Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, l. 138/139

Transkript

1 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Svinget 14, 1. sal, l. 138/139 Deltagere: Ulrik Sand Larsen, Medhat Khattab, Jesper Ullemose, Jørgen Pless, Grete Schødts, Arne Ebsen Afbud: Curt Sørensen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Sund Mad og Bevægelse Madordninger Kvalitetsstandarder i Sundhedsafdelingen Bevægelse for børn og unge Budgetkontol pr. 31. oktober negativ tillægsbevilling Til efterretning...96

2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Sund Mad og Bevægelse 07/46519 Beslutningstema: Projekt Sund Mad og Bevægelse. Sagsfremstilling: På møde i underudvalg for Sundhed og Forebyggelse den blev der orienteret om projektet Sund Mad og Bevægelse Den blev der afholdt en formidlingskonference hvor de foreløbige resultater blev fremlagt, og den første delrapport blev fremlagt. Man har nu igangsat den afsluttende evaluering, og Konsulent fra Børn og Unge området Ulla Dall vil på mødet orientere om status på projektet og evalueringsprocessen. Indstilling: Det indstilles, at: orienteringen tages til efterretning Bilag: 1. delrapport Sund, mad og bevægelse forår 07 Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 2. Madordninger 07/53613 Beslutningstema: Madordninger på skole- og dagtilbudsområdet. Sagsfremstilling: Af budgetforliget for 2008 fremgår: "Den eksisterende pulje på skole- og dagpasningsområdet til sund mad og bevægelse på kr. øges til i alt kr. Puljen udmøntes i samarbejde med forældre- og institutionsbestyrelser og forankres i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. " I forbindelse med budgetforliget har madordninger på skole- og dagtilbudsområdet været drøftet. Børn og unge området har indhentet oplysninger om, hvilke eksisterende ordninger der er på de forskellige skoler og dagtilbud. KL har i Kontaktudvalget på Socialområdet haft en temadrøftelse om skolemadordninger på møde den , og herunder drøftet forskellige undersøgelser vedr. sundhed og skolemadsordninger. Bilag herom vedlægges til orientering til udvalgets medlemmer. 92

3 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den På baggrund af ovenstående anbefales en foreløbig drøftelse af madordninger på skole- og dagtilbudsområdet. Konsulent fra Børn- og Ungeområdet Ulla Dall deltager i mødet. Indstilling: Det indstilles at: udvalget tager en foreløbig drøftelse af madordninger på skole- og dagtilbudsområdet. Bilag: Opgørelse over madordninger november 2007 KL s temadrøftelse om skolemadsordninger Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Drøftet. 3. Kvalitetsstandarder i Sundhedsafdelingen 07/53885 Beslutningstema: Årlig revision af kvalitetsstandarder Sagsfremstilling: Sundhedsafdelingen har revideret kvalitetsstandarder for området: Genoptræning iflg. plan fra sygehus Genoptræning Vedligeholdende træning Omsorgstandpleje Forebyggende besøg Kvalitetsstandarderne for Omsorgstandpleje og Forebyggende besøg er uændrede. Kvalitetsstandarderne på træningsområdet er revideret på enkelte mindre områder (ændringen er markeret i margin). De reviderede kvalitetsstandarder er til høring i ældrerådet, og høringssvar vil foreligge på mødet. Lovgrundlag: Genoptræning iflg. plan fra sygehus, Sundhedslovens 140 Genoptræning, Lov om Social Service 86, stk. 1 Vedligeholdende træning, Lov om Social Service 86, stk. 2 Omsorgstandpleje, Lov om omsorgstandpleje 131 og

4 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Forebyggende besøg, Lov nr af samt tillæg i lovændring af 1. maj Indstilling: Det indstilles, at de reviderede kvalitetsstandarder godkendes beslutningskompetencen til den årlige revision af kvalitetsstandarder delegeres til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget (for omsorgstandplejen tillige til Socialudvalget). Bilag: Forebyggende hjemmebesøg - kvalitetsstandard Vedligeholdende træning - kvalitetsstandard Genoptræning iflg. plan fra sygehus - kvalitetsstandard Genoptræning - kvalitetsstandard Kvalitetsstandard omsorgstandpleje Høringssvar vedr. kvalitetstandarder fra Ældrerådet Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstilles. Fraværende: Curt Sørensen (A). 4. Bevægelse for børn og unge 07/46519 Beslutningstema: Strateginotat om Bevægelse for Børn og Unge i Svendborg Kommune. En delpolitik for Børn og Unge samt et tema fra Sundhedspolitikken. Sagsfremstilling: Sundhedsudvalget har besluttet at sætte særlig fokus på indsatsen omkring motion. Det er endvidere beskrevet af udvalgets udmøntningsnotat, at indsatsen for motion bygges op omkring et pilotprojekt med målgruppen børn og unge. Pilotprojektet skal udvikle en bevægelsespolitik for børn og unge på tværs af organisationen. Sundhedsafdelingen har efterfølgende til hensigt at udarbejde en overordnet bevægelsesstrategi for Svendborg Kommune, hvor pilotprojektet vil være et centralt element. Gennem de seneste år har de tidligere 3 kommuner på forskellig vis deltaget i projekter på motionsområdet. Gl. Svendborg Kommune har i perioden deltaget i projekt Sund Mad og Bevægelse, mens der i Egebjerg og Gudme har været andre projekter med indsatser for motion rettet mod børn og unge. De mange erfaringer der samlet er til stede i Svendborg Kommune på området, vil være en væsentlig kilde til at opbygge en koordineret og sammenhængende bevægelsespolitik for børn og unge. Bevægelsespolitikken skal sikre kontinuerlig fokus på, og udvikling af indsatser på området. 94

5 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Sagen behandles parallelt i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Kultur og Planudvalget samt i Børn- og Ungeudvalget. Økonomiske konsekvenser: Projektleder i perioden januar 2008 til december 2009 inkl. administrations udgifter: 2008 Budget: kr Budget: kr. Midlerne finansieres af puljen til sundhedsfremme og forebyggelse Indstilling: Det indstilles at: Strateginotatet godkendes Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afsætter midler til pilotprojektet, herunder ansættelse af projektkoordinator Processen om en bevægelsespolitik for Børn og Unge igangsættes Bilag: Strateginotat Bevægelse for børn og unge Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt. 5. Budgetkontol pr. 31. oktober negativ tillægsbevilling 07/19383 Beslutningstema: Med henvisning til budgetkontrollen pr. 31. oktober 2007 søges negativ tillægsbevilling på 5,2 mio. kr. vedr. medfinansieringen af sygehusområdet. Sagsfremstilling: Budgetkontrollen for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget pr. 31. oktober vedlægges. Af budgetkontrollen fremgår, at der forventes et mindreforbrug vedr. medfinansieringen af sygehusvæsenet på 5,2 mio. kr. De øvrige områder forventes samlet set at gå i nul. Økonomiske konsekvenser: Der søges om negativ tillægsbevilling på 5,2 mio. kr. Sagen fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på at behandle en samlet tillægsbevillingssag for alle udvalgene. Indstilling: Administrationen anbefaler Sundheds- og Forebyggelsesudvalget at indstille til Økonomiudvalget, at der gives en negativ tillægsbevilling på 5,2 mio. kr., mindreforbruget indgår i finansiering af samlet tillægsbevillingssag for alle udvalgene. 95

6 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Bilag: Budgetkontrol pr. 31/ Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstilles. Fraværende: Curt Sørensen (A). 6. Til efterretning 07/53926 Beslutningstema: Til efterretning. Sagsfremstilling: 1. Orientering fra formanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra direktørområdet 4. Status på samarbejdet med Ærø Kommune om børnetandplejen 5. Tilsagn om tilskud til alkoholkoordinator 6. Forlig om psykiatristrukturen i region Syddanmark 7. Øhavsstiens dag - motion med oplevelser 8. Pjecer: 1. LedSager, december Patientforeningen, Den Direkte, nr BostedNyt, november SocialNyt, nr Bilag: Tilsagn om tilskud til alkoholkoordinator Forlig om psykiatristrukturen i Region Syddanmark Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 96

7 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Underskriftsblad: Ulrik Sand Larsen Jesper Ullemose Grete Schødts Medhat Khattab Jørgen Pless Curt Sørensen Arne Ebsen 97

8 Bilag: delrapport Sund, mad og bevægelse forår 07 Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 06. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /07

9 Projekt Sund Mad og Bevægelse Del 1 1

10 Projekt Sund Mad og Bevægelse Indledning I denne rapports 1. kapitel kan du læse om baggrunden for projekt Sund Mad og Bevægelse, om projektets formål, mål, indhold, succeskriterier og projektets målgruppe. Kapitel 2 handler om kortlægningen og den statistiske bearbejdning af denne. I bearbejdningen af den kvantitative del har professor i sundhedsøkonomi Jørgen Lauridsen fra SDU ydet en stor hjælp. I kapitel 3 sammenfattes både den kvantitative del med den kvalitative del af kortlægningen. Endvidere gives en kort konklusion og perspektivering. 2. del af rapporten forventes at blive færdigbearbejdet i efteråret Projektets baggrund I forbindelse med budgetbehandlingen i Kulturudvalget i oktober 2004 besluttede man at videreføre/implementere erfaringerne fra det 3 årige modelprojekt "Børn, Mad og Bevægelse" i et nyt projekt "Sund Mad og Bevægelse" med en bevilling på ,- om året de næste to år. Projektet bygger blandt andet på de erfaringer, der er blevet gjort i Amtets projekt Børn, Mad og Bevægelse, hvor Svendborg deltog med 3 lokalområder (daginstitution, skole, SFO ):Lokal områder ved Nordre Skole, Thurø Skole og Sundhøjskolen. Det brede sundhedsbegreb indtænkes i projektet, således at dagplejer, daginstitutioner og skoler udgør et sundt miljø med en sundhedskultur, der understøtter sunde vaner og medvirker til øget trivsel og livskvalitet. Det betyder, at Sundhedstjenesten bliver en naturlig samarbejdspartner. Børns trivsel er i høj grad en fælles opgave, der skal løses i et samarbejde mellem sundhedstjenesten, dagplejen, daginstitution, skole og forældre. Den brede sundhedsopfattelse må således medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde i dagplejen, daginstitutioner og skoler. Det handler om at styrke børnenes egne kompetencer, så de bliver bedre i stand til at håndtere eget liv. Projektbeskrivelsen tager afsæt i børnenes dagligliv. 2

11 Projekt Sund Mad og Bevægelse Formål At fremme sundheden og trivslen hos børn og unge i alderen 0-16 år. Den primære forebyggende indsats er at styrke indsatsen omkring sunde madog bevægelsesvaner i dagpleje, daginstitution og skole. Mål At øge kendskabet til sundhedsfremmende handlemuligheder i sundhedstjenesten, dagplejen, daginstitutionen og skolen. At udvikle metoder, der kan give børn, unge og forældre kompetence til at bryde uhensigtsmæssige mønstre. At udvikle det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge fra 0 16 år. At udvikle 2 børnehaver/skoler til at få en idrætsprofil. At udvikle en mad- og bevægelseskultur på tværs af etniske og danske grupper. At udvikle overordnede politikker i forhold til Sund Mad og Bevægelse for kommunens 0-16 årige. Indhold i projektet Samarbejde og udvikling på tværs af institutioner og forvaltninger. Kurser for de involverede parter omkring mad, bevægelse og det fysiske rum. Sammenhæng mellem krop og læring, mellem krop og følelser og kulturelle vaner omkring mad og bevægelse. Organisatoriske, strukturelle og fysiske ændringer. Udarbejdelse af politikker. Implementering af projekterfaringer fra Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse. 3

12 Projekt Sund Mad og Bevægelse Projektansvarlige Børneafdelingen, Folkeskoleafdelingen og Sundhedstjenesten ved projektleder Ulla Dall Projektets målgruppe Projektet gennemføres for 3 aldersgrupper fordelt på 4 skoledistrikter Børn og unge årige - samarbejde mellem sundhedstjeneste, dagpleje, børnehave, skole og SFO - Hømarkdistriktet årige - samarbejde mellem sundhedstjeneste, skole og SFO Lundby Skole årige - samarbejde mellem to skoler og sundhedstjenesten - Byskolen og Rantzausminde Skole. Forældregruppen inddrages i projektet. Projektets succeskriterier Engagement, glæde og fællesskab omkring mad og bevægelse. Forældrenes engagement. Praksisændringer omkring spisning og bevægelse. Reelt samarbejde mellem Sundhedstjenesten, Børne- og Folkeskoleafdelingen. Ledelsesansvar for implementering i egen organisation. 2. Kortlægning af mad- og bevægelseskultur I efteråret 2005 udarbejdede projektgruppen en kortlægning af mad- og bevægelseskulturen i dagplejen, i alle daginstitutioner og skoler. I forbindelse med udvikling af projekt Sund Mad og Bevægelse har lederne i dagplejen, i daginstitutionerne og på skolerne været ansvarlig for udfyldelsen af det kortlægningsskema, der danner grundlag for nærværende rapport. (Kortlægningsskemaer bilag 1). Denne kortlægning er med til at kvalificere projektet, samt give oplysninger om områder, der kan udvikles eller fornys. 4

13 Projekt Sund Mad og Bevægelse Kortlægningen foretages igen i efteråret En sammenligning af besvarelser fra dagpleje, daginstitutioner og skoler. Formålet med denne kortlægning er at foretage både sammenligninger og fælles træk af de afgivne besvarelser fra spørgeskemaerne fra dagpleje, daginstitutioner og skole med henblik på at afdække forskelle i opmærksomhed på mad- og bevægelsesspørgsmål. Grundlaget er de i efteråret 2005 indsamlede besvarelser fra første runde af Projekt Sund Mad og Bevægelse. Den statistiske sammenligning (kvantitativ) er foretaget parvis for de tre grupper (dvs. dagpleje mod daginstitutioner, dagpleje mod skoler, og daginstitutioner mod skoler). For hvert par af grupper vurderes om der er betydelige forskelle på japrocenterne for de spørgsmål, som er stillet til begge grupper. Det betyder, at der har kunnet foretages relativt flere sammenligninger mellem daginstitutioner og dagpleje, idet 19 af de i alt 33 spørgsmål har været stillet til disse to grupper, mens 14 spørgsmål kun har været relevante for skoler. For sammenligninger af dagpleje og skoler, henholdsvis daginstitutioner og skoler, har det været muligt at foretage sammenligninger på 13 af de i alt 33 spørgsmål, idet 6 spørgsmål kun har været stillet til dagpleje/daginstitutioner, mens 14 spørgsmål kun har været stillet til skoler. Sammenligningerne tilstræber alene at afdække om ja-procenterne i én gruppe er relativt højere end i en anden. Det at ja-procenten er relativt højere i den ene gruppe udelukker ikke nødvendigvis at begge grupper absolut set kan have høje eller lave japrocenter. En sådan vurdering af de absolutte ja-procenter er ikke tilstræbt. 5

14 Projekt Sund Mad og Bevægelse Nærværende undersøgelse forventes fulgt op af en tilsvarende, når anden runde af spørgeskemaer er indsamlet i I denne kommende undersøgelse forventes desuden at indgå sammenligninger af de ændringer, som har været i de tre grupper i perioden , med henblik på at vurdere hvor projektets initiativer har haft de største effekter. Kvantitativ del (baseret på statistiske data) Vurdering af besvarelsesprocenter. Tabel 1. Udsendte spørgeskemaer, besvarelser og besvarelsesprocenter Dagpleje Daginstitutioner Skoler Total Antal udsendte spørgeskemaer Antal returnerede spørgeskemaer Antal returnerede spørgeskemaer (pct.) Tabel 1 viser, at lidt over halvdelen af de udsendte skemaer er returneret. Bevarelsesprocenten varierer betydeligt, idet alle skoler har returneret skemaet, hvorimod 74 procent af daginstitutionerne og kun 40 procent af dagplejerne har returneret skemaet. Besvarelsesprocenterne for de tre grupper adskiller sig statistisk markant fra hinanden med signifikansniveauer under 1 procent. For skoler og daginstitutioner må besvarelsesprocenterne betegnes som særdeles tilfredsstillende. Besvarelsesprocenten for dagplejerne ligger på, hvad man normalt regner som acceptabelt ved spørgeskemaer rettet mod enkeltindivider. 6

15 Projekt Sund Mad og Bevægelse Sammenligning af ja-procenter i dagpleje og daginstitutioner. Tabel 2. Sammenligning af ja-procenter i dagpleje og daginstitutioner Dagpleje Daginstitutioner Signifikans Spørgsmål Antal Antal Pro- An- An- Pro- af forskel i ja besv. cent tal tal cent ja- ja ja bes ja procenter v. Retningslinjer/politikker om ** mad? Forældre inddraget i disse? *** Forældre/bestyrelse *** indflydelse på madtilbud? Problematikker med tosprogede børns madvaner? Taler med forældre om børns behov for at spise? Retningslinjer/politikker om *** bevægelse? Forældre inddraget i disse? *** Forældre/bestyrelse *** indflydelse på bevægelse? Problematikker med tosprogede børns bevægelsesvaner? Taler med forældre om børns behov for at bevæge sig? Taler med børn om * bevægelse? Børn/forældre inddraget i planlægning af måltid? * 7

16 Projekt Sund Mad og Bevægelse Faste *** maddage/madværksteder? Retningslinjer for * madpakkens indhold? Spilleregler for adfærd under måltid? Retningslinjer omkring * fødselsdag? Er børnene ude hver dag? * Er der forskellige * bevægelsesmuligheder? Opmærksomhed på børn der * ikke er aktive? Note. Signifikansgrad angivet ved *** (1%), ** (5%), * (10%) Ja-procenterne i ovenstående tabel er beregnet på grundlag af antal skemaer, hvor det pågældende spørgsmål er besvaret med ja, nej eller ved ikke. Skemaer, hvor det pågældende spørgsmål ikke er besvaret, er udeladt fra beregningerne. Særlig store forskelle på daginstitutioner og dagpleje gør sig gældende med hensyn til retningslinjer/politikker, forældreinddragelse og forældres/bestyrelses indflydelse på madtilbud og bevægelse. Her ligger procentdelene af ja-svar betydeligt højere i daginstitutioner end i dagpleje. Desuden er der en betydelig højere procentdel af daginstitutioner som har faste maddage/madværksteder. Mindre sikre forskelle (dvs. signifikante på 10 procent niveau) kan ses på nogle spørgsmål. Lidt større andele af daginstitutionerne taler med børn om bevægelse, inddrager børn/forældre i planlægning af måltider, har retningslinjer for madpakkens indhold og omkring fødselsdag og har børnene ude hver dag. Derimod har lidt større andele af dagplejerne forskellige bevægelsesmuligheder og opmærksomhed på børn der ikke er aktive. Disse to sidste iagttagelser hænger dog på, at en enkelt daginstitution ud af de afgivne 24 hhv. 25 svar har svaret nej. 8

17 Projekt Sund Mad og Bevægelse For problematikker omkring tosprogede børns madvaner og bevægelsesvaner og for spørgsmålene om der tales med forældre om børns behov for at spise og bevæge sig er der ingen signifikante forskelle på dagpleje og daginstitutioner. Konkluderende kan det siges at der er betydelige forskelle på dagplejernes og daginstitutionernes aktivitetsniveau med hensyn til mad- og bevægelsespolitikker. Det generelle billede er at daginstitutionerne er de mest aktive. En indsats for at fremme opmærksomhed på mad- og bevægelsesspørgsmål kan derfor med fordel rettes mod dagplejen. Sammenligning af ja-procenter i dagpleje og skoler. Tabel 3. Sammenligning af ja-procenter i dagpleje og skoler Dagpleje Skoler Signifikans Spørgsmål Antal An- Pro- An- An- Pro- af forskel i ja tal cent tal tal cent ja- bes ja ja bes ja procenter v. v. Retningslinjer/politikker om * mad? Forældre inddraget i disse? Forældre/bestyrelse indflydelse ** på madtilbud? Problematikker med tosprogede børns madvaner? Taler med forældre om børns ** behov for at spise? Retningslinjer/politikker om bevægelse? Forældre inddraget i disse? *** 9

18 Projekt Sund Mad og Bevægelse Forældre/bestyrelse indflydelse ** på bevægelse? Problematikker med * tosprogede børns bevægelsesvaner? Taler med forældre om børns *** behov for at bevæge sig? Taler med børn om bevægelse? Retningslinjer for madpakkens indhold? Opmærksomhed på børn der *** ikke er aktive? Note. Signifikansgrad angivet ved *** (1%), ** (5%), * (10%) Ja-procenterne i ovenstående tabel er beregnet på grundlag af antal skemaer, hvor det pågældende spørgsmål er besvaret med ja, nej eller ved ikke. Skemaer, hvor det pågældende spørgsmål ikke er besvaret, er udeladt fra beregningerne. Det skal bemærkes, at sammenligning af ja-procenter i dagpleje og skoler skal foretages med en vis varsomhed, idet der kun er afgivet 7 besvarelser for skoler. Hvis en enkelt skole skifter sit svar mellem ja og nej, vil skolernes ja-procent således ændres med 17 procent. Dette afspejles også i at forskellen på ja-procent skal være ret betydelig for at opnå signifikans. Med dette forbehold in mente kan der dog udledes visse betydelige forskelle på dagpleje og skoler. Betydelig større andele af skolerne giver forældre/bestyrelse indflydelse på madtilbud og bevægelse. Desuden har en større andel af skolerne inddraget forældre i udformning af retningslinjer/politikker for bevægelser. Derimod er der betydelig større andele af dagplejerne som taler med forældre om børns behov for at spise og bevæge sig og som er opmærksomme på inaktive børn. 10

19 Projekt Sund Mad og Bevægelse Her ud over er der en svagt større andel af dagplejerne som har retningslinjer/politikker om mad og en svagt større andel af skolerne som har problematikker med tosprogede børns bevægelse. På de øvrige spørgsmål (forældreinddragelse i retningslinjer/politikker om mad, problematikker med tosprogede børns madvaner, retningslinjer/politikker om bevægelse, taler med børn om bevægelse, retningslinjer for madpakkens indhold) er der ikke signifikante forskelle på dagpleje og skoler. Sammenfattende ses en tendens til at skolerne er bedre med hensyn til formelle politikker og retningslinjer samt inddragelse af forældre/børn i udformning af disse, hvorimod dagplejen er bedre til den individuelle, daglige kontakt og opmærksomhed. Dette indikerer at der med fordel kan tages initiativer overfor skolerne med henblik på at styrke den daglige, individuelle kontakt, hvorimod initiativer med henblik på at fremme formelle politikker med relativt større fordel kan rettes mod dagplejen. Sammenligning af ja-procenter i dagpleje og daginstitutioner. Tabel 4. Sammenligning af ja-procenter i daginstitutioner og skoler Daginstitutioner Skoler Signifikans Spørgsmål Antal An- Pro- An- An- Pro- af forskel i ja tal cent tal tal cent ja- bes ja ja bes ja procenter v. v. Retningslinjer/politikker om *** mad? Forældre inddraget i disse? Forældre/bestyrelse indflydelse på madtilbud? Problematikker med tosprogede børns madvaner? Taler med forældre om børns ** 11

20 Projekt Sund Mad og Bevægelse behov for at spise? Retningslinjer/politikker om ** bevægelse? Forældre inddraget i disse? Forældre/bestyrelse indflydelse på bevægelse? Problematikker med * tosprogede børns bevægelsesvaner? Taler med forældre om børns *** behov for at bevæge sig? Taler med børn om bevægelse? Retningslinjer for madpakkens ** indhold? Opmærksomhed på børn der *** ikke er aktive? Note. Signifikansgrad angivet ved *** (1%), ** (5%), * (10%) Ja-procenterne i ovenstående tabel er beregnet på grundlag af antal skemaer, hvor det pågældende spørgsmål er besvaret med ja, nej eller ved ikke. Skemaer, hvor det pågældende spørgsmål ikke er besvaret, er udeladt fra beregningerne. Også sammenligninger af daginstitutioner og skoler skal foretages med forbehold for det lave antal besvarelser fra skolerne. Med forbehold herfor ses betydelig højere ja-procenter i daginstitutioner end i skoler på flere spørgsmål. Det drejer sig især om retningslinjer/politikker for mad og bevægelse, tale med forældre om børns behov for at spise og bevæge sig, retningslinjer for madpakker samt opmærksomhed på inaktive børn. Derimod er der i skolerne mere opmærksomhed på problematikker med tosprogede børns bevægelsesvaner. 12

21 Projekt Sund Mad og Bevægelse På de øvrige spørgsmål (inddragelse af forældre i udformning af retningslinjer/politikker for mad og bevægelse, indflydelse til forældre/bestyrelse på madtilbud og bevægelse, problematikker med tosprogede børns madvaner samt tale med børn om bevægelse) adskiller ja-procenter i skoler og daginstitutioner sig ikke signifikant. Kvalitativ del (baseret på uddybende svar i prosaform) Ud fra tekstsvarene i materialet ses, at der er mange holdninger og retningslinier, men ikke udarbejdet egentlige politikker i forhold til mad og bevægelse. Forældrene har været inddraget i udarbejdelse af retningslinierne/ politikker i en større grad på skole- og daginstitutionsområde end tilfældet er i dagplejen. Mad-delen I dagplejen vægtes sund og varieret kost. En del af daginstitutionerne har en bevidst holdning til brug af økologiske råvarer. Der er generelt stort fokus på sund mad både i dagpleje, daginstitution og skole. Tosprogede familier bliver vejledt i forhold til sunde madvaner indenfor alle tre områder. Der lægges også stor vægt på rolige og hyggelige spisesituationer indenfor de tre områder. I spisesituationen synes de fysiske rammer på skolerne ikke at være optimale. Det er stort set i klasseværelset, at børnene spiser. Bevægelses-delen: Fysisk aktivitet vægtes højt i alle tre områder. Flere giver på daginstitutionsområdet udtryk for, at der opsættes mål i forhold til bevægelsesdelen i udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner. De fleste vægter udeliv og har fokus på bevægelse. På skoleområdet tages der de fleste steder udgangspunkt i fælles mål for faget idræt. Der er skoler, som opfordrer forældrene til, at børnene selv transporterer sig i skole, og til arrangementer / ekskursioner. En enkelt skole oplyser, at de har et valgfag, der hedder Fysisk aktivitet og svømning. 13

22 Projekt Sund Mad og Bevægelse På enkelte skoler er der uddannet legepatruljer, men der ses et udviklingspotentiale i forhold til fysisk aktivitet i frikvartererne. I forhold til at medtænke fysisk aktivitet i timerne, har ca. halvdelen af skolerne forholdt sig positivt til dette. 3. Sammenfatning af kvantitativ og kvalitativ undersøgelse Generelt tegner der sig et billede af, at daginstitutionerne har den største opmærksomhed på såvel udformning af politikker som daglig opfølgning på spørgsmål vedrørende mad og bevægelse. Dagplejerne har generelt mindre opmærksomhed end daginstitutionerne på såvel udformning af politikker samt daglig opfølgning. Skolerne skiller sig ud ved at have relativt stor opmærksomhed på udformning af politikker samt inddragelse af forældre i denne. På disse parametre placerer skolerne sig midt mellem dagpleje og daginstitutioner. Derimod er skolerne relativt mindre aktive end både dagpleje og daginstitutioner med hensyn til opfølgning og opmærksomhed på det enkelte barn i det daglige. Med udgangspunkt i disse iagttagelser kan det anbefales, at initiativer med henblik på at fremme politikker og aktiv indsats på førskoleområdet især rettes mod dagplejerne. På skoleområdet er det især den daglige opfølgning og opmærksomhed på det enkelte barn, som relativt set kan fremmes. Sammenfattende ses ud fra tekstsvarene, at der foregår mange gode initiativer i både dagpleje, daginstitution og skole. Dog savnes en konkretisering i form af handleplaner på mad- og bevægelsesområdet. 14

23 Projekt Sund Mad og Bevægelse Konklusion og perspektiv Nærværende undersøgelse forventes fulgt op af en tilsvarende, når anden runde af spørgeskemaerne er indsamlet i efteråret I denne kommende undersøgelse forventes desuden at indgå sammenligninger af ændringer, der har været i de tre grupper i perioden , med henblik på at vurdere, hvor projektets initiativer har haft de største effekter. Vi kan på nuværende tidspunkt fastslå, at en del af målene for projektet er opnået, men anden spørgeskema runde afventes, da denne vil være med til at kvalificere og vurdere, i hvilken grad målene er nået. Denne rapport er udarbejdet af: Professor i sundhedsøkonomi Jørgen Lauridsen, Syddansk Universitet Overtandlæge MPH Eva Hasholt, Sundhedsafdelingen Projektleder pæd. adm. konsulent Ulla Dall, Direktørområdet Børn og Unge 15

24 Bilag: 2.1. Opgørelse over madordninger november 2007 Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 06. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /07

25 Oversigt over madordninger i dagtilbud og skole Madordning i Bakkehuset: Vi har maddag en gang ugentligt i Bakkehuset (dog ikke i ferier samt hele december). ½ delen af børnene laver maden til alle, dækker bord osv. - ugen efter er det den anden ½dels tur. Forældrene betaler 11 kr. pr. gang frivilligt (dvs. forældrene kan komme penge i en sparebøsse, som en forældre bestyrer = tømmer og betaler brugsregning) Vejstrup vuggestue og børnehave. I vuggestuen får børnene morgen mad, frokost med en lille varm ret, og eftermiddagsmad. I børnehaven gives der eftermiddagsmad, som kan være mange forskellige retter. Børnehuset Løkken har vi kun varmt mad en gang om måneden, da vores køkken ikke er godkendt. Børnely. Madordninger - er det betalte ordninger? Hvis det er, så har vi det ikke Vores vuggestuebørn er i øjeblikket på fuld kost, hvor det er en økonoma, der står for maden. Vi prioriterer, at de små får kost, da livsstilssygdomme grundlægges i de første leveår. Det har den økonomiske konsekvens, at vi har valgt at forældrene til børnehavebørnene på skift tager eftermiddagsmad med til hele stuens børn - fremfor hver dag at skulle have med til et enkelt barn. I forbindelse med nybyggeri af Børnely, vil vi meget gerne kunne tilbyde mad til alle børnene - forældrebetalt ordning, MEN det kræver, at der i nybyggeriet er tilstrækkelig med plads til at lave et institutionskøkken, der kan leve op til gældende lovkrav. (Vi klarer det her - men kun fordi hygiejnen og egenkontrollen er i orden og kontrollen ved, vi skal flytte) Børnegården Her i Børnegården ( tidligere Byparkens børnehave) har vi en ugentlig maddag for mellem og store børn i huset i Byparken ( Skovmøllen har ikke dette ) det er forældrene, der kræver pengene ind 10,00 kr pr. måltid og børnene er med i hele forløbet fra indkøb til tilberedning og afslutningsvis fælles frokost. For vuggestuens vedkommende får vores 14 vuggestuebørn hver dag et varmt sundt måltid til frokost, denne madordning har vi købt os til hos vuggestuen veed siden af som har en økonoma ansat. Forældrene betaler ikke ekstra for dette, men skal selv medbringe bleer, hvilket nogen vuggestuer tilbyder. På sigt vil vi meget gerne kunne tilbyde alle børn her i Børnegården et sundt varmt måltid mad om dagen Tved Børnehave Månedlig har vi en varm maddag og en kold smør selv dag i begge vores børnegrupper. Den kolde dag betaler forældrene selv ved, at medbringe aftalte pålæg på skift. Vi kunne ønske os, at have tilbud om en ugentlig maddag, hvis vi havde økonomi til det. Når vi har maddag, er vi meget fokuseret på det sunde - og så er der i høj grad hyggen og det sociale vi tilgodeser.

26 Kilen Børnehave Vi har ingen madordning her undtaget en maddag en gang om måneden. Der er ingen betaling og børnene deltager. Kirkeby Børnehus I Kirkeby Børnehus har vi igennem de sidste 25 år haft en forældrebetalt madordning. Forældrene betaler 200 kr. pr. måned. Madordningen er incl. morgenmad - formiddagsmad - frokost - eftermiddagsmad. Køkkenet er hustes store værksted og madlavningen er en daglig pædagogisk aktivitet for vores børn mellem 3 til 6 år. Prisen kan holdes på 200 kr. pr. måned fordi det pædagogiske personale står for madlavningen. Vi har ikke en økonoma / køkkendame ansat. Det er et meget stort ønske at få ansat en køkkendame, da alt det praktiske arbejde med madlavning tager rigtig lang tid i forbindelse med oprydning og opvask efter 80 mennesker. Vi har udarbejdet en madpolitik, som jeg vedlægger. Vesterlunden Alle daginstitutioner med vuggestue har 10 køkkentimer pr. afd. De får frugt - brød om formiddagen. De får varieret eftermiddagsmad. I det omfang børn kan inddrages f.eks når der skal bages brød m.v, deltagere de. I Vesterlunden får alle børnehavebørn også eftermiddagsmad, det er noget vi selv finansiere af de midler der går til beskæftigelse. Her deltagere børnene selvfølgelig også ofte. Der er tilbud om morgenmad fra kl I de fleste institutioner er vi p.t ved at udarbejde en kost politik, vi har bl.a haft en kostvejleder ude her i november til et fælles forældremøde, gratis fra ministeriet. ( det var godt, en Lisbeth Hede ) Eventyrhuset i Gudbjerg Morgenmad til alle børn der møder inden kl Menû: Havregrød/øllebrød- havregryn/cornflakes/tykmælk. - brød,ost, marmelade- mælk. Frugt: kl : Frugt er medbragt Frokost: Vuggestuen får rugbrød med diverse pålæg+ mælk, børnehaven medbragt madpakke, får mælk Eftermiddagsmåltid: Alle børn tilbydes varieret eftermiddagsmad, alt fra supper-små kødretterfrugtretter m.m. Én gang mdt. laves fællesspisning, hvor alle børn får et større måltid mad som erstatning for madpakkerne. Børnene deltager altid i forberedelse af måltiderne. Vores køkken er godkendt, vi får jævnlig besøg af levnedsmiddelkontrollen.

27 Nordkaperen - madordning Børnehusene i Nordkaperen tilbyder eftermiddags frugt og en gang imellem kartofler, sandwich og boller. Efterhånden som antallet af børn er blevet forøget i husene og der er kommet flere udsatte børn, har man indskrænket dette tilbud. Da vi er et område med mange sårbare børn og tosprogede børn, er det meget uheldigt at man ikke har ressourcer til at tilbyde ordentlig mad i husene. Derfor foreslår vi, at der laves en forsøgsordning i Nordkaperen med gratis mad til alle børn. Udover det med eftermiddags mad har vi følgende ordninger: Ungernes Hus 1 gang om mdr. laver vi sund og nærende kold/varm mad sammen med børnene, de er også med til at handle. Det koster forældrene 20 kr. pr. mdr. pr barn. Vi ville meget gerne udvide denne ordning, f.eks. til hver dag, hvis vi havde personale ressourcer til det. Holbøllsminde Børnehus En gang om ugen, hver torsdag, laver vi mad sammen med børnene. De skiftes ( i 4 grupper ) til at bestemme hvad vi skal spise og er efterfølgende med til at lave maden. Denne ordning koster forældrene kr. 40,00 pr mdr. Overvejelser om at indskrænke ordningen til en gang pr. mdr. på grund af personale ressourcer. Holbøllsminde Klub I vores køkken arbejdes der hver dag på, at tilberede et eftermiddagsmåltid til børn og voksne. Vi har ansat en køkkendame i skånejob, som varetager alle opgaver omkring indkøb, tilberedning, salg og opbevaring af madvarer. Maden der tilberedes er at betegne som et let supplerende måltid. Der varieres fra dag til dag og alle måltider der bliver lavet, bærer overvejende præg af, at være sunde og have en høj standard m.h.t. næringsværdi. Da børnene til en vis grad inddrages i visse funktioner omkring vores køkken, er der også en del læring omkring processen. Det er overvejende omkring salget i baren, at børnene er med til, og her handler det om at prissætte retten, modtage betaling og give rigtigt tilbage. Man skal have et godt overblik, kunne stå for et vist pres i stressede øjeblikke og stadig have overskud til at give en venlig betjening. Vi sigter mod, at baren økonomisk kan "køre rundt" men det er en svær opgave. Hvis vi prissætter alt for højt, bliver det for dyrt for børnene og, der bliver alt for meget spild. Hvis vi tager for lidt for måltidet, er faren for et underskud altid til stede. Så alt i alt er det lidt gynger og karrusel. Vores mål er, at børnene får et sundt og nærende måltid, så vi sætter gerne en smule økonomi ind, for at nå dette mål. Et måltid koster gennemsnitligt 4 kr. Og, det serveres kl man.- tors. Fredag kl.14. Da vi denne dag lukker klubben kl.16.

28 Vi bestræber os på, at køkken og bar hele tiden er i udvikling. Nye og spændende retter skal prøves af, og bar miljøet må gerne være hyggeligt rent indretningsmæssigt. Svendborg den 21. november 2007 Skårup Børnehave og vuggestue Her i institutionen er det eneste måltid, vi giver, morgenmaden samt frugt om formiddagen til vuggestuebørnene. Vi har tidligere givet et let måltid om eftermiddagen, men har måttet spare det væk, både af hensyn til økonomi og personaleressourcer. Jeg har en forventning om, at det vil være muligt i 2008 igen at prioritere eftermiddagsmad til alle børn. Tved Skole. Det var vores skolebestyrelse, der på børnenes vegne ønskede, at vi prøvede at etablere en sådan. Ordningen fungerer sådan: En gang om ugen (onsdag) har børnene (+ evt. lærerne) mulighed for at købe et måltid mad. Man er tilmeldt ordningen for en periode (typisk et kvart år). Det koster 20,- kr. for et måltid. Maden er sund almindelig mad - og altid med grønt og frugt som tilbehør. Vi har lavet en ordning / aftale med forsamlingshuset, der er vores nabo. Det betyder, at vi kommer udenom sundhedsmyndighederne, der kunne være interesserede i at checke vores skolekøkkens tilstand. Desuden har vi intet med økonomien at gøre, da eleverne betaler direkte til leverandøren. Kontoret sørger for at bære pengene ind til forsamlingshuset. Børnene er derfor ikke involveret i ordningen - udover med at skulle spise maden! Det ekstra "oprydning" der bliver, sørger vores pedel for. Sct. Michaels Skole har etableret en madordning, hvor en medarbejder i flexjob producerer en lun ret 3 gange om ugen til 12-pausen. Denne medarbejder har på AMU gennemført en kort uddannelse i almen fødevarehygiejne. Ordninger er etableret efter et samarbejde med Fødevarestyrelsen, hvor både skolebodens udsalgssted og en afdeling af skolekøkkenet er godkendt/undervejs til godkendelse. (eget køleskab/fryser/køkkenredskaber mm) Alt mad sælges på engangs-service, da skolen ikke råder over opvaskemaskine der vasker over 80 grader (krav fra Fødevarestyrelsen). Indtil videre medvirker elever ikke ved fremstilling af mad, men det er under overvejelse, da antallet af daglige portioner er i stigende. Fra efterårsferien er antallet af forudbestilte portioner steget til ca portioner pr dag. Vores mål er at nå op på ca 50 portioner dagligt. P.t. er vi i gang med en undersøgelse blandt forældrene fra 0-6. kl om der er grundlag for at etablere en frugtordning - og bolleordning klassevist.

29 Ved udlevering medvirker vores 8.klasser, der er ansvarlige for skoleboden, der har dagligt salg af diverse mælkeprodukter og hjemmebagte boller. Menuen rækker over 14 dage og elever kan forudbestille til en pris af 12,- kr pr portion. Ved løssalg (3-5 portioner) koster en portion 15,- kr. Lundby Skole har indtil nu haft en bod, hvor en voksen i jobaktivering sammen med elever fra elevrådet ( kl. ) har stået for salget. Bodens salg bygger på, at den er et supplement til madpakken. Man har dog, hvis man har glemt madpakken kunnet købe diverse boller ( blot en bolle eller som burgere med ost, pålæg og grøntsager ). Tidligere kunne der også købes drikkevarer - juice m.m. Dette er stoppet, og der er i stedet for opsat drikkevandsautomater på skolen. Her kan eleverne fylde vand på deres drikkedunke i den mængde, de ønsker. Desværre er det sådan, at den voksne i jobaktivering har sidste arbejdsdag d Udsigterne til at kunne få en ny er ikke særlig positive. Vi må derfor, ihvertfald i en periode, skrue ned for udvalget, da det er børn fra klasse, der må klare salget alene. Det eneste holdbare på sigt ville være, at en voksen kunne ansættes med et tilskud, da vi ikke ser os i stand til ud fra vores økonomi at lønne en medarbejder. Dette ville endvidere betyde, at man kunne udvikle et stabilt koncept ( herunder forskellige lune retter ) på bodens vareudbud. Byskolen Vi har en "bollebod" i spisefrikvarteret, som stopper til nytår, da Byhavegård ikke længere kan levere. Byhavegård er et beskæftigelsesprojekt som mangler ledige. Vi har ikke planlagt i hvilken form vi skal fortsætte, så jeg tror vi er ret interesseret i at komme på en evt. liste over skoler der mangler en god madordning. Det skal dog tilføjes at skolebestyrelsen hidtil har været ret faste på at mad er et forældreansvar, derfor er vores også et supplement, og præsenteres ikke som et fast tilbud der alle ugens 5 dage kan erstatte en god madpakke. Gudbjerg Skole Men Gudbjerg skole har lavet en aftale med Gudbjerg Brugs, som leverer udskåret frugt og forskellige grovboller hver dag til skolen. Lidt under halvdelen af eleverne (66 ud af 142) bruger tilbudet. Prisen for tilbudet er 3,50 kr for enten brød eller frugt og hvis man køber begge dele får man det for 6 kr. Børnene er kun involveret ved at duksene afhenter bakker og kasser. Stenstrup Skole 1.JA til madordning. 2. Madordningen er åben mandag - torsdag hver uge. Maden produceres på skolen i hjemkundskabslokalet af en økonoma, som skolen har ansat 18 timer ugentligt. Hun står også for indkøb. Lokalet er godkendt af Levnedsmiddeltilsynet. Der bestilles og betales mad af eleverne for en 2-ugers-periode. Hvert måltid koster 12 kr, der er en ret pr. dag. Ny pris pr. 1. januar 2008: 15 kr. Bestilling og betaling foregår på skolens kontor.

30 Maden er varieret, indeholder oftest brød. Vedlagt 3 tilfældige perioders bestillingssedler med menu. Maden hentes af børnene i tidsrummet i hjemkundskabslokalert, hvor det også er muligt at spise maden. Der produceres et mindre antal portioner til spontant køb. I skolens 10-pause sælges desuden brød uden forudbestilling. I perioder også frugt. I gennemsnit benytter mellem 1/4 og 1/3 af skolens børn sig af madordningen dagligt (ca børn). Økonomaen får i tidsrummet omkring udlevering af maden hjælp fra en SFO-pædagog. Skolebestyrelsen var meget aktiv omkring oprettelsen af madordningen. Madordningens drift hviler i sig selv. Investeringer har skolen dækket, så samlet er der underskud i madordningens levetid (fra. uge ). Økonomaen stopper juni 2008 (pension). I MED og skolebestyrelse tager vi derfor madordningen op til gennemdrøftelse her i vinteren Vi har i sidste skoleår brugt elever i "madpraktik" i 14 dages perioder. Den ordning har vi netop genoptaget her pr elev pr. gang. Eleverne har også indflydelse på sammensætningen af menuerne - mest via dialog med økonomaen. Men elevrådet har også madordningen som behandlingsemne her i vinter. Bymarkskolen På Bymarkskolen har vi madordning. Eleverne kan købe mad to gange om ugen, tirsdag er der varm mad og torsdag er der kold mad. Maden fremstilles på Ollerup Plejehjem. Vi henter og står for servering og opvask. Mellem 1/3 og 2/3 af eleverne bruger ordningen. Derudover har elevrådet en bod, hvor de sælger yoghurt, brød, juice og rosiner. Hømarkskolen Det er meget aktuelt for os. Vi har haft et samarbejde med Byhavegård som har leveret rigtig fin mad til vores bod. Salget fra boden varetages af elever fra udskolingen (de laver også kasseregnskab), mens selve bestillingen og det overordnede ansvar for salget varetages af en i jobprøvning som vi efterflg. overvejer at ansætte i en fleksstilling. Hun varetager også indkøb og salg i vores frugtbod (frugt som sælges fra ) Der sælges kolde og lune retter, grøntsager, juice mm. og en ret koster ca. 13. kr. I forbindelse med, at Byhavegård fra årsskiftet ikke længere kan levere mad, er vi begyndt at se os om efter andre leverandører. Vi overvejer pt. at få varm mad fra centralkøkkenet i kommunen. Men det strander altid på økonomien... Vestre Skole På Vestre Skole har skolebestyrelsen stået for en lille madordning, hvor der hver onsdag er en anderledes madpakke til børn, der er tilmeldt. Ordningen er et forsøg, der er startet i uge 43 og løber over 10 uger.

31 Den samlede pakke med 10 menuer koster 200 kr og er betalt forud ved bankoverførsel eller kontant på skolen. Menuerne er sammensat og bliver leveret af lokale leverandører, Vindeby Slagteren og Bavinchi Bageren. Menuerne er blandede bl.a. sandwich, pastasalet, tærte og frugt. Der er 135 børn der tilmeldt ordningen. Skolebestyrelsen evaluerer projektet i december og er meget indstillet på at finde en mere permanent madordning, men holdningen er at det ville være rart, hvis der var en fælles ordning for alle skoler. Østre Skole Vi har en bod, der har åbent i de to store frikvarterer dagligt. Her kan eleverne købe juice, kakao (endnu), youghurt, frugt, sandwichboller med forskelligt fyld, pastasalat, gulerodsboller, ciabattaboller, rugbrød, frikadeller. Priserne varierer fra 2-10 kr. Pastasalat koster 8 kr. De store sandwich koster 10kr. Maden tilberedes/bestilles af en person på fleksjob, som arbejder 26,25 timer/uge. Hun optæller desuden penge og lager. Eleverne fra 7.-9.kl. hjælper på hold á 3-4 personer pr. frikvarter på skift med salg og oprydning. Vi fordeler en del af "overskuddet" på klasserne, så de på den måde får tilskud til den skolerejse, der traditionelt afvikles i 8. eller 9.kl. "Overskuddet" udregnes uden at tage højde for den lønudgift der er - og boden er der først og fremmest, fordi vi ønsker der skal være et sundt tilbud om mad/supplement til madpakke - ikke for at tjene penge. Vi søger at holde priserne så langt nede som muligt - og skævdeler gerne priser til fordel for de sundeste valg. Overskuddet har tidligere været ca /år - disse er blevet fordelt med til fordeling mellem de involverede klasser - de øvrige er blevet anvendt til evt. indkøb af udstyr til køkkenet/boden samt til fælles faciliteter (legeplads m.v.) Desværre var der sidste år kun ca i overskud - disse blev fordelt til klasserne. Vi har ønske om at søge at udvide vores tilbud - men har endnu ikke fundet en god løsning på dette problem. Vi mener ikke, vi kan forsvare at bruge mere af vores lønbudget end vi allerede gør på ordningen, så enten skal vi operere med større overskud til betaling af øget løn, eller vi skal indgå videresalgsordninger af en eller anden art. Vi fik afslag på vores ansøgning vedr. afprøvning af frugtordning i begyndelsen af dette skoleår. Vores kantineansvarlige får pr. år - men fleksjobbet betyder, at hun arbejder på nedsat tid som beskrevet ovenfor. Det betyder samtidig, at vi får kr i tilskud til at dække noget af hendes løn. Vi har et sundhedsudvalg med repræsentanter for lærere, pædagoger, elever, forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, den kantineansvarlige og rep. fra skoleledelsen - dette udvalg drøfter bl.a. bodsortiment, priser etc. Kirkeby Skole Frugt ordning: Et stykke frugt hver dag til de elever, der har tilmeldt sig ordningen 68 elever. ISS Frugt. Mad fra Ollerup plejehjem tirsdag og torsdag. Tirsdag typisk en sandwich, torsdag en varm ret. pris 17 kr. pr. måltid både tirsdag og torsdag 50 elever i gennemsnit.

32 Thurø Skole Vi har en skolebod - hvis det altså er en madordning. Den betjenes af en servicemedarbejder og en flexjobber sammen med elever fra 7. årgang. Vi har ikke rammer til selv producere mad, så de varer, der sendes over disken, er produceret andetsteds. I boden kan man købe ostestænger, yoghurt, mælk, grovboller, juice og kakaomælk. Desuden sælges der pizza, som bageren bager, onsdag og fredag, og baguettes med kylling/skinke/ost og salat, som produceres i cafeteriet i Thurø Hallen tirsdag og torsdag. Endelig har vi en frugtordning, som administreres af kontoret og servicemedarbejderne i fællesskab. Nordre Skole har vi en ordning med Byhavegård, som desværre ikke lever op til vores forventninger, (grundet sygdom resten af året), leverer de kun 3 gange ugentligt (tirsdag, onsdag, torsdag) og kun i 12 frikvarteret. Kontrakten lød på at Byhavegård leverer skolemad i ugens 5 dage 2 gange dagligt til både 10 og 12 frikvarteret. Tirsdage leverer de en lun ret. Pristigninger pr. 1/8 2007: Maden består af: Sandwich/lun ret: kr. 13,00 Salat pr bakke: kr. 6,00 Boller 3 forskellige slags: kr. 5,00 pr stk. Menu 2007 fra Byhavegård vedhæftet: Gudme skole har følgende madordning/tilbud: 1 gang pr. uge (onsdag) kan elever og personale bestille enten pastasalat/frokostbolle for kr. 20,00. Maden bestilles/betales om tirsdagen. Vi får maden fra Gudmehallernes cafeteria. En nem og overskuelig ordning. Der er ingen deltagelse af børnene.

33 Bilag: 2.2. KL s temadrøftelse om skolemadsordninger Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 06. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /07

34

35

36

37

38

39

40

41

42 Bilag: 3.1. Forebyggende hjemmebesøg - kvalitetsstandard Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 06. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /07

43 Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandard for Forebyggende besøg Lov nr af om forebyggende hjemmebesøg til ældre, samt tillæg i lovændring af 1. maj November 2007 Tillæg til serviceinformation 07/53885

44 Lovgrundlag Lov nr af om forebyggende hjemmebesøg til ældre, samt tillæg i lovændring af 1. maj Modtagere af ydelsen. Alle borgere, der er fyldt 75 år tilbydes 2 besøg årligt. Undtaget er ældre, som modtager både personlig og praktisk bistand efter paragraf 83 i lov om social service, samt ældre som bor på plejecentre. Formål. at prioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats til ældre ved at sikre tryghed og trivsel, samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støtte muligheder. at støtte den ældres evne til at tage vare på sig selv og anvende egne ressourcer. at støtte den ældre til at bevare sit funktionsniveau. at støtte den ældre til at bevare, støtte eller opbygge netværk. at målrette specielle indsatser for særlige grupper. Ydelsens omfang. Besøget er i gennemsnit af 1 times varighed. Ydelsens indhold. Der tilbydes en struktureret samtale med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Samtalen kan indeholde emner som: dagligdagen helbred egenvurdering af fysisk og psykisk helbred sociale relationer og netværk interesser og aktiviteter boligforhold transportmuligheder tanker om fremtiden Der foretages til slut en samlet helhedsvurdering og eventuelle handlinger iværksættes. Der udarbejdes journal for samtlige besøg, med undtagelse af de besøg, hvor borgeren ikke ønsker noget skrevet ned. Ved særlige behov tilbydes ekstra besøg.