Fængselsfunktionæren 3. Fængselsforbundet Marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 3. Fængselsforbundet Marts 2012"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 3 Fængselsforbundet Marts 2012

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Minister: Nedslidning skal forebygges 15 Udsigt til længere arbejdstid 16 Flere mobiltelefoner flyver ind over fængselsmurene 18 Ny pjece til gravide 10 Voldsdømte klarer sig bedre efter en lang fængselsstraf end efter en kort 11 Fem om faglighed 12 Filmanmeldelse: Ned i Afgrunden - en film om død, liv og om at leve videre 14 Debat Udgivet af Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Navne 15 Generalforsamlinger 16 Tjenstemændenes Låneforening Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler og debatindlæg modtages pr. som vedhæftet fil. Husk at angive navn, stilling og tjenestested (eventuelt privatadresse) samt telefonnummer, i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Debatindlæg må max. være på 750 ord eller tegn inkl. mellemrum. Foto modtages gerne. Forsiden: Endnu en mobil på vej ind over fængselsmuren. Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Giv fagligheden gødning, tak LEDER Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Arbejdet som fængselsbetjent er dynamisk og under konstant forandring. For at fagligheden kan få de bedste vækstbetingelser, kræver det nænsom pleje og næringstilskud. Jeg taler om mere efteruddannelse. Der er kommet nye krav, nye problemstillinger og nye funktioner til jobbet, siden hovedparten af vores kolleger fik deres grunduddannelse. De ting, man lærte for ti, tyve, tredive eller fyrre år siden, har løbende brug for at blive opdateret. Det handler selvfølgelig konkret om at blive bedre til de praktiske udfordringer, som vi står over for i hverdagen. Som for eksempel resocialisering, brugerinvolvering og i at håndtere vanskeligere indsatte. Men det handler også om noget andet. Det handler om, at man fra centralt hold klart signalerer faglig anerkendelse. Man har som medarbejder behov for at udvikle sig. At prøve nye ting. At blive bedre til sit job. Og at blive værdsat for det. Ellers risikerer man at afblomstre og i værste fald at tørre helt ud. Faglig gødning skal der til. Og jeg mener ikke det billige komøg, som Kriminalforsorgen lige nu tilbyder sine medarbejdere hvert ottende år. Nej, jeg taler om det bedste tilskud af faglige næringsstoffer der kan få vores faglighed til at vokse sig stor og stærk og springe ud i blomst. Og det gør den sjovt nok ikke med et sølle konflikthåndteringskursus hvert ottende år. Mens resten af samfundet for længe siden hoppede på efteruddannelsesvognen, så går vi i Kriminalforsorgen stadig rundt i forrige årtusindes faglige ørken. Vi går glip af millionbeløb fra AMU-systemet til efteruddannelse simpelthen fordi det ikke bliver prioriteret højt nok fra centralt hold. Derfor lyder min opfordring til de personale- og uddannelsesansvarlige i Kriminalforsorgen: Se at få skabt handling bag de tomme ord. Se at få sat efteruddannelse på dagsorden. Brug de uddannelsestilbud, der er uden for Kriminalforsorgen. Der er mange relevante tilbud i AMU-systemet. Og styrk organiseringen. Indsatsen bør i modsætning til i dag være forankret i en samlet personaleudviklingsenhed med en chef, der er repræsenteret i direktionen. Alle uniformerede medarbejdere i Kriminalforsorgens institutioner bør komme på et obligatorisk efteruddannelseskursus. Ikke hvert ottende år, men hvert eneste år. Det er vigtigt og nødvendigt, at fængselsbetjentenes faglighed får en indsprøjtning med de bedste vitaminer, vi råder over. Fængselsfunktionæren

4 Minister: Nedslidning skal forebygges Alt for mange fængselsbetjente forlader jobbet for tidligt som følge af nedslidning. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lover nu at gøre en ekstra indsats for at forebygge problemet. Vold, trusler, sexchikane, seksuelle krænkelser og post traumatisk stress. Risikoen for at blive nedslidt og forlade jobbet med en førtidspension er over fire gange større for fængselsbetjente end for andre erhvervsgrupper i landet. Gennem de seneste ti år har 42 betjente i gennemsnit fået en såkaldt helbredsbetinget afskedigelse hvert år. Og det er 42 for mange, mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun lover derfor at arbejde for at forebygge problemet i Kriminalforsorgen: Jeg ved godt, at arbejdsmiljøet er hårdt, og at fængselsbetjente risikerer en tidlig nedslidning. Derfor har vi med finansloven for 2012 annulleret den tidligere regerings besparelser på forebyggelsesindsatsen og vil i stedet gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, siger hun. Beskæftigelsesministeren har selv været på besøg på Anstalten ved Herstedvester og i Statsfængslet i Nyborg så hun har både set og hørt om betjentenes arbejdsvilkår. Jeg må sige, at jeg har stor respekt for det arbejde, der udføres i fængslerne. Vi har nogle af de fredeligste fængsler i verden, og det er takket være fængselsbetjentene, siger hun og tilføjer: Samtidig håber jeg, at det vil forbedre arbejdsmiljøet, når vi begynder at gøre noget ved de kæmpestore pladsproblemer, der i dag er i landets fængsler og arresthuse". Der skal gøres meget mere for at forebygge den store nedslidning af fængselsbetjente. Det mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som har lovet at sætte penge af til problemet. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, hilser ministerens signal velkomment om, at der nu bliver afsat flere penge til nedslidning. Det er godt at høre, at vi har ministerens opbakning. Vi håber selvfølgelig også, at hun bakker det op med konkret handling målrettet Kriminalforsorgen, siger han. Lukker øjnene for psykisk nedslidning Et af de steder, som forhåbentlig kan se frem til forbedringer er Statsfængslet i Nyborg. Ifølge afdelingsformand Bo Henrik Sørensen er det på høje tid: Den tragiske sandhed er, at der bliver gjort nul og niks hverken for at forebygge problemet eller for at fastholde de medarbejdere, der er ramt af nedslidning. Der har ganske vist kørt et forsøg, Aktiv Arbejdsmedicin, som var godt og vellykket men desværre også voldsomt dyrt. Så det bliver næsten ikke brugt. Han hjælper i øjeblikket tre kollegaer på omkring de 40 år med at komme på førtidspension. Deres alder er tæt på gennemsnitsalderen for alle nedslidte fængselsbetjente. Den har været 47 år over de seneste ti år. Det er altså ikke ret mange år, de har nået at arbejde i Kriminalforsorgen. Men alligevel er det velkendt, at arbejdsmiljøet i et lukket fængsel er benhårdt det kan alle og enhver jo læse af vores afskedigelsesstatistikker, siger han. Ifølge lokalformanden lukker både ledelsen og de øvrige myndigheder øjnene for de store problemer med det psykiske arbejdsmiljø i fængslerne. Der er ingen, der har lyst til at tale om psykisk arbejdsmiljø enten fordi de ikke ved, hvad de skal gøre ved det, eller fordi de ikke har råd. Men problemerne forsvinder jo ikke af den grund. Der kommer jo bare nogle nye, som bliver syge i stedet for, siger han. Han håber derfor på, at regeringen vil gøre alvor af løftet om at opprioritere forebyggelse og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i de kommende år. Det handler om at se på årsagerne til nedslidning frem for bare at symptombehandle. Jeg vil skyde på, at et godt stykke over halvdelen af de kollegaer, der bliver førtidspensioneret, bliver diagnosticeret med psykiske lidelser som for eksempel post traumatisk stress syndrom. Og det går altså ikke bare lige væk af sig selv, siger han. Af Andreas Graae 4 Fængselsfunktionæren

5 Udsigt til længere arbejdstid Selvom det ser ud til, at arbejdstiden bliver udvidet på de offentlige arbejdspladser, må det ikke ramme sikkerheden i fængslerne. Det fastslår Socialdemokraterne. Arbejd tolv minutter mere om dagen. Betal selv for frokostpausen og skrot Store Bededag og 1. maj. Økonomer og politikere har mange forslag til, hvordan man kan øge arbejdstiden på arbejdsmarkedet. Forslagene rejser nogle åbenlyse spørgsmål i forhold til arbejdet i Kriminalforsorgen. Det gælder især forslaget om at fjerne den betalte frokostpause. Hvis pausen skal betales af en selv, indgår man ikke i sikkerhedsberedskabet. Hvordan skal man planlægge opgaverne i den situation? Hvad gør man for eksempel i små arresthuse, hvor der kun er to på vagt? Ifølge Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn, må sikkerheden i Kriminalforsorgen ikke komme i fare på grund af udvidet arbejdstid. Det er klart, at vi ikke kan tilsidesætte sikkerheden på arbejdspladsen i vores jagt på ledige hænder og udvidet arbejdstid. Derfor må vi selvfølgelig se på eventuelle problemer ved konkrete aftaler, siger Leif Lahn. Også regeringens støtteparti, Enhedslisten, har stor forståelse for den bekymring, der er i Kriminalforsorgen. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, mener slet ikke, at arbejdstiden skal udvides. Ligesom socialpædagoger er fængselsbetjente en del af den gruppe af offentlige ansatte, der altid må være på vagt og aldrig vende ryggen til. I stedet for at udvide arbejdstiden skulle vi sørge Det er klart, at vi ikke kan tilsidesætte sikkerheden på arbejdspladsen i vores jagt på ledige hænder og udvidet arbejdstid. Derfor må vi selvfølgelig se på eventuelle problemer ved konkrete aftaler, siger Leif Lahn fra Socialdemokraterne. for at undgå den ekstreme nedslidning, denne gruppe er udsat for. Derfor er jeg stor modstander af at hæve arbejdstiden lige nu, siger han. En af dem der til gengæld er varm fortaler for, at offentligt ansatte skal betale sin egen frokostpause, er Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen. Han peger på, at den halve time om dagen svarer til mange ansatte om året, hvis man ganger op: Hvis offentligt ansatte alle arbejdede 2,5 timer mere om ugen, ville det svare til flere fuldtidsansatte, siger han. Joachim B. Olsen erkender dog, at der kan opstå problemer i visse jobfunktioner som fx jobbet som fængselsbetjent men at de må og skal løses for at øge arbejdsudbuddet. Han understreger desuden, at man skal kompenseres med højere løn, hvis man skal arbejde i længere tid færre i arbejdsstyrken Hvorfor taler politikerne overhovedet om længere arbejdstid, når så mange går arbejdsløse? Burde man ikke få de ledige i arbejde først? Både Joachim B. Olsen og Leif Lahn peger på, at Danmark fremover kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Det er ret enkelt. I 2020 er der færre i arbejdsstyrken. Derfor skal vi have markant højere produktivitet i den offentlige sektor. Det kunne for eksempel være via medarbejderbetalt frokostpause, siger Joachim B. Olsen. Leif Lahn er enig, men vil ikke kommentere konkrete løsningsforslag. Det hører til i de kommende trepartsforhandlinger. Det er der, man skal blive enige, siger han. Der er dog ikke alle, der har travlt med at få sat arbejdstiden op. Ifølge Christian Juhl er det helt tosset at tale om længere arbejdstid lige nu: Jeg mener, at det i en tid med stor arbejdsløshed, højt tempo og stor stressbelastning er fuldstændig vanvittigt at ville udvide arbejdstiden, siger arbejdsmarkedsordføreren fra Enhedslisten. Ifølge ham bør man først og fremmest sørge for, at nedslidning af personalet bliver håndteret. Så vil man undgå mange førtidspensioner og dermed sikre mere arbejdskraft, siger han. Af Kristian Westfall Fængselsfunktionæren

6 Flere mobiltelefoner flyver ind over fængselsmurene Trods skærpet sikkerhed og sanktionering går mobiltelefoner som varmt brød i landets fængsler og arresthuse. Mobilen er blevet hvermandseje. Også for de indsatte. Noget tyder på, at mobiltelefoner er kommet for at blive i de danske fængsler. Alene fra 2009 til 2011 er der ifølge Kriminalforsorgens statistik fundet 26 procent flere mobiltelefoner inden for murene mens der er 52 procent flere, som snuppes på vej ind. Over mobiler blev alt i alt konfiskeret i Den kraftige stigning i mobilindsmuglingen kan ifølge sikkerhedschef Michael Gjørup fra Direktoratet for Kriminalforsorgen bedst forklares med, at alle har en mobiltelefon i dag. Det er blevet en selvfølge at have adgang til en mobiltelefon. Jeg tror, at det er den primære forklaring på den stigning, vi ser i indsmuglingen. Mobiltelefoner er blevet hvermandseje og de Mobiltelefoner er blevet en så basal del af det moderne menneskes hverdag, at indsatte vil løbe store risici for at få adgang til dem under afsoningen. Derfor skærper man nu adgangskontrollen for både indsatte og ansatte i fængslerne. Det er ikke for at mistænkeliggøre personalet, men for at friholde dem fra mistanke, understreger Kriminalforsorgens sikkerhedschef Michael Gjørup. 6 Fængselsfunktionæren

7 er både blevet billigere at skaffe og mindre, hvilket gør dem nemmere at skjule, siger han. Derfor er sikkerheden også blevet skærpet kraftigt med øget indgangskontrol, personvisitationer, bagagescannere, hunde, mv. Vores personale har adgang til forskelligt udstyr til at spore mobiltelefoner men de kan jo ikke bruge al deres tid på det. Så vi har skærpet fokus på indgangskontrol og effekter, der indleveres. Nogle af vores hunde kan også opsnuse mobiltelefoner, så de bruges også til det nogle steder. Men jeg vil nu helst bruge vores hunde til det, de er trænet til nemlig at finde narkotika, siger Michael Gjørup. Nej til mobiler i lukkede fængsler For nylig blev et forslag fra regeringen om at tillade mobiltelefoner i de lukkede fængsler taget af bordet. Og det er sikkerhedschefen glad for. Der er en grund til, at vi skelner mellem åbne og lukkede fængsler. Og jeg er glad for ordningen i de åbne fængsler, hvor de indsatte kan bruge mobiltelefoner i begrænset omfang. Men jeg mener ikke, at indsatte i lukkede fængsler og arresthuse skal have adgang til dem, siger han. Men kunne man ikke forestille sig, at det ville mindske indsmuglingen? Jo, det ville det da givetvis. Men det ville svare til at sætte hastigheden på motorvejen op fra 130 til 150 km/t. At man legitimerer mobiler betyder jo ikke, at problemerne forsvinder for eksempel når de bliver brugt til trusler mod vidner, planlægning af undvigelser, mv. Skærpet sikkerhed efter Nyborgsag Også i Statsfængslet i Nyborg er sikkerheden blevet skærpet betragteligt. Det sker i lyset af den aktuelle sag mod en rengøringsassistent, der er dømt for over flere år at have smuglet 90 mobiltelefoner ind til indsatte. Det ryster mig, at det har kunnet køre så længe i Nyborg, uden at nogen har opdaget noget og vi gør meget for at undgå, at det kan ske fremover. Men derfor skal vi selvfølgelig ikke kriminalisere vores personale, bare fordi enkelte brodne kar ikke kan overholde loven, siger han. Den skærpede adgangskontrol er altså ikke indført som en mistænkeliggørelse af personalet, understreger han men for at friholde dem fra mistanke. Sådan foregår det jo i for eksempel lufthavne, hvor personalet også skal gennem kontrol. Katten efter musen Ifølge afdelingsformand i Nyborg, Bo Henrik Sørensen, skal de radikale sikkerhedsændringer mindske risikoen for, at personalet bliver presset, truet eller lokket til at tage noget med ind. Han mener dog ikke, at det i det lange løb vil have en afgørende effekt på indsmuglingen: Vi ser i øjeblikket en stigning i de helt lavpraktiske forsøg på at smide ting ind over muren typisk billige mobiltelefoner. Vi finder heldigvis en stor del af dem gennem overvågning men der vil selvfølgelig altid være en del af dem, som når frem til de indsatte. Det er et af de sikkerhedshuller, vi forsøger at lukke. Men det er et evigt spil mellem de indsatte og os katten efter musen. Hver gang vi lukker et hul, finder de et nyt. Sådan har det altid været. Også selvom sanktionerne mod indsatte, der smugler telefoner, over den seneste tid er skærpet radikalt, fortsætter de ifølge Bo Henrik Sørensen smugleriet ufortrødent. Man har strammet sanktionerne voldsomt ligefrem ved at forlænge straffen for indsatte, der prøver at smugle telefoner ind. Men det ser ikke ud til at virke. Det er en kalkuleret risiko, de tager for at få den frihed og privatliv, mobilen giver, siger han. Af Andreas Graae Fængselsfunktionæren

8 Ny pjece til gravide Fortæl det til din leder så tidligt som muligt, når du bliver gravid. Det er et af budskaberne i Kriminalforsorgens nye pjece. Selvom der er risiko for stød, støj, stråling, smitsomme sygdomme og meget andet, vil de fleste gravide gerne fortsætte med at arbejde, så længe det er muligt. Det er udgangspunktet for en ny pjece, som personalekontoret i Kriminalforsorgen har udarbejdet. Fængselsforbundets forbundskasserer Ina Rasmussen er meget tilfreds med den nye pjece. Forbundet har nemlig længe efterspurgt mere information til de gravide. Pjecen dækker et stort behov hos vores gravide medlemmer og for den sags skyld også deres ledere, kolleger og pårørende, siger hun. Ina Rasmussen peger på, at der har hersket stor usikkerhed om, hvordan man som gravid kan sikre sig selv og sit foster mod de risici, der findes på arbejdspladsen. Med den nye pjece bliver der nu givet letforståelig information om de rettigheder og pligter, man har som gravid, og vejledning om, hvor man skal henvende sig, hvis man har brug for yderligere bistand. Kriminalforsorgens personalechef Liselotte Bering Liisberg oplyser, at ideen til pjecen opstod i en arbejdsgruppe under det centrale samarbejdsudvalg. Arbejdsgruppen hæftede sig ved, at der blev efterlyst mere information om rettigheder og pligter, når ansatte bliver gravide. Det har resulteret i den nye pjece og en ny cirkulæreskrivelse til alle tjenestestederne, siger personalechefen. Svar på spørgsmål Pjecen beskriver blandt andet de tiltag, som tjenestestederne kan sætte i værk for at tilrettelægge arbejdsdagen bedre for gravide, for eksempel færre nattevagter, flere pauser og andre opgaver. En vigtig pointe er, at man skal oplyse tjenestestedet om graviditeten så tidligt som muligt. For som det fremgår: Når du har fortalt din leder, at du er gravid, er det tjenestestedets ansvar at sørge for, at dit arbejdsmiljø ikke er til fare for fosteret. Det er altså en god idé at fortælle om graviditeten tidligere end tre måneder før fødslen, som man har pligt til. Hvis man er i tvivl Er man som gravid i tvivl om, at arbejdsmiljøet er sikkert, kan man henvende sig til sin arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsmand for at drøfte arbejdsforholdene. En mulighed er at udfylde en såkaldt mulighedserklæring og få lægens vurdering af, om arbejdsopgaverne er forsvarlige. En anden mulighed er at få en arbejdsmedicinsk klinik til at afklare situationen. Endelig er der selvfølgelig også den mulighed, at man slet ikke møder på arbejde. I givet fald får man en fraværsmelding. Man taler altså ikke om en sygemelding. Det er jo ikke helbredet, der er noget galt med, men arbejdet som ikke kan tilpasses graviditeten. Gravidpolitik Tjenestesteder, der inden for de seneste tre år har haft gravide eller ammende, skal have en gravidpolitik. En sådan politik kan beskrive procedurer for, hvordan man sikrer, at arbejdsmiljøet er sikkert. Det kan for eksempel fremgå, at gravide ikke må arbejde på visse afdelinger, eller skal varetage bestemte funktioner. Af Søren Gregersen 8 Fængselsfunktionæren

9 Fakta: Særlige uniformer Kriminalforsorgen har særlige uniformer til gravide medarbejdere. Frist før fødsel Tjenestestedet skal orienteres senest tre måneder før den forventede fødsel. Frist efter fødsel Senest otte uger efter fødsel skal man aftale med tjenestestedet, hvordan man har tænkt sig at afvikle sin barselsorlov. Der er mulighed for råd og vejledning i Kriminalforsorgens nye pjece til gravide. Fængselsfunktionæren

10 Voldsdømte klarer sig bedre efter en lang fængselsstraf end efter en kort Det kan være gavnligt for voldsdømte at undgå en kort straf. Det er det overraskende resultat fra en ny undersøgelse. Chancen for at finde et job for voldsdømte, som afsoner en lidt længere straf, er større end for dem, der afsoner en kort. Det viser en undersøgelse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed. Forskningsenheden sammenligner i undersøgelsen to grupper af kriminelle, der blev dømt for mildere former for vold som for eksempel knytnæveslag, bid og spark. Den eneste forskel på de to grupper er, at de blev idømt forskellige straffe. Den ene gruppe blev nemlig dømt før straffeloven blev strammet i 2002, og den anden gruppe efter. Strafskærpelsen betød, at mange, som før fik en måneds fængsel, nu i stedet fik to måneder. Og selvom de voldsdømte efter 2002 er blevet dømt hårdere, har det ikke påvirket deres jobchancer i negativ retning bagefter. Tværtimod. Efter afsoning var de, som fik en hårdere straf, oftere i arbejde i forhold til dem, der fik en mildere straf. Tre år efter løsladelsen var ledigheden på 25 procent i den gruppe, som fik længere straffe, mens den var 33 procent i gruppen, som fik en kortere straf. Der er også forskel på de dømtes gennemsnitlige lønindkomst efter løsladelsen. Tre år efter løsladelsen tjente de, der blev dømt før strafskærpelsen, knap kr. om måneden før skat. Det tilsvarende tal for dem, der blev dømt efter skærpelsen, er kr. Hvad er forklaringen på, at det går bedre for de dømte, som får en hårdere straf? Ifølge projektchef Signe Hald Andersen fra Rockwool Fondens Forsk- Det styrker tilsyneladende resocialiseringen, hvis voldsdømte afsoner lidt længere tid i fængsler som for eksempel her i Statsfængslet Østjylland. ningsenhed kan det skyldes, at voldsdømte, der har haft et lidt længere ophold i fængslet, i højere grad får gavn af de positive ting, der kan være forbundet med et ophold i fængslet. I fængslerne kan man blandt andet få behandling for misbrug, deltage i uddannelse og være i daglig beskæftigelse. Og et længere ophold kan i sig selv virke som en stærkere anledning til at ændre adfærd efter endt afsoning. Disse positive elementer opvejer altså tilsyneladende de negative sider ved fængselslivet, siger Signe Hald Andersen. Samfundstjeneste øger jobchancerne Men selvom en lang straf kan være bedre end en kort, er det ikke ensbetydende med, at en hård straf altid er bedre end en mild. Forskningsenheden har også undersøgt, hvordan forskellige strafformer påvirker de kriminelle efter afsoning. Her har forskerne kigget generelt på afsonere i Kriminalforsorgen og altså ikke blot på voldsdømte. Undersøgelsen viser, at afsonerne har større chancer på arbejdsmarkedet, hvis man afsoner via samfundstjeneste eller med en fodlænke, end hvis man afsoner i et fængsel. Fem år efter afsoning tjener en person, der blev idømt samfundstjeneste, kr. mere om året end en person, der blev idømt fængsel. På tilsvarende vis er der en fordel ved at afsone med fodlænke hjemme i dagligstuen i forhold til at sidde i et fængsel. Afhængigheden af offentlig forsørgelse er mindst en tredjedel mindre end for dømte, der afsoner i fængsel. En del af forklaringen er, at man lettere kan fortsætte med at arbejde, mens man bærer fodlænke, siger Signe Hald Andersen. Af Søren Gregersen 10 Fængselsfunktionæren

11 Fem om faglighed Fængselsbetjent Marianne Godsk Christensen arbejder i Arresthuset i Aarhus. Her har hun været siden 2007, før det var hun i Statsfængslet i Horsens. Hvad forstår du ved god faglighed? Det er at have styr på sine ting, en god viden og en stor interesse for sit arbejde. I et arresthus sidder vi jo med rigtig mange beslutninger i sagsbehandlingen, som har stor betydning for de indsattes videre skæbne. Vi skal yde den bedste indsats for dem. Er der områder i hverdagen, hvor du gerne vil være fagligt bedre? Sagsbehandlingen kan vi altid blive bedre til, for brugen af klientsystemet kan virkelig være en jungle. Her kunne det være godt med mere opkvalificering. Vores nye folk mangler måske noget på den front fra skolebænken. Hvordan ser du udviklingen i faget? Hvor glad jeg end er for mit arbejde, ærgrer det mig, at det går mere og mere mod produktionsarbejde. Vi er på vej væk fra at se på det enkelte menneske til i langt højere grad blot at sørge for, at folk ikke stikker af desværre. På hvilke punkter er der behov for at styrke fagligheden i faget? Dem, der har været længe i systemet, skal have bedre muligheder for at blive opgraderet i for eksempel sagsbehandling og konflikthåndtering. Det er noget, som man løbende skal holde ved lige. Så generelt mener jeg, at der skal en hyppigere opkvalificering til. Har du forslag til, hvordan Fængselsforbundet kan være med til at styrke fagligheden? De skal kæmpe mere for kurser til os fængselsbetjente. For eksempel om hvordan vi som personale kan blive bedre til at håndtere de indsatte. Desuden mener jeg, at det er synd for de nye fængselsbetjente, at de ikke kommer ud i forskellige fængsler. Det skaber nemlig god forståelse af andres arbejde i Kriminalforsorgen. Det skal ikke være frivilligt. Af Kristian Westfall Fængselsfunktionæren

12 Filmanmeldelse: NED I AFGRUNDEN En film om død, liv og om at leve videre 24. oktober Conroe, Texas. Et nydeligt og roligt velhaverkvarter. Michael Perry og hans kammerat Jason Burkett, begge 19 år gamle, ringer på hos den 50 årige Sandra Stotler, der står og bager småkager. De vil bare stjæle nøglerne til hendes røde Camaro. Men et eller andet går galt og kort tid efter er Sandra Stotler dræbt af skud i hovedet. Michael og Jason skynder sig at rulle liget ind i noget sengetøj, smider det op på deres truck og dumper det i den nærliggende flod, Crater Lake. Da de vil køre tilbage, for at finde nøglen til den røde Camaro, er det blevet sent og porten ind til villakvarteret er lukket og låst. De to unge venner sætter sig til at vente uden for, til Sandra s ene søn, Adam Stotler, kommer hjem. Han har nemlig fjernbetjeningen til at åbne porten. Adam og hans kammerat ankommer og Michael og Jason lokker dem med ud til en skov, for at vise dem noget. Herefter henretter Michael og Jason, Adam og hans kammerat, på samme koldblodige måde, som de gjorde med Sandra Stotler. Nu har de to kammerater tre liv på samvittigheden. Biljagt og skudduel De næste par dage kører de to unge knægte Michael og Jason rundt og blærer sig i den røde Camaro. Mange får en tur i den og på den lokale bar, bilder de den smukke kvindelige bartender ind, at de har købt bilen, for nogle penge de har vundet i lotto. Om morgenen den 26. oktober bliver politiet dog opmærksom på den røde Camaro, på grund af, at Den danske filmplakat. føreren Michael Perry begår en simpel trafikforseelse. Efter en biljagt hvor den røde Camaro bliver smadret, flygter Michael. Han pågribes dog af politiet, men afleverer et falskt ID kort, nemlig den afdøde Adam Stotler s, som på dette tidspunkt ikke er meldt savnet. Michael bliver efter en afhøring løsladt. Men lykken varer kort. Dagen efter, den 27. oktober, dukker Sandra Stotler s lig op i Crater Lake og den 30. oktober slutter rejsen for Michael Perry og Jason Burkett, efter de i endnu en biljagt og et flugtforsøg fra politiet, ender i en voldsom skudduel. Michael bliver hårdt såret, men overlever. No names, only numbers Instruktøren Werner Herzog, har været meget bevidst om, ikke at tage nogens parti, hverken gerningsmand, offer eller pårørende, og han møder alle i øjenhøjde. Filmen starter med et stærkt klip med fængselspræsten, som står foran noget der minder om en massegrav, af hvide kors. Fængselspræsten fortæller om sin rolle som sjælesørger og om hvordan han har været til stede, ved en masse menneskers side, når de skulle have dødssprøjten. Fængselspræsten bliver helt tom i blikket da instruktøren spørger: Why do God allow death punishment? - I don t know, svarer fæng- 12 Fængselsfunktionæren

13 selspræsten. På et tidspunkt bryder fængselspræsten sammen og må tage en pause. Han kikker over sin skulder og peger på de hvide kors i baggrunden og siger No names, only numbers. Det amerikanske fængselssystem devaluerer dødsdømte i en sådan grad, at de ikke engang får en gravsten, med deres eget navn på. Livstid og dødsstraf Filmen er et kig ind i den menneskelige sjæls afgrund, og hvor end du kigger hen, åbner en ny afgrund sig. Undervejs i filmen møder man naturligvis de to unge knægte Michael Perry og Jason Burkett, som begge sidder i fængsel. FAKTA om filmen: Ned i Afgrunden vises én gang i 50 danske byer, ved den store premiere onsdag den 4. april. Herefter fortsætter filmen i udvalgte biografer. Find biografen nærmest ved dig på Jason Burkett med en livstidsdom og Michael Perry, der venter på dødssprøjten. Jeg skal dø om 8 dage. Det har jeg det ok med. Jeg er kristen og skal i paradis før eller siden, siger Michael, med et skævt smil. Filmen går meget tæt på både Michael Perry og Jason Burkett samt Jasons far, Delbert Burkett, der også sidder i fængsel. Man møder også den unge kvinde, som mistede både sin mor Sandra Stotler og sin bror Adam Stotler, politimanden som var med til at opklare det tredobbelte rovmord, fængselspræsten, der står ved de dødsdømtes side, de sidste sekunder inden døden indtræffer samt den erfarne fængselsbetjent Fred Allen. Det er jo bare et job Fængselsbetjenten Fred Allen har arbejdet mange år bag de tykke mure på dødsgangen og har medvirket ved over 125 henrettelser. Dengang jeg startede tænkte jeg, det er jo bare et job og så går man hjem, når man har fri, siger Fred Allen. Men det sætter sig fast, siger han. En dag hvor jeg sad derhjemme, begyndte jeg at ryste helt ukontrollabelt. Jeg koldsvedte og havde hjertebanken. Jeg forstod ikke hvad der skete. Det var ubehageligt. Jeg tilkaldte præsten og talte med ham. Han fik mig talt lidt til ro og jeg mærkede pludselig hvad der var galt. Jeg kikkede på præsten og sagde, det er mit arbejde. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg går ikke derind igen. Jeg skal ikke ind i det fængsel igen. Det er slut, siger Fred Allen. Ned i afgrunden er en stærk film, som varmt kan anbefales, uanset om man er tilhænger eller modstander af dødsstraf, om man er uniformeret eller civil, er troende eller ej. Filmen stiller mange spørgsmål, men giver ingen svar. Dem skal du selv finde. Af Thomas H. Nielsen FAKTA om Werner Herzog: Tysk filminstruktør, producer, manuskriptforfatter, skuespiller og operainstruktør. Han er en af Tysklands vigtigste filmmagere og har en lang række af nomineringer og priser bag sig for både sine dokumentar- og fiktionsfilm. Han har blandt utallige film lavet Aguirre, den gale erobrer (1972), Fitzcarraldo (1982), Grizzly Man (2005) Cave of Forgotten Dreams (2010). Ingen navne på de dødes kors. Kun de indsattes fængselsnummer. Foto: Creative Differences. Fængselsfunktionæren

14 DEBAT Indlæg til næste nummer af bladet skal være redaktionen i hænde senest den 14. marts 2012 Kommentar til lederen i Fængselsfunktionæren nr. 2/2012 Af fængselsbetjent Benny Jensen, Arresthuset i Kolding. Kære formand Ganske kort: I din leder i februar udgaven af fængselsfunktionæren har du en del betragtninger om høje søer og uberegnelige strømforhold, samt sejlskibes levetid. Lederen er sådan set udmærket, indtil man får læst de sidste afsnit. Jeg tør næsten ikke tænke den tanke, at det er min øverste tillidsmand der udtaler sig sådan. Hvad var det for en lille FUT BÅD du fik sat i søen der? Her tænker jeg især på disse linjer: KAN DER INDFØRES PERSONALEFRI AFDELINGER I DAGTIMERNE? ENHVER IDE BØR AFPRØVES. Er det ikke lige at lægge guldet i munden på vores allesammens sparehungrende kriminalforsorg? Du kan bide dig selv i næsen på, at dine ord vil blive grebet i luften og blive taget imod med kyshånd. Skulle ovenstående citat være udtryk for din egen mening (hvilket jeg ikke i min vildeste fantasi tør tro), kan jeg ikke lade være med at tænke, om ikke DEN GODE SKUDE ØSTERBYE måske burde være ophugget for længst. Svar til Benny Jensen Af forbundsformand Kim Østerbye, Fængselsforbundet. Når jeg skriver som jeg gør, er det fordi Kriminalforsorgen er mere presset end nogensinde før både på personalet, belægget og især den fremtidige økonomi. Det er alene ment som en rød lampe til politikerne. Hvis de fortsætter med at vi skal være færre på vagt til mere belastede fanger og flere end nogensinde med relationer til banderne, må de tage konsekvensen. Vi kan ikke leve med mere alenearbejde eller meget dårligt bemandede afdelinger i forhold til den type fanger vi skal håndtere. At den mulighed ikke allerede er en debat der foregår både internt og blandt forligspartierne ville nok være naivt at forstille sig. Inspektørerne skal have deres budgetter til at hænge sammen og regeringen et underskud på 105 milliarder på husholdningsbudgettet indikerer for os alle, at de næste par år ikke bringer flere penge på bordet. Det er for mig og forbundet en vigtig debat at præge og især gøre opmærksom på konsekvenserne af en retspolitik som vi hver dag oplever presset af. Vi har nogen af de bedste fængselsbetjente og værkmestre i verden, men de sidste års besparelser gør, at vi risikerer at skulle tilbage til en svunden tid, hvor vores primære opgave alene var nøglesvingerarbejde. Jeg mener faktisk i alvor, at skal vi være mere på arbejde ude blandt fangerne end vi allerede er i dag, så må vi overveje nøje om f.eks. de åbne fængsler skal have afdelinger, hvor fangerne er mere alene end de er i dag med de konsekvenser det har. Heidi Olsen har ret Af fængselsbetjent Benny Jensen, Arresthuset i Kolding. Afdelingsformand Heidi Olsen i Jyderup har en pointe med hendes indlæg i februarudgaven af Fængselsfunktionæren, hvor hun omtaler efteruddannelse af fængselsbetjente på psykiatriske afdelinger. Jeg er i sin tid uddannet på Anstalten ved Herstedvester og indtil ca. slutfirserne var der som et led i uddannelsen indflettet et 3 måneders kursus på psykiatrisk hospital på en lukket afdeling. Dette kursus var først obligatorisk for alle fængselsbetjente på Herstedvester. Senere blev det gjort frivilligt, for til sidst helt at ophøre. Det var et helt fantastisk kursus, som virkeligt gav indblik i behandling og pleje af sådanne patienter og ville i dag kunne give fængselspersonale et fantastisk værktøj i den daglige omgang med indsatte i alle former for institutioner i Kriminalforsorgen. Sådanne kurser burde være obligatoriske for alle uniformerede personaler. Jeg kan kun give Heidi Olsen ret. Lad os få indført disse kurser igen som et naturligt led i uddannelsen. 14 Fængselsfunktionæren

15 NAVNE MINDEORD Overvagtmester Anders Jakob Eriksen Statsfængslet Østjylland Fredag den 3. februar 2012 fik vi den triste besked, at vores kære kollega overvagtmester Anders Jakob Eriksen pludselig er afgået ved døden under en skiferie i Italien. Anders har været ansat i Kriminalforsorgen i næsten 25 år. Hans startede på Statsfængslet i Horsens, hvor han, undtaget en afstikker til Hjørring Arrest og et par år udenfor nummer, var ansat indtil fængslet lukkede i oktober Herefter flyttede han med ud til det nye Statsfængslet Østjylland, hvor han var overvagtmester på den særlig sikrede afdeling. Anders var en person med mange interesser, men det var nok golf og Italien han brændte mest for. Han elskede sine køreture, i forbindelse med sit bijob som lastbilchauffør, rundt i Italien. Han elskede maden og havde lært sig sproget. Som person var Anders åben, udadvendt, varm og omsorgsfuld, ingen henvendte sig forgæves, hvis de havde brug for en hjælpende hånd. De sidste tre år af hans liv var præget af en langvarig personalesag, som Anders var meget påvirket af, og den nåede desværre ikke at blive afsluttet inden hans død. Vores tanker i denne svære tid går til hans familie, især hans to børn Kristian og Annemette, som Anders var utrolig stolt af, og som nu alt for tidligt har mistet deres far. Æret være hans minde. Carsten Aagaard, Tillidsmand Statsfængslet Østjylland og Hans Basse, Lederforeningen Statsfængslet Østjylland GENERALFORSAMLINGER Fængselsforbundets LOKALAFDELING MØGELKÆR Afholder ordinær generalforsamling Torsdag den 22. marts 2012 kl på Bjerre Kro Vel mødt! Med venlig hilsen p.v.a. afdelingen Brian Hedensted Formand Fængselsforbundets LOKALAFDELING Horserød Afholder ordinær generalforsamling Mandag den 19. marts 2012 kl i kantinen Dagsorden ifølge vedtægterne. På bestyrelsens vegne Bonnie Lundquist TR/Formand Fængselsfunktionæren

16 ID-Nr RENTEÆNDRING Med udgangspunkt i de seneste rentestigninger fra pengeinstitutterne, har Tjenestemændenes Låneforening besluttet at hæve foreningens udlånsrente med 0,25% p.a. således at renten ændres til 6,25 % pa. med virkning fra Der er fortsat ingen omkostninger eller gebyrer forbundet med at optage lån hos TJL. Der henvises i øvrigt til foreningens hjemmeside - - der snarest opdateres med ændringerne, og hvor øvrige lånebetingelser mv. forefindes. Med venlig hilsen Henning Glintborg Direktør

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægningsprocenten stiger i Kriminalforsorgen på grund af kapacitetslukninger.

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget var højt i fængsler og arresthuse i 2013. I gennemsnit blev 97,1

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K

Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Dansk Fængselsforbund København, 5. november 2007 Direktør William Rentzmann Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Kære William Rentzmann Du har bedt om en redegørelse, hvor

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Henrik Ørum Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 05. juni 2008 Den tidligere Robinson-deltager, Henrik Ørum, nuværende jurist på Jubii er meget optaget af den spirituelle

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

EFTER BOSTEDS-DRABENE Fem bostedsdrab på fire år: Døde de forgæves? Af Cecilie Agertoft Tirsdag den 17. maj 2016, 05:00

EFTER BOSTEDS-DRABENE Fem bostedsdrab på fire år: Døde de forgæves? Af Cecilie Agertoft Tirsdag den 17. maj 2016, 05:00 EFTER BOSTEDS-DRABENE Fem bostedsdrab på fire år: Døde de forgæves? Af Cecilie Agertoft Tirsdag den 17. maj 2016, 05:00 Del: Fem medarbejdere har på fire år mistet livet, mens de passede deres arbejde

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere