Fængselsfunktionæren 3. Fængselsforbundet Marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 3. Fængselsforbundet Marts 2012"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 3 Fængselsforbundet Marts 2012

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Minister: Nedslidning skal forebygges 15 Udsigt til længere arbejdstid 16 Flere mobiltelefoner flyver ind over fængselsmurene 18 Ny pjece til gravide 10 Voldsdømte klarer sig bedre efter en lang fængselsstraf end efter en kort 11 Fem om faglighed 12 Filmanmeldelse: Ned i Afgrunden - en film om død, liv og om at leve videre 14 Debat Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Navne 15 Generalforsamlinger 16 Tjenstemændenes Låneforening Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler og debatindlæg modtages pr. som vedhæftet fil. Husk at angive navn, stilling og tjenestested (eventuelt privatadresse) samt telefonnummer, i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Debatindlæg må max. være på 750 ord eller tegn inkl. mellemrum. Foto modtages gerne. Forsiden: Endnu en mobil på vej ind over fængselsmuren. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Giv fagligheden gødning, tak LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Arbejdet som fængselsbetjent er dynamisk og under konstant forandring. For at fagligheden kan få de bedste vækstbetingelser, kræver det nænsom pleje og næringstilskud. Jeg taler om mere efteruddannelse. Der er kommet nye krav, nye problemstillinger og nye funktioner til jobbet, siden hovedparten af vores kolleger fik deres grunduddannelse. De ting, man lærte for ti, tyve, tredive eller fyrre år siden, har løbende brug for at blive opdateret. Det handler selvfølgelig konkret om at blive bedre til de praktiske udfordringer, som vi står over for i hverdagen. Som for eksempel resocialisering, brugerinvolvering og i at håndtere vanskeligere indsatte. Men det handler også om noget andet. Det handler om, at man fra centralt hold klart signalerer faglig anerkendelse. Man har som medarbejder behov for at udvikle sig. At prøve nye ting. At blive bedre til sit job. Og at blive værdsat for det. Ellers risikerer man at afblomstre og i værste fald at tørre helt ud. Faglig gødning skal der til. Og jeg mener ikke det billige komøg, som Kriminalforsorgen lige nu tilbyder sine medarbejdere hvert ottende år. Nej, jeg taler om det bedste tilskud af faglige næringsstoffer der kan få vores faglighed til at vokse sig stor og stærk og springe ud i blomst. Og det gør den sjovt nok ikke med et sølle konflikthåndteringskursus hvert ottende år. Mens resten af samfundet for længe siden hoppede på efteruddannelsesvognen, så går vi i Kriminalforsorgen stadig rundt i forrige årtusindes faglige ørken. Vi går glip af millionbeløb fra AMU-systemet til efteruddannelse simpelthen fordi det ikke bliver prioriteret højt nok fra centralt hold. Derfor lyder min opfordring til de personale- og uddannelsesansvarlige i Kriminalforsorgen: Se at få skabt handling bag de tomme ord. Se at få sat efteruddannelse på dagsorden. Brug de uddannelsestilbud, der er uden for Kriminalforsorgen. Der er mange relevante tilbud i AMU-systemet. Og styrk organiseringen. Indsatsen bør i modsætning til i dag være forankret i en samlet personaleudviklingsenhed med en chef, der er repræsenteret i direktionen. Alle uniformerede medarbejdere i Kriminalforsorgens institutioner bør komme på et obligatorisk efteruddannelseskursus. Ikke hvert ottende år, men hvert eneste år. Det er vigtigt og nødvendigt, at fængselsbetjentenes faglighed får en indsprøjtning med de bedste vitaminer, vi råder over. Fængselsfunktionæren

4 Minister: Nedslidning skal forebygges Alt for mange fængselsbetjente forlader jobbet for tidligt som følge af nedslidning. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lover nu at gøre en ekstra indsats for at forebygge problemet. Vold, trusler, sexchikane, seksuelle krænkelser og post traumatisk stress. Risikoen for at blive nedslidt og forlade jobbet med en førtidspension er over fire gange større for fængselsbetjente end for andre erhvervsgrupper i landet. Gennem de seneste ti år har 42 betjente i gennemsnit fået en såkaldt helbredsbetinget afskedigelse hvert år. Og det er 42 for mange, mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun lover derfor at arbejde for at forebygge problemet i Kriminalforsorgen: Jeg ved godt, at arbejdsmiljøet er hårdt, og at fængselsbetjente risikerer en tidlig nedslidning. Derfor har vi med finansloven for 2012 annulleret den tidligere regerings besparelser på forebyggelsesindsatsen og vil i stedet gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, siger hun. Beskæftigelsesministeren har selv været på besøg på Anstalten ved Herstedvester og i Statsfængslet i Nyborg så hun har både set og hørt om betjentenes arbejdsvilkår. Jeg må sige, at jeg har stor respekt for det arbejde, der udføres i fængslerne. Vi har nogle af de fredeligste fængsler i verden, og det er takket være fængselsbetjentene, siger hun og tilføjer: Samtidig håber jeg, at det vil forbedre arbejdsmiljøet, når vi begynder at gøre noget ved de kæmpestore pladsproblemer, der i dag er i landets fængsler og arresthuse". Der skal gøres meget mere for at forebygge den store nedslidning af fængselsbetjente. Det mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som har lovet at sætte penge af til problemet. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, hilser ministerens signal velkomment om, at der nu bliver afsat flere penge til nedslidning. Det er godt at høre, at vi har ministerens opbakning. Vi håber selvfølgelig også, at hun bakker det op med konkret handling målrettet Kriminalforsorgen, siger han. Lukker øjnene for psykisk nedslidning Et af de steder, som forhåbentlig kan se frem til forbedringer er Statsfængslet i Nyborg. Ifølge afdelingsformand Bo Henrik Sørensen er det på høje tid: Den tragiske sandhed er, at der bliver gjort nul og niks hverken for at forebygge problemet eller for at fastholde de medarbejdere, der er ramt af nedslidning. Der har ganske vist kørt et forsøg, Aktiv Arbejdsmedicin, som var godt og vellykket men desværre også voldsomt dyrt. Så det bliver næsten ikke brugt. Han hjælper i øjeblikket tre kollegaer på omkring de 40 år med at komme på førtidspension. Deres alder er tæt på gennemsnitsalderen for alle nedslidte fængselsbetjente. Den har været 47 år over de seneste ti år. Det er altså ikke ret mange år, de har nået at arbejde i Kriminalforsorgen. Men alligevel er det velkendt, at arbejdsmiljøet i et lukket fængsel er benhårdt det kan alle og enhver jo læse af vores afskedigelsesstatistikker, siger han. Ifølge lokalformanden lukker både ledelsen og de øvrige myndigheder øjnene for de store problemer med det psykiske arbejdsmiljø i fængslerne. Der er ingen, der har lyst til at tale om psykisk arbejdsmiljø enten fordi de ikke ved, hvad de skal gøre ved det, eller fordi de ikke har råd. Men problemerne forsvinder jo ikke af den grund. Der kommer jo bare nogle nye, som bliver syge i stedet for, siger han. Han håber derfor på, at regeringen vil gøre alvor af løftet om at opprioritere forebyggelse og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i de kommende år. Det handler om at se på årsagerne til nedslidning frem for bare at symptombehandle. Jeg vil skyde på, at et godt stykke over halvdelen af de kollegaer, der bliver førtidspensioneret, bliver diagnosticeret med psykiske lidelser som for eksempel post traumatisk stress syndrom. Og det går altså ikke bare lige væk af sig selv, siger han. Af Andreas Graae 4 Fængselsfunktionæren

5 Udsigt til længere arbejdstid Selvom det ser ud til, at arbejdstiden bliver udvidet på de offentlige arbejdspladser, må det ikke ramme sikkerheden i fængslerne. Det fastslår Socialdemokraterne. Arbejd tolv minutter mere om dagen. Betal selv for frokostpausen og skrot Store Bededag og 1. maj. Økonomer og politikere har mange forslag til, hvordan man kan øge arbejdstiden på arbejdsmarkedet. Forslagene rejser nogle åbenlyse spørgsmål i forhold til arbejdet i Kriminalforsorgen. Det gælder især forslaget om at fjerne den betalte frokostpause. Hvis pausen skal betales af en selv, indgår man ikke i sikkerhedsberedskabet. Hvordan skal man planlægge opgaverne i den situation? Hvad gør man for eksempel i små arresthuse, hvor der kun er to på vagt? Ifølge Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn, må sikkerheden i Kriminalforsorgen ikke komme i fare på grund af udvidet arbejdstid. Det er klart, at vi ikke kan tilsidesætte sikkerheden på arbejdspladsen i vores jagt på ledige hænder og udvidet arbejdstid. Derfor må vi selvfølgelig se på eventuelle problemer ved konkrete aftaler, siger Leif Lahn. Også regeringens støtteparti, Enhedslisten, har stor forståelse for den bekymring, der er i Kriminalforsorgen. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, mener slet ikke, at arbejdstiden skal udvides. Ligesom socialpædagoger er fængselsbetjente en del af den gruppe af offentlige ansatte, der altid må være på vagt og aldrig vende ryggen til. I stedet for at udvide arbejdstiden skulle vi sørge Det er klart, at vi ikke kan tilsidesætte sikkerheden på arbejdspladsen i vores jagt på ledige hænder og udvidet arbejdstid. Derfor må vi selvfølgelig se på eventuelle problemer ved konkrete aftaler, siger Leif Lahn fra Socialdemokraterne. for at undgå den ekstreme nedslidning, denne gruppe er udsat for. Derfor er jeg stor modstander af at hæve arbejdstiden lige nu, siger han. En af dem der til gengæld er varm fortaler for, at offentligt ansatte skal betale sin egen frokostpause, er Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen. Han peger på, at den halve time om dagen svarer til mange ansatte om året, hvis man ganger op: Hvis offentligt ansatte alle arbejdede 2,5 timer mere om ugen, ville det svare til flere fuldtidsansatte, siger han. Joachim B. Olsen erkender dog, at der kan opstå problemer i visse jobfunktioner som fx jobbet som fængselsbetjent men at de må og skal løses for at øge arbejdsudbuddet. Han understreger desuden, at man skal kompenseres med højere løn, hvis man skal arbejde i længere tid færre i arbejdsstyrken Hvorfor taler politikerne overhovedet om længere arbejdstid, når så mange går arbejdsløse? Burde man ikke få de ledige i arbejde først? Både Joachim B. Olsen og Leif Lahn peger på, at Danmark fremover kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Det er ret enkelt. I 2020 er der færre i arbejdsstyrken. Derfor skal vi have markant højere produktivitet i den offentlige sektor. Det kunne for eksempel være via medarbejderbetalt frokostpause, siger Joachim B. Olsen. Leif Lahn er enig, men vil ikke kommentere konkrete løsningsforslag. Det hører til i de kommende trepartsforhandlinger. Det er der, man skal blive enige, siger han. Der er dog ikke alle, der har travlt med at få sat arbejdstiden op. Ifølge Christian Juhl er det helt tosset at tale om længere arbejdstid lige nu: Jeg mener, at det i en tid med stor arbejdsløshed, højt tempo og stor stressbelastning er fuldstændig vanvittigt at ville udvide arbejdstiden, siger arbejdsmarkedsordføreren fra Enhedslisten. Ifølge ham bør man først og fremmest sørge for, at nedslidning af personalet bliver håndteret. Så vil man undgå mange førtidspensioner og dermed sikre mere arbejdskraft, siger han. Af Kristian Westfall Fængselsfunktionæren

6 Flere mobiltelefoner flyver ind over fængselsmurene Trods skærpet sikkerhed og sanktionering går mobiltelefoner som varmt brød i landets fængsler og arresthuse. Mobilen er blevet hvermandseje. Også for de indsatte. Noget tyder på, at mobiltelefoner er kommet for at blive i de danske fængsler. Alene fra 2009 til 2011 er der ifølge Kriminalforsorgens statistik fundet 26 procent flere mobiltelefoner inden for murene mens der er 52 procent flere, som snuppes på vej ind. Over mobiler blev alt i alt konfiskeret i Den kraftige stigning i mobilindsmuglingen kan ifølge sikkerhedschef Michael Gjørup fra Direktoratet for Kriminalforsorgen bedst forklares med, at alle har en mobiltelefon i dag. Det er blevet en selvfølge at have adgang til en mobiltelefon. Jeg tror, at det er den primære forklaring på den stigning, vi ser i indsmuglingen. Mobiltelefoner er blevet hvermandseje og de Mobiltelefoner er blevet en så basal del af det moderne menneskes hverdag, at indsatte vil løbe store risici for at få adgang til dem under afsoningen. Derfor skærper man nu adgangskontrollen for både indsatte og ansatte i fængslerne. Det er ikke for at mistænkeliggøre personalet, men for at friholde dem fra mistanke, understreger Kriminalforsorgens sikkerhedschef Michael Gjørup. 6 Fængselsfunktionæren

7 er både blevet billigere at skaffe og mindre, hvilket gør dem nemmere at skjule, siger han. Derfor er sikkerheden også blevet skærpet kraftigt med øget indgangskontrol, personvisitationer, bagagescannere, hunde, mv. Vores personale har adgang til forskelligt udstyr til at spore mobiltelefoner men de kan jo ikke bruge al deres tid på det. Så vi har skærpet fokus på indgangskontrol og effekter, der indleveres. Nogle af vores hunde kan også opsnuse mobiltelefoner, så de bruges også til det nogle steder. Men jeg vil nu helst bruge vores hunde til det, de er trænet til nemlig at finde narkotika, siger Michael Gjørup. Nej til mobiler i lukkede fængsler For nylig blev et forslag fra regeringen om at tillade mobiltelefoner i de lukkede fængsler taget af bordet. Og det er sikkerhedschefen glad for. Der er en grund til, at vi skelner mellem åbne og lukkede fængsler. Og jeg er glad for ordningen i de åbne fængsler, hvor de indsatte kan bruge mobiltelefoner i begrænset omfang. Men jeg mener ikke, at indsatte i lukkede fængsler og arresthuse skal have adgang til dem, siger han. Men kunne man ikke forestille sig, at det ville mindske indsmuglingen? Jo, det ville det da givetvis. Men det ville svare til at sætte hastigheden på motorvejen op fra 130 til 150 km/t. At man legitimerer mobiler betyder jo ikke, at problemerne forsvinder for eksempel når de bliver brugt til trusler mod vidner, planlægning af undvigelser, mv. Skærpet sikkerhed efter Nyborgsag Også i Statsfængslet i Nyborg er sikkerheden blevet skærpet betragteligt. Det sker i lyset af den aktuelle sag mod en rengøringsassistent, der er dømt for over flere år at have smuglet 90 mobiltelefoner ind til indsatte. Det ryster mig, at det har kunnet køre så længe i Nyborg, uden at nogen har opdaget noget og vi gør meget for at undgå, at det kan ske fremover. Men derfor skal vi selvfølgelig ikke kriminalisere vores personale, bare fordi enkelte brodne kar ikke kan overholde loven, siger han. Den skærpede adgangskontrol er altså ikke indført som en mistænkeliggørelse af personalet, understreger han men for at friholde dem fra mistanke. Sådan foregår det jo i for eksempel lufthavne, hvor personalet også skal gennem kontrol. Katten efter musen Ifølge afdelingsformand i Nyborg, Bo Henrik Sørensen, skal de radikale sikkerhedsændringer mindske risikoen for, at personalet bliver presset, truet eller lokket til at tage noget med ind. Han mener dog ikke, at det i det lange løb vil have en afgørende effekt på indsmuglingen: Vi ser i øjeblikket en stigning i de helt lavpraktiske forsøg på at smide ting ind over muren typisk billige mobiltelefoner. Vi finder heldigvis en stor del af dem gennem overvågning men der vil selvfølgelig altid være en del af dem, som når frem til de indsatte. Det er et af de sikkerhedshuller, vi forsøger at lukke. Men det er et evigt spil mellem de indsatte og os katten efter musen. Hver gang vi lukker et hul, finder de et nyt. Sådan har det altid været. Også selvom sanktionerne mod indsatte, der smugler telefoner, over den seneste tid er skærpet radikalt, fortsætter de ifølge Bo Henrik Sørensen smugleriet ufortrødent. Man har strammet sanktionerne voldsomt ligefrem ved at forlænge straffen for indsatte, der prøver at smugle telefoner ind. Men det ser ikke ud til at virke. Det er en kalkuleret risiko, de tager for at få den frihed og privatliv, mobilen giver, siger han. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren

8 Ny pjece til gravide Fortæl det til din leder så tidligt som muligt, når du bliver gravid. Det er et af budskaberne i Kriminalforsorgens nye pjece. Selvom der er risiko for stød, støj, stråling, smitsomme sygdomme og meget andet, vil de fleste gravide gerne fortsætte med at arbejde, så længe det er muligt. Det er udgangspunktet for en ny pjece, som personalekontoret i Kriminalforsorgen har udarbejdet. Fængselsforbundets forbundskasserer Ina Rasmussen er meget tilfreds med den nye pjece. Forbundet har nemlig længe efterspurgt mere information til de gravide. Pjecen dækker et stort behov hos vores gravide medlemmer og for den sags skyld også deres ledere, kolleger og pårørende, siger hun. Ina Rasmussen peger på, at der har hersket stor usikkerhed om, hvordan man som gravid kan sikre sig selv og sit foster mod de risici, der findes på arbejdspladsen. Med den nye pjece bliver der nu givet letforståelig information om de rettigheder og pligter, man har som gravid, og vejledning om, hvor man skal henvende sig, hvis man har brug for yderligere bistand. Kriminalforsorgens personalechef Liselotte Bering Liisberg oplyser, at ideen til pjecen opstod i en arbejdsgruppe under det centrale samarbejdsudvalg. Arbejdsgruppen hæftede sig ved, at der blev efterlyst mere information om rettigheder og pligter, når ansatte bliver gravide. Det har resulteret i den nye pjece og en ny cirkulæreskrivelse til alle tjenestestederne, siger personalechefen. Svar på spørgsmål Pjecen beskriver blandt andet de tiltag, som tjenestestederne kan sætte i værk for at tilrettelægge arbejdsdagen bedre for gravide, for eksempel færre nattevagter, flere pauser og andre opgaver. En vigtig pointe er, at man skal oplyse tjenestestedet om graviditeten så tidligt som muligt. For som det fremgår: Når du har fortalt din leder, at du er gravid, er det tjenestestedets ansvar at sørge for, at dit arbejdsmiljø ikke er til fare for fosteret. Det er altså en god idé at fortælle om graviditeten tidligere end tre måneder før fødslen, som man har pligt til. Hvis man er i tvivl Er man som gravid i tvivl om, at arbejdsmiljøet er sikkert, kan man henvende sig til sin arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsmand for at drøfte arbejdsforholdene. En mulighed er at udfylde en såkaldt mulighedserklæring og få lægens vurdering af, om arbejdsopgaverne er forsvarlige. En anden mulighed er at få en arbejdsmedicinsk klinik til at afklare situationen. Endelig er der selvfølgelig også den mulighed, at man slet ikke møder på arbejde. I givet fald får man en fraværsmelding. Man taler altså ikke om en sygemelding. Det er jo ikke helbredet, der er noget galt med, men arbejdet som ikke kan tilpasses graviditeten. Gravidpolitik Tjenestesteder, der inden for de seneste tre år har haft gravide eller ammende, skal have en gravidpolitik. En sådan politik kan beskrive procedurer for, hvordan man sikrer, at arbejdsmiljøet er sikkert. Det kan for eksempel fremgå, at gravide ikke må arbejde på visse afdelinger, eller skal varetage bestemte funktioner. Af Søren Gregersen 8 Fængselsfunktionæren

9 Fakta: Særlige uniformer Kriminalforsorgen har særlige uniformer til gravide medarbejdere. Frist før fødsel Tjenestestedet skal orienteres senest tre måneder før den forventede fødsel. Frist efter fødsel Senest otte uger efter fødsel skal man aftale med tjenestestedet, hvordan man har tænkt sig at afvikle sin barselsorlov. Der er mulighed for råd og vejledning i Kriminalforsorgens nye pjece til gravide. Fængselsfunktionæren

10 Voldsdømte klarer sig bedre efter en lang fængselsstraf end efter en kort Det kan være gavnligt for voldsdømte at undgå en kort straf. Det er det overraskende resultat fra en ny undersøgelse. Chancen for at finde et job for voldsdømte, som afsoner en lidt længere straf, er større end for dem, der afsoner en kort. Det viser en undersøgelse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed. Forskningsenheden sammenligner i undersøgelsen to grupper af kriminelle, der blev dømt for mildere former for vold som for eksempel knytnæveslag, bid og spark. Den eneste forskel på de to grupper er, at de blev idømt forskellige straffe. Den ene gruppe blev nemlig dømt før straffeloven blev strammet i 2002, og den anden gruppe efter. Strafskærpelsen betød, at mange, som før fik en måneds fængsel, nu i stedet fik to måneder. Og selvom de voldsdømte efter 2002 er blevet dømt hårdere, har det ikke påvirket deres jobchancer i negativ retning bagefter. Tværtimod. Efter afsoning var de, som fik en hårdere straf, oftere i arbejde i forhold til dem, der fik en mildere straf. Tre år efter løsladelsen var ledigheden på 25 procent i den gruppe, som fik længere straffe, mens den var 33 procent i gruppen, som fik en kortere straf. Der er også forskel på de dømtes gennemsnitlige lønindkomst efter løsladelsen. Tre år efter løsladelsen tjente de, der blev dømt før strafskærpelsen, knap kr. om måneden før skat. Det tilsvarende tal for dem, der blev dømt efter skærpelsen, er kr. Hvad er forklaringen på, at det går bedre for de dømte, som får en hårdere straf? Ifølge projektchef Signe Hald Andersen fra Rockwool Fondens Forsk- Det styrker tilsyneladende resocialiseringen, hvis voldsdømte afsoner lidt længere tid i fængsler som for eksempel her i Statsfængslet Østjylland. ningsenhed kan det skyldes, at voldsdømte, der har haft et lidt længere ophold i fængslet, i højere grad får gavn af de positive ting, der kan være forbundet med et ophold i fængslet. I fængslerne kan man blandt andet få behandling for misbrug, deltage i uddannelse og være i daglig beskæftigelse. Og et længere ophold kan i sig selv virke som en stærkere anledning til at ændre adfærd efter endt afsoning. Disse positive elementer opvejer altså tilsyneladende de negative sider ved fængselslivet, siger Signe Hald Andersen. Samfundstjeneste øger jobchancerne Men selvom en lang straf kan være bedre end en kort, er det ikke ensbetydende med, at en hård straf altid er bedre end en mild. Forskningsenheden har også undersøgt, hvordan forskellige strafformer påvirker de kriminelle efter afsoning. Her har forskerne kigget generelt på afsonere i Kriminalforsorgen og altså ikke blot på voldsdømte. Undersøgelsen viser, at afsonerne har større chancer på arbejdsmarkedet, hvis man afsoner via samfundstjeneste eller med en fodlænke, end hvis man afsoner i et fængsel. Fem år efter afsoning tjener en person, der blev idømt samfundstjeneste, kr. mere om året end en person, der blev idømt fængsel. På tilsvarende vis er der en fordel ved at afsone med fodlænke hjemme i dagligstuen i forhold til at sidde i et fængsel. Afhængigheden af offentlig forsørgelse er mindst en tredjedel mindre end for dømte, der afsoner i fængsel. En del af forklaringen er, at man lettere kan fortsætte med at arbejde, mens man bærer fodlænke, siger Signe Hald Andersen. Af Søren Gregersen 10 Fængselsfunktionæren

11 Fem om faglighed Fængselsbetjent Marianne Godsk Christensen arbejder i Arresthuset i Aarhus. Her har hun været siden 2007, før det var hun i Statsfængslet i Horsens. Hvad forstår du ved god faglighed? Det er at have styr på sine ting, en god viden og en stor interesse for sit arbejde. I et arresthus sidder vi jo med rigtig mange beslutninger i sagsbehandlingen, som har stor betydning for de indsattes videre skæbne. Vi skal yde den bedste indsats for dem. Er der områder i hverdagen, hvor du gerne vil være fagligt bedre? Sagsbehandlingen kan vi altid blive bedre til, for brugen af klientsystemet kan virkelig være en jungle. Her kunne det være godt med mere opkvalificering. Vores nye folk mangler måske noget på den front fra skolebænken. Hvordan ser du udviklingen i faget? Hvor glad jeg end er for mit arbejde, ærgrer det mig, at det går mere og mere mod produktionsarbejde. Vi er på vej væk fra at se på det enkelte menneske til i langt højere grad blot at sørge for, at folk ikke stikker af desværre. På hvilke punkter er der behov for at styrke fagligheden i faget? Dem, der har været længe i systemet, skal have bedre muligheder for at blive opgraderet i for eksempel sagsbehandling og konflikthåndtering. Det er noget, som man løbende skal holde ved lige. Så generelt mener jeg, at der skal en hyppigere opkvalificering til. Har du forslag til, hvordan Fængselsforbundet kan være med til at styrke fagligheden? De skal kæmpe mere for kurser til os fængselsbetjente. For eksempel om hvordan vi som personale kan blive bedre til at håndtere de indsatte. Desuden mener jeg, at det er synd for de nye fængselsbetjente, at de ikke kommer ud i forskellige fængsler. Det skaber nemlig god forståelse af andres arbejde i Kriminalforsorgen. Det skal ikke være frivilligt. Af Kristian Westfall Fængselsfunktionæren

12 Filmanmeldelse: NED I AFGRUNDEN En film om død, liv og om at leve videre 24. oktober Conroe, Texas. Et nydeligt og roligt velhaverkvarter. Michael Perry og hans kammerat Jason Burkett, begge 19 år gamle, ringer på hos den 50 årige Sandra Stotler, der står og bager småkager. De vil bare stjæle nøglerne til hendes røde Camaro. Men et eller andet går galt og kort tid efter er Sandra Stotler dræbt af skud i hovedet. Michael og Jason skynder sig at rulle liget ind i noget sengetøj, smider det op på deres truck og dumper det i den nærliggende flod, Crater Lake. Da de vil køre tilbage, for at finde nøglen til den røde Camaro, er det blevet sent og porten ind til villakvarteret er lukket og låst. De to unge venner sætter sig til at vente uden for, til Sandra s ene søn, Adam Stotler, kommer hjem. Han har nemlig fjernbetjeningen til at åbne porten. Adam og hans kammerat ankommer og Michael og Jason lokker dem med ud til en skov, for at vise dem noget. Herefter henretter Michael og Jason, Adam og hans kammerat, på samme koldblodige måde, som de gjorde med Sandra Stotler. Nu har de to kammerater tre liv på samvittigheden. Biljagt og skudduel De næste par dage kører de to unge knægte Michael og Jason rundt og blærer sig i den røde Camaro. Mange får en tur i den og på den lokale bar, bilder de den smukke kvindelige bartender ind, at de har købt bilen, for nogle penge de har vundet i lotto. Om morgenen den 26. oktober bliver politiet dog opmærksom på den røde Camaro, på grund af, at Den danske filmplakat. føreren Michael Perry begår en simpel trafikforseelse. Efter en biljagt hvor den røde Camaro bliver smadret, flygter Michael. Han pågribes dog af politiet, men afleverer et falskt ID kort, nemlig den afdøde Adam Stotler s, som på dette tidspunkt ikke er meldt savnet. Michael bliver efter en afhøring løsladt. Men lykken varer kort. Dagen efter, den 27. oktober, dukker Sandra Stotler s lig op i Crater Lake og den 30. oktober slutter rejsen for Michael Perry og Jason Burkett, efter de i endnu en biljagt og et flugtforsøg fra politiet, ender i en voldsom skudduel. Michael bliver hårdt såret, men overlever. No names, only numbers Instruktøren Werner Herzog, har været meget bevidst om, ikke at tage nogens parti, hverken gerningsmand, offer eller pårørende, og han møder alle i øjenhøjde. Filmen starter med et stærkt klip med fængselspræsten, som står foran noget der minder om en massegrav, af hvide kors. Fængselspræsten fortæller om sin rolle som sjælesørger og om hvordan han har været til stede, ved en masse menneskers side, når de skulle have dødssprøjten. Fængselspræsten bliver helt tom i blikket da instruktøren spørger: Why do God allow death punishment? - I don t know, svarer fæng- 12 Fængselsfunktionæren

13 selspræsten. På et tidspunkt bryder fængselspræsten sammen og må tage en pause. Han kikker over sin skulder og peger på de hvide kors i baggrunden og siger No names, only numbers. Det amerikanske fængselssystem devaluerer dødsdømte i en sådan grad, at de ikke engang får en gravsten, med deres eget navn på. Livstid og dødsstraf Filmen er et kig ind i den menneskelige sjæls afgrund, og hvor end du kigger hen, åbner en ny afgrund sig. Undervejs i filmen møder man naturligvis de to unge knægte Michael Perry og Jason Burkett, som begge sidder i fængsel. FAKTA om filmen: Ned i Afgrunden vises én gang i 50 danske byer, ved den store premiere onsdag den 4. april. Herefter fortsætter filmen i udvalgte biografer. Find biografen nærmest ved dig på Jason Burkett med en livstidsdom og Michael Perry, der venter på dødssprøjten. Jeg skal dø om 8 dage. Det har jeg det ok med. Jeg er kristen og skal i paradis før eller siden, siger Michael, med et skævt smil. Filmen går meget tæt på både Michael Perry og Jason Burkett samt Jasons far, Delbert Burkett, der også sidder i fængsel. Man møder også den unge kvinde, som mistede både sin mor Sandra Stotler og sin bror Adam Stotler, politimanden som var med til at opklare det tredobbelte rovmord, fængselspræsten, der står ved de dødsdømtes side, de sidste sekunder inden døden indtræffer samt den erfarne fængselsbetjent Fred Allen. Det er jo bare et job Fængselsbetjenten Fred Allen har arbejdet mange år bag de tykke mure på dødsgangen og har medvirket ved over 125 henrettelser. Dengang jeg startede tænkte jeg, det er jo bare et job og så går man hjem, når man har fri, siger Fred Allen. Men det sætter sig fast, siger han. En dag hvor jeg sad derhjemme, begyndte jeg at ryste helt ukontrollabelt. Jeg koldsvedte og havde hjertebanken. Jeg forstod ikke hvad der skete. Det var ubehageligt. Jeg tilkaldte præsten og talte med ham. Han fik mig talt lidt til ro og jeg mærkede pludselig hvad der var galt. Jeg kikkede på præsten og sagde, det er mit arbejde. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg går ikke derind igen. Jeg skal ikke ind i det fængsel igen. Det er slut, siger Fred Allen. Ned i afgrunden er en stærk film, som varmt kan anbefales, uanset om man er tilhænger eller modstander af dødsstraf, om man er uniformeret eller civil, er troende eller ej. Filmen stiller mange spørgsmål, men giver ingen svar. Dem skal du selv finde. Af Thomas H. Nielsen FAKTA om Werner Herzog: Tysk filminstruktør, producer, manuskriptforfatter, skuespiller og operainstruktør. Han er en af Tysklands vigtigste filmmagere og har en lang række af nomineringer og priser bag sig for både sine dokumentar- og fiktionsfilm. Han har blandt utallige film lavet Aguirre, den gale erobrer (1972), Fitzcarraldo (1982), Grizzly Man (2005) Cave of Forgotten Dreams (2010). Ingen navne på de dødes kors. Kun de indsattes fængselsnummer. Foto: Creative Differences. Fængselsfunktionæren

14 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 14. marts 2012 Kommentar til lederen i Fængselsfunktionæren nr. 2/2012 Af fængselsbetjent Benny Jensen, Arresthuset i Kolding. Kære formand Ganske kort: I din leder i februar udgaven af fængselsfunktionæren har du en del betragtninger om høje søer og uberegnelige strømforhold, samt sejlskibes levetid. Lederen er sådan set udmærket, indtil man får læst de sidste afsnit. Jeg tør næsten ikke tænke den tanke, at det er min øverste tillidsmand der udtaler sig sådan. Hvad var det for en lille FUT BÅD du fik sat i søen der? Her tænker jeg især på disse linjer: KAN DER INDFØRES PERSONALEFRI AFDELINGER I DAGTIMERNE? ENHVER IDE BØR AFPRØVES. Er det ikke lige at lægge guldet i munden på vores allesammens sparehungrende kriminalforsorg? Du kan bide dig selv i næsen på, at dine ord vil blive grebet i luften og blive taget imod med kyshånd. Skulle ovenstående citat være udtryk for din egen mening (hvilket jeg ikke i min vildeste fantasi tør tro), kan jeg ikke lade være med at tænke, om ikke DEN GODE SKUDE ØSTERBYE måske burde være ophugget for længst. Svar til Benny Jensen Af forbundsformand Kim Østerbye, Fængselsforbundet. Når jeg skriver som jeg gør, er det fordi Kriminalforsorgen er mere presset end nogensinde før både på personalet, belægget og især den fremtidige økonomi. Det er alene ment som en rød lampe til politikerne. Hvis de fortsætter med at vi skal være færre på vagt til mere belastede fanger og flere end nogensinde med relationer til banderne, må de tage konsekvensen. Vi kan ikke leve med mere alenearbejde eller meget dårligt bemandede afdelinger i forhold til den type fanger vi skal håndtere. At den mulighed ikke allerede er en debat der foregår både internt og blandt forligspartierne ville nok være naivt at forstille sig. Inspektørerne skal have deres budgetter til at hænge sammen og regeringen et underskud på 105 milliarder på husholdningsbudgettet indikerer for os alle, at de næste par år ikke bringer flere penge på bordet. Det er for mig og forbundet en vigtig debat at præge og især gøre opmærksom på konsekvenserne af en retspolitik som vi hver dag oplever presset af. Vi har nogen af de bedste fængselsbetjente og værkmestre i verden, men de sidste års besparelser gør, at vi risikerer at skulle tilbage til en svunden tid, hvor vores primære opgave alene var nøglesvingerarbejde. Jeg mener faktisk i alvor, at skal vi være mere på arbejde ude blandt fangerne end vi allerede er i dag, så må vi overveje nøje om f.eks. de åbne fængsler skal have afdelinger, hvor fangerne er mere alene end de er i dag med de konsekvenser det har. Heidi Olsen har ret Af fængselsbetjent Benny Jensen, Arresthuset i Kolding. Afdelingsformand Heidi Olsen i Jyderup har en pointe med hendes indlæg i februarudgaven af Fængselsfunktionæren, hvor hun omtaler efteruddannelse af fængselsbetjente på psykiatriske afdelinger. Jeg er i sin tid uddannet på Anstalten ved Herstedvester og indtil ca. slutfirserne var der som et led i uddannelsen indflettet et 3 måneders kursus på psykiatrisk hospital på en lukket afdeling. Dette kursus var først obligatorisk for alle fængselsbetjente på Herstedvester. Senere blev det gjort frivilligt, for til sidst helt at ophøre. Det var et helt fantastisk kursus, som virkeligt gav indblik i behandling og pleje af sådanne patienter og ville i dag kunne give fængselspersonale et fantastisk værktøj i den daglige omgang med indsatte i alle former for institutioner i Kriminalforsorgen. Sådanne kurser burde være obligatoriske for alle uniformerede personaler. Jeg kan kun give Heidi Olsen ret. Lad os få indført disse kurser igen som et naturligt led i uddannelsen. 14 Fængselsfunktionæren

15 NAVNE MINDEORD Overvagtmester Anders Jakob Eriksen Statsfængslet Østjylland Fredag den 3. februar 2012 fik vi den triste besked, at vores kære kollega overvagtmester Anders Jakob Eriksen pludselig er afgået ved døden under en skiferie i Italien. Anders har været ansat i Kriminalforsorgen i næsten 25 år. Hans startede på Statsfængslet i Horsens, hvor han, undtaget en afstikker til Hjørring Arrest og et par år udenfor nummer, var ansat indtil fængslet lukkede i oktober Herefter flyttede han med ud til det nye Statsfængslet Østjylland, hvor han var overvagtmester på den særlig sikrede afdeling. Anders var en person med mange interesser, men det var nok golf og Italien han brændte mest for. Han elskede sine køreture, i forbindelse med sit bijob som lastbilchauffør, rundt i Italien. Han elskede maden og havde lært sig sproget. Som person var Anders åben, udadvendt, varm og omsorgsfuld, ingen henvendte sig forgæves, hvis de havde brug for en hjælpende hånd. De sidste tre år af hans liv var præget af en langvarig personalesag, som Anders var meget påvirket af, og den nåede desværre ikke at blive afsluttet inden hans død. Vores tanker i denne svære tid går til hans familie, især hans to børn Kristian og Annemette, som Anders var utrolig stolt af, og som nu alt for tidligt har mistet deres far. Æret være hans minde. Carsten Aagaard, Tillidsmand Statsfængslet Østjylland og Hans Basse, Lederforeningen Statsfængslet Østjylland GENERALFORSAMLINGER Fængselsforbundets LOKALAFDELING MØGELKÆR Afholder ordinær generalforsamling Torsdag den 22. marts 2012 kl på Bjerre Kro Vel mødt! Med venlig hilsen p.v.a. afdelingen Brian Hedensted Formand Fængselsforbundets LOKALAFDELING Horserød Afholder ordinær generalforsamling Mandag den 19. marts 2012 kl i kantinen Dagsorden ifølge vedtægterne. På bestyrelsens vegne Bonnie Lundquist TR/Formand Fængselsfunktionæren

16 ID-Nr RENTEÆNDRING Med udgangspunkt i de seneste rentestigninger fra pengeinstitutterne, har Tjenestemændenes Låneforening besluttet at hæve foreningens udlånsrente med 0,25% p.a. således at renten ændres til 6,25 % pa. med virkning fra Der er fortsat ingen omkostninger eller gebyrer forbundet med at optage lån hos TJL. Der henvises i øvrigt til foreningens hjemmeside - - der snarest opdateres med ændringerne, og hvor øvrige lånebetingelser mv. forefindes. Med venlig hilsen Henning Glintborg Direktør

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Fængselsfunktionæren 12/1

Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsfunktionæren 12/1 Fængselsforbundet December 2011 - Januar 2012 Fængselsforbundet i Danmark ønsker alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende 2012 Nr. 12/1-2011/2012

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Fængselsfunktionæren 7/8. Fængselsforbundet Juli-August 2011

Fængselsfunktionæren 7/8. Fængselsforbundet Juli-August 2011 Fængselsfunktionæren 7/8 Fængselsforbundet Juli-August 2011 Nr. 7/8-2011 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Et kursus hvert syvende år er ikke nok 16 Fagligheden har brug for en opgradering 17 100 millioner

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud

For mere information, kontakt: DET SOCIALE INDEKS fordi trivsel skaber overskud En brancheindsats med Det Sociale Indeks Et ledelsesværktøj til udvikling af trivsel og rummelighed på arbejdspladsen DET SOCIALE INDEKS S fordi trivsel skaber overskud Sæt fokus på det sociale engagement

Læs mere

Fængselsfunktionæren 4. Fængselsforbundet April 2010

Fængselsfunktionæren 4. Fængselsforbundet April 2010 Fængselsfunktionæren 4 Fængselsforbundet April 2010 Nr. 4-2010 Fængselsfunktionæren 13 Leder 24 Volden mod medarbejderne stiger 16 Pludselig er ens liv lagt i deres hænder 7 Indsats mod bandetyrani 18

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere