N OT E R T I L T I M W E I N E R. Lindhardt og Ringhof

Transkript

1 N OT E R T I L T I M W E I N E R Lindhardt og Ringhof

2 PRIMÆRKILDER CIA-dokumenter fra The CIA Records Search Technology i The National Archives and Records Administration (CIA/CREST) CIA-dokumenter offentliggjort eller genoptrykt af CIA s Center for the Study of Intelligence (CIA/CSI) CIA-dokumenter fra The Declassified Documents Records System (CIA/ DDRS) The National Archives and Records Administration (NARA) The Foreign Relations of the United States (FRUS). CIA-dokumenter i FRUS, bindet Emergency of the Intelligence Establishment, er i det følgende FRUS Intelligence Foreign Affairs Oral History (FAOH) Franklin D. Roosevelt Presidential Library, Hyde Park, NY (FDRL) Harry S. Truman Presidential Library, Independence, MO (HSTL) Dwight D. Eisenhower Presidential Library, Abilene, KS (DDEL) John F. Kennedy Presidential Library, Boston, MA (JFKL) Lyndon B. Johnson Presidential Library, Austin, TX (LBJL) Richard M. Nixon Presidential Library, Yorba Lina, CA (RMNL) Gerald R. Ford Presidential Library, Grand Rapids, MI (GRFL) Jimmy Carter Library, Atlanta, GA (JCL) George H.W. Bush Library, College Station, TX (GHWBL) Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA Papirerne fra The Senate Select Committee to Study Governmental Operations with Respect to Intelligence Activities (i det følgende Church Committee eller Church-udvalget) I noterne anvendes forkortelserne, som er angivet i parenteserne (CIA/CREST, CIA/CSI, CIA/DDRS osv).

3 Dokumenter vedrørende CIA s hemmelige tjeneste blev skaffet ved afklassificering og ad uofficielle kanaler. CIA har svigtet løfter fremsat af tre på hinanden følgende direktører for Central Intelligence Gates, Woolsey og Deutch om at afklassificere dokumenterne vedrørende ni store hemmelige aktioner: Frankrig og Italien i 1940 erne og 1950 erne, Nordkorea i 1950 erne, Iran i 1953, Indonesien i 1958, Tibet i 1950 erne og 1960 erne og Congo, Den Dominikanske Republik og Laos i 1960 erne. Dokumenterne vedrørende Guatemala blev omsider frigivet i 2003, de fleste af dokumenterne vedrørende Svinebugt-invasionen er frigivet, og historien om Iran blev lækket. Resten er stadig klassificeret. Mens jeg var ved at indhente afklassificeringsautorisationer til nogle af de CIA-dokumenter, der er benyttet til denne bog i The National Archives, forsøgte CIA i hemmelighed at reklassificere mange af de samme dokumenter, der stammede tilbage fra 1940 erne, hvorved det trodsede loven og brød sine løfter. Ikke desto mindre har historikere, arkivarer og journalister skabt et fundament af dokumenter, som en bog kan bygges på.

4 FØRSTE DEL KAPITEL 1 4 Vejledning: Tallene til venstre henviser til sidetal i bogen. Dernæst er der gengivet en del af den tekst, som noten referer til, og herefter selve noten. 25 Da jeg overtog posten : Truman til David M. Noyes, 1. december David M. Noyes Papers, HSTL. 25 efterretningsvirksomheden skal være global og totalitær : Donovan til Joint Psychological Warfare Committee, 24. oktober 1942, NARA. 25 fremmede nationers kapacitet, hensigter og aktiviteter... undergravende operationer i udlandet : Donovan til Roosevelt, Substantive Authority Necessary in Establishment of a Central Intelligence Service, 18. november 1944, genoptrykt i Thomas F. Troy, CIA/CSI, genudgivet som Donovan and the CIA (Frederick, MD; University Publications of America, 1981), pp lægge kølen : Donovan til Roosevelt, OSS folder, President s Secretary s file, FDRL. Roosevelt sagde engang, ikke uden en vis skadefryd, at Donovan kunne være blevet præsident, hvis han ikke havde været irlænder, katolik og republikaner. 26 Hans fantasi kendte ingen grænser : Bruce citeret i en tale af Dulles: William J. Donovan and the National Security, udateret, men sandsynligvis 1959, CIA/CSI. 27 en ekstremt farlig ting i et demokrati : Bissell citeret i Troy: Donovan and the CIA, p Det var en udbredt opfattelse. Men hæren havde klaret sig værre under krigen. Chefen for hærens efterretningstjeneste, generalmajor George Strong, havde sendt Donovans nye og uafhængige OSS et gennemborende blik og havde besluttet, at han ville have noget tilsvarende. I oktober 1942 beordrede han chefen for Krigsministeriets Militære Efterretningstjeneste, brigadegeneral Hayes Kroner, til at oprette denne organisation. Kroner hentede en kaptajn i hæren, John Frenchy Grombach, fra Donovans organisation og gav ham en usædvanlig marchordre: Han skulle fokusere på spionage og undergravende virksomhed mod De Forenede Stater fra dets allierede i krigen, Storbritannien og Sovjetunionen. Grombach kaldte sin efterretningsenhed Dammen (The Pond). Den var ikke kontrolleret af nogen højere myndighed. Den blev under-

5 mineret af dens upålidelige rapporter ifølge Grombach selv endte 80 procent af hans arbejde i papirkurven. Dammen havde størst held med at holde sig selv hemmelig. Dens eksistens var ikke kendt, sagde general Kroner. Kun en håndfuld personer vidste, at den eksisterede, deriblandt præsidenten selv, som var nødt til at kende den, fordi han skulle godkende visse operationer. Grombachs ambitiøse ordre var imidlertid en milepæl: Han oprettede ikke alene en efterretningstjeneste, der beskæftigede sig med den aktuelle krigsindsats, men grundlagde også en blivende, vidtskuende, en fjern-nær efterretningstjeneste, sagde Kroner. Sådan blev efterretningsarbejde på højt plan, hemmelige efterretningsoperationer, født. National Security Act of 1947, Hearing Before the Committee on Expenditures in the Executive Departmens, 27. juni Se Mark Stout: The Pond. Running Agents for State, War, and the CIA, i Studies in Intelligence, vol. 48, no. 3, CIA/CSI, der er tilgængelig på gov/csi/studies/vol48no3/article07.html. 27 en kort række arkivskabe i Udenrigsministeriet: I oktober 1941 fik kaptajn Dean Rusk, den senere udenrigsminister, ordre til at organisere en ny efterretningssektion i hæren, der skulle dække en stor del af verden, fra Afghanistan over Indien til Australien. Behovet for information, sagde Rusk, kan ikke overdrives. Vi stødte ind i et problem, uvidenhed. Han bad om at se De Forenede Staters akter vedrørende disse lande: En gammel dame ved navn mrs. North viste mig en arkivkasse. I denne kasse var der et eksemplar af Murphy s Tourist Handbook for Indien og Ceylon, som var blevet stemplet fortrolig, fordi det var det eneste eksemplar i byen, og de ville være sikre på, at det ikke forsvandt; en militærattachés rapport fra 1925 om den britiske hær i Indien og et betydeligt antal artikler fra The New York Times, som denne gamle dame, mrs. North, havde klippet ud siden Første Verdenskrig, og det var det. Når amerikanske piloter under Anden Verdenskrig fløj fra Indien over Himalaya til Kina og tilbage, fløj de i blinde, huskede Rusk. Jeg havde ikke engang kort i skala en til en million over de områder, vi opererede i. Da Rusk forsøgte at oprette en burmesisk-talende enhed til hæren, søgte vi overalt i De Forenede Stater efter en indfødt burmeser... Vi fandt endelig en, men da vi opsøgte ham, viste det sig, at han var på et sindssygehospital. Nå, men vi fik ham ud derfra og gjorde ham til lærer i burmesisk. Rusk, vidneerklæring til Præsidentens Kommission Vedrørende CIA s Aktiviteter (Rockefeller-kommissionen), 21. april 1975, pp , yderst hemmelig, afklassificeret 1995, GRFL. 27 det halve af natten: Troy: Donovan and the CIA, p Hvad tror du det betyder for organisationen? : Casey citeret i Joseph E. Persico: Casey. The Lives and Secrets of William J. Casey. From the OSS to the CIA (New York; Viking, 1990), p

6 28 USA s borgere, forretningsinteresser... : Park report, Rose A. Conway files, OSS/ Donovan folder, HSTL. 29 Svagheden og faren : Donovan til Truman: Statement of Principles, FRUS Intelligence, pp KAPITEL 2 30 Man skal huske på : Forfatterens interview med Helms. 31 Det forekommer mig aldeles ikke tilrådeligt : Stimson til Donovan, 1. maj 1945, CIA Historical Intelligence Collection, CIA/CSI. 31 OSS igangværende operationer skal fortsætte for at sikre dem : McCloy til Magruder, 26. september 1945, FRUS Intelligence, pp Dokumenter, der i detaljer redegør for den centrale efterretningstjenestes grundlæggelse, da Truman havde opløst OSS, findes i FRUS Intelligence, pp ; se især Magruders artikel om hemmelige efterretningsoperationer og Lovett-rapporten. 31 den hellige idé om en central efterretningstjeneste : Magruder citeret i Michael Warner: Salvage and Liquidation. The Creation of the Central Intelligence Group, i Studies in Intelligence, vol. 39, no. 5, 1996, CIA/CSI. 31 I oktober var det helt klart... : Forfatterens interview med Tom Polgar. 31 oplevede vi Sovjetunionens totale overtagelse af det østtyske system : Forfatterens interview med Peter Sichel. et vellykket samarbejde: Wisner til Chief/SI, 27. marts 1945, CIA/DDRS. Hemmelige efterretningsoperationer : Magruder til Lovett, Intelligence Matters, udateret, men sandsynligvis slutningen af oktober 1945, FRUS Intelligence, pp Indhentningen af efterretninger gik mere eller mindre i stå : William W. Quinn: Buffalo Bill Remembers. Truth and Courage (Fowlerville, MI; Wilderness Adventure Books, 1991), p åbenlyst sammenflikket og forgængelig : Richard Helms with William Hood: A Look over My Shoulder. A Life in the Central Intelligence Agency (New York; Random House, 2003), p. 72. Oberst Quinn havde været chefefterretningsofficer i Syvende Armé i Nordafrika, Frankrig og Tyskland og havde i hemmelighed arbejdet sammen med OSS. Han mødte heftig modstand mod den nye efterretningstjeneste i Washington. Han havde en samling efterretninger om Sovjetunionens baltiske 6

7 flåde med til en admiral i flådens efterretningstjeneste. Deres organisation er infiltreret af kommunister, sagde admiralen. Jeg kan umuligt tage imod noget, De vil give mig. Der var flere andre afvisninger af den slags. Quinn besluttede derfor, at han havde brug for at blive erklæret smittefri af den eneste mand i Washington, der kunne gøre det: J. Edgar Hoover fra FBI. Han opsøgte Hoover, fremførte sin sag og så, hvordan Hoover smilede og næsten slikkede sig om munden, mens han overvejede problemet. Ved De hvad, det her er faktisk en lettelse, sagde Hoover. Oberst, jeg kæmpede med næb og kløer mod Donovan, især med hensyn til operationer i Syd- og Mellemamerika. Efter krigen var FBI blevet beordret ud af alle nationer syd for Rio Grande. Derefter brændte Hoovers agenter alle deres efterretningsarkiver frem for at overdrage dem til Central Intelligence, hvilket var begyndelsen på en endeløs strid. At Quinn kom til FBI med hatten i hånden, gjorde for øjeblikket Hoovers had mindre brændende. Jeg beundrede Donovan, men jeg holdt bestemt ikke af ham, fortsatte Hoover. Nå, men lad det ligge. Hvad vil De have mig til at gøre? Mr. Hoover, svarede Quinn, det simple svar på det spørgsmål er, at jeg vil have Dem til at finde ud af, om jeg har nogen kommunister i min organisation. Det kan vi gøre, sagde Hoover. Vi kan lave en sikkerhedsvurdering. Når De kontrollerer, om der er undergravende elementer, vil De så også være så venlig at undersøge, om der er nogen med en kriminel fortid? Okay. Inden vi bestemmer os for, hvordan det skal gøres, vil jeg for at få det bedst mulige samarbejde bede Dem sende mig en repræsentant, der kan være forbindelsesled til min organisation. Hoover var ved at falde ned af stolen. Jeg var klar over, hvad han tænkte, huskede Quinn. Han tænkte sandsynligvis: Du godeste, manden beder om, at hans tjeneste bliver infiltreret. Quinn havde netop opfordret FBI til at spionere mod hans spioner. Han havde brug for Hoovers antikommunistiske vaccine, hvis organisationen skulle overleve i begyndelsen af den kommunistforskrækkelse, der greb Washington og varede i næsten ti år. Hans beslutning styrkede midlertidigt Central Intelligences anseelse. Oberst Quinn fik overdraget ledelsen af Afdelingen for Særlige Operationer, ledelsen af spionage og hemmelige operationer i udlandet, af direktøren for Central Intelligence, Vandenberg, i juli Han fandt sin nye opgave i strid med alle principper for organisation, kommando og kontrol, som jeg nogensinde havde oplevet. Han drog til Capitol Hill og søgte om 15 millioner dollars hos nogle få medlemmer af Kongressen. Jeg vidste bare, at de mennesker ikke havde nogen anelse om, hvad vi lavede, sagde han. Derfor bad 7

8 Quinn om et hemmeligt møde. Her fortalte han medlemmerne en rørende historie om en rengøringskone i Berlin, der var blevet hvervet som spion og fotograferede sovjetiske dokumenter om natten. Historien betog kongresmedlemmerne. Quinn fik sine penge, under bordet, og de var med til at holde det amerikanske efterretningsvæsen i live. Han forsøgte også at genhverve OSS-veteraner som Bill Casey, som 35 år senere blev direktør for Central Intelligence. Men i 1946 havde Casey mere lyst til at tjene penge på Wall Street end til at tjene sit land. Han og hans venner fra OSS var bange for, at efterretningstjenesten ville forblive det skeløjede stedbarn af militæret, styret af generaler og admiraler der var slavebundet af taktiske overvejelser, frem for kvalificerede civilister der fokuserede på strategier. Det amerikanske efterretningsvæsens fremtid var truet, skrev Casey til Donovan, af nutidens moral og politiske klima, som jeg i høj grad tilskriver vores afdøde præsident, Roosevelt. Caseys liste over anbefalinger omfattede Hans Tofte, som senere forsøgte at udføre hemmelige operationer mod Kina under Koreakrigen, og Mike Burke, der forsøgte at udføre operationer på den anden side af jerntæppet i begyndelsen af 1950 erne. Quinn: Buffalo Bill Remembers, pp J. Russell Forgan, brev til Quinn, 8. maj, 1946; Casey, brev til Forgan, 25. januar 1966; Casey, brev til Donovan, 20. august, 1946; alle tre breve i J. Russell Forgan papers, Hoover Institution, Stanford University. Jeg tror ikke, der nogensinde har været eller kunne have været en mere trist eller mere pinefuld periode i mit liv : Sherman Kent: Reminiscences of a Varied Life; privattryk, u.å.; pp Kent skrev i 1946: Lige fra begyndelsen var der store administrative problemer, hvoraf mange havde kunnet undgås; personelsager nye ansættelser, udskiftninger og forfremmelser, der burde være sket for længe siden bevægede sig så langsomt som en gletcher eller slet ikke. Tilværelsen uden for administrationen [blev] mere og mere tiltrækkende for uerstattelige medarbejdere. De begyndte at rejse i rækkefølge efter deres betydning for organisationen, og da der ikke kom nogen afløsere, dalede moralen. Prospects for the National Intelligence Service i Yale Review, vol. 36, no. 1, efterår 1946, p William Colby, den senere direktør for Central Intelligence, skrev, at adskillelsen af akademikerne i analysedivisionen og spionerne i den hemmelige tjeneste skabte to kulturer, som var ulige, og som nærede foragt for hinanden. Den kritik var berettiget i alle CIA s første 60 år. advarede Smith ham om: Advarslen, der blev afklassificeret af Det Hvide Hus i 2004, havde titlen: Intelligence and Security Activities of the Government og var dateret 20. september 1945, den dag præsidenten beordrede OSS opløst. godt og grundigt ødelagt : Harold D. Smith papers: Diaries Conferences with the President, 1945, FDRL. 8

9 efterretningsvæsenet var blevet behandlet skammeligt : Leahy citeret i memorandum fra Smith: White House Conference on Intelligence Activities, 9. januar 1946, FRUS Intelligence, pp Under frokosten i Det Hvide Hus i dag : William D. Leahys dagbog, 24. januar 1946, Library of Congress; Warner: Salvage and Liquidation, CIA/CSI. 34 Truman sagde, at han bare have brug for et dagligt efterretningssammendrag: Russell Jack Smith, som senere blev CIA s vicedirektør for efterretningsvirksomhed, huskede, at da Central Intelligence Group blev oprettet i januar 1946, begyndte Truman hver dag at spørge: Hvor er min avis? Det virkede næsten, som om det daglige sammendrag var den eneste CIG-aktivitet, som Truman anså for vigtig. Hans forgænger, Sherman Kent, skrev i 1949, at CIA skulle stræbe efter at ligne de store aviser, med små styrker af noble, højt begavede sælgere, der skulle reklamere for produktet produktet var, viste det sig, præsidentens avis, der blev kendt som Præsidentens Daglige Orientering. Igennem næsten 60 år blev den hver dag leveret til præsidenten med kurér og var CIA s konstante magtfaktor. Men det sidste en spion ønsker sig (eller har brug for) er en daglig deadline som på en avis. Spionage resulterer ikke i en jævn strøm af nyheder. Den er en langsom søgen efter sandheder, et forsøg på at lære fjenden at kende ved at stjæle statshemmeligheder. Der var, og er, en konflikt mellem kravene til spionagen og den løbende efterretningsorienterings journalistiske behov, skrev William R. Johnson, der arbejdede 28 år i den hemmelige tjeneste. Var det det amerikanske efterretningsvæsens opgave at tigge, låne eller købe informationer og sælge dem i ny indpakning til præsidenten? Eller var det at stjæle statshemmeligheder i udlandet? Konflikten blev ikke løst til fordel for spionagen. Johnson konkluderede, og han talte for mange i den hemmelige tjeneste, at en løbende efterretningsorientering lå uden for CIA s område. William R. Johnson: Clandestinity and Current Intelligence, i Studies in Intelligence, efterår 1976, CIA/CSI; genoptrykt i Inside CIA s Private World. Declassified Articles from the Agency s Internal Journal , ed. by H. Bradford Westerfield (New Haven, CT; Yale University Press, 1995), pp Der er et påtrængende behov : Souers: Development of Intelligence on USSR, 29. april 1946, FRUS Intelligence, pp Gennem vores erfaringer i krigen havde vi vænnet os til at have en mægtig fjende foran os : Kennan i interview i CNN s serie om den kolde krig, 1996, transskription i National Security Archive, tilgængelig på coldwar/interviews/-episode-1/kennan1.html. 36 den bedst tænkelige lærer : Walter Bedell Smith: My Three Years in Moscow (Philadelphia; Lippincott, 1950), p En kold, stjerneklar aften: Ibid., pp

10 37 en jonglørlærling : Helms: A Look Over My Shoulder, p at kaste penge efter et problem: Ibid., pp Chefen for Berlin-basen, Dana Durand, indrømmede, at de efterretninger, som han og hans folk havde produceret, var gennemsyret af rygter, sladder og politisk småsnak. Durand til Helms: Report on Berlin Operations Base, 8. april 1948, afklassificeret 1999, CIA. I et af mange bedragerier solgte Karl-Heinz Kramer amerikanerne meget detaljerede rapporter om den sovjetiske flyindustri, som han hævdede stammede fra hans omfattende net af agenter i Sovjetunionen. I virkeligheden var hans kilde en række flyhåndbøger, som han havde købt i en boghandel i Stockholm. James V. Milano and Patrick Brogan: Soldiers, Spies, and the Rat Line. America s Undeclared War against the Soviets (Washington, D.C.; Brassey s 1995), pp I et andet svindelnummer købte Central Intelligence en klump radioaktivt uran, der angiveligt var stjålet i Østtyskland fra en sending, der var på vej til Moskva. Det viste sig at være bly indpakket i aluminiumsfolie. Sådanne fiaskoer fik general Leslie Groves, der havde været chef for Manhattan-projektet, det hemmelige program der udviklede de to første atombomber, til at oprette sin egen efterretningstjeneste, hvis formål var at fastlægge hver eneste kilde til uran i verden og at følge udviklingen af atomvåben i Sovjetunionen. General Groves vurderede, at Helms folk ikke kunne fungere tilfredsstillende og således ikke var i stand til at holde øje med Stalins planer om at bygge en atombombe. Han holdt denne tjenestes eksistens og mission hemmelig for Vandenberg og hans folk i Central Intelligence. Det var en medvirkende årsag til, at det ikke lykkedes CIA at forudsige, hvornår De Forenede Staters monopol på masseødelæggelsesvåben blev brudt. Minutes of the Sixth Meeting of the National Intelligence Authority, 21. august FRUS Intelligence, pp ; memorandum fra Groves til Atomenergikommissionen, 21. november 1946, FRUS Intelligence, pp en operativ organisation : Elsey, memorandum til arkiv, 17. juli 1946, CIA/CSI. 38 efterretningsagenternes arbejde over hele verden : Minutes of the Fourth Meeting of the National Intelligence Authority, 17. juli 1946, FRUS Intelligence, pp Om krigsforskrækkelsen i 1946 i en sammenhæng, se Eduard Mark; The War Scare of 1946 and Its Consequences, i Diplomatic History, vol. 21, no. 3, sommer sammensværgelser, intriger, nederdrægtigheder : Forfatterens interview med Hostler. Hostler brugte de sidste måneder af krigen på en midlertidig opgave i Italien. Med base i et kongeligt palads med værelser uden for Napoli hjalp han James J. Angleton fra OSS med at forstærke hans kontrol over de forskellige italienske efterretnings- og sikkerhedsnetværk. For baggrunden til fiaskoen i Rumænien, se Charles W. Hostler: Soldier to Ambassador. From the D-Day Normandy 10

11 Landing to the Persian Gulf War. A Memoir (San Diego; San Diego State University Press, 1993), pp ; Elizabeth W. Hazard: Cold War Crucible (Boulder, CO; Eastern European Monographs, 1996). Hazard er datter af Frank Wisner. KAPITEL 3 40 usædvanligt vigtige begivenheder : Wisner citeret i C. David Heymann: The Georgetown Ladies Social Club (New York; Atria, 2003), pp denne i offentligheden ukendte diplomats tanker: Kennan nægtede senere at vedkende sig sit intellektuelle grundlag for Truman-doktrinen og CIA. Truman-doktrinen, skrev Kennan 20 år senere, konstruerede rammen til en universalpolitik ud af et enestående problem: Det eneste, et andet land behøvede at gøre for at sikre sig amerikansk bistand, var at påvise, at der eksisterede en kommunistisk trussel. Da der var en kommunistisk minoritet i næsten alle lande, var denne forudsætning meget vidtrækkende. Men næsten alle amerikanere opfattede i 1947 doktrinen som en rungende proklamation af frihedens kræfter. Den amerikanske efterretningsagent James McCargar var i Budapest den dag, Truman holdt talen. I flere måneder i træk var humøret i den amerikanske legation dalet og dalet, fordi vi kunne se, at russerne slap af sted med at gøre det, de ville, hvilket var at overtage Ungarn. Billedet var det samme i hele Balkan og hvem kunne vide det? måske hele Europa: Der herskede overhovedet ikke tvivl om, at det her ville blive en kamp, en virkelig konfrontation mellem De Forenede Stater og Sovjetunionen. Vi blev mere og mere nedtrykte indtil den dag, Truman-doktrinen blev proklameret. Den formiddag gik vi alle sammen ud på gaderne med oprejst pande, sagde McCargar. Vi ville støtte de demokratiske kræfter, så meget vi kunne, hvor som helst i verden. George F. Kennan: Memoirs (New York; Pantheon, 1983), p. 322; McCargar, interview, FAOH; Forfatterens interview med McCargar; memorandum fra Vandenberg: Subject: Special Consultant to the Director of Central Intelligence, 27. juni 1946, CIA/CSI. Oprindelsen til Truman-doktrinen kan spores tilbage til krigsfrygten i Sidst på eftermiddagen, fredag den 12. juli 1946, mens de første hemmelige operationer og de første krigsplaner mod Sovjetunionen begyndte at tage form, drak Harry Truman et glas bourbon eller to med sin juridiske rådgiver, Clark Clifford. Han bad Clifford samle noget om den gådefulde sovjetunion, no- 11

12 12 get hans Central Intelligence-nyhedstjeneste ikke lod til at kunne gøre til hans tilfredshed. Clifford, som var en smule beruset af at være så tæt på magtens centrum, besluttede at påtage sig opgaven selv. Ingen af Trumans nærmeste medarbejdere var mindre kvalificeret. Jeg havde ingen rigtig baggrund inden for udenrigspolitik eller national sikkerhed, sagde Clifford. Jeg måtte lære det undervejs; alle kneb gjaldt. Truman var ikke den første præsident, der oprettede sin egen amatørefterretningstjeneste i Det Hvide Hus, og han blev heller ikke den sidste. Cliffords rapport, som han udarbejdede sammen med Trumans rådgiver George Elsey, blev afleveret i september Den lånte fra Kennan, byggede videre på hans tanker og tog så et langt spring ud i det ukendte. Clifford, interview, HSTL. The Joint Intelligence Committee, 2000, CIA/CSI. De Forenede Stater var nødt til at gå ud fra, at Sovjetunionen kunne angribe hvor som helst når som helst, og derfor skulle præsidenten være parat til at føre nuklear og biologisk krig mod Sovjetunionen, for den militære magts sprog er det eneste sprog russerne forstod, stod der i rapporten. Det eneste virkelige alternativ ville være en verdensomspændende indsats af De Forenede Stater for at støtte og hjælpe alle demokratiske lande, som på nogen måde er truet eller bragt i fare af USSR. For at inddæmme Sovjetunionen måtte nationen skabe en udenrigspolitik, militære planer, økonomiske hjælpeprogrammer og efterretningsoperationer, som alle sammen var koordineret. De Forenede Stater skulle anføre resten af den vestlige civilisation i et forsøg på at skabe vores egen verden. Direktøren for Central Intelligence, Hoyt Vandenberg, fik nys om Cliffords arbejde. For ikke at stå tilbage gav han en uge efter, at Truman havde bestilt Cliffords rapport, chefen for rapportafdelingen, Ludwell Lee Montague, ordre til at udarbejde en udførlig rapport om Sovjetunionens forsvars- og udenrigspolitik, og den skulle ligge på hans skrivebord førstkommende tirsdag. Montague, der ikke havde nogen kompetente medarbejdere, lavede det hele på egen hånd. De næste hundrede timer sov han meget lidt, men han overholdt fristen og afleverede den første analyse af Sovjetunionen, som Central Intelligence nogensinde havde udarbejdet. Montague konkluderede, at selv om Sovjetunionen forventede et sammenstød med den kapitalistiske verden og ville stræbe efter at konsolidere sin kontrol over landene bag jerntæppet, så ville den ikke fremprovokere den næste krig, for den kunne ikke tåle en direkte konflikt med De Forenede Stater inden for en overskuelig fremtid. Denne rapport var den første sovjetvurdering, den første af flere hundrede, en af CIA s vanskeligste og mindst tilfredsstillende opgaver. Som de, der fulgte, byggede den på meget få, ubestridelige kendsgerninger, et bevis på visdommen i Sherman Kents bemærkning om, at vurdere er et andet ord for skønne, og det gør man, når man

13 mangler viden. Rapporten faldt ikke i god jord. Den malede billeder i nuancer af gråt, og Det Hvide Hus ville have billeder i sort og hvidt. Og den havde en fundamental svaghed: Hæren, flåden og Udenrigsministeriet ville stadig ikke dele deres tænkning, og endnu mindre deres hemmeligheder, med opkomlingene i Central Intelligence. Sherman Kent: Estimates and Influence, i Foreign Service Journal, april Se også Ludwell L. Montague: General Walter Bedell Smith as Director of Central Intelligence (University Park, PA; Penn State University Press, 1992), pp [i det følgende CIA/LLM]. Det er en CIA-historie, der er delvis afklassificeret. Ludwell Lee Montague: Production of a World Situation Estimate, CIA, FRUS Intelligence, pp Det var et lammende slag. Igennem de næste fire år mislykkedes det konstant for Central Intelligence at levere det, Truman ville have: Viden fra alle kendte kilder, skrev Montague senere. Den ene uovervindelige forhindring var militæret. De ville selv stå for tænkning og forudsigelser og betragtede analyser, som de stadig gør. Montagues rapport var den sidste store baggrundsanalyse, som Central Intelligence forelagde præsidenten i næsten to år. Det var en bitter lærestreg: CIA var kun en magtfaktor i Washington, når den havde indsamlet sine egne hemmeligheder. Clifford havde derimod den indflydelse, som Central Intelligence savnede. Han havde det fineste kontor i Vestfløjen i Det Hvide Hus, og han mødtes med præsidenten flere gange om dagen. Han havde præsidentens øre. I præsidentens navn forlangte han og fik hemmeligheder fra Udenrigs-, Krigs- og Flådeministeriet. Den rapport, han og Elsey afleverede i september, lånte frit fra Forsvarskommandoens egne efterretningsvurderinger. Men alligevel havde den også en fatal svaghed: Ingen i den amerikanske administration havde nogen mulighed for at opnå indsigt i Sovjetunionens militære kapacitet og intentioner. De bedste informationer om Sovjetunionen, som var tilgængelige for den amerikanske administration, reflekterede Richard Helms 50 år senere, stod på hylderne i Library of Congress. Men Clifford havde med sit improviserede arbejde gjort netop det, som Central Intelligence formodedes at gøre. Han samlede regeringens tanker. Clifford-Elsey-memorandum, foreløbig udgave, september 1946, CIA/DDRS. Se også James Chace: Acheson (New York; Simon and Schuster, 1998), p. 157; og Clark M. Clifford with Richard Holbrooke: Counsel to the President (New York; Anchor, 1992), pp Hr. præsident : Chace: Acheson, pp ; Dean Acheson: Present at the Creation. My Years in the State Department (New York; W.W. Norton, 1969), p Oceanerne er skrumpet ind : Statement of Lieutenant General Hoyt S. Vandenberg on S. 758, National Security Act of 1947, NARA. Det tager tid, sagde Vandenberg, at få noget i gang, når vi er 400 år bagefter til at begynde med. 13

14 4 og burde sandsynligvis aldrig have været det : CIA/LLM, p. 4. Souers, Vandenberg og Hillenkoetter var blandt det dusin direktører for Central Intelligence, som var uforberedte på eller uegnede til embedet. Jeg havde bestemt ikke bedt om denne stilling, skrev Hillenkoetter til Wild Bill Donovan den 21. maj Da De er mesteren på dette område, tillader jeg mig at spørge Dem, om De vil give mig nogle råd, såvel som Deres tanker angående emnet. Hillenkoetter skulle få brug for al den hjælp, han kunne få. Brev til Donovan, Forgan papers, Hoover Institution, Stanford University. 4 Værelse 1501 i Longworth Office Building: Dulles vidneforklaring findes i Hearing Before the Committee on Expenditures in the Executive Departments, 27. juni Medlem af Repræsentanternes Hus Jack Brooks, der var formand for Repræsentanternes Hus udvalg for statslige operationer, og medlem af Repræsentanternes Hus Edward Boland, der var formand for Repræsentanternes Hus Permanente Undersøgelsesudvalg for Efterretningsvirksomhed, lod i 1982 deres stabe grave transskriptionen frem og lod den trykke med et forord om dens usædvanlige historie. Medlem af Repræsentanternes Hus Clare E. Hoffman fra Michigan, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus Regnskabsudvalg for Ministerierne, ledte høringen i Vidnerne afgav forklaring under kodenavne (mr. A, mr. B, mr. C). Hoffman havde gemt den eneste transskription af høringen. I 1947 lånte han den ud til CIA s rådgivende jurist Walter Pforzheimer, der lavede en kopi, som han lagde i et pengeskab, hvorefter han afleverede originalen. Hoffman destruerede originalen i Det eneste bevarede eksemplar blev fundet i CIA s arkiver 32 år senere. De andre vigtige vidner i høringen var direktør for Central Intelligence Vandenberg og John Frenchy Grombach, der var chef for Dammen, den særlige efterretningsenhed som hærens efterretningstjeneste havde oprettet i Vi spiller ikke med marmorkugler, sagde Grombach til udvalget. Vi sætter vores nationale sikkerhed og vores liv på spil ved at lade Central Intelligence udføre hemmelige operationer. Lad hæren spionere for De Forenede Stater, og lad Central Intelligence skrive rapporter. Alt andet ville være forkert og farligt. Vandenberg slog igen. Den virkelige fare, sagde han i sin vidneforklaring, var Dammen en fed fidus, en kommerciel virksomhed, der var fyldt med amatører, der snakkede over sig, når de befandt sig på en bar. Indhentningen af hemmelige efterretninger var et vanskeligt foretagende, der skulle udføres af professionelle, som blev holdt i kort snor. Vandenberg forklarede videre, hvordan man skulle opbygge et rigtigt efterretningsnetværk. Hemmelig efterretningsvirksomhed er meget kompliceret, sir, sagde han. Måden, det gøres på, er, at man skal have en ekspert, eller en der er så tæt på at være det, som man kan finde i De Forenede Stater, og som vi 14

15 kan ansætte for det beløb, vi kan betale... Han laver derefter en kæde af personer, han kender. Derefter skal vi have valgt en anden mand, en vi har fuld tillid til, og han laver en kæde langs med den første, som bare overvåger... for at sikre, at den første mand ikke giver os informationer fra en fremmed regering, som betaler ham... Den mand, der etablerede det første net, har tilsyneladende ingen forbindelse til nogen person eller nogen gren af regeringen. Han advarede: Risikoen for, at den amerikanske regering får enorme vanskeligheder i fredstid, gør det nødvendigt, at vi har fuld kontrol med det, og man kan ikke have fuld kontrol med det, hvis man ansætter en mand, der kommer ind på kontoret og fortæller en, at han gerne vil have en halv million dollars om året... Det kan meget vel være, at denne mand bliver betalt af en anden regering og fodrer en med informationer, som denne regering gerne vil have, at man får. Det var en præcis beskrivelse af de udfordringer, som CIA stod over for, da den blev grundlagt mere end det der fulgte fra Allen Dulles: Jeg tror ikke på en stor tjeneste, sagde han. Den bør være lille. Hvis det her bliver til en kæmpestor blæksprutte, vil den ikke fungere ordentligt. I udlandet får vi brug for et vist antal mennesker, men det behøver ikke være stort. Det bør være snese frem for hundreder. Da han blev direktør for Central Intelligence i 1953, overtog han et personel på , som han opbyggede til og videre mod , og de fleste af dem var beskæftiget med hemmelige operationer i udlandet. Hemmelige operationer var en opgave, som Dulles aldrig ulejligede sig med at nævne. 44 bliver formodentlig den største kirkegård i historien : The Forrestal Diaries; ed. by Walter Mills with E.S. Duffield (New York; Viking, 1951), p Jeg havde meget bange anelser : Acheson: Present at the Creation, p flere hundrede hemmelige aktioner heraf 81 i Trumans anden embedsperiode: Tallene findes i Coordination and Policy Approval of Covert Actions, et koordineret dokument fra Det Nationale Sikkerhedsråd og CIA, dateret 23. februar 1967 og afklassificeret i 2002 efter en langvarig kamp. 45 CIA s chefjurist Lawrence Houston: Houston fortalte Hillenkoetter, at loven ikke bemyndigede CIA til noget, der bare mindede om hemmelige aktioner. Der var heller ikke underforstået en hensigt fra Kongressen, som kunne læses mellem linjerne i loven. Hvis Det Nationale Sikkerhedsråd gav ordre til en mission af denne art, og CIA gik til Kongressen og bad om og modtog bemyndigelse og økonomiske midler til en hemmelig operation, ville det måske være en anden sag. Der gik 30 år, før hans råd blev fulgt. Houston til Hillenkoetter: CIA Authority to Perform Propaganda and Commando Type Functions, 25. september FRUS Intelligence, pp

16 45 korps til guerillakrigsførelse... sætte hårdt mod hårdt : Kennan til Forrestal, 26. september 1947, Record Group 165, ABC files, 352:1, NARA. 45 I et bittert memorandum: Penrose til Forrestal, 2. januar 1948, FRUS Intelligence, pp hemmelige psykologiske operationer : NSC 4/A, 14. december De første CIA-agenter spekulerede på, hvad psykologisk krigsførelse var. En krig på ord? Men hvis ord var våben, skulle de så være sande eller falske? Var det meningen, at CIA skulle sælge demokrati på det åbne marked eller smugle det ind i Sovjetunionen? Handlede det her om at sende radioudsendelser eller kaste pamfletter ned bag jerntæppet? Eller var det en ordre til at iværksætte hemmelige operationer, der skulle knække fjendens moral? Den strategiske vildledning var gået af brug siden D-dagen. Ingen havde udviklet en ny doktrin for krigsførelse uden våben. Fra sin kommandopost i Europa opfordrede Eisenhower sine kolleger til at bevare kunsten at føre psykologisk krig. Memorandum fra Eisenhower, 19. juni 1947, RG 310, Army Operations, P&O , NARA. Memorandum fra direktøren for Central Intelligence: Psychological Warfare, 22. oktober 1947, FRUS Intelligence, pp Men brigadegeneral Robert A. McClure, som senere oprettede de amerikanske styrker til specialoperationer, mente, at amerikanernes ukendskab... til psykologisk krigsførelse... er forbløffende. McClure til Propaganda Branch, MID War Department, Record Group 319, Box 263, NARA; oberst Alfred H. Paddock, Jr.: Psychological and Unconventional Warfare, , U.S. Army War College, Carlisle Barracks, PA, november Hillenkoetter ledte efter en chef til en ny Afdeling for Særlige Procedurer. Kennan og Forrestal ville have Allen Dulles til jobbet. De fik Thomas G. Cassady, en OSS-veteran der nu var børsmægler i Chicago. Cassady var en katastrofe. Han forsøgte at oprette en radiostation, der skulle sende til landene bag jerntæppet, og et trykkeri til propaganda i Tyskland, men ingen kunne finde de ord, der kunne vinde de undertryktes hjerter. Hans store idé var Projekt Ultimativ: At sende balloner ind over Sovjetunionen med budskaber om broderlig kærlighed. Hvorfor ikke en luftbro med Mickey Mouse-ure? spurgte en skeptiker i Udenrigsministeriet. 46 den vestlige kulturs ældste sæde : Consequences of Communist Accession to Power in Italy by Legal Means, CIA, Office of Research and Estimates, 5. marts Vi overskred vores statutter : Forfatterens interview med Wyatt. Se også hans interview til CNN s serie om den kolde krig, 1998, transskription i National Security Archive, tilgængelig på 16

17 Den italienske operation blev en af de dyreste, længstvarende og mest udbytterige politiske operationer i CIA s første 25 år. I november 1947, da operationen var i sin indledende fase, vendte James P. Angleton hjem fra sin post som stationschef i Rom for at organisere en Sovjet-division i Galloways Afdeling for Særlige Operationer. Angleton havde opbygget en betydelig stald af agenter i Italien, til dels ved at tilbyde nogle meget skrappe fyre immunitet mod at blive retsforfulgt for krigsforbrydelser, og han havde igennem mange måneder tænkt på det kommende valg og lagt planer. Angletons næstkommanderende i Rom, Ray Rocca, en italiensk-amerikaner fra San Francisco, fik ansvaret for de første faser af operationen. Da han tænkte tilbage, mente William Colby ikke, at der var noget magisk ved operationen: Den var udelukkende et spørgsmål om kontanter. Det forblev et spørgsmål om kontanter i et kvart århundrede. Miraklet i 1948 var, at midterfløjen vandt valget, og CIA kunne tage æren for sejren. I slutspurten til valget lå kristendemokraterne, der var allieret med Vatikanet og under ledelse af Alcide De Gasperi, side om side med det Moskva-tro kommunistiske parti, der hævdede at have to millioner medlemmer. De var de store partier, sagde Mark Wyatt fra CIA. Neo-fascisterne var ude af billedet. Monarkisterne var færdige. Der var tre mindre partier tilbage: det republikanske, det liberale og det socialdemokratiske. I marts besluttede CIA at satse bredere ved at støtte kandidater fra de små partier foruden kristendemokraterne. Oversigter over operationen findes i Ray S. Cline: Secrets, Spies, and Scholars. Blueprint of the Essential CIA (Washington, D.C., Acropolis, 1976), pp ; Peter Grose: Operation Rollback. America s Secret War Behind the Iron Curtain (Boston; Houghton Mifflin, 2000), pp Cline var vicedirektør for efterretningsvirksomhed i CIA fra 1962 til Grose fandt afslørende vidneforklaringer for Kongressen om brugen af Finansministeriets Valutastabiliseringsfond. Der findes ingen dokumentation for omkostningerne ved den italienske operation, men overslagene går fra 10 til 30 millioner dollars. Finansminister Snyder havde en nær ven, A.P. Giannini, en italiensk-amerikansk financier som drev Transamerica Corporation, et holdingselskab der kontrollerede Bank of America og omkring 200 mindre banker. Giannini blev sat i forbindelse med Wyatt. Jeg havde mange kontakter med prominente italiensk-amerikanere her i landet: Finansfolk, industrimænd, som var fulde af ideer, og nogle af ideerne var ekstreme, såsom et statskup, hvis den hemmelige plan slog fejl, sagde Wyatt. Giannini var blandt hans kontakter, og det samme var magtfulde politiske ledere her i landet, ikke bare på lokalt plan, men fremtrædende folk der kunne vinde valg. Det var ikke kun penge, men også muskler der var involveret i operationen i Ifølge en aprokryf historie tog tre kontraktagenter for 17

18 CIA til Palermo for at gøre noget ved situationen på havnen. De henvendte sig til medlemmer af den lokale Mafia for at få dem til at ordne problemet. Det lykkedes dem at få amerikanske våbenleverancer forbi de kommunistiske havnearbejdere, men hovedkvarteret var ikke glade for deres metoder. Det er umuligt at afgøre, hvor stor betydning CIA havde for den amerikanske sag i valgene i Strømmen af amerikanske våben, de mange tons amerikanske fødevarer og de internationale begivenheder, især Tjekkoslovakiets fald, bidrog alt sammen til sejren og til den langvarige forbindelse mellem CIA og den stadigt mere korrupte italienske politiske elite. Joe Greene, som delte sin tid mellem Udenrigsministeriet og Afdelingen for Koordinering af Politikker, huskede, at italienerne meddelte, at de ville forære De Forenede Stater et symbol på deres påskønnelse af alt det, amerikanerne havde gjort for dem fra slutningen af krigen, hvor de skiftede side, op til begyndelsen af 1950 erne. Det var de enorme rytterstatuer i bronze, som står i nordvestenden af The Memorial Bridge i Washington. De Gasperi kom over til afsløringen, og Truman deltog også. Det var en fin forestilling. Statuerne står der stadig. Greene, interview, FAOH. 47 Chefen for CIA-stationen i Prag, Charles Katek: Eksfiltrationen af Kateks tjekkiske agenter blev beskrevet i interviews af Tom Polgar og Steve Tanner, som begge var CIA-agenter i Tyskland i Men CIA handlede mindre ædelt, da det drejede sig om at redde bulgareren Michael Shipkov, der var cheftolk for den amerikanske legation i den stalinistiske stat. Legationen bad hæren om hjælp til at få Shipkov ud af landet, fortalte den amerikanske vicekonsul Raymond Courtney: De kom med en virkelig barnlig, håbløs plan: At lade ham tage af sted om natten og begive sig, ikke ad vejen, men gennem terrænet, over bjergene, hvor der var halvanden meter sne, ned til den græske grænse, hvor han skulle forsøge at mødes med en på en kirkegård. Jeg sendte Shipkov af sted ved tretiden om natten. Nå, han nåede til det første sikre hus og det andet sikre hus, men så kom førerne ikke, og han ville ikke udsætte sine værter for yderligere fare, så han begav sig af sted uden førere eller nogen anden hjælp. Militsen pågreb ham. Vi fandt senere ud af, at førerne ikke var dukket op, fordi de begge to have fået influenza og havde ligget i mere end et døgn i en høstak. Tilfangetagelsen af Shipkov blev slået stort op i statsradioen. Shipkov fik en meget, meget hård medfart. 15 år efter blev han løsladt fra fængslet. Courtney, interview, FAOH. 47 der blev kendt som Marshall-planen: CIA s brug af Marshall-planen er beskrevet i A Short History of the PSB, 21. december 1951, NSC Staff Papers, White House Office Files, DDEL. Omdirigeringen af midler fra Marshall-planen til hemmelige aktioner blev detaljeret beskrevet i et memorandum, dateret 17. ok- 18

19 tober 1949, til Frank Wisner, chef for Afdelingen for Koordinering af Politikker: CIA Responsibility and Accountability for ECA Counterpart Funds Expended by OPC, klassificeret hemmeligt, genoptrykt i CIA Cold War Records. The CIA Under Harry Truman; ed. by. Michael Warner (Washington, D.C.; CIA History Staff, 1994). Det var en sjælden regnskabsaflæggelse: Ifølge generelle og specifikke aftaler, indgået i hemmelighed af en håndfuld indviede personer, blev fem procent af ECA s midler stillet til rådighed for CIA til hemmelige operationer, fremgår det af CIA-dokumentet. ECA (Economic Cooperation Administration) administrerede Marshall-planen. Der var altid masser af penge til rådighed. Selvfølgelig havde vi penge, sagde Melbourne L. Spector, en af Marshall-planens administratorer i Paris. Vi sad til halsen i penge. Spector, interview, FAOH. 47 Vi sagde, at de bare skulle stikke hånden ned i vores lomme : Griffin, interview, HSTL. 48 begyndelsen på organiseret politisk krigsførelse : Usigneret memorandum fra Kennan, 4. maj 1948, FRUS Intelligence, pp NSC-direktiv 10/2 beordrede hemmelige aktioner: Direktivets ordlyd er: Under hensyntagen til de ondsindede hemmelige aktiviteter, som USSR, dens satellitstater og kommunistiske grupper udfolder for at miskreditere De Forenede Stater og andre vestlige magter og for at forpurre deres aktiviteter og forhindre dem i at nå deres mål, har Det Nationale Sikkerhedsråd besluttet, at det tjener verdensfredens og De Forenede Staters nationale sikkerheds interesser, at den amerikanske regerings officielle aktiviteter i udlandet skal suppleres af hemmelige aktioner... der er planlagt og gennemført således, at den amerikanske regerings ansvar for dem ikke er åbenbart for nogen uvedkommende personer, og at den amerikanske regering på en plausibel måde kan fralægge sig ethvert ansvar for dem, såfremt de bliver afdækket. Nærmere betegnet skal sådanne operationer omfatte enhver hemmelig aktivitet forbundet med: Propaganda; økonomisk krigsførelse; præventive direkte aktioner, herunder sabotage, antisabotage og evakueringsforanstaltninger; undergravende aktiviteter mod fjendtlige stater, herunder hjælp til modstandsbevægelser, guerillastyrker og eksilerede frihedsgrupper og støtte til lokale anti-kommunistiske elementer i truede lande i den frie verden. Kennan var ubestrideligt direktivets hovedforfatter. En generation senere angrede han det hele og sagde, at tilskyndelsen til politisk krigsførelse var hans største fejltagelse, at hemmelige operationer stred mod de amerikanske traditioner, at overdreven hemmelighedsfuldhed, dobbeltspil og vildledning og 19

20 bedrag simpelt hen ikke er vores kop te. Kun få af de, der havde magt, sagde sådan dengang. Den gængse opfattelse blandt kendere var, at hvis De Forenede Stater skulle standse Sovjetunionen, skulle det bruge en hær af hemmelige soldater. Kennan formåede at skrive en selvbiografi på over sider uden at nævne sin rolle som ophavsmand til de hemmelige aktioner. Hans med rette roste værk var således et lille mesterværk af fortielse ud over at være en strålende diplomatisk historie. Se også Kennans Mortality and Foreign Policy i Foreign Affairs, vinter ; og hans udtalelse, at initiativet til politisk krigsførelse var den største fejltagelse, jeg nogensinde har begået i hans erklæring til Church-udvalget, 28. oktober 1975, citeret i komiteens afsluttende rapport, vol. 4, p. 31. Direktør for Central Intelligence Hillenkoetter var forfærdet over selve tanken om en ny hemmelig tjeneste. Han gjorde det klart, at han mente, at De Forenede Stater aldrig burde give sig af med hemmelige aktioner i fredstid. Han var heller ikke den eneste, der spekulerede på, hvad omkostningerne ved hemmelig undergravende virksomhed ville blive. Sherman Kent, den største af CIA s koldkrigsanalytikere, havde nedfældet følgende: At sende hemmelige agenter ind i et land, som De Forenede Stater ikke er i krig med, og at pålægge disse agenter at udføre hemmelige operationer, er ikke alene i modstrid med de principper vores land bygger på, men også i modstrid med de principper, som vi for ikke så længe siden udkæmpede en krig for. Robin Winks: Cloak and Gown. Scholars in the Secret War, (New Haven, CT; Yale University Press, 1987), p spredning af rygter, bestikkelser og oprettelse af ikke-kommunistiske dækorganisationer : Edward P. Lilly: The Development of American Psychological Operations, , Det Nationale Sikkerhedsråd, yderst hemmeligt, DDEL, ca CIA s Berlin-base: Forfatterens interviews med Sichel og Polgar; Subject: Targets of German Mission, January 10, 1947, CIA/CREST. En pålidelig oversigt over CIA s Berlin-bases historie findes i David E. Murphy, Sergei A. Kondrashev, and George Bailey: Battleground Berlin. CIA vs. KGB in the Cold War (New Haven, CT; Yale University Press, 1997). Murphy blev senere basechef. 49 et engagement og en intensitet : Helms hyldesttale ved en mindehøjtidelighed for Wisner i CIA s hovedkvarter den 29. januar Helms citerede nogle linjer fra Robert Frosts Once by the Pacific, da han mindedes koldkrigeren i Wisner: 20 It looked as if a night of dark intent Was coming, and not only a night, an age. Someone had better be prepared for rage...