Giv børn en stemme i byplanlægningen. hvorfor, hvornår, hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giv børn en stemme i byplanlægningen. hvorfor, hvornår, hvordan?"

Transkript

1 Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan?

2 Om pjecen Titel Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Udgiver Center for Skov, Landskab og Planlægning Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf E-post Forfattere Trine Agervig Carstensen, Anna Esbjørn Hess, Gertrud Jørgensen og Kim Rasmussen, 2004 Bedes citeret Trine Agervig Carstensen, Anna Esbjørn Hess, Gertrud Jørgensen og Kim Rasmussen (2004): Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL, Frederiksberg. 32 pp. Billeder Tegninger: Børn fra Nordgårdsskolen i Nykøbing Sjælland Fotos s. 17, 23 og 27: Nykøbing Sjælland, Kommuneplanen i Børnehøjde Øvrige fotos fra projektet Kvarteret som ramme om børns hverdag Foto s. 21: Kim Rasmussen, 2004 Fotos s. 30: Gertrud Jørgensen Layout Inger Grønkjær Ulrich, Skov & Landskab Hæftet fås hos Tryk Prinfo Handelstrykkeriet Aalborg Lyngvej Aalborg Skov & Landskab Hørsholm Kongevej Hørsholm Tlf E-post ISBN Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af hæftet samt anvendelse af Center for Skov, Land skab og Planlægnings navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

3 Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Trine Agervig Carstensen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL Anna Esbjørn Hess, Dansk Byplanlaboratorium Gertrud Jørgensen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL Kim Rasmussen, Roskilde Universitetscenter

4 Baggrunden for arbejdet med pjecen er forskningsprojektet Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv, som blev gennemført af Center for Skov, Landskab og Planlægning (Gertrud Jørgensen, Trine Agervig Carstensen, Susanne Guldager og Stine Holm), Roskilde Universitetscenter (Kim Rasmussen og Søren Smidt) samt Dansk Byplanlaboratorium (Ole Damsgaard og Anna Esbjørn Hess). I arbejdet med pjecen har endvidere deltaget planlæggere, landskabsarkitekter, lærere og pædagoger: Tine Christiansen, Sven Børve-Jørgensen og Michael Kjeldgaard fra Nykøbing-Rørvig Kommune. Flemming Ibfelt, Anders Jensen, Niels Erslev, Guy Rubaudo, Charlotte Harteg Jacobsen og Frank Bo Norreg-Petersen fra Gladsaxe kommune. Dorte Nielsen og Kit Ågesen fra Nordgårdsskolen, Nykøbing Sjælland. Forskningsrådene har ydet økonomisk støtte.

5 Forord Børn er borgere i vores byer. Men de tages sjældent med på råd, når der skal planlægges eller bygges. Vi ved ikke meget om, hvad de kan lide, og hvordan de bruger byer og boligområder, og der er få erfaringer med at inddrage børns synspunkter og behov i planlægningen. Denne pjece skal give inspiration og ideer til, hvordan børn kan deltage i planlægning og omdannelse af deres omgivelser, hvad deltagelse er, hvorfor det er vigtigt, hvor og hvornår det er relevant, samt hvordan man gør. Til sidst præsenteres kortfattet seks metoder, som i praksis har vist sig nyttige og anvendelige. Pjecen henvender sig til planlæggere og teknikere i landets kommuner, samt til andre, der er optaget af, hvordan børn kan deltage planlægningsprocesser. Trine Agervig Carstensen, Anna Esbjørn Hess, Gertrud Jørgensen & Kim Rasmussen, oktober 2004

6 Børns deltagelse hvad er det? I hverdagen inddrager børn sig selv i mange aktiviteter, f.eks. når de kigger nysgerrigt på det, voksne og andre børn laver, når de spørger og kommenterer, når de bygger eller river ned, og når de udforsker omverdenen kropsligt og sanseåbent. Børn deltager også i mange beslutninger. Forældrene inddrager dem i hverdagens gøremål og beslutninger, og i daginstitutioner, skoler, idrætsklubber og fritidsorganisationer deltager børn også mange beslutning. Det sker uformelt og i dagligdagen. Inddragelse af børn i planlægning og forvaltning af byernes fysiske miljø er noget andet. Det er en formel inddragelse, og de beslutninger der træffes, berører mange mennesker. Her er der ikke tradition for at inddrage børn. Det kan skyldes flere ting: Fordomme om børns begrænsende evner, manglende erfaring med inddragelse af børn, eller oplevelsen af, at tingene er nemmere og processerne hurtigere, hvis børnene ikke tages med på råd. Derfor hører det til sjældenhederne, at børn inddrages i planlægningen af de by- og boligmiljøer og institutioner de færdes i. Indtænkning, inddragelse, medbestemmelse At børn inddrages i beslutninger betyder ikke, at de skal bestemme det hele. Man kan skelne mellem tre niveauer: indtænkning af børn, inddragelse af børn og børns medbestemmelse. At indtænke børns interesser i planlægning, betyder ikke nødvendigvis at børn inddrages. At inddrage børn og tage deres viden og erfaringer alvorligt, betyder tilsvarende ikke, at børn nødvendigvis også deltager i de endelige beslutninger. Medbestemmelse betyder ikke nødvendigvis selvbestemmelse Deltagelsesstigen For at tydeliggøre forskellige former for deltagelse, kan man skelne mellem: afgrænsede opgaver stillet af voksne til børn opgaver, hvor børn inviteres til at være konsulenter for voksne dialogprojekter sat i værk af voksne, men hvor børn og voksne i fællesskab beslutter projekter, der er sat i værk af børn, og hvor børn bestemmer

7 Deltagelsesform Opgavestiller Aktører Afgrænset Inddragelse Voksne Børn opgaveløsning Konsulentbistand Inddragelse Voksne Voksne i dialog med børn Dialogprojekt Medbestemmelse Voksne Voksne og børn Børneinitieret aktivitet Selvbestemmelse Børn Børn Skemaet er en forenkling af deltagelses-stigen (R. Hart 1996, Børnerådet 2000). Stigen giver et overblik over opgavestillere og aktører. Børn er mest bestemmende på det nederste trin. Det er vigtigt at gøre sig klart, på hvilket niveau børnene deltager. Når man henvender sig til børn for at få dem til at deltage i en planproces, skal det være klart for både voksne og børn, hvad rammerne for deltagelse er: man skal ikke love børn, at de er med til at bestemme, med mindre de faktisk også er det. Børns inddragelse og deltagelse kræver derfor, at man forbereder sig godt, og bl.a. klargør formålet med inddragelse, niveauet for inddragelse, hvem børnegruppen er, og hvad man forventer af børnene. Af og til ser man, at børn bliver inviteret til at optræde som blikfang på konferencer, offentlige møder o.l. Her handler det ikke om at inddrage børn. Formålet er diffust for børnene selv og handler formentlig snarere om at gøre børnelivet levende og nærværende for et voksenpublikum. Derfor indgår det ikke i deltagelses-stigen.

8 Hvorfor inddrage børn? Først og fremmest kan børns ideer, erfaringer og forslag bruges i praksis. Børn kan give planlæggere et kig ind i barndommens private geografi et indblik i børns oplevelse af sted og rum, som giver bedre muligheder og redskaber til at skabe miljøer, der modsvarer børns behov. Børn kan også give helt konkrete og nyttige indsigter i det nære miljøs kvaliteter. Børns inddragelse og deltagelse i planlægning kan altså være til gensidig glæde og indsigt, og ikke mindst resultere i bedre bymiljøer (Matthews 1992). For det andet er børn - ligesom voksne - borgere i et demokratisk samfund. Hvis man bruger et bredt demokratibegreb, må børns stemme og ytringer vægtes på linie med voksnes. Hvis børn skal lære, hvad demokratisk indflydelse er, må de også praktisk deltage i beslutningsprocesser, der betyder noget, og opleve at blive taget alvorligt. Den rige tradition for borgerindragelse i fysisk planlægning gør det til et oplagt sted at starte. Endelig har Danmark tilsluttet sig og skrevet under på FN s børnekonvention. I denne er især artikel 12 og 13, der fastslår børns udtaleret, ytringsfrihed og ret til at modtage information, relevante som argument for børns deltagelse i fysisk planlægning. Er børn kompetente nok? Internationale erfaringer viser, at børn godt kan indgå i planlægningsprocesser. Men der kan også være barrierer. En af dem er voksnes modvilje, der kan blokere for reel inddragelse af børn. Her er nogle eksempler: Børn skal have lov til at nyde deres barndom fri for bekymringer og ansvar Vi voksne har selv været børn, så vi ved, hvad børn har behov for At inddrage børn er alt for ressourcekrævende Børn er for umodne til at træffe beslutninger og kan ikke gennemskue de langsigtede konsekvenser Hvis man ikke synes, at det er en god ide at inddrage børn, er det værd at overveje hvorfor. Det kan måske være et spørgsmål om vanetænkning.

9 At børn deltager betyder ikke, at voksne skal overlade alle beslutninger eller hele ansvaret til børnene. Det handler snarere om, at voksne skal finde ud af, hvilke interesser børn har i et konkret projekt. Meget er ændret, siden vi voksne var børn. Ingen ved bedre end nutidens børn, hvordan det er at være barn i dag. Derfor kan man ikke nøjes med at tage udgangspunkt i egne barndomserindringer, om end de ikke er noget dårligt afsæt for at tale med nutidens børn. Børns bidrag til planlægningen kan resultere i bedre og mere holdbare projekter. Selvom det koster mere i starten, kan det spare ressourcer på sigt på grund af mere effektive og holdbare løsninger. Endelig kan man anvende forskellige metoder til at inddrage børn, der tager højde for deres forskellige færdigheder og modenhed. Børn kan være modne, indsigtsfulde og kreative, når de får lov. Børn har begrænsninger men det har voksne vel også? FN s børnekonvention, Artikel 12 slår fast, at barnet skal kunne udtale sin egen mening om forhold, der vedrører det selv. I Danmark har man en række bestemmelser, der inddrager barnet, når der skal tages beslutninger på dets vegne. Her tænkes f.eks. på bistandsloven, der siger, at børn over 12 år er sikret en vis medindflydelse ved adoption eller navneændring (Faye Jacobsen 1993). Børns nærmiljø kan også henregnes til forhold, der vedrører børn selv, og som de derfor bør have mulighed for at udtale sig om. Artikel 13 siger, at barnet har ytringsfrihed og ret til at modtage oplysninger af enhver art. Denne ret omfatter frihed til at søge og modtage videregivne oplysninger og tanker af enhver art. I relation hertil kan man sige, at barnets ytringsfrihed og ret til at modtage oplysninger også omfatter børns mulighed for at blive hørt og for at udtrykke sig i forbindelse med byfornyelse, byplanlægning o.lign. Hvis disse formelle bestemmelser skal have nogen reel virkning, må de omsættes til praksis. Børns inddragelse i planlægning kan således ses som den praktiske konsekvens af deres formelle rettigheder.

10 Hvornår skal børn inddrages? Børn kan med fordel deltage i planlægning og omdannelse af de miljøer, de færdes i til daglig, dvs. boligområder, børneinstitutioner, skoler og legepladser. Her opholder børn sig i mange timer hver dag året rundt. Børn har derfor almindeligvis stor viden om stedernes kvalitet, hvad der er godt og skidt, spændende og kedeligt, farligt og ufarligt. Her er det ikke bare rimeligt, at de har indflydelse de vil også kunne bidrage til et bedre resultat. Børn kan også inddrages i beslutninger, der vedrører skoleveje, byrum og friarealer udenfor nærmiljøet rum og steder som børn og deres familier benytter mere sporadisk. Det betyder, at børn også kan spille en rolle i den overordnede kommuneplanlægning. Børn bør deltage i planlægning af de mest centrale dele af deres miljø: bolig og nærliggende områder med gårde, plæner, veje og pladser skole, skolegård og udearealer dag- og fritidsinstitution med tilhørende udearealer legepladser og andre friarealer i nærmiljøet steder hvor børn færdes til og fra skole og fritidshjem andre byrum og grønne områder Tværfaglig forankring Et godt samarbejde mellem forvaltning, daginstitutioner og skoler vil ofte være en forudsætning for at børn kan deltage i byplanlægning. De pædagogisk uddannede medarbejdere i institutioner og skoler kan spille en vigtig rolle som mediatorer mellem planlæggere og børn. Lærere og pædagoger er vant til at omgås børn og inddrage dem i forskellige aktiviteter. Skolen kan hjælpe børnene og bidrage til at få deres viden om lokalmiljøet frem i lyset. Skolen kan være med til, at børns viden bliver fastholdt og formidlet i skrift og tegning eller i andre visuelle medier. Børns evne til at udtrykke sig om nærmiljøet kan betragtes som praksislæring i demokrati. Endelig kan skolen give børnene en organisatorisk ramme og tid til at deltage.

11 I børneinstitutioner kan pædagogerne bidrage til at hjælpe børns viden og fortællinger om institutionens miljø frem. Det kan ske i hverdagen eller i egentlige projekter, hvor børnene inviteres til at vise og fortælle om det fysiske og sociale miljø. Pædagogerne kan understøtte børns kropslige viden og verbale udtryk. Børns inddragelse i planlægning kan også forankres i den børnepolitik, mange kommuner har eller forbereder. Hvis en børnepolitik skal slå igennem i praksis, er det vigtigt, at de enkelte forvaltninger også teknisk forvaltning - konkretiserer deres rolle og ansvar. At inddrage børn i planlægning af forandringer i skoler og institutioner understøttes af intentionerne i serviceloven og lov om folkeskolen. I Serviceloven hedder det: Dagtilbudene skal give børn muligheder for medbestemmelse og medansvar (Serviceloven 8, stk.4) og i folkeskoleloven står der at Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. (Lov om folkeskolen 1, stk 3).

12 Hvordan kan børn inddrages? De metoder til at inddrage børn, der vælges i et konkret projekt, må afpasses efter kontekst, formål, indhold og deltagere. Derfor er der nogle ting, man må tage stilling til før projektstart. Hvad er formålet? Hvad er målet med at inddrage børn i projektet? Hvilken beslutningsdygtighed skal de have? Og hvilken rolle skal de have? Skal børnene være konsulenter, som man punktvis ønsker at spørge til råds om konkrete forhold? dialogpartnere i længerevarende forløb? tur-guider, der viser rundt og fortæller om det miljø, de er eksperter i? designere, som i tegning, foto, video, modeller udtrykker sig om steds- og rumforhold? Børnenes rolle skal tænkes igennem, så der fra starten er en fælles forståelse af niveauet for inddragelse og rammerne for beslutninger. Hvem skal deltage? På baggrund af formålsbeskrivelsen kan deltagergruppen afgrænses, gerne i samarbejde med forældre, pædagoger eller lærere. Hvilke aldersgrupper er relevante? Skal børnene inddrages individuelt eller kollektivt? Hvor mange skal inddrages? Skal der tages særlige hensyn til børnenes køn, deres sociale og etniske baggrund, eller evt. fysiske eller psykiske handicaps? Børnene skal have tid og rum til at deltage. Mange børn har dagen besat med skolegang og skemalagte fritidsinteresser, som projektet må passes ind i. Hvordan skal processen være? Før man inviterer børnene, må man skabe sig overblik over processen. Kan formålet omsættes i et eller flere delmål? Kan projektet opdeles i forskellige faser eller opgaver? Hvem er aktører og ansvarlige? Følgende skema kan bidrage til overblik:

13 Procesbeskrivelse: Forbedring af udearealer i etageboligområde. Formål: At inddrage børnene og trække på deres viden og fantasi i forandringen af områdets udearealer SPØRGSMÅL BEGYNDELSES-FASEN HANDLE-FASEN AFSLUTNINGS-FASEN (opdeles evt. i flere dele) Synliggørelse og evaluering Hvad er målet for denne fase? At kontakte, informere og invitere børn til deltagelse At lade børn guide rundt i deres boligmiljø og udpege ruter, bevægelsesmønstre, bedste steder / værste steder At lade børn tegne og fotografere de bedste og de værste steder At lave plancheudstilling med børns tegninger og fotografier At gøre børns bidrag til planlægningen synlig gennemformidling i lokalmiljøet (planche ophængning i beboerhus,informationsaften hvor børn og voksne i lokalområdet inviteres og hvor planerne lægges frem og børns bidrag eksponeres) Hvem gør hvad? Planlæggerne kontakter og informerer pædagogerne. En arbejdsdeling aftales (delt ansvar). Planlæggerne er med på guidede ture Pædagogerne ta ger sig af tegninger, fotografi og plancheudstilling Børn og voksne i lokalområdet inviteres (planlæggere og pædagoger) En koordinationsgruppe tager sig af den overordnede planlægning af formidlingen, samt tager sig af de praktiske spørgsmål. Hvem har ansvar for Ca. 20 børn fordelt på hvad? køn, alder og etnicitet inviteres (pædagogernes ansvar). Hvilke metoder skal benyttes, for at de deltagende kan nå målene? Præsentation af de tre valgte metoder: Guidede ture, at tegne, at fotografere Metoderne anvendes i praksis Børn og voksne inviteres med et lille traktement til fernisering Hvornår? Der tages kontakt i april Børnene inddrages i en periode på 6 uger gennem maj og juni Formidlingen skal ligge i efteråret på et tidspunkt, hvor fleste mulige kan komme Andre vigtige spørgsmål Skal forældrene også inddrages? Skal handlefasen evalueres? Skal lokalpressen inviteres?

14 Hvordan henvender man sig til børnene? Den første kontakt skaber tillid og rammer for processen. Derfor er det vigtigt at henvendelsen har karakter af invitation, og at det er frivilligt at deltage man henvender sig på en måde, så børnene forstår rammer og proces (kort eller langt forløb; inddragelse eller medbestemmelse, mål og delmål) information er kort, præcis og forståelig børnenes forældre orienteres og er indforstået med børnenes deltagelse Det bør være lyst og engagement hos børnene, der driver værket. Metodevalg et spørgsmål om tid og ressourcer Nogle metoder kræver flere ressourcer end andre. At invitere børn til at tegne deres bud på en spændende skolegård kræver ikke de samme ressourcer som at invitere børn til at vise og fortælle om deres færden i lokalmiljøet - men man får heller ikke de samme resultater. Når børn guider og fortæller om deres nære miljø, vil man få mange konkrete informationer om et miljø, man ellers er på afstand af. Ligeledes vil man få betydelig indsigt i, hvad der optager børn. Men metoden er tidskrævende, ligesom den kræver, at man har rutine i at omgås børn og tolke deres udsagn. Derfor kan det være en fordel at inddrage pædagoger og lærere, der dagligt omgås børnene. Man kan også invitere børnekyndige konsulenter udefra til at tage del i arbejdet. Dem, der omgås børnene i dagligdagen, kan have blinde pletter eller være bundet af det kendskab, de har til børnene i forvejen.

15 Seks metoder I det følgende beskrives seks metoder, som i praksis har vist sig brugbare, når børn skal deltage i byplanlægning. Uanset hvilken metode man vælger for at inddrage børn, må man: Give sig tid Se og lytte Lade børnene være medtolkere af deres egne udtryk

16 Tegninger, plancher og modeller Børns tegninger, plancher og modeller kan betragtes som både inddragelsesmetoder og formidlingsprodukter. De udtrykker børns opfattelser, ideer, fantasier og forestillinger om det fysiske miljø. De er nyttige, hvis man ønsker at få indblik i børns oplevelser eller deres ønsker til bestemte steder eller rum. Tegninger, plancher og modeller er kendte redskaber for mange pædagoger. Derfor er det en god ide at samarbejde med lærere og pædagoger om at inddrage børn via disse metoder. Børn kan i tegninger, plancher og modeller udtrykke, hvad de er optaget af, hvad de sanser, hvad de er tiltrukket og frastødt af. Men børn er ikke uddannede designere, og det er ikke altid direkte læsbart, hvad der menes med tegningen eller modellen. Både under og efter arbejdet er der imidlertid mange muligheder for dialog og uddybning, som giver mulighed for at forstå hvad tegningen handler om. Eller tegningen kan være udgangspunkt for bredere samtaler om kvaliteten i det fysiske miljø. Invitationen til at deltage og opgaven med at tegne, lave plancher eller modeller kan stilles relativt åben: Tegn dit bedste sted, - eller den kan stilles mere lukket: Lav en model over den nye legeplads. Opgaven må afhænge af det aktuelle projekt, hvilke børn der deltager, og hvad formålet er. Arbejdet med tegninger er normalt individuelt, så hvert barn udtrykker sig via sin tegning. Arbejdet med modeller kan med fordel være kollektivt og foregå med hjælp og støtte fra voksne. I så fald vil den voksnes påvirkningsmuligheder være store. Derfor er det vigtigt, at de voksne er sig dette bevidst, så de bliver engagerede støtter, men respekterer børnenes ideer og udtryk. Hvad kan metoden? engagere og inddrage selv små børn i en aktivitet, de synes er sjov og kreativ være udgangspunkt for at tale om forskellige aspekter (sted, rum, form, farve) ved lokal området være et redskab til dokumentation og analyse af det, børn sætter pris på i deres nære omgivelser give et visuelt indblik i børns oplevelse af miljøer, de kender

17 At deltage i en tegnekonkurrence vil være noget, de fleste børn anser som betydningsfuldt. Ligesom det ofte vil sætte sig spor. En pige i 9.klasse fortæller: Så var der engang, hvor vi på blå stue havde tilmeldt os en konkurrence på Rødovre Bibliotek. Det gik ud på at lave det flotteste maleri, Den slags maleri vi lavede, var der kun to, der havde været med til at lave på blå stue; mig og en der hed Stine. Stine tegnede to mænd og jeg skrev med nogle bogstaver, som pædagogerne havde sagt, jeg skulle skrive. Og vi vandt jeg kan huske, at jeg var rigtig stolt. Fra Børnenes stemme og den sociale servicelov rapport 2

18 Geografiske kort Kort kan anvendes som et middel til at tale med børn om konkrete steder uden at skulle bevæge sig derhen. Arbejdet med kort kræver en vis færdighed i at forstå et kort. Erfaringer viser, at børn på skolernes mellemtrin kan forstå sammenhængen mellem kort og steder, hvis kortet er rigtigt udformet. Luftfotos kan anvendes i stedet for geodætiske kort, da de er lettere at forstå. På kort kan børn udpege deres daglige ruter, gode steder, farlige eller væmmelige steder, udfordrende steder eller steder, der trænger til at blive ændret. I Odense kommune har man inddraget børn i trafikplanlægningen ved hjælp af kort. Børn fra og 9. klassetrin har indtegnet deres daglige ruter til og fra skole og fritidsaktiviteter på luftfotos. De har også udpeget steder, de syntes, det er farligt at færdes. Det har ført til trafiksaneringer, til sikring af skolevejene og til en væsentlig reduktion i antallet af børneulykker på strækningerne. (Odense Kommune). Tilgængeligheden til Geografiske Informationssystemer (GIS) gør det i dag muligt at anvende kort interaktivt. Børn kan f.eks. indtaste gode, farlige, utrygge eller udfordrende steder direkte på en digital brugerflade, som kan danne grundlag for planlægning af ændringer og forbedringer af det fysiske miljø. Et forskerteam i Stockholm er ved at udvikle og anvende denne metode med det formål, at finde frem til gode steder i byen for børn, hvor udvalgte skoleklasser og deres lærere er inddraget (Berglund og Nordin). Hvad kan metoden? dokumentere brugen af særlige steder identificere både det fysisk og socialt karakteristiske ved brugen af bestemte steder bekræfte spørgsmål om steder som børn har nævnt i forbindelse med interviews, guidede ture, o.a.

19 Børns fotografier og fortællinger Børns fotografier og fortællinger er en god, aktiverende måde at inddrage børn på. Metoden giver et godt indblik i børnenes hverdagsliv og livsverden og kan hjælpe til at udpege konkrete værdier eller problemer i det fysiske miljø. Metoden kaldes også foto-elicitation at trylle en fortælling frem af et foto. Først inviteres børn til at fotografere. De får udleveret engangskameraer og får stillet en enkel opgave. F.eks. : Fotografér de steder du kommer om dagen. Eller: Fotografer det du godt kan lide / ikke kan lide i nærheden af, hvor du bor. De kan fx få en dag eller en uge til at tage billederne på filmen. Bagefter kigger barn og voksen på fotografierne sammen. Barnet fortæller om sine egne fotos og som voksen kigger man, lytter og spørger, indtil man forstår mening, sammenhæng og detaljer. Barnet er her med- og førstefortolker af sine egne fotos. Det kan være en fordel, at det også er første gang barnet ser fotos ved denne lejlighed, fordi det giver en ekstra iver for at se og fortælle om dem. Metoden kan anvendes individuelt eller som gruppeopgave, afhængig af formålet. Hvad kan metoden? engagere børn i en sjov og kreativ aktivitet skabe et visuelt datamateriale, baseret på børns perspektiver på deres nærmiljø stimulere til fortællinger og diskussioner om det nære miljø formidle børns perspektiver på byens rum til en bredere offentlighed

20 - Det er min gård. Der er en, der hedder Lena, og der ovre har vi nogle gynger, og den ene går i stykker hele tiden, fordi de snurrer rundt på den. Her er tørrestativet og her er det bedste klatretræ, som man IKKE må klatre i for en der hedder Åge, der bor herhenne (peger ud i siden af billedet) Han kommer ud med pibe i munden og siger: I må ikke kravle op på det der. - Må man slet ikke kravle op i nogle træer? - Nej - Men I gør det alligevel? - Ja, når han er gået, så hopper vi op igen. Og dér (peger) er vores sandkasse og det er vores rutsjebane. - Er der farlige steder i gården? - Ja, på den grønne dér (peger), her kravler vi op. Der er sådan et stykke ned til en hel masse strøm. Men vi kravler alligevel derud, når han er gået. Både foto og fortælling anskueliggør noget centralt i pigens forhold til sin gård; hun får både fortalt og vist noget om de sociale relationer, om de fysiske vilkår og sammenhængen herimellem. Materialet fortæller beskueren om vigtige forhold i pigens hverdag.

21 Video-produktion Video-produktioner kræver en større indsats og samarbejde med skole eller institution. Video produceret af børn I Nykøbing-Rørvig kommune har børn sammen med voksne udviklet ideer, lavet drejebog, tilrettelagt, filmet og sammenklippet en videofilm om børnelivet i kommunen. Via dramatisering pegede børnene på ønsker til forbedringer i kommunen. De deltagende børn har i høj grad været bestemmende og primære aktører. Den dialog, der ligger bag optagelserne og som kommer til udtryk i selve produktet, har haft stor værdi. Det er altså processen - i lige så høj grad som produktet som har været det vigtige. Videoen har udviklet børns, pædagogers og planlæggeres syn på børn i byen. Men produktet har også i forbindelse med udstillinger og events åbnet andres øjne for børns perspektiver og børns kompetencer. Video om børn I Gladsaxe kommune blev der produceret en professionel video, der handlede om et godt børnested: natur-/sejlklubben i kommunen. Her var produktet det vigtigste, idet børn ikke var inddraget, men vises som aktører, der suger viden til sig og interagerer med naturen, hinanden og de voksne. Videoen henvender sig primært til voksne. Den synliggør børns liv et centralt sted i kommunen, viser deres handlinger og samspil med de voksne, og åbner derved voksnes øjne for, hvorfor økonomiske prioriteringer til sådanne steder er vigtige. Videoen er med til at synliggøre, hvad borgerne får for skattekronerne. Hvad kan metoden? engagere børn og generere indsigt og ideer vise levende processer gennem levende billeder har et dramatiserende aspekt, der kan anvendes kreativt på mange måder velegnet som kommunikation til borgere eller politikere

22 Borgmesteren som forsvandt I forbindelse med projektet Kommuneplan i Børnehøjde valgte Nordgårdsskolens børnehaveklasse at lave en videofilm om en borgmester, som blev tryllet lille midt i det hektiske arbejde med kommuneplanen. Ingen ville længere kendes ved ham, fordi han var så lille! Kun i børnehaveklassen blev han taget godt imod. Børnene ville gerne ønske ham stor igen, hvis han til gengæld ville tage deres ønsker med i kommuneplanen. I filmen bliver børnenes ønsker visualiseret. Undervejs var børnene også på stranden og finde ønskesten til borgmesteren, og hjemme i klassen lavede de en borgmesterkæde af ler belagt med guld (spray) til brug i filmen. Kæden blev overrakt til borgmesteren ved premieren på videoen. Børnene fik formidlet deres ønsker til andre børn, politikere, medarbejdere og borgere sammen med en god historie. Og nogle forældre fik set en ny side af deres barn. Borgmesterkæden beholdt den rigtige borgmester - for, som han siger, Sådan én har jeg aldrig haft før!. Nykøbing-Rørvig Kommune.

23 Børn som guider i lokalområdet Guidede ture i lokalområdet er en god måde at overføre viden om området fra borgere og brugere til professionelle planlæggere. Det gælder både børn og voksne. Børn kan som guider dels give konkret viden videre om steder gode, dårlige eller farlige. Men det giver også mulighed for den voksne professionelle til at få indsigt i, hvad børn laver og hvad de er optaget af. Guidede ture kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Det helt unikke ved gåturen er, at barnet er i aktion og fortæller om stederne gennem sine kropslige handlinger: ved at kravle op på sten, råbe i viadukter, løbe hvor jorden er flad og god. På en guidet tur i et kvarter kommer en 6-årig og en voksen, fordybet i samtale, forbi en bronzestatue af et føl. Da føllet passeres, rækker den 6-årige ud efter føllet og stryger det over halen nærmest som en naturlig refleks. Der stoppes ikke op. Der siges ikke noget om føllet. Det virker som om, drengen har gjort dette mange gange før - som om han har føllet i kroppen. Indsigt i miljøet gennem barnets kropslige viden kræver, at man er opmærksom på barnets kropssprog, og at man undervejs indtaler, nedskriver eller fotograferer iagttagelser. Man kan kombinere fotos og guidede ture, og man kan medbringe båndoptager til optagelse af det gående interview. Hvad kan man med metoden? man kan følge ruter og besøge steder i lokalområdet, der er vigtige for børn man kan selv sanse, opleve og erfare de udpegede steder man får konkret kropslig indsigt i sammenhænge og sociale-fysiske kontekster man får mulighed for at opleve barn/børn i omgivelserne man kan udveksle information og viden med barnet i dets eget miljø

24 Den vise krop besidder viden om mange forhold i omgivelserne, og dette viser sig på mange måder: Som barn ved man, hvordan man forcerer et højt hegn, kravler op i høje træer eller hvad der er rart at røre ved.

25 Fremtidsværksted Fremtidsværkstedet er oprindelig udviklet for at engagere voksne i andre væsentlige samfundsspørgsmål og at finde nye løsninger på dem. Men metoden kan tillempes til inddragelse af børn fra skolealderen og opefter i planlægningen af by- og boligområder. Den kan praktiseres som dagværksted eller som et løbende værksted. Metoden er dialogbaseret og bygger på enkle regler. Med en dynamisk værkstedsleder er den velegnet til at inddrage og engagere børn, ligesom den er god til at få oplevelser, erfaringer og ideer omsat til praktiske beslutninger. Børn inviteres med til et fremtidsværksted om et afgrænset emne, fx ombygning af vores skolegård. Metoden har tre faser (se Jungh & Müllert 1984): en kritik-fase, hvor de utilfredsstillende forhold, der kan nævnes om skolegården, nævnes og noteres på vægaviser, der er synlige for alle deltagerne. Det er vigtigt, at alle børns kri tikker noteres ned, så alle oplever, at de bliver hørt og taget alvorligt. en utopi-fase, hvor alle ideer og drømme om den gode skolegård ligeledes noteres. Her er det centralt, at værkstedslederen og andre ikke kommenterer hvorvidt drømmene kan realiseres. Realismevurderinger er ikke interessante, hvis drømmene skal foldes ud. Alle utopiske forslag og ideer er tilladte i denne fase. en planlægnings- og realiseringsfase, hvis formål er at vælge ud og prioritere mellem ideerne. Man kan fx give hver deltager fem point, der kan fordeles på et eller flere forslag. De forslag der samler flest point, er dem, der søges lavet en realiseringsplan for. Her er spørgsmålet; hvordan kan man realisere de ønsker, der er valgt ud som de vigtigste? Her kan økonomiske og praktiske realiteter inddrages som en forudsætning for prioriteringen. Hvad kan metoden? god til at inddrage børn i en procedure, som børnene kan overskue og som aktiverer dem velegnet til at få taget demokratiske beslutninger har mange ingredienser; kritik, forslag og ideer, planlægning og udøvelse.

26 Fremtidsværkstedets utopifase: Et visionært bud på en vandbiograf med undervandsdiskotek i Nykøbing Sjællands havn.

27 Litteratur: Børnerådet, 2000: Et skridt på vej Om FN s Børnekonvention i kommunerne. Driskell, David, 2002: Creating better Cities with Children and Youth. A Manual for Participation. Unesco Publishing Earthscan Publications. Hart, Roger, 1997: Childrens Participation. Earthscan Publications Ltd. London. Hess, Jette Esbjørn, 2002: Børneinspiration, ja tak! I Børnerådet (red): Børnekonventionen i Danmark, Børnerådet. Holm, Stine, 2001: Børn og byens grønne områder. By- og Landsplanserien nr 11, Forskningscentret for Skov & Landskab. Jacobsen, Anette Faye, 1993: Børn har rettigheder. I Slavensky (red.) Børns rettigheder i Danmark. Det danske center for menneskerettigheder. Jensen, Trine Agervig & Gertrud Jørgensen, 2001: Børn i bykvarteret hvad børn kan fortælle om deres boligkvarter. I Nordisk Arkitekturforskning Jungh, Robert & Norbert Müllert, 1984: Håndbog i fremtidsværksteder. Politisk Revy. Lundstöm, Mats og Maria Nordström, 2001: Att känna sin stad barn och ungdomar upptäcker sin miljö. Stadsmiljörådet. Matthews Hugh, 1992: Making sense of the Place. Harvester Wheatsheaf, Barnes & Noble Books. Nordisk Arkitekturforskning , tema om Byen i børnehøjde. Artikler: Carstensen, Trine Agervig: Rum til børn legepladser som børns steder. Jørgensen, Gertrud: Urban Neighbourhoods a Childs Eye View. An introduction. Rasmussen, Kim: Børns fortællinger om kvarteret - et bidrag til kvarterets identitet. Rasmussen, Kim, 2004: Børnene i kvarteret - Kvarteret i Børnene. Roskilde Universitetsforlag. Ulla Berglund og Kerstin Nordin, 2004: GIS-Mapping as a Tool for Including a Children s Perspective in Urban Planning. I Bob Martens og Alexander Keul (eds.): Evaluation in Progress - Strategies for Environmental Research and Implementation. IAPS 18 Conference Proceedings, 7-9 July Odense kommune: Sikring%20af%20skoleveje.aspx Boverket, 2000: Unga är också medborgera - Om barn och ungdomars inflytande i planeringen. Rapport och undersökning.

28 Projektet bag pjecen Pjecen er blevet til på baggrund af to projekter: Forskningsprojektet Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv blev udført i årene i et tværfagligt samarbejde mellem planforskere (arkitekt, landskabsarkitekt) og barndomsforskere (psykolog, sociolog). Projektet har dokumenteret den betydning, nærmiljøet og boligkvarteret har for børn. Samtidig har projektet vist, at børn har en stor og detaljeret viden om mange små og store sociale, fysiske, naturmæssige og kulturelle forhold i lokalområdet, og at børn således besidder en væsentlig og vigtig viden, som kan være nyttig i planlægning. Det stemmer overens med en række internationale erfaringer vedrørende børn og lokalmiljø. I projektet indgik der også en analyse af tre kommuners arbejde med børn i den fysiske planlægning. En del af publikationerne fra projektet indgår i litteraturlisten overfor. Formidlingsprojektet Læring gennem deltagelse -- interaktiv forskningsformidling om inddragelse af børn i den kommunale planlægning var en del af formidlingen fra forskningsprojektet. Det blev gennemført i af forskerne i samarbejde med praktikere fra Gladsaxe og Nykøbing-Rørvig kommuner. Praktikerne var dels planlæggere og landskabsarkitekter fra teknisk forvaltning, pædagogiske konsulenter fra børneforvaltningen og lærere og pædagoger fra skole og institutioner. I projektet blev forskernes viden og tilgang konfronteret med praktikernes professionelle erfaringer med det formål at producere en nyttig og praktisk anvendelig pjece.

29

30 Dansk Byplanlaboratorium er en selvejende uafhængig institution, hvis formål er at fremme by- og regionplanlægningen i Danmark. Byplanlaboratoriet er med til at skabe debat om aktuelle planlægningsspørgsmål og formidle ny viden indenfor området. Roskilde Universitetscenter. Institut for uddannelsesforskning/ Center for barndoms- og ungdomsforskning - der forsker i børn og unges hverdagsliv, majoritets- og minoritetsbarndomme Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer

Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer Erfaringer fra et projekt i Vollsmose ODENSE KOMMUNE 1 Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer - erfaringer fra et projekt i Vollsmose

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm

BIBLIOTEKET KAN. Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm BIBLIOTEKET KAN Fortællinger og værktøjer der styrker bibliotekets visuelle kommunikation i Region Sjælland & Bornholm Forår 2013 UiWE Roskildebibliotekerne Biblioteker under udvikling 2 Velkommen UDVEKSLING

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Den Interaktive Legeplads

Den Interaktive Legeplads Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... Indhold Forord:... 2 Pædagogiske mål:... 3 Selvvalgte aktiviteter:... 3 Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... 3 Æstetiske og sproglige kulturelle udtryksformer:... 3 Sundhed, bevægelse

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere