VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN."

Transkript

1 Demens & Jura

2 Selvbestemmelse Mennesker med en demenssygdom har, som borgere i et demokratisk samfund, ret til selvbestemmelse. Dette betyder, at de har ret til at varetage egne økonomiske og personlige forhold - fuldstændig som andre borgere. Udvikling af en demenssygdom vil på et tidspunkt i forløbet påvirke personens handleevne, og mange ender med at miste handleevnen helt. Tab af handleevnen bevirker, at den mennesket med demens ikke længere kan træffe juridisk gyldige beslutninger eller indgå juridisk gyldige retshandler. Det er vigtigt, at respektere den enkeltes ret til selvbestemmelse så længe handleevnen er i behold både vedrørende personlige og økonomiske forhold. Men det er lige så vigtigt, at andre overtager varetagelsen af økonomiske og/eller personlige forhold, når mennesket med demens ikke længere selv kan klare det. Det kræver enten et lovgrundlag fx værgemålsloven, eller at vedkommende selv har givet en anden person adgang til at varetage hans/hendes forhold, fx via en fuldmagt. HANDLEEVNE VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN. Tabet af handleevne sker ikke fra dag til dag, men typisk over et langt forløb. Mennesket med demens kan miste handleevnen hurtigt vedrørende den økonomiske varetagelse, men bevare den langt hen i sygdomsforløbet omkring de personlige forhold eller omvendt. Handleevnen kan også variere gennem sygdomsforløbet med gode perioder uden problemer og andre perioder, hvor mennesket med demens ikke kan overskue, forstå og varetage egne forhold. Vurdering af en persons handleevne Vurdering af den enkelteshandleevne bør altid være en konkret og aktuel vurdering, da de forskellige demenssygdomme udvikler sig forskelligt både symptom- og tidsmæssigt. Desuden kan mange andre faktorer spille ind, fx anden sygdom, manglende væske, træthed eller stress og uro. Når man som fagperson skal vurdere, om mennesket med demens har handleevnen i behold i en given situation, må man forholde sig til den enkeltes evne til at forstå, det man forklarer, evnen til selv at drage konklusioner på spørgsmålet/problemstillingen og til selv at overskue eventuelle konsekvenser af de mulige løsninger. Man kan opleve, at mennesket med demens ikke kan huske, at man har talt sammen om et spørgsmål/problem tidligere, men vedkommende drager alligevel de samme konklusioner som sidst. En del af vurderingen af handleevnen relaterer sig til personens dømmekraft. Også her kan en demenssygdom påvirke, så mennesket med demens mister indsigten i sin egen sygdom og dens følger, og dermed har større risiko for at træffe beslutninger, der ikke er til gavn for ham/hende, eller måske er direkte skadelige for vedkommende. F.eks. kan nogle mennesker med demens forære alle deres penge bort, så de ikke har til de faste udgifter, eller de kan nægte at modtage hjælp, selv om de i realiteten ikke længere kan klare sig selv. SAMTYKKE SOM BORGERE I ET DEMOKRATISK SAMFUND HAR VI SELVBESTEMMELSE VEDRØRENDE VORES ØKONOMISKE OG PERSONLIGE FORHOLD. VI KAN DERMED OGSÅ SELV GIVE SAMTYKKE TIL AT ANDRE FÅR LOV TIL AT OVERTAGE VARETAGELSEN AF VORES ANLIGGENDER. Et juridisk gyldigt samtykke kræver, at personen har handleevne i behold på det område, der er tale om. Det vil sige, at personen skal kunne forstå spørgsmålet og kunne overskue hvad konsekvenserne af et samtykke eller et nej vil være. Vurdering af handleevne er specielt vigtig, når der skal indhentes samtykke fra mennesker med demens, da de både kan sige ja, nej eller forholde sig passivt til et spørgsmål uden egentlig at have forstået, hvad de bliver spurgt om. Har mennesket med demens sin handleevne i behold skal hans tilkendegivelse også respekteres uanset om man selv er enig eller ej. Et samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller stiltiende. ~ 2 ~

3 BISIDDER DET ER EN GOD IDÉ FOR MENNESKER MED DEMENSSYGDOM AT MEDBRINGE EN BISIDDER, FX TIL MØDER MED OFFENTLIGE MYNDIGHEDER, VED BESØG HOS LÆGEN, VED KONTAKT TIL HOSPITAL MV. En bisidder er en støtteperson, der sammen med mennesket med demens kan deltage i mødet/samtalen. Vedkommende vælger selv sin bisidder, det kan være en ægtefælle, et familiemedlem, ven/veninde eller en fagperson, som fx en advokat, revisor, fagforeningsrepræsentant eller et medlem fra en frivillig patientorganisation. Mennesket med demens må selv betale for bisidderen, hvis der er tale om en fagperson. En bisidder er ikke en beslutningstager, så mennesket med demens skal stadig selv være i stand til at varetage sine egne forhold og træffe beslutninger for sig selv for at kunne bruge en bisidder. Nogle kommuner har et korps af frivillige bisiddere, der kan anbefales, hvis den mennesket med demens ikke selv har en. Alzheimerforeningen og Omsorgsorganisationernes Samråd uddanner også frivillige besiddere, der kan bistå mennesker med demens og deres pårørende. Fuldmagt Ved at udstede en fuldmagt kan man give en anden person mulighed for at handle på ens vegne. Fuldmagter bruges i praksis både vedrørende økonomiske og personlige forhold. Det kan fx handle om at hente en pakke på posthuset, at hæve et fastsat beløb på ens konto i banken, at indhente oplysninger om én hos den praktiserende læge eller på et sygehus. Fuldmagter kan også bruges til at varetage hele økonomien for et andet menneske, herunder indgå økonomiske aftaler med bank, kreditforeninger mv. De økonomiske fuldmagter er omfattet af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. Der er ingen særlovgivning om fuldmagter på det personlige område. En fuldmagt kan formuleres, så den kun gælder til en enkelt handling, eller så den gælder indtil videre. Hvem kan udstede en fuldmagt? Voksne personer med handleevnen i behold kan udstede en gyldig fuldmagt. Det forudsætter, at man kan forstå indholdet i fuldmagten og konsekvenserne af at udstede fuldmagten. Det er den person, der modtager fuldmagten, der er ansvarlig for, at han handler på baggrund af en gyldigt udstedt fuldmagt. Det er ikke lovlig at presse eller tvinge en person til at udstede en fuldmagt. Man kan opleve, at fx banker ønsker at få dokumenteret udstederens handleevne ved to vidners underskrift. Mange banker har i øvrigt deres egne fuldmagtsformularer. ~ 3 ~

4 Hvornår ophører en fuldmagt? Hvis fuldmagten er udstedt til et enkelt hverv, så ophører den, når dette hverv er fuldført. Hvis fuldmagten er udstedt indtil videre, ophører den når udstederen trækker fuldmagten tilbage. Også tilbagetræning af en fuldmagt kræver, at man har handleevnen i behold. Herudover ophører en fuldmagt, hvis fuldmagtsgiver kommer under værgemål og bliver frataget den retlige handleevnen, går konkurs eller dør. Kommer fuldmagtsgiver under værgemål uden at få frataget den retlige handleevne, kan værgen trække fuldmagten tilbage, hvis den gælder inden for der område, værgen har fået kompetence til at varetage. En fuldmagt ophører ikke automatisk, fordi fuldmagtsgiver mister sin handleevne, fx pga. en demenssygdom. Det er på denne baggrund, at mange pårørende til mennesker med demens uden problemer kan blive ved med at varetage økonomien for den enkelte. Ofte har den mennesket med demens i tide oprettet fx en bankfuldmagt til ægtefælle eller andre, og fuldmægtigen kan derfor forsætte med at varetage den daglige økonomi, også efter at mennesket med demens har mistet handleevnen på det økonomiske område og ikke længere kan følge med i og kontrollere fuldmægtigens arbejde. Dette er lovligt, og kommunen har kun grund til at blande sig, hvis der er begrundet mistanke om, at fuldmægtigen ikke varetager den dementes interesser. I denne situation kan kommunen anmode om et økonomisk værgemål til mennesket med demens. Hvem kontrollere brugen af fuldmagter? Fuldmagtsgiver skal selv kontrollere, at fuldmægtigen varetager forholdene, som han/hun gerne vil have det. Der er ingen offentlig kontrol med brugen af fuldmagter. Hvis man som fuldmægtig varetager økonomien for en anden person, er det en god idé at udarbejde et regnskab og gemme bilag, så man kan dokumentere, hvad man har foretaget sig, hvis der på et tidspunkt skulle opstå tvivl om det. Engangsfuldmagt Skal plejepersonale gå i banken for en borger, bør man altid kun bruge en engangsfuldmagt. Det betyder, at plejepersonale ikke kan varetage bankforhold mennesker med demens, der har mistet handleevnen på det økonomiske område, idet den vedkommende ikke længere gyldigt kan udstede en engangsfuldmagt. I denne situation må der iværksættes et andet grundlag for den økonomiske varetagelse, fx pensionsadministration eller økonomisk værgemål. GENERALFULDMAGT Ved at udstede en generalfuldmagt kan man give en anden person vidtrækkende mulighed for at handle på ens vegne, enten med det samme, eller hvis man en dag ikke længere selv kan tage vare på sine forhold, fx pga. sygdom. En generalfuldmagt er dermed en form for udstrakt hjælp, hvor mennesket med en demenssygdom i det tidlige stadie selv kan beslutte og sikre, hvem der skal varetage hans/hendes forhold, den dag vedkommende ikke længer kan klare dette selv. Mennesket med demens kan også give fuldmægtigen anvisninger på, hvordan han/hun vil have varetaget forholdene. Man kan bruge en generalfuldmagt til at sikre områder, i så fald er fuldmagten omfattet af aftalelovens regler og brugen heraf for mennesker uden handleevne er anerkendt af domstolene. En generalfuldmagt kan ikke anvendes, når det drejer sig om flytning til plejebolig, og hvor mennesket med demens ikke selv er i stand til at give et gyldigt samtykke til flytningen. Her skal der beskikkes en værge i forhold til personlig forhold indebærende flytning. En generalfuldmagt skal udstedes ved en advokat. ~ 4 ~

5 HVEM KAN UDSTEDE EN GENERALFULDMAGT? Voksne personer med handleevnen i behold kan udstede en generalfuldmagt. Det betyder, at man skal kunne forstå indholdet i fuldmagten og konsekvenserne af at udstede den. Det er den person, der modtager fuldmagten, der er ansvarlig for, at han handler på baggrund af en gyldigt udstedt generalfuldmagt. Det er ikke lovligt at presse eller tvinge en person til at udstede en generalfuldmagt. HVORDAN OPRETTES EN GENERALFULDMAGT? En generalfuldmagt kan enten oprettes for notaren eller med to vidners underskrift på, at udsteder har sin handleevne i behold på tidspunktet for oprettelsen. Man kan godt selv formulere sin generalfuldmagt, så den passer til de forhold, man ønsker varetaget, men det anbefales at henvende sig til en advokat og får rådgivning omkring oprettelsen af fuldmagten. HVORNÅR OPHØRER EN GENERALFULDMAGT? En generalfuldmagt kan trækkes tilbage, så længe udstederen har handleevnen i behold. Da den oftest oprettes længe før, den skal bruges, er det en god idé løbende at holde øje med, om fuldmagtens indhold nu også svarer til det, man ønsker, og at den eller de personer, der er indsat som fuldmægtige, stadig er den/dem man ønsker, skal varetage forholdene engang i fremtiden. En generalfuldmagt ophører, hvis man går konkurs, kommer under værgemål og bliver frataget den retlige handleevne eller dør. Kommer man under værgemål uden at blive frataget den retlige handleevne, kan værgen trække generalfuldmagten tilbage, hvis den gælder inden for det område, værgen har fået kompetence til at varetage. HVEM KONTROLLERE BRUGEN AF GENERALFULDMAGTER? Der er ingen offentlig kontrol med brugen af generalfuldmagter. Man kan dog i selve fuldmagten indsætte et krav om, at et regnskab skal godkendes, fx af andre familiemedlemmer eller en revisor. Man kan også vælge at indsætte flere personer til sammen at varetage forholdene, så de på den måde kan kontrollere hinanden. I den situation skal man dog være opmærksom på, at ved frafald af den ene af de personer, der har fuldmagt, kan generalfuldmagten ikke længere bruges. Varetager man en anden persons forhold på baggrund af en generalfuldmagt, er det altid en god idé at føre regnskab og gemme bilag, så man kan dokumentere, hvad man har foretaget sig, hvis der på et tidspunkt skulle opstå tvivl om det. GENERALFULDMAGTER PÅ DET PERSONLIGE OMRÅDE Mange mennesker med demens inddrager også personlige forhold, når de opretter generalfuldmagter, men da disse fuldmagter ikke er omfattet af en særlig lovgivning, og da de heller ikke er blevet vurderet ved domstolene, er det endnu uvist, hvor vidtrækkende en personlig generalfuldmagt kan være. I praksis er det meget forskelligt, om myndighederne respekterer tilkendegivelser på det personlige område i en generalfuldmagt. Oftest handler tilkendegivelserne i en personlig generalfuldmagt om, at fx en ægtefælle skal have adgang til at varetage den enkeltes interesser overfor kommunen i forbindelse med tilbud efter serviceloven mv. Er der ingen ægtefælle kan en tilkendegivelse i en generalfuldmagt være med til at hjælpe kommunen i forhold til, hvem mennesket med demens selv i sin tid har opfattet som sin nærmeste pårørende og ønsket som interessevaretager. ~ 5 ~

6 LIVSTESTAMENTE ET LIVSTESTAMENTE GIVER DEN ENKELTE MULIGHED FOR AT TILKENDEGIVE, OM MAN ØNSKER LÆGELIG BEHANDKLING, HVIS MAN PÅ ET TIDSPUNKT ER UAFVENDELIGT DØENDE OG IKKE SELV KAN SIGE JA ELELR NEJ TAK TIL BEHANDLING. Man har ret til at frabede sig livsforlængende behandling, hvis man er uafvendeligt døende. Lægen skal følge denne tilkendegivelse fra en patient. Man kan ønske at frabede sig livsforlængende behandling, hvis man ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Denne tilkendegivelse er kun vejledende for lægen. Et livstestamente giver ikke mulighed for aktiv dødshjælp. Et livstestamente oprettes ved at udfylde en formular, der findes på hospitaler, biblioteker, apoteker mv. Formularen indsendes til livstestamenteregistret. Testamentet kan også oprettes direkte fra Det koster 50 kr. at få registreret et livstestamente. PLEJETESTAMENTE MENNESKER MED EN DEMENSSYGDOM HAR MULIGHED FOR AT TILKENDEGIVE DERES ØNSKER FOR DEN FREMTIDIGE PLEJE I ET PLEJETESTAMENTE. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg mv. for en person med demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg. Et plejetestamente kan være et nyttigt redskab for kommunens personale, idet de ad den vej kan få et indblik i personens egne ønsker fx omkring personlige hygiejne, påklædning, fysisk aktivitet mv. Der er ingen formelle krav til oprettelsen af et plejetestamente og det skal ikke registreres for at være gyldigt. ARVETESTAMENTE EN MYNDIG PERSON KAN VED AT OPRETTE TESTAMENTE BESTEMME, HVEM DER SKAL ARVE HANS EJENDELE VED HANS DØD. FOR AT OPRETTE ET JURIDISK GYLDIGT TESTAMENTE KRÆVER DET, AT TESTATOR HAR HANDLEEVNE I BEHOLD PÅ TIDSPUNKTET FOR TESTAMENTETS OPRETTELSE. Et skriftligt testamente kan enten påtegnes hos en notar eller af to uvildige vidner. Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde, men det bortfalder dog efter 3 måneder, hvis der ikke i den periode har været en hindring for at oprette et skriftligt, påtegnet testamente. Det anbefales at kontakte en familieretsadvokat, hvor man kan få rådgivning om og hjælp il at oprette et testamente med det ønskede indhold. ~ 6 ~

7 Værgemål Værgemål er en offentligt beskikket og kontrolleret interessevaretager for personer, der på grund af nedsat eller manglende handleevne ikke selv kan tage vare på deres økonomiske og/eller personlige forhold. Værgen kan beskikkes, når der er tale om en sygdom, der påvirker personens handleevne, og når der er et behov for værgemålet. Der findes følgende former for værgemål: Det skræddersyede værgemål (Værgemålsloven 5) Personen bevarer sin myndighed, men blot får beskikket en hjælpeperson til at varetage de forhold, som personen ikke selv kan klare. Værgemålet kan beskikkes til varetagelse af økonomiske forhold helt eller delvis. Anmodning om skræddersyet værgemål sendes til statsforvaltningen. Pårørende kan selv søge dette via skema på statsforvaltningens hjemmeside. Værgemål m. fratagelse af den retlige handleevne (Værgemålsloven 6) Personen umyndiggøres i økonomiske henseende og mister sin stemme ret. Dette omfatter hele økonomien. Denne form for værgemål kan kun beskikkes, når der er fare for, at omgivelserne vil udnytte personen økonomisk, eller hvis personen forvalter sin økonomi til skade for sig selv. Anmodning om denne form for værgemål sendes til byretten. Samværgemål (Værgemålsloven 7) Personen bevarer sin myndighed, men efter egen anmodning får beskikket en hjælpeperson til fælles varetagelse af de økonomiske forhold, der inddrages i samværgemålet. Anmodning om samværgemål sendes til statsforvaltningen, og det er altid personen selv der søger. Hvem kan anmode om et værgemål? Personen kan selv anmode om et værgemål. Herudover kan ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre eller andre blandt de nærmeste anmode om et værgemål. Er den nærmeste pårørende en god ven eller veninde, kan vedkommende også anmode om et værgemål. Når det gælder samværgemål, er det kun personen selv, der kan anmode om værgemålet. Endelig kan kommunen, regionen, statsforvaltningen og politimesteren anmode om et værgemål. Denne anmodningskompetence for kommunen kan bl.a. anvendes, hvis kommunes medarbejdere bliver opmærksomme på, at fx familien til mennesket udnytter vedkommende økonomisk. Hvis det ikke lige er familien, der er problemet, bør kommunen altid inddrage familien forud for anmodning om værgemål, idet værgebeskikkelsen stadig for mange er et vældigt stort skridt af tage, og nogle opfatter det ligefrem ydmygende for mennesket med demens at få beskikket en værge. Hvis der skal anmodes om et værgemål, kan man downloade et anmodningsskema på: ~ 7 ~

8 Hvem kan være værge? Et familiemedlem eller en god ven/veninde kan blive værge, hvis vedkommende har lyst til at påtage sig opgaven. Man kan også få beskikket en fast værge, der er ansat af statsforvaltningen, men som oftest betales af personen under værgemål. Endelig kan der beskikkes en advokat, revisor eller lignende fagperson som værge. Dennes honorar betales også oftest af personen under værgemål. Bliver man værge for sin syge ægtefælle, og er der fælleseje i ægteskabet, bliver man som værge underlagt de almindelige regler om anbringelse og forvaltning af formuen og kontrol med værgen. Dette er ikke tilfældet, hvis en anden end den raske ægtefælle bliver værge idet den raske ægtefælle og værgen sammen skal stå for den fælles økonomi. En medarbejder i kommunen, der har med mennesket med demens at gøre, bør ikke også være værge for vedkommende. Hvem kan kontrollere værgen? Værgen kontrolleres af statsforvaltningen. Omfatter værgemålet en formue over kr., skal en forvaltningsafdeling administrere den. Det er nøje reguleret, hvordan midler omfattet af et værgemål kan investeres, og værgen skal have statsforvaltningens godkendelse til at bruge af formuen samt til større dispositioner. Værgen har pligt til at føre regnskab over de midler, han administrer. Der er ingen speciel kontrol med en personlig værge. Hvis en værge ikke varetager interesserne for personen under værgemål, kan enhver henvende sig til statsforvaltningen og gøre dem opmærksom på problemet. Statsforvaltningen har herefter pligt til at undersøge værgens arbejde. Flytning til plejebolig Som udgangspunkt kræver flytning til plejebolig et samtykke fra personen selv. Hvis vedkommende, pga. sin demenssygdom, har mistet sin handleevne, og dermed ikke kan give et gyldigt samtykke til flytningen, giver serviceloven følgende muligheder: Ved manglende evne til at give samtykke. Personen med demens protesterer ikke mod flytningen, men kan pga. demensen ikke give et gyldig samtykke. Kommunen (herunder demenskonsulenten) kan indstille til at personen flyttes. Flytningen skal være påkrævet for at vedkommende kan få den nødvendige hjælp, og det skal være mest hensigtsmæssigt at flytte borgeren for at han/hun kan få den optimale omsorg. Der skal foreligge dokumentation fra en speciallæge om at der er tale om en aldersbetinget og fremadskridende demenssygdom. Kommunens afgørelse skal godkendes af en personlig værge, og det er derfor nødvendigt at søge statsforvaltningen om et skræddersyet værgemål der omhandler de personlige forhold relateret til flytningen. Ved protest Personen med demens protesterer mod at flytte. Kommunen udarbejder en indstilling til statsforvaltningen. Hvis denne indstilling godkendes kan mennesket med demens flyttes mod sin vilje endda med tvang. Kommunen skal dokumentere, at flytningen er absolut påkrævet, for at vedkommende kan få den nødvendige hjælp, og at denne hjælp ikke kan udføres i den hidtidige bolig. Desuden skal det dokumenteres, at det menneske med demens ikke kan overskue konsekvenserne af sine egne handlinger, og udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Endeligt skal det være uforsvarligt, hvis kommunen ikke sørger for flytning af den demente. Kommunen er forpligtet til at sørge for at mennesket med demens får bistand af den advokat, som kan varetage vedkommendes interesser under sagens behandling. Hvis der ikke allerede er en værge, skal kommunen anmode om en værge for vedkommende. Værgen skal varetage de retlige spørgsmål i forbindelse med flytning, som eks. Indgåelse af lejekontrakt, betaling af depositum, afhændelse af den oprindelige bolig mv. Statsforvaltningen skal træffe afgørelsen om flytning senest 2 uger efter modtagelse af den kommunale indstilling. ~ 8 ~

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen Orientering om demens og jura 1 Tab af retlig handleevne(umyndiggørelse) Når man får en demensdiagnose, kan man med tiden miste den retlige handleevne Hvis man mister den retlige handleevne, kan man ikke

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge Værgemål Indhold 1. Hvad er en værge 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge? 4. Former for værgemål: 5. Hvem kan ansøge om iværksættelse af værgemål 6. Hvem træffer

Læs mere

1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være brug for en værge?

1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være brug for en værge? Værgemål Pjecen indeholder: 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være brug for en værge? 3. Hvem kan få en værge? 4. Former for værgemål A. Personlige og/eller økonomiske forhold, værgemålslovens 5

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 27.09.2017 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

mail: Sikker mail: Udarbejdet 2015, Joan Dahl Nørgaard

mail: Sikker mail:  Udarbejdet 2015, Joan Dahl Nørgaard mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Udarbejdet 2015, Joan Dahl Nørgaard Værgemål til Voksne. Hvornår og Hvordan? Indhold 1. Målgruppe 2. Formål

Læs mere

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Værgemål ud fra Region Syddanmarks erfaringer Middelfart, den 14. juni 2012 1 v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen VÆRGEMÅL 1) Hvad er værgemål? 2) Typer af værgemål 3) Betingelser

Læs mere

ADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN

ADVOKATFIRMAET SØLGAARD & KNUDSEN Tingvej 31 8543 Hornslet Tlf. 8699 4444 Fax 8699 6644 E-mail: adv@soelgaard-knudsen.dk VÆRGEMÅL Værgemål for børn og unge: For mindreårige er indehaveren af forældemyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed,

Læs mere

Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål

Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål - 1 Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forvaltningen af umyndiges midler er et retsområde, som de fleste personer møder på et tidspunkt i

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Fuldmagtsgiver og fuldmægtig Undertegnede udsteder hermed fuldmagt til at handle på mine vegne i det omfang, som er beskrevet her i dokumentet og med samme virkning,

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Håndtering af økonomi Information til pårørende

Håndtering af økonomi Information til pårørende Håndtering af økonomi Information til pårørende Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne råder selv over deres økonomi. I det omfang det er muligt, bør det altid være den enkelte selv, der

Læs mere

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi

Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Pårørendefuldmagt vedrørende økonomi Fuldmagtsgiver og fuldmægtig Undertegnede udsteder hermed fuldmagt til at handle på mine vegne i det omfang, som er beskrevet her i dokumentet og med samme virkning,

Læs mere

Udkast til. (Ændringer som følge af værgemålsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Udkast til. (Ændringer som følge af værgemålsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovafdelingen Dato: 17. november 2008 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2007-7701-0004 Dok.: SBE40543 Udkast til Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af retsplejeloven og forskellige

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Min pårørendes økonomi Pjece om etisk håndtering af pårørendes økonomi TIL PERSONER MED PÅRØRENDE PÅ BOTILBUD MV.

Min pårørendes økonomi Pjece om etisk håndtering af pårørendes økonomi TIL PERSONER MED PÅRØRENDE PÅ BOTILBUD MV. Min pårørendes økonomi Pjece om etisk håndtering af pårørendes økonomi TIL PERSONER MED PÅRØRENDE PÅ BOTILBUD MV. Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42

Læs mere

Værgemål. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Johan Hartmann Stæger

Værgemål. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Johan Hartmann Stæger Værgemål Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved advokat Johan Hartmann Stæger Program Hvem kan komme under værgemål? Betingelser for værgemål Typer af værgemål Hvad kan og skal værgen? Hvad

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Pårørendesamarbejde. Uden og med værgemål. Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016

Pårørendesamarbejde. Uden og med værgemål. Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016 Pårørendesamarbejde Uden og med værgemål Kontaktforum for Handicap, Middelfart, den 9. juni 2016 1 v/ vicecenterleder Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Indhold Principper for pårørendesamarbejdet

Læs mere

ANG nr 398 af 20/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

ANG nr 398 af 20/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: ANG nr 398 af 20/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-7701-0004 Senere ændringer til forskriften Ingen Anordning om ikrafttræden

Læs mere

Pårørendefuldmagt vedrørende fast ejendom

Pårørendefuldmagt vedrørende fast ejendom Pårørendefuldmagt vedrørende fast ejendom Fuldmagtsgiver og fuldmægtig Undertegnede udsteder hermed fuldmagt til at handle på mine vegne i det omfang, som er beskrevet her i dokumentet og med samme virkning,

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6

LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN 6 Lovgivning, relevant for oligofrenipsykiatriområdet (Det følgende oplister uddrag af den nævnte lovgivning) LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN 2 1.1 Patienters

Læs mere

Borgerens økonomi Pjece om etisk håndtering af borgerens økonomi TIL LEDELSE OG PERSONALE PÅ BOTILBUD MV.

Borgerens økonomi Pjece om etisk håndtering af borgerens økonomi TIL LEDELSE OG PERSONALE PÅ BOTILBUD MV. Borgerens økonomi Pjece om etisk håndtering af borgerens økonomi TIL LEDELSE OG PERSONALE PÅ BOTILBUD MV. Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Lovforslag om fremtidsfuldmagter

Lovforslag om fremtidsfuldmagter - 1 Lovforslag om fremtidsfuldmagter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det ses i stadig stigende omfang, at en person med alderen mister sine sansers fulde brug. Bl.a. stiger antallet af diagnosticerede

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven Anordning om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven : VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt I medfør af 57 1 i lov nr. 388 af 14. juni 1995 værgemålsloven bestemmes,

Læs mere

Etisk håndtering af. beboermidler

Etisk håndtering af. beboermidler Etisk håndtering af beboermidler Anne Skov Indhold Beboernes selvbestemmelse i praksis fra teori til praksis - holdning og handlinger Ledelsens og personalet opgaver og dilemmaer Støttet beslutningstagen

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter

demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter De fleste danskere kommer i berøring med demens på et tidspunkt i deres liv som pårørende, eller fordi de selv får stillet en demensdiagnose.

Læs mere

Diagnosen demens og hvad så med fremtiden? En brochure om plejetestamenter

Diagnosen demens og hvad så med fremtiden? En brochure om plejetestamenter Diagnosen demens og hvad så med fremtiden? En brochure om plejetestamenter De fleste danskere kommer i berøring med demens på et tidspunkt i deres liv som pårørende eller fordi de selv får stillet en demensdiagnose.

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Nr. 454 28. april 2010 Bekendtgørelse for Færøerne om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (Sagsbehandlingsbekendtgørelse) 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse.

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Denne vejledning har virkning fra 1. januar 2012. Folketinget vedtog med virkning fra 1.1.2011 ændringer i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven LBK nr 1015 af 20/08/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-7701-0005 Senere ændringer til forskriften LOV nr 434 af 08/05/2006

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Esbjerg Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde

Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Psykiatri og Handicap Den 7. oktober 2014 Program Selvbestemmelsesretten Værgemål Servicelovens bestemmelser Tavshedspligten Selvbestemmelsesretten En grundlæggende

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger

Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger Kapitel 6. JuridisKe problemstillinger som udgangspunkt må pleje og omsorg af svage grupper som personer med demens aldrig ske ved fysisk magt eller anden tvang. i særlige tilfælde og under særlige betingelser

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 205 Social

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

Støtte til voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til voksne med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Handleplaner servicelovens 141 Når der ydes hjælp til en unge med Prader- Willi

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Dødsboskifte...

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i

Læs mere

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene?

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? - 1 Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg læser med stor interesse artiklerne i

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Vejledning om fremtidsfuldmagter

Vejledning om fremtidsfuldmagter Civilafdelingen Dato: 30. august 2017 Dok.: 2400912 Vejledning om fremtidsfuldmagter 1. Indledning... 3 2. Hvad er en fremtidsfuldmagt? Og hvad er retsvirkningerne af en fremtidsfuldmagt?... 4 3. Hvem

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Værgevejledning for Færøerne. - en orientering for værger

Værgevejledning for Færøerne. - en orientering for værger Værgevejledning for Færøerne - en orientering for værger Civilstyrelsen Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Umyndige, værgemål, værger og værgemålstilsyn...4 2.1. Børn og unge...4 2.2. Voksne

Læs mere

Forvaltningskapitaler

Forvaltningskapitaler Forvaltningskapitaler Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Toldbodgade 33 Postboks 9019 1022

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Arvingers råderet over arven

Arvingers råderet over arven - 1 Arvingers råderet over arven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven gør det muligt at træffe visse bestemmelse om arvingers rådighed over arven, f.eks. særeje- og båndlæggelsesbestemmelser.

Læs mere

Vejledning om Magtanvendelse

Vejledning om Magtanvendelse Vejledning om Magtanvendelse Demenskoordinatorerne Svendborg Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse Forord Generelt om magtanvendelse: Formål...... side 4 Målgruppe...... side 4 Principper...... side

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Lov om fremtidsfuldmagter. Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter

Lov om fremtidsfuldmagter. Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter Dato: 27. oktober 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Bendtsen Sagsnr.: 2014-7720-0009 Dok.: 1327501 U D K A S T Forslag til Lov om fremtidsfuldmagter Kapitel 1 Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter

Læs mere

Mine rettigheder som patient

Mine rettigheder som patient Patientinformation Mine rettigheder som patient Kvalitet Døgnet Rundt Mine rettigheder som patient 1. Ret til information Som patient har du krav på at få alt at vide om din sygdom og behandling. Du skal

Læs mere

Beboeres retsstilling på plejehjem

Beboeres retsstilling på plejehjem Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Beboeres retsstilling på plejehjem Plejehjemmet Falkenberg et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING

Læs mere

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Procedure. Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Procedure Emne: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Indholdsfortegnelse: side 1. Generelle forholdsregler Serviceloven 124-129... 2 2. Alarmsystemer Serviceloven 125...

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR?

ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR? ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR? Arv og testamente Hvordan og hvorfor? Alvorlig sygdom kalder på mange tanker, også om, hvad der skal ske med dine kære. Derfor kan det give ro i sindet, hvis du i

Læs mere

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling I medfør af 1 og 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes: Kapitel 1. Formål, anvendelsesområde, definitioner

Læs mere

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet. C:\Documents and Settings\bilar\Skrivebord\SÆS 301111\Instruks for magtanvendelse 2011 DOK934156.DOCbilarSide 1 21-1 Indholdsfortegnelse Indledning side

Læs mere

Bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter

Bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter BEK nr 1018 af 23/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. november 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2016-709-0779 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kunngerðablaðið B 2010 Hefti 12

Kunngerðablaðið B 2010 Hefti 12 249 Kunngerðablaðið B 2010 Hefti 12 ISSN 0907-905X 28. april 2010. Nr. 446. Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre

Læs mere

Tavshedspligt. Ansatte i dag- og botilbud

Tavshedspligt. Ansatte i dag- og botilbud Tavshedspligt Ansatte i dag- og botilbud 1. Tavshedspligt 4. Straffelovens 152 Ansatte i dag- og botilbud har tavshedspligt om fortrolige oplysninger, de får kendskab til via deres arbejde. Tavshedspligten

Læs mere

Forvaltningskapitaler

Forvaltningskapitaler Forvaltningskapitaler Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Toldbodgade 33 Postboks 9019 1022

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne Servicelovens 81-82 og 124-137 og Værgemålsloven, Lov nr. 388. 9. maj 2007 H

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

Notat. Forretningsgang vedr. magtanvendelse i forhold til. Bofællesskaberne Bolero, Solskin, Rosen, Gutfeldshave. voksne. Bilag:

Notat. Forretningsgang vedr. magtanvendelse i forhold til. Bofællesskaberne Bolero, Solskin, Rosen, Gutfeldshave. voksne. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Henvisninger: Bofællesskaberne Bolero, Solskin, Rosen, Gutfeldshave og Højmose Vænge. Forretningsgang vedr. magtanvendelse i forhold til voksne. - Indstilling vedr. servicelovens

Læs mere

Arv. Hvordan sikrer man bedst en psykisk sårbar arving? Gode råd til dig, der blandt dine arvinger har en eller flere med psykisk sårbarhed.

Arv. Hvordan sikrer man bedst en psykisk sårbar arving? Gode råd til dig, der blandt dine arvinger har en eller flere med psykisk sårbarhed. Hvordan sikrer man bedst en psykisk sårbar arving? Gode råd til dig, der blandt dine arvinger har en eller flere med psykisk sårbarhed. Hvordan sikrer du dig, at dine efterladte får mest og længst mulig

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere