En MOBIL verden Lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En MOBIL verden Lærervejledning"

Transkript

1 En MOBIL verden Lærervejledning Til natur/teknik og UEA i klasse

2 En MOBIL verden Lærervejledning pr. marts 2010 Om En Mobil verden Timeforbrug Trin- og slutmål Trinmål efter 4. klassetrin, natur/teknik Slutmål efter 6. klassetrin, natur/teknik Trinmål efter 6. klassetrin, UEA Avisens temaer Kommunikation Mobiltelefonens udvikling Mobilen indeni Råstoffer Globalisering Ideer og Opfindelser Produktion Job Genbrug Fremtiden Løsninger og vejledninger til opgaver i avisen Opgave 1: Hvad kom først? Opgave 2: Lav en morsekode Opgave 3: Morse på mange måder Opgave 4: Din mobil Opgave 5: Din drømmemobil Opgave 6: Skriv på linierne, hvad delenes funktion er i telefonen Opgave 7: Lav et batteri af en frisk citron Opgave 8: Råstoffer Opgave 9: Skriv på linierne, hvad landene hedder Opgave 10: Quiz Opgave 11: Hvorfor er de viste produkter populære, tror du? Opgave 12: Hr. Stenrig kommer på besøg i jeres flyvemaskinefabrik Opgave 13: Hvem tror du siger hvad? Opgave 14: Hvilke råstoffer bruger virksomheden, og hvor kommer de fra? Opgave 15: Hvor skal du gøre af? Opgave 16: Design fremtidens mobil Supplerende temaer og opgaver Opgave: Hvad kan strøm gå igennem? Opgave: Simpel højttaler af plastikglas og ledning Tema: Job og uddannelse besøg på en lokal virksomhed Tema og opgaver: Hvordan Laves Det? Kopiark: Morsealfabet En MOBIL verden side 2

3 Om En mobil verden Avisen En MOBIL verden er udviklet til natur/teknik og UEA i klasse. Den giver eleverne en dybereliggende forståelse for en ting, der fylder meget i deres hverdag: Mobiltelefonen. Mobiltelefonen angribes fra forskellige vinkler: Udvikling, råstoffer, hvilke dele består den af, hvor produceres den, og hvordan genbruges den. Avisen perspektiverer desuden til uddannelse, job og kompetencer på det danske arbejdsmarked for også at imødekomme UEA-undervisningen. Mængden af tekst varierer fra side til side. De mere teksttunge sider kan man vælge at læse højt og tale med eleverne om efterfølgende afhængigt af klassetrin og klassens niveau i øvrigt. Ønsker man at fordybe sig yderligere, er der til sidst i denne vejledning supplerende opgaver og temaer. En MOBIL verden er udgivet af DI maj Den er gratis og bestilles på hjemmesiden skole.di.dk/butik. Kommentarer og feedback til avisen og indeværende lærervejledning modtages gerne på Timeforbrug Det anbefales, at der afsættes ca. 10 lektioner til arbejdet med avisen. Vælger man at bruge de supplerende opgaver, kan dette give anledning til, at der skal bruges flere timer. Vælger man kun at gå i dybden med enkelte af temaerne kan dette give anledning til, at der bruges færre timer. Trin- og slutmål Avisen giver mulighed for at opfylde en del af trinmålene og slutmålene i natur/teknik og UEA. Afhængigt af hvor meget man vælger at gå i dybden med avisens temaer og opgaver og lærervejledningens ekstra opgaver, kan man f.eks. arbejde med følgende trin- og slutmål: Trinmål efter 4. klassetrin, natur/teknik Den nære omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sortere og beskrive materialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier kende forskellige materialer og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse, herunder formuldning og rustdannelse kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne Den fjerne omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa Menneskets samspil med naturen: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir En MOBIL verden side 3

4 kunne sortere affald i forskellige fraktioner som organisk affald, glas, papir, metal og kemikalieaffald beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier Slutmål efter 6. klassetrin, natur/teknik Den nære omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende og det ikke levende Den fjerne omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i det nære og det fjerne beskrive og sammenligne vigtige regioner og lande i vores egen og andre verdensdele Menneskets samspil med naturen: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuld måde kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview både på skolens område og uden for dette formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige måder Trinmål efter 6. klassetrin, UEA Det personlige valg: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere egne styrkesider og interesser give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb En MOBIL verden side 4

5 Uddannelse og erhverv: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv beskrive typiske erhverv i lokalområdet give eksempler på job med tilknytning til udlandet omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på Arbejdsmarkedet: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet Avisens temaer Hver side eller hvert opslag i avisen behandler et tema. Temaet er angivet øverst på siden. Her følger en introduktion til hvert tema. Kommunikation Side 2 illustrerer udviklingen i to-vejskommunikation over større afstande gennem tiden. Røgsignaler: Indianerne brugte røgsignaler til at sende beskeder over lange afstande. Brev: Når man sender et brev, er det postvæsenet, der sørger for, at det bliver hentet i postkassen, bliver bragt til en postcentral og her bliver sendt videre til det område af landet, det skal til. Hvis brevet skal til udlandet, sørger man også for det på postcentralen. Når brevet når ud til det lokale posthus, sørger et postbud derfra for, at det bliver bragt til din egen postkasse. Postvæsenet har eksisteret i lang tid. I dag er det postbiler, fly og postbude på gå-ben, cykler, scooter eller i bil, der sørger for transporten. Før i tiden var det f.eks. hestevogne. Morse: Morsealfabetet består af prikker og streger og er opfundet af amerikaneren Samuel Morse i starten af 1840 erne. Han fandt ud af, at man kunne sende korte og lange lydsignaler gennem en elektrisk ledning. Man fik et langt signal, hvis man forbandt strømmen i lang tid, og et kort signal, hvis man forbandt strømmen i kort tid. Det kalder man at telegrafere. Den maskine, man brugte til at telegrafere med, kaldes en telegraf. Telefonen: Det var skotten Alexander Graham Bell, der opfandt telefonen i 1870 erne. Han fandt ud af at omdanne lyd til elektriske signaler og sende dem gennem en ledning fra den telefon, man ringer fra, til den telefon, man ringer til. Alle fastnet-telefoner er altså bundet sammen i et stort system af ledninger. I starten var alle ledningerne placeret over jorden, ligesom man ser det på tegningen i avisen. I dag er de gravet ned i jorden. Tal evt. også med eleverne om, hvordan man før i tiden først skulle ringe til en telefoncentral, hvor der sad medarbejdere og satte én i forbindelse med det nummer, man ville ringe til. Man kunne altså ikke ringe direkte, som man kan i dag. Mobiltelefon: Da man fandt ud af at sende de elektriske signaler af sted uden ledning, kunne man lave en mobiltelefon. I stedet for at følge en ledning, sendes signalerne fra en telefon til en antennemast, der sender signalerne videre til næste mast, indtil de når frem til modtagerens telefon. Direkte oversat til dansk betyder e-post, dvs. elektronisk post. s har i mange tilfælde afløst brevet. Når man skriver en og trykker Send, bliver den sendt af sted via kabler og nogle gange trådløse forbindelser. Modtagerne kan læse den ved at åbne sit mailprogram, som henter s ned fra en bestemt server. En MOBIL verden side 5

6 Telefoni via internettet: Internetteknologien har gjort det muligt at tale sammen samtidig med, at man kan se hinanden via et webkamera. Det er især Skype (danskeren Janus Friis opfindelse), der har gjort internettelefoni populær. Internettelefoni er i de fleste tilfælde gratis. Mobiltelefonens udvikling Side 3 fortæller om mobiltelefonens udvikling fra starten af 1950 erne til i dag. Før i tiden fyldte telefonerne meget, men kunne meget mindre. Det skyldes, at man har udviklet teknologien, så de enkelte dele i telefonen er meget små. Tal med eleverne om, hvordan en mobiltelefon i starten kun var en telefon, hvor man i dag kan bruge den til alverdens andre ting: Vækkeur, kalender, sms er, kamera, spil, internet osv. Tal evt. også om, hvordan en mobiltelefon før i tiden kun var mobil i den forstand, at man ikke behøvede sætte den i et stik i væggen. Den var dog bestemt ikke lige til at putte i lommen, som jo ellers er det, man forbinder med mobiltelefoner i dag. Mobilen indeni Side 4 viser et mindre udvalg af de komponenter, der er i mobilen. De fleste af dem er forstørret, da de ellers er for små til at se ordentligt. Råstoffer Side 5 fortæller om nogle af de råstoffer, der indgår i produktionen af en mobiltelefon. Globalisering På side 6-7 vises et verdenskort og nogle af de mange lande, der er involveret i produktionen af en mobiltelefon. Råstofferne hentes i de lande, hvor de findes. I Danmark har vi f.eks. kun olie, som kan bruges til at lave plastik. Alle de andre råstoffer til mobiltelefoner skal hentes i andre lande. Produktionen af mobiltelefoner foregår ofte i lande, hvor det pga. lønninger er billigt at producere. Nærhed til det marked, hvor telefonerne skal afsættes, spiller dog også en stor rolle; således er der produktion af mobiltelefoner i både Finland og Tyskland, som jo ikke er lavtlønslande. Tal også med eleverne om, hvorfor det er billigere at producere i visse lande. Her er det også meget billigere at bo og købe mad, end det er i Danmark. Temaet er også velegnet til at tale om levestandard i Danmark i forhold til i andre lande. Ideer og Opfindelser Side 8-9 handler om de kompetencer, vi har i Danmark, og de faktorer der gør, at virksomheder i Danmark kan konkurrere med virksomheder i andre lande, selvom danske lønninger er meget høje. Vores relativt høje uddannelseniveau og vores evne til at omstille os hurtigt, at tænke innovativt og samarbejde med andre mennesker betyder, at mange virksomheder gerne vil være i Danmark og udvikle eksisterende produkter eller finde på helt nye produkter. Dermed ikke sagt, at man ikke gør det i andre lande. Danske virksomheder er i evig konkurrence med virksomheder verden over om hvem, der har de skarpeste hjerner og kan finde på de bedste produkter. Danmark er især kendt for sit design. Når man siger design, tænker mange på tøj og møbler, men det er vigtigt at understrege, at dansk design omfatter mere end det. Man designer også, hvordan et produkt skal fungere, og derfor er et godt design både et udtryk for det visuelle og funktionaliteten. Opslaget side 8-9 giver gode eksempler på berømte danske produkter, som er kendt for deres design både det visuelle og funktionaliteten. En MOBIL verden side 6

7 Produktion Selvom vi i Danmark har nogle af verdens højeste lønninger, og mange virksomheder derfor vælger at få produceret deres varer i lande, hvor lønomkostningerne er lavere, har vi stadig produktion i landet. Her er valgt køkkener som eksempel på en vare, der stadig bliver produceret i Danmark. At Danmark stadig har køkkenproduktion skyldes bl.a., at de virksomheder, der fremstiller køkkenerne, sætter stor pris på deres medarbejdere i Danmark, som er uddannede og har mulighed for hele tiden at videre- og efteruddanne sig. En anden årsag er, at en køkkenproduktion ikke er den samme hver eneste gang, og at det er vigtigt, at den er færdig til tiden. Derfor er det en fordel for virksomheden at være tæt på de medarbejdere, der producerer køkkenet, og at have produktionen tæt på markedet. Job På side 11 vises en tegning af en virksomhed, der producerer køkkener. Tegningen er forsimplet i forhold til virkeligheden, men giver et godt overblik over nogle af de job, der findes i en dansk produktionsvirksomhed. Genbrug Både side 12 og 13 handler om genbrug både af mobiltelefoner og mere generelt. Med dette tema får eleverne kendskab til, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke håndterer f.eks. elektronikaffald korrekt. Her berøres både de miljømæssige konsekvenser og det faktum, at råstoffer slipper op, og at vi derfor må gøre, hvad vi kan for at genbruge dem. Endelig skal eleverne her tage stilling til, hvad de skal gøre med deres daglige affald. Fremtiden På dette sidste opslag, side 14-15, skal eleverne bruge deres fantasi og kreativitet. Ligesom vi i Danmark lever af vores evne til at tænke innovativt, skal de prøve at tage stilling til, hvordan man kan videreudvikle mobiltelefonen. Løsninger og vejledninger til opgaver i avisen I dette afsnit finder du løsninger og vejledninger til de opgaver, der er i avisen. Opgave 1: Hvad kom først? Rækkefølgen for kommunikationsformerne er: Røgsignal, brev sendt med postbud, morse, almindelig telefon, mobiltelefon, , tale over internettet. Opgave 2: Lav en morsekode Morsealfabetet findes på kopiark 1. Skriv det op på tavlen eller kopier det til eleverne. Lad eleverne sidde over for hinanden to og to. De skal nu sende beskeder til hinanden ved at gøre som telegrafisterne i telegrafregimentet gjorde, når de trænede. De skal sige di for prikken (det korte signal) og da for stregen (det lange signal). Husk at der skal være en hørbar pause mellem bogstaverne, dog uden at den bliver for lang. I starten skal beskeden kun være et enkelt ord, som f.eks. deres eget navn. Modtageren skal bare gentage beskeden mundtligt. Det vigtigste ved denne øvelse er at finde rytmen i sproget. Når eleverne er blevet nogenlunde fortrolige med sproget, kan man lave firemandsgrupper. Eleverne skiftes nu til at skrive en besked (et ord), hviske den i øret vha. morsekode på sidemanden, som skriver den ned og hvisker den videre til den næste. Til sidst sammenlignes noterne. En MOBIL verden side 7

8 Opgave 3: Morse på mange måder Til denne opgave er det kun fantasien, der sætter grænser. Her er nogle forslag til, hvordan eleverne kan morse: I gamle dage kunne telegrafister sende ca. 25 ord pr. minut. Prøv at telegrafere til hinanden ved at slå spidsen af pegefingeren i bordet, som om I var telegrafister. Hvor mange ord kan eleverne sende til hinanden to og to pr. minut? Prøv at morse med lommelygte. Beskeden sendes, modtages og sendes tilbage ved hjælp af korte og lange lyssignaler. Hvor langt væk kan eleverne stå fra hinanden og stadig se lyssignalerne? Brug to grene, grydeskeer eller noget helt tredje og lad eleverne finde ud af, hvor langt de kan stå fra hinanden og stadig høre lydsignalerne. Ovenstående øvelser kan danne baggrund for at tale om lyd (lydbølger, frekvens mm.) og lys (bølgelængder, farver mm.). Opgave 4: Din mobil Lad eleverne finde et foto af deres mobil på nettet eller i et tilbudskatalog, så de kan sætte et foto ind af deres egen mobil. De kan også tage et billede med en anden telefon eller et digitalt kamera og få det printet ud. Opgave 5: Din drømmemobil Lad eleverne bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan deres drømmemobil skal være, og hvad den skal kunne. I kan evt. tale om det i klassen. Denne opgave er god at vende tilbage til, når eleverne skal i gang med den afsluttende opgave på side Opgave 6: Skriv på linierne, hvad delenes funktion er i telefonen Kamera bruger man til at tage billeder og måske optage film med. Batteri leverer strøm til telefonen og sørger for, at den kan være tændt. Antennen sørger for at opfange signalet fra den nærmeste sendemast, så man kan modtage og sende sms er og ringe på telefonen. Mikrofonen optager lyden af stemmen og sender den videre, så man kan høre den i den anden ende. Opgave 7: Lav et batteri af en frisk citron *) I skal bruge: 1 tegnestift af messing 1 papirclips af aluminium 1 frisk citron 1 svagstrømsglødelampe i fatning 2 svagstrømsledninger med krokodillenæb Stik tegnestiften og papirclipsen ind i hver sin side af citronen. Fastgør en ledning til hver af disse. Sæt ledningerne på lampefatningen og se pæren lyse. Hvordan fungerer dette? Et batteri består hovedsageligt af elektrolyt, som er et stof, der leder strømmen, hvis det opløses i vand. Et batteri kan f.eks. indeholde salmiak som elektrolyt. I stedet for flydende salmiak, som nemt ville give problemer med lækage, har man lavet en geleagtig substans indeholdende salmiak. Batteriet indeholder også elektroder af metal. Mellem elektrolytten og elektroderne skabes en kemisk reaktion, som skaber elektricitet. Når man bruger en citron i stedet for et almindeligt batteri, er det den syreholdige citronsaft, der fungerer som elektrolyt. Tegnestiften og papirclipsen fungerer som elektroder. *) Hvis du har problemer med at få dette forsøg til at virke, kan du alternativt bruge det citronbatteri-forsøg, der er beskrevet på Dansk Naturvidenskabsformidlings hjemmeside: En MOBIL verden side 8

9 Opgave 8: Råstoffer Lad eleverne bruge et skoleatlas til at slå råstoffer op, og hvor de udvindes. Andre eksempler på brug af råstoffer er: Jern/Stål: Jern er det mest brugte metal i verden. Omkring 95% af det metal, industrien henter i naturen, er jern (Fe). Bortset fra aluminium er jern det mest almindelige metal på jorden. Det er let at blande jern med andre metaller. Blandinger med en lille smule kulstof (C) kalder man stål. Ved at tilsætte krom og nikkel får vi såkaldt rustfrit stål. Eksempler på brug af jern/stål: Broer Biler Knive og gafler Skruer Tin: Tin er komponent i mange legeringer. Loddetin er en legering af først og fremmest bly og tin, bronze er en legering af kobber og 5-15% tin. Amalgam til tandfyldninger indeholder 12% tin. Tin er blødt og nemt at rulle tyndt ud og bruges derfor også rent f.eks. til: Tuber Konservesdåser Orgelpiber Olie: Olie (råolie) udvindes fra jordens undergrund og bruges bl.a. i plastik og dermed i de komponenter i mobiltelefonen, som indeholder plastik. Olie bruges også til: Brændstof til at producere el Benzin Plastik: Plastik eller plast er en fællesbetegnelse for en række kunststoffer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie). Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber, materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling og farve. Eksempler på brug af plastik: Instrumentborde i biler Poser, æsker og flasker Skærebrætter Kantpæle langs veje Tagrender og nedløbsrør Mapper og ringbind Lampeskærme Tandbørster Koste og gulvskrubber Kobber: Kobber er et af få metaller, som anvendes mest i ren form. Metallet er meget modstandsdygtigt, og det er en fremragende leder for både varme og strøm. Metallet er også let at trække ud til lange tråde. Til et nyt enfamilieshus bruger man i gennemsnit 200 kg kobber til kabler, rør og armaturer. Bakterier trives ikke på overflader af kobber. Derfor anvendes kobber også til ventilationssystemer og dørhåndtag på sygehuse. Kobber bruges desuden til: Imprægnering af træ Statuer f.eks. Frihedsgudinden Kirkeklokker Ledninger og kabler Guld: Guld er blødt og legeres derfor oftest med kobber, sølv eller platin. Guld ruster ikke. Derfor kan man bruge guld til elektriske kontaktsteder. I en god trykknaptelefon er der omkring 30 guldbelagte kontaktsteder. Guld bruges også til: Varmereflekterende vinduer Smykker Religiøse udsmykninger og statuer En MOBIL verden side 9

10 Nikkel: Frit nikkel findes ikke i jordskorpen. De største koncentrationer af nikkel findes i meteoritter, og man bruger derfor indholdet af nikkel til at bestemme, om en sten er fra jorden eller bragt hertil fra rummet. Ca. 2/3 af alt nikkel bruges i legeringer, der skal være hårde, slidstærke og kunne modstå korrosion, f.eks. i rustfrit stål. Nikkel bruges også til: Mønter Smykker af mindre god kvalitet Panserstål til f.eks. pengeskabe Små genopladelige batterier Silicium: Silicium findes i jordskorpen, hvor det er det næstmest forekommende grundstof efter ilt. Silicium er særdeles anvendt i fremstillingen af elektronik, f.eks. chip, og af samme årsag er det californiske high-tec område blev opkaldt efter silicium: Silicon Valley. Silicium anvendes også til: Glas Cement Silicone Tal evt. i klassen om andre råstoffer, som eleverne kender: Aluminium: Aluminium er et meget let sølv-hvidt metal. Der findes masser af aluminium på jorden. Men det kræver meget energi at hente det i naturen. Aluminium kommer fra en tropisk lerjord, som hedder bauxit. Det kræver meget energi at udskille aluminium fra de andre materialer i jorden. Derfor sejles lerjorden til lande med meget og billig elektricitet. Det kan være langt fra de lande, hvor lerjorden bliver gravet ud. Eksempler på anvendelse af aluminium: Øl- og sodavandsdåser Stanniol Cykelfælge Flyvemaskiner Cd er Køkkentøj Køretøjer Skibe Lette bygningskonstruktioner, inddækninger samt tag- og facadebeklædning. Bly: Bly er et tungt metal, og det har vist sig at være yderst giftigt. Tidligere fandtes bly i store mængder i benzin og endte dermed i naturen. I dag kører de fleste biler på blyfrit benzin. Bly bruges også til: Afskærmning mod røntgen- og radioaktiv stråling Tagdækning på gamle bygninger f.eks. Haderslev Domkirke Bilbatterier Sølv: Sølv er det metal, som er bedst til at lede elektrisk strøm. Sølv bruges også til: Bestik Pokaler Smykker Tandfyldninger Platin: Platin er et hårdt, sølvblankt metal med meget højt smeltepunkt og høj modstandskraft mod kemiske påvirkninger. Det anvendes derfor til: Laboratorieudstyr f.eks. smeltedigler Barberblade belægges med et tyndt lag platin Smykker Elektriske kontakter og ledninger på steder, hvor der ikke må være svigt, f.eks. i satelitter. En MOBIL verden side 10

11 Palladium: Palladium er det letteste af ædelmetallerne og har desuden et lavere smeltepunkt end de andre. Derfor er det lettere at arbejde med end f.eks. platin. Palladium ruster ikke. Palladium og guld legeres til hvidguld. Palladium legeres med andre metaller for at gøre disse hårdere og give dem større brudstyrke. Palladium anvendes til: Tandfyldninger og -broer (1/3 af alt palladium anvendes her) Smykker af hvidguld Tændrør i bil- og flymotorer Medicinske instrumenter Opgave 9: Skriv på linierne, hvad landene hedder Starter med spørgsmålet i øverste venstre hjørne og går med uret: USA Danmark Rumænien, Finland, Ungarn Sydkorea Kina Thailand, Malaysia, Taiwan Indonesien Sydafrika Brasilien Chile Opgave 10: Quiz Svarene findes i avisen. Opgave 11: Hvorfor er de viste produkter populære, tror du? Stelton kaffekande: Især kendt for sit design og for sin skænkemekanisme, hvor man ikke behøver at skrue låget af, når man skal hælde kaffe op, men hvor kaffen alligevel holder sig varm. LEGO klodser: Byggeklodser, man kan sætte sammen, så de ikke ryger fra hinanden. LEGO klodser bliver løbende produktudviklet, og der lanceres produktserier, som er blevet populære i hele verden. Oticon høreapparater: Danmark har en tradition for at lave meget avancerede høreapparater af høj kvalitet. Den danske producent af høreapparater Oticon er f.eks. den første på markedet med høreapparatet E-Poq. Det særlige ved dette høreapparat er, at det med bluetooth-teknologi kan omstilles, så brugeren kan få signalet fra sin mobiltelefon ind via høreapparatet (hvilket gør det muligt for svagthørende at tale i mobiltelefon, som ellers har været meget vanskeligt). På samme måde kan høreapparatet kobles til en MP3-afspiller, så brugeren kan høre musik via sit høreapparat. VELUX ovenlysvinduer: VELUX laver ovenlysvinduer af høj kvalitet. En af deres nyeste modeller har regnsensor, så vinduet automatisk lukker, når det regner. Denne model kan styres via fjernbetjening, så man kan installere vinduet et sted, hvor man ikke kan komme til at åbne og lukke det manuelt, hvis det f.eks. sidder højt oppe i taget. Danfoss termostater: Danfoss opfandt termostaten til radiatoren. Termostaten regulerer automatisk et rums temperatur og gør det dermed behageligere at opholde sig i rummet og nemmere at spare på energien. Opgave 12: Hr. Stenrig kommer på besøg i jeres flyvemaskinefabrik Målet med denne opgave er at skabe bevidsthed hos eleverne om, hvordan de hele tiden er tvunget til at udvikle et produkt for at kunne sælge det til kunden. I processen bruger de deres evner til at samarbejde og tænke kreativt. Denne praktiske opgave har en varighed á ca. 35 minutter. En MOBIL verden side 11

12 Elevopgave: Eleverne arbejder i grupperne á tre. Præsentér arbejdsmaterialerne for eleverne. Disse lægges på et bord til fri afbenyttelse. Du skal nu som lærer spille Hr. Stenrig og fremlægge de nedenfor beskrevne ønsker et ad gangen. Disse gives fælles til klassen. Hr. Stenrigs ønsker: Goddag. Jeg er Hr. Stenrig. Jeg ønsker at købe et fly, som kan flyve minimum syv meter. Jeg kommer tilbage om fem minutter. Jeg har nu ombestemt mig. Mit fly skal kunne flyve ti meter. Jeg kommer tilbage om fem minutter. Jeres fly er gode, men nu vil jeg også gerne have et banner med mit logo bag på mit fly. Flyet skal stadig kunne flyve ti meter. Jeg kommer tilbage om ti minutter. Jeg er yderst tilfreds med resultatet indtil videre! Dog har jeg et sidste ønske. Flyet skal kunne flyve tolv meter, og jeg forventer, at det kan flyve de tolv meter mindst fem gange i træk. Jeg kommer tilbage og træffer mit endelige valg af fly om fem minutter. Afslutning: Lærer og elever diskuterer fordele og ulemper ved hvert fly. Der kan eventuelt udpeges en vindermodel. Materialeliste: A4 kopipapir, til at lave papirflyvere og til at tegne logo på Aviser Papirclips Gule Post-it blokke Sytråd Sakse Limstifter Farver Tape Ur Målebånd (afmærk gulvet med malertape for hver meter op til min. tolv meter). Opgave 13: Hvem tror du siger hvad? 1. Nabil 28 år: Jeg vedligeholder vores maskiner og robotter, så de altid virker. 2. Emil 17 år: Jeg er med til at sætte de maskiner i gang, der laver køkkenlågerne. 3. Anna 38 år: Jeg får ideer til nye produkter og til, hvordan vi kan udvikle videre på de produkter, vi allerede har. 4. Michael 62 år: Jeg har ansvar for hele virksomheden. 5. Özel 18 år: Jeg er med til at sørge for, at vores medarbejdere får løn hver måned, og at vi betaler vores regninger til tiden. 6. Annette 43 år: Jeg tager imod ordrer fra vores butikker og sender dem videre til vores produktion. 7. Juliana 33 år: Det er mit ansvar, at produktionen af vores køkkener går, som den skal. 8. Carsten 45 år: Jeg samarbejder med vores designer og finder ud af, hvordan de nye ideer kan føres ud i livet. 9. Anders 52 år: Jeg er med til at bestemme hvilke maskiner, vi skal have. 10. Rasmus 25 år: Jeg holder styr på vores lager og sørger for, at varerne kommer af sted på det rigtige tidspunkt. Opgave 14: Hvilke råstoffer bruger virksomheden, og hvor kommer de fra? En virksomhed, som f.eks. HTH Køkkener, bruger primært træ til sin produktion af køkkener. Det kan være i form af finer og spånplader, som HTH typisk får fra Tyskland og Østrig. Virksomheden bruger også meget massivt træ. De forskellige sorter importeres fra forskellige lande: Fyr og birk bliver importeret fra Sverige, eg og bøg importeres fra Tyskland, og kirsebær og valnød importeres fra USA og Canada. En MOBIL verden side 12

13 Opgave 15: Hvor skal du gøre af? Madkasse: Skraldespanden. Den ødelagte cd: Skraldespanden. Flade batterier: Særlig container til batterier. Den slidte blyant: Skraldespanden en blyant indeholder nemlig ikke længere bly, men kul. Det klistrede madpakkepapir: Skraldespanden. Dette gælder også staniol, som er lavet af aluminium. Staniol er så tyndt, at aluminiummet godt kan brænde i forbrændingsanlægget. Opladeren til din mobil: Container til elektronikaffald. Æbleskroget: Skraldespanden eller kompostbunken i haven. Sodavandsdåsen: Pantmaskinen i supermarkedet. Det gælder også for de dåser, der ikke er pant på. De er nemlig også lavet af aluminium, og i modsætning til staniol er aluminum i dåser for tyk til at kunne brænde i et forbrændingsanlæg. I stedet bliver det til klumper, der ikke kan genanvendes. Dvd-afspilleren: Container til elektronikaffald. Opgave 16: Design fremtidens mobil Eleverne kan angribe denne opgave fra flere vinkler. De kan tegne telefonen hvordan den ser ud udenpå, og hvilke komponenter de forestiller sig, den skal indeholde. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver en ren tegneopgave, men at eleven også tager stilling til, hvad telefonen skal kunne. Det kan de gøre enten ved at forklare det i en tegning eller i tekst. De kan også skrive en historie om, hvordan telefonen bliver brugt af børn på deres egen alder om 10 år. Kan man f.eks. bruge den til lektier? For at sætte eleverne i gang kan man som lærer give lidt input og derefter lade dem tænke over, hvilke begrænsninger der er. Det går f.eks. ikke, at telefonen bliver for stor eller for tung så er den jo ikke længere mobil. Prøv selv at lade eleverne indse dette ved at foreslå, at de skal lave en mobil, der samtidig kan bruges som flyttevogn (eller noget andet, der forudsætter størrelse og tyngde). Hvis de reagerer på dette med nej, det kan man da ikke så lad denne reaktion danne baggrund for en diskussion om de begrænsninger, der er ved en telefon, der skal være mobil. Når eleverne har gennemført opgaven, kan du lade dem præsentere deres mobil. I kan også lave en udstilling med tegningerne. Evt. kan I kåre klassens bedste fremtidige mobiltelefon. En MOBIL verden side 13

14 Supplerende temaer og opgaver Hvis man ønsker at gå mere i dybden med avisen, er her forslag til supplerende opgaver og temaer. Opgave: Hvad kan strøm gå igennem? *) Strøm går kun igennem bestemte materialer. Det udnytter man i elektronik, hvor man på ganske lidt plads skal kunne styre meget præcist, hvordan strømmen løber. I kan undersøge, hvilke materialer der leder strøm. Til det skal du bruge en strømtester. Strømtester: Slå to søm i endestykket på en klods. Et batteri med 1,5 V fastgøres til klodsen. Der monteres en 1,5 volt pære på klodsen. Forbind ledninger fra polen via pæren til det ene søm. Monter en ledning fra + polen til det andet søm. Når der etableres en forbindelse mellem de to søm, er der etableret et kredsløb. Placer de forskellige materialer, så de rører ved begge sømmene. Hvis pæren lyser, er materialet ledende. Illustration: Mads Frederik BATTERI *) Dette forsøg er fra fyskibasen.dk, hvor der også er mulighed for at hente andre spændende forsøg til undervisningen Om ledeevne Det er ikke alle materialer, der leder strøm. Strøm kan f.eks. ikke gå igennem plastik. Derfor er der plastik omkring alle ledninger, så man ikke får stød, når man rører ved en ledning. Denne opgave har til formål at undersøge hvilke materialer, der leder, og hvilke, der ikke gør samt undersøge, hvordan disse forskellige materialers egenskaber kan udnyttes i praksis. Brug strømtesteren, og før resultaterne ind skemaet nedenfor. Materialer Leder Leder dårligt Leder ikke Jern Kobber Træ Glas Plastik Gummi En MOBIL verden side 14

15 Opgave: Simpel højttaler af plastikglas og ledning Ved hjælp af en ledning, en magnet og et plastikglas kan man lave en meget simpel højttaler. En lille spole laves af en ledning, der rulles op. Spolen tapes bag på et plastikbæger, f.eks. et ølglas af plastik. Enderne på spolen afisoleres og forbindes til en MP3-afspiller (eventuelt via en forstærker). Diagram over ølglas-højttaleren. Spolen kan med fordel limes fast på ølglasset, mens magneten holdes hen til spolen. MP3-afspiller Illustration: Mads Frederik Plastkrus Spole UD IND Magnet Forstærker Hvordan virker dette? Lyden fra MP3-afspilleren omsættes til en elektrisk strøm, der svinger frem og tilbage i takt til musikken. Når denne varierende strøm kommer ind i spolen, dannes der et varierende magnetfelt. Når magnetfelterne fra spolen og fra den permanente magnet påvirker hinanden, dannes vibrationer, som omdannes til lyd i ølglasset. Forsøget demonstrerer, hvor simpelt en højttaler kan bygges, og hvordan lyd skabes af vibrationer. Simpel højttaler lavet af et plastikglas, en magnet og en lakeret kobberledning. Foto: fyskibasen.dk En MOBIL verden side 15

16 Prøv også at lave forsøget i stor skala med en spand: Foto: fyskibasen.dk En ledning rullet op som spole og tapet bag på en papirkurv af plastik er nok til at bygge en simpel højttaler. Man tilslutter så ledningen til en MP3-afspiller og holder en magnet hen til spolen. Forsøget er oplagt til byg-selv aktiviteter i en klasse. Eleverne kan selv udforske forskellige muligheder for at bygge højttalere, og det er oplagt at lave konkurrencer om, hvem der kan lave den bedste højttaler. Tema: Job og uddannelse besøg på en lokal virksomhed På side 11 vises en tegning af en køkkenfabrik i miniformat. Tegningen giver et indtryk af de mange forskellige jobfunktioner, der findes på en produktionsvirksomhed. Hvis I ønsker at uddybe temaet om jobmuligheder på en virksomhed, kan I besøge en lokal virksomhed. I kan finde virksomheder, der er interesseret i skolesamarbejde på Mød en virksomhed på skole.di.dk. Når du har etableret kontakt med virksomheden, kan I f.eks. aftale, at klassen kommer på besøg på virksomheden og ser, hvad de laver. Herefter kan eleverne i grupper interviewe hver deres medarbejder om uddannelse (afsluttet eller igangværende, hvis det er en lærling eller elev), ansvarsområder, muligheder for efteruddannelse, løn mm. Hver gruppe fremlægger for de andre grupper det, de har fundet ud af, om den specifikke medarbejder. Tema og opgaver: Hvordan Laves Det? Hvordanlavesdet.dk er et online undervisningsmateriale til natur/teknik i klasse. Her får klassen mulighed for virtuelt at besøge syv virksomheder, der laver henholdsvis cykler, æggebakker, plastre, ovne, kridt, glas og forårsruller. Med videosekvenser får eleverne indsigt i produktionsprocessen, og de får mulighed for selv at lave lignende produkter med forsøg i klasseværelset samt forsøg på hjemmesiden. Undervisningsmaterialet kan også bruges til UEA, da der er introduktioner i form af videosekvenser til forskellige medarbejdere og jobfunktioner på de syv virksomheder. Til materialet hører lærervejledning. En MOBIL verden side 16

17 Se undervisningsmaterialet på hvordanlavesdet.dk. En MOBIL verden side 17

18 Kopiark Morsealfabetet e - t i -- m - a - n s --- o - u -- g - r - - k -- w - d h - v --- ø - f -- - q - l -- z - - æ - -- y -- p - - c --- j - - x -- - å - b En MOBIL verden side 18

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Planter og små dyr omkring skolen 37-40 Masseeksperiment 2011 Hvor meget uv-stråling kan din hud tåle? Gruppearbejde

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Affald på havnen. Om undervisningsforløbet Affald på havnen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse

Affald på havnen. Om undervisningsforløbet Affald på havnen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse Lærervejledning Tidsforbrug (samlet for de fire aktiviteter) 1-2 timer Klassetrin 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne er affaldskonsulenter, hvor

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Foreløbig version. Hvad var der før mobilen? Af Malene Grandjean

Foreløbig version. Hvad var der før mobilen? Af Malene Grandjean Hvad var der før mobilen? Af Malene Grandjean Om kapitlet I dette kapitel skal eleverne lære om forskellige opfindelser, der har med kommunikation at gøre. Eleverne skal have et indblik i de mange forskellige

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Affald på havnen OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse

Affald på havnen OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse Lærervejledning Tidsforbrug (samlet for de fire aktiviteter) 1-2 timer Klassetrin 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne er affaldskonsulenter,

Læs mere

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Sorteringsmaskinen Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 26 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om materialers egenskaber

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Om Besøg genbrugsstationen I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge Genbrugspladsen

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål 2009. Årsplan FAG: Natur og teknik KLASSE:

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Friluftsliv på havnen

Friluftsliv på havnen Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-37 Hvor bor du? Individuelt og forsøg i 38-39 Masseeksperiment 2014 Indeklima. Naturfagsfestival 2014 Vejen til

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 37-40 Masseeksperiment 2011 Klasseundervisning og forsøg i Bruduge

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

UNDERVISNINGSVEJLEDNING PROVAS PLANET

UNDERVISNINGSVEJLEDNING PROVAS PLANET UNDERVISNINGSVEJLEDNING PROVAS PLANET UNDERVISNINGSVEJLEDNING INTRO HVORFOR PROVAS PLANET?...2 MÅLGRUPPE... 2 HVAD ER PROVAS PLANET?...3 Tekniske specifikationer... 3 Fokusord... 5 Sværhedsgrad/niveauer...

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse

Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Gitterlamperne er ikke lakerede, da lakken ikke kan holde til udendørsbrug!

Gitterlamperne er ikke lakerede, da lakken ikke kan holde til udendørsbrug! 78 Hvorfor hedder det skotlamper? I nordisk konversationsleksikon fra 1963 kan man læse at skod er et skillerum i et skib. F.eks. kaldes forreste tværskibs vandtætte skod for kollisionsskod, og slingreskodder

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Indledning Formålet med denne lektion er at give eleverne et indblik i og viden om affald som en ressource. Samtidig

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Vi bygger en S16D bil

Vi bygger en S16D bil Vi bygger en S16D bil Af Carsten Grønnemann Jeg vil i denne artikel serie se på hvad der skal til for at bygge en top-notch S16D bil. Blovstrød SlotCar Racing Club April 2007. Chassis Jeg har valgt et

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet.

FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet. FIND... FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet. I denne kreative proces udvælger eleverne de løsninger, de mener er realistiske at gennemføre. FIND

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere