Trafikafgifter og klimapåvirkning. Hvordan sænker vi bilernes CO 2 -udledning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikafgifter og klimapåvirkning. Hvordan sænker vi bilernes CO 2 -udledning?"

Transkript

1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Hvordan sænker vi bilernes CO 2 -udledning?

2

3

4 Trafikafgifter og klimapåvirkning Hvordan sænker vi bilernes CO2-udledning? Det Økologiske Råd, Naturvernforbundet og Naturskyddsföreningen TemaNord 2008:587

5 Trafikafgifter og klimapåvirkning Hvordan sænker vi bilernes CO2-udledning TemaNord 2008:587 Nordisk Ministerråd, København 2008 ISBN Tryk: Ekspressen Tryk & Kopicenter, fås kun som Print-on-demand Omslag: DesignKonsortiet Layout: DesignKonsortiet Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Rapporten er udarbejdet af Det Økologiske Råd i Danmark, Naturskyddsföreningen i Sverige og Norges Naturvernforbund for Nordisk Ministerråd Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

6 Trafikafgifter og klimapåvirkning 5 Forord Denne udredning om muligheder for at reducere klimapåvirkningerne fra person- og varebiltrafikken primært via afgifter og skatter er finansieret af Nordisk ministerråd, udvalg for miljø og økonomi. Opgaven er udført af et samarbejde mellem Det økologiske Råd i Danmark, Naturskydds-foreningen i Sverige og Norges Naturvernforbund. Det er udført i samarbejde mellem Hans Ege og Christian Ege (Det Økologiske Råd, Danmark), Torhildur Kristiansdottir og Holger Schlaupitz (Norges Naturvernforbund), Magnus Nilsson (Naturskyddsföreningen, Sverige) og med inddragelse af Erja Heino, Suomen luonnonsuojeluliitto, SLL (Finlands Naturskyddsförbund) og Orkusetur og Umferdastofa i Island. Rapporten er skrevet på dansk, norsk og svensk i landenes afsnit i del I. Resten er skrevet på dansk, bortset fra afsnittet om EU-lovgivning (svensk). I indledningen findes en lille liste med centrale ord på landenes sprog. Nordisk Ministerråd og dennes miljø- og økonomigruppe tager ikke ansvar for rapportens konklusioner og anbefalinger.

7 Trafikafgifter og klimapåvirkning 6 Indholdsfortegnelse Del 0 Del I Del II Forord og indledning EU-regulering af beskatning, brændstofforbrug og salg af person- og varebiler Beskatning af person- og varebiler i de enkelte nordiske lande 1. Danmark 1. Målsætninger 2. Grundfakta om bilbestand, brændstofforbrug, miljøbelastning mv. 3. Beskatning af drivmiddel 4. Beskatning af køretøj 5. Øvrige skatter og skattefradrag 6. Hvordan styrer skatterne trafikkens miljøbelastning? 2. Norge 1. Målsætninger 2. Grundfakta om bilbestand, brændstofforbrug, miljøbelastning mv. 3. Beskatning af drivmiddel 4. Beskatning af køretøj 5. Øvrige skatter og skattefradrag 6. Hvordan styrer skatterne trafikkens miljøbelastning? 3. Sverige 1. Målsætninger 2. Grundfakta om bilbestand, brændstofforbrug, miljøbelastning mv. 3. Beskatning af drivmiddel 4. Beskatning af køretøj 5. Øvrige skatter og skattefradrag 6. Hvordan styrer skatterne trafikkens miljøbelastning? 4. Finland 1. Målsætninger 2. Grundfakta om bilbestand, brændstofforbrug, miljøbelastning mv. 3. Beskatning af drivmiddel 4. Beskatning af køretøj 5. Øvrige skatter og skattefradrag 6. Hvordan styrer skatterne trafikkens miljøbelastning? 5. Island 1. Målsætninger 2. Grundfakta om bilbestand, brændstofforbrug, miljøbelastning mv. 3. Beskatning af drivmiddel 4. Beskatning af køretøj 5. Øvrige skatter og skattefradrag 6. Hvordan styrer skatterne trafikkens miljøbelastning? Bilag 1: Danske afgiftssatser

8 Trafikafgifter og klimapåvirkning 7 Del III Del IV Del V Del VI Sammenligning mellem de nordiske lande 1. Priser på udvalgte person- og varebiler 2. Salg af person- og varebiler efter energiforbrug/vægt 3. Bestand af person- og varebiler i alt og pr indbygger 4. Kørsel i person- og varebiler i alt og pr person, herunder privat erhvervskørsel hvis muligt 5. Brændstoftyper, forbrug i alt Potentialer for CO 2 -besparelser 1. Analyser af potentiale ved skift til mere energieffektive biler 2. Diskussion af krav til miljøvenlige biler Styringsmidler til fremme af køb og brug af biler med mindre energiforbrug 1. Beskatning efter energiforbrug (registreringsafgift og ejerafgift) 2. Beskatning af varebiler brugt til personkørsel og af personbiler i firmabrug 3. Andre afgifter og skatter, herunder kørselsafgifter 4. Subsidier til brug af alternative brændstoffer Konklusion og english summary

9 Trafikafgifter og klimapåvirkning 8 Indledning Baggrund. Transporten bidrager med voksende mængder CO 2 til atmosfæren. I forhold til internationale mål og aftaler bliver det stadig vanskeligere at holde hånden over transportens bidrag til drivhuseffekten. Senest bliver det i EUkommissionens forslag af til EU s energi- og klimapakke fastlagt, at landene skal reducere CO 2 -udledningen fra landbrug, individuel boligopvarmning og trafik med hvert sit %-mål, f.eks. for Danmarks vedkommende 20 % inden Hvis EU indgår en international aftale om generelt 30% reduktion, vil bl.a. Danmarks mål på dette område blive hævet. Det er ikke længere muligt at opfylde reduktionsmålene, uden at der også sker reduktioner for trafikken ud over de krav til forbedringer af bilernes motorteknik, som måske vedtages i EU i Det ville pålægge landbrug og individuel boligopvarmning umulige besparelsesmål, hvis der her skulle kompenseres for en fortsat stigning i trafikkens udslip. Indhold. Projektet vurderer mulighederne for primært via afgifter og skatter, at reducere CO 2 -bidraget fra person- og varebiler. Der ses på afgifter på at købe, eje og bruge en bil, og der er vidt forskellige løsninger i de nordiske lande. Der har også været gennemført en række radikale ændringer gennem årene. Det giver visse muligheder for at vurdere de forskellige afgifters virkning over for hinanden. Dog skal man være opmærksom på, at en række andre faktorer også påvirker trafikanternes adfærd ved bilkøb og brug af bil faktorer, som også kan være ganske forskellige i de nordiske lande. Forhold som lokalisering, teknologisk udvikling, konjunkturer og socioøkonomi har betydning for udviklingen i trafikkens klimapåvirkning. Dette behandles ikke her, men der kan sagtens være et betydningsfuldt samspil mellem f eks afgifter og lokalisering. Samtidig redegøres for eventuelle forslags effekt på andre skadelige emissioner. Dansk Svensk Norsk Registreringsafgift Bilaccis, försäljningsskatt, Engangsafgift registreringsskatt Grøn ejerafgift / vægtafgift Fordonskatt Årsavgift Provenu Indtäkt Inntekt Kilometerskat *) Kilometerskatt Kilometerskatt Varebiler Lätta lastebilar Varebiler Brændstofafgift Drivmedelskatt Drivstoffavgift Befordringsfradrag Reseavdrag Pendlerfradrag Firmabiler (gule plader) Förmånsbilar Firmabiler Taxa, hyrevogn Taxibilar Taxi / drosje CO 2, kuldioxid Koldioxid CO 2, karbondioksid NO x, kvælstofilter kväveoxider Kvælstofilter *) EU: Vägtull Ordliste centrale begreber

10 Trafikafgifter og klimapåvirkning 9 Tilsvarende er der i landeafsnittene i del I brugt landenes valuta, mens der i den øvrige rapport er omsat til danske kroner af hensyn til sammenligneligheden. Her kan nævnes kurserne: For 100 Norske kr. Svenske kr. EURO (Finland) Islandske kr. Får man i danske kr.: 94,64 79,52 745,67 7,1234 I rapporten sammenlignes priser, adfærdspåvirkning mv. direkte mellem de nordiske lande. Der tages ikke hensyn til eventuelle forskelle i velstand, indkomster, boligpriser mv., idet det antages, at forholdene trods alt ikke er så forskellige mellem de nordiske lande, og idet inddragelse af disse forhold kunne gøre arbejdet meget omfattende og uigennemskueligt. Der bringes dog her et enkelt eksempel på sådanne forholds betydning: Selv om prisen på drivstof i f.eks. Norge er blandt de højeste i Europa målt i kroner pr. liter, så er prisen blandt de laveste i Europa, hvis man beregner, hvor mange liter drivmiddel en industriarbejder i gennemsnit kan købe for den løn, hun eller han får for en times arbejde. En industriarbejder i Norge får f.eks. i gennemsnit næsten dobbelt så meget benzin for en times arbejde som en industriarbejder i Spanien, eller mere end 7 gange så meget diesel som en industriarbejder i Polen. Det er kun i Danmark, at en industriarbejder får mere drivstof for lønnen end i Norge, se tabel 1 og 2. Der gøres opmærksom på, at beregningerne er baseret på timefortjenesten i 2006 og drivstofpriserne i april Dette indebærer, at sammenligningen vil være unøjagtig på nivå, men den giver en god indikation af de relative variationer i købekraft.

11 Trafikafgifter og klimapåvirkning 10 Tabell 1: Timefortjeneste for industriarbeidere, bensinpris og liter pr. arbeidstime for utvalgte land. Timefortjeneste 2006 Pris 95 blyfri bensin Liter bensin NOK pr. time april 2008 pr. arbeidstime Land NOK pr. liter Danmark ,05 14,85 Norge ,44 14,23 Irland 119 9,45 12,60 Tyskland ,21 11,33 Storbritannia ,71 11,30 Sverige ,51 10,95 Østerrike 101 9,83 10,28 Finland ,24 10,14 Nederland ,37 9,78 Belgia ,30 9,19 Frankrike 89 10,97 8,12 Italia 88 10,97 8,02 Spania 66 8,98 7,35 Portugal 31 11,11 2,79 Tsjekkia 26 9,80 2,65 Polen 19 9,96 1,91 Kilde: NOU 2008: 10 Om grunnlaget for inntektsoppgjørene 2008, EU Oil Bulletin 14/04/2008, Norsk Petroleumsinstitutt, Statistisk sentralbyrå, Norges Bank og Finansdepartementet. 2 Tabell 2: Timefortjeneste for industriarbeidere, autodieselpris og liter pr. arbeidstime for utvalgte land. Timefortjeneste 2006 Pris autodiesel april Liter autodiesel Land NOK pr. time 2008 NOK pr. liter pr. arbeidstime Danmark ,52 15,58 Norge ,05 14,69 Irland 119 9,59 12,41 Tyskland ,59 11,99 Nederland ,31 11,73 Finland 114 9,96 11,45 Belgia 103 9,54 10,79 Sverige ,84 10,60 Storbritannia ,59 10,44 Østerrike 101 9,91 10,19 Frankrike 89 10,23 8,70 Italia 88 10,69 8,23 Spania 66 9,40 7,02 Portugal 31 9,92 3,12 Tsjekkia 26 10,01 2,60 Polen 19 9,85 1,93 Kilde: NOU 2008: 10 Om grunnlaget for inntektsoppgjørene 2008, EU Oil Bulletin 14/04/2008, Norsk Petroleumsinstitutt, Statistisk sentralbyrå, Norges Bank og Finansdepartementet. 2 Drivstofpriserne er hentet fra EU Oil Bulletin, Norsk Petroleumsinstitutt og Statistisk sentralbyrå, mens lønningsdata er hentet fra Teknisk Beregningsutvalg.

12 Trafikafgifter og klimapåvirkning 11 DEL I: EU-regulering af beskatning, brændstofforbrug og salg af person- og varebiler EUs lagstiftning innehåller få regler som direkt berör beskattningsfrågor. En viktig förklaring är att beslut om skattefrågor kräver enighet i ministerrådet mellan medlemsstaternas regeringar, dvs varje medlemsstat har i realiteten veto. Eftersom vissa medlemsstater, inte minst Storbritannien, i princip är stark motståndare till att EU lagstiftar om skatter, stoppas regelmässigt de flesta förslag till EU-omfattande skattelagar. Frånvaron av en harmoniserad lagstiftning betyder att skattesatserna varierar kraftigt mellan länderna det gäller både t ex drivmedelsskatter men också olika försäljningsskatter. Beträffande försäljnings- eller registreringsskatterna varierar skattesatserna från 0 till 180 procent 3 av försäljningsvärdet! 4 Av figur 0 framgår punktskatter på drivmedel inom EU25 i oktober (Under en övergångsperiod har de länder som senast anslöt sig till unionen rätt att underskrida de lagstadgade miniminivåerna.) punktskatt EURO / 1000 liter Storbritannien Nederländerna Tyskland Land Punktskatt Tio-i-topp Punktskatt Tio-i-topp bensin 95 oktan diesel Bensin 95 oktan Euro/1.000 L Euro/1.000 L Diesel Belgien Frankrike Finland Portugal Italien Figur 0. Punktskatter på drivmidler i EU-landene Sverige Danmark Österrike Luxemburg Slovakien Polen Irland Tjeckien Ungern Spanien Slovenien Grekland Malta Cypern Lettland Litauen Estland 3 Denna siffra gäller Danmark, men gäller bara för den del av priset som överstiger DKK i allmänhet motsvarar den danska försäljningsskatten procent av försäljningspriset. Se avsnitt XX. 4 KOM(2002) 431 slutlig 5 oil/bulletin/2008_en.htm

13 Trafikafgifter og klimapåvirkning 12 EU-kommissionen har under åren presenterat ett antal analyser där den hävdar att bristen på skatteharmonisering mer eller mindre starkt försvårar den s k fria rörligheten för varor och tjänster. Kommissionen har också lagt fram en lång rad konkreta förslag om harmonisering av skattereglerna, som dock regelmässigt stoppats av ministerrådet. Några exempel: 2002 föreslog Kommissionen en stegvis harmonisering av dieselskatterna föreslog Kommissionen att alla registreringsskatter successivt skulle slopas och istället ersättas av årliga fordonsskatter, differentierade efter fordonens koldioxidutsläpp 7 De EU-skatteregler som trots allt gäller finns dels i energiskattedirektivet och det s k eurovignettdirektivet, dels i form av allmänna regler för hur medlemsstaterna via skatterabatter m m kan stimulera t ex snabbintroduktion av ny avgasreningsteknik eller renare drivmedel. Energiskattedirektivet (2003/96/EG) Energiskattedirektivet började gälla 2004 och ersatte då i första hand det s k mineraloljedirektivet. I direktivet fastslås miniminivåer för skatter på bl a bensin och diesel som gäller från 2004 resp 2010 (se tabell ovan). Direktivet tillåter länderna att på olika sätt undanta vissa sektorer från drivmedelsskatter eller att differentiera skatterna: Medlemsländerna behöver inte beskatta drivmedel till lokal kollektivtrafik. All spårtrafik kan undantas från beskattning. Det är tillåtet att skattebefria miljövänliga och/eller förnybara drivmedel för särskilda pilotförsök. Vissa biodrivmedel, bl a etanol och rapsolja (RME), kan undantas från skatt. 8 Det är tillåtet med nedsättningar av skatten på diesel som används i jordbruk, arbetsmaskiner m m. Länderna kan tillämpa olika skattesatser för diesel som förbrukas i fordon som väger mera än resp mindre än 7,5 ton ( kommersiell/icke-kommersiell trafik ). Eurovignettdirektivet (1999/62/EG med ändring 2006/38/EG) I det s k eurovignettdirektivet regleras dels miniminivåer för den årliga fordonsskatten på tunga fordon, dels hur medlemsländerna kan ta ut vägavgifter eller vägtullar för tung trafik (normalt fordon över 3,5 ton). De miniminivåer på fordonsskatter som anges i direktivet är mycket låga och saknar relevans för nordiska förhållanden. 6 (KOM (2002)410 slutlig) 7 (KOM (2005)261 slutlig) 8 Om det införs ett lagstadgat krav om en viss inblandning av t ex etanol eller RME, tillåts inga skatteundantag. Med vägavgift avses i direktivet en avgift eller skatt som tas ut för att ett fordon ska få utnyttja den avgiftsbelagda infrastrukturen under en viss tid (t ex ett dygn, en vecka, ett år). Med vägtull avses en avgift eller skatt som tas ut för att fordonet ska få köra en viss sträcka. Sverige, Danmark och Benelux-länderna (formellt även Tyskland) upprätthåller

14 Trafikafgifter og klimapåvirkning 13 gemensamt ett vägavgiftssystem som är reglerat i direktivet. För att tunga fordon ska få köra på det utpekade s k TEN-vägnätet (alla större vägar) i dessa länder, måste fordonens ägare betala antingen en årlig avgift på (beroende på fordonens vikt, antal axlar och miljöklassning) euro eller en avgift på 11 euro per dygn för alla typer av fordon. Direktivet öppnar emellertid även för en helt annan typ av avgift eller skatt, baserad på körsträcka, som i direktivet kallas vägtull, men som normalt brukar kallas kilometerskatt. För denna avgift anger direktivet inga fastlagda nivåer, bara generella principer för hur hög den får vara och hur den får differentieras. Nivåerna på avgiften/skatten ska i princip helt styras av kostnaderna för att bygga och underhålla vägsystemet, men reglerna är så vida och diffusa att det är möjligt för staterna att t ex helt basera avgifterna på de beräknade externa marginalkostnaderna (kostnader för vägslitage, avgaser, buller och olyckor på grund av tillkommande trafik). De km-skatter/vägtullar som tillämpas i Tyskland, Österrike och Tjeckien är baserade på detta direktiv. Det är inte tillåtet att samtidigt ta ut både vägtull och vägavgift 9 - detta är förklaringen till att Tyskland måste lämna Eurovignett-samarbetet när man införde sin s k MAUT på de tyska motorvägarna. Så länge Sverige och Danmark omfattas av eurovignett-samarbetet kan dessa länder inte införa finansierande tullar på enskilda vägsträckor. Vägavgift/vägtull får däremot kombineras med t ex lokala trängselavgifter. Indirekta beskattningsregler Medlemsländer som vill stimulerande införande av t ex skärpta avgasregler innan de nya kraven blir obligatoriska har rätt att uppnå detta med hjälp av skatterabatter. Dessa skatterabatter får dock inte vara större än vad som motsvarar extrakostnaden för den tillkommande reningsutrustningen. Ett aktuellt exempel är de stimulanser för partikelfilter på lätta dieselfordon som flera EUländer tillämpar (opkræver) i avvaktan på att denna utrustning fr o m 2009 blir obligatorisk. Aktuella förslag till förändringar Energiskattedirektivet I mars 2007 föreslog EU-kommissionen att minimiskattenivåerna för bensin och diesel skulle höjas så att man 2014 skulle uppnå en miniminivå på 380 euro per l för både bensin och diesel. 10 Kommissionen hänvisade bl a till att nuvarande skillnader i beskattning mellan medlemsländerna leder till fuel tourism, dvs till att körvägarna för lastbilar och bussar påverkas så att körsträckorna ökar med bl a ökade koldioxidutsläpp som följd. 9 För speciella projekt som t ex broar och tunnlar tillåts dock speciella avgifter utöver vägavgift/vägtull. 10 Idag 359 euro/1000 l för bensin resp 302 euro/1 00 l för diesel. Förslaget innehåller också flera markeringar som skulle underlätta införande av km-skatter (eurovignett-direktivets vägtullar ). Bl a utlovas ett regelverk för hur länderna kan återbetala en del av dieselskatten till fordon som omfattas av km-skatt. Vid EU-parlamentets behandling begärde man att viktgränsen för differentiering av dieselskatt mellan lätt och tung trafik skulle ändras från 7,5 ton till 3,5 ton, dvs samma viktgräns som eurovignettdirektivet baseras på. En sådan förändring skulle ytterligare underlätta införande av km-skatt.

15 Trafikafgifter og klimapåvirkning 14 Parlamentet krävde också att regelverket för återbetalning av dieselskatt till fordon som omfattas av km-skatt ska finnas på plats senast sex månader efter att förändringarna av direktivet trätt i kraft. Eurovignettdirektivet Beträffande eurovignettdirektivet har kommissionen nyligen genomfört en offentlig konsultation kring ett förslag som skulle tydliggöra att medlemsstaterna även formellt kan basera åtminstone en del av sina km-skatter ( vägtullar ) på de externa marginalkostnaderna. Kommissionen har utlovat ett förslag till i juni 2008.

16 Trafikafgifter og klimapåvirkning 15 DEL II: Beskatning af person- og varebiler i de enkelte nordiske lande DEL II: 1. Danmark tal i parentes henviser til kilder sidst i Danmarkskapitlet 1. Målsætninger For trafikkens klimapåvirkning har Danmark dels langsigtede mål, som der ikke er valgt konkret metode til at nå, dels kortsigtede initiativer, som afspejler visse mål, hvis niveau dog ikke altid er nærmere præciseret. Den danske regering ønsker med sin energipolitik, herunder for transportens energianvendelse, at bidrage til at begrænse påvirkningen af jordens klima (1). På lang sigt ønsker regeringen, at landet bliver uafhængigt af fossilt brændstof og alene bruger vedvarende energi. Miljøministeren har på en række møder i efteråret 2007 peget på år 2075 som målår. Regeringen sætter det mål i sin Energiplan 2007, at 30 % af det danske energiforbrug i 2025 er fra vedvarende energi, så fossilt brændstof kommer til at stå for 70 %. Regeringen fastsatte i 2002 et pejlemærke (hvilket er mindre bindende end et mål ) om at reducere transportsektorens CO 2 -udslip med 25 % i 2030 i forhold til I forhold til i dag, hvor niveauet ligger knap 40% over niveauet, betyder det en 48 % reduktion frem mod Danmark har med diverse ændringer af afgifterne for bilkøb og det at eje bil søgt at påvirke bilisterne - med varierende konsekvens og effekt - til at vælge biltyper med relativt små CO 2 - og partikelemissioner. I 1999 og 2007 blev registreringsafgiften, som betales ved køb af bil, ændret for at fremme køb af biler med lavt energiforbrug. I 2006 og 2007 er afgifterne ændret for også at opnå reduceret udslip af partikler. Også den halvårlige afgift for at eje biler er (for biler indregistreret fra 1. juli 1997) indrettet, så brændstof-forbrug og dermed CO 2 -udledning bestemmer afgiftens størrelse, f eks er den mest benzinforbrugende bil 35 gange så dyr i grøn ejerafgift som den mindst benzinforbrugende. 11 Biler, som har to motorer en el- og en forbrændingsmotor og som kan lades op ved nettilslutning, f.eks. om natten Regeringen skriver juni 2007 i debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling, at den arbejder for, at CO 2 -udslippet fra nye biler reduceres fra i gennemsnit 161 g pr kørt kilometer (2006) til 120 g i 2012 og 100 g i 2020 (1). I energipolitisk aftale februar 2008 aftaler regeringen og partier i Folketinget, at brintbiler skal fritages for afgifter og elbiler skal have forlænget deres afgiftsfritagelse ud over Der skal bruges 35 mio. kr. på forsøg med elbiler og udarbejdes strategi for reduktion af CO 2 -udledning. Biobrændstof skal leve op til EU s kommende initiativer for bæredygtighed, og man ønsker at fremme plugin-hybridbiler 11 i Danmark.

17 Trafikafgifter og klimapåvirkning Nyregistrerede personbilers gennemsnitlige CO2-udslip - Danmark benzin diesel Mål (bensin+diesel) Figur 1: Nyregistrerede bilers gennemsnitlige CO2-udslip g/km kilde: Vejtransporten i tal og tekst 2007, De Danske Bilimportører, sept 2007 Regeringen har som mål at reducere kvælstofoxid (NO x )- og kulbrinte- (CH) luftforureningen fra trafikken med 60 % i 2010 i forhold til niveauet i Det er også regeringens mål at reducere partikelforureningen fra biler. Regeringen søger at forøge andelen af biobrændstof i benzinen til 10 % i 2020 (1). Dette bliver påvirket af ny EU-lovgivning, hvor man målsætter gennemsnitlig udledning på 130 g CO 2 /km for nye biler suppleret med yderligere tiltag, der skal nedbringe CO 2 -emissionen med 10 g / km. EU og regeringen antager, at anvendelse af bioenergi i væsentligt omfang kan stå for dette.

18 Trafikafgifter og klimapåvirkning 17 Tabel 3. Bilparken i Danmark 13 Bilbestand i Danmark, Pr I alt indbygger Personbiler ,7 Private (privatejet + erhvervsbil) I erhvervene I alt Varebiler kg , kg , I alt , Bilparks alder Andel over 10 år, : Gennemsnitlig alder: Personbiler: 38 % Personbil 9,1 år Varebiler: 24 % Bilpark drivmiddel, Antal % Personbiler: Benzin Diesel El Gas I alt Varebiler: Benzin Diesel El Gas I alt Kilde: Vejtransporten i tal og tekst, 2007.( Militærets biler er ikke inkluderet) samt Nøgletal for transport 2005, Transport- og energiministeriet + Danmarks Statistik. Befolkning i Danmark : Varebiler: har vægt op til 3 tons fra og med Før da var grænse til lastbiler 3 tons. Årlig ændring af bilpark Nye biler pr år, ca. gennemsnit Ophugning pr år ca. Miljøbelastning, CO 2, alle nyregistrerede personbiler personbiler varebiler ***) I alt personbiler varebiler I alt : 180 g/km 2006: 164 g/km

19 Trafikafgifter og klimapåvirkning Grundfakta om bilbestand, brændstofforbrug, miljøbelastning mv. Godt 7 % af personbilparken i Danmark er i erhvervene (firmabiler), som i vidt omfang er undtaget for afgifter og beskatning. Der anvendes stærkt reducerede afgiftssatser bl.a. ved køb af gul-pladebiler. Varebiler under kg udgør 18,5 % af den samlede park af person- og varebiler. Tabellen viser, at i 2004 udgjorde antal biler i erhvervene (firmabiler) 7,2 % ( biler) af alle person-biler i Danmark. I 2006 var andelen også 7,2 %. Men i de årlige salgstal fra Danske Bilimportører er omkring 38 % firmabiler. Dette hænger sammen med, at salgstallene i de senere år er øget, men endnu mere med, at firmabiler hurtigt (typisk efter 2-4 år) er afskrevet og sælges som privatbiler. Leasede biler udskiftes ligeså hurtigt. Dermed anskaffes reelt over 1/3 af den danske personbilpark som firma-biler, dvs. med så attraktive skattelettelser, at der i vidt omfang købes store, dyre og miljøbelastende biler. Figur 2. Udvikling i gennemsnitlig egenvægt for personbiler 14 Vægt Gennemsnitlig egenvægt for nyregistrerede personbiler pr. halvår kg halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2006 Benzinbiler, husholdninger Dieselbiler, husholdninger Benzinbiler, erhverv Dieselbiler, erhverv På de 6 år figur 1 beskriver, er alle bilkategorier blevet tungere, mest for dieselbiler (ca. 12 % og 8 % for henholdsvis husholdnings- og erhvervsbiler), og mindst for benzinbiler (ca. 4 % og 5 % for husholdnings- og erhvervsbiler). Det er stort set parallelle forløb. Men fra 2007 er der sket markante skift i forbindelse med ændret registreringsafgift, så der er kommet flere (især små) dieselpersonbiler. Diesel-4-hjulstrækkerne er næsten udgået i nybilsalget. 14 Kilde: 15 I dag hedder det DTU Transport Bilpark Transportarbejdet bestemmes af antal biler og kørsel pr bil. Den danske Infrastrukturkommission har fået udarbejdet prognoser baseret på forudsætning om, at der ikke sker regulering. For udviklingen i personbilparken i Danmark beskriver Danmarks Transportforskning (DTF) 15 2 scenarier, et højt og et lavt, jf. figur 3 og 4 samt tabel 4. DTF definerer varebiler som vogne med vægt 2-6 tons, dvs. inkl. en del lastbiler.

20 Trafikafgifter og klimapåvirkning 19 Figur 3. Udviklingen i bilparken 1966 til 2030, højt scenarium (millioner biler). Kilde: DTF 2007 Figur 3. Udviklingen i bilparken 1966 til 2030, højt scenarium (millioner biler). Kilde: DTF 2007 Millioner Bestand af varebiler (> 2 tons) Bestand af personbiler Figur 4. Udviklingen i bilparken 1966 til 2030, lavt scenarium (millioner biler). Kilde: DTF 2007 Millioner Bestand af varebiler (> 2 tons) Bestand af personbiler

21 Trafikafgifter og klimapåvirkning 20 Tabel 4. Fremskrivning af bestand af person- og varebiler, Kilde DTF 2007 Et middelscenarie mellem de to yderpunkter indebærer, at bilparken vil udvikle sig som vist i tabel 5. Den årlige vækst i bilparken målt i antal ventes altså at blive af samme størrelsesorden som de foregående 40 år, og lidt mindre målt i årlig vækstprocent. Personbiler i Danmark Vækst % Antal / år : +128 % : + 15 % : + 14 % : + 31,3 % Tabel 5. Antal personbiler i Danmark. 16 De sidste 10 år er personbilparken i Danmark vokset med ca. 2,5 % om året. Trafikministeriet har i sin Trafikredegørelse 2004 vurderet, at trafikkens CO 2 - emissioner vil stige med omkring 16 % frem til 2020 og med 20 % frem til 2030 set i forhold til 2005, hvis der ikke foretages indgreb for at forhindre det. Efter dette er bilsalget øget markant (høje årlige salgstal). Kørselsomfanget er vokset normalt. 16 Kilde: DTF 2007 Trafikarbejde Infrastrukturkommissionen forudsiger en trafikvækst på % (lavt og højt scenarie) fra 2005 til 2030 på hele det danske vejnet (notat fra Danmarks Transportforskning). Heraf ventes de største procenter på de overordnede veje, idet kommissionen antager, at trafikken vil øges med 70 % på det statslige vejnet. Disse prognoser er lagt til grund for en forslagspakke om infrastrukturudbygning af veje (og baner). Efter at kommissionens rapport blev offentliggjort i januar 2008, har regeringen meddelt, at den i efteråret 2008 vil udsende dels en klimastrategi for transportområdet, dels en investeringsplan og har hermed antydet, at dens investeringsplan ikke blot vil bygge på en fremskrivning af transportarbejdet, sådan som Infrastrukturkommissionens gjorde.

22 Trafikafgifter og klimapåvirkning 21 Højt scenarium Lavt scenarium Årskørsel Gns. årlig vækst Årskørsel Gns. årlig vækst Tabel 6. Fremskrivning af årskørslen pr personbil (km pr år). Kilde DTF 2007 Årskørsel per personbil Årskørsel per varebil 2-6 tons Figur 5 Årskørsel pr bil , person- og varebiler, højt scenarium, (km/år), DTF 2007 Fra 1980 til 2005 er personbiltallet øget med 52 % i Danmark, mens trafikarbejdet er vokset med 72 %. Det at danskerne får væsentligt flere biler betyder altså ikke, at der køres mindre pr bil, tværtimod. Kørsel pr personbil pr år ventes i gennemsnit øget med 12-19% i de næste 25 år, mens det for varebiler og mindre lastbiler ventes stabiliseret fremover. Den samlede trafik med personbiler og 2-6 tons-biler ventes at følges ad med en vækst på % i perioden , jf. figur 6. Dette bygger altså dels på en vækst i kørsel pr år pr personbil dels på en øgning af bilparken både for personbiler og 2-6 t biler, jf. figur 4.

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk 1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande Fremlæggelse for Embedsmandskomiteen 22. september 2008 Projektets formål At evaluere brug af afgifter som middel til at reducere bilers CO2-udslip

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Uhensigtsmæssige afgifter og alternativer

Uhensigtsmæssige afgifter og alternativer Christian Ege, sekretariatsleder Uhensigtsmæssige afgifter og alternativer Christiansborg, 17. sep. 2010 Transport I dag er det for billigt at køre i bil: Meget lidt samkørsel Ringe motivation til at vælge

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 38 Offentligt Skatteudvalget L 217 - Bilag 38 Offentligt Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (Omlægning af bilbeskatningen for at mindske

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt J.nr. 2008-518-0032 Dato: 11. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012 Trafikdage i Aalborg Biogas til tungere transport Henrik Duer, COWI 1 Agenda Formål med biogas til transport Det generelle billede Svenske og tyske erfaringer Konklusioner 2 Formål Hvorfor biogas til transport?

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Guide til kørsel i virksomheden

Guide til kørsel i virksomheden Guide til kørsel i virksomheden Hej virksomhedsejer Møder med kunder og forretningspartnere kan være altafgørende for, om virksomheden kan skabe indtægter og overleve år efter år. Derfor kan kørsel være

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Klimavenlig transportbeskatning

Klimavenlig transportbeskatning 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere

Læs mere

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009 Forord I

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere