01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

Transkript

1 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Undervisningsledelse og læringsledelse: Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven med udformning af mål for klassen og den enkelte elev udlagt i de selvstyrende teams i skolens 3 afdelinger. Den enkelte lærer udarbejder en faglig årsplan for sit fag. I skoleåret 2012/2013 har 3 af skolens matematiklærere deltaget i et kommunalt udviklingsarbejde, hvor de bl.a. har forsøgt på at skabe en rød tråd i matematikundervisningen. Dette koncept kalder på, at matematiklærerne fremadrettet sammen udarbejder en "læseplan" for faget som en sikkerhed for en faglig progression, der sikrer den kontinuitet der er nødvendig, men samtidig giver øget mulighed for undervisningsdifferentiering. Det er skolens ønske, at dette koncept breder sig til andre fag, hvilket også er i tråd med den udvikling, man ønsker i Lemvig Kommune. Kommentar [GuNo1]: FagTeam Årsplanerne drøftes med eleverne og fremlægges for forældrene via skolens digitale vidensdelings- og kommunikationsplatform forældreintra. Desuden diskuteres og evalueres årsplanerne med ledelsen i forbindelse med klassekonferencer, der afholdes for alle klasser 2 gange om året. På Lemtorpskolen er undervisningsdifferentiering en naturlig del af den daglige undervisning i skolen. Hvis undervisningsdifferentiering skal være effektiv og have relevans i skolearbejdet kræver det god kommunikation mellem lærerene indbyrdes og mellem hjem og skole. Behovet for at undervise eleverne på forskellige måder og med forskellige materialer tilgodeses i høj grad i mellemgruppen og i overbygningen via digitale læringsportaler, der er specielt konstrueret for at tilgodese elevers forskellige kompetencer og udvikling. I skolens ældste klasser er vi meget langt med den "digitale skoletaske". En betydelig del af skolens udgifter til undervisningsmidler er således flyttet fra bogmaterialer - især engangsmaterialer og over til digitale materialer og undervisningsportaler. Desuden er der for en del af skolens elever foruden læringsmål lavet specielle tilpassede aftaler mellem hjem og skole vedrørende lærebogsmaterialer og især vedr. hjemmearbejde. Indsatsen her følges op via forældreintra og på de skolehjemsamtaler, det er muligt at afholde 2 gange årligt. I forhold til evaluering og opfølgning på elevernes læringsmål sker dette både i den daglige undervisning, men også i de elevsamtaler klasselærerne har med eleverne enkeltvis hen over skoleåret. Der er på skolen blandt eleverne accept af, at ikke alle skal lave eller kunne det samme, men at skolen til enhver tid gør, hvad der er muligt for at hver elev for mulighed for at lære så meget som muligt uanset niveau og standpunkt. I skoleåret vil der være ekstra fokus på undervisningsdifferentiering og de muligheder der er for at tilgodese den enkelte elevs behov og udvikling så godt som muligt. Adfærdsledelse: Klasseledelse: Arbejdet og indsatsen omkring klasseledelse, der blev startet i skoleåret 201/2011 er implementeret og således videreført på Lemtorpskolen. Principperne og aftalerne vedr. klasseledelse er blevet diskuteret og justeret året igennem på lærermøder i skolens 3 afdelinger. Klasseledelse har i høj grad været medvirkende til, at lærerne og eleverne i skolen har fået lavet faste aftaler om den måde, man er sammen på i klassen og i fællesområderne

2 på skolen. I skolens indskolingsafdeling har klasseledelse været et fast punkt på afdelingens lærermøder og har medvirket til, at lærerene har kunnet fastholde hinanden på de aftaler der er lavet, og desuden hen over året har kunnet tilpasse og justere aftalerne, så de har kunnet forblive accepterede af alle. Det er ledelsens forventning, at der også fremadrettet er faste aftaler om ensartethed og kontinuitet i forhold til klasseledelse og det sociale fællesskab, der er fundamentet i enhver velfungerende skoleklasse. Arbejdet med klasseledelse evalueres med ledelsen på teamsamtaler 2 gange om året. Musikprojekt: Lemtorpskolens samarbejde med Lemvig Musikskole om instrumentalundervisning i 1. og 2. årgang fortsatte med stor succes i skoleåret 2012/2013. Alle børn på Lemtorpskolen har nu i 10 år lært at spille på et instrument i skoletiden. Det har været en væsentlig prioritet for skolen at være med til at sikre, at vore elever har fået mulighed for at stifte bekendtskab med et instrument, og vi kan konstatere, at mange elever gennem årene er fortsat med at spille på et instrument. På grund af de voldsomme besparelser, der har ramt skolen i skoleåret 2013/2014 har det desværre ikke været muligt for os at fortsætte samarbejdet med Musikskolen. Det er vi meget kede af, men det kunne desværre ikke være anderledes. Vi arbejder nu med et nyt koncept, som vi håber kan realiseres i skoleåret 2014/2015. Vi arbejder sammen med Musikskolen om Projekt Blæserklasse, der er et internationalt koncept, som giver alle børn i en årgang mulighed for at lære at spille på et blæseinstrument. Vi håber meget, at vi i forbindelse med den forestående skolereform kan få mulighed for at starte en blæserklasse på Lemtorpskolen. I Struer og Herning har projektet været i gang i 2 år, og gode erfaringer derfra har givet os håb om, at det også kan realiseres i Lemvig. Et kvalitetsløft for en skole, som i vore øjne er meget attraktiv Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Der er efter skoleledelsens mening et righoldigt og kvalificeret materiale som afsæt for arbejdet med kvalitetsrapporten Opfølgning på seneste rapport. Som det er beskrevet i kvalitetsrapporten for Lemtorpskolen 2011/2012 arbejder vi ud fra skolens indsatsområder og mål for perioden Hertil kommer de kommunale indsatsområder som fremgår af dialog og aftale. I skoleåret 2012/2013 har vores arbejde især været koncentreret om følgende indsatser: 1. Den røde tråd 2. Det gode samarbejde 3. Udeskole 4. Fleksibel tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen

3 5. Øget brug af holddeling 6. Pædagogisk/faglig ledelse ad1: Dette indsatsområde skal ses i tæt sammenhæng med udviklingsarbejdet inden for matematikfaget, hvor vi både på skolen og i kommunal sammenhæng har arbejdet med at skabe en faglig sammenhæng og en faglig progression indenfor matematikfaget. 3 af skolens matematiklærere har deltaget som idé- og udviklingsledere af den råde tråd i matematikprojektet, som på fornem vis blev afsluttet med en konference på Læreruddannelsen i Nørre Nissum, hvor projektet blev endeligt igangsat. Konceptet skal i dette skoleår fortsætte med fagene biologi og historie. Udviklingsarbejdet har haft betydelige konsekvenser for matematikfaget på Lemtorpskolen. Der er nu skabt en platform, der skal være både et fagligt og pædagogisk omdrejningspunkt for alle matematiklærere i Lemvig Kommune. Der er nu åbnet muligheder for at lærerne i deres fagteam og evt. indbyrdes i mindre grupper kan videreudvikle og inspirere hinanden fagligt og pædagogisk med det formål at kvalificere matematikundervisningen. Der er stor entusiasme i forhold til den portal, der er lavet. Det vil der også være fremadrettet i stigende grad i takt med, at andre fag og kan findes på portalen. Ledelsesmæssigt vil det være en opgave at medvirke til, at der fortsat vil være fokus på vigtigheden af at udvikle det arbejde, der er igangsat i sidste skoleår. Skal den digitale portal med opgaver og ideer til matematikundervisningen fortsat være attraktiv er det vigtigt, at den forbliver dynamisk og hele tiden tilføres nyt. Det er en ledelsesmæssig udfordring at medvirke til at arbejdet fortsættes og fastholdes. ad2: Det gode samarbejde vedrører både samarbejdet mellem lærer og elev, lærerne indbyrdes og i høj grad også forældresamarbejdet (jf. de kommunale mål for 2012/2013). Indsatsen har især været gjort i lærernes arbejde med klasseledelse. Her har der især været fokus på det gode samarbejde lærer og elev imellem, men naturligvis også i forhold til elevernes indbyrdes forhold. Den anerkendende tilgang har bl.a. været et grundlæggende element i dette arbejde. Skolen har i en lang årrække arbejdet med den anerkende tilgang i forhold til hele lærerarbejdet og det viser sig nu at bære frugt i alle skolens afdelinger. Der er en klar forståelse for at det er nødvendigt at overholde bestemte normer for at være sammen, det gælder både i arbejdsfællesskabet mellem elever, lærere og forældre. Der kan af og til være udfordringer i forbindelse med forældresamarbejdet, men der er nu skabt gode rutiner for hvordan man håndterer og lykkes med denne hovedhjørnesten i skolearbejdet. ad3: Lemtorpskolen har fremragende muligheder for at drive udeskole. Og vi har meget entusiastiske lærere blandt vores personale, der har øje for dette og yder en fremragende indsats. Det at bruge det udendørs klasselokale er derfor en meget naturlig del af skolehverdagen på skolen. Ikke bare i de naturfaglige fag bliver vores uderum udnyttet, alle fag kan forgå udendørs, når det er naturligt. Vores skoleskov (Skolebakkeskoven) har gennemgået en gennemgribende opgradering og fremstår nu endnu mere attraktiv og undervisningsparat end nogensinde. Der har i skoleåret 2012/2013 været afviklet Åben Skov arrangementer, hvor folk fra skov- og naturstyrelsen har hjulpet til og har vist nogle af de mange muligheder der er for at bruge skoven. Udeskolearbejdet har også givet mulighed for at skabe en dialog med de grundejerforeninger, der er i området. Vi kan således konkludere, at skolen har et fælles projekt med det omgivende samfund også på dette punkt. ad4+5: Fleksibel tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen har været et af de indsatsområder, der har været sværere for os at arbejde med, end vi havde forudset. Der har været eksperimenteret med holddeling på tværs af klasser og årgange, ligesom der skemamæssigt har været givet mulighed for at være på forskellige lokaliteter. På trods af gode intentioner har vi erfaret, at det ikke er nogen let opgave at få tænkt dette ind i skolehverdagen som den ser ud i dag. Mange skemabindinger og bustider til svømning og anden idræt, konfirmationsforberedelse og en meget presset idrætshal har været nogle af

4 de stopklodser der har forhindret nogle af de gode ideer der har været blandt lærere og elever i at blive udført i praksis. Vi arbejder derfor videre med indsatsen og tænker især på de muligheder der vil opstår som følge af den kommende skolereform, der vil medføre længere tilstedeværelse for alle på skolen. På samme måde har indsatsområdet vedr. øget brug af holddeling heller ikke kunnet leve op til de forventninger, der har været hos både elever, lærere og ledelse. Vi har en formodning om, at en længere skoledag er en del af løsningen på disse udfordringer, men vi arbejder videre med indsatsen på dette område. ad6: I skoleåret 2012/2013 har der på ledelsesplan været initiativer i gang i forhold til at skabe en mere målrettet indsats i forhold til målstyring og resultatopfølgning. Første indsatsområde var en nytænkning af skolens specialundervisningsindsats, der blev ændret fra et specialcenter til et kompetencecenter. Målet var at skabe et dynamisk og handlekraftigt center, der kunne styrke indsatsen overfor de elever der har hjælp behov. Leder af kompetencecenteret blev afdelingsleder Niels Kolstrup. Han blev imidlertid efterfølgende leder på Fabjerg Friskole, og derfor gik dette udviklingsarbejde i stå omkring årsskiftet 2012/2013, da der ikke blev ansat en ny afdelingsleder før 1. august I denne periode blev vores serviceafdeling og skolens sekretariat desværre ramt af 2 tilfælde af alvorlig sygdom, hvorfor der ledelsesmæssigt blev en række nye opgaver at løse. Ledelsesmæssigt gør vi i skoleåret 2013/2014 klar til at fortsætte dette udviklingsarbejde, der fremadrettet er en del af de ledelsesopgaver vores nye afdelingsleder Mette Skov Andersen skal arbejde med. Ressourcerne til holddeling, akt- indsats mv. er desværre så få i skoleåret 2013/2014, at der er tale om en meget kraftig serviceforringelse i forhold til skoleåret 2012/2013. Vi vil derfor ledelsesmæssigt fokusere på at sikre, at vi få udnyttet timerne optimalt. Vi har et fint samarbejde med PPR og resten af Familieafdelingen, og vi har indledt et samarbejde med dem, der tager afsæt i de nye forudsætninger for skolens specialundervisningsindsats Yderligere midlertidige indholdskrav Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet stk. 2.1 Den ønskede tilstand: Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: 3.

5 04 Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 4. V: 4. Den ønskede tilstand i Barometret er, at Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte Både personale og skoleledelse har besvaret spørgsmål i Barometret, som giver svar på i hvor høj grad den ønskede tilstand er indfriet. Tegnene er: A. Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. B. Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen = læring. C. Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. D. Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for hver enkelt elev stk. 2.1 Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 3. V: Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 3. V: 3. Elevernes inddragelse i planlægning og tilrettelæggelse af undervisning og læring har i en lang årrække været implementeret og en naturlig del af hverdagen på skolen. Inddragelse og elevernes egen involvering giver medansvar og motivation i forhold til arbejdet og planlægningen af skolearbejdet. Eleverne inddrages i forhold til deres alder og kapacitet. Skolen har elever med endog meget gode evner, og det er en uafbrudt udfordring for skolen at kvalificere undervisningen for disse elever på en effektiv måde. På dette område er der indledt et samarbejde med Lemvig Gymnasium og skolen overvejer, om det vil være muligt at skabe et forum blandt skolerne i Lemvig Kommune, der vil kunne medvirke til at udvikle et attraktivt læringsmiljø for de meget velbegavede elever. På teamsamtaler og klassekonferencer er det muligt ledelsesmæssigt at få et dybere indblik i resultaterne og de metoder lærerne anvender i relation til elevinddragelsen. Her fremlægges og diskuteres de tests, der er lavet. Der arbejdes ikke konsekvent med før- og efter test, men i forhold til at måle elevernes standpunkter i relation til afgrænsede og logisk opdelte faglige

6 områder, temaer og emner, er test meget udbredt - især i indskolingen, hvor de fundamentale dansk- og matematikfærdigheder afdækkes. Tests er således en naturlig del af undervisningen og dagligdagen på skolen og arbejdet hermed fungerer fint sammen med både de nationale tests og de prøvetest, der kan tages i forhold hertil, men også de standardiserede tests i dansk og matematik gennemføres og anvendes som et redskab for lærerne i forhold til at optimere undervisningen for den enkelte elev. Vore digitale undervisningsmaterialer i "Clio online" giver rige mulighed for at anvende test for at sikre, at et stof er indlært. Ledelsesmæssigt er vi overbeviste om, at vi fremadrettet også i dette regi vil få flere værktøjer, der kan være med til at understøtte den daglige undervisning, og være med til at kvalificere undervisningen for den enkelte, så han/hun kan blive så dygtige som muligt. I øjeblikket eksperimenterer lærere i overbygningen med digitale læremidler, der kan afdække elevernes personlige indsatser i forbindelse med gruppearbejder. Det er et område, der hidtil i høj grad har baseret sig på lærerens vurderinger i forbindelse med observationer og logbogsnotater. Nu bliver det i højere grad muligt at følge den enkelte elevers indsats, og derfor også sværere for elever at "putte sig" og blot læne sig op af andre eleveres indsats stk Den ønskede tilstand: Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 4. V: Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 4. V: Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: 3. Tallene i barometerundersøgelsen viser, at en stadig større del af eleverne på Lemtorpskolen forstår, at elevplanen og arbejdet i skolen hænger sammen på den måde og justeres hen over året. Alle klasser arbejder med dynamiske elevplaner, der giver den enkelte lærer mulighed for at skrive testresultater, kommentarer og justerede mål ind i elevplanerne. Da forældrene også har adgang til elevplanerne er det derfor muligt hele skoleåret igennem at have dialog om elevers udvikling på alle fagområder. Der er stadig forud for skole/hjemsamtaler i særlig grad opmærksomhed på elevplanerne, fordi de anvendes som udgangspunkt for samtalerne mellem forældre, elever og lærere. I den forbindelse er elevplanen også et vigtigt redskab for lærer/- elev aftaler i forbindelse med de elevsamtaler, der ligger forud for skole/hjemsamtalerne. Det er netop i elevsamtalerne, at lærerne og eleverne i fællesskab sætter målene for elevernes faglige- og sociale mål. Skolens kommunikationsplatform "Forældreintra" er omdrejningspunktet for den daglige kommunikation mellem skole og hjem.

7 stk. 2.2 Den ønskede tilstand: Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 4. V: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. Der har i skoleåret 2012/2013 ikke være formelle drøftelser på skolen mellem skolens ledelse og sekretariatet vedr. skolens kvalitetsrapport 2011/2012. Men der har året igennem været uformelle drøftelser vedr. skolens målsætninger og de kommunale målsætninger. Ligeledes har skolens ledelse haft drøftelser vedr. Ny Nordisk Skole, både med sekretariat og med mulige samarbejdspartnere på skole- og institutionsområdet i Lemvig Kommune. Det er besluttet i ledelsen, at der skal arbejdes videre med mulighederne i forhold til Ny Nordisk Skole. Skolen er absolut positiv stemt overfor de muligheder og de fornyede samarbejdsrelationer, der lægges op til i forbindelse med NNS. Den forestående folkeskolereform giver efter vores mening også muligheder, der læner sig op ad NNS og derfor også skal tænkes sammen hermed. 02 Udfordringer for alle stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? På de afholdte Tværteammøder har Lemtorpskolen også i skoleåret 2012/2013 haft stor glæde af den fortsatte mulighed for at få råd og vejledning i forbindelse med forskellige problemstillinger hos enkelt elever. Alle sager af bekymrende art forelægges tværtemaet.

8 Endvidere har skolen haft stor glæde af, at skolens fast tilknyttede psykolog Anette Volf Petersen 1 gang hver 14. dag har været til stede på skole. Både ledelse, lærere og elever har i forbindelse hermed kunnet tale med Anette om forskellige forhold. Set med "skoleøjne" er det en klar fordel, når de professionelle kommer ud på institutionerne. Det giver en kortere og mere logisk kontaktflade, som gør det nemmere og mere legitimt for skolens ansatte og evt. elever at få vejledning og evt. fremtidig hjælp og rådgivning. Skoleåret 2012/2013 var skoleåret, hvor skolens specialcenter blev ændret til et kompetencecenter. Den overordnede tanke med kompetencecenteret var at skabe et dynamisk center, hvor alle skolens kompetencer kom i spil på en fleksibel og mere optimal måde end tidligere. Kompetencecenteret var funderet på et system, hvor en repræsentant fra ledelsen (Niels Kolstrup) koordinerede indsatsen for enkeltelever eller mindre grupper blandt en bred vifte af kompetencepersoner på skolen der var repræsenteret blandt Specialundervisningslærere, Aktlærere, Læsevejledere og Skolebibliotekarer. Med en bred vifte af kompetente personer var det muligt at løse mangeartede opgaver og hele tiden være opmærksom på, at den rette person med de rette kompetencer løste de rette opgaver. Desværre strandede kompetencecenteret inden det for alvor var kommet i gang. Niels Kolstrup fik andet arbejde, og der blev ikke ansat en afdelingsleder i hans sted. Dette medførte, at kompetencecenteret ikke ledelsesmæssigt fik den igangsætning, der var nødvendig for at få alle i kompetencecenteret til at føle sig som en natulig del af et større hele. Det blev derfor svært at få den nye organisation til at fungere efter hensigten i den resterede del af skoleåret. På trods heraf fik de elever, der havde hjælp behov den støtte og opbakning, der var nødvendig, men vi må erkende at udnyttelsesgraden af vores holddelingsressourcer ikke var optimal i skoleåret 2012/2013. I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2013/2014 blev det besluttet, at en af skolens lærere med særlig interesse og evne i forhold til specialundervisning og akt udfordringer skulle køres i stilling som kompetencecenterets nye leder. Desværre viste det sig, at den nye ressourcemodel på skoleområdet reducerede antallet af holddelingstimer på Lemtorpskolen så voldsomt, at der ikke var nogen mening i at opretholde et kompetencecenter. Fleksibiliteten var væk og de få holdtimer der var tilbage bliver nu fordelt af en specialundervisningslærer i et samarbejde med ledelsen. Fordelingen af holdtimerne foretages ud fra en konkret vurdering i forhold til resultaterne af forårets klassekonferencer, hvor alle elever bliver gennemgået. De elever der har behov for særlig støtte bliver registreret, og holddelingsressourcerne fordeles herefter for ca. 3 måneder af gangen. På denne måde er der mulighed for at lave nye hold med nye elever 4 gange årligt. Situationen på Lemtorpskolen i relation til den sammenhængende børne- og ungepolitik kalder i høj grad på nytænkning og udvikling i forhold til situationen, som den er i øjeblikket. Skolens ledelse er derfor meget opmærksom på hvilke muligheder, der bliver for at opkvalificere og dygtiggøre skolens lærerskab i forhold til inklusion og undervisningsdifferentiering. Med langt færre holdtimer og med et ønske om at inkludere flere og flere elever, stilles der højere og højere krav til lærere og pædagogers kompetencer på disse områder. Skoleledelsen skal derfor opfordre til, at der foruden den kursusvirksomhed skolen selv har mulighed for at finansiere, kommunalt arbejdes på fremadrettet at klæde lærere og pædagoger godt på til meget store fremtidige udfordringer.

9 2.1 5 og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét Den ønskede tilstand: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 4. V: Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 4. V: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 4. V: 4. Sammenlignet med andre skoler i Lemvig Kommune har Lemtorpskolen forholdsvis få elever, der er ekskluderet enten i Lemvig kommune eller uden for Lemvig Kommune. Fremadrettet er det absolut en mulighed at flere af de nu ekskluderede elever vil kunne rummes på skolen i de almindelige klasser. En forudsætning herfor er naturligvis, at de rette kompetencer er til stede hos skolens undervisningspersonale. Det er efterhånden en del år siden, der var AKT klasser på Lemtorpskolen, og det betyder naturligvis, at en del af de kompetencer der dengang var tilsted på skolen i dag er væk. Hvis flere, nu ekskluderede elever, skal kunne rummes på skolen skal skolens lærere og pædagoger uddannes, så de har mulighed for at leve op til de krav og forventninger, der bliver stillet til personale, som skal kunne rumme elever, der er mere udfordrende. Det vil også være en mulighed at ansætte skolepædagoger som sammen med lærerne kan være med til at løse opgaven, og som i det hele taget med pædagogens kompetencer kan befordre rummeligheden i skolen. Helt fundamentalt er det at eleverne trives i skolen og i samværet med de andre elever i klassen/årgangen/afdelingen. Hvis ikke hverdagen som elev i skolen er tryg og forudsigelig kan det være svært at få undervisningen og det sociale miljø i klassen til at fungere.

10 På Lemtorpskolen oplever vi stadig mange elever, der har "ondt i livet". I hverdagen giver det sig udslag i indelukkethed, bekymringer for forældre og familie, pludselig udad reagerende adfærd og udpræget ængstelighed. Når en elev viser disse tegn er der grund til at gribe ind med en målrettet og konkret indsats. Skolen afholder mange netværksmøder med forældre, lærere og personale fra PPR og familieafdelingen med det formål i fællesskab at ændre eleveres uheldige udvikling. I lyset heraf arbejder vi med at skabe en ny trivselspolitik på skolen. En politik der skal skabe endnu større trivsel for skolens elever og som skal gøre skolen inklusionsrobust og give en større sikkerhed for, at vi elever kan inkluderes på skolen og med meget stor sandsynlighed få et godt skoleliv i samværet med elever og lærere på Lemtorpskolen , 2.3.2, og stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, og Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: 2. I en årrække har skolen anvendt ca 20% af undervisningstiden til holddeling. I forhold til de ønsker og mål der har været for undervisningen har det været et acceptabelt antal timer, der har givet en stor fleksibilitet og gode muligheder for at lave individuelle løsninger for mange elever, der havde behov derfor. Se under punkt stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog stk. 6 Faktabox: 2.6.

11 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Antallet af elever der er henvist til specialpædagogisk bistand og undervises uden for distriktsskolen er halveret i løbet af de senere år (fra 13 til 7). Antallet af elever der får specialtilbud på distriktsskolen er steget noget i de senere år (fra 4 til 7). Herudfra kan det konkluderes, at Lemtorpskolen rummer flere elever på skolen, der har brug for den specialpædagogiske bistand, hvilket er helt i tråd med den udvikling Lemvig Kommune ønsker. Disse elever, der via det centrale visitationsudvalg tildeles ekstra ressourcer er alle elever med fysiske handicap eller elever med svære indlæringsvanskeligheder. Der er ikke tale om udadreagerende elever, som vil kræve personale med kvalifikationer, der ikke er tilsted blandt skolens nuværende personale , stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51 Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning stk Den ønskede tilstand: Inkluderende undervisning. 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 4. V: Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 4. V: 3. Som skrevet under punkt 2.2 arbejder skolen i øjeblikket på en ny trivselspolitik. Med dette nye initiativ ønsker skolen bl.a. at sætte yderligere fokus på inklusion. De udfordringer der i øjeblikket er på Lemtorpskolen i relation til inklusion kalder på en ny tilgang som afløsning af skolens nuværende mobbepolitik. I skoleledelsen er vi meget inspirerede af en ny Ph.d. afhandling lavet af Helle Rabøl Hansen. Forskningsarbejdet i afhandlingen konkluderer, at klasser der trives kan inkludere en næsten hvilken som helst elev, hvorimod klasser der trives dårligt, næsten er dømt til at mislykkes, når det gælder inklusion af nye elever. I en ikke fungerende klasse er der en så udpræget eksklusionsangst, at utryghed og fjendskab overdøver den indsats, der bliver igangsat for at fremme en inkluderende adfærd.

12 Forudsætningerne for at kunne inkludere skal således være til sted i en klasse for at det kan lade sig gøre. Dette kan ikke finde sted uden en målrettet indsats. På ledelsesplan er vi derfor i øjeblikket i gang med at finde ud af, hvad der skal til for at lærerne på Lemtorpskolen kan være med til at skabe klasser, der er velfungerende og i stand til at inkludere nye elever. Der forventes en indsats klar i løbet af skoleåret Faglighed Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. På Lemtorpskolen har elevernes faglige niveau altid været højt prioriteret. Set i forhold til den nye folkeskolereform er det tydeligt og gennemgående i alle skolens afdelinger, at eleverne skal blive så dygtige de kan. En af de metoder der anvendes for at sikre dette er skolens evalueringsplan, der medvirker til at sikre et nuanceret fokus på både faglige og sociale indsatser. En af forudsætningerne for et højt fagligt niveau i skolen er at eleverne trives og som følge heraf er i stand til at yde deres bedste uanset social baggrund. I skoleåret blev det i skolebestyrelsen besluttet at igangsætte en ændring af skolens principper i relation til mobning og trivsel. I skoleåret vil der således blive udarbejdet en trivselspolitik for skolen, der skal medvirke til at eleverne kommer til at trives så godt som muligt og dermed skabe de bedste forudsætninger for, at eleverne bliver så dygtige de kan. Skolens evalueringsstrategi anvendes blandt andet til evaluering af skolens faglige standpunkt. Evalueringsstrategien ses herunder: I august måned afleveres årsplaner for fagene: Denne aflevering følges op af en teamsamtale kort efter afleveringen og igen i foråret for at vurdere forløbet. Der er altid lederdeltagelse ved efterårets forældremøder. Møderne følges op samme aften. Her drøftes aftenens forløb. Skolebestyrelsesmedlemmerne er på skift deltagere ved efterårets forældremøder. Der skrives referat fra de afholdte forældremøder. Referatet afleveres til forældrene, skolebestyrelsen og skolens ledelse. Lederne deltager i de ugentlige blokmøder for de 3 skoleafsnit. Der gennemføres hvert år medarbejderudviklingssamtaler for alle medarbejdere på skolen.

13 I foråret afholdes der klassekonferencer for klasse. Forud er foretaget en test af eleverne. Testlærer, klasselærer/dansk- matematiklærer, pædagog fra SFO, UU-vejleder (7.-9. årg.) og skoleleder deltager. Der gennemføres frivillige tests i matematik, læsning og stavning på alle klassetrin. På årgange hvor der gennemføres nationale test i læsning, afløser disse fremadrettet andre læsetest. Skoleledelsen er repræsenteret på specialcentermøderne. Teamlærerne gennemfører elevsamtaler forud for skole/hjemsamtalerne, hvor faglige og sociale forhold drøftes. Eleverne medinddrages i udarbejdelsen af elevplanen. Der udleveres karakterbøger på 8. og 9. klassetrin. Forældrene orienteres om klassens liv via forældreintra fra en gang om ugen til en gang om måneden. Der er meget fokus på skolestarten. Denne evalueres hvert år sammen med børnehaverne. Det er besluttet, at der indføres portefølje, som opfølgning på "Barnets bog" og som følger barnet fra dagpleje/vuggestue gennem børnehave ind i skolen og sfo en. Afgangseleverne på skolen afslutter altid deres skoleforløb med at skrive en stil med titlen: "Min tid på Lemtorpskolen". I disse stile evalueres 9 års skolegang set med elevøjne. For skolens vedkommende fremgår karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver af Faktabox Skolen har gennemført alle nationale test i skoleåret 2012/2013. Resultaterne i de nationale test er meget tilfredsstillende og ligger pænt over både det kommunale gennemsnit og over landsgennemsnittet. Dette er helt i tråd med den forventning der er i forhold til skolens elevgrundlag og i forhold til skolens mål og visioner. Skolens egne test viser, at der fortsat er et højt læseniveau og et tilfredsstillende niveau for matematiske færdigheder. Matematiklærerne i indskolingen er i lighed med andre skoler i Lemvig Kommune påbegyndt indsatsområdet TIM (Tidlig indsats i matematik). TIM giver matematiklærerne mulighed for at identificere og hjælpe elever, der på et meget tidligt tidspunkt viser tegn på indlæringsproblemer i matematik. Når skolen har et mere nuanceret grundlag vil TIM blive indarbejdet i skolens evalueringsstrategi. Karaktergennemsnittet for 9. årgang i skoleåret er meget tilfredsstillende. Eleverne har i skoleåret opnået det højeste gennemsnit sammenlignet med karaktererne i de seneste 5 år. Resultatet er langt over landsgennemsnittet og desuden det højeste i Lemvig Kommune. Skolen tolker resultaterne som værende en tydelig konsekvens af det elevpotentiale, der er i skolens elevgrundlag og desuden som en konsekvens af en målrettet faglig indsats fra lærernes side.

14 3.1 5 og 9 stk. 1, 3 Den ønskede tilstand: Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Den ønskede tilstand er: 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 4. V: Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 3. V: 3. Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Tegnene: 1. Hvor stor en andel af eleverne læser alderssvarende ved afslutning af 1. kl. 2. Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. 3. Undervisningsforløbene er strukturerede. Skoleledelsens vurdering af de nationale læsetests i 2., 4., 6., 8. klasse. På 2. årgang læser 4 elever under middel. Resten af eleverne (37) læser alderssvarende. Af disse ligger en meget stor del over middel eller langt over middel. På 4. årgang læser 3 elever under middel. Resten af eleverne (43) læser middel, over middel eller klart over middel. På 6. årgang læser 5 elever under middel. Resten af eleverne (48) læser middel, over middel eller klart over middel. På 8. årgang læser 1 elev under middel. Resten af eleverne (37) læser middel, over middel eller klart over middel. Resultatet vurderes som værende meget tilfredsstillende. Tendensen, som vi også har set i de foregående år viser, at nogle ganske få elever er lidt længere om at blive sikre læsere, men at de blandt andet med ekstra støtte og en ekstra indsats når så langt, at de bliver habile læsere. 3.2, og stk. 1.1 Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver.

15 3.3 9 stk. 1.2 Faktabox: 3.3. Resultater af nationale test. Samlet set har Lemtorpskolen et fint niveau i de nationale test. Skolen ligger komfortabelt over gennemsnittet i alle tests i Lemvig kommune og mellem 5- og 17% over landsgennemsnittet i alle tests. Resultaterne svinger en del fra år til år, men det gør sværhedsgraden af testene også. I de senere år er eleverne blevet fortrolige med de nationale test og den måde opgaverne skal håndteres. En del af skolens digitale undervisningsmaterialer læner sig op af metodikken i de nationale test, og det gør at eleverne føler sig mere dus med systemet end tidligere stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Den ønskede tilstand: Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Innovation. P: 3. V: Kreativitet. P: 3. V: Problemløsning. P: 3. V: Samarbejde. P: 3. V: 3. Skoleåret har på flere måder stået i kreativitetens og innovationens tegn på Lemtorpskolen. Skolebakkeskoven er en del af Lemtorpskolens matrikel og har i skoleåret gennemgået en radikal forvandling. Det har været igangsat projekter i forbindelse med vedligehold og udtynding af træer, og der har været arbejdet med oprensning af den lille sø, der ligger midt i skoven. Skolen har lagt op til at inddrage de relevante grundejerforeninger, som har vist interesse for at være med til i fællesskab med skolen at pleje og vedligeholde området. Skolebakkeskoven er blevet en væsentlig del af undervisningen på skolen. Et ude-klasse-lokale der i samspil med skolens natur/teknik lokale er blevet et eksperimentarium for kreative- og innovative projekter. Alle skolens elever har således været i gang med at udfordre sig selv i forbindelse med arbejdet i skoleskoven. Skolen har etableret en Tarzan-bane i forbindelse med legepladsen ved blok D, hvor eleverne fra årgang går. Udviklingen af Tarzan-banen og etableringen er foregået i et stort

16 samarbejde mellem elever, lærere og servicepersonalet på skolen. En innovativ udfordring, der har haft en meget positiv effekt på elevernes aktivitetsmuligheder i pauser og i fritiden. I kommende skoleår vil banen blive udvidet til det dobbelte og elever og lærere samt personale fra serviceafdelingen er i fuld gang med at planlægge hvordan banen skal indrettes og hvordan arbejdet skal struktureres. Et stort innovationsprojekt knytter sig til etablering af udendørs idrætsfaciliteter på skolen. En af skolens idrætslærere og en flok elev-entreprenører går i uge 39 i gang med at udvikle modeller for, hvordan skolens udearealer kan optimeres endnu mere end i dag i relation til idrætsaktiviteter. Folkeskolereformen tilsiger, at eleverne skal røre sig noget mere også i skoletiden, og derfor er der stor interesse for, hvordan skolens arealer kan bidrage hertil. 04 Udviklings- og læremiljø stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Den ønskede tilstand: Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 3. V: Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 4. V: 3. De ønskede tilstande under udviklings- og læremiljø er: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Udviklings- og læremiljøet på Lemtorpskolen er generelt præget af god trivsel. Den gode trivsel er vigtig for at eleverne kan lære mest muligt. I det daglige arbejde, på forældremøder og på lærer/ledermøder er trivsel jævnligt på dagsordenen. Skolen har i en årrække haft en mobbepolitik, som nu bliver videreudviklet til en egentlig trivselspolitik. Der skal på skolen fremadrettet arbejdes systematisk med trivslen blandt eleverne. Et stort fokus på trivsel er en af de bedste garantier for, at mobning ikke opstår. En klassekultur præget af en anerkendende tilgang til hinanden er giver desuden de bedste forudsætninger for at inklusion af nye elever lykkes.

17 Langt hovedparten af eleverne har en positiv tilgang til skolearbejdet og til det at deltage i skolefællesskabet og eleverne oplever, at der bliver sat mål for det der skal læres, og at læring er individuel og derfor tilpasset den enkelte i højere og højere grad. Eleverne giver udtryk for, at deres egen mening er af allerstørste betydning både i forhold til læring, men også i forhold udbyttet af skolegangen. Lemtorpskolen var den første skole i Lemvig Kommune, der indførte en madordning for eleverne. Madordningen betjener ikke så mange af skolens elever hver dag som få år tilbage. Omkostningerne og dermed også prisen pr. kuvert steg kraftigt da tilberedningen af skolemaden blev flyttet fra Solgårdens køkken i Lemvig til Diakon plejehjemmet i Bækmarksbro. Vi har i de senere år forsøgt på mange forskellige måder at forbedre økonomien i madordningen, så den ikke blev for dyr, men det er blevet en næsten umulig opgave på trods udbredt samkørsel med andre skoler, alternative buffet tilbud og flere andre tiltag. Skolen overvejer derfor alvorligt, om der er andre måder, vi i fremtiden kan medvirke til at styrke Lemvig Kommunes kostpolitik på og samtidig gøre det økonomisk attraktivt og sundhedsmæssigt forsvarligt at tilbyde frisklavet mad på skolen hver dag. 05 Overgange stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på overgange er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? I skoleåret var ca. 175 af skolens elever i indskolingen og på mellemtrinnet tilmeldt SFO-en. Valhal er et tilbud til alle elever på 3. og 4. årgang. Her er et fristed for disse elever, hvor de selv gøres medansvarlige for indholdet i nogle nyindrettede lokaler på SFO-en. 50 elever fra nuværende 3. og 4. årgang har taget imod dette anderledes tilrettelagte fritidstilbud. Herudover er der et meget velfungerende samarbejde mellem skolen og SFO-en, både via faste årlige fælles projekter, via klassekonferencer og endelig via et tæt dagligt samarbejde om de enkelte elever. Et samarbejde, som gennem de sidste år har udviklet sig i en meget positiv retning og som værdsættes højt af alle involverede. Der er udarbejdet principper for overgange på førskoleområdet, i forbindelse med indskrivning til skole, interne overgange mellem de forskellige afdelinger og overgange efter skolen. I forbindelse med overgangen fra børnehave til skole møder de kommende elever i 0. årgang skolen ved forskellige lejligheder (besøgsdage og prøveskoledage) ligesom børnehaveklasselederne kommer på besøg i børnehaverne for at se og opleve børnene i deres miljø, inden de starter i skole. Internt er der helt klare procedurer for, hvordan samarbejdet skal gennemføres i forbindelse med at eleverne skifter fra en afdeling af skolen til en anden (besøg i kommende klasse,

18 overleveringsmøder, deltagelse i klassekonferencer for kommende klasselærer, orientering fra kompetencecenter om elever med særlige behov). I forbindelse med udskolingen har skolen et meget godt og konstruktivt samarbejde med UU. UU- vejlederen kommer på skolen mindst en gang om ugen og deltager desuden på forældremøder og i forbindelse med skole/hjem samtaler, hvor det måtte ønskes. UU er en vigtig medspiller på banen, når der samarbejdes om at finde den helt rette vej for de unge, der ikke af sig selv finder vej til en ungdomsuddannelse. UU danner den naturlige forbindelse videre for de ganske få, der har brug for ekstra vejledning og støtte, når de har forladt folkeskolen stk. 2 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. En meget stor del af Lemtorpskolens elever fortsætter efter 9. klasse videre på efterskole og tager 10. skoleår der. Efterfølgende fortsætter langt hovedparten af skoles tidligere elever i en gymnasial uddannelse. I skoleåret fortsatte 2 elever efter 9. klasse i et andet tilbud. Disse 2 elever, med svære psykiske diagnoser, var indtil da inkluderet i et alment skoletilbud, men er nu overgået til et nystartet tilbud for unge i Lemvig Kommune. 06 Forældresamarbejde stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Den ønskede tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring.

19 Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. Skole-hjemsamarbejdet på Lemtorpskolen er formuleret i forskellige principper, som kan findes på skolens hjemmeside. Kort kan det siges, at der afholdes et forældremøde og to skole-hjemsamtaler om året. I overbygningen på mellemtrinnet og i indskolingen eksperimenteres der med "behovssamtaler" som den ene af de 2 samtaler. I 1. årgang er der mulighed for hjemmebesøg. Udgangspunktet for skole-hjemsamtalerne er diverse test, de nationale test, karakterbøger samt de udarbejdede elevplaner, som er sendt til forældrene forud for samtalen. Der har også i skoleåret 2012/2013 været arbejdet med forskellige veje til at forbedre elevernes ejerskab til elevplaner. Det er især omkring formulering og anvendelse af elevernes mål for fortsat udvikling. Fremadrettet bliver målsætningsarbejdet yderligere intensiveret i forbindelse med opmærksomhed på elevernes snublemål, som angiver hvilke mål eleverne har inden for umiddelbar rækkevidde, og som derfor virker mere motiverende end langsigtede mål, der for eleverne let kan opleves fjerne og derfor ikke så motiverende. Forældrene er velkomne til at følge undervisningen på skolen, enten i forbindelse med de månedlige åbent hus dage, eller efter aftale med lærerne. Endelig orienteres forældrene om undervisningen gennem ugentlige/månedlige breve og informationer på forældreintra. Mange forældre er glade for de muligheder, der er for at følge progressionen i undervisningen og barnets udvikling og fremgang. I alle skolens 3 afdelinger er elevernes arbejde i skolen blevet mere synlig, og heldigvis er der flere og flere forældre, der udnytter disse muligheder på en god og konstruktiv måde. En af skolens matematiklærere har afholdt en aften med forældrematematik. Der var stor søgning til denne aften, hvor nogle af forældrene i skolens indskolingsafdeling fik mulighed for, på egen krop at føle, hvordan moderne matematikundervisning foregår. 6.2 Bek. 8 stk. 2 Den ønskede tilstand: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 4. V: 4.

20 Den ønskede tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. 07 Ledelse og organisation stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Hvordan forholder skoleledelsen sig til de tre ønskede tilstande under Ledelse og organisation - herunder tegnene på god ledelse? A. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. B. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Følgende dokumenter der alle relaterer til skolens organisation findes på skolens hjemmeside: Organisationsdiagram. Kompetenceplan for SFO-leder. Kompetenceplan for Afdelingsleder blok CE. Kompetenceplan for Afdelingsleder blok D. Kompetenceplan for Skoleleder (Afdelingsleder blok F). Kompetenceplan for Sekretær.