En MOBIL verden Lærervejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En MOBIL verden Lærervejledning"

Transkript

1 En MOBIL verden Lærervejledning Til natur/teknik og UEA i klasse

2 En MOBIL verden Lærervejledning pr. marts 2010 Om En Mobil verden Timeforbrug Trin- og slutmål Trinmål efter 4. klassetrin, natur/teknik Slutmål efter 6. klassetrin, natur/teknik Trinmål efter 6. klassetrin, UEA Avisens temaer Kommunikation Mobiltelefonens udvikling Mobilen indeni Råstoffer Globalisering Ideer og Opfindelser Produktion Job Genbrug Fremtiden Løsninger og vejledninger til opgaver i avisen Opgave 1: Hvad kom først? Opgave 2: Lav en morsekode Opgave 3: Morse på mange måder Opgave 4: Din mobil Opgave 5: Din drømmemobil Opgave 6: Skriv på linierne, hvad delenes funktion er i telefonen Opgave 7: Lav et batteri af en frisk citron Opgave 8: Råstoffer Opgave 9: Skriv på linierne, hvad landene hedder Opgave 10: Quiz Opgave 11: Hvorfor er de viste produkter populære, tror du? Opgave 12: Hr. Stenrig kommer på besøg i jeres flyvemaskinefabrik Opgave 13: Hvem tror du siger hvad? Opgave 14: Hvilke råstoffer bruger virksomheden, og hvor kommer de fra? Opgave 15: Hvor skal du gøre af? Opgave 16: Design fremtidens mobil Supplerende temaer og opgaver Opgave: Hvad kan strøm gå igennem? Opgave: Simpel højttaler af plastikglas og ledning Tema: Job og uddannelse besøg på en lokal virksomhed Tema og opgaver: Hvordan Laves Det? Kopiark: Morsealfabet En MOBIL verden side 2

3 Om En mobil verden Avisen En MOBIL verden er udviklet til natur/teknik og UEA i klasse. Den giver eleverne en dybereliggende forståelse for en ting, der fylder meget i deres hverdag: Mobiltelefonen. Mobiltelefonen angribes fra forskellige vinkler: Udvikling, råstoffer, hvilke dele består den af, hvor produceres den, og hvordan genbruges den. Avisen perspektiverer desuden til uddannelse, job og kompetencer på det danske arbejdsmarked for også at imødekomme UEA-undervisningen. Mængden af tekst varierer fra side til side. De mere teksttunge sider kan man vælge at læse højt og tale med eleverne om efterfølgende afhængigt af klassetrin og klassens niveau i øvrigt. Ønsker man at fordybe sig yderligere, er der til sidst i denne vejledning supplerende opgaver og temaer. En MOBIL verden er udgivet af DI maj Den er gratis og bestilles på hjemmesiden skole.di.dk/butik. Kommentarer og feedback til avisen og indeværende lærervejledning modtages gerne på Timeforbrug Det anbefales, at der afsættes ca. 10 lektioner til arbejdet med avisen. Vælger man at bruge de supplerende opgaver, kan dette give anledning til, at der skal bruges flere timer. Vælger man kun at gå i dybden med enkelte af temaerne kan dette give anledning til, at der bruges færre timer. Trin- og slutmål Avisen giver mulighed for at opfylde en del af trinmålene og slutmålene i natur/teknik og UEA. Afhængigt af hvor meget man vælger at gå i dybden med avisens temaer og opgaver og lærervejledningens ekstra opgaver, kan man f.eks. arbejde med følgende trin- og slutmål: Trinmål efter 4. klassetrin, natur/teknik Den nære omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sortere og beskrive materialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier kende forskellige materialer og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse, herunder formuldning og rustdannelse kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne Den fjerne omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa Menneskets samspil med naturen: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer elektricitet, varme og papir En MOBIL verden side 3

4 kunne sortere affald i forskellige fraktioner som organisk affald, glas, papir, metal og kemikalieaffald beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier Slutmål efter 6. klassetrin, natur/teknik Den nære omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende og det ikke levende Den fjerne omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i det nære og det fjerne beskrive og sammenligne vigtige regioner og lande i vores egen og andre verdensdele Menneskets samspil med naturen: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuld måde kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview både på skolens område og uden for dette formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige måder Trinmål efter 6. klassetrin, UEA Det personlige valg: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere egne styrkesider og interesser give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb En MOBIL verden side 4

5 Uddannelse og erhverv: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv beskrive typiske erhverv i lokalområdet give eksempler på job med tilknytning til udlandet omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på Arbejdsmarkedet: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet Avisens temaer Hver side eller hvert opslag i avisen behandler et tema. Temaet er angivet øverst på siden. Her følger en introduktion til hvert tema. Kommunikation Side 2 illustrerer udviklingen i to-vejskommunikation over større afstande gennem tiden. Røgsignaler: Indianerne brugte røgsignaler til at sende beskeder over lange afstande. Brev: Når man sender et brev, er det postvæsenet, der sørger for, at det bliver hentet i postkassen, bliver bragt til en postcentral og her bliver sendt videre til det område af landet, det skal til. Hvis brevet skal til udlandet, sørger man også for det på postcentralen. Når brevet når ud til det lokale posthus, sørger et postbud derfra for, at det bliver bragt til din egen postkasse. Postvæsenet har eksisteret i lang tid. I dag er det postbiler, fly og postbude på gå-ben, cykler, scooter eller i bil, der sørger for transporten. Før i tiden var det f.eks. hestevogne. Morse: Morsealfabetet består af prikker og streger og er opfundet af amerikaneren Samuel Morse i starten af 1840 erne. Han fandt ud af, at man kunne sende korte og lange lydsignaler gennem en elektrisk ledning. Man fik et langt signal, hvis man forbandt strømmen i lang tid, og et kort signal, hvis man forbandt strømmen i kort tid. Det kalder man at telegrafere. Den maskine, man brugte til at telegrafere med, kaldes en telegraf. Telefonen: Det var skotten Alexander Graham Bell, der opfandt telefonen i 1870 erne. Han fandt ud af at omdanne lyd til elektriske signaler og sende dem gennem en ledning fra den telefon, man ringer fra, til den telefon, man ringer til. Alle fastnet-telefoner er altså bundet sammen i et stort system af ledninger. I starten var alle ledningerne placeret over jorden, ligesom man ser det på tegningen i avisen. I dag er de gravet ned i jorden. Tal evt. også med eleverne om, hvordan man før i tiden først skulle ringe til en telefoncentral, hvor der sad medarbejdere og satte én i forbindelse med det nummer, man ville ringe til. Man kunne altså ikke ringe direkte, som man kan i dag. Mobiltelefon: Da man fandt ud af at sende de elektriske signaler af sted uden ledning, kunne man lave en mobiltelefon. I stedet for at følge en ledning, sendes signalerne fra en telefon til en antennemast, der sender signalerne videre til næste mast, indtil de når frem til modtagerens telefon. Direkte oversat til dansk betyder e-post, dvs. elektronisk post. s har i mange tilfælde afløst brevet. Når man skriver en og trykker Send, bliver den sendt af sted via kabler og nogle gange trådløse forbindelser. Modtagerne kan læse den ved at åbne sit mailprogram, som henter s ned fra en bestemt server. En MOBIL verden side 5

6 Telefoni via internettet: Internetteknologien har gjort det muligt at tale sammen samtidig med, at man kan se hinanden via et webkamera. Det er især Skype (danskeren Janus Friis opfindelse), der har gjort internettelefoni populær. Internettelefoni er i de fleste tilfælde gratis. Mobiltelefonens udvikling Side 3 fortæller om mobiltelefonens udvikling fra starten af 1950 erne til i dag. Før i tiden fyldte telefonerne meget, men kunne meget mindre. Det skyldes, at man har udviklet teknologien, så de enkelte dele i telefonen er meget små. Tal med eleverne om, hvordan en mobiltelefon i starten kun var en telefon, hvor man i dag kan bruge den til alverdens andre ting: Vækkeur, kalender, sms er, kamera, spil, internet osv. Tal evt. også om, hvordan en mobiltelefon før i tiden kun var mobil i den forstand, at man ikke behøvede sætte den i et stik i væggen. Den var dog bestemt ikke lige til at putte i lommen, som jo ellers er det, man forbinder med mobiltelefoner i dag. Mobilen indeni Side 4 viser et mindre udvalg af de komponenter, der er i mobilen. De fleste af dem er forstørret, da de ellers er for små til at se ordentligt. Råstoffer Side 5 fortæller om nogle af de råstoffer, der indgår i produktionen af en mobiltelefon. Globalisering På side 6-7 vises et verdenskort og nogle af de mange lande, der er involveret i produktionen af en mobiltelefon. Råstofferne hentes i de lande, hvor de findes. I Danmark har vi f.eks. kun olie, som kan bruges til at lave plastik. Alle de andre råstoffer til mobiltelefoner skal hentes i andre lande. Produktionen af mobiltelefoner foregår ofte i lande, hvor det pga. lønninger er billigt at producere. Nærhed til det marked, hvor telefonerne skal afsættes, spiller dog også en stor rolle; således er der produktion af mobiltelefoner i både Finland og Tyskland, som jo ikke er lavtlønslande. Tal også med eleverne om, hvorfor det er billigere at producere i visse lande. Her er det også meget billigere at bo og købe mad, end det er i Danmark. Temaet er også velegnet til at tale om levestandard i Danmark i forhold til i andre lande. Ideer og Opfindelser Side 8-9 handler om de kompetencer, vi har i Danmark, og de faktorer der gør, at virksomheder i Danmark kan konkurrere med virksomheder i andre lande, selvom danske lønninger er meget høje. Vores relativt høje uddannelseniveau og vores evne til at omstille os hurtigt, at tænke innovativt og samarbejde med andre mennesker betyder, at mange virksomheder gerne vil være i Danmark og udvikle eksisterende produkter eller finde på helt nye produkter. Dermed ikke sagt, at man ikke gør det i andre lande. Danske virksomheder er i evig konkurrence med virksomheder verden over om hvem, der har de skarpeste hjerner og kan finde på de bedste produkter. Danmark er især kendt for sit design. Når man siger design, tænker mange på tøj og møbler, men det er vigtigt at understrege, at dansk design omfatter mere end det. Man designer også, hvordan et produkt skal fungere, og derfor er et godt design både et udtryk for det visuelle og funktionaliteten. Opslaget side 8-9 giver gode eksempler på berømte danske produkter, som er kendt for deres design både det visuelle og funktionaliteten. En MOBIL verden side 6

7 Produktion Selvom vi i Danmark har nogle af verdens højeste lønninger, og mange virksomheder derfor vælger at få produceret deres varer i lande, hvor lønomkostningerne er lavere, har vi stadig produktion i landet. Her er valgt køkkener som eksempel på en vare, der stadig bliver produceret i Danmark. At Danmark stadig har køkkenproduktion skyldes bl.a., at de virksomheder, der fremstiller køkkenerne, sætter stor pris på deres medarbejdere i Danmark, som er uddannede og har mulighed for hele tiden at videre- og efteruddanne sig. En anden årsag er, at en køkkenproduktion ikke er den samme hver eneste gang, og at det er vigtigt, at den er færdig til tiden. Derfor er det en fordel for virksomheden at være tæt på de medarbejdere, der producerer køkkenet, og at have produktionen tæt på markedet. Job På side 11 vises en tegning af en virksomhed, der producerer køkkener. Tegningen er forsimplet i forhold til virkeligheden, men giver et godt overblik over nogle af de job, der findes i en dansk produktionsvirksomhed. Genbrug Både side 12 og 13 handler om genbrug både af mobiltelefoner og mere generelt. Med dette tema får eleverne kendskab til, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man ikke håndterer f.eks. elektronikaffald korrekt. Her berøres både de miljømæssige konsekvenser og det faktum, at råstoffer slipper op, og at vi derfor må gøre, hvad vi kan for at genbruge dem. Endelig skal eleverne her tage stilling til, hvad de skal gøre med deres daglige affald. Fremtiden På dette sidste opslag, side 14-15, skal eleverne bruge deres fantasi og kreativitet. Ligesom vi i Danmark lever af vores evne til at tænke innovativt, skal de prøve at tage stilling til, hvordan man kan videreudvikle mobiltelefonen. Løsninger og vejledninger til opgaver i avisen I dette afsnit finder du løsninger og vejledninger til de opgaver, der er i avisen. Opgave 1: Hvad kom først? Rækkefølgen for kommunikationsformerne er: Røgsignal, brev sendt med postbud, morse, almindelig telefon, mobiltelefon, , tale over internettet. Opgave 2: Lav en morsekode Morsealfabetet findes på kopiark 1. Skriv det op på tavlen eller kopier det til eleverne. Lad eleverne sidde over for hinanden to og to. De skal nu sende beskeder til hinanden ved at gøre som telegrafisterne i telegrafregimentet gjorde, når de trænede. De skal sige di for prikken (det korte signal) og da for stregen (det lange signal). Husk at der skal være en hørbar pause mellem bogstaverne, dog uden at den bliver for lang. I starten skal beskeden kun være et enkelt ord, som f.eks. deres eget navn. Modtageren skal bare gentage beskeden mundtligt. Det vigtigste ved denne øvelse er at finde rytmen i sproget. Når eleverne er blevet nogenlunde fortrolige med sproget, kan man lave firemandsgrupper. Eleverne skiftes nu til at skrive en besked (et ord), hviske den i øret vha. morsekode på sidemanden, som skriver den ned og hvisker den videre til den næste. Til sidst sammenlignes noterne. En MOBIL verden side 7

8 Opgave 3: Morse på mange måder Til denne opgave er det kun fantasien, der sætter grænser. Her er nogle forslag til, hvordan eleverne kan morse: I gamle dage kunne telegrafister sende ca. 25 ord pr. minut. Prøv at telegrafere til hinanden ved at slå spidsen af pegefingeren i bordet, som om I var telegrafister. Hvor mange ord kan eleverne sende til hinanden to og to pr. minut? Prøv at morse med lommelygte. Beskeden sendes, modtages og sendes tilbage ved hjælp af korte og lange lyssignaler. Hvor langt væk kan eleverne stå fra hinanden og stadig se lyssignalerne? Brug to grene, grydeskeer eller noget helt tredje og lad eleverne finde ud af, hvor langt de kan stå fra hinanden og stadig høre lydsignalerne. Ovenstående øvelser kan danne baggrund for at tale om lyd (lydbølger, frekvens mm.) og lys (bølgelængder, farver mm.). Opgave 4: Din mobil Lad eleverne finde et foto af deres mobil på nettet eller i et tilbudskatalog, så de kan sætte et foto ind af deres egen mobil. De kan også tage et billede med en anden telefon eller et digitalt kamera og få det printet ud. Opgave 5: Din drømmemobil Lad eleverne bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan deres drømmemobil skal være, og hvad den skal kunne. I kan evt. tale om det i klassen. Denne opgave er god at vende tilbage til, når eleverne skal i gang med den afsluttende opgave på side Opgave 6: Skriv på linierne, hvad delenes funktion er i telefonen Kamera bruger man til at tage billeder og måske optage film med. Batteri leverer strøm til telefonen og sørger for, at den kan være tændt. Antennen sørger for at opfange signalet fra den nærmeste sendemast, så man kan modtage og sende sms er og ringe på telefonen. Mikrofonen optager lyden af stemmen og sender den videre, så man kan høre den i den anden ende. Opgave 7: Lav et batteri af en frisk citron *) I skal bruge: 1 tegnestift af messing 1 papirclips af aluminium 1 frisk citron 1 svagstrømsglødelampe i fatning 2 svagstrømsledninger med krokodillenæb Stik tegnestiften og papirclipsen ind i hver sin side af citronen. Fastgør en ledning til hver af disse. Sæt ledningerne på lampefatningen og se pæren lyse. Hvordan fungerer dette? Et batteri består hovedsageligt af elektrolyt, som er et stof, der leder strømmen, hvis det opløses i vand. Et batteri kan f.eks. indeholde salmiak som elektrolyt. I stedet for flydende salmiak, som nemt ville give problemer med lækage, har man lavet en geleagtig substans indeholdende salmiak. Batteriet indeholder også elektroder af metal. Mellem elektrolytten og elektroderne skabes en kemisk reaktion, som skaber elektricitet. Når man bruger en citron i stedet for et almindeligt batteri, er det den syreholdige citronsaft, der fungerer som elektrolyt. Tegnestiften og papirclipsen fungerer som elektroder. *) Hvis du har problemer med at få dette forsøg til at virke, kan du alternativt bruge det citronbatteri-forsøg, der er beskrevet på Dansk Naturvidenskabsformidlings hjemmeside: En MOBIL verden side 8

9 Opgave 8: Råstoffer Lad eleverne bruge et skoleatlas til at slå råstoffer op, og hvor de udvindes. Andre eksempler på brug af råstoffer er: Jern/Stål: Jern er det mest brugte metal i verden. Omkring 95% af det metal, industrien henter i naturen, er jern (Fe). Bortset fra aluminium er jern det mest almindelige metal på jorden. Det er let at blande jern med andre metaller. Blandinger med en lille smule kulstof (C) kalder man stål. Ved at tilsætte krom og nikkel får vi såkaldt rustfrit stål. Eksempler på brug af jern/stål: Broer Biler Knive og gafler Skruer Tin: Tin er komponent i mange legeringer. Loddetin er en legering af først og fremmest bly og tin, bronze er en legering af kobber og 5-15% tin. Amalgam til tandfyldninger indeholder 12% tin. Tin er blødt og nemt at rulle tyndt ud og bruges derfor også rent f.eks. til: Tuber Konservesdåser Orgelpiber Olie: Olie (råolie) udvindes fra jordens undergrund og bruges bl.a. i plastik og dermed i de komponenter i mobiltelefonen, som indeholder plastik. Olie bruges også til: Brændstof til at producere el Benzin Plastik: Plastik eller plast er en fællesbetegnelse for en række kunststoffer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie). Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber, materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling og farve. Eksempler på brug af plastik: Instrumentborde i biler Poser, æsker og flasker Skærebrætter Kantpæle langs veje Tagrender og nedløbsrør Mapper og ringbind Lampeskærme Tandbørster Koste og gulvskrubber Kobber: Kobber er et af få metaller, som anvendes mest i ren form. Metallet er meget modstandsdygtigt, og det er en fremragende leder for både varme og strøm. Metallet er også let at trække ud til lange tråde. Til et nyt enfamilieshus bruger man i gennemsnit 200 kg kobber til kabler, rør og armaturer. Bakterier trives ikke på overflader af kobber. Derfor anvendes kobber også til ventilationssystemer og dørhåndtag på sygehuse. Kobber bruges desuden til: Imprægnering af træ Statuer f.eks. Frihedsgudinden Kirkeklokker Ledninger og kabler Guld: Guld er blødt og legeres derfor oftest med kobber, sølv eller platin. Guld ruster ikke. Derfor kan man bruge guld til elektriske kontaktsteder. I en god trykknaptelefon er der omkring 30 guldbelagte kontaktsteder. Guld bruges også til: Varmereflekterende vinduer Smykker Religiøse udsmykninger og statuer En MOBIL verden side 9

10 Nikkel: Frit nikkel findes ikke i jordskorpen. De største koncentrationer af nikkel findes i meteoritter, og man bruger derfor indholdet af nikkel til at bestemme, om en sten er fra jorden eller bragt hertil fra rummet. Ca. 2/3 af alt nikkel bruges i legeringer, der skal være hårde, slidstærke og kunne modstå korrosion, f.eks. i rustfrit stål. Nikkel bruges også til: Mønter Smykker af mindre god kvalitet Panserstål til f.eks. pengeskabe Små genopladelige batterier Silicium: Silicium findes i jordskorpen, hvor det er det næstmest forekommende grundstof efter ilt. Silicium er særdeles anvendt i fremstillingen af elektronik, f.eks. chip, og af samme årsag er det californiske high-tec område blev opkaldt efter silicium: Silicon Valley. Silicium anvendes også til: Glas Cement Silicone Tal evt. i klassen om andre råstoffer, som eleverne kender: Aluminium: Aluminium er et meget let sølv-hvidt metal. Der findes masser af aluminium på jorden. Men det kræver meget energi at hente det i naturen. Aluminium kommer fra en tropisk lerjord, som hedder bauxit. Det kræver meget energi at udskille aluminium fra de andre materialer i jorden. Derfor sejles lerjorden til lande med meget og billig elektricitet. Det kan være langt fra de lande, hvor lerjorden bliver gravet ud. Eksempler på anvendelse af aluminium: Øl- og sodavandsdåser Stanniol Cykelfælge Flyvemaskiner Cd er Køkkentøj Køretøjer Skibe Lette bygningskonstruktioner, inddækninger samt tag- og facadebeklædning. Bly: Bly er et tungt metal, og det har vist sig at være yderst giftigt. Tidligere fandtes bly i store mængder i benzin og endte dermed i naturen. I dag kører de fleste biler på blyfrit benzin. Bly bruges også til: Afskærmning mod røntgen- og radioaktiv stråling Tagdækning på gamle bygninger f.eks. Haderslev Domkirke Bilbatterier Sølv: Sølv er det metal, som er bedst til at lede elektrisk strøm. Sølv bruges også til: Bestik Pokaler Smykker Tandfyldninger Platin: Platin er et hårdt, sølvblankt metal med meget højt smeltepunkt og høj modstandskraft mod kemiske påvirkninger. Det anvendes derfor til: Laboratorieudstyr f.eks. smeltedigler Barberblade belægges med et tyndt lag platin Smykker Elektriske kontakter og ledninger på steder, hvor der ikke må være svigt, f.eks. i satelitter. En MOBIL verden side 10

11 Palladium: Palladium er det letteste af ædelmetallerne og har desuden et lavere smeltepunkt end de andre. Derfor er det lettere at arbejde med end f.eks. platin. Palladium ruster ikke. Palladium og guld legeres til hvidguld. Palladium legeres med andre metaller for at gøre disse hårdere og give dem større brudstyrke. Palladium anvendes til: Tandfyldninger og -broer (1/3 af alt palladium anvendes her) Smykker af hvidguld Tændrør i bil- og flymotorer Medicinske instrumenter Opgave 9: Skriv på linierne, hvad landene hedder Starter med spørgsmålet i øverste venstre hjørne og går med uret: USA Danmark Rumænien, Finland, Ungarn Sydkorea Kina Thailand, Malaysia, Taiwan Indonesien Sydafrika Brasilien Chile Opgave 10: Quiz Svarene findes i avisen. Opgave 11: Hvorfor er de viste produkter populære, tror du? Stelton kaffekande: Især kendt for sit design og for sin skænkemekanisme, hvor man ikke behøver at skrue låget af, når man skal hælde kaffe op, men hvor kaffen alligevel holder sig varm. LEGO klodser: Byggeklodser, man kan sætte sammen, så de ikke ryger fra hinanden. LEGO klodser bliver løbende produktudviklet, og der lanceres produktserier, som er blevet populære i hele verden. Oticon høreapparater: Danmark har en tradition for at lave meget avancerede høreapparater af høj kvalitet. Den danske producent af høreapparater Oticon er f.eks. den første på markedet med høreapparatet E-Poq. Det særlige ved dette høreapparat er, at det med bluetooth-teknologi kan omstilles, så brugeren kan få signalet fra sin mobiltelefon ind via høreapparatet (hvilket gør det muligt for svagthørende at tale i mobiltelefon, som ellers har været meget vanskeligt). På samme måde kan høreapparatet kobles til en MP3-afspiller, så brugeren kan høre musik via sit høreapparat. VELUX ovenlysvinduer: VELUX laver ovenlysvinduer af høj kvalitet. En af deres nyeste modeller har regnsensor, så vinduet automatisk lukker, når det regner. Denne model kan styres via fjernbetjening, så man kan installere vinduet et sted, hvor man ikke kan komme til at åbne og lukke det manuelt, hvis det f.eks. sidder højt oppe i taget. Danfoss termostater: Danfoss opfandt termostaten til radiatoren. Termostaten regulerer automatisk et rums temperatur og gør det dermed behageligere at opholde sig i rummet og nemmere at spare på energien. Opgave 12: Hr. Stenrig kommer på besøg i jeres flyvemaskinefabrik Målet med denne opgave er at skabe bevidsthed hos eleverne om, hvordan de hele tiden er tvunget til at udvikle et produkt for at kunne sælge det til kunden. I processen bruger de deres evner til at samarbejde og tænke kreativt. Denne praktiske opgave har en varighed á ca. 35 minutter. En MOBIL verden side 11

12 Elevopgave: Eleverne arbejder i grupperne á tre. Præsentér arbejdsmaterialerne for eleverne. Disse lægges på et bord til fri afbenyttelse. Du skal nu som lærer spille Hr. Stenrig og fremlægge de nedenfor beskrevne ønsker et ad gangen. Disse gives fælles til klassen. Hr. Stenrigs ønsker: Goddag. Jeg er Hr. Stenrig. Jeg ønsker at købe et fly, som kan flyve minimum syv meter. Jeg kommer tilbage om fem minutter. Jeg har nu ombestemt mig. Mit fly skal kunne flyve ti meter. Jeg kommer tilbage om fem minutter. Jeres fly er gode, men nu vil jeg også gerne have et banner med mit logo bag på mit fly. Flyet skal stadig kunne flyve ti meter. Jeg kommer tilbage om ti minutter. Jeg er yderst tilfreds med resultatet indtil videre! Dog har jeg et sidste ønske. Flyet skal kunne flyve tolv meter, og jeg forventer, at det kan flyve de tolv meter mindst fem gange i træk. Jeg kommer tilbage og træffer mit endelige valg af fly om fem minutter. Afslutning: Lærer og elever diskuterer fordele og ulemper ved hvert fly. Der kan eventuelt udpeges en vindermodel. Materialeliste: A4 kopipapir, til at lave papirflyvere og til at tegne logo på Aviser Papirclips Gule Post-it blokke Sytråd Sakse Limstifter Farver Tape Ur Målebånd (afmærk gulvet med malertape for hver meter op til min. tolv meter). Opgave 13: Hvem tror du siger hvad? 1. Nabil 28 år: Jeg vedligeholder vores maskiner og robotter, så de altid virker. 2. Emil 17 år: Jeg er med til at sætte de maskiner i gang, der laver køkkenlågerne. 3. Anna 38 år: Jeg får ideer til nye produkter og til, hvordan vi kan udvikle videre på de produkter, vi allerede har. 4. Michael 62 år: Jeg har ansvar for hele virksomheden. 5. Özel 18 år: Jeg er med til at sørge for, at vores medarbejdere får løn hver måned, og at vi betaler vores regninger til tiden. 6. Annette 43 år: Jeg tager imod ordrer fra vores butikker og sender dem videre til vores produktion. 7. Juliana 33 år: Det er mit ansvar, at produktionen af vores køkkener går, som den skal. 8. Carsten 45 år: Jeg samarbejder med vores designer og finder ud af, hvordan de nye ideer kan føres ud i livet. 9. Anders 52 år: Jeg er med til at bestemme hvilke maskiner, vi skal have. 10. Rasmus 25 år: Jeg holder styr på vores lager og sørger for, at varerne kommer af sted på det rigtige tidspunkt. Opgave 14: Hvilke råstoffer bruger virksomheden, og hvor kommer de fra? En virksomhed, som f.eks. HTH Køkkener, bruger primært træ til sin produktion af køkkener. Det kan være i form af finer og spånplader, som HTH typisk får fra Tyskland og Østrig. Virksomheden bruger også meget massivt træ. De forskellige sorter importeres fra forskellige lande: Fyr og birk bliver importeret fra Sverige, eg og bøg importeres fra Tyskland, og kirsebær og valnød importeres fra USA og Canada. En MOBIL verden side 12

13 Opgave 15: Hvor skal du gøre af? Madkasse: Skraldespanden. Den ødelagte cd: Skraldespanden. Flade batterier: Særlig container til batterier. Den slidte blyant: Skraldespanden en blyant indeholder nemlig ikke længere bly, men kul. Det klistrede madpakkepapir: Skraldespanden. Dette gælder også staniol, som er lavet af aluminium. Staniol er så tyndt, at aluminiummet godt kan brænde i forbrændingsanlægget. Opladeren til din mobil: Container til elektronikaffald. Æbleskroget: Skraldespanden eller kompostbunken i haven. Sodavandsdåsen: Pantmaskinen i supermarkedet. Det gælder også for de dåser, der ikke er pant på. De er nemlig også lavet af aluminium, og i modsætning til staniol er aluminum i dåser for tyk til at kunne brænde i et forbrændingsanlæg. I stedet bliver det til klumper, der ikke kan genanvendes. Dvd-afspilleren: Container til elektronikaffald. Opgave 16: Design fremtidens mobil Eleverne kan angribe denne opgave fra flere vinkler. De kan tegne telefonen hvordan den ser ud udenpå, og hvilke komponenter de forestiller sig, den skal indeholde. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver en ren tegneopgave, men at eleven også tager stilling til, hvad telefonen skal kunne. Det kan de gøre enten ved at forklare det i en tegning eller i tekst. De kan også skrive en historie om, hvordan telefonen bliver brugt af børn på deres egen alder om 10 år. Kan man f.eks. bruge den til lektier? For at sætte eleverne i gang kan man som lærer give lidt input og derefter lade dem tænke over, hvilke begrænsninger der er. Det går f.eks. ikke, at telefonen bliver for stor eller for tung så er den jo ikke længere mobil. Prøv selv at lade eleverne indse dette ved at foreslå, at de skal lave en mobil, der samtidig kan bruges som flyttevogn (eller noget andet, der forudsætter størrelse og tyngde). Hvis de reagerer på dette med nej, det kan man da ikke så lad denne reaktion danne baggrund for en diskussion om de begrænsninger, der er ved en telefon, der skal være mobil. Når eleverne har gennemført opgaven, kan du lade dem præsentere deres mobil. I kan også lave en udstilling med tegningerne. Evt. kan I kåre klassens bedste fremtidige mobiltelefon. En MOBIL verden side 13

14 Supplerende temaer og opgaver Hvis man ønsker at gå mere i dybden med avisen, er her forslag til supplerende opgaver og temaer. Opgave: Hvad kan strøm gå igennem? *) Strøm går kun igennem bestemte materialer. Det udnytter man i elektronik, hvor man på ganske lidt plads skal kunne styre meget præcist, hvordan strømmen løber. I kan undersøge, hvilke materialer der leder strøm. Til det skal du bruge en strømtester. Strømtester: Slå to søm i endestykket på en klods. Et batteri med 1,5 V fastgøres til klodsen. Der monteres en 1,5 volt pære på klodsen. Forbind ledninger fra polen via pæren til det ene søm. Monter en ledning fra + polen til det andet søm. Når der etableres en forbindelse mellem de to søm, er der etableret et kredsløb. Placer de forskellige materialer, så de rører ved begge sømmene. Hvis pæren lyser, er materialet ledende. Illustration: Mads Frederik BATTERI *) Dette forsøg er fra fyskibasen.dk, hvor der også er mulighed for at hente andre spændende forsøg til undervisningen Om ledeevne Det er ikke alle materialer, der leder strøm. Strøm kan f.eks. ikke gå igennem plastik. Derfor er der plastik omkring alle ledninger, så man ikke får stød, når man rører ved en ledning. Denne opgave har til formål at undersøge hvilke materialer, der leder, og hvilke, der ikke gør samt undersøge, hvordan disse forskellige materialers egenskaber kan udnyttes i praksis. Brug strømtesteren, og før resultaterne ind skemaet nedenfor. Materialer Leder Leder dårligt Leder ikke Jern Kobber Træ Glas Plastik Gummi En MOBIL verden side 14

15 Opgave: Simpel højttaler af plastikglas og ledning Ved hjælp af en ledning, en magnet og et plastikglas kan man lave en meget simpel højttaler. En lille spole laves af en ledning, der rulles op. Spolen tapes bag på et plastikbæger, f.eks. et ølglas af plastik. Enderne på spolen afisoleres og forbindes til en MP3-afspiller (eventuelt via en forstærker). Diagram over ølglas-højttaleren. Spolen kan med fordel limes fast på ølglasset, mens magneten holdes hen til spolen. MP3-afspiller Illustration: Mads Frederik Plastkrus Spole UD IND Magnet Forstærker Hvordan virker dette? Lyden fra MP3-afspilleren omsættes til en elektrisk strøm, der svinger frem og tilbage i takt til musikken. Når denne varierende strøm kommer ind i spolen, dannes der et varierende magnetfelt. Når magnetfelterne fra spolen og fra den permanente magnet påvirker hinanden, dannes vibrationer, som omdannes til lyd i ølglasset. Forsøget demonstrerer, hvor simpelt en højttaler kan bygges, og hvordan lyd skabes af vibrationer. Simpel højttaler lavet af et plastikglas, en magnet og en lakeret kobberledning. Foto: fyskibasen.dk En MOBIL verden side 15

16 Prøv også at lave forsøget i stor skala med en spand: Foto: fyskibasen.dk En ledning rullet op som spole og tapet bag på en papirkurv af plastik er nok til at bygge en simpel højttaler. Man tilslutter så ledningen til en MP3-afspiller og holder en magnet hen til spolen. Forsøget er oplagt til byg-selv aktiviteter i en klasse. Eleverne kan selv udforske forskellige muligheder for at bygge højttalere, og det er oplagt at lave konkurrencer om, hvem der kan lave den bedste højttaler. Tema: Job og uddannelse besøg på en lokal virksomhed På side 11 vises en tegning af en køkkenfabrik i miniformat. Tegningen giver et indtryk af de mange forskellige jobfunktioner, der findes på en produktionsvirksomhed. Hvis I ønsker at uddybe temaet om jobmuligheder på en virksomhed, kan I besøge en lokal virksomhed. I kan finde virksomheder, der er interesseret i skolesamarbejde på Mød en virksomhed på skole.di.dk. Når du har etableret kontakt med virksomheden, kan I f.eks. aftale, at klassen kommer på besøg på virksomheden og ser, hvad de laver. Herefter kan eleverne i grupper interviewe hver deres medarbejder om uddannelse (afsluttet eller igangværende, hvis det er en lærling eller elev), ansvarsområder, muligheder for efteruddannelse, løn mm. Hver gruppe fremlægger for de andre grupper det, de har fundet ud af, om den specifikke medarbejder. Tema og opgaver: Hvordan Laves Det? Hvordanlavesdet.dk er et online undervisningsmateriale til natur/teknik i klasse. Her får klassen mulighed for virtuelt at besøge syv virksomheder, der laver henholdsvis cykler, æggebakker, plastre, ovne, kridt, glas og forårsruller. Med videosekvenser får eleverne indsigt i produktionsprocessen, og de får mulighed for selv at lave lignende produkter med forsøg i klasseværelset samt forsøg på hjemmesiden. Undervisningsmaterialet kan også bruges til UEA, da der er introduktioner i form af videosekvenser til forskellige medarbejdere og jobfunktioner på de syv virksomheder. Til materialet hører lærervejledning. En MOBIL verden side 16

17 Se undervisningsmaterialet på hvordanlavesdet.dk. En MOBIL verden side 17

18 Kopiark Morsealfabetet e - t i -- m - a - n s --- o - u -- g - r - - k -- w - d h - v --- ø - f -- - q - l -- z - - æ - -- y -- p - - c --- j - - x -- - å - b En MOBIL verden side 18

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet.

FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet. FIND... FIND-fasen er idéfasen, hvor eleverne udtænker løsninger på de problemstillinger, de har fundet. I denne kreative proces udvælger eleverne de løsninger, de mener er realistiske at gennemføre. FIND

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Vi bygger en S16D bil

Vi bygger en S16D bil Vi bygger en S16D bil Af Carsten Grønnemann Jeg vil i denne artikel serie se på hvad der skal til for at bygge en top-notch S16D bil. Blovstrød SlotCar Racing Club April 2007. Chassis Jeg har valgt et

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

PATRULL. Sikkerhedsprodukter

PATRULL. Sikkerhedsprodukter 38_014 PATRULL Sikkerhedsprodukter Gør hjemmet mere sikkert At skabe en bedre hverdag vil også sige at gøre den mere sikker. Derfor har IKEA udviklet PATRULL serien. Den er med til at minimere risikoen

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB

Byg EN HULE LAMPE VARIGHED: LANGT FORLØB VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HULE LAMPE Byg EN HULE LAMPE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og bygge

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

DET STORE BATTERIPROJEKT

DET STORE BATTERIPROJEKT DET STORE BATTERIPROJEKT 2 3 DEN STORE BATTERIKAMPAGNE 204 Aktivitetsmateriale med tilknyttet specialmærke LEDER TIL AKTIVITETSMATERIALE OM BATTERIGENANVEN DELSE MED TILKNYTTET SPECIALMÆRKE FORMÅL Dette

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

SE... UDFORDRINGEN SE

SE... UDFORDRINGEN SE SE... UDFORDRINGEN SE SE-fasen er den undersøgende fase, hvor eleverne tilegner sig viden, er ude i virkeligheden og taler med forskellige aktører. Eleverne finder frem til problemstillinger eller udfordringer,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Lokale Læseplan for Natur/teknik

Lokale Læseplan for Natur/teknik Taarbæk Skoles Lokale Læseplan for Natur/teknik Udarbejdet 2014 Forord Denne læseplan for Natur/teknik er udarbejdet i forbindelse med udviklingsarbejdet af Taarbæk Skoles Naturfaglige profil. Taarbæk

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Alarmcom. Magnetkontakter

Alarmcom. Magnetkontakter Alarmcom Magnetkontakter Side 2 Alarmcom Indholdsfortegnelse 1. MKT 200 magnetkontakter...3 1.1 Hvorfor benyttes ALNICO V magneter?...3 1.2 Hvorfor bruger vi reed kontakter belagt med Ruthenium?...4 1.3

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

TTS er stolte af at være en del af

TTS er stolte af at være en del af Garanti & Support Dette produkt har en ét-års garanti, der dækker over eventuelle problemer ved normalt brug. Misbrug af Tuff-Cam 2 eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti. Alle data, der er

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ART NR 330340 EAN NR 5709133330309 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Radiatoren er ikke beregnet til brug

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

lys I ElEGANT DESIGN

lys I ElEGANT DESIGN l ED YS I LEGANT ESIGN Micro-line 6 mm Størrelser: 1m og 2m længder, større kan skaffes. Fastgørelse: med beslag eller dobbeltklæbende tape. Overflade: Fås i rå eller anodizid overflade. Micro-line 6 mm

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard IT i dagtilbud Begynder manual Af Elin B. Odgaard VIFIN Indholdsfortegnelse IPad'en og dens dele Sådan ser ipad'en ud - Forsiden Sådan ser ipad'en ud - Bagsiden For at komme igang Hjemmeskærm som funktion

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald

Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner elektronikaffald I dette kapitel gennemgås trin for trin hvordan en række udvalgte elektroniktyper adskilles. Der er

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TIL DØRKONTAKT

BRUGERVEJLEDNING TIL DØRKONTAKT BRUGERVEJLEDNING TIL DØRKONTAKT Side 1 til din LOCKON dørkontakt Introduktion Dørkontakten består af en senderenhed og en magnetenhed. Den fungerer sådan, at senderenheden overfører et signal til centralenheden,

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Affaldsguide. 1-71 irmelinen

Affaldsguide. 1-71 irmelinen Affaldsguide 1-71 irmelinen PAP Pap er emballage fra fx legetøj, havregryn eller fjernsyn, bølgepap og røret i en køkkenrulle. Pap og karton kan kun genbruges, hvis det er rent (nul pizzabakker!). Plastikfilm,

Læs mere

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer Affaldsguide Bendz og Skelgården Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne folder kan du finde

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj I vinterhalvåret inviterer ARC folkeskolens mindste elever til leg og læring i samspil med affaldsudstillingen, i vores gamle kontrolrum. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,

Læs mere

Jagten på det usynlige øje

Jagten på det usynlige øje Tema: GPS Fag: Natur/teknik - Fysik/kemi - geografi : 6. - 9. klasse Jagten på det usynlige øje DR2, 2000, 28 min. Kort resumé af tv-udsendelsen I videoen finder Lasse en bestemt position ved hjælp af

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere