Fænomenologisk tekstanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fænomenologisk tekstanalyse"

Transkript

1 Ole Togeby: Fænomenologisk tekstanalyse I. Indledning Bo Hakon Jørgensen har i Intentionalitet - om litterær analyse på fænomenologisk grundlag 2003 beskrevet fænomenologi som videnskaben om den bevidsthed, sproget tildeler os (side 28). Eftersom også sprogvidenskaben (især semantik i en funktionel lingvistik) kan siges at have nogenlunde samme genstandsområde, vil en undersøgelse af forholdet mellem fænomenologisk litterær analyse og tekstanalyse på semantisk lingvistisk grundlag være nærliggende. Bo Hakon Jørgensen skriver om formålet med sin bog følgende: (side 166): Da jeg begyndte at studere, husker jeg tydeligt, hvordan jeg løb ind i læreres og ældre studerendes enormt suveræne formuleringer og fortolkninger, men jeg husker også, at jeg aldrig rigtig fik svar på, hvordan man skal bære sig ad med at nå til disse fortolkninger. Dengang hed tilbuddet kun nykritik, og den holdt voldsomt på tekstens autonome status. Senere indså jeg tolkningens indbyggede intentionaliteter, som jeg mener at have taget højde for i den her gennemgåede og praktiserede litterære analyse på fænomenologisk grundlag. Jeg har skrevet denne bog som én, jeg gerne selv ville have haft dengang. Bogen er bemærkelsesværdig ved at ekplicitere fremgangsmåden ved litterær tolkning på mere konkret end det normalt ses, så sammenligningen er meget let at gennemføre. Jørgensen gør det ved at aftrykke en kort tekst, stille 20 spørgsmål til teksten, og overveje hvilke svar man skal give på spørgsmålene for at opleve, tolke og analysere teksten. Der er en del sprogforbistring i sammenligningen mellem fænomenologi og sprogvidenskab; de samme fænomener kaldes noget forskelligt i de to traditioner, og de samme ord kan bruges om forskellige fænomener. Så en første opgave består ganske simpelt i at blive opmærksom på og oversætte terminologien. Det prøver jeg at gøre løbende. I denne artikel vil jeg gå frem på samme måde som Jørgensen har gjort: først aftrykke teksten, så for hvert enkelt af de 20 spørgsmål 1. referere hvad Jørgensen svarer, 2. overveje om jeg ville tolke teksten på samme måde som han gør, og 3. overveje hvordan ( i hvilken terminologi) jeg ville beskrive det forhold i teksten som Jørgensen har iagttaget. Til sidst vil jeg så gøre mig nogle overvejelser over fænomenologisk og funktionel lingvistisk tekstanalyse. Den tekst som skal analyseres er følgende: DOMKIRKEN I NØRRE-SNEDE. Nærmer man sig

2 2 den nord fra ser man fra en bakke byen brede sig på den næste for enden af hovedvejens lange bue. I overskyede nætter skal man ned i bunden og et stykke op, før man kan se noget og da foruden byens silhuet og rækker af søvnige lys undertiden også domkirken. Ragende højt op over de lave huse kan dette monstrum dukke frem i det grødede mørke med sit tårn. Længe troede jeg, at jeg var alene om denne indbildning, men erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle, har fortalt mig noget andet. Om dagen kan man ikke se den. Lokale entusiaster vil vide, at den da vender nedad, og henviser til en underlig mark sydvest for byen, Kirkeageren, hvor ingenting rigtig kan gro. fra Per Højholt: Praksis 7: Hundekunstneren og andre blindgyder. København 1988, side 25. II. Første læsning Jørgensens analyse går frem gennem tre læsninger; efter første læsning spørges der til forsøgsvise svar på en helhedstolkning, mens spørgsmålene efter anden og tredje læsning er analytiske og kræver dokumentation. Det er en fornuftig opdeling. Første spørgsmål lyder: 1) Redegør for den trinvise indgang til teksten, hvorfor og hvordan man nærmer sig tekstens fiktivitet. (...) Normalt kaster man sig straks ned i teksten, og foretager dermed en epoké af alle disse iagttagelser, man sætter parentes om dem - men spørgsmål 1) har netop modsat til hensigt at bevidstgøre alle naturlige synspunkter, man dermed overser. Og om denne tekst er svaret:... snavset-gul med noget af titlen trykt med sølvbogstaver... dens tekster unddrager sig nyttelæsning,... genrebetegnelse blindgyder,... en tekst der ikke vil læses på på avisbetingelser, men nærmest som et digt (side 70). Det er jo rigtigt alt sammen. Det forekommer mig blot at det er lidt tilfældigt og slet ikke udtømmende. Nu har jeg jo ikke selve bogen, og kender kun teksten fra Jørgensens bog, men det er klart at ordet blindgyder der står som en slags genrebetegnelse, ikke er anerkendt som sådan. Det er for det første en metafor, og hvis man skal tolke den (oversætte den så godt som muligt til en parafrase), må det blive (som Jørgensen også selv skriver): at man ikke skal vente noget der fører nogen steder hen. Men alle læsere kommer jo med en fuldt udbygget genresaksonomi,

3 3 som de nødvendigvis må putte teksten ind i, for at kunne tolke den. (Hirsch 1967, Togeby 2000, 2001a, 2001b, Werlich 1976) I de fleste tekster er det markeret hvilken type man skal gå ud fra at teksten hører til. Denne markering sker som regel ved en tærskeltekst (paratekst) som der jo findes hele bøger om (Genette 1997) med angivelser som roman, lærebog brugsanvisning, kronik, annonce, check signaleres det at teksten hører til en taksonomi, som klassifikationssystemet på et bibliotek, hvor der skelnes mellem skønlitteratur, fx en roman, faglitteratur, fx en lærebog i kemi, og øvrige brugstekster, fx en annonce, og inden for hver af overkategorierne, kan man skelne mellem mange arter på mange dimensioner. Ordet blindgyder angiver, som jeg forstår det, at teksten er skønlitteratur, dvs. en tekst som ikke har en bestemt funktion i en bestemt samfundsmæssig institution eller sfære, men at den signalerede pragmatiske funktion er sat ud af kraft (Borchmann 2005). Men derudover angiver ordet at teksten ikke er en af de gængse former for skønlitteratur: epik, lyrik eller drama, men noget andet, som snarest er en parodi på en tekst, altså en som-om-brugstekst. I enhver tekst vil de allerførste linjer have stor signalværdi om hvilken type teksten hører til. Indledningsformlen Der var en gang er et eksempel på det. Og Højholt-teksten indledes med : DOMKIRKEN I NØRRE-SNEDE. Nærmer man sig den nord fra ser man fra en bakke byen brede sig på den næste for enden af hovedvejens lange bue. Dette angiver næsten helt entydigt at det er en (parodi på) en rejsefører. Prøv at se indledningen til et afsnit om Møns Klint fra en populær rejsefører: Møns Klint Lige før Campingpladsen med den lille stubmølle kan man se Klintholm lidt til højre for vejen. Her græsser bl. a. det engelske Herefordkvæg... Politikens Ture i Danmark 1996 side 69 Overskriften, og den indledende sætning i Per Højholts tekst, er ganske simpelt formlen for hvordan man indleder et afsnit i en rejsefører, og alle voksne mennesker kan genkende det når de ser det. Så vi er helt forberedte: teksten er en parodi på en rejsefører. Og netop en parodi (og ikke en travesti), hvor de jævne forhold beskrives i høj stil, her Nørre Snede som et turistseværdighed. Spørgsmål 1 er således væsentligt til forståelse af teksten, men er udformet på en mærkelig hjemmestrikket facon. Hvorfor ikke skrive:

4 4 Alternativt spørgsmål 1. Redegør for hvilken kommunikationssituation teksten hører hjemme i, og for hvilken funktion den har i denne. Bestem tekstens genre eller tekstart. Og svaret er: Teksten er skønlitteratur som hører hjemme i den litterære offentlighed med den funktion at være et (metaforisk) billede på livet som sådan (uden metonymisk kontakt til specifikke dele af virkeligheden. Genren er en parodi på en rejsefører (Beaugrande & Dressler 1981). Spørgsmål 2 lyder: 2) Markante træk i dannelsen af den æstetiske opfattelse. Og Jørgensen svarer at teksten er en mærkværdighed ; der er ingen domkirke i Nørre Snede, det er mærkværdigt med lokale entusiater, så den æstetiske opfattelse er centreret i en mulig gådeløsning (side 71). Dette svar finder jeg ganske utilstrækkeligt, hvis ikke direkte misvisende. Når man tager i betragtning at det er en parodi på en rejsefører, er det æstetisk vellykkede netop at afsenderen næsten (på skrømt) får overbevist læserne om at det er spændende at tage til Nørre Snede, for der er en mark hvorpå der intet gror, og det er bevis på at der står en domkirke der ikke kan ses fordi den vender nedad om dagen. Det er da sjovt nok. Det er trods alt en meget kort tekst. Jeg har det svært med termen æstetisk opfattelse; det man kan spørge om ved skønlitteratur, er vel om teksten er skøn, dvs. vellykket. Hvis jeg skulle spørge om det som jeg har svaret på, skulle det være: Alternativt spørgsmål 2. Hvad er pointen (kernen, hensigten, temaet, det skønne) i teksten? og svaret er: Teksten viser hvordan man kan beskrive en flække som en turistattraktion, hvis man skriver godt nok. Det er vel for tidligt at spørge til dokumentationen under første læsning; det kan komme senere. Og vendingen lokale entusiaster er overhovedet ikke prægnant eller iøjnefaldende i en rejsefører; her er det nærmest normen at der skal fortælles et par skrøner fra den egn der beskrives, fx Det er Gøngernes land, og Præstø var deres hovedstad, hvis man skal tro Carit Etlar, Politikens Ture i Danmark 1996 side 69. Tredje spørgsmål lyder: 3) En skitseagtig bestemmelse af tekstens æstetiske objekt Og Jørgensen svarer: den indbildte karakter af religiøse forestillinger. Dette svar er efter min mening helt misvisende. Teksten handler overhovedet ikke om religiøse forestillinger, men om turistattraktioner, og det æstetiske objekt er ikke

5 5 disse attraktioner, men parodieringen af beskrivelsen af dem i en rejsefører. Og det er det jeg har svaret under spørgsmål 2. Jeg kan altså ikke se at man opnår noget ved at skelne mellem dannelsen af den æstetiske opfattelse og det æstetiske objekt. Spørgsmål 2 og 3 kan ikke skilles ad; hvis man spørger til en intuitiv og holistisk opfattelse af tekstens helhed, skal man ikke spørge til delene af den eller vejen til den. Fjerde spørgsmål lyder: 4) Reduktioner med hensyn til væsensskuen af teksten, og svaret er: det væsentligste er modsætningen mellem op og ned, fiktivitetens mulige/umulige realitet, det mærkværdige og religiøse forestillinger (side 72). Jeg er helt enig i at den væsentligste tematiske modsætning i teksten er den mellem sandhed og skrøne (dvs. udsagnenes epistemiske status, om man kan skaffe evidens for det ene med det andet). Derimod er der ikke nogen gennemgående modsætning mellem det religiøse og det profane eller mellem op og ned i Nørre Snede. Men så vil jeg gerne nævne at jeg finder den fænomenologiske terminologi (reduktion, væsensskuen) temmelig forskruet, når det drejer sig om et typisk håndværksmæssigt greb, nemlig at finde de tematiske grundmodsætninger i en tekst. Nok havde nykritikken ikke sans for intentionaliteten, men her er der ikke tale om noget særligt åndrigt, så man kan med stor fordel overtage deres måde at tale om denne sag på. Læsning af alle tekster, ikke kun læsning af skønlitteratur, består i at finde ud af hvad der er budskabet, og det gør man ved at se bort fra (abstrahere fra, det som Jørgen kalder reduktion af) det uvæsentlige ( Brask 1974, Greimas 1974, van Dijk 1972 ), så man står tilbage med essensen, det væsentlige. Jeg ville altså formulere spørgsmål 4 således: Alternativt spørgsmål 4. Hvad er de tematiske hovedmodsætninger i teksten, med svaret: modsætningen mellem sandhed og skrøner. Spørgsmål 5 lyder: 5) Kort redegørelse for tekstens fire stemmer efter dens lag: lydlag, betydningsenhedernes lag, aspekterne, genstandslaget, og Jørgensens svar er: Lydlaget: rim og rytme og de lyde der omtales i teksten, er tavst; betydningsenhedernes lag: tilsyneladende berettende sprog tilsat metaforer og let skjulte distancer, virker pålideligt og lettere tørt; aspekterne: hovedlaget i teksten, nemlig vinklen man skal komme i for at se domkirken; genstandslaget: domkirken er en forestilling, Vejle er en realitet, og hvad med entusiasterne?(side 73).

6 6 Det er OK for mig at de lydlige træk der faktisk er i teksten, først skal drages frem under en senere analytisk læsning, men det er lodret forkert at der i teksten er et tilsyneladende berettende sprog. Hvis man skelner mellem berettende, beskrivende ekspositoriske, argumenterende og instruerende prosaformer, er formen her helt klart beskrivende, dvs. ikke ordnet efter tid i den omtalte situation, men efter emnets relevans for læserne. Dette afbrydes af fortællerens overvejelser over om han har taget fejl, i en sætning som har argumentatorisk karakter, men berettende bliver teksten tilsyneladende aldrig. Formuleringen tilsat metaforer og let skjulte distancer, virker pålideligt og lettere tørt, er ikke videre præcis. Hvis man vil udtale sig om sådanne ting og sager, må man have en terminologi med eksklusive klasser. Jeg kan ikke se at der er metaforer der er andet end døde, men medgiver at ordene monstrum og grødede virker stilfremmede; de hører ikke til turistattraktioner. Ellers er stilen som den er i en rejsefører. Jeg har også svært ved at se at vinklen man skal komme i for at se domkirken, er prægnant eller vigtigt. Der er vel den (tekstligt lokale) pointe at man skal se opad for at se en domkirkes tårn, der er hævet over os almindelige mennesker, og eftersom kirken vender nedad, skal man ned under jorden for at se op på den. Men det er vel bare en temmelig flad vits. Endelig er det, efter hvordan jeg analyserer teksten, hele pointen at domkirken er en forestilling, mens Vejle (og Nørre Snede) er en realitet. Jeg ser ikke nogen grund til at tvivle på entusiasterne; de er at finde i turistforeningen. Om betegnelserne for lagene, se senere. III. Anden læsning Anden læsning indledes med spørgsmål 6, side 74: 6) Genstandslagets forhold: Intentionens udseende som overordnet holdning: neutral / parodisk / ironisk - eller andre. Hvad teksten vil som helhed. Grad af ærlighed. Og Jørgensen svarer: Det ironiske præg får ikke lov til at tage magten, men lægger sig som en distance til indbildningen. Jeg er i tvivl om hvad han mener med Det ironiske præg får ikke lov til at tage magten. Det Jørgen taler om her under betegnelsen genstandslagets forhold, er det som i sprogvidenskaben kan omtales som illokutionær kraft og perlokutionær effekt, og det handler om begreber som seriøsitet, fiktion, vellykket ironi, mislykket ironi, bedrag, høflighed, dobbelt-crossing, som igen har at gøre med om kommunikationsparterne (Per Højholt og os læsere) deler forudsætninger eller ej, er seriøse eller ej, er solidariske eller ej, tager fejl af den andens hensigter eller

7 7 ej. Alt dette findes der meget udarbejdede sprogvidenskabelige teorier om (Harder og Kock 1976, Jakobson 1960, Togeby 2003), undertiden med betegnelsen præsuppositionsfejl. Hvis jeg skal prøve at forstå hvad Jørgensen mener med at ironien ikke tager magten, må det være følgende. Der er i teksten indbygget et løgnerparadoks (se senere). Standardeksemplet på løgnerparadokset er at kretenseren Epimenides siger at alle kretensere lyver. Dette er et logisk paradoks, for hvis alle kretensere lyver, er det løgn når kretenseren Epimenides siger det, men i så fald er det jo sandt at alle kretensere lyver, osv. Således også i Per Højholts tekst: hvis det er usandt at det er en indbildning at nogen har set domkirken, er den der faktisk (i den omtalte situation), og så er det ikke en indbildning, osv. Der er skudt et led ekstra ind i ræsonnementet: at jeg var alene om denne, og det gør at det er usikkert hvad det egentlig er der er en indbildning, og dermed bliver paradokset endnu stærkere i sin virkning. Og det er jo netop kunsten. Det er derfor at historien er sjov - og skøn! Jeg ville bedre kunne forstå hvad Genstandslagets forhold betød hvis det var formuleret således: Alternativt spørgsmål 6. Hvilken kommunikativ intention (illokutionær kraft) er der i teksten, og hvad er den perlokutionære effekt? Og så ville jeg have svaret: teksten er en parodi, dvs. komisk, ironisk og spottende efterligning af en anden tekst, og som sådan useriøs. Når den så omtaler hvad den beskriver som en indbildning, opstår der et løgnerparadoks, som gør at læseren ikke kan afgøre hvad der egentlig er intentionen med at ytre teksten. Det kan godt være at der i dette tilfælde kun er tale om ordforbistring, dvs. at vi taler om det samme og mener det samme, men bruger forskellige ord om det. Men hvis det er sådan, kunne vi så ikke blive enige om at kalde tingene det som der er en bred tradition for at kalde dem, i stedet for at opfinde nye termer som Genstandslagets forhold., der næsten er en selvmodsigelse. Det der spørges til her, er forhold (nemlig mellem afsender og modtager) og ikke genstande (fx domkirker). Det næste spørgsmål lyder: 7) Genstandslagets fortælling. Hvad er den konkrete situation, og hvad sker der med den? Det intersubjektivt reale plan i teksten. Hvilke regler gælder der uomtvisteligt inden for denne verden? Jørgensen svarer: der er i teksten kun én konkret situation: hvad erhvervschaufførerne fortalte. Igen er jeg temmelig usikker på hvad Jørgensen egentlig mener med Hvad er den konkrete situation?. Jeg har fremsat (Togeby ) en teori om at der er fire

8 8 typer af mening med enhver tekstytring: INTERAKTIONEL (perlokutionær) mening som handler om sociale relationer mellem samtaleparterne, INFORMATIONEL (illokutionær) mening som handler om hvad der er relevant for modtagerne, PROPOSITIONEL mening, som handler om hvilke udsagn om den omtalte situation der er sandt i kommunikationssituationens virkelige verden, og KONCEPTUEL mening, der handler om hvilke omtalte situationer der på grundlag af de sproglige formuleringer kan genkendes af kommunikationsparterne. Disse 4 typer af mening indgår nu i hinanden som figur på den baggrund der omvendt definerer dens status: den konceptuelle mening er en uundværdlig del af den propositionelle mening som er en del af den informationelle mening som er en del af den interaktionelle mening som omvendt er definerende ramme om de andre typer af mening: Jeg opfatter nu at genstandslagets forhold drejer sig om interaktionel og informationel mening, mens genstandslagets fortælling handler om propositionel og konceptuel mening. Hvis det er rigtigt (og det er ikke kontroversielt ment), er der da meget mere propositionel og konceptuel mening end at erhvervschaufførerne siger noget andet end det fortælleren tror. Der er jo klart både propositionel og konceptuel mening i Nærmer man sig den nord fra ser man fra en bakke byen brede sig på den næste for enden af hovedvejens lange bue. Når Jørgensen ikke rigtig synes at det er en fortælling, skyldes det nok at der er generisk tid (hver gang) og generisk person (man). Men sådan står der fordi det er en (parodi på) en rejsefører, der både har sandhedsværdi og anskuelighed selv om den er en generisk beskrivelse. Og, uden at vide det, vil jeg da tro at lige denne første sætning faktisk er sand. Den sætning hvori Jørgensen finder genstandslagets fortælling, er netop den hvor fortælleren ikke holder sig til sin apersonale rolle fra det foregående og efter-

9 9 følgende, men diskuterer det epistemiske grundlag for sine udsagn. Sådanne stilbrud finder man næppe i Politikens rejsefører. Grunden til at vi oplever et forholdsvis stærkt stilbrud, er den at vi pludselig skal tage stilling til hvorfor den personale fortæller besøger døgncafeteriet ved Vejle; er han også erhvervschauffør? Jeg ville altså formulere spørgsmål 7 således: Alternativt spørgsmål 7. Hvad er den propositionelle og konceptuelle mening med teksten? Og jeg ville svare: at man på en overskyet nat kan se domkirken i Nørre Snede hvis man kommer nordfra og nedefra, men at man ikke kan se den om dagen, da den da vender nedad. Denne mening er dog modificeret af den interaktionelle og informationelle mening (spørgsmål 6), som signaleres i teksten med ord som troede jeg, indbildning, fortalt mig noget andet, vil vide, at den er en parodi og derudover i sig selv et løgnerparadoks. Det er således klart at det ikke er sandt at der er en domkirke i Nørre Snede, men det er samtidig en vellykket vits. Spørgsmålene 8 og 9 lyder således: 8) Tid, omverden og (værdi-)rum (værditilordningen blandt de fortalte genstande), og Jørgensen svarer: historien foregår ikke i omverdenen, men på bevidsthedens scene; TID er altid og fortid (troede), det overordnede altid modsiges af det underordnede undertiden ; OMVERDEN: genkendelige byer, men ellers vage angivelser; RUM: domkirken repræsenterer en religiøs værdi; ironien er betingelsen for at oplevelsen overhovedet kan fortælles; religiøse forestillinger haves, men det tillades ikke at de bliver tillagt værdi. 9) Fortælleforhold m.m., jeg-eksistentialets retninger: er der overhovedet et jeg? Jørgensen svarer: skel mellem man og jeg, men teksten er parodisk over for sit optrædende jeg (side 75-77). Det forekommer mig at man ikke kan svare på spørgsmål 8 uden at man har svaret på spørgsmål 9. Og svaret på 9 kan vel bedst formuleres således: I tekstens begyndelse: Nærmer man sig den nord fra ser man..., og slutning: Om dagen kan man ikke se den, er der en apersonal og implicit fortæller (dvs. ikke noget eksplicit jeg ), og præsens i betydningen generisk tid, altid. Men i midten: Længe troede jeg, at jeg var alene om denne indbildning, men erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle, har fortalt mig noget andet, er der en personal fortæller, et jeg, og før nutid (har fortalt) i betydningen nutidig eftertilstand, dvs. før troede jeg noget, nu ved jeg noget andet (Genette 1995, Togeby ). Den apersonale fortæller, der som forfatter til en rejsefører opfattes at have sine oplysninger fra offentlige kilder, har også ansvaret for undertiden også domkirken,

10 10 bestandig med betydningen det er sådan folk siger. Derfor er det et virkeligt brud at der pludselig kommer en personal fortæller som først afslører at oplysningerne alene stammer fra ham: Længe troede jeg, at jeg var alene om denne (den slags ideosynkratiske opfattelser skriver man ikke i en rejsefører), men dernæst, med ordet indbildning, afslører at han ikke blot ikke længere selv tror på domkirken, men at han faktisk har gjort det (troede) - selv om det nok (signaleret ved undertiden) er en skrøne. Sætningen Længe troede jeg, at jeg var alene om denne indbildning, men erhvervschauffører i døgncafeteriet ved Vejle, har fortalt mig noget andet, er oven i købet mangefold flertydig. Den kan betyde: det er forkert at kun jeg kunne se domkirken, eller det er forkert at kun jeg vidste at der ikke var nogen domkirke, det er forkert at der ikke er nogen domkirke, chafførerne har fortalt at de også har set domkirken og chaufførerne har fortalt at de også ved at der ikke er nogen domkirke chauffør erne har fortalt at det er forkert at det er en indbildning. Dette er det omtalte løgnerparadoks i form og omfang som et morotvejskryds, og det gør det ikke blot ubestemmeligt om der er en domkirke, men også om fortælleren tror på at der er en domkirke. Som læsere kører vi rundt i de logiske firkløverudfletninger så længe at vi bliver rundtossede og opgiver at finde ud af om der i det hele taget er et jeg og derfor også om der er nogen intentionalitet som dette jeg har på hjerte. Det er det at vi skal blive rundtossede, der er tekstens intentionalitet og hele pointe. Denne sætnings mangetydighed tvinger læseren til at gå tilbage og omtolke hvad der allerede er tolket en gang, og det er netop det der gør det til skønlitteratur og ikke en rejsefører. I en rejsefører må man gerne fortælle skrøner om seværdighederne, men man må ikke på denne måde føre læserne bag lyset ved bevidst og velkalkuleret mangetydighed (Borchmann 2005). Det er nok således at man kan finde disse løgnerparadokser ved at undersøge fortælleforholdene. Så mit bud på spørgsmål 8 og 9 kan være følgende: Alternativt spørgsmål 8-9. Undersøg fortællerinstansen (fortællerens personalitet, magt og viden, anskuelse og synsvinkel). Og jeg svarer: En apersonal fortæller med generisk beskrivende fremstilling afløses i sætningen Længe troede jeg... af en fiktiv personal fortæller i et mangedobbelt løgnerparadoks, hvorved læsernes epistemiske forhold til teksten bliver tekstens tema og læserens usikkerhed tekstens pointe. De næste af Jørgensens spørgsmål er formet således at jeg allerede har svaret på dem, spørgsmål 10) Tekstens centrale sted og dets gentagelsesmønster med eksempler som: domkirken, den, monstrum, tårn, Kirkeageren, har jeg allerede

11 11 besvaret, dels i det alternative spørgsmål 8-9, hvor der identificeres et fortælleteknisk brud som tekstens centrale sted, dels i det alternative spørgsmål 7 hvor det der gentages, er de epistemiske prædikater og operatorer som skal man... før, tro, indbildning, vide. Spørgsmål 11) Markante sprogsteder i forhold til tekstens intention: med Jørgensens eksempler: monstrum, grødede mørke, erhvervschauffører i døgncafeteriet (= allegori på litterære erhvevsundervisere ), er allerede kommet frem som svar til det alternative spørgsmål 8-9); det markante sprogsted er Længe troede jeg.... Jeg finder, som nævnt under det alternative spørgsmål 1, ikke at erhvervschauffører... eller lokale entusiaster er markante formuleringer, selv om det er ikke-bestemte substantiver (i flertal), nemlig fordi de er naturlige i en rejsefører. Spørgsmål 12: 12. Betydningsopbygningen i sætningerne med Jørgensens eksempler: mansætninger; Nærmer man sig den fra nord ser man fra en bakke byen brede sig på den næste for enden af hovedvejens lange bue; betingelsesadverbier på sætningernes begyndelse; den tvetydige henvisning med den; bestemthedskvalitet med landskabet, som læseren umuligt kan have; lang bue afslører et omformende jeg bag ordet man. Ingen adjektiver her, men prægnante adjektiver i det følgende: overskyede, søvnige, monstrum. Jørgensen sammenfatter således: Alt i alt bygger betydningsenhederne en foregivet objektivitet op, som imidlertid er poetisk besmittet (side 78). Jeg er ikke helt med på hvad Betydningsopbygning i sætningerne skal dække over, men eksemplerne tyder på at det både har at gøre med det jeg kalder den propositionelle mening (hvad henvises der til), og med det jeg kalder den informationelle mening (hvad forudsættes bekendt). Ved at henvise til domkirken i Nørre Snede i bestemt form i overskriften, har Per Højholt da forudsat (præsupponeret) at den ikke blot er kendt (som en skrøne), men også er virkeligt eksisterende? Det er i alle tilfælde det der med en teknisk term kaldes MØVERI (dvs. bevidst og usolidarisk præsuppositionsfejl), for der er ingen der blot kendte til forestillingen om denne domkirke på forhånd, og det ved vi læsere at Per Højholt godt vidste (Harder og Kock 1976, Togeby ). Ordet den i første sætning: Nærmer man sig den... henviser i første omgang (når man ikke har læst videre end hertil) anaforisk til domkirken i Nørre Snede, men når man læser videre tvinges man til at antage at ordet henviser kataforisk til byen. Dette er et brud på de regler om henvisning som man underviser i i skolerne, så Per Højholt har udnyttet sin poetiske licens til med et syntaktisk ordspil at gøre det at henvise til domkirken lige så ækvivokt som at henvise til

12 12 Nørre Snede - i gen et tegn på skønlitteratur. Hvis det er sådanne henvisningsfejl Jørgensen kalder foregivet objektivitet, og poetisk besmittelse, kan man passende fremkalde den slags iagttagelser med følgende spørgsmål: Alternativt spørgsmål 12: Undersøg om der er ikke-trivielle forudsættelser (præsuppositioner) og underforståelser (implikaturer) i teksten, og giv en tolkning af dem. Og jeg vil svare: Der er udover de genrebestemte forudsættelser (fx hovedvejens) en del henvisningsfejl og møveri i teksten: DOMKIRKEN, den, domkirken, dette monstrum, sit tårn, indbildning. Jeg opfatter dem som det parodiske. En rejsefører skal altid forudsætte en rejsendes perspektiv, men her er denne forudsættelse overdrevet og dermed udstillet så den pragmatisk funktion sættes ud af kraft. Resten af anden læsning udgøres af: 13) Ordlyd, rytme og rim, med Jørgensens eksempler: bortset fra allitteration, fx bakken, byen, brede, bue, ingenting, rigtig, er teksten lydløs. 14) Sætningernes kadence, Eksempler: lange sætninger, og en enkelt kort (side 80-81). Disse to spørgsmål har jeg ingen kommentarer til, andet end at Højholt bruger meget store og lange og bemærkelsesværdigt konstruerede og anbragte adverbialer. IV Tredje læsning 3. læsning begynder med: 15) Aspekternes retninger. Billeddannelsens retning. Eksempler: Domkirken er et særligt aspekt ved byens silhuet i grødet mørke (= sentimental stemning ), og det tolkes som: eksistens trods alle mulige forbehold (side 81). Jeg har svært ved at se at dette spørgsmål føjer noget til det allerede sagte - også i Jørgensens egne besvarelser. Dette spørgsmål forudsætter at der ikke er fulgt dokumentation med svaret i den anden læsning. Men det er der, eksistensen af domkirken er ubestemmelig på grund af løgnerparadokset. 16) Tegn, figurer og formler som udpegede tekstelementer: genkommende formulering med emblematisk karakter Eksempler: længe troede jeg..., men NN har fortalt mig noget andet (side 82). Som nævnt under 1) er der tydelige genresignaler i de første sætninger der tyder på en rejsefører. Men det er da rigtigt at der er en bekendelseskliche i sætningen

13 13 med personal fortæller. Det interessante ved den er dog at den her får omvendt betydning af hvad den plejer at have, og betyder: før troede jeg at jeg vidste, nu ved jeg at jeg troede. Elementet af bekendelse bliver en travesti fordi det er det foregår i døgncafeteriet ved Vejle, og ikke i domkirken. 17) Brud i stilen. Hvordan ser den modsatgående vilje ud? Eksempler: monstrum, erhvervschauffører, bruddet mellem man og jeg, ironisk modvilje til det fortalte, eller hvis hovedintentionen er ironisk, at teksten er noget indbildsk pjat (side 82). Det væsentlige brud er allerede omtalt under 1) og 8-9): teksten skal forestille at være en guide for rejsende i området, men Længe-sætningen er pludselig en bekendelse. De genrekonstituerende træk ved teksten (som rejsefører) overdrives så det bliver en parodi, som gør grin, ikke med stedet, men med genren. 18) Tomme steder/ubestemthedssteder: de skjulte bagsider af alt der ses under en synsvinkel, bagsider som blot medintenderes. Eksempler: Teksten er overopfyldt med tomme pladser: erhvervschauffører, nærmer sig nordfra (i bil, cyklende, gående?); har fortalt mig noget andet (er det de lokale entusiaster de har fortalt om?) teksten tager ikke stilling til de tomme pladser (side 83). Alle tekster har trivielle tomme pladser som læserne uden at opdage det fylder ud i henhold til konventionerne for den pågældende genre. Derfor giver det ikke mening at spørge til tomme pladser generelt. Man kan kun spørge til de ikketrivielle tomme pladser, dvs. tomme pladser som ikke normalt forekommer i den pågældende tekstart. Af dem er der ikke mange i denne tekst. Tværtimod svarer teksten på flere spørgsmål end læserne af en rejseguide normalt stiller, nemlig spørgsmålet om hvorvidt afsenderen tror på skrønerne. 19) Modtagerforudsætninger i teksten. Eksempler: man skal være tilfreds med at ingenting gror, man skal være geografisk kendt, og have respekt for domkirker (side 84). Igen forekommer Jørgensens eksempler at være fejlagtige, da de ikke tager i betragtning at dette er hvad der altid forudsættes i en rejsefører, nemlig den rejsendes perspektiv og synsvinkel. Og dette er der taget højde for i alternativt spørgsmål 12. Iagttagelsen om at læserne skal være tilfredse med at ingenting gror er god. Denne underforståelse er et led i en vits, som allerede er omtalt under spørgsmål

14 14 2). Beviset på at der er en domkirke der vender nedad om dagen, er at der er en mark hvor ingenting rigtig kan gro - fordi den nedadvendende kirke generer rødderne. Med denne form for ræsonnement, skulle der jo være hundredevis af domkirker i Danmark. 20)Stillingtagen til den æstetiske værdi og nydelse. Det æstetiske objekt er flygtigt, analysen forsøger at fastholde det. Eksempel: Kalder man det at se sine historiekonstituerende formler udstillet for en nydelse, så er det netop tekstens æstetiske værdi; enten er ingenting en domkirke, eller også er domkirken virkelig ingenting (side 84). Man kan sige at dette sidste spørgsmål er det allervigtigste at svare på ved en litterær analyse. Bo Hakon Jørgensens svar er her meget mere præcist end svarene på de andre spørgsmål: det er det parodiske: de historiekonstituerende formler udstillet der er kunsten, det som forekommer skønt. Hertil vil jeg gerne føje: det er også den ækvilibristiske konstruktion af løgnerparadokser; kunsten er her at Højholt har konstrueret dem uden at læserne har opdaget det. Min egen uforbeholdne æstetiske vurdering af teksten er at det er beundringsværdigt så mange finter Per Højholt kan få puttet ind i de 15 spaltelinjer. Her får man uhyre meget indhold (mange omtolkninger af allerede læst tekst) for en yderst ringe investering af læseenergi (Freud 1906). Man mærker suset af tæppet der bliver revet væk under en, og frydes derved. Teksten parodierer den typiske rejsefører, men den er også - og det finder jeg mindre charmerende - selvfed: man kan fremstille alt som attraktivt, selv en rejsebeskrivelse for Nørre Snede - hvis man bare skriver godt nok - nemlig som Per Højholt. Teksten handler hverken om Nørre Snede eller om bevidsthedens scene, som Jørgensen skriver, men om Højholts evner til at skrive, og det er måske når alt kommer til alt, egentlig ikke så interessant. V. Spørgemetoden Spørgemetoden har lange traditioner i europæisk kulturhistorie. Det er det som i den klassiske retorik kaldes topisk metode, efter de græske ord for sted : topos. Det gælder om finde hvilke steder man kan finde stof til at belyse en sag (Togeby 1986). Bo Hakon Jørgensens spørgemetode er netop sådan en topik for analyse af litterære tekster. Det er et prisværdigt forsøg på at lave en sådan metodisk indføring så også grønskollinger kan lære at lave enormt suveræne formuleringer og fortolkninger. Jeg har blot den indvending at der er for meget ordforbistring og for mange private termer i Jørgensens beskrivelse af oplevelsen, tolkningen og analysen af en tekst.

15 15 Der er jo mange teorier om tolkning af tekster (ikke blot af litterære tekster, men af tekster i al almindelighed), og selv om man har et fænomenologisk udgangspunkt, behøver man jo ikke at afstå fra at bruge alle de håndgreb og præcist definerede begreber som er fundet frem i andre skoledannelser. God pædagogik er til en vis grad eklektisk og tager det bedste fra mange skoler. Fejlen ved nykritikken var jo - efter Jørgensens mening - ikke hvad den sagde, men hvad den ikke sagde. Hvis man på denne måde samler det som der - så vidt jeg kan skønne - ikke er modstand mod på tværs af skoledannelser, kan man opstille en fænomenologisk spørgemetode (hvor begreberne dog ikke kommer i rækkefølge efter tre gennemlæsninger, men systematisk ordnet), som følgende (der udgøres af mine alternative formuleringer til Jørgensens 20 spørgsmål): I. Redegør for hvilken kommunikationssituation teksten hører hjemme i, og hvilken funktion teksten har i denne, dvs.bestem tekstens genre eller tekstart! 1. Hvilken kommunikativ intention (illokutionær kraft, fx seriøsitet) er der i teksten, og hvad er den perlokutionære effekt (hvad tæller den som)? 2. Undersøg fortællerinstansen (fortællerens personalitet, magt og viden, anskuelse og synsvinkel)! II. Hvad er den propositionelle og konceptuelle mening med teksten? III. Undersøg om der er ikke-trivielle forudsættelser (præsuppositioner) og underforståelser (implikaturer) i teksten og giv en tolkning af dem! IV. Hvad er de tematiske hovedmodsætninger i teksten? V. Hvad er pointen (budskabet, kernen, hensigten, temaet, det skønne) i teksten? Litteraturliste: Beaugrande, Robert de, and Wolfgang D ressler, Dressler, (197 2) 19 81: Introduction to Text Linguistics, London: Longman. Borchmann, Simon Uffe 2005: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster m ed refleksiv funktion, København: Roskilde Universitetsforlag Brask, Peter 1974: Tekst og Tolkning, Roskilde, RUC Boghandel og Forlag. Freud, Sigm und, (1906) 1979: Der Witz und seine Beziehung zum Unbewussten, Fischer Taschenbuch Verlag, Frankfurt am Main. Genette, Gérard 1997 : Paratexts : thresholds of interpretation, translated by Jane E. Lewin, foreword by Richard Macksey, Cambridge New York, NY, USA : Cambridge University Press Genette, Gérard 1995 : Narrative Discourse: An Essay in Method, transl. by Jane E. Lewin, foreword by Jonathan Culler, Ithaca, N.Y. : Cornell University Press. van D ijk, Teun A : Some Aspects of Text Grammars, the Hague, Greimas, A. J : Strukturel semantikm København: Grice, H. P., (1967) 1975: Logic and conversation i Cole, Peter, & Jerry Morgan, 197 5: Syntax and Semantics, vol 3, Speech Acts, New York: Academic press. Harder, Peter, & Christian Kock, Christian Kock, 1976: The Theory of Presupposition Failure,

16 Travaus du cercle linguistique de Copenhague vol XVII, København: Akadem isk forlag. Hirsch, A.D., 1967 Validity in interpretation. New Haven, CT: Yale University Press. Jakobson, Roman, (1960): Linguistics an d Poetics in Ja kobson, Roman: Language in Literature 1987, ed by Krystyna Pomorska and Stephen Rudy. Cambridge (Mass): The Belknap Press. Jørgensen, Bo Hakon 2003: Intentionalitet - Om litterær analyse på fænomenologisk grundlag, Odense: Syddansk Universitetsforlag Togeby, Ole 2000: "Den fiktive adressat" i R eitan, Rolf 2000 : Vejen ved verdens ende. Festskrift til Jens Cramer, Århus: Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, side Togeby, Ole 2001a: Sagen om mordet på fortælleren. Om fiktive udsagns logiske og lingvistiske status i Madsen, Carsten, Henrik Skov Nielsen og Peer E. Sørensen 2001 : Jeget og ordene. Festskrift til Rolf Reitan. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, Århus: Klim. Togeby, Ole 2001b: "Den sproglige beskrivelse af fiktion og tekstart" i Heltoft, Lars og Carol Henriksen (red) 200 1: Den analytiske Gejst. Festskrift til Uwe Geist på 60-årsdagen 23. september 2001, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, side Togeby, Ole 2003 : Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære, København: Gad 376 sider. Werlich, Egon, : A Text Grammar og English, Heidelberg: UTB. 16

Hvad litteraturen stadig kan?

Hvad litteraturen stadig kan? Hvad litteraturen stadig kan? Oplæg på Konferencen Dansk Løfter DPU marts 2010 DPU. AU. DanmarK 1 Litteraturlæsningens styrker? Hvad bidrager litteraturlæsningen til i jeres praksis? 7 minutter DPU. AU.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Sproget kaster ingen skygge Ole Togebys kommentarer til Kirsten Hastrup: I sprogets skygge. Virkelighed og vederhæftighed i videnskaben.

Sproget kaster ingen skygge Ole Togebys kommentarer til Kirsten Hastrup: I sprogets skygge. Virkelighed og vederhæftighed i videnskaben. Sproget kaster ingen skygge Ole Togebys kommentarer til Kirsten Hastrup: I sprogets skygge. Virkelighed og vederhæftighed i videnskaben. Konklusionen på Kirstens Hastrups foredrag kan vel formuleres således:

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Ground Zero - Eksemplarisk læsning

Ground Zero - Eksemplarisk læsning Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Kursus 1: Tekstanalyse Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul i Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/bachelorstudieordninger-knyttet-tilfaellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Raymond Queneau. Litteraturens grundlag

Raymond Queneau. Litteraturens grundlag Raymond Queneau Litteraturens grundlag Efter at have overværet en forelæsning i Halle af Wiener (ikke Norbert, selvfølgelig) om Desargues og Pappus teoremer mumlede David Hilbert tænksomt, mens han ventede

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. 1 CVR nr.: 34837678 Kort om notatteknik Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. Kapitel 1 handler om generelle forhold ved notetagning.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child

Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child Anna Karlskov Skyggebjerg Hvad er faglitteratur for børn? Anmeldelse af Joe Sutcliff Sanders: A Literature of Questions. Nonfiction for the Critical Child What Is Children s Nonfiction? Review of Joe Sutcliff

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere