Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.)"

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Odense Sept. 2015, Version 1 1 af 22

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse nr. 674 af 16. juni 2014 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr af 17. december 2014 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgangs til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Uddannelsen er tilknyttet Uddannelsen er tilknyttet censorkorps for Statskundskab, Samfundsfag og Masteruddannelser ved Syddansk, Aarhus og Københavns Universiteter. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Relevant uddrag af bekendtgørelserne er i studieordningen gengivet med kursiv og med reference til de respektive bekendtgørelsers paragraffer, men det anbefales også at læse bekendtgørelserne i deres fulde ordlyd. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen i centralfag i samfundsfag fra og med den 1. september Studieordningen er godkendt den 18. november 2015 af og den 25. februar 2015 af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Odense Sept. 2015, Version 1 2 af 22

3 Indhold 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL BESKRIVELSE AF KVALIFIKATIONER... 4 FÆRDIGHEDER... 5 KOMPETENCER TILRETTELÆGGELSE M.V TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet UDDANNELSENS OPBYGNING Moduler, fagelementer og valgfag Fagbeskrivelser og prøveformer Aktiverende undervisning og aktiv læring Principper for valg af prøveformer Principper for valg af undervisningsformer ADGANGSKRAV M.V RETSKRAV PÅ OPTAGELSE PÅ KANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG ADGANG TIL OPTAGELSE PÅ KANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG ANSØGERE MED ANDET ANSØGNINGSGRUNDLAG END DET KRÆVEDE KANDIDATUDDANNELSEN NORMERING BETEGNELSE UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Struktur Kandidatspecialet Projektorienterede forløb og udlandsophold Tilmelding til fag, herunder valgfag, tilvalg og sidefag BESTÅELSESKRAV M.V EKSAMEN M.V PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR PRØVE FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I PRØVER HJÆLPEMIDLER GRUPPEPRØVER PRØVESPROGET ANTAL PRØVEFORSØG TILMELDING TIL PRØVER SYGE- OG OMPRØVE INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET STAVE- OG FORMULERINGSEVNE KLAGER OVER EKSAMEN ANDRE BESTEMMELSER REGLER OM MERIT KLAGE Odense Sept. 2015, Version 1 3 af 22

4 1. Uddannelsens overordnede formål Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 2 Kandidatuddannelsen er selvstændigt afrundede forskningsbaseret uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point, der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af fagområderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier Formålet med kandidatuddannelsen er at Udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden I forhold til bachelorniveauet, Give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og Kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1, 3.11: Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på virke i privat og offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen i samfundsfag med sidefag er en to-faglig uddannelse, som bygger fagligt videre på bacheloruddannelsen i samfundsfag, hvor den studerende har fulgt et sidefag inden for samme område som på kandidatniveauet. Den studerende har derfor også kompetencer inden for tilvalgsuddannelsens område foruden de, som er oplistet nedenfor. 1.1 Beskrivelse af kvalifikationer Viden Kandidatuddannelsen med centralt fag i samfundsfag ved Syddansk Universitet udgør størstedelen af en tofaglig uddannelse. Udover det selvvalgte sidefag, opnår kandidaten viden om teori, metode og praksis inden selvvalgte fag på det politologiske område samt mikro- og makroøkonomi. Undervisningen er forskningsbaseret, og de politologiske valgfag baserer sig på den højeste internationale forskning inden for offentlig forvaltning, international politik, almen statskundskab, sociologi, internationale politik og samfundsvidenskabelige metoder. Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt niveau reflektere over denne viden. Odense Sept. 2015, Version 1 4 af 22

5 Færdigheder En færdiguddannet kandidat i samfundsfag kan kvalificeret udvælge og anvende avancerede videnskabelige metoder og teorier til indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data. Disse metodiske og teoretiske færdigheder sætter kandidaten i stand til at opnå indsigt i aktuelle samfundsrelevante problemstillinger og til at udvikling og beskrivelse mulige nye analyse- og løsningsmodeller. Kandidaten har desuden en færdighed til at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for uddannelsens hovedområder, hvilket blandt andet sætter den færdiguddannede i stand til at vurdere kvaliteten og anvendelsesmulighederne af andres undersøgelser. Dertil har kandidaten en evne til at tænke på tværs af sin samfundsvidenskabelige faglighed og den faglighed, som er opnået gennem det selvvalgte sidefag. Endelig opnår kandidaten færdigheder i både skriftlig og mundtlig formidling af samfundsvidenskabelige teorier og viden på en velstruktureret måde til såvel fagfæller som ikke-specialister. Kompetencer Kandidaten er kompetent til beskæftigelse i en bred vifte af sektorer, eksempelvis i den offentlige administration, i internationale organisationer, private konsulentvirksomheder, i politisk ledede organisationer og i uddannelsessektoren. Kandidatuddannelsen giver undervisningskompetence i gymnasieskolen, hvis det valgte sidefag er et gymnasierelevant fag. En kandidat i samfundsfag kan håndtere komplekse og omfattende informationsmængder samt selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Ydermere kan kandidaten identificere egne læringsbehov, strukturere egen læring og tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. En kandidat i samfundsfag kan inden for det politologiske område og de tilknyttede sidefagsområder styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samt selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Odense Sept. 2015, Version 1 5 af 22

6 2. Tilrettelæggelse m.v. 2.1 Tidsfrist for studiet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Bachelor- og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Fakultetets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 20 Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Det skal af reglerne fremgå, hvad der forstås ved studieaktivitet for uddannelsen. Universitetet kan dispensere fra egne studieaktivitetskrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 2.2 Uddannelsens opbygning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Moduler, fagelementer og valgfag Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke. Odense Sept. 2015, Version 1 6 af 22

7 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Centralfag i samfundsfag er et fuldtidsstudium på i alt 75 ECTS. Hertil kommer et sidefag på ECTS 1 : Politologiske valgfag Økonomiske principper og politik Valgfrit fag Speciale 20 ECTS 15 ECTS 10 ECTS 30 ECTS De konstituerende fagelementer indenfor centralfaget udgør 65 ECTS. Derudover indeholder uddannelsen også et valgfrit fag på 10 ECTS Politologiske fag Politologiske valgfag er alle fag der både er udbudt på uddannelser under og som er udbudt af Institut for Statskundskab. Efter ansøgning til kan fag taget på andre institutter eller institutioner godkendes som politologiske valgfag. Enhver ansøgning og fagtilmelding skal ske inden de til hver en tid gældende fagtilmeldingsfrister. Valgfrie fag Valgfrie fag kan tages indenfor det samfundsvidenskabelige eller humanistiske område. Alle kandidatfag på dagstudierne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet er forhåndsgodkendt som valgfrie fag. Kandidatfag på det humanistiske område skal forhåndsgodkendes som valgfrie fag af studienævnet. Den studerende skal altid søge om optag på et givent fag ved det studienævn, som det ønskede fag udbydes af. Hvis den studerende ønsker at følge et projektorienteret forløb (praktik), svarende til (10 ECTS), erstatter forløbet et valgfrit fag (10 ECTS). Enhver ansøgning og fagtilmelding skal ske inden de til hver en tid gældende fagtilmeldingsfrister. Studiekredse På de studerendes eller på instituttets initiativ kan oprettes studiekredse, der tæller som et politologisk fag. Der kan maksimalt vælges to studiekredse på kandidatuddannelsen. Studienævn for statskundskab skal ansøges om oprettelsen af en studiekreds. Ansøgningen skal vedlægges titel på studiekreds, navne på deltagere, underviser, samt litteraturangivelse. Ansøgningen skal indsendes inden de til hver en tid gældende fagtilmeldingsfrister for det semester, studiekredsen ønskes afholdt i. OBS Det er den enkelte studerendes eget ansvar, at hun/han sammensætter sit kandidatuddannelse på en sådan måde, at den lever op til de nævnte indholdsmæssige krav, herunder at mindst 1/3 af uddannelsen (inklusive specialet) svarende til minimum 50 ECTS, er bedømt ved eksterne prøver/ekstern censur, og at bedømmelsen Bestået/ikke bestået, eller Godkendt/ikke godkendt, højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. 1 Hvis sidefaget ligger uden for det centrale fags område, forlænges uddannelsen med 30 ECTS, der tilknyttes sidefaget. Odense Sept. 2015, Version 1 7 af 22

8 Vejledende normalstudieplan ved et sidefag på 45 ECTS: 7. semester Politologisk valgfag 10 ECTS 8. semester Politologisk valgfag 10 ECTS Del 1: 5 ECTS 9. semester Valgfrit fag 10 ECTS Økonomiske principper og politik Del 2: 10 ECTS 10. semester Kandidatspeciale 30 ECTS Sidefagsfag 45 ECTS Vejledende normalstudieplan ved et sidefag på 75 ECTS: 7. semester Politologisk valgfag 10 ECTS Valgfrit fag 10 ECTS 8. semester Del 1: 5 ECTS Politologisk valgfag 10 ECTS 9. semester 10. semester Økonomiske principper og politik Del 1: 10 ECTS 11. semester Kandidatspeciale 30 ECTS Sidefagsfag 75 ECTS Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Fagansvarlig lærer. Instituttilknytning. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Fagets formål og sigte. Fagets indhold (centrale områder). Målbeskrivelse. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-trinsskala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Den ordinære eksamen afholdes i samme eksamenstermin som faget og følges umiddelbart af en om-eksamen (se nærmere regler herfor i afsnit 5.7). Odense Sept. 2015, Version 1 8 af 22

9 Valgfag udbydes kun én gang, og har bestemt, at studerende senest kan deltage i 3. prøveforsøg et år efter den ordinære eksamen (jf. Eksamensbekendtgørelsen 18, stk. 7). Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studium. 2.3 Aktiverende undervisning og aktiv læring De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab Principper for valg af prøveformer Valg af prøveform i det enkelte fag skal ske under hensyntagen til flere faktorer. Der skal som udgangspunkt være en klar sammenhæng mellem det enkelte fags formål, indhold, læringsaktiviteter og prøveformen, således, at eksamensresultatet i det enkelte fag afspejler den studerendes grad af opfyldelse af fagets læringsmål. For uddannelsen i sin helhed tilstræbes en variation af prøveformer på tværs af fag, således at de studerende samlet set udprøves i de forskellige typer af viden, færdigheder og kompetencer, som er repræsenteret i uddannelsens kompetenceprofil. Dette skal sikre, at den studerendes samlede eksamensresultat afspejler den studerendes grad af opfyldelse af uddannelsens læringsmål Principper for valg af undervisningsformer De bærende principper for uddannelse på Syddansk Universitet er aktiverende undervisning og aktiv læring 2. Undervisningen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet skal leve op til disse principper, og de studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for, at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. Det overordnede mål er at øge de studerendes læringsudbytte med afsæt i faglighed, faglig udvikling og pædagogisk nytænkning i et forpligtende læringsfællesskab. Med afsæt i kompetenceprofilen vægter den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i samfundsfag i særlig grad undervisningsformer, der samlet set giver de studerende viden på videregående og internationalt niveau om de politologiske fag, de økonomiske fag og fagområder, som de selv vælger. Uddannelsen giver de studerende færdigheder i at fordybe sig i uddannelsens fag og forholde sig selvstændigt nuanceret og kritisk reflekterende til teori, videnskabelige metoder og praksis både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Uddannelsen sætter således de studerende i stand til at strukturere egen læring, formulere problemstillinger og på et videnskabeligt grundlag formulere løsningsforslag samt håndtere komplekse problemstillinger inden for rammerne af såvel faglige som tværfaglige former for samarbejde. Undervisningsformen tilpasses til indhold og læringsmål for det enkelte fag. Det forventes af de studerende, at de studerer på fuld tid, at de møder velforberedte til undervisningen og at de deltager aktivt i såvel de undervisningsaktiviteter, der afvikles i og imellem undervisningssituationerne. De studerende kan forvente at deres undervisere er højt kvalificerede og har nøje kendskab til aktuelle teoretiske og praktiske udviklingstendenser på deres undervisningsområde samt er i stand til at anvende forskellige undervisningsformer. 2 Odense Sept. 2015, Version 1 9 af 22

10 3. Adgangskrav m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9, 10 og 11, samt kandidatadgangsbekendtgørelsen 4 Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af denne bekendtgørelse i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne under forudsætning af, at de efter optagelse på kandidatuddannelsen gennemfører en supplerende uddannelsesaktivitet ved universitetet svarende til højst 15 ECTS Universitet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver eller om gennemførsel af supplerende uddannelsesaktiviteter efter betingelserne oven for. Som supplerende uddannelsesaktivitet kan universitetet anvende enkelte fag fra eksisterende godkendte uddannelser eller særlige tilrettelagte forløb. Suppleringsforløb kan udbydes både inden studiestarten på kandidatuddannelsen og sideløbende med kandidatuddannelsens første semester. Ansøgere skal oplyse om og søge om merit for beståede uddannelseselementer fra tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. 3.1 Retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Samfundsfag Adgang til den to-faglige kandidatuddannelse i samfundsfag har den, som har bestået en to-faglig bacheloruddannelse i samfundsfag, med samfundsfag som centralfag, samt et sidefag ved SDU. 3.2 Adgang til optagelse på kandidatuddannelsen i Samfundsfag Adgang til den to-faglige kandidatuddannelse i samfundsfag har den, som har bestået en to-faglig bacheloruddannelse i samfundsfag, med samfundsfag som centralfag, samt et sidefag ved andre universitetsinstitutioner. 3.3 Ansøgere med andet ansøgningsgrundlag end det krævede Ansøgere, der ikke opfylder adgangskriterierne, men som skønnes at have de uddannelsesmæssige forudsætninger, kan ansøge universitetet om dispensation. Tilladelse til optagelse kan være betinget af, at en eller flere supplerende prøver bestås. Odense Sept. 2015, Version 1 10 af 22

11 4. Kandidatuddannelsen 4.1 Normering Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 19 Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. 4.2 Betegnelse Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20 En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen cand. (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er Master of Arts (MA) eller Master of Science (MSc) efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilag til bekendtgørelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.soc. (candidatus/candidata societatis). På engelsk: Master of Social Sciences. 4.3 Uddannelsens sammensætning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15 og21 Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende: 1. Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS. 2. Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Kandidatuddannelser opbygges af fag fra et eller flere områder. Bachelor- og kandidatuddannelser, der tilrettelægges med henblik på undervisning på de gymnasiale uddannelser, opbygges af et centralt fag og et sidefag. Både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen skal bestå af både det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag skal udgøre hovedvægten på begge uddannelser. Sidefaget skal udgøre mindst 90 ECTS-point af uddannelsernes samlede forløb. Kandidatuddannelser forlænges efter Styrelsen for Videregående Uddannelsers godkendelse med 30 ECTSpoint, når sidefaget ligger uden for det centrale fags fagområde, jf. 1, stk. 2, og ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget. Odense Sept. 2015, Version 1 11 af 22

12 4.3.1 Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse De konstituerende fag på kandidatuddannelsens centralfag udgør 65 ECTS: Politologiske valgfag: Økonomiske principper og politik Speciale: 20 ECTS 15 ECTS 30 ECTS Politologiske valgfag er alle fag der både er udbudt på uddannelser under og som er udbudt af Institut for Statskundskab. Efter ansøgning til kan fag taget på andre institutter eller institutioner godkendes som politologiske valgfag. Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning afhænger af fagets ECTS-værdi og indregnes som beskrevet i eksemplet herunder: Titel ECTS Vægt Prøveform/censur/bedømmelse Økonomiske principper og politik 15 1,5 Skr. Intern 7-trinsskalaen Politologisk valgfag 10 1 Fremgår af fagbeskrivelsen Politologisk valgfag 10 1 Fremgår af fagbeskrivelsen Valgfrit fag 10 1 Fremgår af fagbeskrivelsen Speciale 30 3 Ekstern 7-trinsskalaen Struktur Kandidatstudiet består af et centralt fag, samfundsfag, på 75 ECTS og et sidefag på enten 45 eller 75 ECTS, idet kandidatuddannelsen forlænges med 30 ECTS-point, når sidefaget ligger uden for det centrale fags område og ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget som herefter er 75 ECTS. For nærmere beskrivelse af uddannelsens struktur henvises til punkt Kandidatspecialet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 21 Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet afslutter uddannelsen. Universitet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold eller når et eller flere forudgående fag ikke er bestået.. Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor, og som gælder for heltidsuddannelse. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Odense Sept. 2015, Version 1 12 af 22

13 Kandidatuddannelsen efter stk. 1 indeholder et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, der så vidt muligt forbinder det centrale fag og sidefaget, men med hovedvægten i det centrale fag. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Emne Som led i kandidatuddannelsen i samfundsfag udarbejdes et speciale i et emne, der har et politologisk sigte. Specialet er en større, selvstændig afhandling, som den studerende udarbejder med brug af primære kilder. Det skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder inden for et afgrænset fagligt område. Specialet skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og sidefaget, men med hovedvægten i det centrale fag. Omfang og gruppearbejde Specialet kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt to studerende. Specialet skal i så fald aftales således, at den enkelte studerendes bidrag kan bedømmes individuelt. Specialet må have et omfang på maksimalt 80 sider á 2400 anslag (inkl. mellemrum og eksklusive bilag, noter, indholdsfortegnelse og litteraturliste). Hvis to studerende skriver sammen må opgavens omfang maksimalt være på 140 sider. Overskrides dette omfang afvises opgaven. Antal af anslag skal angives på forsiden af opgaven. Omfanget kan kun overskrides, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Tilmelding Specialeskrivningen finder almindeligvis sted på uddannelsens fjerde semester, og man skal tilmelde sig specialet på dette tidspunkt. Sker det ikke, tilmeldes man automatisk specialeskrivning pr. 1. februar, såfremt man ikke på dette tidspunkt mangler andre elementer på sin uddannelse. Hvis man stadig mangler fag på dette tidspunkt bliver man automatisk tilmeldt pr. 1. september. Fagtilmelding indebærer en automatisk tilmelding til prøve i samme semester, og det er ikke muligt at afmelde sig. Specialeforløbet starter med, at den studerende kontakter en underviser, som formodes at kunne vejlede inden for specialets emneområde. Normalt vil den pågældende underviser være villig til at fungere som vejleder. I enkelte tilfælde kan underviseren dog være så belastet med specialer, at vedkommende må sige fra over for flere specialer i en periode. Inden den studerende går i gang med specialeskrivning, skal den studerende og vejleder udfylde og underskrive en digital specialekontrakt. Kontrakten indsendes elektronisk sammen med en plan for forløbet af vejledning udarbejdet af den studerende og vejleder. Studielederen vil herefter godkende specialets opgaveformulering og fastsættes en afleveringsfrist inden for studieordningens rammer, dvs. 6 måneder efter den studerende og vejleder har skrevet under på kontrakten. Dog skal man ALTID aflevere senest et halvt år efter, at man er tilmeldt specialeskrivningen uanset om man har indgået kontrakten senere, end man er blevet tilmeldt faget. Hvis den studerende ikke afleverer inden for den fastsatte frist er der brugt et forsøg. Herefter udarbejdes en ny specialekontrakt med en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og samtidig får den studerende en ny afleveringsfrist på tre måneder. Specialekontrakten for det andet eksamensforsøg skal indsendes elektronisk senest 14 dage efter første afleveringsfrist. Har den studerende heller ikke afleveret specialet inden for den nye frist fastsættes endnu en frist på 3 måneder, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg, som vil gælde som tredje eksamensforsøg, jf. Odense Sept. 2015, Version 1 13 af 22

14 eksamensbekendtgørelsen. Mere information findes i den digitale kontraktformular samt i Universitetsloven og Uddannelsesbekendtgørelsen. Hvis man dumper i første og/eller andet eksamensforsøg gælder samme regler om fornyede kontakter og forsøg. Hvis man dumper tredje forsøg, udskrives man af studiet og man opnår ikke kandidatgraden. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde give dispensation til et fjerde afleveringsforsøg. Specialebehandling Den/de studerende afleverer specialet i 4 eksemplarer på studienævnssekretariatet, dog 5 eksemplarer, såfremt specialet må indgå i Instituttets bibliotek. Specialet bedømmes eksternt efter 7-trinsskalaen. Specialet forsynes med et resumé på engelsk. Indholdet af resuméet indgår i vurderingen af kandidatafhandlingen. Resuméet må være på højest 2 sider og skal medregnes i specialets samlede omfang på maksimalt 80/140 sider. Specialets titel oversat til engelsk skal fremgå af resuméet. I specialet kan den sproglige klarhed og sikkerhed i grelle/meget strålende tilfælde tillægges en direkte selvstændig betydning for bedømmelse. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse. Der er udarbejdet en vejledning om procedurer m.m. i forbindelse med specialeskrivningen, som findes på hjemmesiden Projektorienterede forløb og udlandsophold Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 22 Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte kandidatuddannelse inden for den normerede studietid indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Det valgfrie fag (10 ECTS) kan afvikles som et projektorienteret forløb (praktik). Formålet med projektorienterede forløb er at integrere praktiske problemstillinger i relation til kandidatuddannelsen i uddannelsesforløbet. Projektorienterede forløb omfatter minimum 2 måneders (fuld tid) studierelevant arbejde i en privat virksomhed, en gymnasial uddannelsesinstitution, interesseorganisation eller offentlig myndighed. Store dele af arbejdet skal omfatte fagligt relevante arbejdsopgaver. Inden forløbet påbegyndes, skal det forhåndsgodkendes af og den studerende skal kontakte den underviser, som ønskes tilknyttet som vejleder. Samtidig skal man tilmelde sig faget projektorienteret forløb forud for det semester, hvor praktikken finder sted. For at få det projektorienterede forløb endeligt godkendt skal der udarbejdes en rapport, der skal godkendes af vejleder. Rapporten må maksimalt fylde 10 a 2400 anslag, og den skal indeholde en redegørelse for det projektorienterede arbejde, og nogle overvejelser om, hvordan dette relaterer sig til emner indenfor studiet. Den udarbejdede rapport bedømmes med bestået/ikke bestået, intern censur Tilmelding til fag, herunder valgfag, tilvalg og sidefag Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 7 Inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår skal universitetet sikre, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser bliver tilmeldt fag eller fagelementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende Odense Sept. 2015, Version 1 14 af 22

15 mangler at bestå fag fra tidligere studieår. På Syddansk Universitet skal de studerende minimum tilmelde sig 30 ECTS pr. semester. Studerende kan tilmelde sig yderligere ECTS end de påkrævede 30 ECTS. De ekstra tilmeldte ECTS vil blive regnet med i det personlige minimum for det efterfølgende semester. ECTS overskuddet vil kunne benyttes i det efterfølgende semester, hvis den studerende ønsker at tilmelde sig færre ECTS i dette semester. Den studerende vil kun kunne tilmelde sig færre ECTS svarende til de ekstra tilmeldte ECTS fra det foregående semester. Universitetet kan framelde en studerende til et eller flere fag eller fagelementer 1. hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid, eller 2. hvis tilmelding til et fag eller et fagelement forudsætter, at et forudgående fag eller fagelement er gennemført og bestået (faglig progression), og hvor det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, at undervisningen i det senere fag eller fagelement påbegyndes, førend forudsætningsfaget er bestået. Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, vil faget eller fagelementerne indgå i opgørelsen af ECTS-point i den studerendes følgende studieår eller semester. Universitetet kan dispensere fra regler om tilmelding, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 4.4 Beståelseskrav m.v. Jf. Karakterbekendtgørelsen En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller 3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen bestået. Odense Sept. 2015, Version 1 15 af 22

16 5. Eksamen m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 29 For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 5.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på studiets side på Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.2 Ordinær prøve Der afholdes som hovedregel ordinære prøver ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 5.3 Forudsætninger for deltagelse i prøver Forudsætninger for deltagelse i prøver, der er opfyldt før ordinær prøve, skal ikke gentages ved et evt. nyt prøveforsøg. 5.4 Hjælpemidler Alle skriftlige stedprøver ved samfundsvidenskab gennemføres med anvendelse af pc til besvarelsen. Det forventes, at de studerende kan medbringe egen pc, der kan gå på universitetets trådløse netværk, ligesom det forventes, at der på computeren er installeret programmer svarede til en standard office-pakke, herunder mulighed for at lave pdf-filer til indlevering af besvarelser. Digitale stedprøver afvikles under hensyntagen til it-faciliteterne på den campus, prøven skal gennemføres på. Tilladte hjælpemidler, herunder internetadgang, vil fremgå af fagbeskrivelsen. Der henvises i øvrigt til Politik for digitale stedprøver ved Samfundsvidenskab. 5.5 Gruppeprøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 4 og 5 Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn i studieordningen, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal universitetet sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Odense Sept. 2015, Version 1 16 af 22

17 Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen. Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve. Afholder universitetet en individuel, mundtlig prøve som opfølgning på en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeprøve, må disse studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle, mundtlige prøve. 5.6 Prøvesproget Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6 I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel. I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Eksamens- og undervisningssprog fremgår af fagbeskrivelsen for faget. 5.7 Antal prøveforsøg Jf. Eksamensbekendtgørelsen 13 og 28 En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve m.v. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke et udsædvanligt forhold. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet, medmindre universitetet har fastsat, at den studerende kun har 1 eller 2 prøveforsøg. Universitetet fastsætter i studieordningen regler for prøver, der indgår i supplerende uddannelsesaktivitet, herunder antal prøveforsøg. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Der gives to prøveforsøg til at bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet. Odense Sept. 2015, Version 1 17 af 22

18 5.8 Tilmelding til prøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 14 Den studerende er automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret fordi der foreligger usædvanlige forhold. Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg, medmindre universitetet har dispenseret fordi der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Studerende skal tilmelde sig fag svarende til 30 ECTS hvert semester. Overskrides fristerne for tilmelding til fag rykker Studieservice, Eksamen den studerende og opstiller en ny tilmeldingsfrist. Hvis denne frist ikke overholdes, bliver man tvangstilmeldt fag på baggrund af en fagprioritering foretaget af Studienævn for Statskundskab. Studerende skal i perioden for fagtilmelding logge ind på student-selvbetjening og tjekke, at de er blevet tilmeldt de rigtige eksamener. 5.9 Syge- og omprøve Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. 13, stk. 2, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret i medfør af stk. 8. Universitetet tilmelder ikke automatisk den studerende til (2. prøveforsøg), hvis universitetet ikke har givet den studerende mulighed for at opfylde de forudsætningskrav, der måtte være fastsat for et fag. Universitetet tilmelder snarest muligt herefter den studerende til 2. prøveforsøg. Forudsættes tilmelding til et fag, at et tidligere fag er gennemført og bestået (faglig progression), skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, automatisk tilmeldes til næste ordinære prøve (3. prøveforsøg) i forudsætningsfaget. Framelding til 3. prøveforsøg kan ikke finde sted, medmindre universitetet har dispenseret herfor. Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag. Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven eller sygeprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for kandidatspecialet. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Omprøve (fornyet prøve i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til omprøve. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. Odense Sept. 2015, Version 1 18 af 22

19 Sygeprøve bevilges på grundlag af ansøgning til Studieservice, Eksamen, vedlagt dokumentation for sygdommen. Ved bevilget sygeprøve annulleres prøveforsøget for den ordinære prøve. Sygeprøve afholdes på samme tidspunkter som omprøverne, hhv. februar og august. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til sygeprøve. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb Interne eller eksterne prøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 20 De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder kandidatspecialet. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Jf. Eksamensbekendtgørelsen 23 Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen»bestået«eller»ikke bestået«eller bedømmelsen»godkendt«eller»ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen. Kandidatspecialet bedømmes efter 7-trins-skalaen. For undervisningsdeltagelse, gives bedømmelsen»bestået«eller»ikke bestået«eller bedømmelsen»godkendt«eller»ikke godkendt«. Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Bedømmelsen Bestået/ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der tilsammen udgør 30 ECTS-point. Heri medregnes dog ikke meritoverførte prøver Stave- og formuleringsevne Jf. Eksamensbekendtgørelsen 24 Ved bedømmelse af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Universitetet kan dispensere fra reglerne for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse Klager over eksamen Jf. Eksamensbekendtgørelsen 34 og 37 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Odense Sept. 2015, Version 1 19 af 22

20 Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse. Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til universitetet af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Odense Sept. 2015, Version 1 20 af 22

21 6. Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 35 og 37 Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Odense Sept. 2015, Version 1 21 af 22

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2015 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation 23, version 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Master i Evaluering

Studieordning for Master i Evaluering Studieordning for Master i Evaluering 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. 2012, version 06 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura Cand.jur. Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. 2014 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Odense 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Odense 2011 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Odense og Århus 2010 1 af 18 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Master i journalistik

Studieordning for Master i journalistik Studieordning for Master i journalistik Odense og København 2011 1 af 15 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10.

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Fra feb. 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Odense 2007 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol.

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. 1 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense 2010 1 af 21 Denne studieordning er

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc.

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc. Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse og Sønderborg Fra 2009, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Version 4 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense Fra 2005 1 af 23 Denne studieordning

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse 2008 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet

Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet Gældende pr. 1. oktober 2015. Godkendt af Dekanatet for Det Humanistiske Fakultet 30. september 2015.

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public.

Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public. Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public. (linje A og B) 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med februar 2014, april 2014, november 2014 og juni 2015 ændringer, jf. 24 Sag.nr. 2015-422-00673

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor KoIding og Odense 2010, ver.01 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Version 3 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. 2014 (version 03) 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Justeret

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Master of Public Management

Studieordning for Master of Public Management Studieordning for Master of Public Management 2010 og 2011 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. 1.sep. 2014 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere