Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. April 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. April 2013"

Transkript

1 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder April 2013

2 2 Bussen holder Bussen holder Udgivet april 2013 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby Telefon: Web: Movia er Danmarks største trafikselskab med over 200 millioner passagerer om året, mere end 500 buslinjer og ni lokalbanestrækninger. Movia står for planlægningen af bus-, flex- og lokalbanetrafikken i Østdanmark. Movia er som trafikselskab en særlig, lovbestemt offentlig virksomhed beslægtet med et kommunalt fællesskab. Movia betjener og finansieres af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i de to regioner efter lovbestemte regler. Dette hæfte er udarbejdet som en opdatering og udvidelse af publikationen Bussen Holder, som det daværende Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) udgav i august De væsentligste ændringer i den nye version er ud over en generel opdatering følgende: Det tidligere afsnit om stoppestedstyper er udgået og erstattet af et nyt og væsentligt udvidet afsnit om stoppestedskoncepter Afsnittet om trafikinformation er opdateret i overensstemmelse med Movias trafikinformationsstrategi For reduceret indstigningshøjde anbefales brug af kantstenshøjder på op til 17 cm ved udvalgte stoppesteder Den tidligere skelnen mellem refuger og busperroner udgår. I stedet anbefales etablering af busheller på min. 150 cm bredde Anbefalingerne om cykelfaciliteter ved stoppestederne er udvidet. Redaktion og foto: Områdechef Jeppe Gaard, Movia Projektleder Lise Kærn, Movia NL-Landskab Movia Tegninger: NL-Landskab Movia ISBN nr.:

3 Bussen holder 3 Indhold Forord 4 Stoppestedet - indledning 5 Indretning af stoppestedet 7 Belægninger 10 Stoppestedsstandere 14 Læskærme 16 Information 18 Ansvars- og arbejdsdeling 21 Stoppestedskoncepter 24

4 4 Bussen holder Busterminal Bernstorffsgade Stoppested i Køge Bussen holder I hele Movias område er der ca busstoppesteder af meget forskellig standard. Der findes mange flotte stoppesteder og terminaler, men også mange stoppesteder af ringe kvalitet. De væsentligste kritikpunkter er: hullede vejbelægninger, manglende eller dårligt vedligeholdte læskærme samt mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af stoppestedets øvrige inventar og området omkring busstoppestedet. Det primære ansvar for stoppestedsmiljøerne påhviler vejmyndighederne, mens Movia i forskelligt omfang løser opgaver vedr. trafikinformation. Formålet med denne vejledning er at formidle Movias anbefalinger til en forbedret kvalitet ved stoppestederne til vejmyndighederne. Movias anbefalinger er bl.a. baseret på vores viden om kundernes præferencer, vores praktiske erfaringer og udvalgte vejregler på området. For den enkelte borger spiller det ingen rolle, hvordan Movia og vejmyndighederne fordeler ansvaret for stoppestedets indretning og vedligeholdelse imellem sig. Borgeren er interesseret i et let genkendeligt produkt, der udstråler kvalitet, tryghed og stabilitet. Busstoppestedet skal også være hensigtsmæssigt indrettet både for den almindelige rejsende og for passagerer med nedsat funktionsevne. Denne vejledning er et supplement til vejreglerne og indeholder en række anbefalinger og gode råd til, hvordan velfungerende stoppesteder etableres både når det gælder nye anlæg og renovering af eksisterende stoppesteder. Det er en god ide at bruge såvel vejreglerne som Movias anbefalinger allerede tidligt i planlægningsfasen, så etableringen af nye og forbedring af eksisterende busstoppesteder sker på den mest hensigtsmæssige måde for alle parter. Kontakt Movias rådgivningsområder eller Trafikservice og få en dialog og et godt samarbejde i gang om det bedst mulige produkt til gavn for alle parter. Per Gellert Centerchef, Movia, Trafik- og rådgivningscenter

5 Bussen holder 5 Stoppested Toftegårds Plads Mylder på Kgs. Nytorv Stoppestedet Stoppestedet og borgeren Stoppestedet er borgerens første møde med bussen. Det markerer de steder på bussens rute, hvor bussen holder og der er mulighed for at stige af og på bussen. Stoppestedet og passageren Selvom de fleste busser kører efter en fast køreplan, vil der for mange passagerer forekomme en kort ventetid, som tilbringes ved stoppestedet. Derfor forventer passageren med rimelighed en vis komfort i ventetiden. Stoppestedet og trafikken Stoppestedets placering i trafikken markeres i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning med en lovpligtig færdselstavle placeret på en stander. Standeren angiver det sted, bussen holder, og er samtidig udgangspunkt for en evt. kantstensafmærkning i form af en gul ubrudt linje på kantstenen eller ved kørebanekanten, der angiver et standsningsforbud for den øvrige trafik både før og efter stoppestedet. Afmærkningen udføres i hele stoppestedets længde, der kan variere alt afhængigt af, hvor mange busser stoppestedet dimensioneres til. Hvis der ikke er nogen kantstensafmærkning, gælder standsningsforbuddet i en afstand af E meter på hver side af standeren. Afgangsinformation og evt zonekort Information om mobile informationsservices mv. Realtidsinformation Øvrige krav til stoppestedet Der findes ikke to stoppesteder, der er ens. Stoppestedet placeres i meget forskellige omgivelser og indrettes efter, om det er i byen, på landet, på smalle eller brede veje, alléer, op ad bygninger, på fortove, ved butikker med gadeudstilling el.lign. Når nye stoppesteder placeres eller eksisterende fornyes, er der en lang række forhold at tage hensyn til, herunder: Bussens fremkommelighed Trafikafviklingen på stedet Pladsforhold i gade eller vej Udsyn, såvel trafikalt som sikkerhedsmæssigt Hensyn til omkringliggende beboelse m.m. Tilgængelighed til selve stoppestedet Tilgængelighed til andre funktioner, bl.a. overkørsler, porte og indgangspartier Tekniske installationer over og under terræn, bl.a. muligheden for at etablere trækrør og kabler Afvanding af stoppestedet Synlighed og genkendelighed Omgivelsernes æstetik, beplantning og kultur, f.eks. træplantning og monumenter Aftalemæssige betingelser. Færdselstavlen angiver i tættere bebyggede områder øvrige trafikanters pligt til at nedsætte hastigheden og om nødvendigt standse for at give plads for en holdende bus, der giver tegn til igangsætning. Kørende på cykelstien har vigepligt for på- og afstigende passagerer, med mindre stoppestedet er indrettet med en bushelle mellem den holdende bus og cykelstien. Movia opfordrer vejmyndighederne til at indlede et samarbejde allerede på et meget tidligt tidspunkt i processen med etablering af nye eller forbedring af eksisterende busstoppesteder. Information ved stoppestedet Stoppestedet kan give passagererne information om følgende forhold: Stoppestedets navn Linjenumre og destinationer for busser, der betjener stoppestedet

6 6 Bussen holder Minimumsløsning med afgangsinformation Velindrettede stoppesteder Indretning af stoppestedet Minimumsløsning Som en absolut minimumsløsning skal et stoppested bestå af en stander med den lovpligtige færdselstavle. Denne minimumsløsning er alene relevant for stoppesteder, der betjenes af buslinjer med få daglige afgange og benyttes af meget få passagerer - som tommelfingerregel - under 10 daglige påstigere. For stoppesteder med større trafikbelastning bør stoppestederne som minimum bestå af: Stoppestedsstander med afganginformation eller information om mobile informationsservices mv. Plant, stabilt og afvandet underlag for bussen at holde på, uden riste placeret i bussens kørelinje. Befæstet og afvandet areal rundt om stoppestedsstanderen samt ved vente og ind og udstigningsarealer Lav niveauforskel mellem fortov og cykelsti Evt. affaldskurv og cykelstativer Bedre løsninger For at højne kvaliteten af busstoppestederne særligt i Pendlernettet anbefaler Movia, at hvert stoppested forsynes med mest muligt af følgende udstyr, anlæg m.m.: Læskærm(e) med lys, infoskab til trafikkort og anden Moviainformation samt om muligt siddepladser og holdegreb Bred bushelle med cykelsti ført bagom, med eller uden afmærkning på cykelstien Ekstra siddepladser ved stoppesteder med mere end 500 daglige passagerer Kommunal eller privat cykelparkering efter behov og pladsforhold Belysning Gul kantstensafmærkning, der angiver udstrækningen af busstoppestedet og dermed standsningsforbuddet for den øvrige trafik Taktile belægninger og ledelinjer for blinde og svagtseende Ramper eller dykkede kantsten ved niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, bushelle m.v. Hvor det er muligt gerne afløbsriste med sideindløb Stoppestedsstanderen Stoppestedsstanderen markerer det sted, bussen holder, og skal derfor placeres synligt, så den kan ses fra bussen og af passagerer, der ønsker at stige på bussen ved det pågældende stoppested. Standeren sikrer, at bussen så vidt muligt holder samme sted hver gang. Standeren placeres som hovedregel på fortovet, med mindre stoppestedet er et fremrykket stoppested med en bred bushelle, hvor der er tilstrækkelig plads til standeren. Standeren placeres under hensyntagen til den generelle fremkommelighed på fortovet, herunder for gående med barnevogne, kørestole, rollatorer, fejemaskiner m.m. Hoved- Pendlernettets linjer

7 Bussen holder 7 5A på Langebro ganglinien bør være friholdt for inventar af hensyn til de blindes ledelinje, og der bør være fri passage i begge retninger. Såfremt fortovspassagen er meget smal, kan standeren placeres i bagkanten af fortovet, men på en sådan måde, at den stadig er synlig i begge retninger. Standeren bør som hovedregel placeres min. 50 cm fra kantstenen for at sidespejle og karrosseri på ind og udsvingende busser ikke kolliderer med standeren. Se afsnittet om stoppestedsstandere side 15. Information Movia eller vejmyndighed opsætter og vedligeholder stoppestedstavler, som Movia forsyner med afgangsinformation, information om mobile services mv. for de buslinjer, der kører derfra. Ved terminaler og større stoppesteder placeres henvisningsstandere til øvrige buslinjer i samarbejde med vejmyndigheden. Henvisningsstanderne opstilles og vedligeholdes af Movia. Se afsnittet om information side 19. Læskærme Læskærme bør så vidt muligt placeres, så der er frit udsyn til den ankommende bus. Evt. reklamevægge bør ikke forhindre udsynet, og udsyn fra beboelse og forretninger skal respekteres ved placering af læskærmene. Såfremt der opsættes to eller flere læskærme tæt i forlængelse af hinanden på busheller med cykelsti ført bagom, bør der opsættes værn i mellemrummene mellem læskærmene af sikkerhedshensyn. Se afsnittet om læskærme side 17. Affaldskurve Affaldskurven placeres så vidt muligt ved, men ikke på standeren og/eller ved evt. bænke ved stoppestedet. Såfremt der er læskærm ved stoppestedet, kan affaldskurven evt. placeres ved læskærmens gavl, men aldrig inde under selve overdækningen på grund af risikoen for lugtgener. Hvis læskærmen er reklamefinansieret, placeres affaldskurven ved gavlen modsat reklamen eller i passende afstand fra reklamevitrinen. Affaldskurve bør have samme farve som det øvrige inventar ved stoppestedet. Opsætning, tømning og vedligeholdelse af affaldskurven påhviler vejmyndigheden. Cykelstier ved stoppestedet Ved stoppesteder med cykelsti anbefaler Movia, at cykelstien føres bag om en bushelle, som ved det fremrykkede stoppested (som beskrives på side 13). Movia foreslår, at cykelstien forsynes med en form for afmærkning, som synliggør konflikten med ind og udstigende buspassagerer. Afmærkningen kan f.eks. være en profileret indsnævring af cykelstien, som leder cyklisterne lidt væk fra den holdende bus og skærper cyklisternes opmærksomhed, eller det kan være rumlestriber, fodgængerfelt på tværs af cykelstien el.lign. Afmærkningen kan benyttes uanset om stoppestedet er forsynet med bushelle eller blot cykelsti. Ved stoppesteder på veje med cykelbaner bør der etableres regulære cykelstier ved stoppestedet, så ind og udstigning af bussen kan foregå her. Hvis cykelbanen føres forbi stoppestedet, skal kantlinjen ved selve stoppestedet være stiplet, så bussen kan køre helt ind til kantstenen og holde. Hvis linjen ikke er stiplet, må bussen ikke overskride den, og der er således risiko for farlige konfliktsituationer, når passagererne stiger direkte ud på cykelbanen. Desuden forøges indstigningshøjden, når ind- og udstigning ikke kan ske til og fra et fortov, der er hævet i forhold til vejbanen. Busheller Movia anbefaler, at stoppestedet på veje med cykelsti forsynes med et befæstet ind og udstigningsareal mellem den holdende bus og cykelstien. Busheller bør anlægges med en mindstebredde på 150 cm og gerne bredere. Stoppestedsstander og læskærm kan som hovedregel placeres på bushellen, men dette vil dog altid kræve en vurdering af de lokale forhold. Busheller bør aldrig være smallere end 1,5 m. Hvis det ikke er muligt at etablere en bushelle i denne bredde, er det bedre helt at udelade den, så vigepligtsforholdene er entydige. Inden der anlægges en bushelle ved et stoppested, bør bussernes ind og udkørselsforhold (som er beskrevet på side 9) tages i betragtning.

8 8 Bussen holder Superstoppested i Helsingør Cykelparkering i Glostrup ved 300S/500S stoppested Cykelparkering ved stoppested i Dragør Ekstra siddepladser Ved stoppesteder med stort behov for siddepladser, f.eks. ved terminaler, i centrum eller i områder med mange ældreboliger, i nærheden af hospitaler, plejehjem o.lign., bør der etableres ekstra siddepladser ved stoppestedet. Dette kan ske ved opsætning af en ekstra bænk i læskærmen(e), flere læskærme med bænke og/eller kommunale bænke i tilknytning til stoppestedet med udsyn til den ankommende bus. Cykelparkering Der bør være mulighed for cykelparkering ved stoppesteder, hvor der er behov for det. Behovet afsløres af parkerede/henslængte cykler ved stoppestedet. Cykelstativer placeres så tæt som muligt på selve stoppestedet, hvor gaderummet tillader det. Det er vigtigt, at stativerne ikke står for langt væk fra stoppestedet, da der så er risiko for, at de ikke vil blive brugt. Ved stoppesteder med mange parkerede cykler kan det overvejes at overdække cykelstativerne. Etablering og vedligeholdelse af cykelstativer påhviler vejmyndigheden. Flere kommuner har i de senere år gjort ekstra ud af cykelfaciliteterne ved særligt udvalgte eller attraktive stoppesteder superstoppestederne. Der er eksempelvis etableret cykeloverdækning og cykelbøjler til fastlåsning af specielle cykler, som ikke kan anbringes i de normale cykelstativer. Flere steder findes cykelpumper, og blandt ideer til kommende udstyr på superstoppestederne kan nævnes aflåselige skabe til cykelhjelme og regntøj. Forbedrede forhold for cyklisterne ved stoppestederne vil understøtte målet om en bedre sammenhæng mellem den kollektive og individuelle trafik, og gøre det muligt for flere at tænke den kollektive trafik ind som en naturlig del af deres daglige rejser. Et nyt by- og pendlercykelsystem, som DSB har udviklet, og som planlægges testet i 2013 af blandt andre Københavns og Frederiksberg kommuner, vil også forbedre sammenhængen. Belysning Et stoppested bør altid være velbelyst af hensyn til de ventende passagerers tryghed, muligheden for at læse informationen på standeren og i læskærmen samt for at passagerne kan ses af buschaufføren, når bussen kommer. Lyset bør som hovedregel komme fra gadebelysningen. Denne kan suppleres med lys i læskærmen. Lys i læskærmen kobles på gadebelysningen og tænder og slukker samtidig med denne. Realtidsinformationen på standeren bør altid være belyst, enten vendt mod lyskilde eller baggrundsbelyst. Faste genstande ved stoppestedet Standere, træer og andre faste genstande ved stoppestedet bør placeres, så de ikke spærrer for bussens døre, der på de mest udbredte bustyper er placeret som vist på tegningen. 10 m standardbus. HBL: 313x255x m standardbus. HBL: 313x255x ,7 m bus. HBL: 313x255x ,0 m bus. HBL: 313x225x1460 Placeringen af faste genstande ved stoppesteder bør undgås ud for bussernes dørpartier. 10 m bus. HxBxL: 313x255x1000cm 12 m bus. HxBxL: 313x255x1200cm 13,7 m bus. HxBxL: 313x255x1370cm Det vil være relevant i Movia regi at placere pendlercykler ved busterminaler, ved krydsningssteder med passagertunge buslinjer og ved stoppesteder, som betjener højklassede busløsninger. 15 m bus. HxBxL: 313x255x1460cm 15 m 12 m 9 m 6 m 3 m 0 m

9 Bussen holder 9 Bus på landet Bus i byen Tekniske installationer Et moderne stoppested med lys og elektronisk information kræver en række installationer, som oftest føres under terræn og skjult i stander og/eller læskærm. Lys i læskærm kræver kun strøm i døgnets mørke timer og kan således med fordel kobles på gadebelysningen. Realtidsinformation (count down ) i standeren eller læskærmen kræver strøm hele døgnet. Dette kan opnås ved at forsyne udstyret enten med fast strøm fra nærmeste elskab eller alene med batterier, som monteres i stoppestedsstanderen. Batteriernes levetid er ca. 3 år. Realtidsinformation kræver datatransmission via radio - antenne er placeret inde i standeren. Vejmyndigheden varetager detailprojektering og udarbejdelse af tegninger for det aktuelle stoppested, når indretningen af stoppestedet er aftalt. Movia leverer og vedligeholder de tekniske installationer i standeren, herunder displays til realtid. Træer Træer udgør et grønt og livgivende element i bymiljøet, men placeres de i tilknytning til busstoppesteder, er der en række forhold, man bør være opmærksom på. skal dreje for at komme til eller fra stoppestedet. Jo skarpere bussen skal dreje, jo større udsving. Bussens karrosseri kan under særlige omstændigheder svinge ind over fortovsarealet, og der bør tages hensyn hertil ved indretningen af stoppestedet. Movia har udført prøvekørsler med de mest udbredte bustyper for at undersøge omfanget af problemet. På billedet er markeret, hvor langt bagenden af forskellige bustyper vil svinge ind over fortovet ved det maksimale udsving fra et stoppested. Som det fremgår, kan der være tale om ganske betydelige udsving, og ved indretning af stoppesteder på steder med trange pladsforhold er det derfor særligt vigtigt at være opmærksom på problemet. På særligt problematiske steder kan det endda være nødvendigt at markere de berørte arealer ved stoppestedet efter samme princip som på S-togsperronerne. Problemet er mindre ved stoppesteder, hvor der er mere plads, og hvor bussen ikke skal foretage skarpe ind og udsving til og fra stoppestedet. Ved fremrykkede stoppesteder, som er beskrevet på side 13 forventes problemet ikke at optræde i nævneværdig grad. Træer og stoppested placeres sådan i forhold til hinanden, at træerne ikke generer ind og udstigning af bussen. Træerne beskæres, således at busserne ikke kolliderer med grene og blade ved ind- og udsvingning og ophold ved stoppestedet. Beskæringen varetages af vejmyndigheden. Træer bør ikke skjule inventar ved stoppestedet og bør heller ikke placeres, så de tager udsynet fra stander og læskærm til bussen. Ind og udkørselsforhold for busser Stoppestedet bør indrettes, så ind og udsvingende busser ikke er til fare for ventende passagerer, fodgængere på fortovet og cyklister på cykelstien, og så der ikke er risiko for påkørsel af faste genstande ved stoppestedet. Når en bus kører ind til eller svinger ud fra et stoppested, er der risiko for, at bussens karroseri svinger ind over fortovskanten. Udsvinget afhænger af bustypen og af, hvor skarpt bussen Kilde: Illustration fra Vejreglerne

10 10 Bussen holder Det er vigtigt, at der ikke samles vand ved stoppestedet Holdende bus ved 17 cm kantsten - direkte indstigning er muligt Belægninger Afvanding Det er af stor vigtighed, at der ikke samles vand i lunker eller i huller i vejbanen ved stoppestedet, for at undgå at ventende passagerer og forbipasserende fodgængere og cyklister oversprøjtes, når bussen kommer. Ligeledes bør vente og ind og udstigningsarealet ved stoppestedet være befæstet og afvandet, således at passagerer kan bevæge sig tørskoet mellem evt. læskærm, stander og holdende bus. Afvanding løses ved tvær og/eller længdefald, dog maks. på 25 og afvandingsbrønde og riste, der placeres som beskrevet nedenfor. Brønde og riste Brønde og brøndriste på selve holdestrækningen bør undgås, dels fordi det giver rystelser i bussen, dels fordi bussen slider meget på dem og med tiden ødelægger dem. Kan det ikke lade sig gøre, bør skarpe brønddæksler undgås på grund af øget dækslitage og risiko for punktering. Det anbefales, at brønde og brøndriste i forbindelse med stoppesteder placeres uden for bussens kørelinje. Ved kantsten over 8 cm, jf. nedenfor, skal brønde og brøndriste placeres uden for bussens kørelinje. Dette for at undgå at nedkørt og nedsunket gadebelægning omkring brønde og riste kan give anledning til, at bussens karosseri rammer kantsten ved tilkørsel til stoppestedet. Movia anbefaler, at der ved stoppestedet benyttes riste med sideindløb placeret i selve kantstenen. Hvis bussen kan køre retlinjet ind i stoppestedet (f.eks. ved fremrykkede stoppesteder), kan kantstenen etableres op til 17 cm høj. Ved så høje kantsten skal koteringsforholdene behandles grundigt, da der normalt vil være bagfald på fortov/ udstigningsområde. Da denne løsning ikke er kendt i Danmark, anbefaler vejreglerne, at den indtil videre kun anvendes i disse sammenhænge: På strækninger med en planlægningshastighed på 40 km/h og derunder Ved stoppesteder i busbaner og terminaler. Hvis bussen skal foretage en S-bevægelse for at komme frem til stoppestedet, må kantstenen af hensyn til lavgulvsbusser ikke overstige 8 cm, hvor bussernes forende kan svinge ind over fortovet. Frihøjdeproblemet kan forværres af tværfaldet på busheller eller fortov, der ofte er mod kantstenen. Kantstenene bør være affasede betonkantsten eller afrundede granitkantsten, så bussens dæk ikke beskadiges ved ind og udsvingning. Der bør aldrig anvendes skarpe kantsten noget sted i stoppestedet, heller ikke ved ind og udkørsel, da skarpe kantsten nemt ødelægger dækkene på bussen. Cykelsti og fortovsarealer ud for busstoppesteder bør altid være hævede, så ind og udstigning bliver lettest mulig for passagererne. Rist i vejbane Rist i kantsten Ramper For bevægelseshandicappede og barnevogne bør der etableres ramper eller dykkede kantsten mellem fortov, evt. cykelsti/ bane og vejbane ud for den holdende bus. Ramper udformes således, at blinde har mulighed for at følge kanten med stokken og etableres også ved busheller i terminalsammenhænge. Kantsten Der bør tilstræbes en lav niveauforskel ved ind- og udstigning af bussen, hvorfor kantstenen bør være så høj ud mod busstoppested eller buslomme som muligt. Afhængig af de lokale forhold kan der i henhold til vejreglerne anvendes to forskellige kantstenshøjder på 8 eller 17 cm. Taktile belægninger Der bør altid være et fast og jævnt underlag, der dækker hele stoppestedsarealet, så ind- og udstigning af bussen kan ske problemfrit for alle passagerer, herunder også ældre, handicappede og passagerer, der medbringer en barnevogn. Ved bussens indgangsdøre bør der af hensyn til synshandicap-

11 Bussen holder 11 Vejbelægning skal være kørefast Taktile belægninger i Maribo Og ved Zoo i København pede etableres reliefsten eller anden markering af indstigningsarealet, f.eks. med knopfliser. Ganglinjer kan nedlægges i fortov og gangvej, så svagtseende ledes sikkert til og fra stoppestedet. Vejopbygning og -belægning ved stoppestedet Vejopbygningen og -belægningen ved stoppestedet skal være kraftig og modstandsdygtig over for sporkøring, spild af kølervæske, olie o.lign, da bussens mange til- og frakørsler udsætter stoppestedet for stor slitage. Følgende belægningstyper kan anbefales: Betonplader med varierende overflade Semiflexible belægninger Fiberbeton SF-sten i god udførelse Følgende belægninger kan ikke anbefales: Granit Brosten Chaussesten Der bør tages sagkyndig stilling til vejopbygning og belægning i hvert enkelt tilfælde.

12 12 Bussen holder Busterminal i Kirke Hyllinge Stoppestedets placering Placering i forhold til bagland og adgangsveje Placeringen af stoppesteder langs en busrute sker efter en afvejning mellem en lang række forhold, herunder bl.a.: Korte gangafstande Lav samlet rejsetid Bus og biltrafikkens fremkommelighed Placering i nærheden af større rejsemål Placering i trafiksikkert miljø Adgangsforhold (korresponderende stisystemer, fodgængerruter, gangbroer o.lign.) Oversigtsforhold Vejkryds og signalanlæg Hensyn til omgivelser og lokale forhold Bygningsmæssige bindinger Kundegrundlag Tilgængelighed for passagerer med barnevogne, handicappede og dårligt gående Særligt hensynet til korte gangafstande og ønsket om at komme hurtigt frem er i konflikt med hinanden, idet tæt placerede stoppesteder giver en længere rejsetid. De forskellige busprodukter (lokal, R-linje, E-linje, S-linje eller A-linje) kan have forskellig afstand mellem stoppestederne, men en vejledende afstand mellem stoppestederne på ca. 400 m kan i bymæssige områder benyttes som overordnet regel for normale danske forhold, dog altid under hensyntagen til ovenstående forhold. I landområder kan bussens standsninger ske friere på de såkaldte vinkestrækninger, hvor bussen standser efter behov. Busbetjeningen er dermed ikke altid bundet til stoppesteder. For stoppesteder i landområder er det de hensigtsmæssige standsesteder langs ruten, som afgør placering, og afstanden mellem stoppesteder med mellemliggende vinkestrækninger kan derfor være stor. Det anbefales, at landstoppestedernes placering aftales i en dialog mellem Movia og de respektive kommuner. Vejmyndigheden beslutter i samarbejde med politiet og Movia placeringen af stoppesteder langs den enkelte busrute. Når man placerer et stoppested, regulerer man samtidig parkerings- og standsningsretten ved busstoppestedet, jf. Færdselslovens 92. Vejmyndigheden bør derfor overveje, om der er borgere eller virksomheder, der bliver så direkte og individuelt berørt af afgørelsen om placeringen, at de kan anses for part i sagen. I så fald er det vejmyndighedens ansvar at overholde forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og begrundelse. Det samme gælder ved markante opgraderinger af eksisterende stoppesteder, hvor der kan tænkes at være borgere eller virksomheder, som er part i sagen. Placering i forhold til signalregulerede kryds Stoppesteder placeres ofte i tilknytning til signalregulerede kryds for at anspore buspassagererne til at krydse vejen her. Lokale forhold, herunder passagerernes skiftemønster i det pågældende kryds, er oftest bestemmende for, hvorvidt stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset, idet der er forhold, der taler både for og imod begge løsninger. En placering af stoppestedet i forbindelse med et signalreguleret kryds vil med fordel kunne kombineres med forskellige busprioriteringstiltag, som afhænger af, hvorvidt stoppestedet placeres før eller efter krydset. I Vejregler for Byens Trafikarealer, Vejkryds, findes en række overvejelser om den mest hensigtsmæssige placering af busstoppesteder i forhold til vejkryds. Som det fremgår af vejreglerne, kan der ikke gives entydige retningslinjer for, hvorvidt stoppestedet mest hensigtsmæssigt placeres før eller efter krydset. Placeringen vil altid afhænge af de lokale forhold, herunder primært: Krydsets geometri og pladsforhold Korresponderende buslinjer i krydset Passagerernes skiftemønstre i det pågældende kryds Fremkommeligheden for bus og biltrafikken i alle fire retninger Det kan ofte være en fordel at kombinere en placering før krydset i den ene retning med en placering efter krydset i tværretningen for derved at sikre kortest mulige gangafstande for de største fodgængerstrømme i krydset.

13 Bussen holder 13 Bus på kaj i Køge Fremrykket stoppested, Frederiksberg Set over en længere strækning vil en skiftevis placering af stoppestederne hhv. før og efter krydset som hovedregel give bussen en bedre fremkommelighed, idet den bedre vil kunne udnytte en evt. samordning på strækningen, der oftest er indrettet efter biltrafikken. Fremrykkede stoppesteder Fremrykkede stoppesteder kan udføres i flere varianter. Hovedprincippet er, at stoppestedet rykkes ud i trafikken, og at der anlægges en bushelle mellem den holdende bus og cykelstien til ventende og ind og udstigende passagerer. Denne stoppestedstype benævnes derfor også visse steder udrykkede stoppesteder. Ved flere vognbaner i samme retning kan der forekomme fare og ulempesituationer for bagfra kommende bilister, hvis disse i utålmodighed forsøger at skifte vognbane Fremrykkede stoppesteder kræver mere plads i gaderummet Anlæggelsen af et fremrykket stoppested vil som ved almindelige stoppesteder være en afvejning af en lang række lokale hensyn, og Movia opfordrer således til et konstruktivt samarbejde om det konkrete stoppestedsprojekt allerede fra starten. Fremrykkede stoppesteder giver en lang række fordele i forhold til traditionelle stoppestedsindretninger, heriblandt følgende: Forbedret fremkommelighed for bussen Færre konflikter med andre køretøjer Busserne holder kortere tid ved stoppestedet Lettere for bussen at holde rigtigt ved kantstenen Bedre sikkerhed for passagererne, idet der under kørslen er færre sideforskydninger Mindre risiko for påkørsel af personer og faste genstande, idet ind og udkørsel sker med en mere spids vinkel end ved traditionelle stoppesteder Fremkommeligheden for gående på fortovet øges, idet ventende passagerer ikke fylder op på fortovet Mulighed for mere kantstensparkering (ingen kilestrækninger) Mindre risiko for problemer med ulovligt parkerede biler Hastighedsdæmpende virkning for den øvrige trafik Holdepladsen bliver mere synlig både for passagererne og for andre trafikanter De væsentligste ulemper ved fremrykkede stoppesteder kan sammenfattes til: Fremkommeligheden for biltrafikken nedsættes Chaufførerne kan føle sig stressede, hvis bussen holder og spærrer for den bagfra kommende trafik Eksempel på udformning af et fremrykket stoppested

14 14 Bussen holder Stoppesteder i midten af vejen Stoppesteder i midten af vejen er primært kendt fra letbaner, men løsningen kan også bruges i forbindelse med traditionel busdrift. Stoppesteder i midten af vejen bør af sikkerhedsmæssige årsager kun etableres i forbindelse med signalanlæg. Derved sikrer man, at passagererne har sikker og tryg adgang til og fra stoppestedet. Derudover skal man være opmærksom på pladskravene, da man modsat andre stoppestedstyper ikke indirekte kan inddrage fortov som opholdsareal. Af sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt, at stoppestedet er afskærmet mod den kørende trafik. Tryghed Ved placering og indretning af et stoppested skal der tages hensyn til passagerernes tryghed og personlige sikkerhed. Stoppestedsmiljøet skal være overskueligt og venligt. Det skal fremstå kvalitetspræget og godt vedligeholdt. Stoppestedet/ læskærmen skal være synligt fremme ved vejen og ikke gemt i kroge og bag bygninger og beplantning. Belysningen skal være god og ikke skabe mørke kroge. Læskærmens vægge bør være transparente, så passagerne kan se ud og bliver set. Adgangsvejene til stoppestedet skal være velbelyste og i deres udformning give en tryg fornemmelse. Ledelinjer og taktile belægninger kan øge trygheden for blinde og svagtseende. Vedligeholdelse og rengøring gør stoppestedet mere attraktivt og øger trygheden og lysten til at benytte stoppested og bus, da det giver indtryk af, at der holdes opsyn med stoppestedet. Realtidsinformation samt oplysninger om uregelmæssigheder i trafikken er vigtige informationer i forbindelse med passagerernes rejseoplevelser og er derfor vigtige elementer i fremtidens stoppested. Sikkerhed, herunder: Synliggørelse af konflikten mellem ind og udstigende passagerer og cyklister ved at føre cykelstien bagom busheller Afmærkning på cykelstien for at skærpe cyklisternes opmærksomhed ved stoppestedet Opsætning af værn mellem læskærme placeret tæt i forlængelse af hinanden på busheller Gode oversigtsforhold ved stoppestedet, såvel for kørende som gående trafik Sikre adgangsveje til stoppestedet God plads ved stoppestedet, så der er plads til passagerer med barnevogne, kørestole, rollatorer osv. Fremkommelighed, herunder: Passagerernes passagemuligheder på stoppestedsarealet Uhindret tilgængelighed til information Busbaner eller alternativt: -- Fremrykkede stoppesteder -- Udsvingslettelse ved stoppesteder placeret langs vejside eller i buslomme, så udkørsel fra stoppestedet foregår efter fletteregel og ikke efter regel om vognbaneskift -- Busfremkørselssignal ved udkørsel fra terminaler eller stoppesteder placeret før signalanlæg. Anlægstekniske forhold, herunder: Kørekurver for 12 m, 13,7 m og 15 m busser, køremåde A, 15 km/h Kantstenshøjder optimeret til lavgulvsbusser Plane og solide belægninger uden riste placeret i bussens kørelinje Trafiksikkerhed ved stoppestedet Det er vigtigt, at trafiksikkerheden ved busstoppestederne er så høj som muligt. Movia anbefaler derfor, at der ved etablering af nye eller fornyelse af eksisterende stoppesteder så vidt muligt tages hensyn til følgende forhold:

15 Bussen holder 15 Rørstander med buslogo Holscherstander Rørstander med information Stoppestedsstandere Standerens færdselsmæssige betydning Standeren angiver det sted, hvor bussen holder med fronten, når den holder ved stoppestedet. Standeren er et vigtigt element ved busstoppestedet, idet den forsynes med en lovpligtig bussilhuet (færdselstavle E31.2) og øvrig information som beskrevet nedenfor. Buschaufføren ved vha. standeren, hvor han/hun skal standse, og samtidig er passagererne sikret, at bussen altid holder samme sted, selv om den køres af forskellige chauffører. Færdselstavlen angiver samtidig udstrækningen af standsningsforbuddet ved stoppestedet. Tre typer stoppestedsstandere Der findes følgende tre typer af stoppestedsstandere i Movias område: Holscherstanderen Rørstanderen med linjeinformation Rørstanderen uden linjeinformation Holscherstanderen Holscherstanderen er Movias bedste bud på en moderne, fleksibel og letgenkendelig stoppestedsstander. Standeren er formet som et fladt rør med et tværsnit på 10 x 40 cm og opbygges i højden af en række moduler, der gør standeren fleksibel. Basisstanderen kan indeholde op til fire informationsmoduler på hver side, hvor count down, afgangsinformation og evt zonekort kan placeres som en integreret del af standeren. Holscherstanderen leveres som standard i grundfarven mørk blå (RAL 5011), men kan efter ønske også leveres i grøn (RAL 6009) eller grå (RAL 7021). Movia anbefaler Holscherstanderen udbredt til stoppestederne på Pendlernettet for at højne kvaliteten af stoppestederne. Således opsættes Holscherstanderen som hovedregel ved alle nye terminaler og stoppesteder, samt ved forbedring af eksisterende stoppesteder. Ved stoppesteder, hvor der skiftes takstzone eller hvor der er behov for flere end de i alt 8 informationsmoduler på Holscherstanderen (f.eks. hvor mange buslinjer betjener det samme stoppested) opsættes to Holscherstandere med 2 m afstand, alternativt 30 cm, hvis standerne placeres ved siden af hinanden. Holscherstanderens fundament og installationer Holscherstanderen leveres med et fundamentsmodul, som Movia anbringer, efter at vejmyndigheden har gravet et hul på ca. 120 x 70 x 45 cm hertil på et på forhånd aftalt sted. Fundamentet er kollisionssikret i henhold til gældende regler. Foruden det almindelige standerfundament findes et særligt brofundament, som benyttes ved placering af standere på broer, for ikke at beskadige den vandtætte membran i broen. Når standeren er funderet og monteret, varetager vejmyndigheden opfyldning og retablering af belægningen omkring standeren. Midlertidig demontering og evt. senere genmontering af Holscherstanderen i forbindelse med stoppestedsflytning, stilladsopsætning el.lign. varetages af Movia Trafikservice. Holscherstander To typer rørstandere Rørstandere

16 16 Bussen holder Foruden Holscherstanderen anbefaler Movia to typer rørstandere. Begge typer består af et galvaniseret rør, som nedgraves af vejmyndigheden på traditionel vis med påsvejste flanger eller nedstøbt i beton. Rør og fundament bør dimensioneres, så standeren bøjer mod jorden i kørselsretningen ved påkørsel. Movia kan levere topskilte med navn til vejbestyrelserne til brug for rørstanderne, og Movia kan levere stoppestedstavler til information på rørstanderne. Evt. trafikinformation på stoppestedet vedligeholdes af Movia. På den ene anbefalede type rørstander findes en top med bussilhuet og stoppestedsnavn (rørstander uden linjeinformation). På den anden type rørstander er toppen foruden bussilhuet og navn forsynet med linjenummer, destination og produktfarve for de buslinjer, der betjener stoppestedet (rørstander med linjeinformation). Permanent eller midlertidig demontering af rørstanderne foregår ved, at vejmyndigheden graver fundamentet op og retablerer belægningen på stedet eller alternativt skærer standeren over i terrænniveau.

17 Bussen holder 17 Reklamefinansieret læskærm Eksempel på kommunel læskærm Reklamefinansieret læskærm Læskærme Udbredelse Der er ikke læskærme ved alle stoppestederne i Movias område. De læskærme, der findes, er enten ejet af den enkelte vejmyndighed eller opsat og ejet af et reklamefirma efter nærmere aftale med vejmyndigheden. Movia anbefaler læskærme af en høj kvalitet og vedligeholdelsesstandard udbredt især på Pendlernettet, uanset om der er tale om kommunale eller reklamefinansierede læskærme. Erfaringen viser, at reklamefinansiering kan være en mulighed, når nye læskærme skal finansieres, opsættes og vedligeholdes, og at vedligeholdelses-standarden for disse læskærme er meget høj. De reklamefinansierede læskærme tager dog mere plads i gadebilledet end de kommunale, idet der skal være en vis serviceringszone ud for de oplukkelige reklamefelter, og de må kun placeres i byzoner. Endvidere er det ikke alle steder, der er egnede til opsætning af reklamer (reklamen kan være direkte uønsket eller reklameværdien på stedet kan være for lav). Kravspecifikation for nye læskærme Læskærmens formål er at skabe læ for blæst, regn og sne. Afvanding af tagflade må ikke give vandsamling på ventearealet eller adgangsveje. Trækgener ved eventuelle luftspalter i konstruktionen skal reduceres mest muligt. Dimensionering Læskærmen dimensioneres normalt, så der kan være voksenpersoner med normal håndbagage. Det overdækkede areal skal helst have en dybde så en passager, der skubber en barnevogn eller en kørestol, er dækket, dvs cm. Modulopbygning Læskærmen foreslås konstrueret således, at den kan leveres i forskellige længder og bredder f.eks. opbygget over moduler, hvorved systemet let kan tilpasses det enkelte stoppested mht. pladsforhold og antal passagerer. I særlige tilfælde vil fortovets fysik ikke engang kunne rumme de smalle læskærme, og der må findes individuelle løsninger for at imødekomme kravet om komfort. Det kan f.eks være at læskærmen etableres uden sider og bænke, eller at læskærmen placeres med ryggen mod kørebanen. Den helt skrabede model er blot et halvtag monteret på en husmur ved stoppestedet (Se afsnittet om Stoppestedskoncepter side 24) Udformning af vægge Læskærmen indrettes/udformes på en sådan måde, at passager og chauffør kan få øjenkontakt, når bussen ankommer til stoppestedet. Minimum to vægge skal være helt eller delvis transparente, så venteopholdet ikke føles utrygt. Transparente flader skal markeres af hensyn til svagtseende. Siddepladser og håndlister Antallet af siddepladser i læskærmen bør tilpasses behovet ved det aktuelle stoppested. Siddefladen må ikke være glat. Læskærmen forsynes med gennemgående håndlister med cirkulært tværsnit. Trafikinformation Nye læskærme forsynes med et aflåseligt, kondensfrit infoskab til trafikinformation - mål: højde ca. 90cm, bredde ca. 105 cm (med samme låse-/nøgletype, som i eksisterende læskærme). Den transparente flade skal være refleksfri og kunne modstå slag og ridser. Læskærmen kan evt. forberedes for et supplerende infoskab. Infoskabene placeres som udgangspunkt ikke over siddeareal, men lokale hensyn til ekstra siddepladser kan bevirke, at dette ønske ikke altid kan tilgodeses. Movia vedligeholder den trafikinformation, der opsættes i infoskabet. Lys Lys bør så vidt muligt integreres i selve læskærmen, så venteopholdet føles trygt. De indbyggede lysarmaturer skal være blændfri og hærværkssikrede. Strømmen fås fra nærmeste gadebelysning, og fremføringen af strøm til læskærmen (inkl. belægningsretablering) og forbruget betales af vejmyndigheden. Elektronisk information og rejsekort Læskærmen bør forberedes til et tosidet elektronisk informationsdisplay, der kan indbygges i læskærmens gavl. I en smal udgave af læskærmen skal det evt. kunne monteres i læskær-

18 18 Bussen holder mens længderetning. Der skal kunne trækkes skjulte data-/ og strømkabler i læskærmskonstruktionen fra jord til displayet. Kabler til strøm og kommunikation føres skjult, evt. med inspektionslem. Design og farver Læskærm og øvrigt stoppestedsinventar skal fremtræde som en helhed i nutidigt design. Det er ønskeligt, at hele stoppestedsmiljøet opfattes som et genkendeligt element. Holscherstanderen leveres som nævnt i en af følgende tre farver: Blå (RAL 5011) Grøn (RAL 6009) Grå (RAL 7021) Det anbefales, at læskærmen udføres i en af ovennævnte tre farver, svarende til den på stoppestedet anvendte farve på standeren.

19 Bussen holder 19 Information Stoppestedet er et af Movias vigtigste kontaktpunkter over for kunderne. Det er kundens første fysiske kontakt med Movia ved hver enkelt rejse. Dets fremtræden også i forhold til information om trafikselskabets kørsel er derfor af stor vigtighed. Ligesom det er vigtigt, at stoppestedet informationsmæssigt følger med i den løbende udvikling af trafikinformation og opfylder de forventninger, kunderne har til trafikinformation. Stoppestedet indgår derfor som et vigtigt element i Movias overordnede strategi for trafikinformation. I strategien indgår også, at informationen ved stoppesteder og terminaler i stadig højere grad tænkes sammen med information fra andre trafikvirksomheder for at understøtte sammenhængen i den kollektive trafik og hjælpe de kunder, der skifter mellem f.eks. bus og tog. I forhold til trafikinformation består stoppestedet af to overordnede elementer: Stoppestedsstanderen og læskærmen. Dertil kommer et mindre antal steder en særlig stander, der giver hjælp til at finde rundt i større trafikterminaler. Information på stoppestedsstanderen Stoppestedsstanderen giver kunden den basale information om, at herfra kører der bus. Bortset fra de strækninger i landdistrikter, hvor kunderne kan stige på og af bussen mellem etablerede stoppesteder (Vinkestop), udgør standeren i sig selv minimumsniveauet for information. Øverst på alle stoppestedsstandere skal der sidde en lovpligtig tavle med en sort bussilhuet i reflekterende folie på gul (RAL 1028) baggrund. Ved de stoppesteder, hvor der er behov for yderligere information, kan der opsættes stoppestedstavler med afgangsinformation, information om mobile services m.m. på stoppestedsstanderen for de buslinjer, der kører derfra. Det drejer sig om: Stoppestedsnavn (selvstændigt skilt under bussilhuetskiltet) Linjeskilt(e) med produktfarve, linjenr. og destinationer for buslinjer, der betjener stoppestedet (ved Holscherstander og rørstander med linjeinformation) Evt zonekort Afgangsinformation Information om mobile informationsservices m.m. Realtidsinformation Betydningen af zonekort forventes at aftage i de kommende år i takt med indfasningen af rejsekortet og de afledte tilpasninger af takststrukturen. De nuværende zonekort anbefales derfor opretholdt indtil videre, men der anbefales fra Movias side ikke skridt til yderligere udbredelse af zonekortene. Informationsniveauet er forskelligt på de tre standertyper. Holcherstanderen kan forsynes med alle de ovennævnte informationer, mens der til rørstanderne ikke har kunnet vises realtidsinformation. Der er dog, på nuværende tidspunkt, udviklet et modul, der integrerer stoppestedstop og realtidsinformation i et element. Modulet bliver pilottestet i løbet af 2013, og det vil efterfølgende være muligt for vejmyndighederne at tilkøbe denne model til rørstanderen. I Holscherstanderen sidder informationen i moduler, der er integreret i selve standeren. På rørstanderne sidder der gule stoppestedstavler, hvor afgangsinformation og evt. anden information placeres. Informationsniveauet bestemmes ud fra en vurdering af behovet baseret på antallet af kunder, der benytter stoppestedet, samt kompleksitet i forhold til skift til andre linjer m.m. Oversigtstavler Et mindre antal steder i Movias område er der ved større stoppesteder og i trafikterminaler placeret oversigtstavler i stoppestedsstanderne. Oversigtstavlerne har samme størrelse som en køreplantavle og placeres på standeren som disse. Informationen på oversigtstavlerne handler i de fleste tilfælde om skift til andre trafikformer. Ud fra Movias strategi for trafikinformation arbejdes der på, at trafikvirksomhederne i trafikterminalerne i fællesskab opsætter og vedligeholder information om skift, der er af stor vigtighed for den store kundegruppe, der bruger flere trafikformer på deres samlede rejse. Henvisningsstandere

20 20 Bussen holder Ved et antal større trafikterminaler er der placeret særlige henvisningsstandere, der viser placeringen af buslinjer samt skift til andre trafikformer. Henvisningsstanderen placeres, ligesom stoppestedsstanderen, i samarbejde med vejmyndigheden, som også finansierer standeren. Movia sørger for levering, montering og vedligeholdelse. Henvisningsstanderen har samme information som topskiltene på stoppestedsstanderen, nemlig produktfarve, linjenummer og destination samt en pil, der angiver i hvilken retning man skal gå for at komme til holdepladsen for den pågældende buslinje. Ligesom ved oversigtstavlerne arbejdes der ud fra Movias strategi for trafikinformation på, at trafikvirksomhederne i fællesskab opsætter og vedligeholder information om skift, der er af stor vigtighed for den store kundegruppe, der bruger flere trafikformer på deres samlede rejse. Information i læskærmen I læskærmen ved stoppestederne er der i de fleste tilfælde opsat en holder til placering af en større informationstavle eller et trafikkort. Tavlen giver mulighed for visning af de lokale trafikforhold i området. Det kan være i form af et eller flere kort samt forskellige tekstmæssige oplysninger. For eksempel anvisning i at anvende mobiltelefon til at finde her-og-nu information om trafikken. Det indgår i Movias strategi for trafikinformation, at informationen i læskærmen skal moderniseres og udvikles i retning af tilpasning til de krav, kunderne stiller til informationen. Movia opsætter og vedligeholder informationen i læskærmen. Der er ligeledes mulighed for, at der kan vises korte tekstbeskeder i displayet om store trafikale hændelser som større aflysninger af busserne f. eks. på grund af vejret. Eller om store, trafikale ændringer fx ved sportsbegivenheder, der betyder, at busserne ikke kører som de plejer. De samme muligheder er til stede for stoppestederne med rørstandere i kraft af et nyudviklet modul, der integrerer stoppestedstop og realtidsinformation i samme element. Udbredelse af elektronisk information Movia kan i takstområde H give realtidsbaseret information baseret på den aktuelle trafiksituation via elektroniske skærme i bussen, ved stoppesteder, i terminaler samt andre steder, hvor der opsættes udstyr til formålet. Informationen er f.eks. afvigelser fra køreplanen, planlagte ændringer i driften eller andre forhold, der påvirker kundens bustur eller skift til andre trafikformer. Kommunerne kan købe og opsætte indendørs eller udendørs elektroniske informationsskærme. Her vises der i et design skabt sammen med DSB og de øvrige trafikvirksomheder (TUS- Trafikinfo Udviklings Samarbejdet) information om destination og afgangstider fra stedet for busser samt tog, S-tog, evt. lokalbane og Metro. Informationen defineres ud fra den konkrete lokalitet. Movia stiller viden til rådighed om udstyr til og placering af skærmene. Data til skærmene kommer fra Rejseplanen, der har adgang til al tilgængelig information om offentlig trafik i Danmark. Elektronisk information på standere I Holscherstanderen kan der opsættes moduler, der giver elektronisk information på displays med oplysning om hvilke buslinjer, der kører fra stoppestedet, samt hvor mange minutter der er til næste afgang.

Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. August 2002 BUSSEN HOLDER 2002

Bussen holder. En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder. August 2002 BUSSEN HOLDER 2002 3 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder August 2002 1 Bussen holder En vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005 Bump & busser - to verdener mødes på vejen Positivliste for trafiksaneringer August 2005 Busser og bump svært forenelige størrelser på det danske vejnet Til januar 2007 overtager kommunerne det økonomiske

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bussen kommer HUR-anbefalinger om busvenlig trafikteknik.

Bussen kommer HUR-anbefalinger om busvenlig trafikteknik. Bussen kommer HUR-anbefalinger om busvenlig trafikteknik. Trafikinspektør Stig Prehn, HUR Indledning. Busdriften i Hovedstadsregionen udføres af mere end 3500 buschauffører på 1100 busser. Den daglige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

at bestyrelsen tager administrationens evaluering af forsøget med nye stoppestedsinformationer

at bestyrelsen tager administrationens evaluering af forsøget med nye stoppestedsinformationer Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. oktober 2012 Mads Lund Larsen 06 Evaluering af forsøg med ny stoppestedsinformation Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

+Way. Abstrakt. Indledning

+Way. Abstrakt. Indledning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Regulativ for ophængning af valgplakater

Regulativ for ophængning af valgplakater Regulativ for ophængning af valgplakater Retningslinjer for ophængning af valgplakater på kommunens vejarealer i forbindelse med afholdelse af offentlige valg og folkeafstemninger. Marts 2014 side 1 Retningslinjer

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

http://ks-edoc-agpr01/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemgu...

http://ks-edoc-agpr01/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemgu... Print overblik http://ks-edoc-agpr01/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemgu... Page 1 of 1 30-10-2013 AMAGER ØST LOKALUDVALG 19. Høring om udkast til funktionskrav i udbud på reklamebærende

Læs mere

Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund

Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund Indhold Generelt... 3 Formål... 3 Definition... 4 Almindelige bestemmelser... 4 Rendestensbrønde... 5 Ansøgning om overkørsel... 5 Særlige forhold...

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Gangstier og adgangsveje

Gangstier og adgangsveje Gangstier og adgangsveje Bredde og belægning Adgangsvej fra vej herunder krav p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning.

Læs mere

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk Introduktion til vejregelarbejdet Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk 1 Vejreglerne Vejregler er en omfattende samling af publikationer, der har til formål at støtte hele den danske vejsektor i arbejdet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013

HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 HÅNDBOG TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT OKTOBER 2013 ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER I ÅBENT LAND ANLÆG OG DRIFT TEGNINGER FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER

Læs mere

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer November 2014 side 1 Valgplakater på vejareal Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget en ændring af lov

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forretningsplan 2011-2014

Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 3 Indledning I 2007 udarbejdede Movia sin første forretningsplan. Forretningsplanen udstak målene for, hvad Movia skulle arbejde med i perioden 2008-2010. Planen

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 11 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN GÅGADE REGULATIV Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN Regulativets bestemmelser m.h.t. gadeinventarets omfang og udformning herunder parasoller, afskærmninger,

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Infotainment er visning af trafikinformation fra Movia samt kommercielle budskaber/nyheder/vejrudsigter

Infotainment er visning af trafikinformation fra Movia samt kommercielle budskaber/nyheder/vejrudsigter Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax MLL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 25. februar 2008 Bilag 06.2 Bestyrelsesmødet den 6. marts 2008 Bilag 2.

Læs mere

REFERAT. Afbud: Vagn Pedersen, Solsidens Turistfart Henrik Larsen, Arriva Finn Madsen, Aalborg Kommune Heidi Livoni, NT Mette Henriksen, NT

REFERAT. Afbud: Vagn Pedersen, Solsidens Turistfart Henrik Larsen, Arriva Finn Madsen, Aalborg Kommune Heidi Livoni, NT Mette Henriksen, NT REFERAT 04/03/2015 Møde: Chaufførkontaktudvalg Mødedato & tid: Tirsdag den 3. marts 2015 Sted: Nordjyllands Trafikselskab, John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal, 9000 Aalborg Deltagere: Torben Poulsen, Arriva

Læs mere

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Første udkast til Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Oktober 2013 1 Kapitel 1 Hvorfor skal der være et regulativ? Regulativet er med til at sikre, at der skabes indbydende byrum

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

REFERAT 3. Gårdgruppemøde Puggaardsgade-karréen

REFERAT 3. Gårdgruppemøde Puggaardsgade-karréen REFERAT 3. Gårdgruppemøde Puggaardsgade-karréen Afholdt i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 Kbh. K, mandag d 12.5.2014. Deltagere: 4 beboere. 1 repræsentant fra Freja ejendomme,

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

3. Hvad skal du vide inden rejsen? 3.1 Rejsekort typer, priser og køb. 3.1.1 Rejsekort personligt

3. Hvad skal du vide inden rejsen? 3.1 Rejsekort typer, priser og køb. 3.1.1 Rejsekort personligt Indholdsfortegnelse 1. Hvad er rejsereglerne?... 3 2. Hvad er rejsekort?... 3 3. Hvad skal du vide inden rejsen?... 3 3.1 Rejsekort typer, priser og køb... 3 3.1.1 Rejsekort personligt... 3 3.1.2 Rejsekort

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

11.06.09 / Gl. Avernæs Migration af store systemer fra ArcView 3x til ArcGIS 9x

11.06.09 / Gl. Avernæs Migration af store systemer fra ArcView 3x til ArcGIS 9x 11.06.09 / Gl. Avernæs Migration af store systemer fra ArcView 3x til ArcGIS 9x Gitte Schwartz gsc@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Movia Dannet 1. januar 2007 ved fusion mellem de tre Trafikselskaber:

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

!! " ### $ % $ && " " '

!!  ### $ % $ &&   ' !!" ### $% $&& ""' Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Hvad du kan bruge vejledningen til... 3 Hvad er vej og ikke vej?... 3 PRIVATE VEJPROJEKTER SOM DENNE VEJLEDNING GÆLDER FOR... 4 Hvad er mindre vejprojekter?...

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold:

Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold: Tilgængelighedsrevision et nyttigt værktøj for vejsektoren VIA TRAFIK Forfatter: Medforfatter: Mogens Møller, Via Trafik Janne Tinghuus, Via Trafik 1 Baggrund og formål I forbindelse med det europæiske

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som

Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som Status 2012 2 Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som betyder, at vi skal justere Movias mål. Rejsekortet

Læs mere

at bestyrelsen tager status for anvendelsen af de 5 mio.kr. afsat i 2012 til tværgående trafikinformation til efterretning.

at bestyrelsen tager status for anvendelsen af de 5 mio.kr. afsat i 2012 til tværgående trafikinformation til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-2507809 Bestyrelsen 6. december 2012 Pernille Jørgensen 14 Status vedr. pulje på 5 mio.kr. til trafikinformation Indstilling: Administrationen

Læs mere

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia Kollektiv transport som én enhed v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia DOT - Din Offentlige Transport 2 Lov om trafikselskaber 7, stk. 3 - med virkning fra den 1. januar 2015 Trafikselskabet

Læs mere

Ordensregler for Afdeling 10. Lærkevej 37-81 & 42-56 Mågevej 3-9

Ordensregler for Afdeling 10. Lærkevej 37-81 & 42-56 Mågevej 3-9 «Lejekontrakt_Navn» Ordensregler for Afdeling 10 Lærkevej 37-81 & 42-56 Mågevej 3-9 Generelt Der skal ansøges om tilladelse til væsentlige ændringer ved boligen/haven, samt opsætning af væsentligt udstyr

Læs mere