TEMPERATUR/FEBER SUB PARTUM -FYSIOLOGI OG HÅNDTERING
|
|
- Peder Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMPERATUR/FEBER SUB PARTUM -FYSIOLOGI OG HÅNDTERING Revideret i henhold til diskussion på Sandbjergmødet 2002/03 ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Bent Brandt Hansen, Rikke Bek Helmig, Tine Brink Henriksen, Lone Krebs, Susanne Pouplier, Jens Svare (tovholder), Melica Zdravkovic DEFINITION-FOREKOMST Feber sub partum (intrapartum feber) defineres som kropstemperatur > 38,0. Intrapartum feber forekommer i 1-4% af fødsler uden epiduralkateter og i 6-15% af fødsler med epiduralkateter. Intrapartum feber er associeret med øget risiko for maternel og neonatal morbiditet og mortalitet samt med senfølger for barnet. GUIDELINE DIAGNOSTIK Temperatur målemetode: rectal måling gerne med digitalt termometer. Indikationer for temperatur måling: mistanke om feber ved anlæggelse af epiduralblokade vandafgang > 24 timer latenstid fra indlæggelse til regelmæssig veaktivitet > 8 timer FHR > 150 slag/minut eller stigende basislinje præterm fødsel ildelugtende fostervand. Ved normal temperatur anbefales ny temperaturmåling hver time. Ved temperatur > 38 C, undersøges den fødende for tegn på infektion, specielt chorioamnionitis. Blodtryk og puls Klinisk objektiv undersøgelse med henblik på feberfocus. Urinstix og/eller urindyrkning. Ved + nitrit eller + leukocytter anbefales urindyrkning. Bloddyrkning ved temperatur > 39 og medtaget almentilstand eller ved mistanke om sepsis Evt. podning fra cervix, amnionvæske (intrauterint kateter/ved sectio) samt fosterhinder/placenta. Følgende giver mistanke om chorioamnionitis: tp. > 38, maternal puls > 100, uterin ømhed, ildelugtende fostervand, leukocytose > , FHR > 160.
2 2 BEHANDLING Specifik sygdom Specifik behandling Chorioamnionitis Altid intravenøs antibiotikabehandling under fødslen og indtil patienten har været afebril i 1-2 døgn. Bredspektret behandling anbefales: -for ex: ampicillin 1 gram x 3-4 og metronidazol 500 mg x 3 eller 1,5 gram x 1 (evt. som suppositorier) - evt. suppleret med: gentamycin 240 mg x 1 -evt alternativ til ampicillin: cefuroxim 1,5 gram x 3 eller clindamycin 600 mg x 3 Feber ved epiduralblokade/feber af ukendt årsag penicillin 5 MIO iv initialt,og herefter 2 MIO iv. hver 4. time time til barnet er født. (ampicillin 2 g iv, og herefter 1 g hver 4. time til barnet er født). Ved tidligere type-1 allergisk reaktion overfor penicillin gives erytromycin iv 1 gram x 3. Ved andre typer allergi cefuroxim iv 1,5 g x 3 eller clindamycin iv 600 mg x 3 Antipyretika Udover antibiotika kan gives paracetamol 1 g peroralt hver 4. time (max x 4), ligeledes til barnet er født. Forløsning Kontinuerlig CTG anbefales. Undgå amnioinfusion så vidt muligt. Caputelektrode og skalp ph relativt kontraindiceret. Ved fortsat føtal takykardi overveje forløsning. Ved temperatur over 38,5 overveje forløsning i løbet af nogle timer. HÅNDTERING AF DET NYFØDTE BARN Tilstedeværelse af pædiater ved fødsel (øget risiko for respirationsinsufficiens, bradycardi og hypotension hos barnet). Klinisk inficeret barn: indlægges på børneafdelingen til diagnostik og behandling. Ikke klinisk inficeret barn 1. mater har fået mindre end to doser antibiotika iv under fødsel:
3 3 barnet undersøges klinisk og får taget blodprøver (CRP og Lekocyt- og differentialtælling evt Thrombocytter) - hvorvidt barnet skal behandles med antibiotika kan evt modificeres afhængigt af gestationsalderen (således at alle børn under 35 uger behandles med antibiotika) - barnet forbliver i hospitalsregi i to døgn 2. mater har fået mindst to doser antibiotika iv under fødsel - barnet forbliver i hospitalsregi (på barselsgang) i 2 døgn. PROFYLAKSE Antibiotikaprofylakse ved PPROM/PROM, GBS (se tidligere Sandbjerg guidelines) VURDERINGER BAGGRUND Temperatur under normal fødsel I ældre obstetriske lærebøger er det anført at temperaturen stiger under fødslen. Nyere lærebøger beskriver ikke temperaturforløbet under den normale fødsel. Der findes få undersøgelser hvor formålet er at beskrive temperaturforløbet under fødslen (1,2,3). Fraset Marx, hvis materiale bestod af 11 fødende, påviser disse studier ikke betydende temperaturstigning under den normale fødsel. Fra studier der undersøger effekten af epiduralanalgesi på temperaturforløbet, kan man ud fra kontrolgrupperne vurdere temperaturforløbet hos normalt fødende uden epiduralkateter ( 4-8). I disse studier forekommer temperaturstigning >38 C hos 1-4 % af normalt fødende uden epiduralkateter. Under fødslen produceres varme ved vearbejdet. Den fødende opretholder sin temperaturhomeostase ved svedproduktion, vasodilatation og hyperventilation. Disse er påvirket af den fødendes smertetolerance og graden af smertedækning. Fosterets temperatur er normalt 0,4-1,0 C over den fødendes temperatur (6,9). Fosterets varmeafgivelse foregår dels via navlesnor/placenta ( konvektion, ca. 80% ), dels via huden til amnionvæsken og det maternelle væv ( konduktion, ca. 20 % ). Ved mindre effektiv varmeafgivelse, f.eks. ved placentainsufficiens, kan fosterets temperatur stige, og fostertachycardi opstå. Fostertemperaturen kan altså stige uafhængigt af maters temperatur. Risikofaktorer for at udvikle feber, defineret som tp. > 38 C, under fødslen er epiduralkateter, langvarigt fødselsforløb og langvarig vandafgang (7). Feber under fødslen De hyppigste årsager til feber under fødslen er en intrauterin infektion (klinisk chorioamnionitis) eller anvendelse af epiduralblokade (se nedenfor); sjældnere er årsagen lokaliserede eller systemiske infektioner som cystitis, pyelonefritis, cholecystitis, appendicitis, pneumoni, malaria, tyfus, variceller, mæslinger, listeriose, sepsis, influenza,. Intrauterine infektioner og systemiske infektioner med feber kan formentlig i sig selv udløse fødslen på grund af produktion af pyrogener, endotoxin, cytokiner og phospholipase, som kan initiere syntese af prostaglandiner.
4 4 Klinisk chorioamnionitis Klinisk chorioamnionitis forekommer i 0,5-2% (10,5%) af fødsler og er årsagen til intrapartum feber i 10-40% af tilfældene (10,11). Subkliniske forstadier er en relativ hyppigt årsag til præterm fødsel. Diagnostiske kriterier for chorioamnionitis er: tp. > 37,8 og mindst to af følgende: maternal puls > 100, uterin ømhed, ildelugtende fostervand, leukocytose > , FHR > 160 (10). Mikrobielle årsager til klinisk chorioamnionitis: Fra amnionvæsken isoleres hyppigst: Bacteroides spp., gruppe B streptokokker (GBS), E. coli, Clostridium spp, alfa streptokokker m.fl. (11). Patogenesen er hyppigst en ascenderende genital infektion fra vagina/cervix, betydeligt sjældnere findes en hæmatogen transplacentær infektionsvej som for ex. ved maternel Listeriose. Risikofaktorer er præterm fødsel, PPROM, langvarig vandafgang, langvarig fødsel, mange vaginalexplorationer, brug af caputelektrode, potentiel patogen cervix kolonisation (gruppe B streptokokker, bakteriel vaginose mm), mekoniumfarvet fostervand, dårlige sociale forhold, førstegangsfødende, nedsat resistens, adipositas (sår) Maternelle komplikationer: Øget risiko for dystoci, sectio, sepsis, bækkenvenetrombose, endometritis (især efter sectio) samt sårinfektion efter sectio (10,11). Neonatale komplikationer: perinatal asfyxi, sepsis, pneumoni, respiratorisk distress, død, senere cerebral parese (10,11). Intrapartum feber og epiduralblokade Siden 1989 har adskillige artikler dokumenteret at epidural analgesi under fødslen er forbundet med temperaturstigning hos den fødende (4-8). Temperatur 38 C anføres således at forekomme hos 6-15 % af fødende med epiduralkateter, mens tilsvarende temperaturstigning ses hos 1-4 % af fødende uden epiduralkateter. Et enkelt af arbejderne (4), der viste denne sammenhæng mellem feber og epidural, var randomiseret til enten epidural analgesi eller iv. analgetisk behandling. Mekanismen for temperaturstigningen er ukendt, men kan formentlig primært tilskrives ændringer i termoregulationen(4,6,12).den sympatiske blokade medfører en nedsat svedproduktion fra den nedre del af kroppen, ligesom varmetab i forbindelse med hyperventilation reduceres hos fødende med epidural analgesi. Muligvis er der også en mere central påvirkning af temperaturregulationen. Således synes non-infektiøse årsager til temperaturstigningen at være dominerende. Dashe et.al. (13) finder dog signifikant hyppigere histologiske tegn på inflammation i placenta hos febrile med epiduralkateter, sammenlignet med febrile uden epiduralkateter. Et mindre studie har fundet, at feber i forbindelse med epiduralblokade er associeret med en stigning i serum koncentrationen af den inflammatoriske mediator interleukin 6 (IL-6) i maternelt blod og i navlesnorsblod (14). Typisk udvikler temperaturstigningen sig nogle timer efter at epiduralkateteret er anlagt, og i ca. 90 % af tilfældene forsvinder temperaturforhøjelsen igen indenfor få timer efter fødslen (15). Intrapartum feber og neonatale komplikationer Det er ikke helt klart om feber uden andre risikofaktorer eller andre tegn til chorioamnionitis betinger at barnet er i øget risiko for neonatal infektion, specielt når det gælder feber i forbindelse med epidural analgesi intrapartum. Epidural analgesi i sig selv synes dog at øge risikoen for at den nyfødte bliver undersøgt for infektion og får antibiotikabehandling (5,16). Feber intrapartum har været associeret med neonatal død, early onset neonatal sepsis, neonatale anfald, hyppigere APGAR 1 minut < 7, hypotoni, behov for genoplivning (maskeventilation), ilttilskud umiddelbart postnatalt og meconium aspiration (8,17-19) men også cerebral parese hos barnet (20,21). Ved GA < 35 fulde uger er der i forhold til fødsel af børn med højere GA mere end gange øget risiko for at udvikle neonatal infektion også uden feber hos mater (17, 22). Feber må i dette tilfælde betragtes som yderligere en risikofaktor
5 5 GBS udgør langt den hyppigste årsag til early onset neonatal sepsis. GBS er hyppigere ætiologisk agens ved fødsel > 37 fulde uger (> 80%) end ved ved fødsel før 37 fulde uger (17). Der er god evidens for at barnets infektionsrisiko ved tilstedeværelse af risikofaktorer eller kliniske tegn til amnionitis kan reduceres betydeligt, hvis den fødende når at få to doser penicillin intravenøst med 4 timers interval intravenøst. Dette er specielt veldokumenteret i forhold til risiko for GBS sygdom (17, 22-29). Der er således overordnet god evidens for at følge de internationale guidelines, som er udarbejdet i relation til børn i særlig risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom (22,30,31). Følgende har betydning for varighed af observation af barnet: Median debuttidspunkt for early onset infektion er 1 time men kan vare helt op til dage efter fødslen. Tæt på 100% af tilfældene med dødelig udgang debuterer før 12 timer postpartum og mere end 95% af tilfældene med klinisk og verificeret sepsis debuterer før 24 timer (32). (Se også Sandbjerg guideline om GBS og om antibiotika ved truende præterm fødsel). Intrapartum feber og cerebral parese hos børn Cerebral parese (CP) forekommer i Danmark med en hyppighed på ca. 2-3 per 1000 levendefødte. Børn som fødes før uge 28 har en relativt høj risiko for CP. Ætiologien til præterm fødsel er i mere end halvdelen af tilfældene ukendt. Det er fortsat uvist om det præterme barn med CP fødes med en hjerneskade opstået intrauterint f.ex som følge af infektion, eller om CP opstår som følge af skade på den vulnerable hjerne i perinatalperioden. Hos mere end 50 % af kvinder, som føder prætermt, kan findes histologiske tegn på chorioamnionitis, de fleste af disse kvinder har ingen kliniske tegn på infektion. Påvisning af højere niveauer af cytokiner i fostervand og blodprøver på nyfødte som senere udvikler CP støtter hypotesen om en sammenhæng imellem en intrauterin infektion og CP. Cystisk periventriculær leucomalaci (cpvl) er identificeret som en stærk prædiktor for CP ved præterme fødsler, idet % af børn med cpvl menes at udvikle CP. En metaanalyse af studier af sammenhængen imellem klinisk chorioamnionitis og CP eller cpvl fandt en significant sammenhæng både ved præterm fødsel og for børn født til terminen. Klinisk chorioamnionitis optrådte signifikant hyppigere ved fødsler af børn med CP ((RR:1.9 CI ) ved præterme fødsler; RR 4.7; 95% CI: ) ved fødsler til terminen) (20). Et Californisk case-control studium af 46 børn med CP og kontroller, alle med fødselsvægt > 2500g fandt at feber under fødslen (>38 ) var forbundet med en signifikant risiko for CP (OR 9.2 CI: ). (21) Årsagen til den påviste sammenhæng er usikker, muligvis spiller bakterier eller maternelle mediatorer som passerer placenta (f.eks.visse cytokiner, nitrogeoxid, frie radicaler) en rolle. En anden mulighed er, at det immunologiske respons hos fosteret, fører til hjerneskade. Således er fundet forhøjede koncentrationer af Interleucin-6 og tumornekrose faktor hos børn med pcvl (33, 34). Der er ingen sikker viden om, hvilken betydning varigheden af maternel feber/intrauterin infektion har for risikoen for hjerneskade hos barnet. Ligeledes er det usikkert i hvilken grad en evt. behandling af moderen med antibiotika, antipyretica, steroider (mhp. at hæmme det immunologiske respons), eller fremskyndet forløsning medvirker til at forebygge CP. En regessionsanalyse af perinatale risikofaktorer for pcvl blandt 110 børn med gestationsalder uger og samtidig klinisk chorioamnionitis fandt at forløsning ved sectio nedsatte risikoen for pcvl (OR 0,15 (CI 0,04-0,57)) (35). På baggrund af dette ene studie kan man dog ikke anbefale rutinemæssig sectio i denne situation. Et igangværende dansk studium tester i øjeblikket hypotesen om en relation imellem maternelle infektioner og CP ved at sammenholde data i Det Danske Cerebral Parese Register med biokemiske markører på infektion og arvelige genetiske koagulationsforstyrrelser bestemt i blodprøver fra
6 6 moderen under graviditet og fødsel (taget i forbindelse med deltagelse i den Nationale fødselskohorte). Der foreligger endnu ingen resultater. DIAGNOSTIK Temperatur målemetoder Den gyldne standard for kerne(core)temperatur er der ikke konsensus om. Nogle steder angives måling i a. pulmonalis. I praksis måles de fødendes temperatur enten rectalt med kviksølv- eller digitaltermometer, eller oralt, i axillen eller som tympanisk temperatur. Af miljøhensyn bliver kviksølvtermometeret ikke anvendt så mange steder mere.der er god overensstemmelse mellem kviksølvtermometeret og det digitale termometer ved rectal temperatur.(36-38). Flere studier finder en uacceptabel forskel på resultaterne mellem tympanisk og rectal temperatur.(39,40). Forskellen øges endda næsten 3 gange ved temperatur over 38 grader celcius.(36). Således viser et studie at kun 29% af febrile detekteres ved tympanisk måling (41). Der findes kun få studier, hvor oral og rectal måling sammenlignes. Traditionelt har man lagt 0,5 grad til den målte orale temperatur for at få et udtryk for kernetemperaturen. Sammenfattende anbefales rectal temperaturmåling, gerne med digitaltermometer. Andre undersøgelser Infektionsparametre som leukocyttal og CRP har næppe nogen differentialdiagnostisk værdi. Bloddyrkning relevant ved temperatur > 39 og medtaget almentilstand og/eller ved mistanke om sepsis. Podning fra cervix, amnionvæske og evt. fosterhinder/placenta. Ingen værdi i det akutte stadie. Kan evt. have betydning for valg af mere specifik antibiotikabehandling af moderen og barnet efter fødslen. Amnionvæskens indhold af leukocytter og inflammatoriske mediatorer øges ved intrauterin infektion. Bestemmelse af koncentrationen af disse stoffer i fostervandet er næppe relevant ved intrapartum feber (11). BEHANDLING Antibiotikabehandling ved klinisk chorioamnionitis Tidligere blev det diskuteret om man skulle starte antibiotikabehandling så snart diagnosen chorioamnionitis blev stillet eller burde vente med at starte antibiotikabehandling til efter fødslen for at sikre relevante dyrkningssvar fra barnet. Spørgsmålet er undersøgt i tre kontrollerede studier, der har sammenlignet forekomsten af neonatal infektion efter maternel chorioamnionitis ved start af antibiotikabehandling henholdsvis under og efter fødslen (42-44). Alle tre studier fandt at forekomsten af neonatale infektioner var lavere når antibiotikabehandling startede under fødslen, og i to af studierne var forskellen statistisk signifikant (42,44). Ved fødslen fjernes det infektiøse focus fra uterus, hvorfor det diskuteres om det er nødvendigt med fortsat antibiotisk behandling i puerperiet med henblik på risikoen for endometritis. Nogle få arbejder tyder på, at det ikke er nødvendigt at fortsætte antibiotikabehandling når der er givet bredspektret intrapartum behandling ved enten vaginal fødsel eller sectio (45,46). De fleste anbefaler dog at fortsætte med antibiotika indtil kvinden har været afebril i 1-2 døgn (11). Ved valg af antibiotika er der flere faktorer der har betydning: Stoffet skal være i stand til at passere placenta, helst i høj dosis, det skal have et relevant antibakterielt spektrum og det skal være ugiftigt for fostret og moderen. Som nævnt er GBS og gram negative bakterier nogle af de hyppigste årsager til chorioamnionitis. Dog synes anaerobe bakterier at have stor ætiologisk betydning ved
7 7 præterm fødsel og ved komplikationer efter sectio. De fleste anbefaler derfor en kombination af ampicillin (evt. penicillin) og gentamycin ved vaginal forløsning (10,11). Ved sectio anbefales det at supplere med enten metronidazol eller clindamycin (10, 11), men en enkelt mindre undersøgelse har ikke kunnet påvise, at dette har nogen betydning for hyppigheden af infektioner hos mor og barn (47). I Sverige anbefales brug af et cephalosporin intravenøst, for ex. cefuroxim, plus metronidazol eller clindamycin istedet for ampicillin som førstevalgspræparat (48). Iøvrigt foreligger der ingen placebo-kontrollerede undersøgelser eller studier der sammenligner forskellige antibiotikakombinationer. Antibiotikabehandling ved feber og epiduralblokade Der foreligger ingen randomiserede undersøgelser der viser om antibiotika og/eller antipyretika givet til fødende med epiduralkateter og ledsagende feber, kan bedre det neonatale outcome. Feber under fødslen er en af flere kendte risikofaktorer for perinatal transmission af gruppe B streptokokker (22). Fra amerikansk side anbefales derfor penicillin under fødslen uanset den gravides bærerstatus (22) se Sandbjerg guidelines om GBS og om antibiotika ved truende præterm fødsel. Antipyretika Antipyretika kan nedsætte feberen hos moderen og dermed mindske det metaboliske stress hos fotret (10). Såfremt føtal takykardi persisterer efter antipyretisk behandling med paracetamol bør man være forberedt på at den nyfødte kan være hæmodynamisk ustabil (10). Et mindre randomiseret studie har vist, at profylaktisk paracetamol til fødende med epiduralkateter ikke kan forebygge feber under fødslen (14). PROFYLAKSE Antibiotikaprofylakse ved PPROM/PROM, GBS (se tidligere Sandbjerg guidelines). Igangsættelse af fødsel ved PPROM/PROM (se tidligere Sandbjerg guidelines). DOKUMENTATION 1. Marx GF, Loew DAY. Tympanic temperature during labour and parturition. Br J Anaesth 1975;47: Acker DB, Schulman EB, Ransil BJ, Sachs BP, Friedman EA. The normal parturient s admission temperature. Am J Obstst Gynecol, 1987; 157: Goodlin RC, Chapin JW. Determinants of maternal temperature during labor. Am J Obstet Gynecol. 1982; 143: Philip J, Alexander JM, Sharma SK, Leveno KJ, McIntire DD, Wiley J. Epidural analgesia during labor and maternal fever. Anesthesiology. 1999;90: Lieberman E, Lang JM, Frigoletto F, Richardson DK, Ringer SA, Cohen A. Epidural analgesia, intrapartum fever and neonatal sepsis evaluation. Pediatrics. 1997; 99: Macaulay JH, Bond K, Steer PJ. Epidural analgesia in labor and fetal hyperthermia. Obstet Gynecol. 1992; 80: Herbst A, Wølner-Hansen P, Ingemarsson I. Risk factors for fever in labor. Obstet Gynecol.1995; 86: Lieberman E, Lang J, Richardson DK, Frigoletto FD, Heffner LJ, Cohen A. Intrapartum maternal fever and neonatal outcome. Pediatrics.2000;105:8-13.
8 9. Walker DW, Wood C. Temperature relationship of the mother and fetus during labor.am J Obstet Gynecol. 1970;107: Newton ER. Chorioamnionitis and intraamniotic infection. Clin Obstet Gynecol 1993; 36: Riggs JW & Blanco JD. Pathophysiology, diagnosis, and management of intraamniotic infection. Semin Perinatol 1998; 22: Fusi L, Steer PJ. Maternal pyrexia associated with the use of epidural analgesia in labor. Lancet. 1989; 1: Dashe JS, Rogers BB, McIntire DD, Leveno KJ. Epidural analgesia and intrapartum fever: Placental findings. Obstet. Gynecol. 1999; 93: Goetzl L, Evans T, Rivers J Suresh MS, Liebermann E. Elevated maternal and fetal serum interleukin-6 levels are associated with epidural fever. Am J Ob Gyn 2002; 187: 834). 15. Gonen R, Korobochka R, Degani S, Gaitini L.Association betwen epidural analgesia and intrapartum fever. Am J Perinatol. 2000;17: Camann W. Intrapartum epidural analgesia and neonatal sepsis evaluations a casual or causal association? Anesthesiology 1999; 90: Schuchat A, Zywicki SS, Dinsmoor MJ, Mercer B, Romaguera J, O Sullivan MJ et al. Risk factors and opportunities for prevention of early-onset neonatal sepsis: a multicenter casecontrol study. Pediatrics 2000; 105: Lieberman E et al. Intrapartum fever and unexplained seizures in term infants. Pediatrics 2000; 106: Petrova A, Demissie K, Rhoads GC, Smulian JC, Marcella S, Ananth CV. Association of maternal fever during labor with neonatal and infant morbidity and mortality. Obstet Gynecol 2001;98: Wu YW, Colford JM. Chorioamnionitis as a Risk factor for Cerebral Palsy. A metaanalysis. JAMA 2000; 284: Grether DA. Nelson KB. Maternal infection and cerebral palsy in infants of normal birth weight. JAMA 1997; 278: CDC. Prevention of perinatal group B streptococcal disease: a public health perspective. MMWR 1996; 45(RR-7): Schuchat A. Group B streptococcus. Lancet 1999; 353: Baker CJ. Group B streptococcal infections. Clinics in perinatology 1997; 24: Boyer KM et al. Selective intrapartum chemoprophylaxis of neonatal group B streptococcal early-onset disease. J Infect Dis 1983; 148: Schuchat A. Epidemiology of group B streptococcal disease in the United States: shifting paradigms. Clinical Microbiology Reviews 1998; 11: Siegel JD. Prophylaxis for neonatal group B streptococcus infections. Seminars in Perinatology 1998; 22: Weisman LE et al. Early onset group B streptococcal sepsis: a current assessment. J Paediatr 1992; 121: Smaill F: Intrapartum antibiotics for group B streptococcal colonisation (Cochrane review). In: The Cochrane Library, Issue 4, Oxford: Update Software. 30. ACOG committee opinion. Prevention of early-onset group B streptococcal disease in newborns. Int J Gynecol Obstetrics 1996; 54: American Academy of Pediatrics. Revised guidelines for prevention of early-onset group B streptococcal (GBS) infection. Pediatrics 1997; 99: Schuchat A and Wenger JD. Epidemiology of group B streptococcal disease. Epidemiologic Reviews 1994; 16:
9 33. Eschenbach DA. Amniotic fluid infection and cerebral palsy [editorial. JAMA 1997; 278: ] 34. Yoon BH et al. Amniotic Fluid inflammatory cytokines (interleucin-6, interleucin-1beta, and tumor nekrosis factor-alpha), neonatal whrite matter lesions, and cerebral palsy. Am J Obstet Gynecol. 1997;177: Baud O, Ville Y, Zupan V, Boithias C, Lacaze-Masmonteil T, Gabilan JC et al. Are neonatal brain lesions due to intrauterine infection related to mode of delivery? Br J Obstet Gynecol 1998; 105(1): Duce SJ. A systematic review of the literature to determine optimal methods of temperature measurement in neonates, infants and children Cocrane Library 37. Valle PC, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. A comparative study of Infrared Tympanic Thermometry and rectal mercury Thermometry. Scand. J Infec. Dis. 31, Jensen BN, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Oral, Axillary and Rectal Thermometers Compared with Standard Rectal Mercury Thermometers. Eur. J. Surg. 2000; 166: Christensen PM, Christensen VB, Matzen LE. Ugeskr Læger 1998 Aug 31; 160(36) Cattaneo CG, Frank SM, Hesel TW, El-Rahmany HK, Kim LJ, Tran KM. The accuracy and precision of body temperature monitoring methods during regional and general anestesia. Anesth Analg 2000 Apr; 90(4) : Cretel E, Sibai A, Taupin P, Hausfater P, Piette JC, Caoub P. A comparative study of body temperature using rectal and tympanic measurements. Rev Med Interne 1999 Nov; 20(11) : Sperling RS, Ramamurthy FS, Gibbs RS. A comparison of intrapartum versus immediate postpartum treatment of intraamniotic infection. Obstet Gynecol 1987; 70: Gilstrap LCIII, Leveno KJ, Cox SM, Burris JS, Mashburn M, Rosenfeld CR. Intrapartum treatment of acute chorioamnionitis: impact on neonatal sepsis. Am J Obstet Gynecol 1988; 159: Gibbs RS, Dinsmoor MJ, newton ER, Ramamurthy RS. A randomized trial of intrapartum versus immediate postpartum treatment of women with intra-amniotic infection. Obstet Gynecol 1988; 72: Turnquest MA, How HY, Cook CR, O Rourke TP, Cureton AC, Spinnato JA, Brown HL. Chorioamnionitis: Is continuation of antibiotic therapy necessary after cesarean section? Am J Obstet Gynecol 1998; 179: Chapman SJ & Owen J. Randomized trial of single-dose versus multiple-dose cefotan for the postpartum treatment of intrapartum chorioamnionitis. Am J Obstet Gynecol 1997; 177: Maberry MC, Gilstrap LC, Bawdon R, Little BB, dax J. Anaerobic coverage for of intraamniotic infection: maternal and perinatal impact. Am J Perinatol 1991; 8: Svensk Förenings för Obstetrik och Gynekologi Arbets- og Referensgrupp for Obstetriska och Gynekologiska Infektioner. Infektioner hos gravida kvinnor. 2000, rapport nr: 43 9
Forebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereTabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.
Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereEpidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby
Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Søvnløse nætter i Horsens år 2003. Jeg vil gøre dit
Læs mereARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER
GBS Guideline Vedtaget ved guidelinemødet 2012 ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER 2012 Vinnie Hornshøj Greve, Rikke Bek Helmig (tovholder), Tine Brink Henriksen (Pædiatri), Helle Krogh Johansen (Klinisk mikrobiologi),
Læs mereFosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013
Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke
Læs merePræterm fødsel. Rikke Bek Helmig
Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:
Læs mereFjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.
Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereSandbjerg guideline om præterm fødsel 2009. Anders Atke, Rikke Bek Helmig, Jens Langhoff-Roos (tovholder), Jens Svare, Ulla Vinkel.
Sandbjerg guideline om præterm fødsel 2009 Anders Atke, Rikke Bek Helmig, Jens Langhoff-Roos (tovholder), Jens Svare, Ulla Vinkel. Disposition Risikofaktorer og screening Profylakse før graviditeten Profylakse
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereGruppe B streptokokker - Early onset disease: Profylakse inklusiv GBS screening intrapartum
Forfattere: Lise Roed Brogaard, hoveduddannelseslæge, Horsens Tine Dalsgaard Clausen, overlæge, NOH, Hillerød (associeret medlem til gruppen) Marjoes Droogh, afdelingslæge, NOH Nordsjællands Hospital,
Læs mereInfektioner under graviditet, fødsel og i puerperiet. U-kursus i intrapartal obstetrik Rikke Bek Helmig 11.12.13
Infektioner under graviditet, fødsel og i puerperiet U-kursus i intrapartal obstetrik Rikke Bek Helmig 11.12.13 Disposition Smitteveje Infektioner i graviditeten Screening Undersøgelse Intrapartal febrilia
Læs mereSpørgsmål til torsdag
Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereSyntocinon til vestimulation i Danmark
Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereGruppe B streptokokker - Early onset disease: Profylakse inklusiv GBS screening intrapartum
Forfattere: Lise Roed Brogaard, hoveduddannelseslæge, Horsens Tine Dalsgaard Clausen, overlæge, NOH, Hillerød (associeret medlem til gruppen) Marjoes Droogh, afdelingslæge, NOH Nordsjællands Hospital,
Læs mereIgangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig
Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereanno 2014 CTG med eller uden STAN?
Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereOdense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen
Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen
Læs mereKejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel
Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro
Læs mereSmerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose
Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When
Læs mereGynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering
1 Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering Alle fødsler Periode start 01.jan 2008 Periode slut 31.dec 2008 Fødsler/døgn 13,3 11 Veerne begyndte Copyright 2002 Perinatal epidemiologisk forskningsenhed,
Læs mereObstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig
Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereCelestons påvirkning af infektions serologi. 9. semester opgave Vejleder: Niels Uldbjerg
Celestons påvirkning af infektions serologi 9. semester opgave Vejleder: Niels Uldbjerg Mikkel Gulstad 31-08-2007 Indhold 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 Celeston... 4 Leukocytterne... 5 CRP... 5 CTG...
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereAlternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling
Infektionstype Anbefalet initial behandling Alternativ ved penicillinallergi anden kontraindikation Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 benzylpenicillin 1,2 g x 4 iv cefotaxim 1 g x 3 iv evt. gentamicin
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereKan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte?
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE 04-03-2014 Kan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte? CHRISTINA TERKELSEN OG ANNE SOFIE BOLDSEN SALICATH Indholdsfortegnelse
Læs mereVaginal Birth After Cesarean
Vaginal Birth After Cesarean Forskningsmetodologisk opgave, januar 2011 Stud.med. 20052665 og Stud.med. Malene Skorstengaard 20053465 Vejledere: Professor, overlæge, dr.med. Niels Uldbjerg og overlæge,
Læs mereCase 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik
IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk
Læs mereKliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereSygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer
Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer Dyrlæge, ph.d. studerende Marianne Kaiser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut for Klinisk Veterinærmedicin Vejle d. 27. september 2017 27-09-2017
Læs mereImmunisering. Rikke Bek Helmig
Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereAfnavling af det meget præmature, det præmature og det mature barn
Afnavling af det meget præmature, det præmature og det mature barn Titel: Afnavling Forfattere: Gorm Greisen, Jens Langhoff-Roos, Nini Møller, (tovholder), Tom Weber Korrespondance: Nini Møller, nimol@noh.regionh.dk
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs merePUERPERALE INFEKTIONER ENDOMETRITIS, MASTITIS MM.
PUERPERALE INFEKTIONER ENDOMETRITIS, MASTITIS MM. ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Merete Hein, Rikke Bek Helmig, Jens Svare (tovholder), Mogens Wohlert (2006) Merete Hein, Rikke Bek Helmig (Tovholder), Suzan
Læs mereIUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig
IUGR Intrauterine growth retardation Rikke Bek Helmig Fostervækst Komplekst samspil mellem fosterets genom forhold hos moderen moderkagen og Fosteret selv Dvs fosteret har et forudbestemt vækstpotentiale
Læs mereCase 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad
27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =
Læs mereIgangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010
Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?
Læs mereANTIBIOTIKA. Afgrænsning af guideline
ANTIBIOTIKA Arbejdsgruppens medlemmer Pernille Daugaard, Anya Eidhammer, Kristina B Hansen, Merete Hein, Rikke Bek Helmig (tovholder), Vinnie Greve Hornshøj, Ina Houman, Lene Duch Madsen, Kathrine Birch
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?
Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /
Læs mereAntibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs mereSkanning af cervix uteri
Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereForskningsmetodologisk opgave
Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:
Læs mereSTAN-overvågning under fødsel
STAN-overvågning under fødsel Formål Anvendelse at føtal ST-analyse (STAN) sammen med CTG og skalp-ph kan nedbringe antallet af nyfødte med metabolisk acidose og samtidig nedbringe antallet af instrumentelle
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereKompliceret vaginal fødsel
Kompliceret vaginal fødsel Årsager Foster Størrelse Lejring Hypoksi/acidose Veer Den protraherede fødsel Primært Sekundært Uteroplacentare enhed Abruptio Navlesnorsfremfald Uterusruptur Læsioner fødselsvej
Læs mereModic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereCochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center
Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Tværfagligt Obstetrisk Forum. Lørdag d. 3. november 2012 Jeppe Schroll PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Program Cochrane-samarbejdet
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereIgangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -
Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2009 Invasive undersøgelser 1996-2006 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 1996 1998 2000 2002 2004 2006 AC CVS 1 Tidlige komplikationer
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mere1 Indenfor den første uge efter fødslen
1.0 Problemstilling I den kliniske del af uddannelsen har det overrasket os, hvor ofte jordemødre administrerer antibiotika til kvinder i fødsel. Forebyggende antibiotikabehandling (profylaksis) anvendes
Læs mereVurdering af det truede IUGR/SGA barn
Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vores opgave er: -at forebygge fosterdød -at forbygge eller minimere perinatal morbiditet ved at optimere fødselstidspunktet -at konfirmere at fosteret har det godt,
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef
Læs mereNeonatal sepsis og meningitis
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Neonatale infektioner: Sepsis og meningitis Hristo Stanchev, Jesper Fenger-Grøn, Maria Simonsgaard Neonatologi Hristo Stanchev,
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereGraviditas prolongata
Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl Rasmussen, Lillian Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen Guidelinen forholder
Læs mereModtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr Ph.d.-protokol. Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata. Ph.d. studerende: Anne Simonsen
Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr 2013-06 Ph.d.-protokol Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata Ph.d. studerende: Anne Simonsen 1 Baggrund: Flere studier har vist, at postterm fødsel er forbundet
Læs mereBrugen af Misoprostoli Danmark
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag
Læs mereInvasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene
Fostervandsprøve og moderkageprøve Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014 Invasive prøver Abortrate Komplikationer hos børnene 1 Abortrate - uden invasiv procedure n US (uger) Abort (uger)
Læs mereDen normale fødsel. Husk: under symfysen. Elementer. Elementer. Hvorfor er cervix ueftergivelig hos mennesker?
Husk: under symfysen 1 2 Elementer Elementer Moderen Veer: Cervix Bækken Moderen Veer: udvidningsfase uddrivningsfase Cervix udvidningsfase Bækken uddrivningsfase Fosteret Placenta Størrelse Fosteret Placenta
Læs mereDSOG Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Allerød d. 31.3.19 Høringssvar fra vedr. Krav og faglige anbefalinger til organisering af fødeområdet har haft udkast til Krav og faglige anbefalinger for organisering af fødeområdet til høring blandt
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs mereIgangsættelse af fødsel
Igangsættelse af fødsel Der kan være forskellige årsager til, at vi anbefaler at sætte din fødsel i gang. For eksempel: du har fået svangerskabsforgiftning, at barnet ikke vokser som det skal, du skal
Læs mereSpinal anæstesi BT-fald Sandbjerg Forslag til Guidelines
1 Spinal anæstesi BT-fald Sandbjerg 2003 Arbejdsgruppens medlemmer: Peter Hornnes, Ulla Bang (tovholder) Baseret på Emmett RS, Cyna AM, Andrew M, Simmons SW. Techniques for preventing hypotension during
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE OM FØRSTEGANGSFØDENDE MED DYSTOCI (MANGLENDE FREMGANG) 2014 National klinisk retningslinje om førstegangsfødende med dystoci (manglende fremgang) Sundhedsstyrelsen, 2014.
Læs mereHERPES SIMPLEX OG GRAVIDITET
HERPES SIMPLEX OG GRAVIDITET Arbejdsgruppens sammensætning: Tom Weber, Morten Lebech, Margrethe Møller, Birgitte Bruun Nielsen, Bent Faber Vestergaard. Indledning Neonatal herpes er en livstruende sygdom
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereGuideline titel: Præterm forløsningsmetode
Guideline titel: Præterm forløsningsmetode Medlemmer af gruppen Charlotte Andersson (Aalborg) Marianne Christiansen (AUH) Karen Halse (Hvidovre) Anders Atke (Herlev) Lise Brogaard (Horsens) Sidsel Boie
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mere