Giv børn en stemme i byplanlægningen. hvorfor, hvornår, hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giv børn en stemme i byplanlægningen. hvorfor, hvornår, hvordan?"

Transkript

1 Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan?

2 Om pjecen Titel Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Udgiver Center for Skov, Landskab og Planlægning Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf E-post Forfattere Trine Agervig Carstensen, Anna Esbjørn Hess, Gertrud Jørgensen og Kim Rasmussen, 2004 Bedes citeret Trine Agervig Carstensen, Anna Esbjørn Hess, Gertrud Jørgensen og Kim Rasmussen (2004): Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL, Frederiksberg. 32 pp. Billeder Tegninger: Børn fra Nordgårdsskolen i Nykøbing Sjælland Fotos s. 17, 23 og 27: Nykøbing Sjælland, Kommuneplanen i Børnehøjde Øvrige fotos fra projektet Kvarteret som ramme om børns hverdag Foto s. 21: Kim Rasmussen, 2004 Fotos s. 30: Gertrud Jørgensen Layout Inger Grønkjær Ulrich, Skov & Landskab Hæftet fås hos Tryk Prinfo Handelstrykkeriet Aalborg Lyngvej Aalborg Skov & Landskab Hørsholm Kongevej Hørsholm Tlf E-post ISBN Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af hæftet samt anvendelse af Center for Skov, Land skab og Planlægnings navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

3 Giv børn en stemme i byplanlægningen hvorfor, hvornår, hvordan? Trine Agervig Carstensen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL Anna Esbjørn Hess, Dansk Byplanlaboratorium Gertrud Jørgensen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL Kim Rasmussen, Roskilde Universitetscenter

4 Baggrunden for arbejdet med pjecen er forskningsprojektet Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv, som blev gennemført af Center for Skov, Landskab og Planlægning (Gertrud Jørgensen, Trine Agervig Carstensen, Susanne Guldager og Stine Holm), Roskilde Universitetscenter (Kim Rasmussen og Søren Smidt) samt Dansk Byplanlaboratorium (Ole Damsgaard og Anna Esbjørn Hess). I arbejdet med pjecen har endvidere deltaget planlæggere, landskabsarkitekter, lærere og pædagoger: Tine Christiansen, Sven Børve-Jørgensen og Michael Kjeldgaard fra Nykøbing-Rørvig Kommune. Flemming Ibfelt, Anders Jensen, Niels Erslev, Guy Rubaudo, Charlotte Harteg Jacobsen og Frank Bo Norreg-Petersen fra Gladsaxe kommune. Dorte Nielsen og Kit Ågesen fra Nordgårdsskolen, Nykøbing Sjælland. Forskningsrådene har ydet økonomisk støtte.

5 Forord Børn er borgere i vores byer. Men de tages sjældent med på råd, når der skal planlægges eller bygges. Vi ved ikke meget om, hvad de kan lide, og hvordan de bruger byer og boligområder, og der er få erfaringer med at inddrage børns synspunkter og behov i planlægningen. Denne pjece skal give inspiration og ideer til, hvordan børn kan deltage i planlægning og omdannelse af deres omgivelser, hvad deltagelse er, hvorfor det er vigtigt, hvor og hvornår det er relevant, samt hvordan man gør. Til sidst præsenteres kortfattet seks metoder, som i praksis har vist sig nyttige og anvendelige. Pjecen henvender sig til planlæggere og teknikere i landets kommuner, samt til andre, der er optaget af, hvordan børn kan deltage planlægningsprocesser. Trine Agervig Carstensen, Anna Esbjørn Hess, Gertrud Jørgensen & Kim Rasmussen, oktober 2004

6 Børns deltagelse hvad er det? I hverdagen inddrager børn sig selv i mange aktiviteter, f.eks. når de kigger nysgerrigt på det, voksne og andre børn laver, når de spørger og kommenterer, når de bygger eller river ned, og når de udforsker omverdenen kropsligt og sanseåbent. Børn deltager også i mange beslutninger. Forældrene inddrager dem i hverdagens gøremål og beslutninger, og i daginstitutioner, skoler, idrætsklubber og fritidsorganisationer deltager børn også mange beslutning. Det sker uformelt og i dagligdagen. Inddragelse af børn i planlægning og forvaltning af byernes fysiske miljø er noget andet. Det er en formel inddragelse, og de beslutninger der træffes, berører mange mennesker. Her er der ikke tradition for at inddrage børn. Det kan skyldes flere ting: Fordomme om børns begrænsende evner, manglende erfaring med inddragelse af børn, eller oplevelsen af, at tingene er nemmere og processerne hurtigere, hvis børnene ikke tages med på råd. Derfor hører det til sjældenhederne, at børn inddrages i planlægningen af de by- og boligmiljøer og institutioner de færdes i. Indtænkning, inddragelse, medbestemmelse At børn inddrages i beslutninger betyder ikke, at de skal bestemme det hele. Man kan skelne mellem tre niveauer: indtænkning af børn, inddragelse af børn og børns medbestemmelse. At indtænke børns interesser i planlægning, betyder ikke nødvendigvis at børn inddrages. At inddrage børn og tage deres viden og erfaringer alvorligt, betyder tilsvarende ikke, at børn nødvendigvis også deltager i de endelige beslutninger. Medbestemmelse betyder ikke nødvendigvis selvbestemmelse Deltagelsesstigen For at tydeliggøre forskellige former for deltagelse, kan man skelne mellem: afgrænsede opgaver stillet af voksne til børn opgaver, hvor børn inviteres til at være konsulenter for voksne dialogprojekter sat i værk af voksne, men hvor børn og voksne i fællesskab beslutter projekter, der er sat i værk af børn, og hvor børn bestemmer

7 Deltagelsesform Opgavestiller Aktører Afgrænset Inddragelse Voksne Børn opgaveløsning Konsulentbistand Inddragelse Voksne Voksne i dialog med børn Dialogprojekt Medbestemmelse Voksne Voksne og børn Børneinitieret aktivitet Selvbestemmelse Børn Børn Skemaet er en forenkling af deltagelses-stigen (R. Hart 1996, Børnerådet 2000). Stigen giver et overblik over opgavestillere og aktører. Børn er mest bestemmende på det nederste trin. Det er vigtigt at gøre sig klart, på hvilket niveau børnene deltager. Når man henvender sig til børn for at få dem til at deltage i en planproces, skal det være klart for både voksne og børn, hvad rammerne for deltagelse er: man skal ikke love børn, at de er med til at bestemme, med mindre de faktisk også er det. Børns inddragelse og deltagelse kræver derfor, at man forbereder sig godt, og bl.a. klargør formålet med inddragelse, niveauet for inddragelse, hvem børnegruppen er, og hvad man forventer af børnene. Af og til ser man, at børn bliver inviteret til at optræde som blikfang på konferencer, offentlige møder o.l. Her handler det ikke om at inddrage børn. Formålet er diffust for børnene selv og handler formentlig snarere om at gøre børnelivet levende og nærværende for et voksenpublikum. Derfor indgår det ikke i deltagelses-stigen.

8 Hvorfor inddrage børn? Først og fremmest kan børns ideer, erfaringer og forslag bruges i praksis. Børn kan give planlæggere et kig ind i barndommens private geografi et indblik i børns oplevelse af sted og rum, som giver bedre muligheder og redskaber til at skabe miljøer, der modsvarer børns behov. Børn kan også give helt konkrete og nyttige indsigter i det nære miljøs kvaliteter. Børns inddragelse og deltagelse i planlægning kan altså være til gensidig glæde og indsigt, og ikke mindst resultere i bedre bymiljøer (Matthews 1992). For det andet er børn - ligesom voksne - borgere i et demokratisk samfund. Hvis man bruger et bredt demokratibegreb, må børns stemme og ytringer vægtes på linie med voksnes. Hvis børn skal lære, hvad demokratisk indflydelse er, må de også praktisk deltage i beslutningsprocesser, der betyder noget, og opleve at blive taget alvorligt. Den rige tradition for borgerindragelse i fysisk planlægning gør det til et oplagt sted at starte. Endelig har Danmark tilsluttet sig og skrevet under på FN s børnekonvention. I denne er især artikel 12 og 13, der fastslår børns udtaleret, ytringsfrihed og ret til at modtage information, relevante som argument for børns deltagelse i fysisk planlægning. Er børn kompetente nok? Internationale erfaringer viser, at børn godt kan indgå i planlægningsprocesser. Men der kan også være barrierer. En af dem er voksnes modvilje, der kan blokere for reel inddragelse af børn. Her er nogle eksempler: Børn skal have lov til at nyde deres barndom fri for bekymringer og ansvar Vi voksne har selv været børn, så vi ved, hvad børn har behov for At inddrage børn er alt for ressourcekrævende Børn er for umodne til at træffe beslutninger og kan ikke gennemskue de langsigtede konsekvenser Hvis man ikke synes, at det er en god ide at inddrage børn, er det værd at overveje hvorfor. Det kan måske være et spørgsmål om vanetænkning.

9 At børn deltager betyder ikke, at voksne skal overlade alle beslutninger eller hele ansvaret til børnene. Det handler snarere om, at voksne skal finde ud af, hvilke interesser børn har i et konkret projekt. Meget er ændret, siden vi voksne var børn. Ingen ved bedre end nutidens børn, hvordan det er at være barn i dag. Derfor kan man ikke nøjes med at tage udgangspunkt i egne barndomserindringer, om end de ikke er noget dårligt afsæt for at tale med nutidens børn. Børns bidrag til planlægningen kan resultere i bedre og mere holdbare projekter. Selvom det koster mere i starten, kan det spare ressourcer på sigt på grund af mere effektive og holdbare løsninger. Endelig kan man anvende forskellige metoder til at inddrage børn, der tager højde for deres forskellige færdigheder og modenhed. Børn kan være modne, indsigtsfulde og kreative, når de får lov. Børn har begrænsninger men det har voksne vel også? FN s børnekonvention, Artikel 12 slår fast, at barnet skal kunne udtale sin egen mening om forhold, der vedrører det selv. I Danmark har man en række bestemmelser, der inddrager barnet, når der skal tages beslutninger på dets vegne. Her tænkes f.eks. på bistandsloven, der siger, at børn over 12 år er sikret en vis medindflydelse ved adoption eller navneændring (Faye Jacobsen 1993). Børns nærmiljø kan også henregnes til forhold, der vedrører børn selv, og som de derfor bør have mulighed for at udtale sig om. Artikel 13 siger, at barnet har ytringsfrihed og ret til at modtage oplysninger af enhver art. Denne ret omfatter frihed til at søge og modtage videregivne oplysninger og tanker af enhver art. I relation hertil kan man sige, at barnets ytringsfrihed og ret til at modtage oplysninger også omfatter børns mulighed for at blive hørt og for at udtrykke sig i forbindelse med byfornyelse, byplanlægning o.lign. Hvis disse formelle bestemmelser skal have nogen reel virkning, må de omsættes til praksis. Børns inddragelse i planlægning kan således ses som den praktiske konsekvens af deres formelle rettigheder.

10 Hvornår skal børn inddrages? Børn kan med fordel deltage i planlægning og omdannelse af de miljøer, de færdes i til daglig, dvs. boligområder, børneinstitutioner, skoler og legepladser. Her opholder børn sig i mange timer hver dag året rundt. Børn har derfor almindeligvis stor viden om stedernes kvalitet, hvad der er godt og skidt, spændende og kedeligt, farligt og ufarligt. Her er det ikke bare rimeligt, at de har indflydelse de vil også kunne bidrage til et bedre resultat. Børn kan også inddrages i beslutninger, der vedrører skoleveje, byrum og friarealer udenfor nærmiljøet rum og steder som børn og deres familier benytter mere sporadisk. Det betyder, at børn også kan spille en rolle i den overordnede kommuneplanlægning. Børn bør deltage i planlægning af de mest centrale dele af deres miljø: bolig og nærliggende områder med gårde, plæner, veje og pladser skole, skolegård og udearealer dag- og fritidsinstitution med tilhørende udearealer legepladser og andre friarealer i nærmiljøet steder hvor børn færdes til og fra skole og fritidshjem andre byrum og grønne områder Tværfaglig forankring Et godt samarbejde mellem forvaltning, daginstitutioner og skoler vil ofte være en forudsætning for at børn kan deltage i byplanlægning. De pædagogisk uddannede medarbejdere i institutioner og skoler kan spille en vigtig rolle som mediatorer mellem planlæggere og børn. Lærere og pædagoger er vant til at omgås børn og inddrage dem i forskellige aktiviteter. Skolen kan hjælpe børnene og bidrage til at få deres viden om lokalmiljøet frem i lyset. Skolen kan være med til, at børns viden bliver fastholdt og formidlet i skrift og tegning eller i andre visuelle medier. Børns evne til at udtrykke sig om nærmiljøet kan betragtes som praksislæring i demokrati. Endelig kan skolen give børnene en organisatorisk ramme og tid til at deltage.

11 I børneinstitutioner kan pædagogerne bidrage til at hjælpe børns viden og fortællinger om institutionens miljø frem. Det kan ske i hverdagen eller i egentlige projekter, hvor børnene inviteres til at vise og fortælle om det fysiske og sociale miljø. Pædagogerne kan understøtte børns kropslige viden og verbale udtryk. Børns inddragelse i planlægning kan også forankres i den børnepolitik, mange kommuner har eller forbereder. Hvis en børnepolitik skal slå igennem i praksis, er det vigtigt, at de enkelte forvaltninger også teknisk forvaltning - konkretiserer deres rolle og ansvar. At inddrage børn i planlægning af forandringer i skoler og institutioner understøttes af intentionerne i serviceloven og lov om folkeskolen. I Serviceloven hedder det: Dagtilbudene skal give børn muligheder for medbestemmelse og medansvar (Serviceloven 8, stk.4) og i folkeskoleloven står der at Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. (Lov om folkeskolen 1, stk 3).

12 Hvordan kan børn inddrages? De metoder til at inddrage børn, der vælges i et konkret projekt, må afpasses efter kontekst, formål, indhold og deltagere. Derfor er der nogle ting, man må tage stilling til før projektstart. Hvad er formålet? Hvad er målet med at inddrage børn i projektet? Hvilken beslutningsdygtighed skal de have? Og hvilken rolle skal de have? Skal børnene være konsulenter, som man punktvis ønsker at spørge til råds om konkrete forhold? dialogpartnere i længerevarende forløb? tur-guider, der viser rundt og fortæller om det miljø, de er eksperter i? designere, som i tegning, foto, video, modeller udtrykker sig om steds- og rumforhold? Børnenes rolle skal tænkes igennem, så der fra starten er en fælles forståelse af niveauet for inddragelse og rammerne for beslutninger. Hvem skal deltage? På baggrund af formålsbeskrivelsen kan deltagergruppen afgrænses, gerne i samarbejde med forældre, pædagoger eller lærere. Hvilke aldersgrupper er relevante? Skal børnene inddrages individuelt eller kollektivt? Hvor mange skal inddrages? Skal der tages særlige hensyn til børnenes køn, deres sociale og etniske baggrund, eller evt. fysiske eller psykiske handicaps? Børnene skal have tid og rum til at deltage. Mange børn har dagen besat med skolegang og skemalagte fritidsinteresser, som projektet må passes ind i. Hvordan skal processen være? Før man inviterer børnene, må man skabe sig overblik over processen. Kan formålet omsættes i et eller flere delmål? Kan projektet opdeles i forskellige faser eller opgaver? Hvem er aktører og ansvarlige? Følgende skema kan bidrage til overblik:

13 Procesbeskrivelse: Forbedring af udearealer i etageboligområde. Formål: At inddrage børnene og trække på deres viden og fantasi i forandringen af områdets udearealer SPØRGSMÅL BEGYNDELSES-FASEN HANDLE-FASEN AFSLUTNINGS-FASEN (opdeles evt. i flere dele) Synliggørelse og evaluering Hvad er målet for denne fase? At kontakte, informere og invitere børn til deltagelse At lade børn guide rundt i deres boligmiljø og udpege ruter, bevægelsesmønstre, bedste steder / værste steder At lade børn tegne og fotografere de bedste og de værste steder At lave plancheudstilling med børns tegninger og fotografier At gøre børns bidrag til planlægningen synlig gennemformidling i lokalmiljøet (planche ophængning i beboerhus,informationsaften hvor børn og voksne i lokalområdet inviteres og hvor planerne lægges frem og børns bidrag eksponeres) Hvem gør hvad? Planlæggerne kontakter og informerer pædagogerne. En arbejdsdeling aftales (delt ansvar). Planlæggerne er med på guidede ture Pædagogerne ta ger sig af tegninger, fotografi og plancheudstilling Børn og voksne i lokalområdet inviteres (planlæggere og pædagoger) En koordinationsgruppe tager sig af den overordnede planlægning af formidlingen, samt tager sig af de praktiske spørgsmål. Hvem har ansvar for Ca. 20 børn fordelt på hvad? køn, alder og etnicitet inviteres (pædagogernes ansvar). Hvilke metoder skal benyttes, for at de deltagende kan nå målene? Præsentation af de tre valgte metoder: Guidede ture, at tegne, at fotografere Metoderne anvendes i praksis Børn og voksne inviteres med et lille traktement til fernisering Hvornår? Der tages kontakt i april Børnene inddrages i en periode på 6 uger gennem maj og juni Formidlingen skal ligge i efteråret på et tidspunkt, hvor fleste mulige kan komme Andre vigtige spørgsmål Skal forældrene også inddrages? Skal handlefasen evalueres? Skal lokalpressen inviteres?

14 Hvordan henvender man sig til børnene? Den første kontakt skaber tillid og rammer for processen. Derfor er det vigtigt at henvendelsen har karakter af invitation, og at det er frivilligt at deltage man henvender sig på en måde, så børnene forstår rammer og proces (kort eller langt forløb; inddragelse eller medbestemmelse, mål og delmål) information er kort, præcis og forståelig børnenes forældre orienteres og er indforstået med børnenes deltagelse Det bør være lyst og engagement hos børnene, der driver værket. Metodevalg et spørgsmål om tid og ressourcer Nogle metoder kræver flere ressourcer end andre. At invitere børn til at tegne deres bud på en spændende skolegård kræver ikke de samme ressourcer som at invitere børn til at vise og fortælle om deres færden i lokalmiljøet - men man får heller ikke de samme resultater. Når børn guider og fortæller om deres nære miljø, vil man få mange konkrete informationer om et miljø, man ellers er på afstand af. Ligeledes vil man få betydelig indsigt i, hvad der optager børn. Men metoden er tidskrævende, ligesom den kræver, at man har rutine i at omgås børn og tolke deres udsagn. Derfor kan det være en fordel at inddrage pædagoger og lærere, der dagligt omgås børnene. Man kan også invitere børnekyndige konsulenter udefra til at tage del i arbejdet. Dem, der omgås børnene i dagligdagen, kan have blinde pletter eller være bundet af det kendskab, de har til børnene i forvejen.

15 Seks metoder I det følgende beskrives seks metoder, som i praksis har vist sig brugbare, når børn skal deltage i byplanlægning. Uanset hvilken metode man vælger for at inddrage børn, må man: Give sig tid Se og lytte Lade børnene være medtolkere af deres egne udtryk

16 Tegninger, plancher og modeller Børns tegninger, plancher og modeller kan betragtes som både inddragelsesmetoder og formidlingsprodukter. De udtrykker børns opfattelser, ideer, fantasier og forestillinger om det fysiske miljø. De er nyttige, hvis man ønsker at få indblik i børns oplevelser eller deres ønsker til bestemte steder eller rum. Tegninger, plancher og modeller er kendte redskaber for mange pædagoger. Derfor er det en god ide at samarbejde med lærere og pædagoger om at inddrage børn via disse metoder. Børn kan i tegninger, plancher og modeller udtrykke, hvad de er optaget af, hvad de sanser, hvad de er tiltrukket og frastødt af. Men børn er ikke uddannede designere, og det er ikke altid direkte læsbart, hvad der menes med tegningen eller modellen. Både under og efter arbejdet er der imidlertid mange muligheder for dialog og uddybning, som giver mulighed for at forstå hvad tegningen handler om. Eller tegningen kan være udgangspunkt for bredere samtaler om kvaliteten i det fysiske miljø. Invitationen til at deltage og opgaven med at tegne, lave plancher eller modeller kan stilles relativt åben: Tegn dit bedste sted, - eller den kan stilles mere lukket: Lav en model over den nye legeplads. Opgaven må afhænge af det aktuelle projekt, hvilke børn der deltager, og hvad formålet er. Arbejdet med tegninger er normalt individuelt, så hvert barn udtrykker sig via sin tegning. Arbejdet med modeller kan med fordel være kollektivt og foregå med hjælp og støtte fra voksne. I så fald vil den voksnes påvirkningsmuligheder være store. Derfor er det vigtigt, at de voksne er sig dette bevidst, så de bliver engagerede støtter, men respekterer børnenes ideer og udtryk. Hvad kan metoden? engagere og inddrage selv små børn i en aktivitet, de synes er sjov og kreativ være udgangspunkt for at tale om forskellige aspekter (sted, rum, form, farve) ved lokal området være et redskab til dokumentation og analyse af det, børn sætter pris på i deres nære omgivelser give et visuelt indblik i børns oplevelse af miljøer, de kender

17 At deltage i en tegnekonkurrence vil være noget, de fleste børn anser som betydningsfuldt. Ligesom det ofte vil sætte sig spor. En pige i 9.klasse fortæller: Så var der engang, hvor vi på blå stue havde tilmeldt os en konkurrence på Rødovre Bibliotek. Det gik ud på at lave det flotteste maleri, Den slags maleri vi lavede, var der kun to, der havde været med til at lave på blå stue; mig og en der hed Stine. Stine tegnede to mænd og jeg skrev med nogle bogstaver, som pædagogerne havde sagt, jeg skulle skrive. Og vi vandt jeg kan huske, at jeg var rigtig stolt. Fra Børnenes stemme og den sociale servicelov rapport 2

18 Geografiske kort Kort kan anvendes som et middel til at tale med børn om konkrete steder uden at skulle bevæge sig derhen. Arbejdet med kort kræver en vis færdighed i at forstå et kort. Erfaringer viser, at børn på skolernes mellemtrin kan forstå sammenhængen mellem kort og steder, hvis kortet er rigtigt udformet. Luftfotos kan anvendes i stedet for geodætiske kort, da de er lettere at forstå. På kort kan børn udpege deres daglige ruter, gode steder, farlige eller væmmelige steder, udfordrende steder eller steder, der trænger til at blive ændret. I Odense kommune har man inddraget børn i trafikplanlægningen ved hjælp af kort. Børn fra og 9. klassetrin har indtegnet deres daglige ruter til og fra skole og fritidsaktiviteter på luftfotos. De har også udpeget steder, de syntes, det er farligt at færdes. Det har ført til trafiksaneringer, til sikring af skolevejene og til en væsentlig reduktion i antallet af børneulykker på strækningerne. (Odense Kommune). Tilgængeligheden til Geografiske Informationssystemer (GIS) gør det i dag muligt at anvende kort interaktivt. Børn kan f.eks. indtaste gode, farlige, utrygge eller udfordrende steder direkte på en digital brugerflade, som kan danne grundlag for planlægning af ændringer og forbedringer af det fysiske miljø. Et forskerteam i Stockholm er ved at udvikle og anvende denne metode med det formål, at finde frem til gode steder i byen for børn, hvor udvalgte skoleklasser og deres lærere er inddraget (Berglund og Nordin). Hvad kan metoden? dokumentere brugen af særlige steder identificere både det fysisk og socialt karakteristiske ved brugen af bestemte steder bekræfte spørgsmål om steder som børn har nævnt i forbindelse med interviews, guidede ture, o.a.

19 Børns fotografier og fortællinger Børns fotografier og fortællinger er en god, aktiverende måde at inddrage børn på. Metoden giver et godt indblik i børnenes hverdagsliv og livsverden og kan hjælpe til at udpege konkrete værdier eller problemer i det fysiske miljø. Metoden kaldes også foto-elicitation at trylle en fortælling frem af et foto. Først inviteres børn til at fotografere. De får udleveret engangskameraer og får stillet en enkel opgave. F.eks. : Fotografér de steder du kommer om dagen. Eller: Fotografer det du godt kan lide / ikke kan lide i nærheden af, hvor du bor. De kan fx få en dag eller en uge til at tage billederne på filmen. Bagefter kigger barn og voksen på fotografierne sammen. Barnet fortæller om sine egne fotos og som voksen kigger man, lytter og spørger, indtil man forstår mening, sammenhæng og detaljer. Barnet er her med- og førstefortolker af sine egne fotos. Det kan være en fordel, at det også er første gang barnet ser fotos ved denne lejlighed, fordi det giver en ekstra iver for at se og fortælle om dem. Metoden kan anvendes individuelt eller som gruppeopgave, afhængig af formålet. Hvad kan metoden? engagere børn i en sjov og kreativ aktivitet skabe et visuelt datamateriale, baseret på børns perspektiver på deres nærmiljø stimulere til fortællinger og diskussioner om det nære miljø formidle børns perspektiver på byens rum til en bredere offentlighed

20 - Det er min gård. Der er en, der hedder Lena, og der ovre har vi nogle gynger, og den ene går i stykker hele tiden, fordi de snurrer rundt på den. Her er tørrestativet og her er det bedste klatretræ, som man IKKE må klatre i for en der hedder Åge, der bor herhenne (peger ud i siden af billedet) Han kommer ud med pibe i munden og siger: I må ikke kravle op på det der. - Må man slet ikke kravle op i nogle træer? - Nej - Men I gør det alligevel? - Ja, når han er gået, så hopper vi op igen. Og dér (peger) er vores sandkasse og det er vores rutsjebane. - Er der farlige steder i gården? - Ja, på den grønne dér (peger), her kravler vi op. Der er sådan et stykke ned til en hel masse strøm. Men vi kravler alligevel derud, når han er gået. Både foto og fortælling anskueliggør noget centralt i pigens forhold til sin gård; hun får både fortalt og vist noget om de sociale relationer, om de fysiske vilkår og sammenhængen herimellem. Materialet fortæller beskueren om vigtige forhold i pigens hverdag.

21 Video-produktion Video-produktioner kræver en større indsats og samarbejde med skole eller institution. Video produceret af børn I Nykøbing-Rørvig kommune har børn sammen med voksne udviklet ideer, lavet drejebog, tilrettelagt, filmet og sammenklippet en videofilm om børnelivet i kommunen. Via dramatisering pegede børnene på ønsker til forbedringer i kommunen. De deltagende børn har i høj grad været bestemmende og primære aktører. Den dialog, der ligger bag optagelserne og som kommer til udtryk i selve produktet, har haft stor værdi. Det er altså processen - i lige så høj grad som produktet som har været det vigtige. Videoen har udviklet børns, pædagogers og planlæggeres syn på børn i byen. Men produktet har også i forbindelse med udstillinger og events åbnet andres øjne for børns perspektiver og børns kompetencer. Video om børn I Gladsaxe kommune blev der produceret en professionel video, der handlede om et godt børnested: natur-/sejlklubben i kommunen. Her var produktet det vigtigste, idet børn ikke var inddraget, men vises som aktører, der suger viden til sig og interagerer med naturen, hinanden og de voksne. Videoen henvender sig primært til voksne. Den synliggør børns liv et centralt sted i kommunen, viser deres handlinger og samspil med de voksne, og åbner derved voksnes øjne for, hvorfor økonomiske prioriteringer til sådanne steder er vigtige. Videoen er med til at synliggøre, hvad borgerne får for skattekronerne. Hvad kan metoden? engagere børn og generere indsigt og ideer vise levende processer gennem levende billeder har et dramatiserende aspekt, der kan anvendes kreativt på mange måder velegnet som kommunikation til borgere eller politikere

22 Borgmesteren som forsvandt I forbindelse med projektet Kommuneplan i Børnehøjde valgte Nordgårdsskolens børnehaveklasse at lave en videofilm om en borgmester, som blev tryllet lille midt i det hektiske arbejde med kommuneplanen. Ingen ville længere kendes ved ham, fordi han var så lille! Kun i børnehaveklassen blev han taget godt imod. Børnene ville gerne ønske ham stor igen, hvis han til gengæld ville tage deres ønsker med i kommuneplanen. I filmen bliver børnenes ønsker visualiseret. Undervejs var børnene også på stranden og finde ønskesten til borgmesteren, og hjemme i klassen lavede de en borgmesterkæde af ler belagt med guld (spray) til brug i filmen. Kæden blev overrakt til borgmesteren ved premieren på videoen. Børnene fik formidlet deres ønsker til andre børn, politikere, medarbejdere og borgere sammen med en god historie. Og nogle forældre fik set en ny side af deres barn. Borgmesterkæden beholdt den rigtige borgmester - for, som han siger, Sådan én har jeg aldrig haft før!. Nykøbing-Rørvig Kommune.

23 Børn som guider i lokalområdet Guidede ture i lokalområdet er en god måde at overføre viden om området fra borgere og brugere til professionelle planlæggere. Det gælder både børn og voksne. Børn kan som guider dels give konkret viden videre om steder gode, dårlige eller farlige. Men det giver også mulighed for den voksne professionelle til at få indsigt i, hvad børn laver og hvad de er optaget af. Guidede ture kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Det helt unikke ved gåturen er, at barnet er i aktion og fortæller om stederne gennem sine kropslige handlinger: ved at kravle op på sten, råbe i viadukter, løbe hvor jorden er flad og god. På en guidet tur i et kvarter kommer en 6-årig og en voksen, fordybet i samtale, forbi en bronzestatue af et føl. Da føllet passeres, rækker den 6-årige ud efter føllet og stryger det over halen nærmest som en naturlig refleks. Der stoppes ikke op. Der siges ikke noget om føllet. Det virker som om, drengen har gjort dette mange gange før - som om han har føllet i kroppen. Indsigt i miljøet gennem barnets kropslige viden kræver, at man er opmærksom på barnets kropssprog, og at man undervejs indtaler, nedskriver eller fotograferer iagttagelser. Man kan kombinere fotos og guidede ture, og man kan medbringe båndoptager til optagelse af det gående interview. Hvad kan man med metoden? man kan følge ruter og besøge steder i lokalområdet, der er vigtige for børn man kan selv sanse, opleve og erfare de udpegede steder man får konkret kropslig indsigt i sammenhænge og sociale-fysiske kontekster man får mulighed for at opleve barn/børn i omgivelserne man kan udveksle information og viden med barnet i dets eget miljø

24 Den vise krop besidder viden om mange forhold i omgivelserne, og dette viser sig på mange måder: Som barn ved man, hvordan man forcerer et højt hegn, kravler op i høje træer eller hvad der er rart at røre ved.

25 Fremtidsværksted Fremtidsværkstedet er oprindelig udviklet for at engagere voksne i andre væsentlige samfundsspørgsmål og at finde nye løsninger på dem. Men metoden kan tillempes til inddragelse af børn fra skolealderen og opefter i planlægningen af by- og boligområder. Den kan praktiseres som dagværksted eller som et løbende værksted. Metoden er dialogbaseret og bygger på enkle regler. Med en dynamisk værkstedsleder er den velegnet til at inddrage og engagere børn, ligesom den er god til at få oplevelser, erfaringer og ideer omsat til praktiske beslutninger. Børn inviteres med til et fremtidsværksted om et afgrænset emne, fx ombygning af vores skolegård. Metoden har tre faser (se Jungh & Müllert 1984): en kritik-fase, hvor de utilfredsstillende forhold, der kan nævnes om skolegården, nævnes og noteres på vægaviser, der er synlige for alle deltagerne. Det er vigtigt, at alle børns kri tikker noteres ned, så alle oplever, at de bliver hørt og taget alvorligt. en utopi-fase, hvor alle ideer og drømme om den gode skolegård ligeledes noteres. Her er det centralt, at værkstedslederen og andre ikke kommenterer hvorvidt drømmene kan realiseres. Realismevurderinger er ikke interessante, hvis drømmene skal foldes ud. Alle utopiske forslag og ideer er tilladte i denne fase. en planlægnings- og realiseringsfase, hvis formål er at vælge ud og prioritere mellem ideerne. Man kan fx give hver deltager fem point, der kan fordeles på et eller flere forslag. De forslag der samler flest point, er dem, der søges lavet en realiseringsplan for. Her er spørgsmålet; hvordan kan man realisere de ønsker, der er valgt ud som de vigtigste? Her kan økonomiske og praktiske realiteter inddrages som en forudsætning for prioriteringen. Hvad kan metoden? god til at inddrage børn i en procedure, som børnene kan overskue og som aktiverer dem velegnet til at få taget demokratiske beslutninger har mange ingredienser; kritik, forslag og ideer, planlægning og udøvelse.

26 Fremtidsværkstedets utopifase: Et visionært bud på en vandbiograf med undervandsdiskotek i Nykøbing Sjællands havn.

27 Litteratur: Børnerådet, 2000: Et skridt på vej Om FN s Børnekonvention i kommunerne. Driskell, David, 2002: Creating better Cities with Children and Youth. A Manual for Participation. Unesco Publishing Earthscan Publications. Hart, Roger, 1997: Childrens Participation. Earthscan Publications Ltd. London. Hess, Jette Esbjørn, 2002: Børneinspiration, ja tak! I Børnerådet (red): Børnekonventionen i Danmark, Børnerådet. Holm, Stine, 2001: Børn og byens grønne områder. By- og Landsplanserien nr 11, Forskningscentret for Skov & Landskab. Jacobsen, Anette Faye, 1993: Børn har rettigheder. I Slavensky (red.) Børns rettigheder i Danmark. Det danske center for menneskerettigheder. Jensen, Trine Agervig & Gertrud Jørgensen, 2001: Børn i bykvarteret hvad børn kan fortælle om deres boligkvarter. I Nordisk Arkitekturforskning Jungh, Robert & Norbert Müllert, 1984: Håndbog i fremtidsværksteder. Politisk Revy. Lundstöm, Mats og Maria Nordström, 2001: Att känna sin stad barn och ungdomar upptäcker sin miljö. Stadsmiljörådet. Matthews Hugh, 1992: Making sense of the Place. Harvester Wheatsheaf, Barnes & Noble Books. Nordisk Arkitekturforskning , tema om Byen i børnehøjde. Artikler: Carstensen, Trine Agervig: Rum til børn legepladser som børns steder. Jørgensen, Gertrud: Urban Neighbourhoods a Childs Eye View. An introduction. Rasmussen, Kim: Børns fortællinger om kvarteret - et bidrag til kvarterets identitet. Rasmussen, Kim, 2004: Børnene i kvarteret - Kvarteret i Børnene. Roskilde Universitetsforlag. Ulla Berglund og Kerstin Nordin, 2004: GIS-Mapping as a Tool for Including a Children s Perspective in Urban Planning. I Bob Martens og Alexander Keul (eds.): Evaluation in Progress - Strategies for Environmental Research and Implementation. IAPS 18 Conference Proceedings, 7-9 July Odense kommune: Sikring%20af%20skoleveje.aspx Boverket, 2000: Unga är också medborgera - Om barn och ungdomars inflytande i planeringen. Rapport och undersökning.

28 Projektet bag pjecen Pjecen er blevet til på baggrund af to projekter: Forskningsprojektet Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv blev udført i årene i et tværfagligt samarbejde mellem planforskere (arkitekt, landskabsarkitekt) og barndomsforskere (psykolog, sociolog). Projektet har dokumenteret den betydning, nærmiljøet og boligkvarteret har for børn. Samtidig har projektet vist, at børn har en stor og detaljeret viden om mange små og store sociale, fysiske, naturmæssige og kulturelle forhold i lokalområdet, og at børn således besidder en væsentlig og vigtig viden, som kan være nyttig i planlægning. Det stemmer overens med en række internationale erfaringer vedrørende børn og lokalmiljø. I projektet indgik der også en analyse af tre kommuners arbejde med børn i den fysiske planlægning. En del af publikationerne fra projektet indgår i litteraturlisten overfor. Formidlingsprojektet Læring gennem deltagelse -- interaktiv forskningsformidling om inddragelse af børn i den kommunale planlægning var en del af formidlingen fra forskningsprojektet. Det blev gennemført i af forskerne i samarbejde med praktikere fra Gladsaxe og Nykøbing-Rørvig kommuner. Praktikerne var dels planlæggere og landskabsarkitekter fra teknisk forvaltning, pædagogiske konsulenter fra børneforvaltningen og lærere og pædagoger fra skole og institutioner. I projektet blev forskernes viden og tilgang konfronteret med praktikernes professionelle erfaringer med det formål at producere en nyttig og praktisk anvendelig pjece.

29

30 Dansk Byplanlaboratorium er en selvejende uafhængig institution, hvis formål er at fremme by- og regionplanlægningen i Danmark. Byplanlaboratoriet er med til at skabe debat om aktuelle planlægningsspørgsmål og formidle ny viden indenfor området. Roskilde Universitetscenter. Institut for uddannelsesforskning/ Center for barndoms- og ungdomsforskning - der forsker i børn og unges hverdagsliv, majoritets- og minoritetsbarndomme Skov & Landskab er et selvstændigt center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr. skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)

Giv børn en stemme i byplanlægningen Carstensen, Trine Agervig; Hess, A. E.; Jørgensen, Gertrud; Rasmussen, K.

Giv børn en stemme i byplanlægningen Carstensen, Trine Agervig; Hess, A. E.; Jørgensen, Gertrud; Rasmussen, K. university of copenhagen University of Copenhagen Giv børn en stemme i byplanlægningen Carstensen, Trine Agervig; Hess, A. E.; Jørgensen, Gertrud; Rasmussen, K. Publication date: 2004 Document Version

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer

Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer Erfaringer fra et projekt i Vollsmose ODENSE KOMMUNE 1 Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer - erfaringer fra et projekt i Vollsmose

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være Børnehaven Rådyrvej Læreplaner Børnehaven Rådyrvej Rådyrvej 1A 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 64 Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være Kun der hvor børn kan føle sig trygge

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats

Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Inddragelse af børn i planlægning af antimobbeindsats Workshop ved Mary Fonden/Red Barnet konference Nej til mobning, ja til trivsel, september 2009. Rikke Kamstrup Knudsen, Stine Lindberg & Jan Kampmann,

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn:

Læs mere

Indledning. Lovgivning

Indledning. Lovgivning 1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere