GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER NATURINDSATSEN I

2 INDLEDNING... 3 MÅL FOR NATUR OG GRØNNE OMRÅDER... 4 OPGØRELSE AF DE ENKELTE MÅL Sammenhængende natur Ansvarsarter Vandløb og søer Ådale, enge og moser Skove Heder og overdrev Agerlandet Bynær natur Friluftsliv og kulturmiljøer Nationalpark Skjern Å KONKLUSION

3 Indledning - beskrivelse af området I Herning Kommunes Naturpolitik har vi en vision om at sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse for borgerne. Vi vil med parkpolitikken bevare og udvikle også det bynære grønne, så det skaber gode rammer, som bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldigt brug, der tilgodeser borgernes skiftende behov. Yderligere er det i Green Cities-sammenhæng centralt, at der er rige og varierede muligheder for oplevelse i naturen, samt at naturen plejes efter økologiske principper og har en høj biologisk mangfoldighed. Siden 2009 har forvaltningen hvert år fremlagt en status over kommunens samlede indsats på naturplejeområdet. Dels for at evaluere på årets indsats, set i forhold til kommunens naturpolitik og de 10 indsatsområder, og dels for at kunne vurdere om målene er opfyldt for hvert indsatsområde og for målene i Green Cities sammenslutningen om øget biodiversitet inden år Kommunalt ejet natur og arealer Herning Kommunes egne grønne områder omfatter bl.a. ca. 430 ha parker og legepladser, ca. 660 ha hede, overdrev, eng og mose samt ca ha skovbevokset areal. Derudover er kommunen plejemyndighed på ca ha privatejede fredede naturarealer. Samlet set spiller disse arealer en vigtig rolle både i kraft af deres naturindhold og som ramme om friluftslivet. Naturpolitikkens og parkpolitikkens visioner, mål og handlingsplaner gælder også for den kommunale natur. Den skal beskyttes, og der er en særlig forpligtelse til her at give borgerne mulighed for at hente oplevelser, sundhed og livskvalitet. Ud over at forvalte den kommunalt ejede natur har vi også mål for naturen i hele kommunen som geografisk område. Vi samarbejder med lodsejere og forvalter naturlovgivningen. I år bliver de dele af Grønt Regnskab der har relevans for Natur og Grønne Områder ligeledes samlet i nærværende rapport. 3

4 Mål for Natur og Grønne Områder Der er formuleret en række mål for udvikling og benyttelse af naturen i Herning Kommune. Her er oplistet de mål som bliver afrapporteret her. Green Cities mål Herning Kommune har siden 2001 deltaget i miljøsamarbejdet Green Cities. De 6 Green Cities kommuner består af Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København. Kommunerne har en fælles samarbejdsaftale som beskriver retningslinjerne for samarbejdet. Her er der bl.a. opstillet fælles forpligtigende miljømål på en række områder. På naturområdet er målene: Vi øger den biologiske mangfoldighed inden 2015 Vi øger tilgængeligheden til, anvendelsen af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur Målene i Green Cities er indarbejdet i kommunens naturpolitik. Parkpolitik Herning Kommunes Parkpolitik blev vedtaget i 2010 og beskriver, hvilke indsatsområder kommunen vil arbejde med indenfor parkområdet. Der bliver sideløbende med naturpolitikkens afrapportering lavet en afrapportering på årets indsats indenfor parkpolitikken og dennes 10 indsatsområder. Parkpolitikken har dog flere indsatsområder, der er sammenfaldende med naturpolitikkens. Det gælder borgernes adgang til naturoplevelser og inddragelsesmuligheder i udviklingen. Naturpolitikmål Herning Kommune har haft en Naturpolitik siden I er Naturpolitikken blevet revideret og er vedtaget på byrådets møde den 17. september. Arbejdet med naturpolitikmålene i har derfor taget udgang i de oprindelige mål. Der afrapporteres derfor på de oprindelige mål som blev opstillet i den 1. version af naturpolitikken. Byrådet har sat sig følgende langsigtede mål i 2008 og de er fortsat gældende i : Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling Kvaliteten af naturen på beskyttede arealer forbedres, og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt Naturpolitikken er sammensat af 10 udviklingsmål som kan ses i nedenstående tabel. 1. Sammenhængende natur 2. Ansvarsarter 3. Vandløb og Søer 4. Ådale, enge og moser 5. Skove 6. Heder og overdrev 7. Agerlandet 8. Bynær natur 9. Friluftsliv og kulturmiljøer Den grønne struktur indarbejdes i kommuneplanen. Hvert år skabes 1-2 sammenhænge, så den grønne struktur er en realitet i indsatsarter udvælges om året. Arterne beskyttes gennem generelle tiltag eller projekter på konkrete lokaliteter. 2 ud af 3 udvalgte arter skal sikres fremgang indenfor de første 4 år. De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest trængende vandløb, og der oprenses eller nyanlægges min. 1 sø hvert år. Rydning af enge- og mosearealer i ådale for at fastholde det lange kig og genskabelse af levesteder for den tilknyttede særlige flora og fauna ha enge- og mosearealer ryddes om året og ekstensiv græsning etableres. I plantagerne konverteres 100 ha pr. år til hede, løvskov, naturnær skovdrift eller anden natur. skovarealet øges fra 17 % til 25 % over en skovgeneration (80 år). Større heder sikres på lang sigt ved at forbedre tilstanden på 50 ha hede om året. Der sikres gunstig bevaringstilstand uden tilgroning, død lyng m.v. Kommune og landbrug laver i samarbejde naturplejeprojekter med dyrehold hvert år. Der udpeges områder, hvor lodsejere og kommune vil pleje og genoprette naturen. Lodsejere informeres om naturpolitikken og ønsket om samarbejde. Brug af pesticider nedbringes, og sprøjtefri zoner øges. Der udpeges landbrugsudviklingsområder. Der udarbejdes et grønt strukturkatalog baseret på den nye kommuneplan, som sikrer en sammenhængende grøn struktur for de større byer. Inden 3 år udpeges naturelementer eller sammenhængende områder med særlig status, som udgår af den regelmæssige pleje af bynære arealer. Borgerne skal ud i naturen og lære kulturen og landskabets fortællinger at kende. Der skabes 2 nye rekreative sammenhænge eller støttepunkter om året i de kommende 4 år, med tilhørende information på hjemmesider og på stedet. 10. Nationalpark Skjern Å Arbejdet med realisering af naturpolitikken koordineres med Nationalpark Skjern Å. Tabel som viser de 10 udviklingsmål i Naturpolitikken. 4

5 Opgørelse af de enkelte mål 1. Sammenhængende natur Udviklingsmål Den grønne struktur indarbejdes i kommuneplanen. Hvert år skabes 1-2 sammenhænge, så den grønne struktur er en realitet i Beskyttet natur i Herning Kommune Herning Kommunes natur omfatter bl.a. heder, overdrev, ferske enge, vandhuller, søer og moser samt mange vandløb. En lang række af vores sjældne dyr og planter er knyttet til disse naturtyper. Arealerne er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og er også en del af den biodiversitet, vi skal beskytte. De beskyttede naturtyper er truet på forskellig vis. Set i den store skala er den største trussel opsplitning af naturen. Meget af den natur vi har tilbage ligger i dag som adskilte parceller omgivet af marker, veje, byområder og andre barrierer. Andre trusler mod biodiversiteten er tilgroning på grund af manglende afgræsning, dræning og udtørring samt næringsstoftilførsel fra luften. Opdatering af registrering af beskyttet natur I Herning Kommune findes der ca ha (tal fra beskyttet natur. I har Naturstyrelsen afsluttet registreringsprojektet om tabt, ny og overset natur i Herning Kommune. Der er blevet besigtiget ca ha hvilket har resulteret i, at der er registreret ca ha ny eller overset natur. Ny natur er områder som naturligt har udviklet sig til natur og som derfor ikke tidligere har været registreret som beskyttet natur. Overset natur er natur som ikke har været registreret som beskyttet natur selvom det hele tiden har været natur. I forbindelse med registreringsprojektet er der tillige registreret ca. 450 uoverensstemmelser. En uoverensstemmelse kan være registreret natur der naturligt er vokset ud af beskyttelsen og det kan være både store og små overtrædelser af reglerne om beskyttet natur. Uoverensstemmelserne vil i 2014 blive gennemgået og det vil i hvert enkelt tilfælde blive vurderet om det skal tages op som en sag mellem lodsejer og kommunen. Alle lodsejere som har fået registreret ny eller overset natur på deres ejendom, vil blive kontaktet af kommunen med oplysninger om det registrerede. Opfyldelse af udviklingsmål Der er ikke etableret nye sammenhænge som beskrevet i målet. Dette ligger ud over de aktuelle muligheder og resurser i forvaltningen. Målet er derfor blevet ændret i den reviderede version af Naturpolitikken. Der er registreret ca ha ny eller overset beskyttet natur i kommunen. Rosmarinlyng vokser i næringsfattige moser. 5

6 Opgørelse af de enkelte mål 2. Ansvarsarter Udviklingsmål 2-3 indsatsarter udvælges om året. Arterne beskyttes gennem generelle tiltag eller projekter på konkrete lokaliteter. 2 ud af 3 udvalgte arter skal sikres fremgang indenfor de første 4 år. Ansvarsarter I Herning Kommune har vi valgt 59 ansvarsarter. Det er typisk arter der er truet eller i tilbagegang og arter der er omfattet af en eller flere beskyttelsesordninger. Arterne findes eller har deres naturlige levesteder i eller lige udenfor Herning Kommune. Der skal være arter fra forskellige artsgrupper og som lever i forskellige naturtyper. De må også gerne have en spændende naturhistorie. Herning Kommunes liste over ansvarsarter Planter og lav Planter og lav - fortsat Padder og krybdyr ALM. LUNGELAV ULD-TUEKOGLEAKS MARKFIRBEN GULGRØN BRASENFØDE HVID NÆBFRØ LØGFRØ BJERGULVEFOD Pattedyr SPIDSSNUDET FRØ CYPRESULVEFOD ODDER STOR VANDSALAMANDER DVÆRGULVEFOD DAMFLAGERMUS Insekter og edderkopper FLAD ULVEFOD SYDFLAGERMUS DØGNFLUE BAETIS CALCARATUS LIDEN ULVEFOD VANDFLAGERMUS DØGNFLUE METRETOPUS BOREALIS OTTERADET ULVEFOD TROLDFLAGERMUS GRØN KØLLEGULDSMED PRÆSTBJERG ULVEFOD Fugle GRØN MOSAIKGULDSMED FLODKLASESKÆRM KRIKAND KONGEGULDSMED VÅRKOBJÆLDE HJEJLE LILLE BLÅPIL ENGBLOMME STOR REGNSPOVE SLØRVINGE ISOPTENA SERRICORNIS GULDBLOMME TINKSMED VÅRFLUE GLOSSOSOMA BOLTONI KLOKKE-ENSIAN SLØRUGLE MARIEHØNEEDDERKOP KØDFARVET GØGEURT STOR HORNUGLE Fisk MAJGØGEURT NATRAVN BÆKLAMPRET PLETTET GØGEURT SORTSPÆTTE FLODLAMPRET PURPURGØGEURT HEDELÆRKE HAVLAMPRET SKOV-GØGELILJE STOR TORNSKADE FINNESTRIBET FERSKVANDSULK UGRENET EDDERKOPURT RØDRYGGET TORNSKADE STALLING VANDRANKE VENDEHALS LAKS Tabel som viser de 59 ansvarsarter i Herning Kommune. 6

7 Opgørelse af de enkelte mål 2. Ansvarsarter Arbejdet med de lokale ansvarsarter er en del af kommunens bidrag til at sikre biodiversiteten og beskytte vores natur. Når vi beskytter vores lokale ansvarsarter er vi både med til at sikre den genetiske variation indenfor arterne, til at bevare arterne og til at sikre de naturtyper, som arterne er dele af. Hvis dette skal lykkes skal arterne skal have plads og levesteder af god kvalitet. Der skal være sammenhæng mellem levestederne, så arterne kan spredes og bestandene kan udvikle sig, og så skal de ikke forstyrres så meget, af menneskelige aktiviteter, fx forurening eller indgreb i levestederne, at de ikke kan overleve. Observationer af ansvarsarter Hvert år siden 2008 har vi lavet en optælling af hvilke ansvarsarter der er observeret i Herning Kommune. Fuglene er kun talt med hvis de har ynglet i kommunen. i de konkrete områder, optimeret i forhold til ansvarsarternes krav til levesteder. Der er i lavet særlig naturpleje på en lokalitet ved Møltrup syd for Vildbjerg. Der er etableret en dyrehave i Løvbakkerne, der blandt andet skal sikre den biologiske mangfoldighed i området (se afsnit om Friluftsliv og kulturmiljøer). Havlampret har været fokus art i Vandløbsteamet i (se nærmere beskrivelse under afsnittet Vandløb og søer). De gode historier i Ved et besøg i et af kommunens fredede områder blev en mindre population af skov-gøgelilje genfundet i den vestlige del af Stoubæk Krat og i samme område er der fundet plettet gøgeurt, en sjælden sækbærer (ikke en ansvarsart) og et muligt ynglepar af rødrygget tornskade. Optællingerne viser at: 12 arter ikke er observeret i kommunen. 1 art kun er observeret 1 af årene. 10 arter er observeret 2 eller 3 gange. 8 arter er observeret 4 af årene. 9 arter er observeret 5 af de 6 år. 19 arter er observeret alle årene. Plettet gøgeurt fundet i Stoubæk krat. Foto: Gert Thorhauge Andersen Figuren viser andelen af ansvarsarter der er observeret i kommunen hvert år siden den første liste blev opstillet under udarbejdelsen af Herning Kommunes naturpolitik i I 2008 blev der brugt ekstra tid på at finde arterne. De resterende år er arterne blevet observeret igennem det almindelige feltarbejde som medarbejderne ved Natur og Grønne Områder udfører over året. Det kan derfor konkluderes at det er en stabil udvikling for ansvarsarterne i kommunen. Aktiviteter i som fremmer mål om at sikre biodiversiteten og beskytte ansvarsarterne: Kortlægning af ansvarsarter er fortsat med registrering på GIS. Den generelle naturpleje og vedligeholdelsesindsats bliver, når der er kendskab til ansvarsarter Skov-gøgelilje fundet i Stoubæk krat. Foto: Gert Thorhauge Andersen 7

8 Opgørelse af de enkelte mål 2. Ansvarsarter Der er i forbindelse med Vejdirektoratets undersøgelser af en ny omfartsvej ved Haderup fundet 4 vandhuller med stor vandsalamander og længere mod nord er der observeret både vandflagermus og sydflagermus (ansvarsarter) samt troldflagermus der tidligere kun er observeret en gang i kommunen samt dværgflagermus der her er observeret for første gang i Herning Kommune. Grøn mosaikguldsmed er i genfundet i Knudmose. Arten er observeret imens den lagde æg i vandoverfladen. Mosaikguldsmeden har tilsyneladende overlevet den ellers hårdhændede oprensning i 2012 af de to regnvandsbassiner, hvor den ynglede. Arbejdet med biodiversitet og ansvarsarterne fortsætter i 2014, hvor vi vil fortsætte med at udbygge vores viden om ansvarsarter, og samtidigt gøre denne viden mere handlingsrettet. I regi af Green Cities bliver der indført en ny indikator for biodiversitet, hvor vi ikke kun ser på arternes tilstedeværelse, men også vurderer på hvordan de enkelte arter har det. Vi vil i 2014 fortsætte forsøg med punktvis naturpleje. Det vil sige naturpleje på små arealer med forekomst af ansvarsarter, for eksempel rydning af opvækst på m2 hvor en art findes. Der vil fortsat blive arbejdet på at etablere nye græsningsarealer, blandt andet ved Fuglkær Å syd for Præstbjerg Plantage. Figuren vise udviklingen i forbrug af timer samt mængde sprøjtemiddel i liter til bekæmpelse af bjørneklo i de 5 år hvor kommunen har haft en indsatsplan imod bjørneklo. De høje værdier i 2011 kan forklares med at der dette år blev bekæmpet med sprøjtemiddel på to store private arealer. Der er i år sendt breve ud til 24 lodsejere for at gøre opmærksom på at man har pligt til at bekæmpe bjørnekloen på sin ejendom. Brevene er blevet vel modtaget og generelt har der været udvist stor vilje til at fjerne planten. Kun i et enkelt tilfælde har det været nødvendigt efterfølgende at sende påbud om bekæmpelse. Invasive arter Invasive arter udgør en trussel mod den oprindeligt hjemmehørende natur i Danmark og i Herning Kommune. Invasive arter er planter, som fx kæmpe-bjørneklo og glansbladet hæg, eller dyr som ikke hører hjemme i den danske natur og som derfor ikke har nogen naturlige fjender. Disse planter eller dyr spreder sig ukontrollabelt i den danske natur og fortrænger de naturligt hjemmehørende arter og dermed også ansvarsarterne. Status på indsatsplan mod kæmpebjørneklo Det vurderes, at nedgangen fortsætter, både i antal lokaliteter med kæmpebjørneklo men mest i antal planter pr. lokalitet. Nedgangen i antal planter afspejles også i et faldende forbrug af sprøjtemiddel. Tidsforbruget til bekæmpelse af bjørneklo falder kun langsomt, da der fortsat skal bruges tid på den grundige gennemgang af vandløbsbredderne. Desuden er spredte mindre forekomster tidskrævende. Frøpuljen bevarer sin spiringsevne i min år, hvilket kræver fortsat tilsyn med lokaliteterne selv efter at planterne er væk. Kæmpe-bjørneklo i blomst. 8

9 Opgørelse af de enkelte mål 2. Ansvarsarter Forsøg med Bekæmpelse af glansbladet hæg Glansbladet hæg er i dag et stort problem på rigtig mange arealer i Herning Kommune. Den forekommer på mange hedearealer, i de kommunale skove og i fredede egekrat. Den bekæmpes i dag mekanisk. Men opvæksten er flere steder så massiv at denne indsats ikke kan gøre det alene. Derfor har Herning Kommune valgt at igangsætte en forsøgsrække med bekæmpelse af glansbladet hæg med små mængder Roundup. Der er i gjort forsøg med bekæmpelse med sprøjtemiddel i 2 områder. Det ene område er heden i Stoubæk Krat, hvor opvækst af glansbladet hæg er skåret ned manuelt. Efterfølgende er der smurt Roundup på de tilbageværende stubbe. Samme sted er det forsøgt at pensle små-opvækst med en såkaldt weed-viper, som er et langt skaft med en væge for enden. Vægen vædes med Roundup og stryges over bladende på planten. I Stoubæk Krat er der brugt 14 liter sprøjtemiddel. Der er ligeledes gjort forsøg i Elkær Plantage i skoven, på heden og i læbælterne. Metoden har været den samme som på heden i Stoubæk krat. I Elbæk Plantage er der brugt 13 liter sprøjtemiddel. Forsøgene vil forløbe over de næste 3 år. Der vil de kommende år blive fuldt op på bekæmpelsen i disse 2 områder, for at vurderer metodens effekt. Opfyldelse af udviklingsmål Der er i gjort konkrete tiltag for flere ansvarsarter, hvorved den første del af målet er opfyldt. Det har ikke været muligt at vurdere, om der er sikret fremgang for 2 ud af 3 ansvarsarter i den første 4 årige periode med Naturpolitik i Herning Kommune. Målet er derfor blevet ændret i den reviderede version af Naturpolitikken. Glansbladet hæg med bær. Fugle ynder at æde bærrene og på den måde bliver planten spredt. 9

10 Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Udviklingsmål De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest trængende vandløb, og der oprenses eller nyanlægges min. 1 sø hvert år. Vandløb Der er ca. 750 km offentlige vandløb og et stort antal private vandløb i kommunen. Vandløbene hører til enten Storå-systemet, Skjern Å-systemet eller Karup Å- systemet. blev laksens år i vores vandløb. Flere store projekter har både givet bedre passageforhold og helt nye gyde- og opvækstmuligheder for laks, havørred og stalling. Bækørreder i Herningsholm Å For at registrere antallet af bækørreder elfiskes der hvert år i Herningsholm Å på en strækning på 50 meter på 9 stationer fra Silkeborgvej i øst til Lundgårdskolen i nord-vest. Figuren viser antallet af målestationer, hvor der er fanget bækørred de seneste 21 år. Bækørred er en rigtig god indikator, fordi den stiller store krav til vandkvaliteten. Har bækørreden det godt, vil der også være gode muligheder for at truede arter af vandinsekter, fisk, fugle og odder kan trives i vandløbet. I undersøgte Herning Kommune effekterne af en række vandløbsrestaureringsprojekter ved hjælp af elfiskeundersøgelser. Ved at sammenholde elfiskeundersøgelser fra før - og efter restaureringsprojekterne kan det således dokumenteres, hvorledes tiltagene påvirker fiskebestandene. Effektundersøgelser af fjernelse af dambrug i Rind Å og Fjederholt Å, udlægning af gydegrus i Haderis Å, samt genslyngning af en delstrækning i Vorgod Å viste at: Udbredelsen af gydelaks og -havørred er øget langt op i vandløbene i forbindelse med fjernelse af spærringer i Rind Å og Fjederholt Å. Genetablering af vandløbenes naturlig fald i forbindelse med fjernelse af spærringer har genskabt naturlige levesteder for småfisk, hvor der ikke før fandtes fisk. Genskabelse af gydebanker i vandløbene giver mærkbare forbedringer af fiskebestandene. Genslyngnings projekter øger vandløbenes fysiske variation og giver en øget diversitet i fiskesammensætningen. De projekter der genskaber de naturlige forhold bedst; resulterer i flest fisk. Ved at genskabe de naturlige fysiske forhold i vandløbene, samt sikre at der er fri passage for spredningen af flora og fauna, skaber man samtidigt også grundlaget for, at lystfiskeri kan sprede sig til nye områder i kommunen. Da laksefiskene stiller høje krav til vandmiljøet, er tilstedeværelse af laksefisk endvidere også en god indikation på, at vandløbene har det godt. Figur som viser udviklingen i antal målestationer med bækørredforekomster på 9 målestationer i Herningsholm Å De seneste års tilbagegang i fangst af bækørred ved stationerne i Herningsholm Å kan skyldes for høje vandtemperatur eller for meget vand når det regner rigtig meget. Det er målet, at der atter vil være bækørred på 7 ud af 9 målestationer. Vandløbsrestaurering øger udbredelsen af laksefisk i Herning Kommune I Herning Kommune findes nogle af landets største og mest populære vandløb for lystfiskere. I Skjern Å, Storå og Karup Å er der hvert år flere tusinde lystfiskere langs åernes bredder - som i jagten på laks og havørred - nyder godt af de naturforbedrende tiltag i kommunen. Stor hanlaks fanget ved årets elfiskeundersøgelser. 10

11 Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Fokusart : Havlampret Hvert år udpeges en fokusart med tilknytning til vandløb. I var fokusarten havlampret. Havlampretten, tidligere også kaldet havniøje, kan minde lidt om en ål. Men i virkeligheden er den slet ikke en fisk. Arten tilhører dyregruppen rundmunde, som er en af de ældste former for hvirveldyr og lamprettens munddele er kendt fra forsteninger, der er mere 350 millioner år gamle. Den mest i øjnefaldende forskel på almindelige fisk og lampretter, er nok at lampretter ikke har kæber. Lampretten har derimod en rund sugemund, som den suger sig fast på fisk eller pattedyr med. Når lampretten sidder fast, rasper den hul på sit offer med mundens horntænder, hvorefter den udskiller et stof, som opløser kødet og forhindrer blodet i at størkne. Havlampret. Hen over sommeren er der lavet en undersøgelse for belyse forekomsten af arten i kommunen. Endvidere blev det undersøgt, hvilke tiltag der kan fremme udbredelsen af arten fremadrettet. Som følge af Herning Kommunes naturpolitik arbejdes der hvert år på, at sikre god miljøtilstand i minimum 25 km vandløb til gavn for havlampretten og andre truede fiskearter. Det forventes derfor, at Herning Kommunes naturpolitik i samspil med de statslige vandplaner vil forbedre leveområderne i vandløbene for havlampretten, og dermed fordre artens udbredelses muligheder i vore vandløb, således at artens spændende bekendtskab gøres mere udbredt i fremtiden. Udlægning af gydegrus i vandløb Udlægning af gydegrus i vandløbene er mange steder en nødvendighed for at vandløbene igen kan fungere som levested for en selvreproducerende lakse- og ørredbestand. Herning Kommune har i udlagt 75 m3 gydegrus på tre gydebanker i Feldborg Bæk samt 150 m3 gydegrus på to gydebanker i Karup Å henholdsvis opstrøms Høgild Bro og opstrøms Sdr. Resen bro. Udlægningen af gydegrus er sket i samarbejde med Karup Å sammenslutningen. I samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks har Herning kommune i etableret gyde- og opvækstarealer for laksefisk og lampretter i Karstoft Å opstrøms Karstoft By. Samlet er der udlagt 300 m3 gydegrus og sten på 5 lokaliteter. Gydegruset er udlagt i hele vandløbets bredde (ca. 5 m.) på de fem gydebanker. Det forventes at ørreder, havørreder, stallinger og lampretter vil anvende gydebankerne og derigennem sikre en stor egenproduktion af laksefisk og lampretter i Karstoft Å. For at skabe bedre opvækstforhold, vil der blive udplantet vandranunkel og vandstjerne på og ved gydebankerne. Disse vandplanter kan skabe fiskeskjul hele året, hvilket ikke er tilfældet for svømmende vandaks og pindsvineknop som pt. dominerer på strækningen. Havlampretten er en art, der stiller høje krav til vandløbenes miljøtilstand. En forudsætning for artens trivsel, er at der er rent vand i vandløbene og god fysisk variation mellem lavvandede grusområder, hvor strømmen er frisk, og mere roligt flydende dybe partier. Havlampretundersøgelsen Størstedelen af havlamprettens gydeaktivitet foregår i juni og juli måned i Danmark. Undersøgelsen blev derfor lavet på udvalgte strækninger i Karup Å, Storå, Skjern Å og Karstoft Å i slutningen af juni måned. Inden undersøgelserne blev der indhentet oplysninger om tidligere observationer af havlampret med hjælp fra Henrik Carl ved Statens Naturhistoriske Museum. Samt for Skjern Å systemets vedkommende med erfaringer fra Danmarks Center for Vildlaks. Generelt er der dog fåtallige observationer af arten i Danmark og det lykkedes da heller ikke, at registrere arten under undersøgelsesperioden i sommeren. Gydegus ved Karstoft Å. 11

12 Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Undersøgelse af ophør af grødeskæring på en kortere strækning i Karup Karup Å er i dag et af landets bedst bevarede vandløb med store natur- og miljømæssige værdier og er som følge heraf højt målsat. Til trods for den gode miljøtilstand og de høje målsætninger skæres der regelmæssigt grøde i åen. I de kommende vandplaner er et af virkemidlerne for at opnå målopfyldelse i mange vandløb reducering af vandløbsvedligeholdelse. I 2008 besluttede vandløbsmyndigheder for Karup Å (Herning Kommune, Ikast- Brande Kommune og Viborg Kommune) derfor, at igangsætte et forsøg med ophør af grødeskæring på en ca. 1 km meter lang strækning nedstrøms Resen Bro. Forsøget havde til formål at belyse og kvantificere effekterne af ophør af grødeskæring på åens vegetation, profilet og vandføringsevnen. Forsøget har i løbet i 5 år, men blev på grund af lodsejeres modstand stoppet ved udgangen af. En status over udviklingen på forsøgsstrækningen har vist flere interessante resultater i forhold til vurderingen af den fremtidige forvaltning af åen. Opmåling af offentlige vandløb Herning Kommune skal de kommende år revidere regulativerne for de offentlige vandløb i kommunen. I den forbindelse har Herning Kommune besluttet, at en række af de offentlige vandløb skal opmåles forud for regulativrevisionen. Regulativerne skal indeholde oplysninger om vandløbets beliggenhed, skikkelse og/eller vandføringsevne, udløb fra dræn- og spildevandsudledninger, broer, opstemningsanlæg og lign. Formålet med opmåling af vandløbene er således, at få et deltaljeret kendskab til vandløbenes skikkelse, dvs. længde- og tværprofiler samt kendskab til vandløbselementer såsom broer, drænudløb, grøftetilløb, skalapæle m.m. langs vandløbet. Opgaven med opmåling af de offentlige vandløb har været i offentlig udbud hos landinspektørfirmaer og der er i opmålt ca. 90 km vandløb. Von å vådområdeprojekt Herning Kommune har i samarbejde med Ringkøbing- Skjern Kommune samt lodsejerne i området gennemført et vådområdeprojekt ved Von å mellem Kibæk og Troldhede. 5 års ophør af grødeskæring har ikke affødt nogen nævneværdige ændringer af vandføringsevnen. Overvågningen af vegetationen på forsøgsstrækningen viser, at der til trods for ophøret af grødeskæring ikke er sket nogen påviselig stigning i mængden af bundgrøde. Indsnævringerne er ikke, som man måske kunne forvente, blevet modsvaret af erodering af vandløbsbunden til et lavere niveau. Trods de stedfundne profilforandringer har forsøget på den måde været med til at understøtte antagelsen om, at det er i de mest naturlige og upåvirkede vandløb, at potentialet for reduktion eller ophør af grødeskæring er størst. Forsøg med ophør af grødeskæring, Karup Å. Kort som viser projektområdet Von Å. 12

13 Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Projektet omfattede restaurering og genslyngning af ca. 10 km af åen samt hævning af vandløbsbunden for at give åen sin oprindelige og naturlige dynamik med engarealerne tilbage. Vandløbet er så vidt muligt lagt tilbage i det historiske forløb. Formålet med projektet er at fjerne nærringsstoffer i form af kvælstof og fosfor fra vandløbet til gavn for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord samt at skabe bedre og mere varierede forhold for fisk og smådyr i vandløbet. Hævning af vandstanden i vandløbet er bl.a. sket ved udlægning af gydebanker i åen. Vandstandshævningen i området samt etableringen af okkersøer i tilknytning til sidetilløb vil desuden bidrage til at begrænse udvaskningen af okker til vandløbet og dermed forbedre vandkvaliteten i vandløbet. Danmarks Center for Vildlaks har leveret ekstra gydegrus til projektet og der er udlagt en række store kampesten som fiskeskjul til gavn for bl.a. ørreder og laks. Projektet er støttet af tilskudsmidler fra Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri samt Den europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne. Herning Kommune vil med en koordineret indsats komme udfordringerne i forkøbet. En klimatilpasningsplan vil fremadrettet være udgangspunktet for at tænke klimatilpasning ind i både eksisterende byområder, i den fremtidige byudvikling samt i natur- og landområder i kommunen. Klimatilpasningsplanen skal kortlægge og beskrive aktuelle problemstillinger i forhold til konsekvenserne af klimaændringerne. I klimatilpasningsplanen skal der være fokus på både overfladevand og grundvandsstanden. Ud fra en kortanalyse kombineret med en afløbsmodel udpeges oversvømmelsestruede arealer. Udpegningen danner grundlag for en handlingsplan, hvori der lægges vægt på rekreativ og praktisk udnyttelse af regnvand/ overfladevand. Der skal med klimatilpasningsplanen ske en nærmere vurdering af arealer til byudvikling. Der er sket en betydelig urbanisering og udvikling af Herning By, som er med til at øge vandstanden i Herningsholm Å. Hvis der kan udpeges lavtliggende områder i oplandet, hvor der kan accepteres periodiske oversvømmelser, vil det være muligt at etablere naturprægede oversvømmelser, der vil kunne forsinke og udjævne vandføringerne i vandløbet og dermed reducere omfanget af oversvømmelser længere nedstrøms i vandløbet. Der er gennemført en screening som har gjort det muligt at udpege fire kommunale arealer, som kan være velegnede som klimatilpasningsprojekter kaldet KLIT 1-4: 1 Hammerum Å/Kløvervej, 2 Knudmosen/Miljøvej, 3 Holing Bæk/Lillelund Engpark og 4 Herningsholm Å/ Gullestrup. Udgravningen af KLIT 1 begyndte i december måned. Projekterne udføres i samarbejde med Herning Vand A/S. Von Å Vådområde. Klimatilpasningsplan På baggrund af de stigende mængder regn og de skader, det hidtil har forårsaget, stiller staten nu krav om, at alle kommuner skal have en klimatilpasningsplan. For at følge effekten af vores projekter og for at få mere viden har Herning Vand A/S opsat 6 målestationer i Herningsholm Å og tilløb som supplement til den målestation ved Silkeborgvej, der siden 2010 har givet både borgere og os selv en viden om den aktuelle vandstand. Opfyldelse af udviklingsmål Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i. De øgede mængder nedbør og den mængde overfladevand, det vil kunne medføre, kan komme til at påvirke mange områder i Herning Kommune. Sammenholdt med den høje grundvandsstand er det en voksende udfordring i kommunen. 13

14 Opgørelse af de enkelte mål 4. Ådale, enge og moser Udviklingsmål Rydning af enge- og mosearealer i ådale for at fastholde det lange kig og genskabelse af levesteder for den tilknyttede særlige flora og fauna ha enge- og mosearealer ryddes om året og ekstensiv græsning etableres. Tilskudspulje til private lodsejere Private lodsejere kunne igen i søge tilskud til naturpleje på private naturarealer. Der kan opnås op til 50 % tilskud til projektomkostninger. Ved hegningsprojekter kan der opnås tilskud til materialeudgifter, mens lodsejeren selv skal stå for opsætningen. En af aktørerne i Knudmosen i er elever på Knudmoseskolen. Ungdomscenter Knudmosen er Herning Kommunes tilbud om den 3- årige ungdomsuddannelse STU. STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, der tilbydes unge mellem 16 og 25 år, der af forskellige årsager ikke er i stand til at frekventere det ordinære uddannelsessystem. Nogle af disse unge har lært at føre motorsav. For at prøve de tillærte kundskaber af i praksis, har de fået stillet et ca. 1,5 ha stort område i Knudmosen til rådighed. Her har de gennem 6 måneder skåret tæt opvækst ned, fældet træer, og slæbt det hele sammen til flis eller naturligt henfald. Til stor glæde for dem, for forbigående og for Knudmosen. Der er i modtaget i alt 8 ansøgninger om tilskud. 1 har fået afslag, fordi det ansøgte areal ingen særlig naturværdi havde og derfor lå uden for det tilskudsberettigede. Der er gennemført hegningsprojekter for ca kr., svarende til i alt ca. 31 ha. Det største projekt omfatter et ca. 20 ha stort ny skabt vådområde sydvest for Trehøje Bakke. Nye indhegninger I er der opført et nyt hegn på kommunal jord. Det er på et ca. 1,5 ha stort engareal ved Velhustedvej i Kibæk. Hegnet er opført med tilskud fra Grøn Vækstmidler. Afgræsningen starter i foråret Rydning af opvækst For at opretholde en lysåben naturtilstand, skal alle naturarealer, der ikke afgræsses, ryddes for opvækst med jævne mellemrum. I er der foretaget rydninger i større eller mindre omfang for-skellige steder på kommunens arealer. I Knudmosen er der foretaget omfattende rydninger. Det er især manuel nedskæring af opvækst der er foregået, men takket være en usædvanlig tør sommer, var det også muligt at brakpudse større arealer end normalt. På den måde blev især arealer med massiv birkeopvækst plejet med en enkelt og effektiv metode. Knudmoseskolens arbejde med nedskæring af opvækst i Knudmosen. Ved Møltrup Kær er dele af en ca. 2 ha stor mose ryddet for buske og opvækst. I mosen vokser uldtuekogleaks, som er en af Herning Kommunes ansvars-arter. Møltrup Kær er det eneste kendte voksested for uldtuekogleaks i kommunen. Desuden vokser ansvarsarterne majgøgeurt og purpurgøgeurt også i mosen. Opfyldelse af udviklingsmål Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i. 14

15 Opgørelse af de enkelte mål 5. Skove I plantagerne konverteres 100 ha pr. år til hede, løvskov, naturnær skovdrift eller anden natur. skovarealet øges fra 17 % til 25 % over en skovgeneration (80 år). Herning Kommunes skove udgør i alt ha fordelt på 43 skovejendomme. Heraf er 14 skove på 1-10 ha, 20 skove er på ha, og de sidste 9 er over 50 ha. Kommunens større skove og plantager er miljøcertificerede og drives efter bæredygtighedsprincipperne under miljømærkerne PEFC og FSC. Over halvdelen af de kommunale skove ligger bynært og rummer et veludbygget net af afmærkede stier, muligheder for overnatning m.m. Skovene spiller derfor en vigtig rolle for mange menneskers udøvelse af motion, leg og friluftsliv. Konvertering af nåleskov til løvskov Det løbende arbejde med at konvertere de kommunale plantager mod en mere mangfoldig træartssammensætning fortsatte også i. I hovedtræk indbefatter det at ændre nåletræsbevoksninger til løvtræ. I er der foretaget følgende konverteringsbeplantninger: Hodsager Plantage: Et nåletræsareal på ca. 0,5 ha er ryddet og en ny kultur af bøg og ædelgran er plantet. Gullestrup: En fejlslagen nåletræskultur fra 2006 på 2,4 ha thuja er ryddet og genkultiveret med bøg. Præstbjerg Plantage: 3 ha juletræer er konverteret til løvtræ med indblanding af skovfyr. I december 2010 blev den kommunale skovdrift certificeret efter de to internationalt anerkendte standarder for bæredygtig og naturnær skovdrift - den europæiske PEFC-Standard og den internationale FSC-Standard. I august fandt den årlige eksterne revision af skovcertificeringen sted. Revisionen har til formål, at kontrollere, at Herning Kommune lever op til de mange og strenge krav til skovdriften. Revisionen afstedkom i år en enkelt såkaldt større afvigelse. Større afvigelser beskriver emner, som ejendommen inden for en fastsat deadline - skal bringe i orden, for at PEFC skovstandarden er overholdt. En mindre afvigelse, der ikke bliver løst inden for en fastsat deadline bliver automatisk opgraderet til en større afvigelse (generelt krav i PEFC). Dermed behøver en større afvigelse principielt ikke at være kritisk. En større afvigelse kan i enkelte tilfælde være kritisk i forhold til at opretholde PEFC-FSC certifikatet (f.eks. gentagne bevidste afdrifter i urørt skov). Der vil altid være en naturlig dialog om emnet og en rimelig tidsfrist til at bringe forholdet i orden. Herning Kommunes afvigelse var forårsaget af en misforståelse, som resulterede i, at jagtlejere udbragte et læs ikke-godkendt animalsk gødning på en vildtager i skoven. Der er fulgt op på afvigelsen for at undgå lignende episoder i fremtiden og afvigelsen er lukket. Den endelige evaluering af konkluderer således, at Herning Kommunes skove fortsat drives bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligt. I alt er 5,9 ha nåleskov konverteret til løvskov. Kommunen vil fortsætte indsatsen i de kommende år, for på sigt at opnå en skovstruktur, som giver en større biologisk mangfoldighed samt vedvarende og stormstabile skovbevoksninger. Der satses på hjemmehørende træarter, og især på de løvtræer og buske, som sikrer bedre levevilkår for insekter, småfugle mv. Naturnær skovdrift Naturnær skovdrift er skovdrift, der bygger på udnyttelse af naturlige skovøkologiske processer. Målet med naturnær skovdrift kan f.eks. være at minimere driftsomkostningerne ved at overflødiggøre dyre indgreb som plantning ved at udnytte træernes evne til at fornge sig selv, eller det kan være at øge den biologiske mangfoldighed i skoven ved at efterligne naturskovens struktur og dynamik. Et langsigtet mål med naturnær skovdrift kan være at opbygge en skov med større modstandskraft mod og regenerationsevne efter stormfald, insektangreb, klimasvingninger og andre påvirkninger udefra. Ved opgørelsen af skaderne efter decemberstormen Bodil var det tydeligt, at blandingsbevoksninger med løv og nål samt rene løvtræbevoksninger har klaret sig langt bedre end rene nåletræsbevoksninger. Stormfald efter stormen Bodil ved Præstbjerg Naturcenter. 15

16 Opgørelse af de enkelte mål 5. Skove Skovhugsten i Den gennemsnitlige tilvækst i Herning Kommunes skove udgør m3/år. Ifølge driftsplanen tilsigtes en vedmasseopsparing i skovene og derfor er hugsten fastsat til maksimalt m3/år. Hugges der mindre end dette spares der mere vedmasse op i skovene. I er der hugget og faktureret knap m3 fastmasse i de kommunale skove svarende til lidt under en tredjedel af den gennemsnitlige tilvækst, og ca. halvdelen af hugstpotentialet i driftsplanen. Hugsten er lidt mindre end hugsten i 2012 som lå på m3. ha i 2008 til cirka 40 ha i Og med den udvikling ville det blive svært at nå målet med 19,2 % skov i kommunen i Det kan være svært at komme med en entydig forklaring på nedgangen, men en af grundene kunne være, at de områder inden for de positive skovrejsningsområder i kommunen, der egnede sig til skovrejsning var opbrugt. I et forsøg på at vende den nedadgående udvikling blev skovrejsningsområderne revideret i kommuneplan 2024, således at der er kommet cirka 30 % mere areal udpeget som positiv skovrejsningsområde. I modtog kommunen i alt 9 ansøgninger med en samlet ansøgningsareal på 81 ha dvs. 5 ansøgninger flere end i Denne fremgang kan dog næppe tilskrives tiltagene i den nye kommuneplan, da de ansøgte skovprojekter er igangsat og ansøgt, før kommuneplanen blev offentliggjort. År Godkendt areal (ha) Antal ansøgninger Figur. Tilvæksten er et udtryk for den nye mængde ved, der hvert år produceres af skovens træer. Hugst er et udtryk for den mængde ved, der fældes i skoven. Forøgelsen i vedmassen er forskellen mellem de to værdier. Stormen Bodil Decembers voldsomme storm Bodil gik hårdt ud over Herning Kommunes skove. Hårdest gik det ud over gamle nåletræsbevoksninger. Et foreløbigt estimat anslår, at der er faldet ca m3 vedmasse i stormen. Et endeligt overblik kendes først når stormfaldet er oparbejdet. Der venter et stort genplantningsarbejde i Skovrejsning på private arealer I dette afsnit ser vi på skovudviklingen i hele kommunen og ikke kun på kommunens egne skove. I lå det samlede areal med fredskovspligt på ha, hvilket svarer til cirka 15,3 % af kommunens samlede areal, mens vildtremisser m.m. udgjorde cirka 3,2 %. Det er en stigning på 90 ha siden 2012 og en stigning på 0,1 % af kommunens samlede areal. For at nå målet med 19,2 % skov i alt, estimeres fredskovsarealet derfor at skulle være på cirka 16 % i 2025 svarende til cirka ha fredskov. I sidste års grønne regnskab blev der beskrevet et fald i det samlede årlige areal, der søges fredskov på fra Tabel som viser udviklingen i antallet af private, der ønsker at plante fredskov. For at nå målet med 19,2 % skov i 2025 skal der plantes mindst 80 ha fredskov årligt. Da der i er søgt om fredskov på i alt 81 ha, har således ikke reduceret muligheden for at nå målet yderligere (som var tilfældet i 2012). Det er dog næppe det øgede areal med positiv skovrejsning, der allerede er slået igennem, idet det først vil afspejle sig i 2014 og fremad. For at tilstræbe at kunne opfylde målet fra kommunens naturpolitik om 19,2 % skov i 2025, blev kommunes positive skovrejsningsområde udvidet med 30 % i forbindelse med kommuneplan En del af dette areal er udlagt som bynære positive skovrejsningsområder, hvor kommunen har ønsker om at etablere skov. Opfyldelse af udviklingsmål Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i. 16

17 Opgørelse af de enkelte mål 6. Heder og overdrev Udviklingsmål Større heder sikres på lang sigt ved at forbedre tilstanden på 50 ha hede om året. Der sikres gunstig bevaringstilstand uden tilgroning, død lyng m.v. Hedepleje Igen i er der udført omfattende hedepleje på både kommunalt ejede arealer og private fredede arealer. Der er i alt udført pleje og græsning på godt 330 ha. Foruden afgræsning, har den primært anvendte plejemetode i været høstning af lyng til baller. Der er høstet lyng på i alt 72 ha på hhv. Trehøje Bakke og Præstbjerg. Plejen sker for at hindre tilgroning af heden, samtidig med at lyngen forynges. Har lyngen den rette alder, kan det afhøstede materiale sælges til brug som rygning på stråtage. Indtægter fra salget er med til at nedbringe plejeomkostningerne. Til gengæld opnås en meget ensartet hede på det afhøstede areal, hvor vegetationen efterfølgende oftest udelukkende består af hedelyng. I marts blev der igen brændt hedearealer af. Afbrændingen sker primært for at fjerne humus og for at forynge hedelyngen. Der er i brændt i alt knap 32 ha hede af. Størstedelen af afbrændingerne er foretaget på Trehøje Bakke, herunder en mindre vildbrand. Her foregår afbrændingen i mosaikker og følges op med efterfølgende afgræsning med får ganske kort tid efter. Metoden skal hindre især blåtoppen i at få overtaget, da fårene er tilbøjelige til at æde de nye skud frem for månedgamle skud, der er langt tørrere og med mindre foderværdi. Helårsgræsning på Sandet Hede. Figur som viser de forskellige metoder til hedepleje som er benyttet i opgjort i ha, i alt 337 ha hede er blevet plejet. 17

18 Opgørelse af de enkelte mål 6. Heder og overdrev Et mindre areal i Elkær Plantage blev også brændt af i. På grund af et særligt vådt føre i efteråret 2012, blev flere planlagte hedehøstningsopgaver udskudt til primo. Da arealerne endelig tørrede op, blev der til gengæld knust opvækst og høstet arealer i Gindeskov Krat, i et tæt tilgroet areal i Haderup å-fredningen, i Sandet plantage, samt på 2 ha privatejet hede. Det sidste projekt fik tilskud fra naturpolitikpuljen til pleje på private naturarealer. I alt er 13 ha plejet med denne metode. Samarbejdet der i 2012 blev startet op på forsøgsbasis med en lokale fårehyrde om afgræsning uden hegn, blev i ændret til at omfatte et større afgrænset areal på Trehøje Bakke, der så til gengæld blev hegnet. Ændringen blev foretaget, da det vurderedes, at timeprisen til hyrden var for høj i forhold til det opnåede resultat ved afgræsningen. Sammenlagt afgræsses nu i alt godt 211 ha hede, hvoraf godt 136 ha er privatejede, fredede heder. Opfyldelse af udviklingsmål Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i. Hedepleje med traktor på privat areal i Haderup å-fredningen. 18

19 Opgørelse af de enkelte mål 7. Agerlandet Udviklingsmål Kommune og landbrug laver i samarbejde naturplejeprojekter med dyrehold hvert år. Der udpeges områder, hvor lodsejere og kommune vil pleje eller genoprette naturen. Lodsejere informeres om naturpolitikken og ønsket om frivilligt samarbejde. Brug af pesticider nedbringes, og de sprøjtefri zoner øges. Der udpeges landbrugsudviklingsområder. Information til lodsejere Igen i 2012 er der annonceret om den kommunale tilskudsordning for naturplejeprojekter på privat jord. Ordningen er annonceret i Herning Folkeblad, på egne og eksterne hjemmesider. Der er udarbejdet en folder med information om tilskudsordningen og baggrunden herfor. Der er i givet tilskud til 7 projekter og i den forbindelse er der indhegnet godt 30 ha til ekstensiv græsning. Projekter under tilskudsordningen er omtalt i afsnit 4 Ådale, enge og moser. Opfyldelse af udviklingsmål Der er i ikke gjort yderligere tiltag for at nedbringe pesticidforbruget, hverken på kommunal eller privat jord. På kommunal udlejet jord fortsættes tidligere principper for brug af pesticider, hvilket vil sige at forpagter får et nedslag i forpagtningsafgiften hvor dyrkning sker efter økologiske principper. På privat jord har kommunen ikke hjemmel til at regulere pesticidforbruget. Målet er blevet revideret i den nye version af Naturpolitikken. Udviklingsmålet for indsatsområdet i øvrigt vurderes at være opfyldt i. Opfyldelse af udviklingsmål Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i. Kreaturer græsser naturareal. 19

20 Opgørelse af de enkelte mål 8. Bynær Natur Udviklingsmål Der udarbejdes et grønt strukturkatalog baseret på den nye kommuneplan, som sikrer en sammenhængende grøn struktur for de større byer. Inden 3 år udpeges naturelementer eller sammenhængende områder med særlig status, som udgår af den regelmæssige pleje af bynære arealer. Fuglsang Sø: I 2012 blev der udarbejdet en beplantningsplan for området ved Fuglsang Sø. Beplantningen er sammensat bl.a. på baggrund af overvejelser omkring forbedring af naturindholdet og livsbetingelserne for dyrelivet. Beplantningen består overvejende af hjemmehørende arter. Planen skulle oprindeligt gennemføres af 2-3 etaper, men 90 % er allerede realiseret. Der er desuden lavet aftale om græsning af et område ved Fuglsang Sø. Herning Kommunes Parkpolitik, som blev vedtaget i 2010 beskriver, hvilke indsatsområder kommunen vil arbejde med indenfor parkområdet. Der bliver sideløbende med naturpolitikkens afrapportering lavet en afrapportering på årets indsats indenfor parkpolitikken og dennes 10 indsatsområder. Parkpolitikken har dog flere indsatsområder, der er sammenfaldende med naturpolitikkens. Det gælder borgernes adgang til naturoplevelser Derfor er der i det følgende redegjort for indsatsen for den bynære natur. Grøn struktur for alle større bymiljøer i Herning Den grønne strukturplan for Herning, forstæderne og centerbyerne er udarbejdet og implementeret i Kommuneplan Kortbilagene over områderne kan ses i kommuneplanen ( Udpegning af naturparker og korridorer I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplaner for parker og grønne områder i byerne bliver der løbende taget stilling til, om der er arealer, der kan gives mere naturindhold ved at overgå fra drift på parkniveau til drift på naturniveau. Naturelementer i byerne Træregistrant: Der er i 2011 igangsat en registrering af kommunalt ejede træer i Herning Kommune og en udpegning af bevaringsværdige træer. Registreringsarbejdet er foregået i perioder siden da og er nu afsluttet for selve Herning by. Der er registreret ca træer, hvoraf knap 1000 er særligt bevaringsværdige. Træernes bevaringsværdi vurderes bl.a. på deres arkitektoniske værdi i bymiljøet og er ofte sammenfaldende med en høj alder og biologisk værdi. Registreringen skal medvirke til at sikre bevaringen af disse træer og dermed også den naturværdi, der knytter sig til dem. Plantedag ved Fuglsang Sø. Traktor gør klar til plantning. Foto: Ole Jørgensen 20

21 Lysgård Sø: En plan for arealerne omkring søen til understøttelse af den rekreative brug og til undervisningsformål for den nærliggende skole er udarbejdet i 2012, delvist realiseret i og forventes færdigudført i I planen indgår beplantning med hjemmehørende arter og opholdsareal med overdækket picnicområde samt platform på søen. Planen understøttes af et skovrejsningspro-jekt nord for søen, som forventes gennemført i Regnvand i bymiljøet rekreativ værdi Parkteamet bidrager til planlægningen af en række regnvandsbassiner bl.a. i forbindelse med spil-devandsplanen. Der sker med fokus på landskabelig indpasning, tilpasning til rekreative formål og udvikling af potentialet for rekreativ brug. I projekterne indgår desuden ofte etablering af stisystemer, der forbedrer tilgængeligheden til naturoplevelser i områderne. Blandt konkrete projekter rea-liseret i er regnvandsbassiner ved Vesterholmvejs forlængelse. Bassinerne er indpasset landskabeligt og overskudsjord delvist indarbejdet på stedet for at opnå et mere naturligt terræn. Derudover er der arbejdet med planlægningen af en række projekter, som forventes igangsat i 2014, herunder Lillelund Engpark, Lundby Bæk-området i Aulum, og Tranholm Bæk i Vildbjerg, hvor der arbejdes med en samlet landskabsplan for hvert af områderne. Ved Fuglsang Sø er der desuden igangsat lokalplanlægning for et boligområde, hvor der arbejdes med indpasning af forsinkelsesbassiner samt bevaring af eksisterende sø som bolignært rekreativt område. Skitse over projektet i Lillelund Engpark. Opfyldelse af udviklingsmål Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i. 21

22 Opgørelse af de enkelte mål 9. Friluftsliv og kulturmiljøer Udviklingsmål Borgerne skal ud i naturen og lære kulturen og landskabets fortællinger at kende. Der skabes 2 nye rekreative sammenhænge eller støttepunkter om året i de kommende 4 år, med tilhørende information på hjemmesider og på stedet. Shelter bookning Herning Kommune administrerer i alt 12 primitive overnatningspladser. På 10 af pladserne kan der bookes shelters. Der er i alt 24 shelters, der kan bookes. Alle pladser har brænde, vand og toiletforhold, og pladserne tilses som minimum en gang ugentligt i højsæsonen. Figur som viser antallet af dage med overnatning i i de af kommunens shelters der kan bookes. Overnatningspladserne er vældig populære. I er der booket i alt 584 sheltersdøgn. Det svarer ca. til det antal overnatninger der var i 2012 hvor tallet lå på 576. Hertil kommer et ukendt antal overnatninger uden booking. Den mest populære plads er også i år Præstbjerg Naturcenter, hvor der var 178 bookinger. Nybro kanoplads er også ganske populær med 91 bookinger, stærkt forfulgt af Gudumkær og Svanholm Sø hhv. 57 og 59 bookinger. Tværfagligt samarbejde internt og eksternt Formidlernetværket i Herning Kommune Netværket har tæt samarbejde på kryds og tværs i løbet af året. I forbindelse med den nye skolereform er der mange nye muligheder for kulturinstitutionernes fremtidige samarbejde med skolerne. I Henning Kommune er der en arbejdsgruppe, der udarbejder et helt nyt katalog over de mange muligheder til gavn for både skolerne og kulturinstitutionerne. Kataloget om den Den åbne skole færdiggøres i foråret Folder og arrangementsudvikling Foldersamarbejde mellem Carl Henning Pedersen Museet, Teko, Erhvervsrådet og Natur og Grønne Områder om en længe ønsket folder om Birk Området. Samarbejdet har skabt muligheder om den fremtidige formidling i området. Den 16. maj udkom folderen ved et stort fælles Åbent Hus arrangement med diverse rundvisninger og aktiviteter. Rygestop i naturen/sundhedsafdelingen Herning Produktionsskole Rygestop i Naturen for unge produktionsskolelever e blev lavet i samarbejde med Herning Produktionsskole, Sundhedsafdelingen og Natur og Grønne Områder. Eleverne fik en gang om ugen i ti uger i træk en røgfri naturoplevelse samtidig med kyndig vejledning i rygestop. Nogle elever stoppede helt rygningen andre nedsatte deres rygning alvorligt. Der skal søges om eksterne midler hvis succesen med Rygestop i Naturen skal gøres permanent. Herning 100 cykelarrangement Kr. Himmelfartsdag Vejafdelingen, cykelklubberne i Herning og Herning Cykler og Natur og Grønne Områder lavede i fællesskab et kæmpe cykelmotionsløb for hele familien. Der var forskellige cykelløbsdistancer samt et løb med kultur og natur indhold for alle aldre. Løbet foregik syd for Herning. Familiecykelløbet i Herning vil fortsat blive afviklet hver år Kr. Himmelfarts dag. Jyndevad Dyrehave brunstture På grund af den overvældende interesse i 2012 for kronhjortebrunsttur i Jyndevad Dyrehave blev der i september arrangeret to arrangementer, hvor der samlet kom næsten 400 mennesker. Jyndevad Dyrehaves forpagtere havde selv arrangeret ekstra rundvisere og smagsprøver med efterfølgende mulighed for køb af vildtkød. Arrangementer og frivillig samarbejde i Sinding og Ørre I den lokale borgerforening er der nedsat en aktivitetsgruppe, der gene vil lave flere arrangementer og være med i udviklingen af særværdighederne i området. Der er i den forbindelse blevet afholdt møder med naturvejledningen. Aktivitetsgruppen deltog aktivt i to store offentlige arrangementer et ved Helens Hus om visesang og et julearrangement i missionshuset Nazareth i Nybro. 22