10. kl. på efterskole. En nødvendig mulighed
|
|
- Augusta Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10. kl. på efterskole En nødvendig mulighed
2 10. klasse en mulighed for alle Regeringen nedsætter i begyndelsen af 2019 et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan 10. klasse kan rettes mod erhvervsuddannelserne. Denne pjece er Efterskoleforeningens input til ekspertudvalget. Her beskriver vi, hvad den almene 10. klasse på efterskolen kan og giver de unge. Efterskoleforeningen er enig med regeringen i, at det vil være hensigtsmæssigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Ikke bare for at sikre erhvervsfaglig arbejdskraft til arbejdsmarkedet, men især fordi mange unge er interesseret i håndværk og praktiske fag. Men den almene 10. klasse må ikke blive en forskole til en erhvervsuddannelse. 10. klasse handler om meget mere end valg af ungdomsuddannelse. Som en ny under søgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, er 10. klasse et velovervejet valg for de unge. Et valg, der i høj grad handler om modenhed, afklaring og udvikling af personlige og sociale kompetencer. Mange unge står i dag, i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, med et uopfyldt behov for at afsøge viden, være nysgerrige og eksperimentere (CEFU, 2018). For mange af dem er det naturlige valg en almen 10. klasse på efterskole, hvor der er frihed til og muligheder for at stå af karakterræset for en stund og fordybe sig i nye aktiviteter og fag. EFTERSKOLEFORENINGENS FORMÅL... er at arbejde for skole formens frie idégrundlag og skabe gode vilkår for skoleformens udvikling. Foreningen arbejder for: at skoleformen bidrager til at danne og uddanne unge til livsduelige og demokratiske medborgere at skoleformen bidrager aktivt i samfundet at alle unge har mulighed for at vælge efterskole 2 Udgivet af Efterskoleforeningen 2019
3 EFTERSKOLENS HOVEDSIGTE Alle unge skal kunne vælge en almen 10. klasse på efterskole Mange unge har brug for et ekstra uddannelsesår til at blive modnet og afklaret, inden de skal i gang med en ungdomsuddannelse. Et år, hvor de får styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer, og hvor de har mulighed for at dyrke deres interesser. Den mulighed bør alle unge have! Efterskolens 10. klasse er et selvstændigt element i uddannelsessystemet Efterskolens 10. klasse er hverken afslutningen på det ene eller begyndelsen på det andet, og skole året har ikke sin lige noget andet sted i ud dannelsessystemet. Efterskolens 10. klasse er et selvstændigt element i uddannelses systemet, og populariteten taler sit eget sprog: De unge har brug for det. Hovedsigtet er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og målet er at forberede de unge til livet. Rammerne for efterskolens 10. klasse er unikke Efterskolens 10. klasse er et eksperimentarium for læring og udvikler sig hele tiden. Her arbejdes der med undervisning, samvær og vejledning mv. på måder, der inspirerer skolefolk både nationalt og internationalt. Der udvikles løbende nye linjer og profiler og faglige forløb med blik for samfundsudviklingen, samfundsudfordringer og de unges efterspørgsel og behov. Det kan kun lade sig gøre, fordi rammene er frie og mulighederne dermed mange. Efterskoler tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er at bidrage til elevernes livsoplysning, folke lige oplysning og demokratiske dannelse. Mange forskellige typer kundskaber og færdigheder falder ind under hovedsigtet. Fælles for dem er, at de i udstrakt grad er alment dannende. Det handler om det at være menneske, om fællesskab og tillid. Det viser sig ved, at de EFTERSKOLEN I TAL 240 efterskoler i Danmark (2018) Omkring unge begyndte på efter skole i /3 af de elever, der går på efterskole, går i 10. klasse. Det svarer til ca elever årligt. unge på efterskole skal lære at omgås hinanden og respektere hinanden. At de skal lære at færdes i et miljø med fælles regler og normer og gøre det med tillid til hinanden, selvværd og menneskelig indsigt. Det betyder også, at de unge efter efterskolen skal have endnu mere mod på uddannelse og livet som sådan. Arbejdet med disse kundskaber og færdigheder er efterskolernes væsentligste bidrag til de unges uddannelse og dannelse. Knap 54 % af alle de elever, der vælger 10. klasse, tager dette skoleår på en efterskole. 39 efterskoler er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fordelt på: 20 ordblindeefterskoler for unge med læse skrivevanskeligheder og 19 specialefterskoler for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, gennemgribende udviklingsforstyrrelser m.v. Fotos: Ollerup Efterskole og Midtsjællands Efterskole / Henning Hjorth 3
4 Efterskolens 10. klasse virker Sammenlignet med elever fra folkeskolens 9. klasse har elever fra efterskolens 10. klasse: * Efterskolens 10. klasse efterspørges af et bredt udsnit af unge i Danmark. Fælles for dem er, at de har brug for et skoleår, hvor de kan opleve en større grad af frihed, end det er muligt i det traditionelle uddannelsessystem. Frihed til at opdage nye sider af sig selv, til at reflektere og modnes. Mulighed for at udvikle sig personligt, socialt og fagligt. 11 % større sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse efter 5 år 8 % større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse I forhold til efterskoleelevers overgang til ungdomsuddannelserne ved vi: at elever fra efterskolerne virker bedre forberedt på en ungdomsuddannelse at elever fra efterskolerne har lettere ved at tage ordet i klassen at elever fra efterskolerne i højere grad tager initiativ til nye fællesskaber og sociale tiltag at elever fra efterskolerne får stærke personlige og sociale kompetencer med sig, der er stærkt efterspurgte på ungdomsuddannelserne at elever fra efterskolerne har større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 16 % mindre risiko for at afbryde gymnasiet og 11 pct. mindre risiko for at afbryde en erhvervsuddannelse Efterskolens 10. klasse virker, når eleverne beskriver året som det bedste i deres liv. Moos-Bjerre & Lange, marts 2017 * Korrigeret for socio-økonomiske forskelle Når de kan fortælle, at de har fået: motivation perspektiv på tingene indsigt i sig selv og andre mennesker respekt for fællesskaber 4
5 AFSLUTTENDE PRØVER I EFTERSKOLENS 10. KLASSE I efterskolen kan man gå i 10. klasse, der afsluttes med folkeskolens 10. klasses afgangsprøve (FP10). Man kan også vælge at tage en alternativ 10. klasse, der typisk af sluttes med prøver, som skolerne selv har udviklet, for at evaluere eleverne i forhold til lokale målsætninger. Disse prøver er dog ikke adgangsgivende til ungdomsuddannelse, og med de nye optagelseskrav fra 2019 skal elever, der går i en alternativ 10. klasse uden FP10, bestå en optagelsesprøve for at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Tillid og demokratisk dannelse Unge, der har været på efterskole, har en højere grad af generel og specifik tillid til deres medmennesker, end unge, der ikke har været på efterskole. De oplever i højere grad, at andre i udgangspunktet er til at stole på, og de stoler i højere grad på mennesker, de ikke har mødt før. Fotos: Ollerup Efterskole og Midtsjællands Efterskole / Henning Hjorth Unge, som har været på efterskole, er også mere aktive i foreningslivet sammen lignet med personer, som ikke har været på efterskole. Det gælder både i forhold til medlemskab af foreninger og frivilligt arbejde. De unge, som har været på efterskole, er i gennemsnit medlem af flere foreninger og de arbejder frivilligt i højere grad end andre. Resultatet er særligt udtalt for sportsforeninger samt kulturelle og religiøse foreninger. Epinion, april
6 10. klasse giver retning på livet De eksisterende frie rammer for efterskolens 10. klassetrin betyder, at ikke to 10. klasser er ens. Alligevel er der elementer, som går igen i kraft af efter skolernes fælles hovedsigte, efterskole pædagogikken og kostskolemiljøet. Samspillet mellem undervisning og samvær er kernen i efterskolens pædagogik. Det er i det samspil, at meningen med det, de lærer, bliver tydelig for eleverne. Ved at leve sammen i et kostskolemiljø lærer eleverne vigtigheden af, at alle bidrager, fx når der skal laves mad eller gøres rent. De lærer også hurtigt, hvad der sker, når nogle ikke bidrager, og tilliden således svigtes, og efterfølgende hvordan man bygger tillid op igen. Man kan ikke bo et helt år sammen uden at forholde sig til sine egne og kammeraternes grænser, normer og tolerancetærskler. Der indgås aftaler, forhandles og finder konfrontationer sted hele tiden. På efterskolerne kan man vanskeligt gemme sig bag en facade eller opføre sig hensynsløst, uden at det bliver bemærket. Det er alt sammen kompetencer, der er befordrende for den personlige udvikling, og som bidrager til at give de unge retning på livet. 6
7 FOKUS PÅ NYE MULIGHEDER Efterskolens 10. klasse bidrager til elevernes interesser og selvværd På tærsklen til 10. klasse står mange unge med en færdiggjort grundskole og en masse diffuse forventninger til livet forude. Mange har fået færten af noget interessant, måske noget de er gode til og ønsker at fordybe sig i. Det kan være musik, idræt, friluftsliv, science, teater eller noget helt andet, som de gerne vil afprøve og udvikle deres talent indenfor. Andre brænder for nogle særlige værdier eller holdninger, som de ønsker at mødes med meningsfæller om. Fælles for de unge er, at de er nysgerrige og relativt uerfarne og søger et fællesskab, som de kan udvikle og dele deres værdier og holdninger i. Efterskolens 10. klassetrin ligger udover de 10 års obligatorisk undervisning og har vide rammer lovgivningsmæssigt for undervisning og samvær. I efterskolens 10. klasse er der mulighed for at fokusere på interesser talentudvikling fællesskab personlig udvikling fordybelse Det er en del af det at være ung, at man tumler med mange svære spørgsmål og indimellem lavt selvværd. Spørgsmål, som er gode at tale med andre om, og spørgsmål, som kræver tid til at tale om. Desværre ser vi for tiden foruroligende mange unge, der mistrives og er ensomme. Et efterskoleophold er ikke nødvendigvis nogen mirakelkur, men mange unge og deres forældre fortæller, at efterskolens fællesskab, det frie rum, den gode tid og de mange relationer til andre unge og voksne påvirker dem positivt. Det giver dem mere gejst, mere selvtillid og mere selvværd. Fotos: Ollerup Efterskole og Midtsjællands Efterskole / Henning Hjorth 7
8 Forældre til elever, der har gået i 10. klasse på efterskole mener at det er kombinationen af den faglige, personlige og sociale udvikling, der er unik ved efterskoleopholdet, og at denne udvikling er essentiel for deres barns fremtidige uddannelse og karriere. Megafon, juni 2017 Efterskolens 10. klasse bidrager til venskaber og fællesskab Efterskolerne arbejder for at gøre eleverne demokratisk dannede. Opgaven er at give eleverne viden om og erfaringer med demokrati og demokratiske processer gennem demokratisk deltagelse på skolen. Ambitionen er, at de unge bliver engagerede og handlekraftige, så de tør tage ansvar og bidrage til et stærkt og aktivt civilsamfund, i et demokratisk Danmark, i en bæredygtig verden. Uanset om man vælger den ene eller den anden type efterskole, hvor i landet den ligger, eller hvilken størrelse den har, så finder man i mødet med efterskolen et sted, hvor man er optaget af værdier og fællesskab; hvorfor man er sammen, og hvad fællesskabet på skolen handler om. Kombinationen af oplevelsen af at være sig selv og muligheden for at møde nye mennesker fra andre landsdele og andre lande virker oplysende, livsbekræftende og motiverende på de unge og styrker både deres selvagtelse, deres respekt for andre og deres blik for mangfoldighedens potentiale. Efterskolens 10. klasse bidrager til elevernes praktiske færdigheder På en efterskole har eleverne praktiske opgaver og får dermed praktiske færdigheder. Tjanserne på skolen lærer eleverne om madlavning og rengøring, og de unge lærer samtidig at tage vare på sig selv og noget om det at være vært. Efterskolernes linjefag og faglige forløb har mange steder også praktiske elementer: Fysisk udfoldelse, manuelt arbejde eller udendørsaktiviteter. Arbejdet med kroppen og hænderne er en sanselig måde at lære på: Hvad der er godt at kunne, vide og gøre i forskellige situationer. Det er nyttige erfaringer for alle elever. Både dem, der har brug for at få samlet op på det faglige, dem, der trænger til at blive undervist på nye måder og dem, der trænger til at få udvidet deres horisont i valget af ungdomsuddannelse. Undersøgelsen af efterskole forældres holdning til deres barns 10. klasseophold gentages i Fotos: Flakkebjerg Efterskole, Midtsjællands Efterskole / Henning Hjorth og Skovbo Efterskole
9 Efterskolens 10. klasse bidrager til elevernes modenhed og afklaring I efterskolens 10. klasse får de unge plads og tid til at modnes og nærme sig en afklaring af, hvad de kunne tænke sig at uddanne sig indenfor. Godt hjulpet af kompetente voksne, der stiller konstruktive spørgsmål til overvejelserne. Efterskolens integrerede vejledning betyder vejledning til alle elever og inddragelse af alle fag i forbindelse med vejledningsprocessen. Og det er der brug for! Mange unge har svært ved at se en karriere for sig. Kvalificerede brobygningsforløb mv. til erhvervsuddannelser kan gøre en forskel og kan give eleverne erhvervsfaglig dannelse med i deres almen dannelse. Sådanne forløb giver eleverne et informeret og solidt grundlag selv at vælge ungdoms uddannelse på. Erhvervsorienterede overgange på efterskolen fuld gang i 10. klasse Erhvervsorienterede overgange betyder, at eleverne får til opgave at løse praksisnære opgaver og cases, der tager udgangspunkt i en virksomhed. Undervisningen sker i sam arbejde mellem en efterskole og en ungdomsuddannelse fortrinsvis teknisk gymnasium eller erhvervsskole. 50 % af efterskolerne tilbyder praktisk-faglige fag eller linjer rettet mod EUDs hovedområder, og flere er på vej. Det er en markant stigning fra 23 procent af skolerne, som havde værkstedsfag i % af efterskolerne samarbejder med en eller flere eksterne institutioner og virksomheder om elevernes overgange til ungdoms uddannelser. 89 % af efterskolerne tilbyder ekstra vejledningsaktiviteter, som de integrerer i deres generelle undervisningstilbud. 43 % af efterskolerne har taget særlige initiativer til at styrke indholdet af vejledningen til erhvervsuddannelser. 37 % af efterskolerne har linjer inden for naturfag og science. 9
10 Der er brug for en almen 10. klasse De unge har brug for tilbuddet om en almen 10. klasse på efterskole. Det, de får på efter skolerne, får de ingen andre steder i uddannelsessystemet. Uden en almen 10. klasse på efterskole vil mange opleve at være dårligere forberedt på både ungdomslivet og en ungdomsuddannelse. Et år på efterskole er en investering, der kommer mangefold tilbage. Både for den enkelte og for samfundet. Der er udfordringer med søgningen til erhvervsuddannelserne og manglen på faglært arbejdskraft, og her samarbejder efterskolerne gerne om faglige forløb og forskellige former for brobygning med erhvervsskoler og virksomheder. Efterskolerne bidrager gerne til at skærpe elevernes indsigt i og interesse for erhvervsfaglige fag og erhvervsuddannelse. Mange efterskoler gør det allerede, som det fremgår af tallene for udviklingen i efterskolernes arbejde med erhvervsorienterede overgange. Alt tyder på en fortsat positiv udvikling i antallet af efterskoler, der arbejder med erhvervsorienterede over gange. Det forudsætter dog, at friheden til at eksperimentere på efterskolerne bevares. Det kræver, at de frie rammer for 10. klasse bevares. For de unges skyld. 10
11 Referencer Danmarks Evalueringsinstitut: Valget af 10. klasse Unges veje mod ungdomsuddannelse (2018) Katznelson, Noemi & Louw, Arnt Vestergaard: Karakterbogen, (CEFU; 2018) Moos-Bjerre & Lange for Efterskoleforeningen: Effekt og profilanalyse 2017 Fotos: Flakkebjerg Efterskole, Midtsjællands Efterskole / Henning Hjorth Megafon for Efterskoleforeningen: Kvalitativ undersøgelse af forældres oplevede værdi og effekt af deres barns efterskole ophold (2017) Epinion for Efterskoleforeningen: Samfundsmæssig deltagelse blandt tidligere efterskoleelever (2016) Efterskoleforeningen: Erhvervsorienterede overgange på efterskolerne (2018) 11
12 Alle unge skal kunne vælge en almen 10. klasse på efterskole Efterskoleforeningen argumenterer i denne pjece for værdien af en almen 10. klasse på efterskolen i forhold til de unges behov. Efterskolens 10. klasse er et selvstændigt element i uddannelsessystemet efterskoleforeningen.dk Rammerne for efterskolens 10. klasse er unikke Design: Kabus / Tryk: Rosendahls / Fotos på omslag: Ollerup Efterskole, Flakkebjerg Efterskole og Midtsjællands Efterskole / Henning Hjorth
10. kl. på efterskole. En nødvendig mulighed
10. kl. på efterskole En nødvendig mulighed EFTERSKOLENS HOVEDSIGTE 10. klasse en mulighed for alle Regeringen nedsætter i begyndelsen af 2019 et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan
Læs mereUndersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse
Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse 2 Efterskolerne arbejder målrettet med overgange til erhvervsuddannelse For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Ambitionen
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring
10. KLASSE begyndelsen på noget nyt 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring KÆRE FORÆLDER Rigtig mange har svært ved at træffe et valg om, hvad de vil i så ung en alder. Med 10. klasse får de unge et
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereEfterskoler og uddannelsesmobilitet: Et. uudnyttet potentiale? Vejlederkonference. 17. september 2012
Efterskoler og uddannelsesmobilitet: Et uudnyttet potentiale? Vejlederkonference 17. september 2012 Hvorfor fokus på uddannelsesmobilitet? Færre og færre jobs til ufaglærte Højere uddannelse = større livstidsindkomst,
Læs mereJa Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed)
1. Har du et eller flere børn i 10. klasse på efterskole i skoleåret 2014/15? Ja Nej - Gå til 25 2. Hvilket køn er jeres barn på efterskole? Pige Dreng 3. Har jeres barn også gået på efterskole i 9. klasse?
Læs mereForslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår
Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår Med den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne er der stadfæstet en politisk målsætning om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereUddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereDANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereProjektforslag. 10. klassecenter Lundbæk
Projektforslag 10. klassecenter Lundbæk Baggrund Med baggrund i aftalen fra Folkeskole til faglært byder Nordjyllands Landbrugsskole ind på opførelse og drift af et nyt 10. klassestilbud. Vestligt placeret
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mere10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring
10. KLASSE begyndelsen på noget nyt 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring KÆRE FORÆLDER Rigtig mange har svært ved at træffe et valg om, hvad de vil i så ung en alder. Med 10. klasse får de unge et
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mere14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.
14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereÅrsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017
Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017 Så er endnu et år gået på syd området største skole. I 2016 har vi haft i alt 195,9 årselever med følgende fordeling friskolen
Læs mere10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser
10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereBaunehøj Efterskole Strategi 2018
Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE
4 LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE. PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI UNDERVISNINGEN I UDSKOLINGEN
Læs mereSønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1
Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens
Læs mereEfterskolen på Refsnæs
For blinde og svagsynede 14-18 år E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud
Læs mereAFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab
AFKLARING UDVIKLING UDDANNELSE 2018 2019 Faglighed trivsel robusthed modenhed fællesskab Et år, der peger fremad Der er mange muligheder efter 9. klasse. Er valget svært for dig? 10. KlasseCentret, Brønderslev,
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereDer fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:
Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mereEt år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse
Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af de første tre skoleår Evalueringen er udarbejdet af DEFACTUM Region Midtjylland i samarbejde med Region Sjælland Introduktion til efterskolen
Læs mereEfterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år
Efterskolen på Synscenter Refsnæs - Hovedpointer fra evaluering af Efterskolens første tre år Evalueringen er udarbejdet af Region Sjælland i samarbejde med DEFACTUM Region Midtjylland Introduktion til
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereEfterskolen på Refsnæs
Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereFOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?
FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereFAGLIG UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER KLAR TIL UNGDOMS- UDDANNELSE. Skoleåret afsluttes med 10. klasses-prøven.
Fysik/kemi Samfundsfag FAGLIG UDVIKLING PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER KLAR TIL UNGDOMS- UDDANNELSE Idræt Skoleåret afsluttes med 10. klasses-prøven Faglig og personlig udvikling Vi løfter vores
Læs mereHele Danmarks efterskole og den sociale udfordring
www.eva.dk Hele Danmarks efterskole og den sociale udfordring Mikkel Haarder, Uddannelsesdebatten, Nr. Nissum, 10. september 2016 Tre undersøgelser om 10. klasse, en om udskrivningspraksis, mv. 9. klasse
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereSKOLEVEJLEDNING 2016/2017
HER BLIVER DIN VERDEN MEGET STØRRE SKOLEVEJLEDNING 2016/2017 REJSBY EUROPÆISKE EFTERSKOLE UDBYDER PRØVER I OG SAMARBEJDER MED REJSBY - EN VERDEN TIL FORSKEL Efterskoleforeningens vejledningssyn Hvad er
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereKARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.
KARISE EFTERSKOLE På Karise Efterskole har alle elever særlige læringsforudsætninger, herunder unge med læringsvanskeligheder, udviklingshæmning og autisme. Vi tilrettelægger et læringsmiljø, hvor du vil
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereForældreinformation 8. - 10. klasse
Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereVejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereLinjekatalog 2018/2019
Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mere