Udkast til landsstd. for CFU

Transkript

1 Udkast til landsstd. for CFU September Dokumentet er en beskrivelse af den kvalitetsudviklingsproces og fælles landsstandarder, CFU kan vælge at følge med henblik på at opnå et ensartet serviceniveau overfor brugerne i hele landet. Den centrale del af dokumentet er et udkast til fælles landsstandarder for CFUs ydelser på baggrund af rapporten om CFU fra juni 2006.

2 Indholdsfortegnelse Opgaveforståelse... 3 Motivation for at lave landsstandarder... 4 Overordnet konceptbeskrivelse for landsstandarderne... 4 Koncept for landsstandarderne... 5 Selvevalueringsprocessen (audit)... 5 Opfyldelsen af kravsspecifikationen for landsstandarderne... 7 Samlet oversigt over landsstandarder for CFU jf. Rapporten... 9 Pædagogisk konsulentordning... 9 Informationssamling Distributionssamling Adgang til undervisningsmidler Distributionsordningen Landsdækkende opgaver Opgaver med brugerbetaling Virksomhed udenfor det lovdækkede område, som CFU kan vælge at udbyde

3 Udkast til landsstandarder for CFU 2007 Tilrettet udkast Opgaveforståelse De formelle krav til opgave er beskrevet i Rapport fra Udvalget om Centre for Undervisningsmidler, juni Her anbefales det, at der igangsættes en analyse af niveau og ligheder/forskelle for CFU erne. Denne analyse skal bygge på anbefalingerne i rapporten (kap. 4). Ud fra analyserne skal der laves en landsstandard for ydelserne, der henover en periode på 3 år implementeres på centrene. Den opgaveforståelse, der er udviklet på arbejdsgruppens møde den , er som følger: Med udgangspunkt i de lovbundne opgaver i Rapporten, formuleres til hvert hovedpunkt et kort afsnit om opgaven og derefter underpunkter om ydelserne, som brugerne kan forvente at møde uanset, hvor i landet de er brugere 1. Kvalitetssikringen foregår ved at markere de punkter, der er opfyldt. Dermed lægger konceptet nærmere op til en auditering (selvevaluering) end til en akkreditering, selvom grundlaget er fælles landsstandarder. Derudover skal følgende krav tilgodeses i landsstandarderne: Det udviklingsorienterede skal sikres ved at det skrives ind i skal opgaverne. Landsstandarder skal kunne afspejle dels, hvad CFU erne gør nu, og dels hvad CFU erne vil på længere sigt. Underpunkterne skal ikke formuleres som prosa, men som konkrete udsagn om ydelserne, der kan konstateres, og som samtidig giver mulighed for lokale variationer. Fx Læreren får adgang til digitale medier i undervisningen på CFU i stedet for den mere snævre formulering Der udleveres DVD er til lærerne. Den sidste formulering er ikke rummelig nok, og er heller ikke udviklingsorienteret. CFU erne er ikke ens, hvilket også skal kunne rummes i landsstandarderne (fx er samlingerne ikke ens), men der skal være et ensartet brugerserviceniveau. Jf. eks. i foregående punkt. Prisstrukturer skal ikke indgå i landsstandarderne (fx i form af ensartede gebyrer). Det er en del af konceptet at beskrive procedurerne for landsstandardssystemet, dvs. procedurer for, hvordan selvevalueringen foretages og hvordan der følges op. 1 Bruger defineres jf. Bekendtgørelse om Centre for Videregående Uddannelsers opgaver som centre for undervisningsmidler som personale tilknyttet grundskole, ungdomsuddannelses, videregående uddannelses og voksenuddannelsesniveau, dog med særligt fokus på grundskolen og ungdomsuddannelserne, jf. 2, stk. 2. Hertil kommer andre interessenter, der også kan optræde som brugere, se kap. 4, 7 i den nævnte bekendtgørelse. 3

4 Det samlede system af landsstandarder skal være dynamisk, så det kan beskrive opfølgning på særlige indsatsområder for CFU erne. Der er i Rapporten om CFUerne ingen beskrevne definitioner eller beskrivelser af den forventede målbarhed for landsstandarderne eller dokumentationsgrundlaget. Derfor bliver det fastsat indenfor hver enkelt afrapportering, så det giver mening i forhold til standarderne selv, samt motivationen for at udvikle dem (se næste afsnit). Arbejdsgruppen gav udtryk for, at konceptet for landsstandarderne og deres konkrete udformning ikke er et politisk statement. Den politiske virkelighed er for kompliceret til at blive håndteret indenfor rammerne af landsstandarderne. Derfor er landsstandarderne et system, der beskriver CFUernes opgaver og hvordan de kan løses. Formuleringen af landsstandarderne anvender konsekvent anvendelse betegnelsen undervisningsmidler samt undervisningsmaterialer, hvilket således i denne sammenhæng inkluderer betegnelsen læremidler. Motivation for at lave landsstandarder Det er forventeligt af CFU erne med tidens løb i professionshøjskolerne bliver en del af akkrediteringssystemet. Derfor kan man betragte arbejdet med at udforme landsstandarder som et forberedende arbejde til kommende akkrediteringer. Dertil kommer, at CFU erne kan bruge landsstandarder til at markere overfor omverden (CVUer og professionshøjskoler), hvad der er CFUernes kerneopgaver og kerneydelser, herunder prioritering af kerneydelser fx i samråd med CVUerne. Endelig kan landsstandarderne bruges til at skabe klarhed over, hvad der er status og potentielle udviklings og indsatsområder for CFUerne på landsplan (fx satsninger indenfor indkøb af materialer). Samtidig er landsstandarderne et krav fra UVM, hvilket formentlig bygger på et ønske om at kunne kontrollere, hvad de får af service til brugerne. Det er ligeledes KL s ønske, at der ydes ensartet service til alle skolerne, og KL er CFUernes alliancepartner i spillet med omverden, fordi KL vil have, at skolerne får en god service hos CFUerne. Overordnet konceptbeskrivelse for landsstandarderne Den følgende tekst er rammebeskrivelsen for, hvordan opgaven med landsstandarderne kunne løses. Den indledes med beskrivelsen af selve løsningen, efterfulgt af et konkret eksempel på landdstandarder for konsulentordningen på CFUerne og et forslag til proceduren for afrapporteringen. Til sidst opsummeres, hvordan dette løsningsforslag spiller sammen med ovenstående krav til landsstandarderne, som formuleret af arbejdsgruppen. 4

5 Koncept for landsstandarderne Det samlede sæt af landsstandarder indeholder standarder for samtlige mulige CFU ydelser, jf. kap. 4 i Rapport fra Udvalget om CFU. Listen over landsstandarderne er organiseret efter de områder, der fremgår af rapporten. Hvert område beskrives i landsstandarderne på følgende måde: 1. Kort introduktion til ydelsen, jf. Rapporten. 2. Landsstandarder for, hvad brugeren kan forvente af ydelsen. For hver ydelse (fx konsulentordningen) indgår der standarder, som relaterer sig til ydelsens forskellige elementer. a. Hver ydelse inkluderer standarder, der vedrører dels brugerens resultat af at bruge ydelsen, dels den overordnede organisering af ydelsen. b. Standarder, der er udtryk for resultat og organisering af ydelsen set fra brugerens side, er altid knyttet til det konkrete element i ydelsen, som standarden omhandler. Ved at vælge at fokusere på, hvad brugeren kan forvente af ydelsen, flyttes fokus fra en statistisk effektopgørelse til en samlet beskrivelse af kvaliteten i CFUernes opgaver. Den samlede liste af standarder er udtryk for niveauet for en acceptabel kvalitet i CFUernes ydelser. Afrapporteringen foregår ved, at CFUet laver en selvevaluering (auditering, se beskrivelsen nedenfor) af opfyldelsen af landsstandarder, hvis primære aktivitet er en vurdering af, hvorvidt CFU et opfylder standarderne. Det eksterne produkt af denne proces er listen med standarder, hvor der er markeret, hvilke ydelser centret leverer (afkrydsning) 2. Det interne produkt er listen med standarder, hvor der er markeret, hvilke ydelser centret leverer, samt en plan for opfølgning på de standarder, hvor ydelsen ikke lever op til standarden. Der kan for en afrapporteringsperiode være et eller flere områder indenfor landsstandarderne, der er særligt i fokus, hvilket kan give anledning til en nærmere beskrivelse af området. Den sidste del af dette dokument udgøres af det nuværende udkast til landsstandarder for CFU, som arbejdsgruppen har læst og kommenteret ved møde den Selvevalueringsprocessen (audit) [dette afsnit er ikke som sådan en del af opdraget til fra arbejdsgruppen, men det processuelle i afrapporteringen kan overvejes efter behov. Det kan også være en anden proces end den her beskrevne.] Afrapportering af opfyldelsen af landsstandarderne er i hovedtræk rettet mod: 2 UVM udsender selv afkrydsningsskemaer som afrapportering på anvendelse af midler givet af UVM, fx i relation til Ramme 1 midlerne (gives til CVUerne som midler til kvalitetsudvikling af CVUer ydelser). Dermed er der sandsynlighed for, at det eksterne produkt af afrapporteringen er indenfor UVMs forventningshorisont, samtidig med at denne form giver mulighed for overblik i fht. CFUet selv og dets samarbejdspartnere. 5

6 At dokumentere at der er ensartet kvalitet i CFUets ydelser (primært eksternt), At gøre CFU ledelsen opmærksom på de områder, hvor der er mangler i kvaliteten, At rådgive CFU ledelsen om, hvad der kan gøres for at opbygge kvaliteten på de områder At støtte de opfølgende handlinger, der skal iværksættes. Disse fire punkter henleder opmærksomheden på, at der ikke kun er tale om afrapportering i opfattelsen status, men også i opfattelsen videreudvikling af det nuværende ydelsesniveau. I det følgende er gennemførelsen af afrapporteringen/ den interne auditering opdelt i to beskrivelser, der begge er forkortede udgaver af processen for intern auditering: 1. Selve undersøgelsen af kvaliteten forstået som den kvalitet brugerne kan forvente at møde, og 2. Iværksættelse af opfølgende handlinger overfor de standarder, der ikke er opfyldt. Organisering og udførelse af undersøgelsen af kvaliteten CFU ledelsen på hvert CFU overvejer i samråd med relevante samarbejdspartnere (fx Foreningen eller FU), om der skal være særlige fokusområder indenfor landsstandarderne for afrapporteringsperioden. Kvalitetsmedarbejderen (konsulenten eller lederen) definerer på hvilken måde, der skal samles informationer til at belyse de valgte standarder. o En del af indsamlingen kan bestå i at indsamle skriftlig dokumentation, eller bruge allerede eksisterende dokumentation. o Dataindsamlingen kan også bestå af et spørgeskema, samtaler, fokusgrupper med brugerne mv. Den kvalitetsansvarlige planlægger og udfører dataindsamlingen (efter behov). o Efter endt dataindsamling analyserer kvalitetsmedarbejderen alle informationerne og krydser de standarder af, der er opfyldt. Ledelsen og den kvalitetsansvarlige afholder et lukke møde, hvor det afklares på hvilke områder kvaliteten yderligere kan udvikles (de standarder, der ikke er opfyldt, eller delvist opfyldt). Dette er de såkaldte opmærksomhedsområder for opfølgningen. Organisering og udførelse af opfølgende handlinger Et relevant forum gennemgår den interne auditering og for hvert konstateret opmærksomhedsområde, så: o defineres det problem, der er skyld i den manglende kvalitet og den primære årsag til problemet, (det kan være faktorer i den lokale kontekst, der ikke kan påvirkes), o På baggrund heraf specificeres opfølgende handlinger for at forhindre problemet i at genopstå og for at forebygge forbundne potentielle problemer. Herunder en prioritering af hvilke konstaterede problemer, der skal sættes ind overfor. Hvor stort er problemet? Hvad sker der, hvis problemet ikke bliver ordnet? Der fastsættes realistiske mål og procedurer for de opfølgende handlinger, herunder tidsplan for hvornår ændringerne kan evalueres. 6

7 CFUets interne auditering skrives sammen og distribueres til de relevante aktører. Opfyldelsen af kravsspecifikationen for landsstandarderne Det beskrevne koncept forholder sig til kravsspecifikationen (opgaveforståelsen) på følgende måde: Krav Det udviklingsorienterede skal sikres ved at det skrives ind i skal opgaverne. Landsstandarder skal kunne afspejle dels, hvad CFU erne gør nu, og dels hvad CFU erne vil på længere sigt. Underpunkterne skal ikke formuleres som prosa, men som konkrete udsagn om ydelserne, der kan konstateres, og som samtidig giver mulighed for lokale variationer CFU erne er ikke ens, hvilket også skal kunne rummes i landsstandar derne (fx er samlingerne ikke ens), men der skal være et ensartet bruger Prisstrukturer skal ikke indgå i landsstandarderne (fx i form af ensartede gebyrer). Opfyldelse Som eksemplet viser, så er der mulighed for at udvikle CFUydelserne indenfor de standarder, der beskriver skalopgaverne. Hvis proceduren med den interne auditering indarbejdes i afrapporteringen, så er der en direkte sammenhæng mellem arbejdet med status på skal opgaverne og udviklingen. Hvad CFUerne gør kommer til udtryk i den aktuelle kvalitetssikring for perioden, mens opfølgende handlinger og arbejde med kvalitetsudvikling kan være udtryk for, hvad CFU erne vil på længere sigt. Derudover er det væsentligt at betone at listen af landsstandarder skal være dynamisk, der skal kunne tilføjes nye moduler af standarder eller ydelser med tilhørende standarder i takt med CFU udviklingen på længere sigt. Måske skal det være en del af drøftelsen af landsstandarderne, hvor længe de kan gælde i den version, der laves i år. Eksemplet med konsulent ordningen viser, hvordan det kan se ud, hvis fokus er på brugerserviceniveauet. Spørgsmålet er, hvor detaljeret Rapportens anbefalinger skal udmøntes i standarder. (se det tidligere punkt). Det gør den ikke, men standarderne som sådan åbner muligheden for en slags normsætning af de konkrete elementer i 7

8 Det er en del af konceptet at beskrive procedurerne for landsstandards systemet, dvs. procedurer for, hvordan selvevalu eringen foretages og hvordan der følges op. ydelserne. Der er beskrevet en overordnet procedure ud fra konceptet om intern auditering, der kan danne udgangspunkt for en drøftelse af, hvordan der skal afrapporteres, og hvad afrapporteringerne skal bruges til. Det samlede system af landsstandarder skal være dynamisk, så det kan beskrive opfølgning på særlige indsatsområder for CFU erne. Det dynamiske ligger i den omstændighed, at CFUernes fælles ledelse kan vælge, at alle CFUere for en given periode afrapporterer mere detaljeret på et eller flere områder, fordi der har været en udviklingsindsats i gang på området. Derudover ligger dynamikken i den modulære opbygning af landsstandardsystemet, hvor der kan tilføjes nye/ fjernes gamle områder af landsstandarder efter behov. 8

9 Samlet oversigt over landsstandarder for CFU jf. Rapporten Følgende opgaver beskrives med landsstandarder, jf. rapporten om CFU, juni 2006: Pædagogisk konsulentordning, Informationssamling, Distributionssamling, Adgang til undervisningsmidler (i rapporten: system til materialevalg), Distributionsordningen, Landsdækkende opgaver, Opgaver med bruger betaling, Virksomhed udenfor det lovdækkede område, som CFU kan vælge at udbyde (i rapporten: IDV), Pædagogisk konsulentordning 1. Kort introduktion til ydelsen Pædagogisk konsulentordning Formålet med den pædagogiske konsulentordning er at bidrage til skolernes og lærernes overvejelser og kvalificering af deres kerneydelser overfor eleverne, kollegerne, forældrene og den omgivende forvaltning. a. Det pædagogiske rum etableres af konsulenten enten gennem ansigt til ansigt kommunikation/ telefonisk eller via it baseret kommunikation 3 afhængigt af brugens konkrete vidensbehov. i. Kommunikationen i det pædagogiske rum er altid målrettet brugerens behov (fagligt eller didaktisk). ii. Ved faglig og didaktisk vejledning kan brugeren forvente, at konsulenten kan disponere og styre vejledningssamtalens mål og tidsramme, herunder afpasning af lytning, spørgsmål og bidrag fra egen viden. Der træffes aftale om vejledning. iii. Det pædagogiske rum omfatter vejledning i relation til egen informationsog distributionssamling, herunder vejledning i at søge i CFUs samlinger. b. Konsulenterne ved CFU skaber et pædagogisk rum for brugerens faglige, didaktiske og pædagogiske overvejelser, dvs. indhold og form tilpasses de forskellige målgrupper. i. Det pædagogiske rum tilbydes brugerne enten som vejledning, rådgivning vedrørende undervisningsmidler, kurser, eller begge dele. 3 It baseret i denne sammenhæng skal forstås bredere end blot via e mail, på sigt menes der kommunikation medieret via CFU hjemmesider, virtuelle pædagogiske rum el. lignende. 9

10 ii. Valget af pædagogisk rum kan afpasses og udvikles med afsæt i brugerens faglige, didaktiske og pædagogiske behov. iii. Brugeren kan forvente, at det er den konsulent med størst viden om området, der knyttes til det pædagogiske rum, iv. Brugeren kan forvente en form for vidensformidling, der er forståelig, relevant og tilgængelig set fra brugerens perspektiv. v. Brugeren kan forvente at være i stand til selv at løse lignende problemstillinger fremover og se nye muligheder. c. Uanset indholdet i det konkrete pædagogiske rum, informerer konsulenten brugerne om indholdsrelaterede pædagogiske tendenser og undervisningsmidler. i. Underbygning af informationsforpligtigelsen gennem konferencer for brugerne af større (tværregionalt) eller mindre tilsnit (lokalt). d. Den pædagogiske konsulentordning rådgiver om integration af it i undervisningen. i. Konsulentordningen deltager i udviklingsarbejde om it. e. Konsulenterne ved CFU deltager i udviklingsarbejde og projekter, som er kompetenceudviklende for dem selv og/eller brugerne. i. Udviklingsarbejde kan etableres af den pædagogiske konsulentordning, hvis brugerne direkte efterspørger det og CFU har den nødvendige kapacitet (se dog pkt. ii). ii. Udviklingsarbejdet er aktuelt i den forstand, at det er knyttet til pædagogiske tendenser og/ eller læremidler. iii. Konsulenterne er proaktive og kan være opsøgende med henblik på fundraising til udviklingsarbejdet. iv. Konsulenterne er proaktive med henblik på dannelse af konsortier, der kan deltage i udviklingsarbejdet, herunder inddragelse af konsulenter fra andre institutioner og brugerne. Informationssamling 1. Kort introduktion til ydelsen informationssamling, hvor læreren eller andre personer fra målgrupperne er låneren: Formålet med informationssamlingen er at understøtte, udvikle og udfordre læreres, faggruppers, skolers og skolevæsnets overvejelser og planlægning af undervisning og brug af undervisningsmidler gennem formidling af mange typer af undervisningsmidler. Standarder for konsulentydelser som vejledning og rådgivning i forbindelse med undervisningsmidler, der knytter sig til informationssamlingen, er beskrevet under ydelsen pædagogisk konsulentordning. a. Informationssamlingen er et relevant og lettilgængeligt inspirationsrum for brugerne. 10

11 i. Informationssamlingen præsenterer og formidler variationen i de tilgængelige undervisningsmidler, primært udgivet på danske forlag 1. Formidling inkluderer søgning hjemmefra/ fra skolens computer, 2. Informationssamlingen har skiftende materialeudstillinger, der kan inspirere brugerne, 3. Informationssamlingens undervisningsmidler er organiseret lettilgængeligt og brugervenligt, ii. Brugeren kan efter aftale få brugertilpasset rådgivning og vejledning om undervisningsmidlerne i Informationssamlingen, se ydelsen pædagogisk konsulentordning, iii. Brugeren kan altid enten låne eller reservere de undervisningsmidler fra informationssamlingen, som brugeren ønsker, med mindre der er tale om et undervisningsmiddel, der kun er til informationsbrug på centret. b. Informationssamlingen er et interaktivt rum, hvor der dels formidles ved hjælp af interaktive medier, og hvor der dels er mulighed for at afprøve interaktive undervisningsmidler, i. Der forefindes vejledning og instruktioner til de interaktive undervisningsmidler, ii. Der forefindes beskrivelser af undervisningsforløb mv., hvor de interaktive undervisningsmidler indgår (fx brugen af interaktive tavler, it baserede undervisningsmidler, DVD mv.), iii. Der er i Informationssamlingen formidling til brugeren af CFU s øvrige ydelser vedrørende it og medier, herunder opgaver med brugerbetaling som båndcentral, værksted, udlån af udstyr mv. c. Informationssamlingen er et bredt og aktuelt udbud af undervisningsmidler for brugerne. Det sikres ved, at: i. Undervisningsmidlerne i Informationssamlingen bygger på aftaler mellem CFU og hhv. Forlæggerforeningen og Brancheforeningen for undervisningsmidler (BFU), 1. Der er aftaler mellem CFU og de centrale danske forlag, der udgiver undervisningsmidler eller tilknyttede ydelser og materialer, 2. Aftalerne med forlagene sikrer, at Informationssamlingen opdateres løbende ved såvel tilgang som kassation, 3. Der er primært fokus på danskudgivne undervisningsmidler, men der kan suppleres med udenlandske undervisningsmidler, eller undervisningsmidler fra andre forlag end de forlag, der er formelle aftaler med, 11

12 ii. At Informationssamlingens undervisningsmidler er indeholdt i CFU s måde at give adgang til undervisningsmidler på, se beskrivelsen af ydelsen Adgang til undervisningsmidler. d. Informationssamlingen inkluderer pædagogisk litteratur og faglige og pædagogiske tidsskrifter, i. Den pædagogiske og faglige litteratur, inkl. tidsskrifterne, perspektiverer og inspirerer brugerens opfattelse af planlægning af undervisning og brug af undervisningsmidler, Distributionssamling 1. Kort introduktion til ydelsen Distributionssamling, hvor det er institutionen, der er låner. Formålet med distributionssamlingen er at være et supplement til den enkelte institutions egen samling, og gennem periodiske udlån af undervisningsmidler og udstyr til brug i undervisningen at give en mulighed for faglig og pædagogisk nytænkning og udvikling af undervisningen for lærere, faggrupper og skoler. Formålet er tillige at understøtte, udvikle og udfordrer læreres, faggruppers, skolers og skolevæsenets overvejelser og planlægning og brug af undervisningsmidler. Standarder for konsulentydelser som vejledning og rådgivning i forbindelse med undervisningsmidler, der knytter sig til distributionssamlingen, er beskrevet under ydelsen pædagogisk konsulentordning. Standarder for materialevalg til distributionssamlingen samt standarder for den egentlige distributionsordning er beskrevet under hvert deres punkt nedenfor. a. Distributionssamlingen er sammensat efter et bredt syn på undervisningsmidler og udstyr til brug i undervisningen, der kan tilfredsstille brugerens behov for variation og nytænkning indenfor relevante og opdaterede typer af tilgængelige undervisningsmidler og udstyr. Distributionssamlingen kan omfatte alle materialetyper fra: i. boglige undervisningsmidler over av midler af enhver type til digitale undervisningsmidler, herunder tv udsendelser og spillefilm, ii. konkrete, enkeltstående undervisningsmidler til sammensatte inspirationsog emnematerialer, der kan bruges til et længere undervisningsforløb, iii. multimedie undervisningsmaterialer der allerede er fremstillet til udstyr, der kan anvendes til egen fremstilling, iv. udstyr der anvendes i klasselokalet til udstyr der anvendes udenfor klasselokalet, v. udstyr og undervisningsmidler der anvendes til formidling af andres forsøg og erfaringer til udstyr og undervisningsmidler, der anvendes til egne eksperimenter og empirisk erfaringsdannelse. b. Distributionssamlingen er sammensat ud fra CFU s måde at give adgang til undervisningsmidler på, se beskrivelsen af denne ydelse. 12

13 c. Distributionssamlingen er et inspirerende supplement til institutionernes egne samlinger, og brugeren kan forvente adgang til spændende og udviklende undervisningsmidler og udstyr frem for egentlige grundmaterialer til undervisningen, i. Der er samspil og koordinering mellem informationssamlingens formidling af undervisningsmidler og beholdningen i distributionssamlingen, så brugerens inspiration fra informationssamlingen kan i væsentligt omfang omsættes til konkrete udlån fra distributionssamlingen. d. Brugeren kan få brugertilpasset rådgivning og vejledning om undervisningsmidlerne og udstyret i distributionssamlingen og distributionsordningen, se hhv. ydelsen pædagogisk konsulentordning og ydelsen distributionsordning, samt ydelsen Adgang til undervisningsmidler, der inkluderer biblioteks og bookingsystem til udlånet. e. Brugeren kan altid enten låne eller reservere de undervisningsmidler fra distributionssamlingen, som brugeren ønsker. Adgang til undervisningsmidler 1. Kort introduktion til ydelsen Adgang til undervisningsmidler Formålet med den systematiske adgang til undervisningsmidlerne er dels at sikre, at CFU har den nødvendige infrastruktur til at håndtere undervisningsmidlerne i samspillet med brugerne og dels at sikre, at samlingerne korresponderer med brugernes behov og forventninger. a. CFU har en infrastruktur for etableringen og håndteringen af undervisningsmidler og udstyr, der omfatter både det nødvendige personale og de nødvendige funktioner, dvs. dialog med brugerne om samlingerne, håndtering af undervisningsmidlerne samt et internetbaseret søge, og bestillings og bookingsystem. b. Infrastrukturen indeholder følgende funktioner relateret til at sikre, at samlingerne korresponderer med brugernes behov og forventninger: i. Repræsentanter for brugerne indgår i samspil med CFUs professionelle personale med henblik på at opstille kriterier for materiale valg, 1. Indkøb af undervisningsmidler og materialer foregår på baggrund af kriterierne, 2. Der kan være begrundede afvigelser fra kriterierne, som afhænger af overordnede prioriteter og indsatsområder for CFU, 3. Kriteriernes aktualitet, relevans og værdi indgår i den løbende evaluering af CFUs ydelser, og opdateres og nyformuleres efter behov, 4. Klargøring og katalogisering af undervisningsmidlerne sker efter pædagogiske og genkendelige principper for brugerne, så det er nemt for brugerne at finde de undervisningsmidler, de søger, 13

14 5. Personalet i informationssamlingen og de relaterede funktioner har den relevante viden og erfaring til at kunne hjælpe brugerne med forespørgsler relateret til samlingernes brug og organisering, a. Alternativt kan personalet i informationssamlingen og de relaterede funktioner henvise til andre, der kan hjælpe brugeren. c. Infrastrukturen indeholder følgende funktioner relateret til håndteringen af undervisningsmidlerne i samspil med brugerne: i. Klargøring af undervisningsmidler, ii. Katalogisering og registrering af undervisningsmidlerne i et fælles biblioteks og bookingsystem, iii. Berigelse af undervisningsmidlerne med pædagogiske noter, iv. Al kommunikation herunder udlån, bestilling, rykkere mv. skal kunne ske enten via de internetbaserede søgesystemer eller gennem telefon, e mail, fax eller post, v. Distribuering og afhentning af undervisningsmidler udlånt fra CFU, se beskrivelsen af ydelsen Distributionsordning, d. Infrastrukturen omfatter følgende internetbaserede systemer, der fungerer via CFUs hjemmeside: i. Søgesystem for brugerne, hvor der dels er adgang til informationssamlingen og dels er adgang til distributionssamlingen, ii. Søgeadgang, hvor der er mulighed for at søge materialer indenfor eget fag i begge samlinger jf. FUIs koder (Fonden for Undervisningsinformation), iii. Søgesystemerne til begge samlinger indeholder følgende standardfunktioner: 1. Nem søgning, 2. Avanceret søgning, 3. Personligt login og status på lån og reservationer, 4. Booking fra distributionssamlingen, 5. Reservering fra informationssamlingen, 6. Nem og brugervenlig online hjælp til begge internetbaserede systemer. e. Infrastrukturen for systemet til materiale valg involverer følgende ansatte: i. Bibliotekarer og biblioteksassistenter, ii. Pædagogiske konsulenter, iii. Relevant HK personale til klargøring og registrering af midler og materialer i de fælles bookings og bibliotekssystemer, samt til at modtage og behandle henvendelser fra brugerne, forlagene og andre, 14

15 iv. Relevant it personale, der kan yde support til det internetbaserede søgesystem og tilknyttede funktioner, v. Lagerpersonale, vi. Chaufførpersonale til distribuering af undervisningsmidler, vii. Relevante brugerrepræsentanter (ikke ansatte). Distributionsordningen 1. Kort introduktion til ydelsen Distributionsordning Formålet med distributionsordningen er at sikre levering af bestilte og bookede undervisningsmidler fra såvel informationssamlingen som distributionssamlingen i hele det geografiske område, centret dækker. Undervisningsmidlerne leveres som del af en fast kørselsordning. a. Distributionsordningen består direkte af følgende funktioner: plukning af materialer, pakning, udformning af kørselsplan (rute), udkørsel med udlån, hjemkørsel med afleveret materiale, optælling og udpakning af hjemkommet materiale, b. Distributionsordningen består indirekte af følgende funktioner: kvalitetstjek af indholdet i temakasser, kvalitetstjek af hjemkommet materiale. c. Brugerne er normalt ikke involverede i denne proces, hvorfor de følgende standarder kun relaterer til den del af distributionsordningen, som brugerne har direkte berøring med. d. Lånerne kan fremover være tilknyttede ved grundskolerne, voksenungdomsuddannelserne samt være tilknyttede ved de professionsuddannelser, der indgår i CVU. i. Distributionsordningen omfatter dels informationssamlingen og dels distributionssamlingen, ii. Brugeren kan forvente at modtage sit bookede/lånte materiale på egen skole/institution på den specificerede udlånsdato i forbindelse med udlånet, iii. I tilfælde af reserveret materiale fra Informationssamlingen kan brugeren forvente at modtage materialet med førstkommende udbringning til skolen/institutionen efter materialets hjemkomst til CFU, iv. Brugeren kan altid følge sit materiales status via de internetbaserede systemer, herunder forventet leveringstidspunkt, 1. Det skal være en klar og tilgængelig information for brugeren, hvornår materialerne ankommer på egen skole/institution, og hvornår de igen bliver afhentet, inkl. dato og ca. tidspunkt, 2. Det skal være en klar og tilgængelig information for brugerne, hvordan materialerne skal pakkes sammen for at klare transporten tilbage 15

16 til CFU, Herunder klar optegning over indholdet i de udlånte materialekasser mv. v. Det er chaufførernes ansvar at aflevere og afhente materialerne på skolen/ institutionen i de lokaler/ på det sted, der er aftalt mellem brugerinstitutionen og CFU, vi. Brugerne kan forvente, at distributionsordningen dækker hele det geografiske område, som CFU ifølge aftale med kommunerne dækker, vii. I det omfang det giver mening, kan brugerne forvente, at distributionsordningen tillige anvendes til at distribuere andet undervisningsrelevant ikke kommercielt materiale, fx fra Undervisningsministeriet. Landsdækkende opgaver 1. Kort beskrivelse af ydelsen Landsdækkende opgaver Formålet med at have opgaver, der er defineret som landsdækkende er, at opgaverne rækker ud over det enkelte centers formåen. Gennem landsdækkende samarbejde kan brugerne få tilbudt de følgende ydelser af CFU. En del af beskrivelsen af ydelsen Landsdækkende opgaver er møntet på, hvordan de landsdækkende opgaver skal forankres i regi af CVU rektorkollegiet, hvilket fremover må handle om forankring i professionshøjskolerne. De anbefalinger som rapportens forfattere fremsætter i denne forbindelse (s.9) er ikke medtaget i beskrivelsen af, hvad brugerne kan forvente af ydelsen. a. Drift og udvikling af gymnasiefagenes hjemmesider, i. Brugerne kan forvente, at CFUs pædagogiske konsulenter indgår som redaktører og bidragsydere på gymnasiefagenes hjemmesider i det omfang, det er relevant, ii. Det er kun det almene gymnasiums hjemmesider, som CFU er engageret i at udvikle og vedligeholde, iii. Brugerne kan forvente at hjemmesiderne er opdaterede, b. Nedtagning, lagring og distribution af tv og film på digitale medier ( digital båndcentral ), i. Brugeren kan forvente, at følgende er tilgængeligt via CFUs søgesystemer, jf. aftaler med CopyDan og kommunerne: 1. Undervisningsrelevante udsendelser fra 25 kanaler plus de 3 danske, 2. Undervisningsrelevante spillefilm. ii. Tv og film kan findes via CFUs søgesystem og udleveres efter bestilling som DVD fra CFU. 16

17 c. Forhandling og vedligehold af aftaler på landsplan i. De aftaler med CFUs samarbejdspartnere, der direkte påvirker ydelserne til kunderne (fx forlagsaftaler), er altid aktuelle og tilpassede brugernes behov, ii. I forbindelse med den løbende evaluering af CFUs ydelser afsøges brugernes aktuelle behov for aftaler mellem CFU og potentielle samarbejdspartnere 1. Denne opgave er koordineret med opgaven Adgang til undervisningsmidler med henblik på form og indhold af samlingerne. iii. Brugerne kan altid være sikre på, at undervisningsmidler og materialer, de låner fra CFU er lovlige, godkendte og tidssvarende, 1. Hvis der er særlige forhold gældende for det udlånte materiale, som knytter sig til en aftale med en samarbejdspartner, skal CFU oplyse brugerne herom (fx i forbindelse med mangfoldiggørelse). d. International koordinator i. CFU har tilknyttet en international koordinator, jf. aftale med Cirius. ii. Koordinatorens opgave er: 1. At oplyse om Cirius forskellige programmer og finansieringsmuligheder, 2. At bistå brugerne med udfyldningen af ansøgninger til Cirius. Opgaver med brugerbetaling 1. Kort beskrivelsen af ydelsen Opgaver med brugerbetaling Formålet med ydelsen er, at CFU kan tilbyde sine brugere mere specialiserede ydelser, der knytter sig tættere til de lovbundne opgaver og den daglige praksis for CFU end de rene indtægtsdækkede opgaver. Dette er dels værdiskabende for brugerne, og dels er det værdiskabende for CFU med henblik på udviklingen af de øvrige ydelser. a. Generelt gælder for alle typer af opgaver med brugerbetaling, at brugerne kan forvente, at der er brugerbetaling på ydelsen eller at der indgår anden finansiering (fx fra fonde), men samtidig er brugeren i højere grad end på de lovbundne opgaver dels opdragsgiver på opgaven og dels bestiller af form og indhold, i. Det skal altid være helt klart for brugerne og de involverede konsulenter, hvad der betales for, og hvad der er ydelsens omfang og indhold, 1. Det er konsulentens ansvar i dialog med brugeren, at præcisere og formulere dennes ideer, ønsker og forestillinger til en konkret og realistisk opgave med brugerbetaling, 2. CFU skal være i stand til at opstille og forhandle budget med brugerne på professionel vis, herunder håndtering af kontraktlige forhold, når det er relevant. 17

18 ii. Konsulenterne skal kende mulighederne i de tre finansieringsmodeller, som CFU kan anvende, så der er muligheder for at prioritere forskellige modeller og forskelligt indhold i opgaven med brugerbetalingen med henblik på brugerens behov og ønsker, iii. Brugerne skal være bekendte med tilbud og muligheder for at få ydelser med brugerbetaling, 1. Konsulenterne konceptualiserer en forespørgsel fra en bruger som en mulig opgave med brugerbetaling, 2. Konsulenterne vejleder brugerne om CFUs forskellige ydelser, så brugerbetaling ikke vælges kritikløst, hvis der er mulighed for ydelser uden brugerbetaling, iv. Da CFUs førsteprioritet er de lovbundne opgaver jf. lovgivningen for CFU, kan der være situationer, hvor det ressourcemæssigt ikke er muligt for CFU at oprette en opgave med brugerbetaling. b. De konkrete typer af opgaver med brugerbetaling omfatter: kursusvirksomhed, it og medievirksomhed, projekt og udviklingsarbejde samt netværk/studiekredse. i. Kursusvirksomhed i tilknytning til den pædagogiske rådgivning og informationsforpligtigelsen, 1. Kortere kurser hovedsageligt i op til 12 timers varighed, men evt. længere hvis opgaven fordrer det, 2. Konferencer og temadage tæt knyttet til indholdsrammen af de lovbundne opgaver i form af udstillinger og workshops sammensat med pædagogiske oplæg mv. 3. Kurser knyttet an til CFUs forpligtigelse til inspiration og formidling af pædagogiske og faglige emner og temaer. ii. It og medievirksomhed, 1. Særlige ydelser knyttet til båndcentralen, eventuelle pædagogiske værkstedsfunktioner og udlån af specialiseret udstyr. iii. Projekt og udviklingsarbejde 1. Brugerne kan forvente, at udviklingsopgaver, der dels knytter an til de lovbundne opgaver og dels kvalificerer og udvikler de nuværende materialer, undervisningsmidler og ydelser, kan etableres (rekvirerede projekter). iv. Netværk/studiekredse 1. Brugerne og konsulenter arbejder sammen i faglige og pædagogiske netværk, der sikrer videndeling og udvikling af deltagerne, 1. Brugene kan forvente at skulle betale for omkostninger til selve netværksmøderne, fx oplægsholdere, forplejning mv.. 18

19 Virksomhed udenfor det lovdækkede område, som CFU kan vælge at udbyde 1. Kort beskrivelse af ydelsen Virksomhed udenfor det lovdækkede område, som CFU kan vælge at udbyde. Formålet med ydelsen er efter behov at nyttiggøre CFUs mangeartede kompetencer og ekspertise indenfor det faglige og pædagogiske felt i højtspecialiserede og meget bruger tilpassede opgaver, der relaterer sig til uddannelse og undervisning. Opgaverne skal løses indenfor rammerne af statens regler for indtægtsdækket virksomhed. Det fremgår af opgavetyperne, hvordan opgaver under denne ydelse adskiller sig dels fra opgaver under brugerbetaling og dels fra opgaver, der er lovbundne. a. De samme forhold som gælder generelt for opgaver med brugerbetaling, gør sig også gældende for disse opgaver, dvs. pkt. a under opgaver med brugerbetaling og samtlige underpunkter til a. b. De konkrete typer af opgaver, der finansieres via indtægtsdækket virksomhed omfatter blandt andet: efteruddannelse, it support af både teknisk og pædagogisk karakter, konsulentvirksomhed samt kulturformidling i pædagogisk sammenhæng. i. Efteruddannelsen kan brugerne forvente enten er skræddersyet og skolebaseret, eller at den er en del af det almindelige kursusudbud, 1. Det er længerevarende kurser hovedsageligt over 12 timer, men evt. kortere, hvis opgaven fordrer det, fx kapacitetsopbyggende forløb, eller egentlige kursusforløb, der udvikles i samarbejde med en kommune, fx en kvalitetsvejlederuddannelse for repræsentanter fra alle skolerne i en kommune, 2. Brugeren kan forvente at konsulenten og underviseren i indtægtsdækkede kursusforløb er den mest velegnede indenfor området, som er tilgængelig på det pågældende tidspunkt, ii. It support, pædagogisk og teknisk vedrører rådgivning og support af brugernes it anvendelse og it systemer forstået som hard og software til undervisningsbrug, 1. Der vil være situationer, hvor den pædagogiske og tekniske rådgivning spiller tæt sammen. I så tilfælde kan brugeren forvente, at it supporten kan håndtere problemstillingen, enten gennem egne folk eller gennem henvendelse til CFU konsulenterne, 2. Den pædagogiske rådgivning kan omfatte kurser, informering samt vejledning i fx integration af it i undervisningen, eller rette sig mod brugen af et specifikt softwaresystem (fx elektroniske skoletasker) eller et bestemt stykke hardware (fx elektroniske tavler), 19

20 iii. iv. a) Herunder informering om relevante undersøgelser, relevant lovstof, undervisningsmidler mv. om emnet, 1. Den tekniske support kan brugeren forvente drejer sig om fx konfiguration af større systemer eller etablering af en fornuftig it infrastruktur for skolen, a) Den tekniske support omfatter en help desk for brugerne, hvor de kan forvente professionel betjening indenfor den almindelige CFU åbningstid, b) Brugeren kan forvente at it supporten indenfor en rimelig tidshorisont kan efterkomme ønsker om skolebesøg, c) Brugen kan efter ønske og behov opnå længerevarende serviceaftaler med it supporten, fx om daglig drift af serverløsninger, hvor de konkrete punkter i serviceaftalen forhandles på plads mellem brugeren og it supporten, d) Brugeren kan indgive ønsker om systemer og support på specifikke systemer, der dd. ikke findes i it supporten, hvorefter it supporten og brugeren kan indgå en serviceaftale, Konsulentvirksomhed kan brugerne forvente foregår som beskrevet under de foregående punkter, der vedrører konsulentarbejde. Kulturformidling i pædagogisk sammenhæng 1. Forudsætter tilskud fra Kulturministeriet eller kommunerne 20