Dambrugsteknologi. Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik
|
|
- Johan Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dambrugsteknologi Afprøvning af mobilt slambehandlingsanlæg fra Staring Maskinfabrik Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur Helge Poulsen, Danmarks Tekniske Universitet, Sektion for Akvakultur 1
2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Baggrund for projektet... 3 Lovgrundlag... 3 Slamhåndtering på dambrug... 4 Traditionelle dambrug... 4 Modeldambrug type Modeldambrug type Forsøg med et mobilt slamsepareringsanlæg fra Staring Maskinfabrik Evaluering af forsøget... 9 Rejektvand... 9 Alternative anlæg... 9 Fældning og afvanding over sibånd... 9 Geotubes Tingkærvad special Slammineraliseringsanlæg Økonomi Vedligehold Konklusion Referencer
3 Indledning Nærværende rapport er baseret på forsøg med mekanisk afvanding af slam i et mobilt anlæg. I rapporten sammenholdes resultaterne med traditionel slamopkoncentrering ved tilsætning af fældnings- og flokkuleringsmidler. (di- og trivalente metalsalte og polymer). Lovgivningsmæssigt betragtes slam fra fiskeopdræt ikke som husdyrgylle, men skal håndteres efter slambekendtgørelsen, der stiller større krav til dokumentation før udbringning. Baggrund for projektet Dambrugerne har i en årrække haft stigende problemer med at afhænde dambrugsslam, der traditionelt anvendes til gødskning af marker enten direkte eller efter forgasning på biogasanlæg. Slammets sammensætning med et lavt kvælstofindhold og et relativt højt fosforindhold gør det mindre attraktivt i forbindelse med planteavl. Landbruget har problemer med at finde jord til udbringning af husdyrgødning, og der er derfor behov for alternative muligheder for behandling og bortskaffelse af fiskegødning. I visse egne kan gødningen indeholde relativt store mængder tungmetaller, og må derfor deponeres til en pris på ca. kr kr. per ton slam eller udbringes på jordbrugsarealer efter dispensation fra Miljøstyrelsen. Der er derfor et stort ønske om at finde økonomisk rentable og miljømæssigt forsvarlige metoder til opkoncentrering af gødningen til deponering. Ved anvendelse i biogasanlæg eller længere transport til landbrugsarealer kan en opkoncentrering ligeledes være ønskelig. Etablering af slamkoncentreringsanlæg indebærer generelt relativt store investeringer, hvorfor der fra flere sider er udtrykt ønske om mobile anlæg, som kan anvendes på flere dambrug med samme ejer eller i et brugsfællesskab. Mobile anlæg til gylleseparering anvendes i landbruget, og det har derfor været nærliggende, at teste et eksisterende udstyr på dambrugsslam. Det er undersøgt, om et gylleseparationsanlæg fra Starring Maskinfabrik kan anvendes på fiskeslam. Resultaterne anvendes til at redegøre for processen med hensyn til driftsresultater og økonomi. Desuden er tilbageholdelsen af næringsstoffer i væske- og tørstoffraktionerne undersøgt for at afklare, om metoden kan anvendes på en miljøforsvarlig måde. Lovgrundlag Opsamling og opbevaring af slam på dambrug er reguleret efter dambrugsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens krav til slamopbevaring fremgår af Slamdepoter skal indrettes og drives efter følgende bestemmelser: 1) Bund og sider skal være udført således, at der ikke sker overløb eller udsivning af vand til vandløb og søer. 2) Slamdepotet må kun have afløb til bundfældningsanlæg eller andet rensningsanlæg. 3) Slamdepotets bund skal ligge over grundvandsspejlet. Med meget få undtagelser anvendes slam fra dambrug til jordbrugsformål. Denne anvendelse reguleres af Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). Bekendtgørelsen regulerer mængden og kvaliteten (indhold af miljøfremmede stoffer) af det slam som må udbringes og de perioder, hvor udbringningen må finde sted. 3
4 Slamhåndtering på dambrug Traditionelle dambrug Slam fra oprensning af damme og kanaler samt slam fra bundfældningsbassiner og mikrosigter pumpes til slamdepotet. Ud over slam fra produktionen indeholder slammet varierende mængder sand og planterester, som aflejres på dambruget. Der er tale om stof, der føres med det indtagne vandløbsvand. Konsistens og tørstofindhold varierer en del i dette slam. Tørstofindholdet i slamdepoterne er i nogle tilfælde hel op i nærheden af 50 % men ligger ofte i niveauet %. Den slammængde, som produceres har oftest begrænset sammenhæng med produktionen af fisk, men i langt højere grad bestemt af materialeføringen i det pågældende vandløb. Ved udbringning på landbrugsjord graves slammet i nogle tilfælde op og spredes med en møgspreder. Ofte fortyndes slammet med vand til ca. 3 % tørstof og pumpes på en gyllevogn, der efterfølgende udspreder slammet på markerne. Modeldambrug type 1 I lighed med de traditionelle dambrug indtager hovedparten af de etablerede type 1modeldambrug vand fra vandløb. I forbindelse med ombygningen til modeldambrug er der flere steder gjort en indsats for at begrænse aflejring af materiale fra åen i produktionsanlæggene. Samtidig indtager dambrugene en mindre mængde vand i forhold til produktionens størrelse end traditionelle dambrug. Dette bevirker, at slam fra disse anlæg i væsentlig grad består af affald fra produktionen. Tørstofindholdet når ikke det samme høje niveau, som ses på traditionelle dambrug. Risikoen for at slammet indeholder sand er dog så stor, at det normalt ikke er ønsket i biogasanlæg. Slutdeponeringen foregår derfor på samme måde som ved de traditionelle dambrug. Slamproduktionen pr. ton foder ligger i størrelsesordenen kg tørstof. Modeldambrug type 3 Samtlige type 3 modeldambrug samt nogle få type 1 anlæg bruger kun vand fra boringer og dræn. Slammet fra disse anlæg indeholder kun affald fra fiskene og anlæggenes biofiltre. I de fleste anlæg udskilles slammet i bundfældningsbassiner, hvorfra det overføres til slamdepoter. Tørstofindholdet er ofte på 7 10 % men ved transport fortyndes slammet for at gøre det pumpbart. Slamproduktionen pr. ton foder ligger i størrelsesordenen kg tørstof. Deponering på jordbrugsarealer er også her den foretrukne metode. En del slam afgasses i biogasanlæg inden slutdeponeringen. Hvor direkte udbringning på nærliggende jorder kan praktiseres, er dette den billigste måde at bortskaffe slammet på, hvorfor dette foretrækkes. Ved bioforgasning kan der være en afgift pr. m 3 til biogasanlægget, og der er ofte tale om forøgede udgifter til transport. Til gengæld skal dambrugeren ikke tænke på aftaler vedrørende slutdeponeringen. Den nuværende hyppige anvendelse af bundfældning til udskilning af slam fra produktionen og returskylning af biofiltre er ikke på alle områder miljømæssigt optimal. En stor del af de stoffer, som opsamles i produktionsanlæggene går med overskudsvandet fra fældningen til dambrugenes laguner. For nogle stoffer (fosfor og COD) kan slamvandet lede mere stof til lagunen end afløbsvandet fra produktionsanlæggene. En meget væsentlig del af denne belastning omsættes eller tilbageholdes i lagunen, men det kan næppe forventes, at belastningen fra slambehandlingen er uden betydning for dambrugets 4
5 samlede udledning. Udledningen af COD til lagunen fra slamanlæggene kan dog også være af væsentlig betydning for den denitrifikation, som foregår i lagunen. Stigende problemer med afsætning af slam til nærliggende landbrug og udgifter til transport har gjort flere modeldambrugere interesseret i anlæg, som kan opkoncentrere slammet. Der er indtil nu etableret slamkoncentreringsanlæg på 3 modeldambrug. Fælles for disse anlæg er brugen af fældningskemikalier og polymer i forbindelse med separering af slammet. Anlæggene samler slamvand fra et døgn i en fortank og efter tilsætning af fældningskemikalierne separeres slammet i en vandfase og en slamfase. Vandfasen ledes til lagunen og slamfasen fyldes direkte i en container eller til et depot, hvor der sker en yderligere udskillelse af vand fra slammet. I sidstnævnte tilfælde ledes perkolatet fra opkoncentreringen tilbage til fortanken. Forsøg med et mobilt slamsepareringsanlæg fra Staring Maskinfabrik. Det testede Gylleseparationsanlæg er indrettet som vist på fig. 1 og virker på følgende måde: Rågyllen pumpes direkte fra lagertanken ind til en lille buffertank på anlægget. Herefter ledes gyllen gennem en skruepresse med et filter der kan variere fra µ, afhængig af opgave, medie samt mængde. Mere end 80 % af tørstoffet (TS) ledes herefter ud med en TS pct. på op til 40%. Rejektvandet (fingylle) ledes herfra igennem en vibrationssigte med yderligere 2 filtre som kan variere fra 32 µ og opefter. Gyllen ledes til sidst ud i tanken for opbevaring. Anlægget har en kapacitet på m 3 rågylle i timen (afhængig af tørstof pct. og filter størrelse). Der bruges ikke polymer eller anden form for tilsætninger Da dambrugsslam i modsætning til gylle ikke indeholder en fraktion af grove fibre blev anlægget indledningsvis testet på fabrikken i Brønderslev, idet der blev kørt 2 m 3 slam fra Abildstrup Dambrug til fabrikken. Det var aftalt, at såfremt prøvekørslen gav anledning til yderligere tests, så ville anlægget kunne køres ud til et eller flere dambrug. De gennemførte forsøg gav ikke anledning til yderligere undersøgelser som følge af anlæggets kapacitet og rejektvandskvalitet. En test udført af Staring Maskinfabrik på et større anlæg bekræftede disse forhold. I forbindelse med undersøgelsen blev energiindholdet i det testede slam målt. Målt i et bombekalorimeter Indeholdt slammet 19,4 kj pr. kg tørstof. Dette ligger tæt på brændværdien for træ og indikerer således, at der er et godt potentiale for bioforgasning af dambrugsslam. 5
6 Fig. 1 Gyllesepareringsanlæg fra Staring Maskinfabrik Den 30. september 2010 blev der afhentet to stk. palletanke à 1000l på Abildstrup Dambrug ved Barde. Palletankene var samme morgen blevet fyldt med slam fra dambrugets slambed. De blev transporteret til Starring Maskinfabrik i Brønderslev, hvor de blev læsset af. Den følgende morgen blev gennemført forsøg med slamseparering på slammet fra den ene palletank. Sapareringen skete på Starring Maskinfabriks mobile slamsepareringsudstyr (figur 2). Anlægget består af en sugepumpe der pumper råmaterialet op i en skruepresse, hvor det separeres i slamkoncentrat og rejectvand. Efter skruepressen ledes rejektvandet til en vibrationssigte I forsøget blev kun anvendt vibrationssigten forsynet med 48 µ filterdug, idet indledende forsøg viste, at skruepressen ikke fungerede med det lave fiberindhold i slammet. Det opkoncentrerede slam fjernes fra anlægget ved hjælp af et transportbånd (figur 4). Råslammet i palletanken blev grundigt omrørt og en prøve udtaget. Derefter blev tankens indhold kørt gennem anlægget hvilket tog ca. 1 time. Undervejs blev udtaget to prøver af såvel opkoncentreret slam som rejektvand (figur 3). Rejektvandet var mere uklart end ventet, hvilket formentlig skyldes et lavere fiberindhold end i normalt landbrugsslam. Det blev derfor aftalt at prøve at filtrere den anden palletank med en dobbeltdug, hvilket dog ikke viste sig hensigtsmæssigt. En finere filterdug (32 el. 28 µ) ville muligvis kunne give bedre resultater. 6
7 Palletanke Vibrationssigte Transportbånd Skruepresse Figur 2. Separeringsanlægget Figur 3. Rejektvand og koncentreret slam 7
8 Figur 4. Opkoncentreret slam på transportbånd. Prøverne af råslam, opkoncentreret slam og rejektvand blev efterfølgende analyseret. På DTU-Aqua i Hirtshals blev analyseret for: 1. Ammonium-N (mgn/l) 2. Nitrit-N (mgn/l) 3. Nitrat-N (mgn/l) 4. Ortho-phosphat (mgp/l) 5. VFA (mg/l) På Eurofins blev analyseret for: 6. Opløst COD (mg/l) 7. COD (mg/l) 8. Tørstof % 9. Aske % 10. Kjeldahl-N (mgn/kg) 11. Fosfor % 12. Olie (g/kg) 13. Energiindhold i opkoncentreret slam 1. Tørstof % 2. Olie (upolær fraktion mg/l) 4. Calcium (mg/l i rejektvand og mg/kg ts i slam)) 5. Jern (mg/l i rejektvand og mg/kg ts i slam) 3. Fedt ( polær fraktion mg/kg ts) 8
9 Evaluering af forsøget Uden skruepressen var kapaciteten på anlægget for lav og stoftilbageholdelsen for ringe. Hvor anlægget angiveligt kan opnå en tørstofprocent på op mod 40 ved separering af gylle, blev tørstofindholdet i det afvandede slam ved forsøget fundet til 7 8 %, hvilket i sig selv gør processen uinteressant ved mobil slambehandling, hvor det drejer sig om at reducere den vandmængde som skal transporteres og eventuelt deponeres. Stoftilbageholdelsen, der er vist i tabel 1 er ligeledes så lav, at rejektvandet ikke uden væsentlig miljøpåvirkning kan afledes direkte til f.eks. plantelagune. Samlede resultater for forsøgene Total-N Ammonium Total-P Ortofosfat COD TS % Stof tilbageholdt i slam Tabel 1: Stoftilbageholdelse ved separeringsforsøg på Staring Maskinfabrik Rejektvand I forsøget blev slammet som gennemsnit opkoncentreret fra 1,72 % tørstof til 7,12 % tørstof. Ser man for eksempel på et dambrug med en årlig slamproduktion på ca. 40 ton tørstof, skal der med denne opkoncentrering som udgangspunkt behandles m 3 slam/år. Heraf vil ca. 350 m 3 foreligge som opkoncentreret slam og ca m 3 som rejektvand. Ved behandling af 40 ton TS Total-N Ammonium Total-P Ortofosfat COD TS Indhold i slam kg , Indhold i rejektvand kg , Tabel 2: Stoffordeling mellem slam og rejektvand ved behandling af 40 ton slamtørstof En efterbehandling af rejektvandet må anses for nødvendig. Ved tilledning til eksisterende slamsedimentationsanlæg vil en del stof kunne udfældes, men der vil utvivlsomt blive tale om en ekstra udledning til laguneanlægget oven i den i forvejen store stoftransport, der i dag findes sted med klaringsvandet fra simple sedimentationsanlæg. Opsamling og efterbehandling af rejektvandet er en mulighed, men givet de øvrige muligheder for slamkoncentrering, vil dette ikke være økonomisk interessant sammenholdt med prisen på gylleseparationsanlægget og anlæggets ringe kapacitet. Alternative anlæg Fældning og afvanding over sibånd Der er udført forsøg med fældning af slamvand fra produktionen på Ejstrupholm Dambrug. Forsøgene er beskrevet i rapporten fra Miljøstyrelsen Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug. 9
10 Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug, 2010, Miljøprojekt Nr I forsøgene blev den daglige slamvandsmængde opsamlet i en omrørt fortank. Ved afslutning af dagens biofilterskylning, tømning af slamkegler og mikrosigternes forkoncentreringstanke blev det opblandede slamvand pumpet til et blandeanlæg, hvor det blev tilsat et aluminiumbaseret fældningsmiddel og polymer. Efter blanding og et ophold i et flokkuleringsbasin, blev de udfældede flokke separeret fra vandfasen med et sibånd. Forsøget blev gennemført ved hjælp af et pilotanlæg fra AL2, som er opbygget som det kommercielle anlæg vist i fig. 5. Fig. 5: Opbygning af blandeanlæg og båndfilter fra AL2 Ved forsøget blev stoftilbageholdelsen i slamfraktionen målt som vist i tabel 3. Tørstofindholdet i slamvandet blev øget fra ca. 0,3 % til ca. 8 %. Det opkoncentrerede slam kan f.eks. pumpes til en container med henblik på levering til biogasanlæg. Samlede resultater for slamforsøgene udført på Ejstrupholm Dambrug Total-N Ammonium Total-P Ortofosfat COD SS Renseeffekt i % Tabel 3: Stoftilbageholdelse fra slamvand Erstatter et anlæg af denne type dambrugets nuværende slamsedimentationsanlæg vil tilløbet af klaringsvand fra dette blive erstattet af rejektvandet fra fældningsanlægget. Stoftilledningen til lagunen fra det eksisterende anlæg fremgår af tabel 4 med data fra forsøgsprojektet for modeldambrug. 10
11 Massebalance i kg (nuværende) Total-N Total-P COD Reference Tilført slambassin, kg Svendsen et. al., 2008 Klaringsvand fra slambassin til plantelagune, kg Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Svendsen et. al., Svendsen et. al., 2008 Tilført plantelagune i alt, kg Udløb fra dambrug år 2, kg Svendsen et. al., 2008 Lagunens renseeffekt, % Tabel 4: Lagunens renseeffekt på Ejstrupholm Dambrug - 2. år under forsøgsordningen for modeldambrug Ud fra tabel 4 kan der laves et estimat for slamfældningens betydning for dambrugets udledning. Dette er vist i tabel 5, hvor der er taget udgangspunkt i den samme procentvise rensning i lagunen, som blev registreret under forsøgsprojektet i andet driftsår på Ejstrupholm Dambrug. Med forbehold for forudsætningen om en procentvis uændret rensning betyder overgang til en daglig slamfældning, at udledningen af kvælstof reduceres med 12 %, fosfor med 61 % og COD med 53 %. Ved en regulering af foderforbruget på baggrund af udledningen, vil der være basis for en foderopskrivning på 12 % svarende til den forøgede kvælstofrensning samtidig med at belastningen af recipienten med fosfor og organisk stof reduceres. For dambrug med ledig produktionskapacitet vil indtjeningen på de sidst producerede fisk i det konkrete tilfælde overstige omkostningerne til drift og afskrivning på fældningsanlægget. Herudover kan der være besparelser på transportomkostningerne. Dette vil dog være meget afhængig af de lokale muligheder for at afsætte slammet fra de eksisterende anlæg. Massebalance i kg ved fældning Total-N Total-P COD Reference Baseret på forsøgene udført på Ejstrupholm Tabel 3 dambrug er der mulighed for at fjerne, % Vand fra slambehandling til plantelagune, kg tabel 3 og 4 Direkte udløb fra produktionsenhed til plantelagune, kg Svendsen et. al., 2008 Tilført plantelagune i alt efter rensning, kg Lagunens renseeffekt bibeholdes, % Tabel43 Udløb fra dambrug efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, kg Mindre udledning efter rensning, % Tabel 5: Effekt af slambehandling Fig. 6 og 7 viser billeder fra forsøget på Ejstrupholm Dambrug 11
12 Fig. 6: Til venstre ses slamdelen ved korrekt dosering af fældningsmiddel (AlCl 3 )og polymer. Til højre ses tyndt slam som følge af ufuldstændig flokkulering. Fig. 7: I midten slamvand før fældning. Til venstre slam og til højre rejektvand. Geotubes Der tegner sig en mulighed for, at den relativt høje investering i et kommercielt fældningsanlæg kan undgås og ændres til en driftsudgift ved at udskifte sibåndsanlægget med såkaldte geotubes, der her i landet forhandles af firmaet EnviDan. Der er tale om store vandpermeable polyethylensække med en omkreds på henholdsvis 13,7 og 18,3 m. Sækkene fås i længder op til 60 m. Virkemåden er beskrevet af EnviDan som anført efterfølgende: 1. Fyldning af Geotuben: Slam tilsat polymer pumpes ind i Geotuben. Polymeren sikrer en god flok dannelse og en separering af slam og rejektvand. 2. Afvanding: Rejektvandet, siver gennem Geotuben, og ledes tilbage til renseanlægget eller anden behandling. Mere end 99 % af TS indholdet i slammet tilbageholdes i Geotuben. 12
13 3. Opkoncentrering: Det afvandede slam forbliver i Geotuben, og når Geotuben er fuld og afvandingen over tid færdig, har man et højt tørstfindhold på mere end 25 %. Herefter kan slammet deponeres på losseplads eller landbrugsjord. Ved fældning i geotubes kan der ud over polymertilsætningen suppleres med et fosforfældningsmiddel således, at stoftilbageholdelsen med rimelighed kan sidestilles med det der opnås i sibåndsanlægget. Holder det annoncerede tørstofindhold, er der tale om en langt mere fremskreden opkoncentrering, end den der opnås i sibåndsanlægget. Ved behandling af slam fra rensningsanlæg er det anførte tørstofindhold opnåeligt, hvilket umiddelbart giver grund til at forvente et tilsvarende tørstofindhold i dambrugsslam. Brug af geotubes vil i lighed med sibåndsanlægget fordre en fortank med en kapacitet, der mindst svarer til døgnproduktionen af slamvand. Selve opblandingen af fældnings- og flokkuleringsmiddel kan ske ved tilsætning af disse i transportsystemet fra fortank til geotube. Dette begrænser anlægsomkostningerne. Tingkærvad special Under projektet har der været aflagt besøg på Tingkærvad Dambrug, hvor ejeren Jens Grøn demonstrerede et selvkonstrueret sibåndsanlæg. Anlægget er interessant, idet der er tale om en meget enkel løsning. I lighed med de tidligere omtalte fældningsanlæg er der en fortank. Fra denne pumpes slamvandet til et kar, hvor der tilsættes polymeropløsning. Polymeropløsningen tilberedes manuelt i en palletank, hvor dette sker automatisk i AL2 anlægget. Løsningen er billig og arbejdsindsatsen minimal. Efter karret, hvor der tilsættes polymer går slamvandet til et sibånd. Rejektvand ledes til plantelagunen og slam ledes via en sliske til et plastforet bassin. I bassinet dannes et flydelag og en underliggende vandfase. Vandfasen pumpes retur til fortanken og efter en periode opgraves flydelaget. Tørstofprocenten i flydelaget ligger i niveauet 30 %. Det høje tørstofindhold indikerer gode afvandingsegenskaber for dambrugsslam og aktuelt en stærk begrænsning af den slammængde, som skal borttransporteres fra dambruget. Da vandet under flydelaget returneres til fortanken, burde stoftilbageholdelsen i anlægget være sammenlignelig med det opnåede i AL2 anlægget. Slammineraliseringsanlæg Firmaet Orbicon A/S leverer anlæg til slambehandling baseret på rodzoneanlægsprincippet, som blev udviklet i Tyskland i 1970'erne og i Danmark især blev bygget i 1980'erne i forbindelse med mindre bebyggelser og isolerede landsbyer. I Orbicon anlæggene pumpes slammet ud i tagrørsbeplantede bassiner. Anlæggets hovedfunktion er at reducere slammængden. Ved langtidsbehandlingen forløber slamreduktionen i bassinerne delvist ved afvanding og delvist ved omsætning (mineralisering) af det organiske materiale i slammet. Afvandingen resulterer i at slammets indhold af suspenderet materiale filtreres fra på overfladen, mens hovedparten af 13
14 vandfasen afdrænes lodret igennem slamrest og filter. Endelig bliver slamresten yderligere reduceret ved fordampningen. Der tilsættes ikke hjælpestoffer i den biologiske slambehandling til afvanding og mineralisering af slammet. Anlæggenes umiddelbare styrke er den enkle opbygning og de potentielt lave driftsudgifter. Anlægsudgiften ved anvendelse på dambrug er ikke kendt for nuværende. Umiddelbart vil den drifts- og miljømæssigt bedste anvendelse være, hvis slamvand kan ledes direkte til anlæggene. Dette kan dog indebære hydrauliske problemer eller urealistisk store anlæg. En forkoncentrering af slammet før tilledning til slammineraliseringsanlægget vil indebære en slamvandsrest, der kan være miljømæssigt belastende. Anlæggenes driftstid mellem oprensninger anføres til ca. 10 år. Her kan der opstå problemer med deponering af store mængder fosforholdigt slam. Da fosfor er en begrænset ressource kan det gå lige modsat. Der er planlagt en afprøvning med henblik på at afklare de økonomiske samt drifts- og miljømæssige forhold ved anvendelsen af disse anlæg på dambrug. Økonomi Økonomien i gyllesepareringsanlægget fra Staring Maskinfabrik er uinteressant, da anlægget ikke har vist sig anvendeligt såvel kapacitetsmæssigt som miljømæssigt. Der er for nuværende heller ingen baggrund for at vurdere økonomien i slammineraliseringsanlæg af rodzonetypen. For de øvrige omtalte anlæg kan der med baggrund i forsøgene på Ejstrupholm Dambrug og komponentpriser estimeres en økonomi som vist i tabel 8. Anlægstype Al2 Anlæg (8 % tørstof) Geotube (25 % tørstof) Tingkærvad løsning (30 % Tørstof) Ca. slammængde i m 3 pr. år Ca. investering i kr Fældningsmiddel i kr./år Polymer i kr./år El i kr./år Geotubes i kr./år Forrentning/afskriv i kr./år Drift/kapitalomkost. i Kr./år Tabel 8: Estimat af økonomien ved 3 typer slambehandling ved 40 ton slamtørstof årligt (400 ton produktion). Vedligehold Der foreligger ingen lagtidstests af de omtalte anlæg. AL2 anlægget er det mest komplicerede med en fortankomrører, en slamvandspumpe, tre omrører i anlægget, en automatisk polymerenhed og 2 doseringspumper samt et sibåndanlæg. Der er generelt tale om robuste enheder, men der er en del, som kan gå i stykker og sibåndet vil have en begrænset levetid. 14
15 Geotube anlægget er det simpleste med en tankomrører, en slamvandspumpe, en polymeromrører/automatisk polymerenhed og to doseringspumper. Til gengæld er der en løbende udgift til geotubes, som ikke er i de øvrige anlæg. Anlægget på Tingkærvad Dambrug har i forhold til geotube anlægget et sibånd. Vedligeholdelsesomkostningerne til sibåndet må forventes at være betydeligt lavere end udgiften til geotubes. Konklusion Gyllesepareringsanlægget fra Staring Maskinfabrik har ved denne undersøgelse vist sig uanvendeligt til den påtænkte anvendelse som et transportabelt slamafvandingsanlæg. Kapaciteten er for lav med den slamkvalitet der forefindes på dambrug og stofindholdet i rejektvandet ikke miljømæssig acceptabel. Direkte fældning af slamvand fra dambrugsproduktion ser ud til at kunne gennemføres med en realistisk økonomi. Et anlæg som det der anvendes på Tingkærvad Dambrug ser ud til at kunne indrettes og drives med de laveste omkostninger. Anlæg med geotubes kan også være aktuelle. I forhold til Al2 anlægget vil geotubes være mindre fordelagtige ved behandling af store slammængder, idet udgiften til geotubes er proportional med slammængden, mens AL2 anlægget ved mindre mængder slamtørstof belastes af anlæggets relativt høje forrentning og afskrivning. Der er planlagt en undersøgelse af slammineraliseringsanlæg til afklaring af disse anlægs egnethed og økonomi. Referencer Mogensen G.L.; Michelsen K.; Mortensen P.V.; ( 2010), Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug. Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug, Miljøstyrelsens Miljøprojekt Nr Pedersen, P.B. Grønborg, O., & Svendsen, L.M. (red.) (2003). Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav. Rapport fra faglig arbejdsgruppe.82 s. - Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, P.B.; Rasmussen, R.S.; Dalsgaard, A.J.T. (2008). Ejstrupholm Dambrug et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår. DTU Aqua-rapport nr.: EnviDan Service A/S, Vejlsøvej 23, DK Silkeborg 15
16 Bilag 1 kemiske analyser X1-4 HEP Dato Kar Ammonium-N Nitrit-N Nitrat-N Ortho-phosphat mgn/l mgn/l mgn/l mgp/l 1/10-10 Råslam 80,7 80,7 0,09 0,09 1,55 1,50 35,2 35,3 80,7 0,09 1,44 35,4 Slam 1 0,74 0,73 0,49 0,49 5,28 5, ,73 0,48 5, Slam 2 0,42 0,43 0,74 0,73 6,84 6, ,43 0,73 6, Rejektvand 1 61,3 61,2 0,07 0,07 1,12 1,13 26,7 26,6 61,1 0,07 1,14 26,5 Rejektvand 2 58,3 58,6 0,08 0,08 1,22 1,20 27,5 27,5 59,0 0,08 1,18 27,4 Dato Kar VFA Opløst COD COD Tørstof % mg/l mg/l mg/l 1/10-10 Råslam ,72 1,72 1, ,72 Slam ,40 6, ,40 7,12 Slam ,83 7, ,84 Rejektvand ,71 0, ,70 0,76 Rejektvand ,82 0, ,82 Dato Kar Aske % Kjeldahl-N Fosfor % Olie g/kg mgn/kg 1/10-10 Råslam 0,36 0, ,033 0,033 3,83 3,82 0, ,033 3,80 Slam 1 1,26 1, ,124 0,125 12,3 12,2 1, ,126 12,1 Slam 2 1,61 1, ,161 0,162 13,1 13,1 1, ,162 13,0 Rejektvand 1 0,16 0, ,013 0,013 2,14 2,13 0, ,013 2,12 Rejektvand 2 0,18 0, ,016 0,016 2,70 2,69 0, ,016 2, ,2 = 71,2 X + 7,6 (1 - X) X = 9,6/63,6 = 0, % slam 85 % rejektvand 16
17 Bilag 2 Energiindhold i slam DATO : VÆGT VÅD VÆGT TØR GN J/g kj/g PRØVE BAKKE VÆGT BAKKE+ PRØVE BAKKE+ PRØVE %TS %TS tørvægt GN vådvægt NR BAKKE VÅD- TØR- PRØVE PRØVE Slam 1 0, , ,5397 2,2959 1,4516 8, ,8-2 0, , ,4801 2,1156 1,2705 8,77 8, , ,5 1,70 Bemærkninger: meget udsprøjt i begge afbrændinger 17
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt
Læs mereSlamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug
Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Gitte Lind Mogensen, Nordisk Aluminat A/S Kaare Michelsen, Dansk
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereSlamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring
Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereDemonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010
Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild
Læs mereSlamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug
Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Nordisk Aluminat A/S Dansk Akvakultur Bo Jensen Vandbehandling
Læs mereSærbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereGylleseparering med PCK separeringsanlæg
Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Gylleseparering med PCK separeringsanlæg af Jørgen Hinge, Miljøteknologi, AgroTech A/S Titel: Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Forfatter: Specialkonsulent
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereGrønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg
Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mereDCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen
Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereFarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr
FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset
Læs mereBygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator
Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering
Læs mereOffentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 171 Offentligt J.nr. Den 15. maj 2007 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171
Læs mereIndretning og drift af modeldambrug
Indretning og drift af modeldambrug Ejstrupholm Dambrug Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45
Læs mereBilag 2 Slamdisponering
30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08
Læs mereRenseanlæggene i Søllerød. Årsrapport
Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2006 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2006 1. Generelt...2 1.1 Renseresultater for anlæggene...2 1.2 Belastning af renseanlæggene...2
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs merebaggrund for sagsbehandlingen
1 baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 kom et notat fra Naturstyrelsen VVM på slam. I 2012 kom et nyt notat fra Naturstyrelsen ingen VVM
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereGrønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Læs mereVedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg
Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8
Læs mereBygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4
Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret
Læs mereFra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2004 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 8 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 9 3 SLAMBEHANDLING 11 3.1
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereDer skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet
NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet
Læs mereGrønne flokkulanter kan være fremtiden
Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGylleseparering Kemira Miljø A/S
FarmTest - Bygninger nr. 20-2005 Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos gårdejer Svend Clausen i samarbejde med Kemira Miljø A/S Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende
Læs mereFremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg
Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereDriftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø
Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier
Læs mereStofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereModeldambrug Lovgivning og ansøgninger
Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereIndholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:
Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereSand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen
Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende
Læs mereBIO t e c h n o l o g y a / s
BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og
Læs mereKILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Læs mereStoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure
Læs mereFORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereDøstrup Dambrug. Baggrund
Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Bilag 7 til Spildevandsplan RENSEANLÆG
Ringkøbing-Skjern Kommune Bilag 7 til Spildevandsplan 2019-2027 RENSEANLÆG Revision 21-11-2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RENSEANLÆG... 4 1.1. Ringkøbing Renseanlæg... 5 Opland og udledning... 5 Opbygning
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 8 Renseanlæg Revideret 25. april 2018 Indhold Renseanlæg... 4 Grindsted Renseanlæg... 5 Opland og udledning... 5 Opbygning og funktion... 5 Belastning og kapacitetsforhold...
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereLokal rensning af vejvand med skivefilter
Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven
Læs mereDato 1. juni 2017 Side 1 af 5
Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 32651798 Virksomhedstype
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereTillæg nr. 11 til Gribskov Kommunes spildevandsplan
Gribskov Kommune Tillæg nr. 11 til Gribskov Kommunes spildevandsplan UDKAST 30. september 2016 Etablering af nyt slammineraliseringsanlæg ved Pårup 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Nuværende forhold 4.
Læs mereAnalyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug
Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne
Læs mereModeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune
Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug
Læs mereSeparering af gylle med kemisk fældning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereSeparat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES
WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen
Læs mereSeparerer din gylle og få rigtig mange fordele
Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse
Læs mereMidlertidig tilladelse til tilslutning af rejektvand fra slamafvanding til Mølleåen/Vallensbæk
TMC - Natur og Miljø Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk Banedanmark Den nye bane København-Ringsted Ringager 4 B 2605 Brøndby Dir.tlf.: 1277 Email: KristineTh@htk.dk
Læs mereOprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S
Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment
Læs merePræsentation. Oprensning af regnvandsbassiner
Præsentation Oprensning af regnvandsbassiner EnviDan Gruppens selskabsstruktur - 2011 EnviDan Holding ApS EnviDan A/S EnviDan Water A/S EnviDan Service A/S GasCon A/S EnviDan International A/S Afdelinger
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereEurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse
Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.
Læs merePlanforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale
Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø
Læs mereJeg har prøvet at rette den mængde man vil pumpe igennem, jeg må have regnet forkert på side 7, Hvis vi
Emne: Bilag 13 Rettelse af beregning Fra: Anders Pedersen Sendt: 17. januar 2018 00:14 Til: Lisbeth Gervin Emne: SV: Best available practice Jeg har prøvet at rette den mængde man vil pumpe igennem, jeg
Læs mereKL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse
Læs mereTilladelse til udledning af renset filterskyllevand fra Frederiksgade Vandværk til Pøle Å
Dato 28. 01. 2019 Tilladelse til udledning af renset filterskyllevand fra Frederiksgade Vandværk til Pøle Å Sagsnr.: 13/33736 Sagsbehandler: Maj Brit Fisker Emne: Vandværk: Tilladelse til udledning af
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Læs mereAn 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold
NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere
Læs mereSPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs mereGrindsted Renseanlæg
Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune (bb@billund.dk) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereBLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand
BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning
Læs mere