Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik"

Transkript

1 Dambrugsteknologi Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Helge Poulsen, Danmarks Tekniske Universitet, Sektion for Akvakultur 1

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Baggrund for projektet... 3 Lovgrundlag... 3 Slamhåndtering på dambrug... 4 Traditionelle dambrug... 4 Modeldambrug type Modeldambrug type Forsøg med et mobilt slamsepareringsanlæg fra Staring Maskinfabrik Evaluering af forsøget... 9 Rejektvand... 9 Alternative anlæg... 9 Fældning og afvanding over sibånd... 9 Geotubes Tingkærvad special Slammineraliseringsanlæg Økonomi Vedligehold Konklusion Referencer

3 Indledning Nærværende rapport er baseret på forsøg med mekanisk afvanding af slam i et mobilt anlæg. I rapporten sammenholdes resultaterne med traditionel slamopkoncentrering ved tilsætning af fældnings- og flokkuleringsmidler. (di- og trivalente metalsalte og polymer). Lovgivningsmæssigt betragtes slam fra fiskeopdræt ikke som husdyrgylle, men skal håndteres efter slambekendtgørelsen, der stiller større krav til dokumentation før udbringning. Baggrund for projektet Dambrugerne har i en årrække haft stigende problemer med at afhænde dambrugsslam, der traditionelt anvendes til gødskning af marker enten direkte eller efter forgasning på biogasanlæg. Slammets sammensætning med et lavt kvælstofindhold og et relativt højt fosforindhold gør det mindre attraktivt i forbindelse med planteavl. Landbruget har problemer med at finde jord til udbringning af husdyrgødning, og der er derfor behov for alternative muligheder for behandling og bortskaffelse af fiskegødning. I visse egne kan gødningen indeholde relativt store mængder tungmetaller, og må derfor deponeres til en pris på ca. kr kr. per ton slam eller udbringes på jordbrugsarealer efter dispensation fra Miljøstyrelsen. Der er derfor et stort ønske om at finde økonomisk rentable og miljømæssigt forsvarlige metoder til opkoncentrering af gødningen til deponering. Ved anvendelse i biogasanlæg eller længere transport til landbrugsarealer kan en opkoncentrering ligeledes være ønskelig. Etablering af slamkoncentreringsanlæg indebærer generelt relativt store investeringer, hvorfor der fra flere sider er udtrykt ønske om mobile anlæg, som kan anvendes på flere dambrug med samme ejer eller i et brugsfællesskab. Mobile anlæg til gylleseparering anvendes i landbruget, og det har derfor været nærliggende, at teste et eksisterende udstyr på dambrugsslam. Det er undersøgt, om et gylleseparationsanlæg fra Starring Maskinfabrik kan anvendes på fiskeslam. Resultaterne anvendes til at redegøre for processen med hensyn til driftsresultater og økonomi. Desuden er tilbageholdelsen af næringsstoffer i væske- og tørstoffraktionerne undersøgt for at afklare, om metoden kan anvendes på en miljøforsvarlig måde. Lovgrundlag Opsamling og opbevaring af slam på dambrug er reguleret efter dambrugsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens krav til slamopbevaring fremgår af Slamdepoter skal indrettes og drives efter følgende bestemmelser: 1) Bund og sider skal være udført således, at der ikke sker overløb eller udsivning af vand til vandløb og søer. 2) Slamdepotet må kun have afløb til bundfældningsanlæg eller andet rensningsanlæg. 3) Slamdepotets bund skal ligge over grundvandsspejlet. Med meget få undtagelser anvendes slam fra dambrug til jordbrugsformål. Denne anvendelse reguleres af Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). Bekendtgørelsen regulerer mængden og kvaliteten (indhold af miljøfremmede stoffer) af det slam som må udbringes og de perioder, hvor udbringningen må finde sted. 3

4 Slamhåndtering på dambrug Traditionelle dambrug Slam fra oprensning af damme og kanaler samt slam fra bundfældningsbassiner og mikrosigter pumpes til slamdepotet. Ud over slam fra produktionen indeholder slammet varierende mængder sand og planterester, som aflejres på dambruget. Der er tale om stof, der føres med det indtagne vandløbsvand. Konsistens og tørstofindhold varierer en del i dette slam. Tørstofindholdet i slamdepoterne er i nogle tilfælde hel op i nærheden af 50 % men ligger ofte i niveauet %. Den slammængde, som produceres har oftest begrænset sammenhæng med produktionen af fisk, men i langt højere grad bestemt af materialeføringen i det pågældende vandløb. Ved udbringning på landbrugsjord graves slammet i nogle tilfælde op og spredes med en møgspreder. Ofte fortyndes slammet med vand til ca. 3 % tørstof og pumpes på en gyllevogn, der efterfølgende udspreder slammet på markerne. Modeldambrug type 1 I lighed med de traditionelle dambrug indtager hovedparten af de etablerede type 1modeldambrug vand fra vandløb. I forbindelse med ombygningen til modeldambrug er der flere steder gjort en indsats for at begrænse aflejring af materiale fra åen i produktionsanlæggene. Samtidig indtager dambrugene en mindre mængde vand i forhold til produktionens størrelse end traditionelle dambrug. Dette bevirker, at slam fra disse anlæg i væsentlig grad består af affald fra produktionen. Tørstofindholdet når ikke det samme høje niveau, som ses på traditionelle dambrug. Risikoen for at slammet indeholder sand er dog så stor, at det normalt ikke er ønsket i biogasanlæg. Slutdeponeringen foregår derfor på samme måde som ved de traditionelle dambrug. Slamproduktionen pr. ton foder ligger i størrelsesordenen kg tørstof. Modeldambrug type 3 Samtlige type 3 modeldambrug samt nogle få type 1 anlæg bruger kun vand fra boringer og dræn. Slammet fra disse anlæg indeholder kun affald fra fiskene og anlæggenes biofiltre. I de fleste anlæg udskilles slammet i bundfældningsbassiner, hvorfra det overføres til slamdepoter. Tørstofindholdet er ofte på 7 10 % men ved transport fortyndes slammet for at gøre det pumpbart. Slamproduktionen pr. ton foder ligger i størrelsesordenen kg tørstof. Deponering på jordbrugsarealer er også her den foretrukne metode. En del slam afgasses i biogasanlæg inden slutdeponeringen. Hvor direkte udbringning på nærliggende jorder kan praktiseres, er dette den billigste måde at bortskaffe slammet på, hvorfor dette foretrækkes. Ved bioforgasning kan der være en afgift pr. m 3 til biogasanlægget, og der er ofte tale om forøgede udgifter til transport. Til gengæld skal dambrugeren ikke tænke på aftaler vedrørende slutdeponeringen. Den nuværende hyppige anvendelse af bundfældning til udskilning af slam fra produktionen og returskylning af biofiltre er ikke på alle områder miljømæssigt optimal. En stor del af de stoffer, som opsamles i produktionsanlæggene går med overskudsvandet fra fældningen til dambrugenes laguner. For nogle stoffer (fosfor og COD) kan slamvandet lede mere stof til lagunen end afløbsvandet fra produktionsanlæggene. En meget væsentlig del af denne belastning omsættes eller tilbageholdes i lagunen, men det kan næppe forventes, at belastningen fra slambehandlingen er uden betydning for dambrugets 4

5 samlede udledning. Udledningen af COD til lagunen fra slamanlæggene kan dog også være af væsentlig betydning for den denitrifikation, som foregår i lagunen. Stigende problemer med afsætning af slam til nærliggende landbrug og udgifter til transport har gjort flere modeldambrugere interesseret i anlæg, som kan opkoncentrere slammet. Der er indtil nu etableret slamkoncentreringsanlæg på 3 modeldambrug. Fælles for disse anlæg er brugen af fældningskemikalier og polymer i forbindelse med separering af slammet. Anlæggene samler slamvand fra et døgn i en fortank og efter tilsætning af fældningskemikalierne separeres slammet i en vandfase og en slamfase. Vandfasen ledes til lagunen og slamfasen fyldes direkte i en container eller til et depot, hvor der sker en yderligere udskillelse af vand fra slammet. I sidstnævnte tilfælde ledes perkolatet fra opkoncentreringen tilbage til fortanken. Forsøg med et mobilt slamsepareringsanlæg fra Staring Maskinfabrik. Det testede Gylleseparationsanlæg er indrettet som vist på fig. 1 og virker på følgende måde: Rågyllen pumpes direkte fra lagertanken ind til en lille buffertank på anlægget. Herefter ledes gyllen gennem en skruepresse med et filter der kan variere fra µ, afhængig af opgave, medie samt mængde. Mere end 80 % af tørstoffet (TS) ledes herefter ud med en TS pct. på op til 40%. Rejektvandet (fingylle) ledes herfra igennem en vibrationssigte med yderligere 2 filtre som kan variere fra 32 µ og opefter. Gyllen ledes til sidst ud i tanken for opbevaring. Anlægget har en kapacitet på m 3 rågylle i timen (afhængig af tørstof pct. og filter størrelse). Der bruges ikke polymer eller anden form for tilsætninger Da dambrugsslam i modsætning til gylle ikke indeholder en fraktion af grove fibre blev anlægget indledningsvis testet på fabrikken i Brønderslev, idet der blev kørt 2 m 3 slam fra Abildstrup Dambrug til fabrikken. Det var aftalt, at såfremt prøvekørslen gav anledning til yderligere tests, så ville anlægget kunne køres ud til et eller flere dambrug. De gennemførte forsøg gav ikke anledning til yderligere undersøgelser som følge af anlæggets kapacitet og rejektvandskvalitet. En test udført af Staring Maskinfabrik på et større anlæg bekræftede disse forhold. I forbindelse med undersøgelsen blev energiindholdet i det testede slam målt. Målt i et bombekalorimeter Indeholdt slammet 19,4 kj pr. kg tørstof. Dette ligger tæt på brændværdien for træ og indikerer således, at der er et godt potentiale for bioforgasning af dambrugsslam. 5

6 Fig. 1 Gyllesepareringsanlæg fra Staring Maskinfabrik Den 30. september 2010 blev der afhentet to stk. palletanke à 1000l på Abildstrup Dambrug ved Barde. Palletankene var samme morgen blevet fyldt med slam fra dambrugets slambed. De blev transporteret til Starring Maskinfabrik i Brønderslev, hvor de blev læsset af. Den følgende morgen blev gennemført forsøg med slamseparering på slammet fra den ene palletank. Sapareringen skete på Starring Maskinfabriks mobile slamsepareringsudstyr (figur 2). Anlægget består af en sugepumpe der pumper råmaterialet op i en skruepresse, hvor det separeres i slamkoncentrat og rejectvand. Efter skruepressen ledes rejektvandet til en vibrationssigte I forsøget blev kun anvendt vibrationssigten forsynet med 48 µ filterdug, idet indledende forsøg viste, at skruepressen ikke fungerede med det lave fiberindhold i slammet. Det opkoncentrerede slam fjernes fra anlægget ved hjælp af et transportbånd (figur 4). Råslammet i palletanken blev grundigt omrørt og en prøve udtaget. Derefter blev tankens indhold kørt gennem anlægget hvilket tog ca. 1 time. Undervejs blev udtaget to prøver af såvel opkoncentreret slam som rejektvand (figur 3). Rejektvandet var mere uklart end ventet, hvilket formentlig skyldes et lavere fiberindhold end i normalt landbrugsslam. Det blev derfor aftalt at prøve at filtrere den anden palletank med en dobbeltdug, hvilket dog ikke viste sig hensigtsmæssigt. En finere filterdug (32 el. 28 µ) ville muligvis kunne give bedre resultater. 6

7 Palletanke Vibrationssigte Transportbånd Skruepresse Figur 2. Separeringsanlægget Figur 3. Rejektvand og koncentreret slam 7

8 Figur 4. Opkoncentreret slam på transportbånd. Prøverne af råslam, opkoncentreret slam og rejektvand blev efterfølgende analyseret. På DTU-Aqua i Hirtshals blev analyseret for: 1. Ammonium-N (mgn/l) 2. Nitrit-N (mgn/l) 3. Nitrat-N (mgn/l) 4. Ortho-phosphat (mgp/l) 5. VFA (mg/l) På Eurofins blev analyseret for: 6. Opløst COD (mg/l) 7. COD (mg/l) 8. Tørstof % 9. Aske % 10. Kjeldahl-N (mgn/kg) 11. Fosfor % 12. Olie (g/kg) 13. Energiindhold i opkoncentreret slam 1. Tørstof % 2. Olie (upolær fraktion mg/l) 4. Calcium (mg/l i rejektvand og mg/kg ts i slam)) 5. Jern (mg/l i rejektvand og mg/kg ts i slam) 3. Fedt ( polær fraktion mg/kg ts) 8

9 Evaluering af forsøget Uden skruepressen var kapaciteten på anlægget for lav og stoftilbageholdelsen for ringe. Hvor anlægget angiveligt kan opnå en tørstofprocent på op mod 40 ved separering af gylle, blev tørstofindholdet i det afvandede slam ved forsøget fundet til 7 8 %, hvilket i sig selv gør processen uinteressant ved mobil slambehandling, hvor det drejer sig om at reducere den vandmængde som skal transporteres og eventuelt deponeres. Stoftilbageholdelsen, der er vist i tabel 1 er ligeledes så lav, at rejektvandet ikke uden væsentlig miljøpåvirkning kan afledes direkte til f.eks. plantelagune. Samlede resultater for forsøgene Total-N Ammonium Total-P Ortofosfat COD TS % Stof tilbageholdt i slam Tabel 1: Stoftilbageholdelse ved separeringsforsøg på Staring Maskinfabrik Rejektvand I forsøget blev slammet som gennemsnit opkoncentreret fra 1,72 % tørstof til 7,12 % tørstof. Ser man for eksempel på et dambrug med en årlig slamproduktion på ca. 40 ton tørstof, skal der med denne opkoncentrering som udgangspunkt behandles m 3 slam/år. Heraf vil ca. 350 m 3 foreligge som opkoncentreret slam og ca m 3 som rejektvand. Ved behandling af 40 ton TS Total-N Ammonium Total-P Ortofosfat COD TS Indhold i slam kg , Indhold i rejektvand kg , Tabel 2: Stoffordeling mellem slam og rejektvand ved behandling af 40 ton slamtørstof En efterbehandling af rejektvandet må anses for nødvendig. Ved tilledning til eksisterende slamsedimentationsanlæg vil en del stof kunne udfældes, men der vil utvivlsomt blive tale om en ekstra udledning til laguneanlægget oven i den i forvejen store stoftransport, der i dag findes sted med klaringsvandet fra simple sedimentationsanlæg. Opsamling og efterbehandling af rejektvandet er en mulighed, men givet de øvrige muligheder for slamkoncentrering, vil dette ikke være økonomisk interessant sammenholdt med prisen på gylleseparationsanlægget og anlæggets ringe kapacitet. Alternative anlæg Fældning og afvanding over sibånd Der er udført forsøg med fældning af slamvand fra produktionen på Ejstrupholm Dambrug. Forsøgene er beskrevet i rapporten fra Miljøstyrelsen Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug. 9

10 Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug, 2010, Miljøprojekt Nr I forsøgene blev den daglige slamvandsmængde opsamlet i en omrørt fortank. Ved afslutning af dagens biofilterskylning, tømning af slamkegler og mikrosigternes forkoncentreringstanke blev det opblandede slamvand pumpet til et blandeanlæg, hvor det blev tilsat et aluminiumbaseret fældningsmiddel og polymer. Efter blanding og et ophold i et flokkuleringsbasin, blev de udfældede flokke separeret fra vandfasen med et sibånd. Forsøget blev gennemført ved hjælp af et pilotanlæg fra AL2, som er opbygget som det kommercielle anlæg vist i fig. 5. Fig. 5: Opbygning af blandeanlæg og båndfilter fra AL2 Ved forsøget blev stoftilbageholdelsen i slamfraktionen målt som vist i tabel 3. Tørstofindholdet i slamvandet blev øget fra ca. 0,3 % til ca. 8 %. Det opkoncentrerede slam kan f.eks. pumpes til en container med henblik på levering til biogasanlæg. Samlede resultater for slamforsøgene udført på Ejstrupholm Dambrug Total-N Ammonium Total-P Ortofosfat COD SS Renseeffekt i % Tabel 3: Stoftilbageholdelse fra slamvand Erstatter et anlæg af denne type dambrugets nuværende slamsedimentationsanlæg vil tilløbet af klaringsvand fra dette blive erstattet af rejektvandet fra fældningsanlægget. Stoftilledningen til lagunen fra det eksisterende anlæg fremgår af tabel 4 med data fra forsøgsprojektet for modeldambrug. 10

11 Massebalance i kg (nuværende) Total-N Total-P COD Reference Tilført slambassin, kg Svendsen et. al., 2008 Klaringsvand fra slambassin til plantelagune, kg Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Svendsen et. al., Svendsen et. al., 2008 Tilført plantelagune i alt, kg Udløb fra dambrug år 2, kg Svendsen et. al., 2008 Lagunens renseeffekt, % Tabel 4: Lagunens renseeffekt på Ejstrupholm Dambrug - 2. år under forsøgsordningen for modeldambrug Ud fra tabel 4 kan der laves et estimat for slamfældningens betydning for dambrugets udledning. Dette er vist i tabel 5, hvor der er taget udgangspunkt i den samme procentvise rensning i lagunen, som blev registreret under forsøgsprojektet i andet driftsår på Ejstrupholm Dambrug. Med forbehold for forudsætningen om en procentvis uændret rensning betyder overgang til en daglig slamfældning, at udledningen af kvælstof reduceres med 12 %, fosfor med 61 % og COD med 53 %. Ved en regulering af foderforbruget på baggrund af udledningen, vil der være basis for en foderopskrivning på 12 % svarende til den forøgede kvælstofrensning samtidig med at belastningen af recipienten med fosfor og organisk stof reduceres. For dambrug med ledig produktionskapacitet vil indtjeningen på de sidst producerede fisk i det konkrete tilfælde overstige omkostningerne til drift og afskrivning på fældningsanlægget. Herudover kan der være besparelser på transportomkostningerne. Dette vil dog være meget afhængig af de lokale muligheder for at afsætte slammet fra de eksisterende anlæg. Massebalance i kg ved fældning Total-N Total-P COD Reference Baseret på forsøgene udført på Ejstrupholm Tabel 3 dambrug er der mulighed for at fjerne, % Vand fra slambehandling til plantelagune, kg tabel 3 og 4 Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Svendsen et. al., 2008 Tilført plantelagune i alt efter rensning, kg Lagunens renseeffekt bibeholdes, % Tabel43 Udløb fra dambrug efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, % Tabel 5: Effekt af slambehandling Fig. 6 og 7 viser billeder fra forsøget på Ejstrupholm Dambrug 11

12 Fig. 6: Til venstre ses slamdelen ved korrekt dosering af fældningsmiddel (AlCl 3 )og polymer. Til højre ses tyndt slam som følge af ufuldstændig flokkulering. Fig. 7: I midten slamvand før fældning. Til venstre slam og til højre rejektvand. Geotubes Der tegner sig en mulighed for, at den relativt høje investering i et kommercielt fældningsanlæg kan undgås og ændres til en driftsudgift ved at udskifte sibåndsanlægget med såkaldte geotubes, der her i landet forhandles af firmaet EnviDan. Der er tale om store vandpermeable polyethylensække med en omkreds på henholdsvis 13,7 og 18,3 m. Sækkene fås i længder op til 60 m. Virkemåden er beskrevet af EnviDan som anført efterfølgende: 1. Fyldning af Geotuben: Slam tilsat polymer pumpes ind i Geotuben. Polymeren sikrer en god flok dannelse og en separering af slam og rejektvand. 2. Afvanding: Rejektvandet, siver gennem Geotuben, og ledes tilbage til renseanlægget eller anden behandling. Mere end 99 % af TS indholdet i slammet tilbageholdes i Geotuben. 12

13 3. Opkoncentrering: Det afvandede slam forbliver i Geotuben, og når Geotuben er fuld og afvandingen over tid færdig, har man et højt tørstfindhold på mere end 25 %. Herefter kan slammet deponeres på losseplads eller landbrugsjord. Ved fældning i geotubes kan der ud over polymertilsætningen suppleres med et fosforfældningsmiddel således, at stoftilbageholdelsen med rimelighed kan sidestilles med det der opnås i sibåndsanlægget. Holder det annoncerede tørstofindhold, er der tale om en langt mere fremskreden opkoncentrering, end den der opnås i sibåndsanlægget. Ved behandling af slam fra rensningsanlæg er det anførte tørstofindhold opnåeligt, hvilket umiddelbart giver grund til at forvente et tilsvarende tørstofindhold i dambrugsslam. Brug af geotubes vil i lighed med sibåndsanlægget fordre en fortank med en kapacitet, der mindst svarer til døgnproduktionen af slamvand. Selve opblandingen af fældnings- og flokkuleringsmiddel kan ske ved tilsætning af disse i transportsystemet fra fortank til geotube. Dette begrænser anlægsomkostningerne. Tingkærvad special Under projektet har der været aflagt besøg på Tingkærvad Dambrug, hvor ejeren Jens Grøn demonstrerede et selvkonstrueret sibåndsanlæg. Anlægget er interessant, idet der er tale om en meget enkel løsning. I lighed med de tidligere omtalte fældningsanlæg er der en fortank. Fra denne pumpes slamvandet til et kar, hvor der tilsættes polymeropløsning. Polymeropløsningen tilberedes manuelt i en palletank, hvor dette sker automatisk i AL2 anlægget. Løsningen er billig og arbejdsindsatsen minimal. Efter karret, hvor der tilsættes polymer går slamvandet til et sibånd. Rejektvand ledes til plantelagunen og slam ledes via en sliske til et plastforet bassin. I bassinet dannes et flydelag og en underliggende vandfase. Vandfasen pumpes retur til fortanken og efter en periode opgraves flydelaget. Tørstofprocenten i flydelaget ligger i niveauet 30 %. Det høje tørstofindhold indikerer gode afvandingsegenskaber for dambrugsslam og aktuelt en stærk begrænsning af den slammængde, som skal borttransporteres fra dambruget. Da vandet under flydelaget returneres til fortanken, burde stoftilbageholdelsen i anlægget være sammenlignelig med det opnåede i AL2 anlægget. Slammineraliseringsanlæg Firmaet Orbicon A/S leverer anlæg til slambehandling baseret på rodzoneanlægsprincippet, som blev udviklet i Tyskland i 1970'erne og i Danmark især blev bygget i 1980'erne i forbindelse med mindre bebyggelser og isolerede landsbyer. I Orbicon anlæggene pumpes slammet ud i tagrørsbeplantede bassiner. Anlæggets hovedfunktion er at reducere slammængden. Ved langtidsbehandlingen forløber slamreduktionen i bassinerne delvist ved afvanding og delvist ved omsætning (mineralisering) af det organiske materiale i slammet. Afvandingen resulterer i at slammets indhold af suspenderet materiale filtreres fra på overfladen, mens hovedparten af 13

14 vandfasen afdrænes lodret igennem slamrest og filter. Endelig bliver slamresten yderligere reduceret ved fordampningen. Der tilsættes ikke hjælpestoffer i den biologiske slambehandling til afvanding og mineralisering af slammet. Anlæggenes umiddelbare styrke er den enkle opbygning og de potentielt lave driftsudgifter. Anlægsudgiften ved anvendelse på dambrug er ikke kendt for nuværende. Umiddelbart vil den drifts- og miljømæssigt bedste anvendelse være, hvis slamvand kan ledes direkte til anlæggene. Dette kan dog indebære hydrauliske problemer eller urealistisk store anlæg. En forkoncentrering af slammet før tilledning til slammineraliseringsanlægget vil indebære en slamvandsrest, der kan være miljømæssigt belastende. Anlæggenes driftstid mellem oprensninger anføres til ca. 10 år. Her kan der opstå problemer med deponering af store mængder fosforholdigt slam. Da fosfor er en begrænset ressource kan det gå lige modsat. Der er planlagt en afprøvning med henblik på at afklare de økonomiske samt drifts- og miljømæssige forhold ved anvendelsen af disse anlæg på dambrug. Økonomi Økonomien i gyllesepareringsanlægget fra Staring Maskinfabrik er uinteressant, da anlægget ikke har vist sig anvendeligt såvel kapacitetsmæssigt som miljømæssigt. Der er for nuværende heller ingen baggrund for at vurdere økonomien i slammineraliseringsanlæg af rodzonetypen. For de øvrige omtalte anlæg kan der med baggrund i forsøgene på Ejstrupholm Dambrug og komponentpriser estimeres en økonomi som vist i tabel 8. Anlægstype Al2 Anlæg (8 % tørstof) Geotube (25 % tørstof) Tingkærvad løsning (30 % Tørstof) Ca. slammængde i m 3 pr. år Ca. investering i kr Fældningsmiddel i kr./år Polymer i kr./år El i kr./år Geotubes i kr./år Forrentning/afskriv i kr./år Drift/kapitalomkost. i Kr./år Tabel 8: Estimat af økonomien ved 3 typer slambehandling ved 40 ton slamtørstof årligt (400 ton produktion). Vedligehold Der foreligger ingen lagtidstests af de omtalte anlæg. AL2 anlægget er det mest komplicerede med en fortankomrører, en slamvandspumpe, tre omrører i anlægget, en automatisk polymerenhed og 2 doseringspumper samt et sibåndanlæg. Der er generelt tale om robuste enheder, men der er en del, som kan gå i stykker og sibåndet vil have en begrænset levetid. 14

15 Geotube anlægget er det simpleste med en tankomrører, en slamvandspumpe, en polymeromrører/automatisk polymerenhed og to doseringspumper. Til gengæld er der en løbende udgift til geotubes, som ikke er i de øvrige anlæg. Anlægget på Tingkærvad Dambrug har i forhold til geotube anlægget et sibånd. Vedligeholdelsesomkostningerne til sibåndet må forventes at være betydeligt lavere end udgiften til geotubes. Konklusion Gyllesepareringsanlægget fra Staring Maskinfabrik har ved denne undersøgelse vist sig uanvendeligt til den påtænkte anvendelse som et transportabelt slamafvandingsanlæg. Kapaciteten er for lav med den slamkvalitet der forefindes på dambrug og stofindholdet i rejektvandet ikke miljømæssig acceptabel. Direkte fældning af slamvand fra dambrugsproduktion ser ud til at kunne gennemføres med en realistisk økonomi. Et anlæg som det der anvendes på Tingkærvad Dambrug ser ud til at kunne indrettes og drives med de laveste omkostninger. Anlæg med geotubes kan også være aktuelle. I forhold til Al2 anlægget vil geotubes være mindre fordelagtige ved behandling af store slammængder, idet udgiften til geotubes er proportional med slammængden, mens AL2 anlægget ved mindre mængder slamtørstof belastes af anlæggets relativt høje forrentning og afskrivning. Der er planlagt en undersøgelse af slammineraliseringsanlæg til afklaring af disse anlægs egnethed og økonomi. Referencer Mogensen G.L.; Michelsen K.; Mortensen P.V.; ( 2010), Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug. Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug, Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr Pedersen, P.B. Grønborg, O., & Svendsen, L.M. (red.) (2003). Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav. Rapport fra faglig arbejdsgruppe.82 s. - Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, P.B.; Rasmussen, R.S.; Dalsgaard, A.J.T. (2008). Ejstrupholm Dambrug et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. DTU Aqua-rapport nr.: EnviDan Service A/S, Vejlsøvej 23, DK Silkeborg 15

16 Bilag 1 kemiske analyser X1-4 HEP Dato Kar Ammonium-N Nitrit-N Nitrat-N Ortho-phosphat mgn/l mgn/l mgn/l mgp/l 1/10-10 Råslam 80,7 80,7 0,09 0,09 1,55 1,50 35,2 35,3 80,7 0,09 1,44 35,4 Slam 1 0,74 0,73 0,49 0,49 5,28 5, ,73 0,48 5, Slam 2 0,42 0,43 0,74 0,73 6,84 6, ,43 0,73 6, Rejektvand 1 61,3 61,2 0,07 0,07 1,12 1,13 26,7 26,6 61,1 0,07 1,14 26,5 Rejektvand 2 58,3 58,6 0,08 0,08 1,22 1,20 27,5 27,5 59,0 0,08 1,18 27,4 Dato Kar VFA Opløst COD COD Tørstof % mg/l mg/l mg/l 1/10-10 Råslam ,72 1,72 1, ,72 Slam ,40 6, ,40 7,12 Slam ,83 7, ,84 Rejektvand ,71 0, ,70 0,76 Rejektvand ,82 0, ,82 Dato Kar Aske % Kjeldahl-N Fosfor % Olie g/kg mgn/kg 1/10-10 Råslam 0,36 0, ,033 0,033 3,83 3,82 0, ,033 3,80 Slam 1 1,26 1, ,124 0,125 12,3 12,2 1, ,126 12,1 Slam 2 1,61 1, ,161 0,162 13,1 13,1 1, ,162 13,0 Rejektvand 1 0,16 0, ,013 0,013 2,14 2,13 0, ,013 2,12 Rejektvand 2 0,18 0, ,016 0,016 2,70 2,69 0, ,016 2, ,2 = 71,2 X + 7,6 (1 - X) X = 9,6/63,6 = 0, % slam 85 % rejektvand 16

17 Bilag 2 Energiindhold i slam DATO : VÆGT VÅD VÆGT TØR GN J/g kj/g PRØVE BAKKE VÆGT BAKKE+ PRØVE BAKKE+ PRØVE %TS %TS tørvægt GN vådvægt NR BAKKE VÅD- TØR- PRØVE PRØVE Slam 1 0, , ,5397 2,2959 1,4516 8, ,8-2 0, , ,4801 2,1156 1,2705 8,77 8, , ,5 1,70 Bemærkninger: meget udsprøjt i begge afbrændinger 17

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Gitte Lind Mogensen, Nordisk Aluminat A/S Kaare Michelsen, Dansk

Læs mere

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010

Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Bilag 2 Slamdisponering

Bilag 2 Slamdisponering 30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08

Læs mere

Indretning og drift af modeldambrug

Indretning og drift af modeldambrug Indretning og drift af modeldambrug Ejstrupholm Dambrug Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) 2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er: Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

Grindsted Renseanlæg

Grindsted Renseanlæg Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune (bb@billund.dk) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 32651798 Virksomhedstype

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner

Præsentation. Oprensning af regnvandsbassiner Præsentation Oprensning af regnvandsbassiner EnviDan Gruppens selskabsstruktur - 2011 EnviDan Holding ApS EnviDan A/S EnviDan Water A/S EnviDan Service A/S GasCon A/S EnviDan International A/S Afdelinger

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Midlertidig tilladelse til tilslutning af rejektvand fra slamafvanding til Mølleåen/Vallensbæk

Midlertidig tilladelse til tilslutning af rejektvand fra slamafvanding til Mølleåen/Vallensbæk TMC - Natur og Miljø Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk Banedanmark Den nye bane København-Ringsted Ringager 4 B 2605 Brøndby Dir.tlf.: 1277 Email: KristineTh@htk.dk

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge.

Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge. REFA Kettinge Forsyning ApS Energivej 4 4800 Nykøbing F. 02-10-2014 Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge. Afgørelse Combineering har søgt om levering af affaldssprit på

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3

Læs mere

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted. Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om

Læs mere

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? EnviNa-kursus d. 28. oktober 2015 i Horsens v./ Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Konklusion

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014. Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30

Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30 Miljøtilsyn på Landbrug Acadresag: 07/34753 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.30 Kultur, Miljø & Erhverv Byg, Natur & Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 1. Ejendommen Navn: Landbrug Plus APS. Kontaktperson:

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Regnvand er rent vand. Men når det først har været i kontakt med veje, bygninger og andre af byens overflader, bliver det ganske forurenet. For

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Produktion i plantelaguner

Produktion i plantelaguner SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere