Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011"

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I I N r. 6 I å r g a n g Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl på Spjellerupgaard 7 Markedsanalyse for raps 8 Frø til de største sports events Udbytte og DB for høst Frøforsøg giver viden og fremdrift i frøavlen 14 DLF-TRIFOLIUM informerer 15 Ny teknik til frøtørring 8 14 Medlemsblad for DLF AmbA Frøavl TIdsskrIf T for JUNI - JULI I 2012 I Nr. 6 I 100. å rga Ng Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011 Overliggeren sættes højt, når top atleterne mødes til sommerens store internationale sportsevents. Millioner af seere følge begivenhederne, og græssorterne til atletik, fodbold og andre sportsgrene er nøje udvalgt efter deres brugsegenskaber. Her har sorter fra DLF-TRIFOLIUM en unik position, som giver dem adgang til de mest prestigefyldte sportsarenaer Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Christian Høegh-Andersen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Toppriser til avlere og topsorter til atleter Mod afslutningen af sæsonen er det godt at konstatere, at vore prismæssige målsætninger for afsætningen af høst 2011 bliver opfyldt. Vi havde stillet betydelige prisstigninger i udsigt i forhold til høst 2010, og med en fremgang på knap 60 pct., kommer vi godt og vel i mål i forhold til budgettet. Afregningsprisen for høst 2011 bliver således den højeste, der nogensinde er betalt for kløver- og græsfrø i Danmark i hvert fald indenfor de seneste årtier. Til gengæld har afsætningen totalt set lidt under et forårsforbrug, som ligger under det normale. Det mindre forbrug skyldes især et vejrlig, som har hindret en del nyanlæg af græsmarker og grønne arealer, samt den stigende økonomiske uro især i Sydeuropa. Fremgangen i priserne er drevet af flere faktorer. Først og fremmest har der været en fornuftig balance mellem udbud og efterspørgsel ikke mindst indenfor fodergræsserne, hvor der har været knaphed på især de nye højkvalitetssorter. Men også indenfor plænegræs har der været pæne stigninger i markedet især for de områder, der har været mindst konkurrenceudsat fra USA. Andre faktorer har også spillet ind. Vi er gennem de seneste fire til fem år lykkedes med at øge teknologiindholdet i vore blandinger af kløver- og græsfrø med nye og bedre sorter, som opnår en præference i markedet. På denne måde høster vi en forædlingsgevinst sammenlignet med de gamle sorter med lavere kvalitet. Eksempler herpå er de nye hårdføre tetraploide plænerajgræsser, men også nye fodergræssorter, som senest har sikret en 500 tons ordre til et stort kødkvægsprojekt ovre i Rusland. Det ser også ud til at indsatsen med en stærkere og mere strømlinet koncernmarketing, hvor vi kommunikerer værdien af sorter og blandinger ud til kunderne, bærer frugt. Vi fortsætter succes en fra VM i Sydafrika med EM i fodbold og OL i UK, hvor det i begge tilfælde i høj grad er græssorter fra DLF-TRIFOLIUMs forædling, som findes i de græsfrøblandinger, der anvendes på sportsarenaerne. Indsatsen med en stærkere og mere strømlinet koncern- marketing bærer frugt

4 Bedriftsbesøg 4 Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Bernt Rasmusen Frøavlskonsulent, Sydvestsjælland Birthe Kjærsgaard Avlschef, Østdanmark Den sydvestlige del af Sjælland, mellem Næstved og Skælskør, er kendt som et godt frøområde. I familien Rasmusen på Spjellerupgaard er frøavl en integreret del af sædskiftet, og intet overlades til tilfældigheder når dyrkningsplanen skal udarbejdes Spjellerupgaards historie I 1881 opkøbte Holsteinsborg Spjellerupgård. Den tidligere ejer solgte gården fordi det regnede for lidt på denne egn, og uden nedbør blev der for lidt græs til køerne. Spjellerupgård blev købt til arvingen, der stod for at skulle udskifte Københavnerlivet med landlivet i Sydsjælland, så han blev klar til at overtage Holsteinsborg, når den tid kom. For at kunne bo standsmæssigt blev endnu en stor hovedbygning opført til ejendommen i Det skulle senere vise sig at blive en tung økonomisk byrde for Spjellerupgård, hvortil der på det tidspunkt hørte 110 tdl. I 1907 endte det dog med at godsforvalteren på Holsteinsborg købte gården for kr. I de følgende år blev der opkøbt jord, så Spjellerupgård kom op på et samlet jordtilliggende på 150 ha. Fra venstre: Driftsleder Karsen Pedersen, Bernt, Kjeld og Niels Rasmusen Spjellerupgaard blev i 1927 købt af Niels Rasmusen, der tiltrods for, at han var søn af en større købmandsfamile i Korsør, havde valgt at uddanne sig til landmand. I 1945 var der 15 mand ansat til at drive de 150 ha samt passe 85 køer og et grisehold. I 1956 overtog to af sønnerne, Kjeld og Niels, gården, og de arbejdede sammen om bedriften frem til 1995, hvor den ældste søn i 3. generation, Niels Rasmusen, overtog gården. I perioden blev hele ejendommen drænet, hvilket har forbedret betingelserne for planteavlen helt fundamentalt. I dag er Kjeld Rasmusen 93 år, han bor stadig på Spjellerupgård i en del af hovedbygningen, og han sørger for at græsplænen bliver slået. Kjeld er i øvrigt fast deltager i DLFs frømarkvandringer og avlermøder. Kjeld fortæller, at samarbejdet imellem hans bror og ham altid har fungeret fortrinligt. Min bror var skovridder på Herlufsholm tog sig af økonomien, og jeg stod selv for den daglige drift. En ideel arbejdsfordeling, der tog hensyn til interessen hos hver enkelt, fortæller Kjeld Rasmusen. 3. generation på Spjellerupgaard Siden Kjelds søn Niels Rasmusen overtog bedriften i 1995, er der opkøbt jord, så bedriften i dag består af 310 ha + 75 ha forpagtning og hertil drives 60 ha, som en pasningsaftale. Niels er agronom med speciale i planteavl, og uddannelsen er suppleret med HD i regnskab. Hans karriere startede på Fyn og fortsatte senere med ca. 10 år i Tyskland, hvor han var økonomidirektør i flere virksomheder. I 2000 vente Niels tilbage til Danmark og bosatte sig på Spjellerupgård. Han arbejder nu i DLG som administrationschef for bl.a. Land og Fritid butikkerne. Privat deler Niels tilværelsen med sin kone Nina. 1. års Evora engrapgræs efter hvede, med havudsigt den 22. maj Frøavl i over 50 år Spjellerupgård Dyrkning af frø på Spjellerupgård startede for over 50 år siden. Det var med frøavlskonsulent Lehnshøj, som var ansat af Langelands Frø, og de første frøafgrøder var engsvingel og hundegræs. I 1968 blev Langelands Frø overtaget af DLF og konsulent Lenshøj fulgte med. I 20 år fra 1972 til 1991 blev der dyrket sildig alm. rajgræs Vigor og det med rigtig god økonomi. Frøavlskonsulent Bernt Rasmusen, bror til Niels, har de seneste 20 år stået for rådgivningen om frøavl af rødsvingel og engrapgræs, der er de afgrøder, som har Bernts helt specielle interesse. Vi har så meget frø inde i sædskiftet som er muligt, og hvis der er behov, dyrker vi f.eks. også gerne engrapgræs som 3. års, fortæller Niels. I sædskiftet tilstræbes et otte marks skifte med græsfrø og raps som sædskifteafgrøder, og dermed er der mindst 7 frie år mellem rapsmarkerne.

5 5 Spjellerupgaard Direkte høst af 2. års Evora i 2011 Dyb afpudsning af 2. års rødsvingel med slaglepudser Klima og jord matcher perfekt til frøavl Spjellerupgård ligger i det sydvestlige hjørne af Sjælland, med kystnært klima, helt perfekt til dyrkning af frø. Dette område får ikke de store nedbørsmængder, men egnen er begunstiget med forholdsvis meget sol og lunt vejr forår og efterår. En del af jorden til Spjellerupgård har tidligere været enge, men ved hjælp af dræning og bortpumpning af vand dyrkes jorden i dag. Jorden er god moræne lerjord med den variation, der kommer i forbindelse med et bakket landskab. Adskillige af markerne ligger helt ud til kysten, det gælder eksempelvis marken, hvor der skal høstes engrapgræs. Det højeste punkt på den mark ligger 31 meter over havets overflade, hvilket er en temmelig stejl mark efter danske forhold. Markplan på Spjellerupgaard, høst 2012 Afgrøde Areal, ha Vinterhvede Genius, 173 heraf med rødsvingel udlæg Heidrun 24 Vårhvede 8 Vårbyg Chacha 96 heraf med rødsvingel udlæg Capricio 19 heraf med strandsvingel udlæg Essential 14 Engrapgræs 1. års Evora 41 Rødsvingel 2. års Herald 28 Vinterraps Vision 23 Diverse 21 I alt 390 ha Maskinfællesskab og samarbejde prioriteres højt Den daglige drift varetages af driftsleder Karsten Pedersen sammen med en elev. Karsten har været ansat i 15 år, og han formidler teori til praksis med stor ekspertise. Spjellerupgård har indgået et maskinfællesskab med en nabo, Lars Hansen, hvilket begge parter er rigtig godt tilfredse med. Ud over græsfrø og raps dyrker naboen primært foderkorn til sine grise, og her bidrager vinterbyg til høstfordeling. Maskinfællesskabet dyrker 550 ha jord. Samarbejdet prioriteres højt i dagligdagen, påpeger Niels, hvilket er nødvendigt, hvis alt skal gå så gnidningsfrit, som tilfældet er. Naboen har gastæt silo og ønsker helt modent korn, mens Karsten gerne høster tidligt for at sikre brød/malt kvalitet. Er høsten startet i en afgrøde, fortsætter man helst i den samme afgrøde hele dagen, så rengøring og skift kan klares om morgenen, inden der kan høstes, fortæller Karsten. Spildtid går ud over alle parter. Naboen Lars Hansen og hans elev arbejder mest i stalden. Men til høst og ved såning i efteråret, lægges der så mange timer ud i marken som muligt. Det er vigtigt med de ekstra hænder, når høsten skal køres hjem og vinterrapsen sås. Det giver en ekstra styrke i samarbejdet. Rene marker til frøavl På Spjellerupgård ligger sædskiftet i nogenlunde faste rammer med ca. ¼ vårafgrøder, godt ¼ med frø og raps og resten med vinterhvede. Det giver en god arbejdsfordeling og samtidig gode muligheder for at holde markerne rene for uønsket græsukrudt. Og er der noget man straks lægger mærke til på Spjellerupgård, er det, at uønsket græsukrudt som f.eks. hejre stort set ikke forekommer på ejendommen. Når en frømark er færdig bliver den liggende som efterafgrøde. En gammel græsfrømark er en både effektiv og billig løsning. Spildfrøene kan nå at spire og forgå i efteråret og man undgår falsk sædskifte. I tørre efterår er græsfrømarken for tør til at give en god pløjning og jordpakning. Men pløjning er et stærkt våben mod græsukrudt, så derfor foretrækker vi at pløje, også efter græsfrø, siger Niels. Hveden sås så det flg. år efter byggen. Maskinliste Traktorer og mejetærskere m.m. NH 155 HK NH 270 HK NH 85 HK plantagetraktor Manitou teleskoplæsser 7,0 m New Holland rendegraver 115 b New Holland CX 880 9,0 m Slåmaskiner og spredere Aktiv sprinter 1,8 m Spearhead 6,0 m Kuhn w WKM ,0 m CBS slåmaskine 2,1 m Stoll z 585 pro. Høvender 5,85 m JF rs. 320x halmrive 3,2 m fortsættes næste side Sprøjter og gødningsspredere Hardi Navigator 4000 l Bøgballe gødningsspreder Jordbehandlingsredskaber Hankmo w ,0 m Mega dan stubharve 3,0 m Kongskilde forårsharve 6,0 m Kvernland plov 4 og 6 furet variabel 2 og 3,0 m Vaderstad tromle 6,0 m Nordsten såmaskine 6,0 m Ammazone rotorharve med såmaskine 4,0 m

6 Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Frøavlen får fuld opmærksomhed på Spjellerupgaard Der er fuld fokus på de behandlinger, der kan gøre forskellen på succes eller fiasko. Niels Rasmusen har i sin bror Bernt en kapacitet ved sin side til at sikre, at frøet får den fornødne opmærksomhed Rødsvingel udlægges primært i vårbyg på dobb. rækkeafstand, alternativt i vinterhvede på alm. rækkeafstand, hvis det passer bedst i sædskifte. Tidligere blev engrapgræs udlagt i ærter, men i de senere år er vinterhvede valgt som dæksæd. Netop i Sydvestsjælland, hvor kornet normalt høstes relativt tidligt, og det milde klima i efteråret giver en lang vækstperiode før vinteren, får man på denne egn et stærkt engrapgræsudlæg. Udlægget sås med en 6m Nordsten lidt på sned af kornrækkerne, i en arbejdsgang for sig selv. På områder med rå lerjord, sås en ekstra gang udlæg. Både dæksæd og udlæg sås på alle rækker. Udlæg kan ikke få for meget lys Efter høst af dæksæden gøres der meget ud af afpudsningen. F.eks. blev den på billedet viste engrapgræsmark afpudset tre gange i august-september med en 6 m Spearhead. Både for at fjerne stub, men også for at få findelt og fordelt det afpudsede materiale, så det ikke lå i klumper oven på afgrøden. Vent ikke med 2. afpudsning til bladmaterialet er helt indtørret, da materialet så bliver som bastbånd og ikke kan findeles. I normale år med mindre kraftig græsvækst, er det nok med en til to afpudsninger, men som Bernt påpeger, er gode og rettidige afpudsninger meget afgørende for frøudbyttet. Sådan bekæmpes spildkorn og græsukrudt i 1. års engrapgræs Ved høst af dæksæd sættes hastigheden lidt ned for at undgå for stort spild. Når der sprøjtes mod spildkorn og græsukrudt er det en balance imellem tilstrækkelig effekt og skånsomhed overfor engrapgræsset. Evora, som skal høstes for første gang i 2012, er udlagt i hvede i 2010 og er ukrudtssprøjtet efter Bernts recept på følgende måde: Engrapgræsset er lykkes flot til 1. høstår i Der er kun lidt spildkorn tilbage i marken Dato Løsning l/kg/tabl. pr. ha Behandling mod 28. aug ,08 Agil + 1 Boxer + 0,020 DFF + 0,8 Express + 0,1 Contact Spildkorn og forbyggelse mod nyfremspiring af græsukrudt samt tokimbladet ukrudt 15. okt ,1 Agil + 0,1 Contact Spildkorn og græsukrudt 31. dec ,2 Reglone Lissapol Spildkorn og græsukrudt 23. marts ,03 Hussar OD + Renol på 1 /3 Enårig rapgræs af arealet 12. april ,04 Hussar OD + Renol på hele arealet Enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt På grund af den våde høst har der været lidt større spild end normalt. I dag er der enkelte spildkornsplanter tilbage. Men elles er marken ren og med masser af frøstængler. Marken er kun gødet med 61 kg N pr. ha i efteråret, da udlægget var meget kraftigt. I foråret har marken fået 110 kg N pr. ha. Høsten er et andet kritisk tidspunkt for frøafgrøderne. Da Spjellerupgaard og LarsHansen har et relativt store areal med engrapgræs, er der monteret returtærskersystem på mejetærskeren. Det har øget maskinens kapacitet i engrapgræs med 50 pct. Vi har været meget glade for den investering, påpeger Niels Rasmusen. Rødsvingelhalm afbrændes efter 1. høstår En god 2. års rødsvingel starter med en god afbrænding, og der sættes meget til side for at få det gjort. Sidste efterår var betingelserne for afbrænding dårlige, og selv om det meste af halmen brændte, var kun 30 pct. af stubben brændt væk. Derfor blev marken afpudset dybt i september med skiveslåmaskine, og materialet blev fjernet. Afgrøden står nu med mange frøstængler, men specielt i lavningerne fornemmer man, at den manglende afbrænding af stubben har kostet frøstængler. Græsukrudt bekæmpes med 0,7 l Focus Ultra pr. ha, som er stærk mod rajgræs og kvik, og i den yderste omgang suppleres der med 0,3 l FusiladeMax pr. ha mod blød hejre. Håb for at Spjellerupgaard bliver i familien Niels Rasmusen håber, at også fjerde generation Rasmusen en gang kan overtage Spjellerupgaard. For Niels er Spjellerupgaard ikke bare et landbrug, men også et centrum for hans familie. Niels Rasmusen ønsker også fremover at udvikle bedriften, hvor der de seneste 15 år målrettet er arbejdet med at skabe en selvbærende arbejdsplads for en driftsleder og en elev. Der er nu fokus på et stort projekt med våde enge og sø ud mod Bjørnebækken. Alt i alt ca. 37 ha som kun bliver udtaget, hvis man kan få erstatningsjord, og det må gerne være 50 ha, som Niels Rasmusen optimistisk udtaler!

7 Markedsanalyse for raps 7 Rapsen går en nervøs sæson i møde Peter Arendt Markedsanalytiker og Trader Fra 2011 og frem til i dag har udviklingen på rapsmarkedet været kaotisk. Perioder med massive prisstigninger afløses af voldsomme fald. De store udsving er kommet for at blive, hvilket fremover gør det vanskeligt at være sælger af raps Figur 1: Rapsfrø futures, Matif Rapspressere på Scanola i Aarhus Artiklen gennemgår de begivenheder, der kan afføde et signal til salg af rapsfrø. Til sidst gives et bud på en konkret salgsmodel, der kan være med til at sikre dig en god pris for rapsen, til trods for de vanskelige markedsforhold, der er i vente. Hvorfor går rapsen ikke i ny rekord? Efter en kold og tør vinter går vi i Europa den dårligste rapshøst i møde i mere end seks år. Med denne udsigt burde rapsen banke hovedet mod gammel rekord fra 2010 ved 520 euro. I maj var rapsen da også tæt på 520 euro. Men rapsen måtte til sidst give slip og begyndte i stedet et markant prisfald. I skrivende stund er der derfor atter langt op til gammel rekord. Der er flere grunde til, at rapsen ikke har haft succes med at gå i ny rekord trods dårlige høstudsigter. Rapsen var for dyr For det første har opturen i årets første fire måneder gjort rapsen for dyr for møllerne. På grund af et elendigt dækningsbidrag, daler møllernes efterspørgsel, hvilket sætter en naturlig stopper for rapsens muligheder opad. Desuden har opturen gjort rapsen for dyr i forhold til hvede. Ved indgangen til maj kostede rapsen således 290 euro mere end hveden på Matif. Til sammenligning har den gennemsnitlige prisforskel over de seneste 6 år været blot 170 euro. Derfor har rapsens seneste optur været for voldsom set i forhold til hvedeprisens sidelæns bevægelse. Rapsens muligheder opad begrænses også af den konkurrerende soja, der heller ikke er nået i ny rekord endnu. Derudover har usikkerheden på de finansielle markeder været med til at sætte en dæmper på råoliens og indirekte rapsens optur. Selv om rapsen ikke har haft succes med at gå i ny rekord, så er det fortsat muligt i sæsonen 2012/13. MEN en optur mod ny rekord forudsætter, at årets høst bliver værre end hidtil antaget. Derudover kræver det, at der kommer styr på krisen i Europa. Ved at kigge på rapsens prisgraf, kan vi komme nærmere et svar på rapsfrøprisens muligheder i den kommende sæson Feb Apr Jun Aug Okt 2012 Feb Apr Maj Udsigt til usikker intervalhandel i 2012/13 Siden starten af 2011 har rapsen på Matif bevæget sig i et meget stort interval fra 400 til 520 euro. I sæsonen 2012/13 er der udsigt til, at rapsen vil fortsætte usikkert op og ned i dette interval. Hvis høsten i Europa bliver værre end frygtet, og hvis der kommer styr på krisen i Europa, er der mulighed for, at rapsen igen kan nå intervallets top på 520 euro og måske endda bryde over for en kort bemærkning. Hvis høsten derimod overrasker og krisen fortsætter, så er der risiko for, at rapsen skal mod intervallets bund ved 400 euro. Et brud herunder vil få rapsen mod de lave niveauer fra Selv om intervalhandel mellem 400 og 520 euro kan forventes, så bør du have en salgsstrategi klar, for at kunne håndtere et eventuelt kollaps i rapsprisen. Vi anbefaler, at du sælger rapsen på flere niveauer. På den måde sikrer du en acceptabel gennemsnitspris, frem for risikoen for en elendig pris for hele avlen. Allerede nu har vi fået signal til delsalg på bruddet under 475 euro. Brud under 440 og 400 euro bekræfter, at rapsen vil nedad og frembringer endnu to signaler til delsalg. Kommentar: Rapsen bevæger sig i et interval fra 400 til 520 euro. Denne konsolidering kan ventes at fortsætte i 2012/13. For at sikre dig mod et eventuelt kollaps, bør du sprede dit salg. Forslag til strategi: Sælg 25 pct. på bruddet af 475, sælg 25 pct. mere på brud under 440 og sælg resten på brud af 400. Hvis ikke niveauerne brydes og rapsen stiger, flyttes salgsniveauerne løbende op. Artiklens forfatter er markedsanalytiker og trader hos minagro.dk som rådgiver landmænd om køb og salg af afgrøder.

8 DLF-TRIFOLIUM: Frøleverandør til de største sports events 8 Sådan bliver de bedste stadioner holdt i topform Derek Smith Amenity Sales Manager DLF-TRIFOLIUM UK Stig Oddershede Redaktør Sommerens store sportsbegivenheder på græs følges af millioner af tv seere verden over. Græsset danner rammerne for sportsatleternes udøvelse af deres sport, hvad enten det er fodbold, spydkast eller tennis. Det udfordrer turf managerne og groundsmen, der skal vælge de bedste græsløsninger og den rette management af græsbanerne ten af westerwoldisk rajgræs, der havde stor succes under fodbold VM i Sydafrika. Blandingen indeholder også sorten Double fra det nye 4Turf koncept. 4Turf er tetraploide plænerajgræsser, som er ekstremt hårdføre sammenlignet med de sorter, der ellers er til rådighed på markedet. I løbet af vinterens slidtage på banen bliver målfelterne renoveret med nyt rullegræs. Valget af de bedste græsssorter giver størst værdi for pengene Stephen Bache, chef-groundsman på det skotske nationalstadion Hampden Park er klar til at lægge græs til OL turneringen i fodbold Nu da medaljerne er blevet fordelt i Superligaen, Premier Leauge og resten af de store turneringer, har vi nået den tid på året, hvor mange sportsarenaer er i gang med eller forbereder renovering af stadiongræsset. Renoveringen kan være en direkte græsoversåning eller en mere kompleks proces, hvor græsoverfladen først fjernes, hvorefter der sås græsfrø. Græs management under ekstrem belastning på Hampden Park Stephen Bache, som er chef-groundsman på Hampden Park stadion, det skotske landsholds hjemmebane i Glasgow, oversår jævnligt stadion med græsfrø i løbet af sæsonen for at holde græstæppet på banen fit for fight. Hampden Park er vært for mange fodboldkampe og koncerter, og herudover er dette stadion udvalgt til at lægge græs til sommerens olympiske fodboldturnering. Denne ære giver imidlertid Stephen meget lidt tid til at lave en fuld renovering af sit stadion. Fra den 25. juli til den 3. august skal der spilles otte fodboldkampe på Hampden Park i de to olympiske M/K slutrunder. Når Hampden Park skal gøres helt klar til OL, er der ikke tid til eksperimenter. Derfor har Stephen valgt at bruge DLF-TRIFOLIUMs Johnsons RR græsblanding, som både er karakteriseret ved at være ekstrem slidstærk og besidde en høj skudtæthed. Stephen har i den koldeste del af fodboldsæsonen brug for græsser, der kan gro ved lave temperaturer. Det får han med DLFs Johnsons J Rescue græsblanding, som indeholder 30 pct. Axcella, plænesor- Græsset skrælles af på Celtic Park Nogle få km fra Hampden Park ligger Celtic Park, der er hjemmebane for fodboldklubben Celtic i Glascow. Her er fodboldbanen i gang med at blive totalrenoveret. Det gamle græstæppe er blevet skrællet af, så hovedparten af græsset er helt væk. Især er det vigtigt, at enårig rapgræs bliver fjernet helt. Banen sås herefter med en græsblanding. Interessant nok er det igen kombinationen af topsorter af alm. rajgræs og engrapgræs, der foretrækkes. I år bliver banen dybdeprikket inden den topdresses for at få en bedre jordopblanding og en forbedret dræningseffekt. Rugby og fodbold i Wigan en barsk cocktail DW Stadium i Wigan med plads til tilskuere huser to topsportsklubber. Både Premier Leauge fodboldklubben Wigan Athletic Johnsons er et DLF-TRIFOLIUM sportsgræs brand til professionelle Johnsons Rhizome Recovery Alm. rajgræs Bizet 1, Ligalla, Eurodiamond og Churchill Engrapgræs Sombrero og Limousine Johnsons J Rescue Westerwoldisk rajgræs Axcella Alm. rajgræs Berlioz Alm. rajgræs 4N Double Alm. rapgræs Solo Johnsons Premier Pitch Alm. rajgræs: Bizet 1, Eurodiamond, Churchill og Columbine

9 9 Bingley ranglisten er et vigtigt værktøj, når de professionelle skal vælge græssorter. DLF-TRIFOLIUM leverer otte ud af de ti bedste sorter på sportslisten for alm. rajgræs. Samt de fem bedste engrapgræsser På Celtic stadion i Glascow er græsset skrællet af hvorefter det sås med en græsblanding Football Club og rugbyklubben Wigan Warriors har hjemmebane her. Kampfrekvensen er derfor meget høj, og der er kun kort tid til at renovere stadion. De øverste 15 mm af græstæppet er blevet skrællet af, og derefter er banen vertikal drænet, topdresset og børstet. Wigan har valgt Johnsons Premier Pitch græsblanding, der bl.a. udmærker sig ved at have en høj slidstyrke. En anden og ikke uvæsentlig detalje: Etableringen er meget hurtig, og græsset er klar til at blive slået 3-5 uger efter såning. Tæt samarbejde med groundsmen DLF-TRIFOLIUM arbejder meget tæt sammen med de enkelte groundsmen og følger udviklingen helt ude på grønsværen. Vi har bedt Derek Smith, som er Amenity Sales Manager i DLF TRIFOLIUM UK, om at forklare, hvilke forhold der er vigtige ved valg af græssorter og de valgmuligheder, som kunden har til rådighed. Udvikling af græsblandinger med øget slidstyrke til sport har ført til, at DLF-TRIFOLIUM er meget opmærksomme på de sorter, der anvendes i blandingerne, siger Derek. Græsblandinger med alm. rajgræs er standard på britiske fodboldbaner, men på det europæiske kontinent indgår engrapgræs ofte med en høj procentdel i græsblandingerne til sport, forklarer han. Skudtætheden bliver større, og det får fodbolden til at rulle bedre, fordi bolden billedligt talt ruller på toppen af græsstråene. De underjordiske udløbere fra engrapgræs giver en stærkere rodzone, som øger slidstyrken gennem hele sæsonen, da græsset fortsætter med at vokse, selv når det er beskadiget, pointerer græseksperten. Engrapgræs koster men giver fuld valuta Derek fortæller, at undersøgelser fra STRI (Sport Turf Research Institute) har vist, at alm. rajgræs er langsom til at komme sig i det tidlige forår, og at banens kvalitet kan forringes i løbet af vinteren, da rajgræs kan have problemer med genvækst efter hårdt slid. Groundsmen skal tage stilling til, hvad deres græs skal kunne præstere. Det småfrøede engrapgræs kan gøre det dyrere og mere tidskrævende at renovere stadioner ved oversåning. Men set i det lange perspektiv kan selv en mindre procentdel af engrapgræs få tag i banen og lægge grundlaget for et topresultat. Valg af græsfrøblan- dinger bliver også påvirket af de faciliteter, fodbold- og rugbyklubber har til rådighed, påpeger Derek. Hvis et stadion har kunstigt lys og varme under banen, kan en blanding af alm. rajgræs og engrapgræs fungere rigtigt fint. Hampden Park har valgt denne løsning til deres banerenovering efter sæsonen, fortæller Derek. Vælg de bedste sorter det betaler sig Til 2012 sæsonen har DLF-TRIFOLIUM udviklet JRR Johnsons Rhizome Recovery til fodbold, rugby og andre sportsgrene som polo, hvor græsset får en hård behandling. Dette omfatter den nye engrapgræssort Sombrero, som topper STRI s rangliste. Derek påpeger, at kvalitetsfrø er en god investering for groundsmen, der har et stramt budget. Hvis du ikke har råd til kunstlys eller opvarmede baner, vil valget af de bedste græssorter give størst værdi for pengene. En græsblanding som Johnsons Premier Pitch er netop sammensat af sorter, som har opnået topkarakter for præstation og farve. En græsblanding som Johnsons Premier Pitch er netop sammensat af sorter, som har opnået top- karakter for præstation og farve Optimal udsædsmængde giver bedst resultat Det værste, man kan gøre, er helt at undlade at så nyt frø i banen. Det vil begunstige enårig rapgræs og resultere i et svækket og sygdomsmodtageligt græstæppe, forklarer Derek. Vores forsøg viser, at en udsædsmængde på 7,5 kg pr. 100 m2 er ideel, når der er behov for hurtig genvækst, som eksempelvis efter en koncert. En udsædsmængde på 5 kg pr. 100 m 2, giver også et fantastisk resultat, og det er nu vores anbefaling til oversåning, slutter Derek.

10 Udbytter og dækningsbidrag for høst Analyse af dækningsbidrag Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Græs- og kløverfrø har opnået rigtig pæne prisstigninger i forhold til forrige høst, og i de arter, hvor udbytterne har været med, har det resulteret i rekordhøje dækningsbidrag. Sammenlignet med korn og raps har der været rigtig god økonomi i frøavl. Alm. rajgræs og hybridrajgræs skiller sig især ud og har dobbelt DB1 i forhold til fem års gennemsnit Dækningsbidragene vist på denne side er beregnet ud fra følgende data: Udbytte normalkvalitet: Den oprensede renvare i kg pr. ha omregnet til normalkvalitet jævnfør de kontraktlige betingelser. Bruttoudbytte: Den samlede bruttoafregning. Bemærk at der i tallene er medtaget den udbetalte lagerleje, hvor det samlede udbetalte beløb pr. art er fordelt på alle dyrkede hektar. Stykomkostninger: De beregnede omkostninger til udsæd, kemi- kalier, evt. tørring, rensning, analyser, certificering, rentekrav mm. Rentekravet udligner normalt de senere betalingsterminer i kløver- og græsfrø i forhold til kornafgrøder. DB 1: Afgrødens økonomiske afkast før maskinomkostninger mm. Disse medtages ikke, da de vurderes at variere meget mellem de enkelte ejendomme. Udbytter og priser på korn, ærter og raps er taget fra Oversigt over Landsforsøgene 2011, og afgrødekalkuler fra DLSyd. Kr./ha DB 1 i faldende orden for høst 2011 DB DB *) Der er ikke medtaget udgift til bistader **) inkl. bonus 1) Byg på god kornjord (gns. høst 2011 i DK = kg/ha) ) Vinterhvede gns. udbytte i DK Alm. rajgræs Gns. kl. græs Alm. rapgræs Hvidkløver Engrapgræs Vinterhvede 1) Vinterraps Rødsvingel Maltbyg Bakkesvingel Vinterhvede 2) Strandsvingel Hundegræs 3) Vinterhvede på god kornjord Priser: Ærter: 2,55 kr./kg Raps: 3,10 kr./kg Byg: 1,62 kr./kg Hvede: 1,35 kr./kg Dækningsbidrag 1 beregnet på frøhøsten 2011 og gennemsnit høst Art Udbytte normalkvalitet Bruttoudbytte Høst DB1 gns Stykomkostninger DB1 Relativt m. vinterhvede 100 Rødkløver Hvidkløver *) Timothe Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybridrajgræs Strandsvingel Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Alm. rapgræs Engrapgræs Bakkesvingel Gns. kl. og græs Markært, udsæd Vinterraps Maltbyg 1) Vinterhvede 2) Vinterhvede 3) ** 2006 Relativt m. vinterhvede 100

11 11 Blandede udbytter kom i hus før høsten blev våd Høsten 2011 er nu opgjort i mængder og kvaliteter, og vi kan se tilbage på en høst, der samlet lå lige under gennemsnit. Arterne har nogle gevaldige sving, med både top og bundudbytter I tabel 1 ses udbytter for de enkelte arter. Det er opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de tidligere fem års udbytter. Rensesvindet blev større end normalt Rensesvindet for høst 2011 blev i den høje ende med to procent over det femårige gennemsnit. Normalt vil arter med et højt udbytte have et lavt rensesvind, men her skiller hybrid- og alm. rajgræs sig ud. Selv med høje udbytter lå rensesvindet i de to arter to til tre procent over normal. Det kan blandt andet skyldes meget lejesæd og uens modning. For rødsvingel er det modsat på trods af relativt lavt udbytte er der et meget normalt rensesvind. Mens kornhøsten var generet af mange regnvejrsdage og våde marker, var de tidlige frøarter begunstiget af godt høstvejr Forårsmånederne i 2011 bød på gode vækstvilkår i april og starten af maj, hvorefter vi fik en tør periode fra midten af maj og ind i juni måned. På et tidspunkt begyndte frømarkene på de lettere jorder uden vanding at bonitere, og man kunne se tørkeskader. Det skulle vise sig, at et gammelt konsulentudtryk kom til at holde stik: Hvis rajgræsset på visse steder viser tørkepletter i juni måned er det tegn på en god høst. Høsten startede tidligt, og de første frøafgrøder kom godt i hus. Da det satte ind med regn i juli måned, så det dog ikke ud til, at det ville stoppe, og vi endte med at få den 6. vådeste måned siden Meteorologisk Institut startede på registreringerne. Dette til trods fik de fleste avlere bjærget høsten nogenlunde i juli måned. Regnen fortsatte, og lavtrykkene blev ved med at komme fra sydvest, så august endte med at blive endnu mere nedbørsrig end juli. Dette gav nogle rigtig alvorlige problemer med de frøafgrøder, der lå til høst i august. Dette være sig de sildige rajgræsser, rødkløver, økologisk hvidkløver og timote. Det var marker af disse arter, der ikke kunne høstes. For korn blev augusthøsten også den værste i mands minde, og udlægsmarkerne led under de vanskelige høstforhold. Topudbytte i rajgræs og bundudbytte i kløver Det samlede høstresultat for græs og kløver blev på kg pr. ha, hvilket svarer til indeks 98 set i forhold til et fem års gennemsnitsudbytte. Det blev året, hvor en gennemsnitshøst dækker over store variationer inden for arterne. Den absolutte topscorer blev rajsvingel med indeks 144 efterfulgt af hybrid- og alm. rajgræs med henholdsvis indeks 115 og 112. Fra den anden ende havde rød- og hvidkløver et dårligt år på trods af, at afgrøderne lige før modenhed så rigtig gode ud. Også hundegræs, rødsvingel og engrapgræs havde udbytter væsentligt under det normale, medens strandsvingel lå nogenlunde på gennemsnitsniveau. Pæne kvaliteter Vi kan glæde os over, at der er pæne kvaliteter. For engrapgræs er 34% af mængden fri for enårig og alm. rapgræs, hvilket er på niveau med sidste år. 92 pct. af renvaren i rødsvingel er fri for kvik og grove græsser og for alm. rajgræs fri for kvik er tallet 91 pct. Begge tal er på et niveau med et fem års snit, og niveauet har ligget ret stabilt de senere år. Tabel 1. Udbytter og rensesvind for høst 2011 sammenlignet med 5 års gennemsnit Art Udbytte Renvare 2011 Kg/ha Udbytte 2011 i forhold til , gns. Rensesvind 2011, pct. Rensesvind gns , pct. Rødkløver Hvidkløver Sneglebælg Alm. rajgræs Hybridrajgræs Ital. rajgræs Rajsvingel Rødsvingel Bakkesvingel Engsvingel Strandsvingel Timote Hundegræs Engrapgræs Alm. rapgræs Alm. hvene Kryb. Hvene Græs og kløver

12 Forsøgsarbejde i DLF-TRIFOLIUM 12 Forsøg giver viden og fremdrift i frøavlen Erling Christoffersen Avlschef, Vestdanmark Forsøgsarbejdet i DLF-TRIFOLIUM starter med frøudbytteforsøg på DP, på Bramstrup screenes forskellige kemiske midler i demoparceller, og endelig udføres deciderede udbytteforsøg i samarbejde med Videncentret. Samlet set supplerer vores forsøg de forsøg, der udføres på Flakkebjerg og Landsforsøgene I forbindelse med forædling af kløver- og græssorter på Dansk Planteforædling har vi igennem en del år sideløbende kørt udbytteforsøg på vores sorter. I de seneste år er disse udbytteforsøg udbygget med forskellige dyrkningsmæssige behandlinger, for at se om de enkelte sorter reagerer forskelligt på forskellige gødningsmængder, eller de forskellige kemikalier, der anvendes i frøavlen. Forsøgene skal sikre, at kun sorter med stort udbyttepotentiale bliver markedsført, og dermed sikre DLF-TRIFOLIUMs konkurrenceevne. På Bramstrup Gods ved Nr. Lyndelse på Fyn etablerede vi i 2004 et forsøgsareal, hvor vi afprøver forskellige midler og dyrkningsteknikker i frøgræs. Frøparcellerne er beregnet til demonstration. Vi undersøger primært forskellige ukrudts- og vækstreguleringsmidler på de forskellige arter. Denne screening af midler, kan så evt. senere følges op af deciderede forsøg, evt. med henblik på off-label vejledninger. 174 FrøavlsFORSØG på syv år Gennem de seneste syv år har vi planlagt og gennemført udbytteforsøg, som udføres i samarbejde med Videncentret og de lokale landboforeninger. I alt har vi i de 7 år gennemført 174 forsøg, og fordelingen i de forskellige arter kan ses i figur 1. I 2012 er der 22 forsøg, som ligger ved lokale forsøgsenheder rundt omkring i landet. Figur 1. Fordeling af DLF-TRIFOLIUMs forsøg inden for arter. I alt er udført 174 forsøg i 7 år. Alm. rajgræs (63) Rødsvingel (40) Engrapgræs (35) Strandsvingel (24) Øvrige (12) Hvilke resultater er der kommet ud af forsøgene? Resultaterne fra forsøgene er hvert år blevet publiceret i hæftet ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG, som udsendes til alle avlere samt planteavlskonsulenter m.m. Hæfterne kan ligeledes findes på vores hjemmeside Kvælstof og vækstregulering I starten udførtes mange forsøg med vækstregulering og kvælstof. Vi var overbeviste om, at der var et uudnyttet potentiale her, og igangsatte derfor en del forsøg. Efter tre års forsøg var konklusio- nen, at rødsvingel, strandsvingel og alm. rajgræs bør gødes ekstra og vækstreguleres, mens resultaterne i engrapgræs var mere tvetydige. Disse anbefalinger følges i store træk i praksis, dog er det først i 2012, at anbefalingen for alvor er slået igennem i alm. rajgræs. Etablering af frømarken En af de første forsøgsopgaver var etablering af frø, hvor både frø og korn sås på dobbelt rækkeafstand. I viste forsøg med alm. rajgræs og strandsvingel at udbyttet i dæksæden (vårbyg) ikke var dårligere ved 24 cm rækkeafstand end ved 12 cm. Samtidig var udlæggets tilstand efter høst af dæksæd væsentlig bedre. Denne såmetode, kombineret med behandling mod enårig rapgræs med DFF, anvendes derfor i dag af rigtig mange frøavlere. Bekæmpelse af fremmede græsser i frø En god kvalitet af frø med hensyn til indhold af fremmede græsser er afgørende for, om vi er i stand til at sælge frøet på verdensmarkedet. Derfor har vi fra starten arbejdet på at finde nye løsningsmuligheder. Flere af de midler, vi har afprøvet, har efterfølgende ført til, at Videncentret har kunnet søge off-label godkendelser (nu mindre anvendelse ). I alm. rajgræs fik vi til høst 2006 mulighed for at anvende Primera Super mod agerrævehale, vindaks og alm. rapgræs. Monitor havde på Bramstrup vist skånsomhed overfor alm. rajgræs, og derfor blev der iværksat forsøg som førte til godkendelse at 5 g pr. ha Monitor mod hejre og alm. rapgræs i Agil er off-label godkendt i alm. rajgræs udlagt i vårbyg. Vi arbejder i forsøgene på at finde en dosering og et anvendelsestidspunkt, så midlet også kan bruges til spildkornsbekæmpelse i alm. rajgræs udlagt i renbestand. I rødsvingel har vi afprøvet en del midler mod væselhale. Flere midler har vist sig enten at være for hårde ved rødsvingel eller for svage mod væselhale. Reglone i lav dosering har været bedste bud mod væselhale forud for 2. års høst. Vi fik derfor i 2009 en off-label godkendelse på 0,5 l pr. ha som vintersprøjtning. I engrapgræs har vi haft flere års forsøg med bekæmpelse af enårig og alm. rapgræs. Dette førte i 2011 til en off-label godkendelse på Monitor mod alm. rapgræs. I strandsvingel har vores forsøg været medvirkende til at opnå offlabel godkendelser på Agil til efterårsbrug og Primera Super til anvendelse i foråret. Endelig har vores forsøg i hundegræs ført til en off-label godkendelse på Reglone som vintersprøjtning, Lexus 50WG i efteråret, og Hussar OD i foråret mod græsukrudt. Øvrige forsøg Overfor er nævnt noget af det, som har fyldt mest i vores forsøg. Vi har udført forsøg med mange forskellige emner, og det kan anbefales at besøge og studere disse nærmere.

13 13 Frøavlskonsulenter tjekker svampesygdomme i græsfrø For tredje år i træk gennemfører frøavlskonsulenterne sygdomsregistreringer i frømarkerne. Moniteringen er en del af KLIMAFRØ, der er et innovationsprojekt gennemført af Aarhus Universitet i samarbejde med frøavlsbranchen. Konklusion fra de to foregående år er, at der blev konstateret angreb af svampesygdomme i mere end halvdelen af markerne, herunder kraftige angreb af specielt kronrust og i visse tilfælde sortrust i alm. rajgræs samt gulrust i engrapgræs. Der er lavet mange forsøg med bekæmpelse af svampesygdomme i frøgræs, og i gennemsnit af forsøgene er der opnået et merudbytte på godt 100 kg frø pr. ha. Men det er vel at mærke forsøg, der er svampebehandlet fra stadium 32 40, altså i første halvdel i maj. Sortrust er den mest aggressive og tabsvoldende rustsvamp i alm. rajgræs, den optræder typisk efter Sct. Hans. Glem ikke at sortrust skal behandles i juni Vores ProduktionsDATA viser, at 2/3 af avlerne behandler mod svampe i alm. rajgræs. Men som figur 2 viser, udføres mange behandlinger i maj. Kun ca. fem pct. behandler markerne mod svampe efter Sct. Hans, 54 dage efter 1. maj. I de senere år har vi set angreb af sortrust på mange lokaliteter. Sortrust er en meget aggressiv og udbyttekrævende svamp, som kan forventes, såfremt vi får tørt og varmt vejr i juni. Det er derfor en svampesygdom, vi skal være godt forberedt på. Holland, Oregon og New Zealand melder om store udbyttetab for sortrust, men i Danmark ved vi ikke, hvad sortrust koster. Vi skal derfor opfordre til skærpet tilsyn i rajgræsmarkerne, så behandling af marken kan sættes ind i tide. Vi forventer, at et behandlingstidspunkt omkring fuld gennemskridning vil være det rette mod sortrust, dvs. fra omkring midten af juni og et par uger frem afhængig af udviklingen. Anvend f.eks. 0,5-0,75 l pr. ha Bell. Vi har set flere eksempler på, at sortrust først erkendes omkring 1. juli. Derfor: Hold øje med din mark helt frem til blomstring og følg konsulenternes markregistreringer på interactivemap.php Kortet viser observationer pr. 1. juni 2012 Figur 2. Tidspunkt for svampebekæmpelse i alm. rajgræs , samt anvendt dosering DLF-TRIFOLIUM ProduktionsDATA , 524 marker Dosering l pr. ha 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Antal dage 0 efter 1. maj Sortrust er den mest aggressive og tabsvoldende rustsvamp i alm. rajgræs Fremvisning af frøforsøg på Bramstrup

14 DLF-TRIFOLIUM informerer 14 Aktuel information fra høstafdelingen Bjarne Sørensen Avlsadministrator, Roskilde Alle avlere ved, at det er vigtigt at høste frøet på det optimale tidspunkt, og der er penge i at efterbehandle og nedtørre frøet korrekt. Læs også om vores nye muligheder for at oprense og analysere græsfrø i 25 tons partier Oplagring af avl Cirka 70 pct. af årets produktion skal oplagres hos avlerne mod betaling af lagerleje. En del har allerede indgået aftale om oplagring med deres konsulent, men vi har stadig brug for flere aftaler. Så har du muligheden, og har du endnu ikke indgået en aftale om lagerleje, vil vi gerne opfordre til det. Tjen penge ved korrekt og hurtig nedtørring Som udgangspunkt kan vi ikke modtage frø, som er utilstrækkeligt nedtørret. Tørres græsfrø ikke korrekt efter høst, koster det dyrt. Afregningen reduceres proportionalt med reduktion af spireevne, desuden kan angreb af svampe eller mider forringe kvaliteten væsentligt. Det er unødvendigt og kan resultere i en lavere spireevne, der hurtigt kan koste et tab på pct. I værste fald kan frøet slet ikke afsættes. Firmaet debiterer typisk øre/kg, hvis frøet skal tørres. Vi kan henvise til hæftet Værd at vide om frøtørring, som kan findes på under Avlerservice/Tabeller, eller du kan rekvirere dem på dit regionskontor. Kontrol af vandindhold På alle afdelinger er der udstyr til en hurtig vandbestemmelse. Send eller aflever en prøve inden levering, hvis der er tvivl om, at normerne er overholdt. For partier, der ligger oplagret på bedriften, bør vandindholdet kontrolleres løbende, og umiddelbart inden levering. Økologisk frø til USA Der er indgået en ny økologiaftale mellem EU og USA, der indebærer, at USA nu anerkender EU-reglerne for økologi som ækvivalent til de amerikanske økologiregler (NOP). Der er tale om en bred og gensidig aftale, der tager sigte på en smidig og ubureaukratisk handel mellem EU og USA. Konkret betyder det for firmaer og frøavlere, at der ikke længere vil være specielle regler eller krav, der skal opfyldes ved eksport af økologisk frø til USA. Der skal således ikke længere udføres supplerende NOP-kontrol hos firmaer og frøavlere, hvis avl skal eksporteres til USA. Aftalen er gældende for produkter, der eksporteres fra 1. juni Grundgebyr for certificering, rensning og håndtering Fra og med høst 2011 er der blevet ændret på gebyrer for certificering, rensning og håndtering, så de bedre afspejler firmaets omkostninger. Det er omkostningstungt at køre små partier igennem vores produktion, hvorimod enhedsomkostningerne er meget mindre ved større partier. Der betales nu et beløb pr. mark på kr. samt et hektar-gebyr, der er afhængigt af markens størrelse. For samleverede partier debiteres fortsat 500 kr. pr. parti. Areal, ha 0,1-4,9 5-9, , , , ,9 >69,9 Kr. pr/ha God nyhed til frøavlerne 25 tons partier sparer analyseomkostninger Det er lykkes i DLF-TRIFOLIUM at opnå EUs og ISTAs godkendelse til at plombere homogene renvarepartier af græsfrø på op til 25 tons. En analyse har hidtil kunnet dække 10 tons renvare. Der er en latitude på 5 pct. på disse vægtgrænser. Ordningen trådte i kraft hos DLF-TRIFOLIUM i slutningen af februar For høsten 2011 vil nogle frøavlere derfor få afregnet renvarepartier fra tons. Ordningen gælder for de fleste af vores græsfrøarter, undtagen hvene og rajsvingel, og de nye regler vil fremover betyde færre frøanalyser og analyseomkostningerne for avlerne. DLF-TRIFOLIUM vil derfor, i videst muligt omfang, oprense og afregne i 25 tons partier, såfremt der er tale om homogene partier. I den nuværende forsøgsperiode er der krav om en omfattende stikprøvekontrol, hvor det undersøges, om den fornødne homogenitet er til stede i frøpartierne. I forsøgsperioden vil ekstra omkostninger til stikprøver samt et øget gebyr til myndighederne derfor medføre at analysetaksten hæves med 500 kr. pr. plomberet parti. Dette til trods er der dog stadig en pæn nettobesparelse for frøavleren ved den nye ordning. kr ton Figur 1: Eksempel på analyseomkostninger ved forskellige parti- størrelser i rødsvingel 4000 pris 25 t 2000 pris 10 t 0 ton Eksempel: Ved 50 tons spares der knap kr. i analyseudgifter for rødsvingel

15 Ny teknik til frøtørring Sensseed giver bedre overvågning af tørreprocessen Erling Christoffersen Avlschef, Vestdanmark 15 Data behandling Basestation Trådløs overvågning af korn og frø Internet Resultater og alarmer via PC og mobiltelefon til landmanden Et system består af et antal sensorenheder, der placeres i lageret, samt en basestation og et log-in til avlerens egen hjemmeside på internettet. Principskitse af Sensseed Frølager med bolde, klar til at blive gravet ned I efteråret 2011 indgik DLF-TRIFOLIUM en aftale med WEBSTECH om afprøvning af deres nyudviklede system Sensseed. Systemet blev afprøvet i alm. rajgræs ved Møltrup i Vildbjerg. Afgrøden var høstet under gode forhold og var derfor relativ tør fra starten. Systemet består af nogle kugler med indbyggede censorer (se billedet). Censorerne måler luftfugtighed og temperatur, og samtidig er der indbygget GPS, så placeringen i stakken kendes. Censorerne placeres ca. 40 cm nede i stakken i et grit-mønster, som det ses på billedet. Data vedrørende temperatur og luftfugtighed bliver sendt til en hjemmeside på internettet. Avler får et log-in og kan på hjemmesiden følge udviklingen i tørringen. Det er også muligt at få alarm via mobiltelefon, hvis temperaturen bliver for høj. I denne test kunne vi også i DLF-TRIFOLIUM følge processen. I figur 1 ses temperaturudviklingen i bunken, og det ses, at blæseren har været i gang med mellemrum. Hver kurve på figuren repræsenterer en kugle, og derfor kan man opdage en evt. varmeudvikling i en del af partiet i tide. I dette tilfælde kan vi se, at kurverne har næsten samme forløb, hvilket indikerer, at alle dele af bunken har det godt. Den relative luftfugtighed måles også og kan følges via en graf på samme måde som temperaturen. Vandprocenten i frøet måles ikke direkte, men kan udregnes ud fra temperatur og luftfugtighed via ligevægtstabel for frøet. Systemet bliver markedsført i år, og forhandles af DLG. Figur 1: Temperaturkurve fra de enkelte bolde viser om frøbunken er under kontrol Temperature Temperature overview 07. sept Date 7. sep. 14: sep. 09: sep. 04: okt. 00:00 Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 9. juli 2012 Key Account/Production planner Helle Foght, Dyrup 60 år: 14. august 2012 Laboratoriemedarbejder Ingelise Thomasen, Randers Jubil æer: 25 års: 6. juli 2012 Lagerarbejder Tony Dahl, Benløse 40 års: 18. juli 2012 Lagerarbejder Jens Emil Kristensen, Dyrup

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr ALABASTER vinterraps Når udbyttet tæller Bedste sort i forsøgene Meget tidlig ensartet modning Standfast hybrid STÆRKERE SKULPER - MINDRE SPILD ALABASTER Excalibur Sortsblanding Forholdstal, Hkg frø af standardkvalitet pr. ha. Sortsafprøvningen 2010 og Sortinfo. DLF-TRIFOLIUM Tlf Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Januar 2010 KONTRAKTBETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Alle bestemmelser vedrørende basisfrø samt gennemførelse og certificering af avlen er godkendt af Plantedirektoratet. DLF AmbA

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: Plantenyt nr. 1 den 11. januar 2017 - Afgrødekalkuler 2017 - Målrettede efterafgrøder - Økologiske roer - DLS og Gefion samler rådgivning. - Rapsworkshop Afgrødekalkuler 2017 Udsigt til stigende dækningsbidrag

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Store forskelle i takster ved afregning af raps

Store forskelle i takster ved afregning af raps Store forskelle i takster ved afregning af raps Det er vigtigt, at du forholder dig til grovvareselskabernes kvalitetskrav og behandlingsomkostninger. I afregningseksemplerne skal nogle selskaber betale

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Juni - Juli 2009 nr. 6

Juni - Juli 2009 nr. 6 97. årgang 2009 Juni - Juli 2009 nr. 6 Gyldensteen med golf og løg Gode råd - høst 2009 Beregning af dækningsbidrag Fantastisk næringskilde Han ved, hvordan frøet skal tørres DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM

Læs mere

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Margrethe Høstgaard Global Sales Support, Cand. Agro., MBA Ole Green opfinder og grundlægger af WEBSTECH - med sensorenheder til ensilage Gns. tab af ensilage

Læs mere

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

August - September 2004 nr. 1

August - September 2004 nr. 1 93. årgang 2004 August - September 2004 nr. 1 Bedriftsbesøg på Hvidkilde Gods Efterårsbehandling af frømarken Dyrk dit eget kvælstof Dækningsbidragsberegninger for høst 2003 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra

Læs mere

Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S

Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S Oktober 2013 A. Levering, anvendelse og betaling af basisfrø 1. Det leverede basisfrø skal kvalitetsmæssigt mindst svare til de

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Markedsberetning Frøavl i paradis Markedsberetning Italien

Markedsberetning Frøavl i paradis Markedsberetning Italien Frøavl T i d s s k r i f t f o r F E B R U A R - M A R T S I 2 0 1 5 I N r. 4 I 1 0 3. å r g a n g Markedsberetning Frøavl i paradis Markedsberetning Italien 2 Indhold 3 Lederen 4 Markedsberetning 7 På

Læs mere

Juni - Juli 2007 nr. 6

Juni - Juli 2007 nr. 6 95. årgang 2007 Juni - Juli 2007 nr. 6 Tærskesystemer og deres anvendelighed i frø Forberedelse til frøhøst 2007 Høst 2006 havde flotte udbytter Frøavl over og under daglig vande DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010

Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I 2 0 1 1 I N r. 6 I 9 9. å r g a n g Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Vi købte vores solde én dag for sent!!

Vi købte vores solde én dag for sent!! Høst rapporter 2004 med brug af Alfa GR/E Solde fra AB Agri-Broker Side 1. HØSTRAPPORT FRA EGESKOV GODS. Vi købte vores solde én dag for sent!! Dette års frøhøst var anderledes end normalt, der var meget

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012

Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 3 I N r. 6 I 1 0 1. å r g a n g Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012 2 Indhold 3 Lederen 4 Krenkerup et gods

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015

J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015 2 Indhold 3 Lederen 4 Målet på Stevns

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde.

06-02-2014. Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014. Afgrøder Kornmarkedet. Spidskompetencer. John Jensen. Bestyrelsesarbejde. 06-02-2014 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels ERFA Forår 2014 KHL 06/02 2014 John Jensen Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Økologisk og konventionelt landbrug Solskin op til høst øger frøudbyttet Delegeretmøder

Økologisk og konventionelt landbrug Solskin op til høst øger frøudbyttet Delegeretmøder Frøavl T i d s s k r i f t f o r A U G U S T S E P T E M B E R 2 0 1 0 I N r. 1 I 9 9. å r g a n g Økologisk og konventionelt landbrug Solskin op til høst øger frøudbyttet Delegeretmøder 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

Frø- og planteavlere i fællesskab Tema: Frøforskning Analyse af dækningsbidrag høst 2013

Frø- og planteavlere i fællesskab Tema: Frøforskning Analyse af dækningsbidrag høst 2013 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 4 I N r. 6 I 1 0 2. å r g a n g Frø- og planteavlere i fællesskab Tema: Frøforskning Analyse af dækningsbidrag høst 2013 2 Indhold 3 Lederen 4

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg 2008/2009

Produktionsdata og Frøavlsforsøg 2008/2009 xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg 28/29 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 28 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel med Hussar OD 5 Kvælstof til Rødsvingel 6 Blanding

Læs mere

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 3 I N r. 5 I 1 0 1. å r g a n g Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense 2 Indhold

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere