Biologisk terror sku det nu være moderne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologisk terror sku det nu være moderne?"

Transkript

1 Biologisk terror sku det nu være moderne? af Ditte Schwartz Dahlberg I vil aldrig erobre og nedstyrte byens tårne, før min helligdom rammes af bølgen, som Amfitrite med øjne så mørke larmende sender i det vinblå hav. 1 Sådan lød orakelsvaret, der indledte et af de tidligste historisk dokumenterede biologiske anslag under Den første hellige Krig i begyndelsen af det sjette århundrede f.kr. Årsagen til krigen var, at bystaten Kirrha, en fokisk havneby ved den korinthiske bugt, var anklaget for at krænke Apollon-helligdommen i Delfi og udnytte deres placering til at afkræve ublu afgifter fra folk, der skulle besøge helligdommen. Derudover havde kirrhaierne frasolgt jordarealer fra det hellige område omkring oraklet. Det Amfiktyoniske Forbund, som administrerede Apollon-kulten og -helligdommen i Delfi og bestod af repræsentanter fra 12 ethne (folkeslag), 2 indledte krigstogtet med statsmændene Solon fra Athen og Kleisthenes fra Sikyon i spidsen. Inden der kunne gribes ind over for gudsbespotterne fra Kirrha, blev oraklet i Delfi naturligvis spurgt til råds og svarede med ovenstående slagkraftige og ildevarslende forudsigelse. Forbundet lod sig imidlertid ikke nøje med at sætte deres lid til Apollons eventuelle hævn i en fjern fremtid og nedkaldte derfor ifølge Aischines i Apollons navn deres egen forbandelse over byen og dens indbyggere: jorden skulle ikke afgive afgrøder; børnene skulle fødes som misfostre; husdyrenes afkom skulle være unaturlige; og hele befolkningen skulle blive udryddet οὐ πρὶν τῆσδε πόληος ἐρείψετε πύργον ἑλόντες, πρίν κεν ἐµῷ τεµένει κυανώπιδος Ἀµφιτρίτης κῦµα ποτικλύζῃ κελαδοῦν ἐπὶ οἴνοπα πόντον. Paus ; (cf. Aeschin ; Suid. s.v. Σόλων). Oversættelser er mine egne, medmindre andet er anført. 2. For en kort gennemgang af Amfiktyoniets struktur, se Nielsen (2009). 3. Aeschin AIGIS - Suppl. Gorm 60 1

2 op. 4 For at hjælpe forbandelsen og spådommen på vej lod forbundet vandledningerne, der Krigsførelse mod en befæstet by var en svær opgave, der kunne tage lang tid, og ofte kunne en by kun erobres med list, hvis forrædere i byen bidrog, eller hvis byens forråd slap førte ind til Kirrha, skære over. Da kirrhaierne begyndte at lide af tørst, førte forbundet ledningerne sammen igen, og nu var vandet forgiftet med planten nyseurt (helleborus) fra det nærtliggende Antikyra. 5 Da giften virkede, fik kirrhaierne voldsom diarré og blev derfor så afkræftede, at de let kunne overvindes ved et efterfølgende angreb fra forbundet, der derpå udslettede byen. Kilderne til netop dette eksempel på biologisk krigsførelse er overraskende mange. Retorikeren Aischines ( f.kr.) giver i talen Mod Ktesifon en grundig beskrivelse af begivenheden med orakelsvar, forbandelse, forgiftning og forbundets sejr. Orakelsvaret, der står i Aischines-teksten, er identisk med versionen hos Pausanias, men passer temmelig dårligt i konteksten. Ydermere står hos Aischines ordet ΜΑΝΤΕΙΑ før orakelsvaret og ΟΡΚΟΙ og ΑΡΑ efter; hvilket gør det overvejende sandsynligt, at svaret på et tidligt tidspunkt er blevet justeret efter Pausanias men derfor behøver det dog ikke at være uautentisk. 6 En anden beskrivelse af hændelsen findes fire hundrede år senere hos Sextus Julius Frontinus ( e.kr.), der kan opfattes som en slags specialist udi vandforsyning. Han var nemlig intet mindre end curator aquarum svarende til vandforsyningsdirektør i Rom og skrev et værk om Roms vandforsyning. Han er dog også forfatter til værket Strategemata, der vel bedst kan betegnes som et krigshistorisk værk og udmærker sig ved at opliste kendte eksempler på krigslist, herunder overraskelsesangreb, opsætning af fælder, overtalelse af fjender og lignende. I Frontinus beskrivelse af det biologiske angreb var det Kleisthenes, der som hærfører for amfiktyonerne skar vandledningerne over, lod indbyggerne tørste og inficerede vandet med nyseurt, så de blev syge og dermed ude af stand til at forsvare sig. 7 Den makedonske historiker Polyainos, der levede i midten af andet århundrede e.kr. dedikerede sit værk Strategemata til kejserne Lucius Verus og Marcus Aurelius. Værket, der i udformning og formål har mange ligheder med Frontinus Strategemata, var tænkt som 4. Sage (1996) ; Campbell (2005) 15-23; Kern (1999). 5. Geografen Strabon beretter, at der er rig forekomst af nyseurt af den fineste kvalitet i Antikyra i Fokis, der ligger km i fugleflugt fra Kirrha (Strab ). 6. Cf. Aesch ; Martin (1952) vol. II 65 n Frontinus Strategemata 7.6. AIGIS - Suppl. Gorm 60 2

3 inspiration til metoder til at overvinde fjender med list. Et af rådene er ligesom hos Frontinus en gengivelse af amfiktyonernes sejr over det belejrede Kirrha: 8 Da amfiktyonerne belejrede Kirrha, opdagede de en vandledning, som forsynede byen med vand. Efter råd fra Eurylochos forgiftede de vandet med en stor mængde nyseurt, hentet i Antikyra. Indbyggerne i Kirrha, som hele tiden havde brug for vand, blev ramt af voldsom diarré, og alle lå afkræftede hen. Under disse omstændigheder besejrede amfiktyonerne dem let og tog selv magten over byen. 9 Pausanias leverer i sin omfangsrige rejseguide ligeledes en gennemgang af hændelsen. Han besøgte selv Kirrha omkring 150 e.kr., altså mere end 700 år efter at ødelæggelsen af byen havde fundet sted, men fandt, at områdets golde og ufrugtbare jord stemte overens med forbandelsens ordlyd, som den var beskrevet hos Aischines: Sletterne omkring Kirrha er fuldstændig golde, og folkene dér vil ikke plante træer, enten fordi jorden stadig er underkastet forbandelsen, eller fordi de ved, at jordens kvalitet ikke slår til til trædyrkning. 10 Begivenheden har også fundet vej til det omfangsrige byzantinske leksikon Suda fra det tiende århundrede e.kr. Suda indeholder ca opslagsord, herunder altså beskrivelsen af kirrhaiernes skæbne under opslaget om Solon: [ ] og Solon fandt på et andet trick mod kirrhaierne: vandet fra floden flyder nemlig ad en kanal, og han ledte den et andet sted hen. De holdt ud mod belejrerne ved at drikke fra brønde og regnvand. Men belejrerne kastede helleborus-rødder i vandet, og da de 8. Ifølge Polyainos er det dog en Eurylochos, og hverken Solon eller Kleisthenes, der udtænker metoden. 9. Polyaen. Strat : Ἀµφικτύονες Κίρραν ἐπολιόρκουν καὶ δὴ κρυπτὸν ὑπόνοµον εὗρον ἄγοντα ναµατιαῖον ὕδωρ πολύ καὶ τῇ Εὐρυλόχου γνώµῃ συλλέξαντες Ἀντικύραθεν πολὺ πλῆθος ἑλλεβόρου κατέµιξαν τῷ ὕδατι. Κιρραῖοι πιόντες διαφθείρονται τὰς γαστέρας καὶ πάντες ἐκλυθέντες ἔκειντο Ἀµφικτύονες ἀπονητὶ τὴν πόλιν ἔλαβον κειµένων τῶν πολεµίων. 10. Paus : τὸ δὲ πεδίον τὸ ἀπὸ τῆς Κίρρας ψιλόν ἐστιν ἅπαν, καὶ φυτεύειν δένδρα οὐκ ἐθέλουσιν ἢ ἔκ τινος ἀρᾶς ἢ ἀχρεῖον τὴν γῆν ἐς δένδρων τροφὴν εἰδότες. AIGIS - Suppl. Gorm 60 3

4 syntes, at vandet indeholdt nok gift, førte de kanalen tilbage. Kirrhaierne drak derefter løs af vandet. De, der var placeret på murene, måtte forlade deres poster på grund af diarré, og amfiktyonerne erobrede byen. 11 I byzantinsk tid er begivenhederne ved Kirrha i det sjette århundrede f.kr. blevet fundet så vigtige, at de beskrives under Solons (mange) bedrifter. Der er altså tale om en stor og langvarig interesse for netop dette angreb mod en belejret by. Om end kilderne ikke er ganske enige om, hvem der skal have æren for at udtænke uskadeliggørelsen af kirrhaierne, må det anses for utvetydigt, at belejrerne benyttede nyseurt som biologisk agens, altså det aktive biologiske stof, der skabte skadevirkningen i form af voldsom diarré. At det er sandsynligt, at det var netop nyseurt, støttes af, at planten vokser naturligt og findes i rigelige mængder i umiddelbar nærhed af Kirrha, 12 og dermed realistisk set kunne anvendes som beskrevet. Biologiske agentia kan være bakterier, virus, parasitter, svampe eller toksiner. Fælles for dem alle er, at de stammer fra eller er levende organismer og derfor findes naturligt i vores omgivelser. Derfor har der til alle tider og i alle samfund været biologiske stoffer, der kunne skade mennesker, og i antikken har man gennem fx lægevidenskaben haft kendskab til stoffer, der kunne gøre skade. I moderne tider taler man om, at et biologisk agens kan våbengøres, dvs. at man er i stand til typisk i meget avancerede laboratorier at forfine det biologiske agens i en grad, der gør det egnet til krigsførelse. Dermed har man bragt den biologiske krigsførelse meget længere, end man var i stand til i antikken. I international sammenhæng har man udarbejdet en såkaldt kontrolliste over stoffer, som er farlige og kan benyttes som våben i offensive situationer såsom terror og krig. Den findes som et bilag til den danske bekendtgørelse altså lovregulering af biologiske stoffer, der kan våbengøres og bruges til biologiske angreb Suid. s.v. εὑρέθη δὲ καὶ ἕτερον τῷ Σόλωνι σόφισµα ἐς τοὺς Κιρραίους: τοῦ γὰρ ποταµοῦ τὸ ὕδωρ ῥέον δι' ὀχετοῦ ἐς τὴν πόλιν ἀπέστρεψεν ἀλλαχόσε. καὶ οἱ µὲν πρὸς τοὺς πολιορκοῦντας ἔτι ἀντεῖχον ἔκ τε φρεάτων καὶ τὸ ὕδωρ τὸ ἐκ θεοῦ πίνοντες. ὁ δὲ τοῦ ἑλλεβόρου τὰς ῥίζας ἐµβαλὼν ἐς τὸν ποταµόν, ἐπειδὴ ἱκανῶς τοῦ φαρµάκου τὸ ὕδωρ ᾔσθετο ἔχον, ἀντέστρεψεν αὖθις ἐς τὸν ὀχετόν, καὶ ἐνεφορήσαντο ἀνέδην οἱ Κιρραῖοι τοῦ ὕδατος. καὶ οἱ µὲν ὑπὸ τῆς διαρροίας ἐξέλιπον, οἱ δὲ ἐπὶ τοῦ τείχους τῆς φρουρᾶς Ἀµφικτύονες εἷλον τὴν φρουρὰν καὶ τὴν πόλιν. 12. Cf. p. 2, n Bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale, bilag 1. AIGIS - Suppl. Gorm 60 4

5 Lægen Hippokrates ( f.kr.) og flere af hans kolleger identificerede to forskellige arter af nyseurt eller helleborus og beskrev deres virkning. Den ene, helleborus niger, (sort helleborus), som egentlig er en samlet betegnelse for en lang række undertyper, kendes også på dansk som julerose. 14 Helleborus niger blev i antikken benyttet i behandlingen af lammelse, gigt og sindssyge. Planten er imidlertid også giftig og kan forårsage tinnitus, tørst, kvælningsfornemmelse, hævet tunge og svælg, stakåndethed og i sidste ende hjertestop. 15 Den anden art, der egentlig tilhører en anden plantefamilie, hedder Veratrum album (falsk helleborus) og kendes også som hvid nyseurt. Denne art er endog særdeles giftig, og det er tilsyneladende netop den plante, som Hippokrates har beskrevet og angivet som et nyttigt afføringsmiddel. 16 For begge planter gælder, at brugen af dem som lægemiddel er vanskelig, eftersom en ganske lille overdosis kan have fatale konsekvenser. Det er imidlertid ikke et problem, når målet er udslettelse af en by. At dømme ud fra beskrivelserne af kirrhaiernes symptomer blev drikkevandet inficeret med den stærkt laksative hvide nyseurt. Biologiske våben var måske ikke specielt forfinede og grundigt udforskede i antikken ikke mindst, fordi der hverken var forskning eller laboratorier på moderne niveau men det er ganske utvetydigt, at biologiske våben eksisterede og blev anvendt. Som det igennem århundrederne er beskrevet i antikke krigshistoriske værker, blev et biologisk angreb set som anbefalelsesværdigt for at besejre en fjende. Det biologiske anslag blev faktisk opfattet som så nyttigt et våben, at det op til flere gange optræder i oversigter over snedige kneb til brug i krig og belejring som det eksempelvis ses hos Frontinus og Polyainos. Den græske militærteoretiker Aineias kaldet taktikeren som levede i det fjerde århundrede f.kr., udarbejdede en manual til, hvordan man overlever en belejring. 17 Blandt retningslinjerne finder man det råd til de belejrede, der vælger at flygte og efterlade området til belejrerne, at de skal destruere alt, hvad der kan være nyttigt for fjenden, herunder at vandet skal gøres udrikkeligt ved at inficere drikkevandsforsyningerne Den danske betegnelse nyseurt skyldes, at plantens pulveriserede rødder benyttedes som nysemiddel. 15. Puglisi et al. (2009). 16. Hippoc. Morb Aen. Tact. Prooem Aen. Tact. 8.4; Whitehead (2002) 115. AIGIS - Suppl. Gorm 60 5

6 At brugen af biologiske våben skulle være ugræsk og stik mod den græske moral (om en sådan fandtes), forekommer at være en idylliserende efterrationalisering. Litteraturen indeholder talrige eksempler på, at netop adgang til drikkevand og forureningen heraf er et nyttigt middel til at besejre fjenderne. En af de mest anerkendte og omdiskuterede antikke sygdomsbeskrivelser findes hos historikeren Thukydid ( f.kr.). I Den peloponnesiske Krigs andet år udbrød der pest i det belejrede Athen. 19 Thukydid, der selv ramtes af sygdommen, skildrer symptomer og sygdomsforløb meget malende og lidet behageligt. På baggrund af denne beskrivelse har der været ført mange diskussioner om, præcis hvilke medicinske årsager pesten kunne have haft. Der har gennem tiderne været foreslået op mod 30 forskellige sygdomme, hvoraf langt de fleste af forskellige grunde er meget usandsynlige. 20 I denne sammenhæng er det interessante ved Thukydids beskrivelse af pesten i Athen imidlertid fire linjer i begyndelsen af beskrivelsen: [Pesten] kom pludseligt til Athen; først angreb den folk i Piræus, hvad der endog fik dem til at påstå, at det var peloponneserne, der havde forgiftet vandet i reservoirerne (der var nemlig ikke endnu ikke rindende vand i Piræus). 21 De fleste er enige om, at der med introduktionen af pesten, der bredte sig fra Ethiopien over Ægypten og Libyen til Athen, er tale om en epidemi, som altså smitter fra menneske til menneske (evt. dyr til menneske). 22 Det er imidlertid såre interessant, at Thukydid nævner muligheden for, at der kunne være tale om et intenderet angreb med et biologisk agens. Det var ikke ukendt at benytte biologiske våben i krig og ved belejringer, og det er nærliggende at forestille sig, at fjenden havde inficeret drikkevandsforsyningerne. Thukydid overlader det eksplicit til andre at gisne om oprindelse og årsag til sygdommen, men hans beskrivelse udelukker på ingen måde muligheden. 19. Thuc Durack (2000) Thuc. 2.48: ἐς δὲ τὴν Ἀθηναίων πόλιν ἐξαπιναίως ἐσέπεσε, καὶ τὸ πρῶτον ἐν τῷ Πειραιεῖ ἥψατο τῶν ἀνθρώπων, ὥστε καὶ ἐλέχθη ὑπ αὐτῶν ὡς οἱ Πελοποννήσιοι φάρµακα ἐσβεβλήκοιεν ἐς τὰ φρέατα: κρῆναι γὰρ οὔπω ἦσαν αὐτόθι. 22. Thuc AIGIS - Suppl. Gorm 60 6

7 Hvis blikket vendes mod fiktionens verden, står det klart, at sygdommen bruges som årsagsforklarende, når uforklarlige epidemier hærgede hele befolkninger. Sygdomme, der rammer menneskene med stor voldsomhed, er ofte en illustration af gudernes straf. Der er talrige eksempler i den antikke litteratur på, at sygdomme og epidemier betragtes som en del af krigen, og den rammer oftest som straf for gudsbespottelse eller krænkelse af ære. Indledningen til Homers Iliade er vel et af de mest kendte, benyttede og omdiskuterede tekststykker. Der indledes in medias res med beskrivelsen af Apollons vrede og hævntørst, der som dødbringende pile rammer den græske hær: Vreden, gudinde, besyng, som greb Peleïden Achilleus, rædsomt, og kvaler i tusindetal achaierne voldte. Helt mangfoldige heltes behjertede sjæle den skikked ned til Hades es hjem, og for hunde til rov som for alskens fugle den gav deres lig ( fuldbragt blev Zeus es beslutning ) alt fra den stund, uenighed først og splid have rejst sig mellem den ædling Achilleus og mændenes drot Agamemnon. [ ] Fjernt fra flåden han satte sig hen og løsned et pilskud; dirrende klang med skrækkeligt hvin den sølverne bue. Først antasted hans pil kun muldyr og hurtige hunde, derpå han skød mod folkene selv, og pilen den hvasse traf, og mangfoldige dødningebål, der brændte bestandig µῆνιν ἄειδε θεὰ Πηληϊάδεω Ἀχιλῆος οὐλοµένην, ἣ µυρί Ἀχαιοῖς ἄλγε ἔθηκε, πολλὰς δ ἰφθίµους ψυχὰς Ἄϊδι προΐαψεν ἡρώων, αὐτοὺς δὲ ἑλώρια τεῦχε κύνεσσιν οἰωνοῖσί τε πᾶσι, Δ ιὸς δ ἐτελείετο βουλή, ἐξ οὗ δὴ τὰ πρῶτα διαστήτην ἐρίσαντε Ἀτρεΐδης τε ἄναξ ἀνδρῶν καὶ δῖος Ἀχιλλεύς. [ ] ἕζετ ἔπειτ ἀπάνευθε νεῶν, µετὰ δ ἰὸν ἕηκε: δεινὴ δὲ κλαγγὴ γένετ ἀργυρέοιο βιοῖο: οὐρῆας µὲν πρῶτον ἐπῴχετο καὶ κύνας ἀργούς, αὐτὰρ ἔπειτ αὐτοῖσι βέλος ἐχεπευκὲς ἐφιεὶς βάλλ : αἰεὶ δὲ πυραὶ νεκύων καίοντο θαµειαί. Hom. Il. I, 1-7; oversat af Christian Wilster. AIGIS - Suppl. Gorm 60 7

8 Det er nærliggende at benytte gudernes vrede som intellektuel forklaring på den ufattelige og modbydelige epidemi. Beskrivelsen af de græske soldaters ulige kamp mod sygdommen minder på mange måder om konsekvenserne af biologiske angreb i moderne tid. Våbnet kan ikke ses, lugtes, høres eller smages, før folk og husdyr bliver syge og dør. Det er et særdeles effektivt psykologisk våben, eftersom det er vanskeligt hvis ikke umuligt at forsvare sig mod. I indledningen til Sofokles Ødipus har en samling borgere i Theben taget opstilling foran Ødipus palads for at bede om hjælp. En frygtelig sygdom er brudt ud: folk dør som fluer, kvinder aborterer, og markerne bærer ingen afgrøder: Thi som du selv har set, er hele denne by forvandlet til et oprørt hav og mangler kraft til selv at hæve sig af dødens bølgedyb, men visner bort i sine markers modne korn, og visner bort i kvægets græsbespændte bug, i kvindens skød, hvor fostret dør, for pestens gud har slynget febrens fakkelild mod vore hjem, og tomt er Kadmos hus, mens Hades mørke rum er fuldt af suk og gråd og fyldt af klagelyd. 24 For begge tekststykkers vedkommende er der tale om malende beskrivelser af sygdommens rasen og konsekvenserne heraf. De vidner om sygdommens altoverskyggende indflydelse på den almindelige grækers hverdag. At denne trussel var reel nok, afspejles altså i den litterære behandling, mere eller mindre symbolsk beskrevet som Apollons vrede hos Homer og 24. πόλις γάρ, ὥσπερ καὐτὸς εἰσορᾷς, ἄγαν ἤδη σαλεύει κἀνακουφίσαι κάρα βυθῶν ἔτ οὐχ οἵα τε φοινίου σάλου, φθίνουσα µὲν κάλυξιν ἐγκάρποις χθονός, φθίνουσα δ ἀγέλαις βουνόµοις τόκοισί τε ἀγόνοις γυναικῶν: ἐν δ ὁ πυρφόρος θεὸς σκήψας ἐλαύνει, λοιµὸς ἔχθιστος, πόλιν, ὑφ οὗ κενοῦται δῶµα Καδµεῖον, µέλας δ Ἅιδης στεναγµοῖς καὶ γόοις πλουτίζεται. Soph. OT 22-30; oversat af Alex Garff og Leo Hjortsø. AIGIS - Suppl. Gorm 60 8

9 Sofokles; og Kirrhas erobring demonstrerer til fulde, at tanken om udnyttelse af sygdommens kræfter i krigens tjeneste kunne føres ud i livet på et særdeles konkret plan. Det er ikke muligt at forudse, hvornår mennesker eller husdyr rammes af epidemier, med store konsekvenser for den samlede befolkning. Frygten er afgørende ved brug af sygdom som våben, og de, der kan beherske det biologiske våben, vil i visse henseender have de samme fordele som guderne. De skønlitterære såvel som faglitterære kilder vidner om, at man havde udtænkt det biologiske våben. Dermed er det muligt at benytte for såvel gud som menneske. Endelig kan nævnes Det Gamle Testamente, hvor to af de syv plager i Anden Mosebog tolkes som biologiske angreb. Det drejer sig om den femte og den sjette plage, hhv. kvægpest og bylder. 25 Den femte plage beskriver et udbrud af alvorlig sygdom med høj dødelighed blandt husdyrene: [ ] Men hvis du nægter at lade dem gå og bliver ved med at holde på dem, skal Herrens hånd ramme dit kvæg på marken, dine heste, æsler, kameler, køer og får, med en frygtelig pest. [ ] Næste dag gjorde Herren det, og alt egypternes kvæg døde. [ ] 26 Den sjette plage opfylder en lang række kriterier for et biologisk angreb, eksempelvis de luftbårne sporer, sygdomsudbruddet og smitten af både mennesker og dyr: Herren sagde til Moses og Aron: Fyld jeres hænder med sod fra en smelteovn [ ]; De tog så ovnsoden og mødte op hos Farao. Moses kastede det op i luften, så mennesker og dyr fik udslæt, der brød ud i bylder. Mirakelmagerne kunne ikke møde op hos Moses på grund af udslættet, for mirakelmagerne fik udslæt ligesom alle de andre egyptere. [ ]. 27 Det er vanskeligt at eftervise, hvilke sygdomme der var tale om; men hvis disse to plager kombineres, forekommer det sandsynligt, at der er tale om et naturligt udbrud af miltbrand hos kvæget. 28 Miltbrandsporer er særdeles hårdføre, og afbrænding af inficerede kadavere er 25. Hansen (2005) GT, 2 Mos 9.1-7; oversat af Det Danske Bibelselskab (den autoriserede oversættelse 1992). 27. GT, 2 Mos ; oversat af Det Danske Bibelselskab (den autoriserede oversættelse 1992). 28. Naturlig forekomst af miltbrand hos husdyr er heller ikke i dag ualmindeligt, jf. Hugh-Jones (2002). AIGIS - Suppl. Gorm 60 9

10 således ikke en garanti for, at faren er drevet over. Hvis den femte plage skyldtes naturlig forekomst af miltbrand hos husdyrene, og man har forsøgt at rense omgivelserne for sygdommen ved at afbrænde de døde dyr, kan Moses og Aron ved at kaste asken med de luftbårne sporer op i luften have været medvirkende til et biologisk angreb med miltbrand. 29 Når der er behov for at reflektere over, hvorvidt biologisk terror eller krigsførelse er moderne eller ej, viser gennemgangen af en række kilder, at brug af biologiske våben har en lang og grum forhistorie. Samtidig er det centralt, at der ikke var moralske barrierer til hinder for anvendelsen af disse. Sygdommen betragtedes som en intentionel straf, ligesom det var tilfældet med den sorte døds hærgen i middelalderens Europa. På det forsknings- og udviklingsmæssige plan var der en betydelig række barrierer for faktisk at kunne udvikle og anvende biologiske våben mod fjenden, hvilket formentlig har bidraget til at reducere omfanget af biologiske angreb. Det skyldtes imidlertid ikke manglende vilje dertil. De antikke kilder viser samtidig, at netop vandforsyningen, som også episoderne med Køges vandforsyning i de senere år har illustreret, kan være samfundets akilleshæl, når der tale om vandbårne biologiske agentia. Dermed kan de antikke kilder bidrage til at få en bredere forståelse for trusler fra biologiske våben. Ikke mindst i forhold til eventuelle forsøg på at forstå, hvordan andre aktører dog kan finde på at overveje at anvende dem. frudahlberg@gmail.com 29. Hansen (2005) AIGIS - Suppl. Gorm 60 10

11 Bibliografi Campbell, D. B Ancient Siege Warfare. Oxford. Durack, D. T. et al Hellenic holocaust: a historical clinico-pathologic conference, Am J Med 109: Hansen, J.-E. S Was Egypt Subjected to a Biological Warfare Attack 3,500 Years Ago?, Militært Tidsskrift 134: Hornblower, S A Commentary on Thucydides vol. I. Oxford. Hugh-Jones, M. E Anthrax and wildlife, Rev Sci Tech Off Int Epiz 21: Kern, P. B Ancient siege warfare. Bloomington. Longrigg, J The Great Plague of Athens, Hist. sci. 18: Martin, V Eschine. Discours vol. I-II. Texte établi et traduit par. Paris. Mayor, A Greek Fire, Poison Arrows & Scorpion Bombs Biological and Chemical Warfare in the Ancient World. Woodstock, New York & London. Nielsen, T.H Megalopolis og Det Delfiske Amfiktyoni, AIGIS 9.1: Puglisi, S. et al Antibacterial activity of Helleborus bocconei Ten. Subsp. siculus root extracts, Journal of Ethnopharmacology 125: Sage, M Warfare in Ancient Greece. Routledge. Salway, P. & Dell, W Plague at Athens, Greece & Rome 2: Whitehead, D Aineias the Tactician How To Survive Under Siege. London. Bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale (bekendtgørelse nr. 981 af 15. oktober 2009): kontrollisten.pdf AIGIS - Suppl. Gorm 60 11

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt?

Indledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt? Forord Dette lille studiehæfte vil beskæftige sig med Guds væsen. Stop lige engang! Prøv at læse det igen. Tænk over dette et øjeblik. Vi skal beskæftige os med himlens og jordens skabers væsen. Der er

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Xenophons Erindringer om Sokrates

Xenophons Erindringer om Sokrates Xenophons Erindringer om Sokrates Teksten stammer fra Xenophons Erindringer om Sokrates (2.2.6 9) og skildrer for en gangs skyld problemer i Sokrates egen familie. Hans teenage søn Lamprokles har problemer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Faraos forhærdelse. Første plage: Vand til blod

Faraos forhærdelse. Første plage: Vand til blod Moses, historien Faraos forhærdelse Det var til Aron og Moses, Herren sagde:»før israelitterne ud af Egypten i deres hærskarer!«det var dem, der skulle tale til egypterkongen Farao, for at israelitterne

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Behold os, Herre, ved dit ord, Trods dine fjenders løgn og mord, Som styrte vil fra tronen ned Din Søn, vor drot i evighed!

Behold os, Herre, ved dit ord, Trods dine fjenders løgn og mord, Som styrte vil fra tronen ned Din Søn, vor drot i evighed! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 27. MARTS 2011 3.SIF AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: 5.Mos.18,9-15; Ef.5,6-9; Luk.11,14-28 Salmer: 736,300,675,166,208 Behold os, Herre, ved dit ord, Trods dine fjenders

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

DEN LANGE lange søvn. Dybt nede under jordens overflade langt fra Isfolkets bopladser i Norden åbnede den onde Tengel sine ældgamle øjne.

DEN LANGE lange søvn. Dybt nede under jordens overflade langt fra Isfolkets bopladser i Norden åbnede den onde Tengel sine ældgamle øjne. 1. DEN LANGE lange søvn. Dybt nede under jordens overflade langt fra Isfolkets bopladser i Norden åbnede den onde Tengel sine ældgamle øjne. Det gik langsomt og kostede ham stort besvær at løfte øjenlågene,

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

kasperbergholt.dk/jesus Bibelgnask Jos 6

kasperbergholt.dk/jesus Bibelgnask Jos 6 Bibelgnask Jos 6 kasperbergholt.dk/jesus Sinajs bjerg Konstitueres som Guds folk Love og retningslinjer Sidste gang Forhistorie 4 Mos 10: forlader Sinaj Tabernakel Oprør straf 4 Mos 13: Spejdere Oprør

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Pesten forvandler mennesker. Der er en portal til Dødsriget under kirkegården. Alle byens indbyggere er smittet med pesten

Pesten forvandler mennesker. Der er en portal til Dødsriget under kirkegården. Alle byens indbyggere er smittet med pesten Der er en portal til Dødsriget under kirkegården Alle byens indbyggere er smittet med pesten Pesten forvandler mennesker til mutanter. Hurtigere end noget man har set før Byens indbyggere er under alle

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lær om De 7 vidundere med Mattip

Lær om De 7 vidundere med Mattip Navn og klasse: Lær om De 7 vidundere med Mattip 1 1 Keopspyramiden a. 1166 + 1394 b. 1 + 2 6 + 3 4 c. 959:7 d. 1314:9 e. 4526 3618 f. 6 3 + 3 2 + 2 g. Mål vinklen h. 4 440,5 i. 20 10 5 50 40 j. Hvad er

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening?

Hvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening? Hvordan giver Moseloven mening? Agenda 1. Forståelse af Bibelen? 2. Introduktion til Mosebøgerne 3. Gudsbilledet i GT og i NT 4. Nogle temaer i Mosebøgerne 5. Jesus og GT og mig og GT 1. Forståelse af

Læs mere

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Salmer: Lihme 10.30 410 Som tørstige hjort 298 Helligånden trindt på jord 277 Herre når din time kommer 305 Kom Gud Helligånd 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Starten på menneskets nedtur

Starten på menneskets nedtur Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Starten på menneskets nedtur

Børnebiblen præsenterer. Starten på menneskets nedtur Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Noget er nemlig gået galt... Farao må have omgående besked... KAPTAJN!

Noget er nemlig gået galt... Farao må have omgående besked... KAPTAJN! I årevis har farao Akhnaton forfulgt Amonpræsterne, lukket deres templer og gjort solguden Aton til Ægyptens eneste gud. Men utilfredsheden i landet vokser, for med den nye religion kom nye magthavere,

Læs mere

Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller

Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller Kopiside 3 Break 2 Læseteater med dilemmaer: Forårstinget Scene 1 - Anslag Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller Eskild, Erik og Helgi går hurtigt mod Jarlens telt. Bjarke indhenter dem og

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

v1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed

v1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl. 19.00 DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed DDS 2 Lover den Herre v1 Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Starten på menneskets nedtur

Starten på menneskets nedtur Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Her begynder historien om Odense

Her begynder historien om Odense Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de

Læs mere

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980 Egil Skallagrímsson Sønnetabet ca. 980 1. Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet. 2. Ikkun tungvindt af tankens hus mørk kummer

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland:

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland: ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen 786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: 725.4-5 769 Sig månen og 748 Nu vågne alle 725 Det dufter 52 Du, Herre Krist 726 Gak ud min sjæl Til sine disciple sagde han:»derfor

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling 2. søndag efter helligtrekonger 2010

Tine Lindhardts bibelfortælling 2. søndag efter helligtrekonger 2010 Vi begynder i Ægypten. Hebræerne, israelitterne er i Ægypten, og de har været der i næsten 400 år. Ganske vist er det Kana ans land, der er deres land. Det er der, de bosætter sig, det er det land, de

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne historie er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft med min egen søn

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt De 5 mosebøger Gud skabte Israel, som sit hellige folk: I. 1 Mos 1 11: Skabelsen af himlen og jorden, dyrene, planter og træer, og menneskene II. 1 Mos 12 50: Patriark-historien III. 2 Mos 1 18: Guds folks

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere