Projekt virtuel bostøtte Socialpædagogisk støtte via net og mobil

Transkript

1 Projekt virtuel bostøtte Socialpædagogisk støtte via net og mobil Dato 25. februar 2012 Aarhus Kommune 1. Baggrund Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Favrskov kommuner ønsker i et fælles udviklingsprojekt at afprøve i hvilket omfang socialpædagogisk bistand til udsatte borgere, der har brug for hjælp fra fx socialpsykiatrien eller for misbrugsbehandling, kan suppleres med bistand givet dels over web-cam, dels gennem anvendelse af applikations-værktøjer udviklet til smartphones Omkring borgere i de fem kommuner har psykiske eller sociale problemer i et sådant omfang, at de er visiteret til socialpædagogisk bostøtte efter servicelovens 85 for at kunne opretholde egen bolig eller de bor i et botilbud efter servicelovens 107 og 108 (i alt ca. 200 borgere i de fem kommuner). Hjælpen gives for langt de flestes vedkommende ved, at en socialpædagogisk medarbejder besøger borgeren i dennes hjem, og hjælper ham eller hende til at kunne overkomme almindelige daglige gøremål som åbning af post, betaling af regninger, rengøring, varetagelse af kontakt til vigtige personer i deres sociale netværk mv. Sådanne besøg er typisk af en times varighed hver eller hver anden uge. Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsbehandler: Runa Bjørn Telefon: Telefon direkte: Telefax: E-post: social@aarhus.dk Hjemmeside: I takt med, at de teknologiske muligheder udvikles, skaber det muligheden for, at kommunerne udvikler deres service til borgerne, så teknologien inddrages og understøtter det pædagogiske arbejde. Internetteknologien gør det muligt at skabe en visuelt understøttet kontakt til borgere uden at det er nødvendigt at sidde i samme rum. Det bliver hermed muligt at mødes på afstand uden, at der skal afsættes medarbejderressourcer til transport, ligesom det bliver muligt at fx en nattevagt kan dække flere geografisk spredte enheder.

2 Særligt i landkommuner med en geografisk spredt befolkning anvendes der mange medarbejderressourcer på transport mellem borgernes hjem, og vi oplever desværre også ofte, at borgerne på grund af ustabilitet og skrøbelighed ikke er hjemme, hvilket medfører mange spildte ressourcer. Vi vurderer på den baggrund, at ressourcerne til de udsatte borgere kan anvendes bedre ved at inddrage den virtuelle bostøtte som et supplement til de fysiske besøg. Herved kan ressourcerne anendes på en mere optimal måde, ligesom vi har en forestilling om, at vi kan give en mere tilgængelig, fleksibel og tilpasset bostøtte til borgerne ved at anvende flere forskellige mødeformer. Vi forventer således, at flere kan modtage en indsats for de samme midler, og at dem med størst behov kan modtage en mere intensiv indsats ved at kombinere forskellige former for bostøtte. Det er også vores forventning, at nogle borgere vil foretrække den virtuelle bostøtte, da den er mindre indgribende. Der er efterhånden en del erfaringer fra behandlingspsykiatrien med telepsykiatri, hvor mødet mellem borger og behandler foregår på afstand og via telekommunikationsværktøjer. Der er dog fortsat relativt få erfaringer med at inddrage telekommunikationsteknologi i den pædagogiske relation i socialpsykiatrien og inden for indsatsen overfor socialt udsatte voksne. Et sådant skifte fra hovedsageligt at arbejde gennem det personlige møde til også at kunne arbejde over nettet kræver dels en udvikling af de teknologiske løsninger, der anvendes i socialpsykiatrien, dels en udvikling af de socialpædagogiske metoder, så de tilpasses til og drager fordel af den nye teknologi. På den baggrund søger de fem kommuner midler i Trygfonden til at igangsætte et fælles udviklingsprojekt med fokus på nedenstående tre hovedområder: At afprøve nye teknologiske løsninger i kontakten med en sårbar borgergruppe At udvikle socialpædagogiske metoder, der er tilpasset de nye kommunikationsværktøjer, som efterfølgende kan udbredes til andre kommuner At udvikle metoder til hvordan frivillige borgere, der tidligere har haft personlige erfaringer med psykisk sygdom, misbrug eller social udsathed kan give peersupport til nuværende brugere ved brug af webteknologi I projektet ønskes afprøvet kommunikation via to forskellige teknologier: Dels afprøvning af webopkobling via brugernes egne pc er og et tilknyttet webcam Dels afprøvning af anvendelse af støttende apps til mobiltelefoner fx påmindelse om aftaler, medicinvejledning, personlige krisehåndteringsplaner mv. Ved at udbrede udviklingsprojektet til flere kommuner både store og små kommuner, kommuner med tæt bymæssig bebyggelse hhv. landkommuner etc. vil vi sikre et robust erfaringsgrundlag, som efterfølgende kan anvendes i resten af landet. Side 2 af 11

3 2. Projektets hovedformål Projektets overordnede formål er at afprøve ny teknologi og at udvikle nye pædagogiske metoder, der kan sikre, at vi kan yde en bedre service til borgere, og dermed bidrage til at forbedre borgernes generelle livskvalitet og mindske angst og utryghed. Succeskriterierne for projektet er: At hovedparten af de involverede brugere er lige så tilfredse med den virtuelle bostøtte som med den ordinære bostøtte o Måles ved at sammenholde brugertilfredshedsmålinger af den ordinære bostøtte i sammenligning med tilfredsheden med den virtuelle bostøtte At brugerne oplever samme eller forbedret livskvalitet efter indførelsen af den virtuelle bostøtte o Måles ved målinger af brugernes oplevede livskvalitet før og efter At brugernes oplever et lavere niveau af angst og depression efter indførelsen af den virtuelle bostøtte o Måles ved målinger af brugernes oplevelser af angst og depression før og efter At hovedparten af de brugere, der har benyttet peer-support, oplever denne som en brugbar støtte o Måles ved målinger af brugernes tilfredshed med ordningen I dag tilbydes bostøtte til borgere, der bor i eget hjem eller i bofællesskaber, som har en nedsat funktionsevne som følge af en sindslidelse og/eller misbrugsproblemer, og som følge heraf har brug for støtte til at kunne leve en selvstændig tilværelse i egen bolig. Der er ofte tale om borgere med manglende sociale netværk, manglende tilknytning til civilsamfundet og nogle har desuden boligproblemer i form af hjemløshed eller manglende evner til at bebo deres bolig. En stor del af bostøttemodtagerne i Aarhus Kommune bor alene. I lange perioder kan den professionelle hjælp være de eneste mennesker, som borgeren har en længerevarende kontakt til. Botilbud tilbydes til borgere, som i en kortere periode eller permanent har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og ikke kan klare sig uden støtte. Borgertilpasset støtte? Med inddragelse af webteknologien og hjælp via apps på smartphones i bostøtten til udsatte voksne, vil man få endnu en mulighed for at differentiere bostøtten, så den kan gives med forskellig intensitet og med forskellige kommunikationsmetoder tilpasset den enkelte borger. Det bliver på denne måde muligt at tilbyde en socialpædagogisk støtte til borgere, der fx på grund af angst ikke gerne lukker andre ind i deres bolig eller at tilbyde hyppige opkald til borgere, som er meget ustabile uden at der spildes mange ressourcer i Side 3 af 11

4 forgæves besøg. Det vil ligeledes være muligt gennem anvendelse af apps at sikre borgere en større selvstændighed ved, at de over smartphonen kan blive vejledt i, hvordan de skal tage deres medicin, og hvad de skal gøre, hvis der er kommet rod i medicineringen eller ved at de kan få en personlig kriseguidning læst op på mobilen, hvis de får et anfald af panikangst under en tur til købmanden. Det er vores antagelse, at en kombination med virtuel bostøtte vil være et virksomt pædagogisk værktøj, for borgere, som er på vej til igen selv at tage større ansvar for deres eget liv, men skal have støtte til at vove det. Med den virtuelle bostøtte på sidelinjen får borgeren støtte og vejledning i en god og tryg relation, mens det er ikke praktisk muligt at få bostøttemedarbejdere til at overtage opgaver og ansvar for fx at kontakte udlejer for at få repareret vandrørene, eller banken om de udeblevne betalinger eller ekskonen om en samværsaftale omkring børnene. På venteliste til botilbud og hvad så? Det er et kendt problem i alle de involverede kommuner, at det af kapacitetshensyn kan være nødvendigt at arbejde med ventelister til botilbud og bofællesskaber. Det kan derfor være nødvendigt at lade en borger bo i egen bolig med udvidet bostøtte, mens de venter på, at der bliver plads i et relevant botilbud. I sådanne tilfælde vil en udvidelse af kapaciteten med en virtuel bostøtte kunne supplere bostøtten i eget hjem med mulighed for ekstra web-besøg, så kaos, angst og utryghed mindskes. For nogle af disse borgere kan det vise sig, at denne udvidede og kombinerede bostøtte er tilstrækkelig til, at borgere kan blive boende i egen bolig og ikke får brug for det mere indgribende tilbud som et korterevarende eller permanent botilbud er. Utryghed om natten En anden gruppe borgere, som kan hjælpes gennem projektet, er borgere i botilbud, som i dag ikke har nattevagt. Borgere i disse tilbud kan opleve det som utrygt, at de ikke kan få hjælp, hvis de bliver urolige eller forpinte om natten. For denne gruppe vil man gennem webteknologien kunne tilbyde en nattevagt på tilkald via en webopkobling. Mod til at stå på egne ben - Hjælpen er kun et klik væk Projektet sigter ligeledes mod at af prøve teknologierne i den anden ende af forløbene, hvor borgerne skal til igen at stå på egne ben uden bostøtte eller flytte fra et botilbud til egen bolig. For disse målgrupper vil det kunne give ekstra tryghed fortsat at have en kontakt til en kendt pædagog, eller vide at de har muligheden for at kunne tage kontakt til en kendt pædagog, selvom dette blot er over nettet. Det er endvidere vores hypotese, at dette supplerende tilbud kan være med til at give sårbare borgere mod og tryghed nok til at turde slippe hjælpen og tage fat på et mere selvstændigt liv. Muligheden for IT-baseret kontakt til en kendt pædagog, kan således indgå som et efterværn eller udslusningsindsats. Side 4 af 11

5 Når der mest er behov for et andet menneske, der kender min situation Vi ønsker herudover at bygge videre på de gode erfaringer, man har fra blandt andet USA med såkaldt peer-support, som betyder hjælp fra en ligestillet. Undersøgelser viser, at mennesker der er kommet videre efter en sindslidelse, kan gøre en væsentlig forskel i kontakten med mennesker, der aktuelt er belastet af deres sindslidelse. (Topor, 2004, 134). Der er hidtil gode erfaringer med peer-supporters som en slags besøgsvenner, der har været med til at imødekomme et behov for kontakt og mellemmenneskelig forståelse. I Aarhus har vi fra blandt andet undervisning på Center for Specialundervisning for Voksne gode erfaringer i forhold til, at tidligere brugere støtter nuværende brugere. At man har mærket konsekvenserne af en sindslidelse på egen krop, og samtidig er kommet videre i sit liv betyder, at man ofte kan relatere til konkrete problemer på en meget personlig måde, samtidig med at man kan være en positiv rollemodel for andre, der har det svært. De gode erfaringer fra peer-support projekter ønsker vi at overføre til den virtuelle bostøtte. Vi ønsker således at opbygge et korps af frivillige, der er langt i egen recovery-proces, og som ønsker at gøre en indsats for nuværende brugere, der har behov for kontakt og tryghed. Korpset af frivillige peer-supporters vil være et supplement til den professionelle indsats, og ordningen sigter på, at tilbyde enten en webbaseret samtale eller en chatmulighed, hvis man som bruger føler sig ensom i eget hjem. Støtten består i, at man som bruger har adgang til en kontakt med et andet menneske der er i stand til at lytte aktivt og empatisk. Ordningen kan på kort sigt være med til at skabe øget tryghed og trivsel for den enkelte borger, og på længere sigt tænkes som en netværksskabende funktion, hvor brugere kan få kontakt med andre i samme situation. Peer-supporten vil blive drevet af Aarhus kommune, men skal dække alle fem kommuner i projektet. I første omgang annonceres i de lokale medier med henblik på at opbygge et korps på peer-supporters, der er interesserede i at indgå i en turnusordning i et virtuelt mødested. Der udvikles et kort uddannelsesforløb for de tilknyttede frivillig, og der knyttes en fagperson til gruppen, der giver sparring og supervision efter behov. Det virtuelle mødested deler lokale med den professionelle bostøtter, hvilket giver mulighed for, at fagpersonerne er back-up for de frivillige efter behov. Rammen for samarbejdet med de frivillige udgøres af de eksisterende spilleregler for samarbejdet mellem Aarhus Kommune og frivillige se bilag 1. Med henblik på at kunne hjælpe disse grupper er det som et afgørende led i projektet nødvendigt at udvikle de socialpædagogiske metoder, sådan at de nye teknologier bliver integreret i den pædagogiske praksis, og så de gode erfaringer med peer-support også kan folde sig ud på en ny teknologisk platform. Slutprodukter i projektet Projektet vil munde ud i dels en samlet evalueringsrapport, der opsamler de indhøstede erfaringer i projektet med vægt på brugernes oplevelse af den virtuelle bostøtte. Side 5 af 11

6 Herudover udgives to metodehæfter, der giver inspiration til, hvordan andre kan tilrettelægge en virtuel bostøtte til målgruppen, dels hvordan man kan opbygge en funktion med frivillig peer-support for målgruppen. Begge hæfter vil blive forsynet med Trygfondens logo. 3. Målgrupper Projektet retter sig mod nedenstående fem målgrupper blandt borgerne. Borgere der visiteres til socialpædagogisk bostøtte efter servicelovens 85 på baggrund af psykiatriske eller misbrugsrelaterede problemer Borgere på venteliste til et socialpædagogisk botilbud efter servicelovens 107 og 108 på baggrund af psykiatriske eller misbrugsrelaterede problemer Borgere med psykiatriske eller misbrugsrelaterede problemer i socialpædagogiske botilbud, som i dag ikke er dækket af en nattevagtordning Borger med psykiatriske eller misbrugsrelaterede problemer, der skal udsluses fra socialpædagogisk bostøtte efter servicelovens 85 Borgere med psykiatriske eller misbrugsrelaterede problemer, der står for at skulle fraflytte et socialpædagogisk botilbud og flytte i egen bolig Det forventes, at der i alt vil være ca. 380 borgere, der vil blive involveret i projektet. Herudover vil ca. 140 medarbejdere blive involveret og frivillige. Borgere med psykiatriske eller misbrugsrelaterede problemer, der modtager bostøtte efter servicelovens 85 vil være den største målgruppe i projektet. Målgrupperne 1 og 4 forventes at udgøre 80 pct. af borgerne i projektet. 4. Praktisk gennemførelse Projektet tilrettelægges som et udviklingsprojekt, hvor inddragelse af de nye teknologier tilbydes til de brugere, der har lyst og mod på at tage de nye teknologier i anvendelse i en støttesammenhæng. De involverede medarbejdere udvælges på baggrund af borgernes tilsagn til at indgå i projektet. Det vil således være de medarbejdere, der tilknyttet de brugere, som indgår i projektet, som vil blive inddraget. Rent praktisk vil projektet trække på brugernes eget udstyr i form af pc er og/eller smartphones, og kun i mindre omfang udstyre borgerne med nye teknologiske enheder. I alt forventes ca. 380 borgere i projektperioden at blive inddraget i projektet. Side 6 af 11

7 Projektet tager udgangspunkt i afprøvning af en web-løsning med opkobling via egen pc og internetforbindelse 1 for 355 borgere, og afprøvning af apps til smartphone for minimum borgere 2. Åben ide-udviklingsfase afløst af kontrolleret afprøvningsfase Da projektets sigte er at udvikle nye pædagogiske værktøjer på baggrund af ny teknologi tilrettelægges projektet med en indledende åben ide-udviklingsfase på seks måneder (se tidsplanen i afsnit 7), hvor medarbejdere og brugere i fællesskab udvikler og afprøver pædagogiske redskaber, der er tilpasset de nye teknologier. Formålet er at skabe plads til kreativitet og innovation forhold til udviklingen af det socialpædagogiske arbejde, så det sikres at der er rum til at inddrage og udvikle gode ideer, der opstår i det praktiske arbejde. Denne fase vil blive understøttet af proceskonsulenter fra RecoveryDK ( )og ( Efter den åbne ide-udviklingsfase afholdes et midtvejsseminar, hvor de mest perspektivrige ideer udvælges og beskrives. Disse vil danne baggrund for afprøvningen i resten af projektperioden. Introduktion af brugere til ny teknologi For at klæde brugerne på til at blive fortrolige med den nye teknologi afholdes der løbende kurser for de brugere, der har behov for det. Kurserne afholdes i kommunernes dagscentre eller væresteder/netværkssteder for ca. 4-6 brugere ad gangen. Dette fordi det er vigtigt, at kurserne afholdes af medarbejdere, som er vant til at samarbejde med målgruppen omkring IT-arbejde og afvikles på små hold, da mange af brugerne i målgruppen har vanskeligheder ved at indgå i større grupper. Endvidere kender mange af brugerne dagscentrene og nogle allerede deres daglige gang i centrene. Således er det for de fleste bruger et trygt og velkendt sted. Undervisning til medarbejdere hhv. frivillige Den gode relation mellem brugere og medarbejder/frivillig er ofte et vigtigt parameter i forhold til brugernes recoveryproces. En relation der enten igangsættes, suppleres eller bevares som en webbaseret relation er noget helt nyt for medarbejdere og frivillige. Derfor er det vigtigt, at de fagligt bliver klædt på til at opbygge eller bevare en relation i det 1 Der planlægges anvendt en teknik, der byger på samme principper som SKYPE, men foregår via en sikker forbindelse, så kommunikationen mellem borger og bostøtte ikke er så sårbar overfor hacking og lækager, som i en åben forbindelse. 2 Der er budgetteret med den mest velegnede, kendte applikantions-løsning, som også er den dyreste løsning til kr.pr borger. I projektopstarten vil markedet blive grundigt afsøgt med henblik på at undersøge om der kan findes billigere og lige så velegnede løsninger. Minimum 25 borgere vil få tilbudt en applikaitonsløsning. Hvis der kan findes billigere løsninger vil flere få tilbud en applikationsløsning. Side 7 af 11

8 virtuelle. Ud over at de skal være fortrolige med teknologien, skal de undervises i at skabe nærhed og tryghed ved at være bevidste om deres optræden på skærmen. Hver medarbejder tilbydes et undervisningsforløb bestående af tre undervisningsdage. En dag vil være afsat til at blive fortrolig med IT-redskaberne. To undervisningsdage er afsat til at tilpasse, træne og udforske de pædagogiske værktøjer i kontakten over webkamera. Disse dage vil understøtte den åbne ide-udviklingsfase. Der er indgået aftale om et samarbejde med Center for Digital Pædagogik ( omkring udvikling af undervisningsforløb for både medarbejdere og frivillige. Centret har indgående erfaring med etablering af kvalificeret rådgivning over nettet og huser selv frivillige rådgivningstjenester over nettet. i Aarhus Kommune har en veletableret uddannelsesafdeling Det Sociale Akademi som vil kunne stå for tilrettelæggelse og afvikling af undervisningsdagene. Etablering af hot-line til IT-support Til trods for, at projektet bygger på brugernes eget udstyr vurderer vi, at der er behov for at opbygge en systematiseret mulighed for brugere og medarbejdere for at få IT-support, hvis teknikken driller. Det er afgørende for projektets succes, at teknologien bliver opfattet som en hjælp og ikke som en barriere. Det opbygges således en telefonisk hotlinetjeneste, hvor man umiddelbart kan få IT-support, hvis der er tekniske problemer. 5. Projektorganisering Der etableres en styregruppe bestående af lederne fra hver kommune for de enheder, som yder service til projektets målgruppe. Styregruppen har ansvar for at sikre lokal ledelsesmæssig opbakning til projektet og bane vejen for den praktiske gennemførelse. Herudover tager styregruppen stilling til principielle spørgsmål vedr. projektet - eksempelvis, hvis der opstår behov for at justere i projektdesignet. Styregruppen mødes kvartalsvis for at følge op på fremdrift og indhøstede erfaringer i projektet. Der ansættes en central projektleder til at stå for den daglige ledelse i projektet. Denne understøttes af lokale tovholdere i de involverede kommuner. Side 8 af 11

9 Figur 1: Projektets organisering Styregruppe Projektleder Lokal tovholder Aarhus Kommune Lokal tovholder Viborg Kommune Lokal tovholder Herning Kommune Lokal tovholder Randers Kommune Lokal tovholder Favrskov Kommune 6. Evaluering og dokumentation Hovedformålet med projektet er, at kunne yde en bedre hjælp til borgerne, og dermed forbedre deres livskvalitet og mindsker angst og utryghed. Evalueringen bygger dels på borgernes oplevelse af hjælpen, dels på medarbejdernes oplevelse af de nye kommunikationsværktøjers anvendelighed i det pædagogiske arbejde, og endelig på brugernes og de frivilliges oplevelse af peer-supporten. Der søges ikke midler til evaluering af projektet, da vi har forventning om at kunne få denne finansieret ad anden vej. Vi er i dialog med Metodecentret ( der vil se velvilligt på en ansøgning om finansiering af evalueringen, hvis vi får midler fra Trygfonden. Der søges alene midler i Trygfonden til udarbejdelse af de to metodehæfter. Nedenfor skitseret vores foreløbige tanker vedr. evaluering og dokumentation. Disse skal justeres, når den endelige finansiering er på plads. Evalueringen vil bygge på både kvantitative og kvalitative datakilder med henblik på både at kunne vise effekterne for borgerne i form af ændringer i livskvalitet og oplevelser af angst og utryghed i dagligdagen og at kunne videregive borgernes oplevelse af at modtage virtuel bostøtte. Evalueringen skal forholde sig til projektets succeskriterier beskrevet i afsnit Målinger af borgernes oplevelse af den virtuelle bostøtte Evalueringen foreslås bygget op om en måling af borgernes oplevede livskvalitet samt borgernes niveau for angst og depression. Der måles når borgeren optages i projektet og igen ved afslutning i projektet. Oplevet livskvalitet måles ved udfyldelse af spørgeskemaet EUROHIS QOL-8, der er et værktøj med otte livskvalitetsspørgsmål, der inkluderer otte spørgsmål fra WHO s livskva- Side 9 af 11

10 litetsværktøj WHOQOL-Bref (Power, Mühlan, Schmidt, 2006, ). Borgernes niveau for angst og depression måles ved udfyldelse af spørgeskemaet HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale Zigmond A.S., Snaith R.P.: The hospital anxiety and depression scale. Acta Psychiatrica Scandinavica, vol. 67, 1983, ), der er et spørgeskema med 14 spørgsmål udviklet til at måle angst hhv. depression. Ud over disse standardiserede redskaber suppleres med udvalgte spørgsmål til oplevelsen af den ydede hjælp, samt kvalitative brugerinterview med henblik på at afdække nuancerne i brugernes oplevelse af det at modtage virtuel bostøtte. Målinger af medarbejdernes oplevelser Medarbejdernes oplevelse af de nye og teknologiske redskaber vil primært blive indhentet gennem kvalitative fokusgruppeinterview. Herudover vil der blive suppleret med nøgletal for fx flow i gruppen af borgere, der modtager socialpsykiatrisk bistand efter servicelovens 85 samt 107 og 108, medarbejdernes tid anvendt på direkte brugerkontakt set i forhold til arbejdstid anvendt på transport mv. Til brug for udarbejdelsen af metodehæftet for den virtuelle bostøtte vil der blive afholdt tre udviklingsseminarer med deltagelse af berørte medarbejdere i de fem kommuner og konsulenter fra i Aarhus Kommune og Center for Digital Pædagogik. Formålet er at få medarbejdernes praksiserfaringer beskrevet og perspektiveret på baggrund af evalueringsresultaterne, så seminarerne kan munde ud i metodebeskrivelser. Målinger af oplevelserne med peer-support Evalueringen af peer-supporten vil tage udgangspunkt i kvalitative interview med de involverede frivillige og med brugere af supporten. Herudover vil de frivillige i flere perioder af projektperioden blive bedt om at registrere statistiske oplysninger om hvem der bruger peer-supporten, og hvilke typer af emner kontakten omhandler. Herudover vil der ligesom med medarbejderne blive afholdt udviklingsseminarer med de frivillige og de medarbejdere, der er involverede i form af fx supervision med henblik på at udarbejde metodebeskrivelser for den frivillige indsats. Formidling af projektets resultater Projektets resultater vil løbende blive formidlet gennem artikler i fagblade og på de involverede kommuners hjemmesider. Side 10 af 11

11 Herudover vil der blive udarbejdet metodehæfter til både professionelle og frivillige, som formidler de udviklede arbejdsmetoder og erfaringerne med at anvende dem. Disse vil blive publiceret som netpublikation og være til fri download fx fra Trygfondens hjemmeside. Endelig vil der blive udarbejdet en afsluttende evalueringsrapport. Trygfondens logo vil fremgå af både metodehæfter og den afsluttende evalueringsrapport. 7. Tidsplan September 2012 Oktober november 2012 December 2012 maj 2013 Maj 2013 juni december 2013 Januar - februar 2014 Projektopstart Etablering af projektorganisation Indkøb af teknisk udstyr Undervisning af medarbejdere og brugere Ideudviklingsfase Midtvejsseminar Afprøvningsfase Forankring af erfaringerne Færdiggørelse af metodehæfter Slutevaluering 8. Budget Se bilag i regneark. Side 11 af 11