Lommen fuld af guld! - en mobil app til IVA-studerendes studierelaterede informationsbehov IVA/ DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lommen fuld af guld! - en mobil app til IVA-studerendes studierelaterede informationsbehov IVA/ DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI"

Transkript

1 IVA/ DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI Lommen fuld af guld! - en mobil app til IVA-studerendes studierelaterede informationsbehov Forfatter: Karina Øgendahl Årgang: 2007 Vejleder: Mette Skov Antal ord/ normalsider: / 74, 92 Afleveringsdato: 1. juli 2013 The title of this Master s Thesis is The pocket full of gold! a mobile app to cover the study related information needs of students at RSLIS (Royal School of Library and Information Science). In this Master s Thesis, investigations regarding the students information needs and information behaviour at RSLIS have been conducted with the aim to make a design suggestion for a mobile application to help the students easier getting answers to their study related questions. The primary data collection method was a survey supplied with the methods; content analysis of card sorting and usability test. The results showed that there is potential for implementing an app into the students study life. A design suggestion for an app has therefore been developed based on theoretical and empirical foundations regarding information needs, information behaviour and information architecture.

2 1 Indledning Specialets opbygning 7 2 Teoretisk baggrund Introduktion Informationsbehov At udtrykke informationsbehov Definitioner af informationsbehov Information og behov Informationsbehov - hul i viden Typer af informationsbehov Informationssøgeadfærd Definition af informationssøgeadfærd Informationsøgningsstrategier Informationskilder Studerendes studierelaterede informationsbehov og informationssøgeadfærd Informationsbehov og informationsadfærd i en mobil kontekst Informationsbehov i en mobil kontekst Mobile informationsbehovs opståen Mobile informationsbehovstyper Informationssøgeadfærd i en mobil kontekst Informationssøgestrategier og informationskilder i en mobil kontekst Informationsarkitektur til mobile enheder Informationsarkitektoniske systemer Organisationssystemer Navigationssystemer Etikettesystemer Søgesystemer Benchmarking Applikationer (apps) Web app vs. Native app Opsummering 31 3 Metoder Afgrænsning Dataindsamlingsmetoder Indholdsanalyse af Fremgangsmåde Spørgeskema Pilotundersøgelse Fremgangsmåde Spørgeskemaets indhold/ opbygning Startside Demografiske spørgsmål og ejerskab af mobile enheder 36 2

3 Generelle kildepræferencer Studierelateret emneliste til afkrydsning Studierelaterede informationsbehov, respondenternes egne beskrivelser Afkrydsning af hjælp til videre undersøgelser Card Sorting Fremgangsmåde Brugertest Fremgangsmåde Dataanalysemetoder Spørgeskema Kvantitative data Inductive content analysis Studierelateret emne Fysisk placering Aktivitet Informationssøgestrategier Informationsbehovskompleksitet kompleksitet i forhold til respondenternes egne opfattelser Kompleksitet i forhold til anvendte typer og antal af informationskilder Kompleksitet i forhold til uklarhed Kompleksitet i forhold til informationssøgestrategier Card sorting Brugertest Metodediskussion 52 4 Resultater og analyse Indholdsanalyse af Spørgeskemaundersøgelsen Demografi Mobilt ejerskab Generel anvendelse af informationskilder Studerendes afkrydsning af emner, de har søgt information indenfor Studerendes egne beskrivelser af studierelaterede spørgsmål Studierelaterede emner Hvor opstår studierelaterede informationsbehov? Igangværende aktivitet Kompleksitet i forhold til opfattet sværhedsgrad Kompleksitet i forhold til anvendte typer og antal af informationskilder Kompleksitet i forhold til uklarhed Kompleksitetsrangering Informationssøgestrategier Kompleksitet i forhold til informationssøgestrategier Card sorting Brugertest Sammenfatning Diskussion 69 5 Anvendelse af resultaterne 71 3

4 5.1 Scenarier Designforslag Informationsarkitektoniske systemer Navigationssystemet Organisationssystemet Etikettesystemet Søgesystemet Indhold i IVA BA og IVA KA apps ene Wireframes og blueprints Favoritter Forside/ nyheder Kontakt Fag på IVA Øvrige emner Det Erhvervsrelaterede Projekt (BA app) Fremtidige overvejelser Mulige ekstra funktioner Web app eller native app? 92 6 Konklusion 94 7 Litteraturliste 96 Appendix 102 Bilag 1. Screenshots fra 103 Bilag 2. Spørgsmål til pilotdeltagerne 118 Bilag 3. Screenshots af endeligt spørgeskema 120 Bilag 4. Emner, fundet ved gennemgang af 124 Bilag 5. Screenshots af mails. Invitation til spørgeskemaundersøgelse og reminder 125 Bilag 6. Screenshot af takk og udtrækning af vinder 126 Bilag 7. Screenshots af mails. Invitation og instruktion til Card sorting 127 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen 128 Bilag 9. Screenshots fra card sorting undersøgelse 183 Bilag 10. Data fra card sorting 186 Bilag 11. Arbejdsark til BA og KA prototypetestere 195 Bilag 12. Opgaver til prototypetestere 196 Bilag 13. Data fra prototypetest 200 Bilag 14. Screenshot fra Google Analytics 202 4

5 1 Indledning Dette speciale undersøger studerendes studierelaterede informationsbehov med afsæt i teori om informationsbehov, informationssøgeadfærd og informationsarkitektur. Motivationen for dette speciale er udsprunget af praktiske erfaringer og undren fra mit job som studievejleder på IVA, hvor jeg har arbejdet siden I Studievejledningen oplever vi, at de studerende ofte, enten telefonisk, personlig eller pr. mail, stiller spørgsmål til information, der er beskrevet på IVAs hjemmeside. Spørgsmål, som de dermed selv kunne have fundet svaret på. Disse spørgsmål omhandler fx regler og retningslinjer for opgaver og eksamener, forhåndsgodkendelser eller ansøgning til kandidatuddannelsen. Selve hjemmesiden kan virke informationstung og uoverskuelig for nogle, hvilket er nævnt af flere nye studerende i studiestartsevalueringerne (IVA, 2011a; IVA, 2012a), og ofte kan et dårligt førstehåndsindtryk forhindre folk i at anvende noget (Kraft, 2012, s. 5-6; Lindgaard, Fernandes, Dudek, & Brown, 2006, s og 123), fx IVAs hjemmeside. Endvidere oplever vi, at flere studerende udtrykker verbal frustration over de mange forskellige platforme, de skal konsultere for at få dækket deres studiemæssige informationsbehov. I skrivende stund (februar til juli 2013) skal de studerende både konsultere IVAs hjemmeside, Studienet, Studi og Its Learning og for at holde sig opdateret omkring alle aspekter af studielivet. Det kan derfor muligvis virke mere overskueligt at spørge Studievejledningen end at søge efter information på egen hånd. Befolkningens daglige Internetbrug er stigende (DST, 2012 s. 9, Spero, 2011, s. 8) og det spås (CNY Marketer, 2012; Gartner, 2012; Stensdal, 2012), at flere mennesker vil tilgå Internettet gennem mobile enheder end gennem computer i Man kunne derved antage, at hjemmesidens informationer vil blive anvendt mindre, hvis de ikke kan tilgås mobilt. Nu, hvor folk er vant til, at mange hjemmesider også er udviklet til mobile enheder, er tolerancen endvidere blevet lavere (Kraft, 2012, s. 5; Valeo, 2012). Tidligere undersøgelser omkring informationsadfærd viser, at folk har en tendens til at anvende let tilgængelige informationskilder (Byström & Järvelin, 1995, s. 210; Ding & Lin, 2010, s. 58; Given, 2002, s. 23; Head & Eisenberg, 2011, s. 8; Savolainen, 1995, s. 266; Savolainen, 2004, s. 7), hvilket ofte er personer eller onlinekilder, (Agarwal, Xu & Poo, 2011 s. 1101; Agosto & Hughes-Hassel, 2005, s. 158). Nu, hvor flere og flere anskaffer mobile enheder som smartphones og tablets (Fling, 2009, s. 30; DST, 2012, s. 7), der giver lettere adgang til Internettet, kan der ses en udvikling mod anvendelse af mobile enheder til at konsultere online informationskilder (DST, 2012, s. 25), fordi de er lige ved hånden (Fling, 2009, s. 39; Sohn, Li, Griswold & Hollan, 2008, s. 433). 5

6 Ovenstående kan være mulige forklaringer på nogle af de typer spørgsmål, Studievejledningen får, som studerende selv kunne have fundet svaret på. Dette kan gøre det relevant at overveje at udvikle en mobil applikation (herefter app) til IVAs hjemmeside, der kunne øge overskueligheden, og de studerende ville lettere kunne finde svar på deres studierelaterede spørgsmål. For at kunne lave et designforslag til en app, der kunne dække de studerendes studierelaterede informationsbehov, vil det derfor være interessant at afdække, hvilke studierelaterede informationsbehov og hvilken informationssøgeadfærd IVA-studerende i København og Aalborg har. Af tidsmæssige årsager vil dette speciale dog kun fokusere på de studierelaterede informationsbehov, de studerende vil kunne få dækket ved at konsultere IVAs hjemmeside og udelukke de andre nævnte studierelaterede platforme, studerende også skal konsultere. Dette ville være interessant at afdække ud fra det Kognitive Synspunkt (se bl.a. Byström & Järvelin, 1995; Dervin, 1983; Ingwersen, 1992, 1996, 2000; Ingwersen & Järvelin, 2005), der også undersøger konteksten, herunder situationen, der afstedkom informationsbehovet. Dette ville kunne danne basis for selve indholdet i en app til IVAs hjemmeside, og suppleres med inddragelse af teori om de informationsarkitektoniske elementer: navigationssystemer, organisationssystemer, søgesystemer og etiketteringssystemer (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 4) til at danne rammen. Undersøgelsernes empiriske grundlag vil, sammen med et teoretisk grundlag indenfor informationsbehov, informationsadfærd, informationsarkitektur, kunne danne basis for at udvikle et designforslag til en app. App ens formål ville være at kunne hjælpe de studerende med hurtigere at få dækket deres studierelaterede informationsbehov i forhold til hvis de skulle søge på hjemmesiden eller spørge sig for i Studieadministrationen eller Studievejledningen. 6

7 På baggrund af dette er undersøgelsen i dette speciale baseret på følgende forskningsspørgsmål: Hvordan skal en app til IVAs hjemmeside, der kan opfylde de studerendes studierelaterede informationsbehov, designes, for at danne bedst muligt grundlag for implementering i de studerendes studieliv? Dette spørgsmål vil blive besvaret ved at arbejde ud fra følgende arbejdsspørgsmål: 1. I hvilke situationer opstår studiemæssige informationsbehov hos studerende på IVA? 2. Hvilke emner og typer af studierelaterede informationsbehov har de studerende på IVA? a. Hvilke typer af studierelaterede informationsbehov ville en app kunne afhjælpe? 3. Hvilke kilder henter de studerende generelt informationer fra? 4. Hvordan er de studerendes informationsadfærd i forhold til studierelaterede informationsbehov? 1.1 Specialets opbygning Specialets hovedafsnit består af et baggrundsafsnit, der sætter denne opgave ind i en teoretisk ramme samt refererer til tidligere undersøgelser, som kan udgøre et sammenligningsgrundlag for opgavens resultater. I dette afsnit vil indgå teori om informationsbehov og informationsadfærd, både klassisk og mobilt, samt teori om informationsarkitektur, både klassisk og mobilt. Derefter følger et metodeafsnit, der beskriver de anvendte dataindsamlingsmetoder: Indholdsanalyse, spørgeskema, card sorting og brugertest, og de tilhørende dataanalysemetoder. I resultat- og analyseafsnittet præsenteres resultaterne, der sammenholdes med tidligere undersøgelser. I afsnittet Anvendelse af resultater præsenteres scenarier, hvor en app kunne være anvendelig for IVA-studerende samt et designforslag til en app. Specialet rundes af med en konklusion, der opsummerer resultaterne. 7

8 2 Teoretisk baggrund 2.1 Introduktion Bag ethvert vellykket informationssystem, her en app, ligger en velovervejet informationsarkitektur, som Morville og Rosenfeld (2007, s ) anbefaler, at man baserer på de tre undersøgelsesområder: Indhold, kontekst og brugere. Figur 1. A balanced approach to research (Morville and Rosenfeld 2007, s. 233) I forhold til indhold beskæftiger dette speciale sig med de studierelaterede emner, de studerende kan finde informationer om på IVAs hjemmeside 1. Kontekst beskriver Morville og Rosenfeld som den organisation, hvor informationssystemet skal udvikles/ revideres i (2007, s. 25). Dette speciale beskæftiger sig primært med brugernes kontekst, da man ved at forstå brugerne i deres kontekst, kan få en forestilling om, hvordan den mobile oplevelse kan tilføje noget værdifuldt til deres hverdagsliv og i forskellige situationer (Fling, 2009, s. 55). Informationsbehov og kontekst hænger nøje sammen. Anser man brugerens kontekst som baseret på handling, og afpasser handling sig fra mål til mål og er manifestationer af behov, så burde brugernes behov være grundstenen i brugernes kontekst (Fling, 2009, s. 64). Brugerne, deres informationsbehov og deres brugeroplevelser er essentielt i succesfuldt design (Kraft, 2012, s. 27). Det er vigtigt at skabe en god brugeroplevelse, da man ellers i værste fald vil miste brugerne. Første indtryk holder længere, end man umiddelbart forestiller sig (2012, s. 5-6). Kraft (2012, s. 9) definerer brugeroplevelse som de skiftende følelser en bruger får gennem at anvende en enhed, en service eller et system. Derfor vil hovedvægten i dette speciale blive lagt på undersøgelsesområdet brugere, 1 I sin udformning februar Bilag 1 screenshots af IVA.dk. 2 De engelske termer seeking og searching er bibeholdt, idet der er en skelnen, der ikke er muligt at opfange på 8

9 der ifølge Morville og Rosenfeld (2007, s. 25) bl.a. omfatter de opgaver, brugerne skal have udført, brugernes informationsbehov, brugernes informationssøgeadfærd og brugernes erfaringer. For at undersøge brugernes informationsbehov er det vigtigt først at få afklaret, hvad informationsbehov egentlig er, og hvordan man undersøger det. I de følgende afsnit præsenteres forskning om informationsbehov som begreb, og hvordan det relaterer sig til begrebet informationsadfærd. Forskning om studerendes informationsbehov præsenteres, og efterfølgende præsenteres forskning omkring informationsbehov og informationsadfærd i en mobil kontekst, hvor forskelle identificeres og diskuteres. 2.2 Informationsbehov Menneskers behov for at indhente information kan opstå i mange forskellige situationer, og flere forskere har beskæftiget sig med begrebet informationsbehov, bl.a. dets opståen (Belkin, Oddy & Brooks, 1982), grader af mulighed for at udtrykke sit informationsbehov (Taylor, 1968) og typer af informationsbehov (Byström og Järvelin, 1995; Ingwersen, 1996; 2000, Ingwersen & Järvelin, 2005) At udtrykke informationsbehov Begrebet informationsbehov er ifølge Sohn et al. (2008, s. 434) bredt, og mennesker oplever et hav af informationsbehov i løbet af dagen. Dette bliver kompliceret af, at der kan være forskellige grader af menneskers evner til at udtrykke informationsbehovet. Sohn et al. henviser til Taylor, der beskriver fire niveauer af informationsbehov, varierende i grader alt efter, hvor godt informationsbehovet kan blive udtrykt. Taylor (1968) konstaterede i forbindelse med sit biblioteksarbejde, at det informationsbehov, folk udtrykte i referenceinterviews, ikke nødvendigvis var det samme som deres reelle informationsbehov. Taylor (1968, s. 182) beskrev, at informationsbehov kunne forstås på fire niveauer, som han kaldte Q1-4. Q1 niveauet, det ubevidste, er det egentlige informationsbehov, men ikke muligt for folk at udtrykke, da det er vagt og kun delvist bevidst. I Q2 niveauet, det bevidste, er informationsbehovet blevet bevidstgjort mentalt, men stadig ikke muligt at udtrykke. I Q3 niveauet, det formaliserede, kan dette bevidste informationsbehov udtrykkes med talesprog, fx i et referenceinterview. Q4 er det niveau, hvor en fagperson omformulerer Q3 til en søgeformulering, et informationssystem kan forstå. I hele denne proces er der en fare for, at der bliver gået på kompromis med den informationssøgendes egentlige informationsbehov, så der kun hentes information til at tilfredsstille dele af det. Risikofaktoren er ifølge Taylor (1968, 9

10 s ), at der på forhånd er nogle filtre i kommunikationen, der fx kan udmønte sig i labeleffekt (Ingwersen, 2000, s ), eller omstændigheder, der skal tages højde for, for ikke yderligere at begrænse muligheden for, at den informationssøgende kan få opfyldt sit reelle informationsbehov. Filtre kan fx være, at en uerfaren informationssøgende nemt mentalt kan komme til at overafgrænse sit emneområde på forhånd, at formulere sig meget vagt i Q3 niveauet, så det bliver vanskeligere at spore sig videre ind på informationsbehovet. Endvidere kan filtre være relateret til fx tid, grad af interesse eller type af opgave, vigtigheden af opgaven, den informationssøgende er blevet stillet, eller hvor hurtigt personen vurderer noget som relevant nok. Det er, ifølge Taylor (1968, s. 185), derfor vigtigt at spørge den informationssøgende om, hvorfor denne har brug for informationen, da der ellers er risiko for, at det ikke opdages, hvad personen virkelig har behov for. At få spurgt om situationen, der har fordret informationsbehovet, har teoretikere indenfor Det Kognitive Synspunkt (Belkin et al., 1982; Byström & Järvelin, 1995; Dervin; 1983a, 1983b; Ingwersen, 1992, 1996, 2000; Ingwersen & Järvelin, 2005) stor fokus på i deres undersøgelser af brugeres informationsbehov, hvilket beskrives nærmere i senere afsnit Definitioner af informationsbehov Begrebet informationsbehov bliver defineret på forskellige måder i forskningen. Nogle definerer informationsbehovet som et objektivt og forholdsvist målbart fænomen (Atkin, 1973) Andre definerer informationsbehov som et bredere, mere subjektivt, og mere komplekst fænomen, der er afhængigt af en enkeltes opfattelse af situationen, og derfor kan være meget vanskeligt at måle (Belkin et al., 1982, Byström & Järvelin, 1995, Dervin, 1983, Ingwersen, 1992, 1996, 2000). Andre erkender denne kompleksitet og forsøger at gøre op med den ved at behandle de to begreber, information og behov, hver for sig og relatere dem efterfølgende (Wilson, 1981) Information og behov Wilson (1981, s. 8) anser ikke informationsbehov for at være et behov i sig selv, og foreslår at kalde det information seeking towards the satisfaction of needs i stedet. Han understøtter sit forslag ved at problematisere begrebet informationsbehov. Det gør han ved at dele begrebet op i information og behov og første diskutere de mange og forskellige definitioner og anvendelse af begrebet information i litteraturen (1981, s. 3). Derefter kategoriserer han basale behov i fysiologiske behov, følelsesmæssige behov og kognitive behov og giver eksempler på, hvordan information kan tilfredsstille disse behov (1981, s. 7-8). 10

11 2.2.4 Informationsbehov - hul i viden Atkin har et kognitivt udgangspunkt og definerer informationsbehov som en diskrepans mellem personens nuværende viden og det stadie af viden, personen gerne vil opnå. Her opstår kognitiv usikkerhed, der fordrer et ønske om at mindske denne usikkerhed. Når viden tilføres, lukkes hullet (1973, s ). Denne optik er objektiv og forholdsvis ukompleks, idet den forudsætter, at mennesket rationelt er fuldt ud i stand til at vurdere og udtrykke, hvad manglen går ud på. Belkin et al. (1982, s. 65) arbejder ud fra Det Kognitive Synspunkt, der tager udgangspunkt i, hvordan individet kognitivt og følelsesmæssigt opfatter sin nuværende videnssituation, sine udfordringer og sine kommende mål. I den optik er informationsbehov defineret som subjektive, potentielt dynamiske og meget kontekstafhængige (Ingwersen, 1992, s.17, 1996, s. 14 og 20). Belkin et al. anser også informationsbehov som en form for hul, der skal lukkes, men vurderer begrebet som mere komplekst, end Atkin gør. I 1982 formulerede de ASK-hypotesen som et bud på, hvordan informationsbehov opstår. De anså ikke informationsbehov som behov i sig selv, men et middel til at løse en egentlig opgave (1982, s. 63). Dette korresponderer til dels med Wilsons definition (1981, s.8), men er mere rettet mod en konkret (livs)opgave. ASK-hypotesen går ud på, at personer kommer ud for situationer, der gør, at de bliver bevidste om, at der er et hul i deres viden. Dette skal efterfølgende specificeres og udfyldes for at genskabe normalitet (1982, s. 62). Så langt minder hypotesen om Atkins udgangspunkt, og Belkin et al. anerkender, at der forekommer situationer, hvor mennesket er i stand til at præcisere, hvilken information, de har behov for, men også at der hyppigt forekommer situationer, hvor viden om, hvilken information, der er behov for, ikke er kendt på forhånd (1982, s. 63). I disse situationer er mennesker ikke i stand til at præcisere og udtrykke sine informationsbehov (1982, s. 62). De fokuserer på det ambivalente i at bede mennesker om at udrykke noget, de ikke ved (1982, s. 64), hvilket gør begrebet informationsbehov komplekst. Dermed problematiseres, Taylor benævner Q3 og Q4, og vigtigheden af at finde ud af, hvorfor folk har brug for information, som Taylor (1968, s ) også er inde på, anerkendes. Begrebet bliver ydermere komplekst, når det tilføjes det dynamiske aspekt. Brugerens opfattelse af sit problem vil højst sandsynligt også ændre sig i løbet af den proces, hvor brugeren interagerer med et informationssystem for at få opfyldt sine informationsbehov, og derved vil informationsbehovet også ændre sig (1982, s. 65). 11

12 Dervin opererer ud fra et sense-making perspektiv, som korresponderer med Det Kognitive Synspunkt. Hun taler også om et hul, et gap i folks viden (1983b, s. 7). Hun opdeler, som Wilson (1981, s. 3), begrebet informationsbehov i behov og information. Behov opstår, når et gap kræver at bliver fyldt, og det kan fyldes af det, personen kalder information (1983a, s. 156). Dervin fokuserer dermed ikke direkte på informationsbehov, men på behovet hos den enkelte for at skabe mening i sit liv. Dervin opererer ud fra tre overordnede kategorier: 1. Situations, som har fået den enkelte til at stå foran et gap, der fordrer informationssøgning (1983b, s.14). 2. Gaps som noget, folk konstant oplever i deres færden i verden, og som der skal bygges bro over, for at de kan komme videre i deres liv (1983b, s. 7), det, andre undersøgelser kalder informationsbehov (1983b, s. 9). 3. Uses, hvordan folk bruger den nye viden til at komme videre (1983b, s. 17). Dervin ser information som subjektivt og afhængig af den enkeltes opfattelse (1983b, s. 5) og som meget afhængig af situation og kontekst. Derfor er det vigtigt at inkludere kontekst i undersøgelser af, hvordan folk skaber mening. Dervin opererer med det dynamiske perspektiv, da hun ser situationer som konstant skiftende for den enkelte (1983b, s. 6). I forbindelse med uses inddrager Dervin også det følelsesmæssige perspektiv, idet informationssøgning og anvendelse kan påvirkes af, om personen vurderer informationen til at være en hjælp, eller noget, man måske helst ikke havde lyst til at vide (1983b, s. 11). Ingwersen opererer med begrebet informationsbehov ud fra Det Kognitive Synspunkt, som tidligere er beskrevet, og refererer til ASK hypotesen (Belkin et al., 1982) og Dervins (1983a, 1983b) Knowledge gap (Ingwersen 1992, s , 2000, s. 158). Han mener dog ikke, at det er nok at undersøge videnshullet. Det, der er vigtigt, som Dervin også er inde på, er den situation eller det problem, der har medført, at en person opdager, at der er et hul (1992, s. 28), og ofte er det ved at beskrive situationen, det bliver mere tydeligt, hvad informationsbehovet egentligt er. Ved et opdaget hul kan der opstå uklarhed hos individet, som information kan bruges til at reducere, deraf informationsbehov (1992, s. 26). Ingwersen har stor fokus på konteksten, og anser brugeren som meget influeret af denne, hvilket kan være arbejdsopgaver eller interesser, som individet opfatter det (2000, s ). Ingwersen anser informationsbehov som potentielt dynamiske, men de kan i kortere perioder ad gangen være statiske. (1992, s. 12

13 14, Ingwersen, 1996, s. 14 og 20, 2000 s. 164). Individet kan opfatte nogle dele af konteksten, fx arbejdsopgaver, som mere komplekst end andet, og det afstedkommer forskellige typer af informationsbehov, hvilket beskrives nærmere i afsnittet Typer af informationsbehov. Typen af opfattet informationsbehov hænger derfor også sammen med i hvilken grad, personen er i stand til at definere sine informationsbehov og udtrykke dem (jf. Taylors Q1-Q4, 1968) (2000, s. 164). Byström og Järvelin, der også opererer ud fra Det Kognitive Synspunkt, fokuserer konkret på arbejdsopgaver som triggeren for informationsbehov og informationssøgning (1995, s. 192), og det er gennem undersøgelse af opfattede arbejdsopgaver, viden kan indhentes om, hvorfor folk har brug for den pågældende information. Byström og Järvelin henviser både til Ingwersen (1992) og Belkin et al. (1982), i forhold til informationssøgning som afhængig af den enkeltes opfattelse af sit problem eller sin opgave (1995, s. 191). De definerer informationsbehov som det gap, der er mellem den enkeltes viden omkring opgaven og de opfattede krav til fuldførelse af arbejdsopgaven. Jo større dette gap opfattes af den enkelte, jo mere kompleks opfattes den stillede arbejdsopgave (1995, s. 192). Byström og Järvelin mener, at der er tre forskellige typer af information, der kan være nødvendig at indhente, når en arbejdsopgave skal løses. Det er information til at få formuleret opgaven klart, kaldet problem information (PI), information omkring arbejdsområdet, kaldet domain information (DI) og information om, hvordan man griber opgaven bedst an for at få den løst, kaldet problem-solving information (PSI) (1995, s ). Alle informationsbehov og informationssøgeadfærden er derfor afhængig af den opfattede arbejdsopgave. Hvor kompleks, den enkelte opfatter sin arbejdsopgave, er afhængig af dennes tidligere erfaring med den pågældende arbejdsopgave og med sit domæne (1995, s. 192) Typer af informationsbehov Både Ingwersen (1992, 1996, 2000) og Byström og Järvelin (1995) har lavet kategorisering relateret til informationsbehov og informationssøgeadfærd. Ingwersen har lavet en model med informationsbehovstyper (2000, s. 7) og Byström og Järvelin en model med opfattede arbejdsopgavetyper (1995, s. 195). Forskellige arbejdsopgavetyper producerer, ifølge Ingwersen, forskellige informationsbehovstyper. Ingwersen (1992, s ; 2000, s ) opererer med tre overordnede informationsbehovstyper, der her nævnes stigende i kompleksitet: 13

14 Verifikative informationsbehov, med formålet at verificere eller lokalisere informationer, og hvor vigtige bibliografiske data er kendt af brugeren, Conscious topical needs, hvor brugerens informationsbehov er at forsøge at få opklaret, eftertjekket eller opnå bestemte nye aspekter af et i forvejen kendt emne, og Muddled topical needs, hvor brugeren udforsker nye begreber eller begrebsrelationer uden for brugerens kendskabsområde. Disse informationsbehov er indarbejdet i en matrix (Ingwersen, 1996, s. 15) i forhold til grad af midlertidig stabilitet, sammen med graden af uklarhed, som Byström og Järvelin bl.a. operationaliserer arbejdsopgavekompleksitet ud fra (Byström & Järvelin, 1995, s. 194; Ingwersen, 1996, s. 17). Denne matrix diskuteres længere ned i afsnittet. Byström og Järvelin har udarbejdet en model (1995, s. 195) for, hvordan arbejdsopgaver kunne opfattes af den enkelte. Jo mere, den enkeltes klarhed over opgaven er i forhold til formulering af opgaven, processen for at finde svaret, og hvordan resultatet forventes at være, des mindre kompleks opfattedes opgaven. De grå skraverede områder i modellen nedenfor illustrerer huller i den enkeltes viden. Jo mere, der er skraveret, des mere kompleks opfatter den enkelte sin arbejdsopgave. For eksempel har den nederste type opgave, automatic information processing task intet skraveret, så det kan være en opgave, personen enten har lavet mange gange før, eller det kan være en verificeringsopgave hvor mange elementer allerede er kendte, selvom personen ikke har udført opgaven før. Derfor vil det opfattede informationsbehov her svare til det, Ingwersen kalder verifikative informationsbehov (1992, s , 2000, s ), og det kræver ikke andre informationstyper end problem information. Jo længere, man kommer op i modellen, des mere er skraveret. Det vil sige, at mere er nyt for den enkelte, hvilket medfører større uklarhed, og behov flere typer af information (problem information, domain information og problem-solving information) for at løse opgaven. 14

15 Figur 2.Task categories (Byström og Järvelin, 1995, s. 195) I Ingwersens matrix (1996, s. 15) herunder ses, at jo mere veldefinerede informationsbehov er, og jo mere en person ved om arbejdsopgaven, jo mindre er uklarheden. Vindue 1 kan relateres til det, Ingwersen kalder verifikative informationsbehov, idet informationsbehovet er veldefineret og stabilt, og emnet er kendt. Vindue 2 kan relateres til det, Ingwersen kalder Conscious topical needs, idet uklarheden er kontrolleret. Informationsbehovet er dog her dynamisk, når den enkelte begiver sig dybere ned i et i forvejen kendt emne og opdager nye aspekter. Vindue 3 og 4 kan sammenstilles med det, Ingwersen kalder Muddled topical needs, idet emneområdet er ukendt for den enkelte, og informationsbehovet er vanskeligere at definere, og uklarheden dermed bliver større. Der er en forskel på vindue 3 og 4. Vindue 4 viser en situation, der afstedkommer et verifikativt, stabilt informationsbehov. For andre kunne det være simpelt, men en person kan være i en situation, hvor denne ingen anelse har om, hvilke informationskilder eller søgetermer, der skal anvendes, for at verificere informationen. Vindue 3 viser en situation, hvor emnet, der skal udforskes, er helt nyt for den enkelte. Denne kan dermed ikke finde fokus, men finder kun små brudstykker af information om emnet, og dermed skifter informationsbehovet hele tiden. Denne matrix skal forstås som, at en person i løbet af en proces med at løse en arbejdsopgave kan hoppe rundt mellem de forskellige vinduer i forbindelse med løsning af delopgaver for at komme videre. 15

16 Figur 3. Matrix of four distinct forms of human intrinsic information needs (Ingwersen, 1996, s. 15) Matrixen viser desuden forskellige typer søgeadfærd knyttet til de forskellige typer, hvilket illustrerer, at søgeadfærd, herunder strategier kan ændre sig i løbet af den enkeltes opgaveløsningsproces. Der vendes tilbage til dette i det følgende afsnit. 2.3 Informationssøgeadfærd Uanset hvilken type informationsbehov og i hvilken situation, behovet er opstået, og hvilket område af hverdagen, det drejer sig om, motiverer det, ifølge forskere, en form for informationsadfærd hos den person, der opfatter behovet (Atkin, 1973, s. 205; Belkin et al., 1982, s. 63; Byström & Järvelin, 1995, s. 192; Ingwersen, 1996, s. 16;). Denne adfærd kan udøves umiddelbart efter, behovet er opdaget, eller udsættes. I visse tilfælde kan adfærden være ikke-informationssøgning (Wilson, 1981, s. 8) Definition af informationssøgeadfærd Wilson har lavet en model, der viser undersøgelsesområderne Informationsadfærd, Information seeking behaviour og Information search behaviour 2, og hvordan de relaterer sig til hinanden. Wilson (1999, s.249, note) definerer undersøgelsesområdet Informationsadfærd bredt som de aktiviteter, en person udfører, for at få identificeret sine informationsbehov, søge efter informationer på en hvilken som helst måde samt at anvende og/eller udveksle disse informationer med andre. Dette inkluderer både aktiv og passiv informationssøgning samt passiv modtagelse af informationer (Wilson, 2000, s. 49). Det omfatter derfor også Information seeking behavior, aktiv informationssøgeadfærd for at 2 De engelske termer seeking og searching er bibeholdt, idet der er en skelnen, der ikke er muligt at opfange på dansk. 16

17 tilfredsstille et mål, hvor brugeren både kan interagere med, hvad Wilson kalder manuelle systemer, som fx aviser eller biblioteker, og med computersøgesystemer (Wilson, 2000, s. 49). Endvidere skelner Wilson mellem formelle systemer, som er søgedatabaser, og uformelle, som, udover de manuelle systemer, kan være personer (Wilson, 1999, s. 251). Det omfatter derfor også Information Search behaviour, som defineres som brugerens direkte interaktion med et informationssøgesystem, i form af forespørgsler, og relevansvurdering af output. Dette speciales undersøgelsesområde befinder sig indenfor det, Wilson betegner information seeking behavior, aktiv informationssøgeadfærd, og vil i resten af specialet blive benævnt informationssøgeadfærd. Figur 4. A nested model of the information seeking and information searching research areas (Wilson, 1999, s. 263). Den enkeltes informationssøgeadfærd i forhold til sit opfattede informationsbehov omfatter: Søgestrategier, informationskildeanvendelse, relevansvurdering og anvendelse af informationer (Wilson, 2000, s ). I dette speciale fokuseres der primært på søgestrategier og informationskildeanvendelse. Ingwersen (1996, s. 15), sætter søgestrategier i relation til opfattet arbejdsopgavekompleksitet. Byström og Järvelin har et bud på sammenhængen mellem arbejdsopgavekompleksitet og informationskildeanvendelse Informationsøgningsstrategier Ifølge Ingwersen er den enkelte brugers søgestrategi tæt knyttet til dennes opfattelse af sit informationsbehov. Ingwersen har i sin matrix (1996, s. 15) knyttet informationsøgningsstrategier til de fire forskellige informationsbehovstyper. I denne matrix har Ingwersen fokus på dét informationsadfærdsområde, Wilson kalder information search behaviour (Wilson, 1999, s. 263), idet han fokuserer på informationssøgestrategierne search og browsing 17

18 Ved de veldefinerede informationsbehov, vindue 1, er nysgerrigheden lav, og søgeadfærden primært en begrænset navigation, search. Det ikke-komplekse, verifikative informationsbehov (1992, s ) kan ofte dækkes af en enkelt søgeterm/forespørgsel, hvis brugeren er klar over, hvordan behovet præcist udtrykkes, og hvor svaret kan findes. Ved de veldefinerede informationsbehov, vindue 2, det, brugeren opfatter som Conscious topical needs (1992, s ) er nysgerrigheden højere, og søgeadfærden er eksplorativ navigation. Det kan her forstås som målrettet browsing, idet brugeren er i stand til at genkende vigtige og relevante emnetermer, denne kan navigere videre hen til i forhold til sit emneområde. Ved informationsbehov, som brugeren opfatter som muddled information needs, anvendes enten søgestrategien search, vindue 4, hvis nysgerrigheden er lav, eller browsing, vindue 3, hvis nysgerrigheden er høj. Søgeadfærden kan med search resultere i dead ends, hvor brugeren bliver nødt til at ændre sine søgeforespørgsler måske flere gange, inden denne finder den rette information. Ved søgeadfærden browsing, er det her forstået mere tilfældigt browsing end ved conscious topical needs, fordi det kan være svært at vurdere, hvilke retninger, det er relevant at navigere videre i, og man kan dermed ende på nogle sidespor. Pharo og Järvelin (2003, s. 637) skriver, at mange brugere udvikler en mental model, som de anvender i alle websøgemaskiner. Så udover, at der kan være sammenhæng mellem opfattede informationsbehovstyper og informationssøgestrategier, kan den enkeltes personlighed også være en medspillende faktor i den enkeltes anvendelse af informationssøgestrategier Informationskilder Informationssøgeadfærd omfatter at få tilfredsstillet behov gennem anvendelse af informationskilder, formelle som uformelle (Wilson 1999, s. 251). Faktorer relateret til søgerens personlighed, søgeopgaven og det sociale/ organisatoriske miljø har stor indflydelse på dennes valg og anvendelse af informationskilder (Pharo og Järvelin, 2003, s. 634). Flere undersøgelser viser desuden, at informationskilder, der er let adgang til eller gode erfaringer med i forvejen, foretrækkes i mange situationer (Agarwal et al. 2011, s. 1099; Agosto & Hughes-Hassel, 2005, s. 157; Byström & Järvelin, 1995, s. 210; Ding & Lin, 2010, s. 58; Given, 2002, s. 23; Savolainen, 1995, s. 266) i 18

19 kombination med, at folk anvender de informationskilder, de er vant til at anvende (Given, 2002, s. 23; Head & Eisenberg, 2011, s. 8; Savolainen, 2004, s. 7). Agarwal et al. (2011, s og 1101) undersøgte informationskildeanvendelse hos 352 højtuddannede vidensmedarbejdere med adgang til hurtigt Internet. Resultaterne viste, at selvom deltagerne forestillede sig, at de ville konsultere face-to-face informationskilder som førsteprioritet, endte langt de fleste med at konsultere OnlineInfo som førsteprioritet, og personlige informationskilder via face-to-face som anden prioritet (2011, s. 1101). Byström og Järvelin opdelte informationskilder i tre informationskildetyper; faktaorienterede informationskilder, (registre, databaser), problemorienterede informationskilder (mennesker, opgaven vedrørte, dokumenter) og general purpose informationskilder (eksperter, litteratur, personlige samlinger). I forhold til informationsbehovskompleksitet viste Byströms og Järvelins resultater, at antallet af anvendte informationskilder steg i takt med, at den opfattede arbejdsopgaves kompleksitet og uklarhed steg (1995, s. 208), da der var behov for mere information fra typerne problem information, domain information og problem-solving information i løsningen af en opgave. Den øgede informationskildeanvendelse blev bekræftet i Agarwal et al.s undersøgelse (2011, s og 1100). Endvidere ændrede behovet for information fra de forskellige informationskildetyper sig alt efter, hvor komplekst opgaven opfattedes. Ved de mere simple opgaver, var der større anvendelse af faktaorienterede informationskildetyper og ikke så meget af de andre, mens anvendelsen af faktaorienterede informationskildetyper faldt og anvendelsen af de andre informationskildetyper steg ved de mere komplicerede opgaver (1995, s ). En antagelse kan på baggrund af dette være, at behovet for at anvende personkilder stiger i takt med den opfattede kompleksitet af sit informationsbehov, hvilket er værd at tage i betragtning i forhold til at vurdere, hvor komplekse studierelaterede spørgsmål, det vil være muligt at implementere i en app. 2.4 Studerendes studierelaterede informationsbehov og informationssøgeadfærd Studerendes primære behov er at skaffe nødvendig information løbende gennem sit studie for at kunne løse den overordnede arbejdsopgave, at gennemføre sit studie. De enkelte studerende kan komme ud for mange forskellige situationer, fx sygdom eller familiemæssige aspekter, og have forskellige baggrundserfaringer, der gør, at deres arbejdsopgaver og dermed deres opfattelse af informationsbehov er forskelligt. Med 19

20 fokus på kontekstens betydning for undersøgelse at informationsbehov inddrager flere undersøgelser om studerendes informationsbehov den studerendes kontekst i et everyday life information-seeking (ELIS) perspektiv, som Savolainen (1995) har introduceret. Dette perspektiv omfatter hele den enkeltes behov for information til at kunne begå sig i aktiviteter i alle livets områder, hvilket Savolainen kalder mastery of life (2004, s. 6), og arbejdsrelaterede og ikke arbejdsrelaterede informationsbehov kan være overlappende (Savolainen, 2004, s. 1). Agosto og Hughes-Hassell undersøgte gennem aktivitetslogbøger og gruppeinterviews (2005, s. 145) unges (14-17 år) foretrukne informationskilder i et ELIS perspektiv, hvor unge anser skolen som en central del af deres hverdagsliv (2005, s. 143). Undersøgelsen viste, at unge primært foretrækker personlige informationskilder, især venner (2005, s. 150, 153, 158) og dernæst mobiltelefonen, da den var det bedste alternativ til personlig kontakt (2005, s. 151, 154). Deres resultater skal dog i dag ses med det forbehold, at flere af de unge havde begrænset adgang til computere, og at smartphone ikke var slået igennem i Head og Eisenberg undersøgte, ved hjælp af spørgeskema og fokusgrupper, college studerende i alderen år, dog primært årige, i et ELIS perspektiv med fokus på informationsbehov og informationskilder til ikke-akademisk anvendelse (2011, methods ). De studerendes every day life informationsbehov var relateret til tilfredsstillelse af nysgerrighed, fund af fakta, og løsning af et problem. De to første blev anset for forholdsvis hurtige og enkle at gennemføre, mens det sidste kunne tage flere dage, alt efter, hvor vigtigt problemet var, fx ved anskaffelse af en dyr ting (2011, results ). Nyheder og produkt/service anskaffelser var det, flest deltagere havde markeret som havende søgt informationer om, men også en stor del af de studerende havde søgt informationer om arbejde og karriere (2011, results ). Head og Eisenbergs undersøgelse viste endvidere, at Internettet, i høj grad Googles søgemaskine, og venner/familie og medstuderende var foretrukne informationskilder, samt at kendskab, vane og tilgængelighed var væsentlige faktorer (2011, results ). På IVA er der både studerende, der kommer lige fra gymnasiet og studerende, der enten tidligere har taget en uddannelse eller har været på arbejdsmarkedet i en årrække. Given (2002, s ) undersøgte, gennem dybdegående kvalitative interviews, ELIS hos mere modne akademiske studerende, som defineredes som personer over 21 år, der var kommet tilbage til skolebænken efter mindst tre års fravær. Disse studerendes 20

21 informationsbehov kunne være mere komplekse end deres yngre medstuderendes. Selvom de delte mange informationsbehov relateret til fx økonomi og underholdning med deres yngre medstuderende, havde flere af dem også andre behov fx i forhold til det at være forældre eller til pasning af ældre familiemedlemmer. Givens resultater (2002, s. 28) viste, at deltagernes hjemmeliv, arbejdsliv og forældreskab havde stor indflydelse på deres informationsbehov i forhold til at gennemføre studiet. De modne studerendes informationsbehov omhandlede primært deres akademiske arbejde, men nogle udtrykte også behov for emotionel support og behov for information om fx børnepasning og bolig (2002, s ). I forhold til informationskilder viste undersøgelsen, at når formelle kilder, som fx biblioteket ikke slog til for at opfylde deres akademiske informationsbehov, var personlige informationskilder uvurderlige (2002, s. 24 og 26). Deltagerne anvendte de interpersonelle informationskilder, de havde lige ved hånden på campus, både til akademiske og hverdagslivsspørgsmål (2002, s ). Disse interpersonelle informationskilder var både professorer, studievejledning og andre studerende (2002, s ). 2.5 Informationsbehov og informationsadfærd i en mobil kontekst Med en stigning i antal personer, der ejer en mobil enhed, der kan gå på Internettet (DST, 2012, s. 7, Walsh, 2012, s. 58), og den øgede mobile Internetanvendelse (Church & Smyth, 2009, s. 247) er der de senere år begyndt at blive lavet flere undersøgelser af mobile informationsbehov og informationsadfærd, men undersøgelsesområdet er stadig forholdsvist nyt. Dette kan fx ses i Sohn et al.s undersøgelse fra 2008 (s. 434), hvor kun fem ud af 20 deltagere 3 anvendte Internetadgang på deres mobil, og i 2009, hvor Church og Smyth (s. 250) lavede deres undersøgelse, havde kun 50 % af de tyve deltagere 4 i en eller anden grad anvendt Internettet fra deres mobil. Det har dog udviklet sig hurtigt, og i Chuas undersøgelse fra 2011 ( Methology ) ejede alle tyve deltagere 5 mobiltelefon, 12 af dem med hurtig Internetforbindelse Informationsbehov i en mobil kontekst Mobile informationsbehov defineres af Chua (2011, Introduction ) som den indsigt, der er nødvendig løbende at anskaffe for at kunne håndtere mål, risici og problemer, mens man er på farten. Et andet behov, folk kan have, som fører til mobil informationsadfærd er behovet for det, Santafe [ingen årsangivelse] kalder civic en 3 Deltagerne var i alderen år, med gennemsnit på 30,7 år og en blandet gruppe bestående af forskellige professioner og studerende. (Sohn et al., 2008, s. 434). 4 Deltagerne var i alderen med gennemsnit på 31 år og en blandet gruppe bestående af studerende, researchere og organisationsmedarbejdere (Church & Smyth, 2009, s. 250). 5 Deltagerne var i alderen år, 17 havde arbejde, resten var studerende (Chua, 2012, Methology ) 21

22 attention der er et behov for at se optaget ud, mens man færdes i det offentlige rum. Church og Smyth (2009, s ) skriver, at brugere i en mobil kontekst ofte har øjeblikkelige brugerbehov, som de fleste brugere kan forestille sig og kan udtrykke, og som hurtigt og nemt kan ændre sig. Ding og Lin (2010, s. 121) har listet en række mobile informationsbehov i en tabel, der omfatter følgende: 1. At holde sig opdateret, fx ved at læse nyheder, 2. Time management, fx at få ordnet nogle praktiske ting, 3. Nysgerrighed, fx i forhold til nye emner, 4. Adspredelse, fx for at slå ventetid ihjel, 5. Socialt netværk, fx , eller kommunikationsplatforme, 6. Statustjek, fx vejrudsigten, 7. Browsing, tilfældigt uden noget egentlig mål, 8. Informationsindsamling, samle forskellige dele af information om et konkret emne, 9. Faktatjek, fx et telefonnummer, 10. Her og nu, fx en fortsat kørselsvejledning fra det sted, man befinder sig, 11. Planlægning, fx en kommende begivenhed, 12. Transaktioner, fx bankoverførsel og 13. Kommunikation, fx Mobile informationsbehovs opståen Ifølge Dervin (1983b, s. 6) reagerer sensemaking adfærd på skiftende situationer, hvilket viser kontekstens store betydning for informationsbehovs opståen. Dette kan også identificeres, når mobile informationsbehov undersøges. Sohn et al. (2008, s. 434) udførte en dagbogsundersøgelse af mobile informationsbehov i to uger, hvor deltagerne skulle beskrive informationsbehov opstået væk fra deres vanlige omgivelser, fx fra deres skrivebord. Undersøgelsen viste, at mobile informationsbehov kunne opstå af forskellige årsager, fx en konkret opgave med at finde det nærmeste hotel fra hvor deltagerne befandt sig, eller de fik øje på en plakat, der vækkede behov for yderligere information. Informationsbehovene kunne også opstå i samtale med andre (Sohn et al., 2008, s. 433). Undersøgelsen viste, at 72 % af deltagernes informationsbehov var påvirket af deres kontekst, som i deres undersøgelse 22

23 blev delt bredt op i: Igangværende aktivitet, opholdsted, tidspunkt for behovets opståen og samtaler med andre mennesker (2008, s. 440). Church og Smyth (2009, s. 250) lavede en dagbogsundersøgelse af mobile informationsbehov i fire uger, hvor deltagerne skulle notere alle de informationsbehov, der opstod, både hjemme og på farten (2009, s. 250). Resultatet viste, at over 67 % af informationsbehovene opstod, når deltagerne var mobile, som i deres undersøgelse defineredes som: Væk fra deres skrivebord, pendlende, rejsende eller på farten (2009, s. 251). Church og Smyths undersøgelse (2009, s. 255) viste endvidere, at den pågældende aktivitet, deltageren deltog i, var en vigtig faktor for informationsbehovet, da mange af forespørgslerne gik på fx behov for information om trafikken, mens deltagerne kørte på vejen. Udover aktivitet, viste resultaterne også, at den sociale interaktion kunne være bestemmende for, at et informationsbehov opstod, fx når deltagerne talte med venner og familie. Chua (2011, Methology ) lavede en dagbogsundersøgelse, med opfølgende interviews, af mobile informationsbehov i en uge. Kontekst, aktivitet og de sociale omgivelsers betydning viste sig også her som havende stor betydning for mobile informationsbehovs opståen. Deltagernes fysiske placering formede de geografiske informationsbehov. Intenderet aktivitet blev desuden også identificeret som trigger for informationsbehov, og de sociale omgivelser, hvor personerne interagerede med venner eller familie gav også grobund for informationsbehovs opståen (2011, influence of context ) Mobile informationsbehovstyper Church og Smyth (2009, s ) identificerede deltagernes informationsbehov som værende inden for tre informationsbehovstyper: 1. Informational needs, hvor målet var at indhente informationer om et emne, hvilket kan inkludere how-to svar, og svar på noget mere specifikt, 2. Geographical needs, som fx hvor finder jeg det nærmeste eller en rutevejledning og 3. Personal Information Management, fx pinkoder. Typen Informational needs minder meget om de informationsbehovstyper, man finder i de klassiske informationsbehov, som tidligere er beskrevet, og i undersøgelsen tegnede de sig for lidt over halvdelen (58,3 %) af deltagernes informationsbehov. Informationsbehovstypen Geographical needs, som tegnede sig for 31,1 % af de mobile informationsbehov, er til gengæld mere særegent for mobile informationsbehov idet de ofte er afhængige af deltagerens aktuelle geografiske placering (Church & Smyth, 2009, s. 253 og 255). 23

24 2.5.4 Informationssøgeadfærd i en mobil kontekst Ifølge Google Analytics har der i tidsrummet 1. februar januar 2013 været besøg på hjemmesiden hvoraf 9,83 % fra mobile enheder som tablets og smartphones (bilag 14). Mobile enheder bliver i stigende omfang anvendt til mere end blot kommunikation. Vi deler også og indhenter viden gennem dem (Fling, 2009, s. 37). Det er det første massemedie, der altid er forbundet til netværk, og som vi altid bærer rundt på, så vi kan sende og modtage konstant, medmindre den er slukket (Ding & Lin, 2010, s. 121; Fling, 2009, s. 37). Ifølge Fling (2009, s. 39), sover syv ud af ti altid med deres mobiltelefon inden for en arms rækkevidde. Mobile enheder medbringes og anvendes generelt i en lang række miljøer, fx hjemme, på arbejde, på gaden, mens man kører i bil eller offentlige transportmidler, i restauranter og andre offentlige steder (Ding & Lin, 2010, s ). Ifølge Ding og Lin (2010, s. 123) viste en nylig undersøgelse, at 70 % af mobilt Internetbrug fandt sted i hjemmet. Deltagernes forklaring var, at for nogle opgaver var mobilen hurtigere at anvende frem for at bruge tid på at starte computeren op, eller at forlade TV et i reklamepausen, hvilket Santafe [ingen årsangivelse] også havde identificeret. DR Medieforsknings rapport for 2011 viser desuden en høj anvendelse af apps på smartphone i hjemmet. 56 % anvender dem i sofaen, 37 % i sengen og 24 % på badeværelset. Uden for hjemmet anvendte 40 % apps, når de var passagerer, 35 % mens de ventede på offentlige transportmidler og 32 % anvendte apps på deres arbejde (2011, s. 22). Ifølge Danmarks Statistik (2012, s ) har 99 % af alle danskere mellem 16 og 44 år anvendt en mobiltelefon eller en smartphone indenfor de sidste tre måneder 6, og med introduktionen af smartphones bliver mobilen i stigende grad anvendt til det, man før brugte en computer til. DR Medieforskning har lavet en megafonmåling i 2012, der viser, at 48 % af de adspurgte 7 anvendte Internettet på mobilen mindst en gang om ugen mod 34 % året før (DR Medieforskning, 2013, s. 24). Den mest udbredte mobilfunktion, næst efter SMS er at tilgå Internettet. Andelen af mobilbrugere, som går på Internettet med mobilen, er steget fra 9 pct. i 2008 til 54 pct. i 2012 (Danmarks Statistik, 2012, s. 25). Desuden henter 43 % mænd og 34 % kvinder apps til telefonen, og ligesom Facebook lå på førstepladsen i 2012 over mest anvendte netsider i Danmark, er 6 Rapporten er udgivet 29. november 2012, og dataindsamlingen skønnes at være umiddelbart inden udgivelse. 7 Alder

25 Facebook også den mest anvendte app til mobiltelefonen (DR Medieforskning, 2013, s. 18 og 27). De fleste brugeres formål med Internetbrug på mobilen er at sende og modtage mails (72 %), at læse eller downloade nyheder (62 %) eller at bruge sociale medier (60 %). Fling (2009, s. 41) skriver endvidere, at det foretrukne indhold gennem mobilt Internet er nyheder, , vejret, sport, bykort og socialt netværk. Folk søger ofte information, der er relevant for deres opgaver eller fysiske placering. Som ved traditionel informationssøgeadfærd (Byström & Järvelin, 1995, s. 210; Head & Eisenberg, 2011, s. 8; Given, 2002, s. 23; Savolainen, 1995, s. 266; Savolainen, 2004, s. 7) forsøgte folk, ligesom ved traditionel informationssøgeadfærd, også at opfylde deres mobile informationsbehov gennem den metode, de opfattede som værende mindst krævende i situationen (Sohn et al., 2008, s. 433). Chuas (2011, influence of context ). Resultater viste desuden, at hvis deltagerne geografisk var i nærheden af en egnet informationskilde, afholdt det dem fra at anvende mobiltelefonen. Der var altså større chancer for, at deltagerne anvendte mobiltelefonen, når de var alene, end når de var omgivet af mennesker Informationssøgestrategier og informationskilder i en mobil kontekst Sohn et al.s undersøgelse (2008, s ) viste endvidere, at deltagerne anvendte en bred vifte af strategier og kilder til at opfylde deres mobile informationsbehov, særligt bredt for deltagere uden mobil Internetadgang. Webadgang blev anvendt i høj grad, fordi, som Sohn et al. forklarer det, folk er vant til at have stationært Internet, og anser det derfor også som en god måde at få adgang til informationer når de er mobile (2008, s. 438). Webadgang blev anvendt i 30 % af tilfældene, enten gennem mobil eller ved at finde et sted med webadgang og i 10 % af tilfældene anvendtes en map-applikation på mobiltelefonen. Da kun fem deltagere anvendte Internetbrowser på mobilen, blev disse undersøgt særskilt efterfølgende, og det viste sig, at de anvendte strategierne webadgang og mapapplikation til 73 % af deres mobile informationsbehov, hvilket er væsentlig mere end de deltagere, der ikke havde mobil Internet adgang (Sohn et al., 2008, s. 438). Deltagerne kunne bedre lide at søge information på egen hånd end at få nogle til at hjælpe sig. Dette kunne ses ved, at deltagere med mobil Internetadgang, selv søgte, mens deltagere uden Internetadgang i højere grad bad andre om hjælp til at søge for sig (Sohn et al. 2008, s. 439). 25

26 Ovenstående viser, at mobilen anvendes i mange sammenhænge, og til mange forskellige informationsbehov. Walsh (2012, s. 58) vurderer, at det at tilgå Internettet fra mobile enheder, i stigende grad bliver en del af folks hverdagsliv fremover. Det er i dag blevet både lettere tilgængeligt, mindre krævende og ikke mindst billigere at anvende mobil Internetadgang. Det kunne derfor tyde på, at det vil være realistisk, at IVA-studerende ville anvende en app hvis de har en mobiltelefon med Internetadgang. 2.6 Informationsarkitektur til mobile enheder Informationsarkitektur (IA) er ifølge Fling (2009, s. 89) selve fundamentet for at lave et vellykket mobilt produkt. IA skal altid baseres på de forskellige kontekster, den konkrete bruger ville kunne tænkes at befinde sig i, når produktet skal anvendes. Morville og Rosenfelds bog Information Architecture for the world wide web (2007) er for mange informationsarkitekter et grundlæggende udgangspunkt. Fling (2009) har således også taget udgangspunkt heri til at skrive en bog om retningslinjer for at lave informationsarkitektur til mobile enheder. Morville og Rosenfelds (2007, s. 4) definition på informationsarkitektur, som også Fling (2009, s. 90) har anvendt, baserer sig på følgende punkter: 1. Det strukturelle design af delte informationsmiljøer 2. Kombinationen af organisationssystemer, etiketter, søgesystemer og navigationssystemer (for definitioner; se afsnit længere nede). 3. Den kunst og videnskab det er at kunne udvikle produkter og oplevelser, der understøtter brugerens anvendelse af produktet. 4. En disciplin, der fokuserer på at bringe nogle bagvedliggende principper ind i design og arkitektur af det digitale landskab. Overordnet er informationsarkitekturens formål, at data bliver organiseret, så brugeren kan tilgå informationer og udføre sine opgaver på den måde, der giver mening for brugeren. Informationsarkitektur er kernen i brugeroplevelsen af produktet, hvor en god brugeroplevelse baserer sig på nøgleord som intuitivt, simpelt, nemt at finde, brugbart og ikke mindst let at anvende (Fling, 2009, s. 90). Når brugere skal anvende et nyt produkt, har de det oftest bedst, når de føler en vis familiaritet med produktet og kan anvende det umiddelbart (Kraft, 2012, s. 18). En designløsning skal dække brugernes eksisterende, opfattede eller latente informationsbehov for at have chancen for at blive 26

27 anvendt. Hvis brugerne ikke føler nogen værdi eller relevans i at anvende produktet, så har man ikke en succesfuld brugeroplevelse (Kraft, 2012, s. 13). Mobil informationsarkitektur er ikke så forskellig fra informationsarkitektur beregnet til websider på stationære computere, men det adskiller sig ved at fungere i en anderledes kontekst, have andre tekniske besværligheder, og et behov for at kunne fremvise information på mindre skærme (Fling, 2009, s. 91). Desuden kan mobile enheder give adgang til information øjeblikkeligt (2009, s. 53). Det er vigtigt, at mobil informationsarkitektur er intuitiv og overskuelig for brugeren. Mobile enheder har den fordel, at de altid er forbundet til Internettet, men de små skærme og begrænsninger for input, (det er ikke er så let at skrive på en mobiltelefon), kan være hæmmende. Dette kan være en udfordring, når en person er på farten og har travlt (Sohn et al., 2008, s. 433). Derfor skal alt holdes så simpelt som muligt (Baxevanis [ingen årsangivelse]; Fling, 2009, s. 93). Antallet af funktioner, man tilføjer et produkt, er generelt omvendt proportionelt med brugbarheden for den enkelte bruger (Kraft, 2012, s. 27; Webcredible, [ingen årsangivelse]). Der skal derfor være fokus på brugernes primære informationsbehov og mål, og alt andet skal skæres fra. Derefter skal det sættes i forhold til brugerens kontekst, det vil sige, hvor brugerne fysisk befinder sig, hvilken aktivitet, de er i gang med, og hvor lang tid, de har til at finde frem til informationen (Fling, 2009, s ). Mobile opgaver er oftest udført i perioder, hvor brugeren ikke lige laver noget andet, men brugeren har oftest ikke meget ekstra tid, og opgaven kan blive afbrudt hvert øjeblik (Fling, 2009, s. 84; Santafe, [ingen årsangivelse]) Informationsarkitektoniske systemer De fire informationsarkitektoniske systemer, informationssystemet, søgesystemet, navigationssystemet og etikettesystemet er tæt relateret til hinanden og skal alle tages i betragtning for at skabe en succesfuld informationsarkitektur (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 50). De er kort beskrevet herunder og uddybet mere under afsnittet Designforlag i Anvendelse af resultater Organisationssystemer Et organisationssystem består af en organisationsstruktur og et eller flere organisationsskemaer. Organisationsstrukturen definerer mere overordnet forskellige typer af relationer mellem de enkelte enheder eller grupperne (Morville & Rosenfeld, 27

28 2007, s. 58). Informationsarkitekturen har til formål at organisere information, så mennesker kan finde de rigtige svar på deres spørgsmål. Den rette organisation af information kan understøtte både mere tilfældig browsing, men også målrettet søgning (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 53) Navigationssystemer Morville og Rosenfeld har opdelt navigationssystemer og søgesystemer i to forskellige kapitler, selvom søgesystemer også er relateret til navigation. De har opdelt det således, at de beskriver navigationssystemer som understøttende browsing og søgesystemer som understøttende søgning (2007, s. 116). Navigationssystemer skal forhindre os i at fare vild, og en forudsætning er, at vi ved, hvor vi befinder os, inden vi navigerer videre (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 115). Morville og Rosenfeld laver en hus-metafor, hvor struktur og organisation omhandler det at bygge rummene, mens navigation handler om at få tilført døre og vinduer (2007, s.115). Der findes globale og lokale navigationssystemer. Globale navigationssystemer er de navigationssystemer som er gennemgående på hver eneste side, en bruger klikker på. Denne konsistens har en stor indflydelse på sidens anvendelighed i forhold til navigation (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 122). Lokale navigationssystemer giver brugeren mulighed for at udforske et nærmere afgrænset område, men er mere kontekstspecifik alt efter, hvor brugeren befinder sig i sitet. De er derfor ikke konsistente i forhold til de overordnede navigationsmuligheder (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 124) Etikettesystemer Etiketter er en form for repræsentation af indhold. Det er de termer eller ikoner, man vælger at repræsentere sine kategorier med, så brugeren intuitivt forstår, hvilket indhold, de kan forvente, der ligger under de pågældende kategorier, uden at skulle ind og læse indholdet først (Fling, 2009, s. 90; Morville & Rosenfeld, 2007, s. 82). At designe gode etiketter er en udfordring i informationsarkitektur, da sproget er så flertydigt, og indeholder mange synonymer og homonymer (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 98). Entydige, simple etiketter, der får brugeren til at følge den rigtige vej frem til sin ønskede information er vigtig i god informationsarkitektur på hjemmesider, men det er især vigtigt på mobile enheder. På en hjemmeside er brugerens smertetærskel højere for 28

29 at komme til at vælge forkert, da de ofte kan komme hurtigere tilbage og prøve igen. Endvidere har de ofte mere tid til at kigge sig rundt, men på en mobil enhed, hvor brugeren ofte skal udføre opgaver, der kræver korte, hurtige og præcise svar, kan risikoen være, at de opgiver hurtigere, hvis de ikke kommer frem til informationen med det samme (Fling, 2009, s. 94) Søgesystemer Der er mange overvejelser, man skal gøre sig, hvis man vælger at implementere et søgesystem på sin hjemmeside. Morville og Rosenfeld (2007, s. 153) nævner to hovedtyper af sider, som er indeholdende i en hjemmeside, destinationssider og navigationssider. Hvis der er meget indhold på en hjemmeside, skal man være opmærksom på, at brugerne nok helst vil direkte frem til destinationssiderne, hvor informationer står, og derfor skal man undlade at indeksere navigationssiderne. Brugerne kan have problemer med at finde den præcise søgeterm, eller kan generelt stave dårligt. Derfor skal man overveje, hvordan man opbygger sit søgesystem, så brugeren hjælpes bedst muligt på vej. Dette kan fx gøres ved at tilføre stavekontrol, fonetiske værktøjer, stemming, automatisk oversættelse af naturligt sprog til søgetermer, samt en form for kontrolleret vokabular, der automatisk inkluderer synonymer, eller endda en thesaurus, der kan udvide brugerens søgning relaterede termer, bredere og smallere termer, homonymer og antonymer (2007, s og 203) Benchmarking Benchmarking betyder, ifølge Morville og Rosenfeld (2007, s ), at man enten sammenligner sine tidligere udgaver af hjemmesider med den eksisterende, fx i forhold til forskellen i den tid, medarbejdere bruger på at finde dokumenter fra den gamle og den nye udgave af en hjemmeside, eller at man låner idéer vedrørende informationsarkitektur fra andre hjemmesider, man vurderer som velfungerende. Man skal dog også være opmærksom på, at det, der vurderes som gode idéer ikke nødvendigvis altid er det, men det kan være et godt startskud til at få inspiration til, hvordan informationsarkitekturen på ens egen side kunne designes (2007, s. 246). I forhold til mobile apps kunne det være en god idé at se på, hvordan informationsarkitekturen er bygget op på andre apps, som man ved er flittigt anvendt, da man ved at efterligne dette, kan give brugeren en følelse af familiaritet, hvilket kan forbedre brugeroplevelsen (Kraft, 2012, s. 18). 29

30 2.7 Applikationer (apps) Der findes forskellige typer af apps, fx spil, kommunikationsapps og informative apps. Den informative app er i en app kontekst, hvor det eneste mål er at tilvejebringe information, brugeren kan læse og forstå. Det kan fx være en nyhedsside eller et opslagsværk (Fling, 2009, s. 84). App kontekst hænger tæt sammen med brugeroplevelse, og det er anbefalelsesværdigt kun at inddrage én kontekst i en app, det vil sige ikke at blande fx spil med informationer, for at undgå, at brugerne bliver forvirrede (Fling, 2009, s. 81) Web app vs. Native app Der findes to grundlæggende forskellige måder at udvikle en app på rent teknisk, nemlig web app og native app. Fedin (2012) har defineret det således: Web App: En hjemmeside, der er tilpasset mobiltelefonens interface. Brugeren tilgår den gennem mobilens browser Native App: En applikation, der er platformspecifik (fx Android, ios for Apple). Den downloades til telefonen fra en App store og kører igennem telefonens system. Herunder er fordele og ulemper ved de to typer applikationer plaveret i et skema overfor hinanden. Skemaet er lavet ud fra relevante uddrag (Ding & Lin, 2010, s. 126; Fedin, 2012; Fling, 2009, s ; Mudge, 2012; Tanner, 2012). Native App Skal downloades til den mobile enhed Uafhængig af netværksforbindelse, fordi den er downloaded. Hurtigere adgang. Kan være profitabelt, da undersøgelser viser, at brugere bliver utålmodige, hvis en side er mere end 5 sekunder om at loade. Brugere foretrækker Native Apps på grund af lettere adgang og hurtighed. Brugeroplevelsen kan være bedre, fordi designet kan laves flottere (Fling, 2009, s. 79). Kan bruge alle telefonens funktioner (fx kamera, gps) og sende push notifikationer, (som fx ved ny mail) Da Appen skal opdateres manuelt, er der en risiko for, at forskellige brugere sidder med forskellige versioner af Appen, hvis de ignorer opdateringer. Vil være god til mere statisk information, der ikke kræver konstante opdateringer. Platformspecifik, så der skal laves forskellige versioner, til hvert operativt system (Android, ios m.fl.), for at nå alle smartphones brugere. De forskellige versioner kræver forskellige programmeringssprog (Java for Android, Objective- C for ios m.v.) Potentielt dyrere at bygge, både på grund af platforme og på grund af de mange telefonfunktioner, der kan indbygges i dem, og Web App Behøver ikke at blive downloadet til den mobile enhed Er afhængig af netværksforbindelse Kan være langsomme at komme i gang med på grund af opdateringer og loader langsommere, ofte mere end 5 sekunder. Dette kan gøre brugerne utålmodige. Brugerne kan ikke se forskel på det to typer apps (Tanner, 2012) Mangler stadig at kunne anvende alle telefonens funktioner, men med html5 bliver der flere og flere funktioner, der kan anvendes. Bliver automatisk opdateret, og alle brugere sidder med den samme version. Vil være god til information, der konstant bliver opdateret. Mere dynamisk. Man kan nøjes med at lave én version, og den programmeres i HTML5, CSS3, JavaScript og et server-side sprog efter udviklerens eget valg (fx PHP). Dog kan der også forekomme problemer i understøttelse fra de forskellige browsere. Billigere en Native Apps 30

31 dyrere at vedligeholde Kan sælges gennem App store, men man skal dele fortjenesten med en App store Der er App stores, der kan hjælpe brugeren med at finde den konkrete App, men omvendt er de ikke søgbare i søgemaskiner Hvis der skal laves gennemgribende opdateringer, fx layout, skal den nye version tilføjes til en App store, og den skal gendownloades Før release, skal App godkendes af en App store, dette kan være tidskrævende, men samtidig kan det sikre brugere kvalitet og sikkerhed. Det kan give credit at have sin App i en App store Er uafhængig af App stores, men kan ikke sælges Kan blive hurtigere fundet, fordi de indgår i søgemaskiners søgeresultater, men omvendt kan brugeren ikke få hjælp gennem en App store. De slipper dog også for at gå gennem en App store Mere fleksibel ved opdateringer Kan udgives når som helst, dog er der ingen garanti for sikkerhed og kvalitet. På baggrund af ovenstående kan man gøre nogle overvejelser baseret på sine brugere, deres adfærd, type af app og indhold i appen, for at vurdere, hvilken måde, der er mest hensigtsmæssig at udvikle en app på. 2.8 Opsummering Baseret på ovenstående undersøgelser kan grad af evner til at søge informationer, typer af informationsbehov og personlige vaner være mulige medspillende faktorer i IVAstuderendes informationssøgeadfærd, når de søger information i forbindelse med studierelaterede informationsbehov, herunder hvilke informationskilder de vælger at konsultere. Der skal derfor undersøges, hvilken informationssøgeadfærd de studerende viser i forbindelse med at få svar på deres studierelaterede spørgsmål. De typer af arbejdsopgaver, der afstedkommer informationsbehov, der ville kunne implementeres i en app, vil dog være de mere simple typer. Det vil være de arbejdsopgaver, Byström og Järvelin (1995, s. 195) kalder automatic information processing task og normal information processing task. Her er uklarheden lav i forhold til, hvor brugeren skal søge informationer, og kun få informationskilder, mest formelle, er nødvendige at konsultere. Det vil være de informationsbehov, Ingwersen kalder verifikative informationsbehov, eller der, hvor brugeren skal undersøge et i forvejen kendt emne med forholdsvist stor klarhed om hvor information ligger, det Ingwersen kalder conscious topical needs. Her kan brugeren med relativ stor lethed søge eller browse sig frem (1992, s og 1996, s. 15). Det er derfor vigtigt at få afklaret, hvilke typer informationsbehov, IVA studerende har i deres studieliv. Hvis det primært er relativt simple informationsbehov, vil en app være anvendelig. I næste afsnit beskrives de metoder, der er anvendt for at få undersøgt hvilke typer af studierelaterede informationsbehov, IVA studerende har, og hvilken informationssøgeadfærd, de udviser. 31

32 3 Metoder I dette speciale er både kvalitative og kvantitative metoder anvendt til at indsamle og analysere data. Dataindsamlingsmetoderne er anvendt processuelt, forstået på den måde, at indsamlede og analyserede data fra de foregående metoder er anvendt i indsamling og analyse af de næste, som illustreret i figuren herunder. Figur 5. Undersøgelsesprocessen i dataindsamling 3.1 Afgrænsning Målgruppen i dette speciale er aktive danske studerende på IVA i Aalborg og København forårssemestret 2013, defineret ud fra, at de studerende har en aktiv studi . Både bachelordelen og kandidatdelen er omfattet. Specialet er afgrænset til at undersøge de studerendes studierelaterede informationsbehov, der ligger uden om det rent faglige indhold i uddannelserne. De studerendes studierelaterede informationsbehov er afgrænset til at blive undersøgt i det omfang, respondenterne var i stand til at udtrykke dem, jf. Q3 og Q4 (Taylor, 1968) i spørgeskemaet. Dataanalysen er afgrænset til at medtage de emner som hjemmesiden i sin udformning februar 2013 indeholdt informationer om 8. Pr. 1. april 2013 fusionerede IVA med Københavns Universitet, hvilket betød omlægning af hjemmesiden, og indhold blev fordelt ud på flere forskellige platforme. 3.2 Dataindsamlingsmetoder I marts 2013 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt IVA-studerende i København og Aalborg. Undersøgelsen skulle afdække de studerendes studierelaterede informationsbehov og informationsadfærd med afsæt i Det Kognitive Synspunkt (bl.a. Byström & Järvelin, 1995; Dervin, 1983; Ingwersen, 1992, 1996, 2000). Dette skulle danne basis for et designforslag til en app, der kunne dække de studerendes studierelaterede informationsbehov. Der var to overordnede formål med spørgeskemaet. 8 Se screenshots af IVAs hjemmeside i februar i bilag 1. Alternativt kan man få et indtryk af hjemmesiden i sin daværende udformning ved at taste iva.dk ind i archive.org, som har lavet sidste nedslag, inden fusionen, den 16. marts

33 For det første at få indsamlet og afdækket så mange studierelaterede informationsbehov hos de studerende som muligt med henblik på at undersøge: 1. Hvilke studierelaterede informationsbehovsemner der er hyppigst fremtrædende i de studerendes beskrivelser 2. Hvilken grad af kompleksitet de studerendes studierelaterede informationsbehov har Disse data skulle anvendes til at vurdere, hvilke emner, der var vigtige at få med i en app, og til at vurdere, om de studerendes typer af informationsbehov var egnede til at implementere i en app. Det andet formål var at afdække de studerendes generelle informationssøgeadfærd samt deres ejerskab af mobile enheder for at finde ud af, om der var basis for, at en app ville blive anvendt i praksis. Chancen for anvendelse virkede større, hvis de studerende ikke skulle ændre deres generelle informationssøgeadfærd for at kunne anvende app en. Spørgeskemaundersøgelsen er beskrevet mere detaljeret i et senere afsnit. Som supplerende indsamlingsmetoder blev der anvendt indholdsanalyse (Morville og Rosenfeld, 2007, s ) af card sorting (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 61) og brugertest (Kraft, 2012 s. 180; Morville & Rosenfeld, 2007, s. 259). Indholdsanalysen blev anvendt til at afdække eksisterende studierelaterede emner på hjemmesiden. Dette kunne anvendes i spørgeskemaet til at lave en afkrydsningsliste, hvor respondenterne kunne markere, hvilke studierelaterede emner, de kunne huske at have søgt informationer om. Endvidere kunne det anvendes som inspiration for respondenterne, når de skulle beskrive deres egne studierelaterede spørgsmål. Endelig kunne identificerede emneord fra hjemmesiden anvendes i card sorting som supplement til de studerendes egne beskrivelser. Card sorting, efterfulgt af et kort spørgeskema, blev anvendt til at skaffe data, der kunne fungere som supplement til design af informationsarkitekturen i app en. Brugertest på en prototype af designforslaget til app en, med et efterfølgende kort interview, blev anvendt med det formål at evaluere anvendeligheden i det udarbejdede designforslag og give forslag til forbedring af designforslaget. Disse tre metoder er beskrevet mere detaljeret i særskilte afsnit Indholdsanalyse af I forbindelse med fusionen med Københavns Universitet 1. april vil langsomt blive lukket ned. Indholdet vil blive spredt ud på tre andre forskellige platforme, men pr 1. februar 2013, er rigtig mange af de informationer, de studerende kunne have brug for, samlet på 33

34 Morville og Rosenfeld (2007, s ) beskriver indholdsanalyse, som en metode inden for informationsarkitektur, der kan hjælpe til at give overblik over indhold på en hjemmeside. Morville og Rosenfeld anbefaler, at man finder en anvendelig stikprøve af indholdet ved at undersøge ud fra følgende dimensioner: Format, dokumenttype, kilde, emne samt den eksisterende informationsarkitektur på hjemmesiden. I denne sammenhæng er indholdsanalysen foretaget ud fra dimensionen emner (2007, s.242) og anvendt til at undersøge indhold i forhold til relevante studierelaterede emner for målgruppen Fremgangsmåde IVAs hjemmeside blev gennemgået fra startsiden og ud fra de overordnede kategorier, der er præsenteret øverst til højre i rækkefølgen: Om IVA, Forskning, IVA Biblioteket, Uddannelser, Efter- og videreuddannelser og Studieliv (bilag 1, Screenshots 1-30). (Bilag 1, screenshot 1) Under hver kategori blev undersiderne besøgt. Gennemgangen var subjektiv med særligt fokus på de emner, der har været forespørgsler om i studievejledningen. Der blev primært undersøgt emner under Uddannelser (bilag 1, screenshots 5-9) og Studieliv (bilag 1, screenshots 11-30) Spørgeskema Pilotundersøgelse Forud for spørgeskemaet blev der udført en pilottest, hvilket anbefales for at øge validitet (Martyn & Lancaster, 1981, s. 12; Kruuse, 2007b, s. 289; Wildemuth, 2009, s. 259). Pilottesten bestod i at lade 6 deltagere udfylde det foreløbige spørgeskema og derefter besvare nogle ekstra spørgsmål (bilag 2, screenshot 2 og 3). Formålet med pilotundersøgelsen var at undersøge spørgeskemaets anvendelighed, herunder om spørgsmål og svarkategorier blev forstået efter hensigten og var fyldestgørende. 34

35 Pilottestdeltagerne fik at vide, at de ikke måtte deltage i den endelige undersøgelse, selvom de også ville få en mail sendt ud til deres studi . Pilotundersøgelsen viste, at pilottesterne ikke kunne skelne mellem kategorierne: studievejledningen og studieadministration, så disse to kategorier blev slået sammen i det endelig spørgeskema. Ligeledes blev flere kategorier uddybet og præciseret, fx at mobile enheder ikke inkluderede bærbar computer, og at der var forskel på at opsøge venner fysisk, telefonisk eller pr. sms i forhold til at kontakte dem via Facebook. En vigtig opdagelse i pilotundersøgelsen var, at pilotdeltagerne havde svært ved at genkalde sig nogle studierelaterede spørgsmål, de havde haft og kunne beskrive mere detaljeret. Siden i spørgeskemaet, hvor der var en liste med studierelaterede emner (bilag 3, screenshot 4), fundet ved gennemgang af (bilag 4), var i første omgang placeret efter siden, hvor de studerende selv skulle beskrive deres informationsbehov (bilag 3, screenshot 5), netop for ikke at komme til at påvirke og begrænse dem i deres beskrivelser. De manglende beskrivelser stillede dog et dilemma op mellem behovet for at indsamle så mange af de studerendes egne studierelaterede beskrivelser på den ene side og risikoen for at listen påvirkede deres svar i forhold til emner på den anden. Behovet for at indsamle flest muligt gode beskrivelser blev vægtet højest, hvilket medførte, at de to sider blev byttet om, så de studerende kunne bruge den lange afkrydsningsliste som inspirationskilde Fremgangsmåde Spørgeskemaet blev lavet elektronisk i Kalus 9. Det endelige spørgeskema (bilag 3) blev distribueret ud til alle aktive studerende på IVA via deres studi indeholdende et link til en hjemmeside (Wildemuth, 2009, s. 259) (bilag 5, screenshot 1) søndag den 24. februar studerende stod som modtagere studerende på IVA København og 348 studerende på IVA Aalborg. Ugen efter blev det efterfulgt af en reminder (Wildemuth, 2009, s. 259) (bilag 5, screenshot 2). Inden udsendelse af reminder havde 63 personer besvaret, efter udsendelse af reminder havde 90 personer besvaret. Der blev efterfølgende udsendt en takk . Heri blev desuden oplyst, at der var udtrukket en vinder af den konkurrence, de studerende kunne deltage i ved at besvare spørgeskemaet (Bilag 6)

36 Spørgeskemaets indhold/ opbygning Spørgeskemaet blev holdt så kort som muligt, for at undgå træthedsfaktorer (Kruuse, 2007b, s. 283) og indeholdt følgende elementer (bilag 3): 1. Startside/ velkomstside 2. Demografiske spørgsmål 3. Ejerskab af mobile enheder 4. Generelle kildepræferencer 5. Studierelateret emneliste til afkrydsning 6. Studierelaterede informationsbehov a. De studerendes egne detaljerede beskrivelser b. Kilder c. Kompleksitet 7. Tak for din hjælp a. Afkrydsning af hjælp til videre undersøgelser b. Indtastning af mailadresse til konkurrencen Startside På spørgeskemaets startside (bilag 3, screenshot 1) takkedes der for deres deltagelse og respondenterne blev mindet om, at de kunne vinde to biografbilletter, hvis de udfyldte skemaet. Både i mailen med link til spørgeskemaet og på startsiden fik respondenterne at vide, at det ville tage ca. 20 minutter at udfylde Demografiske spørgsmål og ejerskab af mobile enheder Spørgeskemaet indledtes med obligatoriske demografiske spørgsmål (bilag 3, screenshot 2) om køn, alder, studieby og studieretning, og respondenterne skulle svare på, hvilke mobile enheder, de havde adgang til i hverdagen (bilag 3, screenshot 2). Formålet med dette var at kunne spore en eventuel forklaring, hvis de studerende i det efterfølgende spørgsmål afkrydsede kildekategorien Internettet (fra mobile enheder) af som sjældent eller aldrig anvendt Generelle kildepræferencer De studerende blev spurgt om deres generelle kildepræferencer i forhold til aktivt at søge informationer (bilag 3, screenshot 3). Spørgsmålet var obligatorisk og stillet op som en liste af kategorier, hvor de studerende skulle afmærke hyppighed ud for hver kategori. Kildekategorierne i listen blev udviklet med inspiration fra Agosto og Hughes- Hassells (2005, s. 159) kombinerede typologi, en liste over, hvilke kildetyper, de unge anvender, samt Head og Eisenbergs (2011, results ) resultater over, hvilke informationskilder unge anvender. Kategorierne fra disse to undersøgelser blev vurderet i forhold til, hvilke der var relevante at medtage i denne undersøgelse i forhold til 36

37 målgruppen, og i forhold til grad af specificitet for ikke at have for mange kategorier. Desuden blev kategorien Internettet (fra mobile enheder) tilføjet Studierelateret emneliste til afkrydsning Dernæst blev respondenterne præsenteret for en liste med studierelaterede emner (bilag 3, screenshot 4), der var blevet fundet på (bilag 1 og bilag 4). Her skulle respondenterne afkrydse, hvilke emner, de kunne huske at have haft spørgsmål om igennem deres studietid. De studerende havde også mulighed for at tilføje andet, de kunne huske at have haft spørgsmål om. Formålet med denne liste var for det første bredt at kunne indsamle data om, hvilke studierelaterede emner, der havde relevans fra hjemmesiden og for andet at fungere som en hjælp til respondenternes hukommelse, når de i efterfølgende spørgsmål mere detaljeret skulle beskrive op til fem studierelaterede spørgsmål, de havde haft i løbet af deres studietid Studierelaterede informationsbehov, respondenternes egne beskrivelser Når man i et spørgeskema ikke har mulighed for at få uddybet respondenternes beskrivelser af studierelaterede spørgsmål efterfølgende (Kruuse, 2007b, s.303), er det vigtigt, at de får mulighed for at beskrive den situation, der har afstedkommet deres studierelaterede spørgsmål. Denne del af spørgeskemaet blev derfor udformet med inspiration fra Time-Line teknikken (Dervin, 1983b, Schamber, 2000). Dervin (1983b, s. 10) anvender Micro- Moment Time-Line interview teknikken som kerneteknikken i sin Sense-Making tilgang til at undersøge informationsbehov og anvendelse af informationer. Her skal respondenten, meget detaljeret, beskrive en situation, denne har stået i, trin for trin. For hvert trin videre i situationens handling spørges der ind til, hvilke spørgsmål respondenten havde på pågældende tidspunkt, hvad personen havde brug for, for enten at finde ud af noget, at lære, at forstå, at reducere usikkerhed eller for at få noget til at give mening. Herefter bliver et antal spørgsmål udvalgt til nærmere undersøgelse baseret på spørgsmål i tre dimensioner, nemlig 1. situationen, 2. Gaps og 3. anvendelse af informationen (Dervin, 1983b, s. 11). Under dimensionen: Situation skulle identificeres, hvordan respondenterne opfattede den situation, der fordrede informationssøgning og informationsanvendelse, inden de kunne komme videre. I forhold til at spørge ind til dimensionen: Gaps beskriver Dervin (1983b, s. 16) 5W FOCUS (who, what, when, where, why or how gap) som en af de meget anvendte metoder til at kode sine undersøgelsesspørgsmål ud fra, hvilket særligt har inspireret til denne del af spørgeskemaundersøgelsen i dette speciale. 37

38 Schamber (2000, s. 734) anser Dervins Time-Line teknik og Inductive Content Analysis 10 som, i sammenhæng, at være to effektive metoder til at indsamle og analysere data om brugernes kognitive opfattelser af informationsbehov og informationssøgning i forskellige situationer. Schamber har anvendt teknikken i et struktureret interviewskema indeholdende demografiske, situationelle og evaluerende data, med åbne spørgsmål. Respondenterne blev interviewet, hvor de skulle huske tilbage på forskellige situationer. Selve Time-Line teknikken blev anvendt til at undersøge respondenternes situation, deres spørgsmål, (spørgsmål er her defineret som noget, en respondent ville finde ud af, forstå eller få til at give mening) og anvendte kilder (2000, s ). Der blev her gået i dybden med respondenternes spørgsmål, svar, kilder og præsentationen af information fra disse kilder. Disse blev diskuteret ud fra indekskort, intervieweren havde udformet undervejs, beskrivende de forskelligt indtrufne begivenheder sekventielt i den beskrevne situation, og som skulle hjælpe begge til at holde sig på sporet. I spørgeskemaet (bilag 3, screenshot 5) blev de studerende derfor bedt om, med egne ord, at huske tilbage og beskrive en situation, de havde haft et studierelateret informationsbehov i. De skulle beskrive: 1. Hvilket spørgsmål, de havde haft 2. Hvor de befandt sig, da spørgsmålet opstod 3. Hvorfor de havde brug for informationen 4. Hvad de var i gang med at lave 5. Hvilke søgestrategier, de havde anvendt for at finde svar på spørgsmålet. Formålet med dette var, for det første, at indsamle data om studierelaterede emner, og udlede studierelaterede termer og kategorier af deres egne beskrivelser, der senere kunne anvendes som labels og indhold i app design. For det andet skulle det hjælpe til at få uddybet respondenternes situation, hvis deres beskrivelse af deres studierelaterede spørgsmål var uklar. 10 Denne metode beskrives nærmere under afsnittet Dataanalysemetoder 38

39 For det tredje var det interessant at undersøge, hvor, og hvilken situation, de studerende havde befundet sig i, når informationsbehovet opstod, for at kunne bruge det som baggrund til at vurdere, om en app kunne have været behjælpelig i disse situationer. Under samme spørgsmål skulle respondenterne, efter at have beskrevet deres informationsbehov, afkrydse følgende: 1. Hvor, de først havde tænkt sig, at de ville kunne finde svaret 2. Hvor de ledte efter svaret, og 3. Hvor de fandt svaret. De måtte gerne afkrydse flere steder. Til sidst skulle respondenterne vurdere, hvor let eller svært, de syntes det havde været at finde svaret. Formålet med dette var at undersøge respondenternes opfattelse af kompleksitet i forhold til deres forskellige studierelaterede spørgsmål. Dette skulle danne yderligere baggrund i vurderingen af, hvilke typer af spørgsmål, der ville kunne implementeres i en app Afkrydsning af hjælp til videre undersøgelser Spørgeskemaet afsluttedes med, at respondenterne blev bedt om at tage stilling til, om de ville hjælpe mig videre med card sorting og/eller prototypetestning samt at de skulle skrive deres mailadresse, hvis de ville. Mailadressen blev samtidig anvendt til lodtrækning om to biografbilletter (bilag 3, screenshot 7) Card Sorting Studerende kan have studierelaterede spørgsmål, som de nogle gange kan have svært ved at formulere præcist (Belkin et al., 1982, s. 62; Taylor, 1968, s. 182). Derfor kan det give mening at anvende et flertydigt, også kaldet subjektivt, organisationsskema (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 61), der kan understøtte de studerendes informationsadfærd. Det subjektive ved denne type skema kan samtidig også være et dilemma, fordi mennesker har forskellige logikker omkring, hvordan det giver mening at gruppere og navngive forskellige emner (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 61). Det er derfor vigtigt at få brugeren ind over processen med at udvikle organisationssystemer og etikettesystemer, og der er Card sorting en anvendelig teknik (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 106), der kan give en idé om brugernes logik. Card sorting går ud på, at deltagerne får en stak kort i hånden og skal sortere dem i grupper/kategorier, der giver mening for den enkelte (Morville & Rosenfeld, 2007, s ). Der findes forskellige typer af card sorting. I den lukkede card sorting er alle 39

40 emneord og kategorier defineret på forhånd af undersøgeren, og gennem deltagernes sortering af kortene, kan undersøgeren blive valideret i sine valg af etiketter og organisering. I den åbne card sorting skal brugeren selv sætte etiketter på kategorier og har mulighed for at komme med input til emneord, og den er god i mere udforskende undersøgelser af brugeres mentale modeller. Card sorting blev her anvendt til at få indblik i, hvordan de studerende ville kategorisere identificerede studierelaterede emneord, hvilke emneord, der ikke gav mening for dem, og hvilke emneord, de manglede. Dette blev gjort for at undersøge og forbedre de etiketter, der var blevet sat på de studerendes informationsbehov efter analyse af data fra spørgeskemaet. Dette skulle indgå som indhold og etiketter på indhold i designforslaget til app en Fremgangsmåde Card sorting-programmet Websort 11 blev anvendt (bilag 9, screenshot 1). Ti deltagere blev fundet, da det er det antal, man gratis kan invitere i Websort. Deltagere, der havde afkrydset ja til at ville deltage og havde angivet deres mailadresse i spørgeskemaet (flere havde afkrydset ja, men dog ikke angivet deres mailadresse og kunne derfor ikke kontaktes) (bilag 3, screenshot 7), blev kontaktet lidt af gangen, med besked på at melde tilbage, hvis de ikke kunne hjælpe alligevel (bilag 7, screenshot 1). Emneord i de studerendes egne beskrivelser (bilag 8, tabel 9) blev highlightet og ført over under de kategorier, det var blevet udviklet (bilag 8, tabel 10 og 17). Synonymer blev indført i samme felter og den foretrukne term (baseret på enten flest gange anvendt i beskrivelserne eller subjektivt skøn) blev markeret. Disse emneord blev derefter anvendt i Websort. Deltagerne blev i Websort bedt om at sortere emneordene ved at trække dem ud på en blank flade, opdele dem i grupper, de fandt logiske, og tildele hver gruppe/kategori et navn (se instruktioner i bilag 7, screenshot 2). Deltagerne havde mulighed for at komme med kommentarer til undersøgelsen i programmet

41 Bilag 9, Screenshot 2 Når deltagerne trykkede I m done! blev de ført videre til et meget kort spørgeskema (bilag 9, screenshot 2), lavet i spørgeskemaprogrammet Wufoo 12, hvor de fik yderligere muligheder for at komme med kommentarer omkring emneordene eller andre kommentarer Brugertest Usability tests på prototyper er, ifølge Kraft (2012, s. 180), velegnede til at få verificeret, hvorvidt en idé virker, som tiltænkt, fx i forhold til uopdagede informationsbehov eller arbejdsopgaver. Det er endvidere effektivt til at identificere problemer i forhold til hvordan organisationssystemet, etikettesystemet og navigationssystemet virker for brugeren samt problemer med detaljer på den enkelte side (Ding & Lin, 2010, s. 28). Som regel kombinerer man usability tests med et efterfølgende interview omkring brugerens oplevelse af produktet og til afklaring af spørgsmål undervejs (Ding og Lin., 2010, s 28). Prototyper skal ikke være perfekte, det vigtige er, at de kan fortælle den historie om produktet, som man gerne vil have brugerne til at forstå. Perfekte prototyper er ressourcekrævende (Kraft, 2012, s. 180; Rettig, 1994, s. 22), og derudover kan testpersoner også have vanskeligere ved at komme med kritik på de rigtige ting, hvis de ser på noget, der ligner et færdigt produkt alt for meget. De kan fx få for meget fokus på farver og design (Rettig, 1994, s. 22) i stedet for på informationsarkitekturen, som er målet i dette tilfælde. Derfor var denne prototype heller ikke færdiggjort i forhold til

42 indhold på alle destinationssiderne. Flere steder stod der blot, at der ville komme til at stå information om de og de emner Fremgangsmåde Da brugertest kræver en erfaring (Kalbach, 2007, s. 162), som jeg ikke besidder, skulle denne brugertest anses som første pilottest i en iterativ proces med henblik på at få øjnene op for potentielle problemer i informationsarkitekturen, få input til potentielle forbedringer samt udvikle mere specifikke spørgsmål til kommende brugertests. Deltagerne blev fundet ved først at kontakte de respondenter, der havde svaret ja i spørgeskemaet til, at de gerne ville hjælpe (bilag 3, screenshot 7). Desværre kunne ingen af dem alligevel, så deltagerne blev fundet gennem personlig rekruttering på IVA Aalborg. Wildemuth skriver, nogle argumenter for, at fem- seks testere til usability tests er nok til at opdage 80 % af problemerne, mens andre mener, at en større stikprøve er nødvendig (2009, s. 123). På grund af tid, ressourcer og mangel på frivillige, blev der til denne brugertest fundet fem deltagere. Prototype programmet Axure 13 blev anvendt til at udvikle prototypen, som løbende blev testet i browseren på en smartphone med Android styresystem, fordi jeg selv ejer en. Kalbach (2007, s. 162) giver følgende retningslinjer for, hvad man kan holde øje med under en brugertest: 1. Visibility, kan brugerne se navigationselementerne? 2. Etiketterne, er de tydelige og forståelige? 3. Orientering, bliver brugerne væk, når de skal navigere frem og tilbage? 4. Findability, kan brugerne finde den information, de søger? 5. Efficiency, kan brugerne gennemføre deres opgaver hurtigt og effektivt, det vil sige, går de ret til målet, eller er der mange omveje? Der blev udarbejdet et arbejdsark med en introduktion til deltagerne samt ovenstående retningslinjer (bilag 11). Når man skal have testet sin prototype, og undersøge ovenstående, kan man udvikle et sæt arbejdsopgaver, testpersonerne skal udføre. Det skal helst være opgaver, baseret på enten kontekst eller brugerinput (Fling, 2009, s. 104). I denne undersøgelse var arbejdsopgaverne (bilag 12) inspireret af respondenternes beskrivelser i

43 spørgeskemaundersøgelsen (bilag 8, tabel 9) og konstrueret, så testdeltagerne kom bredt rundt i app en. Deltagerne blev bedt om undervejs at sige højt, hvad de klikkede på (Kalbach, 2007, s. 162), og kommentarer og observationer blev noteret. Efterfølgende blev der afholdt kort struktureret interview, med åbne spørgsmål, om appens anvendelighed (bilag 12). Der blev taget noter undervejs i forhold til, om de gennemførte i første forsøg, flere forsøg eller slet ikke og efterfølgende til det strukturerede interview. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på, hvad folk fortæller, når de bliver filmet eller lydoptaget i forhold til, hvad de siger i en normal samtale (Kraft, 2012 s. 40). For ikke at gribe for meget ind, blev testpersonerne kun lydoptaget i denne test. Og deltagerne fik at vide, at lydoptagelsen kun blev brugt til at verificere, hvis der var uklarhed i noterne. 3.3 Dataanalysemetoder I dette afsnit fokuseres primært på de analysemetoder, der blev anvendt til at analysere data fra spørgeskemaet Spørgeskema Spørgeskemaet (bilag 3) indeholdt forskellige typer af spørgsmål. De tre første spørgsmål var lukkede spørgsmål med mulighed for kommentarer, og blev derfor kvantificeret. I første del af fjerde spørgsmål (bilag 3, screenshot 5) blev der stillet åbne spørgsmål, hvor respondenterne selv skulle formulere sig, hvilket gav kvalitative data til analyse. I det følgende er alle data, i det omfang det var muligt, stillet op deskriptivt for at give et overblik. Selvom den del, hvor respondenterne selv skulle beskrive sine studierelaterede informationsbehov, er overvejende kvalitativ, er data behandlet kvantitativt ved at anvende kodning og kategorisering, baseret på fortolkning (Kruuse, 2007a, s. 23; Mason, 2002, s. 148; Wildemuth, 2009, s. 261), for at give mulighed for optælling af beskrivelser, der kunne give et overblik (Kruuse, 2007a, s. 48). Dette metodeafsnit er meget omfattende, når det drejer sig om analysemetoder i forhold de kvalitative data, for så præcist som muligt at få redegjort fremgangsmåderne for, hvordan data er indsamlet, og, på baggrund af indsamlingsmetoderne, hvordan de indsamlede data er analyseret (Kruuse, 2007a, s. 23; 2007b, s. 280; Mason, 2002, s ). 43

44 Kvantitative data Resultater fra de demografiske spørgsmål blev talt op og præsenteret i tabel 1-5 (bilag 8). Endvidere blev der opstillet en tabel over, hvilke fødselsår hovedvægten af deltagerne lå inden for (bilag 8, tabel 5a). I forhold til mobilt ejerskab, blev respondenternes markeringer talt op (bilag 8, tabel 6), og kommentarer under Andet mobilt, der kan gå på Internettet (bilag 8, tabel 6a) blev gennemset og vurderet i forhold til relevans. I tabel 6b blev forholdet mellem respondenternes alder og dem, der ikke ejer en mobil enhed beskrevet med henblik på at undersøge, om det var den ældre del af respondenterne, der ikke ejede en, så man ville kunne forvente, at flere ville eje en i fremtiden, da årgangene bliver yngre. I forhold til respondenternes generelle anvendelse af informationskilder, blev markeringerne talt op og sorteret efter hyppighed for at give et overblik over, hvor meget de anvender Internettet til at finde svar på deres generelle spørgsmål frem for personer som fx venner/medstuderende og familie. Kommentarerne til blev gennemset og vurderet i forhold til relevans. I tabel 7a er hyppighedskategorierne slået sammen fra seks til to kategorier. Kategorien "jævnligt er sammensat af kategorierne "Dagligt", Flere gang om ugen" og "Flere gange om måneden" og Kategorien "Sjældent eller aldrig" er sammensat af kategorierne " Ca. en gang om måneden", "Få gange i løbet af et år" og "sjældnere eller aldrig". En jævnlig anvendelse af Internettet, ville betyde, at de ikke anså det, at anvende en app, som fremmed for dem. Respondenternes markeringer af studierelaterede emner, de havde søgt efter informationer om blev talt op og sorteret efter de emner, flest respondenter havde markeret som havende søgt informationer om i løbet at deres studietid (bilag 8, tabel 8). Kommentarerne til emnet økonomi blev gennemset og stillet op i tabel 8a. I tabel 8b blev kommentarerne fra svarmuligheden andet stillet op og gennemset. Dette skulle, sammen med respondenternes egne emnebeskrivelser, anvendes til at prioritere indhold i en app Inductive content analysis Dataanalysemetoden Inductive content analysis, som Schamber (2000, s. 737) beskriver, blev anvendt til eksplorativt og deskriptivt at behandle data fra den del af spørgeskemaet, hvor respondenterne beskrev deres studierelaterede spørgsmål med egne ord. I Schambers undersøgelse var det interviewmateriale, baseret på timelineteknikken, med åbne spørgsmål i et struktureret interviewskema, der blev behandlet (2000, s. 735). 44

45 Schamber (2000, s. 738) gik i sin analyse frem efter følgende generelle trin: 1. Determine the recording unit (word, phrase, sentence). 2. Develop categories. 3. Code data sample. 4. Test for intercoder agreement. 5. Revise and retest. Indholdet i respondenternes egne beskrivelser blev analyseret med henblik på følgende: 1. Studierelateret emne. Hvilke emner kunne identificeres? 2. Lokalitet. Hvor befandt respondenterne sig, da spørgsmålet opstod? 3. Søgestrategier. Hvilke søgestrategier havde de anvendt? 4. Informationsbehovskompleksitet Studierelateret emne I analysen af respondenternes egne beskrivelser blev enkelte ord valgt som den primære analyseenhed og highlightet i resten af respondenternes beskrivelsestekst. Disse enkelte ord kunne senere anvendes i card sorting og senere igen til etiketter i prototypen af app en. I de beskrivelser, hvor et ord ikke gav mening i sig selv, blev flere ord markeret. # Hvilket studierelateret spørgsmål havde du? Hvor stort omfanget af en #4 opgave i et fag var Hjemme Eksempel fra bilag 8, tabel 9 Hvor var du henne, da spørgsmålet opstod? Hvorfor havde du brug for information omkring dette emne? Så jeg kunne finde ud af hvor meget jeg rådede over, da jeg ikke havde fået informationer om opgavens omfang. Hvad var du i gang med, da du havde brug for den information? Jeg var i gang med at skrive opgave i faget Hvilke søgestrategier brugte du til at finde svaret på dit spørgsmål? søgning på IVA's hjemmeside For at få første overblik over respondenternes egne beskrivelser af deres studierelaterede informationsbehov, blev beskrivelserne sat op i en tabel indeholdende de fem spørgsmål, som ses i eksemplet. Herefter blev alle beskrivelserne grovsorteret i studierelaterede emner, nummeret i excelarket (bilag 8, tabel 9) og printet ud. De udprintede beskrivelser blev klippet ud i strimler og sorteret i kategorier på gulvet med Post-its med håndskrevne kategoriforslag, der løbende blev forbedret. Ved sorteringen blev der primært kigget på spørgsmålet Hvilket studierelateret spørgsmål havde du? men også spørgsmålene Hvorfor havde du brug for information omkring dette emne? og Hvad var du i gang med, da du havde brug for denne information? da det i flere tilfælde gav et bedre hint om de respondenters egentlige informationsbehov, som ikke altid stod så tydeligt i den første kolonne. 45

46 Det var vigtigt at få emnerne kategoriseret, både for at skabe et overblik over hvilke emner, der blev stillet flest spørgsmål om, så disse kunne prioriteres højest som indhold i en app, men også med henblik på at skabe et emnehierarki, der ville kunne bruges i en app med browserfunktion. Denne sortering endte i første omgang ud med 35 emnekategorier samt 4 kategorier indenfor fravalgte beskrivelser. Disse 35 anvendte kategorier blev efterfølgende reduceret til 10 kategorier, hvilket gav bedre overblik (Mason, 2002, s ) (Bilag 8, tabel 9+9a og tabel 10 og 10a). I bilag 8, tabel 9 findes alle respondenternes beskrivelser samt tildelte kategorier i højre side før og efter sammenlægning af kategorier. I tabel 10 vises, hvordan kategorierne er sammenlagt, og hvilke numre spørgsmål, der hører under kategorierne. I tabel 10a er de 10 kategorier med et eksempel og angivelse af antal indberettede spørgsmål, som det ses i eksemplet nedenfor. Studielateret informationsbehovskategori Skriftlige opgaver Bilag 8, tabel 10a Antal indberettede Eksempel spørgsmål #6: "Hvor meget mere må en opgave fylde, hvis man skriver i en gruppe på to studerende?" 30 (25,6) Fysisk placering Strimlerne blev denne gang sorteret i forhold til spørgsmålet Hvor var du henne, da spørgsmålet opstod? for at undersøge, om de studerendes studierelaterede informationsbehov var mobile. Fire kategorier blev udviklet: Hjemme, På IVA, på arbejde og På farten. Bilag 8, tabel 11 viser, hvilke ord eller sætninger, kategorierne dækker over. Der var desuden mange beskrivelser, der blev frasorteret, da beskrivelser ikke henviste til en fysisk placering (bilag 8, tabel 11a). Hvor var du henne, da spørgsmålet opstod? kategorier respondentnumre antal beskrivelser ( % i parentes) #2, #3, #4, #8, #13, #15, #16, #17, #20, #21, #24, #25, #28, #30, #33, #39, #42, #44, #45, #46, #49, #50, #51, #55, #56, #57, #58, #59, #61, #62, #63, #71, #74, #75, #77, #78, #79, #80, #84, #86, #89, #90, #92, #96, #97, #99, #100, #101, #103, #105, #106, #107, #110, #111, Hjemme #113, #114, #115, # (65,2) Bilag 8, tabel 11 omfatter følgende udtræk af enkeltord fra beskrivelserne: "Jeg ved ikke præcist hvor jeg var første gang, spørgsmålet opstod. Jeg er vild med at søge information om uddannelser og kan dvæle lang tid ved det. Jeg vil tro jeg var hjemme.", "hjemme", "privat", " derhjemme", "hjemme ved computeren", "hjemme hos mig selv", "tror det var hjemme" Aktivitet Data om respondenternes aktivitet, da deres studierelaterede spørgsmål opstod, var et godt supplement til deres fysiske placering, idet det kunne give et vist indblik i, om 46

47 respondenterne var i nærheden af en tændt computer. Derfor blev respondenterne beskrivelser af igangværende aktiviteter talt op (bilag 8, tabel 12). Mange beskrivelser blev valgt fra, da de enten ikke var beskrevet eller henviste til noget mere overordnet (bilag 8, tabel 12a) Informationssøgestrategier De udklippede strimler blev sorteret i forhold til at undersøge, hvilke forskellige søgestrategier, respondenterne havde udvist, det vil sige efter spørgsmålet Hvilke søgestrategier brugte du til at finde svaret på dit spørgsmål?. 8 kategorier blev udviklet: Søgning, Browsing, uspecificeret søgning/browsing, Opslag fysisk dokument, Kontakt face-to-face, Kontakt telefon, Kontakt mail og Uspecificeret kontakt (Bilag 8, tabel 13). Beskrivelserne blev herefter sorteret i typer og antal af informationssøgestrategier, respondenterne beskrev, de havde anvendt, og numrene på spørgsmålene blev tilføjet hver kategori og der blev givet et eksempel. informationssøgestrategier søgning Bilag 8, tabel 13, eksempel numre studierelaterede spørgsmål Antal (% i parentes) eksempel #12, #14, #15, #19, #22, #33, #51, #52, #79, #83, #92, #102, #110, #112, # (13,2) #15: "Indtaste søgeord i søgefeltet." Da kun tre af respondenternes beskrivelser indeholdt mere end to forskellige søgestrategier, blev resultatet opstillet i en matrix, der kunne give et bedre overblik (bilag 8, tabel 13a). Der, hvor kun én handling blev beskrevet, blev beskrivelsen optalt i det felt, hvor der stod det samme udfor både den vertikale og horisontale. Der, hvor to handlinger blev beskrevet, blev der ikke skelnet mellem, hvilken af handlingerne, der var beskrevet først, derfor er kun den øverste højre del anvendt. Informationssøgestrategier Søgning Browsing uspecificeret søgn./browsing Opslag fysisk dokument kontakt faceto-face Kontakt telefon Kontakt mail Uspecifieret kontakt Søgning Browsing uspecificeret søgning/browsing Opslag fysisk dokument 1 Kontakt face-to-face 6 1 Kontakt telefon 3 Kontakt mail 2 Uspecificeret kontakt 6 Bilag 8, tabel 13a Informationsbehovskompleksitet I forbindelse med undersøgelse af kompleksitet blev der udviklet tre kodeskemaer (bilag 8, tabel 14). Tre beskrivelser blev sorteret fra, da denne del ikke var udfyldt tilstrækkeligt af respondenterne (bilag 8, tabel 15.1). 114 beskrivelser blev anvendt. 47

48 Kodeskemaerne 1, 2 og 3 (bilag 8, tabel 14) blev sammen anvendt til at rangere respondenternes beskrivelser af deres studierelaterede spørgsmål efter informationsbehovskompleksitet. Kategorierne i skemaerne blev tildelt bogstaver i stedet for tal for ikke at forveksle det med kodning af kvantitative data. I hvert kodeskema fik den kategori, der var vurderet som den mest simple informationsbehovstype, bogstavet a, og jo mere komplekse kategorierne blev vurderet jo højere bogstav blev kategorien tildelt kompleksitet i forhold til respondenternes egne opfattelser Kodeskema 1 var baseret på respondenterne egne opfattelser af sværhedsgrad. Det var nemt at kode, idet respondenterne skulle afkrydse enten kategorien let, både-og eller svært, der henholdsvist fik tildelt bogstavet a, b, og c Kompleksitet i forhold til anvendte typer og antal af informationskilder Kodeskema 2 (bilag 8, tabel 14), blev udviklet på baggrund af de informationskilder, respondenter havde markeret, at de havde konsulteret (ledt efter svaret hos). I analysen blev der oplevet eksempler på, at respondenterne havde markeret andre informationskilder end den, de havde fundet svaret i, end den (eller de) informationskilder, de angav som havende konsulteret. Ud fra en logisk slutning må respondenterne nødvendigvis også have konsulteret den kilde, de fandt svaret i, og derfor blev den også talt med i antal konsulterede kilder. Dette var baseret på undersøgelsers resultater om at jo flere informationskilder (Byström & Järvelin, 1995, s. 208; Agarwal et al., 2011, s og 1100), og jo flere personlige informationskilder (Byström & Järvelin, 1995, s ), der blev anvendt, jo mere komplekst var informationsbehovet. Primært blev kategorierne kodet efter personlige og ikke-personlige kilder, da spørgsmål, der kunne besvares af ikke-personlige kilder, ville kunne implementeres i en app. Sekundært blev de kodet efter, det antal kilder, de anvendte. Fx blev kategorien én kilde, ikke-personlig fik tildelt bogstavet a, mens fx kategorien flere kilder, blandet fik tildelt bogstavet h. Baseret på Byström og Järvelins (1995, s. 208) undersøgelse kodes informationsbehov med anvendelse af eksperter som personkilder endvidere som værende mere komplekse end ved anvendelse af ikke-eksperter som personkilder Kompleksitet i forhold til uklarhed Kodeskema 3 (bilag 8, tabel 14) blev udviklet ved at gradbøje kompleksiteten i deres studierelaterede spørgsmål efter: 48

49 1. Antal af informationskilder de angav, hvor de havde en forventning om, at svaret kunne findes 2. Grad af overensstemmelse mellem deres forventede informationskilder, og de informationskilder, de ledte i og fandt svaret i Dette blev gjort på baggrund af Byström og Järvelins undersøgelse af grad af opfattet uklarhed over opgaven (1995, s. 195) og antal informationskilder anvendt i forbindelse med arbejdsopgavekompleksitet. Hvis respondenterne angav mange informationskilder, hvor de havde troet, de kunne finde svaret, er det her tolket som større uklarhed, og dermed opfattet kompleksitet af spørgsmålet, i forhold til, hvis de kun angav én informationskilde. Hvis de fandt svaret et andet sted, end de troede, betød det også større arbejde med at finde svaret, og er heri tolket som mere komplekst. Den kategori med den mest simple angivelse fik kodebogstavet a, som det ses i eksemplet nedenfor: kodebogstav Definitioner Hvor tænkte du først, at du kunne finde svar på dit spørgsmål? Hvor ledte du henne efter svaret? Hvor fandt du svar på dit spørgsmål? Eksempler: a én forventet kilde, fuld overensstemmelse mellem forventet kilde, konsulteret kilde og anvendt kilde #113: "IVAs hjemmeside" "IVAs hjemmeside" "IVAs hjemmeside" Bilag 8, tabel 14, kodeskema Kompleksitet i forhold til informationssøgestrategier Ingwersen matrix over informationssøgestrategier tilknyttet hans forskellige typer af informationsbehov (1996, s. 15) fokuserer kun på informationssøgestrategierne search og browsing i den direkte interaktion med et søgesystem. Da nogle respondenter havde beskrevet andre informationssøgestrategier end disse, (fx #88: "Jeg skrev en mail til studieadministrationen.") (bilag 8, tabel 14), var det ikke muligt at kombinere alle data fra denne del med tre andre kodeskemaer. Det var dog stadig interessant, om der kunne identificeres en sammenhæng mellem Ingwersens to informationsbehovstyper verifikative informationsbehov og conscious topical needs og respondenternes egen opfattelse af sværhedsgrad, antal og typer kilder konsulteret samt grad af usikkerhed. Derfor blev de respondenter, der kun havde beskrevet én af disse to informationssøgestrategier, efterfølgende plukket ud, og fik tildelt henholdsvis et a hvis de havde anvendt search, og et b, hvis de havde 49

50 browset. Search er, ifølge Ingwersens matrix, tilknyttet det mest simple informationsbehov, og browsing tilknyttet lidt mere komplekse informationsbehov. Ud fra en antagelse om, at hvis respondenterne beskrev flere forskellige søgestrategier, må det være fordi, de havde stødt på det, Ingwersen kalder dead ends (1996, s. 15) og dermed havde et opfattet informationsbehov af typen muddled topical needs, kunne det have været interessant at undersøge, hvorvidt, der kunne identificeres en sammenhæng mellem antal informationssøgestrategier, respondenternes egne opfattelser af sværhedsgrad, antal og typer kilder anvendt samt oplevelse af usikkerhed. Desværre var der for få beskrivelser, der tydeligt indeholdt flere informationssøgestrategier, der kunne relateres direkte til search eller browsing (bilag 8, tabel 13), så det faldt bort Card sorting 70 kategorier blev foreslået af deltagerne i card sorting testen (bilag 10, tabel 1a-1m 14.). 15 af kategorierne var formuleret så overordnet, eller så specifikke, at de kun indeholdt ganske få emneord, så de blev sorteret fra (bilag 10, tabel 1m, del 1 og 2). En 16. kategori var en default kategori, som Websort havde navngivet Unsorted. Denne kategori indeholdt alle de emneord, deltagerne ikke havde placeret i testen. Kategorier, der var meget overordnede, fx studie, studieliv, blev set igennem. Hvis mange emneord relaterede sig stærkt til én af de andre kategorier, blev de slået sammen med den. Hvis de var meget spredt i emner, blev de slettet. Kategorier, der indeholdt mindre end fire emneord, blev ligeledes slettet, medmindre de hang stærkt sammen med andre kategorier. Alle kategorier, deltagerne angav, blev slået sammen til 11 kategorier (bilag 10, tabel 1a-1k). I bilag 10, tabel 1a ses alle emneordene, deltagerne skulle sortere i card sorting testen. I tabellerne 1b-1m er der for overblikkets skyld kun medtaget de emneord, som deltagerne har placeret under én af kategorierne. Fx er emneordslinjen koder slettet i tabel 1b, da ingen deltagere har angivet det emneord som hørende ind under kategorien: Opgaveskrivning Kategorietiketten Eksamen (bilag 10, tabel 1a) var seks deltagere enige om (bilag 9, Screenshot 4), så den blev bibeholdt. Kategorietiketten Opgaveskrivning (bilag 10, tabel 1b) blev valgt, da tre deltagere var enige om den (bilag 9, screenshot 5), og de 14 Der er ikke medtaget en tabel 1l, da bogstavet l ikke er læsevenligt i denne sammenhæng 50

51 andres etiketter, i den gruppe af kategorier, relaterede sig stærkt til den etiket. Fem deltagere var endvidere enige om kategorien IT (bilag 10, tabel 1h) (bilag 9, screenshot 6), så den blev ligeledes bibeholdt. Der var en del sammenfald mellem emneord i kategorierne Ud af huset (bilag 10, tabel 1c) og Praktik (bilag 10, tabel 1d), men det blev vurderet, at en opdeling var nødvendigt, da de grundlæggende er forskellige. Praktik og praktikopgave varetages i IVAs regi, og praksis omkring gæstestuderendes eksamener varetages af den pågældende uddannelsesinstitution, hvilket betyder, at det er to forskellige typer af informationer, der vil være brug for. Der var ligeledes sammenfald mellem emneordene i kategorierne Økonomi (bilag 10, tabel 1f) og Orlov og barsel (bilag 10, tabel 1g). Disse blev også vurderet som hensigtsmæssige at dele op, da Orlov og barsel ikke udelukkende drejer sig om et økonomisk perspektiv, men også indeholder et proceduremæssigt perspektiv. Af de forskellige forslag, blev Fag på IVA (bilag 10, tabel 1e) valgt som kategorietiket for denne gruppe, da den mere entydigt indikerede, at de fag, der vil blive beskrevet under denne kategori, var de fag, man fysisk kan tage på IVA for ikke at få det blandet sammen med fx mulighed for fag på KU. Kategorietiketten Job & karriere (bilag 10, tabel 1i) blev valgt, selvom der var et større overlap under kategorien Efter IVA. En vurdering var dog, at sidstnævnte ville kunne forstås for bredt. Til kategorien Overbygninger blev den etikette valgt, da der var flest sammenfald mellem emneord der (bilag 10, tabel 1j). Det er dog en lille kategori indeholdende ret få emneord, men den blev taget med for at beholde de emneord, der er relateret til den. En kategori fik etiketten Optagelse (bilag 10, tabel 1k), da flest havde sat relaterede emneord under denne etiket. Med den manglende kontekst som i optagelse til hvad? (udland? gæstestuderende på et andet dansk universitet? en IVA overbygning?), giver kategorien ikke mening i sig selv, så emneordene under denne kategori vil blive anvendt under andre kategorier i stedet, som fx Ud af huset Brugertest De indsamlede data i, noter, fra testen blev sat op i tabeller for at give overblik (bilag 13, tabel 1-3). I tabel 1 blev demografiske oplysninger som alder, køn, semester, testens 51

52 varighed og hvilken smartphone, de anvendte, anført. I tabel 2 blev noter indført i forhold til i hvilken grad, de havde løst opgaven, og eventuelle kommentarer undervejs. I tabel 3 blev noter fra det strukturerede interview indført, som gav inputs til forbedringer. 3.4 Metodediskussion Da respondenterne i denne undersøgelse blev baseret på et disponibelt udsnit, convenience sampling, er dataene ikke er repræsentative (Kruuse, 2007b, s. 53; Wildemuth, 2009, s. 121) og resultaterne er derfor kun præsenteret deskriptivt. Ifølge Morville og Rosenfeld (2007, s. 241 og 242) er Indholdsanalyse ikke en videnskabelig men en subjektiv, praktisk buttom-up tilgang til at undersøge en hjemmeside. Der er derfor ingen sikkerhed er for, at alle relevante studierelaterede emner er fundet frem ved gennemgangen, og heller ikke for, at de identificerede emner er relevante for andre end undersøgeren. Dette kan have indvirket på de efterfølgende metoder. I spørgeskemaet kan listen af emneord have været begrænsende i forhold til, hvad de studerende reelt har haft af studierelaterede spørgsmål i deres studietid. Dette kan have påvirket dem i deres inspiration til at beskrive deres egne studierelaterede spørgsmål. Mange tidligere undersøgelser af informationsbehov og informationsadfærd, både mobile og traditionelle, har anvendt dagbog/logbøger som dataindsamlingsmetode (Agosto & Hughes-Hassell, 2005, s. 145; Byström & Järvelin, 1995, s. 198; Chua et al. 2011, Church & Smyth, 2009; Sohn et al. 2008, s. 433). Grunden til, at det ikke blev valgt i denne sammenhæng, var nødvendigheden af at indsamle data om de studerendes informationsbehov indenfor et helt særligt emne, nemlig de studierelaterede. Der ville være en risiko for, at de studerende ikke nåede at opleve at have nogle studierelaterede spørgsmål, og der ville ikke derved ikke være data, hvis de kun skulle skrive dagbog i en kortere periode. I forhold til indsamling af data om de studerendes informationsbehov og informationsadfærd blev spørgeskemametoden desuden valgt, fordi den i sammenligning med fx interviewmetoder og dagbogsskrivning gør det muligt at inddrage flere deltagere i undersøgelsen. Et spørgeskema er let at distribuere, da flere deltagere kan svare på spørgeskemaet på samme tid, hvilket sparer ressourcer (Kruuse, 2007b, s. 306). Ved at kunne inddrage flere deltagere gav denne metode mulighed for at 52

53 få et bredere billede af, hvordan målgruppens informationsbehov inden for det pågældende område var karakteriseret. En ulempe ved spørgeskemaer er dog, at svarprocenten som oftest ikke er særlig høj. For at øge svarprocenten, blev der lavet en konkurrence om to biografbilletter, og der blev sendt reminder ud (Wildemuth, 2009, s. 261). Endvidere blev der sat et opslag i Facebook-gruppen IVA Aalborg, selvom det kunne påvirke andelen af svar i forhold til København. En anden ulempe, der omhandler respondentfejl, er, at det ikke var muligt at sikre sig, at respondenterne havde forstået spørgsmålene rigtigt (Kruuse, 2007a, s. 161), selvom pilottesten blev anvendt for at imødegå det, og der ikke var mulighed for at få svarene uddybet, hvis de var utydelige. At vælge en metode, hvor respondenterne bliver bedt om at huske tilbage på tidligere studiemæssige informationsbehov, de har haft, er ikke den bedste eller mest pålidelige indsamlingsmetode, da folk hurtigt kan glemme detaljer i en situation. Schamber oplevede dog i sin undersøgelse, at hendes deltagere i åbne timelineinterviews, hvor de skulle huske tilbage, ikke oplevede store problemer med genkaldelse (2000, s. 735 og 742), men der var muligheden for at spørge mere detaljeret ind, også til stede, i modsætning til et spørgeskema. Det har ikke været muligt at spore i denne undersøgelse, om respondenterne har haft problemer med at huske tilbage, eftersom emnet for informationsbehovene var meget afgrænset, kan det i denne sammenhæng have bidraget til at der var større chancer for, at de kunne huske tilbage på situationer, hvor de havde haft et konkret studierelateret informationsbehov. Yderligere er der altid et problem, når respondenter selv skal rapportere deres data, hvad enten det er som dagbogsskrivning eller udfyldning af et spørgeskema. Data er ikke nødvendigvis komplette, og der kan opstå ukorrektheder, både i form af manglende hukommelse eller at personen ikke har lyst til at rapportere alt, og derfor laver en slags selvfiltrering (Sohn et al., 2008, s. 434). Endvidere kan det være vanskeligt at udtrykke mere komplekse informationsbehov på skrift, og der kan være risiko for, at nogle beskrivelser af respondenternes informationsbehov ikke udtrykker deres egentlige informationsbehov (Taylor, 1968, s. 182). Åbne spørgsmål og svar er svære at håndtere, især hvis de, på trods af pilottest, stadig er upræcise, og kan misforstås (Kruuse, 2007a, s. 162). Data har i flere tilfælde været vanskelige at analysere og kategorisere. Selvom det har hjulpet at have de supplerende beskrivelser af, hvorfor de havde brug for informationen (Taylor, 1968, s. 185) og hvad 53

54 de var i gang med, til at kunne vurdere informationsbehovet i de enkelte beskrivelser, har det i flere tilfælde været nødvendigt at komme med et kvalificeret gæt, og anvende beskrivelserne, selvom der ikke har været 100 % sikkerhed for, om deres beskrivelser er forstået korrekt. Hvis ressourcerne havde været til det, ville det have været ideelt at have haft flere øjne på respondenternes beskrivelser og få arbejdet hen imod intercoder agreement, det ville have øget validiteten af denne undersøgelse. Selvom card sorting kan give nogle hints om anvendelige etiketter, der, hvor testpersonerne udviser enighed, er det vigtigt at have sig for øje, at testpersoner i en testsituation er uden for den kontekst, hvor de i praksis ville skulle navigere efter disse etiketter, så derfor er der usikkerheder ved denne metode (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 108). Endelig har Usability tests, ifølge Ding og Lin (2010, s. 28), den ulempe, at tests ofte kommer til at foregå i et kunstigt miljø, der kan have indvirkning på kvaliteten af de indsamlede data, og ifølge Fling (2009, s. 296) vil deltagerne ofte gerne enten please den person, der tester dem, eller er overdrevent kritiske. Her er det endvidere deltagerne, som jeg i forvejen kender fra andre sammenhænge, hvilket kan have påvirket testen. Med alle disse forbehold for indsamlings- og analysemetoder taget i betragtning vil næste afsnit præsentere alle resultaterne og sætte dem i relation til udvikling af et designforslag til en app til IVA-studerendes studierelaterede spørgsmål. 54

55 4 Resultater og analyse Resultaterne vil i dette afsnit blive gennemgået i den rækkefølge, undersøgelserne er blevet foretaget, og som kan ses herunder. Det største fokus vil ligge på spørgeskemaundersøgelsen. Figur 5. Undersøgelsesprocessen i dataindsamling 4.1 Indholdsanalyse af Der blev identificeret en række studierelaterede emner ved gennemgang af iva.dk 15, som blev sat op i en oversigt (bilag 4). Emnerne blev anvendt til en liste i spørgeskemaet hvor de studerende kunne afkrydse, hvilke emner, de kunne huske at have søgt informationer om, og senere blev de anvendt som supplement til emneord i card sorting undersøgelsen. 4.2 Spørgeskemaundersøgelsen Demografi I alt 90 respondenter besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til 10,5 % (bilag 8, tabel 1) af de aktive studerende på IVA pr februar Flest kvinder har besvaret (74,44 %), flest fra København har besvaret (55,56 %), flest bachelorstuderende har besvaret (64,44 %) og flest født mellem 1987 og 1991(22-26 år) har besvaret (62,22 %) (Bilag 8, tabel 1 5a) Mobilt ejerskab I forhold til relevansen af at designe en app til IVAs aktive studerende blev der undersøgt, hvor mange respondenter, der var i besiddelse af mobile enheder, der kan gå på Internettet. Dette ville være forudsætningen for, at folk havde adgang til app en, og for, at folk var vant til at anvende mobile enheder til Internetsøgning, da mennesker 15 I sin udformning februar Tallet aktive studerende stammer fra dbdata.iva.dk. Dette tal stemmer dog langt fra overens med det antal studerende, der ifølge Outlook har modtaget mails (2191 modtagere), men er valgt med antagelse om, at kun aktive studerende tjekker deres studi . Resultater skal derfor ses med dette forbehold. 55

56 generelt anvender de informationskilder, de har erfaringer med (Agarwal et al. 2011, s. 1099; Agosto & Hughes-Hassel, 2005, s. 157; Byström & Järvelin, 1995, s. 210; Ding & Lin, 2010, s. 58; Given, 2002, s. 23; Savolainen, 1995, s. 266). Resultaterne viste, at lige godt halvdelen af respondenterne havde en smartphone (56,7 %) (bilag 8, tabel 6). Dette fordrer ikke umiddelbart relevansen af en app, men undersøgelser viser (DST, 2012, s. 7), at flere og flere kommer i besiddelse af smartphones, så fremadrettet kan det blive relevant for flere i målgruppen. Undersøgelsen viste desuden, at kun 12 (13,33 %) respondenter ingen adgang havde til mobile enheder, der kunne gå på Internettet (bilag 8, tabel 6). Aldersfordelingen på disse respondenter var dog meget spredt (bilag 8, tabel 6b), så på baggrund af det, kan det ikke antages, at når yngre studerende starter på studiet, vil antallet af mobilejere med netadgang stige Generel anvendelse af informationskilder I forhold til, hvor hyppigt respondenterne anvendte en række informationskilder til aktivt at søge efter svar på deres generelle spørgsmål, svarede 68,4 %, at de dagligt anvendte Internettet fra en computer, og 34,2 % anvendte dagligt Internettet fra mobile enheder (bilag 8, tabel 7). 15 (13,3 %) angav, at de sjældnere eller aldrig anvendte Internettet fra mobile enheder. Når tallene fra kategorierne Dagligt, Flere gange om ugen og Flere gange om måneden blev sammensat til kategorien Jævnligt (bilag 8, tabel 7a) viste resultaterne, at alle respondenter jævnligt søgte oplysninger på Internettet via computer, og de fleste (74,4 %) også jævnligt søgte oplysninger på Internettet gennem mobile enheder. Venner/medstuderende blev også i høj grad anvendt som informationskilder. Kun 15,3 % anvendte dem dog dagligt (bilag 8, tabel 7), med ved sammenlægning i kategorien Jævnligt, blev venner/medstuderende anvendt jævnligt af 82,2 % (bilag 8, tabel 7a). Hyppig konsultation af disse informationskildetyper, stemmer overens med tidligere undersøgelser (Agarwal et al., 2011, s og 1101; Agosto & Hughes-Hassell, 2005, s. 150, 153, 158; Given, 2002, s og 26; Head & Eisenberg, 2011, results ), og den hyppige anvendelse af Internettet giver god basis for at implementere en app, da folk, ifølge Sohn et al., (2008, s. 438), tager deres gode erfaringer med at hente information fra Internettet med over til, når de er mobile. Der kunne identificeres en tæt sammenhæng mellem de 15 respondenter, der angav, at de sjældent eller aldrig anvendte Internettet fra mobile enheder og deres ejerskab af mobileenheder, idet kun én af dem ejede en smartphone, mens 10 af dem ingen mobile 56

57 enheder ejede. To af dem ejede en mobiltelefon, og to havde angivet andet. De ene af de to ejede en mobiltelefon og den anden lånte sin kæreste smartphone en gang imellem (bilag 8, tabel 7b). Dette stemmer overens med Sohn et al.s, undersøgelse (2008, s. 438) i forhold til at folk, der havde mobilt Internet, også anvendte det mere. Bøger lå overraskende nok, i disse IT-tider, på en andenplads over mest anvendte kilder, hvis man ser på jævnligt brug (Bilag 8, tabel 7a), dog kun på en sjetteplads, når man ser på dagligt brug (Bilag 8, tabel 7). Det kan måske hænge sammen med, at folk bruger de informationskilder, de har lige ved hånden (Agarwal et al., 2011, s. 1099; Agosto & Hughes-Hassel, 2005, s. 157; Byström & Järvelin, 1995, s. 210), og at man som studerende ofte er i gang med arbejdsopgaver, hvor det giver mening at søge efter oplysninger i bøger. Fysisk uddannelsessted, her IVA, omfattende medarbejdere og materialer, blev ikke angivet som brugt særligt hyppigt. I daglig anvendelse kom det på sidstepladsen (0,9 %) (Bilag 8, tabel 7), og i jævnlig anvendelse kom det på en niendeplads med 42,2 % af de studerende (Bilag 8, tabel 7a). Så selvom de studerende antageligvis tilbringer en vis mængde tid på uddannelsesstedet, er det ikke de mere officielle kilder (ansatte, materiale), der anvendes hyppigst. Undersøgelsens opbygning giver ikke mulighed for at identificere en skelnen mellem diverse informationskilder på uddannelsesstedet Studerendes afkrydsning af emner, de har søgt information indenfor I spørgeskemaet (bilag 3, screenshot 4) var der listet 39 emner fundet ved indholdsanalysen af hjemmesiden (bilag 4). Resultatet viste (bilag 8, tabel 8), at mange af respondenterne kunne huske, at de havde søgt på mange forskellige emner. I alt var der 968 afkrydsninger. Over halvdelen af respondenterne afkrydsede emnerne: Kontaktinformationer (85,6 %), Eksamensprøveformer (76,7 %), Retningslinjer for skriftlige opgaver (71,1 %), Kursusbeskrivelser (68,9 %), Love og bekendtgørelser for uddannelsen (52,2 %) og Arrangementer (52,2 %) (bilag 8, tabel 8), mens næsten halvdelen havde afkrydset emnerne: Informationer om organisationen (47,7 %) og Karrieremuligheder (44,4 %). Godt en tredjedel havde afkrydset emnerne: Studier i udlandet (42,2 %), Nyheder (38,9 %). Økonomi (37,8 %) (herunder SU, studiejob, legater, rejsetilskud, fonde, tabel 8a), Ansøgning til Kandidaten (36,7 %) og Studieteknik (34,4 %). De emner, færrest havde krydset af (alle 6,7 %), var: Orlov, Ansøgning til DEP, SPS, IVA patruljen, International mentor, Barsel og Andet (skriv hvad) (bilag 8, tabel 8b). 57

58 4.2.5 Studerendes egne beskrivelser af studierelaterede spørgsmål De 90 respondenter beskrev 141 studierelaterede spørgsmål (bilag 8, tabel 9), hvilket er 1,6 spørgsmål i gennemsnit. 24 spørgsmål blev valgt fra, og 117 spørgsmål anvendt og opdelt i foreløbige studierelaterede emnekategorier, som kan ses i højre side. Herunder vises eksempel på beskrivelse og kategorisering. # Hvilket studierelateret spørgsmål havde du? Hvor var du henne, da spørgsmålet opstod? Hvad er reglerne for gruppeopgaver ansvarsfordeling #22 osv. På IVA. Bilag 8, tabel 9 Hvorfor havde du brug for information omkring dette emne? Vi var tre der skrev opgave sammen og vi havde brug for at vide om der var ændret i reglerne. Hvad var du i gang med, da du havde brug for den information? Skrive modulopgave. Hvilke søgestrategier brugte du til at finde svaret på dit spørgsmål? indtaste søgeord Omfang skriftlige opgaver Foreløbige emnekategorier Emnekategorier Skriftlige opgaver I skemaet nedenfor ses kategorier indenfor årsager til fravalg og eksempler af beskrivelserne. Kategorier. Årsag til fravalg Eksempel Antal (24 i alt) Forkert målgruppe. Spørgsmål opstået, #119: Hvad for en uddannelse jeg skulle have for at 3 inden personen startede på IVA søge ind på skolen Litteraturspecifikke spørgsmål #124: Hvilke artikler var opgivet i et modul sidste 5 forår? Information, der ikke kan findes på IVAs #131: Hvor kan jeg finde en erklæring om at jeg er 13 hjemmeside studerende på IVA? Ikke kategoriserbare #139: Sociale og selve tanker omkring studiet 3 bilag 8, Tabel 9a Studierelaterede emner Respondenternes beskrivelser af, hvilke studierelaterede spørgsmål de havde haft, er opstillet i bilag 8, tabel 9 og 10. I tabel 9 kan alle beskrivelserne ses, og i tabel 10 er der lavet en oversigt og en optælling. Studielateret Antal indberettede informationsbehovskategori Eksempel spørgsmål #6: "Hvor meget mere må en opgave fylde, hvis man skriver i en gruppe på to Skriftlige opgaver studerende?" 30 (25,6) #39: "Hvilken prøveform der var tilknyttet Eksamen mine fag." 19 (16,2) Udenfor IVA #75: "Hvordan søger man fag på KUA" 18 (15,4) #111: "Hvornår studieadminitrationen har Kontakt åben" 11 (9,4) #54: "Hvilke kompetencemål skal opfyldes i et Kursusbeskrivelser givent fag" 11 (9,4) Økonomi #98: "I forhold til merit, om det påvirker SU." 9 (7,7) #91: "Om jeg måtte aflevere en fysisk eksame Særlige studieforløb online i stedet for." 8 (6,8) #64: "Hvad kræver det når man skal vidre fra Optagelse kandidat/ DEP BA til KA udd." 6 (5,1) 58

59 IT #105: "Mit password var blevet slettet, så jeg ikke kunne få adgang til mail og studienet." 3 (2,6) Karriere #85: "Hvornår skal jeg begynde at søge efter job?" 2 (1,7) i alt 117 (100) Bilag 8, tabel 10a. Resultaterne er stillet op med eksempler fra hver kategori. Den store andel af beskrevne spørgsmål angående skriftlige opgaver (25,6 %) (bilag 8, tabel 10), blandt andet omhandlende omfang og indhold og ansvarsfordeling, stemmer godt overens med respondenternes afkrydsninger i emneordslisten (71,1 %) (bilag 8, tabel 8). Det samme gør respondenternes beskrivelser af spørgsmål omkring eksamen, primært eksamensformer (16,2 %) (bilag 8, tabel 10) i forhold til respondenternes afkrydsning (76,7 %) (bilag 8, tabel 8), og det tyder på, at det ofte er konkrete spørgsmål til indhold fra Studieordningen, de studerende har. Forholdet mellem de forholdsvist mange beskrivelser omhandlende fag udenfor IVA (15,4 %) (bilag 8, tabel 10) og afkrydsningen i emneordlisten kan ikke direkte vurderes, da kategorien Fag udenfor IVA både omhandler studier i udlandet, som 42,2 % har krydset af i emneordslisten, praktik, som kun 15,6 % har krydset af i emneordslisten, Joint Study Profile, som 8,9 % har krydset af samt merit og forhåndsmerit, som kun hhv. 7,8 % og 8,9 % har krydset af. Men det viser, at der søges informationer om dette emne. Andelen af beskrevne spørgsmål omhandlende kursusbeskrivelser (9,4 %) (bilag 8, tabel 10) er en del lavere end respondenternes afkrydsning (68,9 %) (bilag 8, tabel 8). Dette kan skyldes, at respondenterne ikke opfatter det at søge aktivt efter kursusbeskrivelser som det samme som at have et studierelateret spørgsmål. Spørgsmål indenfor kategorien kontakt er beskrevet af forholdsvist få respondenter (9,4 %) (bilag 8, tabel 10) i forhold til afkrydsningen i emnelisten (86,5 %) (bilag 8, tabel 8). Dette kan muligvis forklares med, at denne kategori er særlig, forstået på den måde, at det at finde kontaktoplysninger ofte ikke er et studierelateret informationsbehov i sig selv, men nærmere et skridt på vejen til at få opfyldt sit egentlige studierelaterede informationsbehov hos fx studieadministrationen. Økonomi, særligt SU-spørgsmål, stod for 7,7 % af de beskrevne spørgsmål (bilag 8, tabel 10). Det stemmer nogenlunde overens med, at godt en tredjedel (37, 8 %) (bilag 8, tabel 8) havde afkrydset, at de havde søgt information om dette. 59

60 5,1 % af de beskrevne spørgsmål omhandlede optagelse på kandidaten eller på Det Erhvervsrelaterede Projekt (DEP) (bilag 8, tabel 10), i emneordslisten havde 36,7 % af respondenterne søgt informationer om ansøgning til kandidaten, mens 6,7 % havde søgt informationer om ansøgning til DEP. Det er forholdsvist få respondenter, der har beskrevet spørgsmål inden for optagelse i forhold til afkrydsning. Det kan måske skyldes, at respondenterne har været inde og browse af nysgerrighed uden at have et studierelateret spørgsmål eller hentet ansøgningsskemaer. Antal beskrivelser angående karriere (1,7 %) (bilag 8, tabel 10) var relativt få set i forhold til afkrydsningerne (44,4 %) (bilag 8, tabel 8). En forklaring kan igen være, at respondenterne har været inde og kigge/ browse af nysgerrighed men uden baggrund i et egentlig studierelateret spørgsmål. Antal beskrivelser af IT spørgsmål var ligeledes få (2,6 %) (bilag 8, tabel 10) i forhold til afkrydsning (28,9 %) (bilag 8, tabel 8). Dette kan muligvis forklares med, at meget lavpraktiske spørgsmål angående noget teknisk af mange ikke anses for at være studierelaterede spørgsmål. Emnet love og regler, som mange respondenter havde krydset af (bilag 8, tabel 8) var tænkt som de konkrete love, bekendtgørelser og regler, IVA hører ind under (bilag 1, screenshot 9). Ingen respondenter har umiddelbart beskrevet studierelaterede spørgsmål inden for dette emne. Det er dog ikke så overraskende, at der er afkrydset en højere procentdel af emner af i listen i forhold til de studerendes egne beskrivelser. Det er lettere at krydse af, end at beskrive med egne ord. I forhold til kategorien Andet, som 6,7 % har afkrydset kan man herunder se, at flere af svarene kan høre under andre kategorier. De, der har svaret Studieordningen, har højst sandsynlig skulle finde svar på noget mere konkret deri, end blot at læse Studieordningen. Hvilke studierelaterede emner kan du huske, du har søgt informationer om? Andet "Artikler. -adresser på folk på IVA. Problemer med at logge ind, når passwords bliver slettet uden varsel, hvilket betød en [her slutter sætningen]" "Bibliotekets katalog" "Har tit søgt via IVA hjemmeside, i afleverede opgave, for at finde inspiration og af nysgerighed" "IVA links.." "Jeg bruger primært siden til at gå ind og finde studieordningen" "Studieordning" Tabel 8b. Svarmulighed 'Andet (skriv hvad)' af 'Andre emner, du har søgt informationer om i løbet af din studietid' 60

61 4.2.7 Hvor opstår studierelaterede informationsbehov? For at undersøge om studierelaterede informationsbehov er mobile informationsbehov, blev alle 117 spørgsmål sorteret i forhold til spørgsmålet: Hvor var du henne, da spørgsmålet opstod? 88 beskrivelser blev anvendt (bilag 8, tabel 11), og 28 besvarelser blev sorteret fra, fordi de ikke angav et konkret sted. Fx blev svar som 1. semester og på skolen eller hjemme sorteret fra (bilag 8, tabel 11a). kategorier Hjemme På IVA på arbejde På farten i alt Bilag 8, tabel 11 antal beskrivelser ( % i parentes) omfatter følgende udtræk af enkeltord fra beskrivelserne: 58 (65,2) "hjemme", "privat", " derhjemme", "hjemme ved computeren", "hjemme hos mig selv", "tror det var hjemme". "På IVA i Aalborg", "på Akademiet", "På skolen", "på studiet", "studieadministrationen", "til undervisning", "På skolen (KBH)", "I IVA Aalborgs computerlokale.", "på skolen. I det hyggelige rum." 28 (31,5) "Sad sammen med min skrivemakker i grupperum på IVA.", "I klassen" 1 (1,1) "På arbejde" 2 (2,2) "på vej til skolen", På vej i skole" 89 (100) Som det kan ses i tabellen (bilag 8, tabel 11) har langt de fleste respondenter angivet, at de enten var hjemme (65,2 %) eller på IVA (31,5 %), det vil sige potentielt i nærheden af en computer. Dog kan det stadig være relevant med en app, da undersøgelser viser, at folk anvender mobiletelefonen, i stedet for at tænde computeren (Ding og Lin, 2010, s. 123), da de har den lige ved hånden (Ding & Lin, 2010, s ; Fling, 2009, s. 39). Det er dog ikke muligt at udlede af denne undersøgelse, om respondenterne har været fra deres computer, og derfor heller ikke muligt at sammenstille med Church og Smyths undersøgelse (2009 s, 251), der viste, at 67 % procent af deltagernes informationsbehov opstod, mens de var på farten 17. Resultater er dog ikke overraskende, emnet for informationsbehov taget i betragtning. Studierelaterede spørgsmål kan meget vel tænkes at dukke op de to steder, fordi de ofte kommer i forbindelse med opgaveskrivning, hvilket blev undersøgt ved analyse af respondenterne beskrivelser af den aktivitet, de var i gang med, da spørgsmålet opstod. 17 Church og Smyths (2009, s. 251) definition af på farten inkluderede kategorien væk fra deres skrivebord. Det er dog lidt usikkert, hvor langt væk, deltagerne skulle være fra deres skrivebord. 61

62 4.2.8 Igangværende aktivitet Besvarelserne blev igen sorteret, og 41 beskrivelser blev sorteret fra (bilag 8, tabel 12a). Resultaterne fra de 76 resterende besvarelser blev listet op (bilag 8, tabel 12) og viste, at mange af respondenterne kunne huske, at de havde været i gang med at skrive opgave (44,7 %) (bilag 8, tabel 12a), da spørgsmålet opstod. Hvis deres beskrivelser betyder, at de konkret sad med opgaven, kan det antages, at de har siddet ved en tændt computer. Generelt beskriver de fleste af respondenterne, at de var i gang med studierelaterede aktiviteter, da deres spørgsmål opstod, hvilket ikke er overraskende, da informationsbehov anses som kontekstafhængige (Belkin et al. 1982, s. 62; Byström & Järvelin, 1995, s. 192; Chua, 2011, influence of context ; Church & Smyth, 2009, s. 255; Dervin, 1983, s.14; Ingwersen, 1992, s.17; 1996, s. 14 og 20; 2000, s ; Ingwersen & Järvelin, 2005, s. 18; Savolainen, 1995, s. 281; Sohn et al., 2008, s. 433). Dog, var der en stor del beskrivelser, der blev sorteret fra, og desuden nogle beskrev, at de sad og snakkede med medstuderende, var på vej i skole eller intet foretog sig (bilag 8, tabel 12), så selvom knap halvdelen beskrev, at de skrev opgave, er det muligt, at de resterende respondenter ikke sad ved en tændt computer Kompleksitet i forhold til opfattet sværhedsgrad Resultaterne (bilag 8, tabel 15a) viste, at mange respondenter (62, 9 %) opfattede deres studierelaterede spørgsmål som lette at finde svaret på, og ved at se på de spørgsmålsnumre, der er angivet, ses det, at de studierelaterede spørgsmål spreder sig bredt ud over de forskellige studierelaterede emner angivet i bilag 8, tabel 10. Det samme gør sig gældende for de respondenter, der henholdsvis har angivet, at de opfattede deres studierelaterede spørgsmål som henholdsvis både- og og svære at svare på. Dette betyder, at man ikke, ud fra denne måde at analysere de indsamlede data på, kan konkludere, at bestemte typer af studierelaterede emner er mindre eller mere komplekse i forhold til opfattet sværhedsgrad Kompleksitet i forhold til anvendte typer og antal af informationskilder I forhold til typer af informationskilder angav knap halvdelen af respondenterne (44,7 %), at de havde ledt efter, og fundet, svaret i én ikke-personlig informationskilde (se alle definitioner i bilag 8, tabel 15b), hvilket kunne være "Studienet", "IVAs hjemmeside" "Andet" (Specialehåndbogen, fysisk studieordning, kompendie med introduktion til IVA, ug.dk, it's Learning, Google, su.dk) (bilag 8, tabel 14, kodeskema 62

63 3). Der var ikke mange, der havde angivet at de ledt efter, og fundet, svaret i to forskellige ikke personlige informationskilder (7,9 %) og heller ikke ved hjælp fra personlige informationskilder, ikke-eksperter (3,5 %), som her var medstuderende og Facebook. Lidt flere (10,5 %) angav at de havde ledt efter, og fundet, svaret hos én informationskilde, ekspert, som her enten var studievejledningen eller studieadministrationen eller "Andet" (underviser, lærer, bivejleder). 21,9 % af respondenterne havde angivet, at de havde anvendt to informationskilder i en blanding af ikke-personlig og personlig informationskilde, mens 9,6 % havde angivet, at de havde ledt efter, og fundet, svaret i flere blandede kilder i alle kombinationer (bilag 8, tabel 15b). Flest havde altså angivet én kilde, der ikke var personlig, til at søge og finde svar på deres studierelaterede spørgsmål, flere havde anvendt to informationskilder i en kombination af personlige og ikke- personlige informationskilder. Med den anvendte analysemetode og valget af kategoriopdeling i kodeskemaet samt kategorierne indenfor de studierelaterede emner, kan der ikke identificeres nogen særlig forskel på, om respondenterne har anvendt en bestemt type og et bestemt antal informationskilder indenfor bestemte studierelaterede emner (bilag 8, tabel 15b og tabel 10). Der er dog ingen, der har angivet, at de har opsøgt en ekspert for at få svar på spørgsmål omhandlende retningslinjer for opgaveskrivning (bilag 8, tabel 15b og tabel 10), faktisk har 21 af de 30 spørgsmålsnumre indenfor emnet opgaveskrivning, angivet, at de har anvendt én ikke-personlig informationskilde til at lede efter, og finde, svaret (bilag 8, tabel 15a). Med denne analysemetode kan man derfor udlede, at dette studierelaterede emne vil være muligt at udvikle en app til at besvare spørgsmål indenfor Kompleksitet i forhold til uklarhed Data blev analyseret i forhold til, overensstemmelse mellem forventning om, hvor respondenterne kunne finde svarene på deres spørgsmål, og hvor mange informationskilder, de forventede, på den ene side, og kilder konsulteret og anvendt på den anden side. Resultaterne viste, at i 44,7 % af respondenternes beskrivelser (bilag 8, tabel 15c) virkede respondenterne ret sikre på, at de kunne finde svaret i én bestemt kilde, hvilket holdt stik (det, der er kodet som a). I 32,5 % af respondenternes beskrivelser havde respondenterne som udgangspunkt vurderet to forskellige informationskilder som egnede, hvoraf mindst én af dem, viste sig at være dér, de fandt svaret (det, der er kodet som b). Det betyder, at respondenterne i deres beskrivelser 63

64 generelt virkede ret afklarede med deres informationsbehov, og hvor de skulle finde svaret, hvilket svarer til det, Byström og Järvelin (1995, s. 195) kalder Automatic information processing tasks og Normal information processing tasks. Kun i 7 % af beskrivelser havde respondenterne søgt i flere kilder end to, og i 4,4 % af beskrivelserne havde respondenter enten ikke fundet svaret eller var ikke helt tilfredse med svaret, men havde givet op (se supplerende kommentarer i bilag 8, tabel 15) Kompleksitetsrangering I bilag 8, tabel 15 er beskrivelserne blevet kompleksitetsrangerede efter de tildelte bogstaver, og i højre side ses det, at en stor del af besvarelserne samlet får en score på a.a.a. Ved gennemsyn er det 35, hvilket svarer til 30,7 % af de 114 besvarelser. Disse studierelaterede spørgsmål ville uden problemer kunne implementeres i en app, da de betragtes som lette af finde svaret på. Her er kun en, upersonlig, kilde anvendt og der er stor overensstemmelse mellem, hvor de forventede at finde svaret, og hvor de fandt det. Nogle studierelaterede spørgsmål vil være vanskeligere at implementere i en app. Det kan være situationer, hvor den studerende ikke helt er klar over sit informationsbehov eller har erfaring nok til at vide, hvor svaret kan findes. Det kan også være situationer, hvor det er meget personlige spørgsmål. Herunder vises nogle eksempler: Beskrivelse nummer Bilag 8, tabel 15 Kodeskema 1 opfattet sværhedsgrad Var det let eller svært at finde svaret på dit spørgsmål? Hvor tænkte du først, at du kunne finde svar på dit spørgsmål? Kodeskema 3 usikkerhed Kodeskema 2 antal og type kilder konsulteret søgestrategier kommentarer Hvor ledte du henne efter svaret? #110 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #105 Både og #45 Svært Andet:'Kontoret, hvis bare jeg kunne komme i kontakt med dem.' Studienettet, Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Studievejledningen eller Studieadministratione n, (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'Kompendie med introduktion til IVA.' Facebook, Studienettet, Studievejledningen eller Studieadministratione n, (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Hvor fandt du svar på dit spørgsmål? IVAs hjemmeside Studievejlednin gen eller Studieadministr ationen, (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'Samme kompendie.' Andet:'Jeg synes ikke rigtig jeg fik svar på spørgsmålet, og opgav.' Hvilke søgestrategier brugte du til at finde svaret på dit spørgsmål? (søgestrategier kan fx være browse, indtaste søgeord, spørge verbalt, skrive et spørgsmål) Søge direkte på studieadministration i søgefeltet Jeg mente at kunne huske, vi havde fået Toves -adresse i en introduktion til IVA, så den kiggede jeg igennem og fandt den. Derefter skrev jeg til hende og spurgte, om det var noget, hun kunne hjælpe med. Browsede IVA's hjemmeside, browsede studienet, gennemlæste dokumenter. Hvis du har kommentarer, skriv dem gerne her: kompleksi tets-kode baseret på kodeskem a 1-3 a.a.a. b.f.b. c.g.e. 64

65 Spørgsmål #110 (Åbningstider i Studieadm) (bilag 8, tabel 9), var let at finde for respondenten. Spørgsmål #105 (Mit password var blevet slettet, så jeg ikke kunne få adgang til mail og studienet.)(bilag 8, tabel 9) var vanskeligere. Denne respondent var mere uklar omkring, hvordan denne skulle finde svaret. Spørgsmål #45 (Hvad skulle jeg gøre i tilfælde af sygdom til eksamen) (bilag 8, tabel 9) følte respondenten ikke, at denne fik svar på, selvom der findes klare retningslinjer. Dette viser respondentens uklarhed omkring hvilken kilde, svaret fandtes i, og her kan det på den ene side være vanskeligt at anvende en app, men på den anden side kan app ens enkelthed komme denne studerende til gode, da den kan give større overblik. Ved personlige spørgsmål, der drejer sig om fx dispensationer (#93 (SPS, grundet mit sygsomsforløb havde jeg brug for støtte til at læse større pensum), bilag 8, tabel 9) er det muligt i en app at beskrive proceduren for, hvordan man søger dispensationer, men selve det at søge, skal den studerende gøre via mail. Andre personlige spørgsmål som fx #99 (Hvorfor har jeg mistet 20 su-klip?)(bilag 8, tabel 9) vil også kun kunne besvares ved henvendelse til Studieadministrationen Informationssøgestrategier Formålet med at undersøge respondenternes informationssøgestrategier var at afklare i hvor høj grad, de studerede browsede og søgte, og i hvor høj grad, de tog kontakt til andre for at finde svar på deres spørgsmål. Hvis det viste sig, at de anvendte browsing og søgning i højere grad end de andre informationssøgestrategier, ville der basis for at udvikle en app, da den så lettere ville kunne implementeres i deres nuværende informationssøgeadfærd (Agarwal et al. 2011, s. 1099; Agosto & Hughes-Hassel, 2005, s. 157; Byström & Järvelin, 1995, s. 210; Ding & Lin, 2010, s. 58; Given, 2002, s. 23; Savolainen, 1995, s. 266). Endvidere kunne det være et supplement til at vurdere, hvordan en app kunne understøtte de studerendes normale informationssøgeadfærd, om den skulle understøtte søgning eller browsing. I forhold til, hvilke informationssøgestrategier, respondenterne havde beskrevet, at de anvendte (bilag 8, tabel 9), ud fra spørgsmålet: Hvilke søgestrategier brugte du til at finde svaret på dit spørgsmål? (søgestrategier kan fx være browse, indtaste søgeord, spørge verbalt, skrive et spørgsmål) (bilag 3, screenshot 5), blev beskrivelserne sorteret, og tre valgt fra på grund af manglende beskrivelse. 114 beskrivelser blev anvendt. Resultatet viste, at de fleste anvendte browsing som informationssøgestrategi, enten som den eneste strategi (31,6 %), eller i kombination med andre strategier (bilag 65

66 8, tabel 13). Strategien søgning alene anvendtes af 13,2 %, og den blev også anvendt sammen med andre informationssøgestrategier (bilag 8, tabel 13). Den store andel af respondenter, der har anvendt søgning eller browsing som søgestrategier, frem for mere interpersonelle strategier, kan give god mening, når det ses i forhold til hvor en del af respondenterne beskrev, at de befandt sig på IVA eller hjemme, og i gang med at skrive opgave Kompleksitet i forhold til informationssøgestrategier Der blev endvidere undersøgt, om indholdet i Ingwersen matrix (1996, s. 15) angående søgestrategier i forhold til informationsbehovskompleksitet kunne verificeres i denne undersøgelse. Resultatet (bilag 8, tabel 16) kunne ikke verificere, at søgestrategien search blev anvendt ved simplere informationsbehov, end søgestrategien browsing blev. Tværtimod udviste en større andel af respondenternes beskrivelser, at browsing blev anvendt ved en større andel (58,3 %) af de mest simple informationsbehov, end search gjorde (40 %). Dog er denne del er undersøgelsen baseret på forholdsvist få besvarelser, og yderligere kan der være tvivl om, de søgestrategier, respondenterne beskrev, svarer til det, de reelt havde gjort, da man i kodningen af beskrivelserne kan se, at de også har konsulteret fx studievejledningen, selvom de kun har skrevet browsing som informationssøgestrategi. Der kan dog være anledning til at antage, at folks vaner påvirker deres informationssøgestrategier (Pharo og Järvelin 2003, s. 637), i højere grad end informationsbehovstypen, og ifølge Morville og Rosenfeld (2007, 146) er mange bruger naturlige browsere i forvejen. 4.3 Card sorting Når man beder ti forskellige personer om at sortere en række emneord (72 emneord) er der stor sandsynlighed for, at de vil gøre det meget forskelligt, både i forhold til at sætte etiketter på kategorier og i forhold til forståelsen af emneordene (se eksempler i bilag 9, screenshots 3-6), i mangel af kontekst, som dermed indvirker på deres placering af dem i forskellige kategorier. Fx blev begrebet ansøgning forstået af tre af deltagerne som jobansøgning og af fire af deltagerne som uddannelsesansøgning, hvilket viser, at nogle emneord ikke giver mening uden en kontekst i form af fx en kategori. Generelt var der ikke stor enighed blandt card sorterne om kategorierne. 70 forskellige kategorietiketter blev foreslået (bilag 10, tabel 1a-1m 18.) 18 Der er ikke medtaget en tabel 1l, da bogstavet l ikke er læsevenligt i denne sammenhæng 66

67 Disse kategorier blev slået sammen til 11 kategorier: Eksamen, Opgaveskrivning, Ud af huset, Praktik, Fag på IVA, Økonomi, Orlov og barsel, IT, Job & Karriere, Overbygninger, Optagelse og en kategori med Slettede. Hvordan kategorierne blev sammensat, og hvordan etiketterne blev udvalgt kan ses i detaljer under dataanalyseafsnittet om card sorting. Kategorierne Eksamen og Opgaveskrivning fremkom tydeligst, med stærkere overlap mellem hvor deltagerne havde valgt at placere deres emneord, og var store kategorier. Kategorien IT rummede også bred enighed om emneordene blandt deltagerne (bilag 10, tabel 1a, 1b og 1h). Andre af kategorierne, der blev udviklet, er mere mudrede i forhold til, hvor deltagerne havde placeret deres emneord. Dette gælder mellem kategorierne Ud af huset og Praktik (bilag 10, tabel 1c og 1d), og det gælder ligeledes for kategorierne Økonomi og Orlov og barsel. Nogle af kategorierne indeholdt kun ret få emneord, fx Overbygninger, der ikke efterfølgende vil blive anvendt som en kategori i sig selv, men som supplement under andre kategorier. Det gælder ligeledes for kategorien Optagelse, da den ikke i sig selv siger noget om hvor, hvem og hvad, der optages. Der var enighed blandt flere af deltagerne om, at de ikke vidste, hvad emneord som pinde, klokkeslæt, for mange fag og sygdom indebar (bilag 10, tabel 2), og forkortelser som SPS (SpecialPædagogisk Støtte) og DEP (Det Erhvervsrelaterede Projekt) var der også tvivl om, så hvis de skal med, skal de skrives fuldt ud. Dette kan også ses i bilag 10, tabel 1m, del 1 og 2, hvor disse figurerer i højere grad. Processen med at analysere deltagernes card sorting, har givet et indblik i de studerendes logik og deres forståelse af de udvalgte emneord (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 106). Det har også samtidig bekræftet udfordringen i at designe gode og entydige etiketter (Fling, 2009, s. 94; Morville & Rosenfeld, 2007, s. 98), både på emneord og på kategorier. Igennem arbejdet med at indsamle og sortere de studerendes egne udtryk for emneord, er der skabt et grundlag for at kunne udvikle etikette- navigations- og organisationssystemet til en app, der matcher dens potentielle brugere. 67

68 4.4 Brugertest I næste afsnit Anvendelse af resultater er det muligt at se det designforslag, som den udviklede prototype er baseret på, og som er blevet pilotbrugertestet på fem testpersoner. Resultaterne viste, at deltagerne i langt de fleste tilfælde klarede opgaverne i første forsøg (bilag 13, tabel 2). Den viste, at der kunne være forvirring om, hvad enkelte etiketter indeholdt, og en deltager fx ville have placeret emnet praktik under Fag på IVA i steder for under Ud af huset. På en af siderne var der forvirring om, hvorvidt det var muligt at klikke sig længere ind til flere detaljer. Generelt var der en meget positivt stemning for app en, som alle syntes virkede overskuelig, nem at gå til og let at finde frem til svarene på opgaverne på (bilag 13, tabel 3). I forhold til spørgsmålet, om deltagerne ville anvende app en, hvis den fandtes, svarede de fleste ja, én ville i hvert fald downloade den, og én var i tvivl, da han ikke ville have for mange apps på sin telefon. Det anvendte menu-ikon med tre vandrette striber i prototypen blev rost for sin familiaritet, da det er kendt fra de fleste nyere smartphones og fra Facebook. Der kom flere forslag til forbedringer, som sammen med genovervejelser om etiketter, struktur på enkelte elementer og forslag til yderligere funktioner vil blive gennemgået mere detaljeret i afsnittet Anvendelse af resultater. 4.5 Sammenfatning Resultaterne fra spørgeskemaet viste, at respondenterne generelt anvendte mange forskellige informationskilder i deres hverdagsinformationsadfærd, hvilket stemmer overens med andre undersøgelser af informationsadfærd, både studerendes og informationsmedarbejderes. Endvidere viste mange af respondenternes spørgsmål sig at være så simple, at en enkelt uformel informationskilde i mange tilfælde blev anvendt til at besvare spørgsmålene, og respondenternes informationsadfærd i forhold til at søge efter svar på deres studierelaterede spørgsmål viste en stor anvendelse af mere formelle informationskilder og browsing eller søgning som informationssøgestrategier. Resultaterne viste også, at de studerende er vant til at konsultere Internettet og flere også gennem mobile enheder, så at skulle anvende en app som informationskilde vil ikke være helt fremmed for dem, og derfor lettere at implementere i deres hverdag. App en ville kunne hjælpe med at 68

69 besvare en stor del af de studerendes studierelaterede spørgsmål, selvom der også vil være nogle spørgsmål, fx personlige, den ikke ville kunne besvare. 4.6 Diskussion Med en responsrate på 10,5 % er det muligt, at mange af dem, der har svaret, er overskudsstuderende. Dette kan bevirke, at de studerende med mindre overskud ikke har fået repræsenteret deres studierelaterede informationsbehov. Det kan være et problem i denne sammenhæng, da de netop måske kunne bruge ekstra hjælp i deres studieliv. I forhold til resultaterne, der viser, at mange af respondenterne have meget simple informationsbehov, skal der tages forbehold for, at respondenterne skulle beskrive deres studierelaterede spørgsmål retrospektivt, og da de har fået opfyldt deres informationsbehov, kan arbejdsopgaven retrospektivt opfattes som lettere, end den måske var i situationen. Under Hvilket studierelateret spørgsmål havde du? blev nogle af spørgsmålene meget overordnet beskrevet af de studerende, så det var svært at vurdere, hvilket konkret spørgsmål, det drejede sig om. I flere tilfælde hjalp det derfor utroligt meget, at de studerende også var blevet bedt om at beskrive hvorfor de havde brug for den information, og hvad de var i gang med, da spørgsmålet opstod. # Hvilket studierelateret spørgsmål havde du? Hvor var du henne, da spørgsmålet opstod? #13 Studieordningen Hjemme Bilag 8, tabel 9. eksempel Hvorfor havde du brug for information omkring dette emne? Vide, hvad projektet på 2. semester skal indeholde Hvad var du i gang med, da du havde brug for den information? Hvilke søgestrategier brugte du til at finde svaret på dit spørgsmål? Iva - uddannelser - bachelor - studieordning Emnekategorier Indholdselementer skriftlige opgaver Foreløbige emnekategorier Skriftlige opgaver Ovenstående eksempel viser tydeligt, hvor vigtigt, det er at få den informationssøgendes situation beskrevet og hvorfor de skal bruge informationen, som også Ingwersen, 1996, Taylor, 1968, med flere påpeger. Havde de studerende skulle nøjes med at beskrive spørgsmålet, ville det have svaret til Q3 eller Q4 med de filtre/risici, der ville være for uklarhed, og dermed potentielt fejlfortolkning af deres egentlige informationsbehov. I forhold til undersøgelsen af, hvor respondenterne havde befundet sig, da spørgsmålet opstod, var der flere ulemper ved måden spørgsmålet, Hvor var du henne, da spørgsmålet opstod?, var udformet på, fx at så mange havde misforstået det og skrevet 69

70 noget andet end et fysisk opholdsted. Et spørgsmål som hvor befandt du dig fysisk, da spørgsmålet opstod? ville måske have været mere præcist spurgt. Endvidere kan det være en ulempe, at undersøgelsen er lavet retrospektivt. Var den lavet som en dagbogsundersøgelse ville der måske være dukket flere on-the-go beskrivelser op, men når folk skal huske tilbage, er det måske nærliggende at vælge enten hjemme eller IVA som fysisk placering. Mange respondenter angav, at de var i gang med studierelaterede arbejdsopgaver, da deres studierelaterede informationsbehov opstod, særlig opgaveskrivning. Det kan godt rejse spørgsmål om behovet for en app, eftersom deres computer højst sandsynlig var tændt, og de dermed let ville kunne søge efter svar dér. På den anden side kan det stadig være lettere anvende mobilen ved siden af computeren, som deltager 4 i prototypetesten udtrykte, at hun dermed ikke behøvede at gå fra sin opgave, hvis nogen spurgte om noget, men kunne bruge mobilen i stedet (bilag 13, tabel 3). I forhold til de meget gode tilbagemeldinger i test af prototypen, er det vigtigt at tage forbehold for de bias, der er nævnt i metodediskussionen. Dog kan det, at så mange af opgaverne blev løst i første forsøg, tale for, at app en er brugervenlig, hvilket er meget vigtigt for potentiel anvendelse. 70

71 5 Anvendelse af resultaterne I dette afsnit vil anvendelse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, fra indholdsanalysen og fra card sorting blive anvendt til at lave et designforslag for informationsarkitekturen til en app til IVAs hjemmeside. Designforslaget vil blive præsenteret gennem scenarier, hvor app en kunne tænkes at blive anvendt, gennem sitemaps over indhold, gennem blueprints over funktionerne og gennem wireframes til at illustrere interaktionen med app en. 5.1 Scenarier Når man udvikler et produkt, er det vigtigt at tænke sin app ind i flere forskellige kontekster. Ifølge Fling (2009, s. 55) er der flere spørgsmål, der er gode at stille sig selv: 1. Hvem er brugerne? Hvad ved jeg om dem? Hvilken type adfærd kunne man antage eller forudsige, at de udviser? 2. Hvad sker der rundt om brugerne? Under hvilke omstændigheder vil brugerne bedst kunne anvende det indhold, der skal præsenteres? 3. Hvornår vil de interagere med app en? Når de er hjemme, eller har masser af tid? Steder, hvor de bliver afbrudt? Eller, når de er i venteposition, fx venter på en bus? 4. Hvor er brugerne? Befinder de sig i offentlige eller private rum? Er de indenfor eller udenfor? Er det dag eller nat? 5. Hvorfor skulle de bruge min app? Hvilken værdi vil det have for dem at have adgang til app ens indhold i deres aktuelle situation? For at svare på disse spørgsmål bliver der i det følgende præsenteret forskellige scenarier 19, hvor man kunne forestille sig, at en app ville kunne dække IVA studerendes studierelaterede informationsbehov. Inspiration til scenarierne er hentet fra respondenternes egne beskrivelser af, hvor de fysisk befandt samt hvilken aktivitet, de var i gang med, da informationsbehovet opstod (bilag 5, tabel 9). 19 Anvendelse af billederne i denne sammenhæng er godkendt af modellerne. 71

72 Denne IVA-studerende er i gang med at afslutte en af sine opgaver (Inspireret af #1, #3 og #8). Da han sidder med opgaven åben på computeren, ville det være lettere for ham, at tage sin smartphone og hurtigt slå svaret op dér, i stedet for at skulle klikke væk fra opgaven for at søge efter det i studieordningen på hjemmesiden. Han ville have glæde af, at der i app en vil komme et emne, der hedder Opgaveskrivning, hvor han let og overskueligt kan finde det. 72

73 Denne IVA-studerende er blevet for syg til at kunne deltage i dagens eksamen (inspireret af #45). Hun finder ved hjælp af app en hurtigt ud af, hvad hun skal gøre, og hvornår hun kan komme til sygeeksamen. Hun finder nemt nummeret til studieadministrationen og kan ved at klikke dér, ringe direkte op. Dette sparer hende for ressourcer ved at skulle stå op af sengen, tænde computeren og lede flere forskellige steder på hjemmesiden. 73

74 Denne IVA-studerende er på vej væk fra IVA. Mens han venter på bussen, vil han gerne se lidt optaget ud (jf. dét, Santafe kalder civic attention [ingen årsangivelse]) og have noget at få tiden til at gå med, indtil bussen kommer. Han havde lige hørt nogle af de andre sige, at Henriks artikel var i Insight IVA denne gang, så den kunne han lige læse. Han nåede det ikke, men gemte den under Favoritter, så han hurtigt kunne finde den igen, når han fik tid til at læse det. 74

75 Denne IVA-studerende har haft kigget i app en under emnet Ud af huset før, men blev afbrudt, og gemte den derfor under Favoritter. Nu har hun god tid i bussen til at gå ind og læse om, hvordan processen forløber, hvis hun gerne vil tage nogle fag som gæstestuderende. 75

76 Denne IVA-studerende får øje på studievejledningens arrangementsoversigt, der hænger på toiletterne, og bliver nysgerrig efter at se, hvad der bliver udbudt næste semester. 76

77 5.2 Designforslag Ud fra devicen keep it simple og indsigten i, at man ikke kan, eller skal, understøtte alt i én app (Fling, 2009, s. 68; Kraft, 2012, s.27; Webcredible, [ingen årsangivelse]; Baxevanis [ingen årsangivelse]) vil der i det følgende blive præsenteret designforslag for to apps, i stedet for én app, til IVAs hjemmeside. App en IVA BA er målrettet IVAs bachelorstuderende og studerende på Det Erhvervsrelaterede Projekt. App en IVA KA er målrettet kandidatstuderende. Forskellen kan ses i de studierelaterede emner, der er inkluderet i de to apps Informationsarkitektoniske systemer I det følgende vil det overordnede designforslag beskrives ud fra de informationsarkitektoniske systemer; navigationssystemet, organisationssystemet, etikettesystemet og søgesystemet Navigationssystemet Da det er vigtigt at skabe en god brugeroplevelse, skal app en være intuitiv og let at anvende (Fling, 2009, s. 90), og brugere har, ifølge Kraft (2012, s. 18), det oftest bedst, når de føler en vis familiaritet med produktet og kan anvende det umiddelbart. Derfor er der benchmarket med Facebooks overordnede navigation, som mange brugere er bekendte med i forvejen (DR Medieforskning, 2013, s. 27). De vandrette striber i hjørnet, folk kender fra Facebooks mobilapp og fra mange smartphones, er på alle sider anvendt til at føre ind i menuen, med undtagelse af, hvis man befinder sig i menuen. Så fører de til forsiden/nyheder. Smartphonens tilbageknap anvendes, når brugerne vil gå et klik tilbage, i stedet for at gå til menuen, hvilket smartphone ejere er bekendte med i forvejen. Dette opfylder Morville og Rosenfelds anbefalinger om at give brugeren mulighed for at gå en side tilbage (2007, s ), men ikke for at gå en side frem, men min umiddelbare vurdering er, at det ikke er så kritisk i simple mobile apps som på komplekse hjemmesider. Morville og Rosenfeld (2007, s ) anbefaler desuden, at brugeren gives mulighed for at tilføje bogmærker til ønsket information, så det lettere kan genfindes, dette nævner Fling også i forbindelse apps, der skal fungere som opslagsværker (Fling, 2009, s. 84). Derfor er apps ene tilført funktionen Favoritter. På destinationssiderne, indeholdende informationer (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 153) er der funktionen Tilføj til favoritter implementeret. I menuen kan favoritterne genfindes under 77

78 Favoritter. På navigationssiderne (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 153) er denne mulighed valgt fra, da navigationssiderne ikke bibringer information i sig selv Organisationssystemet Den hierarkiske top-down tilgang til organisationsstruktur er her anvendt, fordi den er let at tilgå for brugeren, da de kender den struktur fra fx bøger, som er opdelt i kapitler, afsnit, sætninger ord (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 69). For at få et overblik over, organisationsstrukturen anvendes sitemappet (Fling, 2009, s. 101). På websider på stationære computere er det lettere for brugeren at navigere mellem elementer i sitemappet, men på mobile enheder er det vigtigt at lave en enkelt organisationsstruktur (Fling, 2009, s. 94). Det er derfor vigtigt at tænke i dybde og bredde. Jo dybere, niveauer, des færre indgangsveje, men til gengæld, er risikoen, at brugeren skal klikke sig langt ind. Jo bredere, desto flere valgmuligheder vil der være på første niveau, hvor brugeren kan komme til at vælge forkert retning (Fling, 2009, s. 95; Morville & Rosenfeld, 2007, s ). Det kan ikke antages, at brugeren på sin mobile enhed har en hurtig og billig bredbåndsforbindelse, der gør, at de hurtigt kan skifte mellem de forskellige sider, derfor skal brugerens valgmuligheder for indgangsveje, ifølge Flings anbefalinger (2009, s. 97) reduceres til fem muligheder eller færre. Jo færre indgangsveje, jo mindre risiko for, at brugeren går forkert. Derfor er der i dette designforslag lavet to apps, én til bachelorstuderende og en til kandidatstuderende for at undgå, både for mange indgangsveje, men også for mange niveauer. De to nedenstående sitemaps viser hvordan informationen er organiseret i henholdsvis IVA BA app en og IVA KA app en. 78

79 Sitemap for IVA BA Sitemap for IVA KA 79

80 Et organisationsskema definerer de fællestræk, der er ved indholdet, og har indflydelse på, hvordan disse mest logisk organiseres i grupper (2007, s. 58). Der findes flere typer af organisationsskemaer, men når det drejer sig om studerendes studierelaterede informationsbehov, er de ofte ikke er helt sikre på, hvad det er de præcis leder efter, eller de har svært ved at formulere sig. Derfor giver det mening at anvende det, Morville og Rosenfeld kalder et flertydigt organisationsskema, eller et subjektivt skema (2007, s. 61). Her kan brugerne lettere navigere sig frem mellem emner, der er tæt relateret, i modsætning til fx et alfabetisk organisationsskema (2007, s. 59 og 62), hvis man ikke er helt sikker. Der er anvendt et supplerende alfabetisk organisationsskema under kategorien Undervisere, da de studerende kender enten fornavn eller efternavn på den underviser, de søger information om Etikettesystemet Det er essentielt, at de anvendte etiketter afspejler de konkrete brugeres normale terminologi med udgangspunkt i brugernes informationsbehov, så de kan forstås og anvendes intuitivt af brugeren (Fling, 2009, s. 94; Morville & Rosenfeld, 2007, s. 98). Jo mere definerede brugerne er, og jo mere simpelt og fokuseret indhold og kontekst er, jo større chance er der for at få lavet succesfulde etiketter (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 99). Morville og Rosenfeld anbefaler flere forskellige tilgange til udvikling af etikettesystemer, hvor de vigtigste kilder er hjemmesidens indhold og målgruppen. Etiketter er taget direkte fra hjemmesiden gennem, indholdsanalyse (2007, s. 104), og suppleret med data direkte fra brugerne gennem Card sorting, hvilket kan givet en god basis for at udvikle hensigtsmæssige etiketter (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 106). Brugergruppen i denne sammenhæng er veldefinerede som aktive IVA-studerende og fokus har været på deres studierelaterede informationsbehov. Derfor er etiketterne i disse apps i høj grad udviklet på baggrund af den terminologi, respondenterne anvendte til at beskrive deres studierelaterede spørgsmål i spørgeskemaet samt deres navngivning af kategorier i card sorting. De er suppleret med etiketter anvendt på hjemmesiden, ved tilfælde, hvor der var tvivl om, hvorvidt respondenternes og card sorting deltagernes etiketter var præcise og entydige nok. Man skal være konsistent i udvikling af etikettesystemer, stil og font skal være gennemgående, og man skal vælge én syntaktisk tilgang, fx enkeltord-navneordflertalsform, og undlade at blande det med etiketter, der er udviklet fx som et spørgsmål. Det er også vigtigt at have specificeret sine etiketter på samme niveau, når brugeren befinder sig på samme niveau i informationssystemet (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 80

81 99-100). Den syntaktiske tilgang, der er anvendt i apps ene er tilstræbt flertalsformen ved navneord, men med hensyntagen til respondenternes valgte etiketter. Nogle steder er etiketterne lavet i entalsform, hvor flertalsformene ikke giver mening, fx Førsteårsprøven, Ansøgning, da der ikke er flere af dem. Endvidere er etiketter som Kontakt heller ikke lavet i flertal, da det er et mere overordnet begreb og desuden en etiketudformning, folk kender fra andre hjemmesider/apps Søgesystemet Morville og Rosenfeld anbefaler, at man undlader at implementere en søgefunktion, hvis en hjemmeside ikke har mere indhold, end at brugeren kan overskue det og browse sig igennem, da en søgefunktion også kræver store ressourcer at oprette og vedligeholde (2007, s ). Implementering af et søgesystem er i disse apps undladt af flere årsager. 1. Det kan holdes mere simpelt uden et søgefelt. 2. Brugere kan ofte have vanskeligt ved at udtrykke deres informationsbehov i en søgeformulering (2007, s. 149, se tillige Taylor m.fl. beskrevet i tidligere afsnit). 3. Brugerne kan have vanskeligt ved at formulere deres studierelaterede spørgsmål på skrift (Morville & Rosenfeld, 2007, s ) (bilag 5, tabel 9), eller de anvender mange forskellige emneord for samme emne (bilag 5, tabel 17). 4. Det kan være vanskeligt og langsommeligt at taste søgeord på små mobile enheder (Webcredible, [ingen årsangivelse]). 5. Det sparer ressourcer i form af vedligeholdelse (Morville & Rosenfeld, 2007, s ). 6. App en er ikke mere indholdsrig, end at det er overskueligt at browse sig rundt (Morville & Rosenfeld, 2007, s ). 7. Mange brugere er naturlige browsere i forvejen (Morville og Rosenfeld, 2007, s. 146) Indhold i IVA BA og IVA KA apps ene Indholdet i apps ene er ikke bare en kopi af IVAs hjemmeside. Indholdet er baseret på overvejelser i forhold til, hvad en IVA studerende kan have gavn af, når denne har brug 81

82 for at slå nogle fakta op og ikke vil bruge tid på at slå det op på computeren, eller når denne er på farten og har noget ventetid. Indhold på app en er reduceret i forhold til, hvad den studerende finder på hjemmesiden. Indholdet på app en skal være meget præcist og let at få adgang til blot ved få klik på smartphonen, men skal samtidig være så informativt, at det kan opfylde den studerendes verifikative informationsbehov (Ingwersen, 1992, s ; 2000, s ). Indholdet og kategorierne i er høj grad baseret på data fra respondenternes egne beskrivelser af deres studierelaterede spørgsmål (bilag 8, tabel 9 og 10) i spørgeskemaet (bilag 3, screenshot 5), data fra deres afkrydsninger af studierelaterede emner (bilag 8, tabel 8) i spørgeskemaet (bilag 3, screenshot 4) samt resultater fra card sorting (bilag 10, tabel 1a-1k). I hver app er der 8 kategorier i menuen. Antallet af kategorier er baseret på overvejelser om at reducere indgangsveje (Fling, 2009, s. 95; Morville & Rosenfeld, 2007, s ), men samtidig få informationer med om de emner, respondenterne beskrev. Antallet er lidt højere, end de fem eller færre, Fling anbefaler (2009, s. 97), men da alle kategorierne kan vises i menuen uden at scrolle, er det muligt at bevare overblikket. Desuden skiller to af kategorierne, Favoritter og Kontakt, sig indholdsmæssigt ud fra emnekategorierne og vil dermed ikke umiddelbart være dér, de studerende kommer til at navigere forkert. Indholdet i kategorien Kontakt er fælles i begge apps. Den indeholder informationer om , adresser og telefonnumre på henholdsvis Studievejledningen, Biblioteket og IT support. Desuden indeholder den s og forskningsområder på underviserne. Denne kategori skiller sig ud fra emnekategorierne ved ikke at dække de studerendes egentlige studierelaterede informationsbehov (medmindre de primært vil undersøge underviseres forskningsområder), men ved at kunne hjælpe den studerende videre til personer, der kan hjælpe, hvis app en eller hjemmesiden ikke kan opfylde informationsbehovet. Kategorien Favoritter forekommer også i begge apps. Den kan nærmere betegnes som en funktion i stedet for en emnekategori, idet indholdet er brugergeneret i forhold til, hvad den enkelte vælger at tilføje som favoritter. 82

83 Kategorierne Fag på IVA, Eksamener og Opgaveskrivning forekommer i begge apps, men indholdet er målrettet henholdsvis bachelor og kandidaten. De indeholder informationer om, hvilke fag, der udbydes, eksamensform samt regler og retningslinjer for opgaver. I kategorien Ud af Huset, som også forekommer i begge apps, kan den studerende få informationer om, hvordan muligheder for at være gæstestuderende på et andet universitet, i Danmark eller i udlandet, undersøges. Der er informationer om ansøgningsprocedure samt, hvad den studerende skal gøre, når denne kommer tilbage og skal have meritoverført fag. I IVA KA app en er der desuden tilføjet informationer særskilt om, hvad den studerende skal gøre, hvis denne vil i praktik på kandidaten, da dette primært er et tilbud på kandidaten, og det skiller sig lidt ud fra resten af procedurebeskrivelserne. Særskilt for IVA BA app en er der tilføjet to kategorier, Det Erhvervsrelaterede Projekt og Kandidat. Det Erhvervsrelaterede Projekt indeholder en del informationer om, hvad projektet går ud på, eksamensform, vejledere, projektstedet samt ansøgning og adgangskrav. Kandidat beskriver kort, hvad kandidaten går ud på, adgangskrav og ansøgning til kandidaten, med henvisning til app en IVA KA, der beskriver kandidaten meget mere detaljeret. Særskilt for IVA KA app en er der tilføjet to kategorier, Speciale og Job & Karriere. Da hele proceduren omkring speciale kræver flere informationer end de øvrige kandidatfag har denne fået sin egen kategori, i stedet for at stå under de øvrige fag på IVA, for at den studerende ikke skal klikke for langt ned i niveauer. Job & Karriere er vurderet som mere relevant på kandidaten end på bacheloren idet den studerende tidsmæssigt, og muligvis også mentalt, er tættere på arbejdsmarkedet på dette tidspunkt. Den indeholder informationer om fagforening og a-kasse samt tips og tricks til, hvordan den studerende kan begynde at italesætte sine kompetencer og udforske jobmuligheder. Få af kategorierne, udledt af data fra card sorting (bilag 10, tabel 1a-1k) er ikke blevet inkluderet i apps ene. Det drejer sig om kategorierne Økonomi (bilag 10, tabel 1f), Orlov og barsel (bilag 10, tabel 1g), Overbygninger (bilag 10, tabel 1j) samt Optagelse (bilag 10, tabel 1k). Det økonomiske aspekt er helt udeladt af apps ene, da spørgsmål om fx SU ofte involverer kontakt til en person fra studieadministrationen. De yderligere spørgsmål om 83

84 rejsetilskud eller legater er ofte ressourcekrævende at finde rundt i regler omkring, og kan ikke betegnes som verifikative informationsbehov, eller simple arbejdsopgaver, og kan derfor være vanskelige at implementere i en app. Det samme med Orlov og barsel. Der er som regel flere forskellige procedurer i gang på sammen tid, både personligt, økonomisk og strukturelt, så dette er heller ikke muligt at implementere, hvis apps ene skal holdes så simple som muligt. De to øvrige kategorier, Overbygninger samt Optagelse er implementeret i apps ene, men er sat i den rette kontekst, da det ikke gav mening at placere dem i kategorier for sig selv Wireframes og blueprints Det informationsarkitektoniske værktøj wireframes anvendes for at illustrere, hvordan brugeren forventes at interagere for at finde frem til den ønskede information (Fling, 2009, s. 101). I de følgende wireframes er der markeret med en rød pil, hvor brugeren har trykket, for at komme videre til næste billede. Blueprints viser relationerne siderne imellem og andre funktioner (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 296). I de følgende blueprints viser den sorte kasse den navigationsside, der er startdestination i pågældende blueprint. De grå, firkantede kasser viser navigationssider, og de hvide firkantede kasser viser destinationssider. Nogle sider er både destinationssider og navigationssider, idet de viser information, men samtidig giver mulighed for at navigere videre til mere detaljerede informationer. De vises som firkantede gule kasser. De afrundede grå kasser viser funktioner. De lyse afrundede viser navigationsfunktioner, mens de mørke afrundede viser alle andre funktioner Favoritter Dette blueprint viser muligheden for at føje destinationssider til favoritter. Man skal tilbage til menuen og ind i Favoritter for at se de tilføjede destinationssider. 84

85 Brugeren står her på en destinationsside, og klikker på favoritstjernen. Den bliver gul. Herefter kan brugeren finde denne destinationsside igen ved at gå ind i menuen under punktet Favoritter. Favoritterne er her præsenteret med sidst tilføjede øverst. Brugeren kan vælge at slette dem igen, enten ved at klikke på Fjern Favorit her eller ved at klikke på den gule favoritstjerne på destinationssiden, der så bliver hvid igen Forside/ nyheder I dette blueprint er der fokus på, hvordan relationen er mellem Forside/Nyheder og menuen ind til de andre emner samt navigationen til og fra Nyhedstekst. 85

86 Nyhedssiden er forsiden. Derfra kan brugeren enten vælge at klikke på en af nyhederne for at læse nyheden i detaljer, eller klikke på den blå firkant for at komme til menuen. Det kan man se her, at brugeren har gjort efter at have læst en nyhed Kontakt Dette blueprint viser, at der under punktet Kontakt ligger flere mulige underpunkter, man kan gå ind under. Det viser også, at punktet Undervisere adskiller sig fra de andre. For det første skal man igennem en navigationsside mere for at komme til destinationssiden. Yderligere er der her ikke mulighed for direkte opkald, som der er under de andre punkter. 86

87 I dette wireframe er brugeren gået ind i menuen og har valgt punktet Kontakt og herefter Studieadministrationen. På destinationssiden Studieadministrationen kan brugeren se åbningstider, adresse og har mulighed for at ringe direkte op. Vælger brugeren punktet Undervisere i stedet, kommer brugeren ind på en ny navigationsside, hvor der er mulighed for at klikke på et bogstav svarende til enten underviserens fornavn eller efternavn. Resultaterne præsenteres alfabetisk med fornavnene højest prioriteret. Her er der ikke mulighed for at ringe direkte op, men der er informationer om undervisernes arbejdsområde og deres mailadresser. 87

88 Fag på IVA I dette blueprint er fag på IVA valgt i menuen. Her vises menupunkter som en oversigt over alle fagene, hvor de enkelte fag kan klikkes på. Denne oversigt fungerer derfor både som destinationsside, idet den giver informationer om, hvilke fag, der udbydes, men også som navigationsside. Ved klik på obligatoriske fag, kommer man direkte til destinationssiden med fagbeskrivelse, mens man ved valgfagene først får en oversigt over de udbudte valgfag, og derefter kan klikke en ekstra gang ind for at få valgfagsbeskrivelsen. 88

89 Ovenstående wireframe er et eksempel på en bruger, der klikker på Fag på IVA i menuen og kommer ind på en oversigtsside. Hvis brugeren vil læse nærmere detaljer om et fag, kan denne klikke på faget og kommer videre til beskrivelsen. Her er faget Videnstyring på 5. semester valgt som eksempel. Dette wireframe viser, hvis brugeren i stedet vælger at klikke på valgfag, her 4. semesters projektarbejde som eksempel. Så kommer denne ind til de udbudte valgbeskrivelser og kan derefter vælge, hvilken beskrivelse, denne vil læse Øvrige emner Følgende emner i menuen Eksamener, Opgaveskrivning, Ud af huset, Kandidat (BA app), Speciale (KA app) og Job & karriere (KA app) er opbygget ens, hvor der ved klik på menupunkter kommer en navigationsside med en ny menu op, hvor der kan klikkes ind til destinationssider. 89

90 I dette wireframe er menupunktet Eksamener valgt som eksempel. Brugeren klikker ind på Eksamener og kommer ind til en undermenu, hvor der her er valgt menupunktet Eksamensdatoer Det Erhvervsrelaterede Projekt (BA app) Dette menupunkt minder i organisationen meget om det foregående blueprint, men skiller sig ud ved, at brugeren i nogle tilfælde må klikke en ekstra gang for at få flere detaljer med. Dette er gjort, dels for at der ikke kom for mange menupunkter i undermenuen, men også for at sætte de yderligere underpunkter i konteksten Afleveringsprocedure. 90

91 5.3 Fremtidige overvejelser Den overordnede struktur virkede umiddelbart godt på de få deltagere app en blev testet på, idet de fleste fandt frem til svarene i første forsøg, men der var steder, hvor der herskede lidt tvivl om, hvor man ville kunne finde informationen (bilag 13, tabel 2 og 3). Følgende punkter kan derfor med fordel testes igen af flere brugere og muligvis af en testudfører, de ikke kender fra andre sammenhænge, for at undersøge, om der er et mønster, eller det var mere enkeltpersonbaseret: Etiketter i forhold til Udforsk dine kompetencer og Jobfunktioner (under Job & karriere) (deltager 5 udtrykte, at forskellen mellem disse to var lidt mudret (bilag 13, tabel 2)). Etiket i forhold til Ud af huset (deltager 2 tolkede dette som ekskursioner, der blev foreslået Fag ud af huset i stedet (bilag 13, tabel 3)). Navigations/destinationssiden med oversigt over hele bacheloruddannelsen i forhold til, om det skal gøres mere tydelig, at man kan klikke sig ind på de forskellige fag og se beskrivelser dér, eller de skal laves som en regulær menu i lighed med de andre undermenuer (deltager 1 og 3 var i tvivl (bilag 13, tabel 2)). Om Praktik ligger hensigtsmæssigt placeret under Ud af huset, eller om den skal ligge under Fag på IVA (deltager 3 mente, at det var et fag på lige fod med andre fag på IVA, og at den dermed skulle ligge under Fag på IVA, mens deltager 5 mente, at den lå godt under Ud af huset, fordi man fysisk befandt sig væk fra IVA (bilag 13, tabel 2)). Rækkefølgen i menupunkterne i hovedmenuen (Deltager 2 mente, at den lå ulogisk i forhold til, hvad man brugte mest, og at Favoritter godt kunne ligge nede i bunden (bilag 13, tabel 3)). Om der skal et ekstra niveau under den enkelte underviser, med mere detaljerede informationer om deres forskningsområder, så der ikke skal scrolle for meget (egen overvejelse) Mulige ekstra funktioner Nogle mulige ekstra funktioner, man kunne overveje at implementere og teste er: Swipe til siden fra menu til nyheder (foreslået af deltager 5). Swipe til siden fra en nyhed til den næste (foreslået af deltager 5). 91

92 Context awareness. Produktet lærer, hvad brugeren anvender mest over tid, og fremhæver dette (Kraft, 2012, s. 159). Ville kunne bruges til at ændre rækkefølgen i menuen. (egen overvejelse) Give det nyligst anvendte punkt i menuen en anden farve, for at lette navigationen (Morville & Rosenfeld, 2007, s. 118). (egen overvejelse) Web app eller native app? Afslutningsvis er der nogle overvejelser om, hvorvidt denne type app vil fungere bedst som en web app eller som en native app, baseret fordele og ulemper, beskrevet i teoriafsnittet. Ting, der taler for, at det skal være en web app er følgende: I dag har de fleste ejere af en smartphone næsten konstant tilgængeligt netværk. IVA studerende har ikke brug for telefonens indbyggede funktioner som fx GPS og kamera i denne app. Det direkte telefonopkald til fx studieadministrationen ville kunne fungere her alligevel. Den automatiske opdatering gør, at alle IVA studerende sidder med samme version af IVAs regler og retningslinjer. Den er ikke platformsspecifik og kan derfor imødegå IVA-studerendes potentielt brede udvalg af mobiltyper, og er billigere og lettere at bygge og vedligeholde Kan udgives med det samme uden at skulle om en app store Kan søges gennem søgemaskiner Da planen ikke er at tjene penge på den, har det ingen betydning her. Det, der taler for, at det skal være en native app er følgende: Grafikken kan være lækrere, og browserkompatibilitetsproblemer kan undgås. Den ligger på den IVA-studerendes telefon, og giver hurtigere adgang uden at bruge tid på load hver gang. Mange informationer i denne app er forholdsvis statiske, det mest dynamiske er nyheder, eksamensdatoer og valgfagsbeskrivelser, der stadig dog kun skal opdateres månedligt/halvårligt Skulle de studerende stå uden netværksforbindelse, er den stadig anvendelig Er der behov for opdatering, kan den studerende gøres opmærksom på det med en push notifikation 92

93 Kan findes ved hjælp af app store Misforståelser i forhold til, om det er en web app eller en mobil version af hjemmesiden kan undgås. Eftersom der er fordele og ulemper ved begge typer, må denne vurdering baseres på faktorer som: 1. Ressourcer, i form af økonomi og tid 2. De studerendes informationsadfærd og ønsker. 3. Vigtigheden af opdatering 4. Vigtigheden af den credit, og den mulighed for søgning på app en, det giver, at have sin app i app store. Der er derfor et par yderligere punkter, det kunne være hensigtsmæssigt at undersøge, inden et valg kan træffes: Om IVA studerende helst vil downloade app en til sin telefon, eller foretrækker at have den browserbaseret. Hvor høj IVA studerendes smertetærskel er i forhold til loadetid Hvilke regler og politikker organisationen IVA har omkring apps 93

94 6 Konklusion I dette speciale er de studerendes studierelaterede informationsbehov og informationsadfærd blev undersøgt. Dette er gjort med henblik på at designe en app, der kan hjælpe dem med lettere at få svar på deres studierelaterede spørgsmål i den situation, hvor informationsbehovet opstår. Undersøgelsen blev foretaget gennem et spørgeskema, hvor de studerende skulle beskrive deres informationsbehov og informationsadfærd. Resultaterne har vist, at mange af de studerendes studierelaterede informationsbehov opstår, når de er i gang med studierelateret arbejde som fx opgaveskrivning, og at langt de fleste befinder sig hjemme eller på IVA, når behovet opstår. De studerendes studierelaterede spørgsmål er blevet identificeret som værende primært inden for emnerne opgaveskrivning, eksamen, beskrivelser af fag på IVA, og muligheder for at tage fag udenfor IVA. Derudover beskrev flere et behov for kontaktinformationer til fx Studievejledningen og der kan anses som et informationsbehov i processen med at få opfyldt deres egentlige studierelaterede informationsbehov. Resultaterne viste desuden, at respondenterne anså mange af deres studierelaterede spørgsmål som simple. De var lette at finde svaret på, der var stor klarhed over, hvilken informationskilde, svaret fandtes i, og i mange situationer, blev kun én kilde anvendt. I forhold til de studerendes generelle kildeanvendelse anvendte ca. halvdelen af de studerende allerede Internettet fra mobile enheder. Alle anvendte internettet fra stationære enheder, og Internettet, især IVAs hjemmeside og andre studierelaterede platforme, fx Studienet og its Learning blev anvendt i høj grad til at finde svar på deres studierelaterede spørgsmål, hvilket gør det realistisk at implementere en app i deres nuværende informationsadfærd. En app vil i høj grad kunne afhjælpe de mere simple typer af studerendes informationsbehov, hvor den studerende har relativ stor klarhed over deres informationsbehov og hvilke informationskilder, de skal konsultere for at finde svar på deres spørgsmål. Det kan fx være i situationer, hvor den studerende har brug for at eftertjekke fakta inden for et i forvejen kendt emne, fx det maksimale antal sider i en opgave. En app vil til dels også kunne afhjælpe de studerendes informationsbehov, hvor 94

95 de studerende har behov for at udforske et emne nærmere, fx hvilke muligheder der er for at blive gæstestuderende et andet sted, og hvordan processen forløber. En app kan til gengæld ikke afhjælpe de studerendes mere komplekse spørgsmål, hvor de studerende er uklare i forhold til, hvad deres informationsbehov er, er uklare i forhold til, hvilke informationskilder, de skal konsultere for at finde de informationer, de har behov for, for at komme videre. Den ville heller ikke kunne afhjælpe de helt personlige spørgsmål, fx ved dispensationsansøgninger, men ville kunne beskrive proceduren for ansøgninger. Der blev udarbejdet et designforslag til to apps, en til bachelorstuderende og en til kandidatstuderende. Designforslaget blev baseret på retningslinjer inden for informationsarkitektur generelt og til mobile enheder, og indholdet blev primært baseret på kategorisering af respondenternes beskrivelser af deres studierelaterede spørgsmål. Udvikling af etiketter og organisation af indhold blev inspireret af card sorting testdeltagernes forslag. App en blev testet på fem IVA-studerende. Den blev modtaget godt, men der er basis for forbedringer, og der er behov for yderligere brugertests. 95

96 7 Litteraturliste Agarwal, N. K., Xu, Y. & Poo, D. C.C. (2011). A context-based investigation into source use by information seekers. Journal of the American Society for Information Science, 62(6), Agosto, D.E. & Hughes-Hassell, S. (2005). People, Places and Questions: An Investigation of the Everyday Life Information-seeking Behaviors of Urban Young Adults. Library & Information Science Research, 27(2), Atkin, C. (1973). Instrumental utilities and information seeking. In: Clarke, P. (Ed.), New models for mass communication (pp ). Beverly Hills, CA: Sage. Baxevanis, A. (oktober, [ingen årsangivelse]) Six mistakes to avoid in mobile usability. lok. 28/3 13 på: Belkin, N.J., Oddy, R. & Brooks, H. (1982). ASK for information retrieval: part I. Background and theory. Journal of Documentation, 38(2), Byström, K. & Järvelin, K. (1995). Tasks complexity affects information seeking and use. Information Processing & Management, 31(2), Danmarks Statistik (DST) (2012). IT-anvendelse i befolkningen Lok. 8. april på Dervin, B. (1983a). Information as a user construct: the relevance of perceived information needs to synthesis and interpretation. In: Ward, S.A. & Reed, L.J. (Eds.), Knowledge structure and use: implications for synthesis and interpretation (pp ). Philadelphia, PA: Temple University Press. Dervin, B. (1983b). An overview of sense-making research: Concepts, methods, and results. Paper presented at the Annual Meeting of the International Communication Association, Dallas, TX, May, Fundet online vha. AUB 4/2 13 på: 96

97 Ding, W. & Lin, X. (2010). Information Architecture: The Design and Integration of Information spaces. Morgan & Claypool Publishers. U.S. Elektronisk udgave (xix, 151 p, ill.). Lok. 16. maj 2013 på: ICR008 DR Medieforskning (2012). Medieudviklingen DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af de elektroniske medier. Lok 29. maj 2013 på DR Medieforskning (2013). Medieudviklingen DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af de elektroniske medier. Lok 29. maj 2013 på Fedin, L. (marts 2012). So you re building your first application? Fortégroup. Lok. 6. maj 2013 på: Fling, B. (2009). Mobile development and design. Sebastobol (CA): O Reilly. Elektronisk udgave lok. 29. april 2013 på Gartner (2012, oktober): Gartner Identifies the Top 10 Strategic Technology Trends for Lokaliseret 27. marts 2013 på Given, L.M. (2002). The academic and the everyday: Investigating the overlap in mature undergraduates' information-seeking behaviors. Library & Information Science Research 24(1), Head, A.J. & Eisenberg, M.B. (2011). How College Students Use the Web to Conduct Everyday Life Research. First Monday, 16(4). Lok. 16. april 2013 på 97

98 Ingwersen, P. (1992). Information retrieval interaction. London: Taylor Graham. Ingwersen, P. (1996). Cognitive perspectives of information retrieval interaction: elements of a cognitive IR theory. Journal of Documentation, 52(1), Ingwersen, P. (2000). Users in Context. I: Agosti, M., Crestani, F. & Pasi, G., (eds.). Lectures on Information Retrieval. Third European Summer-School, ESSIR, Varenna, Italy, Heidelberg : Springer-Verlag, Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005). The Turn: Integration of Information Seeking and Retrieval in Context. Dordrecht, The Netherlands : Springer Verlag. (Kap. 6, s ). IVA (2011a). Studiestartsevaluering [Studievejledningen] (internt dokument) IVA (2012a). Studiestartsevaluering [Studievejledningen] (internt dokument) IVA, Henvendelsesstatistikker, [Studievejledningen] (interne dokumenter) Jones, A. (januar 2012). Native, Hybrid or Web Apps? Buildmobile. Lok. 06. Maj 2013 på: Lindgaard, G., Fernandes, G., Dudek, C. & Brown, J. (2006). Attention web designers: You have 50 milliseconds to make a good first impression! Behaviour & Information Technology, 25( 2), Kalbach, J. (2007). Designing Web navigation. Elektronisk udgave. 1. udg. Boston, Mass. : Safari Books Online. 394 sider. Lok. 28. maj 2013 på Kraft, C. (2012). User Experience Innovation User Centered Design That Works. Elektronisk udgave. Berkely CA: Apress, 207 sider. Lok. 8. april 2013 på: /page/1 Kruuse, Emil (2007a). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. København. Dansk psykologisk Forlag. Kruuse, Emil (2007b). Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. København. Dansk psykologisk Forlag. 98

99 Mason, J. (2002). Qualitative researching. SAGE Publications LTD. London Morville, P. & Rosenfeld, L. (2007). Information architecture for the World Wide Web. Sebastopol (CA): O Reilly. Mudge, J. T. (juli 2012). Native App vs. Mobile Web App: A quick Comparison. Six revisions. Lok. 6. Maj 2013 på: Pharo, N. & Järvelin, K. (2004). The SSS method: a tool for analyzing Web information search processes. Information Processing & Management, 40(4), Rettig, M. (1994). Prototyping for tiny fingers. Communications of the ACM. Vol. 37 (4). Rowinski, D. (oktober 2012). Native Apps Versus Mobile Web: A Primer For Publishers. Readwrite. Lok. 6. Maj 2013 på: Savolainen, R. (1995). Everyday life information seeking: Approaching information seeking in the context of way of life. Library & Information Science Research, vol.17 (3), Santafe, I. (juli og oktober, [ingen årsangivelse]) How to study mobile behaviour an ethnographic perspective. lok. 28/ på: Schamber, L. (2000), Time-line interviews and inductive content analysis: their effectiveness for exploring cognitive behaviors. Journal of the American Society for Information Science, 51(8), Sohn, T., Li, K.A., Griswold, W.G., Hollan, J. (2008). A diary study of mobile information needs. In: Proceedings of the SIGCHI Conference on Human Factors in Computing Systems, CHI 08, ACM Press, Spero, J. (2011). The time for mobile is now. Thinking mobile with Google. Lok. 1. maj 2013 på a//events/thinkmobile2011/pdfs/time-for-mobile-is-now.pdf 99

100 Stensdal, K. (oktober 2012) Her er de 10 absolut vigtigste it-trends for dig. Lok. 27. marts 2013 på: Tanner, J. (april 2012) What is a mobile Web App, Native App and Mobile Site? CNY Marketer. Lok. 27. marts 2013 på Taylor, R.S. (1968). Question-negotiation and information seeking in libraries. College & Research Libraries, 29(3), Valeo (november 2012): Mobil hjemmeside. Lok. 27. marts 2013 på: Walsh, A. (2012). Mobile information literacy: a preliminary outline of information behaviour in a mobile environment. Journal of Information Literacy, 6(2), Lok. 22. April på Webcredible (marts, [ingen årsangivelse]), 7 usability guidelines for websites on mobile devices. Lok. 28/ på: Wildemuth, B.M. (2009). Applications of Social Research Methods to Questions in Information and Library Science. Westport, CT: Libraries Unlimited. 421 p. Wilson, T.D. (1981). On user studies and information needs. Journal of Documentation, 37(1), 3-15 Wilson, T.D. (1999). Models in information behaviour research. Journal of Documentation, 55(3), Wilson, T. D. (2000). Human information behavior. Informing Science. Volume 3 (2),

101 Figurer: Figur 1.A balanced approach to research (Morville and Rosenfeld 2007, s. 233) Figur 2. Task categories (Byström og Järvelin, 1995, s. 195) Figur 3. Matrix of four distinct forms of human intrinsic information needs (Ingwersen, 1996, s. 15) Figur 4. A nested model of the information seeking and information searching research areas (Wilson, 1999, s. 263) Figur 5. Undersøgelsesprocessen i dataindsamling 101

102 Appendix Lommen fuld af guld! - en mobil app til IVA-studerendes studierelaterede informationsbehov Bilag

103 Bilag 1. Screenshots fra 20 Screenshot 1. IVA forside Screenshot 2. Om IVA 20 Screenshots taget og Med undtagelse af screenshots 6-9, der er taget Se nederste højre hjørne 103

104 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 3. Forskning Screenshot 4. IVA biblioteket 104

105 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 5. Uddannelser Screenshot 6. Uddannelser bachelor 105

106 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 7. Uddannelse Bibliotekar DB Screenshot 8. Uddannelser - kandidat 106

107 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 9. Uddannelser love og bekendtgørelser Screenshot 10. Efter- og videreuddannelse 107

108 Bilag 1. Screenshots fra Sreenshot 11. Studieliv Screenshot 12. Studieliv Studievejledning 108

109 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 13. Studieliv Arrangementer Screenshot 14. Studieliv Studieteknik 109

110 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 15. Studieliv Merit og dispensation Screenshot 16. Studieliv Eksamen 110

111 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 17. Studieliv Praktik Screenshot 18. Studieliv Barsel 111

112 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 19. Studieliv Orlov Screenshot 20. Studieliv Studier i udlandet 112

113 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 21. Studieliv International mentor Screenshot 22. Studieliv Rusarbejdet 113

114 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 23. Studieliv IVA-patruljen Screenshot 24. Studieliv - Efter studiet 114

115 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 25. Studieliv Økonomi og bolig Screenshot 26. Studieliv IT-service 115

116 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 27. Studieliv Studieadministrationen Screenshot 28. Studieliv SPS 116

117 Bilag 1. Screenshots fra Screenshot 29. Studieliv Studenterpolitik Screenshot 30. Studieliv Socialt miljø 117

118 Bilag 2. Spørgsmål til pilotdeltagerne Screenshot 1. Velkomst og visning af endelig velkomst Screenshot 2. Ekstra spørgsmål til pilotdeltagerne 118

119 Bilag 2. Spørgsmål til pilotdeltagerne Screenshot 3. Ekstra spørgsmål til pilotdeltagerne 119

120 Bilag 3. Screenshots af endeligt spørgeskema Screenshot 1. Velkomst Screenshot 2. Demografiske spørgsmål og mobilt ejerskab Screenshot 3. Generel anvendelse af informationskilder 120

121 Bilag 3. Screenshots af endeligt spørgeskema Screenshot 4. Studierelaterede emner, afkrydsning 121

122 Bilag 3. Screenshots af endeligt spørgeskema Screenshot 5. Respondenternes beskrivelser af studierelaterede spørgsmål Screenshot 6. Angivelse af anvendte informationskilder 122

123 Bilag 3. Screenshots af endeligt spørgeskema Screenshot 7. Tak for hjælp og afkrydsning i deltagelse i videre undersøgelser 123

124 Bilag 4. Emner, fundet ved gennemgang af Om IVA Forskning IVA biblioteket Uddannelser Kontaktinformationer Informationer om organisationen Samarbejdsaftaler Finde underviser Følge forskning Seks forskningsstrategiske satsningsområder Indgang til litteratur (udenfor dette speciales fokus) Vejledning DEP Vejledning til specialet Ansøgning DEP/ KA Kursusbeskrivelser/ teasere til modulpræsentationer Samarbejdsaftaler KU, AAU, Humboldt Joint Study Profile International Master Love og bekendtgørelser Gamle studieordninger Klagevejledning Karrieremuligheder Studieordning Eksamensprøveformer, Hvordan man tilmelder sig prøver, 1.årsprøven, syge- og reeksamen, Antal eksamensforsøg Gruppeprøver, Merit fra anden uddannelse Forhåndsmerit, Dispensation Retningslinjer for skriftlige opgaver (herunder indholdselementer og omfang) Praktikophold (kandidat) Efter- og Ikke relevant for målgruppen videreuddannelser Studieliv Studievejledningen Kontakt, Procedurebeskrivelser FAQ om studiet, Brochurer om studieliv Arrangementer Emne, datoer og sted Studieteknik Merit og dispensation Eksamen Praktik Barsel Orlov Studier i udlandet International mentor Rusarbejdet IVA-patruljen Efter studiet Økonomi og Bolig IT-service Studieadministrationen SPS Studenterpolitik Socialt miljø Forslag, Vejledninger Ansøgningsskemaer, Vejledning om ansøgningsprocessen Studieordning, Beskrivelser af eksamen Vejledning, Praktikskema retningslinjer retningslinjer Ansøgningsskema, Procedureinformation, Frister, Inspiration, Samarbejdsaftaler Krav fra IVA Ansøgningsskema Procedureinformation Jobbeskrivelser Jobbeskrivelser Karrierevejledning, Karrierekompas, Råd til jobsøgning Jobbeskrivelser SU, Links til boligportaler Studiejob Rejsetilskud, Legater og fonde Kontakt, vejledninger Kontakt, Arbejdsområder Vejledning, Krav til ansøgning Beskrivelser af DSR, Beskrivelser af råd, nævn og udvalg Studenterarrangerede klubber, Barer, Kaffeordning 124

125 Bilag 5. Screenshots af mails. Invitation til spørgeskemaundersøgelse og reminder Screenshot 1. Invitation til spørgeskemaundersøgelse Screenshot 2. Reminder om invitation til spørgeskemaundersøgelse 125

126 Bilag 6. Screenshot af takk og udtrækning af vinder Screenshot 1. Takk og besked om at vinderen er udtrukket 126

127 Bilag 7. Screenshots af mails. Invitation og instruktion til Card sorting Screenshot 1. Mail til de studerende, der havde afkrydset ja til at hjælpe med card sorting Screenshot 2. Instruktionsmail til card sorting 127

128 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 1. Besvarelsesprocent Besvarelsesprocent Antal aktive studerende ,00% Antal respondenter i alt 90 10,50% Tabel 2. Køn Hvilket køn er du? Mand 23 25,56% Kvinde 67 74,44% Total ,00% Tabel 3. By Hvilken by studerer du i? København 50 55,56% Aalborg 40 44,44% Total ,00% Tabel 4. Uddannelse Hvilken uddannelse går du på? Bachelor 58 64,44% Kandidat 32 35,56% Total ,00% 128

129 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 5. Alder Hvilket år er du født? Hvilket år er du født? antal procent antal procent ,00% ,11% ,11% ,11% ,44% ,00% ,11% ,00% ,11% ,00% ,11% ,00% ,67% ,00% ,22% ,22% ,44% ,00% ,11% ,00% ,56% ,00% ,22% før ,00% ,11% Total ,00% ,33% ,11% ,22% ,11% ,11% ,22% ,22% Tabel 5a. Alder hovedvægt Alder hovedvægt ,22% 129

130 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 6. Mobilt ejerskab ( % af respondenter i parantes) Smartphone Hvilke følgende mobiler enheder ejer du eller har dagligt adgang til? (ikke bærbar computer) 63 (56,7) Tablet med Internet Mobiltelefon (ikke Smartphone) der kan gå på Internettet Andet mobilt, der kan gå på Internettet (skriv hvad) 21 (23,33) 8 (8,9) 8 (8,9) Intet mobilt, der kan gå på Internettet Total 12 (13,33) 112 Tabel 6a. Svarmulighed 'Andet mobilt, der kan gå på Internettet Hvilke følgende mobiler enheder ejer du eller har dagligt adgang til? (ikke bærbar computer) e-bogslæser Hvis en bærbar computer tæller, så sådan en. Og af og til min kærestes smartphone. I-phone 3 MacBook Pro Laptop Nintendo 3DS Playstaion Vita Sony Ericsson der principielt kan gå på internettet, men funktionen er ikke slået til. Tabel 6b. Aldersfordeling "Intet mobilt, der kan gå på Internettet antal i alt

131 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 7. Anvendelse af kilder, sorteret efter hyppighed i daglig anvendelse (% af respondenter i parentes) Dagligt Flere gange om ugen Flere gange om måneden Ca. en gang om måneden Få gange i løbet af et år Sjældnere eller aldrig Total Internettet (Computer) 76 (68,4) 12 (10,8) 2 (1,8) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 90 (100) Internettet (fra mobile enheder) 38 (34,2) 17 (15,3) 12 (10,8) 4 (3,6) 4 (3,6) 15 (13,5) 90 (100) Computer (ikke Internet) 20 (18) 17 (15,3) 9 (8,1) 13 (11,7) 10 (9) 21 (18,9) 90 (100) Venner/ medstuderende 17 (15,3) 28 (25,2) 29 (26,1) 11 (9,9) 3 (2,7) 2 (1,8) 90 (100) TV 16 (14,4) 12 (10,8) 14 (12,6) 7 (6,3) 17 (15,3) 24 (21,6) 90 (100) Bøger 11 (9,9) 31 (27,9) 35 (31,5) 8 (7,2) 4 (3,6) 1 (0,9) 90 (100) Radio 10 (9) 9 (8,1) 10 (9) 6 (5,4) 12 (10,8) 43 (38,7) 90 (100) Aviser 9 (8,1) 12 (10,8) 14 (12,6) 13 (11,7) 25 (22,5) 17 (15,3) 90 (100) Familie 7 (6,3) 24 (21,6) 26 (23,4) 17 (15,3) 9 (8,1) 7 (6,3) 90 (100) Andre printede materialer 6 (5,4) 21 (18,9) 24 (21,6) 22 (19,8) 10 (9) 7 (6,3) 90 (100) Biblioteker fysisk (ansatte og/ eller fysisk materiale) 3 (2,7) 9 (8,1) 19 (17,1) 30 (27) 24 (21,6) 5 (4,5) 90 (100) Tidsskrifter 2 (1,8) 12 (10,8) 20 (18) 21 (18,9) 19 (17,1) 16 (14,4) 90 (100) Uddannelsesstedet fysisk (ansatte og/ eller fysisk materiale) 1 (0,9) 17 (15,3) 20 (18) 28 (25,2) 22 (19,8) 2 (1,8) 90 (100) kommentarer til informationskilder Hvis du har kommentarer (fx om andre kilder), skriv dem gerne her: Boghandler(academic books) Jeg er ikke sikker på jeg forstår spørgsmålet. Jeg forstår ikke hvad "Computer (ikke Internet)" dækker over. Mit kryds i kategorien TV inkluderer at det har adgang til tekst-tv, som jeg aktivt benytter til blandt andet at se vejrudsigten. Hvilket jeg dog også ser som ren tv-udsendelse. Når du skriver aviser ser jeg det som trykte aviser, men bruger gerne de digitale aviser en til flere gang om ugen Udannelsesstedet fysisk som de fysiske lokaler, hvor tekster og bøger på semesterhynlden vil være "Få gange i løbet af et år". 131

132 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 7a. Anvendelse af kilder- sammensatte kategorier (% i parentes) Sjældent Jævnligt eller aldrig Total Internettet (Computer) 90 (100) 0 (0) 90 (100) Bøger 77 (85,6) 13 (14,4) 90 (100) Venner/ medstuderende 74 (82,2) 16 (17,8) 90 (100) Internettet (fra mobile enheder) 67 (74,4) 23 (25,6) 90 (100) Familie 57 (63,3) 33 (36,7) 90 (100) Andre printede materialer 51 (56,7) 39 (43,3) 90 (100) Computer (ikke Internet) 46 (51,1) 44 (48,9) 90 (100) TV 42 (46,7) 48 (53,3) 90 (100) Uddannelsesstedet fysisk (ansatte og/ eller fysisk materiale) 38 (42,2) 52 (57,8) 90 (100) Aviser 35 (38,9) 55 (61,1) 90 (100) Tidsskrifter 34 (37,7) 56 (62,2) 90 (100) Biblioteker fysisk (ansatte og/ eller fysisk materiale) 31 (34,4) 59 (65,6) 90 (100) Radio 29 (32,2) 61 (67,8) 90 (100) Kategorien "jævnligt er sammensat af kategorierne "Dagligt", "Flere gange om ugen" og "Flere gange om måneden" Kategorien "Sjældent eller aldrig" er sammensat af kategorierne " Ca. en gang om måneden", "Få gange i løbet af et år" og "sjældnere eller aldrig" Tabel 7b. Sammenhæng mellem anvendelse af Internettet fra mobile enheder (tabel 7) og ejerskab af mobil enhed, der kan gå på Internet (tabel 6) (% i parentes) sjældnere Ejerskab eller aldrig Kommentarer Intet mobilt, der kan gå på Internettet 10 (66,7) Mobil (ikke smartphone), der kan gå på Internettet 2 (13,3) Andet mobilt, der kan gå på Internettet (skriv hvad) 2 (13,3) Smartphone 1 (6,7) i alt 15 (100) "Hvis en bærbar computer tæller, så sådan en. Og af og til min kærestes smartphone". "Sony Ericsson der principielt kan gå på internettet, men funktionen er ikke slået til". 132

133 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 8. Studierelaterede emner fra IVA.dk, de studerende har søgt på ( % af 117 respondenter i parentes) Hvilke studierelaterede emner kan du huske, du har søgt informationer om? Hvilke studierelaterede emner kan du huske, du har søgt informationer om? Antal respondenter Kontaktinformationer 77 (85,6) Gruppeprøver 16 (17,8) Eksamensprøveformer 69 (76,7) Dispensation 15 (16,7) Retningslinjer for skriftlige opgaver (herunder indholdselementer og omfang). 64 (71,1) Praktikophold 14 (15,6) Korte kursusbeskrivelser (teasere til modulpræsentationer) 62 (68,9) 1. årsprøven 14 (15,6) Love og bekendtgørelser for uddannelsen 47 (52,2) Studenterpolitik 13 (14,4) Arrangementer (arrangeret af Studievejledning, fagforeninger eller undervisere) 47 (52,2) Vejledning til specialet 12 (13,3) Informationer om organisationen 43 (47,7) International Master 10 (11.1) Antal respondenter Karrieremuligheder 40 (44,4) Vejledning til DEP (Det Erhvervsrelaterede Projekt) 8 (8,9) Studier i udlandet 38 (42,2) Bolig 8 (8,9) Nyheder 35 (38,9) Joint Study Profile 8 (8,9) Økonomi (herunder SU, studiejob, legater, rejsetilskud, fonde). Skriv hvad. 34 (37,8) Forhåndsmerit 8 (8,9) Ansøgning til Kandidaten 33 (36,7) Merit fra anden uddannelse 7 (7,8) Studieteknik 31 (34,4) Andet (skriv hvad) 6 (6,7) Hvordan man tilmelder sig prøver 28 (31,1) Barsel 6 (6,7) syge- og reeksamen 27 (30) International mentor 6 (6,7) IT service 26 (28,9) IVA patruljen 6 (6,7) Rus arbejdet 26 (28,9) SPS 6 (6,7) Socialt miljø 25 (27,8) Ansøgning til DEP (Det Erhvervsrelaterede Projekt) 6 (6,7) Antal eksamensforsøg 21 (23,3) Orlov 5 (5,6) Samarbejdsaftaler 21 (23,3) Totalt 968 afkrydsninger Tabel 8a. Svarmulighed 'Økonomi (herunder SU, studiejob, legater, rejsetilskud, fonde). Skriv hvad.' af 'Andre emner, du har søgt informationer om i løbet af din studietid' Hvilke studierelaterede emner kan du huske, du har søgt informationer om? fonde, rejsetilskud legater rejsetilskud (2 respondenter) Rejsetilskud, legater. SU, studiejob SU (6 respondenter) Tabel 8b. Svarmulighed 'Andet (skriv hvad)' af 'Andre emner, du har søgt informationer om i løbet af din studietid' Hvilke studierelaterede emner kan du huske, du har søgt informationer om? "Artikler. -adresser på folk på IVA. Problemer med at logge ind, når passwords bliver slettet uden varsel, hvilket betød en [her slutter sætningen]" "Bibliotekets katalog" "Har tit søgt via IVA hjemmeside, i afleverede opgave, for at finde inspiration og af nysgerighed" "IVA links.." "Jeg bruger primært siden til at gå ind og finde studieordningen" "Studieordning" 133

134 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen # #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 Tabel 9. De studerendes egne beskrivelser af studierelaterede spørgsmål Hvilket studierelateret spørgsmål havde du? Hvad er max- omfanget af en modulopgave på kandidatuddannelsen? Hvor lang skal en opgave på det konstituerede modul på kandidaten være? Hvad er max. antal sider for en given studieopgave. Hvor var du henne, da spørgsmålet opstod? På IVA i Aalborg. Hjemme ved computeren Hvorfor havde du brug for information omkring dette emne? Min makker og jeg kunne ikke blive enige om svaret. Som en retningslinje for min opgave Hvad var du i gang med, da du havde brug for den information? Vi sad og rettede opgaven igennem og ville tælle ord, så vi kunne sikre os, at vi ikke kom over grænsen. Skrive disposition for opgaven Hjemme For ikke at komme til at skrive for meget. At skrive opgave. Så jeg kunne finde ud af hvor meget jeg rådede over, da jeg ikke havde fået Hvor stort omfanget af informationer om Jeg var i gang med at skrive en opgave i et fag var Hjemme opgavens omfang. opgave i faget Hvor lang må mit speciale være (når vi er At diskutere med min to) Til undervisning Så jeg ikke skriver over medskriver. jeg (vi) havde brug for at vide, hvor meget Hvor meget mere må en plads vi havde at opgave fylde, hvis man Sad sammen med min arbejde med ift. skriver i en gruppe på to skrivemakker i strukturering af de studerende? grupperum på IVA. enkelte afsnit. opgaveskrivning. Hvor mange sider der skulle være ekstra hvis man afleverede som gruppe :) På skolen :) Fordi der var snak om grupper. Hvilke søgestrategier brugte du til at finde svaret på dit spørgsmål? Min makker spurgte nogle af vores medstuderende, der også sad i lokalet. Jeg var imens i gang med at finde frem til de papirer vi var blevet givet omhandlende opgaven, så hvis ikke vores medstuderende havde været der eller havde kunnet besvare vores spørgsmål, havde vi forhåbentlig fundet det der. Tjekkede opgavevejledningen fra vores lærer på itslearning. Browse igennem IVA's hjemmeside indtil jeg fandt studieordningen. søgning på IVA's hjemmeside Søgte efter kandidatstudieordning og kiggede i indholdsfortegnelsen, der ledte mig videre til svaret. målrettet "browsing" på IVA's hjemmeside for at finde studieordningen. At finde ud af hvorvidt det ville være smartere at arbejde i grupper eller ej. Tjekkede studienettet - Browsing nok :) Omfang skriftlige opgaver Foreløbige emnekategorier Emnekategorier Skriftlige opgaver 134

135 #8 #9 #10 #11 #12 Hvor mange ord består en normal side af? Der hjemme Skrev opgave Skrev opgave browsing Sad sammen med nogle medstuderende og snakkede hvor mange sider må om bachelor-opgaven i en bachelor opgaven fylde? På skolen pause. Hvilke krav der var til skriftlige opgaver Spørgsmål om regler og retningslinier for skriftlige opgaver Hvad skal en skriftlig opgave indeholde? I en opgaveskrivningsperiode Jeg sad på studiet På studiet #13 Studieordningen Hjemme #14 #15 #16 #17 Spørgsmål til studieordningen Hvor lang en specifik opgave måtte være og hvilke elementer, der var påkrævet. Hvor mange sider var maximum for en opgave og hvilke dele skulle være med i opgaven (abstract og lign.) Hvordan en opgave skal udarbejdes (herunder hvad den skal indeholde, sideantal, etc.) Skolen eller hjemme, som regel i forbindelse med eksamen Hjemme. Hjemme. Hjemme. Fordi jeg skal skrive den nu Jeg spurgte de andre, og da folk var uenige kiggede jeg senere i studieordningen. Jeg var i tvivl om hvad opgaven skulle Jeg gik ind på IVA's hjemmeside, og browsede efter indeholde At skrive opgave studieordningen hvor jeg vidste svaret ville være Jeg var kommet i tvivl om hvilke elementer opgaven skulle indeholde og hvilke Jeg var igang med at skrive der ville blive bedømt min opgave Jeg brugte studienettet til at finde reglerne. Ift. en opgave der Vi snakkede vist om det ifm. skulle skrives undervisningen Jeg indtastede søgeord i et søgesystem Vide, hvad projektet på 2. semester skal indeholde Iva - uddannelser - bachelor - studieordning Usikkerhed i eksamensopgavens indhold, form eller andet Hurtigsøgning på IVA's hjemmeside Det var en eksamensopgave, og det var derfor vigtigt, at retningslinjerne blev overholdt. At skrive. Indtaste søgeord i søgefeltet. Fordi præcision og detaljer er gode når det gælder projekt opgaver. Skrive selve opgaven. Fordi jeg var ved at skrive opgave. Jeg var i gang med at skrive en opgave indenfor et fag. Menuen på IVA: Kandidat, studieordning, go. Jeg gik til IVAs hjemmeside og klikkede rundt under studenterinformationer. Jeg søgte ikke i et søgefelt, jeg klikkede mig vej frem. Indholdselementer skriftlige opgaver omfang og indholdselementer skriftlige opgaver Skriftlige opgaver 135

136 #18 #19 #20 #21 #22 #23 #24 #25 hvad, hvor meget og hvordan i forhold til eksamener Hvilke elementer, der talte med i antal ord i en opgave. Retningslinier vedr. opgaver, herunder antal sider, pensumliste, fordeling imellem pensum og litteratur jeg selv skal finde og vælge. Da vi skulle aflevere Projektopgave på fjerde semester, angående hvor meget litteratur udover pensum vi skulle have med Hvad er reglerne for gruppeopgaver ansvarsfordeling osv. Ansvarsfordeling og fremstilling af opgaver mm. Retningslinier ift udarbejdelse og aflevering af skriftlige opgave Hvad er formalia for skriftlige opgaver? Hjemme hos mig selv eller på studiet I IVA Aalborgs computerlokale. Hjemme. Jeg var hjemme På IVA. I gang med at skrive eksamensopgave hjemme Hjemme det var vigtigt for mig at få at vide i forbindelse med eksamens opgave der skulle laves/afleveres Var ved at skrive opgave, og havde brug for at vide, hvor meget mere, jeg havde mulighed for at skrive. Uklarhed om krav. Underviserne har en individuel tilgang til pensum og litteraturlister, nogle er stringente andre mere "løse" i deres krav. Klart frustrende!! eksamens opgaver Var ved at skrive opgave. Opgaveløsning, den indledende fase. Ikke noget konkret, havde skrevet et afsnit til perspektivering til vores opgave Fordi jeg blev spurgte om det Vi var tre der skrev opgave sammen og vi havde brug for at vide om der var ændret i reglerne. Skrive modulopgave. indtaste søgeord jeg kiggede i studieordningen, spurgte undervisere og med studerende Vidste det måtte stå i studieordningen, så søgte på dette i søgefeltet på IVAs hjemmeside. Søgning via IVA's site, herunder: undervisning, kandidat, studieordning. Jeg forsøgte at finde svar i studieordningen, da jeg ikke fandt noget svar det, søgte jeg i mine noter fra undervisningen. For at få det bedst mulige resultat. At skrive opgave Fordi vi havde fået modstridende oplysninger om især hvordan aflevering af opgaver skulle foregå at skrive opgave indtaste søgeord, spørge verbalt på kontoret Jeg skulle skrive opgave. Skrive opgave Søgte i studieordningen Omfang og pensum skriftlige opgaver ansvarsfor deling skriftlige opgaver udefinered e regler og retningslin jer for skriftlige opgaver Skriftlige opgaver 136

137 #26 #27 #28 #29 #30 #31 #32 Retningslinier for opgaven Regler omkring gruppe eksamen Hvor mange eksemplarer jeg skal aflevere i Hjemme, eller i skole På iva hjemme Spørgmål om aflevering af modulopgave På IVA Hvilket klokkeslæt en opgave skulle afleveres. Hjemme. Hvornår de forskellige eksaminer ligger i sommeren Tilmelding af eksamen og hvorledes det foregik. På IVA 2. semester For at finde ud af hvad kravene var til den pågældende opgave Vi var flere der skrev opgave sammen og havde brug for at kende de præcise formelle regler for skriftlig afleveringer for at finde ud af hvor mange jeg skulle printe, og hvor jeg skulle skolearbejde Skrive 3.semester studieodpgave jeg bruger altid sitemappet til at navigere rundt, når jeg søger meget specifik information. Dertil skal nok også sige at søge funktionen på IVA.dk er forfærdelig, og kan næsten ikke bruges. Ganske ironisk når man tænker på den uddannelse IVA tilbyder! Mail til underviser og søgte på stideordningen for bacheloruddannelsen printe at færdiggøre min opgave sitemappet på Iva.dk - fandt det i studieordningen aflevering af skriftlige opgaver Jeg kom fra en anden uddannelse og vidste ikke hvordan dette foregik At aflevere Spurgte verbalt For ikke at aflevere min opgave for sent. Skrive opgave. Skrev et spørgsmål i facebookgruppe. Da jeg er ved at planlægge min sommerferie, er det ret relevant at vide, hvornår ens eksaminer Eksamensforberdelse til ligger. vintereksamin. Browse Jeg var ny på universitetsuddannelsen og skulle tilmeldes 2. semester projektopgave browser og søgning i IVA.dks søgefelt Eksamens datoer Eksamenstilmelding Skriftlige opgaver Eksamen #33 Hvilke retningslinjer er der for en bestemt type eksamensform? Hjemme Fordi jeg ville være sikker på at leve op til de krav der var til eksamen skrive eksamensopgave Jeg søgte på IVA's hjemmeside. Søgte på studieordning i søgefeltet. Kunne også have slået op i min fysiske, men kunne ikke være sikker på at den var opdateret/ den nyeste ordning... Eksamensformer 137

138 #34 hvilken type eksamens form, og hvordan denne skulle opretholdes, oftest til hvordan man skriver en formidlende artikel på studiet fordi vi skulle skrive opgave at finde ud af mere om nye kurser spurgte og fandt studieordningen Eksamen #35 Eksamensprøver 1. semester Jeg skulle til eksamen 1. semester Fordi jeg ikke kunne huske hvordan det Hvilke krav er der til forholdte sig,og jeg Ved at skrive opgave eller i mundtlig og skriftlig Herhjemme eller på ønskede svar på starten af semestret for at #36 eksamen? studiet. spørgsmålet. finde ud af kravene. #37 Hvilke former for studie opgave/eksamener ligger der på kandidaten #38 Eksamensformer På Skolen i gang med at skrive erhvervsrelateret projekt I begyndelsen af et nyt fag. Det var i forbindelse med at jeg planlage at starte på kandidaten. Skolens hjemmeside, medstuderende og studieordning Jeg søgte i søgefeltet på IVAs hjemmeside, eller jeg henvendte mig til andre studerende. Jeg gik på IVA's hjemmeside hvor studie ordning for kandidaten ligger hvor jeg brugt indholdsfortegnelsen til at finde den rigtig side med de oplysning jeg havde brug for Erhvervsrelateret projekt For at forbedrede mig igennem faget til den måde der i dette blev eksamineret. At starte et nyt fag. Jeg gik ind i vores studieordning. Eksamensformer #39 Hvilken prøveform der var tilknyttet mine fag. Hjemme hos mig selv. For at føle mig forberedt. #40 Eksamen I klassen For at se det på skrift Læse op til eksamen #41 I forhold til eksamensform og point ift. at tage kombinationsfaget mellem IVA og KUA Studieadministrationen Afklaring ift. om jeg skulle vælge faget set i forhold til mine fag ønsker fremadrettet på kandidaten Var igang med første semester på kandidaten og det fag på IVA som hang sammen med faget på KUA så det var vigtigt med en afklaring ift. om jeg skulle gå til den ordinære eksamen i faget på IVA eller vente til senere på året (sommer 2013) Valgte Its Learning, hvor det var lagt ind under faget. Skrev til studieadministationen, den studieansvarlige og de studerende råd. Søgte i bekendtgørelsen for kandidatuddanelsen for at se om der stod ydereligere beskrevet. 138

139 #42 #43 #44 #45 #46 #47 #48 #49 Hvordan min vidensformer eksamen skulle forløbe, og hvordan spørgsmålene kunne lyde Hvad førsteårs prøven gik ud på? Er en bivejleder også med til bedømmelsen af specialet? Hvad skulle jeg gøre i tilfælde af sygdom til eksamen Her i januar, havde jeg afleveret modulopgave (kandidaten) men lige inden jeg skulle op til mundtlig eksamen, blev jeg syg. Så havde brug for viden omkring sygeeksamen Hvordan foregår reeksamen, hvis jeg dumper? (det tjekker jeg før alle mine eksamener) Hvilke reeksamensmuligheder er der til den opgave jeg lige har afleveret? Hjemme På IVA, jeg snakkede med nogle medstuderende om det. Hjemme Hjemme, i gang med eksamensopgave. Hjemme På IVA Fordi jeg var i tvivl om hvordan jeg skulle forberede mig At læse til eksamen Spørge verbalt Hvad den helt præcist betød og om vi skulle gøre noget særligt i forbindelse med den. Jeg var nysgerrig, da jeg lige havde fået tildelt en bivejleder, og undrede mig over om vedkommende så også var med til eksamen og med i bedømmelsen. Jeg var ved at blive syg. Snakkede med medstuderende. At tænke over spørgsmål til første møde med min bivejleder. Skrev eksamensopgave. Fordi jeg var i tvivl om hvordan det foregik med sygeeksamen, om man skulle skrive ny opgave eller hvad. Jeg lå syg. Verbalt Fordi jeg, før alle mine eksaminer, er bange for at dumpe, og derfor vil jeg gerne vide hvad jeg skal gøre hvis jeg dumper. Jeg troede at jeg ville dumpe den opgave jeg lige havde afleveret. læse til eksamen Havde lige afleveret en opgave. På IVA Hvordan foregår en reeksamen Hjemme Dumpede en eksamen Kontaktede skolen Jeg fandt studieordningen via IVA's hjemmeside Jeg kiggede i specialehåndbogen, men fandt ikke noget om bivejledere. Dagen efter spurgte jeg min bivejleder som heller ikke vidste det. Derefter gik vi sammen ned til studieadministrationen og spurgte, og fik svar (som dog var at der ikke fandtes nogen officielle regler på området). Browsede IVA's hjemmeside, browsede studienet, gennemlæste dokumenter. Jeg kiggede på i studieordningen og bagefter på studienettet Jeg spurgte i studieadministrationen 1. årsprøven Bivejleder bedømmel se Sygeeksam en reeksamen Eksamen 139

140 #50 #51 #52 #53 #54 #55 #56 #57 Jeg ville vide hvad kandidat-kursuspakken på IVA og INNS gik ud på indholdsmæssigt hvilke krav/"pinde" der hørte til et fag? Hvilke kursuser udbydes der de næste semestre? Hvilke fag kan jeg vælge mellem næste semester? Hvilke kompetencemål skal opfyldes i et givent Hjemme Hjemme Hjemme eller på studiet IVA. Fordi jeg overvejer at tage kandidaten på IVA Da jeg skulle igang med at skrive en opgave, og jeg skulle bruge de krav/"pinde", til at forme min problemformulering. For at vide hvad der skete på næste semester. Banalt sagt ren nysgerrighed. Jeg skulle tage stilling til hvilke fag jeg ønskede at tage før fristen for tilmelding udløb. Jeg er i gang med 6. semester (sidste) af min bachelor på IVA og skal til at vælge uddannelsessted for kandidat. Ved at danne en problemformulering. Studerede eller havde ferie. Det husker jeg ikke, men formentlig sad jeg og snakkede med nogle af mine medstuderende. Det er meget specifikt, så jeg browsede på forskellige sites i stedet for at indtaste søgeord. Indtastede "studieordningen" i søgefeltet. Jeg søgte på studieordning på IVAs hjemmeside og vist nok også nogle nærliggende søgeord jeg ikke kan huske. Jeg spurgte medstuderende og gik desuden ind på hjemmesiden og fandt de beskrivelser, der ligger der. fag På IVA Øst Jeg var nysgerrig Vi drak sikkert øl i DSR Jeg fandt studieordningen Hvilke valgkurser har For at tage beslutning jeg mulighed for at søge om hvilket valgkursus og hvad handler de om? Hjemme jeg skulle vælge Skrev opgave Jeg tjekkede it's learning Hvor finder jeg information om hvilke fag der bliver udbudt, hvis jeg ikke har mulighed for at komme til præsentationen. Hvordan ser kandidaten på IVA ud? Hjemme Jeg ved ikke præcist hvor jeg var første gang, spørgsmålet opstod. Jeg er vild med at søge information om uddannelser og kan dvæle lang tid ved det. Jeg vil tro jeg var hjemme. Fordi man skal vælge noget Min uddannelse Jeg fandt præsentationerne på Studienet Fordi det er i min interesse at vide hvor og hvorledes jeg skal spendere min kandidattid henne. Jeg er i gang med 6. semester (sidste) af min bachelor på IVA og skal til at vælge uddannelsessted for kandidat. Browsede internettet Kursusbeskrivelser Kursusbeskrivelser 140

141 #58 #59 #60 #61 #62 #63 #64 Hvordan så valgfagene ud til fx. 6 semester, hvad var indholdet? Hvad er indeholdt i kandidatuddannelsen på IVA? Jeg søgte informationer om Det Erhvervsrelaterede Projekt Kontaktinformationer til studievejledning og kontoret. Hvordan og hvorledes gør man, hvis man vil læse videre til kandidat? Hvilken profil har IVA's kandidat? Hvornår og hvordan skal man søge? hvornår er ansøgningsfristen for kandidat-uddannelsen Hvad kræver det når man skal vidre fra BA til KA udd. Hjemme Derhjemme Til præsentation af valgfag på IVA Hjemme Hjemme ved computeren. Hjemme Hjemme op på IVA Fordi jeg snart skulle til valgfagspræsentation og derefter vælge et valgfag. Det var vigtigt for mig at læse om indholdet op til denne præsentation Jeg skulle tage en beslutning om inden for hvilken uddannelse jeg gerne ville læse videre. Fordi det gik op for mig, at DEP er andet end en blot kanal for kommende bibliotekarer. Jeg havde spørgsmål til åbningstider, og til skifte fra kandidat på universitetet tilbage til IVA. Fordi det er ved at være tid til at beslutte sig for, hvad der skal ske efter bacheloren, så det var rart at vide, hvad IVA kan tilbyde i forhold til andre universiteter. fordi jeg skal finde ud af hvilken kandidat jeg vil ind på, og IVAs egne er en mulighed. Så ville se hvor meget I gang med 5. semester på IVA (men spørgsmålet kom ligeledes på 1. og 3. semester og præcis samme handlingsmønster er gentaget derfra) Intet Færdiggøre 5. semester på min bachelor og skulle til at vælge valgfag til 6. semester, mens jeg samtidig tænkte længere frem til efter min bachelor. Studerede på Aalborg Universitet i det ene tilfælde. Men jeg søgte efter informationer herhjemme og hos administrationen. Både IVA og universitetets kontor. At tjekke studi , studienet og It's Learning Browsede Jeg indtastede søgeord og browsede så det fundne materiale igennem. Talte med medstuderende, browsede på nettet. Jeg ringede mest rundt og søgte på tilmeldingsblanket på Google og IVAs hjemmeside. Jeg browsede tid jeg har at løbe på. Søge efter kandidater browse For at finde ud af hvordan jeg kom videre fra den ene del af min At skrive min BA-opgave Tjekkede studieordningen, og spurgte i studie administration. DEP optagelse kandidat Kursusbeskrivelser Kursusbeskrivelser Optagelse kandidat/ DEP 141

142 udd til den ansen #65 Ansøgning til DEP 6. semester Jeg skulle indmeldes 6. semester IVAs hjemmeside samt venner Kan man tage DB og fortsætte på kandidaten uden en Da jeg agter at fortsætte halvårlig pause?/kan studiet så vidt det er #66 man få merit for DB? muligt. Snakke med medstuderende (som går på DB'eren) #67 Spørgsmål til merit, herunder ects point, studieordning, søgning og klage. Fordi jeg både har taget fag på ku og sdu og skulle have det til at passe med resten. Bachelor #68 Overførsel af merit 4. semester Spørge verbalt Hvordan man kunne forholde sig til et #69 praktikforløb, opgaven, længde på forløbet, eksamensformen. På arbejde. Fordi jeg blev tilbudt et års arbejde og ville tage noget af det som et praktikforløb. En forhandling med min arbejdsplads. browsing. #70 #71 #72 #73 Havde et spørgsmål omkring praktik Er det muligt for mig at komme i praktik på kandidaten? Hvilke muligheder er der for praktik ophold? Hvilke muligheder er der for at tage fag på KUA? hjemme Herhjemme eller på studiet. Jeg vil gerne på praktik på et af semestrene på kandidaten For at kunne vurdere, om det var muligt for mig med praktikophold For at undersøge mulighederne, for at komme i praktikophold. Fordi jeg var interesseret i at tage fag udenfor IVA At beslutte hvem jeg gerne ville skrive til for at komme i praktik I sommerperioden eller i gang med bachelor. Jeg fandt det rigtige felt på forsiden og gik ind sådan. Og skrev til studievejledningen. Jeg søgte på praktik på IVAs hjemmeside Søgeord, mail Jeg søgte på hjemmesiden og henvendte mig til studerende. Udover dette browsede jeg på nettet efter muligheder på universitetet. Jeg tjekkede hjemmeside, og snakkede med studivejledningen. Ansøgning DEP optagelse kandidat og merit merit praktik Fag på andet DK universitet Udenfor IVA 142

143 #74 #75 #76 #77 #78 #79 #80 #81 #82 Mulighed for at studerer/tage et semester på et andet dansk universitet (fx KU og CBS) Hvordan søger man fag på KUA Hvordan tgare man et fag på et andet studie, end vores eget?? Hjemme Hjemme Kan jeg tage et semester i udlandet? Privat Hvordan omregnes ECTS fra et udenlandsk universitet, der bruger et andet system. Hjemme Hvor kan man komme hen på udlandsophold? Derhjemme Da jeg ønsker at høre hvad mine muligheder er ift ECTS point osv. Fordi jeg ville have et fag på KUA i stedet for et af IVA's fag Fordi jeg overvejede at komme lidt væk fra IVA og prøve et fag et andet sted. Både for at få ny erfaring, men også for at "tjekke/blive bekræftet på" om IVA var det rette studie at fortsætte på.? Efter jeg har været ude ar rejse med folk fra hele verden, og ikke fik nok, tænkte jeg at kombinere rejse med studie i stedet. På grund af planlægning af udvekslingsophold. Jeg overvejede at tage Ved ikke Finde et fag til at erstatte det fag jeg ikke ville have på IVA Studerede på min bachelor At planlægge udvekslingsophold. Indtastede søgeord og browsede derefter. Synes ikke jeg fik nok svar så jeg sendte en mail til studievejlederen om at få et møde dem dem. Jeg spurgte en studievejleder IVA's hjemmeside + studieadministrationen på IVA + erfaringer fra andre studerende Browsede på IVAs hjemmeside og kontaktede study abroad Browse IVA's hjemmeside indtil jeg kunne finde kontaktoplysninger på internationale vejledere. et semester i udlandet Intet Jeg indtastede søgeord i et søgesystem. Snakkede med et par venner For at undersøge mine fra USA, der tilbød muligheder for at boligmuligheder hvis jeg Søgte på IVA's hjemmeside omkring studere i USA skulle komme udenlandsophold. Spørgsmål omkring udenlandsophold Hjemme Hvad indeholder Joint Study Profile af fag, og hvilke praktiske Fordi jeg overvejede at Finde generelle overvejelser skal man På IVA efter en tage et semester i informationer om studier i gøre sig? udlængselscafé udlandet. udlandet "Gad vide om jeg kan studere i Japan." Kan jeg ikke huske. Browsede. Spurgte studievejledningen og browsede inde på IVAs side. Fag på andet DK universitet udland Udenfor IVA 143

144 #83 #84 #85 hvad er reglerne angående studieophold i udlandet og hjælp til at ansøge om dette. Ansøgning om ophold i udlandet. Hvornår skal jeg begynde at søge efter job? Hjemme. Kan ikke huske, men har i hvert fald drøftet det med studiekammerater Jeg ville gerne på udveksling til udlandet. Jeg skulle vide hvordan man ansøgte. Fordi jeg er færdig om et halvt år Undersøgte mulighederne for udveksling. havde bare brug for afklaring og sparring indtaste søgeord. Jeg fandt det på IVA's hjemmeside ved at klikke rundt på linksene. mødte op hos studievejledningen #86 #87 #88 #89 fremtidige karrierer muligheder efter færdiggørelsen af bachelorprojektet. Jeg ville undersøge hvordan man forlænger sin specialetid med 3 måneder Hvad gør man, hvis man selv og vejleder ikke mener, man kan aflevere en ordentligt gennemarbejdet opgave til reeksamens deadline? Hvordan søger jeg om dispensation til en opgave hjemme og overvejende om mulige emner til bachelorprojekt. Det husker jeg ikke Til vejledning på IVA Øst Hjemme det var en flygtig tanke som slog rod, eftersom det er godt på forhånd at have i hvertfald en smule viden om hvad man kan bruge sin fremtid på. Fordi jeg ikke ville kunne nå at aflevere mit speciale til den oprindelige deadline, og havde hørt om andre der fik tiden forlænget med 3 måneder. det var en hurtig tanke som formegentlig vil blive udbygget i fremtiden når min bachelor er overstået og jeg har en bedre idé om hvad jeg vil senerer, hvad enten de bliver kandidat eller db'er. Højst sandsynligt mit speciale (kan ikke huske det). umiddelbart kiggede jeg kun hurtigt på IVA's hjemmeside over mulige karrierer, med en mindre uddybning under folke biblioteker. Jeg har efterhånden navigeret ofte på studiets hjemmeside, og ledte specifikt efter specialehåndbogen, da jeg tænkte at jeg ville kunne finde svaret der. Jeg vidste hvor jeg skulle klikke hen for at finde den. Jeg fandt ikke et præcist svar, og derfor valgte jeg at skrive til studieadministrationen. Fordi det kunne jeg ikke En opgave Jeg skrev en mail til studieadministrationen. Jeg overvejede at gøre det i forbindelse med en opgave. Forberedte mig på en opgave Ringede til studieadministrationen karriere Dispensati on Karriere Særlige studieforløb 144

145 #90 #91 Jeg havde et i efteråret der gik på, hvordan jeg kunne gøre i forhold til at jeg følte jeg havde for mange fag på semestret i forhold til mit mentale overskud. Så skulle snakke med studievejledningen. Om jeg måtte aflevere en fysisk eksame online i stedet for. Hvad gør man hvis man ikke kan nå på skolen og aflevere sin opgave pga. snestorm? spørgsmålet startede hjemme, og opsøgte så studievejledningen på mail først, siden stillede jeg det fysisk Hjemme/på skolen. Jeg følte at jeg havde for lidt mentalt overskud til at gennemføre et fag. Så det var nødvendigt at finde en måde hvorpå jeg kunne komme til at gennemføre de resterende 2 fag. Fordi jeg stod overfor at skulle ud at rejse og jeg havde bestilt biletter, da det så viste sig, at der var en skriftlig aflevering i min rejseperiode. var igang med at køre sur i faget Uddannelse? som skrevet før, sendte en mail og senere fik jeg en samtale om emnet. Jeg tog kontakt til min lærer, der bad mig gå i studieadministrationen. Jeg gik selv i studieadministrationen derefter. Jeg kunne ikke komme #92 jeg var der hjemme. frem til skolen pga. sne. søgeord grundet mit sygsomsforløb havde jeg brug for støtte til at #93 SPS 1. semester læse større pensum 1. semester på kandidaten studievejledningen Fordi jeg overvejer at få børn og ville vide Hvad skal man være hvad det ville betyde opmærksom på ift økonomisk og praktisk #94 barsel? ift. studiet. Tjekkede hjemmesiden, studievejledningens side #95 SU-klip for barsel. Ved jeg ikke Fordi jeg skal være far... Gik ind på su.dk På 5. semester (bachelor) havde jeg spørgsmål omkring barsel, da jeg stod og Fordi jeg var i tvivl om, skulle føde lige op til hvilken form for for afleveringen af barsel, altså SU-klip Jeg browsede, men opsøgte også studievejledningen #96 bacheloren. Hjemme jeg skulle bruge. Planlægning af mit studie og derfor også verbal #97 SU under barsel og specialeskrivning Hjemme Pga graviditet? browse SPS Barsel SU Særlige studieforløb Økonomi 145

146 #98 I forhold til merit, om det påvirker SU. på skolen. I det hyggelige rum. Da jeg havde hørt at der var mulighed for mig at søge merit, i forhold til den nye kandidat studieordning, ville jeg gerne være forberet på hvad der kunne komme af udfordring i forhold til SU Det kan jeg ikke husk Jeg gik på Kontoret og spurgt tove som er den der hjælper i forhold til SU spørgsmål #99 #100 #101 #102 Hvorfor har jeg mistet 20 su-klip? Hjemme SU og påbegyndelse af kandidatuddannelse. Hvor mange penge dækker iva for i forbindelse med studie relaterede rejser? Hvilke udgifter jeg kunne få dækket på en udlandsrejse i forbindelse med et eksamensopgaveprojekt Hjemme. Hjemme På IVA, i samlingen, da vi var ved at planlægge rejsen Fordi jeg havde mistet dem Var ikke sikker på, hvorvidt man skulle ansøge om SU på ny, når man starter på en kandidatuddannelse. Læste et brev fra sustyrelsen. Jeg var i gang med at skrive bachelor. Overvejede at deltage i BOBCATSSS Læste om BOBCATSSS Browsing 1)Tjekkede su.dk 2) Spurgte studieadministrationen Jeg ringede til studieadministrationen og de kunne give mig et svar. For at afklare om vi havde råd til at tage afsted at planlægge rejsen. Gik ind på iva.dk og søgte på rejsetilskud. 1)søge på iva-hjemmesiden Rejsetilsku d Økonomi #103 Finansiering til innovationsprojekt? Hjemme Fordi jeg havde en ide til et projekt der handlede om at bygge en database at tænke på ideen 2) spørge studievejleder 3) spørge Peter Havnø 4) spørge Jette Hyldegaard Projektfinansierin g 146

147 #104 #105 #106 #107 #108 #109 #110 #111 #112 Jeg ville gerne vide præcis hvordan man kunne komme på internettet via sin bærbar på skolen. Mit password var blevet slettet, så jeg ikke kunne få adgang til mail og studienet. øhmm jeg tror det var angående nok noget teknisk, så jeg skulle finde nummeret til admin. kontor Hvad er bibliotekets åbningstider Hvornår åbner biblioteket? bibliotekets åbningstider Åbningstider i Studieadm Hvornår studieadminitrationen har åben hvor er studieadministration? På skolen (KBH). Hjemme. Hjemme og kunne ikke komme ind på IVA studienette... Hjemme På akademiet. på vej i skole Hjemme Hjemme På vej til skolen Jeg ville gerne sidde ved min bærbar og arbejde, og havde brug for internet til dette. Jeg skulle tjekke, om der var nye og relevante informationer på studienettet i forbindelse med aflevering eller udformning af opgaven og mulighed for vejledning. At komme på internettet, og det kunne jeg ikke. At skrive opgave. Jeg gik ned i Samlingen (et lokale med computere) hvor jeg gik på internettet på en af skolens computere. Jeg søgte på IVA's hjemmeside efter svaret på mit spørgsmål og fandt det ret hurtigt. Jeg mente at kunne huske, vi havde fået Toves e- mail-adresse i en introduktion til IVA, så den kiggede jeg igennem og fandt den. Derefter skrev jeg til hende og spurgte, om det var noget, hun kunne hjælpe med. Jeg havde brug for nogle materialer fra deres samling. Forarbejde til en opgave Browsede på IVAs hjemmeside Fordi jeg skulle bruge Jeg gik ind i det faneblad med biblioteket og så fandt biblioteket. At skrive eksamensopgave. jeg deres åbningstider der. for at finde ud af om jeg kunne afhente en reserveret bog iva.dk - bibliotekets side - men opgav og ringede til skolen og fik det oplyst jeg var på vej i skole Skulle aflevere en opgave så tidligt som muligt (for at kunne komme videre på arbejde). - Søge direkte på studieadministration i søgefeltet Jeg havde et spørgsmål omkring su Kan jeg ikke huske Browsing For at kunne finde hen til brugte google med søgeordene: IVA studieadministrationen På vej til skolen studieadministration IT Åbningstid er bibliotek kontaktinf ormatione r Studieadm inistration en IT Kontakt 147

148 #113 #114 #115 #116 #117 Studievejledningens åbningstider Mulighederne for kontakt med studievejledningen Jeg var interesseret i at finde ud af, hvilken adresse en ansat havde her på skolen. Kontaktinformationer på ansatte Hvilke forskningsområder dækker Mette Skov og Bo Gerner? i alt Hjemme Hjemme Jeg var hjemme hos mig selv. Et spørgsmål jeg har haft løbende Hjemme. Jeg skulle snakke med en studievejleder Indtastede søgeordet "studievejledning" på ivas hjemmeside og fandt frem til det på den måde. Eksamen Manglede information om 7. semester (Informationssøgningen var en overspringshandling) Jeg brugte sitemappet på IVA's hjemmeside Jeg havde fået ændret min kode til Studienettet ved Frank, men den kode, jeg havde fået, virkede ikke. Jeg søgte efter kontaktinformationer på Iva.dk, så jeg kunne finde hans adresse Jeg skulle ind på Studienettet Jeg brugte browsing, hvorefter jeg skrev til Frank og og få problemet løst. for at se mit skema. fik problemet løst. Ofte skal man kontakte sine undervisere omkring vejledning, undervisning m.m. Uvist Internettet og IVAs studienet Jeg skulle vælge, hvem Jeg var i gang med at jeg ville ønske som udfylde en formular om vejleder på mit tilmelding til browsede Bos og Mettes profiler på IVA's speciale. specialeskrivning. hjemmeside. kontaktinf ormatione r studievejle dningen kontaktinf ormatione r ansatte Forskning s-områder ansatte #118 #119 #120 Tabel 9a. Fravalgte beskrivelser På dagpenge. På et Optagelseskrav, kursus for arbejdsløse. Studiestart, hvilke fag hjemme. Hvad for en uddannelse jeg skulle have for at søge ind på skolen Hvordan/hvorledes i forhold til praktiske ting omkring: Bolig (AKU), SU, læsebyrde/antal lektioner/etc på studiet. Jeg boede hjemme hos mine forældre. fordi jeg overvejede at starte på uddannelsen Fordi jeg gerne ville søge ind på skolen Det var i forbindelse med, først flytning, så ansøgning og igen da jeg skulle forberede mig på at starte på studiet. Havde brug for nogle informationer omkring. Generel undersøgelse af mine fremtidsmuligheder browse, chat med UG. Forkert målgruppe. Søgte på google, hvor jeg søgte på biblioteksskolen Jeg besøgte IVAs hjemmeside, og brugte deres kategorier til at finde informationerne. fx "Økonomi og Bolig" og underkategorierne her. Spørgsmål opstået, inden personen startede på IVA 148

149 #121 Litteratursøgning. Hjemme og på IVA #122 #123 #124 Jeg ville gerne finde Jesper Schneiders PhD Søgning af tekster/litteratur mv. til fagene man er tilmeldt Hvilke artikler var opgivet i et modul sidste forår? Jeg var på arbejde hjemme I grupperummet Brug for at finde emnerelateret litteratur. Finde eventuelle nye vinkler på opgaveløsning i den indledende fase. Derefter løbende søgning et stykke ind i opgaven, for at uddybe viden om emnet. Det konkretiseres mere og mere, dvs. søgningen målrettes, og nye vinkler fravælges efterhånden. Den projektopgave jeg skal skrive dette semester minder meget om Jesper PhD så derfor skulle jeg læse den Skabe en struktur så der er et overblik over det videre forløb. Dvs. kunne lægge en læse og skriveplan. Eventuelt kunne finde kommentarer til dagens tekster fra Opgaveløsning, afklaring, hvorledes kan emnet behandles. Det hjælper til at forme den sidste vej ind til en præcisering af problemformuleringen. Arbejde Flere... browse via Google scholar på forfatternavne, det samme via IVA's katalog og Bibliotek.dk. Søgningen konkretiseres efterhånden mere og mere til mulige relaterede titler og så efterhånden til specifikke forfattere og titler. IVA's bibliotekspersonale spørges verbalt, det samme kan ske, ikke så tit, med underviserne. Har lige fået anbefalet en Ph.d. afhandling af Carl Gustav til mit speciale. Tidligere har jeg også anvendt biblioteksvagten et par gange med god succes. Elles via studienettets andre årgange og undervisere, samt tidligere fag jeg har haft, der er ofte litteraturlister som kan lede til nye papers jeg ikke kender, med andre nye litteraturlister tilfølge. Jeg søgte først på AUs hjemmeside og derefter IVAs hjemmeside og til sidst på Google underviserne. Alm. undervisning Direkte via studienettet, på fagene. Jeg skulle finde noget litteratur, vi havde haft Jeg kiggede under faner på studienet og på der. Mit speciale itslearning. litteraturs pecifikke spørgsmål #125 #126 Hvem har skrevet om peer-review på iva til opgave en opgave katalogen i bib For ikke at komme til Hvor foregår dagens På IVA, inden at sidde i et forkert Var så småt på vej til undervisning? undervisning. lokale. undervisning. Blot ved at logge ind på studinettet. Informatio n, der ikke kan findes 149

150 for at finde ud af om #127 Er min undervisning virkelig aflyst idag? på vej i skole jeg forgæves var på vej i skole jeg var på vej i skole studienettet Hvornår er der forskningsmøder i det Jeg ville skrive dem kommende semester og ned i min kalender så hvilke jeg kunne koordinere temaer/oplægsholdere er andre aftaler uden om Organisering/opdatering af #128 der? Hjemme. dem. min kalender. genfandt tidligere modtaget mail fra Pia Borlund. #129 Hvad fik jeg i karakter Hjemme for at vide det kan jeg ikke huske gik på studienet på skolen ved For at finde undervisningslokalet, undervisningslokalet, hvor der ikke var hvor undervisningen #130 undervisning. var flyttet til. At skulle til undervisning Søgte på studienet gennem IVA's hjemmeside #131 #132 #133 #134 Flytning af undervisningslokale, hvor var det henne? Hvor kan jeg finde en erklæring om at jeg er studerende på IVA? Jeg har skulle finde bevis på at jeg er studerende engang Hvilke felter skal udfyldes på IVApatrulje lønseddelen? Nogle af dem kan jeg ikke umiddelbart se mig ud af, hvad der skal krydses af, så dette er korrekt. Om det kunne lade sig gøre at opsætte en IVA revy. Hjemme. Hjemme, jeg fik en mail Til evalueringsmøde med patruljen.. Fredagsbar Jeg skulle indsende studiedokumentation til AKU. Hvis jeg ikke kunne bevise at jeg studerede, ville de tvinge mig til at flytte fra min lejlighed (ungdomsbolig) Jeg var nok i gang med at læse et brev fra AKU. Jeg tror bare jeg sad og lavede ingenting på internettet... jeg kan ikke huske det præcist browsede Studienettet, spurgte studieadministrationen. For ikke at skulle udfylde dem igen, fordi det var gjort forkert (så skal de nemlig printes, underskrives og scannes igen - super besværligt) At udfylde skemaerne Spurgte verbalt, For at vende ideen med andre, spørge ældre studerende hvad de synes om det, og om det var gjort før og med hvilken effekt....uhm... drikke øl. Spurgte igen verbalt. Jeg fandt det brev jeg fik da jeg blev optaget på studiet og kopierede det på IVAs hjemmeside 150

151 #135 Jeg overvejede på et tidspunkt at tage en anden kandidatuddannelse end den hos IVA og ville vide hvilke muligheder jeg havde. IVA har samarbejdsaftale med en linje på AAU. Hvilke uddannelser ligger i deres afdeling i København Jeg var på IVA Aalborg ud for studievejledningen og havde netop fundet en folder om cand.it. Fordi jeg på dette tidspunkt var i tvivl om mit valg og ville undersøge muligheder for at tone min uddannelse på en anden måde. Og fordi jeg var blevet inspireret af førnævnte folder. Jeg har ikke lyst til at flytte, så vil vælge en uddannelse der ligger forholdsvist tæt på. Det husker jeg ikke, men måske en samtale med en medstuderende. søge efter mulige kandidatuddannelser #136 Hjemme Jeg skulle vælge hvilken valgfag jeg skulle tage For at tone min #137 Valg af valgfag på min bachelor uddannelse korrekt At vælge valgfag Hvordan jeg udregner et Fordi jeg var gennemsnit af mine interesseret i, om jeg karakterer, når der nu havde et skal regnes med ETCSpoint, adgangsgivende hvilket jeg ikke er gennemsnit til en #138 vant til fra gymnasiet. Hjemme. kandidatuddannelse. Generel uddannelse. Sociale og selve tanker #139 omkring studiet Hjemme, over lang tid For at få psykisk ro Studievejledningen #140 #141 Jeg har endnu ikke haft andre spørgsmål men brugt hjemmeside til generel information. Altså ikke søgt noget specifikt Jeg samlede folderen og et par andre op og bladrede dem igennem - desværre uden held. browse, indtaste søgeord på deres egen side Jeg brugte Google og skrev en række søgeord, fx. "ETCS and gennemsnit and hvordan" Tænkede på min Bacherlor, hvor jeg kom til at tænke på, at der ikke er længe til. Hvordan jeg skal forholde mig med Bacherlor DB. Tror det var hjemme. For at finde ud af, hvad jeg skal gøre. Derfor kom jeg til at tænke på, hvad jeg skal lave bagefter. Søgeord og spurgte nogen fra min klasse. i alt 24 Ikke kategorise rbare 151

152 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 10. Emnekategorier udledt af beskrivelserne Antal beskrivelser 1. kategorisering (% i parentes) 2. kategorisering Omfang skriftlige opgaver 9 Indholdselementer skriftlige opgaver 5 omfang og indholdselementer skriftlige opgaver 5 Omfang og pensum skriftlige opgaver 2 ansvarsfordeling skriftlige opgaver 2 Skriftlige opgaver udefinerede regler og retningslinjer for skriftlige opgaver 4 aflevering af skriftlige opgaver 3 i alt 30 (25,6) Eksamensdatoer 1 Eksamenstilmelding 1 Eksamensformer 10 Bivejleder bedømmelse 1 Eksamen Sygeeksamen 2 reeksamen 3 1. årsprøven 1 i alt 19 (16,2) praktik 4 Fag på andet DK universitet 4 udland 8 Udenfor IVA optagelse kandidat og merit (1) merit 2 I alt 18 (15,4) Kursusbeskrivelser 10 DEP 1 Kursusbeskrivelser i alt 11 (9,4) Åbningstider bibliotek 3 kontaktinformationer Studieadministrationen 3 kontaktinformationer studievejledningen 2 Kontakt Forskningsområder ansatte 1 kontaktinformationer ansatte 2 i alt 11 (9,4) SU 6 Rejsetilskud 2 Økonomi Projektfinansiering 1 i alt 9 (7,7) Dispensation 6 SPS 1 Særlige studieforløb Barsel 1 i alt 8 (6,8) optagelse kandidat 4 Ansøgning DEP 1 Optagelse kandidat/ DEP optagelse kandidat og merit 1 I alt 6 (5,1) respondentnumre #1 - #30 #31 - #49 #67 - #84 #50 - #60 #107 - #117 #95 - #103 #87 - #94 #61 - #66 IT 3 IT #104 - #106 i alt 3 (2,6) karriere 2 Karriere #85 - #86 i alt 2 (1,7) Beskrivelser i alt 117 (100) 152

153 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 10a. Studierelaterede spørgsmål inddelt i kategorier ( % i parentes) Antal indberettede Studielateret informationsbehovskategori Eksempel spørgsmål Skriftlige opgaver #6: "Hvor meget mere må en opgave fylde, hvis man skriver i en gruppe på to studerende?" 30 (25,6) Eksamen Udenfor IVA Kontakt Kursusbeskrivelser #39: "Hvilken prøveform der var tilknyttet mine fag." 19 (16,2) #75: "Hvordan søger man fag på KUA" 18 (15,4) #111: "Hvornår studieadminitrationen har åben" 11 (9,4) #54: "Hvilke kompetencemål skal opfyldes i et givent fag" 11 (9,4) Økonomi Særlige studieforløb Optagelse kandidat/ DEP IT #98: "I forhold til merit, om det påvirker SU." 9 (7,7) #91: "Om jeg måtte aflevere en fysisk eksame online i stedet for." 8 (6,8) #64: "Hvad kræver det når man skal vidre fra BA til KA udd." 6 (5,1) #105: "Mit password var blevet slettet, så jeg ikke kunne få adgang til mail og studienet." 3 (2,6) Karriere #85: "Hvornår skal jeg begynde at søge efter job?" 2 (1,7) i alt 117 (100) 153

154 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 11. Lokalisering af informationsbehovs opståen Hvor var du henne, da spørgsmålet opstod? kategorier respondentnumre antal beskrivelser ( % i parentes) omfatter følgende udtræk af enkeltord fra beskrivelserne: Hjemme På IVA #2, #3, #4, #8, #13, #15, #16, #17, #20, #21, #24, #25, #28, #30, #33, #39, #42, #44, #45, #46, #49, #50, #51, #55, #56, #57, #58, #59, #61, #62, #63, #71, #74, #75, #77, #78, #79, #80, #84, #86, #89, #90, #92, #96, #97, #99, #100, #101, #103, #105, #106, #107, #110, #111, #113, #114, #115, # (65,2) #1, #5, #6, #7, #9, #11, #12, #19, #22, #27, #29, #31, #34, #37, #40, #41, #43, #47, #48, #53, #54, #60, #81, #88, #98, #102, #104, # (31,5) "Jeg ved ikke præcist hvor jeg var første gang, spørgsmålet opstod. Jeg er vild med at søge information om uddannelser og kan dvæle lang tid ved det. Jeg vil tro jeg var hjemme.", "hjemme", "privat", " derhjemme", "hjemme ved computeren", "hjemme hos mig selv", "tror det var hjemme". "På IVA i Aalborg", "på Akademiet", "På skolen", "på studiet", "studieadministrationen", "til undervisning", "På skolen (KBH)", "I IVA Aalborgs computerlokale.", "på skolen. I det hyggelige rum." "Sad sammen med min skrivemakker i grupperum på IVA.", "I klassen" på arbejde #69 1 (1,1) "På arbejde" På farten #109, #112 2 (2,2) "på vej til skolen", På vej i skole" i alt 89 (100) Tabel 11a. Fravalgte beskrivelser ift lokalitet Frasorterede #10, #14, #18, #23, #26, #32, #35, #36, #38, #52, #64, #65, #66, #67, #68, #70, #72, #73, #76, #82, #83, #85, #87, #91, #93, #94, #95, # "hjemme/ på skolen", "[blank]", "kan ikke huske", "Jeg ved ikke præcist", "hjemme eller på studiet", "1. semester", "2. semester", "?", "I begyndelsen af et nyt fag", "jeg skulle vælge, hvilket valgfag jeg skulle tage på min bachelor", "I gang med at skrive eksamensopgave", "i en opgaveskrivningsperiode", "Et spørgsmål jeg har haft løbende". 154

155 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 12 igangværende aktivitet Hvad var du i gang med, da spørgsmålet opstod? skrive opgave snakkede med medstuderende #1, #2, #3, #4, #6, #8, #10, #11, #15, #16, #17, #18, #19, #20, #21, #22,#23, #24, #25, #27, #28, #30, #32, #33, #36, #37, #45, #51, #55, #64, #88, #100, #105, # (44,7) #5, #9, #12, #43, #53, #54 6 (7,9) "2. semester projektopgave", "Ved at danne en problemformulering", "At skrive", "skrive modulopgave", "Skrev eksamensopgave", "opgaveskrivning", "Jeg var i gang med at skrive en opgave indenfor et fag.", "Skrive selve opgaven", "Opgaveløsning, den indledende fase.", "at færdiggøre min opgave", "Erhvervsrelateret projekt", "Skrive disposition for opgaven", "At skrive eksamensopgave.", "Jeg var i gang med at skrive opgave i faget", "Ikke noget konkret, havde skrevet et afsnit til perspektivering til vores opgave", "var i gang med at skrive bachelor", "en opgave", "skrive opgave", "At skrive min BA-opgave", "Vi sad og rettede opgaven igennem og ville tælle ord, så vi kunne sikre os, at vi ikke kom over grænsen.", "eksamens opgaver", "Ved at skrive opgave eller i starten af semestret for at finde ud af kravene.", "skrive 3. semester studieodgave", "Vi snakkede vist om det ifm. undervisningen", "vi drak sikkert øl i DSR", "at diskutere med min medskriver.", "Det husker jeg ikke, men formentlig sad jeg og snakkede med nogle af mine medstuderende.", "Sad sammen med nogle medstuderende og snakkede om bachelor-opgaven i en pause." studieplanlægning #58, #60, #75, #96, #115 5 (6,6) "planlægning af mit studie", "Jeg skulle ind på Studienettet for at se mit skema", "I gang med 5. semester på IVA (men spørgsmålet kom ligeledes på 1. og 3. semester og præcis samme handlingsmønster er gentaget derfra)", "Finde et fag til at erstatte det fag jeg ikke ville have på IVA", "Færdiggøre 5. semester på min bachelor og skulle til at vælge valgfag til 6. semester, mens jeg samtidig tænkte længere frem til efter min bachelor." eksamensforberedelse #31, #40, #42, #47, 4 (5,3) "læse til eksamen", "Eksamensforberdelse til vintereksamin." vælge kandidat 50#, #57 #63 3 (3,9) "søge efter kandidater", "Jeg er i gang med 6. semester (sidste) af min bachelor på IVA og skal til at vælge uddannelsessted for kandidat." opgaveaflevering #29, #48 2 (2,6) "At aflevere", "havde lige afleveret opgave" undersøge informationer om udlandet #81, #84 2 (2,6) "finde generelle informationer om studier i udlandet", "Undersøgte mulighederne for udveksling." på vej i skole #109, #112 2 (2,6) "jeg var på vej i skole" at finde ud af mere om nye kurser #34 1 (1,3) Læste et brev fra sustyrelsen #99 1 (1,3) At tænke over spørgsmål til første møde med min bivejleder. #44 1 (1,3) forberedte mig på en opgave #89 1 (1,3) at komme på internettet, og det kunne jeg ikke. 1 (1,3) snakkede med venner #80 1 (1,3) At beslutte hvem jeg gerne ville skrive til for at komme i praktik #70 1 (1,3) "Snakkede med et par venner fra USA, der tilbød boligmuligheder hvis jeg skulle komme" 155

156 Læste om BOBCATSSS #101 1 (1,3) Jeg var i gang med at udfylde en formular om tilmelding til specialeskrivning. #117 1 (1,3) forarbejde til en opgave #107 1 (1,3) skolearbejde #26 1 (1,3) At planlægge udvekslingsophold #78 1 (1,3) tjekke studi , studienet og It's Learning" #62 1 (1,3) jeg lå syg #46 1 (1,3) en forhandling med min arbejdsplads #69 1 (1,3) at planlægge rejsen #102 1 (1,3) Intet #59, #79 2 (2,6) 76 (100) Tabel 12a. Fravalgte beskrivelser ift. Igangværende aktivitet frasorteret #7, #13, #14, #35, #38, #39, #41, #49, #52, #56, #61, #65, #66, #67, #68, #71, #72, #73, #74, #76, #77, #82, #83, #85, #86, #87, #90, #92, #93, #94, #95, #97, #98, #103, #106, #110, #111, #113, #114, # "studerede eller havde ferie", "Eksamen (Informationssøgningen var en overspringshandling)", "det var en hurtig tanke som formegentlig vil blive udbygget i fremtiden når min bachelor er overstået og jeg har en bedre idé om hvad jeg vil senerer, hvad enten de bliver kandidat eller db'er.", "At finde ud af hvorvidt det ville være smartere at arbejde i grupper eller ej.", "?", "min uddannelse", "...", "uvist", "at starte et nyt fag", "det kan jeg ikke husk", "havde bare brug for afklaring og sparring", "1. semester på kandidaten", "1.semester", "at tænke på ideen", "var igang med at køre sur i faget", "Højst sandsynligt mit speciale (kan ikke huske det).", "i sommerperioden eller i gang med bachelor", "[blank]", "ved ikke", "Studerede på Aalborg Universitet i det ene tilfælde. Men jeg søgte efter informationer herhjemme og hos administrationen. Både IVA og universitetets kontor.","studerede på min bachelor", Var igang med første semester på kandidaten og det fag på IVA som hang sammen med faget på KUA så det var vigtigt med en afklaring ift. om jeg skulle gå til den ordinære eksamen i faget på IVA eller vente til senere på året (sommer 2013)" 156

157 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 13. Informationssøgestrategier informationssøgestrategier numre studierelaterede spørgsmål Antal (% i parentes) eksempel søgning browsing #12, #14, #15, #19, #22, #33, #51, #52, #79, #83, #92, #102, #110, #112, # (13,2) #15: "Indtaste søgeord i søgefeltet." #2, #3, #6, #7, #8, #10, #11, #13, #16, #17, #20, #26, #28, #31, #37, #40, #45, #50, #55, #57, #58, #62, #63, #69, #78, #82, #84, #86, #94, #97, #101, #107, #108, #111, #114, # (31,6) #57: "Browsede internettet" uspec. Søgning/browsing #4, #5, #21, #25, #38, #43, #47, #54, #56, #70, #80, #95, #104, # (12,3) #43 "Jeg fandt studieordningen via IVA's hjemmeside" kontakt face-to-face #29, #48, #66, #85, #91, #98 6 (5,3) #85: "mødte op hos studievejledningen" kontakt telefon #46, #89, #100 3 (2,6) #89: "Ringede til studieadministrationen" kontakt mail #88, #105 2 (1,8) #88: "Jeg skrev en mail til studieadministrationen." uspec. Kontakt #30, #42, #49, #68, #75, #93 6 (5,3) #75: "Jeg spurgte en studievejleder" Søgning+browsing #32, #59 2 (1,8) #32: "browser og søgning i IVA.dks søgefelt" søgning+kontakt face-to-face #24, #36 2 (1,8) #24: "indtaste søgeord, spørge verbalt på kontoret" søgning+kontakt telefon #61 1 (0,9) #61: "Jeg ringede mest rundt og søgte på tilmeldingsblanket på Google og IVAs hjemmeside." søgning+kontakt mail #27, #71 2 (1,8) #71: "Søgeord, mail" #60: "Talte med medstuderende, browsede på browsing+kontakt face-to-face #60, #81, #96 3 (2,6) nettet." browsing+kontakt mail #41, #67, #77, #87, #115 5 (4,4) #115: "Jeg brugte browsing, hvorefter jeg skrev til Frank og fik problemet løst." uspec.søgning/browsing+ kontakt face-toface #9, #18, #34, #53, #73 5 (4,4) #53: "Jeg spurgte medstuderende og gik desuden ind på hjemmesiden og fandt de beskrivelser, der ligger der." 157

158 uspec.søgning/browsing+ telefon #109 1 (0,9) uspec. Søgning/browsing + uspec. Kontakt #35, #44, #64, #65, #99, #103 6 (5,3) #109: "iva.dk - bibliotekets side - men opgav og ringede til skolen og fik det oplyst" #99: "1)Tjekkede su.dk 2) Spurgte studieadministrationen" opslag fysisk dokument + face-to-face #1 1 (0,9) face-to-face + mail #90 1 (0,9) Søgning+browsing+face-to-face #72 1 (0,9) #1: "Min makker spurgte nogle af vores medstuderende, der også sad i lokalet. Jeg var imens i gang med at finde frem til de papirer vi var blevet givet omhandlende opgaven, så hvis ikke vores medstuderende havde været der eller havde kunnet besvare vores spørgsmål, havde vi forhåbentlig fundet det der." #90: "som skrevet før, sendte en mail og senere fik jeg en samtale om emnet." #72: "Jeg søgte på hjemmesiden og henvendte mig til studerende. Udover dette browsede jeg på nettet efter muligheder på universitetet." Uspec- søgning/browsing + face-to-face + uspec. Kontakt #76 1 (0,9) #76: "IVA's hjemmeside + studieadministrationen på IVA + erfaringer fra andre studerende" Søgning+browsing+face-to-face+mail #74 1 (0,9) i alt 114 (100) #74: "Indtastede søgeord og browsede derefter. Synes ikke jeg fik nok svar så jeg sendte en mail til studievejlederen om at få et møde dem dem." 158

159 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 13a. Informationssøgestrategier matrix Informationssøgestrategier Søgning Browsing uspecificeret søgn./browsing Opslag fysisk dokument kontakt face-to-face Kontakt telefon Kontakt mail Søgning Browsing Uspecifieret kontakt uspecificeret søgning/browsing Opslag fysisk dokument 1 Kontakt face-to-face 6 1 Kontakt telefon 3 Kontakt mail 2 Uspecificeret kontakt 6 Tabel 13b. Informationssøgestrategier opdelt i antal handlinger (% i parentes) én handling 81 (69,2) to handlinger 30 (25,6) tre handlinger (søgning+ face-to-face+ browsing), (uspecificeret sgn./browsing+ face-to-face+uspecificeret kontakt) 2 (1,7) Fire handlinger (Søgning+ browsing+ mail+face-to-face) 1 (0,9) Frasorterede (grundet mgl. Beskrivelse) 3 (2,6) i alt 117 (100) 159

160 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 14. Kodeskemaer til identificering af kompleksitet Kodeskema 1. Opfattet sværhedsgrad Beskrivelse: Dette skema indeholder respondenternes afkrydsning af opfattet sværhedsgrad i forhold til de tre kategorier, let, svært og både-og a b c let både-og svært Kodeskema 2. Antal og type kilder konsulteret Beskrivelse: Dette skema indeholder respondenternes afkrydsning af de informationskildetyper, de ledte efter svaret hos. ikke-personlige kilder er: "Studienet", "IVAs hjemmeside" "Andet" (Specialehåndbogen, fysisk studieordning, kompendie a én kilde, ikke-personlig med introduktion til IVA, ug.dk, it's Learning, Google, su.dk) b to kilder ikke-personlig c én kilde, personlig, ikke-ekspert d én kilde personlig, ekspert e to kilder, blandet f to kilder personlige ikke-ekspert+ekspert g flere kilder, blandet se tidligere definitioner personlige kilder, ikke eksperter er: "Medstuderende", "Facebook" personlige kilder, eksperter, er: "Studievejledningen eller studieadministrationen", "Andet" (underviser, lærer, bivejleder) Blandet er: enten en personlig, ikke-ekspert+ikke-personlig eller personlig, ekspert+ikke-personlig se tidligere definitioner Blandet er: blanding af ikke-personlige, personlige, ikke-ekspert og personlig, ekspert i alle kombinationer. 160

161 Kodeskema 3. Uklarhed Dette skema er kodet efter antal kilder samt grad af overensstemmelse mellem, hvor respondenterne forventede at finde svaret i forhold, hvor de ledte efter samt fandt svaret. Hvor tænkte du først, at du kodebogstav Definitioner kunne finde svar på dit spørgsmål? Hvor ledte du henne efter svaret? Hvor fandt du svar på dit spørgsmål? a b c d e Eksempler: én forventet kilde, fuld overensstemmelse mellem forventet kilde, konsulteret kilde og anvendt kilde #113: "IVAs hjemmeside" "IVAs hjemmeside" "IVAs hjemmeside" to kilder (enten to forventede eller to anvendt i alt). Fuld overensstemmelse mellem mindst én forventet kilde, mindst én konsulteret kilde samt mindst én anvendt kilde flere kilder, overensstemmelse mellem mindst én forventet kilde, konsulterede kilder samt mindst én anvendt kilder én forventet kilde, uoverensstemmelse mellem forventet kilde og anvendt kilde de, der aldrig fandt svaret # 59: "IVAs hjemmeside, Andet:'ug.dk'" #29: "Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside" #4: Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) #114; "Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'Lærer'" "IVAs hjemmeside, Andet:'ug.dk'" "Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside" Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) "Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'Lærer'" "IVAs hjemmeside, Andet:'ug.dk'" "Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail)" IVAs hjemmeside "Andet:'Jeg fandt ikke svaret - de var forvirrede og i sidste ende ombestilte jeg mine biletter'" Kodeskema 4. kompleksitet i forhold til search vs. Browsing kodebogstav definition eksempler a søgning #19 "Vidste det måtte stå i studieordningen, så søgte på dette i søgefeltet på IVAs hjemmeside." b browsing #107 "browsede på IVAs hjemmeside" 161

162 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 15. kompleksitetsrangering Beskrivelse nummer Kodeskema 1 opfattet sværhedsgrad Var det let eller svært at finde svaret på dit spørgsmål? Hvor tænkte du først, at du kunne finde svar på dit spørgsmål? Kodeskema 3 usikkerhed Kodeskema 2 antal og type kilder konsulteret søgestrategier kommentarer Hvilke søgestrategier brugte du til at finde svaret på dit spørgsmål? (søgestrategier kan fx være browse, indtaste Hvis du har Hvor ledte du henne efter Hvor fandt du svar på dit søgeord, spørge verbalt, skrive kommentarer, skriv svaret? spørgsmål? et spørgsmål) dem gerne her: #107 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Browsede på IVAs hjemmeside a.a.a. kompleksitetskode baseret på kodeskema 1-3 #8 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside browsing a.a.a. #113 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Indtastede søgeordet "studievejledning" på ivas hjemmeside og fandt frem til det på den måde. a.a.a. Det var let at finde svaret. At det så ikke stemte overens med hvad vi havde fået at vide fra underviserens side er så en anden sag:)derfor talte jeg med kontoret og #24 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside indtaste søgeord, spørge verbalt på kontoret underviseren efterfølgende. a.a.a. #51 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Indtastede "studieordningen" i søgefeltet. a.a.a. #78 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Browse IVA's hjemmeside indtil jeg kunne finde kontaktoplysninger på internationale vejledere. a.a.a. 162

163 #110 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #80 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #108 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Søge direkte på studieadministration i søgefeltet Søgte på IVA's hjemmeside omkring udenlandsophold. Jeg gik ind i det faneblad med biblioteket og så fandt jeg deres åbningstider der. a.a.a. a.a.a. a.a.a. #17 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Jeg gik til IVAs hjemmeside og klikkede rundt under studenterinformationer. Jeg søgte ikke i et søgefelt, jeg klikkede mig vej frem. Jeg indtastede søgeord i et #12 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside søgesystem a.a.a. #82 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Browsede. a.a.a. a.a.a. #101 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Browsing #70 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #19 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #13 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #16 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #3 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Jeg søgte på praktik på IVAs hjemmeside Vidste det måtte stå i studieordningen, så søgte på dette i søgefeltet på IVAs hjemmeside. Iva - uddannelser - bachelor - studieordning Menuen på IVA: Kandidat, studieordning, go. Browse igennem IVA's hjemmeside indtil jeg fandt studieordningen. Søgefeltet på ivas side fungerer meget dårligt a.a.a. a.a.a. a.a.a. a.a.a. a.a.a. a.a.a. 163

164 #5 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Søgte efter kandidatstudieordning og kiggede i indholdsfortegnelsen, der ledte mig videre til svaret. a.a.a. #15 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Indtaste søgeord i søgefeltet. a.a.a. sitemappet på Iva.dk - fandt det #28 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside i studieordningen a.a.a. #63 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside browse a.a.a. #40 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #117 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Valgte Its Learning, hvor det var lagt ind under faget. browsede Bos og Mettes profiler på IVA's hjemmeside. #6 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside målrettet "browsing" på IVA's hjemmeside for at finde studieordningen. a.a.a. #104 Let IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Jeg gik ned i Samlingen (et lokale med computere) hvor jeg gik på internettet på en af skolens computere. Jeg søgte på IVA's hjemmeside efter svaret på mit spørgsmål og fandt det ret hurtigt. a.a.a. #58 Let Studienettet Studienettet Studienettet Browsede a.a.a. #56 Let Studienettet Studienettet Studienettet #7 Let Studienettet Studienettet Studienettet #11 Let Studienettet Studienettet Studienettet #37 Let Studienettet Studienettet Studienettet Jeg fandt præsentationerne på Studienet Tjekkede studienettet - Browsing nok :) Jeg brugte studienettet til at finde reglerne. Jeg gik på IVA's hjemmeside hvor studie ordning for kandidaten ligger hvor jeg brugt indholdsfortegnelsen til at finde den rigtig side med de oplysning jeg havde brug for a.a.a. a.a.a. a.a.a. a.a.a. a.a.a. a.a.a. 164

165 #31 Let Studienettet Studienettet Studienettet Browse a.a.a. #55 Let Andet:'It's learning' Andet:'It's learning' Andet:'It's Learning' Jeg tjekkede it's learning a.a.a. #95 Let Andet:'su.dk' Andet:'su.dk' Andet:'su.dk' Gik ind på su.dk a.a.a. #54 Let #10 Let #27 Let #2 Let Andet:'Studieordningen som jeg havde fysisk. Den findes dog også i mest opdaterede version på hjemmesiden' Andet:'Fysisk Studieordning' Andet:'Fysisk Studieordning' Jeg fandt studieordningen a.a.a. Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, IVAs hjemmeside, Andet:'iva.itslearning.com' Andet:'iva.itslearning.com' Andet:'iva.itslearning.com' #112 Let IVAs hjemmeside Andet:'google' IVAs hjemmeside #86 Let #38 Let Studienettet, IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Jeg gik ind på IVA's hjemmeside, og browsede efter studieordningen hvor jeg vidste svaret ville være Mail til underviser og søgte på stideordningen for bacheloruddannelsen Tjekkede opgavevejledningen fra vores lærer på itslearning. brugte google med søgeordene: IVA studieadministration umiddelbart kiggede jeg kun hurtigt på IVA's hjemmeside over mulige karrierer, med en mindre uddybning under folke biblioteker. Jeg gik ind i vores studieordning. a.a.b. a.a.b. a.a.b. a.a.b. a.a.b. a.a.b. 165

166 #68 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Spørge verbalt a.b.b. #100 Let #20 Let Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studienettet, IVAs hjemmeside #52 Let IVAs hjemmeside #116 Let #59 Let Studienettet, IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside, Andet:'ug.dk' IVAs hjemmeside Studienettet, IVAs hjemmeside Studienettet, IVAs hjemmeside Studienettet, IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside, Andet:'ug.dk' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) IVAs hjemmeside Studienettet, IVAs hjemmeside Studienettet, IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside, Andet:'ug.gk' #30 Let Facebook Facebook Facebook #98 Let #89 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Jeg ringede til studieadministrationen og de kunne give mig et svar. Søgning via IVA's site, herunder: undervisning, kandidat, studieordning. Jeg søgte på studieordning på IVAs hjemmeside og vist nok også nogle nærliggende søgeord jeg ikke kan huske. Internettet og IVAs studienet Jeg indtastede søgeord og browsede så det fundne materiale igennem. Skrev et spørgsmål i facebookgruppe. Jeg gik på Kontoret og spurgt tove som er den der hjælper i forhold til SU spørgsmål Ringede til studieadministrationen Jeg har fundet dem forskellige steder a.b.b. a.b.b. a.b.b. a.b.b. a.b.b. a.c.a. a.d.a. a.d.a. 166

167 #88 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Jeg skrev en mail til studieadministrationen. a.d.a. #48 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Jeg spurgte i studieadministrationen a.d.a. #46 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Verbalt a.d.a. #75 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Jeg spurgte en studievejleder a.d.a. #93 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) studievejledningen Super lækkert at der var en flink medarbejder der nemt kunne guide mig til hvilke ansøgninger der skulle sendes osv. a.d.a. #61 Let #1 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, Andet:'Informationspapir lagt i It'sLearning eller hentet ned på min pc.' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Andet:'It'sLearning og min downloadmappe.' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Jeg ringede mest rundt og søgte på tilmeldingsblanket på Google og IVAs hjemmeside. Min makker spurgte nogle af vores medstuderende, der også sad i lokalet. Jeg var imens i gang med at finde frem til de papirer vi var blevet givet omhandlende opgaven, så hvis ikke vores medstuderende havde været der eller havde kunnet besvare vores spørgsmål, havde vi forhåbentlig fundet det der. a.e.a. a.e.b. 167

168 #43 Let Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Jeg fandt studieordningen via IVA's hjemmeside a.e.b. #77 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Browsede på IVAs hjemmeside og kontaktede study abroad a.e.b. #69 Let #114 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) browsing. a.e.b. IVAs hjemmeside Jeg brugte sitemappet på IVA's hjemmeside a.e.b. #92 Let #9 Let #33 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) søgeord a.e.b. IVAs hjemmeside, Andet:'i studieordningen som ligger på ivas hjemmeside.' IVAs hjemmeside Jeg spurgte de andre, og da folk var uenige kiggede jeg senere i studieordningen. Jeg søgte på IVA's hjemmeside. Søgte på studieordning i søgefeltet. Kunne også have slået op i min fysiske, men kunne ikke være sikker på at den var opdateret/ den nyeste ordning... a.e.b. a.e.b. 168

169 #53 Let #115 Let #18 Let #34 Let Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside, Andet:'På spørgsmålet ang. den ansattes adresse tænkte jeg at finde svar på Iva.dk, Ang. svar på mit "problem" tænkte jeg at ville finde svar hos Frank.' Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside, Andet:'Jeg ledte derfor efter to forskellige svar. Det ene hos Iva.dk ( adressen) og andet hos Frank (problemet: koden virkede ikke).' Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Facebook, Studienettet Facebook, Studienettet Facebook, Studienettet Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside, Andet:'underviser' IVAs hjemmeside, Andet:'underviser' Andet:'underviser' Jeg spurgte medstuderende og gik desuden ind på hjemmesiden og fandt de beskrivelser, der ligger der. Jeg brugte browsing, hvorefter jeg skrev til Frank og fik problemet løst. jeg kiggede i studieordningen, spurgte undervisere og med studerende spurgte og fandt studieordningen det er et lidt kringlet spørgsmål og forstår det ikke rigitgt a.e.b. a.e.c. a.e.c. a.e.c. #65 Let Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside samt venner Det var forholdsvist nemt at finde frem til a.e.d. 169

170 #29 Let Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside #42 Let Facebook, Studienettet #72 Let Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, IVAs hjemmeside, Andet:'Aalborg Universitets hjemmeside samt Google.' Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Facebook, Studienettet Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Spurgte verbalt a.g.c. Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Facebook Spørge verbalt a.g.c. Studienettet, IVAs hjemmeside Jeg søgte på hjemmesiden og henvendte mig til studerende. Udover dette browsede jeg på nettet efter muligheder på universitetet. a.g.c. #60 Let Studienettet Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook, Studienettet, IVAs hjemmeside Studienettet Talte med medstuderende, browsede på nettet. a.g.c. #36 Let Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Jeg søgte i søgefeltet på IVAs hjemmeside, eller jeg henvendte mig til andre studerende. a.g.c. #62 Både og IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Jeg browsede b.a.a. #79 Både og IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #64 Både og IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Jeg indtastede søgeord i et søgesystem. Tjekkede studieordningen, og spurgte i studie administration. b.a.a. b.a.a. 170

171 #26 Både og IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #14 Både og Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside jeg bruger altid sitemappet til at navigere rundt, når jeg søger meget specifik information. Dertil skal nok også sige at søge funktionen på IVA.dk er forfærdelig, og kan næsten ikke bruges. Ganske ironisk når man tænker på den uddannelse IVA tilbyder! Hurtigsøgning på IVA's hjemmeside Første gang jeg skulle finde det, var det problematisk - derefter var det nemt at genfinde IVA's hjemmeside har ikke ligefrem samlet de dokumenter vi har behov for. Fx studieordningen b.a.a. b.a.b. #111 Både og #32 Både og #47 Både og #25 Både og #66 Både og Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Browsing b.a.d. Studienettet, IVAs hjemmeside Studienettet, IVAs hjemmeside Facebook, Studienettet, IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studienettet, IVAs hjemmeside Studienettet, IVAs hjemmeside Studienettet Studienettet browser og søgning i IVA.dks søgefelt Jeg kiggede på i studieordningen og bagefter på studienettet Det var lidt svært, så vidt jeg husker. Studienettet, IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Søgte i studieordningen b.b.b. Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Snakke med medstuderende (som går på DB'eren) b.b.b. b.b.b. b.c.c. 171

172 #4 Både og #85 Både og Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) IVAs hjemmeside søgning på IVA's hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) mødte op hos studievejledningen Der var ikke nogen af de medstuderende der havde svaret, så det var først ved en søgning på IVA's hjemmeside der lykkedes mig at få svar på spørgsmålet Både og, fordi det er et "stort spørgsmål". Men let at finde vejledningen b.c.d. b.d.a. #49 Både og Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Kontaktede skolen b.d.a. #90 Både og #94 Både og Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) som skrevet før, sendte en mail og senere fik jeg en samtale om emnet. Tjekkede hjemmesiden, studievejledningens side b.d.a. b.d.b. #81 Både og Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Spurgte studievejledningen og browsede inde på IVAs side. Det var umiddelbart let at finde et svar. Det var måske bare ikke et fyldestgørende svar. b.e.b. #73 Både og Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Jeg tjekkede hjemmeside, og snakkede med studivejledningen. b.e.b. 172

173 #35 Både og Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Andet:'studieordning' Skolens hjemmeside, medstuderende og studieordning b.e.b. #84 Både og IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Jeg fandt det på IVA's hjemmeside ved at klikke rundt på linksene. b.e.b. #97 Både og #74 Både og Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Andet:'SU.dk' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'SU.dk' browse b.e.b. Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Indtastede søgeord og browsede derefter. Synes ikke jeg fik nok svar så jeg sendte en mail til studievejlederen om at få et møde dem dem. 1)Tjekkede su.dk b.e.c. #99 Både og Andet:'su.dk' Andet:'su.dk' Andet:'studieadministrationen' 2) Spurgte studieadministrationen b.e.d. #87 Både og IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Jeg har efterhånden navigeret ofte på studiets hjemmeside, og ledte specifikt efter specialehåndbogen, da jeg tænkte at jeg ville kunne finde svaret der. Jeg vidste hvor jeg skulle klikke hen for at finde den. Jeg fandt ikke et præcist svar, og derfor valgte jeg at skrive til studieadministrationen. Det var nemt nok, da studieadministrationen altid er meget hurtige til at svare. Men jeg fandt jo ikke præcis hvad jeg ledte efter i specialehåndbogen (om hvad man præcist skulle gøre). b.e.d. 173

174 #109 Både og IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #105 Både og #83 Både og Andet:'Kontoret, hvis bare jeg kunne komme i kontakt med dem.' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'Kompendie med introduktion til IVA.' Studienettet, Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'Samme kompendie.' iva.dk - bibliotekets side - men opgav og ringede til skolen og fik det oplyst Jeg mente at kunne huske, vi havde fået Toves -adresse i en introduktion til IVA, så den kiggede jeg igennem og fandt den. Derefter skrev jeg til hende og spurgte, om det var noget, hun kunne hjælpe med. b.e.d. b.f.b. Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside indtaste søgeord. b.g.b. #76 Både og Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) IVA's hjemmeside + studieadministrationen på IVA + erfaringer fra andre studerende b.g.c. #22 Svært Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Facebook, IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside indtaste søgeord c.a.c. 174

175 #57 Svært IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside #21 Svært Studienettet, IVAs hjemmeside Studienettet, IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside, Andet:'Men ikke helt, jeg er ikke tilfreds' Andet:'Jeg fandt aldrig svaret, har senere fundet ud af jeg nok har kigget det forkerte sted i studieordningen' #103 Svært IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Andet:'ingen steder' #102 Svært #41 Svært #67 Svært Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside, Andet:'Bekendtgørelsen på hjemmesiden' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside, Andet:'Som beskrevet tidligere' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Andet:'Studievejledningen' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Browsede internettet Information om IVAs kandidat er virkelig ekstrem ringe set i sammenligning med andre uddannelsesinstitutioner. Der står noget nær ingenting, så i bund og grund har jeg ikke følelsen af at have fået svaret på mit spørgsmål endnu. c.a.e. Jeg forsøgte at finde svar i studieordningen, da jeg ikke fandt noget svar det, søgte jeg i mine noter fra undervisningen. c.a.e. 1)søge på iva-hjemmesiden 2) spørge studievejleder 3) spørge Peter Havnø 4) spørge Jette Hyldegaard c.a.e. Gik ind på iva.dk og søgte på rejsetilskud. Skrev til studieadministationen, den studieansvarlige og de studerende råd. Søgte i bekendtgørelsen for kandidatuddanelsen for at se om der stod ydereligere beskrevet. Jeg fandt det rigtige felt på forsiden og gik ind sådan. Og skrev til studievejledningen. Bekendtgørelsen var (er) ikke opdateret ift de retningslinier jeg fik tilbage fra studieadministrationen og studieansvarlige. c.c.b. c.d.b. c.e.b. 175

176 #71 Svært IVAs hjemmeside #91 Svært #23 Svært #50 Svært Studienettet #44 Svært Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'Lærer' Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Andet:'Specialhåndbogen, som jeg havde downloadet.' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'Lærer' Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studienettet, IVAs hjemmeside Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Andet:'Specialehåndbogen og min bivejleder.' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Søgeord, mail c.e.b. Andet:'Jeg fandt ikke svaret - de var forvirrede og i sidste ende ombestilte jeg mine biletter' Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook) Andet:'Studieordningen' Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Jeg tog kontakt til min lærer, der bad mig gå i studieadministrationen. Jeg gik selv i studieadministrationen derefter. Det er meget specifikt, så jeg browsede på forskellige sites i stedet for at indtaste søgeord. Jeg kiggede i specialehåndbogen, men fandt ikke noget om bivejledere. Dagen efter spurgte jeg min bivejleder som heller ikke vidste det. Derefter gik vi sammen ned til studieadministrationen og spurgte, og fik svar (som dog var at der ikke fandtes nogen officielle regler på området). Ingen havde reelle informationer, jeg kunne bruge, og lærerens og administrationens svar modsvarede hinanden. Nemmere tilgængelighed til information mht hvordan en opgave skal bygges op kunne være ønskværdigt. Jeg fandt dog aldrig information om faget på INNS, idet linket i Studieordningen ikke fungerer og jeg blev derefter distraheret fra at søge videre efter det Det var svært at få svar på spørgsmålet, da der ikke stod noget om det i specialehåndbogen, og da der ikke er nogen specifikke regler omkring det. Men det var nemt nok at gå ned og tale med studieadministrationen. c.f.e. c.g.c. c.g.d. c.g.d 176

177 #45 Svært Studienettet, Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), Facebook, Studienettet, Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Andet:'Jeg synes ikke rigtig jeg fik svar på spørgsmålet, og opgav.' Browsede IVA's hjemmeside, browsede studienet, gennemlæste dokumenter. c.g.e. Tabel Frasorterede #106 Både og #39 Let #96 Let Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail), IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), IVAs hjemmeside IVAs hjemmeside Medstuderende, enten fysisk, telefon, mail eller sms <br> (ikke via fx Facebook), Studievejledningen eller (Enten fysisk, telefon eller mail) Jeg browsede, men opsøgte også studievejledningen og derfor også verbal 177

178 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 15a. Respondenternes opfattelse af sværhedsgrad (baseret på tabel 14, kodeskema 1 og tabel 15) kode egen opfattelse af kompleksitet Respondentnumre antal ( % i parantes) a let #1, #2, #3, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12, #13, #15, #16, #17, #18, #19, #20, #24, #27, #28, #29, #30, #31, #33, #34, #36, #37, #38, #40, #42, #43, #46, #48, #51, #52, #53, #54, #55, #56, #58, #59, #60, #61, #63, #65, #68, #69, #70, #72, #75, #77, #78, #80, #82, #86, #88, #89, #92, #93, #95, #98, #100, #101, #104, #107, #108, #110, #112, #113, #114, #115, #116, # (62,9) b både- og #4, #14, #25, #26, #32, #35, #47, #49, #62, #64, #66, #73, #74, #76, #79, #81, #83,#84, #85, #87, #90, #94, #97, #99, #105, #109, # (23,9) c Svært #21, #22, #23, #41, #44, #45, #50, #57, #67, #71, #91, #102, # (11,4) i alt 114 (100) Tabel 15b. Antal og type kilder, respondenter har angivet, at de ledte i (baseret på tabel 14, kodeskema 2 og tabel 15) a én kilde, ikke-personlig #2, #3, #5, #6, #7, #8, #10, #11, #12, #13, #14, #15, #16, #17, #19, #21, #22, #24, #26, #27, #28, #31, #37, #38, #40, #51, #54, #55, #56, #57, #58, #62, #63, #64, #70, #78, #79, #80, #82, #86, #95, #101, #103, #104, #107, #108, #110, #111, #112, #113, # (44,7) b to kilder ikke-personlig #20, #25, #32, #47, #52, #59, #68, #100, #116 9 (7,9) c én kilde, personlig, ikke-ekspert #4, #30, #66, #102 4 (3,5) d én kilde personlig, ekspert e to kilder, blandet #41, #46, #48, #49, #75, #85, #88, #89, #90, #93, #94, #98 12 (10,5) #1, #9, #18, #33, #34, #35, #43, #53, #61, #65, #67, #69, #71, #73, #74, #77, #81, #84, #87, #92, #97, #99, #109, #114, # (21,9) f to kilder personlige ikke-ekspert+ekspert #91,#105 2 (1,7) #23, #29, #36,#42, #44, #45, g flere kilder, blandet #50, #60, #72, #76, (9,6) I alt 114 (100) 178

179 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 15c. Grad af uklarhed baseret på antal kilder og grad af overensstemmelse mellem forventede kilder og konsulterede samt anvendte (baseret på tabel 14, kodeskema 3 og tabel 15) a én forventet kilde, fuld overensstemmelse mellem forventet kilde, konsulteret kilde og anvendt kilde #3, #5, #6, #7, #8, #11, #12, #13, #15, #16, #17, #19, #24, #26, #28, #30, #31, #37, #40, #46, #48, #49, #51, #54, #55, #56, #58, #61, #62, #63, #64, 70, #75, #78, #79, #80, #82, #85, #88, #89, #90, #93, #95, #98, #101, #104, #107, #108, #110, #113, # (44,7) b c to kilder (enten to forventede eller to anvendt i alt). Fuld overensstemmelse mellem mindst én forventet kilde, mindst én konsulteret kilde samt mindst én anvendt kilde flere kilder, overensstemmelse mellem mindst én forventet kilde, konsulterede kilder samt mindst én anvendt kilder #1, #2, #9, #10, #14, #20, #25, #27, #32, #33, #35, #38, #41, #43, #47, 52, #53, #59, #67, #68, #69, #71, #73, #77, #81, #83, #84, #86, #92, #94, #97, #100, #102, #105, #112, #114, # (32,5) #18, #22, #23, #29, #34, #36, #42, #60, #66, #72, #74, #76, # (11,4) d én forventet kilde, uoverensstemmelse mellem forventet kilde og anvendt kilde #4, #44, #50, #65, #87, #99, #109, #111 8 (7,0) e de, der aldrig fandt svaret #21, #45, #57, #91, #103 5 (4,4) I alt 114 (100) 179

180 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 16 sammenhæng mellem "search" vs. "browsing" og informationsbehovskompleksitet koder fra informationssøgestrategi kode respondentnummer kodeskema 1-3 koder inkl. søgning/browsing Antal (% i parentes) søgning a #12 a.a.a. a.a.a.a. #113 a.a.a. a.a.a.a. #15 a.a.a. a.a.a.a. #19 a.a.a. a.a.a.a. #51 a.a.a. a.a.a.a. #110 a.a.a. a.a.a.a. 6 (40,0) #112 a.a.b. a.a.b.a. 1 (6,7) #52 a.b.b. a.b.b.a. 1 (6,7) #33 a.e.b. a.e.b.a. #92 a.e.b. a.e.b.a. 2 (13,3) #79 b.a.a. b.a.a.a. 1 (6,7) #14 b.a.b. b.a.b.a. 1 (6,7) #83 b.g.b. b.g.b.a. 1 (6,7) #22 c.a.c. c.a.c.a. 1 (6,7) #102 c.c.b. c.c.b.a. 1 (6,7) i alt 15 (100) browsing b #2 #3 a.a.a. a.a.a.b. #6 a.a.a. a.a.a.b. #7 a.a.a. a.a.a.b. #8 a.a.a. a.a.a.b. #11 a.a.a. a.a.a.b. #13 a.a.a. a.a.a.b. #16 a.a.a. a.a.a.b. #17 a.a.a. a.a.a.b. #28 a.a.a. a.a.a.b. #31 a.a.a. a.a.a.b. #37 a.a.a. a.a.a.b. #40 a.a.a. a.a.a.b. #55 a.a.a. a.a.a.b. #58 a.a.a. a.a.a.b. #78 a.a.a. a.a.a.b. #82 a.a.a. a.a.a.b. #63 a.a.a. a.a.a.b. #101 a.a.a. a.a.a.b. #107 a.a.a. a.a.a.b. #108 a.a.a. a.a.a.b. #117 a.a.a. a.a.a.b. #10 a.a.b. a.a.b.b. #86 a.a.b. a.a.b.b. 21 (58,3) 2 (5,6) #20 a.b.b. a.b.b.b. 1 (2,8) #114 a.e.b. a.e.b.b. #69 a.e.b. a.e.b.b. #26 b.a.a. b.a.a.b. #62 b.a.a. b.a.a.b. 2 (5,6) 2 (5,6) #111 b.a.d. b.a.d.b. 1 (2,8) #94 b.d.b. b.d.b.b. 1 (2,8) #84 b.e.b. b.e.b.b. #97 b.e.b. b.e.b.b. 2 (5,6) #50 c.g.d. c.g.d.b. 1 (2,8) #45 c.g.e. c.g.e.b. #57 c.a.e. c.a.e.b. 2 (5,6) I alt

181 Bilag 8. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 17. Emneord fordelt på kategorier Skriftlige opgaver opgaveomfang, omfang opgavelængde, antal sider, sideantal antal ord normalsider Eksamen Kursusbeskrivelser Gruppeeksamen, gruppeprøver indholdsmæssigt Tilmeldingsblanketter eksamensdatoer krav, kompetencemål Optagelse kandidat/ DEP Udenfor IVA Karriere Ansøgningsfrister, kandidatansøgningsfrister, DEP ansøgningsfrister tilmelding, eksamenstilmelding pinde Krav, optagelseskrav eksamensforløb kurser, fag, valgkurser, valgfag Ansøgning merit, meritoverførsel jobsøgning forlængelse SU ECTS point, ECTS omregning søgning, ansøgningsprocedure praktik, praktikophold valgfagspræsentationer, modulpræsentationer, kursusbeskrivelser International master Praktikforløb Karrieremuli gheder Særlige studieforløb Økonomi IT Kontakt overskridelse af reeksamens deadline opgavedispensation For mange fag, reducering af fag ændret afleveringsform, online i stedet for fysisk ansøgning om SU studierelater ede rejser SU-klip for barsel, barselsklip projektfinan siering trådløst Internet, Internet på Kontaktinformati bærbar oner Åbningstider, studieadministrationen, biblioteket, Password studievejledningen s, koder adgang til Studienet Hvor er studieadministrationen tet former, eksamensformer, prøver, eksamensprøver, prøveformer, eksamensprøveformer ITservice Kontaktmuligheder adresser opgaveindhold, indhold førsteårsprøven Det Erhvervsrelaterede Projekt fag på KUA rejsetilskud, dækning, rejsedækning Krav bivejleder fag SPS studiejob forhindring i aflevering (afleveringsforhindring) Kontaktinformationer ansatte Forskningsområd er undervisere 181

182 dele, elementer, indholdselementer bedømmelse semester i udlandet, udlandsophold, studieophold i udlandet, studier i udlandet barsel, graviditet legater, fonde litteratur, litteraturlister sygdom, sygeeksamen, Joint Study Profile orlov ansvarsfordeling reeksamen, reeksamensmuligheder udvekslingsmuli gheder sygdom retningslinjer, formalia, regler, antal eksamensforsøg samarbejdsaftale r Gruppe-eksamen forhåndsmerit eksemplarer aflevering klokkeslæt studieopgaver, opgaver, eksamensopgaver praktikopgaver specialevejledning DEP vejledning 182

183 Bilag 9. Screenshots fra card sorting undersøgelse Screenshot 1, grænseflade card sorting programmet Websort Screenshot 2, kort spørgeskemaundersøgelse i Wufoo, deltagerne blev ført til efter card sorting. 183

184 Bilag 9. Screenshots fra card sorting undersøgelse i Websort Screenshot 3. Spredning i kategorier og emneord Screenshot 4. Kategorietiketten Eksamen 184

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab

INTERESSE. En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd. Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab INTERESSE En empirisk undersøgelse af interesses indflydelse på informationssøgning og adfærd Speciale i Biblioteks- og Informationsvidenskab Skrevet af Camilla Kjeldgaard Andresen, a07cakj Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

LÆSEKOMPONENTER: EKSEMPEL PÅ SPØRGSMÅL OM ORDS BETYDNING. Respondenten bliver bedt om at sætte en ring rundt om det ord, der passer til billedet.

LÆSEKOMPONENTER: EKSEMPEL PÅ SPØRGSMÅL OM ORDS BETYDNING. Respondenten bliver bedt om at sætte en ring rundt om det ord, der passer til billedet. BILAG 1 EKSEMPLER PÅ OPGAVER Dette bilag indeholder nogle eksempler på opgaver, som er stillet i PIAAC s prøveundersøgelse, men ikke har indgået i den endelige hovedundersøgelse. Eksemplerne er frigivet

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Oplæg: Mobile.Ting strategi

Oplæg: Mobile.Ting strategi Oplæg: Mobile.Ting strategi Indledning Udviklingen af personlige mobile enheder som mobiltelefoner og tablet-pc'er er gået meget hurtigt indenfor de seneste få år. Markedskræfterne driver den teknologiske

Læs mere

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten Seminar Har du fat i tidens forbruger, SAS Institute Morten Schrøder, Wilke 7. oktober 2014 2014 Side 1 Sharing Community Truly Customer Centric 2014 Side

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Guide til opsætning af Google Analytics Eksisterende kunder Visiolab introduction

Guide til opsætning af Google Analytics Eksisterende kunder Visiolab introduction Guide til opsætning af Google Analytics Eksisterende kunder Visiolab introduction Du modtager denne guide som en hjælp til forståelse af hvordan Visiolink applikationer fungere med Google Analytics. Ydermere

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

- opgave 3, Semester 2. Gruppe xx - The Cook Club Project/2. Claus Buus Christensen claus.buus@hotmail.com http://cbuus.dk

- opgave 3, Semester 2. Gruppe xx - The Cook Club Project/2. Claus Buus Christensen claus.buus@hotmail.com http://cbuus.dk Responsive Design Mul-a 2013 RAPPORT - opgave 3, Semester 2 Gruppe xx - The Cook Club Project/2 Claus Buus Christensen claus.buus@hotmail.com http://cbuus.dk Ole Jørgen Hansen ohan@post.tele.dk www.gribskovweb.dk

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2011 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder

En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder En undersøgelse om danskernes brug af mobile enheder Denne rapport må ikke distribueres uden forudgående tilladelse fra TNS Gallup, Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation Indhold 1 Baggrund og research

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg

Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Du kan både læse faget informationsvidenskab og kulturformidling i København og i Aalborg Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Birketinget 6, 2300 København S Fredrik Bajers Vej

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle. Nyt kursus. om mobile undersøgelser Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2012, 2. halvår - København/Vejle Nyt kursus om mobile undersøgelser Best Practices Nyt kursus om mobile undersøgelser Udnyt de mange nye muligheder med mobile undersøgelser

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Guide til opsætning af Google Analytics Nye kunder Visiolab introduktion

Guide til opsætning af Google Analytics Nye kunder Visiolab introduktion Guide til opsætning af Google Analytics Nye kunder Visiolab introduktion Denne guide vil gøre dig i stand til at opstille din Google Analytics konto. Ydermere vil den være en hjælp til at forstå hvordan

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse Af VS (januar 2014) I kapitel 6 kan du lære om forskellige kendte ledelsestyper og ledelsesformer, og om hvordan udelegering af opgaver kan foregå. I kapitel 7 gennemgås lederens

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

EASI- dit udviklingsværktøj

EASI- dit udviklingsværktøj Få afdækket trænings- og udviklingsbehov EASI- dit udviklingsværktøj Hvorfor handler mennesker ikke altid, som vi forventer? Find ud af, hvad der motiverer mennesker Spar tid på at identificere potentiale

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik?

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik? Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier 1. Hvad dækker denne politik? Denne politik dækker dine handlinger relateret til Tikkurilas digitale serviceydelser. Denne politik dækker ikke,

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere