når jeg bliver nervøs eller bange, har jeg en fornemmelse af, at der er noget, der hopper op og ned i min mave. Det er det, man kalder at have sommerfugle i maven. Har du det også sådan sommetider?" Børn har behov for at få hjælp til at finde måder at udtrykke deres følelser på. Hvis den måde, de plejer at give dem luft på, er uacceptabel af en eller anden grund, har de brug for at lære mere acceptable udtryksmåder. På denne måde bringes de til at forstå deres egne følelser bedre og har mulighed for at integrere følelserne - som der nu er sat ord på - i deres adfærd. Men for at kunne gøre dette, har de imidlertid også brug for at blive mindet om kendsgerningerne. F.eks. således: Hvorfor bor du ikke hos din mor og far? (Kendsgerning). Hvem besluttede, at du skulle bo her? (Kendsgerning). Er du glad for at bo her? (Kendsgerning). Er det i orden, at du holder af din plejefamilie? (Følelse). Disse holdninger og teknikker gør såvel selve anbringelsen som separationen og tabet, der følger i kølvandet af denne, mindre smertefuld for barnet. Sagsbehandlere, plejeforældre og pædagoger spiller en vigtig rolle i denne proces. For pædagogen på døgninstitutionen er det et krævende job at forberede et barn på at bryde op og sige farvel til institutionen for at begynde et nyt liv i en plejefamilie. Og det er bestemt også en vigtig opgave for plejefamilier at forberede et barn på hjemgivelse. En nødvendig opgave, om end den kan være smertefuld, hvis barnet hjemsendes til en familie, hvor intet er ændret siden anbringelsen. 18
19 Hvordan formindsker man børns stress? Alle børn føler stress og forvirring, når de flyttes rundt med. Det i følgende angiver metoder til at formindske de skader, man uvægerligt påfører barnet. 1. Kontaktbesøg før anbringelsen. 2. Medinddragelse af barnet i anbringelsesprocedurens faser. 3. Samtaler med barnet om anbringelser uden for hjemmet, læse historier for hende eller fortælle om andre børns anbringelser. 4. Producere et kort over de væsentlige begivenheder i forbindelse med barnets anbringelse eller tegne en tegning sammen. 5. Bringe fotos af plejefamiliens medlemmer. 6. Få plejefamilien til at tegne og fortælle om sig selv i et hæfte til barnet. 7. Producere en slægtstavle for barnet og en grafisk fremstilling af anbringelsessteder og omsorgspersoner. 8. Fremstille "Min Livshistoriebog" sammen med barnet. Alt dette kan hjælpe barnet til at få kontinuitet i oplevelsen af sig selv - hvem hun er - hvor hun kom fra - og hvor hun skal hen, hvilket er af vital betydning for barnets evne til at udvikle sig til en harmonisk voksen. Det er vigtigt, at omsorgspersonen er forberedt på de forskellige reaktionsmønstre, børn der lider tab kan følge. Nogle børn trøstespiser hæmningsløst. Andre er så deprimerede, at de taber interessen for mad. Nogle børn føler sig så skyldige, at de straffer sig selv. Det værste, der kan ske, er, hvis barnet slet ikke reagerer. Det kan betyde, at barnet er så skadet, at det har meget vanskeligt ved at knytte sig til andre. I sjældne tilfælde kan det betyde, at evnen til at elske og holde af er helt ødelagt. Det barn, der udtrykker vrede eller sorg, har alle muligheder for at komme til at nære varme følelser for nye voksne. For det nyfødte barn er de basale behov mad, en ren ble og nær og hyppig kropskontakt. Bliver disse behov tilgodeset udvikler barnet evnen til at knytte sig til andre. Hvis plejebarnet giver udtryk for nedtrykthed eller sorg, og plejeforældrene formår at trøste hende og hjælpe hende med at forstå sine egne følelser, opstår der en spirende tilknytning. Hvis barnet tidligere har evnet at knytte sig til andre, vil det blive nemmere for plejeforældrene at udfylde rollen som barnets nære voksenkontakter. Og det vil blive nemmere for dem at hjælpe barnet med at forstå dets fortid. Sorg kan lindres ved fysisk nærhed og ved at være til rådighed. Det er specielt vigtigt, når man har med børn at gøre, der trækker sig ind i sig selv, og ikke vil delagtiggøre andre i, hvad de føler. Andre landes forskning viser, at børn, der anbringes akut og ikke er blevet forberedt på anbringelsen, snarere risikerer, at anbringelsen får traumatiserende følger, end børn, der kender deres sagsbehandler, forstår årsagen til anbringelsen og har mødt deres nye omsorgspersoner. Disse 19
20 faktorer hjælper børn til ikke at føle så stor frygt for det nye og fremmede, der skal ske, og skaber forudsætningerne for, at de hurtigere falder til. Det fremgår også af bl.a. John Bowlbys værker, at anbragte børn har et behov for kontakt med forældrene eller tidligere omsorgspersoner så hurtigt som muligt efter anbringelsen, fordi det er af vital betydning, at døren til fortiden står på klem. Hvis døren er låst, vil det anbragte barn sandsynligvis bruge al sin emotionelle energi til at få den åbnet igen, i stedet for at forsøge at falde til det nye sted og knytte sig til sine plejeforældre. Det er ifølge Lov om social service muligt at afbryde en kontakt mellem barnet og dets biologiske forældre. Men dette behøver på ingen måde at betyde, at de følelsesmæssige bånd, og følelser kan både være kærlighed og had eller begge dele, samtidig skæres over af den grund. Det siger sig selv, at jo flere anbringelser et barn har været udsat for, jo flere tab og separationer fra voksne, det følte tillid til, jo vanskeligere bliver det for dem at udvikle sig følelsesmæssigt, fordi de skal bruge al deres energi til at håndtere nye anbringelser, omgivelser og mennesker, med alt hvad det indebærer. Nogle opmuntrede ord Som plejeforældre, pædagoger eller sagsbehandlere føler vi det troligt svært at have med børn at gøre, der sørger eller er ulykkelige, fordi de er skilt fra nogen, de holdt af. Måske vil det opleves mindre uudholdeligt, hvis vi hver især prøver at huske vores egne tab som børn og forsøger at nå ind til den del af os selv, der stadig er et barn. Måske kan det hjælpe os til ikke at føle os så hjælpeløse. Der er en enkelt ting, som vi voksne omsorgspersoner, der er fagligt og personligt involveret i disse børn, ikke kan sætte et måske foran, og det er, at vi bør arbejde sammen på at hjælpe børn med at komme igennem sorgen ved adskillelse og tab. Vi kan i fællesskab gøre langt mere, end vi gør i dag for at skabe hele mennesker ud af ulykkelige børn. Efterord Sorg og krise er uundgåelig for alle børn, der anbringes udenfor hjemmet. Det er derfor et faresignal, hvis en sagsbehandler præsenterer en sag således: Der er intet i vejen med barnet, det er moderen, der er alkoholiker, stofmisbruger, etc.. Hvis sagsbehandler/kurator taler sådan om barnet, betyder det, at han ikke er kvalificeret til sit arbejde. For måske fungerer barnet overraskende godt i betragtning af dets opvækstvilkår. Men barnet kommer i krise ved anbringelsen. Det nemme barn bliver til et vanskeligt barn på grund af selve anbringelsen. At få et barn i familiepleje, betyder derfor altid, at plejeforældre, hvis de skal kunne hjælpe barnet, skal have indsigt i sorg og krisebehandling af børn. Det kræver en teoretisk viden om at være plejefamilie, erfaringer med egne børn er ikke en tilstrækkelig ballast. For plejeforældrenes egne børn har aldrig oplevet separation fra forældre. Det er derfor nonsens at tale om almindelige plejefamilier til almindelige børn. Hvis sagsbehandlere og familieplejere mangler en fælles faglig indsigt og viden om separation hos børn, kan det resultere i alvorlige følelsesmæssige skader for barnet. 20
21 For mange, mange anbragte børn, såvel i familiepleje som i døgninstitution, undertrykker deres sorgreaktion for ikke at gøre de nye omsorgspersoner vrede eller kede af det. Det er derfor altid den voksnes ansvar, at der bliver sat ord på smerten, sorgen over adskillelsen. Den voksne skal hjælpe barnet med at forstå/sætte ord på sine følelser. Den voksne må aldrig udtrykke sine egne følelser af vrede over den behandling, barnet har været udsat for. Hvis forældrene f.eks. svigter en aftale om hjemmebesøg, og barnet er vred på forældrene, bør den voksne støtte barnet i at fordømme handlingen (forsømmelsen), men ikke personen. Vores nærmeste kan godt gøre dumme ting, men de er ikke dumme, for vi elsker dem stadig. Denne artikel kan kun betragtes som en indføring i problematikken børn og adskillelse, og er derfor blot hvad enhver familieplejer skal vide for at være i stand til at åbne sit hjem for et fremmed barn/ung. For de familieplejere og sagsbehandlere m.v., der ønsker at trænge dybere ned i problematikkerne, bringes der i det følgende en litteraturliste over bøger, der omhandler separation, og som jeg selv har haft gælde af. Anvendt litteratur Bowlby, John: Attachment, Separation, Loss, Penguin Books, Bowlby, John: The Making and Breaking of Affectional Bonds, Tavistock, London. Fahlberg, Vera: Helping Children When They Must Move, Batsford and BAAF, London. Fahlberg, Vera: Attachment and Separation, BAAF, London. Fahlberg, Vera: Child Development, BAAF, London. Fahlberg, Vera: The Child in Placement - Common Behavioural Problems, Fostering Resource Group, Dublin. Jewett, Claudia: Helping Children Cope with Separation and Loss, BAAF, London Linden, Gunilla: Kan børn skifte forældre? Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, København Rothe, Wenja: Forældreevne, forældreret og børns tarv. Komiteen for sundhedsoplysning, København Vinterhed, Kerstin m.fl.: Barn i kris, en bok om barn och setartion.. Almquist og Wiksell Førlag AB, Stockholm
22 Artikel 3 - Børn af anden etnisk baggrund i familiepleje Af Steffen Lambertsen. Baggrunde for denne artikel er arbejdet med flygtningebørn gennem 12 år senest ved oprettelsen af Opholdsstedet Sverrig, der ikke ligger i Sverige, men er opkaldt efter gaden i København, hvor huset ligger. Dette opholdssted er et bofællesskab for unge af anden etnisk oprindelse end dansk, der skal forberedes til at klare en tilværelse i egen lejlighed eller på kollegieværelse. Inden vi startede det første opholdssted, havde vi i et par år arbejdet som almindelig plejefamilie, med danske børn. Derfor vil jeg i nogle af de generelle bemærkninger ikke skelne på etnisk oprindelse. Derimod vil jeg forsøge at påpege en række af de særlige problemstillinger, der følger med, når der ikke blot er tale om et plejeforhold, men også en anden dimension, den anderledes kultur og særlige baggrund. De første børn kom på et såkaldt skadestueophold. Det specielle ved skadestueopholdene var, at vi havde et samarbejde med Røde Kors Asylafdeling om at tage børn i aflastning i forbindelse med forældres sygdom eller fængselsophold under asylfasen. Dermed blev opholdene kortvarige og måske også belastende, fordi der hele tiden skete en udskiftning. Til gengæld fik vi på forbløffende kort tid en erfaring og viden omkring etniske minoriteter, som vi siden har kunnet trække på. Udgangspunktet for arbejdet har hele tiden været interessen for etniske minoriteter i Danmark og deres videre muligheder for at få et godt liv her eller i hjemlandet. Denne interesse er efter 12 år ganske usvækket. Formålet har været: at udvikle selvstændighed og ansvar for egne handlinger at kunne skabe følelsesmæssige og sociale relationer at skabe grundlag for et liv med to kulturer. Plejebørn skal i særlig grad være i stand til at klare sig selv, derfor er det vigtigt, at selvstændigheden udvikles fra en meget tidlig alder. De fleste plejebørn har et meget spinkelt netværk i form af familie, de skal selv bygge deres kontakter op via personer, de stoler på og som vil hjælpe dem. Selv om det i dag er muligt at forlænge anbringelsen ud over det 18 år, er det stadig almindeligt, at kommunerne udskriver de unge, når de bliver 18 år. Derfor skal disse børn i være forberedt på denne voldsomme opgave, som ikke er almindelig for almindelige danske børn med en normal familiestruktur. For børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, er det endvidere vigtigt, at de hurtigt lærer at tage ansvar for egne handlinger. Samfundets øje vogter dem nøje og en utilsigtet handling i form af slagsmål, der udvikler sig voldsomt og bliver bedømt som vold, kan ofte betyde udvisning eller meget lange udsigter med at opnå et dansk statsborgerskab, hvis det er det den unge ønsker. 22
Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier
Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Udarbejdet af Ingrid Strøm for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen
Læs mereArbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier
Arbejdshæfte til grundkursus for plejefamilier Udarbejdet af Ingrid Strøm for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereAnvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.
Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereManual til telefoninterview
Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereTilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.
Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereSTENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg
Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereVærdighed den røde tråd i ældreplejen
Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mere(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden
(18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs merePsykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten
Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs merePædagogik på Skovgården
Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde
Læs mereDet er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.
Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,
Læs mereNordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
Læs mereSund psykisk udvikling hos børn. til forældre
Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereResumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mere