REFERAT Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser

Transkript

1 REFERAT Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Læreruddannelse og formidling 3.september 2015 UCC Læreruddannelse Zahle, Linnésgade 2, 1361 København K fra i lokale 019 den 3. september 2015 Mødeleder: Martin Tinning Deltagere på mødet: Martin Tinning; Mette Borchsenius; Mia Skou Jørgensen; Ole Stavngaard, Karen Leth, Aase Marie Hammer, Gunilla Löfström, Gitte Harding Transbøl, Gitte Funch Henriksen, Helene Østergaard Christensen, Helle Marstal, Mette Marie Gräs Kokholm, Sanne Lillemor Hansen, Tove Hvid Persson og Lis Madsen Afbud til mødet: Thomas Agerskov, Per Fibæk Laursen, Martin Bayer, Peter Mikael Bom Hansen Referent: Ellen Silleborg Dagsordenspunkt 1. Forretningsstrategi og handleplan for kvalitetssikring Læreruddannelsens forretningsstrategi og handleplan for kvalitetssikring er nu ved at være klar, og skal gælde frem til Udvalget præsenteres for forretningsstrategiens indsatsområder. V. Lis Madsen Læreruddannelsen UCC s forretningsstrategi og handleplan for kvalitetssikring er blevet slået sammen til ét dokument. Lis gennemgik indsatsområderne heri (se evt. også vedhæftede Power Pointpræsentation). Dernæst diskussion: Hvordan er den fælles digitale modulevaluering med til at sikre en større sammenhæng i uddannelsen? Undersøgelsen kan forhåbentlig styrke det enkelte modul eller fag, og sandsynligvis på sigt afdække mønstre på tværs af fagene. Men den fælles digitale modulevaluering er selvfølgelig ikke den eneste evalueringsform, der er med til at styrke uddannelsen. Kernekvaliteten er afhængig af jeres undervisere hvordan sikrer I det? Gennem indsatsområde 3 (styrkelse af videngrundlag), indsatsområde 7 (kvalitetssikring af moduler) og desuden gennem fx adjunktforløb og studieaktivitetsmodellen. Drøftelse af indsatsområde 6 (kvalitetssikring af praktik): Lærerudddannelsen UCC kan ikke garantere og stille som krav, at praktiklærerne har en formel uddannelse, men vi har fokus på undervisernes praktikkompetencer og praktikskoler af høj kvalitet. Generel drøftelse af teamsamarbejde: Vi arbejder meget med teams i Side 1 af 6

2 2. Ny studieordning Udvalget orienteres om revideret studieordning på baggrund af nationale og lokale ændringer. Dernæst drøftelse og godkendelse. Se evt. 3 V. Mette Marie Gräs Kokholm folkeskolen hvordan arbejder I med det? Faggrupper og teams samarbejder om såvel basismoduler som modulrammeplaner dvs. koordinering af uddannelsens opbygning, og dermed hvordan grundlaget skal se ud. Der er kommet en ny uddannelsesbekendtgørelse for folkeskolelæreruddannelsen, derfor orienterer Mette Marie om Læreruddannelsen UCC s revidering af studieordningen. Overordnet: Der er en hoveddel og en bilagsdel. En del af teksten er nationalt udarbejdet, og den anden del er lokal. Der er 120 moduler på Læreruddannelsen UCC. Typisk er der to nationale moduler og et lokalt modul inden for hvert fag. Væsentlige ændringer: Læringsmålsstyring er skrevet ind i kompetencemålene i alle fag. Undervisning af tosprogede har fået deres egen kompetencemålsprøve. Visse fag har fået nye navne, nemlig natur og teknologi og madkundskab. Vidensmålene kommer efter færdighedsmålene, dvs. det hedder nu færdigheds- og vidensmål, og det betyder, i tillæg til andre ændringer, en tydeligere fokus på anvendelsesorientering. De nationale faggrupper har gjort følgende: Indskrevet nye kompetencemål og korrigeret alle kompetencemålsprøver. Prøveformerne er forenklet, og der er større fokus på færdigheder - fx på praksiseksempler. På nationalt plan er der desuden indført en modulprøve i dansk, matematik og fremmedsprogene. Prøven afprøver de studerendes skriftlige eller matematiske kompetencer hertil er koblet kurser. Nationalt: Fem elementer som indgår i en modulbeskrivelse: Der er forskellige dele i en modulbeskrivelse: i) Modulets videngrundlag ii) Kompetencemål som indgår i modulet iii) Modulets relation til praksis iv) Arbejdsformer i modulet (herunder studieaktivitetsmodellen, som skal afstedkommen en forventningsafstemning med holdet) v) Betingelser for godkendelse af modulet. Lokalt: Modulbeskrivelsens uddybninger = modulrammeplan: På baggrund af modulbeskrivelserne formulerer Læreruddannelsen UCC modulrammeplaner. Modulrammeplaner er således de lokale faggruppers tolkning af modulbeskrivelsen. Lokalt: Modulplan: Er undervisergruppens konkrete modulbeskrivelse til et bestemt hold. Side 2 af 6

3 3. Orientering om lærings- og kompetencemål i læreruddannelsen V. Lis Madsen og Tove Hvid Afslutningsvis gennemgår Mette Marie kompetencemålene for bachelorprojektet (Bekendtgørelsen bilag 4), for at illustrere hvorledes der nu er tydeligere fokus på anvendelsesorientering. Hun udpeger begreber som handlinger, anvendelse, reflektere over, samarbejde, tværprofessionalitet og udvikling. Med afsæt i offentliggørelse af undersøgelsen om Læreruddannerkompetencer (af Jens Rasmussen, Elsebeth Fjord Pedersen og Vibe Thorndal Stafseth) indleder Tove og Lis med en kort orientering om, at læreruddannelsen UCC har fokus på læringsmål og kompetencemålsstyring og dermed den nye bekendtgørelses krav. Dernæst understreger de, at undervisernes kompetencer bl.a. styrkes gennem følgende: Læreruddannelsen i UCC retter en stor opmærksomhed mod (en ny) fagdidaktik Gennem udbud af specialiseringsmoduler som en del af uddannelsen Gennem en indsatsgruppe på tværs af UCC der omhandler folkeskolereformen Ved at UCC har været en del af en ekspertgruppe ang. kompetencemålsstyring, som bl.a. har udarbejdet vejledende materiale Ved at professionshøjskolen VIA og UCC har vundet et udbud ang. den sproglige dimension Ved at alle undervisere arbejder med at få læringsmålene ind i fagene. I den forbindelse indgår en del af underviserne i et tæt samarbejde med ministeriet, da UCC har mange medlemmer i de nationale faggrupper Læreruddannelsen UCC har haft heldagsarrangementer, som handler om læringsmålene. I efteråret vil der blive gennemført en national evaluering af kompetencemålsstyring for Ministeriet af Teknologisk Institut. Tove sidder med i referencegruppen. Den vil være klar i foråret. Desuden vil Ministeriet sandsynligvis gennemføre en større evaluering af læreruddannelsen om ca. 3 år. 4. På vej mod Campus Carlsberg Medio august 2016 flytter Læreruddannelsen ind i Campus Carlsberg sammen med tre andre uddannelser og desuden bl.a. Efter- og videreuddannelsen, Forskningsenheden og UCC s Tove meddeler, at i Campus Carlsberg organiseres undervisere, konsulenter og forskere i UKF er, som står for undervisning, konsulentarbejde og forskning. Gennem UKF erne organiseres de fire grunduddannelser samt forskningsenheden og efter- og videreuddannelsesenheden - i højere grad end i dag - på tværs. Et af potentialerne og bestræbelserne ved organiseringen i Campus er Side 3 af 6

4 drift og administration. Udvalget orienteres om processen. V. Tove Hvid bl.a., at de studerende kommer tættere på. Det er ikke længere blot husets rammer, der sikrer professionsidentiteten, men også det faglige miljø, som omgiver den studerende. Pt. og frem til efteråret arbejdes der med følgende: Den enkelte undervisers placering i et UKF Hvor de forskellige UKF er skal holde til i Campus Carlsberg Den konkrete ledelsesorganisering i Campus. Tove fortæller desuden, at Campusprojektet er udfordret, hvis 2 % - besparelserne for finansloven for 2016 bliver en realitet. 5. Specialiseringsmoduler Orientering om vores første erfaringer med specialiseringsmoduler med henblik på drøftelse af det fremadrettede udbud. V. Sanne Lillemor Hansen En del af strukturen på Læreruddannelsen UCC er, at der ud over basismodulerne, er tre valgfrie specialiseringsmoduler. Herom orienterer Sanne Lillemor. (Se evt. også vedhæftede Power Pointpræsentation). Specialiseringsmodulerne ligger ifølge uddannelsens struktur på 5., 7. og 8. semester dvs. efter at den studerende har fået en vis grundviden. UCC har pt. erfaringer fra tre runder, nemlig: 1. runde for årgang runde for årgang runde for årgang 2012 og årgang Følgende 60 specialiseringsmoduler er blevet udbudt: 24 tværfaglige moduler 29 monofaglige moduler 1 tværprofessionelt 4 ASTE-moduler (særligt naturvidenskabeligt talentforløb) Svømmelæreruddannelsen Nordic Model (kun for internationale studerende). De oprettede moduler i efteråret 2015 er: 14 tværfaglige moduler 9 monofaglige moduler 1 Nordic Model Der er visse områder, hvor der er et særligt stort volumen, fx digitale læremidler og inklusion. Alle specialiseringsmodulerne er udviklet af undervisere på kryds og tværs, - det er et stort arbejde, men Læreruddannelsen UCC s evalueringer af modulerne viser, at underviserne værdsætter samarbejdet og udviklingen. Med andre ord: Faggrupperne vil gerne have specialiseringsmoduler, fordi det er fagligt udviklende. Vores evalueringer viser dog også, at: Niveauet kan være en udfordring, da der foregår samlæsning (flere årgange samtidig) Side 4 af 6

5 At modulernes faglige profiler, set i forhold til den studerendes samlede toning, kan styrkes (dvs. sammenhængen mellem specialiseringsmodulet og de studerendes øvrige valg af moduler). Der arbejdes med udvikling af tværprofessionelle moduler, fx angående lærer- og pædagogsamarbejdet. Fælles drøftelse: Hvad er forskellen mellem profiler og toninger? En profil tolker vi som en samlet pakke, det kan være ASTE-læreruddannelsen. En toning er valg af specialiseringsmoduler i kombination med valg af undervisningsfagsmoduler. Hvordan kommer specialiseringsmodulerne til at hedde det, de gør og hvad har det af betydning? Vi har arbejdet med titlerne, og her skal vi fortsat være opmærksomme; for de studerende tænker og undersøger selvfølgelig, hvad modulerne har af indhold, men det er også vores indtryk, at nogle studerende hovedsagelig vælger ud fra modulets navn og at de er bevidste om, hvad der ser godt ud på eksamensbeviset. De monofaglige specialiseringsmoduler er ofte mere snævre end de tværfaglige, og måske lettere at navngive. Det siger sig selv, at der ikke er en 1:1-overførsel af, hvad der står, og hvad der sker i modulet og hvad de studerende lærer sig. Det har derfor vist sig, at det også kan være pres på underviserne at leve op til indholdet i specialiseringsmodulerne. Læsevanskeligheder, hvad er det? Det er et modul som giver generel viden, men mange af deltagerne har dog haft dansk indskoling. Hvad med understøttende undervisning, i hvilke specialiseringsmoduler findes det - fx læringsstrategier, vedholdenhed, afsæt i børns interesser og at lære at lære? Det ligger bl.a. i det obligatoriske modul Pædagogik og Lærerfaglighed 3 (PL3) men det er også vigtigt - og det har vi fokus på - at det kommer ind i undervisningsfagene. Herunder har vi også fokus på fx bevægelse i skoledagen og inklusion af bredden i elevgruppen, som et bredere begreb end klasserumsledelse. Kan I uddybe læringsstrategier og børns interesser? Et modul der tager afsæt i børns interesser og passioner, herunder dynamisk og bred forståelse af samarbejde med børn og lektieintegreret undervisning. Ex: Vi er en lektiefri skole. Det udfordrer lærerne mere end noget andet! Det tvinger til en helt anden undervisning til fx nedtoning af store opgaver. Modulet kunne bl.a. indeholde en drøftelse af, om lektier bør erstattes af træning. Lis foreslår et indholdstema: Lektieintegreret og understøttende undervisning. Side 5 af 6

6 6. Temaer for fremtidige møder Drøftelse af, hvilke temaer der skal løftes frem i Uddannelsesudvalget. Foreløbige forslag er Det tværprofessionelle samarbejde og Status på igangværende A.P. Møllerfinansierede projekter samt drøftelse af relevante fremtidige projekter. V. Martin Tinning Foreløbige forslag: 1. Kort status på udvalgte og igangværende A.P. Møller-finansierede projekter med henblik på drøftelse i udvalget: Hvad ser uddannelsesudvalget af problemstillinger, vi kan arbejde på at søge om at løse - sammen med en eller flere kommuner. V. Helle Marstal 2. Resultater fra modulevalueringerne (først efter årsskiftet). Yderligere forslag sendes til Ellen Silleborg. 7. Meddelelser Se i stedet punkt Evt. Venlig hilsen Ellen Silleborg Specialkonsulent Side 6 af 6