Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik"

Transkript

1 Dambrugsteknologi Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Helge Poulsen, Danmarks Tekniske Universitet, Sektion for Akvakultur 1

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Baggrund for projektet... 3 Lovgrundlag... 3 Slamhåndtering på dambrug... 4 Traditionelle dambrug... 4 Modeldambrug type Modeldambrug type Forsøg med et mobilt slamsepareringsanlæg fra Staring Maskinfabrik Evaluering af forsøget... 9 Rejektvand... 9 Alternative anlæg... 9 Fældning og afvanding over sibånd... 9 Geotubes Tingkærvad special Slammineraliseringsanlæg Økonomi Vedligehold Konklusion Referencer

3 Indledning Nærværende rapport er baseret på forsøg med mekanisk afvanding af slam i et mobilt anlæg. I rapporten sammenholdes resultaterne med traditionel slamopkoncentrering ved tilsætning af fældnings- og flokkuleringsmidler. (di- og trivalente metalsalte og polymer). Lovgivningsmæssigt betragtes slam fra fiskeopdræt ikke som husdyrgylle, men skal håndteres efter slambekendtgørelsen, der stiller større krav til dokumentation før udbringning. Baggrund for projektet Dambrugerne har i en årrække haft stigende problemer med at afhænde dambrugsslam, der traditionelt anvendes til gødskning af marker enten direkte eller efter forgasning på biogasanlæg. Slammets sammensætning med et lavt kvælstofindhold og et relativt højt fosforindhold gør det mindre attraktivt i forbindelse med planteavl. Landbruget har problemer med at finde jord til udbringning af husdyrgødning, og der er derfor behov for alternative muligheder for behandling og bortskaffelse af fiskegødning. I visse egne kan gødningen indeholde relativt store mængder tungmetaller, og må derfor deponeres til en pris på ca. kr kr. per ton slam eller udbringes på jordbrugsarealer efter dispensation fra Miljøstyrelsen. Der er derfor et stort ønske om at finde økonomisk rentable og miljømæssigt forsvarlige metoder til opkoncentrering af gødningen til deponering. Ved anvendelse i biogasanlæg eller længere transport til landbrugsarealer kan en opkoncentrering ligeledes være ønskelig. Etablering af slamkoncentreringsanlæg indebærer generelt relativt store investeringer, hvorfor der fra flere sider er udtrykt ønske om mobile anlæg, som kan anvendes på flere dambrug med samme ejer eller i et brugsfællesskab. Mobile anlæg til gylleseparering anvendes i landbruget, og det har derfor været nærliggende, at teste et eksisterende udstyr på dambrugsslam. Det er undersøgt, om et gylleseparationsanlæg fra Starring Maskinfabrik kan anvendes på fiskeslam. Resultaterne anvendes til at redegøre for processen med hensyn til driftsresultater og økonomi. Desuden er tilbageholdelsen af næringsstoffer i væske- og tørstoffraktionerne undersøgt for at afklare, om metoden kan anvendes på en miljøforsvarlig måde. Lovgrundlag Opsamling og opbevaring af slam på dambrug er reguleret efter dambrugsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens krav til slamopbevaring fremgår af Slamdepoter skal indrettes og drives efter følgende bestemmelser: 1) Bund og sider skal være udført således, at der ikke sker overløb eller udsivning af vand til vandløb og søer. 2) Slamdepotet må kun have afløb til bundfældningsanlæg eller andet rensningsanlæg. 3) Slamdepotets bund skal ligge over grundvandsspejlet. Med meget få undtagelser anvendes slam fra dambrug til jordbrugsformål. Denne anvendelse reguleres af Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). Bekendtgørelsen regulerer mængden og kvaliteten (indhold af miljøfremmede stoffer) af det slam som må udbringes og de perioder, hvor udbringningen må finde sted. 3

4 Slamhåndtering på dambrug Traditionelle dambrug Slam fra oprensning af damme og kanaler samt slam fra bundfældningsbassiner og mikrosigter pumpes til slamdepotet. Ud over slam fra produktionen indeholder slammet varierende mængder sand og planterester, som aflejres på dambruget. Der er tale om stof, der føres med det indtagne vandløbsvand. Konsistens og tørstofindhold varierer en del i dette slam. Tørstofindholdet i slamdepoterne er i nogle tilfælde hel op i nærheden af 50 % men ligger ofte i niveauet %. Den slammængde, som produceres har oftest begrænset sammenhæng med produktionen af fisk, men i langt højere grad bestemt af materialeføringen i det pågældende vandløb. Ved udbringning på landbrugsjord graves slammet i nogle tilfælde op og spredes med en møgspreder. Ofte fortyndes slammet med vand til ca. 3 % tørstof og pumpes på en gyllevogn, der efterfølgende udspreder slammet på markerne. Modeldambrug type 1 I lighed med de traditionelle dambrug indtager hovedparten af de etablerede type 1modeldambrug vand fra vandløb. I forbindelse med ombygningen til modeldambrug er der flere steder gjort en indsats for at begrænse aflejring af materiale fra åen i produktionsanlæggene. Samtidig indtager dambrugene en mindre mængde vand i forhold til produktionens størrelse end traditionelle dambrug. Dette bevirker, at slam fra disse anlæg i væsentlig grad består af affald fra produktionen. Tørstofindholdet når ikke det samme høje niveau, som ses på traditionelle dambrug. Risikoen for at slammet indeholder sand er dog så stor, at det normalt ikke er ønsket i biogasanlæg. Slutdeponeringen foregår derfor på samme måde som ved de traditionelle dambrug. Slamproduktionen pr. ton foder ligger i størrelsesordenen kg tørstof. Modeldambrug type 3 Samtlige type 3 modeldambrug samt nogle få type 1 anlæg bruger kun vand fra boringer og dræn. Slammet fra disse anlæg indeholder kun affald fra fiskene og anlæggenes biofiltre. I de fleste anlæg udskilles slammet i bundfældningsbassiner, hvorfra det overføres til slamdepoter. Tørstofindholdet er ofte på 7 10 % men ved transport fortyndes slammet for at gøre det pumpbart. Slamproduktionen pr. ton foder ligger i størrelsesordenen kg tørstof. Deponering på jordbrugsarealer er også her den foretrukne metode. En del slam afgasses i biogasanlæg inden slutdeponeringen. Hvor direkte udbringning på nærliggende jorder kan praktiseres, er dette den billigste måde at bortskaffe slammet på, hvorfor dette foretrækkes. Ved bioforgasning kan der være en afgift pr. m 3 til biogasanlægget, og der er ofte tale om forøgede udgifter til transport. Til gengæld skal dambrugeren ikke tænke på aftaler vedrørende slutdeponeringen. Den nuværende hyppige anvendelse af bundfældning til udskilning af slam fra produktionen og returskylning af biofiltre er ikke på alle områder miljømæssigt optimal. En stor del af de stoffer, som opsamles i produktionsanlæggene går med overskudsvandet fra fældningen til dambrugenes laguner. For nogle stoffer (fosfor og COD) kan slamvandet lede mere stof til lagunen end afløbsvandet fra produktionsanlæggene. En meget væsentlig del af denne belastning omsættes eller tilbageholdes i lagunen, men det kan næppe forventes, at belastningen fra slambehandlingen er uden betydning for dambrugets 4

5 samlede udledning. Udledningen af COD til lagunen fra slamanlæggene kan dog også være af væsentlig betydning for den denitrifikation, som foregår i lagunen. Stigende problemer med afsætning af slam til nærliggende landbrug og udgifter til transport har gjort flere modeldambrugere interesseret i anlæg, som kan opkoncentrere slammet. Der er indtil nu etableret slamkoncentreringsanlæg på 3 modeldambrug. Fælles for disse anlæg er brugen af fældningskemikalier og polymer i forbindelse med separering af slammet. Anlæggene samler slamvand fra et døgn i en fortank og efter tilsætning af fældningskemikalierne separeres slammet i en vandfase og en slamfase. Vandfasen ledes til lagunen og slamfasen fyldes direkte i en container eller til et depot, hvor der sker en yderligere udskillelse af vand fra slammet. I sidstnævnte tilfælde ledes perkolatet fra opkoncentreringen tilbage til fortanken. Forsøg med et mobilt slamsepareringsanlæg fra Staring Maskinfabrik. Det testede Gylleseparationsanlæg er indrettet som vist på fig. 1 og virker på følgende måde: Rågyllen pumpes direkte fra lagertanken ind til en lille buffertank på anlægget. Herefter ledes gyllen gennem en skruepresse med et filter der kan variere fra µ, afhængig af opgave, medie samt mængde. Mere end 80 % af tørstoffet (TS) ledes herefter ud med en TS pct. på op til 40%. Rejektvandet (fingylle) ledes herfra igennem en vibrationssigte med yderligere 2 filtre som kan variere fra 32 µ og opefter. Gyllen ledes til sidst ud i tanken for opbevaring. Anlægget har en kapacitet på m 3 rågylle i timen (afhængig af tørstof pct. og filter størrelse). Der bruges ikke polymer eller anden form for tilsætninger Da dambrugsslam i modsætning til gylle ikke indeholder en fraktion af grove fibre blev anlægget indledningsvis testet på fabrikken i Brønderslev, idet der blev kørt 2 m 3 slam fra Abildstrup Dambrug til fabrikken. Det var aftalt, at såfremt prøvekørslen gav anledning til yderligere tests, så ville anlægget kunne køres ud til et eller flere dambrug. De gennemførte forsøg gav ikke anledning til yderligere undersøgelser som følge af anlæggets kapacitet og rejektvandskvalitet. En test udført af Staring Maskinfabrik på et større anlæg bekræftede disse forhold. I forbindelse med undersøgelsen blev energiindholdet i det testede slam målt. Målt i et bombekalorimeter Indeholdt slammet 19,4 kj pr. kg tørstof. Dette ligger tæt på brændværdien for træ og indikerer således, at der er et godt potentiale for bioforgasning af dambrugsslam. 5

6 Fig. 1 Gyllesepareringsanlæg fra Staring Maskinfabrik Den 30. september 2010 blev der afhentet to stk. palletanke à 1000l på Abildstrup Dambrug ved Barde. Palletankene var samme morgen blevet fyldt med slam fra dambrugets slambed. De blev transporteret til Starring Maskinfabrik i Brønderslev, hvor de blev læsset af. Den følgende morgen blev gennemført forsøg med slamseparering på slammet fra den ene palletank. Sapareringen skete på Starring Maskinfabriks mobile slamsepareringsudstyr (figur 2). Anlægget består af en sugepumpe der pumper råmaterialet op i en skruepresse, hvor det separeres i slamkoncentrat og rejectvand. Efter skruepressen ledes rejektvandet til en vibrationssigte I forsøget blev kun anvendt vibrationssigten forsynet med 48 µ filterdug, idet indledende forsøg viste, at skruepressen ikke fungerede med det lave fiberindhold i slammet. Det opkoncentrerede slam fjernes fra anlægget ved hjælp af et transportbånd (figur 4). Råslammet i palletanken blev grundigt omrørt og en prøve udtaget. Derefter blev tankens indhold kørt gennem anlægget hvilket tog ca. 1 time. Undervejs blev udtaget to prøver af såvel opkoncentreret slam som rejektvand (figur 3). Rejektvandet var mere uklart end ventet, hvilket formentlig skyldes et lavere fiberindhold end i normalt landbrugsslam. Det blev derfor aftalt at prøve at filtrere den anden palletank med en dobbeltdug, hvilket dog ikke viste sig hensigtsmæssigt. En finere filterdug (32 el. 28 µ) ville muligvis kunne give bedre resultater. 6

7 Palletanke Vibrationssigte Transportbånd Skruepresse Figur 2. Separeringsanlægget Figur 3. Rejektvand og koncentreret slam 7

8 Figur 4. Opkoncentreret slam på transportbånd. Prøverne af råslam, opkoncentreret slam og rejektvand blev efterfølgende analyseret. På DTU-Aqua i Hirtshals blev analyseret for: 1. Ammonium-N (mgn/l) 2. Nitrit-N (mgn/l) 3. Nitrat-N (mgn/l) 4. Ortho-phosphat (mgp/l) 5. VFA (mg/l) På Eurofins blev analyseret for: 6. Opløst COD (mg/l) 7. COD (mg/l) 8. Tørstof % 9. Aske % 10. Kjeldahl-N (mgn/kg) 11. Fosfor % 12. Olie (g/kg) 13. Energiindhold i opkoncentreret slam 1. Tørstof % 2. Olie (upolær fraktion mg/l) 4. Calcium (mg/l i rejektvand og mg/kg ts i slam)) 5. Jern (mg/l i rejektvand og mg/kg ts i slam) 3. Fedt ( polær fraktion mg/kg ts) 8

9 Evaluering af forsøget Uden skruepressen var kapaciteten på anlægget for lav og stoftilbageholdelsen for ringe. Hvor anlægget angiveligt kan opnå en tørstofprocent på op mod 40 ved separering af gylle, blev tørstofindholdet i det afvandede slam ved forsøget fundet til 7 8 %, hvilket i sig selv gør processen uinteressant ved mobil slambehandling, hvor det drejer sig om at reducere den vandmængde som skal transporteres og eventuelt deponeres. Stoftilbageholdelsen, der er vist i tabel 1 er ligeledes så lav, at rejektvandet ikke uden væsentlig miljøpåvirkning kan afledes direkte til f.eks. plantelagune. Samlede resultater for forsøgene Total-N Ammonium Total-P Ortofosfat COD TS % Stof tilbageholdt i slam Tabel 1: Stoftilbageholdelse ved separeringsforsøg på Staring Maskinfabrik Rejektvand I forsøget blev slammet som gennemsnit opkoncentreret fra 1,72 % tørstof til 7,12 % tørstof. Ser man for eksempel på et dambrug med en årlig slamproduktion på ca. 40 ton tørstof, skal der med denne opkoncentrering som udgangspunkt behandles m 3 slam/år. Heraf vil ca. 350 m 3 foreligge som opkoncentreret slam og ca m 3 som rejektvand. Ved behandling af 40 ton TS Total-N Ammonium Total-P Ortofosfat COD TS Indhold i slam kg , Indhold i rejektvand kg , Tabel 2: Stoffordeling mellem slam og rejektvand ved behandling af 40 ton slamtørstof En efterbehandling af rejektvandet må anses for nødvendig. Ved tilledning til eksisterende slamsedimentationsanlæg vil en del stof kunne udfældes, men der vil utvivlsomt blive tale om en ekstra udledning til laguneanlægget oven i den i forvejen store stoftransport, der i dag findes sted med klaringsvandet fra simple sedimentationsanlæg. Opsamling og efterbehandling af rejektvandet er en mulighed, men givet de øvrige muligheder for slamkoncentrering, vil dette ikke være økonomisk interessant sammenholdt med prisen på gylleseparationsanlægget og anlæggets ringe kapacitet. Alternative anlæg Fældning og afvanding over sibånd Der er udført forsøg med fældning af slamvand fra produktionen på Ejstrupholm Dambrug. Forsøgene er beskrevet i rapporten fra Miljøstyrelsen Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug. 9

10 Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug, 2010, Miljøprojekt Nr I forsøgene blev den daglige slamvandsmængde opsamlet i en omrørt fortank. Ved afslutning af dagens biofilterskylning, tømning af slamkegler og mikrosigternes forkoncentreringstanke blev det opblandede slamvand pumpet til et blandeanlæg, hvor det blev tilsat et aluminiumbaseret fældningsmiddel og polymer. Efter blanding og et ophold i et flokkuleringsbasin, blev de udfældede flokke separeret fra vandfasen med et sibånd. Forsøget blev gennemført ved hjælp af et pilotanlæg fra AL2, som er opbygget som det kommercielle anlæg vist i fig. 5. Fig. 5: Opbygning af blandeanlæg og båndfilter fra AL2 Ved forsøget blev stoftilbageholdelsen i slamfraktionen målt som vist i tabel 3. Tørstofindholdet i slamvandet blev øget fra ca. 0,3 % til ca. 8 %. Det opkoncentrerede slam kan f.eks. pumpes til en container med henblik på levering til biogasanlæg. Samlede resultater for slamforsøgene udført på Ejstrupholm Dambrug Total-N Ammonium Total-P Ortofosfat COD SS Renseeffekt i % Tabel 3: Stoftilbageholdelse fra slamvand Erstatter et anlæg af denne type dambrugets nuværende slamsedimentationsanlæg vil tilløbet af klaringsvand fra dette blive erstattet af rejektvandet fra fældningsanlægget. Stoftilledningen til lagunen fra det eksisterende anlæg fremgår af tabel 4 med data fra forsøgsprojektet for modeldambrug. 10

11 Massebalance i kg (nuværende) Total-N Total-P COD Reference Tilført slambassin, kg Svendsen et. al., 2008 Klaringsvand fra slambassin til plantelagune, kg Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Svendsen et. al., Svendsen et. al., 2008 Tilført plantelagune i alt, kg Udløb fra dambrug år 2, kg Svendsen et. al., 2008 Lagunens renseeffekt, % Tabel 4: Lagunens renseeffekt på Ejstrupholm Dambrug - 2. år under forsøgsordningen for modeldambrug Ud fra tabel 4 kan der laves et estimat for slamfældningens betydning for dambrugets udledning. Dette er vist i tabel 5, hvor der er taget udgangspunkt i den samme procentvise rensning i lagunen, som blev registreret under forsøgsprojektet i andet driftsår på Ejstrupholm Dambrug. Med forbehold for forudsætningen om en procentvis uændret rensning betyder overgang til en daglig slamfældning, at udledningen af kvælstof reduceres med 12 %, fosfor med 61 % og COD med 53 %. Ved en regulering af foderforbruget på baggrund af udledningen, vil der være basis for en foderopskrivning på 12 % svarende til den forøgede kvælstofrensning samtidig med at belastningen af recipienten med fosfor og organisk stof reduceres. For dambrug med ledig produktionskapacitet vil indtjeningen på de sidst producerede fisk i det konkrete tilfælde overstige omkostningerne til drift og afskrivning på fældningsanlægget. Herudover kan der være besparelser på transportomkostningerne. Dette vil dog være meget afhængig af de lokale muligheder for at afsætte slammet fra de eksisterende anlæg. Massebalance i kg ved fældning Total-N Total-P COD Reference Baseret på forsøgene udført på Ejstrupholm Tabel 3 dambrug er der mulighed for at fjerne, % Vand fra slambehandling til plantelagune, kg tabel 3 og 4 Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Svendsen et. al., 2008 Tilført plantelagune i alt efter rensning, kg Lagunens renseeffekt bibeholdes, % Tabel43 Udløb fra dambrug efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, % Tabel 5: Effekt af slambehandling Fig. 6 og 7 viser billeder fra forsøget på Ejstrupholm Dambrug 11

12 Fig. 6: Til venstre ses slamdelen ved korrekt dosering af fældningsmiddel (AlCl 3 )og polymer. Til højre ses tyndt slam som følge af ufuldstændig flokkulering. Fig. 7: I midten slamvand før fældning. Til venstre slam og til højre rejektvand. Geotubes Der tegner sig en mulighed for, at den relativt høje investering i et kommercielt fældningsanlæg kan undgås og ændres til en driftsudgift ved at udskifte sibåndsanlægget med såkaldte geotubes, der her i landet forhandles af firmaet EnviDan. Der er tale om store vandpermeable polyethylensække med en omkreds på henholdsvis 13,7 og 18,3 m. Sækkene fås i længder op til 60 m. Virkemåden er beskrevet af EnviDan som anført efterfølgende: 1. Fyldning af Geotuben: Slam tilsat polymer pumpes ind i Geotuben. Polymeren sikrer en god flok dannelse og en separering af slam og rejektvand. 2. Afvanding: Rejektvandet, siver gennem Geotuben, og ledes tilbage til renseanlægget eller anden behandling. Mere end 99 % af TS indholdet i slammet tilbageholdes i Geotuben. 12

13 3. Opkoncentrering: Det afvandede slam forbliver i Geotuben, og når Geotuben er fuld og afvandingen over tid færdig, har man et højt tørstfindhold på mere end 25 %. Herefter kan slammet deponeres på losseplads eller landbrugsjord. Ved fældning i geotubes kan der ud over polymertilsætningen suppleres med et fosforfældningsmiddel således, at stoftilbageholdelsen med rimelighed kan sidestilles med det der opnås i sibåndsanlægget. Holder det annoncerede tørstofindhold, er der tale om en langt mere fremskreden opkoncentrering, end den der opnås i sibåndsanlægget. Ved behandling af slam fra rensningsanlæg er det anførte tørstofindhold opnåeligt, hvilket umiddelbart giver grund til at forvente et tilsvarende tørstofindhold i dambrugsslam. Brug af geotubes vil i lighed med sibåndsanlægget fordre en fortank med en kapacitet, der mindst svarer til døgnproduktionen af slamvand. Selve opblandingen af fældnings- og flokkuleringsmiddel kan ske ved tilsætning af disse i transportsystemet fra fortank til geotube. Dette begrænser anlægsomkostningerne. Tingkærvad special Under projektet har der været aflagt besøg på Tingkærvad Dambrug, hvor ejeren Jens Grøn demonstrerede et selvkonstrueret sibåndsanlæg. Anlægget er interessant, idet der er tale om en meget enkel løsning. I lighed med de tidligere omtalte fældningsanlæg er der en fortank. Fra denne pumpes slamvandet til et kar, hvor der tilsættes polymeropløsning. Polymeropløsningen tilberedes manuelt i en palletank, hvor dette sker automatisk i AL2 anlægget. Løsningen er billig og arbejdsindsatsen minimal. Efter karret, hvor der tilsættes polymer går slamvandet til et sibånd. Rejektvand ledes til plantelagunen og slam ledes via en sliske til et plastforet bassin. I bassinet dannes et flydelag og en underliggende vandfase. Vandfasen pumpes retur til fortanken og efter en periode opgraves flydelaget. Tørstofprocenten i flydelaget ligger i niveauet 30 %. Det høje tørstofindhold indikerer gode afvandingsegenskaber for dambrugsslam og aktuelt en stærk begrænsning af den slammængde, som skal borttransporteres fra dambruget. Da vandet under flydelaget returneres til fortanken, burde stoftilbageholdelsen i anlægget være sammenlignelig med det opnåede i AL2 anlægget. Slammineraliseringsanlæg Firmaet Orbicon A/S leverer anlæg til slambehandling baseret på rodzoneanlægsprincippet, som blev udviklet i Tyskland i 1970'erne og i Danmark især blev bygget i 1980'erne i forbindelse med mindre bebyggelser og isolerede landsbyer. I Orbicon anlæggene pumpes slammet ud i tagrørsbeplantede bassiner. Anlæggets hovedfunktion er at reducere slammængden. Ved langtidsbehandlingen forløber slamreduktionen i bassinerne delvist ved afvanding og delvist ved omsætning (mineralisering) af det organiske materiale i slammet. Afvandingen resulterer i at slammets indhold af suspenderet materiale filtreres fra på overfladen, mens hovedparten af 13

14 vandfasen afdrænes lodret igennem slamrest og filter. Endelig bliver slamresten yderligere reduceret ved fordampningen. Der tilsættes ikke hjælpestoffer i den biologiske slambehandling til afvanding og mineralisering af slammet. Anlæggenes umiddelbare styrke er den enkle opbygning og de potentielt lave driftsudgifter. Anlægsudgiften ved anvendelse på dambrug er ikke kendt for nuværende. Umiddelbart vil den drifts- og miljømæssigt bedste anvendelse være, hvis slamvand kan ledes direkte til anlæggene. Dette kan dog indebære hydrauliske problemer eller urealistisk store anlæg. En forkoncentrering af slammet før tilledning til slammineraliseringsanlægget vil indebære en slamvandsrest, der kan være miljømæssigt belastende. Anlæggenes driftstid mellem oprensninger anføres til ca. 10 år. Her kan der opstå problemer med deponering af store mængder fosforholdigt slam. Da fosfor er en begrænset ressource kan det gå lige modsat. Der er planlagt en afprøvning med henblik på at afklare de økonomiske samt drifts- og miljømæssige forhold ved anvendelsen af disse anlæg på dambrug. Økonomi Økonomien i gyllesepareringsanlægget fra Staring Maskinfabrik er uinteressant, da anlægget ikke har vist sig anvendeligt såvel kapacitetsmæssigt som miljømæssigt. Der er for nuværende heller ingen baggrund for at vurdere økonomien i slammineraliseringsanlæg af rodzonetypen. For de øvrige omtalte anlæg kan der med baggrund i forsøgene på Ejstrupholm Dambrug og komponentpriser estimeres en økonomi som vist i tabel 8. Anlægstype Al2 Anlæg (8 % tørstof) Geotube (25 % tørstof) Tingkærvad løsning (30 % Tørstof) Ca. slammængde i m 3 pr. år Ca. investering i kr Fældningsmiddel i kr./år Polymer i kr./år El i kr./år Geotubes i kr./år Forrentning/afskriv i kr./år Drift/kapitalomkost. i Kr./år Tabel 8: Estimat af økonomien ved 3 typer slambehandling ved 40 ton slamtørstof årligt (400 ton produktion). Vedligehold Der foreligger ingen lagtidstests af de omtalte anlæg. AL2 anlægget er det mest komplicerede med en fortankomrører, en slamvandspumpe, tre omrører i anlægget, en automatisk polymerenhed og 2 doseringspumper samt et sibåndanlæg. Der er generelt tale om robuste enheder, men der er en del, som kan gå i stykker og sibåndet vil have en begrænset levetid. 14

15 Geotube anlægget er det simpleste med en tankomrører, en slamvandspumpe, en polymeromrører/automatisk polymerenhed og to doseringspumper. Til gengæld er der en løbende udgift til geotubes, som ikke er i de øvrige anlæg. Anlægget på Tingkærvad Dambrug har i forhold til geotube anlægget et sibånd. Vedligeholdelsesomkostningerne til sibåndet må forventes at være betydeligt lavere end udgiften til geotubes. Konklusion Gyllesepareringsanlægget fra Staring Maskinfabrik har ved denne undersøgelse vist sig uanvendeligt til den påtænkte anvendelse som et transportabelt slamafvandingsanlæg. Kapaciteten er for lav med den slamkvalitet der forefindes på dambrug og stofindholdet i rejektvandet ikke miljømæssig acceptabel. Direkte fældning af slamvand fra dambrugsproduktion ser ud til at kunne gennemføres med en realistisk økonomi. Et anlæg som det der anvendes på Tingkærvad Dambrug ser ud til at kunne indrettes og drives med de laveste omkostninger. Anlæg med geotubes kan også være aktuelle. I forhold til Al2 anlægget vil geotubes være mindre fordelagtige ved behandling af store slammængder, idet udgiften til geotubes er proportional med slammængden, mens AL2 anlægget ved mindre mængder slamtørstof belastes af anlæggets relativt høje forrentning og afskrivning. Der er planlagt en undersøgelse af slammineraliseringsanlæg til afklaring af disse anlægs egnethed og økonomi. Referencer Mogensen G.L.; Michelsen K.; Mortensen P.V.; ( 2010), Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug. Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug, Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr Pedersen, P.B. Grønborg, O., & Svendsen, L.M. (red.) (2003). Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav. Rapport fra faglig arbejdsgruppe.82 s. - Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, P.B.; Rasmussen, R.S.; Dalsgaard, A.J.T. (2008). Ejstrupholm Dambrug et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. DTU Aqua-rapport nr.: EnviDan Service A/S, Vejlsøvej 23, DK Silkeborg 15

16 Bilag 1 kemiske analyser X1-4 HEP Dato Kar Ammonium-N Nitrit-N Nitrat-N Ortho-phosphat mgn/l mgn/l mgn/l mgp/l 1/10-10 Råslam 80,7 80,7 0,09 0,09 1,55 1,50 35,2 35,3 80,7 0,09 1,44 35,4 Slam 1 0,74 0,73 0,49 0,49 5,28 5, ,73 0,48 5, Slam 2 0,42 0,43 0,74 0,73 6,84 6, ,43 0,73 6, Rejektvand 1 61,3 61,2 0,07 0,07 1,12 1,13 26,7 26,6 61,1 0,07 1,14 26,5 Rejektvand 2 58,3 58,6 0,08 0,08 1,22 1,20 27,5 27,5 59,0 0,08 1,18 27,4 Dato Kar VFA Opløst COD COD Tørstof % mg/l mg/l mg/l 1/10-10 Råslam ,72 1,72 1, ,72 Slam ,40 6, ,40 7,12 Slam ,83 7, ,84 Rejektvand ,71 0, ,70 0,76 Rejektvand ,82 0, ,82 Dato Kar Aske % Kjeldahl-N Fosfor % Olie g/kg mgn/kg 1/10-10 Råslam 0,36 0, ,033 0,033 3,83 3,82 0, ,033 3,80 Slam 1 1,26 1, ,124 0,125 12,3 12,2 1, ,126 12,1 Slam 2 1,61 1, ,161 0,162 13,1 13,1 1, ,162 13,0 Rejektvand 1 0,16 0, ,013 0,013 2,14 2,13 0, ,013 2,12 Rejektvand 2 0,18 0, ,016 0,016 2,70 2,69 0, ,016 2, ,2 = 71,2 X + 7,6 (1 - X) X = 9,6/63,6 = 0, % slam 85 % rejektvand 16

17 Bilag 2 Energiindhold i slam DATO : VÆGT VÅD VÆGT TØR GN J/g kj/g PRØVE BAKKE VÆGT BAKKE+ PRØVE BAKKE+ PRØVE %TS %TS tørvægt GN vådvægt NR BAKKE VÅD- TØR- PRØVE PRØVE Slam 1 0, , ,5397 2,2959 1,4516 8, ,8-2 0, , ,4801 2,1156 1,2705 8,77 8, , ,5 1,70 Bemærkninger: meget udsprøjt i begge afbrændinger 17

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Gitte Lind Mogensen, Nordisk Aluminat A/S Kaare Michelsen, Dansk

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail:

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail: AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Effektiv mekanisk filtrering af Procesvand, Kølevæsker, Spildevand, Dambrugsvand, m.m. med AL-2 Båndfilter. Funktionsbeskrivelse af AL-2 Båndfilter:

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Generalforsamling 2013

Generalforsamling 2013 Nyhedsbrev Maj 2013 Generalforsamling 2013 Dette nummer indeholder bl.a.: Den 2. maj afholdte vi den årlige generalforsamling på Østergaards Hotel i Herning. Formiddagen blev anvendt til årsmøder i fire

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik

Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik Sibåndspresse KD 12 Sibåndspresserne type KD 12-800 / -1200 er en ny generation af pressere, udviklet og produceret af KD Maskinfabrik A/S, med henblik på at opfylde

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183

Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand

Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand En operativ vejledning til de danske vandselskaber Miljøprojekt nr. 1661, 2015 Titel: Bæredygtig udnyttelse af fosfor fra spildevand Forfattere: Mette Dam

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg Grønt regnskab 2013 Allerød Spildevands renseanlæg 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Lillerød Renseanlæg... 8 Sjælsmark Renseanlæg... 10 Lynge

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S Lyckeby Industrial A/S CVR nr.: 11714218 Naurbjergvej 1, 4623 Lille Skensved

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne. Forsyningssekretariatet, marts 2014 Version 1.

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne. Forsyningssekretariatet, marts 2014 Version 1. Spørgeskemaundersøgelse vedrørende benchmarkingmodellen Statistikker over besvarelserne Forsyningssekretariatet, marts 0 Version.0 Indhold Indledning Om spørgeskemaundersøgelsen.... Formål og baggrund....

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug

DECENTRAL, MOBIL SEPARATION. Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug DECENTRAL, MOBIL SEPARATION Teknologi, som kan forbedre biogasproduktionen og samtidig reducere miljøbelastningen fra svinebrug Publiceret af Forside Bagside Forfattere Decentral, mobil separation Teknologi,

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg

Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg Grønt regnskab 213 Rudersdal Forsynings renseanlæg 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Sjælsø Renseanlæg... 8 Bistrup Renseanlæg... 11 Vedbæk

Læs mere

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører

C n Pr Concrete Projects ApS Rådgivende Ingeniører C n Pr Notat Knebel 21. januar 2015 Bygherre: Opgave: Udført af: Tønder Kommune, Arrild Svømmehal Gennemgang af eksisterende vandbehandlingsanlæg med henblik på vurdering af anlæggenes kapacitet. TBS Baggrund

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Virksomheder J.nr. MST-1272-00730 Ref. loped / majli Den 27. marts 2014 Att.: Martin Poulsen (mapou@slagelse.dk og cvr-nr.

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Kort om CR Foderservice k.s.

Kort om CR Foderservice k.s. CR Foder et godt foder Mobile blandeanlæg til landbruget Kort om CR Foderservice k.s. Startet af Niels F. Rasmussen 1. Okt. 2010 Pressemeddelelse december 2010. Opsøgende salg primært Fyn, forår 2011 1.

Læs mere

Styring og overvågning

Styring og overvågning FREA Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i fuldt recirkulerede akvakulturanlæg Styring og overvågning Teknisk Notat Juli 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 1

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere