Danmark i den globale økonomi 1
|
|
- Ella Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel og investeringer på tværs af landegrænser og dermed øget afhængighed mellem lande. Spredning af nye teknologier og viden, bl.a. via handel og internationale virksomheder, er også en central del af globaliseringen. Drivkræfterne bag globaliseringen er bl.a. ny kommunikationsteknologi og billigere transport, fortsat liberalisering af handels- og kapitalstrømme (bl.a. i regi af verdenshandelsorganisationen WTO og EU), samt markedsøkonomiske reformer i bl.a. Østeuropa og folkerige lande som Kina og Indien. Danmark har som en lille åben økonomi haft stor fordel af at deltage i den internationale arbejdsdeling. Danmark er blandt verdens rigeste lande. De fleste videnskabelige og teknologiske fremskridt er kommet udefra. Der er overskud på handelsbalancen, forholdsvist lav ledighed og en relativt lige fordeling af kompetencer og af indkomster også før skat og overførsler. Samtidig har vi fået gode priser for vores eksport og billigere import, hvilket har styrket købekraften for alle samfundsgrupper. Globaliseringen ligger i forlængelse af internationaliseringen og er som sådan ikke et nyt fænomen. Men integrationsprocessen har de seneste årtier fået nogle delvist nye eller mere markante fremtrædelsesformer. Inddragelsen af befolkningstunge lande og regioner i bl.a. Asien og Østeuropa har bogstavelig talt gjort processen global. I nogle brancher bliver virksomhedernes værdikæde produktudvikling, produktion, administration m.v. i højere grad splittet op på flere lande for at udnytte hvert lands fordele. Betydningen af nærhed til et marked er aftaget. Konkurrencen breder sig til nye sektorer, bl.a i kraft af nye teknologier og stigende udenlandske investeringer. Mulighederne for vidensudveksling øges. International handel og nye teknologier vil også fremover være hoveddrivkræfter bag stigende materiel velstand. Det sker gennem gradvise ændringer i produktionsmønstre mellem lande, øget konkurrence, teknologioverførsel og bedre muligheder for at udnytte stordriftsfordele. Globaliseringen medfører gevinster for samfundet som helhed, men stiller samtidig krav om tilpasning og omstilling. Omstillingen kan være forbun- 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapiret.
2 2 det med omkostninger for både virksomhedsejere og ansatte. Det gælder eksempelvis for de personer, der ikke umiddelbart kan omstille sig eller finde tilsvarende lønnet arbejde og derfor, oftest i en overgangsperiode, rammes af ledighed eller må acceptere lavere løn. Sådan har det været i mange år, men tempoet i processen kan tage til og omstillingspresset kan brede sig til nye grupper på arbejdsmarkedet. Kravene til arbejdsstyrkens kompetencer vil under alle omstændigheder fortsat vokse, hvis Danmark skal bevare sin position som et af verdens rigeste lande. Mange virksomheder vil formentlig opleve, at konkurrencen bliver hårdere fremover. Når kapital og produktion bliver mere mobil over landegrænser, skærpes også kravene til at fastholde attraktive rammevilkår for erhvervslivet, bl.a. i kraft af en veluddannet arbejdsstyrke, et fleksibelt arbejdsmarked, god infrastruktur og velfungerende offentlig-privat forskningssamarbejde. Hvis Danmark skal fastholde og udbygge sin position blandt verdens rigeste lande, stiller det krav til vores indsats og resultater på centrale områder som uddannelse og forskning, konkurrencedygtige rammevilkår og iværksætteri. Udfordringen bliver at styrke værdiskabelse og produktivitet, understøtte omstilling og tilpasning på arbejdsmarkedet, og samtidig fastholde en balanceret indkomstfordeling, bl.a. gennem forholdsvist gode kompetencer for ufaglærte i forhold til andre lande. I det følgende sammenfattes en række hovedkonklusioner om globaliseringens betydning for dansk økonomi. Fokus er primært rettet mod globaliseringens påvirkning af handelsstrømme, arbejdsmarkedet og velstandsudviklingen. Andre væsentlige aspekter ved globaliseringen, herunder den mulige påvirkning af de offentlige finanser, berøres ikke Hovedtræk af globaliseringen for Danmark Handel og udenlandske investeringer er vokset mere end dansk BNP de sidste årtier, jf. notatet Hovedtræk af globaliseringen for Danmark: Både eksport og import er steget i pct. af BNP. Den andel af den private beskæftigelse, der er trukket af eksport, er steget fra ca. 31½ pct. i 1980 til ca. 35 pct. i de seneste år. For den samlede beskæftigelse er andelen vokset fra 23 til ca. 24½ pct. Størstedelen af handlen (over 80 pct.) foregår med andre OECD-lande. Det er fortsat primært industribrancherne, der har store eksportog importandele. Forholdsvist få servicebrancher har en eksportandel eller importandel på over 10 pct. af deres produktionsværdi. Enkelte brancher, der tidligere var lukkede, er blevet mere åbne, men indtil videre i ret begrænset omfang. 2 Globaliseringen har mange dimensioner og kan bl.a. påvirke ind- og udvandring af højtuddannede og gøre skattebaserne mere mobile, jf. bl.a. Velfærdskommissionen 2005.
3 3 Vare- og tjenestebalancen er vendt fra underskud i 1970erne til et overskud på 5 pct. af BNP i Danmark har overskud på vareog tjenestebalancen på ca. 1 pct. af BNP over for lande i Østeuropa og Asien (ekskl. Japan), som hovedsageligt omfatter såkaldte lavtlønslande. Det dækker over et overskud i tjenestehandlen og nogenlunde balance i varehandlen. Danmark har underskud på vare- og tjenestebalancen over for Kina på ca. 0,2 pct. af BNP (0,6 pct. af BNP for varer alene). Danmark har derimod et lille overskud i handlen med varer og tjenester over for Kina og Hong Kong under ét. Hong Kong er gennemløbsland for en del af Kinas handel. Vareimporten fra lavtlønslande (inkl. råvarer) har udgjort en relativt konstant andel på under 5 pct. af BNP siden 1960erne. Selv om Kina og andre nye lande er vokset i betydning, har andre tidligere lavtlønslande (Japan, Sydøstasiatiske tigre) i mellemtiden fået højere produktivitets- og lønniveau. De konkurrerer ikke længere hovedsageligt på lav løn. Danske eksportpriser har udviklet sig godt set i forhold til importpriserne, dvs. Danmark har fået et bedre bytteforhold. Dermed har fremgangen i dansk købekraft og velstand været på højde med f.eks. Finland, selv om produktivitetsvæksten har været lavere end i en række andre lande siden starten af 1990erne, jf. notatet Velstandsudviklingen i Danmark og Finland. Det bedre bytteforhold har alene styrket dansk købekraft og velstand med 7-9 pct. siden Den samlede beholdning af danske investeringer i udlandet svarer skønsmæssigt til ca. 10 pct. af virksomhedernes hjemlige produktionsapparat. Hovedparten ligger i andre OECD-lande. Investeringerne i Østeuropa og Asien (ekskl. Japan) udgør ca. 15 pct. af de samlede udenlandske investeringer, og dermed ca. 1½ pct. af det hjemlige produktionsapparat. Beholdningen af investeringer i Kina kan ved udgangen af 2003 skønnes til knap 0,2 pct. af den private sektors danske produktionsapparat. I 2004 investerede danske virksomheder for yderligere 267 mio. kr. i Kina (brutto), svarende til 0,1 pct. af de private bruttoinvesteringer i Danmark i samme år. Udenlandske virksomheder investerer lige så meget i Danmark som omvendt. Omkring hver 7. lønmodtager i den private sektor (ca personer) er ansat på en udenlandsk ejet virksomhed. Gennemsnitslønnen er højere end i danskejede virksomheder. Udenlandske investeringer tilfører viden og know how. Globaliseringen fremover Handel med andre højindkomstlande vil også fremover stå for hovedparten af dansk udenrigshandel. Men handel med nye lande som Kina må fortsat påregnes at vokse hurtigere. Det kan ske i takt med, at disse lande gennemgår en indhentningsproces og der-
4 4 med opnår en økonomisk vægt, der i højere grad afspejler deres store befolkning. I udgangspunktet kan det lavere lønniveau indebære betydelige omkostningsfordele ved arbejdskraftintensiv produktion i disse lande. Lavtlønslande kan imidlertid ikke være mere konkurrencedygtige end høj-indkomstlande over en bred kam. Det lavere lønniveau afspejler et lavere gennemsnitligt produktivitetsniveau. Enhedslønomkostningerne er lavere på nogle områder, men på andre områder er vestlige landes produktivitetsforspring større end lønforskellen. Erfaringen viser, at den efterspørgsel, der retter sig mod import fra lavtlønslande, vender tilbage i form af øget eksport. Den danske værditilvækst inden for industrien kan i stigende grad komme til at ligge i produktudvikling, design, marketing, administration m.v. og i mindre grad i den fysiske produktion. Der vil dog fortsat være jobmuligheder for kortuddannede i industrien, både i den fysiske produktion, der bliver i Danmark, og i en række supportfunktioner. Serviceerhvervenes andel af beskæftigelsen vil formentlig fortsat vokse, bl.a. i takt med at husholdningerne anvender en større del af deres forbrugsudgifter på tjenester, når varer bliver relativt billigere og den materielle velstand stiger. Flere ældre i befolkningen kan skabe øget behov for pasning og pleje. Også i serviceerhvervene vil der sandsynligvis blive relativt flere uddannelseskrævende job, bl.a. som følge af den teknologiske udvikling. Men også her vil der fortsat være job til ufaglærte, bl.a. i supportfunktioner og i sektorer som f.eks. transport, handel, hotel og restauration. Industriens andel af beskæftigelsen vil formentlig fortsat aftage, bl.a. i kraft af relativt høj produktivitetsvækst, ændret efterspørgselssammensætning og international arbejdsdeling. Det vil isoleret set trække ned i den andel af beskæftigelsen, der traditionelt er mest konkurrenceudsat. Samtidig vil bedre kommunikations- og informationsteknologi muliggøre udflytning af nye, forholdsvist uddannelseskrævende funktioner og øge konkurrencen i hidtil beskyttede sektorer. Øget konkurrence på nye områder kan øge produktivitet og velstand for økonomien som helhed og herunder styrke realindkomsterne for ufaglærte. Men konkurrencen vil samtidig skærpe omstillingskravene og kan lægge pres på lønnen i de nyligt konkurrenceudsatte sektorer.
5 5 3. Velstand, vækst og produktivitet Høj produktivitetsvækst er afgørende, hvis Danmark fortsat skal være blandt de rigeste lande i verden. Høj produktivitetsvækst understøttes primært gennem gode generelle rammevilkår, herunder for uddannelse, ny viden, iværksætteri og konkurrence, jf. papiret Velstand, vækst og produktivitet: Danmark hører til blandt verdens rigeste lande målt ved BNP pr. indbygger. Det skyldes en høj produktivitet pr. arbejdstime, men også en høj arbejdsmarkedsdeltagelse. De seneste år har væksten i produktionen pr. arbejdstime været lavere end i andre sammenlignelige lande. En fortsættelse af denne udvikling kan underminere Danmarks position som et af verdens rigeste lande. Udviklingen i bytteforholdet har dog i Danmark været mere gunstigt end i mange andre lande. Danmark har oplevet en markant vækst i produktionen pr. arbejdstime siden Halvdelen af væksten afspejler, at arbejdskraften er blevet bedre uddannet, og at mængden af kapital pr. arbejdstime er steget. Den anden halvdel skyldes bl.a. effektiviseringer, bedre arbejdsgange og organisering samt generelle teknologiforbedringer (benævnt totalfaktorproduktiviteten). Ændringer i erhvervsstrukturen, herunder forskydninger i beskæftigelsen fra landbrug og industri over mod serviceerhverv, har i sig selv bidraget til at øge værdiskabelsen med ca. 10 pct. siden Analyser peger på, at graden af konkurrence og åbenhed, investeringer i forskning og udvikling samt antallet af højt uddannede i virksomhederne har positiv betydning for væksten i totalfaktorproduktiviteten. Start af nye virksomheder, som bl.a. afhænger af de øvrige vækstdrivende faktorer, bidrager også positivt. En høj produktivitetsvækst i Danmark vil kræve gode innovationsevner. Innovationsevnerne kan øges gennem bl.a. konkurrence, åbenhed over for ny teknologi samt et højt uddannelsesniveau. Investeringer i forskning og udvikling øger ligeledes produktiviteten. Den offentlige sektors forskning udgør et vigtigt fundament for vidensproduktionen i samfundet, men det er primært den private forskning og udvikling, der bidrager positivt til produktivitetsvæksten. Nogle studier indikerer, at offentlige investeringer i forskning under de rette betingelser kan give et højt afkast. Produktivitetsvækst kan ikke påregnes at styrke de offentlige finanser i Danmark under det gældende regelsæt. 4. Globalisering og det danske arbejdsmarked For samfundet som helhed er der på sigt ingen sammenhæng mellem det overordnede niveau for beskæftigelse og ledighed og f.eks. produktivitetsvæksten, saldoen på handelsbalancen eller omfanget af udenlandske investeringer, jf. også papiret Globalisering og det danske arbejdsmarked:
6 6 På lidt længere sigt bestemmes beskæftigelsen af arbejdsstyrkens størrelse og den strukturelle ledighed det vil hovedsagelig sige af strukturerne på arbejdsmarkedet. Det drejer sig f.eks. om reglerne for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, dagpenge og kontanthjælp, aktivering, regler for ansættelser og afskedigelser samt skat. Det gælder også uddannelse, som bl.a. kan påvirke eventuelle mismatch mellem udbud og efterspørgsel efter forskellige typer arbejdskraft. Globaliseringen påvirker i første omgang efterspørgslen efter arbejdskraft. Teknologiske fremskridt og handel med lavtlønslande forskyder generelt efterspørgslen efter arbejdskraft væk fra ufaglærte over mod bedre uddannet arbejdskraft. Det kan føre til svækkede jobmuligheder for ufaglærte og højere (strukturel) ledighed, hvis uddannelsesniveauet ikke følger med, eller hvis de relative lønninger pga. institutionelle forhold ikke tilpasser sig. Omvendt kan globaliseringen også bidrage til at sænke den strukturelle ledighed i kraft af øget konkurrence, som holder inflationspresset nede selv ved en lavere ledighed. Det danske arbejdsmarked har hidtil håndteret udfordringerne forholdsvist godt: Beskæftigelsen steg og ledigheden faldt (også for ufaglærte) op gennem 1990erne, hvor globaliseringen skred frem i særlig højt tempo målt på udviklingen i handel og udenlandske investeringer. Den arbejdskraft, der er blevet berørt af virksomhedslukninger og større indskrænkninger, har for størstedelens vedkommende fundet ny beskæftigelse til samme løn som før. Der er dog også en række personer, der har måttet gå ned i løn, gå ledige i kortere eller længere perioder, eller har forladt arbejdsmarkedet. Ny teknologi og i begrænset omfang handel med lavtlønslande kan reducere jobmulighederne for ufaglærte og øge efterspørgslen efter bedre uddannet arbejdskraft. Danmark har undgået stigende lønulighed mellem højt- og lavtuddannet arbejdskraft (modsat f.eks. USA) og undgået stigende ledighed blandt ufaglærte (modsat flere EU-lande). Det skyldes især, at fremgangen i befolkningens uddannelsesniveau har holdt trit med den øgede efterspørgsel efter veluddannede medarbejdere, og at det danske arbejdsmarked er relativt fleksibelt. Grundskoleuddannedes beskæftigelse er gået relativt set mest tilbage inden for landbrug, råstofudvinding og sociale institutioner m.v. Den relative beskæftigelse er gået mindst tilbage i detailhandel samt inden for renovation og forlystelser m.v. Fremstillingsindustrierne har generelt haft gennemsnitligt fald i den relative beskæftigelse af grundskoleuddannede. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet understøttes bl.a. af fleksible afskedigelsesregler, arbejdsmarkedsreformer siden starten af
7 7 1990erne, omskoling af ledige og et i international sammenhæng højt kvalifikationsniveau for voksne uden videregående uddannelse. Industrien har mistet jobs, men flere er kommet til i serviceerhvervene. Det er en proces, som ligger i forlængelse af tidligere tiders omstilling fra landbrug til fremstillingserhverv, og som også ville ske i fravær af international handel. Men globaliseringen kan have øget tempoet. Der er imidlertid ikke garanti for, at arbejdsmarkedet kan håndtere udfordringerne på samme vis i fremtiden: Med det nuværende uddannelsesmønster vil uddannelsesniveauet vokse langsommere i de næste årtier end i de seneste årtier. Med uændret uddannelsesmønster er der dermed risiko for fremadrettede ubalancer navnlig i form af overudbud af arbejdskraft, der ikke har uddannelse ud over folkeskolen, og overefterspørgsel efter arbejdskraft med videregående uddannelse. Det kan lægge pres på de kortuddannedes (relative) løn eller jobmuligheder, og dermed gøre det sværere at fastholde en balanceret indkomstfordeling. Det er et særligt problem, at en relativt stor del af de unge, der forlader folkeskolen, ifølge PISA-undersøgelserne har utilstrækkelige basale kundskaber i f.eks. læsning, skrivning og regning, jf. OECD Indvandrere og efterkommere af indvandrere udgør en væsentlig del af denne gruppe. Hvis ikke der sker en mærkbar fremgang i uddannelsesniveauet blandt unge, kan faldende efterspørgsel efter kortuddannet arbejdskraft give sig udslag i øget lønspredning, øget ledighed, eller at flere med relativt begrænsede kvalifikationer får vanskeligere ved at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. For at imødegå den udvikling er det centralt at indrette institutioner og uddannelsessystemer, så flere unge vælger at gennemføre en kompetencegivende eller videregående uddannelse og øge effektiviteten i uddannelserne, herunder ved kortere gennemførelsestider. Det vil bl.a. mindske risikoen for øget lønspredning. Styrket forskning og udvikling, der øger værdiskabelsen, vil også komme alle samfundsgrupper til gode. En styrket voksen- og efteruddannelsesindsats kan lette omstillingen for dem, der mister job som følge af øget international arbejdsdeling eller ny teknologi, og generelt bidrage til at opgradere arbejdsstyrkens kvalifikationer.
Hovedtræk af globaliseringen for Danmark 1
Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 25 Hovedtræk af globaliseringen for Danmark 1 1. Indledning og sammenfatning Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde,
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereGlobaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd
Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereHovedtræk ved globaliseri ge for
Hovedtræk ved globaliserige for Daark Disruptionrådets sekretariat Juni 2017 Executive summary Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel og investeringer på tværs af lande. Gennem
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereGlobalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereDanmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget. 17. maj 2005
Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 5 Velstand, vækst og produktivitet 1 Høj produktivitetsvækst er afgørende, hvis Danmark fortsat skal være blandt de rigeste lande
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereProduktivitetsanalyse 2017
Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereBilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 118 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 16 65 6. januar 6 Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mere17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren
Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 NOVEMBER 2018 17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren Produktivitetsudviklingen i de serviceerhverv, der opererer
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereMANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN
af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereB2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien
D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A
Læs mere#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereLiberaliseringen af den globale samhandel
Liberaliseringen af den globale samhandel v/ Vicedirektør Jan O. F. Laustsen Landbrugsraadet, Danmark Konference om globalisering og etik København, 27. januar 2006 Fødevareerhvervets globalisering EU
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereAf Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mere6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1
Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereHistorisk lav produktivitetsvækst
Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Analysen viser, at nedgangen ikke kan henføres til nogen enkeltstående faktor. Den længerevarende
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereUddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem
Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereNotat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereOverligger: Automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked og efterspørgslen efter specifikke kompetencer
Bilag 1 Overligger: Automatiseringens effekter på det danske arbejdsmarked og efterspørgslen efter specifikke kompetencer Disruptionrådets sekretariat November 2017 McKinsey & Company har udarbejdet en
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereBehovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år
Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af
Læs mereEr der problemer med dansk konkurrencekraft?
Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereProduktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereDato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings
Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereBeskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland
Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereDanske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet
November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mere