Ion-batterier. - The Next Generation
|
|
- Marianne Dorte Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 22 MATERIALEFORSKNING Ion-batterier - The Next Generation Lithium-ion batterier er strømkilden, der har revolutioneret vores transportable elektronik. Familien af ion-batterier er imidlertid større end som så og har meget, meget mere at byde på. Forfatterne Martin Søndergaard er postdoc ved CMC, Aarhus Universitet mars@chem.au.dk Jacob Becker er center manager for CMC, Aarhus Universitet jbecker@chem.au.dk Yanbin Shen er ph.d.-studerende ved CMC, Aarhus Universitet yanbin@inano.au.dk Bo Brummerstedt Iversen er professor og leder af CMC, Aarhus Universitet bo@chem.au.dk Man skal tilbage til starten af 1990 erne for at støde på de første virkeligt mobile mobiltelefoner der dog stadig var på størrelse med en lille mursten. Meget af størrelsen skyldtes batteriet, der tilhørte første generation af en helt ny teknologi: Lithium-ion-batterier (forkortet Liion ). De efterfølgende år bød på voldsomme fremskridt, der primært har været investeret i at gøre batterierne små, hurtigere at oplade og med højere energi-indhold. Det er årsagen til, at Li-ion batterier i dag har spredt sig til alle slags lommeelektronik, bærbare computere, tablets, GPSsystemer, osv. I senere år har der været længere mellem de teknologiske gennembrud indenfor gængse Li-ion-batterier. Det ser vi bl.a. i den triste omstændighed, at elbiler og hybridbiler stadig ikke har fået deres ventede gennembrud. Forskerne er derfor begyndt at se sig om efter nye måder at bruge hele ion-batteri-teknologien på. Det indebærer bl.a. at gå bort fra det snævre fokus på transportabel elektronik og i stedet se på batterierne som en mulig, integreret del af vores elforsyning, fx til opbevaring af elektricitet fra vedvarende energikilder. I dette scenario bliver størrelsen af batteriet uvigtig batteristationer kan sagtens være store. I stedet er det væsentligt, at batteriernes kernematerialer er så billige som muligt, og de skal kunne op- og afl ades ekstremt mange gange, så cellerne i batteristationen ikke skal udskiftes konstant. Omdrejningspunktet for alle disse nye perspektiver er materialeforskning: Behovet for dybere viden om de faststof-materialer, der er fyldet i næsten alle ionbatterier og giver dem evnen til at holde på elektricitet. Sådan virker et ion-batteri Overordnet set er der tre bestanddele i et ion-batteri: Katode-materialet, anode-materialet og elektrolytten. Katode og anode for den positive hhv. negative pol i batteriet. Ionerne fx lithium-ioner i et Li-ion-batteri kommer fra elektrolytten, der normalt er en væske, som udfylder rummet imellem katode- og anodematerialet. Disse to materialer holdes desuden adskilt af en tynd membran, som ionerne vandrer igennem. Strukturen af katode- og anode-materialerne er alle gennemtrængt af et netværk af meget små kanaler. De er mindre end 1 nanometer (nm) i diameter, dvs. 0, mm og kan løbe både 1, 2 og 3-dimensionelt gennem materialet. Kanalstørrelsen passer netop til størrelsen af de ioner (fx Liioner), der kommer fra elektrolytten. Opladningen af et ion-batteri består i, at man med den eksterne (opladnings)strøm tvinger ioner til at diffundere ud af katoden over i elektrolytten og videre derfra over i anodens materiale, som infi ltreres via netværket af ion-kanaler. Processen er ikke spontan og kræver derfor tilførsel af energi. Energien investeres i at tvinge Liionerne ind i anodematerialet hen imod en slutsituation, hvor kanalerne er tæt pakkede og batteriet fuldt opladet. Diffusionen den anden vej, hvor ionerne vandrer ud af anode-materialet, tilbage gennem elektrolytten og over i katodematerialet, er derimod spontan. Den er derfor forbundet med frigivelse af energi, og det er denne proces, der langsomt fi nder sted i batteriet, når det bruges. Når alle ioner er vandret fra anoden tilbage til katoden er batteriet fl adt og klart til at blive genopladet.
2 Foto: Martin Søndergaard MATERIALEFORSKNING 23 Foto: Jesper Rais Øverst tv: Et lille overblik over de hardware komponenter et almindeligt knap-celle ion-batteri består af ud over elektrolytten og selve batterimaterialerne. Denne type af batterier er meget udbredt (fås bl.a. i almindelige supermarkeder). Den er også nem at samle og derfor god at arbejde med i et laboratorium. Stort foto: Et kig ind i en handskeboks, som er en kabine indeholdende en beskyttende atmosfære, der er helt fri for ilt og fugt. Flere af materialerne i ion-batterier er meget fugtfølsomme, så dette miljø er nødvendigt indtil de er lukket til. Lukningen sker med krympe-pressen, der ses øverst i billedet. Nederst ses den måle-celle, CMC har udviklet til krystallografiske live - studier af ion-batterier under op- og afladning. Alt udstyret indeni boksen betjenes udefra igennem lange gummihandsker. Nederst tv: Et nærmere kig på selve måle-cellen. Bagved ses en kuppel (lavet af grafit), der lukker cellen, så handskeboksens beskyttende atmosfære bevares indeni. Om Li-ion batterier Ioner er atomer eller grupper af atomer med et overskud eller underskud af elektroner, så de får en negativ eller positiv ladning. Ioner findes i både faste stoffer og væsker. I en opløsning er ioner mobile, og når de bevæger sig, flytter de elektrisk ladning med sig rundt. Ioner leder altså strøm, ligesom elektroner gør det i en almindelig ledning. Det er denne elektriske mobilitet, der tilvejebringes af elektrolytten i et ion-batteri. Li-ion batterier er baseret på ioner af grundstoffet lithium som benævnes Li +. Natrium-ioner, der bruges i natrium-ion batterier (Na + ), har ligeledes en enkelt positiv ladning. Længere ude i fremtiden kommer vi muligvis også til at se ion-batterier baseret på fx magnesium (Mg 2+ ) eller aluminium (Al 3+ ), hvor hver ion bærer to hhv. tre elektriske ladninger. Cu Li + e- + Al Skematisk tegning af indretningen i et ion-batteri (her et Li-ion batteri). Lithium befinder sig hellere i katodematerialet (her LiCoO 2 ) end i grafit, så under afladning vandrer Li-ioner gennem elektrolytten og over i LiCoO 2. Under opladning tvinges Li-ionerne tilbage i grafitten. Elektrolytten er ikke en god elektrisk leder. Elektronerne, der kompenserer den elektriske ladning, som ionerne fører med sig, tvinges derfor gennem det ydre kredsløb som en elektrisk strøm. Anode (fx grafit) Elektrolyt Membran Katode (fx LiCoO 2 )
3 24 MATERIALEFORSKNING Materialeforskning og batterier På Aarhus Universitet har materialeforskningen i ion-batterier siden 2010 været samlet indenfor Center for Materialekrystallografi (CMC efter centerets engelske navn), som er bevilliget af Danmarks Grundforskningsfond. Omdrejningspunktet for CMC er sammenhængen mellem materialers opførsel og deres grundlæggende struktur på det atomare plan. Forskningen fokuserer på, hvordan faste stoffers atomer er placeret i forhold til hinanden og på opførslen af de kemiske bindinger, der holder dem sammen. Det gælder også for batteri-materialer. De egenskaber, man her fokuserer på, er fx energi-indhold, opladnings- og afladningshastighed samt genopladelighed dvs. det antal op/afladninger, batteriet kan klare, før det er dødt. Hvis et batteri er tilpas godt på blot nogle af disse kriterier, vil det i den rette anvendelse være ok, at resten ikke opfyldes ideelt. Batteristruktur De fleste faste stoffer er krystaller. Det vil sige, at atomerne sidder velordnet i et 3-dimensionelt gitter kaldet krystalgitteret (eller iongitteret). Gitteret udspændes af et grundlæggende mønster af atomer eller molekyler, som gentages i alle tre dimensioner. Batterimaterialer har også krystalstrukturer, og denne struktur ændrer sig i takt med, at batteriet op- eller aflades. Fuldt opladt er anodematerialet tæt pakket med fx lithium-ioner, som der kun vil være få tilbage af, når batteriet er fladt. For en krystalstruktur er dette fundamentalt forskellige situationer. Ionernes tilstedeværelse er ikke bare passiv. Det er en af årsagerne til, at ion-batterier ikke kan genoplades uendeligt mange gange. De strukturelle ændringer fra opladning til afladning efterlader hver gang små defekter, som gradvist blokerer de kanaler, ionerne bruger til at diffundere ind i krystalgitteret. Tilsvarende har man også det problem, at elektrolytten kan reagere kemisk med batterimaterialerne og blokere indgangene til kanalerne. Resultatet er i begge tilfælde et dødt batteri. Fremtidens batterimaterialer Ved CMC har vi i samarbejde med den danske virksomhed Haldor Topsøe og med støtte fra Højteknologifonden fokus på begge ion-batteriernes elektrode materialer. Her forsøger vi bl.a. at forbedre forståelsen og egenskaberne af eksisterende materialer, fx lithiumjernfosfat (LiFePO 4 ), lithium-manganoxid LiMn 2 O 4 eller lithiumtitanat (Li 4 ). Vi har for nyligt udviklet en syntese af Li 4 i blot et enkelt trin. Normalt kræves der to af slagsen en vådkemisk syntese efterfulgt af tørring og timelang opvarmning til ca. 600 o C i en ovn. Den slags gennembrud er lige så væsentlige som udforskning af helt nye materialer. Et andet projekt udvikler batterier baseret på nanopartikler af det keramiske materiale titaniumdioxid (TiO 2 ), som bl.a. bruges i solcreme og som pigment i hvid maling. TiO 2 er et meget lovende anode-materiale, der i forhold til stateof-the-art materialet grafit har større sikkerhed, samme kapacitet og pris og kan op- og afl ades hurtigere. Desuden har TiO 2 gode lav-temperatur egenskaber, hvilket er en fordel, når batterierne skal bruges udendørs. Parallelt hermed forsker vi også i batterier baseret på andre ioner, særligt natrium-ion-batterier, der bruger natrium-ioner (Na + ) i stedet for lithiumioner (Li + ). Natrium er nabo til lithium i det periodiske system, og de to grundstoffer har mange kemiske egenskaber til fælles. Selv om Na-ion-batterier får svært ved at opnå lige så høj energitæthed som Li-ion batterier, kan de potentielt laves meget billigere, da natrium er mindre sjældent end lithium. På jagt efter ioner Et af kernepunkterne i vores forskning ligger i de strukturelle ændringer i batterimaterialerne under op- og afladning. Vores analyseværktøj kaldes krystallografi (oversat: måling af krystaller ). Metoden favner bredt og rummer mange forskellige måleteknikker. Vi benytter os af den, som hedder pulverdiffraktion. Den er velegnet til batteriforskning, fordi batteriernes katode- og anodematerialer ikke er én ubrudt og sammenhængende krystalstruktur de er krystalpulvere. Kigger man ind i et batteri, fi nder man således millioner af bittesmå individuelle krystalkorn. Pulverdiffraktion producerer et entydigt fingeraftryk af et materiales krystalstruktur. Det afsløres derfor omgående, hvis materialet ændrer struktur, fx som respons på opvarmning, mekanisk tryk eller kemiske forhold. Teknikken er desuden meget følsom overfor uregelmæssigheder i krystalgitteret. Dermed kan man studere fx urenheder, spændinger i gitteret samt størrelse og facon af krystal-kornene i prøven. Det er nyttigt, når man vil undersøge effekten af mobile ioner, der infi ltrerer en stationær krystalstruktur. Batteristrukturer i live motion Ved CMC har vi for nyligt konstrueret udstyr til at kunne måle batterimaterialernes struktur live mens man foretager kontrollerede op- og afl adninger og samtidigt måler batteriets elektriske karakteristika. Sådanne studier er i sig selv ret almindelige indenfor feltet. De fl este forskergrupper benytter sig imidlertid af pulverdiffraktion ved store, internationale målefaciliteter, som kræver tidsbestilling i skarp konkurrence med andre forskere indenfor feltet. Man får derfor også kun et nøje afmålt tidsrum at udføre
4 25 Live krystallografiske målinger med pulverdiffraktion samtidig med op- og afladning af et batteri med katodematerialet LiMn 2 O 4. Toppene er et fingeraftryk for krystalstrukturen. Bemærk, hvordan nogle flytter sig i takt med, at der lades op (til 4,3 V) og ned igen (til 3 V). Det afspejler, hvordan strukturen udvider sig. Ved 4,3 V er strukturen tømt for Li-ioner, hvilket medfører en sammentrækning ( afslapning ) af krystalgitteret. Hvis krystalstrukturen ændrede sig fundamentalt, ville der dukke helt nye toppe op. Kilde: Yanbin Shen Ph.d.-studerende Yanbin Shen i færd med at montere den lukkede målecelle i CMC s SmartLab diffraktometer. Under målingerne sendes en kraftig røntgenstråle ind fra venstre, som gennemtrænger grafit-kuplen og spredes af batterimaterialet indeni målecellen. Til højre sidder der et røntgenkamera, som opfanger spredningsmønsteret. Det er dette mønster, der bliver til et sæt pulverdiffraktionstoppe som vist i figuren til venstre. Foto: Jesper Rais Kanalerne i lithium-ion-batterier For at finde nye, gode batterimaterialer, kan man vælge forskellige strategier. Man kan gå empirisk til værks og slavisk fremstille materiale efter materiale og måle spænding, strøm, kapacitet osv. Det tager imidlertid lang tid, og der er høj risiko for skuffelser. Ved CMC benytter vi i stedet en computer. Centeret har i en årrække bidraget til udvikling af ny software, der tillader simulering af krystalstrukturer. Den giver mulighed for på forhånd at vurdere materialers potentiale som batterimaterialer. Idéen er enkel: Pga. elektroners indbyrdes frastødning vil Liioner fortrinsvis bevæge sig i områder, hvor tætheden af fremmede elektroner (fra nærliggende atomer) er lav. De mobile ioner vil altså prøve at undgå de stationære atomer mest muligt. Softwaren tegner konturer af elektrontæthederne, der omgiver de stationære atomer, på samme måde som man indtegner højdekurver på et topologisk landkort. Ved hjælp af sådanne 3D-kontur-plots kan man anskue mulige diffusionsveje for Li-ionerne og afgøre, om strukturen giver plads til, at de vil kunne vandre ind og ud af krystalgitteret. Man kan også se, om det vil kunne foregå i en eller flere retninger/dimensioner. Det sidste er særligt vigtigt, da det giver et fingerpeg om, hvilken facon der kan være fordelagtig for de batterimaterialepartikler, man fremstiller. Hvis Li-ionerne fortrinsvis kan vandre i én retning, er der fx stor forskel på, om man laver kasseformede, nåleformede eller pladeformede partikler. Strukturtegning (udsnit) af anodematerialet Li 2 TiO 3 med titanium vist i lilla og ilt i rød. Lithium-atomer er ikke vist, i stedet er ionernes migrations-kanaler tegnet ind i turkis. Der er her tale om 3-dimensionelle kanaler. Grafi k: Martin Søndergaard Strukturtegning (udsnit) af katodematerialet LiFePO 4 med jern vist i brun, fosfor i hvid og ilt i rød. Lithium-atomer er ikke vist, i stedet er ionernes migrations-kanaler tegnet ind i turkis. Der er her tale om 1-dimensionelle kanaler. Grafi k: Martin Søndergaard
5 26 Troels Christiansen i gang med at tilrettelægge op- og afladningsmålinger for en serie ionbatterier, der monteres med krokodillenæb på analysatoren i baggrunden. Bagest ses SmartLab diffraktometeret, der bruges til de krystallografiske strukturmålinger Foto: Jesper Rais Måling af elektriske egenskaber Der findes mange slags ion-batterier, og de kan hver især udmærke sig ved forskellige egenskaber. Det kan fx være sikkerhed, levetid, genopladelighed, pris samt energi- og effekttæthed. Hvilke man er mest interesseret i, afhænger af hvad batteriet skal bruges til. For at kvantificere egenskaberne for et nyt batterimateriale er det nødvendigt at måle strøm og spænding over tid under gentagne op- og afladninger. Alle batteri-cellerne, vi måler på, indeholder et katodemateriale og et anodemateriale, men i målingerne vil ét af de to være et kendt reference-materiale. Hvis man målte to ukendte materialer samtidigt, kunne man ikke bagefter sige noget om deres individuelle egenskaber. processer i cellen, der bidrager til den totale modstand. Det kan være fx grænseflader i partiklerne, modstand i elektrolytten, rivaliserende diffusionsprocesser, osv. Under en måling kan man fx vælge at lade lithium-ionerne migrere ved konstant strømstyrke mens man måler spændingsforskellen. Det afslører bl.a., hvor let ionerne trænger ind i elektrodematerialet. Ændringer i materialets krystalstruktur viser sig bl.a. ved, at ændringer i spændingsforskellen brat standser. Det sker, fordi energien da pludselig investeres i selve strukturændringen i stedet for i opladningen. Man kan også vælge at benytte vekselstrøm og måle den elektriske modstand ved forskellige frekvenser såkaldt impedans-spektroskopi. Det giver information om hvilke Genopladeligheds-målinger på et batteri med anodematerialet Li 4. Cycles er antallet af gentagne op- og afladninger for materialet. Dette holdes op imod materialets kapacitet den mængde strøm, man kan trække ud af det pr. gram. Materialerne i de Li-ion batterier, der sidder i fx tablets og bærbare computere, har typisk en kapacitet på 150 mah/g og er normalt anvendelige i cykler, afhængigt af batteriets kvalitet. (Figur: Martin Søndergaard) Nano-batterier Nanoteknologi anvendes i stigende grad indenfor batteriforskning. Man har erkendt, at selv eksisterende batterimaterialer kan gøres væsentligt bedre, alene ved at fremstille materialerne som nanokrystaller. Nanostørrelse gør det nemmere for ioner at komme ind og ud af materialet, simpelthen fordi ion-kanalerne bliver kortere. Størrelsen øger også kontaktfladen med den omgivende elektrolyt, da nanopartikler har et stort overfladeareal i forhold til deres rumfang. Det medfører hurtigere op- og afladning af det færdige batteri. Ved CMC har vi fx for nylig undersøgt anodematerialet lithium-titanat (Li 4 ) i nano-perspektivet. Ved hjælp af en pulseret superkritisk syntese (se Aktuel Nat ) fik vi fremstillet Li 4 med en hel række forskellige partikelstørrelser i intervallet 2-20 nm. Samtidigt varierede vi den krystallinske orden i partiklerne; nogle var kun ca. 50 % ordnede, mens andre var 100 %, dvs. perfekte krystalgitre. Studiet viste, at kombinationen af 9 nm store partikler med 100 % krystallinitet gav batterier med hurtigere op- og afladning samt bedre genopladelighed. Større partikler gjorde Li-ion kanalerne for lange, og mindre partikler fik hele krystalgitteret til at udvide sig, så kanalernes netværk mistede kontinuitet. CMC har siden fortsat indsatsen med et live studium af Li 4 faststof-syntese.
6 MATERIALEFORSKNING 27 eksperimenterne i, hvilket betyder, at man arbejder under tidspres. For at nå mest muligt vælger mange at øge tempoet i studierne, dvs. tvangsoplade og -afl ade de batterier, man studerer. Det kan imidlertid gå ud over kvaliteten, idet op- og afl adning i virkelighedens praksis foregår i et roligere tempo. Vores tilgang har været at tilpasse hele metoden til et kommercielt måleinstrument (pulver-diffraktometer) som står permanent i vores laboratorium i Aarhus. Det tillader os at vælge ethvert tempo passende for de studier, vi udfører. Tilgangen benyttes meget få steder i verden, da man skal råde over et virkeligt fremragende pulverdiffraktometer, som kan levere gode data selv med kort måletid. Måletiden er vigtig, idet eksperimenterne reelt konstruerer en fi lm, der viser udviklingen i materialerne over tid. Og som i enhver fi lm, skal billedfrekvensen være hurtigere end det fænomen, fi lmen prøver at vise. Et af de fænomener, vi undersøger, er udvidelse eller sammentrækning i batterimaterialers krystalgitre, når ionerne migrerer ind eller ud (opladning hhv. afl adning). Det er åbenlyst upraktisk for et batteri, hvis materialet indeni fx udvider sig til tredobbelt størrelse i opladningsprocessen. De stationære atomer i materialet kan også bytte plads, eller helt nye strukturer kan opstå. Den slags fænomener kan hurtigt slå et batteri ihjel, fordi ion-kanalerne ødelægges. Det koster desuden en vis mængde energi at fl ytte rundt på atomare bindinger, som mistes i den overordnede ydelse, vi får glæde af. Generelt er man derfor interesseret i, at materialet ikke ændrer sig for meget. Netop af disse årsager er det vigtigt, at vi kan måle batteriernes elektriske karakteristika og ydeevne samtidig med pulverdiffraktions-målingerne. I fællesskab er dette den ideelle bevæbning til at forstå sammenhængen mellem strukturelle og elektriske processer indeni et fungerende ionbatteri og hermed også den ideelle nøgle til at udklække den næste generation indenfor teknologien. ANNONCE
ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN
32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereAlt om galvanisk tæring
Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og
Læs mereHusk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned
Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet
Læs mereLitium-ion batterimanual. Ebike Elcykler
Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereNy teknologi til lagring af grøn energi
Ny teknologi til lagring af grøn energi 6413_VisBlue_Profilbrochure_DK_Final2.indd 1 02/07/2018 09.39 Skabt på forskning Vi skaber en lys fremtid for lagring af energi VisBlue blev etableret i 2014 af
Læs mereDaniells element Louise Regitze Skotte Andersen
Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereByg selv en solcellemobiloplader
Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereBatterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier er
Indenfor ELEKTRONIKbatterier er der flere kategorier. Læs her, hvad forskellen er. Batterityper Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereByg selv et solcelleskib
Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan
Læs mereKrystallografi - kemikerens genfundne redskab
MATERIALEKRYSTALLOGRAFI 37 Krystallografi - kemikerens genfundne redskab Krystallografi betyder kort og godt måling af krystaller. De seneste år er er krystallografien blevet genfødt som disciplin og er
Læs mereBestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri
Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereSe nanomaterialer blive til
26 Se nanomaterialer blive til - in situ krystallografi Med en vifte af teknikker, der anvender røntgen- og neutronstråling, er det muligt reelt at observere, hvordan nanopartikler fødes og vokser på tværs
Læs mereSTATISK ELEKTRICITET Et problem vi må forholde os til. Målgruppen
E S D STATISK ELEKTRICITET Et problem vi må forholde os til Målgruppen Kurset henvender sig til alle i organisationen, der ønsker et solidt kendskab til problemerne som ESD[1] statisk elektricitet kan
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Side 1 af 7 Dato: 19-03-2003 Indholdsfortegnelse: Hvad er ESD?...2 Hvor er der problemer med ESD?...2 Hvordan kan man nedsætte ESD-problemer ved generel håndtering?...3 Hvorfor bruges sort skum/ledende
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereFigur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.
Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en
Læs mereLevetid Solpaneler har en levetid på år, og det rækker for de fleste.
Solceller på autocamperen. Solceller er kommet så langt ned i pris, og så højt op kvalitet, at det er blevet attraktivt at montere anlæggene på autocampere. Med den rigtige sammensætning, kan vi få en
Læs mereTillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys
Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet
Læs mereBrombærsolcellens Fysik
Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof
Læs mereEt tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget
14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger
Læs mereVedvarende energi. Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren
Vedvarende energi Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren de LEGO Group. 2010 The LEGO Group. 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Energimåleren... 3 2. Sådan påsættes Energiakkumulatoren... 3
Læs mereManual til NE batteri
Manual til NE batteri Batteriet SKAL oplades flere gange om måneden OGSÅ selv om det ikke bliver brugt. Ellers aflader det helt og kan ikke genoplades. Når du modtager batteriet, start da med at sætte
Læs mereBatterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer)
Batterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer) Bly/syre batteri blev opfundet i 1859, og bruges stadig uden de store ændringer. Det består af blyplader nedsænket i en
Læs mereFejlfinding på solcelleanlæg (Offgrid 12/24/48V)
Fejlfinding på solcelleanlæg (Offgrid 12/24/48V) Brugervejledning Denne side skal være tom Side 2 1 Sådan bruges vejledningen Vejledningen viser en måleprocedure, som med stor sandsynlighed kan finde fejlen
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereProdukt Detaljer: Indhold i boksen: Produktmanual. 1) ipad Cover 2) ipad bund Lås 3) ipad top Lås 4) Tastatur
Produkt Detaljer: 1) ipad Cover ) ipad bund Lås 3) ipad top Lås 4) Tastatur 5) Funktionstaster 6) Bluetooth LED 7) Opladnings LED 8) Tænd/Sluk & Bluetooth tilslutnings knap 9) USB opladning 5V/DC 1 5 3
Læs mereOpgaver for gymnasiet, HF og HTX
GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereDenne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.
Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse
Læs mereKan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom?
Læs mereDet bør du vide om galvanisk tæring
Det bør du vide om galvanisk tæring For de fleste sejlere er galvanisk tæring et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Få her forklaringen på hvorfor og hvordan galvanisk tæring sker, hvordan
Læs mereBosch genopfinder havearbejdet.
Bosch genopfinder havearbejdet. Du genopfinder haven. Batteridrevne haveredskaber www.bosch-garden.dk Bosch batteridrevne haveredskaber. med lithium-ion-teknologi. 36 V Du er altid et skridt foran med
Læs mereALLE BATTERIER TIL GENBRUG, TAK!
ALLE BATTERIER TIL GENBRUG, TAK! Kære lærer Provas vil gerne sætte fokus på indsamling af batterier og lige så vigtigt; at lære skoleelever, at batterier er farligt affald, der IKKE skal i skraldespanden.
Læs mereNanoteknologi til udvikling af ny medicin
Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten
Læs merePræsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu
Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Hvad er nano? Nanoteknologi er videnskab, teknik og teknologi udført i nanostørrelse (ca. 1 til 100 nanometer) Nano kan referere til teknologier, materialer,
Læs mereTermoelektriske materialer
16 KEMI Termoelektriske materialer Med termoelektriske materialer kan man høste elektricitet ud af spildvarme eller lave tynde, kompakte kølemoduler til fx computere og elektronik. Sådanne materialer kan
Læs mereAfgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT)
Afgrænsning af produkter omfattet af lovgivningen (BAT) nuar 2014 DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens
Læs mereBortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus
Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereBrugervejledning. 5 LED Display
Brugervejledning 5 LED Display Indholdsfortegnelse 1. Funktioner 3 1.1 Display 3 1.2 Display funktioner 3 1.3 Assist-funktion 3 1.4 LED display funktioner 4 1.5 Fejlfinding 4 2. Batteri 5 2.1 Af- og påmontering
Læs mereMÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER
MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor
Læs mereEl-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs merePRÆSENTATION. Display. Tast til telefonsvarer. Tast til nummerfortegnelse. Linietast. Tast til genopringning (Bis)
PRÆSENTATION Hørerør Display Tast til nummerfortegnelse Linietast Tastatur til opringning Tast til telefonsvarer Tast til genopringning (Bis) Tast interkommunikation/ venteposition med musik Program og
Læs mereFREMTIDEN ER MODULOPBYGGET
FREMTIDEN ER MODULOPBYGGET MyReserve. DEN MEST EFFEKTIVE STRØMLAGRINGSENHED I VERDEN. 2 SOLARWATT MyReserve MyReserve passer perfekt uanset dine planer FREMTIDENS STRØMLØSNING ER HER En lagringsenhed er
Læs mereQ&A. Dynello Opruller. RS0101 Udgivet april
Q&A Dynello Opruller RS0101 Udgivet april 2017 OM DENNE UDGIVELSE Denne udgivelse er henvendt forhandlere, distributører og presse med henblik på at oplyse om tankerne bag konstruktionen af Dynello Oprulleren
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mere3. Eksponering i arbejdsmiljøet
3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.
Læs mereFord Ranger brugervejledning
Ford Ranger brugervejledning Model Aldersgrænse Bæreevne Ford Ranger 37-96 måneder 30kg Oversigt over dele Del Antal Del Antal Karosseri 1 Kølerhjelm 1 Lys 4 Forhjul 2 Hjulkapsler 4 Baghjul 2 Forrude 1
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereGNB Industrial Power batterier og lader til el-scootere
GNB Industrial Power batterier og lader til el-scootere El-scootere har brug for GNB Industrial Power Det afhænger af det rigtige batteri Batteriet er uden tvivl hjertet i el-scooteren, men desværre gives
Læs mereCLEVER TEMA: Opladning
Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle
Læs mereForskning i materialers egenskaber har i de seneste
26 MATERIALEFYSIK Materialer, der kan lede en strøm på overfl aden, men ikke indeni, er et nyt varmt forskningsemne. Udover at være interessante i sig selv er de topologiske ers særlige egenskaber yderst
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereIndholdsfortegnelse 1. KOM GODT I GANG FORHOLDSREGLER VEDR. SIKKERHED PAKKENS INDHOLD BILLEDER AF PRODUKTET 5
Det blinkende lys med et pileformet symbol i en ligesidet trekant skal advare brugeren om tilstedeværelsen af en ikke-isoleret farlig spænding i produktets kabinet, som kan have en så stor styrke, at det
Læs mereBATTERIOPLADER 6 V / 12 V, GEL, WET & AGM
BATTERIOPLADER 6 V / 12 V, GEL, WET & AGM Art nr 78000020 EAN nr 5709133780043 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG! FØLG OMHYGGELIGT SIKKERHEDSINSTRUKTIONERNE FOR AT UNDGÅ SKADER PÅ PERSONE OG UDSTYR! SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
Læs mereTillykke med dit fravalg af almindelig rygning, og velkommen til simuleret rygning, en lugtfri anderledes måde at ryge på.
NyCigaret.dk Med NyCigaret bliver du FRI for : Røg : Lugt : Tjære : Kulilte: Askebægre : Dårlig ånde : Lightere Ryg NyCigaret hvor du vil NyCigaret simulerer røg, ved at omdanne luft til damp NyCigaret
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereTheory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)
Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mere23-11-2012. Lithium batteri teknologi i niche og arbejdskøretøjer Teknologisk Institut. Kjeld Nørregaard, 7220 1317, kjn@teknologisk.
Lithium batteri teknologi i niche og arbejdskøretøjer Teknologisk Institut Kjeld Nørregaard, 7220 1317, kjn@teknologisk.dk 1 Hirtshals Gothenburg Kolding Aarhus Odense Taastrup Roskilde Danish Technological
Læs mereHos Podconsultsbutik kan du finde vandpumpen i 3 udgaver, hvilket har betydning for hvordan du samler og forbinder pumpen til din Micro:bit.
Leg med vandpumper Hos Podconsultsbutik kan du finde vandpumpen i 3 udgaver, hvilket har betydning for hvordan du samler og forbinder pumpen til din Micro:bit. For nemheds skyld vil vi i denne guide kalde
Læs mereDK1.1 STARTVEJLEDNING PLACÉR. LOG IND. SPOR. KOM HURTIGT I GANG MED SKYEYE GPS SPORING. Med Lommy Blue GPS-enhed STARTVEJLEDNING
DK1.1 PLACÉR. LOG IND. SPOR. KOM HURTIGT I GANG MED SKYEYE GPS SPORING. Med Lommy Blue GPS-enhed Velkommen Tak fordi du har valgt SkyEye GPS sporing med en Lommy Blue GPS-enhed. Din nye GPS sporings-enhed
Læs mereFremstilling af værktøjskomponenter Sænkgnist. AMU nr
Fremstilling af værktøjskomponenter Sænkgnist AMU nr. 47619 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 2 Indledning: 3 Gnisterosiv bearbejdning af 4 3-dimensionale bundhuller. 4 Gnisterosiv bearbejdning med planetarbevægelse.
Læs mereMagic Remote BRUGERVEJLEDNING. Læs denne vejledning grundigt inden betjening af fjernbetjeningen, og behold den til senere evt. brug.
BRUGERVEJLEDNING Magic Remote Læs denne vejledning grundigt inden betjening af fjernbetjeningen, og behold den til senere evt. brug. AN-MR18BA Copyright 2018 LG Electronics Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Læs mereIndre modstand og energiindhold i et batteri
Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereKlarer legende let mere end 1 million iskruninger.
Byggeri Klarer legende let mere end 1 million iskruninger. FEIN gipsskruemaskine både med batteri og ledning. ASCT 18 M: mere end 2300 iskruninger pr. opladning! Den nye ekspert inden for gipsarbejde:
Læs mereEco-Drive Chronograph
Eco-Drive Chronograph Urets karakteristik Kaliber E860 Dette ur er forsynet med solceller, der leverer den nødvendige energi til at drive urværk og alarmlyde ved at omdanne lysenergien til elektrisk energi.
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. El-cykel SCO med 3 gear
BRUGERVEJLEDNING El-cykel SCO med 3 gear INDHOLDSFORTEGNELSE Kære kunde 5 Motor 6 Display 6 Batteriindikator 7 Assistfunktionen 7 Fejlindikator 8 Batteri 9 Montering 9 Opladning 10 Advarsel: 12 Rækkevidde/batteriets
Læs mereUndersøgelse teknologi og resurser: Eleverne skal lære om enkel produktudvikling fra ide til implementering.
Forløbets titel Design og byg en solcelle racerbil Intro: Solcellelamper findes i mange forskellige versioner til haven. Solcellen omdanner solens energi til elektrisk strøm, så man kan bruge den til fx
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear
BRUGERVEJLEDNING El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear INDHOLDSFORTEGNELSE Kære kunde 5 Motor 6 Display 6 Batteriindikator 7 Assistfunktionen 7 Fejlindikator
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereFAQ. 6. Er lithium-ion batterier klassificeret som farligt gods? Ja, jf. lovgivningen er lithion-ion batterier klassificeret som farligt gods.
FAQ Generel information om Leitz mobilladere: 1. Hvor længe holder 3-i-1 lader/transportable USB lader: Alle Leitz ladere er traditionelle batterier som typisk anvendes i laptops, smartphones og lignende
Læs mereSan Francisco. Elektrisk løbehjul. Betjeningsmanual
San Francisco Elektrisk løbehjul Betjeningsmanual 1 Tak, fordi du har valgt at købe vores løbehjul. Du vil helt sikkert blive glad for at køre på det, og vi beder dig venligst læse denne betjeningsmanual
Læs mereNokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 9212427/2
Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 5 2 4 3 9212427/2 2008-2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion Med Nokias ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K (herefter DC-11) kan du oplade batteriet
Læs mereSolceller og lagring af elektricitet
Solceller og lagring af elektricitet Et Elforsk-projekt Vedvarende energi skal klare vores el-forsyning (og andet energi) Solcelleanlæg til husholdninger med lagring Lagring af solcelle-el i batterier
Læs mereden kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som
Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til
Læs mere