BRANDVÆSEN. Redningsberedskaber. frigørelsen. Hurtig respons redder liv. Fokus på Vestjylland. Brandmanden kommer med mad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. Redningsberedskaber. frigørelsen. Hurtig respons redder liv. Fokus på Vestjylland. Brandmanden kommer med mad"

Transkript

1 BRANDVÆSEN NR. 8 OKTOBER 2006 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Redningsberedskaber får frigørelsen Alt tyder på, at ansvaret for svær frigørelse ved færdselsuheld pålægges de kommunale beredskaber. Sådan lyder udmeldingen fra to ministerier. Den hurtige responstid har været afgørende. Side 5 Hurtig respons redder liv Nødbehandlerne i Hundested redder både liv og førlighed med deres hurtige respons. En status efter de første seks måneder viser, at nødbehandlerne har været kaldt ud 83 gange til alt fra faldulykker og forbrændinger til selvmord og drukneulykker. Side 16 Fokus på Vestjylland Tre nye storkommuner har bedt Cowi Consult undersøge muligheder for et fælles beredskab. Store forskelle i risici og i bemandinger fra kommune til kommune. Side Brandmanden kommer med mad 26-årige Thomas Mark Jensen er både deltidsbrandmand og kører ud med varm mad til pensionister i Hørsholm Kommune. Undervejs sørger han for at varme nye madportioner op i ovnen i den specialindrettede bil. Side 14-15

2 BRANDVÆSEN NR. 8 OKTOBER ÅRGANG ISSN Indhold I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende: Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: I september ramte ulykker og terror Danmark med en sådan styrke, at vi måtte have hjælp fra andre landes redningsberedskaber. Det var optakten til den store EU-Danex øvelse i Korsør og Kastrup. Side 8-9 BRANDVÆSEN omtaler yderligere nogle nyheder fra brandpunkterne på FKBs årsmøde i Odense. Der var både elektronik i superklassen og en lavteknologisk, oppustelig prop til at lukke huller tanke. Side Langt de fleste skorstensbrande vil kunne undgås med korrekt dimensionering af skorsten i forhold til brændeovn, viser en indsats i Skagen. Side Danmarks første film mod brand i boliger...side 4 Teater og computerspil skal gøre børn bevidste om brandrisiko...side 11 Tyske forskrifter går helt ned i detaljer...side Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN november er 24. oktober Museet Danmarks Brandbiler rummer også en kæmpe samling model-brandbiler Side 24-25

3 LEDER Tetra og alarmcentraler Som alle ved, er det besluttet, at der skal etableres et landsdækkende radiokommunikastionssystem for det samlede beredskab. Alle gode kræfter er nu sat ind på, at der kan blive etableret et sådan net, så alle aktører kan kommunikere sammen på et skadested. Jesper Djurhuus. Men... hvad med koordination, disponering og overblik af de beredskabsmæssige ressourcer udenfor skadestedet og hvem skal tildele de nye kommunikationsplatforme? Når man ser på rapporten efter Seest-ulykken, er det netop disse områder, der er sat fokus på, og som regeringen bl.a. forventer løst med det nye radionet Dette problem bliver imidlertid ikke løst med etablering af det landsdækkende net uden, at alarmcentralerne bliver inddraget i processen. I dag fungerer politiets alarmcentraler stort set som call-centre, hvor et alarmopkald modtages og videregives hvad der sker hos beredskabet, udover en automatisk kvittering for modtagelse af opkaldet, ved alarmcentralen ikke. Man aner ikke, om beredskabet allerede er indsat andet sted, hvem der så skal kaldes ud i stedet, hvor de beredskabsmæssige ressourcer er henne m.m. Vil man opnå den tilsigtede virkning med det nye, landsdækkende net, må politiets alarmcentralkoncept ændres væsentligt. Modellen findes allerede ved alarmcentralen for Storkøbenhavn, der betjenes af Københavns Brandvæsen. Her er der overblik over ressourcer, disponering, koordinering og kommunikation. Der må derfor snarest tages initiativ til, at der etableres en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et forslag til ændring af politiets alarmcentralkoncept, således at der kommer helhed i det ny landsdækkende radiokommunikationssystem, og den ønskede effekt opnås. FKB deltager gerne i sådan en arbejdsgruppe. Sker det ikke har investeringen på ca. 2 mia. kr. kun givet beredskabsaktørene en halv løsning og ikke indfriet regeringens forventninger. Jesper Djurhuus beredskabschef næstformand i FKB BRANDVÆSEN oktober

4 Første danske film nogensinde mod brand i boliger Trygfonden uddeler film til alle interesserede og laver gerne flere Af Erik Weinreich Fakta Danske forsikringsselskaber modtager hvert år anmeldelser om brandskader i boliger af brandene registreres også hos politiet. På ti år er det årlige antal dødsulykker i trafikken i Danmark faldet fra 514 til 231. I samme periode er antallet af dødsbrande i boliger steget fra ca 70 til ca. 80. Risikoen for at dø ved en brand i sin bolig er seks gange højere for personer over 80 år som for dem under 80 år. Hver tredje brand i tæt bebygget område er påsat. Hver femte brand i en bolig er opstået i elektriske installationer eller apparater. På trods af, at der tre gange i timen døgnet rundt opstår brand i en bolig i Danmark, på trods af at der hvert år sker brandskader i boliger for mio. kr., og på trods af, at mennesker hvert år omkommer ved brande i boliger, har man aldrig i Danmark lavet en film-kampagne mod boligbrande før nu. Trygfonden har været den økonomiske bagmand bag den 19 minutter lange film, der hedder Det brænder og er lavet i foreløbig eksemplarer til gratis uddeling, og Trygfonden får gerne lavet et nyt oplag, hvis der skulle vise sig behov for det. Der er tale om en halvdokumentarisk, lidt skræmmende film om, hvordan man undgår brand i sin bolig, og hvor hurtigt ilden kan nå at få fat. En af den slags, der får seerne til at gå direkte hen og købe et par røgalarmer, til to gange at sikre sig, at komfuret er slukket, og til ikke at sætte barnevognen nede i trappeopgangen. Ud over Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har også boligselskabet Domea med boliger i Danmark været med på sidelinien. Man undersøgte her, hvor mange af boligerne, der havde været brand i, og fik et chock, da man opdagede, at det var i 10 %. Det blev starten på en kampagne, hvor flere end 450 ejendomsinspektører og viceværter hos Domea skal inddrages, og hvor man vil gøre rigtig meget for, at alle beboere ikke alene får men også får set filmen. Det gælder ganske enkelt om, at alle beboere skal ændre nogle grundlæggende rutiner. Målgruppen for filmen er dog langt bredere end Domeas egne boliger. Mange andre boligselskaber har vist interesse for filmen, og i princippet vil alle landets 2,5 mio. private husstande kunne have glæde af den lille CD-Rom skive. Samtidig har Domea udarbejdet en brandmanual til ophængning i alle ejendomskontorer med korte og klare ord om alt fra flugt- og redningsveje til røgalarmer og brandfarlige væsker. Det brænder er instrueret af Michael Klint og produceret af Malling Film. Den er tekstet på fem sprog, herunder arabisk, tyrkisk og urdu. 4 BRANDVÆSEN oktober 2006

5 Redningsberedskaber får frigørelsen hvis ministeriernes anbefalingen følges Af Erik Weinreich del af Falcks standardaftale med amterne om ambulanceredningstjenesten. Anbefalingen er nu sendt i høring, og hvis ikke Forsvarsministeren får væsentlige indvendinger inden den 10. oktober, kan man forvente, at den gennemføres. Hurtig respons Mens ambulancer og kommunale redningsvogne i gennemsnit er fremme ved færdselsulykker efter henholdsvis 8 og 9 minutter, går der i gennemsnit minutter, før de amtskommunale redningsvogne er fremme, viser en undersøgelse. For amtskommunerne (de nye regioner) vil ændringen medføre en besparelse i forhold til Falck, der ikke længere skal stille med amts- og områderedningsvogne, mens de få storkommuner, der ikke allerede råder over tungt frigørelsesværktøj, får en ekstrainvestering, som de under alle omstændigheder alligevel ville få, hedder det i den ministerielle anbefaling. Et sæt hydraulisk frigørelsesværktøj koster kr. Der ændres således intet ved, at ambulancerne alene er udstyret med håndværkstøj til påbegyndelse af frigørelse, men det bliver præciseret, at ambulancefolk og kommunale redningsfolk skal samarbejde om frigørelsesopgaverne til gavn for de fastklemte. Hvordan dette samarbejde rent praktisk skal foregå, skal tages op i de præhospitale udvalg i amterne (regionerne). På FKBs årsmøde viste forsvarsminister Søren Gade, at han ved, hvordan det svære frigørelsesværktøj skal håndteres, og nu følger hans ministerium FKBs anbefaling om en præcisering af ansvaret for frigørelse ved færdselsulykker. De kommunale redningsberedskaber vil fra 2008 få ansvaret for frigørelse af fastklemte personer ved trafikuheld. Sådan lyder den overordnede anbefaling fra Indenrigs-/ Sundhedsministeriet og Forsvarsministeriet, der i deres anbefaling især har lagt vægt på, at de kommunale redningsberedskaber er langt hurtigere fremme end de amts- og områderedningsvogne, der indgår som en Frigørelsen indgår i dag som en del af både ambulanceberedskabet og det kommunale redningsberedskab, og det vil det også fremover, hvis ministeriernes indstilling følges. Nu bliver det blot præciseret, at ambulanceberedskabet kun skal løse lettere frigørelsesopgaver, mens de kommunale beredskaber skal løse de svære og tunge frigørelsesopgaver. BRANDVÆSEN oktober

6 Ønsker til det kommende beredskabsforlig Kommunerne har et kæmpe behov for frivillige til redningsberedskaberne Af Per Kjærholt, direktør, Beredskabsforbundets landskontor Organisationen bag frivillige i det danske redningsberedskab står over for en udfordring i forhold til det kommende beredskabsforlig efter Beredskabsforbundet har en række ønsker, som vi gerne vil have implementeret i forliget. Hovedessensen af disse ønsker er at styrke frivilligelementet i beredskabet, men det stiller selvfølgelig et krav til, at politikerne bag det kommende forlig også ønsker at sikre fortsatte gode vilkår for de frivillige. Af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 fremgår det, at partierne lægger vægt på, at Beredskabsforbundet spiller en aktiv og positiv rolle i arbejdet med øget nyttiggørelse af de frivillige. Det er en rolle, som vi hellere end gerne vil udfylde, men de vilkår, som forbundet får stillet til rådighed, gør det svært for os at leve op til de krav, som vi selv stiller, og som måske bliver forventet af os. Behov for frivillige En undersøgelse lavet i efteråret 2005 i samarbejde mellem Beredskabsforbundet og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer viser, at det nuværende og fremtidige behov for frivillige vil være stort. Undersøgelsen viser, at der i halvdelen af landets kommuner den 1. januar 2007 vil mangle minimum 800 frivillige. Hertil kommer, at kun ca. 50% af kommunerne har svaret specifikt. Baggrunden for den manglende besvarelse fra andre kommuner skyldes indførelsen af risikobaseret dimensionering og arbejdet med det nye kommunale landkort. Vi må derfor antage, at det samlede behov er større end det nævnte tal. stå i en situation, som er uønsket og uholdbar, hvis der ikke inden for den nærmeste fremtid tages hånd om at fokusere på det manglende antal frivillige. Her er det vigtigt, at Beredskabsforbundet og FKB fortsat samarbejder for at få klarlagt det nøjagtige behov i kommunerne, så vi i fællesskab kan gennemføre hvervning af frivillige til redningsberedskabet. Medlem af beredskabskommissionen Et af vores hovedpunkter til beredskabsforliget er, at en repræsentant for redningsberedskabets frivillige er en fast bestanddel af de kommunale beredskabskommissioner. Det vil være med til at sikre, at kommunerne i højere grad fokuserer på den frivillige ressource og dermed anvender vores samfundsmæssige ressourcer mest hensigtsmæssigt. det obligatorisk, at frivillige fra redningsberedskabet indgår som et fast element af de kommunale beredskaber. I 2004 brugte frivillige timer på ulønnet arbejde, hvilket bl.a. er administration, uddannelse o.lign. Hertil skal lægges de timer, som de frivillige anvendte på egentlig indsats. Der findes ikke registreringer, der kan dokumentere dette, men et forsigtigt skøn ud fra indberetninger til forbundets landskontor lyder på minimum timer. Frivillige har således brugt mere end timer på ulønnet arbejde til gavn for samfundet i Vi er dermed i besiddelse af en ressource, der kan gøre et uegennyttigt stykke arbejde i enhver kommune, og derfor foreslår vi, at man bør arbejde for at indføre frivilligtanken i alle kommuner. Det ser dermed ud til, at redningsberedskabet vil kunne komme til at En fast repræsentant vil kunne sikre, at de frivilliges sag høres, og dette skal gerne medføre, at der kan skabes et helstøbt kommunalt beredskab, hvor alle parter er i dialog. Dermed skabes der en intern forståelse for hinandens synspunkter, hvilket igen vil være med til at styrke beredskabet. Vores udgangspunkt for dette forligsønske er derfor at styrke de frivilliges vilkår ude i kommunerne. Desuden vil Beredskabsforbundet arbejde for at gøre Forbundets initiativer vil klart være med til at styrke indsatsen over for befolkningen samt frivilligelementet i redningsberedskabet nu men også i fremtiden. Der vil være et fortsat behov for frivillige, og derfor er det vigtigt, at der allerede på nuværende tidspunkt tages ansvar for at sikre, at redningsberedskabet også kan trække på frivillige i fremtiden. Mere om Beredskabsforbundets forligsønsker på Per Kjærholt slår til lyd for, at alle kommuner får frivillige i beredskabet. 6 BRANDVÆSEN oktober 2006

7

8 ØVELSE Danske redningsfolk trænede nabohjælp Vellykket fælles-indsats fra mange lande ved den store EU-Danex øvelse Af Erik Weinreich Misforståelserne var små. Alle gjorde, hvad de kunne for at mindske kommunikationsproblemerne, men til gengæld forvirrede hjelmene med deres mange farver. Den store EU Danex-øvelse gav Danmark en del værdifuld erfaring i at arbejde sammen med kolleger fra andre lande. Den erfaring har Danmark ikke i samme grad som visse andre lande i Europa, der på en anden måde er vant til at hjælpe eller få hjælp fra nabolande ved fx oversvømmelser. Øvelsen var desuden en træning i at håndtere flere samtidige store hændelser, både terror og ulykker, samt i kommunikation mellem enheder fra flere lande. Desuden fik deltagerne en kærkommen lejlighed til at se hverandres materiel og arbejdsform. EU-Danex omfattede følgende: I en tunnel er et passagertog kollideret med et godstog. Godstoget medbringer tønder med kemikalier, der skal identificeres, og de mange tilskadekomne passagerer skal reddes ud. Hændelsen kunne være hvorsomhelst i Europa, men var af praktiske årsager henlagt til Korsør. Tæt på bliver et naturgasanlæg ramt af et terrorangreb med flere eksplosioner til følge. Bygninger kollapser og mennesker kommer til skade. I Kastrup står et fly på jorden i lufthavnen. Et gidseldrama er endt i en katastrofe en kemisk bombe eksploderer i flyet. Øvelsen fortsatte derpå i Revinge i Sydsverige, hvor terrorister skulle have detoneret en bombe med radioaktive stoffer. Hvert hold sin rutine I det følgende ser BRANDVÆSEN nærmere på indsatsen i Korsør, hvor Per Eilertsen fra Korsør Brandvæsen var indsatsleder i tunneløvelsen på Korsør Brandog Redningsskole. En af hans udfordringer var, at han ikke anede, hvad de enkelte hjælpestyrker havde med af materiel, eller om materiellet kunne benyttes sammen med det danske materiel. Noget så simpelt som slangekoblinger, der ikke passer sammen, kan forsinke en indsats. Ialt deltog indsatshold fra fem fremmede lande i øvelsen, og hvert hold havde tydeligt sin helt egen rutine. De danske værter vidste blot, at gæsterne ville kunne løse opgaverne, der var givet på forhånd, men der forelå intet om fremgangsmåde og materiel. De førnævnte koblinger er et godt eksempel. Gæsterne fra Litauen havde deres egne koblinger, og den omformer, de havde med til brug ved danske forhold, gik i stykker, hvilket forsinkede indsatsen. En anden forsinkelse opstod omkring opstilling af køretøjer. Slovenien havde fået til opgave at frigøre de kvæstede i tunnelen og gøre den rene, hvorefter Litauen skulle bringe dem udenfor til kemikalierensepunkt og venteplads, og her gav det lidt frustrationer, at Litauens bil med rensepunkt kom til at holde bagest. Men problemet blev løst, og her hjalp det, at der forinden var givet en samlet instruktion, så alle kendte både deres egen opgave og de andres opgave og afgrænsning. Engelsk Sprogmæssigt gik det godt. Fællessproget blandt holdlederne var engelsk, og generelt var alle gode til at sige til, hvis de ikke forstod hinanden, fortæller Per Eilertsen. Personligt var han rigtig glad for, at alle indsatsledere i Korsør har fået engelskundervisning i forbindelse med bygning af Storebæltsbroen, så de kunne kommunikere med bygningsarbejderne. Det har indsatslederne haft gavn af flere gange siden. Når redningsfolk rejser ud, er det vigtigt, at de kan klare sig sprogligt, eller at de har en tolk med. Den sidste løsning Positiv fokus på det, der gik galt Observatører fra 18 lande diskuterede øvelsen, mens den foregik Af Erik Weinreich 27 observatører fra 18 lande bl.a. Bulgarien, Portugal, Østrig, Grønland, Sverige og Frankrig fulgte den store EU Danex øvelse på tæt hold, og helt naturligt fokuserede de på det, der gik galt. På en positiv måde. De spurgte til og diskuterede fejlene, som derved blev gode fejl, som de kunne tage med hjem og lære af, fortæller flere at de danskere, der var tilknyttet gæsterne som følgebefalingsmænd. Kommunikationen blev ikke så stort et problem som forventet. Med en god vilje til at løse opgaverne kom man langt. De fleste fejl blev ryddet af vejen efterhånden, som fx. misforståelser om den forventede indsats En del spørgsmål gik på rent taktiske forskelle og om struktur, niveaudeling og kompetence i det danske beredskab. Andre vedrørte rent tekniske forhold, og det vakte opmærksomhed, hvor tæt vandforsyningen i Storebæltstunnelen sidder, samt at der er gasdetektorer i tunnelen. Det skulle også forklares, at man i tunnelen kan ventilere sig af med i hvert fald en del af problemerne med farlige gasser, og at det var derfor, man i den ene ende af toget skulle bære fuld åndedrætsværn, mens redningsfolkene i den anden ende af toget ikke behøvede åndedrætsbeskyttelse. 8 BRANDVÆSEN oktober 2006

9 ØVELSE benyttede holdet fra Ungarn sig af, og der var en flot simultantolkning til engelsk hele tiden, om end det krævede ekstra opmærksomhed af alle parter. Hvem er leder? Et større problem end sproget var markeringen af, hvem der var hvem, fortæller Per Eilertsen, der flere gange lige skulle se på hele gæstegruppen for at finde ud af, hvem der skilte sig ud i påklædningen. I Danmmark bruges ofte en vest- eller hjelmmarkering, og man bør måske overveje at uddele veste til redningshold fra andre lande for at præcisere, hvem der har kommandoen. Den helt enkle markering er et stykke bredt, farvet tape sat på hjelmen straks ved ankomsten. Essensen er i hvert fald, at i en gruppe på 20 lynhurtigt kan pege lederen ud. Læger i indsatsdragter Tunnel-øvelsen blev gentaget, så flere hold prøvede de samme udfordringer, og her oplevede de danske værter, at det ungarske hold mødte med læger, der var uddannet til at gå med røgdykkerapparater, så de kunne gå med ind i tunnelen og præhospital-behandle de kvæstede direkte på skadestedet. Tilsvarende havde Estland læger i kemikaliedragter til at tage sig af kemisk forurenet patienter. Godt fundament Rent praktisk er det stadig den lokale, danske indsatsleder, der har ledelsen på skadestedet og tildeler opgaver til redningsfolk fra andre lande, men i virkeligheden ville der formentlig være nedsat en national ledelsesstab, hvis en hændelse er så stor, at der skal hjælp udefra. På brand- og redningsskolen er der opbygget et komplet stykke Storebæltstunnel til øvelsesbrug. I baggrunden tager et redningshold sig af kvæstede passagerer, mens andre kvæstede fra kemikalietoget stadig venter på redning. Generelt var der en stor forståelse for opgaven. Der blev arbejdet godt, og ingen stillede spørgsmål om det, de blev bedt om at lave, lyder det fra flere sider. Indsatsleder Per Eilertsen udtrykker det således: Jeg er ikke bange for fremtiden. Øvelsen viste, at vi har et godt fundament at sætte af på. Men fra det øjeblik, man begynder at rekvirere styrker, skal man også tænke på praktiske ting som materiel, fyldning af røgdykkerflasker (hvilken type gevind etc.), markering af ledere osv. Hurtig gasmåling med kostbart udstyr Tyske deltagere mødte med helt nyt sporeudstyr, som endnu ikke er i almindelig handel Af Erik Weinreich Kemiker Mads Skak Jensen fra Kemisk Beredskab under Beredskabsstyrelsen fik julelys i øjnene, da han så det udstyr, som hans kolleger fra Hamburg medbragte til at spore ukendte gasarter ved tunnel-øvelsen i Korsør. Det er udstyr, der kun findes henholdsvis 5 og 15 sæt af på verdensplan, og som helt naturligt også koster en større formue. Det er da heller ikke ude i almindelig handel til beredskaber endnu. Med et særligt infrarødt spektrometer kunne tyskerne scanne hele området, allerede mens de stod uden for tunnelen. Faktisk kan udstyret overvåge luftarter helt ude på en afstand af fem kilometer. Dette udstyr blev suppleret med et håndholdt IMS spektrometer, der kendes fra forsvarets udstyr til sporing af nervegas, og som i den anvendte model kan detektere 95 % af alle de farlige stoffer, der er relevante for brandvæsenet i Hamburg. Det særlige ved udstyret var, at det både virkede med en enestående nøjagtighed, og at det kunne tages med ud i felten i stedet for, at prøverne skal bringes ind på et laboratorium, fortæller Mads Skak Jensen. Efterfølgende kan stoffernes identitet bekræftes i et stationært laboratorium. I princippet vil man i Danmark kunne låne udstyret fra Hamburg i tilfælde af en katastrofe med ukendte gasarter, men Mads Skak Jensen tror dog ikke, at det umiddelbart vil blive aktuelt om ikke andet så på grund af afstanden til Hamburg. Det vil være hurtigere at køre en prøve til København end at rekvirere udstyr fra Tyskland måske lige med undtagelse af beredskabet i Sønderjylland, der i forvejen har god kontakt til de frivillige i Nordtyskland, mener han. BRANDVÆSEN oktober

10 Bredt, nationalt samarbejde i Vamdrup Det var ikke kun redningsfolk fra kommunale beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Falck og hjemmeværnet, der lørdag den 23. september deltog i en storstilet fuldskala øvelse på Vamdrup Flyvplads ved Kolding med over 200 deltagere. Også politiet, sygehusberedskabet, præster og krisepsykologer deltog. Et lille privatfly skulle under en nødlanding have ramt en bus på vej til polterabend, så døde og kvæstede bagefter lå spredt over et stort areal. Mere om øvelsen i næste nummer af BRANDVÆSEN. ØVELSE Redningsfolk fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev, brandvæsenet i Vamdrup og Falck i fællesskab får en af de»kvæstede«ud af bussen. Foto: LLN Press. 10 BRANDVÆSEN oktober 2006

11 Brandsikre børn bliver brandsikre voksne Computerspil og teaterstykke skal styrke børns bevidsthed om brandrisiko Af Katrine Høyer Christensen og Jesper Stenbakken, Beredskabscenter Aalborg Beredskabscenter Aalborg bliver i foråret 2007 en levende kulisse, når centret i samarbejde med Det Hem lige Teater opfører et teaterstykke for omkring børn i kommunens 4. og 5. klasser. Teaterstykket skal lære børnene om forebyggelse og brandsikkerhed og samtidig fortælle en god og dramatisk historie med afsæt i virkeligheden blandt brandfolk. På den måde vil man formidle brandsikkerhed til børn ud fra sloganet brandsikre børn bliver brandsikre voksne. Forestillingen skal så følges op af et computerspil, hvor børnene tvinges til at finde løsninger og udvikle strategier omkring problemet ildebrand. Med spillets vil vi øge børns interesse og viden om forebyggelse og brandsikkerhed. Vores idé er, at børnene i forbindelse med teaterforestillingerne vil få udleveret et kodekort, som er deres adgangskode til spillet. Selve spillet spilles online og kan således spilles fra enhver computer med adgang til internettet. At spillet er online betyder, at vi dels kan nå en meget stor målgruppe, da børnene har mulighed for at tippe vennerne til at spille, dels at vi nok har nemmere ved at skaffe os børnenes opmærksomhed. Spillet, der både får en underholdende og en pædagogisk vinkel, skal også kunne spilles uafhængig af forestillingen, så andre beredskaber ligeledes kan få glæde af det. Med teater og computerspil prøver vi at komme ud til børn i klasse, der ellers er en svær målgruppe, fordi der er så stor en spredning i børnenes udvikling. Computerspillet skal udvikles af Aalborg-firmaet Tonic Games, så det følger op på den viden børnene har opnået gennem teaterstykket. Samtidig skal der udarbejdes undervisningsmaterialer til klasselæreren. Spillet udvikles som et platformspil, hvor barnet vælger en figur, som skal guides gennem opgaver. Fordelen ved computerspil er, at der ikke kun er én løsning, men flere tusinde veje at gå, at det kan tilrettelægges efter netop målgruppens niveau samt at det kan simulere komplekse problemstillinger. Målet for hele projektet er ikke alene en større viden hos børnene om brandforebyggelse. Det skulle også gerne føre til flere diskussioner om brand og forebyggelse både i skoler og hjemme hos forældrene. Budgettet for udvikling af computerspillet er på kr., hvoraf sponsorer foreløbig har lovet halvdelen. Links: beredskab BRANDVÆSEN oktober

12 BRANDPUNKTER 2006 Brandpunkter fra FKBs årsmøde i Odense Alt i én skærm Af Verdens første skærm med betjening af både radio, varsling, 112-tekst, navigation, lagdelt kortmateriel og meget andet er klar til at blive monteret i udrykningskøretøjer. Det er lykkedes for LMR Radiosystemer A/S at få alle funktioner og knapper passet sammen i én skærm med touch-funktion Erik Weinreich i en så enkel opsætning, at man ikke behøver en manual for at kunne betjene den. Skærmen kaldes RescueBoss og er monteret på en fod, der indeholder hele udstyret. Via en styrebox kan man tilslutte en masse ekstra funktioner som start og stop af horn og blink. Den kan endvidere sende/modtage SMS, , analoge radioopkald og digitale Tetra-opkald. Indbygget er endvidere en magnetkortlæser og chipkortlæser til registrering af f.eks. sygesikringskort til ambulancekørsler eller til Fremtidens indsatsledere kan få det helt store overblik på en skærm som denne med direkte forbindelse til vagtcentral og via s til hele verden. registrering af mandskab, og endelig kan det hele kan printes ud på en printer, der dog er ekstraudstyr. Ny hjelm i moduler tilpasses opgaven Af Erik Weinreich En helt ny Targa hjelm, som Dansk Uniform i Oksbøl har udviklet, er opbygget i moduler, så beskyttelsen kan tilpasses forskellige faresituationer inden for brand og redning. Uanset valg af moduler opfylder alle versioner kravene i EN 443, der er den europæiske standard for brandhjelme. Den lette basishjelm egner sig især til bekæmpelse af skovog naturbrande, tekniske hjælpeindsatser og til anvendelse inden for redningstjenesten. Ventilationshuller i den øverste side mindsker varmestress for den, der har den på, så han/hun kan arbejde i længere tid. Basishjelmen kan suppleres med en aftagelig midterkam, så man får en halvskal-hjelm med lukket hjelmskal, som især egner sig til brandbekæmpelse i bygninger og bygningsanlæg. Midterkammen kan monteres med forskelligt tilbehør som fx varmekamera. Skader forekommer oftest på hjelmens øverste side, og i sådan et tilfælde kan man nøjes med at udskifte en enkelt del og ikke hele hjelmskallen, fortæller direktør Iver Sørensen. man kan høre uindskrænket, hvilket er sjældent ved helskal-hjelme. Endelig kan hjelmen suppleres med et visir, som ikke alene beskytter hele ansigtet, men gør det muligt at have briller og giver en behagelig rumfornemmelse på grund af tilstrækkelig afstand til øjne og næse. Hjelmen kan yderligere monteres med en nedre hjelmskal til beskyttelse i kind-, øre- og nakkeområdet. Den er nu en helskal-hjelm med ventilationslamellerne i øreområdet, så Den nye hjelm er opbygget i moduler, så den kan tilpasses aktuelle opgaver. 12 BRANDVÆSEN oktober 2006

13 Lift frem for stige Deltidsbrandmand Jørn Christensen fra Middelfart Brandvæsen er en stor tilhænger af en lift frem for en drejestige. vindretningen ved fx en skorstensbrand, fortalte han, mens han uden for Odense Congress Center kørte liftkurven 30 meter i vejret. BRANDPUNKTER 2006 Med liften kan man langt lettere komme op til den rigtige side i forhold til På det udendørs brandpunkt repræsenterede Jørn Christensen Bronto Skylift, der har leveret liften til Middelfart. Oppustelig prop Af Erik Weinreich Huller passer sjældent til den prop, man har. Derfor skal proppen passe til hullet. Det er fiolosofien bag en oppustelig prop, som firmaet Hydropower viste på FKBs årsmøde. Billederne viser, hvordan proppen kan lukke selv et hul med kantede og skarpe sider. Hvis der ved et færdselsuheld er gået hul på en tankvogn med en tilfældig væske, kan hullet i rigtig mange tilfælde lappes midlertidigt med en kegleformet gummiprop, der hurtigt pustes op, fortæller salgskonsulent Bent Madsen. Proppen skrues på et rør til en trykluftslange, så den let kan stikkes ind i hullet. Når proppen derefter pustes op, udvider den sig på begge sider af tankvæggen. Propperne, der er i en kraftig gummi, fås i flere størrelser og kan lappe huller fra 30 til 90 mm. Uddannelse lige så vigtig som udstyr Af Erik Weinreich Det er ikke nok blot at sælge sikkerhedsudstyr. Vi sikrer os også, at det bruges rigtigt, og derfor har vi oprettet en uddannelsesafdeling. Sådan lyder det fra uddannelseskonsulent Ole Vestergård, der er ekspert i faldsikring, redning og evakuering fra både højde og dybder. Det kan således både være i forbindelse med dybe brønde og høje bygninger. Firmaet hedder ResQ, og ud over at sælge udstyr til både entreprenører, virksomheder og beredskaber, tilbydes et omfattende kursusprogram i faldsikring, redning og førstehjælp. Kurserne foregåe enten hos ResQ i Greve eller ude hos de enkelte organisationer eller virksomheder. På FKBs årsmøde demonstrerede Ole Vestergård gerne, hvordan han i en sele kan hejse sig selv op. BRANDVÆSEN oktober

14 NY BRANDSTATION Hørsholm Brandstation råder over en automobilsprøjte, en tanksprøjte med plads til liter vand, en 30 meter drejestige, en redningsvogn samt tre biler til indsatsleder og anden transport. Billedet viser bredden i vognparken. Slukker brand med styr på økonomien Indvielse af Hørsholm Brandstation, der er en effektiv, blandet landhandel Af Erik Weinreich Nej, der er ikke mulighed for at flytte rundt mellem de forskellige konti. Der er tale om reelle udgifter til brand og redning, og hjælpemidler, sygetransport og madudbringning kører på deres helt egne konti, understreger beredskabschef Jesper Djurhuus fra Søllerød Hørsholm Brandvæsen ved indvielsen af den nye brandstation i Hørsholm. Netop fordi Søllerød og Hørsholm kommuner har dannet et fælleskommunalt 60 brandvæsen, og man samtidig påtager sig andre opgaver, er det strengt nødvendigt at kontere udgifterne de rigtige steder, understreger Jesper Djurhuus. Både husleje og forsikring af køretøjer er således med i regnskabet, og iøvrigt kan køretøjer i et fælleskommunalt selskab slet ikke forsikres sammen med kommunens øvrige køretøjer. Resultatet er blevet en udgift på 102,76 kr. pr. indbygger for det samlede beredskab i 2005, herunder brandslukning, brandsyn, byggesagsbehandling m.m. Jesper Djurhuus har ganske enkelt strikket et fællesskab sammen, hvor de enkelte dele nyder godt af hinandens tilstedeværelse. En synergieffekt. Ny brandstation Med til historien hører, at Søllerød og Hørsholm kommuner i 2003 besluttede sig for et fælles beredskab. Mens Søllerød hidtil havde haft kommunalt brandvæsen, havde Hørsholm gennem 40 år benyttet sig af Falck til brandslukning. Med oprettelsen af et fælleskommunalt brandvæsen skulle der derfor indrettes en ny brandstation i Hørsholm. Valget faldt på nogle tidligere HT-garager, som kommunen købte, og som efterfølgende lejes ud til brandvæsenet. Ud over det rent brandog redningsmæssige materiel er der også plads til kommunens hjælpemiddeldepot med tilhørende værksted, som drives af brandvæsenet. Fra stationen udgår også de biler, der dagligt bringer varm mad ud til pensionister i Hørsholm, lige som brandvæsenet varetager transport af hjemmeboende 14 BRANDVÆSEN oktober 2006

15 NY BRANDSTATION pensionister til og fra daghjem, genoptræning m.v. Ombygningen af de gamle busgarager blev påbegyndt i 2004, og da Søllerød Hørsholm Brandvæsen overtog udrykningspligten i Hørsholm Kommune den 12. december 2004 kl , var brandgaragen næsten færdig. Selve stationen med administration og hjælpemiddeldepot var først færdigindrettet her i sommer, så denne Danmarks nyeste brandstation kunne indvies i strålende solskin den 22. september. Dobbeltjob Det er ikke et krav for at blive ansat ved Hørsholm Brandvæsen, at man arbejder både som brandmand og fx chauffør, men det er der mange der vælger. Det givet fuldtidsarbejde, og samtidig har Hørsholm Brandvæsen altid brandmænd på vagt på brandstationen til ét minuts udkald, uden at de sidder ubeskæftigede og venter på udkald. Det er så blot bagefter at kontere timeforbruget for de Efter tre års forberedelse og ombygning lod beredskabschef Jesper Djurhuus klokken lyde for Danmarks nyeste brandstation. Brandmester Tony Erik Rasmussen er tidligere Falck brandmand og begyndte som deltidsbrandmand på Hørsholm Brandstation. Det sidste år har han været fuldtidsansat og yder bl.a. service på kommunens mange hjælpemidler. pågældende medarbejdere alt afhængig af, om de laver service på en kørestol eller slukker ildebrand. Ud over Jesper Djurhuus ledes det fælleskommunale brandvæsen en viceberedskabschef, en vagtcentralchef og to beredskabsinspektører. Udrykningsstyrken i Hørsholm består af seks holdledere og 29 brandmænd, der i princippet er deltidsansatte som brandmænd, men som i de fleste tilfælde i praksis har fast arbejde på stationen. Selve kørselstjenesten er da også ret så omfattende, hvilket bl.a. ses af vognparken: En sygetransport til liggende patienter, fire liftbusser, en bil til hjælpemiddelcentralen og fire specialindrettede biler til udbringning af mad. Mens pensionister i Søllerød Kommune får bragt frosne madportioner ud med andre biler, får 150 hjemmeboende pensionister i Hørsholm Kommune hver dag leveret varm mad til døren. Hver bil er indrettet med både opvarmningsovn og varmeskab, så maden er friskopvarmet ved leveringen. Fra et køleskab kan desuden leveres desserter og lignende. Det hele er opbygget efter egne tegninger og godkendt hos levnedmiddelstyrelsen. Endelig står brandvæsenet også for den administrative del af hjemmeplejens biler i begge kommuner, samt den lettere vedligeholdelse. Ialt drejer det sig om 59 leasede køretøjer. Iøvrigt hører det med til helheden, at brandstationen ikke råder over alle de tidligere busgarager. En del benytter kommunen til saltlager, materielgård og til beredskabets frivillige afdeling, der for tiden tæller 15 mand. 570 udrykninger Hørsholm Brandvæsen kørte sidste år 570 udrykninger, herunder også til alle trafikulykker på den lokale motorvejsstrækning og generelt til alle trafikulykker med høj hastighed, det vil sige, hvor blot den ene part har kørt over 50 km/timen, og hvor der derfor kan blive behov for teknisk frigørelse. BRANDVÆSEN oktober

16 Tiden er afgørende for livredning Status for nødbehandlere i Hundested: 83 udkald på 6 måneder Af Erik Weinreich I et halvt år er nødbehandlere blevet alarmeret ved alle 112- meldinger om ulykke i Hundested Kommune, og der er foreløbig ydet hurtig, avanceret førstehjælp 83 gange til mange forskellig typer ulykker. For nylig viste ordningen for alvor sit værd, da to nødbehandlere fra Hundested Brandvæsen blev kaldt til havnen, hvor en kvinde var faldet i vandet. Nødbehanderne var fremme to minutter efter alarmering. Kvinden var reddet op, men var bevidstløs og uden vejrtrækning. Nødbehandlerne startede den livreddende førstehjælp, og da ambulancen senere ankom, trak kvinden selv vejret og var ved at komme til bevidsthed. Minutter og sekunder kan være forskellen på liv og død. Vi er ikke i tvivl om at tidsfaktoren spillede en afgørende rolle i dette tilfælde. Nødbehanderordningen redder liv, understreger beredskabschef Jens Bang, Hundested. Han fortsætter: Alle undersøgelser viser, at hurtig hjælp er altafgørende, og det kan tage lang tid, før ambulancen kommer til Hundested. Ifølge ambulancetjenstens udrykningsstatistik blev ambulancen (ekskl. akutbilen) sidste års alarmeret til Hundested Kommune i 435 tilfælde. I 93 tilfælde var responstiden over 15 minutter, og i ca. 50 tilfælde var ambulancen fremme mere end 20 minutter efter alarmen var indgået. I 2005 var den gennemsnitlige responstid for ambulance til Hundested 12,2 minutter. Det skal sammenholdes med, at responstiden i 2006 for brandvæsenets nødbehandlere i hvert tredje tilfælde har været under to minutter og i to tredjedele af udkaldene under fire minutter. Hundested Brandvæsen kører ikke ud til hjertestop eller alvorlig sygdom, idet Frederiksborg Amt ikke har ønsket at samarbejde på dette område. Borgmester Hans Schwennesen, Hundested, er overrasket og harm amtets afvisning: Det er overraskende, at amtet ikke vil se de indlysende fordele, der er ved de meget hurtige enheder, der findes i lokalområderne. Ikke mindst fordi amtets Præhospitale Udvalg med fire speciallæger, de praktiserende læger i Hundested og amtets egen administration alle har anbefalet udkald af nødbehandlere til hjertestop og alvorlig sygdom, siger borgmesteren. Billig hurtig-hjælp Ud fra, at brandvæsenet skal forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljø, var det naturligt for Hundested Brandvæsen af oprette eget beredskab af nødbehandlere. Det er tilmed en billig ordning. Etableringsomkostningerne har været minimale, idet biler og det meste af udstyret indgår i brand- og redningsberedskabet i forvejen. Uddannelse af brandmænd og supplerende udstyr har kostet under kr. Driftsudgifterne kan holdes inden for kr. om året. Til sammenligning koster en af Falcks akutbiler i Frederiksborg 2,3 mill. kr. eller 15 gange så meget, siger Jens Bang og tilføjer: Der er ingen tvivl om, at den hurtige responstid, sammen med uddannelse og udstyr i flere tilfælde har betydet forskellen mellem liv og død eller svære følgeskader. Alle slags ulykker Nødbehandlerne i Hundested er det første halvår kørt til følgende: 22 faldulykker, 16 færdselsuheld, 7 tilfælde med tilskadekomst i forbindelse med vold, 5 skader i forbindelse med idræt, 3 ulykker med motorsave/maskinsav, 3 tilfælde af hundebid, 2 forbrændinger, 1 røgforgiftet person, 1 selvmord, 1 drukneulykke og 22 tilfælde af anden ulykke. 16 BRANDVÆSEN oktober 2006

17 Beredskabs-forhandlinger begynder i oktoberaf Erik Weinreich Økonomien i det nye beredskabs-radionet skal på plads først Forhandlingerne i Forsvarsudvalget om fremtidens beredskab skulle have været begyndt inden sommerferien. De blev udsat til september, og nu venter Forsvarsministeriets pressechef Jacob Winther, at de kan begynde midt i oktober. Forsinkelsen skyldes, at forsvarsminister Søren Gade ønsker en fordeling af udgifterne til det nyt radionet til beredskabet, inden forhandlingerne går igang. De formentlig 2-4 mia. kr. til det samlede radionet skal indgå i og bliver en væsentlig del af beredskabsforliget, men da en stor del af radionettet vedrører politiet, skal omkostningerne hertil flyttes over på Justitsministeriets budget. Det er heller ikke afklaret, hvad kommunerne skal betale for de kommunale redningsberedskabers del af radionettet. Finansministeriet har opstillet flere fordelings-modeller, og dem forhandles der om internt i regeringen. Først når fordelingen af udgifterne er på plads, vil Søren Gade sende et udkast til et nyt beredskabsforlig til medlemmerne af Forsvarsudvalget, samt tage en indledende runde med partierne, inden offentligheden orienteres om indholdet. FKBs udspil Allerede i august sidste år sendte FKB et brev til Søren Gade med foreningens holdning til det fremtidige beredskab, og ministeren har i mellemtiden reageret positivt på spørgsmål om bl.a. frigørelse af fastklemte ved trafikulykker, på behovet for et nyt radionet og for en styrkelse af indsatslederuddannelsen. Blandt de andre områder, som FKB fremhævede som væsentlige at få med i et kommende forlig, er forslag om en beredskabsmæssig forskningsinstitution, en styrkelse af CBRN-beredskabet, en klar ansvarsfordeling omkring dykkerberedskab og søredning i kystnære områder og ikke mindst en styrkelse af det forebyggende arbejde. Reception i Næstved Beredskabschef Svend- Aage Jensen, Næstved, fratræder den 31. oktober efter over 36 år ved brandvæsenet. I den anledning holdes der på dagen reception kl på Beredskabsstationen, Maløvej 25 i Næstved. BRANDVÆSEN oktober

18 Københavns Lufthavne har en responstid på tre minutter Mange kommunale beredskaber bruger lufthavnens øvelsesområde Af Justinus Johannesen Det er et krav fra Statens Luftfartvæsen, at brandvæsnet i Københavns Lufthavne skal kunne påbegynde sluknings- eller redningsarbejdet over alt i lufthavnen senest tre minutter efter, at alarmen er gået. For at kunne leve op til denne responstid har vi derfor to brandstationer i området med hver syv mand på vagt døgnet rundt. Lufthavnen dækker ikke mindre end 12,4 kvadratkilometer, og årligt har vi 20 mio. passagerer og ikke færre end start og landinger, så vi har rigeligt at se til i dagligdagen. Det siger brandchef for København Lufthavne, Jens Peter Larsen til BRANDVÆSEN, da vi har sat ham stævne en solbeskinnet formiddag i slutningen af august. En flybrand er ofte en brandstofsbrand, som udvikler sig ekstremt hurtigt. Skal vi redde passagererne ud, inden der sker en eksplosion, skal det gå meget stærkt. Vi bruger derfor et meget højtudviklet bipper og højtalersystem, som brandmændene ikke kan undgå at høre, selv om de ligger og tager en slapper. Brandmændene bruger også heldragter, som er foldet sammen om støvlerne, og som de derfor kun skal bruge nogle få sekunder til at tage på. Kravet er, at brandmændene skal være ude af stationen inden for det første minut, siger Jens Peter Larsen. vand og liter skumvæske (tungskum). På taget af skumtenderne er monteret en kanon, som kan sprøjte liter per minut med 10 bar styrke. Hvis der skulle være ild nede på banen, kan skumtenderen uden videre køre op til siden af flyet, fordi der er dyser installeret under bilen, så ilden ikke kan komme til. Det er også et krav til skumtenderne, at de skal kunne accelerere 0-80 km/timen på 40 sekunder. Københavns Lufthavne råder desuden over en hurtiggående båd, som kan bruges, hvis et fly skulle nødlande på vandet. Båden har 12 redningsflåder med plads til 50 personer i hver med andre ord 600 pladser og nok til at kunne klare alle passagerer og besætningsmedlemmer fra et Jumbo-fly. Desuden råder indsatslederfly, som er den øverste myndighed i første indsatsen, hvis uheldet skulle være ude, over sin egen tjenestevogn, der er udstyret med radiosystemer, så han kan kommunikere med sin egne brandfolk samt kommunale og private brandvæsner, hvis det skulle blive nødvendigt. ISL-fly leder opgaven, indtil der kommer kommunal assistance. Når det kommunale beredskab er fremme ved ulykkesstedet, overtager det kommandoen sammen med ISL-fly fra Københavns Lufthavne. Der findes kun ISL-fly på den ene af de to brandstationer. Faglig ballast Københavns Lufthavne gør meget ud af at give brandmændene en god, faglig ballast. Hver enkelt brandmand har hvert eneste år øvelsesdage, hvor han bliver opdateret med det nyeste indenfor brandslukning og redning samtidig med, at hans fysiske og psykiske tilstand bliver kontrolleret. Men det er ikke kun Københavns Lufthavnes brandmænd, som bruger øvelsesområdet. Brandfolk fra Københavns Brandvæsen brugte sidste år øvelsesområdet ikke færre end 140 gange, og også andre kommunale beredskaber bruger øvelsesområdet hos Københavns Lufthavne tit og ofte. 180 km om dagen Der kan nemt ske en ufattelig stor ulykke, hvis der ligger fremmedlegemer på banerne. Ulykken i Paris for nogle år, hvor et Concorde forulykkede, skyldtes således noget hårdt metal, der lå på banen og rev hul på den ene vinge, da flyet var på vej i luften. For at en sådan ulykke ikke skal kunne ske i Københavns Lufthavne, kører brandmændene ikke mindre end 180 kilometer i døgnet rundt i lufthavnsområdet for at sikre, at der ikke ligger genstande og flyder på banerne, siger Jens Peter Larsen. Han understreger, at Københavns Lufthavne har et godt beredskab, som flypassagerer og de mange ansatte i Lufthaven kan være sikre ved. Københavns Lufthavne er Danmarks største arbejdsplads med ansatte. Jens Peter Larsen har været brandchef i lufthavnen siden Inden han kom til Københavns Lufthavne, har han arbejdet som brandmand i flyvevåbnet og 23 år som indsatsleder på Flyvestation Værløse. Skumtendere De to stationer råder hver over to såkaldte skumtendere, som hver har liter 18 BRANDVÆSEN oktober 2006

19 Materiellet er kraftigere i lufthavnen end i de fleste brandvæsener. Det skal gå stærkt, når skumtenderen drøner afsted med liter vand og liter skumvæske. problemer med. Det er ganske enkelt et krav, at de skal kende hele lufthavnsområdet som deres egen bukselomme. Hvis brandmændene f.eks. hører på tårnets radio, at der er megen trafik et sted, så vælger de bare en anden rute, siger Jens Peter Larsen. Brandmændene i Københavns Lufthavne redder mange liv First responderne dukker ofte op, hvor ambulancen har svært ved at nå frem Af Justinus Johannesen En sommerdag bliver en 48- årige lastarbejder dårlig og falder om i lastrummet på et fly i Kastrup. Hans kolleger ringer straks til lufthavnens alarmcentral, der rekvirerer en ambulance. Samtidig afsendes en first responder enhed fra Brand- og Redning. Brandfolkene er fremme to minutter senere. De får den 48-årige mand, som er livløs, båret ud og lagt på jorden ved siden af flyet. De undersøger ham samtidig med, at der sættes stød-elektroder på hans brystkasse. Der afgives stød og blot 22 sekunder efter, at apparatet er tændt, er der igen puls hos patienten. Brandmændene arbejder med patienten, indtil ambulancen ankommer og overtager. Episoden fandt sted en torsdag og allerede næste tirsdag var manden på arbejde igen. Vi kan være stolte af, at vores first responder har været med til at redde mange menneskeliv. Ja, faktisk har vi en redningsprocent på ikke mindre end 66 procent, fortæller brandchef Jens Peter Larsen. Siden den 1. november 2002 har brandfolkene brugt den såkaldte LP-500 lægmandsdefi 15 gange til patienter med hjertestop. 10 blev genoplevet, og udskrevet fra sygehuset i live. To af de overlevende var kun 48 og 51 år. Alle forsøg på genoplivning har været udført tre til fire minutter efter, at alarmen er gået. Svært at nå frem First respondere dukker ofte op på steder, hvor ambulancen er længe om at nå frem. Det kan tage lang tid for en ambulance at finde rundt på lufthavnsområdet, men det har vores brandmænd ingen Han tilføjer, at to mand hele tiden er klar til at rykke ud på first-responder opgave, men at de også efter behov kan bakkes op af flere kolleger. Det er ikke ensbetydende med, at de gode erfaringer i lufthavnen kan bruges rundt omkring i landet. Der er nogle forudsætninger her, som ikke nødvendigvis er til stede i en mindre by. I Københavns Lufthavne har vi ansatte og 20 millioner passagerer. Det giver basis for at opnå en vis træning og rutine. Desuden sørger vi hele tiden for at vedligeholde og øve færdighederne, og det sker bestemt heller ikke alle steder, siger Per Næsby, som underviser brandfolkene i Københavs Lufthavne. BRANDVÆSEN oktober

20 Større overblik med nye GIS-funktioner viser serviceniveauet på en ny måde Af Hans Christian Lybye, Beredskabsstyrelsen Indberetningssystemet ODIN har fået tilføjet et såkaldt GIS-modul, som gør det muligt for kommunerne at få overblik over egne indsatser, serviceniveauer og brandsyn på et kommunekort. GIS er en forkortelse for betegnelsen geografisk informationssystem. GIS-modulet til ODIN består af fem applikationer: Udrykninger På et kort vises skadesteder for udvalgte tidsrum. Efter Et års udrykninger i Randers Kommune. Rød prik angiver brand, orange redning, grøn miljøuheld, blå assistance og grå blinde samt falske alarmer. ønske kan de opdeles efter opgavetyper, fx redning, brandslukning, miljøuheld mv. og ud fra udrykningstider. Ved at klikke på den enkelte hændelse vises selve udrykningsrapporten. Dimensionering Til brug for planlægning af kommunens beredskab, herunder placering og bemanding af brandstationer, kan man på et kort se, hvad forskellige serviceniveauer på eksisterende eller tænkte stationer vil betyde for de teoretiske udrykningstider. Brandsyn Allerede foretagne brandsyn vises på et kort, eller man kan 20 BRANDVÆSEN oktober 2006

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Beredskabsfaglige opgaver

Beredskabsfaglige opgaver Bilag 6 Beredskabsfaglige opgaver Udarbejdet af: Operationelt beredskab Tovholder: Jan Bruun Holbæk (JB) Jesper Christensen Kalundborg (JC) Søren Lundhild Lejre (SL) Lars Karlsen Odsherred (LK) Per S.

Læs mere

KOM GODT I GANG MED ODIN

KOM GODT I GANG MED ODIN KOM GODT I GANG MED ODIN Anvend denne folder hvis du skal i gang med at bruge ODIN, eller hvis du ønsker vejledning i indberetning af oplysninger om redningsberedskabets udrykningsaktivitet i ODIN. INDHOLD

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Beredskabsplan. Milnersvej 48

Beredskabsplan. Milnersvej 48 Beredskabsplan Milnersvej 48 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen REFERAT Beredskabskommissionen Mødedato: Tirsdag den 31-03-2009 Mødested: Falck Haderslev Aabenraavej 96 6100 Haderslev Starttidspunkt: Kl. 14:30 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4 Beredskabsplan Peder Oxes Alle 4 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i April 2015

Brandvæsenets udrykninger i April 2015 Brandvæsenets udrykninger i April 015 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst Småredskaber 7 1 HT-rør 1 1 strålerør 1-3 strålerør 1 Over 3 strålerør 0 Blind 18 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Godt i gang med Sine.

Godt i gang med Sine. Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet. Udrykningsstatistik 2010

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet. Udrykningsstatistik 2010 FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet Udrykningsstatistik 2010 2 Udrykningsstatistik 2010 Tale ved nytårsparolen 2010, den 8. januar 2011. Velkommen til alle såvel medarbejdere som gæster, vores samarbejdspartnere,

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i Februar 2015

Brandvæsenets udrykninger i Februar 2015 Brandvæsenets udrykninger i Februar 205 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst 3 Småredskaber 2 HT-rør 5 strålerør 3 2-3 strålerør 2 Over 3 strålerør 0 Blind 20 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Velkomst og godkendelse af dagsorden:

Velkomst og godkendelse af dagsorden: REFERAT Kreds 4, Region Sjælland Kredsmøde 14. november 2013 10.00 15.00 Mødested: Ca. tider Sorø Brandvæsen Kongebrovej 7 4180 Sorø 09.00 10.00 Generalforsamling for A-medlemmer, S-medlemmer og Æresmedlemmer

Læs mere

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Hændelsestitel: Brand Tidspunkt: Mandag den. september, kl.6.0 Beliggenhed: Drejergårdsvej, Kjellerup Afstand fra brandstation: 9,8 Meteorologiske forhold:

Læs mere

Delrapport 1 - Risikoidentifikation

Delrapport 1 - Risikoidentifikation Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 1 - Risikoidentifikation Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION...

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

På det førstkommende møde i koordineringsgruppen vil det videre forløb blive planlagt i henhold til koordineringsgruppens opgaveplan.

På det førstkommende møde i koordineringsgruppen vil det videre forløb blive planlagt i henhold til koordineringsgruppens opgaveplan. NOTAT Den 3.- 4. juli 2004 afholdtes der på Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff slot et seminar med deltagelse af beredskabschefer fra Skåne og Storkøbenhavn. Seminarets formål

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Udrykninger 2013. Operationelt beredskab. Udarbejdet af:

Udrykninger 2013. Operationelt beredskab. Udarbejdet af: Bilag 10 Udrykninger 2013 Operationelt beredskab Udarbejdet af: Tovholder: Jan Bruun Holbæk (JB) Jesper Christensen Kalundborg (JC) Søren Lundhild Lejre (SL) Lars Karlsen Odsherred (LK) Per S. Eilertsen

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation

Delrapport 1: Risikoidentifikation Delrapport 1: Risikoidentifikation Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 3. STRUKTURERING OG IDENTIFIKATION

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering. Risikoanalyse Indledning

Risikobaseret Dimensionering. Risikoanalyse Indledning Risikoanalyse Indledning Afsnit : 0 Side : Dato : -0-00 Risikoanalyse. Risikoanalysen er udført å baggrund i risikoidentifikationen og den består af hændelsesanalyse og kaacitetsanalyse. Hændelsesanalyse

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2010) Tryk: Rosendahls-Schultz

Læs mere

Frigørelse fra køretøjer

Frigørelse fra køretøjer Frigørelse fra køretøjer Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktionsuddannelse Indsats Frigørelse fra køretøjer Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright:

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved uheld på Ry Marina Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Indhold: 1. Formål 2. Alarmering 3. Brand 4. Drukneulykker 5. Personskader

Læs mere

Referat Økonomiudvalget torsdag den 9. oktober 2014

Referat Økonomiudvalget torsdag den 9. oktober 2014 Referat torsdag den 9. oktober 2014 Kl. 16:45 i Mødelokale 2, Allerslev Afbud: Carsten Rasmussen (A) Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Beredskab...2 Lejre Kommune 09-10-2014

Læs mere

) ) ) )! "# $ % & #' ( #

) ) ) )! # $ % & #' ( # !"# $% &#' (# ! " #$ % $# & '& ) '&#' ()*+),-./ # ' *'+ 0%!% 0 $% %1 0%1 2% 2%&0 % 3% %% 0$4 % 0 '#' %0,'' ' %0 -'.' '#'++' ' %0 / ' #$ %%1 % ' 0 % 1 '2" *5,-./ # ' " #$ *'+ #$ % 5 = + 6 % 2 7 % 8 9222:;'&

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

BRANDVÆSEN. Forbillede for andre alarmcentraler. Førsteførstehjælp. Fokus på Østjylland. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Forbillede for andre alarmcentraler. Førsteførstehjælp. Fokus på Østjylland. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN NR. 9 NOVEMBER 2006 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Forbillede for andre alarmcentraler Samarbejdsaftalen omkring alarmcentralen i Storkøbenhavn er et vigtig værktøj til

Læs mere

vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indledning Denne branchevejledning er en revideret udgave af branchevejledningen Sikkerhed

Læs mere

BRANDVÆSEN. Livreddende indsats

BRANDVÆSEN. Livreddende indsats NR. 10 november 2007 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Livreddende indsats Akutberedskabet, herunder udkald med hjertestarter, bør naturligt ligge hos det kommunale redningsberedskab,

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00 REFERAT Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: Ole Find Jensen, Helge Friis, Steen Hasselriis,

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Delrapport 2: Risikoanalyse

Delrapport 2: Risikoanalyse Delrapport 2: Risikoanalyse Faxe Kommune marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN... 2 3. UDVÆLGEL AF SCENARIER... 2 4. BESKRIVEL OG KAPACITETSANALY

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED

BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED BRUGERVEJLEDNING TÆND-SLUK ENHED Side 1 til tænd-sluk enheden Introduktion Med tænd-sluk enheden fra LOCKON kan du styre strømmen i din bolig. Du kender princippet fra de traditionelle tænd-sluk ure, der

Læs mere

aarsberetning2005.qxd 16-09-2006 00:51 Side 1 Tårnby Brandvæsen årsberetning 2005 Redningsberedskabet Tårnby Kommune

aarsberetning2005.qxd 16-09-2006 00:51 Side 1 Tårnby Brandvæsen årsberetning 2005 Redningsberedskabet Tårnby Kommune aarsberetning2005.qxd 16-09-2006 00:51 Side 1 Tårnby Brandvæsen årsberetning 2005 Redningsberedskabet Tårnby Kommune aarsberetning2005.qxd 16-09-2006 00:52 Side 2 Indholdsfortegnelse: Forord Nyt i året

Læs mere

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl november 2013 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN November 2013 Brandmuren på Solgårdens loft beskytter ikke meget, når der mangler en brandlem. Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl FOREBYGGE SES

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Den fælles Dagsorden Møde nr.: 15 Beredskabskommission for med Den: 03.05.2011 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner

Den fælles Dagsorden Møde nr.: 15 Beredskabskommission for med Den: 03.05.2011 Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 Kommuner Rudersdal og Hørsholm vedtagelser Side: 1 MØDESTED: Brandstationen, Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm TIDSPUNKT: Tirsdag den 3. maj 2011, kl. 16.00 18.00 Næste møde 5. oktober 2011, kl. 16.00 BEMÆRKNINGER: MEDLEMMER:

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter?

Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 hovedpunkter? Hvad er førstehjælperens 4 Skab sikkerhed. Vurder personen. Tilkald hjælp. Giv førstehjælp. Hvad er det 1 punkt i førstehjælperens Skab sikkerhed. Hvad er en nødflytning? Det er en måde til, at flytte

Læs mere

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan?

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan? Grundejerforeningen Søndergårds Villaby Reduktion af antallet af indbrud Hvordan? Per Bennich 1 NEJ!! IKKE i Furesø Kommune her: +40% Lørdag den 28. februar 2015 Fra: 2009-2014 2 3 4 www.politi.dk Furesø

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Deltidsberedskabet i en brydningstid

Deltidsberedskabet i en brydningstid Deltidsberedskabet i en brydningstid En undersøgelse af barrierer og muligheder Samarbejdsprojektet såvel som dette sammendrag er tilrettelagt og udarbejdet af Mikkel Bøhm for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere