GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET. Agenda 21-plan for Høringsudkast

Transkript

1 GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET Agenda 21-plan for Høringsudkast

2 Udgiver: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Postadresse: Postboks Kbh. V Besøgsadresse: Njalsgade Kbh. S Tlf Fax miljoe@tmf.kk.dk Design: Jakob/Helmer Foto: Ursula Bach, Birgitte Røddik, Sacha Maric og Københavns Kommune Tryk: Printpartner Oplag: 300 Trykt på 100% genbrugspapir. Redaktion afsluttet: April Udgivet: Maj 1. Sammen om at gøre hverdagen grønnere 4 2. Visionerne for Københavns fremtid 5 3. Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet 8 4. De enkelte aktiviteter 13 Hjemme Spar på energien i hjemmet 15 Energirenovering af boliger i København 17 Hjælp til klimatilpasning 19 Ressourcer Det kreative ressourceværksted 21 Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne 23 Byrum Hold din gade og bydel ren 25 Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter 27 Mere grønt i byen 29 Støt med dit skod 31 Transport Alternativer til egen bil 33 Flere elbiler til københavnerne 35 Mere og sjovere cykling i byen 37 Tværfagligt tema Samspil med københavnerne om grøn innovation 39 Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder 41 Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder 43 Klimaambassadører på byens skoler 45 Interaktion med københavnerne om ny teknologi Smart Citizen Københavnernes klima- og miljøudfordringer i hverdagen 48 Rammen for seks hverdagslivsfortællinger 49 Seks hverdags fortællinger om københavn ernes klima- og miljø udfordringer 50 Hverdagslivets mange rationaliteter 52 Hverdagslivets rutiner og manglende tid 53 Hverdagslivets forhandlinger 54 Hverdagslivets usikkerhed 55 Hverdagslivets relationer 56 Hverdagslivets kontekst: Det offentlige rum Det formelle 58 Planloven sætter rammen 59 Omkring planens tilblivelse 61 Agenda 21 og Rio 63

3 1. Sammen om at gøre hverdagen grønnere 2. Visionerne for Københavns fremtid Kære københavner Denne plan er til dig. Den handler om, hvordan du sammen med din familie, dit netværk og din kommune kan være med til at gøre din egen og andres hverdag mere grøn og hermed øge livskvaliteten. En grøn hverdag handler om sund fornuft og øget livskvalitet. At gå eller tage cyklen giver motion og mindre energiforbrug. At bruge elbilen eller kollektiv transport giver mindre støj og renere luft i byen. Klima renovering, når taget eller vinduerne alligevel bliver skiftet, giver god mening økonomisk set. Lokal afledning af regnvand er med til at sikre kælderen mod næste skybrud. Når kommunen skal skabe rammerne for en grøn hverdag og livskvalitet, er det vigtigt, at kommunen kender de barrierer, som københavnerne oplever i forhold til at leve mere grønt og miljøvenligt. Derfor har vi spurgt lokaludvalgene og et bredt udvalg af københavnerne til råds også byens børn har haft en stemme. Det særlige ved denne plan er, at københavnerne selv har været med til dens udvikling og tilblivelse. Planen beskriver en række aktiviteter, der gør det nemmere for københavnerne at foretage de bedste valg for vores miljø og klima. I alt er 17 konkrete aktiviteter udvalgt, fordi de er gode, men også fordi de understøtter Københavns politiske visioner og mål på miljø- og klimaområdet. Med jeres bidrag er vi som kommune blevet klogere på, hvordan vi kan skabe rammerne for at københavnerne kan bidrage til et bedre miljø og klima. Jeg håber, at private virksomheder også kan gøre brug af denne viden, når de skal udvikle nye miljø- og klimavenlige produkter. Tak for samarbejdet til jer alle, borgere, lokaludvalg, eksperter og medarbejdere i kommunen, der har været med til og er med til at skabe planen. Jeg håber, i også vil være med til at føre den ud i livet. Nu ser jeg frem til, at vi alle, i fællesskab og lidt nemmere, kan få en grønnere hverdag. Jeg glæder mig til at arbejde videre med planen politisk og skabe resultater, som kan være glæde for os alle i nutidens og fremtidens København. De bedste hilsener Ayfer Baykal Borgmester, Teknik- og Miljøforvaltningen København har ambitiøse visioner på miljø- og klimaområdet. København skal blive en bedre, grønnere, renere og sundere storby til glæde for alle. Grøn vækst skal være grundlaget for øget livskvalitet og for flere muligheder for et bedre byliv. København vil være en Metropol for mennesker, den skal være verdens Miljømetropol i og være CO ² -neutral i Byens ambitiøse visioner giver en række udfordringer: Der er mange flere borgere på vej til København. Trafikken forventes at øges. Presset på byen bliver større. Konkurrencen om at skabe og tiltrække grøn vækst er hård, og udfordringerne for at nå målet om at blive en bæredygtig storby er mange. Denne plan, Grøn hverdag og livskvalitet, lancerer en række konkrete borgerrettede aktiviteter, som sætter fokus på nye rammer og muligheder for at få en grønnere hverdag og for at skabe bedre livskvalitet i København. Dermed vil planen være med til at realisere Københavns ambitiøse visioner. Planen, Grøn hverdag og livskvalitet, er Københavns Kommunes tredje Agenda 21- plan og omfatter årene til. Den levende by Københavns borgere, brugere og virksomheder skal sættes i spil for at overvinde udfordringerne. Siden FNs konference om miljø og udvikling i Rio i 1992 har kommunen arbejdet med ambitiøse visioner, miljøpolitikker og strategier, der omsætter ord til handling. Borgernes og brugernes indsats er stadig en helt central forudsætning for, at miljø- og klimamål bliver til virkelighed. En stor del af indsatsen for at nå målet om CO ² -neutralitet er af mere overordnet og strukturel karakter, men kommunens indsats gør det ikke alene. Borgerne, brugerne og virksomhederne i byen er afgørende for at løse udfordringerne. Ca. en tredjedel af CO ² -reduktionspotentiale i 2025 findes i indsatser, hvor borgerne direkte og indirekte har indflydelse på, om målet opfyldes, fx øget anvendelse af cykler, elbiler og kollektiv trafik. Københavnernes indsats er tilsvarende væsentlig for en række af de øvrige indsatser i processen hen mod en mere bæredygtig byudvikling. Der er dog en række udfordringer og barrierer som gør, at det ikke altid er ligetil for borgerne at handle grønt i hverdagen. Borgerne er hverdagslivets eksperter Københavnerne er eksperter i københavnerlivet. De ved meget om hverdagens miljø- og klimaudfordringer og barrierer. Københavnernes indsats i udviklingen og udfoldelsen af grønne løsninger er uundværlig, og de skal være med til at præge udviklingen i deres by med levende engagement og indsats. Når københavnerne bliver spurgt, viser det sig, at de ønsker at bo i en grøn by med høj livskvalitet. De vægter miljøet og kommunens indsats højt, og de gør som udgangspunkt allerede meget på miljø- og klimaområdet. De har en rigdom af relevante kompetencer, der kan bruges bedre. De har gode ideer til, hvad der skal til. De har et blik for, hvor de bedre kan bidrage positivt til, at København når sine mål på klima- og miljøområdet. Den viden skal inddrages og opdyrkes. Dertil kommer flere uudnyttede kræfter og mere engagement, som bliver frigivet, når de bliver inddraget i innovationsprocesserne og i de konkrete løsninger. En spørgeskemaundersøgelse i kommunens borgerpanel viser, at 80 % af borgerne vurderer, at det er vigtigt, at kommunen bidrager til borgernes muligheder for selv at gøre noget for miljøet. Borgerpanelet 4 5

4 giver også opbakning til at inddrage københavnerne i løsningen af miljøudfordringerne. Undersøgelsen fortæller, at det er vigtigst for københavnerne selv at kunne gøre en miljøindsats i forhold til den daglige transport, energibesparelser i hjemmet samt reduktion af affaldsmængden. Men det er samtidig de samme områder, hvor borgerne finder det sværest selv at gøre en indsats. Disse områder er derfor blevet helt centrale for udvælgelsen og udviklingen af planens aktiviteter. Ideudvikling med københavnerne en del af planen Planen Grøn hverdag og livskvalitet tager udgangspunkt i borgeren, brugerne og virksomhederne. Derfor har københavnerne deltaget i arbejdet med at skabe planen. Københavnerne er kommet med idéer til byens grønne udvikling og til aktiviteter, som kan forbedre byen. De har bibragt viden om deres muligheder for en grøn hverdag og om de barrierer som et grønnere hverdagsliv støder på. Ideer til aktiviteter, viden og forventninger fra københavnerne er blevet indsamlet gennem en række workshops med byens lokaludvalg, tilfældigt udvalgte københavnere samt børn og unge fra tre af byens skoler. Desuden er en række københavnere blevet interviewet i deres hjem. Borgernes barrierer og udfordringer i hverdagslivet er udforsket i et samarbejde med en forsker. En kvalitativ undersøgelse har skabt viden om, hvilke udfordringer og barrierer borgerne oplever på vejen mod at handle mere miljø- og klimavenligt. En del af resultatet af undersøgelsen er seks hverdagslivsforfortællinger. Aktiviteter med udgangspunkt i københavnernes ideer Planens aktiviteter tager afsæt i de indsamlede idéer og erfaringer og vil være med til at mindske barriererne for københavnerne. Planens mål er, at aktiviteterne bidrager til: at udvikle københavnernes grønne handlemuligheder, at gøre det nemmere for københavnerne at handle miljø- og klimavenligt i hverdagen, at øge livskvaliteten for københavnerne. Aktiviteterne medvirker til at opfylde kommunens målsætninger inden for miljø- og klimaområdet. Aktiviteterne skaber samtidig et fundament i kommunen for udviklingen af nye, grønne handlemuligheder i samspil med borgere, brugere og virksomheder. Planens aktiviteter skal udvikles og gennemføres i perioden fra. De enkelte aktiviteter bliver realiseret i samarbejde mellem forskellige aktører: Kommunen, lokaludvalg, virksomheder og borgerne. Planens opbygning Afsnit 3 rummer et samlet overblik over planens aktiviteter, der efterfølgende er beskrevet i afsnit 4. Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet er grupperet i fem temaer: Hjemme, ressourcer, byrum, transport samt et tværfagligt tema, der omfatter innovation og uddannelse. I afsnit 5 præsenteres seks hverdagslivsfortællinger, som tilsammen giver et billede af de udfordringer og barrierer, som mange københavnere oplever i hverdagen. Afsnit 6 giver et overblik over lovgivningen omkring Agenda 21 samt en beskrivelse af den metode og proces, der ligger til grund for planen. 6 7

5 3. Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet Kernen i Grøn hverdag og livskvalitet er en række aktiviteter, som samlet set udvikler nye muligheder for byens borgere, brugere og virksomheder, hvor hensyn til miljø og klima indgår i hverdagen på en naturlig måde. Planen hænger tæt sammen med kommuneplanen og de øvrige planer på miljøområdet i København. Københavns Kommuneplan for 2011 handler om grøn vækst og livskvalitet. I kommuneplanen lægges rammerne for kommunens fysiske udvikling frem til Denne udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag. København skal være et oplagt sted at udvikle og afprøve nye miljø- og klimaløsninger. Københavns Kommune ønsker samtidig at blive verdens første CO ² -neutrale hovedstad. Kommunen arbejder derfor på KBH 2025 Klimaplanen, som skal føre denne vision ud i livet. Københavns Kommune har en lang række målsætninger på miljøområdet. Der er i arbejdet med denne plan foretaget en vurdering af, hvilke af disse mange miljømål, som i særlig grad kræver borgernes indsats, fordi miljømålene kun kan opfyldes, hvis borgerne deltager aktivt og ændrer adfærd og vaner. Borgernes adfærd og vaner hører til i hverdagslivet. De seks fortællinger om udfordringer og barrierer for københavnernes miljø- og klimahandlen i hverdagen, omtalt i afsnit 3, har dannet baggrund for en vurdering af, om aktiviteterne i det efterfølgende afsnit 5 kan bidrage til at mindske eller fjerne disse udfordringer eller barrierer. Denne vurdering har, sammen med en vurdering og udvælgelse af relevante miljømål, dannet en væsentlig del af den baggrund, som ligger bag udvælgelsen af de aktiviteter, som indgår i planen. Desuden er det vurderet, om ideen kan spille sammen med de aktiviteter, kommunen i forvejen har på området? Kan den give en væsentlig direkte eller indirekte miljøeffekt? Har ideen andre effekter fx på det sociale område, og er den økonomisk mulig at realisere? Efter denne samlede kvalificering af de indkomne ideer, er der udviklet i alt 17 aktiviteter. Overblik over planens aktiviteter Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet er grupperet i fem temaer: Hjemme, ressourcer, byrum, transport samt et tværfagligt tema, der omfatter innovation og uddannelse. De tre aktiviteter i temaet hjemme handler om klimarigtig adfærd, klimarenovering og klimatilpasning. Spar på energien i hjemmet handler om at spare energi gennem ændret adfærd i boligerne, herunder ved at bruge varmesystem etc. på den mest hensigtsmæssige måde. Aktiviteten Energirenovering af boliger handler om at støtte og vejlede boligejere og boligforeninger i energirenovering af deres bolig. Hjælp til klimatilpasning skal gøre det nemmere for borgerne at gennemføre projekter om lokal afledning af regnvand og anvendelse af regnvand i deres boliger. Fig. 1. Overblik over aktiviteter i Grøn hverdag og livskvalitet. Hverdagsliv Hjemme Spar på energien i hjemmet Energirenovering af boliger Hjælp til klimatilpasning Transport Alternativer til egen bil Flere elbiler til københavnerne Mere og sjovere cykling i byen Hverdagsliv Tværfagligt tema Samspil med københavnerne om grøn innovation Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder Klimaambassadører på byens skoler Interaktion med københavnerne om ny teknologi Smart Citizen Hverdagsliv Ressourcer Det kreative ressourceværksted Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne Byrum Hold din gade og bydel ren Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter Mere grønt i byen Støt med dit skod Hverdagsliv 8 9

6 De to aktiviteter i temaet ressourcer handler begge om at øge genanvendelsen i byen. I Det kreative ressourceværksted drejer det sig om at bruge ting som andre borgere ikke mere har behov for, inden det bliver en del af affaldssystemet. I Mere genanvendelse gennem test hos borgerne drejer det sig om at øge genanvendelsen gennem bedre affaldsløsninger, som udvikles og testes sammen med borgerne. De fire aktiviteter, der handler om byens rum, falder i to dele. Hold din gade og bydel ren og Støt med dit skod vil styrke borgernes ansvarlighed over for byen og bidrage til mindre affald i byens gader ved at styrke den frivillige indsats i renholdelsen og skabe bedre affaldsvaner hos københavnerne. Aktiviteterne Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter og Mere grønt i byen har begge til formål at styrke københavnerens tilknytning til byens grønne elementer ved at give borgerne mulighed for at deltage i arbejdet med at bevare og fremme byens mangfoldighed og ved at forbedre mulighederne for at dyrke planter i byen. De tre transportaktiviteter har alle tre til formål at påvirke københavnernes adfærd på transportområdet mod mere grøn mobilitet. I Alternativer til egen bil fokuseres på information om og mulighed for at prøve andre transportformer som delebiler og lånecykler. I Flere elbiler til københavnerne øges kendskabet til elbiler, og københavnerne får mulighed for at prøve en elbil. Mere og sjovere cykling i København handler om at gøre det lettere at være cyklist, og få flere op på cyklen. De fem aktiviteter i det tværfaglige tema handler om innovation og uddannelse. Samspil med københavnerne om grøn innovation fokuserer på at styrke samspillet mellem borgere og kommunen for at udvikle nye grønne løsninger, som kan gennemføres i byen. I Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder skabes nye miljørigtige produkter, services og løsninger hos virksomhederne. I Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder arbejdes med energibesparelser hos virksomhedernes ansatte. Klimaambassadører på byens skoler er et undervisnings- og handlingsprogram for udvalgte elever i de store klasser. Et samlet overblik over aktiviteterne ses i fig. 1. Figuren indeholder et overblik over de 17 aktiviteter i planen. smæssigt når aktiviteterne rundt om flere væsentlige aspekter af københavnernes liv: Energiforbrug, bolig(renovering), klimatilpasning, håndtering af ressourcer, genbrug og bortskaffelse af affald, transport og brug af byens rum og parker. En lettere adgang til et prøve noget nyt, der er miljømæssigt bedre, er med til at imødekomme hverdagslivets rutiner og manglende tid, samtidig med at hverdagslivets forhandlinger bliver færre, når modsætningerne mellem livskvalitet og en grøn hverdag reduceres. Fælles, ofte frivillige, aktiviteter i det offentlige rum påvirker og kan uddybe og berige hverdagslivets relationer og styrke brugen og kvaliteten af det offentlige rum. Tidsperspektiv Planens aktiviteter gennemføres og færdigudvikles i perioden fra. De enkelte aktiviteter skal realiseres i et samarbejde mellem forskellige aktører: Kommunen, lokaludvalg, virksomheder, borgere m.fl. Aktiviteterne kan realiseres som fig. 2 illustrerer, såfremt der bevilges de fornødne ressourcer. Fig. 2. Aktiviteternes realisering i planperioden. Tværfagligt tema Transport Byrum Ressourcer Hjemme udvikling Spar på energien i hjemmet udvikling test Energirenovering af boliger i København udvikling test Hjælp til klimatilpasning udvikling Det kreative ressourceværksted udvikling pilot Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne pilot udvikling Hold din gade og bydel ren udvikling Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter pilot Mere grønt i byen pilot Støt med dit skod udvikling Alternativer til egen bil udvikling Flere elbiler til københavnerne pilot Mere og sjovere cykling i København test pilot Samspil med københavnerne om grøn innovation Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder udvikling pilot Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder Klimaambassadører på byens skoler udvikling Drift Drift Drift Drift Drift Drift Drift Drift Drift pilot Drift Drift Drift evaluering evaluering evaluering Interaktion med københavnerne om ny teknologi Smart Citizen 10 11

7 Skemaet beskriver fem faser som en aktivitet kan befinde sig i enten udviklings-, test-, pilot- eller fase. Udvikling omfatter planlægning og konkretisering af aktiviteten. Test omfatter afprøvning af aktiviteten i begrænset omfang for at undersøge, om aktiviteten kan føres ud i livet på den valgte måde. Pilot omfatter afprøvning i større målestok, mens omfatter fuld udrulning af aktiviteten. Evaluering omfatter, at aktiviteten gennemgås med henblik på at opsamle erfaringer og tage stilling til det videre forløb. En mere uddybende beskrivelse af den enkelte aktivitet findes i det mere detaljerede tidsskema, som indgår i beskrivelsen af de enkelte aktiviteter i afsnit 5. Beskrivelse af aktiviteterne Alle aktiviteterne er beskrevet i en fælles form, som redegør for:, aktører, indhold, tidslinje og effekter. et beskriver aktivitetens formål samt hvordan aktiviteten bidrager til at opfylde kommunens målsætninger om miljø og klima. beskriver de aktører, der skal medvirke i videreudvikling og gennemførelsen af aktiviteten. beskriver, hvad aktiviteten omfatter. Tidslinjen beskriver, hvilke dele af aktiviteten, der skal finde stedhvornår i planperioden. Effekter er en kvalitativ og skønsmæssig vurdering af, hvor meget aktiviteten vil påvirke fem udvalgte faktorer: Borgerinvolvering, CO ² -effekt, ressourceforbrug, byliv og sundhed. Vurderingerne er baseret på en skala fra til, hvor er mindre positiv påvirkning, er større påvirkning og er væsentlig påvirkning. Skalaen er illustreret gennem antallet af fuldt udfyldte kasser i understående skema. Hvis initiativet enten ikke er relevant for eller ikke påvirker en faktor i positiv retning, er der ingen udfyldte kasser. Ved vurderingerne er der taget udgangspunkt i fuldt implementerede aktiviteter. Borgerinvolvering dækker over aktivitetens grad af borgerinddragelse. CO ² -effekt dækker over aktivitetens potentiale for at nedbringe CO ² -udledningen. Ressourceforbrug dækker over aktivitetens potentiale for at nedbringe ressourceforbruget, fx gennem mindsket spild og øget ressourceeffektivitet. Byliv dækker over aktivitetens påvirkning af brugen af offentligt rum, parker m.v. Sundhed dækker over aktivitetens påvirkning af borgernes sundhed fx gennem øget motion, bedre spisevaner og mindsket påvirkning af miljøfaktorer som støj, luftforurening og kemikalier. Aktiviteterne Samspil med københavnerne om grøn innovation, Samspil med virksomhederne om grønne handlemuligheder og Klimaambassadører på byens skoler er ikke effektvurderet, da det har det ikke givet mening. Citaterne i kapitel 5 stammer primært fra borgerbesøgene og kommunens borgerpanelundersøgelse. 4. DE ENKELTE AKTIVITETER 12 13

8 Spar på energien i hjemmet Videns- og samarbejdsopbygning, opbygning af læringsprogram om energirigtig»i en travl familiehverdag prioriterer vi at have det varmt nok. Det ville være godt med noget mere målrettet information om, hvordan man som forbruger kan spare på el fx at det er bedre at varme det vand, kartofler eller grøntsager skal koge i, i en elkedel og lign. Hvilke energislugere har man fx et ældre fryseskab? Et tilbud om en energikonsulent ville måske være godt. En der kan komme i hjemmet eller en man kunne skrive spørgsmål til via mail.«mand, 53 Gennemførelse af kursusforløb for viceværter og ejendomsfunktionærer Videns- og samarbejdsopbygning, opbygning af læringsprogram om grøn adfærd et med aktiviteten er at inspirere og motivere københavnere til at sænke energiforbruget i boligen gennem ændret adfærd. Dette sker via uddannelse af to typer af klimaambassadører med fokus på henholdsvis en teknisk og adfærdsmæssig vinkel. Aktiviteten understøtter målene i KBH 2025 Klimaplanen. Københavns Kommune i samarbejde med energiselskaber, fx Københavns Energi og private partnere, de almene boligselskaber og Teknologisk Institut Videncenter for Energibesparelser i bygninger, det statslige Go Energi og lokaludvalg. Der er behov for en aktiv og opsøgende indsats, som inspirerer, motiverer og hjælper viceværter og ejendomsfunktionærer til at omsætte viden til handling. Undersøgelser viser, at der kan være meget stor forskel på energiforbruget i sammenlignelige boligkarreer. Forskellene er typisk relateret både til af varmecentralen og til brugernes adfærd i hverdagen. Aktiviteten indeholder to typer af klimaambassadører: Et kursus for viceværter og ejendomsfunktionærer samt et kursus for medarbejdere i kommunen fx de boligsociale medarbejdere, som begge skal fungere som klimaambassadører. Det første kursus udvikler Københavns Kommune i samarbejde med energiselskaber og boligforeninger. Kurset formidler den nødvendige tekniske viden til viceværter og ejendomsfunktionærer, så de sikrer energirigtig i den enkelte ejendom. Det andet kursus udvikler Københavns Kommune i samarbejde med relevante aktører i løbet af planperioden. Dette kursus giver kursisterne redskaber til at støtte beboernes adfærdsændringer i forhold til energiforbrug i deres bolig. I samspil giver de to kurser basis for en effektiv indsats i den enkelte ejendom i forhold til at spare på energien dette ved at fokusere både på den tekniske og på den adfærdsmæssige del af energiforbruget i boligen. Udviklingen af kurserne sker gennem et pilotprojekt, som i gennemføres i en almen boligforening og i en andelsboligforening, hvor energiforbruget ligger over gennemsnittet. Derefter tilbydes kurserne til viceværter og kommunale frontmedarbejdere i udvalgte områder i byen fx udsatte boligområder. I tredje runde udbydes den tekniske del af kurset til alle byens viceværter og ejendomsfunktionærer, og det afdækkes, hvordan den adfærdsorienterede indsats skal udvikles på de ejendomme, som tilmelder sig. Da adfærdsændringer tager tid og boliger skifter ejere/lejere, skal indsatsen være vedholdende og gentages, hvis effekten skal fastholdes. Aktiviteten løber derfor i hele planperioden og skal fortsætte bagefter, hvis den skal have effekt på kommunens langsigtede målsætninger. Aktiviteten skaber motivation til at spare på energien, så borgerne føler sig som en del af et fællesskab, der handler i forhold til klimaforandringerne og ser de langsigtede, også økonomiske, fordele i en mere klimaog energivenlig levevis. Aktiviteten vurderes at have stor effekt på CO ² -besparelser og i mindre grad på ressourceforbrug. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Hjemme Projekter overfor boligforeninger Evaluering 14 15

9 Energirenovering af boliger i København solceller integreret i nyt naturskifertag lejligheder udvides ved at inddrage tagrummet tagkonstruktionen isoleres udsug fra bad og køkken indblæsning i gangarealer og køkkener displays synliggør ressourceforbruget nyt køkken og bad i alle lejligheder el i varmecentral fra solceller afkast og indtag gennem eksisterende skorstene nye fuldt isolerede kviste fællesvaskeri luftbehandlingsanlæg på spidsloft drives af solceller vinduer udskiftes til nye med glas i energiklasse a tagvand ledes til tank og bruges i fællesvaskeriet koldt vand varmt vand via varmeveksler regnvandstank Illustration: sbs rådgivning a/s»i vores grundejerforening skal vi have renoveret vejen. Så tænker jeg, hvad er egentlig bedst miljømæssigt? Jeg kunne godt tænke mig at mobilisere grundejerforeningen der må være flere ting vi kan gøre i fællesskab. Men jeg ved jo ikke nok om kommunens regler. Altså affaldssortering, byggereglement osv. Men vi kunne f.eks. dele maskiner og sådan. Vi kunne godt være mere ambitiøse vi kunne være den første grønne grundejerforening, men hvordan kommer vi i gang? Det er uigennemskueligt. Hvis nu der kunne komme nogen fra kommunen ud og fortælle om muligheder og regler. Om hvad der findes af erfaringer og eksempler, så det ikke bare er mig, der er sur og grøn.«kvinde, 42 Idé Forsøg Drift Drift Udvidet vejledning i byggesager og inspirationsmateriale med gode eksempler Partnerskaber med rådgivere og byggefirmaer på området et er at formidle inspiration til og tilbyde vejledning om energirenovering til boligejere og boligforeninger for at reducere energiforbruget i københavnernes boliger. Aktiviteten understøtter et stærkt ønske fra borgerne om information fra én troværdig kilde. Aktiviteten understøtter målene i KBH 2025 Klimaplanen. Kommunen i samarbejde med firmaer, som arbejder med renovering af boliger, fx arkitektfirmaer, bygherrer, kreditforeninger m.fl., samt med lokaludvalg og boligejere. Vi er i dag nået langt med at energieffektivisere nybyggeriet. Udfordringerne ligger i stigende omfang i det eksisterende byggeri, hvor der er et stort potentiale for energieffektivitet. Energirenovering af eksisterende byggeri er imidlertid en kompliceret og langstrakt proces. For at overvinde disse barrierer er der behov for, at kommunen som uvildig og troværdig instans tilbyder københavnerne inspiration og vejledning til boligejerne med henblik på at tilskynde dem til at energirenovere deres boliger. Kommunen har mulighed for at påvirke og vejlede borgerne på et tidligt tidspunkt, når de henvender sig i forbindelse med en byggesags startfase eller ved en forespørgsel om støttemuligheder. Kommunen kan formidle vellykkede eksempler på miljø- og klimarenovering af typiske københavnske boliger, der kan tjene som inspiration og vejledning for københavnerne. Kommunen vil, i samarbejde med rådgivere, ved præsentationer på generalforsamlinger og til bestyrelsesmøder i boligforeninger, formidle mulighederne for miljø- og klimarenovering. Personlig kontakt og samtale, især om økonomien i energirenoveringer og gode fysiske eksempler, kan være afgørende for, at boligejere tænker energiforbedringer ind i en renoveringsproces. Aktiviteterne sættes i gang ved at udvide kommunens eksisterende arbejde på området. Indledningsvis er der fokus på at samle et inspirationsmateriale med gode eksempler til en udvidet vejledning til boligejerne, sekundært på at opbygge partnerskaber med rådgivere og byggefirmaer på området. Miljømæssigt spares der vand, varme og el, hvilket giver CO ² -reduktioner. Ofte opnås et bedre indeklima. Klimasikring kan give bedre og grønnere gårdmiljøer. Renoveringer i eksisterende byggeri skaber ofte også løsninger, som giver mere fællesskab både undervejs og bagefter. Samtidig kan det give synlighed i den enkeltes hverdag under og efter byggeriet. Aktiviteten imødekommer flere af de barrierer i borgernes hverdag, som er beskrevet i afsnit 3, bl.a. manglende tid, usikkerhed, og hverdagslivets relationer. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Hjemme Gennemførelse af besøg i boligforeninger Evaluering 16 17

10 Hjælp til klimatilpasning Illustration: Polyform Arkitekter Virtuelt LAR-kontor Afklaring af mulighederne for økonomiske incitamenter Opsøgende arbejde»vi har simpelthen ikke kræfterne til at køre et projekt, der hedder, at vi skal have nogle grønne tage. Vi kan melde nogle steder: Vi vil gerne have solceller, fordi vi synes, det er vigtigt, når vi er en grøn institution. Vi vil gerne have grønne tage men så stopper det også der, fordi vi ikke har... altså, det er jo ikke... Vores fokus er jo at passe børnene, kan man så sige, ikk. Og det synes jeg, det er dødærgeligt, at der ikke er en mere... altså, støtte... støttesystemer, ikk.«kvinde, 47 Lokal afledning og anvendelse af regnvand videngrundlag start Drift Drift et med aktiviteten er at gøre det nemmere for borgerne at gennemføre projekter om lokal afledning og anvendelse af regnvand (LAR). Aktiviteten støtter op om målsætninger i Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan. Grundejer- og boligforeninger, Københavns Kommune, lokaludvalg, Københavns Energi, boligejere, og rådgivere på området. Klimaændringerne har den konsekvens, at kloakkerne i fremtiden bliver for små til det vand, der skal ledes væk, når det regner intensivt. Lokal afledning af regnvand på private arealer kan være et effekivt redskab til at håndtere store regnmængder. Borgerne er derfor vigtige medspillere til at løse en del af de udfordringer, klimaet giver nu og i fremtiden. For borgerne kan det være vanskeligt at finde og forstå de tekniske og økonomiske muligheder, når de ønsker at etablere lokale regnvandsprojekter. Der er flere metoder til lokal afledning og anvendelse af regnvand, fx nedsivning i jorden eller afledning til vandområder (nye eller eksisterende) eller genbrug af regnvand til toiletskyl, vanding eller lignende. Det er ikke alle områder i kommunen, der er velegnede til (alle typer af) LAR-løsninger, fx hvis der er jord forurening eller hvis grundvandet står særlig højt, er nedsivning ikke en hensigtsmæssig løsning. Desuden kan det formidles, hvilke begrænsninger de forskellige løsninger kan have, hvilke finansieringsmuligheder der findes osv. Borgernes udfordringer og de mange forskellige faglige løsninger gør det relevant at skabe en fælles indgang til LAR og til at etablere en aktiv rådgivningsindsats om LAR. Aktiviteten består i at etablere én fælles indgang målrettet boligejere og boligforeninger. Denne skal indeholde helhedsorienteret og tværfaglig viden og vejledning om mulighederne for lokal afledning af regnvand. Da viden og rådgivning ikke nødvendigvis får borgerne til at vælge at lave klimatilpasningsløsninger, suppleres der med en opsøgende indsats rettet mod de områder, som har det største potentiale i forhold til byens udfordringer med håndtering af regnvand. Det opsøgende arbejde skal ske i et samarbejde mellem kommunen og Københavns Energi. Arbejdet med LAR-løsninger er allerede i dag i fuld gang, og i løbet af skal vidensgrundlag og potentialet i aktiviteten afdækkes og afstemmes, hovedsageligt med klimatilpasningsplanen og den kommende skybrudsplan. Senest primo er den fælles indgang etableret hvad angår vidensgrundlag og hjemmeside. Den opsøgende indsats planlægges i og et forsøg med en opsøgende indsats sættes i i løbet af. Borgerne bliver inddraget og medansvarlige i løsninger af udfordringerne med klimatilpasning. Der er potentiale for besparelser af ressourcer i forhold til vandforbruget. Desuden kan naturværdierne øges gennem god lokal afledning af regnvand. De rette løsninger kan også understøtte sociale aspekter i fx udsatte byområder eller i fællesskaber i villakvarterer. Samfundsøkonomisk kan vandskader begrænses med store positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Hjemme 18 19

11 Det kreative ressourceværksted»vi vil gerne genbruge alle de gode ting, vi ser, der bliver smidt ud. Det harmonerer dårligt med, hvis vi tager tingene, så har vi ikke plads. Det betyder, at vi hverken får brugt tingene og vi får heller ikke brugt den plads, som tingene optager. Der er noget, der skal tænkes sammen. Det der med at få ting genbrugt, som folk har smidt ud, det kræver tid, plads og omtanke... Ja det mangler i genbrugssystemet.«mand, 32 Illlustrationen viser tegninger fra et af de idéark, der blev anvendt til de to idégenereringworkshops, som blev afholdt i forbindelse med arbejdet med planen (læs om disse i afsnit 6). Dette idéark viser den idé, som har været med til at skabe aktiviteteten Det kreative ressourceværksted. Muligheden for ressourceværksteder på genbrugsstationer og satellitter undersøges Etablering af resourceværksteder på genbrugsstationer og satellitter et er at skabe ressourceværksteder, hvor genbrugsegnede effekter kan omdannes til gavn og glæde for nye brugere. Aktiviteten synliggør og fremmer direkte genbrug og skaber nye måder at anvende genbrugsstationerne. Aktiviteten understøtter den nye Ressource- og Affaldsplan 2018 og planens målsætninger om at øge genanvendelsen og at se affald som en ressource. Københavns Kommune, Lokaludvalg og affaldsvirksomheder. Desuden partnerskaber med relevante private virksomheder og organisationer. En anden mulig samarbejdspartner er institutionsværksteder. Der er et stort potentiale for genbrug, og ressourceværkstedet imødekommer borgernes ønske om bedre muligheder for at genbruge. Aktiviteten skaber muligheder for direkte genbrug, dvs. genbrug af genstande og materialer ved at etablere et værksted til reparation af effekter og til at omdanne affald til nye produkter eller genbrugskunst. I ressourceværkstedet indgår muligheden for udvikling af forskellige borgeraktiviteter omkring genbrug, ressourcer, affald, fx frivillige sociale og folkeoplysende formål, skoleudflugter og læring om ressourcer for alle aldersgrupper. Aktivitetens første indsats går ud på at undersøge, om der på de eksisterende genbrugsstationer og deres satellitter kan etableres ressourceværksteder inspireret af et stort ressourceværksted, der etableres på det kommende Sydhavns Genbrugscenter, og som bliver ressourceområdets pendant til det meget populære Energi- og vandværksted ved Damhussøen. Ressourceværksteder kan også med fordel etableres andre steder fx i tomme lokaler tættere på borgernes hverdag end der, hvor genbrugsstationerne typisk ligger. Mulighederne for at etablere ressourceværksteder skal derfor vurderes i forbindelse med områdefornyelse. Det skal desuden afdækkes, om der er basis for samarbejde med interesserede frivillige organisationer. Aktiviteten inddrager borgerne ved både aflevering og afhentning af de genbrugelige ting fra genbrugsstationerne. Det er ligeledes en væsentlig borgerdrevet indsats at skabe aktivitet for frivillige organisationer og folkeoplysende indsatser om affald som ressource, ligesom den kan bruges i aktivering. Ressourcernes værdi øges gennem direkte genbrug. Miljømæssigt giver den øgede genbrugsandel hovedsageligt en ressourcebesparelse i mindre grad en CO ² -effekt. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Ressourcer Ressourceværksteder i byfornyelse og områdeløft 20 21

12 Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne Opsamling af erfaringer fra eksisterende forsøg Udbrede kendskab til ordningen»jeg var i forsommeren på en McDonald s i Sverige, hvor de havde affaldssortering altså med sortering af sugerør, plastiklåg, papirkopper og madaffald. Min mor camperer meget rundt om i Europa... Særligt schweizerne, de er helt vilde med affaldssortering: Der bliver folk altså forargede, hvis andre ikke sorterer. F.eks. med te poserne, hvor de piller snor, papir og metalclips fra så det kan jo lade sig gøre at vænne os til det.«kvinde, 53 Aktivitetens formål er at skabe bedre affaldsløsninger gennem tilskud til forsøg med nye innovative affaldsløsninger, der øger graden af affaldssortering. Aktiviteten understøtter den nye Ressource- og Affaldsplan 2018, og planens målsætninger om at øge genanvendelse i København ved at se affald som en ressource. Aktiviteten understøtter kommunens målsætning i KBH 2025 Klimaplanen om at blive CO ² - neutral. Borgere, brugere, lokaludvalg, boligforeninger, virksomheder, organisationer, andre myndigheder og kommunen. Københavnerne kan blive bedre til at sortere deres affald i de eksisterende fraktioner. Samtidig giver københavnerne udtryk for, at affaldssortering er vigtig, men at det i praksis ofte er svært at føre ud i livet. Behovet for en understøttende indsats skærpes af, at kommunen introducerer fraktionerne metal- og plastaffald i og senere muligvis organisk affald. Kommunen har også mulighed for løbende at introducere nye fraktioner. Gennem daglig brug af affaldsløsninger er borgere og brugere oplagte til at foreslå ideer til og deltage i udviklingen af nye og bedre løsninger til, hvordan genanvendelsesløsninger kan designes, placeres og bruges fx i boligen, ejendommen og gården. Kommunen etablerer en ordning, hvor borgere, brugere, lokaludvalg og virksomheder kan ansøge om vejledning, konkretisering og støtte til udviklingen af konkrete projekter. Fokus kan fx være på at øge graden af genanvendelse eller teste nye metoder til at sortere i flere affaldstyper. I udviklingen af løsningerne inddrages virksomheder efter behov, eksempelvis til at afdække muligheder for nye beholdere, indsamlingsmetoder, transport, forretningspotentiale mv. Gennem aktiviteten indgår kommunen i et samspil med relevante borgere, brugere, lokaludvalg og virksomheder gennem et systematisk, innovativt samarbejde om nye genanvendelsesløsninger i et konkret område fx en ejendom, boligkarré eller kvarter. Ordningen er baseret på, at borgere og brugere henvender sig med ansøgninger om forsøg. En væsentlig indsats i aktiviteten består i at udbrede kendskabet til ordningen. Aktiviteten øger genanvendelsen af affald til ressourcer i et borgerrettet samarbejde. Effekten forudsætter aktive borgere og lokaludvalg, som medvirker i forsøg med nye affaldsløsninger. Dette har afledte direkte og indirekte effekter i forhold til henholdsvis målene om at mindske ressourceforbruget og mængderne af affald og indirekte på målet om CO ² -reduktioner, men meget begrænsede effekter på byliv og sundhed. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Ressourcer Afvikle tre forsøg 22 23

13 Hold din gade og bydel ren pilot udvikling Drift Drift»I mit område oplever vi, at folk, der færdes i kvarteret, smider deres affald i ét væk, og at hundes efterladenskaber heller ikke er noget, man føler et ansvar for at fjerne. Det til trods for, at der er opsat skraldespande ved indgangene til kvarteret. Vi samler selvfølgelig op, så kvarteret ikke oversvømmes, men det føles lidt som en evighedsopgave.«kvinde, 45 Aktiviteten skal styrke ansvarligheden overfor byen ved at støtte lokalt forankrede frivillige renholdelsesprojekter blandt Københavns borgere for at gøre affaldsmængden i byrummet mindre. Aktiviteten understøtter Københavns mål om at være Europas reneste hovedstad i. Frivillige borgere, lokaludvalg og områdefornyelsen, foreninger (som Danmarks Naturfredningsforening og Hold Danmark Rent), handelsstandsforeninger, lokale partnerskaber og Københavns Kommune. Der er et stort potentiale i at styrke brugen af en frivillig indsats, når København skal holdes ren. Frivillighed styrker borgernes ansvarlighed i forhold til at holde lokalområdet rent. På en renholdelsesdag kommer de frivillige mere i dybden, end den daglige gør, fordi de frivillige har tiden til at opsamle affald grundigt på tværs af fortov, vejbaner, græsplæner, ubebyggede grunde mv. Københavns Kommune finder frivillige ildsjæle, som vil være ambassadører for en ren by. Der gennemføres et demonstrationsprojekt med uddannelse af ildsjælene til ambassadører. Projektet afdækker udfordringer og potentialer, og erfaringerne bruges til at videreudvikle en egentlig uddannelse. Konkret skal ambassadørerne mobilisere grundejere og beboere til at holde deres gade eller kvarter rent gennem lokalt forankrede initiativer. Lokale initiativer er fx en årlig gårdoprydningsdag, vejarbejdsdag eller andre aktiviteter. Kommunen understøtter og faciliterer det frivillige arbejde gennem knowhow og ved udlån af praktisk udstyr (snappere, handsker mm.) til indsamling og bortskaffelse af det indsamlede affald. Borgerinvolvering gennem frivillighed og den potentielle afledte effekt på bylivet vurderes at være stor. Et renere København giver et sundere og bedre byliv. Effekten fastholdes ud over planperioden igennem de lokale traditioner, der er igangsat og igennem kommunens. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Byrum Uddannelse af ambassadører for ren by Udbredelse i flere lokalområder Faste frivillige renholdelsesdage i hele København 24 25

14 Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter»jeg elsker at gå tur med min hund i byens parker og grønne områder, og jeg synes det er spændende, at der faktisk er mange forskellige dyr og planter i byen, selvom man ikke altid lægger mærke til det, når man går forbi. Det er ikke altid, at områderne holdes godt nok. Det ville være rart, hvis folk kunne opnå en fælles ansvarsfølelse over for byen, som vi f.eks. har i vores andelsforening over for vores gård.«mand, 32 et med initiativet er at involvere københavnerne i arbejdet med at fremme den biologiske mangfoldighed i København. København skal være en by, hvor der er plads til naturen, og hvor indbyggerne værdsætter naturen. Aktiviteten understøtter kommunens målsætninger om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed og øge antallet af de prioriterede arter i København samt målsætningerne i strategien Lommeparker, træer og andet grønt. Borgerne, Institutioner og skoler (fritidshjem, børnehaver og profilskoler), foreninger (DN, Haveselskabet, DOF, Friluftsrådet, spejderne og dyrkningshaver), Statens Naturhistoriske Museum, lokaludvalgene, områdefornyelserne samt Københavns Kommune. Københavns Kommune giver borgerne mulighed for at deltage i kommunens arbejde med at bevare og fremme byens biologiske mangfoldighed. Der er fokus på events og arrangementer og på at oprette frivillige fællesskaber, hvor borgerne kan bistå kommunen i arbejdet med at pleje byens naturområder, overvåge bestandsudvikling og pleje byens grønne områder. Borgerne kan blandt andet deltage i pleje, kortlægning og overvågning af naturen ved at: Kommunen fastsætter klare retningslinjer for den frivillige indsats. Når borgerne skal indgå i kortlægning og overvågning af biologiske arter er det vigtigt, at undersøgelserne sker under kyndig vejledning fra kommunen. Borgerinddragelse og grønne projekter, der øger den biologiske mangfoldighed i lokalområdet, kan indarbejdes i områdefornyelse eller byudviklingsprojekter. Aktiviteterne fremmer byens biologiske mangfoldighed, øger antallet af prioriterede arter og reducerer antallet af invasive arter i København. Initiativet bidrager til en grønnere by, forbedring af luftkvaliteten og sænket temperatur. Aktiviteten skaber sociale fællesskaber, sammenhold i lokalmiljøet og øger københavnernes viden og ansvar for byens natur. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Byrum Revision af strategi for biologisk mangfoldighed bekæmpe invasive arter, fx bjørneklo, opsætte fuglekasser, kortlægge dyr og planter, oprette græsningslaug og af græsarealer. Inddragelse af Lokaludvalg og områdefornyelsen i afdækning af nye projekter Inddragelse af frivillige, skoler eller institutioner, til at indgå i pleje-eller græsningslaug 26 27

15 Mere grønt i byen Partnerskabstræer Storbyhaver opstart Grønne partnerskaber»jeg kunne godt tænke mig meget bedre adgang til nyttehaver, hvor vi kan dyrke grøntsager og give vores børn et forhold til naturen man mister lysten, når man skal stå i kø i årevis.«kvinde, 42 evaluering et med initiativet er at inddrage borgere, foreninger, institutioner og virksomheder i arbejdet med at gøre København til en grønnere hovedstad samt at give flere københavnere mulighed for at dyrke i byen. Initiativet støtter op om kommunens mål om at blive verdens Miljømetropol og understøtter kommunens frivillighedspolitik og strategien Lommeparker, træer og andet grønt. Lokaludvalg, områdefornyelser, borgere og grundejere, lokale institutioner (børnehaver, fritidshjem, skoler, plejehjem mm.), relevante foreninger (DN, Haveselskabet, DOF, Friluftsrådet), spejderne og dyrkningshaver, boligforeninger, virksomheder samt Københavns kommune. Borgerne ønsker mere grønt i byen, og der er et voksende ønske om at dyrke frugt og grønt sammen med andre, fx i byens parker. Mange lokale, grønne initiativer, der allerede er i gang eller er undervejs, skal inspirere andre til lignende projekter. I aktiviteterne opfordres borgere, foreninger, institutioner og virksomheder til at plante grønt på byens mange små befæstede pladser, gadehjørner, private og offentlige restarealer og baggårde. Kommunen etablerer lokale grønne partnerskaber, hvor borgerne med økonomisk og praktisk støtte fra kommunen, kan gennemføre eller videreudvikle grønne projekter, der inspirerer og skaber glæde og liv i byen. Partnerskabstræer: Borgere, virksomheder, foreninger og institutioner kan hjælpe kommunen med at plante træer. Københavns Kommune betaler helt eller delvist for de træer, som borgerne planter og vedligeholder. Lokale grønne partnerskaber, partnerskaber med boligforeninger og med virksomheder: Borgere, boligforeninger og virksomheder kan medvirke til at gøre byen grønnere ved at indgå i et grønt partnerskab, hvor der skabes grønne mødesteder og plantes træer og andet grønt på friarealer, i gårdrum og på andre arealer. Storbyhaver og spiselige planter: Københavns Kommune ønsker at forbedre københavnernes mulighed for at dyrke deres mad i byen. Københavns Kommune støtter borgere, foreninger, virksomheder eller institutioner, der ønsker at etablere nyttehaver eller plante spiselige planter i byen. Der laves et pilotprojekt i samarbejde med en boligforening, virksomhed, institution eller dyrkningshave. Københavns Kommune har tidligere lavet partnerskabspuljerne Storbyhaver og grønne partnerskaber og Partnerskabstræer, hvor borgere og foreninger kunne søge om midler til at gøre byen grønnere. Til demonstrationsprojektet kan der evt. hentes erfaringer fra disse projekter. Kommunen vejleder de konkrete projekter i forhold til lokale forhold, herunder jordforurening, der kræver oprensning eller lægger begrænsninger på anvendelse af arealer. Arealerne skal fortsat være offentligt tilgængelige og der skal tages hensyn til kvalitet og æstetik. Initiativet skaber sociale fællesskaber, øger social interaktion, medejerskab og sammenhold i lokalmiljøet. Projekterne vil skabe mere og anderledes byliv, der får borgerne til at opholde sig mere i de grønne områder. Flere træer, grønne tage og grønne områder er med til at forbedre luftkvaliteten og medvirker samtidig til, at byens temperatur sænkes. Et grønnere København er et klimasikret København og byens grønne struktur skal bidrage til at ruste København til fremtidens vejr. En grønnere by vil desuden skabe et rigere dyre- og planteliv, flere naturoplevelser samt sundheds- og helbredsmæssige gevinster. Aktiviteternes CO ² -udledning og ressourceforbrug er begrænset, men lokal produktion af frugt og grønsager har en positiv effekt på begge. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Byrum 28 29

16 »Mange parkerede cykler mv. plus varer ude på gaden fra forretninger spærrer en stor del af arealet, som derved er svært at renholde. Dertil kommer mange folks dårlige moral/opførsel på området smider bare affald på gaden. Dette omfatter også rygere med deres skodder.«tegning fra et af de ideark, som blev anvendt til de to idegenereringworkshops, som blev afholdt i forbindelse med arbejdet med planen (læs om disse i afsnit 6). Støt med dit skod Afsøgning af samarbejdspartnere og sponsorer til projektet Udvikling af demonstrationseksempel og evaluering et med aktiviteten er at skabe bedre affaldsvaner og påvirke ædfærden så der ikke smides cigaretskodder og andet affald i byens offentlige rum. Aktiviteten understøtter målet, at København skal være Europas reneste storby i. Borgere og brugere af København. Kommunen i samarbejde med virksomheder og NGO er, fx tobaksvirksomheder eller salgssteder, som supermarkeder og kiosker, samt øvrige aktører, der har egnede steder, hvor beholderne kan sættes op, fx cafeer, busselskaber og butikker. Det er dyrt at fjerne affald fra det offentlige rum. Hvert cigaretskod koster ca. 2 kr. at fjerne fra gaden. Aktiviteten bygger på en blanding af sjov og alvorlig oplysning og er et lille skridt på en lang vej for undgå, at der smides affald i byens rum. Med rygerne som eksempel skal aktiviteten belyse denne problematik. Kommunen udvikler og opstiller beholdere til cigaretskod i samarbejde med virksomheder og sponsorer. Virksomheder sponsorerer beholderne og donerer et beløb pr. skod til velgørenhed som natur-, miljøbeskyttelse og sundhed. Opsamlingsbeholderne udformes med særlige kendetegn, så de påkalder sig positiv opmærksomhed. På beholderne informeres om de økonomiske omkostninger ved henkastning af skod, miljøkonsekvenserne samt information om hjælp til rygestop. Beholderne forsynes eventuelt med et display, der viser antal af skod, nedtælling til, at der udløses en donation eller indikation af antal skod pr. dag, der smides i København. Der kan være koder til smartphones, som giver yderligere information. Beholderne testes i en demoversion i / i et udvalgt område, fx på Skt. Hans Torv, hvor kampagnen Ren Kærlighed til KBH pilottestes. Testen evalueres i forhold til, hvilke steder beholderne skal stå for at have størst effekt, fx hvor mange rygere samles. Aktiviteten er en del af en ny renholdskampagne, Ren Kærlighed til København. Borgerrettet og adfærdsændrende aktivitet for en renere by, der giver mindre affald og færre cigaretskodder i byen. Cigaretskod, der ikke samles op, ender med at belaste byens kloakker og rensningsanlæg. Aktiviteten skal få rygerne til ikke at smide deres skod på gaden samt motivere til rygestop. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Byrum Udbredelse 30 31

17 Alternativer til egen bil idé Tilflytterpakke udvikling undersøgelse Delebiler undersøgelse, partnerskaber Nemmere adgang til lånecykler Drift kampagne pilotprojekt»nu har vi endelig fået sådan en dele-christiania-cykel, som man kan låne. Jeg tror, det koster 100 kroner om året at være medlem. Det er også smart f.eks. med hundene har jeg faktisk tænkt. Nogle gange når man har de der hunde, så er det jo begrænset, hvor langt man kan komme væk, når man skal gå. Det er jo en kæmpe luksus at have en bil så kan man smide dem ind bagi og køre ud i en skov, men der ville man ligeså godt kunne smide dem i en Christiania-cykel. Og netop da er det jo enormt privilegeret, at man kan låne den gratis når man skal bruge den.«kvinde, 24. brugerundersøgelse kampagne kampagne Aktivitetens formål er at påvirke transportadfærden og flytte privatbilister til grønnere transportmuligheder. Aktiviteten understøtter kommunens målsætninger om cykeltrafik, kommunens målsætninger i KBH 2025 Klimaplanen, samt målsætninger om mindre støj og luftforurening fra trafikken. Københavns Kommune i samarbejde med lokaludvalg, virksomheder, skoler, trafikselskaber, delebilsklubber m.fl. Der er et stort potentiale i at påvirke den enkelte trafikant til at vælge grønne transportløsninger. Aktiviteten imødekommer behov hos borgerne for viden om og inspiration til andre transportmuligheder end bil. Kommunen udarbejder målrettet information til nye borgere i form af en tilflytterpakke om transport. et er at gøre nye borgere opmærksomme på Københavns mange muligheder for grøn transport. I tilflytterpakken vises muligheder for tog, bus, delebil, lånecykler, cykelruter etc. i de enkelte lokalområder Kommunen gennemfører en undersøgelse af, hvilke københavnere, der er potentielle brugere af delebiler og anvender resultaterne i målrettede kampagner for at ønsket om bil i højere grad opfyldes med en delebil. Lånecykler kan nedbryde fordomme om de forskellige cykeltyper, og borgerne får mulighed for i praksis at se, om en anden cykeltype kan opfylde transportbehovene. Låne/lejecykler for en længere periode vil give mulighed for at afprøve, om transportbehovet kan løses med fx en el-cykel, uden at det fra starten er nødvendigt for den enkelte at foretage en større økonomisk investering. En del lokaludvalg og andre stiller i dag særlige lånecykler, primært ladcykler, til rådighed for lokale borgere. Kommunen skaber et overblik over eksisterende låneordninger. Adgang til lånecykler udvikles og gøres mere synlig, så ordningerne udgør et reelt alternativ til bilkørsel i byen, ved fx større indkøb. Kommunen igangsætter målrettede brugergruppeprojekter med det fokus at få borgerne til at prøve andre transportformer i en periode. Udvalgte bilister låner cykler og får pendlerkort til kollektiv transport stillet til rådighed mod at prøve at køre så lidt som muligt i bil i projektperioden. Det kan fx være familier, der normalt kører i bil til arbejde og henter og bringer børn i bil, som tester, hvordan hverdagen fungerer med cykler, delebil og kollektiv transport. Det afprøves, om der hos tilflyttere kan skabes grønne transportvaner gennem rådgivning og pendlerkort i den nye boligsituation. Adfærdsaktiviteterne supplerer det arbejde, Københavns Kommune i forvejen gør for at fremme cykeltrafikken og mindske biltrafikken. De afledte effekter af aktiviteten vil være en grønnere transportadfærd, som medfører mindre udledning af CO ² og færre biler. Dette vil tilsvarende medføre et lavere ressourceforbrug. Mere gang og cykeltrafik vil skabe et bedre byliv og gavne sundheden. Mindre støj og luftforurening vil gavne københavnernes sundhed. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Transport udvikling projekt evaluering og kampagne Brugergruppeprojekter 32 33

18 Flere elbiler til københavnerne Information og events opstart Ambassadører opstart Prøv en elbil»for min skyld gerne med fortrin for biler, der ikke støjer og forurener.«et med aktiviteten er at udbrede anvendelsen af elbiler i København. E mobilitet, dvs. elektricitet som drivmiddel i transportsektoren, er et væsentligt element i Københavns Kommunes målsætning om at være CO ² -neutral i Elbiler vil også i høj grad bidrage til målene om en ren og sund storby ved at mindske trafikkens lokale luftforurening og støjproblemer. Københavns Kommune i samarbejde med lokaludvalg, virksomheder, skoler, trafikselskaber, delebilsklubber m.fl. Bilindustrien har gennem de senere år fået større fokus på brug af nye drivmidler. I København etableres mere end 200 p-pladser med ladestandere til elbiler inden udgangen af, hvilket er med til at skabe mulighed for flere elbiler i København. Elbiler er især relevante at bruge i en tæt by som København, hvor det er oplagt med mindre biler og hvor afstandene er kortere end andre steder i landet (96 % af alle bilture i Danmark er kortere end 50 km). Aktiviteten formidler mulighederne og fordelene ved e-mobilitet. Den styrker kendskabet til bilerne og nedbryder adfærdsmæssige barrierer, der hindrer et skift til elbiler. Kommunen sætter, i samarbejde med interesserede parter, fokus på mulighederne og fordelene ved brug af el-biler via information og andre aktiviteter, der skaber opmærksomhed hos københavnerne. Erfaringerne viser, at det er et langt sejt træk at ændre folks holdning, så aktiviteterne skal bestå af kontinuerte aktiviteter med gode historier om elbiler og mulighed for at prøvekøre en elbil. Der kan etableres samarbejde med københavnske virksomheder om brug af elbiler. De kontinuerte aktiviteter kan evt. suppleres med arrangementer med elbiler i København. Kommunen skaber i samarbejde med elbilentusiaster ambassadører blandt virksomheder og professionelle chauffører. Kommunen skaber sammen med producenter og sælgere af elbiler mulighed for, at københavnere kan prøve en elbil, fx gennem delebiler og låneordningereller gennem partnerskaber med værksteder om ellånebiler, når den almindelige bil er på værksted. Udbredelse af elbiler er afhængig af de statslige og økonomiske rammebetingelser for el-biler samt den teknologiske udvikling for elbiler. Københavns Kommune sikrer fortsat, at der opstilles ladestandere til elbiler, ligesom kommunen fortsætter med at give særlige fordele for elbiler, fx de bedste parkeringspladser. Effekten afhænger af, om det lykkes at involvere borgerne. Elbiler er mere energieffektive end almindelige biler og har ingen lokal luftforurening. Elbiler støjer mindre end almindelige biler og mindre støj vil have en mindre positiv effekt på bylivet, hvor det i dag er negativt påvirket af trafikstøj. Effekten på CO ² afhænger af, om elproduktionen er CO ² -venlig. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Transport 34 35

19 Mere og sjovere cykling i byen Indsamling af ideer fra københavnerne Visualisering af fordelene ved cyklisme»det er i hvert fald også noget, som Københavns Kommune gør og godt kunne gøre endnu mere. Det her med bilerne ud af byen. Så det bliver mere attraktivt at være cyklist. Jeg elsker den brede cykelsti på Nørrebrogade, hvor der bliver mindre plads til biler og mere plads til cykler det er helt fantastisk. Og jeg elsker de der hvor man kan hvile sin fod, og der står tak fordi du cykler jeg synes det er så fedt!«kvinde, 24 pilot etablering etablering Etablering af pilotprojekt af cykel-være-værksteder et er at gøre det lettere og sjovere at være cyklist i København og få endnu flere til at vælge cyklen som transportmiddel. Aktiviteten medvirker til at opfylde kommunens målsætninger om cykeltrafik, CO ² -neutralitet i 2025, samt målsætninger om reduktion af støj- og luftforurening fra trafikken. Københavns kommune er hovedaktør for aktiviteten. Nogle af delinitiativerne skal løses i partnerskab med private aktører. Lokaludvalg og områdefornyelser kan med fordel involveres i aktiviteten. Cyklister udgør allerede en væsentlig del af Københavns trafik. Erfaringer viser, at det er nødvendigt med en konstant indsats for at forbedre forholdene for cyklister for at fastholde og udbygge cyklingen. Aktiviteten imødekommer et behov hos byens borgere og brugere for flere og nemmere muligheder for cykelparkering, vedligeholdelse og reparation af cykler. Aktiviteten sætter fokus på fordelene ved at cykle. Kommunen indgår partnerskaber med private aktører for at etablere åbne cykelvære-værksteder. Cykel-være-værksteder er en form for socialt værksted, hvor lokale beboere og brugere vedligeholder deres cykler med hjælp fra cykelbutlere. Cykelbutlerne kan være del af beskæftigelsesindsats som fx arbejdsløse i aktivering. Der kan etableres reservedelslager fra indsamlede cykler og stumper, som kan genbruges. Cykel-være-værksteder bruges som nye sociale rum i byen, hvor borgerne kan mødes og vedligeholde og rengøre deres cykler mv., og hvor nye cyklister hjælpes på vej, bl.a. gennem cykelkurser. Nogle af cykel-væreværkstederne udformes, så de kan anvendes i midlertidige lokaler og på midlertidige pladser i lokalområdet. Kommunen sætter fortsat fokus på fordelene ved cyklisme. I samarbejde med virksomheder og deres ansatte iværksætter kommunen kampagner med fokus på det gode ved at cykle og arbejde for cykelvenlige arbejdspladser. Kommunen vil visualisere fordelene ved cykling fx ved opsætning af fartmålere for cykler i forhold til biler, så bilister, der holder i kø, kan se, hvor meget hurtigere det er at tage cyklen frem for bilen i myldretiden. Kommunen vil sikre, at borgerne har mulighed for nemt at komme med ideer til forbedring af forholdene for cyklister, fx ved stier, krydsningsmuligheder, udbedring af missing cykellinks og genveje. Opsamling af ideer til forbedringer indarbejdes i den eksisterende giv et praj ordning, hvor borgerne i dag kan give besked om huller i vejen etc. Aktiviteten kan eventuelt udvides med borgere som kommunens cykelagenter, der mere systematisk kommer med ideer til forbedringer af forholdene for cyklister. Effekten af aktiviteten kræver og skabes gennem borgerinvolvering. Mere cykling vil medføre mindre udledning af CO ², færre biler vil medføre et lavere ressourceforbrug, mere cykeltrafik vil skabe et bedre byliv og højne sundheden. Mindre støj og luftforurening vil gavne københavnernes sundhed og bylivet. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Transport Samarbejde med virksomheder om cykelvenlige arbejdspladser og kampagner 36 37

20 Samspil med københavnerne om grøn innovation Opbygning og test af forum Udbrede kendskab og motivation til at bruge brugerdreven innovation som arbejdsmetode» når man kommer dertil, hvis man får en idé, så fra at føre den ud i livet. Det forekommer fuldstændigt umuligt og uoverskueligt i sådan et almindeligt hverdagsliv. Så netop en instans, som man kan henvende sig til med sine idéer ( ) så hvis der var sådan en idébank med nogen, der faktisk tog sig af idéerne og så løbende arbejdede på, hvordan dette her kan tænkes.«kvinde, 42 To test af indmeldte udfordringer, ideer og mulige løsningsforslag i workshop samt evt. plan for afprøvning af valgt løsning et er at etablere en ny form for dialog med københavnerne gennem et forum, hvor der kan udvikles nye innovative miljøløsninger med interesserede borgere og brugere. Aktiviteten skal bidrage bredt til miljøforbedringer for at opfylde kommunens målsætninger om miljø, klima og grøn vækst. Borgere, brugere, lokaludvalg, interesseorganisationer, foreninger, øvrige kommuner og forskningsinstitutioner samt Københavns Kommune. Aktiviteten involverer københavnerne i arbejdet med at skabe nye løsninger på miljømæssige udfordringer, som borgerne eller kommunen oplever. Alle kan foreslå udfordringer, men for at gøre indsatsen målrettet skal det især være en mulighed for, at kommunens egne forvaltninger og centre kan opstille udfordringer, som kommunen gerne vil i dialog med københavnerne om. Kommunen vil skabe rum for dialog, hvor nye ideer kan opstå og videreudvikles, og der kan findes konkrete løsningsforslag på en beskrevet udfordring. Aktiviteten styres af kommunen, som også fungerer som vært og facilitator for den borgerdrevne innovationsproces, der skal bidrage til en løsning af den konkrete miljøudfordring. I processen mod at finde en løsning kan der indgå kvalitative interviews, workshops, brug af eksisterende sociale netværk på nettet m.fl., men der skal etableres et elektronisk forum, der skal fungere som vidensbank. Sammensætningen af deltagerne afhænger af udfordringen. Der er hver gang knyttet en facilitator fra kommunen til udfordringen samt en eller flere personer fra kommunen eller fra den gruppe, som har beskrevet udfordringen. Når processen har identificeret en eller flere løsninger på en given udfordring, vurderer deltagerne løsningernes potentiale samt hvordan de kan realiseres. Den bedste løsning kan herefter udføres, enten af kommunen selv, i et samarbejde med en virksomhed eller af en virksomhed alene. Aktiviteten skaber nytænkning i forhold til at finde løsninger på miljøudfordringerne, samtidig med at den fremmer en tværsektoriel og tværfaglig tilgang internt i kommunen og eksternt i et samarbejde med borgere, brugere og virksomheder i byen. Aktiviteten bidrager indadtil ved at give dele af kommunen mulighed for at tænke borgerdreven innovation ind i deres daglige arbejde. Udadtil kan der skabes et mere åbent forhold og samarbejde mellem kommunen og borgerne, brugerne og virksomhederne i byen, og hermed skabe større ejerskab for byen og dens udvikling. Ved at involvere københavnerne kan der bedre udvikles løsninger, der passer til de udfordringer, som borgerne oplever i forhold til at handle miljørigtigt. Løsningerne kan udbredes til hele byen, fordi der er et større fokus på løsninger, som er nemme at bruge i hverdagen. Aktiviteten er ikke effektvurderet efter skemaet, som anvendes i de øvrige aktiviteter, da denne aktivitet understøtter skabelse af nye aktiviteter, med hver deres specifikke effekter. Tværfagligt tema Fem udfordringer identificeret og løst pr. år gennem platformen 38 39