Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. April 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. April 2013"

Transkript

1 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder April 2013

2 2 Bussen holder Bussen holder Udgivet april 2013 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby Telefon: Web: Movia er Danmarks største trafikselskab med over 200 millioner passagerer om året, mere end 500 buslinjer og ni lokalbanestrækninger. Movia står for planlægningen af bus-, flex- og lokalbanetrafikken i Østdanmark. Movia er som trafikselskab en særlig, lovbestemt offentlig virksomhed beslægtet med et kommunalt fællesskab. Movia betjener og finansieres af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i de to regioner efter lovbestemte regler. Dette hæfte er udarbejdet som en opdatering og udvidelse af publikationen Bussen Holder, som det daværende Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) udgav i august De væsentligste ændringer i den nye version er ud over en generel opdatering følgende: Det tidligere afsnit om stoppestedstyper er udgået og erstattet af et nyt og væsentligt udvidet afsnit om stoppestedskoncepter Afsnittet om trafikinformation er opdateret i overensstemmelse med Movias trafikinformationsstrategi For reduceret indstigningshøjde anbefales brug af kantstenshøjder på op til 17 cm ved udvalgte stoppesteder Den tidligere skelnen mellem refuger og busperroner udgår. I stedet anbefales etablering af busheller på min. 150 cm bredde Anbefalingerne om cykelfaciliteter ved stoppestederne er udvidet. Redaktion og foto: Områdechef Jeppe Gaard, Movia Projektleder Lise Kærn, Movia NL-Landskab Movia Tegninger: NL-Landskab Movia ISBN nr.:

3 Bussen holder 3 Indhold Forord 4 Stoppestedet - indledning 5 Indretning af stoppestedet 7 Belægninger 10 Stoppestedsstandere 14 Læskærme 16 Information 18 Ansvars- og arbejdsdeling 21 Stoppestedskoncepter 24

4 4 Bussen holder Busterminal Bernstorffsgade Stoppested i Køge Bussen holder I hele Movias område er der ca busstoppesteder af meget forskellig standard. Der findes mange flotte stoppesteder og terminaler, men også mange stoppesteder af ringe kvalitet. De væsentligste kritikpunkter er: hullede vejbelægninger, manglende eller dårligt vedligeholdte læskærme samt mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af stoppestedets øvrige inventar og området omkring busstoppestedet. Det primære ansvar for stoppestedsmiljøerne påhviler vejmyndighederne, mens Movia i forskelligt omfang løser opgaver vedr. trafikinformation. Formålet med denne vejledning er at formidle Movias anbefalinger til en forbedret kvalitet ved stoppestederne til vejmyndighederne. Movias anbefalinger er bl.a. baseret på vores viden om kundernes præferencer, vores praktiske erfaringer og udvalgte vejregler på området. For den enkelte borger spiller det ingen rolle, hvordan Movia og vejmyndighederne fordeler ansvaret for stoppestedets indretning og vedligeholdelse imellem sig. Borgeren er interesseret i et let genkendeligt produkt, der udstråler kvalitet, tryghed og stabilitet. Busstoppestedet skal også være hensigtsmæssigt indrettet både for den almindelige rejsende og for passagerer med nedsat funktionsevne. Denne vejledning er et supplement til vejreglerne og indeholder en række anbefalinger og gode råd til, hvordan velfungerende stoppesteder etableres både når det gælder nye anlæg og renovering af eksisterende stoppesteder. Det er en god ide at bruge såvel vejreglerne som Movias anbefalinger allerede tidligt i planlægningsfasen, så etableringen af nye og forbedring af eksisterende busstoppesteder sker på den mest hensigtsmæssige måde for alle parter. Kontakt Movias rådgivningsområder eller Trafikservice og få en dialog og et godt samarbejde i gang om det bedst mulige produkt til gavn for alle parter. Per Gellert Centerchef, Movia, Trafik- og rådgivningscenter

5 Bussen holder 5 Stoppested Toftegårds Plads Mylder på Kgs. Nytorv Stoppestedet Stoppestedet og borgeren Stoppestedet er borgerens første møde med bussen. Det markerer de steder på bussens rute, hvor bussen holder og der er mulighed for at stige af og på bussen. Stoppestedet og passageren Selvom de fleste busser kører efter en fast køreplan, vil der for mange passagerer forekomme en kort ventetid, som tilbringes ved stoppestedet. Derfor forventer passageren med rimelighed en vis komfort i ventetiden. Stoppestedet og trafikken Stoppestedets placering i trafikken markeres i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning med en lovpligtig færdselstavle placeret på en stander. Standeren angiver det sted, bussen holder, og er samtidig udgangspunkt for en evt. kantstensafmærkning i form af en gul ubrudt linje på kantstenen eller ved kørebanekanten, der angiver et standsningsforbud for den øvrige trafik både før og efter stoppestedet. Afmærkningen udføres i hele stoppestedets længde, der kan variere alt afhængigt af, hvor mange busser stoppestedet dimensioneres til. Hvis der ikke er nogen kantstensafmærkning, gælder standsningsforbuddet i en afstand af E meter på hver side af standeren. Afgangsinformation og evt zonekort Information om mobile informationsservices mv. Realtidsinformation Øvrige krav til stoppestedet Der findes ikke to stoppesteder, der er ens. Stoppestedet placeres i meget forskellige omgivelser og indrettes efter, om det er i byen, på landet, på smalle eller brede veje, alléer, op ad bygninger, på fortove, ved butikker med gadeudstilling el.lign. Når nye stoppesteder placeres eller eksisterende fornyes, er der en lang række forhold at tage hensyn til, herunder: Bussens fremkommelighed Trafikafviklingen på stedet Pladsforhold i gade eller vej Udsyn, såvel trafikalt som sikkerhedsmæssigt Hensyn til omkringliggende beboelse m.m. Tilgængelighed til selve stoppestedet Tilgængelighed til andre funktioner, bl.a. overkørsler, porte og indgangspartier Tekniske installationer over og under terræn, bl.a. muligheden for at etablere trækrør og kabler Afvanding af stoppestedet Synlighed og genkendelighed Omgivelsernes æstetik, beplantning og kultur, f.eks. træplantning og monumenter Aftalemæssige betingelser. Færdselstavlen angiver i tættere bebyggede områder øvrige trafikanters pligt til at nedsætte hastigheden og om nødvendigt standse for at give plads for en holdende bus, der giver tegn til igangsætning. Kørende på cykelstien har vigepligt for på- og afstigende passagerer, med mindre stoppestedet er indrettet med en bushelle mellem den holdende bus og cykelstien. Movia opfordrer vejmyndighederne til at indlede et samarbejde allerede på et meget tidligt tidspunkt i processen med etablering af nye eller forbedring af eksisterende busstoppesteder. Information ved stoppestedet Stoppestedet kan give passagererne information om følgende forhold: Stoppestedets navn Linjenumre og destinationer for busser, der betjener stoppestedet

6 6 Bussen holder Minimumsløsning med afgangsinformation Velindrettede stoppesteder Indretning af stoppestedet Minimumsløsning Som en absolut minimumsløsning skal et stoppested bestå af en stander med den lovpligtige færdselstavle. Denne minimumsløsning er alene relevant for stoppesteder, der betjenes af buslinjer med få daglige afgange og benyttes af meget få passagerer - som tommelfingerregel - under 10 daglige påstigere. For stoppesteder med større trafikbelastning bør stoppestederne som minimum bestå af: Stoppestedsstander med afganginformation eller information om mobile informationsservices mv. Plant, stabilt og afvandet underlag for bussen at holde på, uden riste placeret i bussens kørelinje. Befæstet og afvandet areal rundt om stoppestedsstanderen samt ved vente og ind og udstigningsarealer Lav niveauforskel mellem fortov og cykelsti Evt. affaldskurv og cykelstativer Bedre løsninger For at højne kvaliteten af busstoppestederne særligt i Pendlernettet anbefaler Movia, at hvert stoppested forsynes med mest muligt af følgende udstyr, anlæg m.m.: Læskærm(e) med lys, infoskab til trafikkort og anden Moviainformation samt om muligt siddepladser og holdegreb Bred bushelle med cykelsti ført bagom, med eller uden afmærkning på cykelstien Ekstra siddepladser ved stoppesteder med mere end 500 daglige passagerer Kommunal eller privat cykelparkering efter behov og pladsforhold Belysning Gul kantstensafmærkning, der angiver udstrækningen af busstoppestedet og dermed standsningsforbuddet for den øvrige trafik Taktile belægninger og ledelinjer for blinde og svagtseende Ramper eller dykkede kantsten ved niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, bushelle m.v. Hvor det er muligt gerne afløbsriste med sideindløb Stoppestedsstanderen Stoppestedsstanderen markerer det sted, bussen holder, og skal derfor placeres synligt, så den kan ses fra bussen og af passagerer, der ønsker at stige på bussen ved det pågældende stoppested. Standeren sikrer, at bussen så vidt muligt holder samme sted hver gang. Standeren placeres som hovedregel på fortovet, med mindre stoppestedet er et fremrykket stoppested med en bred bushelle, hvor der er tilstrækkelig plads til standeren. Standeren placeres under hensyntagen til den generelle fremkommelighed på fortovet, herunder for gående med barnevogne, kørestole, rollatorer, fejemaskiner m.m. Hoved- Pendlernettets linjer

7 Bussen holder 7 5A på Langebro ganglinien bør være friholdt for inventar af hensyn til de blindes ledelinje, og der bør være fri passage i begge retninger. Såfremt fortovspassagen er meget smal, kan standeren placeres i bagkanten af fortovet, men på en sådan måde, at den stadig er synlig i begge retninger. Standeren bør som hovedregel placeres min. 50 cm fra kantstenen for at sidespejle og karrosseri på ind og udsvingende busser ikke kolliderer med standeren. Se afsnittet om stoppestedsstandere side 15. Information Movia eller vejmyndighed opsætter og vedligeholder stoppestedstavler, som Movia forsyner med afgangsinformation, information om mobile services mv. for de buslinjer, der kører derfra. Ved terminaler og større stoppesteder placeres henvisningsstandere til øvrige buslinjer i samarbejde med vejmyndigheden. Henvisningsstanderne opstilles og vedligeholdes af Movia. Se afsnittet om information side 19. Læskærme Læskærme bør så vidt muligt placeres, så der er frit udsyn til den ankommende bus. Evt. reklamevægge bør ikke forhindre udsynet, og udsyn fra beboelse og forretninger skal respekteres ved placering af læskærmene. Såfremt der opsættes to eller flere læskærme tæt i forlængelse af hinanden på busheller med cykelsti ført bagom, bør der opsættes værn i mellemrummene mellem læskærmene af sikkerhedshensyn. Se afsnittet om læskærme side 17. Affaldskurve Affaldskurven placeres så vidt muligt ved, men ikke på standeren og/eller ved evt. bænke ved stoppestedet. Såfremt der er læskærm ved stoppestedet, kan affaldskurven evt. placeres ved læskærmens gavl, men aldrig inde under selve overdækningen på grund af risikoen for lugtgener. Hvis læskærmen er reklamefinansieret, placeres affaldskurven ved gavlen modsat reklamen eller i passende afstand fra reklamevitrinen. Affaldskurve bør have samme farve som det øvrige inventar ved stoppestedet. Opsætning, tømning og vedligeholdelse af affaldskurven påhviler vejmyndigheden. Cykelstier ved stoppestedet Ved stoppesteder med cykelsti anbefaler Movia, at cykelstien føres bag om en bushelle, som ved det fremrykkede stoppested (som beskrives på side 13). Movia foreslår, at cykelstien forsynes med en form for afmærkning, som synliggør konflikten med ind og udstigende buspassagerer. Afmærkningen kan f.eks. være en profileret indsnævring af cykelstien, som leder cyklisterne lidt væk fra den holdende bus og skærper cyklisternes opmærksomhed, eller det kan være rumlestriber, fodgængerfelt på tværs af cykelstien el.lign. Afmærkningen kan benyttes uanset om stoppestedet er forsynet med bushelle eller blot cykelsti. Ved stoppesteder på veje med cykelbaner bør der etableres regulære cykelstier ved stoppestedet, så ind og udstigning af bussen kan foregå her. Hvis cykelbanen føres forbi stoppestedet, skal kantlinjen ved selve stoppestedet være stiplet, så bussen kan køre helt ind til kantstenen og holde. Hvis linjen ikke er stiplet, må bussen ikke overskride den, og der er således risiko for farlige konfliktsituationer, når passagererne stiger direkte ud på cykelbanen. Desuden forøges indstigningshøjden, når ind- og udstigning ikke kan ske til og fra et fortov, der er hævet i forhold til vejbanen. Busheller Movia anbefaler, at stoppestedet på veje med cykelsti forsynes med et befæstet ind og udstigningsareal mellem den holdende bus og cykelstien. Busheller bør anlægges med en mindstebredde på 150 cm og gerne bredere. Stoppestedsstander og læskærm kan som hovedregel placeres på bushellen, men dette vil dog altid kræve en vurdering af de lokale forhold. Busheller bør aldrig være smallere end 1,5 m. Hvis det ikke er muligt at etablere en bushelle i denne bredde, er det bedre helt at udelade den, så vigepligtsforholdene er entydige. Inden der anlægges en bushelle ved et stoppested, bør bussernes ind og udkørselsforhold (som er beskrevet på side 9) tages i betragtning.

8 8 Bussen holder Superstoppested i Helsingør Cykelparkering i Glostrup ved 300S/500S stoppested Cykelparkering ved stoppested i Dragør Ekstra siddepladser Ved stoppesteder med stort behov for siddepladser, f.eks. ved terminaler, i centrum eller i områder med mange ældreboliger, i nærheden af hospitaler, plejehjem o.lign., bør der etableres ekstra siddepladser ved stoppestedet. Dette kan ske ved opsætning af en ekstra bænk i læskærmen(e), flere læskærme med bænke og/eller kommunale bænke i tilknytning til stoppestedet med udsyn til den ankommende bus. Cykelparkering Der bør være mulighed for cykelparkering ved stoppesteder, hvor der er behov for det. Behovet afsløres af parkerede/henslængte cykler ved stoppestedet. Cykelstativer placeres så tæt som muligt på selve stoppestedet, hvor gaderummet tillader det. Det er vigtigt, at stativerne ikke står for langt væk fra stoppestedet, da der så er risiko for, at de ikke vil blive brugt. Ved stoppesteder med mange parkerede cykler kan det overvejes at overdække cykelstativerne. Etablering og vedligeholdelse af cykelstativer påhviler vejmyndigheden. Flere kommuner har i de senere år gjort ekstra ud af cykelfaciliteterne ved særligt udvalgte eller attraktive stoppesteder superstoppestederne. Der er eksempelvis etableret cykeloverdækning og cykelbøjler til fastlåsning af specielle cykler, som ikke kan anbringes i de normale cykelstativer. Flere steder findes cykelpumper, og blandt ideer til kommende udstyr på superstoppestederne kan nævnes aflåselige skabe til cykelhjelme og regntøj. Forbedrede forhold for cyklisterne ved stoppestederne vil understøtte målet om en bedre sammenhæng mellem den kollektive og individuelle trafik, og gøre det muligt for flere at tænke den kollektive trafik ind som en naturlig del af deres daglige rejser. Et nyt by- og pendlercykelsystem, som DSB har udviklet, og som planlægges testet i 2013 af blandt andre Københavns og Frederiksberg kommuner, vil også forbedre sammenhængen. Belysning Et stoppested bør altid være velbelyst af hensyn til de ventende passagerers tryghed, muligheden for at læse informationen på standeren og i læskærmen samt for at passagerne kan ses af buschaufføren, når bussen kommer. Lyset bør som hovedregel komme fra gadebelysningen. Denne kan suppleres med lys i læskærmen. Lys i læskærmen kobles på gadebelysningen og tænder og slukker samtidig med denne. Realtidsinformationen på standeren bør altid være belyst, enten vendt mod lyskilde eller baggrundsbelyst. Faste genstande ved stoppestedet Standere, træer og andre faste genstande ved stoppestedet bør placeres, så de ikke spærrer for bussens døre, der på de mest udbredte bustyper er placeret som vist på tegningen. 10 m standardbus. HBL: 313x255x m standardbus. HBL: 313x255x ,7 m bus. HBL: 313x255x ,0 m bus. HBL: 313x225x1460 Placeringen af faste genstande ved stoppesteder bør undgås ud for bussernes dørpartier. 10 m bus. HxBxL: 313x255x1000cm 12 m bus. HxBxL: 313x255x1200cm 13,7 m bus. HxBxL: 313x255x1370cm Det vil være relevant i Movia regi at placere pendlercykler ved busterminaler, ved krydsningssteder med passagertunge buslinjer og ved stoppesteder, som betjener højklassede busløsninger. 15 m bus. HxBxL: 313x255x1460cm 15 m 12 m 9 m 6 m 3 m 0 m

9 Bussen holder 9 Bus på landet Bus i byen Tekniske installationer Et moderne stoppested med lys og elektronisk information kræver en række installationer, som oftest føres under terræn og skjult i stander og/eller læskærm. Lys i læskærm kræver kun strøm i døgnets mørke timer og kan således med fordel kobles på gadebelysningen. Realtidsinformation (count down ) i standeren eller læskærmen kræver strøm hele døgnet. Dette kan opnås ved at forsyne udstyret enten med fast strøm fra nærmeste elskab eller alene med batterier, som monteres i stoppestedsstanderen. Batteriernes levetid er ca. 3 år. Realtidsinformation kræver datatransmission via radio - antenne er placeret inde i standeren. Vejmyndigheden varetager detailprojektering og udarbejdelse af tegninger for det aktuelle stoppested, når indretningen af stoppestedet er aftalt. Movia leverer og vedligeholder de tekniske installationer i standeren, herunder displays til realtid. Træer Træer udgør et grønt og livgivende element i bymiljøet, men placeres de i tilknytning til busstoppesteder, er der en række forhold, man bør være opmærksom på. skal dreje for at komme til eller fra stoppestedet. Jo skarpere bussen skal dreje, jo større udsving. Bussens karrosseri kan under særlige omstændigheder svinge ind over fortovsarealet, og der bør tages hensyn hertil ved indretningen af stoppestedet. Movia har udført prøvekørsler med de mest udbredte bustyper for at undersøge omfanget af problemet. På billedet er markeret, hvor langt bagenden af forskellige bustyper vil svinge ind over fortovet ved det maksimale udsving fra et stoppested. Som det fremgår, kan der være tale om ganske betydelige udsving, og ved indretning af stoppesteder på steder med trange pladsforhold er det derfor særligt vigtigt at være opmærksom på problemet. På særligt problematiske steder kan det endda være nødvendigt at markere de berørte arealer ved stoppestedet efter samme princip som på S-togsperronerne. Problemet er mindre ved stoppesteder, hvor der er mere plads, og hvor bussen ikke skal foretage skarpe ind og udsving til og fra stoppestedet. Ved fremrykkede stoppesteder, som er beskrevet på side 13 forventes problemet ikke at optræde i nævneværdig grad. Træer og stoppested placeres sådan i forhold til hinanden, at træerne ikke generer ind og udstigning af bussen. Træerne beskæres, således at busserne ikke kolliderer med grene og blade ved ind- og udsvingning og ophold ved stoppestedet. Beskæringen varetages af vejmyndigheden. Træer bør ikke skjule inventar ved stoppestedet og bør heller ikke placeres, så de tager udsynet fra stander og læskærm til bussen. Ind og udkørselsforhold for busser Stoppestedet bør indrettes, så ind og udsvingende busser ikke er til fare for ventende passagerer, fodgængere på fortovet og cyklister på cykelstien, og så der ikke er risiko for påkørsel af faste genstande ved stoppestedet. Når en bus kører ind til eller svinger ud fra et stoppested, er der risiko for, at bussens karroseri svinger ind over fortovskanten. Udsvinget afhænger af bustypen og af, hvor skarpt bussen Kilde: Illustration fra Vejreglerne

10 10 Bussen holder Det er vigtigt, at der ikke samles vand ved stoppestedet Holdende bus ved 17 cm kantsten - direkte indstigning er muligt Belægninger Afvanding Det er af stor vigtighed, at der ikke samles vand i lunker eller i huller i vejbanen ved stoppestedet, for at undgå at ventende passagerer og forbipasserende fodgængere og cyklister oversprøjtes, når bussen kommer. Ligeledes bør vente og ind og udstigningsarealet ved stoppestedet være befæstet og afvandet, således at passagerer kan bevæge sig tørskoet mellem evt. læskærm, stander og holdende bus. Afvanding løses ved tvær og/eller længdefald, dog maks. på 25 og afvandingsbrønde og riste, der placeres som beskrevet nedenfor. Brønde og riste Brønde og brøndriste på selve holdestrækningen bør undgås, dels fordi det giver rystelser i bussen, dels fordi bussen slider meget på dem og med tiden ødelægger dem. Kan det ikke lade sig gøre, bør skarpe brønddæksler undgås på grund af øget dækslitage og risiko for punktering. Det anbefales, at brønde og brøndriste i forbindelse med stoppesteder placeres uden for bussens kørelinje. Ved kantsten over 8 cm, jf. nedenfor, skal brønde og brøndriste placeres uden for bussens kørelinje. Dette for at undgå at nedkørt og nedsunket gadebelægning omkring brønde og riste kan give anledning til, at bussens karosseri rammer kantsten ved tilkørsel til stoppestedet. Movia anbefaler, at der ved stoppestedet benyttes riste med sideindløb placeret i selve kantstenen. Hvis bussen kan køre retlinjet ind i stoppestedet (f.eks. ved fremrykkede stoppesteder), kan kantstenen etableres op til 17 cm høj. Ved så høje kantsten skal koteringsforholdene behandles grundigt, da der normalt vil være bagfald på fortov/ udstigningsområde. Da denne løsning ikke er kendt i Danmark, anbefaler vejreglerne, at den indtil videre kun anvendes i disse sammenhænge: På strækninger med en planlægningshastighed på 40 km/h og derunder Ved stoppesteder i busbaner og terminaler. Hvis bussen skal foretage en S-bevægelse for at komme frem til stoppestedet, må kantstenen af hensyn til lavgulvsbusser ikke overstige 8 cm, hvor bussernes forende kan svinge ind over fortovet. Frihøjdeproblemet kan forværres af tværfaldet på busheller eller fortov, der ofte er mod kantstenen. Kantstenene bør være affasede betonkantsten eller afrundede granitkantsten, så bussens dæk ikke beskadiges ved ind og udsvingning. Der bør aldrig anvendes skarpe kantsten noget sted i stoppestedet, heller ikke ved ind og udkørsel, da skarpe kantsten nemt ødelægger dækkene på bussen. Cykelsti og fortovsarealer ud for busstoppesteder bør altid være hævede, så ind og udstigning bliver lettest mulig for passagererne. Rist i vejbane Rist i kantsten Ramper For bevægelseshandicappede og barnevogne bør der etableres ramper eller dykkede kantsten mellem fortov, evt. cykelsti/ bane og vejbane ud for den holdende bus. Ramper udformes således, at blinde har mulighed for at følge kanten med stokken og etableres også ved busheller i terminalsammenhænge. Kantsten Der bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind- og udstigning af bussen, hvorfor kantstenen bør være så høj ud mod busstoppested eller buslomme som muligt. Afhængig af de lokale forhold kan der i henhold til vejreglerne anvendes to forskellige kantstenshøjder på 8 eller 17 cm. Taktile belægninger Der bør altid være et fast og jævnt underlag, der dækker hele stoppestedsarealet, så ind- og udstigning af bussen kan ske problemfrit for alle passagerer, herunder også ældre, handicappede og passagerer, der medbringer en barnevogn. Ved bussens indgangsdøre bør der af hensyn til synshandicap-

11 Bussen holder 11 Vejbelægning skal være kørefast Taktile belægninger i Maribo Og ved Zoo i København pede etableres reliefsten eller anden markering af indstigningsarealet, f.eks. med knopfliser. Ganglinjer kan nedlægges i fortov og gangvej, så svagtseende ledes sikkert til og fra stoppestedet. Vejopbygning og -belægning ved stoppestedet Vejopbygningen og -belægningen ved stoppestedet skal være kraftig og modstandsdygtig over for sporkøring, spild af kølervæske, olie o.lign, da bussens mange til- og frakørsler udsætter stoppestedet for stor slitage. Følgende belægningstyper kan anbefales: Betonplader med varierende overflade Semiflexible belægninger Fiberbeton SF-sten i god udførelse Følgende belægninger kan ikke anbefales: Granit Brosten Chaussesten Der bør tages sagkyndig stilling til vejopbygning og belægning i hvert enkelt tilfælde.

12 12 Bussen holder Busterminal i Kirke Hyllinge Stoppestedets placering Placering i forhold til bagland og adgangsveje Placeringen af stoppesteder langs en busrute sker efter en afvejning mellem en lang række forhold, herunder bl.a.: Korte gangafstande Lav samlet rejsetid Bus og biltrafikkens fremkommelighed Placering i nærheden af større rejsemål Placering i trafiksikkert miljø Adgangsforhold (korresponderende stisystemer, fodgængerruter, gangbroer o.lign.) Oversigtsforhold Vejkryds og signalanlæg Hensyn til omgivelser og lokale forhold Bygningsmæssige bindinger Kundegrundlag Tilgængelighed for passagerer med barnevogne, handicappede og dårligt gående Særligt hensynet til korte gangafstande og ønsket om at komme hurtigt frem er i konflikt med hinanden, idet tæt placerede stoppesteder giver en længere rejsetid. De forskellige busprodukter (lokal, R-linje, E-linje, S-linje eller A-linje) kan have forskellig afstand mellem stoppestederne, men en vejledende afstand mellem stoppestederne på ca. 400 m kan i bymæssige områder benyttes som overordnet regel for normale danske forhold, dog altid under hensyntagen til ovenstående forhold. I landområder kan bussens standsninger ske friere på de såkaldte vinkestrækninger, hvor bussen standser efter behov. Busbetjeningen er dermed ikke altid bundet til stoppesteder. For stoppesteder i landområder er det de hensigtsmæssige standsesteder langs ruten, som afgør placering, og afstanden mellem stoppesteder med mellemliggende vinkestrækninger kan derfor være stor. Det anbefales, at landstoppestedernes placering aftales i en dialog mellem Movia og de respektive kommuner. Vejmyndigheden beslutter i samarbejde med politiet og Movia placeringen af stoppesteder langs den enkelte busrute. Når man placerer et stoppested, regulerer man samtidig parkerings- og standsningsretten ved busstoppestedet, jf. Færdselslovens 92. Vejmyndigheden bør derfor overveje, om der er borgere eller virksomheder, der bliver så direkte og individuelt berørt af afgørelsen om placeringen, at de kan anses for part i sagen. I så fald er det vejmyndighedens ansvar at overholde forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og begrundelse. Det samme gælder ved markante opgraderinger af eksisterende stoppesteder, hvor der kan tænkes at være borgere eller virksomheder, som er part i sagen. Placering i forhold til signalregulerede kryds Stoppesteder placeres ofte i tilknytning til signalregulerede kryds for at anspore buspassagererne til at krydse vejen her. Lokale forhold, herunder passagerernes skiftemønster i det pågældende kryds, er oftest bestemmende for, hvorvidt stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset, idet der er forhold, der taler både for og imod begge løsninger. En placering af stoppestedet i forbindelse med et signalreguleret kryds vil med fordel kunne kombineres med forskellige busprioriteringstiltag, som afhænger af, hvorvidt stoppestedet placeres før eller efter krydset. I Vejregler for Byens Trafikarealer, Vejkryds, findes en række overvejelser om den mest hensigtsmæssige placering af busstoppesteder i forhold til vejkryds. Som det fremgår af vejreglerne, kan der ikke gives entydige retningslinjer for, hvorvidt stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset. Placeringen vil altid afhænge af de lokale forhold, herunder primært: Krydsets geometri og pladsforhold Korresponderende buslinjer i krydset Passagerernes skiftemønstre i det pågældende kryds Fremkommeligheden for bus og biltrafikken i alle fire retninger Det kan ofte være en fordel at kombinere en placering før krydset i den ene retning med en placering efter krydset i tværretningen for derved at sikre kortest mulige gangafstande for de største fodgængerstrømme i krydset.

13 Bussen holder 13 Bus på kaj i Køge Fremrykket stoppested, Frederiksberg Set over en længere strækning vil en skiftevis placering af stoppestederne hhv. før og efter krydset som hovedregel give bussen en bedre fremkommelighed, idet den bedre vil kunne udnytte en evt. samordning på strækningen, der oftest er indrettet efter biltrafikken. Fremrykkede stoppesteder Fremrykkede stoppesteder kan udføres i flere varianter. Hovedprincippet er, at stoppestedet rykkes ud i trafikken, og at der anlægges en bushelle mellem den holdende bus og cykelstien til ventende og ind og udstigende passagerer. Denne stoppestedstype benævnes derfor også visse steder udrykkede stoppesteder. Ved flere vognbaner i samme retning kan der forekomme fare og ulempesituationer for bagfra kommende bilister, hvis disse i utålmodighed forsøger at skifte vognbane Fremrykkede stoppesteder kræver mere plads i gaderummet Anlæggelsen af et fremrykket stoppested vil som ved almindelige stoppesteder være en afvejning af en lang række lokale hensyn, og Movia opfordrer således til et konstruktivt samarbejde om det konkrete stoppestedsprojekt allerede fra starten. Fremrykkede stoppesteder giver en lang række fordele i forhold til traditionelle stoppestedsindretninger, heriblandt følgende: Forbedret fremkommelighed for bussen Færre konflikter med andre køretøjer Busserne holder kortere tid ved stoppestedet Lettere for bussen at holde rigtigt ved kantstenen Bedre sikkerhed for passagererne, idet der under kørslen er færre sideforskydninger Mindre risiko for påkørsel af personer og faste genstande, idet ind og udkørsel sker med en mere spids vinkel end ved traditionelle stoppesteder Fremkommeligheden for gående på fortovet øges, idet ventende passagerer ikke fylder op på fortovet Mulighed for mere kantstensparkering (ingen kilestrækninger) Mindre risiko for problemer med ulovligt parkerede biler Hastighedsdæmpende virkning for den øvrige trafik Holdepladsen bliver mere synlig både for passagererne og for andre trafikanter De væsentligste ulemper ved fremrykkede stoppesteder kan sammenfattes til: Fremkommeligheden for biltrafikken nedsættes Chaufførerne kan føle sig stressede, hvis bussen holder og spærrer for den bagfra kommende trafik Eksempel på udformning af et fremrykket stoppested

14 14 Bussen holder Stoppesteder i midten af vejen Stoppesteder i midten af vejen er primært kendt fra letbaner, men løsningen kan også bruges i forbindelse med traditionel busdrift. Stoppesteder i midten af vejen bør af sikkerhedsmæssige årsager kun etableres i forbindelse med signalanlæg. Derved sikrer man, at passagererne har sikker og tryg adgang til og fra stoppestedet. Derudover skal man være opmærksom på pladskravene, da man modsat andre stoppestedstyper ikke indirekte kan inddrage fortov som opholdsareal. Af sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt, at stoppestedet er afskærmet mod den kørende trafik. Tryghed Ved placering og indretning af et stoppested skal der tages hensyn til passagerernes tryghed og personlige sikkerhed. Stoppestedsmiljøet skal være overskueligt og venligt. Det skal fremstå kvalitetspræget og godt vedligeholdt. Stoppestedet/ læskærmen skal være synligt fremme ved vejen og ikke gemt i kroge og bag bygninger og beplantning. Belysningen skal være god og ikke skabe mørke kroge. Læskærmens vægge bør være transparente, så passagerne kan se ud og bliver set. Adgangsvejene til stoppestedet skal være velbelyste og i deres udformning give en tryg fornemmelse. Ledelinjer og taktile belægninger kan øge trygheden for blinde og svagtseende. Vedligeholdelse og rengøring gør stoppestedet mere attraktivt og øger trygheden og lysten til at benytte stoppested og bus, da det giver indtryk af, at der holdes opsyn med stoppestedet. Realtidsinformation samt oplysninger om uregelmæssigheder i trafikken er vigtige informationer i forbindelse med passagerernes rejseoplevelser og er derfor vigtige elementer i fremtidens stoppested. Sikkerhed, herunder: Synliggørelse af konflikten mellem ind og udstigende passagerer og cyklister ved at føre cykelstien bagom busheller Afmærkning på cykelstien for at skærpe cyklisternes opmærksomhed ved stoppestedet Opsætning af værn mellem læskærme placeret tæt i forlængelse af hinanden på busheller Gode oversigtsforhold ved stoppestedet, såvel for kørende som gående trafik Sikre adgangsveje til stoppestedet God plads ved stoppestedet, så der er plads til passagerer med barnevogne, kørestole, rollatorer osv. Fremkommelighed, herunder: Passagerernes passagemuligheder på stoppestedsarealet Uhindret tilgængelighed til information Busbaner eller alternativt: -- Fremrykkede stoppesteder -- Udsvingslettelse ved stoppesteder placeret langs vejside eller i buslomme, så udkørsel fra stoppestedet foregår efter fletteregel og ikke efter regel om vognbaneskift -- Busfremkørselssignal ved udkørsel fra terminaler eller stoppesteder placeret før signalanlæg. Anlægstekniske forhold, herunder: Kørekurver for 12 m, 13,7 m og 15 m busser, køremåde A, 15 km/h Kantstenshøjder optimeret til lavgulvsbusser Plane og solide belægninger uden riste placeret i bussens kørelinje Trafiksikkerhed ved stoppestedet Det er vigtigt, at trafiksikkerheden ved busstoppestederne er så høj som muligt. Movia anbefaler derfor, at der ved etablering af nye eller fornyelse af eksisterende stoppesteder så vidt muligt tages hensyn til følgende forhold:

15 Bussen holder 15 Rørstander med buslogo Holscherstander Rørstander med information Stoppestedsstandere Standerens færdselsmæssige betydning Standeren angiver det sted, hvor bussen holder med fronten, når den holder ved stoppestedet. Standeren er et vigtigt element ved busstoppestedet, idet den forsynes med en lovpligtig bussilhuet (færdselstavle E31.2) og øvrig information som beskrevet nedenfor. Buschaufføren ved vha. standeren, hvor han/hun skal standse, og samtidig er passagererne sikret, at bussen altid holder samme sted, selv om den køres af forskellige chauffører. Færdselstavlen angiver samtidig udstrækningen af standsningsforbuddet ved stoppestedet. Tre typer stoppestedsstandere Der findes følgende tre typer af stoppestedsstandere i Movias område: Holscherstanderen Rørstanderen med linjeinformation Rørstanderen uden linjeinformation Holscherstanderen Holscherstanderen er Movias bedste bud på en moderne, fleksibel og letgenkendelig stoppestedsstander. Standeren er formet som et fladt rør med et tværsnit på 10 x 40 cm og opbygges i højden af en række moduler, der gør standeren fleksibel. Basisstanderen kan indeholde op til fire informationsmoduler på hver side, hvor count down, afgangsinformation og evt zonekort kan placeres som en integreret del af standeren. Holscherstanderen leveres som standard i grundfarven mørk blå (RAL 5011), men kan efter ønske også leveres i grøn (RAL 6009) eller grå (RAL 7021). Movia anbefaler Holscherstanderen udbredt til stoppestederne på Pendlernettet for at højne kvaliteten af stoppestederne. Således opsættes Holscherstanderen som hovedregel ved alle nye terminaler og stoppesteder, samt ved forbedring af eksisterende stoppesteder. Ved stoppesteder, hvor der skiftes takstzone eller hvor der er behov for flere end de i alt 8 informationsmoduler på Holscherstanderen (f.eks. hvor mange buslinjer betjener det samme stoppested) opsættes to Holscherstandere med 2 m afstand, alternativt 30 cm, hvis standerne placeres ved siden af hinanden. Holscherstanderens fundament og installationer Holscherstanderen leveres med et fundamentsmodul, som Movia anbringer, efter at vejmyndigheden har gravet et hul på ca. 120 x 70 x 45 cm hertil på et på forhånd aftalt sted. Fundamentet er kollisionssikret i henhold til gældende regler. Foruden det almindelige standerfundament findes et særligt brofundament, som benyttes ved placering af standere på broer, for ikke at beskadige den vandtætte membran i broen. Når standeren er funderet og monteret, varetager vejmyndigheden opfyldning og retablering af belægningen omkring standeren. Midlertidig demontering og evt. senere genmontering af Holscherstanderen i forbindelse med stoppestedsflytning, stilladsopsætning el.lign. varetages af Movia Trafikservice. Holscherstander To typer rørstandere Rørstandere

16 16 Bussen holder Foruden Holscherstanderen anbefaler Movia to typer rørstandere. Begge typer består af et galvaniseret rør, som nedgraves af vejmyndigheden på traditionel vis med påsvejste flanger eller nedstøbt i beton. Rør og fundament bør dimensioneres, så standeren bøjer mod jorden i kørselsretningen ved påkørsel. Movia kan levere topskilte med navn til vejbestyrelserne til brug for rørstanderne, og Movia kan levere stoppestedstavler til information på rørstanderne. Evt. trafikinformation på stoppestedet vedligeholdes af Movia. På den ene anbefalede type rørstander findes en top med bussilhuet og stoppestedsnavn (rørstander uden linjeinformation). På den anden type rørstander er toppen foruden bussilhuet og navn forsynet med linjenummer, destination og produktfarve for de buslinjer, der betjener stoppestedet (rørstander med linjeinformation). Permanent eller midlertidig demontering af rørstanderne foregår ved, at vejmyndigheden graver fundamentet op og retablerer belægningen på stedet eller alternativt skærer standeren over i terrænniveau.

17 Bussen holder 17 Reklamefinansieret læskærm Eksempel på kommunel læskærm Reklamefinansieret læskærm Læskærme Udbredelse Der er ikke læskærme ved alle stoppestederne i Movias område. De læskærme, der findes, er enten ejet af den enkelte vejmyndighed eller opsat og ejet af et reklamefirma efter nærmere aftale med vejmyndigheden. Movia anbefaler læskærme af en høj kvalitet og vedligeholdelsesstandard udbredt især på Pendlernettet, uanset om der er tale om kommunale eller reklamefinansierede læskærme. Erfaringen viser, at reklamefinansiering kan være en mulighed, når nye læskærme skal finansieres, opsættes og vedligeholdes, og at vedligeholdelses-standarden for disse læskærme er meget høj. De reklamefinansierede læskærme tager dog mere plads i gadebilledet end de kommunale, idet der skal være en vis serviceringszone ud for de oplukkelige reklamefelter, og de må kun placeres i byzoner. Endvidere er det ikke alle steder, der er egnede til opsætning af reklamer (reklamen kan være direkte uønsket eller reklameværdien på stedet kan være for lav). Kravspecifikation for nye læskærme Læskærmens formål er at skabe læ for blæst, regn og sne. Afvanding af tagflade må ikke give vandsamling på ventearealet eller adgangsveje. Trækgener ved eventuelle luftspalter i konstruktionen skal reduceres mest muligt. Dimensionering Læskærmen dimensioneres normalt, så der kan være voksenpersoner med normal håndbagage. Det overdækkede areal skal helst have en dybde så en passager, der skubber en barnevogn eller en kørestol, er dækket, dvs cm. Modulopbygning Læskærmen foreslås konstrueret således, at den kan leveres i forskellige længder og bredder f.eks. opbygget over moduler, hvorved systemet let kan tilpasses det enkelte stoppested mht. pladsforhold og antal passagerer. I særlige tilfælde vil fortovets fysik ikke engang kunne rumme de smalle læskærme, og der må findes individuelle løsninger for at imødekomme kravet om komfort. Det kan f.eks være at læskærmen etableres uden sider og bænke, eller at læskærmen placeres med ryggen mod kørebanen. Den helt skrabede model er blot et halvtag monteret på en husmur ved stoppestedet (Se afsnittet om Stoppestedskoncepter side 24) Udformning af vægge Læskærmen indrettes/udformes på en sådan måde, at passager og chauffør kan få øjenkontakt, når bussen ankommer til stoppestedet. Minimum to vægge skal være helt eller delvis transparente, så venteopholdet ikke føles utrygt. Transparente flader skal markeres af hensyn til svagtseende. Siddepladser og håndlister Antallet af siddepladser i læskærmen bør tilpasses behovet ved det aktuelle stoppested. Siddefladen må ikke være glat. Læskærmen forsynes med gennemgående håndlister med cirkulært tværsnit. Trafikinformation Nye læskærme forsynes med et aflåseligt, kondensfrit infoskab til trafikinformation - mål: højde ca. 90cm, bredde ca. 105 cm (med samme låse-/nøgletype, som i eksisterende læskærme). Den transparente flade skal være refleksfri og kunne modstå slag og ridser. Læskærmen kan evt. forberedes for et supplerende infoskab. Infoskabene placeres som udgangspunkt ikke over siddeareal, men lokale hensyn til ekstra siddepladser kan bevirke, at dette ønske ikke altid kan tilgodeses. Movia vedligeholder den trafikinformation, der opsættes i infoskabet. Lys Lys bør så vidt muligt integreres i selve læskærmen, så venteopholdet føles trygt. De indbyggede lysarmaturer skal være blændfri og hærværkssikrede. Strømmen fås fra nærmeste gadebelysning, og fremføringen af strøm til læskærmen (inkl. belægningsretablering) og forbruget betales af vejmyndigheden. Elektronisk information og rejsekort Læskærmen bør forberedes til et tosidet elektronisk informationsdisplay, der kan indbygges i læskærmens gavl. I en smal udgave af læskærmen skal det evt. kunne monteres i læskær-

18 18 Bussen holder mens længderetning. Der skal kunne trækkes skjulte data-/ og strømkabler i læskærmskonstruktionen fra jord til displayet. Kabler til strøm og kommunikation føres skjult, evt. med inspektionslem. Design og farver Læskærm og øvrigt stoppestedsinventar skal fremtræde som en helhed i nutidigt design. Det er ønskeligt, at hele stoppestedsmiljøet opfattes som et genkendeligt element. Holscherstanderen leveres som nævnt i en af følgende tre farver: Blå (RAL 5011) Grøn (RAL 6009) Grå (RAL 7021) Det anbefales, at læskærmen udføres i en af ovennævnte tre farver, svarende til den på stoppestedet anvendte farve på standeren.

19 Bussen holder 19 Information Stoppestedet er et af Movias vigtigste kontaktpunkter over for kunderne. Det er kundens første fysiske kontakt med Movia ved hver enkelt rejse. Dets fremtræden også i forhold til information om trafikselskabets kørsel er derfor af stor vigtighed. Ligesom det er vigtigt, at stoppestedet informationsmæssigt følger med i den løbende udvikling af trafikinformation og opfylder de forventninger, kunderne har til trafikinformation. Stoppestedet indgår derfor som et vigtigt element i Movias overordnede strategi for trafikinformation. I strategien indgår også, at informationen ved stoppesteder og terminaler i stadig højere grad tænkes sammen med information fra andre trafikvirksomheder for at understøtte sammenhængen i den kollektive trafik og hjælpe de kunder, der skifter mellem f.eks. bus og tog. I forhold til trafikinformation består stoppestedet af to overordnede elementer: Stoppestedsstanderen og læskærmen. Dertil kommer et mindre antal steder en særlig stander, der giver hjælp til at finde rundt i større trafikterminaler. Information på stoppestedsstanderen Stoppestedsstanderen giver kunden den basale information om, at herfra kører der bus. Bortset fra de strækninger i landdistrikter, hvor kunderne kan stige på og af bussen mellem etablerede stoppesteder (Vinkestop), udgør standeren i sig selv minimumsniveauet for information. Øverst på alle stoppestedsstandere skal der sidde en lovpligtig tavle med en sort bussilhuet i reflekterende folie på gul (RAL 1028) baggrund. Ved de stoppesteder, hvor der er behov for yderligere information, kan der opsættes stoppestedstavler med afgangsinformation, information om mobile services m.m. på stoppestedsstanderen for de buslinjer, der kører derfra. Det drejer sig om: Stoppestedsnavn (selvstændigt skilt under bussilhuetskiltet) Linjeskilt(e) med produktfarve, linjenr. og destinationer for buslinjer, der betjener stoppestedet (ved Holscherstander og rørstander med linjeinformation) Evt zonekort Afgangsinformation Information om mobile informationsservices m.m. Realtidsinformation Betydningen af zonekort forventes at aftage i de kommende år i takt med indfasningen af rejsekortet og de afledte tilpasninger af takststrukturen. De nuværende zonekort anbefales derfor opretholdt indtil videre, men der anbefales fra Movias side ikke skridt til yderligere udbredelse af zonekortene. Informationsniveauet er forskelligt på de tre standertyper. Holcherstanderen kan forsynes med alle de ovennævnte informationer, mens der til rørstanderne ikke har kunnet vises realtidsinformation. Der er dog, på nuværende tidspunkt, udviklet et modul, der integrerer stoppestedstop og realtidsinformation i et element. Modulet bliver pilottestet i løbet af 2013, og det vil efterfølgende være muligt for vejmyndighederne at tilkøbe denne model til rørstanderen. I Holscherstanderen sidder informationen i moduler, der er integreret i selve standeren. På rørstanderne sidder der gule stoppestedstavler, hvor afgangsinformation og evt. anden information placeres. Informationsniveauet bestemmes ud fra en vurdering af behovet baseret på antallet af kunder, der benytter stoppestedet, samt kompleksitet i forhold til skift til andre linjer m.m. Oversigtstavler Et mindre antal steder i Movias område er der ved større stoppesteder og i trafikterminaler placeret oversigtstavler i stoppestedsstanderne. Oversigtstavlerne har samme størrelse som en køreplantavle og placeres på standeren som disse. Informationen på oversigtstavlerne handler i de fleste tilfælde om skift til andre trafikformer. Ud fra Movias strategi for trafikinformation arbejdes der på, at trafikvirksomhederne i trafikterminalerne i fællesskab opsætter og vedligeholder information om skift, der er af stor vigtighed for den store kundegruppe, der bruger flere trafikformer på deres samlede rejse. Henvisningsstandere

20 20 Bussen holder Ved et antal større trafikterminaler er der placeret særlige henvisningsstandere, der viser placeringen af buslinjer samt skift til andre trafikformer. Henvisningsstanderen placeres, ligesom stoppestedsstanderen, i samarbejde med vejmyndigheden, som også finansierer standeren. Movia sørger for levering, montering og vedligeholdelse. Henvisningsstanderen har samme information som topskiltene på stoppestedsstanderen, nemlig produktfarve, linjenummer og destination samt en pil, der angiver i hvilken retning man skal gå for at komme til holdepladsen for den pågældende buslinje. Ligesom ved oversigtstavlerne arbejdes der ud fra Movias strategi for trafikinformation på, at trafikvirksomhederne i fællesskab opsætter og vedligeholder information om skift, der er af stor vigtighed for den store kundegruppe, der bruger flere trafikformer på deres samlede rejse. Information i læskærmen I læskærmen ved stoppestederne er der i de fleste tilfælde opsat en holder til placering af en større informationstavle eller et trafikkort. Tavlen giver mulighed for visning af de lokale trafikforhold i området. Det kan være i form af et eller flere kort samt forskellige tekstmæssige oplysninger. For eksempel anvisning i at anvende mobiltelefon til at finde her-og-nu information om trafikken. Det indgår i Movias strategi for trafikinformation, at informationen i læskærmen skal moderniseres og udvikles i retning af tilpasning til de krav, kunderne stiller til informationen. Movia opsætter og vedligeholder informationen i læskærmen. Der er ligeledes mulighed for, at der kan vises korte tekstbeskeder i displayet om store trafikale hændelser som større aflysninger af busserne f. eks. på grund af vejret. Eller om store, trafikale ændringer fx ved sportsbegivenheder, der betyder, at busserne ikke kører som de plejer. De samme muligheder er til stede for stoppestederne med rørstandere i kraft af et nyudviklet modul, der integrerer stoppestedstop og realtidsinformation i samme element. Udbredelse af elektronisk information Movia kan i takstområde H give realtidsbaseret information baseret på den aktuelle trafiksituation via elektroniske skærme i bussen, ved stoppesteder, i terminaler samt andre steder, hvor der opsættes udstyr til formålet. Informationen er f.eks. afvigelser fra køreplanen, planlagte ændringer i driften eller andre forhold, der påvirker kundens bustur eller skift til andre trafikformer. Kommunerne kan købe og opsætte indendørs eller udendørs elektroniske informationsskærme. Her vises der i et design skabt sammen med DSB og de øvrige trafikvirksomheder (TUS- Trafikinfo Udviklings Samarbejdet) information om destination og afgangstider fra stedet for busser samt tog, S-tog, evt. lokalbane og Metro. Informationen defineres ud fra den konkrete lokalitet. Movia stiller viden til rådighed om udstyr til og placering af skærmene. Data til skærmene kommer fra Rejseplanen, der har adgang til al tilgængelig information om offentlig trafik i Danmark. Elektronisk information på standere I Holscherstanderen kan der opsættes moduler, der giver elektronisk information på displays med oplysning om hvilke buslinjer, der kører fra stoppestedet, samt hvor mange minutter der er til næste afgang.

Bussen holder Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og Infrastruktur

Bussen holder Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og Infrastruktur Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og Infrastruktur Ansvarsfordeling Element Movia Vejmyndighed Stoppestedsplacering x x Stoppestedsindretning x x Gravetilladelser og udgravning til fundamenter Opsætning

Læs mere

Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. August 2002 BUSSEN HOLDER 2002

Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. August 2002 BUSSEN HOLDER 2002 3 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder August 2002 1 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011

NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011 NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011 Jacob Deichmann, Rambøll By & Trafik, sekretær for Vejregelgruppen Kollektiv Trafik på veje I november 2011 blev et nyt forslag til Vejregelhåndbog

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Forskellige størrelser men med fælles designlinie

Forskellige størrelser men med fælles designlinie 1. Byinventar Koncessionshaver har mulighed for at beskrive flere alternative løsningsforslag til design i særskilte alternative tilbud under iagttagelse af nedenstående krav, jf. Udbudsbetingelser, afsnit

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Nye muligheder på stoppestedsområdet

Nye muligheder på stoppestedsområdet Nye muligheder på stoppestedsområdet Movias trafikbestillerkonference 13. juni 2014 Jeppe Gaard, Movia Områdechef Projekter & Infrastruktur JEG@moviatrafik.dk Indhold 1. 2. 3. 4. Ny stoppestedsapplikation

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Parker og Rejs anlæg til cykler

Parker og Rejs anlæg til cykler Parker og Rejs anlæg til cykler Arkitekt Lise Kærn, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Afdelingsleder Eyvind Lindboe, Glostrup Kommune Indledning Hovedstadens Udviklingsråd lancerede i sommeren 2001 sin

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

Københavns kollektivtransport

Københavns kollektivtransport Onsdag 21. sep. 2005 Transport i by - Oslo Københavns kollektivtransport Torben Knudsen (Per Gellert) tak@hur.dk Kommunalreform 1. januar 2007 Vision Værdier VT HUR København 1 nyt selskab (bus & lokalbane)

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Præsentation TØF 2. oktober 2012 1. Om projektet -forudsætninger Interviews med involverede parter(fynbus, kommuner, operatører, DSB, AFA) 2.904 stoppesteder, ca. 1.400

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

STOPPESTEDER LANGS SUPERCYKELSTIER. Projeksekretariatet for Supercykelstier maj 2014

STOPPESTEDER LANGS SUPERCYKELSTIER. Projeksekretariatet for Supercykelstier maj 2014 STOPPESTEDER LANGS SUPERCYKELSTIER Projeksekretariatet for Supercykelstier maj 20 STOPPESTEDER LANGS SUPERCYKELSTIER Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet

Læs mere

Bilag - funktionskrav til buslæskærme og trafikinformation

Bilag - funktionskrav til buslæskærme og trafikinformation KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Renhold NOTAT Bilag - funktionskrav til buslæskærme og trafikinformation I forbindelse med Københavns Kommunes udbud af reklamebærende byudstyr,

Læs mere

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde Tilsagnsnotat Passagerpuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 37,1 mio. kr. til 10 projekter. Desuden er der overflyttet 28,5 mio. kr. til Fremkommelighedspuljen.

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

06-01-2016. Til ØU. Sagsnr. 2015-0219451. Dokumentnr. 2015-0219451-4. Svar fra Movia om handicaptilgængelighed i busserne

06-01-2016. Til ØU. Sagsnr. 2015-0219451. Dokumentnr. 2015-0219451-4. Svar fra Movia om handicaptilgængelighed i busserne KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Svar fra Movia om handicaptilgængelighed i busserne Økonomiudvalget havde den 25. august 2015 møde med kommunens Handicapråd.

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA LATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser

Læs mere

P-afgifter. - en forklaring

P-afgifter. - en forklaring P-afgifter - en forklaring Ja, det er rigtig irriterende at få en parkeringsbøde. Er der overhovedet nogen fornuftig grund til det, eller er det bare for at genere? I denne folder forsøger vi at besvare

Læs mere

13 Stoppesteder og terminaler

13 Stoppesteder og terminaler 13 Stoppesteder og terminaler Store dele af dette kapitel er baseret direkte på vejreglerne for terminaler og vejreglerne for bustrafik. Begge vejregler findes tilgængelige på Vejdirektoratets hjemmeside.

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Forslag BYDESIGNMANUAL Cykelparkering

Forslag BYDESIGNMANUAL Cykelparkering Forslag BYDESIGNMANUAL Cykelparkering rev. dato : 2012.08.09 Bydesignmanual for cykelparkering i Kolding Kommune Denne designmanual indeholder to afsnit om generelle forhold og anbefalinger i forhold til

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Special Session på Trafikdage 2014 tirsdag den 26.8. kl. 15:10 til 16:20 3. linje Lokale 4, 110, Kroghsstræde 3 DSB, Movia og Metroselskabet I/S

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005 Bump & busser - to verdener mødes på vejen Positivliste for trafiksaneringer August 2005 Busser og bump svært forenelige størrelser på det danske vejnet Til januar 2007 overtager kommunerne det økonomiske

Læs mere

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag TEKNISK NOTAT 15. december 2014 LBP/SSN Udarbejdet af Via Trafik for Københavns Kommune december 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Projektbeskrivelse...

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

A-busnettet. stoppesteder. Idékatalog

A-busnettet. stoppesteder. Idékatalog A-busnettet fremr emrykkede stoppesteder Idékatalog Carl Bro, Holscher og HUR} Februar 2002 Udgivet i februar 2002 af: Hovedstadens Udviklingsråd Trafikdivisionen Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon:

Læs mere

29-07-2014 PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

29-07-2014 PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde PLANLÆGNING OG PROJEKTERING Formålet med afmærkning af vejarbejde side 13 Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter

Læs mere

Regulativ for Lyngby Hovedgade

Regulativ for Lyngby Hovedgade Regulativ for Lyngby Hovedgade December 2013 Forord Dette regulativ skal sikre, at Lyngby Hovedgade mellem Jernbanepladsen og Jernbanevej benyttes på en hensigtsmæssig måde. Der lægges vægt på, at der

Læs mere

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde. Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme

Læs mere

Trafikplan Trafikbestillerkonference den 13. juni 2013 Thomas Damkjær Petersen

Trafikplan Trafikbestillerkonference den 13. juni 2013 Thomas Damkjær Petersen Trafikplan 2013 Trafikbestillerkonference den 13. juni 2013 Thomas Damkjær Petersen Trafikplan 2013 47 politiske opdragsgivere 45 kommuner, fordelt på 2 Regioner 6(7) trafikalt sammenhængende områder Involvering

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde Planlægning og projektering 13 Formålet med afmærkning af vejarbejde Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 1 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Superskiftet. En guide til planlægning af gode skifteforhold mellem cykel og bus

Superskiftet. En guide til planlægning af gode skifteforhold mellem cykel og bus Superskiftet En guide til planlægning af gode skifteforhold mellem cykel og bus Superskiftet Udgivet februar 2017 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon: 36131400 E-mail: movia@moviatrafik.dk

Læs mere

Ny håndbog & eksempelsamling om trafikterminaler

Ny håndbog & eksempelsamling om trafikterminaler Ny håndbog & eksempelsamling om trafikterminaler hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler fra Vejregelgruppen Kollektiv trafik på veje Mogens Møller mm@viatrafik.dk Ingeniør og partner

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

Erfaringsopsamling af nyere trafikterminaler

Erfaringsopsamling af nyere trafikterminaler Erfaringsopsamling af nyere trafikterminaler Vejforum 2012 Mogens Møller Via Trafik Morten Feldthaus 1 Formål med erfaringsopsamling Drage erfaringer fra eksempler på 3 forskellige typer af nyere busterminaler

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

Prince2 Projektgrundlag. Notat til: Trafikstyrelsen. Kopi til: 22. februar Projektbeskrivelse - Count down på stoppesteder

Prince2 Projektgrundlag. Notat til: Trafikstyrelsen. Kopi til: 22. februar Projektbeskrivelse - Count down på stoppesteder Prince2 Projektgrundlag Notat til: Trafikstyrelsen Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CKK Direkte 36 13 16 70 Fax 36 13 20 93 CKK@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 22. februar 2010

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009 Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.

Læs mere

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Regulativ for Lyngby Hovedgade

Regulativ for Lyngby Hovedgade Regulativ for Lyngby Hovedgade Januar 2015 Forord Dette regulativ skal sikre, at Lyngby Hovedgade mellem Jernbanepladsen og Jernbanevej benyttes på en hensigtsmæssig måde. Der lægges vægt på, at der på

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere