Giv den videre! Klassisk dramaturgi, multiplot og stafetfilm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giv den videre! Klassisk dramaturgi, multiplot og stafetfilm"

Transkript

1 Johan Jacobsens stafetfilm O tte A kkorder (1944) Giv den videre! Klassisk dramaturgi, multiplot og stafetfilm A f B rian P etersen Med den klassiske - eller lineære - dram a turgi forstås en fortælling, der er bygget op omkring et centralt udviklingsforløb efter den såkaldte treaktsm odel. Treaktsstrukturen er funderet på Aristoteles ideal om handlingens enhed, der som princip har domineret og præget den kurs, den vestlige fortælletradition har taget, fra den græske tragedie over det elizabethanske drama og frem til m oderne filmdramaturgi. Gustav Freytag (1863) m.fl. har bygget videre herpå i dramateorien, mens Syd Field (1979), Linda Seger (1994) og Robert McKee (1997) m.fl. har skrevet praktisk orienterede anvisninger til en dramaturgi beregnet specifikt for filmmediet. Trods de noget forskellige tilgange hersker der nogenlunde enighed om følgende grundmodel: første akt (begyndelsen) slår tem aet an og præsenterer hovedpersonerne, et første plotpunkt leder over i anden akt (midten), hvor konflikten uddybes og

2 Giv den videre! optrappes frem m od et andet plotpunkt, der m under ud i tredjeakten (afslutningen) med konfliktløsning og udtoning. Som tommelfingerregel er forholdet mellem akterne 1:2:1. Et par eksempler: i Vittorio De Sicas Ladri di biciclette (1948, Cykeltyven) er en mands arbejde som plakatopklæber - og evne til at forsørge sin familie - afhængigt af, at han har en cykel. Da cyklen bliver stjålet (første plotpunkt), sætter han alt ind på at finde den igen og lader uforvarende frustrationerne gå ud over sin søn. Da det endelig lykkes ham at finde tyven, benægter denne med opbakning fra familie og naboer tyveriet, og vor helt indser, at der ikke er anden udvej end selv at blive cykeltyv (andet plotpunkt). I tredje akt stjæler han en cykel, men bliver - med sønnen som vidne - taget på fersk gerning. I Lars von Triers Dogville (2003) er Grace på flugt fra gangstere og overlader sin skæbne i en lillebys hænder. Hun får lov til at blive i byen på prøve (første plotpunkt) og accepterer visse daglige m odydelser for at vinde beboernes tillid og vise dem sin taknemlighed. O rdningen udvikler sig dog - proportionalt med at risikoen ved at skjule Grace vokser - til regulær u d bytning. Da hun - for sent - konfronterer indbyggerne med deres hykleri, beslutter de at udlevere hende til gangsterne (andet plotpunkt). Uheldigvis for dem viser hun sig at være gangsterbossens datter, og hun tager sin hævn over byen ved at beordre den udslettet. Plotpunkter. Det var Syd Field, der introducerede begrebet plot points (som dog havde været kendt og anvendt i filmbranchen i mange år) i manuskriptskrivningsteorien som betegnelse for en fortællings strukturerende vendepunkter, der inddeler 8 historien i delforløb. Siden er de to plotpunkter blevet udbygget m ed et samlende midterplotpunkt, der så at sige skærer den lange anden akt over i to, således at der i realiteten opereres med tre plotpunkter og fire akter (1, 2a, 2b, 3). På sekvensniveau er det desuden ikke usædvanligt med en yderligere underinddeling, idet der som regel kan bestemmes m indst ét underordnet vendepunkt i hver akt; helt ned i replikbehandlingen arbejdes der med såkaldte beats, der strukturerer scenerne i mikroforløb, hvor de fiktive personers mål og viljer hele tiden støder sammen og vender handlingen. De organiserende hovedplotpunkter beskrives af Gustav Freytag som tre særligt udhævede momenter, som han benævner det vækkende moment, det fatale moment og den sidste spændings momentl. Det fatale m om ent kan sidestilles med midterplotpunktet, hvis centralitet måske netop bedst illustreres ved hjælp af Freytags pyramidemodel (se fig. 1), hvor pyramidens top udgør peripetien ( die Peripetie, efter det græske ord for skæbneomslag, peripéteia). For fortællingen som sådan - rent konstruktionsmæssigt og kompositorisk - er m idterplotpunktet nemlig højdepunktet i den i forvejen vigtigste anden akt, der så at sige udgør bevisførelsen for historiens overordnede udsagn. Set fra et m odtagerperspektiv er situationen naturligvis en anden, da en historie norm alt vil holde sin tilskuer i spænding om et udfald helt indtil slut, hvorfor klimaks på en traditionel spændingskurve altid først vil ligge i tredje akt. For manuskriptforfatteren - og, vil jeg mene, filmanalytikeren - er m idterplotpunktet im idlertid svært at komme udenom som historiens afgørende knudepunkt. Det er på sam m e tid kulminationen på, hvad der hidtil er sket, og har til formål at udstikke den uigenkaldelige handlingskurs,

3 a f Brian Petersen point ofno return (PONR). Efter at denne kurs er taget, er der ikke anden vej for de fiktive personer end at følge deres fatale valg til dørs i tredjeakten, hvis formål igen er at understrege filmens morale (med andre ord kan midten ideelt set ikke skrives, førend filmskaberne har lagt sig fast på en slutning). Eksempelvis ender Michael i The Godfather (1972) med at være et mere kynisk og koldblodigt familieoverhoved end den far, hvis kriminelle organisation han i begyndelsen tog stærkt afstand fra over for sin kæreste, Kay. I filmens tredje akt forestår han en blodig udryddelsesmassakre på de rivaliserende mafialedere, der har rottet sig sammen imod Corleone-klanen - og lader sin svoger dræbe, fordi han har forrådt familien. I sammenligning med denne grusomhed fremstår D on Corleone Sr. s tilbud, som ikke kunne afslås (og som blev fulgt op af afskårne hestehoveder og pistoler for tindingen) tilbageskuende som den rene barnemad. I filmens klimaks benægter Michael imidlertid over for Kay, at han har gjort noget galt. M oralen er altså, at en god mand ender med at lyve over for og svigte dem, han elsker - og sig selv - hvis han går på kompromis med sine idealer af hensyn til familien. Midterplotpunktet, der for alvor sætter gang i denne negative udvikling, er, at Michael, der hidtil ikke h ar foretaget sig noget kriminelt, af omstændighederne bliver overbevist om, at han er nødt til at skyde de formodede bagmænd til mordforsøgene på både hans far, den korrupte politichef McCluskey og mafiabossen Sollozzo (han er den eneste fra Corleone-familien, der vil kunne komme i nærheden af dem). PONR er, at han gennemfører likvideringen, hvorefter lavinen ruller: han må gå under jorden i Sicilien - hans storebror likvideres - han mister sin italienske brud ved et at- Al Pacino som det nye familieoverhoved i Francis Ford Coppolas The Godfather (1972) tentat, der var beregnet for ham - indtil han (i andet plotpunkt) overtager familieforretningen i en illusion om at kunne gøre den legitim. Herfra er der ingen vej tilbage til første akts og første del af anden akts relative uskyld, uanset hvor stor en fortrydelse over det fatale valg, der melder sig hos Michael. M idterplotpunktet i Ladri di biciclette er, at cykeltyven nægter sig skyldig i at have stjålet cyklen, da faderen konfronterer ham. Faderens PONR er at forsøge at tvinge en tilståelse ud af ham, mens sønnen forstår, at der er optræk til ballade og i al stilfærdighed henter en politibetjent. Da faderen ikke har skyggen af et bevis for 9

4 Giv den videre! sine beskyldninger, og tyven ikke vil være ved sin gerning, indser han, at en politianmeldelse vil kunne falde tilbage på ham selv. Slutningen, hvor sønnen indirekte redder faderen ved med sit bedende blik at få ejeren til den cykel, faderen forsøgte at stjæle, til at undlade anmeldelse, og tager faderen i hånden, da de går tavse hjem, har den optimistiske morale, at en mand trods alskens modgang og social nød altid vil have sin søns kærlighed, så længe han er en god far. Her fremstilles far/søn-forholdet altså, modsat i The Godfather, som et lys i mørket (og faderen kan glæde sig over, at han købte pizza til sønnike i første del af anden akts vendepunkt)2. M idterplotpunktet i Dogville er, at nettet stram m es omkring Grace, da efterlysningen af hende bliver ændret til en eftersøgning for bankrøveri. Pludselig bliver det en del mere risikabelt for indbyggerne at holde hende skjult, hvilket gør Grace mere afhængig af byens velvilje end hidtil - ironisk nok midt under fejringen af den am e rikanske uafhængighedsdag. Stillet over for spørgsmålet om, hvorvidt hun er parat til at yde mere til gengæld for byens fortsatte beskyttelse, er hendes reaktion: for enhver pris! Konsekvensen af hendes PONR er, at hun - ligesom Michael i The Godfather - ender med at blive mere modbydelig end den far, hun viser sig at være flygtet fra i begyndelsen. I dette tilfælde dog ikke fordi hun selv har valgt at træde i sin fars fodspor med stilethæle, men fordi Dogville på en måde har valgt for hende, og hun ikke har været i stand til at sige fra over for udnyttelsen, fornedrelsen og intolerancen. Plot = Karakter. Selv Howard Suber (2006), som ellers er erklæret m odstander af treaktsmodellen, noterer sig midterplotpunktets betydning, når han i en 1 0 filmhistorisk og -analytisk optik m ener at kunne identificere et One-Hour Crisis Point som særdeles udbredt i filmhistoriens m indeværdige populære film. Han definerer krisepunktet som det skæringspunkt i fortællingen, hvor den modstræbende helt tvinges fra at have været prim ært reagerende og styret af omstændighederne til at tage skæbnen i egen hånd og træde i karakter. Fordelen ved en sådan definition af m idterplotpunktet (selvom han kalder det noget andet) er, at Suber hermed tager højde for historiens uløselige sam m enhæng med karakterudviklingen. På dette punkt er han overraskende nok helt på linje m ed treakts-guruen Robert McKee, som konstaterer, at de fleste film handler om subjekter - som regel ét subjekt - og af samme grund sætter lighedstegn mellem et plot og hovedkarakterens (HK) udviklingsbue. McKee ser ikke som f.eks. Syd Field, Linda Seger og Aristoteles sam m enføjningen af begivenheder - plotningen - som målet for god fortællekunst og karaktertegningen som noget sekundært. For ham er der tale om to sider af samme sag, idet hovedkarakterens sande karakter udelukkende kan illustreres ved hjælp af de valg, historien lader ham/hende træffe i krisesituationer, under pres, stillet over for flere valgmuligheder. Vælger Grace i Dogville at underkaste sig byens urimelige krav, eller siger hun fra? Vælger Michael i The Godfather at tage hjem til sin far, da han er blevet skudt, eller at blive hos Kay? At ændre plottet ville være det sam m e som at ændre karaktertegningen: hvis Grace havde sagt stop og forladt Dogville i tide, ville hun ikke have været (narcissistisk) selvopofrende, men selvstændig og stærk (og dermed have modbevist, at intolerance skaber had), og hvis Michael ikke havde valgt at besøge sin far på hospitalet, ville han have sat kærligheden over familien (og modbevist, at blod

5 a f Brian Petersen er tykkere end vand). I begge tilfælde ville der ikke have været nogen film, hvis hovedpersonerne havde handlet, som det set i bakspejlet ville have været bedst for dem, og det er naturligvis ikke tilfældigt. De fleste seriøse film - i mangel af et bedre udtryk - er spundet op omkring deres hovedkarakterer og de almenmenneskelige dilemmaer, de står i. Sideplots. I visse tilfælde har film flere end tre/fire akter, jf. f.eks. Peter Greenaways The Cook the ThiefHis Wife & Her Lover (1989, Kokken, tyven, hans kone og hendes elsker). Som McKee påpeger, udgør de tre akter kun et minimum, og der findes ikke nogen øvre grænse for antallet af akter. Men med flere akter er der i virkeligheden tale om en udvidelse af midten og en yderligere forhaling af slutningen, og en sådan strategi vil som regel have en afdramatiserende virkning, fordi hyppige vendepunkter får karakter af gentagelser. Et bedre alternativ er derfor anvendelsen af sideplots. Ifølge McKee kan et sideplot tjene fire funktioner: det kan benyttes til at skabe kontrast eller parallellitet til et hovedplot, eller til at skabe forhaling (når et sideplot åbner filmen og forsinker hovedplottet) og komplikation (når et sideplot skaber m odstand til et hovedplot). Jeg vil vende tilbage til diskussionen af sideplots i forbindelse m ed multiplotfilmen. F i g AKT Præ sentation af HK og dilemma 2. AKT K onflikt - optrapning 8 tifn in g /til» s> id * a in a «tf k o n f l i k t e n 2. AKT HK træ der i karakter Ffélii/forhiÉluiii *f k«isfjlktä sjä!atr 3. AKT K onsekvens/ afvikling Indledning1 MODSTRÆBENDE HELT Eeag«æ*' Styret af skæbnen TATET UDFORDRENDE HELT Him-åter Skæbwa i» p a hind "DESTINY* X Katfcssrof«#ti ha.ppy m'ié O t r H w Point* Anslag V 1. p lo tp u n k t I D et Vækkeml Verdat punkt I PONR =*- I M idterplotp nnkt I Øst F*t«lo Mon «nt Ventkpunkt 2. plotpunkt I Den Sid*te Spænding Klimaks p o S lutning S id tp lo t A v A Sidæplot B. V.mi ,4 A G Siil^ploit C & 11

6 Giv den videre! F i g I figur 1 er treaktsmodellen forsøgt anskueliggjort sammen med Howard Subers skæringspunkt og Gustav Freytags pyram i demodel. Figur 2 illustrerer, med baggrund i Robert McKee, hvordan der grundlæggende kan skelnes mellem fire typer af fortællinger, afhængigt af om fortællingens styrende ide lader den positive eller den negative værdi triumfere: i tragedier vinder den negative værdi entydigt - jf. f.eks. The Godfather, Citizen Kane (1941, Den store mand), Chinatown (1974) og Se7en (1995). I idealistiske fortællinger vinder den positive værdi lige så utvetydigt - jf. f.eks. Jaws (1975, Dødens gab), hvor sheriffen, udelukkende fordi han tør se sin frygt i øjnene og bogstaveligt talt tager ud på det dybe vand, overvinder ikke blot sin vandskræk og konfliktskyhed på det indre plan, men også en blodtørstig haj på det ydre. Andre eksempler kunne være The Apartment (1960, Nøglen under måtten) og Mr. Smith Goes to Washington (1939, Mr. Smith kommer til Washington). I ironiske idealistiske fortællinger er den negative værdi gennemgående og får så at sige lov at sejre ad helvede til, idet hovedkarakteren godt nok opnår sin ydre vilje, men ikke sit indre behov. Tværtimod udlægges den negative værdi ofte som positiv af hovedpersonen selv - som når Blanche i A Streetcar Named Desire (1951, Omstigning til Paradis) ender i den totale fortrængning, sindssygen, fordi hendes reaktion på at blive konfronteret med sin forfærdelige fortid har været gradvist at bevæge sig fra forstillelse til benægtelse, videre til idealisering af fortiden og, endelig, til opdigtning af en bedre virkelighed. Eller som når indbyggerne i Dogville m å betale prisen for at have overbevist Grace om den tvivlsomme morale, m ed hvilken hun retfærdiggør sin nådesløse nedslagtning - at man må måle andre mennesker efter sin egen alen. Andre eksempler kunne være Dr. Strangelove (1964) - med den sigende undertitel How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb - Wall Street (1987) og War o f the Roses (1989, Nu går det vilde ægteskab).

7 (eller sågar afsnit) i en tv-serie og afbrydelser af lignende art i en fortælling. Pointen er, at en inddeling afhandlingsforløbet i denne forstand vil være arbitrær, idet en spillefilm hverken fortælles eller opleves i markerede akter (medmindre det drejer sig om en helaftensfilm - og selv da vil der som regel kun være én pause og to akter ). Treaktsteorien drejer sig imidlertid ikke om en tilpasning af dramaturgien efter tekstuelle afbræk, men om den banale kendsgerning, at en historie for at være fortælbar (og perciperbar) er nødt til at organisere den overordnede distribution af viden, således at det bliver muligt for m odtageren at udlede en begyndelse, en midte og en afslutning3. Det fremhæves den ene gang efter den anden som et argument imod treaktsteorien, at mere eksperimenterende og eksotiske film ikke harm onerer med den. At dette er tilfældet, skyldes som oftest, at de pågældende film sætter nogle andre konventioner end det fortællende i højsædet, jf. f.eks. mere lyrisk-associative film og visse avantgardefilm (det skal selvfølgelig ikke udelukkes, at fundam entalt anderledes fortællekonventioner som følge af kulturelle særpræg også kan gøre sig gældende). Sat på spidsen er der, hvis en film kun har én akt, som f.eks. Andy Warhols Sleep (1963), simpelthen ikke tale om nogen fortællende film. Paradoksalt nok forholder både Sleep og mange mindre radikale anti-plot - eller mini-plot -film (som McKee kalder dem) sig imidlertid i udpræget grad til de etablerede fortællekonventioner. Typisk vil det netop være disse traditioner, de udfordrer og ombryder, f.eks. ved at undlade at levere pciy off for de forsvindings- og mordgåder, der sættes op, men ikke forløses - som i Lavventura (1960, De elskendes eventyr) og Blowup (1966, Blowup - var det mord?); ved i eklektisk form at lege med genrer, spor og fortælleplaner som i LAnnée dernière à Marienbad (1961,1 jjor i Marienbad), Mulholland Dr. (2001, Mulholland Drive) og La Mala educación (2004, Dårlig dannelse); eller ved at vende historien om som i Irréversible (2002) og Memento (2000), hvis primære attraktion består i en om arrangering afhandlingens kausalitet, dvs. i at bevæge tilskueren til at lede efter rækkefølgen af årsager og virkninger i nogle i og for sig ganske simple grundhistorier4. En hyppig fordom m od den klassiske dram aturgi er netop, i forlængelse af spørgsmålet om kronologi, at der er tale om en statisk skabelon (underforstået: at den er letfordøjelig, forudsigelig og kom merciel), hvor indholdet må tilpasse sig formen, og ikke omvendt. Og det kan da heller ikke afvises, at der gennem tiderne er drejet mange dårlige og skabelonagtige treakts-film - de er utvivlsomt i overtal i filmhistorien. Men det er svært at lukke øjnene for, at også nogle af filmhistoriens mest beundrede og gennemanalyserede værker er fortalt i fuld overensstemmelse med treaktsmodellen, uden at de af den grund er blevet udråbt som skabelonprodukter (som sådan kan det være underordnet, om filmskaberne bevidst har benyttet teorien som et hjælpemiddel i disponeringen af det dramatiske stof, eller om det er sket ubevidst). Det gælder f.eks. Vértigo, som af C hristian Braad Thomsen udnævnes til at være den af Hitchcocks film, som på det mest suveræne er stronger than reason og derfor også den, man sidst bliver færdig med (Braad Thomsen 1995)5. Og det gælder Citizen Kane, der både er gået over i historien for sine tekniske nyskabelser og for at have fornyet formsproget. Som bekendt er Citizen Kane bygget op som en

8 a f Brian Petersen ukronologisk serie af skudsmål om en afdød hovedkarakter, fortalt til en journalist af bipersonerne i hans liv samt af en fiktiv newsreel. Ikke desto m indre er den tragiske udviklingshistorie, som udgør filmens skelet, og som er den, tilskueren får med hjem -fabulaen om man vil (jf. Bordwell 1985) - meget klart disponeret i overensstemmelse m ed treaktsstrukturen6. Det har således i hvert fald siden Citizen Kane været en kendt sag, at en fortælling bør have en begyndelse, en midte og en afslutning, men at elementerne ikke nødvendigvis behøver at blive præsenteret i den rækkefølge. At treaktsteorien med andre ord ikke implicerer en kronologisk, fremadskridende handling, og at der udmærket kan eksperimenteres med fortælleniveauer (vidensdistribution, selvbevidsthed og kom munikerbarhed) inden for dens rammer. Endelig er treaktsteorien ikke godt hjulpet af, at flere af de akademiske kompetencer, der tager den alvorligt, tydeligvis ikke har forstået den. Eksempelvis leverer Torben Grodal (2003), der noget flot sondrer mellem en kommerciel og en videnskabelig fortælleteori, en analyse af Festen (1998), hvori han - til trods for, at hans aktinddeling efter de tre sandhedstaler (som faktisk er fire), hvoraf to (tre) holdes af Christian og én af søsteren, i hovedsagen holder vand - begår en af de klassiske dramaturgiske brølere ved at forveksle hovedkarakteren med hovedpersonen, dvs. med Ulrich Thomsens figur, Christian. En analyse, der ikke så treaktsmodellen som en udvendig skabelon, men i stedet benyttede den som et redskab til at se fortællingen indefra, ville hurtigt afsløre, at den person, der udvikler sig i Festen, ikke er Christian, men hans bror, Michael, spillet af Thomas Bo Larsen. Det er ham, som i fortællingens begyndelse ser op til faderen, som i midten forsøger at redde feststemningen og forhindre Christian i at tale, og som i klimaks tager et faderopgør og ender med at nægte sin far at se børnebørnene. Christian, derimod, er - til trods for, at det er ham, som optager mest tid på lærredet - den samme i filmens begyndelse som i slutningen. Han ankommer til festen med den plan at få sandheden frem i lyset, og han gennemfører sit forehavende. Han udvikler sig ikke og kan af den grund umuligt være hovedkarakter (derimod er han det, man typisk ville kalde kontrastfigur eller hjælper til hovedkarakteren, jf. McKee og Greimas). Desuagtet udnævner Grodal Festen til at være en af de mest formelfaste nyere danske film; en film, der er som taget ud af de amerikanske lærebøger om filmfortælling. En mere grundig analyse ville kunne klarlægge, at det er den faktisk ikke. Eksempelvis kan nogle af de skønhedspletter, Grodal påpeger ved Festen, f.eks. personalets lidt farce-agtige indgriben i handlingen, henføres til, at manuskriptforfatterne, Thomas Vinterberg og Mogens Rukov, åbenbart også har haft problemer med at identificere deres hovedkarakter. Således er det ret tydeligt, at Michaels figur svigtes i midten, hvor der fokuseres på Christian, og spændingen kommer til at gå på, hvorvidt han får gennemført sit projekt eller ej (herunder følger hele cirkusset med personalet, der skjuler gæsternes bilnøgler for at forhindre dem i at tage hjem. I midten ser vi ligeledes, hvordan Christian bindes til et træ i skoven, og kulm inationen er Christians forløsende drøm, der er som taget ud af en dårlig filmskolefilm). Alt dette sker på bekostning af en klarere tegning af Michaels figur og en mere nuanceret historiebue koncentreret omkring hans indre udvikling. Formelfast er Festen derm ed ikke. Hverken mere eller m indre end Triers 15

9 Giv den videre! Idioterne (1998), som af Grodal ellers fremhæves som et eksempel på, at brud på fortælleskabelonerne straffes hårdt ved billetlugen. Til trods for Lars von Triers erklærede intention om, at dramaturgien ikke måtte lægge sin klamme hånd på værket, rum m er Idioterne således, uanset om han har villet det eller ej, i sin kerne fortællingen om Karen, en forknyt kvinde, der har mistet sit barn, og hvis møde med idioterne hjælper hende til at komme ud af sorgen og frigøre sig fra sin småborgerlige familie ( idioterne er en gruppe hippier, der udlever deres indre idioter ved at spasse ud blandt de almindelige m ennesker, som, hævder filmen, befinder sig på et lavere udviklingstrin). Det er de færreste film, der som Dogville fuldstændig blotlægger den underliggende akt-struktur ved at give sekvenserne kapiteloverskrifter og lade en fortællerstemme introducere dem (ni kapitler og en prolog, næsten svarende til treaktsmodellens u n derafdelinger, jf. fig. 1). Men det er svært at komme uden om, at de fleste film - selv Idioterne, som ihærdigt forsøger at undgå det - alligevel efterlever den. Dette kan naturligvis være en ret ligegyldig indsigt for det publikum, filmene henvender sig til, hvad enten det er et mainstream- eller et art ho«se-publikum. Men det burde være af ganske stor interesse for filmhistorikeren at studere de bærende idéer og principper, der sikrer historiers sammenhængskraft - den statik, som forhindrer, at bygningerne styrter sammen for nu at vende tilbage til arkitekturens verden med en mere passende analogi for treaktsteorien end stillads. M ultiplot. Men hvad nu, hvis der er mere end én handling i en film? Ifølge Aristoteles poetik må en velkomponeret fabel have 16 ét handlingsforløb og ikke flere. At det var tragedieformen, som bedst overholdt dette ideal, var blot en af grundene til, at treaktsteoriens fader anså tragedien for at være eposet og komedien overlegen, og han var generelt kritisk over for de fortællinger, som enten berettede om parallelle udviklingsforløb for flere figurer (diptykonplots) eller om successive udviklingsforløb for én hovedkarakter (episodiske fabler). Af de to onder, m ente han, var det første at foretrække: Den næstbedste tragedieform, som nogle regner for den bedste, er den, der på samme måde som Odysseen har et dobbelt handlingsforløb og giver én afslutning for de gode og en anden for de onde. (Aristoteles 1969: 45). Det er bemærkelsesværdigt, at disse utilbørlige fortælle-praksisser allerede af Aristoteles kobles sammen med, at deres forfattere digtede efter publikums smag. For selvom der er eksempler på diptykon- og episodeplots op gennem litteraturhistorien, f.eks. Chaucers The Canterbury Tales, er det først for alvor, da kulturen bliver kommerciel med massemediernes opkomst i midten af 1800-tallet, at den enhedssprængende fortælleform for alvor vinder udbredelse og institutionaliseres med hhv. føljeton- og serieromanen. Disse fortælleformater er kendetegnet ved, at føljetonen illuderer evig progression, fremdrift og udvikling efter devisen make em laugh, make em cry, make em wait, mens serien i sin grundform repeterer et fast historiekoncept centreret om en karismatisk hovedfigur, som tilsyneladende ikke udvikler sig. Med føljetonromanens amalgam-plots, hvor ikke bare to, men ofte fire-fem eller flere handlingsforløb smelter sammen og forhaler et hovedplot i det potentielt uendelige (som i Dickens Oliver Twist), og m ed seriens tilsvarende potentielt uen-

10 a f Brian Petersen delige variabilitet (jf. f.eks. Conan Doyles Sherlock Holm es-eventyr) er der tale om en opløsning af værk- og enhedsidealet i en grad, som må have fået Aristoteles til at vende sig i graven. Dramaturgisk sker der i føljetonen det, at sidehandlingerne på episodeniveau - i overensstemmelse m ed klassisk dram a turgi - har som funktion at skabe forhaling/komplikation og kontrast/parallelitet i forhold til et hovedplot. Men i det lange løb (på værkniveau) bliver de i stedet til en serie af ligeværdige fortællinger, som alle har en begyndelse, en m idte og - måske - en slutning. I serien sker der om vendt det, at hver episode tilsyneladende fortæller en afsluttet handling, men den virkelige fascinationskraft ved serien består i, at den gradvist afslører flere facetter ved en uopslidelig hovedkarakter - et privatplot, en fortid. På den måde opbygges der en kosmologi eller mytologi uden om det enkelte afsnit, som gør, at der på værkniveau (hvis det overhovedet giver m ening at tale om et væ rk længere) kan tales om en føljeton i serien. En analyse af de fleste serielle fortællinger vil blotlægge masser afløse ender, belejlige kunstgreb og strukturelt fyld - den narrative kabale går sim pelthen bare ikke op. Ikke desto mindre har den sprudlende fortællelyst, de episke dim ensioner og det store persongalleri inspireret forfattere som Hugo, Balzac, Tolstoj, Zola og Dostojevskij - og ikke overraskende har trenden også forplantet sig til filmmediet. Med de mange føljetoner og serier, der i filmens barndom prægede biografrepertoiret, og med D.W. Grifiiths stort anlagte skæbnefriser The Birth ofa Nation (1915, En nations fødsel) og Intolerance (1916) gjorde multiplotfortællingen således sit filmiske indtog for fuld fanfare. Det er derfor også oplagt med udgangspunkt i netop Grifiiths to hovedværker at opstille de to poler, som multiplotfilmen bevæger sig imellem. I The Birth ofa Nation tematiseres den nationale erfaring af den amerikanske borgerkrig ved, at en sydstatsfamilie og en nordstatsfamilie placeres i centrum for de historiske begivenheder. Fortællingen har altså ikke én hovedkarakter som om drejningspunkt, men handler - som det græske epos og føljetonen - om en gruppe m ennesker, der deler en diegetisk situation, og som har enten identiske eller uafhængige mål (med andre ord kan det ende godt for nogle og dårligt for andre). Der er tale om multiprotagonisme. Andre eksempler på multiprotagonistfilm kunne være Atlantik (1929), Outward Bound (1930), Between Two Worlds (1944) og Ship offools (1965), hvor hovedpersonerne bogstaveligt talt er i samme båd; Grand Hotel (1932), hvor settingen er et hotel; Renoirs La Règle du jeu (1939, Spillets regler), hvor kærlighedsintriger udspilles blandt herskab og tjenestefolk under et jagtselskab på et fransk landsæde; Les enfants du paradis (1945, Paradisets børn), hvor teatret danner kulisse for et indviklet kærlighedsdrama med tre protagonister og flere bipersoner; The Best Years of Our Lives (1946, Vore bedste år), hvor tre amerikanske krigsveteraner forsøger at vende tilbage til hverdagen efter Anden Verdenskrig; samt den mere lige-ud-adlandevejen-agtige katastrofefilm, hvor det for en gruppe tilfældigt sammenbragte personer gælder om at overleve - til lands, til vands og i luften jf. The Towering Inferno (1974, Det tårnhøje helvede), The Poséidon Adventure (1972, SOS Poséidon kalder) og Airport (1970). Endelig hører også ensemble-film som Robert Altmans M ASH (1970), Lawrence Kasdans The Big Chili (1983, Gensyn med vennerne),w oody Allens Hannah and her Sisters (1986, Hannah 1 7

11 Giv den videre! og hendes søstre) og Ang Lees The Ice Storm (1997) mest hjemme i multiprotagonist- lejren. Intolerance, derimod, er en flere-i-én- fortælling om noget så abstrakt som intolerance gennem tiderne - fra Babylons fald til 1910 ernes USA. Fortællingen har nok fire protagonister, men de har ikke nogen fælles diegetisk situation. Historierne er kausalt adskilte, og sammenfletningen af dem er alene konceptuelt og tematisk betinget. Af samme grund mærker man ekstraordinæ rt tydeligt, at der står en fortællervilje bag, som trækker i trådene og har et budskab. Her er der tale om et rendyrket multiplot. Forekomsten er knap så hyppig i filmhistorien som multiprotagonisme, men blandt eksemplerne finder vi Carl Th. Dreyers Blade a f Satans Bog (1921), Benjamin Christensens Håxan (1922; Heksen) og Max Ophiils mere eksplicit episodiske Le Plaisir (1952, Kærlighedens glæder). Desuden kan multiple draft-fortællinger som Preston Sturges Unfaithfully Yours (1948, Jalousi efter noder) og Kurosawas Rashomon (1950, Dæmonernes port), der er forløbere for film som Kieslowskis Przypadek (1987, Blind chance) og Tykwers Lola rennt (1998, Lola), ses som multiplot- fortællinger, blot med den forskel, at de beretter om de samme protagonister i nogle forskellige og gensidigt udelukkende situationer/historiescenarier. (I Unfaithfully Yours tror en dirigent, at hans kone er ham utro, og han forestiller sig under en koncert tre forskellige m åder at håndtere sagen på, bl.a. mord, indtil han til sidst finder ud af, at mistanken ikke har noget på sig - i Rashomon gives der fire divergerende øjenvidneberetninger om den samme voldtægtshistorie). Det er først med film som Nashville 18 (1975), Last Exit to Brooklyn (1989), Mystery Train (1989), Parenthood (1989, Hele den pukkelryggede familie), Night on Earth (1991, Taxi - Night on Earth), Grand Canyon (1991), Pulp Fiction (1992), Short Cuts (1993), Exotica (1994), Smoke (1995), Lone Star (1996), The Sweet Hereafter (1997), Happiness (1998), Playing by Heart (1998), Magnolia (1999), Traffic (2000), Things You Can Tell Just by Looking at Her (2000), Thirteen Conversations About One Thing (2001), Crash (2004), Syriana (2005), Me and You and Everyone We Know (2005) og Nine Lives (2005), at multiplot-filmen vinder fodfæste i sin m ere kalejdoskopiske form, og det er næppe tilfældigt, at det netop sker i amerikansk film, eftersom USA historisk også er tv-seriens hjemland. Siden 1950 erne har multiplottet således i høj grad floreret på fjernsynet, hvor det amerikanske publikum har kunnet vænne sig til den særegne fortælleform i tv-serier som Dallas ( ; 357 episoder) og Hiil Street Blues ( , Distrikt Hiil Street, 146 episoder). Desuden har flere af multiplot-instruktørerne, bl.a. Robert Altman (Nashville, Short Cuts), Paul Haggis (Crash) og Rodrigo García (Things You Can Tell Just by Looking at Her, Nine Lives) en baggrund eller en sideløbende karriere i tvmediet7. De ligeværdige plotlinjer benyttes i multiplotfilmen typisk til at understrege parallelitet og kontrast i forhold til det tema, der stilles skarpt på. F.eks. beretter Magnolia fire familiehistorier om fædrenes synder, der sendes videre til børnene, mens det i Nine Lives handler om ni forskellige kvinder, der alle befinder sig på afgørende stadier af deres liv. Somme tider er handlingen fortalt episodisk, jf. Mystery Train, Night on Earth og Nine Lives, somme tider krydsklippes der mellem plotlinjerne, jf. Short Cuts, Magnolia og Crash. Selvom kausaliteten mellem de illustra-

12 a f Brian Petersen Fra Paul Haggis multiplotfilm Crash (2004) tive fortællinger i den rene multiplotfortælling vil være sat fuldstændig ud af kraft, optræder der som regel mindre kausale overlapninger mellem de adskilte handlinger. Således kan protagonisten i den ene fortælling være biperson i den anden (f.eks. i kraft af familie- eller arbejdsmæssige relationer), eller diegetiske begivenheder kan være med til at skabe en forståelse af, hvordan historierne står i tidsmæssig sammenhæng med hinanden (f.eks. et skud, en bilulykke, et jordskælv). Alternativt kan der manipuleres med tidsgestaltningen, så tilskueren i højere grad indbydes til at lede efter en kronologi mellem de afgrænsede kapitler end efter et egentligt budskab, jf. Pulp Fiction. Af og til holdes de kausale links tilbage indtil slutningen, således at sam m enhængen og personernes skæbnefællesskab først da går op for tilskueren i en slags fælles klimaks for flere plotlinjer, jf. f.eks. Playing by Heart (hvor det afsløres, at de fire protagonister er søstre/forældre, da de alle tropper op til samme familiefest). Ofte er det netop den virtuose sammenvævning af historietrådene i nogle dramatiske højdepunkter, der strukturerer filmene, jf. f.eks. frøregnen i Magnolia - eller, mere bevægende, midten af Crash, hvor det ikke er en rent ydre orkestrering, der er på spil, men Matt Dillon-figurens mid- terplotpunkt og PONR, som fremhæves i særlig grad ved hjælp af musik og slowmotion (hans racistiske og usympatiske politibetjent træ der i karakter, da han redder en kvinde, han tidligere har forulempet, ud af en bræ ndende bil). 19

13 Giv den videre! Stafetfilm. Stafetfilmen befinder sig genremæssigt et sted mellem multiprotago- nist- og multiplotfilmen. Det er en slags episodefilm, hvor historierne overlapper hinanden kausalt og er fortalt kronologisk fremadskridende. Julien Duvivier lægger grunden for denne retning med Un carnet de bal (1937, Et balkort) om en kvinde, der efter sin mands død kom m er i tvivl om, hvorvidt hun giftede sig med den rette, og derfor opsøger de syv mænd, hvis navn stod på hendes balkort, dengang hun som ung traf sit valg. Un carnet de bal blev en verdensom spændende succes og genindspillet - af Duvivier selv - i USA som Lydia (1941). I hans opfølger Tales o f Manhattan (1942, Seks skæbner) var den gennem gående ankerperson sløjfet fra konceptet og erstattet af en rekvisit, nemlig et kjolesæt, som filmen følger fra ejermand til ejermand. Dette gav mulighed for at lege med genrerne, således at jakkesættet f.eks. både kunne dukke op i en film noir sk episode med Rita Hayworth og Charles Boyer, i et screwball-afsnit med Henry Fonda og Ginger Rogers, samt i et komedieafsnit med W.C. Fields. Tales o f Manhattan var den direkte inspirationskilde for vor egen Johan Jacobsens Otte Akkorder (1944), hvor en grammofonplade (med Chopins vals i cismol) følges på en vandring gennem otte forskellige miljøer, indtil den til sidst bliver smadret m od bardisken i en Nyhavnsk beværtning. I Adam og Eva (1953) lader Erik Balling det være en erotisk novelle, der går fra hånd til hånd med en opkvikkende virkning på hovedpersonerne. Rekvisitformlen benyttes også i The Yellow Rolls-Royce (1964, Den gule Rolis Royce), Le Violon rouge (1984, Den røde violin) og i Twenty Bucks (1993), hvor det er en dol- 20 larseddel, der skifter hænder. Adam og Eva var inspireret af Otte Akkorder, men i høj grad også af Max Ophiils erotisk frisindede La ronde (1950, Kærligheds-karrusellen) om, ja, kærlighedens karrusel, hvor det er levende mennesker, der holder liv i stafetten. Modellen er her, at A (luderen) m øder B (soldaten), som møder C (stuepigen), der forføres af D (husherrens søn), som har en affære med E (den gifte kone), som er gift med F (ægtemanden), der ser G ( den lille ), som er forelsket i H (digteren), der dog hellere vil have I (skuespillerinden), som har en hed affære - så hed at filmens ceremonimester må klippe en scene ud af filmstrimlen! - med J (greven), som besøger - A (luderen). Og kredsen er sluttet! Også Bunuel benytter det stiltræk at lade filmen skifte hovedperson/plotlinje, når de fiktive personers veje krydser andre fiktive personers veje i Le fantome de la liberté (1974, Frihedens spøgelse), her dog på Bunuels vanligt anarkistiske og surreelle manér med tilfældigheden som rød tråd. Besynderligt nok har stafetfilmen ikke oplevet nogen renæssance i de senere år, sådan som det har været tilfældet med multiplotfilmen, men der findes dog sporadiske eksempler, f.eks. Richard Linklaters Slacker (1991) og senest Aku Louhimies Paha maa (2005, Frozen Land), en grum dissektion af, hvordan ondskab avler ondskab, og hvordan små egoistiske handlinger kan få skæbnesvangre konsekvenser for andre - i øvrigt inspireret af samme Tolstoj-historie, som Robert Bresson lod sig inspirere af til sin stafetfilm, LArgent (1983, Blodpenge). De fleste multiplotfilm gør, hvad de kan for at camouflere, at de i virkeligheden kun præsenterer brudstykker af historier, og at der derfor ikke bliver bundet sløjfe på dem alle. De er i stand til at springe fra plotlinje til plotlinje og vise fortættede scener, hvor

14 a f Brian Petersen hovedpersonerne står m idt i nogle af deres livs afgørende vendepunkter. Det svarer til, at vi kun havde nøglescenerne fra Festen, The Godfather, Dogville og Ladri di biciclet- te: en sandhedstale til en familiefest - en retskaffen mand, som myrder for at hævne sin far - en kvinde, der ser rødt - en mand, der stjæler en cykel. Vi snydes for helheden, for mellemregningerne, for resten af hver enkelt historie. Til gengæld er et af de implicitte og vel egentlig meget sympatiske budskaber ved multiplotfilmen, at alle menneskers skæbner griber ind i hinanden - at vi alle er subjekter og hovedpersoner i vores eget liv, m en på den anden side også bør huske på at være gode bipersoner i andres. Noter 1. Freytags oprindelige tyske betegnelser er das erregende Moment, das tragische M om ent og das M om ent der letzten Spannung. Da Freytag udelukkende beskæftiger sig med tragedien, har jeg taget mig den frihed at omdøbe, hvad der egentlig burde have heddet det tragiske mom ent til det fatale - i betydningen afgørende. I figur 1 har jeg af samme grund kaldt pyramidens sidste pind for katastrofe el. happy end frem for bare katastrofe. 2. Vendepunktet i første del af anden akt kaldes somme tider for den symbolske scene fordi det ofte er her, hovedkarakteren (HK) for første gang tager et skridt i sin udviklingsretning (hvad enten udviklingen er positiv eller negativ). I Ladri di biciclette er vendepunktet, da faderen er blevet adskilt fra sønnen (efter at han har givet ham en lussing, fordi han ville opgive cykeleftersøgningen) og bliver vidne til, at en druknet dreng hales op af floden. I det øjeblik indser han, at det vigtigste i hans liv ikke er cyklen, men hans søn. Han reagerer ved at tage sønnen med på restaurant til en fin middag, han slet ikke har råd til, hvor han voksent forklarer ham, hvorfor cyklen er så vigtig. I The Godfather sker vendepunktet, da Michael besøger sin far på hospitalet, men finder ham ubevogtet og selv må sørge for hans beskyttelse. I Dogville er det, da Grace, der prøver at være en god besøgsven, afslører den blinde mand (Ben Gazzara) i at lyve om at kunne se. 3. Begrebsforvirringen skyldes formentlig, at der i drama- og manuskriptskrivningsteorien, f.eks. hos Freytag, også opereres med akter i den anden betydning af ordet. 4. Irréversible: HK s gravide kæreste voldtages og myrdes brutalt. HK leder efter gerningsmanden. HK finder voldtægtsmanden og dræber ham brutalt. Memento: HK, der har hukommelsesproblemer, dræber ved et uheld sin kæreste med insulin. HK fortrænger sin gerning og opfinder et system, der gør det muligt for ham at finde kærestens formodede morder, men han udnyttes i stedet af m ennesker, der snyder ham til at dræbe andre. Da HK erfarer den ubærlige sandhed, snyder han sig selv til at glemme den, så han kan dræbe budbringeren. 5. I Hitchcocks Vertigo falder første plotpunkt, da Madeleine (tilsyneladende) forsøger selvmord ved at springe i vandet ved Old Fort Point, og Scottie må springe ud af detektivrollen og redde hende. I filmens midterplot - punkt lykkes hun (tilsyneladende) i sit forehavende ved at springe ud fra et kirketårn, mens Scottie, som har forelsket sig i hende, må se magtesløs til, lammet af højdeskræk. I sin PONR går Scottie i opløsning af sorg over og besættelse af den afdøde Madeleine, og da han møder en anden kvinde, Judy, forsøger han at genskabe hende i Madeleines billede. 1 andet plotpunkt går det op for Scottie, hvad tilskueren har vidst i nogen tid: at Judy er identisk med kvinden, der udgav sig for at være Madeleine. Hans ønske bliver nu at tvinge en tilståelse ud af hende, og han trækker hende med op i det kirketårn, M a deleine sprang ud fra. Filmen slutter som en ironisk tragedie, idet Scottie både overvinder sin højdeskræk og får vished for, at Judy/Madeleine gengælder hans kærlighed - men det koster hende livet. 6. Citizen Kane: I første plotpunkt ender Kanes playboy-tilværelse brat, da han - midt i succesen med avisen The Inquirer - bliver gift med præsidentens niece. Det viser sig, at han har vanskeligere ved at få kærligheden til at fungere end avisen, men i stedet for at koncentrere sig om at få familielivet på ret køl, begynder han at få politiske ambitioner - og slækker samtidig på sine idealer om en ærlig og uafhængig nyhedsdækning. I midterplot - punktet stiller Kanes politiske modstander, Gettys, ham et ultimatum: enten trækker han sig som kandidat til guvernørvalget, eller også vil han lække nyheden om Kanes utroskab til pressen. Kane vælger i sin PONR hovmodigt karrieren. Dét koster ham kone og søn, hans bedste ven og den sidste rest

15 Giv den videre! af idealisme (The Inquirer bliver nu et rent magtmiddel). I andet plotpunkt får også elskerinden Susan, som Kane gifter sig med, nok af hans egoisme og forlader ham. Kane dør gammel, bitter og ensom i sit slot, hvor han i sit dødsøjeblik tænker tilbage på den barndom/kærlighed, der blev taget fra ham. 7. Naturligvis har multiplotformen også bredt sig til andre lande, f.eks. til Taiwan (Yin shi nan nu, 1994, Spis drik mand kvinde), Mexico (Amores perros, 2000, Love Is a Bitch), Australien (Look Both Ways, 2005), Canada {The Five Senses, 1999; The Life Before This, 1999), Storbritannien (Love Actually, 2003), Irland (Saltwater, 2000), Tyskland (Komm näher, 2006), Norge (Himmelfall, 2002; Hawaii-Olso, 2004) og såmænd også til Danmark (Italiensk for begyndere, 2000; Små ulykker, 2002; Tid til forandring, 2004; Voksne mennesker, 2005). Litteratur Aristoteles (1969). Om Digtekunsten. København, Gyldendal. Bordwell, David (1985). Narration in the Fiction Film. London, Methuen. Bordwell, David m.fl. (1985). The Classical Hollywood Cinema. Film Style & Mode o f Production to London, Routledge. Bordwell, David (2002). Film Futures. In: Sub- Stance # 97, Vol. 31, nr. 1. Braad Thomsen, Christian (1995). Hitchcock. Hans liv og film. København, Gyldendal. Field, Syd (1979). Screenplay. New York, Delacorte Press. Freytag, Gustav (1863). Die Technik des Dramas. Darmstadt, Unveränderte Nachdruck, Grodal, Torben (2003). De bløde følelser. Filmfortællinger og den nye danske film. In: Toftgaard, Anders m.fl. (red.): Nationale Spejlinger. Tendenser i ny dansk film. København, Museum Tusculanums Forlag. McKee, Robert (1997). Story: Substance, Structure, Style, and the Principles of Screenwriting. London, Methuen. Seger, Linda (1994). Making a Good Script Great. New York, Samuel French Trade. Suber, Howard (2006). The Power of Film. Los Angeles, Michael Wiese Productions. Thompson, Kristin (2003). Storytelling in Film and Television. London, Harvard University Press. 22

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Prolog. 1. Præsenter scenariets form 2. Introducer monologer 3. Spillederens instruktørrolle og det falmende rige 4.

Prolog. 1. Præsenter scenariets form 2. Introducer monologer 3. Spillederens instruktørrolle og det falmende rige 4. Spillerbriefing Præsentationsrunde og forventningsafstemning Præsenter scenariets genre og tema Tag en snak om spillernes grænser Spillerne får roller og læser dem Opvarmningsøvelse: Tæl til 13 Systemoversigt

Læs mere

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling: 3. Handling: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se, hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget op ud fra

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

På forscenen står en stor, gammel lænestol. En vinklet trappe, der kan bestiges, skærer igennem - eller går rundt og bag om bobinetterne.

På forscenen står en stor, gammel lænestol. En vinklet trappe, der kan bestiges, skærer igennem - eller går rundt og bag om bobinetterne. 7 Scenografien består af bobinetter til projektion af lysbilleder og filmklip. Lysbillederne er dokumentar- scenografier, hvorimod filmklippene primært er redigerede scener fra Astas film. På forscenen

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Programmer og koncepter

Programmer og koncepter Programmer og koncepter Lær af Fortællingens sprog Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Begreber Programkategorier eller genrer (et bestemt indhold, fx nyheder, sport eller

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere Hosekræmmeren Forfatter Steen Steensen Blicher er forfatteren af Hosekræmmeren. Han skrev novellen Hosekræmmeren i 1829. St. St. Blicher blev født d. 11 oktober 1782 og døde d. 26 marts 1848. Han var en

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Eva Meyer-Keller: Death is Certain 19. maj 2007

Eva Meyer-Keller: Death is Certain 19. maj 2007 Eva Meyer-Keller: Death is Certain 19. maj 2007 Turbinerummet fremstår råt og maskinelt med kakler, fliser og højt til loftet. Et par stole står parat til de trængende, men resten af publikum må stå op.

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde).

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Fortællingen Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Idé: præmis, tema Indhold: stof, karakterer, symboler, orkestrering Form: dramaturgi, fremdrift, set up, suspense, klimaks,

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Vand fortællingen - Mental sikkerhed

Vand fortællingen - Mental sikkerhed Vand fortællingen - Mental sikkerhed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Et kærligt møde, jalousi i mørket En elskers sjæl fristes En sjæl er fortabt Et glimt

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Shakespeare: Macbeth. Handlingen. Spilleregler.

Shakespeare: Macbeth. Handlingen. Spilleregler. Shakespeare: Macbeth Handlingen Spilleregler. Alle sidder i en rundkreds omkring scenen. Mænd bliver spillet af piger, kvinder af drenge. Læreren er spilstyrer og bestemmer, hvem der skal ind på scenen.

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. december 2013 Kirkedag: Juleaften/B Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK: 94 * 120 * 119 * 104 * 121 LL: 94 * 120 * 119 * 104 * 121 Hun har julen gemt inde

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter.

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter. ONKEL LEIF - Det er en dejlig hummersuppe. POUL (faderens logebror) - Det er en laksesuppe. ONKEL LEIF - Er det en laksesuppe? Jeg synes, den smager hen efter hummer. PREBEN (faderens logebror) - (høfligt

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Mini-guide til Den Gode Fortælling

Mini-guide til Den Gode Fortælling Mini-guide til Den Gode Fortælling version 1.0 maj 2012 Storytelling er et power- redskab, hvad enten du vil nå ud til nye donorer, styrke relationen til loyale støtter, rekruttere frivillige eller simpelthen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution International Business College, Fredericia-Middelfart Afdeling. Uddannelse Fag og

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere