Dogme e n h å n d b o g o m e t k o m m u n a l t m i l j ø s a m a r b e j d e i u d v i k l i n g.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dogme 2000. e n h å n d b o g o m e t k o m m u n a l t m i l j ø s a m a r b e j d e i u d v i k l i n g. www.dogme2000.dk"

Transkript

1 Dogme 2000 e n h å n d b o g o m e t k o m m u n a l t m i l j ø s a m a r b e j d e i u d v i k l i n g

2 : Indhold Forord Indledning Hvad har vi lært og hvordan kommer vi videre del - Introduktion til Dogme 2000 De tre Dogmer Organisering Kommunikation Resurser Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogme-samarbejdet del - Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupperne Dogme 1 - Menneskets miljøpåvirkning skal måles Fælles model for grønne regnskaber Dogme 2 - Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet Kemi Økologi Bæredygtigt byggeri Dogme 3 - Miljøarbejdet skal forankres Forankring Erhvervslivet Miljøledelse i kommunens institutioner Revision Denne håndbog er resultatet af arbejdet i Dogme Life projektet Den 25. oktober S I D E 2

3 : Forord Forord Forord Ud fra visionen om at være med til at vise vejen frem mod et bæredygtigt samfund besluttede de tre kommuner Albertslund, Ballerup og København i 2000 at etablere et samarbejde med miljø som tema. Samarbejdet, Dogme 2000 for kommuner og miljø, blev hurtigt udvidet med Fredericia og Herning kommuner og i 2006 blev Kolding og Malmø også medlemmer. Alle medlemmer af samarbejdet forpligter sig til at gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet, og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt samfund. Miljøsamarbejdet bygger på tre dogmer eller grundsætninger: O Menneskenes miljøpåvirkning skal måles O Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 O Miljøarbejdet skal forankres lokalt I 2004 fik Dogme 2000-samarbejdet midler fra EU s Life program til at videreudvikle og styrke Dogme-samarbejdet gennem et treårigt projekt. Projektets mål er bl.a. at udvikle forskellige redskaber og modeller inden for de tre dogme-områder. Der har været to eksterne samarbejdspartnere knyttet til projektet: Siauliai i Litauen og Neumünster i Tyskland. Håndbogen indeholder en generel beskrivelse af Dogme-samarbejdet, en beskrivelse af de modeller og redskaber, der er udviklet i forbindelse med Life-projektet og desuden de erfaringer, der foreligger fra de eksisterende Dogme-arbejdsgrupper. Det er målet, at håndbogen kan bruges dels i Dogme-kommunerne, dels i andre kommuner i ind- og udland enten direkte eller som inspiration i det videre arbejde for et miljømæssigt bæredygtigt samfund. S I D E 3

4 : Indledning Indledning Første del af håndbogen beskriver Dogme-samarbejdet generelt, herunder organisation, samarbejde, kommunikation og resurser. Der er desuden et afsnit om styrker og udviklingsmuligheder ved en samarbejdsmodel som Dogme Afsnittet bygger på kvalitative interview med ansatte i alle syv Dogme-kommuner. Indledning Første del er hovedsagelig målrettet politikere og ledende embedsmænd, der vil vide, hvordan et forpligtende samarbejde som Dogme 2000 fungerer. I anden del af håndbogen præsenteres de faglige resultater. Her beskriver vi de enkelte arbejdsgrupper, både dem, der blev nedsat i forbindelse med Life-projektet og dem, der allerede eksisterede før Life-projektet. Du kan hermed få et indblik i de erfaringer, redskaber og resultater som projekt- og arbejdsgrupperne er nået frem til. Denne del af håndbogen er derfor primært rettet mod fagfolk i Dogme-kommuner og andre kommuner i ind- og udland, som vil have råd og inspiration i forbindelse med det daglige arbejde. Gennem hele håndbogen finder du links til sider, hvor det er muligt at komme i dybden med de faglige detaljer. s i d e

5 : Hvordan bruger vi vores erfaringer fremover Hvad har vi lært - og hvordan kommer vi videre I dette afsnit er der redegjort for de erfaringer og værktøjer, der er opnået og udviklet gennem arbejdet i Dogme Lifeprojektet, og beskrevet hvordan vi har valgt at arbejde videre med dem i Dogme-samarbejdet. Hvad har vi lært og hvordan kommer vi videre Revidering af Dogme-dokument I projektet for grønne regnskaber er der udarbejdet en bæredygtighedsmodel, som indeholder pejlemærker for kommunernes miljøarbejde, modellen er suppleret med indikatorer, der viser hvor langt kommunerne er fra pejlemærket. Modellen har givet anledning til nogle meget centrale diskussioner i styregruppen om revidering af det nuværende Dogme-dokument. Revidering af Dogme-dokument Også kemigruppen og forankringsgruppen har bidraget med forslag til formulering af nye Dogmer og indsatsområder, som indgår i diskussionerne om revidering af Dogmedokumentet. Arbejdet med Dogme-dokumentet fortsættes og er planlagt afsluttet med udgangen af 2007 eller primo Revision og Administration I forbindelse med revisionsgruppens arbejde er der udviklet en ny revisionsmodel, som fastlægger procedurer for revisionen, klart definere de enkelte dogmer og beskriver hvad der skal til for at opnå fuld opfyldelse for et givet dogme. Styregruppen for Dogme-samarbejdet har besluttet at indstille til de enkelte kommuners byråd at denne model benyttes i fremtiden. Revision og administration Som resultat af sammenligning af Dogme med EMAS, er det besluttet at udarbejde nogle faste procedurer for håndtering af dokumenter, årlig kommunikation omkring status og behandling af revisionsrapporter i styregruppen. Kommunikation Nærværende elektroniske håndbog er udarbejdet af udbredelsesgruppen, som også har forestået udarbejdelse af informationspjecer og projekthjemmeside. Efter Life-projektets afslutning skal der tages stilling til hvordan håndbogen opdateres og hvordan information internt og eksternt omkring Dogme-samarbejdet organiseres i fremtiden. Kommunikation Konkrete redskaber til brug i det daglige miljøarbejde Fra kemigruppen og forankringsgruppen foreligger der idekataloger, med konkrete redskaber til brug i det daglige miljøarbejde, og som kan anvendes til at formindske kemikalie-trykket eller forankre miljøarbejdet overfor forskellige målgrupper. Idekatalogerne udbredes i miljøafdelingerne i dogmekommunerne, og de stilles til rådighed for andre interesserede kommuner i ind- og udland. Ved Life-projektets afslutning primo 2008 tager styregruppen stilling til om de to projektgrupper skal fortsætte som Dogme-arbejdsgrupper. Konkrete redskaber S I D E 5

6 : Hvordan bruger vi vores erfaringer fremover Indikatorer til grønne regnskaber Der er udviklet og testet 15 indikatorer, som anbefales anvendt i det videre arbejde. Endelig vedtagelse foretages ved beslutning i de enkelte kommuners byråd. Life-projektgruppen planlægges fortsat som Dogme-arbejdsgruppe i Gruppen påtænker at videreføre arbejdet med indikatorer, bla. indenfor områder hvor indikatorbegrebet pt. er meget komplekst. Styregruppen tager endelig stilling primo 2008 til om gruppen skal fortsættes. Indikatorer til grønne regnskaber S I D E 6

7 1. del : Introduktion til Dogme 2000 Introduktion til Dogme 2000-samarbejdet Dogme 2000 er et tæt og forpligtende miljøsamarbejde, hvor kommunerne holder hinanden fast på konkrete indsatsområder og mål. Følgende kommuner er med i samarbejdet: Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København og Malmø. Introduktion til Dogme 2000 Herning Ballerup København Fredericia Kolding Albertslund Malmö Kommune Areal i km 2 Indbyggertal Karakteristika Albertslund Forstadskommune med by og virksomheder indenfor service og erhverv Ballerup Forstadskommune med by og virksomheder indenfor service og erhverv Fredericia Kommune med by, industri og landbrug Herning Kommune med by, industri og landbrug Kolding Kommune med by, industri og landbrug København Storbykommune med serviceerhverv og mindre industri Malmø Storbykommune med serviceerhverv og mindre industri S I D E 7

8 1. del : De tre dogmer De tre dogmer De tre dogmer Dogme 2000 bygger på tre dogmer, som kommunerne forpligtiger sig til at arbejde med: 1. Menneskenes miljøpåvirkning skal måles 2. Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda Miljøarbejdet skal forankres lokalt Dogme 2000 er et miljøledelsessystem på kommuneniveau, hvor der i fællesskab udpeges fælles indsatsområder (beskrevet i dogmerne), som kommunerne forpligtiger sig til at arbejde med. Skøjtebane i Herning Kommune Med hestevogn i Ballerup S I D E 8

9 1. del : Indsatsområder i Dogme 2000 samarbejdet Dogme 1: Menneskenes miljøpåvirkning skal måles Dogme 1 A. Grønt Regnskab udarbejdes hvert år. Kommunens geografiske grænser ses som en grænse om et lokalsamfund, der samlet er forpligtet på målsætningerne. Grønt Regnskab omfatter derfor mindst kommunens egne bygninger, alle boligområder samt erhverv. B. Grønt Regnskab skal gøre rede for udvikling i genanvendelse af affald og mindst omfatte forbrug af fjernvarme, elektricitet, gas, olie, trafik, grundvand og pesticider. C. Grønt Regnskab skal på basis af forbruget oplyse områdets samlede bidrag til forureningen (f.eks. NOx og klimaændring (f.eks. CO 2 )) Dogme 2: Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet Dogme 2 A. Agenda 21 omfatter det samlede lokalsamfund ligesom Grønt Regnskab. B. Agenda 21 skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning, som bygger på princippet om økologisk råderum. C. I erkendelse af, at den offentlige sektor må påtage sig rollen som drivkraft i oms tillingen til bæredygtighed, gælder det særligt, at: O Mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk O Herbicider ikke anvendes O Kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet (retningslinier udarbejdes i fællesskab) O Alt planarbejde har bæredygtighed som overordnet mål O Der skal være udformet en miljømæssig, bæredygtig indkøbspolitik Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres Dogme 3 A. Boligområderne skal inddrages i udarbejdelse af lokale Agenda 21 ere. B. Erhvervslivet skal inddrages på formaliseret måde i udvikling af bedre miljø. Landbrugsjord skal eksempelvis aktivt søges dyrket økologisk. C. Kommunens egne forvaltninger og institutioner skal over tid miljøcertificeres, og miljøarbejdet inddrages i virksomhedsplaner, personalepolitik m.m. s i d e

10 1. del : Organisering Revision Der foretages årligt en revision af et eksternt revisionsfirma. Revisionsrapporten, som er offentlig tilgængelig, dokumenterer, hvor der er sket fremdrift, og hvor der er behov for en ekstra indsats. Den årlige, eksterne revision er med til at sikre åbenhed og synlighed i, hvor de enkelte kommuner står i forhold til at opfylde Dogme-målene. Revisionerne forelægges styregruppen og fra 2006 har der også været vedlagt et notat med en fælles opsamling på kommunernes revisionerne. Revisionerne bliver forelagt politisk i de enkelte medlemskommuner. Såfremt revisionen viser, at kommunen ikke lever op til målsætningerne i samarbejdet, risikerer kommunen at blive udelukket. Revision Organisering Organisering Dogme 2000-samarbejdet er organiseret med en politisk styregruppe, en embedsmandsgruppe og en række arbejdsgrupper. Derudover er der en sekretariatsfunktion, som går på skift mellem kommunerne med et interval på to år. Nedenfor er vist et organisationsdiagram: Dogme kommunernes byråd Styregruppen Sekretariat Embedsmandsgruppen Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Styregruppen Øverste samarbejdsorgan er Styregruppen. Medlemmerne af Styregruppen er en politisk repræsentant fra hver kommune. En embedsmand fra hver kommune deltager også i Styregruppen. Styregruppen Styregruppen sætter visioner og mål for Dogme-samarbejdet og sikrer, at Dogmedokumentet udvikles og fortsat har en høj standard. Styregruppen skal også sikre, at de enkelte kommuner lever op til intensionerne i Dogme om stadig fremdrift inden for dogmerne. Til det brug får Styregruppen forelagt de årlige Dogme-revisioner. De enkelte kommuners revision godkendes i eget byråd. s i d e 1 0

11 1. del : Organisering Styregruppen opretter og nedlægger arbejdsgrupper samt godkender kommissorier for og resultaterne af gruppernes arbejde. Styregruppen skal desuden godkende optagelsen af nye medlemskommuner og deltagelse i samarbejdsprojekter med eksterne parter. Endelig er det Styregruppen, der er budgetansvarlig, og som godkender det årlige budget. Embedsmandsgruppen Medlemmerne af Embedsmandsgruppen er de administrativt ansvarlige og tovholdere for Dogme-samarbejdet i hver af medlemskommunerne. Embedsmandsgruppen har ansvaret for at forberede materiale og diskussionsoplæg til Styregruppen, og for at Styregruppens beslutninger bliver ført ud i livet. Embedsmandsgruppen Arbejdsgrupperne Det egentlige udviklingsarbejde og erfaringsudvekslingen sker i arbejdsgrupperne. Der er nedsat arbejdsgrupper for næsten alle Dogme-områderne. Arbejdsgrupperne kan oprettes og nedlægges efter behov - efter beslutning i Embedsmandsgruppen og Styregruppen. Alle kommuner har som udgangspunkt pligt til at deltage i arbejdet i arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne I hver gruppe er der en formand, som sørger for det administrative omkring gruppens arbejde, og som er kontaktperson i forhold til Embedsmandsgruppen. Alle arbejdsgrupper har udarbejdet et kommissorium, som er godkendt i Embedsmandsgruppen/ Styregruppen. Der er pt. følgende arbejdsgrupper: O O O O O O O O O O Grønne regnskaber Kemikalier Økologiske fødevarer Bæredygtigt byggeri Forankring Virksomheder Miljøcertificering generelt Miljøcertificering i skoler og daginstitutioner Revisionsgruppe Udbredelse af Life-projektet Aften i København Der er desuden indenfor det seneste år nedsat yderligere to arbejdsgrupper. Det drejer sig om bæredygtig indkøbspolitik og hållbar stadsutvikling. Erfaringerne fra disse grupper er ikke så store på nuværende tidspunkt, at de er medtaget i denne håndbog. I kapitel 2 er arbejdsgruppernes arbejde og erfaringer præsenteret. Det fælles Dogme-sekretariat Der er tilknyttet en sekretariatsfunktion til Dogme 2000-samarbejdet. Sekretariatsfunktionen varetages på skift af kommunerne for to år af gangen. Sekretariatet servicerer Embedsmandsgruppen og Styregruppen og har desuden ansvaret for samarbejdets hjemmeside og nyhedsbrev. Dogme-sekretariatet s i d e 1 1

12 1. del : Kommunikation Kommunikation Kommunikation Den interne kommunikation foregår hovedsaglig via Dogme-sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder dagsordener med tilhørende materiale og referater til de ca. seks årlige Embedsmandsgruppemøder og ca. fire årlige Styregruppemøder. Materialet sendes til kommunerne og dagsorden og referat lægges på Dogme 2000-hjemmesiden. De enkelte kommuner informerer selv i egen kommune om diskussioner og beslutninger fra disse møder. Den øvrige kommunikation omkring Dogme-samarbejdet er koncentreret omkring hjemmesiden ( Siden indeholder generelle oplysninger om Dogme, oplysninger om arbejdsgrupper og kontakter til arbejdsgrupper. Der er desuden et lukket forum på hjemmesiden, hvor arbejdsgrupperne kan lægge deres kommissorium, dagsordener, referater og arbejdspapirer mm. Derudover udkommer der et elektronisk nyhedsbrev fire gange om året, som fortæller om nyheder i Dogme-samarbejdet. Nyhedsbrevet kan downloades fra hjemmesiden. Miljøpriser De deltagende kommuner uddeler en miljøpris hvert år. Prisens formål er at sætte fokus på bæredygtig udvikling og samtidig vise, at de deltagende kommuner støtter initiativer som fremmer en sådan udvikling. Miljøprisen er på kr. og uddeles til personer, organisationer eller virksomheder, der gør en særlig indsats for bæredygtig udvikling. Bedømmelseskomiteen består af tre personer udenfor Dogme, men med tilknytning til miljøområdet. Sideløbende med den fælles miljøpris, skal kommunerne selv uddele en lokal miljøpris i egen kommune. Denne pris finansieres af kommunen selv, ligesom prisstørrelse og uddelingskriterier fastlægges af den enkelte kommune. Miljøpriser Konferencer Der afholdes to konferencer årligt. En forårskonference og en efterårskonference. På begge konferencer er der mulighed for at erfaringsudveksle med kolleger og samarbejdspartnere. Konferencer Forårskonferencen er målrettet de personer, der deltager aktivt i Dogme-samarbejdet. De forskellige arbejdsgrupper får lejlighed til at have en direkte dialog med Embedsmandsgruppen, Styregruppen, og de øvrige arbejdsgrupper. De kan desuden præsentere status, næste års handlingsprogram og de evt. specielle udfordringer, der er ved deres arbejde. Efterårskonferencen har en bred deltagelse fra Dogme-kommunerne og fra forskellige Agenda 21-organisationer mm. På konferencen er der fælles formid- s i d e 1 2

13 1. del : Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogme-samarbejdet dagsprogram med bl.a. uddeling af Dogme-miljøprisen. Om eftermiddagen er der arrangeret en lang række workshops, som bl.a. arbejdsgrupperne står for at arrangere. Efterårskonferencen er derfor en mulighed for at informere og få sparring fra kolleger/ samarbejdspartnere som ikke er direkte involveret i Dogme-samarbejdet. Resurser Resurser Kommunerne betaler et kontingent for at deltage i Dogme-samarbejdet afhængig af kommunens indbyggertal. Beløbet er kr. for kommuner med et indbyggertal på under , og kr. for kommuner med et indbyggertal over Indtægterne går til afholdelse af konferencer, drift og udvikling af hjemmeside og nyhedsbrev, fælles Dogmepris og til at understøtte arbejdsgruppernes arbejde med for eksempel foredragsholdere og studieture. Herudover er der udgifter til den årlige revision og mandetimer i forbindelse med deltagelse i diverse arbejdsgrupper. Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogme-samarbejdet Ved udarbejdelse af håndbogen er styrker og udviklingsmuligheder ved Dogmesamarbejdet afdækket. I den forbindelse har interviewpersonerne også haft mulighed for at udtrykke deres ønsker og forventninger til samarbejdet fremover, dvs. deres visioner for Dogme-samarbejdet. Styrker og udviklingsmuligheder ved Dogmesamarbejdet I arbejdet med at indfange styrker, udviklingsmuligheder og visioner er der gennemført 14 kvalitative interview med personer fra Styregruppen, Embedsmandsgruppen og fra Dogme- og Life-arbejdsgrupperne. Interviewene er analyseret ud fra en række temaer. Link: Analyse af interview Den politiske dimension Det er et vigtigt omdrejningspunkt, at Dogme-samarbejdet er frivilligt - men forpligtende - når en kommune har meldt sig ind. På den måde kommer Dogme-samarbejdet til at bestå af kommuner, der brænder for sagen og vil være med til at udvikle nye veje og udstikke rammer og klare mål for miljøarbejdet. Den politiske dimension Det er vigtigt, at samarbejdet er politisk forankret, men det kræver, at der gennemføres et introduktionsforløb for den politiske styregruppe hvert 4. år, hvor der kan forventes udskiftninger i forbindelse med kommunalvalget. Strandliv i Malmö Kommune s i d e 1 3

14 1. del : Styrker og svagheder ved Dogme-samarbejdet Den organisatioriske dimension Dogme-samarbejdet er en ny, frisk og ubureaukratisk måde at arbejde med miljøledelse på. Samtidig får medlemskommunerne en udvidet adgang til vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af kommunegrænser. Det kræver dog, at man er indstillet på at bruge den rejsetid, der skal til for at holde møder. Den organisatoriske dimension Det tværgående samarbejde betyder, at sekretariatet har en nøglerolle i at sikre den tværgående kommunikation. Bl.a. i form af en opdateret hjemmeside og udsendelse af et fælles nyhedsbrev Dogme Posten. Arbejdsgrupperne skal også sikre, at der bliver givet den relevante information: Både på tværs af Dogme-kommunerne og internt i egen kommune. Revision Den årlige, eksterne revision er med til at sikre åbenhed og synlighed i, hvor de enkelte kommuner står i forhold til at opfylde Dogme-målene. Revisionerne forelægges styregruppen én gang årligt. Fra 2006 har de været forelagt samlet og vedlagt et notat med hovedkonklusioner, som styregruppen kan tage afsæt i i arbejdet med at udvikle Dogme-samarbejdet. Der er dog stadig et stort potentiale i at bruge revisionerne mere aktivt. Revision Dogmesamarbejdet i fremtiden Målet for fremtiden er, at de syv kommuners erfaringer med Dogme-samarbejdet kan inspirere andre danske kommuner og kommuner i de øvrige nordiske lande og i EU. Med de erfaringer, der er samlet i Dogme-samarbejdet, er der også mulighed for systemeksport af Dogmekonceptet til andre lande. Dogme-samarbejdet i fremtiden Håbet og den klare forventning i Dogme-kommunerne er, at der bliver stadig flere kommuner og lande, som vil arbejde med og efter Dogme-principperne og Dogmekonceptet. Alt sammen med det formål at sikre, at det essentielle miljøarbejde til enhver tid er synlig på dagsordnen og at det bliver fastholdt og videreudviklet. Torvedag i Fredericia Kommune Tårnet på Koldinghus s i d e 1 4

15 Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper I dette kapitel fortæller vi om de enkelte arbejdsgrupper i Dogme-samarbejdet med udgangspunkt i det dogme, som grupperne er knyttet til. Du kan læse om de erfaringer, redskaber og resultater som projektgrupperne i Life-projektet er nået frem til, ligesom erfaringer fra de eksisterende Dogme-arbejdsgrupper er beskrevet. Der er mulighed for via link at komme meget langt ned i de faglige detaljer. Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper Dogme 1: Menneskenes miljøpåvirkning skal måles Dogme 1 A. Grønt Regnskab udarbejdes hvert år. Kommunens geografiske grænser ses som en grænse om et lokalsamfund, der samlet er forpligtet på målsætningerne. Grønt Regnskab omfatter derfor mindst kommunens egne bygninger, alle boligområder samt erhverv. B. Grønt Regnskab skal gøre rede for udvikling i genanvendelse af affald og mindst omfatte forbrug af fjernvarme, elektricitet, gas, olie, trafik, grundvand og pesticider. C. Grønt Regnskab skal på basis af forbruget oplyse områdets samlede bidrag til forureningen (f.eks. NOx og klimaændring (f.eks. CO 2 )) Fælles model for grønne regnskaber l tilknytning til Dogme 1 har en Life-projektgruppe arbejdet med en ny fælles model for grønne regnskaber. Modellen beskriver de områder, som regnskabet indeholder, samt indikatorer, som viser kommunernes tilstand på de pågældende områder. Desuden viser modellen kommunernes vej mod et bæredygtigt lokalsamfund. Fælles model for grønne regnskaber Vidensindsamling Gruppen søgte indledningsvis viden og inspiration om indikatorer i det fælles nordiske indikatorsamarbejde mellem Stockholm, Gøteborg, Malmø, Helsingfors, Oslo, Reykjavik og København, i Stockholms kommunes indikatorarbejde samt i EU-projektet Towards a Local Sustainability Profile European Common Indicators. Vidensindsamling Beskrivelse af modellen Ud fra den indsamlede viden har gruppen udarbejdet en model, der indeholder en række pejlemærker. Tilsammen beskriver pejlemærkerne en ideal bæredygtighedstilstand som alle Dogme-kommuner forpligtiger sig til at arbejde hen imod. Beskrivelse af modellen s i d e 1 5

16 Pejlemærkerne omfatter i alt otte områder, der tilsammen karakteriserer en bæredygtig kommune. Det drejer sig om de syv miljøkvalitets- og resurseområder: Energi, materialer, jord- og grundvand, luft, støj, natur og de to tværgående områder planlægning og forankring. Links: Beskrivelse af de otte områder Pejlemærker for de otte områder Den enkelte kommune udarbejder individuelle målsætninger for hvert pejlemærke, der mere konkret beskriver, hvordan idealtilstanden nås. Dette giver hver kommune mulighed for selv at prioritere sine indsatsområder. For at følge udviklingen i hver kommune, er der til hvert af de otte pejlemærkeområder knyttet mellem 2-4 indikatorer, der ideelt set skal kunne sige noget om, hvor langt den enkelte kommune er fra den givne idealtilstand for det pågældende område. Link: De 25 udvalgte indikatorer 8 udvalgte områder: Energi, Materialer, Jord- og grundvand, Luft, Støj, Natur, Planlægning, Forankring Ideel bæredygtig tilstand Delmål Indikatorer Test af modellen I løbet af 2006 er alle indikatorer testet i to eller flere kommuner. Der har været nedsat arbejdsgrupper for alle indikatorer, og der har været omkring 50 medarbejdere involveret fra Dogme-kommunerne. Grønt Regnskabsgruppes medlemmer har været tovholdere på arbejdsgrupperne. Test af modellen Arbejdsgrupperne har testet indikatorerne og vurderet, om de er brugbare i de deltagende kommuner. Det har været en forudsætning, at indikatoren skal kunne anvende eksisterende data og udføres indenfor en overskuelig tidsramme. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke skal indhentes nye data udelukkende med henblik på det grønne regnskab. Link: Testplan for indikatorer s i d e 1 6

17 Resultater Det har været et stort arbejde at teste alle 25 indikatorer samt afgøre, hvorvidt de kan anvendes af alle kommuner eller ej. Samlet set viser testarbejdet, at der er 15 indikatorer som projektgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med i den nuværende form. De fleste indikatorer er bibeholdt i den oprindelige udformning, enkelte er omformuleret en smule og andre igen er slået sammen. Resultater Som det fremgår af nedenstående oversigt, har det ikke været muligt at anbefale indikatorer indenfor området forankring, idet testen har vist, at det er andre værktøjer, der skal anvendes for at vurdere i hvilken udstrækning initiativer er blevet forankret blandt borgere, virksomheder og internt i kommunerne. Projektgruppen anbefaler dog fortsat, at forankring er et selvstændigt pejlemærke, idet det er centralt for Dogmesamarbejdet, og at der arbejdes videre på metoder til vurdering af forankring. Indikatoren på affaldsområdet viste sig at være for ressourcekrævende at gennemføre. Kommunerne har i forvejen en affaldsopgørelse i det grønne regnskab, som anbefales bibeholdt. På støjområdet foreslås det, at når en støjkortlægning for det storkøbenhavnske område er tilendebragt vil erfaringerne herfra danne grundlag for det videre arbejde med fælles indikatorer. s i d e 1 7

18 Oversigt over de indikatorer som projektgruppen anbefaler indgår i modellen i fremtiden Oversigt over indikatorer i modellen fremover 1. Jord og Grundvand (4 indikatorer blev testet, 3 fundet brugbare) Gennemsnitligt indhold af problemstoffer i almene vandværkers boringer Sommervandføring og smådyrfauna i vandløb Mængde bortskaffet forurenet jord 2. Natur (4 indikatorer blev testet, 3 fundet brugbare) Areal grønne områder/blå områder (fordelt på tre kategorier) og i % af totalt kommuneareal Afstanden fra boliger til grønne områder (indenfor de tre kategorier) Procentdel af grønne områder, der vedligeholdes uden brug af kemiske sprøjtemidler og kunstgødning (indenfor de tre kategorier). Procentdel naturareal (kategori 1), der plejes ved afgræsning med dyr 3. Kemikalier (5 indikatorer blev testet, 5 fundet brugbare) Indhold af NPE, PFOS*, DEHP og Hg i indløb til renseanlæg Kommunens indkøb af miljømærkede produkter Kommunens indkøb af økologiske produkter Andel landbrug/km 2 landbrugsjord, der dyrkes traditionelt/økologisk Andel private husejere/private virksomheder/boligforeninger i kommunen der anvender pesticider (kemiske ukrudtsmidler). 4. Affald (1 indikator blev testet, ingen fundet brugbar) 5. Energi (2 indikatorer blev testet, 1 fundet brugbar) CO 2 udledning fra el- og varmeforbrug samt vejtrafik i kommunen 6. Luft (2 indikatorer blev testet, 1 fundet brugbar) Luftens indhold af NO 2, NO x og partikler (pm10) 7. Støj (2 indikatorer blev testet, ingen fundet brugbare) 8. Planlægning (2 indikatorer blev testet, begge fundet brugbare) Antal lokalplaner for administrative erhverv, der ikke er placeret stationsnært Kommuneplanens udlagte areal i landzone til boligformål 9. Forankring (3 indikatorer blev testet, ingen fundet brugbare) Link: Notater og konklusioner på samtlige test med beskrivelse af indsamlingsmetode, databehandling mm. s i d e 1 8

19 Modellens styrker og svagheder Modellens store styrke er, at det bliver muligt at foretage individuelle prioriteringer af indsatsområder, som man ser det f. eks. i EMAS, men at de enkelte kommuner stadig bliver holdt op på deres forpligtigelse til at arbejde hen mod en fælles overordnet målsætning for de ni områder. Modellens styrker og svagheder Svagheden ved modellen er, at det er svært at finde egnede indikatorer, der rent faktisk giver et dækkende billede af, hvor langt kommunen er kommet og hvor langt kommunen er fra at nå den bæredygtighedstilstand, der er beskrevet i pejlemærket. s i d e 1 9

20 Dogme 2: Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet Dogme 2 A. Agenda 21 omfatter det samlede lokalsamfund ligesom Grønt Regnskab. B. Agenda 21 skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning, som bygger på princippet om økologisk råderum. C. I erkendelse af, at den offentlige sektor må påtage sig rollen som drivkraft i omstillingen til bæredygtighed, gælder det særligt, at: mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk herbicider ikke anvendes kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet (retningslinier udarbejdes i fællesskab) alt planarbejde har bæredygtighed som overordnet mål der skal være udformet en miljømæssig, bæredygtig indkøbspolitik l tilknytning til ovenstående Dogme 2 har en Life-projektgruppe arbejdet med et nyt tema; kemi. Derudover eksisterer der Dogme-arbejdsgrupper om økologi og bæredygtige retningslinjer indenfor bygge- og anlægsområdet, og endelig er der inden for det seneste år etableret to nye grupper om bæredygtige indkøb og hällbar stadutvikling. På nuværende tidspunkt er der ikke erfaring fra disse grupper. Kemi Kemi Projektets overordnede formål er at udvikle og pege på værktøjer, som kan anvendes af kommunerne i bestræbelserne på at reducere kemikalietrykket hos såvel borgere og virksomheder som kommunen selv. Derudover er der arbejdet med at udpege de stoffer og -produkter, der er behov for at gøre en ekstra indsats overfor. Reduktion af kemikalietrykket vil sige at reducere forbruget eller at substituere miljø- eller sundhedsskadelige stoffer eller produkter. I projektet er der udarbejdet en kemikalierapport, hvor der peges på væsentlige indsatsområder og værktøjer, hvor kommunerne har handlemuligheder. Tanken er, at rapporten kan bidrage til at: O O O Støtte kommuner i at vælge en egnet indsats på kemikalieområdet Pege på de væsentligste indsatsområder samt at pege på relevante værktøjer Inspirere kommunerne til at udarbejde egne kemikaliehandlingsplaner Det er hensigten, at rapportens værktøjer skal kunne anvendes af kommuner, byer og regionale enheder udenfor Danmark, dog med forbehold for at miljø- og sundhedsproblemer samt handlemuligheder kan være anderledes end i Danmark. s i d e 2 0

21 Vidensindsamling Projektgruppens arbejde og proces frem mod udvælgelse af et overkommeligt antal kemiske stoffer som kunne undersøges i dette projekt har været krævende. Processen er skitseret i nedenstående figur. Vidensindsamling Link: Udvælgelse af de mest miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter stoffer registreret i EU Tilvalg: Listen over uønskede stoffer Oplysninger fra DMU, IMS, MST, At * og Dogmekommunerne 120 problematiske stoffer Tilvalg: Udpeget af tre kilder Kommunerne har særlige aktionsmuligheder eller forpligtelser Fravalg: Velregulerede stoffer Begrænset viden om stof og forekomst 30 udvalgte problematiske stoffer Tilvalg: Bred erkendelse af behov for indsats Stor udbredelse giver behov for indsats 13 mest afgørende stoffer Tilvalg: De mest afgørende produkter hvor stofferne indgår 11 indsatsområder * Danmarks Miljøundersøgelser Informationscenter for Miljø & Sundhed Miljøstyrelsen Arbejdstilsynet s i d e 2 1

22 Følgende stoffer/stofgrupper er udpeget som de mest afgørende for en indsats fra kommunens side: Kviksølv, bromerede flammehæmmere, PFOS (perfluorooktansulfonater), klorerede paraffiner og opløsningsmidler, mineraloliebaserede produkter, PAH (polyaromatiske kulbrinter), kreosot, visse alkaner, pesticider (aktivstoffer), nonylfenoler og andre alkylfenoler, lægemidler (aktivstoffer) og phthalater. Ud fra disses stoffers forekomst er følgende produktgrupper udpeget som indsatsområder: Amalgam (tandplomber), elektronik, malevarer, legetøj, blød PVC, tøj og tekstiler, autoplejemidler, rengøringsmidler, pesticider, kosmetik og lægemidler. Værktøjskatalog Kemikalieapporten anviser et stort antal muligheder for at tage fat på de forskellige indsatsområder. Værktøjerne retter sig mod både virksomheder, borgere og kommunen selv. Værktøjskatalog Link: Værktøjer til forskellige indsatsområder Test og resultater For at validere værktøjskataloget er der gennemført ti test af udvalgte værktøjer, fordelt på forskellige indsatsområder. En kort gennemgang af indsatsområder, redskaber, indikatorer og resultater er beskrevet nedenfor. Efter hver test er der linket til en uddybende gennemgang af proces, resurser og resultater. Test og resultater Link: Beskrivelse af indsatsområder Test 1. Værktøj: Hjemmeside Målgruppe: Borgere og kommunen. Test 1 Herning Kommune har udarbejdet en række produktvurderinger af kosmetik på baggrund af oplysninger fra kemidatabasen Informationscenteret for Miljø og Sundhed. Hjemmesiden opfordrede folk til at sende den tomme emballage til kommunen, hvis de ikke fandt de produkter de søgte. Herefter udarbejdede kommunen den ønskede produktvurdering. Der blev gjort reklame for hjemmesiden i den lokale presse. Links: Afrapportering test 1 Hjemmesiden: Test 2. Værktøj: Vejledning og information Målgruppe: Virksomheder/tandlæger, og kommunen selv Herning Kommune har testet redskaberne information og vejledning overfor indsatsområdet amalgam (kviksølvholdigt tandfyldningsmateriale) i forbindelse med tilsyn, Test 2 s i d e 2 2

23 2. del : Resultater og erfaringer fra arbejdsgrupper overfor såvel private som kommunens egne tandlæger. Inden tilsynet blev der er udsendt et spørgeskema til 15 private tandlægeklinikker og en skoletandplejeklinik om brug og håndtering af kviksølv. Links: Afrapportering test 2 Spørgeskema til tandlægerne vedr. brug og håndtering af kviksølv. Test 3. Værktøj: Kortlægning, vurdering og hjælp til oprydning og substitution. Indsatsområde er autoplejemidler Målgrupper: Virksomheder/autoværksteder og kommunen selv. Test 3 Ballerup Kommune har i forbindelse med indsatsområdet autoplejemidler besøgt seks autoværksteder, hvor der er foretaget en oprydning, kortlægning og hjælp til substitution af problematiske autoplejemidler med mindre problematiske. Produkternes indholdsstoffer er vurderet ved hjælp af databasen Link: Afrapportering test 3 Test 4 og 5. Værktøj: Informationsmøder og informationsfoldere Målgruppe: Borgere og kommunen selv I Fredericia Kommune og Ballerup Kommune er der gennemført en test med indsatsområdet legetøj og plejeprodukter for børn i 0-6 års alderen. Der er etableret en Agenda 21 gruppe og afholdt en række informationsmøder. Derudover er der udarbejdet en pjece, der informerer om, hvad man skal være opmærksom på ved køb af legetøj og plejeprodukter. Links: Afrapportering test 4 Afrapportering test 5 Hæftet Legetøj til babyer og småbørn - en indkøbsguide til forældre Mappe til Sundhedsplejen med uddybende materiale om kemi i legetøj Test 4 og 5 E N I N D K Ø B S G U I D E T I L F O R Æ L D R E L e g e t ø j til babyer og småbørn Test 6. Værktøj: Grønne indkøb og temamøde Målgruppe: Kommunen selv Test 6 Fredericia kommune har testet redskabet grønne indkøb og temamøde i forbindelse med kommunens brug af rengøringsmidler. Der er sendt et spørgeskema ud til kommunens decentrale indkøbere, hvorefter der er afholdt et temamøde. Links: Afrapportering test 6 s i d e 2 3

24 Test 7. Værktøj: Temamøde Målgruppe: Kommunen selv Test 7 Københavns Kommune har testet redskaberne opfølgning på grønne indkøb samt temamøde i forbindelse med indsatsområdet bromerede flammehæmmere i elektronik, særligt i IT-udstyr. Opfølgning på kommunernes indkøb af elektronik viste, at kommunens miljøkrav var overholdt, men at der i stedet var opstået nye problemer. Temamødet blev holdt med oplæg af producenter, leverandører, centrale indkøbere og miljøfaglige personer. Målgruppen var kommunens indkøbere af elektronik i kommunens syv forvaltninger. Der blev opnået bedre indsigt i samarbejde med producenter og formulering af miljøkrav ved grønne indkøb. Link: Afrapportering test 7 Test 8. Værktøj: Samarbejde med virksomheder Målgruppe: Virksomheder/malerfirmaer Test 8 Testen viste, at selv om der er vilje til miljøsamarbejde, er det en lang proces at opnå substitution af skadelige stoffer i malerbranchen. Producenterne har i mange år arbejdet med mere miljøvenlige malesystemer, og det er tidskrævende for en kommune at opbygge viden, der kan matche producenter og malerfirmaer. Testen viste dog, at det var muligt at indsamle viden, så der kan gives anbefalinger om miljøvenlige malesystemer til borgere og kommunen selv ved projektering og vedligeholdelse. Link: Afrapportering test 8 Test 9. Værktøj: Udsendelse af Information Målgruppe: Virksomheder Test 9 Albertslund Kommune har testet redskabet udsendelse af information overfor indsatsområdet blød PVC. Omkring 160 virksomheder fik tilsendt materiale om blød PVC. Ved efterfølgende tilsyn på en mindre del af virksomhederne blev der fulgt op på om informationen var modtaget, og om rådene fra pjecerne blev fulgt. Links: Afrapportering test 9 Folder om blød PVC rettet mod handels- og kontorvirksomheder Test 10. Værktøj: : Kortlægning og information Målgruppe: Borgere og kommunen Test 10 Albertslund Kommune har testet redskaberne kortlægning vha. telefonspørgeundersøgelse samt information ved tilsyn overfor indsatsområdet pesticider. I forlængelse af kortlægningen er der givet råd om alternative løsninger til bekæmpelse af problemerne i haverne. Link: Afrapportering test 10 s i d e 2 4

25 Samlede resultater og konklusioner Resultaterne af testene I de ti test er der benyttet en række forskellige værktøjer, som i vekslende omfang har vist sig effektive. Samlede resultater og konklusioner Resultaterne af testene Den følgende gennemgang af anvendte værktøjer i forskellige test viser, at værktøjer kan anvendes efter behov over for de forskellige indsatsområder. Værktøjskataloget i bilag 2 skal dermed opfattes som inspiration på tværs, når man står over for et bestemt indsatsområde. Vidensopbygning har vist sig at have afgørende betydning, især hvor der ikke ligger lettilgængelige råd på diverse hjemmesider. Vidensopbygning er tidskrævende, men kan være nødvendig. Et eksempel er malevarer, hvor testen resulterede i viden, så kommunen fremover kan matche barriererne på området. Vidensopbygning kan dermed være et nødvendigt pionerarbejde, hvis der ikke fra anden side findes det nødvendige grundlag for at tage fat på et indsatsområde. Den indhentede viden bør udnyttes i fællesskab i f.eks. Dogme-kommunerne, og den indhentede viden bør holdes ajour. Begge dele er med til at håndtere indhentet viden rationelt. Information skal generelt tilrettelægges nøje, så den er målrettet og fanger rette vedkommende. Hjemmesider Nye hjemmesider med vejledning om, hvordan man kan undgå skadelige stoffer f.eks. ved valg af produkter, har vist sig som et effektivt værktøj. Eksempelvis er siden blevet anvendt i vidt omfang, bedømt ud fra antal besøg/klik på hjemmesiden. Værktøjet svarer til andre hjemmesider, der fokuserer på bestemte produkter, fx Keminøglen i autobranchen, Byggeriets kemidatabase etc. Der skal dog gøres opmærksom på at hjemmeside som værktøj kræver supplerende opmærksomhedsskabende tiltag. Hjemmesider Temamøder Temamøder afholdt ved testene har haft begrænset succes, når det gælder deltagerantal. Derimod kan resultatet for de fremmødte være godt, f.eks. tæt kontakt mellem mødedeltagerne om problemer og muligheder. Temamøder har også vist sig at være et godt forum for drøftelser af nyudvikling. Temamøder Alternativer til temamøder er direkte kontakt til borgere (fx via sundhedsplejersker) eller virksomheder (tilsyn). Her kan der ofte opnås en god direkte effekt. s i d e 2 5

26 Opfølgning Opfølgning på diverse aftaler og ordninger har vist at have afgørende betydning. Der bør følges op på frivillige aftaler, f.eks. indkøbsaftaler. Erfaringer fra elektronik-testen er, at der blev indsamlet ny viden, og der blev afdækket nye problemer. Dermed blev der basis for forbedret indsats og bedre aftaler, som ikke havde været mulig uden opfølgning. Tilsvarende viste pesticid-testen, at en statusundersøgelse bør ledsages af en opfølgende indsats. Opfølgning Kviksølv-testen viste, at opfølgning kan have en opmuntrende effekt, fx når en tandlæge får konstateret, at alle miljøforhold er på plads mht. spildevand og affald. Opmuntring har derved en forebyggende miljøeffekt. På nogle områder har kommunen en bunden opgave med at følge op, fx ved tilsyn med drift af rensningsanlæg, tilsyn med renserier og andre virksomheder. Kortlægning Kortlægning kan give nyttig viden, f.eks. om anvendelse af pesticider. Generelt bør kortlægninger følges op, hvilket kræver ressourcer og planlægning, jf. testen af autoplejemidler. Kortlægning Pjecer I nogle tilfælde har udgivelse af pjecer ramt plet over for målgruppen, f.eks. pjecer om plejemidler, fordi der er behov for kortfattede gode råd. Succesen er bedømt ud fra, at der i to test opstod behov for at trykke ekstra oplag af pjecer. Pjecer Lovgivning og regulering Dette projekt har primært koncentreret sig om de problemer eller indsatsområder, der ikke findes lovgivning om. Dette har givet mange udfordringer i forhold til formidling og argumenter mm. overfor målgrupperne, da de skulle kunne se fornuften i at følge vores anvisninger mm. Med loven i hånden er det normalt ikke nødvendigt med mange og lange argumenter loven skal følges. Lovgivning og regulering Det er således vores erfaring, at lovgivning og regulering som værktøj er helt afgørende og effektivt på mange områder. Eksempelvis har det i malevare-testen vist sig, at VOC-direktivet har udvirket resultater, der går længere end hvad der med rimelighed kunne forventes via frivillige aftaler der er dog stadig behov for supplerende indsats. Situationen viser, at kommunerne via f.eks. Kommunernes Landsforening bør udnytte den mulighed til at påvirke lovgivning i Danmark og EU. s i d e 2 6

27 Evaluering, konklusion og anbefalinger Resultatet af de gennemførte test er, at der gennem projektet er: Evaluering, konklusion og anbefalinger O opnået mindsket kemikalietryk ved information om lettilgængelig viden, hvor der er en interesseret målgruppe, O bidraget til mindsket kemikalietryk ved grønne indkøb, O opbygget grundlag for en længerevarende indsats, hvor en sådan er nødvendig, O opnået nyttige erfaringer til kemikalieindsats i øvrigt. Link: Evaluering, samlet konklusion og anbefalinger Kommunerne kan således gøre en væsentlig forskel med hensyn til kemikalietrykket, også selv om kemikalier kun er en formel opgave for kommunerne i få sammenhænge. Meget generelt er erfaringen ud fra de gennemførte test, at kommunens kemikalieindsats kan falde i to kategorier: O Hvor der er let tilgængelig viden om miljøvenlige alternativer, og hvor det drejer sig om at få denne viden bragt i spil over for fx kommunale institutioner eller borgere O Hvor en længerevarende indsats er nødvendig, fx for at opnå substitution ved produktudvikling, til vidensopbygning eller til at påvirke holdninger. Økologi Økologi Kommunen skal være primus motor i omstillingen til bæredygtighed, hvilket bl.a. sker gennem følgende mål: O mindst 75 % af det offentlige fødevarebrug skal være økologisk Dogme-kommunerne arbejder hver især på at nå denne målsætning for de offentlige køkkener, og har ansat embedsmænd og køkkenfagligt personale til at igangsætte, gennemføre og vedligeholde den økologiske omlægning. Embedsmænd og køkkenfagligt personale fra de forskellige Dogmekommuner arbejder sammen i Arbejdsgruppen om Økologiske Fødevarer. Gruppen har siden 2002 fungeret som samarbejdsforum vedrørende økologisk omlægning af maden i de offentlige køkkener. Arbejdsgruppens formål er at styrke det tværkommunale samarbejde om økologisk omlægning gennem information og vidensdeling. Link: Økologigruppens kommissorium s i d e 2 7

28 Arbejdsgruppens samarbejde er baseret på fælles principper for økologisk omlægning, hvor det politiske krav om indførelse af minimum 75 % økologi er det centrale mål. Omlægningen til økologi sker som udgangspunkt inden for de eksisterende budgetter, men der bevilges penge til uddannelse og rådgivning af køkkenpersonale. Vidensdeling Arbejdsgruppen mødes tre - fem gange årligt. Gruppens medlemmer deler viden og erfaringer og sparrer med hinanden vedrørende barrierer i køkkener og forvaltninger, vedr. økonomi og indkøbsaftaler for økologiske fødevarer m.v. Vidensdeling Gruppen arbejder målrettet for, at løsninger i én kommune kommer de øvrige kommuner til gode. Opstår der behov for løsning af større fælles problematikker nedsætter gruppen et underudvalg til den konkrete opgaveløsning med repræsentanter fra flere af kommunerne. Gruppen opsamler data vedr. det ressourceforbrug, der er bevilget til den økologiske omlægningsproces i de enkelte kommuner. Vidensindsamling For at følge resultaterne af indsatsen i Dogme-kommunerne gennemfører gruppen hvert år i januar-februar en måling af økologiprocenten i de kommunale køkkener (i alt ca køkkener). Målingen foretages elektronisk, ved at de enkelte køkkener indtaster data via Dogme-hjemmesiden. Resultaterne offentliggøres i kommunernes grønne regnskaber og på Dogme-hjemmesiden. Målemetoden blev udarbejdet af arbejdsgruppens medlemmer og første gang taget i brug i januar Inden ibrugtagning blev målemetoden testet. Metoden blev revideret og atter testet inden anden måling blev gennemført i januar Vidensindsamling Økologiprocenten bliver målt i kg nettovægt fødevarer, da det giver det mest reelle billede af mængden af indkøbte økologiske fødevarer. Opgives økologien i kr. ville f.eks. en forholdsvis lille mængde dyrt kød tælle uforholdsmæssigt meget i opgørelsen. Tests viser, at målemetodens styrke ligger i den korte tid, det tager et køkken, at finde sin økologiprocent. Desuden er målemetoden meget brugbar ved sammenligninger mellem institutioner, forvaltninger eller kommuner eller fra år til år, hvor alle bliver målt efter samme metode. Modellens svaghed er, at den bygger på skønnede og ikke eksakte data. Der er derfor usikkerhedsfaktorer, som begrænser troværdigheden af resultaterne på trods af de tilfredsstillende tests. Resultater og erfaringer Arbejdsgruppens resultater målt i opnåede økologiprocenter i de enkelte kommuner offentliggøres i kommunernes grønne regnskaber hvert år. Det er et stort arbejde at opnå høje svarprocenter til den elektroniske økologimåling. Her har det krævet er ekstra indsats fra kommunens side at få de enkelte institutioner til at taste data ind i modellen. Resultater og erfaringer s i d e 2 8

29 Dogme-kommunernes erfaringer med økologiske omlægning viser, at økologiprocenterne i køkkenerne bedst opnås ved at inspirere såvel ledelser som køkkenpersonale til at gå i gang med en forandring af egne arbejdsrutiner. Samtidig er det vigtigt, at der er fuld opbakning fra politikere og forvaltninger. Inspirationskilderne er mange: Foredrag, smagsprøver, udflugter til økologiske virksomheder og bedrifter, besøg på allerede omlagte institutioner m.v. Motivationsfaktorerne er forskellige fra køkken til køkken. Det gælder om at ramme det, der kan påvirke det enkelte køkken f.eks. miljø, dyrevelfærd, velsmag, sundhed, rent drikkevand, fødevarekvalitet m.v. De fleste af kommunerne tilbyder uddannelse og køkkenrådgivning i forskellig udstrækning for at ruste køkkener og institutioner til omlægningen og ikke mindst for at fastholde økologien på længere sigt. Centrale indkøbsaftaler, der sikrer tilgængeligheden af de økologiske fødevarer i trit med omlægningerne er yderst vigtig for succesen og for hvor højt køkkenerne kommer i økologiprocent. Her er det kommunale samarbejde en stor nødvendighed både internt i kommunerne og Dogme-kommunerne imellem. Bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri I foråret 2003 blev byggearbejdsgruppen nedsat med det kommissorium at udarbejde retningslinjer, der kunne danne grundlag for at Dogme-kommunerne efterlever miljømæssige, bæredygtige retningslinjer indenfor bygge- og anlægsområdet. Vidensindsamling I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne har gruppen forholdt sig til begreber som bæredygtighed og miljørigtigt byggeri. Vidensindsamling Overordnet må bæredygtighed forstås som den handlemåde, der sikrer kommende generationer samme livsgrundlag som de nuværende. Du ejer ikke jorden, men låner den af dine børnebørn Miljørigtigt byggeri har gruppen valgt som betegnelse for den metodik byggebranchen anvender, når miljøpåvirkninger i alle faser af byggeriet underkastes samme opmærksomhed som byggeriets øvrige parametre. s i d e 2 9

30 Resultater Som et direkte resultat af arbejdsgruppens indsats er der udgivet folderen Miljørigtigt byggeri en smal sag. Heraf fremgår det, hvilke retningslinjer for miljørigtigt byggeri med tilhørende anlæg Dogme-kommunerne vil håndhæve. Resultater Retningslinjerne er minimumskrav inden for alle faser af kommunalt og støttet nybyggeri, vedligeholdelse og byfornyelse. Folderen er indtil videre vedtaget i Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Fredericia Kommune og Københavns Kommune. Link: Folderen Miljørigtigt byggeri en smal sag Styrker og svagheder Styrken ved arbejdsgruppens resultater er først og fremmest, at det har været muligt at få udarbejdet et fælles dokument for så vidtforgrenet et område, hvor definitioner og begreber endnu er til diskussion. Endvidere får man forhåbentlig sat gang i de miljørigtige løsninger inden for byggeriet i Dogme-kommunerne. Styrker og svagheder Vidensdelingen og erfaringsudvekslingen undervejs i processen har været frugtbar for diskussionerne både i gruppen og for folderens endelig udformning. Det er også blevet synligt, at udviklingen på området kræver øget fokus. Det gælder både overordnede temaer som klimadebat og mere konkrete emner som den udvikling, der er på hele det tekniske område for mere miljørigtige løsninger. Svaghederne ved arbejdet har været, at der her har været tale om et helt konkret projekt, som politisk skulle vedtages i de respektive Kommunalbestyrelser/Borgerrepræsentation. Processen omkring vedtagelse af retningslinjerne har været meget lang, og er yderligere blevet kompliceret af strukturreformen. Den store hurdle har derfor været den politiske vedtagelse. Dette ses også af, at kun fire kommuner indtil videre har vedtaget retningslinjerne. Ydermere har retningslinjerne arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser i kommunerne. s i d e 3 0

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Dogme et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

Dogme et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling Dogme 2000 et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling Indhold Indhold 3 4 5 6 6 7 9 9 9 10 11 11 Indledning Resumé Hvordan har vi grebet det an? Hvad nåede vi? - resultater og erfaringer Fælles model for

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

REDUKTION AF KEMIKALIETRYKKEt

REDUKTION AF KEMIKALIETRYKKEt REDUKTION AF KEMIKALIETRYKKEt - forslag til indsats i kommunerne Life-projekt September 2007 FORORD Kemi og kemikalier er en del af vores liv og hverdag, fra vugge til grav og på godt og ondt. Kemikalier,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Side 1 af 6 Indledning Bæredygtighedsudvalget er nedsat af Aarhus Byråd den 24. januar 2018. Byrådet har fastlagt følgende overordnede rammer for udvalgets arbejde:

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi. Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,

Læs mere

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

D o g m e i f o r å r s k l æ d e r

D o g m e i f o r å r s k l æ d e r D o g m e i f o r å r s k l æ d e r Foråret med alle sine friske farver, nye spirer og sarte solstråler synes jeg fint beskriver vores Dogmesamarbejde og de opgaver der i dette regi venter forude. Vi har

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009 24.8.2009/ Bæredygtig udvikling/ status 3. kvartal 2009 generelt: Medlemmer: Malmö har meldt sig ud (de vil prioritere kræfterne på svenske samarbejder). Greve er blevet observatør, og der er dialog med

Læs mere

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli Miljøtilsynsplan 2013-2017 juli 2013, opdateret november 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund for tilsynsplanen 3 2 Geografisk område 4 3 Væsentlige miljøproblemer 5 4 IED-virksomheder og -husdyrbrug

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

Udkast til Miljøtilsynsplan

Udkast til Miljøtilsynsplan Udkast til Miljøtilsynsplan 2018-2022 Indledning Lyngby-Taarbæk Kommune har i mange år ført miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug i kommunen. Tilsynet udføres for at begrænse og forebygge virksomhedernes

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen

Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen 2016-2019 1 Indholdsfortegnelse Organisationsdiagram... 3 Kulturmetropolens politikere KMP (politisk styregruppe)... 4 Kulturmetropolens kulturchefer KMK

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål PROJEKTBESKRIVELSE Sæt skub i egu! Dette projekt afvikles under FoU-programmet 2007. Projektet vedrører erhvervsgrunduddannelsen (egu). Projektet er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og KL.

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole

Læs mere

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE NATUR OG MILJØ FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN 2017-2020 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning.

INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. 3. Indkøbspolitik. 3.1. Generelt. 3.2. e-handel. 3.3. Indkøbsaftaler. 3.4. Miljø. 3.5. Leverandørpolitik. 4. Information. 5.

Læs mere

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen

Læs mere

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats

Læs mere

TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018

TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018 TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kampagne Hjælp Fisken... 4 2.1 Baggrund for valg af kampagne... 4 2.2 Kampagnens mål... 4 2.3 Målgruppe... 4 2.4 Udførelse...

Læs mere

Indkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen

Indkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen Indkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen 2011-2014 Indledning Indkøbspolitikken for Københavns Kommune 2011-2014; Fælles indkøb mere velfærd, fastlægger de overordnede målsætninger og principper

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017

Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Tilsynsplan for miljøtilsyn 2013-2017 Indholdsfortegnelse UDKAST: Ballerup Kommunes Tilsynsplan 2013-2017... 3 1. INDLEDNING... 3 INTRODUKTION TIL TILSYNSPLANEN... 3 BALLERUP KOMMUNES MILJØ- OG UDVIKLINGSMÅLSÆTNINGER...

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Miljøtilsynskampagner. Virksomhedsmiljø

Miljøtilsynskampagner. Virksomhedsmiljø Miljøtilsynskampagner Virksomhedsmiljø Tilsynskampagner - Hvad skal vi? Gennemføre to tilsynskampagner om året. Opstille mål for indsatsen og vurdere effekten af kampagnen. Offentliggør digitalt en gang

Læs mere

Håndbog om Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb

Håndbog om Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Håndbog om Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb Indhold S3 - Indledning S4 - Hvad er Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb S6 - Partnerskabets medlemmer S8 - Fordele ved at blive medlem S10 - Pligter

Læs mere

Det fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance.

Det fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance. GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Økonomisk strategi NOTAT Dato: 8. april 2014 Af: ØKS Indledning Byrådets vision for Gladsaxe Kommune er at Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

HÅNDBOG OM PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB

HÅNDBOG OM PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB HÅNDBOG OM PARTNERSKAB FOR OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB Indhold s. 3 - Indledning s. 4 - Hvad er Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb? s. 6 - Partnerskabets medlemmer s. 8 - Fordele ved at blive med medlem

Læs mere

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne.

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne. Frivillighedspolitik vedtaget 11. december 2012 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning Lovgrundlag Formål Centrale begreber Frivillig indsat Frivillig organisation Frivilligt socialt arbejde Visioner

Læs mere

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium

Læs mere

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

VI TAGER DET SURE MED DET SØDE

VI TAGER DET SURE MED DET SØDE VI TAGER DET SURE MED DET SØDE Læs i dette nummer om: Med citronerne for øje kunne det meget vel være overskriften på det første nyhedsbrev under Ballerups formandskab. Men indtil videre har jeg ikke fundet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning

Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning Dette notat er tænkt som en vejledning til lokaludvalg og miljøpunkter

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende:

Der etableres en overordnet styregruppe for projektet med 1 repræsentant for følgende: Projektets navn: Gang i Odense Tovholder/organisering Deltagende organisationer: Odense Kommune, Dansk Firmaidræts Forbund, Kræftens bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, DGI

Læs mere

INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI. Godkendt af byrådet den

INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI. Godkendt af byrådet den INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI Godkendt af byrådet den 5.10.2016 INDLEDNING... 1 MÅLSÆTNING... 2 RAMMER FOR INDKØB OG UDBUD... 2 MÅLSÆTNING 1: EFFEKTIVITET... 4 HVORDAN ARBEJDER VI MED MÅLSÆTNINGEN?... 4

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE INDKØBSPOLITIK I ALLERØD KOMMUNE 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indkøbspolitikkens formål og principper 2. Indkøbspolitik og udbudsstrategi 3. Hvem er omfattet 4. Organisering af indkøb i Allerød Kommune

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere