Danmark - Belgien. Thomas Helveg. Brian Steen Nielsen. Morten Bisgaard. Per Høyer Hansen om Belgien. Send en hilsen til landsholdet

Transkript

1 Danmark - Belgien Thomas Helveg Brian Steen Nielsen Morten Bisgaard Per Høyer Hansen om Belgien Send en hilsen til landsholdet Landskampmagasinet 6. årgang nr.2 - Kr. 20,00 - Danmark-Belgien - lørdag Danmark den 3.juni - Belgien 2000 kl i Parken. Døgnet rundt: DBUs Landsholdslinie DBUs websider:

2 Velkommen Belgien er Danmarks modstander i aften, og for begge hold gælder det den sidste forberedelse til den forestående slutrunde om Europamesterskabet i fodbold. Danmarks femte i træk! Men også velkommen til en aften med tilbageblik. I får ikke alene chancen for at ønske landsholdet held og lykke i Holland og Belgien fra i næste uge, men vi benytter også pausen til en nostalgisk tilbageblik. Dagladet Politiken har ladet sine læsere kåre intet mindre end Århundredets Landshold, og vi har fornøjelsen at præsentere jer for de 11 udvalgte i pausen, som også byder på musikalsk underholdning fra Det Brune Punktum med EM-sangen All we need is love. På mandag rejser landsholdet til base camp-hotellet i Brunsummerheide i Holland, og du kan andre steder her i landskampmagasinet læse, hvordan du kan følge landsholdet dagligt på enten tv eller internettet. Per Høyer Hansen skriver traditionen tro om aftenens modstander, ligesom vores samarbejdspartnere på statistikken, RSSSF, har sat ord på tallene fra de tidligere kampe mod Belgien. Og så har du i øvrigt også muligheden for at se landsholdets kampe på storskærme her i Parken. Det kan du også læse mere om her i programmet, hvor vi giver dig det splinternye foto af EM-truppen - taget af Per Kærbye så sent som i tirsdags. Vi bringer også et portræt af Thomas Helveg, der mod Sverige spillede sig ind i den eksklusive klub af landsholdsspillere, der har repræsenteret Danmark og DBU i 50 eller flere landskampe. Og af Brian Steen Nielsen, der er på vej ind i samme klub. Morten Bisgaard er det måske mest overraskende valg til EM-truppen, når man tager i betragtning, at han slet ikke har været med siden Ham kan du også læse mere om. Michael Laudrup har fungeret som rådgiver for dommerne forud for EM-slutrunden, vi skriver om dopingkontrol under EM, ligesom du kan læse om bonusaftalen med spillerne og se det komplette program for slutrunden. Rigtig god læsning, og god kamp. Lars Berendt, kommunikationschef Danmark - Belgien 3

3 Indhold De 22 udvalgte...6 Dansk trup Belgisk trup Kampens dommer Per Høyer Hansen: Belgien som fodboldpionerer Per Høyer Hansen: Robert Waseige og de nye djævle Thomas Helveg Brian Steen Nielsen Morten Bisgaard EM Send en hilsen Michal Laudrup i UEFA ekspertgruppe DBUs Landskampmagasin: 6. årgang nr. 2 Danmark-Belgien Udgiver: Dansk Boldspil- Union Redaktion: DBU informationsafdelingen: Kommunikationschef Lars Berendt (ansv. redaktør), informationsmedarbejder Jacob Wadland, kommunikationsassistent Mikael Hauberg og grafisk koordinator Pia Bay Layout: DBU kommunikationsafdelingen, Pia Bay Tryk & repro: N. Olaf Møller Annoncer: DBU Sponsorship Oplag: Pris: kr. 20,00 Redaktion slut: Onsdag den 31. maj Der må citeres fra artikler mod angivelse af forfatter samt kilde (DBUs Landskampmagasin) De røde djævle Forsidebilledet er af Peter Schmeichel og er taget af Per Kjærbye Danmark - Belgien 5

4 De 22 udvalgte Tekst Lars Berendt Fotos Per Kjærbye I aften gælder det Belgien, men i et større perspektiv har landskampen mest betydning som testkamp forud for EM-slutrunden i næste uge. Truppen blev samlet i tirsdags, og alle 22 spillere i EM-truppen indgår som mulige i enten startopstillingen eller på bænken til aftenens kamp. Her er en kort beskrivelse af de 22 spilleres vej til EM-truppen. Peter Schmeichel er anfører og landskamprekordholder. Nærmere præsentation er overflødig for målmanden, der dog sad udenfor med skader i de to første kvalifikationskampe og måtte lade sig udskifte i den sidste af de to play offkampe mod Israel. Thomas Sørensen deltog som reservemålmand hos OB som sparringpartner for Peter Schmeichel i den første træningslejr forud for VM-slutrunden i Frankrig for to år siden. Men da Superligaen sluttede, overlod han de to pladser som reservekeepere til Mogens Krogh og Peter Kjær. Efter VM var Mogens Krogh først skadet, men derefter stand in for den skadede Peter Schmeichel i EM-kvalifikationskampene mod Wales og Schweiz. Efter en uheldig indsats i kampen mod Wales, valgte den ellers trofaste reservemålmand at trække sig tilbage fra landsholdstjeneste efter 10 A-landskampe. Peter Kjær, der havde været reserve i alle fire landskampe i efteråret 1998, måtte efter en glimrende indsats på Ligalandsholdet i januar 1999 se sig overhalet som andetvalg af sin yngre kollega, Thomas Sørensen, der stod stærkt for sit daværende tophold i den næstbedste engelske liga, Sunderland. Efter 10 kampe som reserve for Peter Schmeichel - og oprykning til Premier League med Sunderland - fik Thomas sin debut i den anden af de to play off-kampe mod Israel hjemme i Parken. Og med sjældne, taktfaste klapsalver og tilråb under opvarmningen til en spiller, der endnu aldrig havde spillet bare ét minut, afløste Sørensen den skadede Schmeichel tidligt i kampen. Og i forrige uges træningslejr var det så Sørensens tur til at have sin efterfølger, Jesper Christiansen, som sparringpartner op til en slutrunde. Peter Kjær får den tredje målmandspost i konkurrence med Jimmy Nielsen, AaB, og Jan Hoffmann, AB. Forsvarsspillerne Michael Schjønberg meldte først fra, blev derefter skadet, og meldte sig så klar igen til landsholdet, og er kun blevet skiftet ind i tre af kvalifikationskampene. René Henriksen kom med på landsholdet i foråret 1998, men var reserve under VM i Frankrig samme år, og var ligeledes på bænken i de første tre kvalifikationskampe. Men så blev Marc Rieper langtidsskadet, og siden første kamp i 1999 har René Henriksen sammen med Jes Høgh udgjort centerforsvaret på landsholdet. Jes Høgh selv rykkede ind som fast mand i midterforsvaret i 1995, hvor han overtog pladsen fra holdets tidligere anfører Lars Olsen, der siden kun fik en enkelt kamp på landsholdet. Han har haft pladsen lige siden. Den manglende selvfølgelighed i udtagelsen af Høgh til den forestående slutrunde består imidlertid i, at han faktisk ikke har spillet mere end et par kampe - herunder de to landskampe - i dette forår. Og siden er han også blevet skadet. Jes Høgh er tvivlsom til kampen i aften, men hans betydning for holdet og generelt høje klasse sikrer ham pladsen i truppen ved slutrunden. Jan Heintze - nykåret hollandsk mester og målscorer i 1-0 sejren over Hviderusland i Parken sidste år - er med sine 36 år tre måneder ældre end Peter Schmeichel og dermed alderspræsident i truppen. Det er der bare ingen, der kan se, når han med selvfølgelig sikkerhed styrer venstre forsvarsside. Både Heintze og Høgh har været med i alle kvalifikationskampene. Det har Thomas Helveg på grund af en skade derimod ikke, men den nykårede 50 kamps jubilar kan du læse mere om andetsteds her i Landskampmagasinet. Søren Colding har måske nok mistet sin stamplads på holdet, men bestemt ikke i truppen. Unge Martin Laursen har efter 13 kampe på U/21-landsholdet og spilletid i den italienske Serie A for Hellas-Verona også sikret sig en plads i landsholdstruppen, med to optrædener som indskiftningsspiller på kontoen. Midtbane og angreb Landstræner Bo Johansson bryder sig ikke om at sætte midbanespillerne og angriberne i boks i hverken den ene eller den anden kategori, og derfor gennemgår vi dem derfor i den rækkefølge, de har fået som rygnumre til slutrunden. Allan Nielsen er formelt set tilbage i Tottenham Hotspur efter en afstikker til Wolverhampton Wanderers i den næstbedste engelske række, hvilket imidlertid sikrede ham comeback i landsholdstruppen, efter at have været helt udenfor i sin Londonklub. Skader holdt ham ude i fire af kvalifikationskampene. Jesper Grønkjærs 24 kampe på U/21- landsholdet kombineret med en god sæson for Ajax Amsterdam forrige år sikrede ham en plads i truppen til kampen mod Italien i Parken sidste forår, hvor han fik den værst tænkelige debut med den fatale 6 Danmark - Belgien

5 Thomas Gravesen og Mikkel Beck fik de to sidste pladser i EMtruppen efter senest ankomne Morten Bisgaard spillede sig ind i truppen under den første træningslejr Danmark - Belgien 7

6 tilbagelægning i første minut. Siden spillede han sig ikke alene op, men udviklede sig til holdets bedste spiller, inden en alvorlig skade sendte ham udenfor i de tre første kampe sidste efterår. Han var tilbage igen i de to kampe mod Israel. Jon Dahl Tomasson fik comeback på landsholdet forrige efterår, men det var først, ad han for alvor kom med igen i udekampen mod Wales, at han fik sit gennembrud på holdet med seks scoringer i syv kampe, hvilket også gjorde ham til holdets topscorer. Martin Jørgensen har fra sidste slutrunde i Frankrig for to år siden og til den kommende turnering udviklet sig fra en rolle som talent til bærende kraft. Med undtagelse af to venskabskampe har han faktisk været med i de øvrige 22 landskampe siden sin debut mod Skotland i marts for to år siden. Lidt længere tid har det derimod taget for Ebbe Sand at sætte sig på pladsen som centerforward, men siden hjemmekampen mod Italien sidste år har pladsen i front tilhørt Sand, der måske kun er noteret for fem mål i sine 23 landskampe, men dels ofte i starten kun blev brugt som indskiftningsspiller, dels har markeret sig stærkt som oplægger til andres scoringer. Hvem husker ikke hans energiske indlæg bagover til Morten Wieghorsts udligning mod Italien i Napoli sidste efterår? Brian Steen Nielsen kan du læse om andetsteds i programmet, og om Stig Tøfting er der det kuriosum at nævne, at han for første gang står foran at deltage i en slutrunde, hvor han rent faktisk også har spillet med i kvalifikationskampene til den pågældende turnering. Han var med ved OL i 1992, EM i 1996 og VM i 1998 uden at have været på banen i én eneste kvalifikationskamp til de tre turneringer. Denne gang har han til gengæld været med i de seneste otte af de 10 kvalifikationskampe. Bjarne Goldbæk kom ikke rigtig i omdrejninger efter at have indgået i VM-truppen i 1998, men nåede i 1999 med i startopstillingen i fire af kvalifikationskampene, blev brugt som indskifter i to af dem og sad på bænken i hele den sidste af play off-kampene mod Israel. The times they are a changing Miklos Molnars situation i Sevilla sidste efterår betød et farvel til landsholdet, indtil han dette forår emigrerede til Det vilde Vesten, hvor han nu optræder som flittig målscorer for Kansas City Wizzards i den amerikanske Major League Soccer. Og dermed har han bombet sig tilbage i truppen, som den første danske landsholdsspiller i den amerikanske turnering. Tidligere var emigrationen til den Nordamerikanske NASL-liga ensbetydende med et farvel til landsholdet, men såvel indenfor dansk fodbold som i Bob Dylans eget land kan man konstatere, at the times they are a changing! Snart 26-årige Morten Bisgaard har med sine hidtil to landskampe aldrig for alvor været med, men du kan læse mere om hans overraskende indlemmelse i truppen i en anden artikel. Landstræner Bo Johansson og assistenttræner Flemming Serritslev fik sendt et effektivt budskab til Thomas Gravesen efter et par alvorlige episoder i den tyske Bundesliga; styr temperamentet, eller glem alt om landsholdet! Og det har en eftertænksom Gravesen lyttet til, og dermed er han nu kommet med i den landsholdstrup, hans talent vitterlig berettiger ham til. Mikkel Beck har efter en omskiftelig tilværelse i engelsk fodbold det seneste halve år fundet sig til rette hos AaB i Faxe Kondi Ligaen, hvor en lind strøm af mål sikrede ham comeback til kampen mod Sverige, efter at han havde været udenfor landsholdssammenhæng med kun to sporadiske optrædener i to år. Riepers bitre farvel Slutrunden bliver til gengæld uden et par store profiler. Blandt andet en af landsholdets mest stabile spillere gennem otte år; Marc Rieper har nu været sat ud af spillet i halvandet år på grund af smerter i højre storetå: - De andre tæer kan du bare skære af, men storetåen kan man altså ikke undvære, fortalte Marc Rieper for et år siden med et grin i telefonen fra Glasgow, og forklerede: - Det er slidtage; den er blevet trådt på, hoppet på og brugt til at skyde med, så den er godt slidt. Marc Rieper var kommet ind i landsholdssammenhæng hos Richard Møller Nielsen i efteråret Hans klubskifte fra AGF til Brøndby fik imidlertid konsekvenser for ham, da han blev en del af mesterholdets kollektive nedtur i sæsonen 1991/92. Det kan ikke udelukkes, at det kostede Marc Rieper en plads i truppen, der vandt Europamesterskabet samme sommer. Men da afbud og skader betød, at der skulle findes nye folk til midterforsvaret omkring Lars Olsen umiddelbart efter EMsejren, var Rieper klar igen. Godt et år efter sin forrige landskamp gjorde han comeback i VM-kvalifikationskampen mod Irland i Parken den 14. oktober 1992 (0-0), og derefter spillede han samtlige 38 landskampe de følgende godt fire år frem til og med venskabskampen mod Sverige i Göteborg den 14. august 1996, inden en skade holdt ham udenfor VMkvalifikationskampen mod Slovenien to uger senere. De 38 landskampe i træk er rekord. Marc Rieper, der er noteret for 61 A-landskampe og to mål, fylder 32 år på mandag, og skal til EM som kommentator for TV2. Udover Rieper kan man notere sig, at slutrunden faktisk bliver den første i den seneste otte-årige periode uden Brian Laudrup, der første gang var med i 1992, derefter igen i 1996 og ved VM i Ligesom andre erfarne spillere som Jacob Laursen og Claus Thomsen af personlige årsager har meldt fra undervejs. Laursen var med i både 1996 og 1998, mens Claus Thomsen kun var med i England i De øvrige spillere, som alle har været med på banen eller blot i truppen til én eller flere af de 10 kvalifikationskampe, er Søren Frederiksen, Per Frandsen, Allan Olesen, Morten Wieghorst, Peter Møller og Søren Andersen. Men de fortjener alle et tak for deres bidrag til, at vi på mandag kan rejse til den femte slutrunde om Europamesterskabet i fodbold i træk. Ikke dårligt! Danmark - Belgien 9

7 Danmark 1. PETER SCMEICHEL Sporting Clube de Portugal Målmand 120 kampe/0 mål 16. THOMAS SØRENSEN Sunderland AFC Målmand 1 kamp/0 mål 22. PETER KJÆR Silkeborg IF Målmand 0 kampe/0 mål 3. RENE HENRIKSEN Panathinaikos FC Forsvar 16 kampe/0 mål 4. JES HØGH Chelsea FC Forsvar 57 kampe/1 mål 2. MICHAEL SCHJØNBERG FC Kaiserslautern Forsvar 40 kampe/3 mål 12. SØREN COLDING Brøndby IF Forsvar 22 kampe/0 mål 6. THOMAS HELVEG AC Milan Midtbane 50 kampe/ 2 mål 5. JAN HEINTZE PSV Eindhoven Forsvar 61 kampe/2 mål 13. MARTIN LAUERSEN Hellas Verona FC Forsvar 2 kampe/0 mål 17. BJARNE GOLDBÆK Fulham FC Midtbane 22 kampe/0 mål 20. THOMAS GRAVERSEN Hamburger SV Midtbane 5 kampe/0 mål 10 Danmark - Belgien

8 7. ALLAN NIELSEN Tottenham Hotspur FC Midtbane 32 kampe/7 mål 10. MARTIN JØRGENSEN Udinese CS Midtbane 23 kampe/3 mål 15. STIG TØFTING AGF/Hamburger SV Midtbane 18 kampe/2 mål 14. BRIAN STEEN NIELSEN Akademisk Boldklub Midtbane 49 kampe/2 mål 19. MORTEN BISGAARD Udinese Calcio Midtbane 2 kampe/0 mål 9. JON DAHL TOMASSON Feyenoord Angreb 17 kampe/7 mål 8. JESPER GRØNKJÆR Ajax Amsterdam Angreb 8 kampe/0 mål 18. MIKLOS MOLNAR Kansas City Wizards Angreb 16 kampe/2 mål 11. EBBE SAND FC Schalke 04 Angreb 23 kampe/5 mål 21. MIKKEL BECK AaB/Derby County Angreb 17 kampe/3 mål Danmark - Belgien 11

9 Belgien Målvogtere Filip De Wilde Geert De Vlieger Frédéric Herpoe RSC Anderlecht Willem II l KAA Gent Forsvar Eric Deflandre Club Brugge KV Lorenzo Staelens RSC Anderlecht Eric Van Meir Jacky Peeters Joos Valgaeren Philippe Léonard Mark Hendrikx K. Lierse SK DSC Armenia Bielefeld Roda JC AS Monaco KRC Genk Midtbane Gert Verheyen Mbo Mpenza Yves Vanderhaeghe Philippe Clement Club Brugge Sporting Lissabon Royal Excelsior Club Brugge Marc Wilmots Schalke 04 Johan Walem Bart Goor AC Parma RSC Anderlecht Nico Van Kerckhoven FC Schalke 04 Angreb Emile Mpenza FC Schalke 04 Branko Strupar Luc Nilis Gilles De Bilde Derby County FC PSV Eindhoven Sheffield Wednesday Danmark - Belgien 13

10 Kampens dommer Hellmut Krug fra Gelsenkirchen i Tyskland skal lede aftenens EM-test i Parken. Den 44-årige tysker er en meget rutineret herre på den internationale fodboldscene, og han har dømt adskillige store kampe i løbet af hans ni år som FIFAdommer. Krug startede sin dommerkarriere i 1984, da han blev DFB- Schiedsrichter (dommer i det tyske fodboldforbund), og to år efter dømte han sin første kamp i Bundesligaen. Det er blevet til i alt 170 kampe i den bedste tyske liga og i 1996 dømte han den tyske pokalfinale. Han er desuden blevet kåret som årets dommer i Tyskland i sæsonerne 1993/ 94 og 1998/99. Han har dømt i alt 56 internationale kampe siden han debuterede i en U/16- landskamp i september 1991, og siden har han dømt 36 kampe i de største europæiske turneringer, Champions League, UEFA Cup-turneringen og den tidligere turnering for pokalmestre. Listen over tyskerens landskampe indeholder fem VM-kvalifikationskampe og seks EM-kvalifikationskampe, heriblandt tre kvalifikationskampe til sommerens slutrunde i Holland og Belgien. Senest dømte Hellmut Krug UEFA Cupsemifinalen mellem Galatasaray SK og Leeds United AFC, hvor Galatasaray vandt 2-0 og efter returkampen kvalificerede sig til UEFA Cup-finalen i København På listen over Krugs internationale kampe finder man næsten alle de store europæiske klub- og landshold, og det er kendetegnende for hans karriere, at han gang på gang har fået tildelt store kampe. I 1995 dømte han således UEFA Super Cup-kampen mellem Milan AC og Arsenal FC, og hans største kamp til dato var Champions League-finalen mellem Juventus FC og Real Madrid CF i 1998, der blev spillet i Amsterdam Hele tre gange har tyskeren været på dommerarbejde i Danmark to gange i Parken. Første gang var i 1994, da han dømte FC Københavns UEFA Cup-kamp mod SK Slovan Bratislava (1-1) og året efter dømte han AaBs Champions League kamp mod Panathinaikos FC, som AaB vandt 2-1 på Aalborg Stadion. Og så sent som i april 1997 dømte Krug VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Slovenien i Parken, som Danmark vandt af spillerne fra den kamp er at finde i Danmarks EM 2000 trup, heriblandt Morten Bisgaard som ikke siden har spillet landskampe. I aftenens kamp får Hellmut Krug assistance fra hans landsmænd Rainer Werthmann og Thorsten Kinhöfer på sidelinierne. Reservedommer er danske Knud Stadsgaard. Tekst Mikael Hauberg Foto Per Kjærbye Landsholdsdragter Belgien spiller helt i sort. Danmark spiller røde trøjer, hvide shorts og røde strømper (Dommeren har prokura til at ændre indgåede aftaler mellem forbundene om farvevalg af dragter.) Danmark - Belgien 15

11 Belgierne som fodboldpionerer Belgien har været banebrydende i international fodbold, men den helt store titel har det relativt lille land endnu til gode - Trods en del slutrunde-deltagelser er en EM-finaleplads i 1980 og en VM-tredjeplads i 1986 stadig de bedste resultater Tekst Per Høyer Hansen Foto Per Kjærbye Danmarks modstander i aftenens landskamp kommer om meget kort tid til at spille en central rolle i europæisk fodbold. Ikke blot er Belgien sammen med Holland vært for EM-slutrunden i år, men belgierne får også æren af at spille åbningskamp mod Sverige på Kong Baudouin Stadion i Bruxelles om præcis en uge. Til gengæld får de hollandske naboer fornøjelsen af at arrangere finalen den 2. juli på De Kuip i Rotterdam. Dermed trækkes tråde tilbage i international fodbold, hvor belgierne har spillet en central rolle, selv om det sjældent er blevet markeret på det rent resultatmæssige plan. Med sine godt 10 millioner indbyggere er Belgien ikke noget stort land, og dets historiske status som tosproget nation udgør stadig en helt speciel problematik. Faktisk har modsætningerne mellem det flamsktalende flertal og det fransktalende mindretal været ved at splitte nationen politisk og økonomisk. Lokalopgørene i de lave lande Belgierne har været blandt fodboldspillets pionerer. Det kongelige belgiske fodboldforbund blev grundlagt i 1895, og allerede året efter etablerede man en turnering, der sammen med den svenske er den ældste i Europa uden for Storbritannien. I 1904 var Belgien blandt de fem europæiske nationer - en af dem var i øvrigt Danmark - der i et baglokale i Paris etablerede verdensfodboldforbundet, FIFA. Samme år afviklede belgierne den første landskamp mod Frankrig, der også spillede sin første landskamp. Opgørene mod den store nabonation i syd blev siden i et halvt århundrede en årligt tilbagevendende begivenhed. Et endnu tættere samarbejde indledtes året efter med en match i Antwerpen mod Holland, som man i en årrække mødte to gange om året. Disse belgisk-hollandske»lokalopgør i de lave lande«hører til klassikerne i europæisk fodbold på linje med eksempelvis England-Skotland, Østrig-Ungarn og Danmark-Sverige. Selv når der er tale om venskabskampe, er der en ekstra motivation at spore hos belgierne, når netop Holland er modstanderen. Eftersom begge er fødte deltagere i Euro 2000, har intet været naturligere, end at de to dystede mod hinanden som led i EM-forberedelserne. Det kom der så sent som i efteråret en højdramatisk kamp ud af, da de spillede uafgjort 5-5 i Rotterdam. Siden mødtes de to ærkerivaler i Bruxelles i marts, hvor»nabostriden«lige så salomonisk sluttede 2-2. Alt i alt har hollænderne historisk været de bedste, hvilket der ikke er noget unaturligt i, eftersom Holland med sine mere end 16 millioner indbyggere er et større og såvel etnisk som sprogligt mere sammenhængende land end Belgien. Visse hollandske tendenser til at se noget ned på naboerne har også været med til at sætte belgierne op før de mange indbyrdes opgør. Professionalismen bedrede spillet Belgien blev olympisk mester i 1920, da man selv var vært for legene, ved at besejre Tjekkoslovakiet i finalen. Men det er også den eneste store titel, det belgiske landshold har opnået, og mellemkrigsårene var generelt ikke nogen opmuntrende tid. Uden indflydelse på verdensfodbolden var Belgien dog ikke, for man var med til at få det første VM op at stå i 1930, hvor Belgien var et af de få europæiske lande, der tog den lange tur med skib til Uruguay. Finaledommeren var også en belgier ved navn John Langenus, der ledede slutkampen i Montevideo iført plusfours, jakke og slips samt kasket. Kun få spillere af internationalt ry blev fostret i Belgien før Anden Verdenskrig. En undtagelse var dog brødrene Raymond og Pierre Braine, hvoraf førstnævnte regnes for en af de landets allerbedste gennem tiderne sammen med Paul van Himst, der var landstræner, sidst belgierne i efteråret 1994 gæstede København for at spille EM-kvalifikationskamp mod Danmark. I efterkrigsårene førte belgisk fodbold Danmark - Belgien 17

12 Danmark har gode minder fra Kong Baudouin stadion. Det var her vi i september 1995 sikrede os kvalifikation til EM-slutrunden i England med en 3-1 sejr over Belgien stadig noget af en skyggetilværelse, indtil halvprofessionalisme i tresserne lidt efter lidt blev indført i klubberne, hvoraf Anderlecht blev den dominerende. Holdet fra den flamsktalende Bruxelles-bydel vandt i 1976 pokalvindernes Europa Cupturnering, og på det tidspunkt var Belgien ved at blive en magtfaktor i europæisk fodbold. To år senere nåede Club Brugge - med Birger Jensen og Jan Sørensen på holdet - finalen i mesterholdsturneringen mod Liverpool på Wembley, mens Anderlecht påny vandt den nu nedlagte pokalvinderturnering. I 1982 nåede også Standard Liège i en europæisk klubfinale, og siden var det Mechelens tur til at tage en europæisk klubtitel. En del af baggrunden for denne succes var, at man i 1972 havde indført fuldprofessionalisme. Belgien blev en attraktiv nation for mange udenlandske spillere - ikke mindst danskere - og ligaen blev væsentligt styrket, mens landsholdet også begyndte at markere sig. I 1972 blev det nr. 3 i EM-slutrunden og i 1980 nr. 2. Siden 1982 har Belgien været med i hver eneste VM-slutrunde med en smuk tredjeplads i Mexico i 1986 som det fornemste resultat. Det lille land der voksede sig stort Et relativt lille land havde i fodboldforstand vokset sig stort. Men Belgien er stadig et delt land, og grænsen mellem det tætbefolkede Flandern i nord og det tyndere befolkede Wallonien i syd kan simpelthen aflæses på vejskiltene. Landet hedder officielt België/Belgique (cursiv) og fodboldforbundet URBSFA/KBVB (cursiv). Denne sprogforbistring er man imidlertid begyndt at overvinde ved i flere og flere sammenhænge at omtale landet med dets engelske navn: Belgium (cursiv). Et af de steder, hvor dette er blevet praksis, er på det nationale stadions lystavle. Kun EU-hovedstaden Bruxelles ligger som en flersproget og international enklave i et land, hvor den usynlige grænse uden toldstationer ellers er meget synlig. Flamsk og fransk er to vidt forskellige sprog, og det har gennem årene sat mangen en belgisk landstræner grå hår i hovedet, fordi spillerne på nationalmandskabet ikke forstod hinanden. I dag er den slags ved at være fortid, men Belgien er fortsat - ligesom Schweiz - et land med en speciel problematik. Men det er også et land, der i fodboldforstand har grund til at være stolt over sin fortid. Belgierne var blandt spillets foregangsmænd, og det har været til gavn og glæde for mange andre lande i og uden for Europa. Danmark - Belgien 19

13 Robert Waseig sat i år, fordi Belgien sammen med Holland er arrangør af Euro Der er altid store forventninger til et hold på hjemmebane. Ikke desto mindre har Waseige forlænget sin kontrakt med det kongelige belgiske fodboldforbund til efter VM-slutrunden i Robert Waseige er manden, der skal sikre Belgien succes i hjemlandet i den kommende slutrunde Efter en del turbulens omkring landstrænerembedet synes den alfaderlige Robert Waseige at have skabt en vis ro på Belgiens landshold - Men trods hjemmebanefordel og ny fællesskabsfølelse ligner»djævlene«nu ikke en topplacering om en måned i EM-slutrunden. Robert Waseige hedder manden, som de belgiske fodboldforhåbninger nu er baseret på. Den 60-årige walloner, der sprogligt berhersker både fransk og flamsk, er i gang med at genrejse et landshold, der i nogle år har befundet sig i krise.»de røde/ hvide djævle«, som landsholdet kaldes alt efter spilledragten, har i nogle år ikke kunnet leve op til den tillid, befolkningen i Belgien gerne vil vise dem. Belgierne kom ikke til EM-slutrunden i 1996 i England, fordi holdet led to neder- lag til Danmark og blev ydmyget af Spanien 1-4 i en traumatisk kamp på Anderlechts bane i Bruxelles. Det afstedkom alvorlig turbulens omkring den landstrænerpost, der indtil 1991 var i trygge hænder hos den cigarrygende Guy Thijs, der op gennem firserne havde ført Belgien til en position blandt Europas bedste. Waseige ryger også cigarer, men det i sig selv er ikke nogen garanti for manden på den udsatte post. Den er endnu mere ud- Cigarrygeren og den omstridte post Da fodboldlegenden Paul van Himst for ni år siden overtog landstrænerjobbet efter Thijs, regnede mange belgiere med, at man nu havde fundet frem til en langtidsløsning. Holdet gjorde en ganske god figur ved VM i USA i 1994, hvor det blev slået ud med 3-2 i en særdeles underholdende ottendedelsfinale mod Tyskland i Chicago. Men herefter gik det galt for den indadvendte van Himst, der som landstræner aldrig fik den gennemslagskraft, han havde haft som spiller i Anderlecht og på landsholdet. Da Belgien i efteråret 1995 kun fik uafgjort på udebane i EM-kampen mod Cypern, blev der slået alarm i pressen, der begyndte at skrive om»belgisk fodbolds sygdom«. Tidligere nationale idrætsstjerner som løberen Gaston Roelants og cykelrytteren Eddy Merckx - en mangeårig ven af»djævlene«som han tit besøgte i træningslejrene - blev spurgt til råds, mens van Himst søgte at redde stumperne ved at introducere en såkaldt»æreskodeks«, der appellerede til spillernes nationalfølelse. Men appellen var ikke tilstrækkelig, og van Himst trådte tilbage. Han overdrog tøjlerne til sin assistent, den tidligere landsholdsstjerne og EM-finalist fra 1980 Wilfried van Moer, hvis forhold til spillerne var fint. Men van Moer havde slet ingen gennemslagskraft over for publikum og 20 Danmark - Belgien

14 e og de nye djævle Tekst Per Høyer Hansen Foto Per Kjærbye medier, så han holdt kun i tre kampe. Herefter hed løsningen Georges Leekens, som det belgiske fodboldforbund løskøbte fra Excelsior i provinsflækken Mouscroen, hvor han gennem halvanden sæson havde skabt bemærkelsesværdige resultater. Gennem to playoff-kampe mod den Irske Republik fik Leekens belgierne med til VMslutrunden i Frankrig i 1998, hvor holdet fik en lidt besynderlig skæbne. Belgien spillede uafgjort mod såvel Holland som Mexico og Sydkorea - og det skal man ikke gøre ifølge trepoint-systemet, for dermed var man slået ud. Holdet rejste de få hundrede kilometer nordpå som ubesejret og blev modtaget i total anonymitet i hjemlandet. Richardo fældede faktisk en kollega Leekens»overlevede«i første omgang en hvas kritik gående ud på, at de belgiske landsholdsspillere ganske enkelt ikke var i tilstrækkelig fysisk form ved VM. Eftersom Belgien er vært for EM-slutrunden i år, havde han dog gode betingelser for at fortsætte sit arbejde. Som automatisk slutrunde-deltager skulle belgierne - ligesom hollænderne - ikke ud i kvalifikationskampe. Man kunne koncentrere sig om at bygge et slagkraftigt hold op gennem næsten to års venskabskampe. Sådanne kan imidlertid også undergrave en landstræners position. Belgierne røg ud i ni kampe, hvor de enten ikke scorede eller kun lavede et enkelt mål. Da de endelig fik gang i målscoringen med tre træffere mod Finland på hjemmebane i august i fjor, blev de overtrumfet af modstandernes fire mål. Med sejren på 4-3 var Richard Møller Nielsen som finsk landstræner med til at fælde sin belgiske kollega midt i en periode, der ellers burde have været fredelig. Herefter blev Waseige hidkaldt, og han har tilsyneladende evnet at forene de modsætninger, der hyppigt har præget det belgiske landshold. Bortset fra at skille sig af med aldrende topnavne som Enzo Scifo og Luis Oliveira har han ikke stået for radikale ændringer omkring holdet. Waseige har en lang og solid trænerfortid i belgisk fodbold med Standard Liège som det største klubnavn, og han har også været chef hos Sporting i Lissabon. Nogle kalder ham konservativ, men han har åbenbart genskabt en fællesskabsfølelse på et splittet landshold.»jeg har brug for et velafbalanceret hold, som kollektivt kan udføre det arbejde, jeg ønsker. Det er bedre end at have fire eller fem individualister, som kan spille strålende, men som ikke nødvendigvis bidrager til holdet styrke«, har Waseige udtalt. Dermed er den diplomatiske mand i virkeligheden på bølgelængde med sin forgænger, der også havde en ambition om at få landsholdet til at fungere som et klubmandskab. Men Waseige har muligvis bedre forudsætninger herfor, fordi han af spillerne opfattes som en slags faderfigur uden behov for eller hang til at promovere sig selv. Belgierne er snu og kloge modstandere Det belgiske landshold har altid haft ry for at spille meget klogt og meget kalkulerende fodbold, og historisk har Belgien som et lille land formået at udnytte sine fodboldmæssige resourcer til det yderste. Det vil det formentlig også gøre under den snedige Waseige, men om man får det at se i Parken i aften er nok tvivlsomt. Landskampen mod Danmark er finpudsning af kollektivet og naturligt nok underordnet Marc Wilmots er en af spillerne på det belgiske landshold Belgiens EM-åbningskamp mod Sverige om en uge. Da UEFA i december i fjor i Bruxelles foretog lodtrækningen til EM-slutspillet, var der blandt de 15 øvrige landstrænere noget nær et fælles ønske om at komme i pulje med Belgien - uanset at belgierne netop havde besejret Italien på udebane. Respekten for belgierne var til at overse, men for god ordens skyld skal holdets resultater i dette års tre landskampe lige nævnes: Uafgjort mod Holland og Portugal hjemme samt en 2-0 sejr over Norge på Ullevål i Oslo for seks uger siden. Ingen venter at se Belgien som ny Europa-mester om en måned. Realistisk set vil en plads i kvartfinalerne være tilfredsstillende - hvad det eksempelvis ikke vil være for hollænderne. Men Belgien repræsenterer stadig europæisk fodboldkultur på det, man på dansk skolesprog kan kalde»højere mellemniveau«- og det belgiske landshold har ofte vist sig som et af dem, man aldrig må undervurdere. Det får vi næppe bekræftet i aften i Parken, hvor der ikke står andet end prestigen på spil - men vi får det muligvis at se om et par uger i Belgien. Velkommen, Waseige - med alle djævlene! Danmark - Belgien 21

15 22 Danmark - Belgien EM 2

16 000 Danmark - Belgien 23

17 Nyeste mand i Club 50: Thomas Helveg Tekst Lars Berendt Foto Per Kjærbye Den stille stjerne har spillet sig ind i den eksklusive club af landsholdsspillere med mere end 50 kampe 24 Danmark - Belgien

18 Thomas Helveg var Viggo Jensens overraskende valg til OL-truppen i Den daværende OB-spiller havde aldrig tidligere spillet på U/21-landsholdet, men da både holdkammeraten Steen Nedergaard og B 1903s Diego Tur blev alvorligt skadet op til slutrunden - begge brækkede benet - var der pludselig plads til en ny forsvarsspiller. Thomas spillede alle tre kampe i den ikke særligt minderige turnering, og faldt derefter for aldersgrænsen. Richard Møller Nielsen, der var med ved OL-slutrunden som assistent for Viggo Jensen, fulgte imidlertid hans udvikling tæt de følgende år, og gav ham debut på A- landsholdet i en venskabskamp mod Ungarn i Parken i april 1994 som indskiftningsspiller. Derefter var han i startopstillingen i resten af årets seks landskampe, inden han røg ud i periferien af holdet i 1995, hvor det kun blev til tre kampe. Men Thomas Helveg vendte stærkt tilbage i 1996, hvor han startede inde i samtlige 10 landskampe, året efter var han med i alle seks landskampe, i VM-året 1998 spillede han alle 13 landskampe, og var også med i de tre første landskampe sidste forår. Derefter satte en skade en stopper for hans raid på Marc Riepers rekord på 38 landskampe i træk, og da han var skadet til EM-kampene mod Hviderusland og Wales sluttede han med en total på 33 landskampe i træk. Tre mere end landsholdets tidligere anfører Lars Olsen, og dermed er Thomas Helveg p.t. den landsholdsspiller, der har spillet næstflest kampe i træk. På klubsiden bragte karrieren ham i 1994 til Udinese i den italienske Serie A, og da hans klubtræner Alberto Zaccheroni i sommeren 1998 skiftede til storklubben AC Milan, tog han sin danske spiller med. I stedet fik Martin Jørgensen ny, dansk klubkammerat i form af en anden af de kommende EM-spillere, Morten Bisgaard. Mod Sverige spillede han så sin landskamp nummer 50. I øvrigt som den første fynbo nogensinde på listen, der tæller 27 spillere. Fra en placering som back blev han i en periode mest benyttet på midtbanen, men har i de senere kampe under Bo Johansson Under VM-slutrunden i Frankrig for to år været tilbage på pladsen blandt de fire siden blev det til hans anden scoring, da bageste. han bankede bolden i nettaget i 4-1 sejren Det var også fra den placering, han scorede sit første af sine foreløbig to mål på de France. over Nigeria i ottendedelsfinalen på Stade landsholdet, da han nærmest fra midterlinjen lobbede bolden i mål bag Ghana s så må der være en ny scoring fra Thomas Så skal man bruge statistikken til noget, målmand i EM-opvarmningskampen her i Helveg på trapperne i løbet af denne måned. Parken for præcis fire år siden. Club 50 Peter Schmeichel Michael Laudrup Morten Olsen John Sivebæk Lars Olsen Brian Laudrup Kim Vilfort Per Røntved Jens Jørn Bertelsen Preben Elkjær John Faxe Jensen Søren Lerby Flemming Povlsen Henning Munk Jensen Marc Rieper Søren Busk Jan Heintze Bent Hansen Jes Høgh Allan Simonsen Henning Enoksen Kent Nielsen Frank Arnesen Ivan Nielsen Thomas Helveg Ole Madsen Poul Pedersen Danmark - Belgien 25

19 - og i aften kan han få selskab af: Brian Steen Nielsen Landsholdets midtbaneslider på vej ind i Club 50 med fornem statistik Tekst Lars Berendt Foto Per Kjærbye Brian Steen Nielsens landsholdskarriere, der strækker sig over 10 år, kan nærmest deles op i fire perioder. Han debuterede under Sepp Piontek på en Ligalandsholdstur i 1990, men måtte vente halvandet år og en landstræner, før Richard Møller Nielsen sendte bud efter ham til EM-kvalifikationskampen mod Østrig i juni 1991 på landsholdets midlertidige hjemmebane i Odense. Derefter havde han den tvivlsomme ære at være med i Danmarks to nederlag på 0-2 og 0-4 til henholdsvis Sverige og Italien i EM-testturneringen Scandic Cup i Sverige ugen efter. Nedtur med Vejle Den følgende sæson blev Brian Steen Nielsen nærmest offer for og en del af hans daværende klub, Vejle Boldklubs, nedtur i den daværende 1. division. Mens den hæderkronede klub for første gang rykkede ud af landets bedste række, rykkede spilleren ud af landsholdstruppen. Først halvandet år senere sendte landstræneren atter bud efter Brian Steen Nielsen, der i mellemtiden var skiftet til OB, på Ligalandsholdets træningstur til USA i januar Turen omfattede en officiel A-landskamp mod USA på football-stadionet Sun Devil Stadium i Tempe nær Phoenix i Arizona, og her leverede Brian Steen Nielsen en så overbevisende indsats, at han fik genvalg til Artemio Franchi Cup-kampen mellem de regerende Europamestre, Danmark, og de regerende Sydamerikamestre, Argentina, i Mar del Plata måneden efter. Nu var Brian Steen Nielsen pludselig stamspiller, og var med i alle 10 landskampe i 1993, og året efter spillede han syv af de otte landskampe, idet Richard Møller Nielsen valgte at tage hensyn til sin midtbanesliders klubforhold, da han et halvt år tidligere var skiftet fra OB til Fenerbahce, til venskabskampen mod England i marts måned dette år. I 1995 spillede han med i alle 11 landskampe, og var med i alle seks landskampe i foråret og sommeren Spillede 34 ud af 35 landskampe i træk Efter 34 ud af 35 landskampe i en periode på tre og et halvt år, spillede Brian Steen Nielsen sin foreløbig sidste landskamp mod Tyrkiet ved EM-slutrunden i England i juni Et ophold hos Urawa Red Diamonds i Japan og et comeback hos OB var ikke tilstrækkeligt til at overbevise den nye landstræner, Bo Johansson, om hans berettigelse på landsholdet. Det kom til gengæld i efteråret 1998, hvor Brian Steen Nielsen gjorde comeback i EM-kvalifikationskampen mod Wales i Parken i oktober måned. Efter at have været benyttet mest som reserve og indskiftningsspiller sidste sæson, fik Brian Steen en plads i startopstillingen i de to EM play off-kampe mod Israel i november måned. Og med en scoring i hver af de to kampe er resten moderne fodboldhistorie. Han fastholdt sin plads i startopstillingen i forårets to venskabskampe mod Portugal og Sverige, men med Allan Nielsen klar igen, bliver der yderligere kamp om pladserne på midtbanen i aften og i EM-kampene. Brian Steen Nielsen hører ikke til blandt marginaltilskuernes ynglinge. Han har faktisk været udsat for samme skæbne som andre landsholdskolleger, blandt andet 26 Danmark - Belgien

20 landsholdets ofte stærkt undervurderede tidligere anfører Lars Olsen og Jacob Laursen, nemlig at være blevet piftet af, når hans navn er blevet nævnt over højttalerne. Den slags tåbeligheder har imidlertid ikke slået Brian Steen ud af stilen. En stil han ofte kritiseres for, når mange mener, han spiller for hårdt, og går over stregen. Men fem spilledages karantæne i Faxe Kondi Ligaen i denne sæson bør retfærdigvis sammenlignes med hans statistik i landsholdssammenhæng; kun fire gule kort i 49 landskampe. Det er et bevis for, at Brian Steen Nielsens spil ligger på et internationalt acceptabelt niveau. Og derfor står han foran sin landskamp nummer 50 her i aften. kun 10 er tabt og 11 er spillet uafgjort. Blandt nederlagene står én kamp mere tydeligt end alle de andre til sammen: i Spanien i 1993, der betød, vi ikke kom med til VM i USA. Det var godt nok trist! når man tænker tilbage, så gør det endnu mere ondt, fordi jeg heller ikke kom med til VM i Måske har jeg chancen for det om to år, men det var så tæt på, og det vil jeg føle, at jeg mangler, fortæller Brian Steen Nielsen, der til gengæld også husker de største oplevelser med landsholdet: - Det var debuten og sejren i King Fahd Cup i 1995, fortæller aftenens mulige jubilar, der med et smil slutter: - Og så håber jeg da også at få en kamp under Morten Olsen, for så har jeg faktisk spillet under fire forskellige landstrænere. 0-1 i Spanien gjorde ondt Et yderligere kig i statistikken viser, at han har været med til at vinde ikke mindre en 28 af de landskampe, han har spillet, mens Danmark - Belgien 27