Og det er ganske vist...

Transkript

1 Og det er ganske vist... Distriktsturneringen 2005

2 Forord Dette års distriktsturnering er en rejse i H. C. Andersens eventyr. Vi kommer til at møde alle de kendte figurer: Klods Hans, Den grimme ælling, Prinsessen på ærten og mange flere. Turneringen består af 13 opgaver, der hver varer ca. 15 minutter. Nogle af opgaverne er differentieret, så der er forskellige opgaver for bævere og ulve andre steder er det den samme opgave, de skal løse. Forslag til pointsystem Der fremstilles et pointkort til hver familie/bande. Vi foreslår at der gives max. 10 point på hver post. Op til 5 point for opgaveløsning og op til 5 point for kammeratskab og samarbejde. Hjemmeopgave Hver deltager skal hjemmefra fremstille en høj sort hat, som den H.C. Andersen gik med. Det vil være fint, hvis postbemandingen klæder sig ud, så de passer til eventyret. Andagt I spejderåret 1997/98 hed forkyndelsesmaterialet: Det er ganske vist. Materialet er bygget op over historier af H.C. Andersen. I dette materiale kan man hente inspiration til at holde en andagt. Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark - Intern Komité, foråret 2005 Tekst og Idé: Lone Andersen og Jette Madsen Illustrationer: Gertrud Kongshøj og Maiken Itu Forside: Winnie Faust Spies

3 1. Den grimme ælling Det var langt ude på landet, og i en andegård lå en andemor på sine æg. Alle på nær ét æg revnede, og andemor måtte derfor blive liggende. Endelig skete der noget, og ud af ægget kom en unge væltende, stor og styg. Slet ikke som de andre ællinger. Ællingemoderen tog hele familien med om i kanalerne omkring herregården, og alle kiggede på den grimme ælling. Da den så styg og grim ud, blev den drillet og hakket på af alle de andre. En dag fik den nok af drillerierne og fløj over hegnet og væk fra de andre. Den fløj hen til vildænderne i en mose, men de kunne heller ikke lide den. Jægerne skød nogle af vildænderne, og den grimme ælling blev bange. Da jægerne var væk igen, løb den over mark og eng i meget stærk blæst og endte ved et gammelt skævt hus. Den kom igennem sprækken i døren og ind i stuen. Her boede en gammel kone med sin kat og en høne. Men ællingen kunne ikke spinde og skyde ryg som katten og lægge æg som hønen, så efter et par dage blev den jaget bort derfra. Nu var det blevet efterår, bladene i skoven blev gule og brune, skyerne hang tunge med hagl og snefnug, og den lille ælling flød på vandet. Da det blev vinter, havde den svært ved at holde isen væk, og en nat blev den så træt, at den ikke kunne bevæge sig mere og frøs fast i isen. Næste dag blev den fundet af en bonde, og han tog den med sig hjem. Da den altid var blevet drillet, blev den bange for bondens børn, som ville lege med den. Den fløj op i mælkefadet, så mælken skvulpede over, og konen skreg. Derefter fløj den i truget med smørret og ned i meltønden. Bagefter fløj den ud af døren og ind imellem buskene og til sidst ned til mosen, hvor den lå mellem rørene. Da solen begyndte at varme igen, fandt den ud af, at den havde stærke vinger og fløj derefter omkring. Den endte med at se 3 dejlige, hvide svaner, som den slog sig ned hos. Nogle børn kom forbi for at fodre svanerne, og så at der var kommet en ny til. De mente, at den var den smukkeste af dem alle. Af historien kan man se, hvor svært det kan være at kende forskel på forskellige dyr. Det skal nu vise sig, om I er bedre til det, end den grimme ællings mor var. Bævere: Ulve: Alternativ: Se hvor mange forskellige dyr, de kan sætte navn på. Billeder med forskellige dyr. Genkende forskellige dyrelyde. Medier med dyrelyde (kan lånes på biblioteket). Genkende forskellige dyrespor. Papirer med forskellige trykte dyrespor.

4 2. Den lille pige med svovlstikkerne Det var den sidste aften i året nytårsaften. Det var så grueligt koldt, det sneede og begyndte at blive mørkt. I dette kulde og mørke gik en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder. Hun havde mistet de tøfler, som hun havde haft på, da hun gik hjemmefra. I sit gamle forklæde holdt hun en mængde svovlstikker, og ét bundt gik hun med i hånden. Denne dag havde ingen købt af hende, ingen havde givet hende en lille skilling, så hun var både sulten og forfrossen. Ud fra alle vinduer skinnede lysene, og det lugtede så dejligt af gåsesteg. I en krog mellem to huse satte hun sig og krøb sammen. De små ben trak hun op under sig. Hun turde ikke gå hjem, da hun ingen svovlstikker havde solgt. Derhjemme var det også koldt, og hendes fader ville slå hende. Hun strøg en svovlstik for at varme sig ved den, og i det samme drømte hun om en stor varm jernkakkelovn. Da flammen forsvandt, forsvandt også drømmen. Ved næste svovlstik drømte hun om et dækket bord med fin porcelæn og dejlig mad. Ved tredje svovlstik drømte hun, at hun sad under det dejligste juletræ med julelys. Da denne flamme slukkedes, gik de mange julelys højere og højere op, og hun så nu de klare stjerner. Én af dem faldt og gjorde en lang ildstribe på himlen. Da tænkte hun på sin mormor, som var død. Mormoren havde sagt, at når en stjerne falder, går der en sjæl op til Gud. Da hun strøg næste svovlstik, så hun sin mormor, og bad mormoren om at tage hende med. Men flammen døde ud. Hun strøg i hast den hele rest svovlstikker, der var i bundet, for hun ville holde på mormoren. Svovlstikkerne lyste med en sådan glans, at det var klarere end ved den lyse dag. Mormoren løftede den lille pige op på sin arm, og de fløj i glans og glæde op til Gud. I den kolde morgenstund sad en lille pige med røde kinder og med et smil om munden. Hun var død - frosset ihjel den sidste aften i det gamle år. Man mente, at hun havde villet varme sig, da hun sad med et næsten brændt bundt svovlstikker. Den lille pige havde fået svovlstikkerne af sin far. Du skal nu se om du selv kan lave en. Bævere/ulve Lav din egen svovlstik. Vikl ostelærred om pinden, så det sidder fast. Den ende med ostelærred dyppes i flydende stearin. Den skal dyppes ca. 10 gange. Første gang holdes den nede i ca. 2 min. for at gennemvæde ostelærredet. De næste 9 gange dyppes pinden, så ostelærredet er helt dækket af stearin. Hvis den holdes nede længere tid, så smelter stearinen på ostelærredet. Der skal gå 1 min. efter hvert dyp, før den dyppes igen. Når stearinen ser tør ud, kan den dyppes igen. Sæt navn på pinden, inden den sættes til tørre. Blomsterpind, stearin, ostelærred, gryde til stearinen, spand med sand til at stille svovlstikkerne i.

5 3. Den standhaftige tinsoldat Et år fik en lille dreng en fin æske i fødselsdagsgave. I æsken lå 25 tinsoldater, alle ganske ens på nær en enkelt. Den ene, der skilte sig ud, var den sidste, der blev støbt af tinskeen, og da der ikke var helt tin nok, havde han kun fået et ben. Tinsoldaterne blev sat på et bord sammen med drengens andet legetøj, og straks forelskede den etbenede tinsoldat sig i en danserinde, som også kun stod på et ben. Næste morgen blev den lille tinsoldat sat hen i vinduet, og lige med et gik vinduet op, og ud faldt tinsoldaten. Drengen og tjenestepigen løb straks ned for at lede efter ham, og selv om de var lige ved at træde på ham, så de ham ikke. Lidt senere fandt to gadedrenge ham, og de besluttede sig for, at han skulle ud at sejle. Gadedrengene byggede en lille båd af en avis og satte tinsoldaten i den, og sendte den ned af rendestenen. Soldaten sejlede standhaftigt af sted. Lige pludselig sejlede han ind under et rendestensbræt og ind i en mørk tunnel. Det eneste, han ønskede, var, at den lille danserinde var sammen med ham. Da han kom ud på den anden side, sejlede han ned ad et stort vandfald. Båden blev fyldt med vand og gik i stykker. Tinsoldaten sank og blev i det samme slugt af en stor fisk. Fisken blev fanget og kom ind i et køkken. Da tjenestepigen i huset gjorde fisken i stand, fandt hun den lille soldat i dens mave. Han blev sat ind i stuen, og det viste sig, at det var den samme stue, som han havde været i før. Han fik straks øje på den lille danserinde og blev helt varm om hjertet. Pludselig tog drengen tinsoldaten og smed ham ind i kakkelovnen. Kort efter gik vinduet op igen, og vinden blæste den lille danserinde ind til tinsoldaten. Danserinden gik op i lys lue og tinsoldaten smeltede. Næste morgen fandt tjenestepigen tinsoldaten, som var blevet til et lille hjerte. Af danserinden var der kun pailletten tilbage. Selvom tinsoldaten kun havde ét ben, holdte det ham ikke tilbage. Han kunne stadig være med sammen med de andre soldater. Det viser, at man kan mange ting, selvom man har et handicap. Bævere: Ulve: Spil fodbold med benene bundet sammen, så deltagerne kommer til at føle sig som den standhaftige tinsoldat med kun et ben. Fodbold, stofstrimler til at binde benene sammen med (stof skærer ikke som reb kan gøre). Spil fodbold med en tragt for øjnene. Fodbold, tragt til alle deltagere.

6 4. Det er ganske vist En høne var netop fløjet op på sin pind for at sove. Inden hun skulle sove, rettede hun på sine fjer, og en enkelt faldt af. Til dette sagde hun i sjov: Jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg. Dette hørte nabohønen, som fortalte det videre. Hurtigt blev det til, at hun havde pillet alle fjerene af sig for at gøre sig til for hanen. Inden historien nåede den næste gård, blev det til to høns. Hurtigt blev historien til, at tre høns var døde af ulykkelig kærlighed til hanen. Efter dette fortsatte historien fra hønsehus til hønsehus, og inden den nåede tilbage til den lille høne, som havde mistet en fjer, var det blevet til 5 høns, som havde plukket sig ihjel. Inden man begynder at fortælle en god historie videre, skal man være sikker på, at man har de rigtige oplysninger. Hvis man ikke har de rigtige oplysninger, kan historien ende med at blive noget forfærdeligt sludder. Bævere/ulve: Stil banderne/familierne op i række, hvisk en historie i øret på den forreste, som hvisker til den næste osv. Den sidste i rækken fortæller historien højt. En kort historie. Fx En høne i en hønsegård lagde 2 æg, hanen galede 3 gange, konen hentede æggene og lavede omelet. Historien kan laves kort til bæverne og lidt længere til ulvene.

7 5. Grantræet Ude i skoven stod et lille nyt grantræ. Det eneste, træet tænkte på, var at blive stort og flot som de andre. Træet brød sig ikke om, at børnene, der kom forbi, kaldte det et fint lille træ. Træet spurgte alle, der kom forbi, hvad der skete med de træer, der blev fældet. Storken kunne fortælle, at de store træer blev til master på skibe. Da grantræet hørte dette, ville det bare vokse endnu hurtigere, så det kunne komme til at flyde på verdenshavene. Senere kom gråspurvene og fortalte om de træer, der kom ind i stuen og blev pyntet ganske fint. Det lille grantræ ændrede mening og ville hellere være et juletræ. Da skovfolkene kom for at fælde træer, blev det lille grantræ fældet først, og det var meget stolt. Det blev kørt til et hus og kom ind i en stor stue. Her blev det pyntet ganske fint med lys, æbler og en fin stjerne i toppen. Da det blev aften, kom alle børnene ind i stuen og dansede om træet. Inden aftenen var omme, havde de glemt alt om træet. De havde travlt med deres julegaver og med at høre eventyr. Næste morgen blev træet slæbt op på loftet og sat i et hjørne. Træet troede, at det skulle vente på, at det blev sommer, så det kunne blive plante i skoven igen. Mens det ventede, kom der mange mus for at høre træet fortælle historie. I skoven findes mange forskellige slags træer, som kan bruges til mange ting. En ting er dog vigtig: man skal vide, hvad det er for nogle træer, man har, før man ved, hvad de kan bruges til. Bævere: Genkende 5 forskellige træer/planter. 5 små træer/planter, gerne med rod. Ulve: Lær forskellige brændværdier. Se på forskellige træsorter og lær hvilken værdi de har. Brændeknuder af forskellige træsorter, Spejderliv side 15.

8 6. Hurtigløberne Der var udsat en lille og en stor pris for den største hurtighed, ikke i at løbe ét løb, men i at løbe hele året. Det endte med, at haren vandt den store pris og sneglen den lille. Haren var fornærmet over, at sneglen fik den lille pris. Et af de hensyn, der måtte tages, var flid og god vilje. Sneglen brugte et halvt år om at komme over dørtrinnet, men han havde brækket lårbenet i det hastværk, det var for ham. Han havde levet ene og alene for sit løb, og han løb jo også med sit hus. Sneglen mente, at han skulle have haft den store pris, da haren kun løb hver gang han troede, at der var fare på færde. Svalen mente, at den lille pris skulle have været sin, da den fløj meget langt omkring, men ledpælen mente, at svalen bare føjtede rundt, og kun var i landet halvdelen af året. Landmålermærket var med i dommerkomiteen, og han mente, at man ikke havde lyttet til ham de sidste syv år, så i år det ottende år skulle den store pris gå til det ottende bogstav fra A, hvilket var H for hare. Den lille pris skulle gå til det ottende bogstav bagfra, hvilket var S for snegl, da han ikke regnede Æ med. Dette var den mest retfærdige måde at finde vinderen på. Æselet var også meddommer, og han mente, at haren ikke havde klogskab nok til at vinde, da den pludselig springer til siden for at lede folk på vildspor. Æselet mente dog, at harens dejlige velvoksne øre var en fornøjelse at se på, og det mindede om æselet selv som lille, så han stemte for haren. Den vilde rose mente, at solstrålen burde have fået både den store og den lille prise, da den flyver hele vejen fra solen og ned til alle, og har så megen styrke, at al naturen vågner ved den. Nu kom regnormen endelig til. Den havde forsovet sig og ville vide, hvad prisen var. Den store pris var fri adgang til en kålhave, og den lille pris var at få lov til at sidde på stengærdet for at slikke mos og solskin. For at kunne vinde en konkurrence er det ikke altid et spørgsmål om at være den hurtigste. Det vigtigste er at deltage. I skal nu prøve at være både sneglen og haren i to forskellige stafetter. Bævere/ulve: Langsom stafet: Stafet med en genstand mellem knæene, fx et kålblad. Hurtig stafet: Stafet med fx en gulerod som depeche.

9 7. Hyrdinden og Skorstensfejeren I en dagligstue stod et gammelt træskab, som var blevet sort af alderdom. Midt på skabet var der en udskæring af en mand med gedebukkeben, små horn i panden og et langt skæg. Børnene kaldte ham gedebukkebens-overogundergeneralkrigs-kommandérsergent, for det var svært at sige. Han kiggede altid hen til bordet under spejlet, for der stod en yndig lille hyrdinde af porcelæn. Tæt ved hyrdinden stod en lille skorstensfejer, så sort som kul, men også i porcelæn. Siden de nu stod så tæt, havde de forlovet sig. Tæt på dem sad en gammel kineser, som sagde, at han var bedstefader til hyrdinden. Gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandérsergenten friede til hyrdinden, og kineseren sagde ja på hendes vegne, da han kunne nikke med hovedet. Hun ville imidlertid ikke stå i skabet med de andre 11 porcelænskoner, som skabet allerede havde. Derfor bad hun skorstensfejeren flygte med sig ud i den vide verden. De måtte flygte gennem kakkelovnen både gennem tromlen og røret. Det er både mørkt og beskidt. De måtte kravle højt til vejrs. Skorstensfejeren løftede og holdt hende og viste hende, hvor hun skulle sætte sine små porcelænsfødder. De nåede helt op til skorstensranden og satte sig på den. Himlen med alle sine stjerne var ovenover, og alle tagene nedenunder. Hyrdinden havde ikke tænkt sig, at det var sådan, så hun lagde sit hoved på hans skulder og græd så guldet sprang af hendes livbånd. Dette er alt for meget, og det kan jeg ikke holde ud sagde hun. Hun ville hellere være på det lille bord under spejlet. Med stor besvær kravlede de ned igen. Da de kom ned, stod de og kiggede gennem døren på kakkelovnen, for at finde ud af, hvordan det stod til. Men ak, midt på gulvet lå den gamle kineser i tre stykker. Dette gjorde hyrdinden meget ked af det, da hun mente, at det var deres skyld. Skorstensfejeren sagde, at den gamle kineser ville blive klinket sammen, og det blev han. Nu kunne han ikke nikke mere, og da gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandérsergenten spurgte, om han skulle have hyrdinden eller ej, kunne den gamle kineser ikke nikke mere, så hyrdinden og skorstensfejeren holdt af hinanden, til de gik i stykker. 1. At klinke porcelæn, vil sige at samle det eller lime det. Da kineseren faldt ned og gik i stykker, blev han samlet, som man samler et puslespil. 2. Da hyrdinden og skorstensfejeren skulle ud i den store verden, skulle de gennem skorstenen. For hyrdinden var dette som at løbe gennem en forhindringsbane. Bævere/ulve: Der er to forskellige opgaver, alt afhængig af hvad man har til rådighed af tid, materialer og stedet. 1. Puslespil: Et billede af Hyrdinden og Skorstensfejeren skal samles. Find et billede af dem, kopierer det og lim dette på karton eller en plade. Klip eller skær puslespillet ud. 2. Forhindringsbane: En forhindringsbane laves, så det minder om den tur, som Hyrdinden og Skorstensfejeren tog op gennem kakkelovnen og skorstenen.

10 8. Kejserens nye klæder For mange år siden levede en kejser, der brugte alle sine penge på fint tøj og pynt. En dag fik han besøg af to vævere, som var bedragere. De fortalte om det smukke tøj, de kunne væve, og den fine egenskab det havde. Tøjet kunne kun ses af dem, der duede til deres embede. Kejseren synes, det var smart, for så kunne han finde ud af, hvilke folk han kunne bruge til noget, og hvilke han ikke kunne. Han fik straks de to vævere til at gå i gang. Da de havde vævet et stykke tid, sendte kejseren sin gamle minister ned for at se på tøjet. Ministeren kunne ikke se noget, men spillede med og gik tilbage til kejseren og fortalte om det prægtige stof. Senere sendte kejseren en anden embedsmand ned for at se på tøjet, og han havde den samme oplevelse som ministeren. Endelig ville kejseren selv ned og se det fine stof, men heller ikke han kunne se noget. De to bedragere fortalte om stoffet og alle de fine materialer, kejseren havde givet til dem. I stedet for at bruge dem til kejserens tøj, havde de puttet det i deres egne lommer, så der var ikke noget stof på væven. Bedragerne overbeviste kejseren om, at han skulle tage det nye tøj på til det store optog i byen, og det gjorde han. Under optoget beundrede folk kejserens nye tøj, indtil en lille dreng sagde, at kejseren ikke havde noget på. Kejseren forstod, at drengen havde ret, og at han var blevet narret. For at væve skal man have både en væv og garn at væve med. De 2 bedragere puttede alt garnet i deres egen lomme, og derfor blev der ikke noget synligt stof ud af det. Lad os se om I kan gøre det bedre end dem. Bævere/ulve: Vis at I kan væve, så man kan se det stof, I laver. To til tre store væve, stof- og garnrester. Vævene kan laves meget simpelt med en vandret pind, hvorpå man binder snore med 2 cm mellemrum. For enden af hver snor bindes en sten, så snorene kan hænge lodret ned. Der kan nu væves mellem snorene. Det er tanken, at det er de samme væve, der skal bruges hele dagen, således at man i distriktet får et par flotte billeder.

11 9. Klods-Hans Ude på landet boede en herremand på sin gård med sine to sønner. Disse sønner var meget kloge, og de ville fri til prinsessen. Hun havde fortalt, at hun ville tage den mand, hun mente talte bedst for sig. Sønnerne var meget kloge. Den ene kunne et leksikon udenad, og den anden vidste alt, hvad enhver oldermand måtte vide. De to brødre fik hver en hest, og så var de klar til at ride af sted. I samme øjeblik kom den tredje bror. Han var ikke så klog som de to andre. De kaldte ham Klods-Hans. Da Klods-Hans hørte, hvad hans to brødre skulle, ville han også med. Han bad faderen om en hest, men måtte ikke få en, så i stedet tog han gedebukken, for den var hans egen. Undervejs til kongeslottet fandt Klods-Hans tre sjove ting: en død krage, en træsko, der var gået i stykker, og noget pludder. Alt dette vil han forære prinsessen, og det eneste hans to brødre gjorde var at grine af ham. Efterhånden som frierne ankom til kongeslottet, fik de numre. Langt om længe blev det de to brødres tur, og da de kom ind til prinsessen, glemte de helt, hvad de skulle sige, for der var så varmt. Prinsessen fortalte, at det var fordi de stegte hanekyllinger. Dette hjalp ikke på talegaverne, så hun kasserede dem med orderne: Duer ikke! Væk!. Endelig blev det Klods-Hans tur, og han var ikke sådan at slå ud. Da han hørte om hanekyllingerne, ville han gerne have sin krage stegt med. Det kunne han også få, hvis han havde noget at stege den i, for prinsessen havde ikke flere gryder. Til alt held havde Klods-Hans træskoen, og som dyppelse havde han pludderet. Prinsessen kunne lide Klods-Hans, for han kunne tale for sig, så ham valgte hun til sin mand. Sådan gik det til at Klods-Hans blev konge. På slottet steger de hanekyllinger, og Klods-Hans får sin krage stegt med. For at slutte dette fine måltid af, skal der en dessert til. Bævere/ulve: Til dessert serverede prinsessen kanel-æbler. Steg æbler med kanel og brun farin over bål. Skær kærnehuset ud af æblet og fyld hullet med en blanding af margarine, brun farin og kanel. Pak æblet ind i staniol og læg det i et glødebål. Æblerne skal stege, til de er møre. Brænde til hele dagen, et æble til hver deltager, margarine, brun farin, kanel og staniol. Se som inspiration Mad på tur og lejr, Spejderforlaget 2000, side 118.

12 10. Kærestefolkene Snurretoppen og bolden lå side om side i drengens legetøjsskuffe. Snurretoppen ønskede at blive kæreste med bolden, men bolden mente, at den var meget finere end snurretoppen, fordi den var lavet af et par safrantøfler og havde en prop i maven. En dag blev snurretoppen malet rød og gul og fik et messingsøm i midten. Den forsøgte igen at blive kæreste med bolden, men denne var i mellemtiden næsten blevet forlovet med en svale. En dag forsvandt bolden, og snurretoppen regnede med, at den var flyttet ind i svalereden. Da snurretoppen var ved at blive gammel, blev den helt forgyldt og fik nyt liv. Snurretoppen sprang som den aldrig havde gjort før, og den havde helt glemt hvor forelsket den var i bolden. En dag sprang snurretoppen ned i skraldespanden. Sammen med en masse grønsagsaffald lå den der og drømte om at komme hjem. I skraldespanden lå også noget der kunne ligne et æble. Det viste sig, at æblet, var bolden, der forsvandt for mange år siden. Snurretoppen lod sig ikke dupere af bolden, og da tjenestepigen fandt den og tog den med ind i stuen igen, snakkede den aldrig mere om sin gamle kæreste. Drengen havde meget forskelligt legetøj, bl.a. en snurretop og en bold. Da snurretoppen er ved at blive gammel og kedelig sætter drengen den i stand. En anden mulighed kunne være at lave sit eget legetøj. Bæver: Lav en bold. Stanniol og gamle cykelslanger. Lav nogle små kugler af stanniol (ca. 1 cm i diameter). Klip cykelslangerne i 1 cm brede ringe. Sæt cykelslange ringene rundt om kuglen, indtil den er helt dækket, og så har du en bold som kan hoppe. Ulve: Lav en snurretop. Lim pinden i hullet, og man har en snurretop. Kan eventuelt males. Træstykker, der er spidset til og med et hul i, en pind, der passer i hullet, lim.

13 11. Nattergalen I det store Kina boede kejseren i sit fine palads af porcelæn. Han havde en have så stor og prægtig, at ikke engang gartneren vidste, hvor stor den var. Folk kom og besøgte haven og lavede de fineste artikler og bøger om den. De fortalte flot om, hvor skøn haven var, og i særdeleshed hvilken prægtig sang den lille nattergal leverede. Da kejseren hørte om den lille fugl, bad han sin kavaler om at få den til paladset, så den kunne synge for ham om aftenen. Han vil vide, hvad det var, alle folk var så betagede af. Kavaleren ledte over hele paladset, men uden held. Han forsøgte at fortælle kejseren, at det måtte være en historie, og at fuglen ganske enkelt ikke fandtes. Dette troede kejseren ikke på, og kavaleren må af sted igen. Anden gang kom han ned i køkkenet, og her kunne den lille kokkepige fortælle, hvor fuglen befandt sig. Hun viste kavaleren og det halve hof vej til nattergalen, og den blev inviteret til paladset for at synge for kejseren. Han blev så begejstret for den lille grå fugls sang, at han ønskede den fast på paladset. Som belønning skulle den have kejserens guldtøffel om halsen. Dette vil nattergalen ikke, for den havde set kejseren græde over den smukke sang, og det var belønning nok til den. Nattergalen kom i et bur og blev luftet to gange om dagen. Hver aften skulle den synge for kejseren. Efter et stykke tid fik kejseren en kunstig nattergal, som sang lige så smukt som den rigtige, og alle glemte hurtigt den lille fugl, som sneg sig tilbage i skoven. Efter at den kunstige fugl havde spillet aften efter aften, gik den en dag i stykker. Kejseren tilkaldte først sin livlæge, men denne havde ikke meget forstand på mekanik, så derfor tilkaldte man urmageren. Han fik nødtørftig den lille fugl lappet sammen, men sagde samtidig, at man måtte spare på den. Kejseren besluttede, at fuglen kun skulle synge en gang om året. Efter fem år blev kejseren syg, og hele hoffet forventede, at han døde. Faktisk havde man allerede fundet hans afløser. Da kejseren lå på det sidste, forlod hele hoffet ham, så han kunne få fred. Den selvsamme aften vendte den lille grå nattergal tilbage og sang kejseren tilbage til livet. Kejseren forsøgte at få fuglen til at blive på paladset, men det ville den ikke. Den lovede dog at komme og synge, når den havde lyst. Næste morgen kom tjeneren for at se om kejseren var død, men det var han ikke. Han hilste tjeneren med et Godmorgen!. Kejseren havde 2 forskellige fugle og de sang med hver sit næb. Den kunstige nattergal sang ikke helt så smukt som den rigtige, og den kunne kun én melodi. Lad os høre hvor smukt I synger. Bævere/ulve: Lær og syng sangen om nattergalen. Sangen om nattergalen (Den grønne spejdersangbog nr. 293), evt. musikinstrumenter.

14 12. Prinsessen på ærten Der var engang en prins, som ville have sig en rigtig prinsesse, så han rejste hele verden rundt for at finde en. Men der var altid noget i vejen med dem, han mødte. Han tog bedrøvet tilbage til slottet. En aften var det et frygteligt uvejr, og det bankede på slottets port. Udenfor stod en prinsesse, som var helt gennemblødt af regnen. Dronningen ville være sikker på, at hun var en rigtig prinsesse, så under tyve madrasser og tyve edderdunsdyner lagde hun en lille ært. Næste morgen spurgte de prinsessen, hvordan hun havde sovet. Hun fortalte, at hun slet ikke havde lukket et øje om natten, da hun lå på noget hårdt, så hun nu var brun og blå over hele kroppen. Dette måtte være en rigtig prinsesse, når hun kunne mærke ærten gennem alt dette. Så ømskindet kunne kun en rigtig prinsesse være. Prinsen tog hende derefter til sin kone. Prinsessen havde ligget på ærten hele natten og havde mærket den med sin krop. Vi skal nu se, hvad I kan mærke. Bævere: Ulve: Alternativ: Følekimsleg med fingrene. Stor sæk eller plastikpose, 10 forskellige ting. Følekimsleg med tæerne. Stor sæk eller sovepose, 20 forskellige ting. Følekimsleg med fingrene i en gryde/spand med havregrød. Havregrød, gryde/spand, 10 ting.

15 13. Vanddråben Der var engang en gammel mand, som alle folk kaldte Krible-Krable. Han ville altid have det bedste ud af enhver ting, og når det ikke kunne lade sig gøre, så brugte han trolddom. En dag sidder han med sit forstørrelsesglas foran øjet og kigger på en vanddråbe, som var taget fra en vejgrøft. Det kriblede og krablede i dråben. Alle smådyrene hoppede og sprang og trak i hinanden. Han syntes, at det var afskyeligt og undrede sig over, at de ikke kunne leve i fred og ro med hinanden. Han kunne ikke finde en måde at få dem til at leve i fred og ro, så han måtte bruge sin trolddom. Han ville give dem kulør, så de blev tydelige. Han hældte en dråbe hekseblod i dråben. Nu blev alle rosenrøde over det hele, og det lignede en helt by af nøgne vildmænd. En gammel trold uden navn kom forbi Krible-Krable, og trolden kiggede også på dråben. Han syntes, at det lignede en hel by, hvor alle løb rundt uden tøj, puffede til hinanden og bed i, trak i og åd hinanden. En pige sad så stille som en lille jomfru, og ønskede kun fred og ro. De andre trak hende frem, hev i hende og åd hende til sidst. Trolden syntes, det var overordentlig morsomt. Krible-Krable spurgt trolden, hvad han troede, det var, han så. Trolden mente, det var København eller en anden stor by, men Krible-Krable kunne fortælle ham, at det blot var en dråbe grøftevand. Når man gennem et forstørrelsesglas kigger på noget vand fra en sø, å eller grøft, så er det helt levende. Der er mange forskellige organismer, som lever i vandet. Krible-Krable syntes, at organismerne lignede små mennesker. Når man kigger gennem en kikkert eller et forstørrelsesglas, bliver tingene så store, at det kan være svært at se, hvad det i virkeligheden er. Bævere: Ulve: Med en kikkert finde forskellige ting, som er placeret i naturen. Kikkert, 10 ting som hænger i træerne omkring posten. Med en kikkert finde forskellige ting, som er placeret i naturen. Kikkert, 20 ting som hænger i træerne. Alternativ: Lave en insektstøvsuger. Gazebind, små glas med låg, plast slange, sø/vandhul. (Se Spejderliv, side 113, eller Aladdin nr. 3, 2001/2002, side 10).