1 PROBLEMFELT METODE SUNDHEDSVÆSENET I USA SUNDHEDSREFORMENS INTENTIONER...21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 PROBLEMFELT...3 2 METODE...8 3 SUNDHEDSVÆSENET I USA...16 4 SUNDHEDSREFORMENS INTENTIONER...21"

Transkript

1 1 PROBLEMFELT DE ØKONOMISKE PROBLEMER EN SUNDHEDSREFORM ER VEDTAGET KAN SUNDHEDSREFORMEN LØSE PROBLEMERNE? PROBLEMFORMULERING METODE BEGREBSAFKLARING VORES ROLLE SOM FORSKERE I FELTET BRUG AF TEORI EKSEMPLIFICERENDE CASE VALG AF EMPIRI ANALYSESTRATEGI SUNDHEDSVÆSENET I USA INDRETNINGEN AF DET AMERIKANSKE SUNDHEDSVÆSEN HISTORIK MEDICARE OG MEDICAID HVORFOR ER DER BEHOV FOR EN SUNDHEDSREFORM? SUNDHEDSREFORMENS INTENTIONER DE OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN MÅL 1: SUNDHEDSFORSIKRING TIL ALLE AMERIKANERE NYE FORPLIGTELSER FOR BORGERE OG ARBEJDSGIVERE REGULERING AF FORSIKRINGSMARKEDET OFFENTLIGT STØTTEDE FORSIKRINGSPROGRAMMER MÅL 2: OMKOSTNINGSSTYRING EFFEKTIVISERING AF SUNDHEDSSEKTOREN DELT ANSVAR FOR FINANSIERING ØKONOMISKE INCITAMENTER FOR OVERHOLDELSE AF REFORMEN MÅL 3: GENNEMSIGTIGHED I SUNDHEDSSEKTOREN TILTAG DER SKAL SIKRE GENNEMSIGTIGHED OPSUMMERING AF SUNDHEDSREFORMENS INTENTIONER

2 5 TEORETISK ANALYSE AF PROBLEMER OG LØSNINGER INFORMATIONSPROBLEMER I DET AMERIKANSKE SUNDHEDSVÆSEN JERNTREKANTEN ADVERSE SELECTION MANGLENDE KONKURRENCE GRUNDET ASYMMETRISK INFORMATION TREDJEPART BETALER SKABER OVERFORBRUG RISIKOEN FOR MORAL HAZARD MORAL HAZARD OG PERVERSE MÅLEEFFEKTER OPSUMMERING AF DEN TEORETISKE ANALYSE AF PROBLEMER OG LØSNINGER SUNDHEDSREFORMEN I MASSACHUSETTS FALD I ANTALLET AF UFORSIKREDE ØGET LÆGEMANGEL EFTER SUNDHEDSREFORMENS INDFØRELSE REFORMENS PRIS ØGEDE UDGIFTER TIL DE OFFENTLIGE PROGRAMMER UKLARHED OM PRISSTIGNINGER PÅ PRIVATE FORSIKRINGER DÅRLIG TIMING ELLER DÅRLIG PLANLÆGNING? OPSUMMERING PÅ SUNDHEDSREFORMEN I MASSACHUSETTS KONKLUSION MÅL 1) AT SØRGE FOR AT ALLE AMERIKANERNE HAR EN SUNDHEDSFORSIKRING MÅL 2) BEDRE STYRING AF SAMFUNDETS UDGIFTER TIL SUNDHED MED HENBLIK PÅ AT NEDBRINGE OMKOSTNINGERNE MÅL 3) AT GØRE SUNDHEDSSYSTEMET MERE GENNEMSIGTIGT OG PÅLIDELIGT PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE

3 1 Problemfelt Den 23. marts 2010 var en historisk dag: Præsident Barack Obamas store satsning omkring at få gennemført en sundhedsreform i USA lykkedes, og han kunne stolt underskrive Patient Protection and Affordable Care Act (The Economist 2010). Dermed blev der foreløbigt sat en stopper for diskussionerne omkring reformer på sundhedsområdet i USA; et emne, der har været underlagt heftig politisk debat siden starten af det tyvende århundrede (Folland et al. 2007: , AP 2010). Debatten har på det ideologiske niveau været centreret omkring, hvorvidt det er en fundamental ret at have adgang til sundhedsydelser, og i så fald hvem der skal betale for ydelserne, hvem der skal have adgang til hvilke ydelser og under hvilke betingelser (Stiglitz 2000: 321). Amerikanerne er splittet i to politiske lejre, når det gælder deres synspunkter på det offentliges rolle i sundhedsvæsenet. Demokraterne, der har været fortalere for en ny offentligt reguleret og til dels offentligt finansieret sundhedsplan, argumenterer med, at det store antal uforsikrede amerikanere skaber direkte og skjulte omkostninger, som deles af alle, og at en udvidelse af den offentlige dækning vil skabe både bedre behandlingskvalitet for alle, men også sænke andre samfundsmæssige omkostninger. Republikanerne derimod mener, at en lov, der påkræver den enkelte at have en sundhedsforsikring, er et indgreb i den personlige frihed, og at andre måder at reducere udgifter til sundhedsvæsenet på ville være at foretrække. (Roesen 2009) 1.1 De økonomiske problemer Ifølge en rapport udarbejdet af Council of Economic Advisers, som er præsidentens økonomiske rådgivere, lå udgifterne til sundhedsvæsenet i USA i sommeren 2009 på ca. 18 % af BNP. Det er den højeste andel af BNP tilegnet sundhedsvæsenet i noget land i verden, og tallet er stadigt stigende. Hvis stigningen i sundhedsudgifter fortsatte uden indgreb, vil udgifterne til sundhed udgøre 34 % af BNP i (Council of Economic Advisers 2009: 2) 3

4 Kilden til de høje udgifter skal findes i et ineffektivt marked for sundhedsydelser, hvor flere af de nuværende betalingssystemer belønner medicinske input frem for de faktiske resultater af behandlingerne. Ydermere er høje administrative omkostninger samt utilstrækkeligt fokus på sygdomsforebyggelse medvirkende til ineffektiviteten. Endeligt skaber ufuldkommenheder på markedet for private sundhedsforsikringer grobund for socialt ineffektive niveauer af dækning, idet eksempelvis asymmetrisk information mellem de implicerede parter gør forsikringsmarkedet dyrt og uigennemsigtigt. (Council of Economic Advisers 2009: 2) De uforholdsmæssigt høje udgifter til sundhed bliver endnu tydeligere, når de bliver sammenholdt med det faktum, at 46 millioner amerikanere på nuværende tidspunkt slet ikke har en sundhedsforsikring i en periode i løbet at året, ofte grundet arbejdsløshed. Dette tal er forventes at stige til 72 millioner mennesker i 2040, hvis ikke der gribes ind. Hovedårsagerne til den manglende dækning er primært de høje priser for sundhedsforsikringer, der blandt andet gør det svært for små virksomheder at tilbyde deres medarbejdere en sådan (Council of Economic Advisers 2009: 3). Ydermere er der tendens til, at de private forsikringsselskaber udelukker nogle mulige forsikringstagere, hvis forsikringsselskabet kan forvente høje udgifter til disse, eksempelvis personer med en arvelig sygdom i familien og personer, der har fået konstateret en kronisk sygdom. For disse grupper i befolkningen er det enten meget bekosteligt eller helt umuligt at tegne en sundhedsforsikring (Stiglitz 2000: 316). Der findes dog statslige sundhedsforsikringer, som yder støtte til de mest udsatte grupper i befolkningen. De vigtigste er Medicare, der er målrettet de ældre, og Medicaid, der dækker de allerfattigste. Også disse programmer er underlagt uforholdsmæssigt høje udgifter, og det forventes, at de vil stige voldsomt i fremtiden, hvis ikke udgifternes himmelfart standses. (Council of Economic Advisers 2009: 6). 1.2 En sundhedsreform er vedtaget Det virker paradoksalt, at 16 % af befolkningen i et af verdens rigeste lande ikke har en sundhedsforsikring, især når landet samtidig har verdens dyreste sundhedsvæsen. Det vidner om ineffektivitet og en dårlig strukturering af systemet. Dette er da også en af grundene til, at Barack Obama oplevede så overvældende popularitet og vælgeropbakning, 4

5 da han i 2008 gik til valg på blandt andet at reformere det amerikanske sundhedsvæsen (Pedersen 2010). Efter mange tidligere forfejlede reformforsøg samt lang tids forhandlinger og ændringer i lovforslagene blev USA s hidtil mest gennemgribende reform af sundhedsvæsenet vedtaget d. 23. marts 2010 under navnet Patient Protection and Affordable Care Act (PPACA). Reformen indeholder en række tiltag, der skal opfylde to overordnede mål: At sørge for, at en større andel af den amerikanske befolkning får en sundhedsforsikring samt at skabe kontrol over udgifterne til sundhedsområdet. Det mest afgørende punkt i reformen er, at det fra 2014 bliver lovpligtigt for alle amerikanere at have en sundhedsforsikring. Dette skal blandt andet opfyldes gennem forskellige initiativer, der skal sikre, at flere skal kunne få råd til en sundhedsforsikring, samt ved at indføre specielle skatteregler til virksomheder, der skal gøre det lettere at tilbyde sundhedsforsikringer til deres ansatte. (Detailed summary 2010: 1, 3). Det offentlige vil endvidere regulere det private forsikringsmarked kraftigt fremover for at lette befolkningens adgang hertil samt for at presse prisniveauet på forsikringer ned. (Detailed summary 2010: 1-2). 1.3 Kan sundhedsreformen løse problemerne? Til trods for at reformen umiddelbart lover en løsning på de mest markante problemer i USA's sundhedsvæsen, spænder holdningerne til den vidt. Reaktionerne går fra hysterisk iver blandt visse demokrater til dyb bekymring hos blandt andre republikanske økonomer. Størstedelen af de kritiske røster går på, at reformen ikke er finansieret, og at de økonomiske konsekvenser derfor vil blive uoverskuelige. Kongressens upartiske budgetkontor har estimeret, at reformen vil koste den føderale regering $940 mia. over de næste ti år. Den upartiske tænketank RAND forudser dog, at når de hidtil uforsikrede, der hidtil ikke har modtaget sundhedsydelser eller kun har fået hjælp ved akutte behov, får adgang til sundhedsvæsenet, vil de begynde at efterspørge rutineydelser, og dermed vil de faktiske udgifter til sundhedsvæsenet ligge langt over budgetkontorets beregning. En del af denne regning vil dog blive betalt af de private forsikringsselskaber, og desuden regner man med, at mere præventiv behandling som eksempelvis udbredelse af forebyggende medicin vil betyde færre udgifter til akutte behandlinger. (The Economist 2010) 5

6 De fleste af disse forudsigelser er baseret på en blanding af økonomiske teorier og - beregninger samt forventningerne til de konkrete lovændringers gennemslagskraft. Fordi reformen omfatter så store beløb som den gør, og omfatter så mange millioner mennesker, er det dog svært præcist at forudsige den egentlige effekt af reformen. Vil man alligevel allerede nu forsøge at forudsige nogle umiddelbare resultater, kan man med fordel vende sig mod erfaringer fra delstaten Massachusetts. Her indførtes allerede i 2006 en sundhedsreform kaldet Chapter 58, som indeholder mange af de samme virkemidler som PPACA. Som vigtigste lighed blev det også i Massachusetts lovpligtigt at tegne en sundhedsforsikring, og mange tiltag lig Obamas reform blev indført for at gøre det muligt for lavindkomstgrupper at have råd til en forsikring (Conference Committee Report 2006). Til trods for at reformen i Massachusetts på nuværende tidspunkt kun har fungeret i en kortere årrække, kan man dog allerede nu se visse resultater. Eksempelvis er Massachusetts nu den stat i USA med den laveste andel af uforsikrede indbyggere, nemlig kun 3% af indbyggerne per november 2009, mod 10% før reformens vedtagelse (Connector 2010: 4, Nardin et al. 2009: 7). Til gengæld viser en undersøgelse foretaget af den nyliberalistiske tænketank CATO, at loven ikke har forbedret befolkningens sundhed, men blot har forårsaget stigende forsikringspræmier og stigende tilgang til de offentlige programmer. Måske netop derfor har omkostningerne vist sig at være 1/3 højere end forventet, stigende med 10 % årligt, hvilket har skabt massiv kritik af Massachusetts-reformen fra flere sider. (The Economist 2010, Yelowitz & Cannon 2010: 9). Spørgsmålet er, om man på baggrund af de indledende resultater fra Massachusetts kan forudsige fremtidige resultater - positive som negative - af Obamas stort opslåede sundhedsreform. Til trods for at der nødvendigvis må forekomme en vis fejlmargin i forbindelse med et forsøg på at spå om langsigtede konsekvenser ud fra kortsigtede resultater, vil vi i denne rapport gøre forsøget. Efter at have foretaget en teoretisk analyse af de virkemidler, som Obamas sundhedsreform vil benytte til at imødekomme problemerne på sundhedsområdet, vil vi drage paralleller til de lignende tiltag, der er blevet gennemført i Massachusetts. Deraf vil vi forsøge at vurdere, hvorvidt Obamas reform kan opfylde dens intentioner, samt hvilke problemer der eventuelt måtte stå i vejen for opfyldelsen af disse intentioner. 6

7 1.4 Problemformulering Kan Obamas sundhedsreform opfylde intentionerne? 7

8 2 Metode Inden vi påbegynder den egentlige analyse af reformen og dens virkemidler, vil vi i dette kapitel først gennemgå de metodiske overvejelser, der har ligget til grund for udarbejdelsen af denne rapport. Dette indbefatter en afklaring af de væsentligste begreber vi bruger i rapporten, en diskussion af hvordan vores baggrund påvirker vores tilgang til feltet samt en forklaring af vores valg og brug af teori. Dernæst redegør vi for, hvorfor og hvordan vi har anvendt Chapter 58 som case, og hvilken betydning vores anvendte kilder har for de resultater, vi fremlægger i rapporten. Afslutningsvis fremlægger vi vores analysestrategi i form af en kort gennemgang af analysens kapitler. 2.1 Begrebsafklaring Med Obamas sundhedsreform mener vi Patient Protection and Affordable Care Act, lovnummer H. R. 3590, der blev vedtaget i Repræsentanternes Hus d. 23. marts 2010 og forinden i Senatet. Vi vil hovedsageligt benævne den ved forkortelsen PPACA, men i visse sammenhænge omtaler vi den som Obamas reform. Når vi i problemformuleringen skriver intentioner, mener vi de formål, som ønskes opnået gennem reformen. Vi bruger ordet intentioner som en bred betegnelse for samtlige formål og hensigter med reformen, mens vi omtaler de enkelte delmål som mål eller formål. For at kunne forudsige mulighederne for at Obamas sundhedsreform kan opfylde intentionerne, inddrager vi erfaringerne fra den sundhedsreform, der blev gennemført i Massachusetts i Denne er en sammensmeltning af lovene H 4479 og S 2282 men kaldes, når den omtales i vores empiri Chapter 58, og vi vil derfor mestendels bruge dette navn gennem rapporten. I nogle tilfælde vil vi dog blot omtale den som sundhedsreformen i Massachusetts. Når vi i rapporten bruger adjektivet amerikanske, henleder dette til USA, og med sundhedsvæsen, sundhedssystem mv. mener vi hele eller dele af det fragmenterede system, der udbyder sundhedsydelser. Det være sig lægehuse, hospitaler, plejehjem mv. Derudover indgår også dem, der betaler for disse sundhedsydelser, altså private forsikringsselskaber eller staten som finansieringspart. 8

9 Der vil i nogle tilfælde være sammenfald mellem de privatpersoner, som vi benævner borgere, patienter og individer. Grundlæggende vil vi i rapporten tage udgangspunkt i, at alle disse først og fremmest er borgere, men i nogle sammenhænge kan det være mere præcist at kalde dem eksempelvis patienter. Forsikringstagere kan i rapporten både dække over private personer såvel som arbejdsgivere, når disse tilbyder deres ansatte en sundhedsforsikring. Modsat herhjemme, hvor alle har adgang til gratis sundhedsydelser, der finansieres af det offentlige, fungerer sundhedsforsikringer i USA på markedsvilkår, og forsikringstegnelse har indtil nu for de flestes vedkommende været frivillig. Sundhedsforsikringer udbydes således både af det offentlige og af private forsikringsselskaber. Disse kan både være forprofit og non-profit, men går i vores rapport under ét. Vi forsøger i rapporten at eksplicitere, hvornår vi taler om den føderale stat og hvornår vi snakker om delstater ved at bruge disse betegnelser. Når vi blot bruger betegnelsen staten betyder det, at det er underordnet hvilket politisk/administrativt niveau, der er tale om. Som samlebetegnelse for disse to niveauer, og når vi taler teoretisk om deres rolle, vil vi omtale det offentlige, der dermed skal forstås som den teoretiske modsætning til det private marked. 2.2 Vores rolle som forskere i feltet Som studerende i Danmark befinder vi os langt fra dette projekts genstandsfelt. Det være sig geografisk men også i nogen grad kulturelt, hvilket blandt andet bevirker, at vi ikke tidligere har stiftet bekendtskab med, eller har personlige erfaringer med, måden hvorpå det amerikanske sundhedsvæsen er indrettet. Vi har kunnet følge vedtagelsen af reformen i medierne, men al tilgængelig information omkring beslutningsprocessen, resultaterne og holdningerne til reformen og sundhedssystemet i øvrigt har været som sekundære og tertiære kilder, og de er dermed allerede blevet bearbejdet og tolket af andre. Det, at vi bor og er opvokset i Danmark, betyder dog således også, at vi har erfaringer med et helt andet slags velfærdssamfund med et offentligt finansieret sundhedsvæsen. Dette medfører unægtelig en form for forudindtagethed i vores tilgang til projektet, idet vores analyse af USA s sundhedsvæsen samt de punkter, vi har vægtet som værende de vigtigste 9

10 i reformen, unægtelig vil være valgt ud fra vores egne forudindtagne fordomme og erfaringer. Dette kan dog også vise sig at være en fordel, idet størstedelen af vores kilder er amerikanske, og således vil bære præg af at være skrevet af forskere, der har personlige relationer til systemet. Vores afstand til genstandsfeltet kan således være en sund kritisk distance til den insider-prægede kritik eller ros af systemet, som ses i visse af vores amerikanske kilder. 2.3 Brug af teori Fordi at den amerikanske sundhedsreform kun lige var blevet vedtaget ved påbegyndelsen af denne projektrapport, er der endnu ikke nogle resultater af den at arbejde med. Vi har derfor i stedet fundet det relevant at inddrage visse teoretiske anskuelser til at hjælpe os med at forudsige nogle resultater og eventuelt hvilke nye problemstillinger, der kunne opstå som følge af disse. Vi oplever, at problemerne i USA s sundhedsvæsen skyldes helt traditionelle markedsfejl, og især er forbundet med informationsasymmetri blandt parterne. Vi vil derfor, når det skønnes relevant, inddrage teori omkring informationsproblemer til at belyse de problemstillinger, som reformen søger at løse samt som hjælp til at give et bud på hvilke resultater, man kan forvente at se af reformen. I analysen af informationsproblemerne i USA s sundhedsvæsen inddrager vi blandt andet teori omkring adverse selction, moral hazard og principal-agent forhold, og forklarer i den forbindelse også betydningen af disse begreber. Vi har primært benyttet os af tekster af Joseph Stiglitz og i mindre grad Douma & Schreuder som det teoretiske udgangspunkt for at diskutere problemstillingerne. Stiglitz er kendt som forsker inden for informationsproblemer, for hvilket han blandt andet har modtaget en nobelpris, og vi finder, at dette er en god målestok for kvaliteten af hans forskning. Vi er indforstået med, at Stiglitz som teoretiker er særdeles optimistisk i forhold til offentlig intervention som løsning på flere markedsfejl, og at dette politiske ståsted vil påvirke den måde, hans teorier er fremstillet på. Havde vi brugt andre, mere markedsorienterede teoretikere ville udlægningen af løsningerne på de teoretiske problemer muligvis have set anderledes ud. Men da dette projekt skrives på Offentlig Administration, som i høj grad beskæftiger sig med det offentliges rolle og regulering, og 10

11 da PPACA netop handler om statslig regulering, mener vi, at Stiglitz udlægning af den økonomiske teori er til stor hjælp på vejen mod konklusionen. 2.4 Eksemplificerende case For at kunne vurdere reformens resultater har vi fundet det relevant at inddrage en konkret case, som i mindre målestoksforhold kan illustrere mulige resultater. Delstaten Massachusetts indførte i 2006 sundhedsreformen Chapter 58, som har stor lighed med tiltagene i PPACA. Denne reform er således relativt ny, men der er allerede foretaget flere opgørelser over resultaterne. Det er ikke vores hensigt i denne rapport at foretage et meget grundigt casestudie af sundhedsreformen i Massachusetts, men i stedet inddrages den som en eksemplificerende case, hvormed vi søger at undersøge om vores teoretiske forudsigelser om PPACA kan holde stik (Bryman 2004: 51-52). Vi mener, at en case alt andet lige bidrager til et mere kvalificeret bud på, om PPACA kan opfylde intentionerne, end en udelukkende teoretisk analyse ville kunne. Massachusetts udgør en illustrativ case, fordi den benytter stort set de samme virkemidler til opfyldelse af stort set de samme mål, som ses i PPACA. Endvidere er casen funderet i en amerikansk delstat, hvilket gør, at opbygningen af sundhedssystemet og de private forsikringsselskaber vil være nogenlunde den samme som på landsplan. Massachusetts har endvidere været genstand for meget opmærksomhed i den amerikanske debat omkring PPACA, idet der hersker en bred opfattelse af, at der er solid basis for sammenligning. Vi mener derfor med rette at kunne komme med generaliserende konstateringer omkring PPACA s muligheder for succes på baggrund af en analyse af de hidtidige resultater fra Massachusetts. Der er dog visse omstændigheder omkring Massachusetts sundhedsreform, der medfører forbehold for fuldt ud at kunne generalisere alene på baggrund af denne ene case. Dels har forudsætningerne for indførelsen af en reform i delstaten været anderledes, end de vil være på landsplan. Procentdelen af uforsikrede i Massachusetts før reformens indførelse var således noget lavere end på landsplan, og delstaten er forholdsvist rig sammenlignet med andre amerikanske delstater, hvilket måske har gjort det lettere at gennemføre reformen. I relation til dette er det måske vigtigste kriterium, der gør forskellen mellem de to reformer, at reformen i Massachusetts ikke havde til formål at nedbringe omkostningsniveauet, og 11

12 dette vil uden tvivl kunne ses på resultaterne. Med disse forbehold for øje mener vi dog stadig at kunne drage nytte af en analyse af tendenserne omkring resultater såvel som udgiftsniveauet i delstaten, når vi skal spå om resultaterne på føderalt niveau. 2.5 Valg af empiri Vi har valgt at foretage analysen af de to sundhedsreformer som en tertiær dokumentanalyse af rapporter og artikler produceret af andre. Dette mener vi giver os mulighed for at bringe flere kvalificerede og modsatrettede holdninger i spil, end eksempelvis kvalitative interviews sandsynligvis kunne gøre. Desuden befinder vi os som tidligere nævnt langt fra projektets genstandsfelt, og dette valg er derfor også et spørgsmål om begrænsede ressourcer. I vores analyse af om PPACA kan leve op til dens intentioner, har vi således valgt at inddrage mange forskellige former for tekster, der kan hjælpe til at besvare vores problemformulering. Dels de originale lovtekster, dels evalueringer udgivet af officielle statsinstitutioner, og dels publikationer om emnet udgivet af forskere og samfundsdebattører inden for blandt andet medicin og økonomi. Vores ambition er, at vi ved at sætte officielle lovtekster, teoretiske vurderinger af problemstillingerne samt akademiske bidrag til samfundsdebatten i spil sammen kan frembringe et kvalificeret bud på PPACAs mulighed for succes. Fordelene ved at bruge data indsamlet af andre er først og fremmest, at det er tidsbesparende (Bryman 2004: 202). Vi kunne have brugt officielle statistikker over eksempelvis antallet af uforsikrede, men vi har i stedet valgt at bruge vores kilders tal, når vi har sikret os, at de er forholdsvist enige om værdierne. En ulempe ved dette kan naturligvis være, at vi ikke kender forskernes metoder, og at deres eventuelle forudindtagede holdninger kan have påvirket resultaterne (Bryman 2004: 205). Både officielle dokumenter fra staten såvel som undersøgelser fra private organisationer har således et budskab, som de ønsker at viderebringe i teksterne. Vi har dog i videst mulige omfang undersøgt, hvem afsenderne af de anvendte rapporter er, hvilket i de fleste tilfælde har gjort os i stand til at gennemskue deres holdningsmæssige udgangspunkt, således at dette kunne tages i betragtning, når de bruges i analysen. 12

13 Når det gælder selve reformerne, er der tale om meget lange lovtekster, der beskriver tiltagene mere detaljeret, end vi har fundet det nødvendigt, idet vi ikke foretager en retlig analyse af de konkrete virkemidler men en mere overordnet analyse af reformens intentioner. Vi har derfor valgt ikke at nærlæse reformerne i deres fulde længde, men har i stedet støttet os til det officielle sammendrag og artikler, der beskriver indholdet af loven. At Obamas reform er så ny, betyder, at der stadig kan nå at ske ændringer, når de konkrete bekendtgørelser formuleres. Ligeledes kan der nogle gange være stor forskel på de mål og midler, som en lov foreskriver på papiret, og hvordan disse bliver tolket i praksis ved implementeringen. Dette kan vi ikke forudsige noget om, og vi må derfor begrænse vores analyse til at tage udgangspunkt i det officielle resume, som det var udformet ved vedtagelsen af reformen. Vi behandler ikke processen omkring forhandlingerne og vedtagelsen af reformen, og afgrænser os dermed fra de mere politiske og retlige diskussioner, der ligger i vedtagelsen af reformen. Ved projektets påbegyndelse har vi brugt diverse artikler og rapporter til at spore os ind på reformernes indhold og forskellige samfundsdebattørers holdning til dem. Desuden har vi brugt lærebøger i offentlig økonomi og sundhedsøkonomi, der beskriver det amerikanske sundhedsvæsen. Stiglitz s bog fra 2000 er brugt som teoretisk udgangspunkt for analysen, samt til at redegøre for opbygningen af det amerikanske sundhedsvæsen. Visse emner i bogen har dog ændret sig noget de sidste ti år, hvorfor vi har suppleret med blandt andre Folland et al. fra 2007 for at kunne beskrive systemet i dets nuværende form mere i detaljer. Vi har endvidere brugt en del officielle rapporter til at belyse problemerne i det amerikanske sundhedsvæsen samt indholdet af reformerne (Council of Economic Advisers 2009, Detailed summary 2010, Conference Committee Report 2006) Alle fokuserer ret ensidigt på fordelene ved en reform, og bærer således et vist præg af at være udgivet af henholdsvis delstaten og den føderale stat. I vores analyse af sundhedsreformen i Massachusetts har vi anvendt den officielle evalueringsrapport fra delstaten, såvel som flere både kritiske og positive rapporter samt upartiske artikler for at kunne give et mere nuanceret billede af resultaterne end den noget rosenrøde evaluering, som delstaten selv har udgivet. Blandt andet har vi benyttet to stærkt kritiske artikler, som vi kort vil præsentere, fordi deres kritik hænger meget sammen med deres organisationers formål. 13

14 Den ene er fra et tidsskrift udgivet af den nyliberalistiske tænketank Cato Institute (Yelowitz og Cannon 2010). Den anden er kritisk ud fra det stik modsatte ideologiske udgangspunkt, idet den er udgivet af Physicians for a National Health Programme, der, som navnet antyder, kæmper for et system, hvor staten er udbyder af sundhedsforsikringer (Nardin et al. 2009). Disse to illustrerer altså hver sin side af den ideologiske diskussion, og fremhæver således forskellige aspekter af reformen i deres vurderinger af denne. 2.6 Analysestrategi For at besvare vores problemformulering har vi valgt at dele vores analyse op i fire kapitler. Kapitel 3 Sundhedsvæsenet i USA er forholdsvist redegørende, og fokuserer på indretningen af det amerikanske sundhedsvæsen samt den historiske udvikling. Det skal skabe en grundlæggende forståelse, der er nødvendig for at gøre læseren bekendt med de empiriske problemer, der gør det nuværende system ubæredygtigt. Dette leder op til kapitel 4 Sundhedsreformens intentioner, hvor vi har udvalgt de dele af PPACA, som vi mener, der er de vigtigste ændringer i forhold til at rette op på problemerne. I kapitlet opdeles lovtekstens mange punkter i tre hovedformål, og samtidig skitserer vi hvordan disse søges opfyldt. Der foretages altså en redegørelse og analyse af både reformens mål og dens midler, idet vi gerne vil flytte fokus væk fra de mere luftige hensigtserklæringer og i stedet undersøge, hvilke konkrete initiativer, reformen igangsætter. Denne gennemgang af reformens mål er nødvendig, for senere at kunne vurdere muligheden for målopfyldelse af netop disse mål. I kapitel 5 Teoretisk analyse af problemer og løsninger bruger vi økonomisk velfærdsteori og teori om informationsproblemer som hjælp til at vurdere, om reformen kan løse de problemer, der findes i det amerikanske sundhedsvæsen. Ambitionen med dette afsnit er at løfte diskussionen op på et højere abstraktionsniveau, hvor problemerne i sundhedssystemet og reformens løsninger sammenholdes ud fra deres teoretiske karakter, for herudfra at kunne vurdere, om reformens løsninger teoretisk set er virkningsfulde eller i modsat fald skaber nye problemer. I det sidste analysekapitel om Sundhedsreformen i Massachusetts bruger vi Chapter 58 som en eksemplificerende case med henblik på at bruge erfaringerne fra Massachusetts til 14

15 at give et empirisk funderet bud på, hvilke effekter PPACA kan få på det føderale niveau. Dette sker med inddragelse af en række rapporter og artikler, der anskueliggør positive såvel som negative resultater af Chapter 58, som vi analyserer ud fra forskelle og ligheder med situationen på føderalt niveau. Til sidst samles trådene fra de forskellige afsnit i Konklusionen, idet kapitel 4 og 5 har klarlagt henholdsvis problemerne i sundhedssystemet og reformens foreslåede løsninger, og vi har dernæst analyseret disse med hjælp fra økonomisk teori samt empiriske erfaringer fra Massachusetts i henholdsvis kapitel 6 og 7. Derigennem mener vi os i stand til at give en velbegrundet vurdering af PPACAs muligheder for at leve op til dennes intentioner. 15

16 3 Sundhedsvæsenet i USA Vi vil i dette kapitel først redegøre for den hidtidige indretning af det amerikanske sundhedsvæsen, særligt med hensyn til finansiering og den historiske udvikling, der har ført til, at det ser ud, som det gør i dag. Dernæst beskrives de to største statsprogrammer Medicare og Medicaid, inden vi til sidst redegør for de empiriske problemer, der har medført behovet for en reform af sundhedsvæsenet. 3.1 Indretningen af det amerikanske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet i USA afviger meget fra det danske, hvor borgere har fri og gratis adgang til sundhedsydelser gennem den offentlige sygesikring. I USA er det derimod mere kompliceret, og borgere som modtagere af sundhedsydelser kan groft sagt deles op i fire grupper: Arbejdstagere der er dækket gennem en arbejdsgiverbetalt forsikring, de fattige hvis sundhedsydelser betales gennem det offentlige program Medicaid, de ældre der er dækket gennem Medicare og til sidst gruppen af uforsikrede (Stiglitz 2000: 304). Vi kommer mere ind på de uforsikrede senere i dette kapitel. Udgiftsmæssigt fordele sundhedsudgifterne sig således, at ca % af de samlede sundhedsudgifter betales af det offentlige på enten føderalt, delstatsligt eller kommunalt plan. Disse er tilnærmelsesvist skattefinansierede gennem en lønskat. Omkring 25 % af sundhedsudgifterne betales gennem arbejdsgiverbetalte forsikringer, mens de sidste ca. 30 % betales af husholdningerne igennem private sundhedsforsikringer, der ofte er bidrag til arbejdsgiverbetalte forsikringer. (Pedersen 2010) Private forsikringer spiller dermed en større rolle i USA, end de gør herhjemme. De fungerer på forskellige måder, men de to vigtigste typer af privat forsikring er henholdsvis fee-for-service og Health Maintenance Organizations (HMO s). Fee-for-service gå ud på, at forsikringsselskabet betaler lægen for de konkrete ydelser, han udfører for en patient. Typisk betaler forsikringsselskabet en vis procentdel af regningen, når denne kommer over et bestemt beløb og kun op til en øvre grænse. En HMO er en type organisation med en samling af udvalgte behandlere, hvor patienten betaler et fast beløb per måned for at være forsikret mod til gengæld at være begrænset til at kunne blive behandlet af de læger, der er medlem af den specifikke organisation. Dette skaber en fast tilgang af kunder hos 16

17 udbyderne, som til gengæld betales en fast løn per måned for denne kundestrøm. I HMO s er hver patient tilknyttet en personlig læge, der skal henvise patienten til alle yderligere behandlinger samt vægte forebyggende behandling højt. (Folland et al. 2007: ) 3.2 Historik Ideen om obligatorisk national sundhedsforsikring startede i Tyskland i slutningen af tallet og spredte sig hurtigt til flere vesteuropæiske lande. Fælles for disse lande var, at der i forvejen var frivillige organisationer, der gav deres medlemmer mulighed for at dele forsikringsrisikoen, og staten valgte dernæst at støtte disse organisationer, så flere havde mulighed for dækning. Der var lignende frivillige organisationer i USA, men her undlod regeringen at blande sig. (Folland et al. 2007: 464) I 1935 blev The Social Security Act gennemført af Franklin D. Roosevelt. Den garanterede pension til de ældre, men gennemførsel af universel sundhedsforsikring måtte opgives på grund af modstand fra blandt andre American Medical Association og American Federation of Labor (AP 2010). Først i 1965 lykkedes det Lyndon Johnson at få gennemført forsikring for de fattige og de ældre i form af Medicaid og Medicare, som vi vil uddybe indholdet af i næste afsnit. Flere præsidenter - både demokrater og republikanere - har gennem tiden forsøgt at gennemføre en offentlig finansieret udvidelse af forsikringsdækningen uden succes, blandt andet på grund af svær modstand fra politiske opponenter og organiserede faglige grupper (AP 2010). Også Bill Clinton gjorde et omfattende reformforsøg, da han i med Hillary Clinton i spidsen forsøgte at indføre Health Security Act. Denne var et skridt på vejen mod universel dækning, og indeholdt en væsentlig omfordeling af indkomst. Han kunne dog ikke samle flertal for reformen blandt demokraterne, ligesom ansatte i sundhedsindustrien og sundhedsvæsenet protesterede kraftigt. I den offentlige debat gik frygten på, at reformen ikke var finansieret, og derfor ville føre til skattestigninger eller forringelser af sundhedsydelserne til de allerede forsikrede for at kunne betale for de hidtil uforsikrede. (AP 2010, Folland et al. 2007: 466) Nogle af initiativerne blev dog gennemført gennem selvstændige lovændringer. 17

18 3.3 Medicare og Medicaid Medicare og Medicaid blev som nævnt indført i 1965, og da de udgør de vigtigste og dyreste offentlige sundhedsprogrammer, vil vi kort beskrive dem her. Medicare er en føderalt finansieret sundhedsforsikring, der dækker 95% af de ældre over 65 år samt folk med andre særlige behov, eksempelvis handicappede. Medicare består af flere dele, hvoraf berettigelse til Part A sker automatisk, når man fylder 65 år, mens Part B- D er valgfrie tillægsforsikringer, der kræver at forsikringstageren betaler en del af præmien selv. (Folland et al. 2007: ) I modsætning til Medicare som er universel for alle over 65 år, er Medicaid behovsbestemt. Det er snarere en behovsbaseret social velfærdsplan, end det er en social forsikring, idet berettigelsen til Medicaid afgøres af personlig indkomst og økonomiske ressourcer. Programmet finansieres dels på føderalt niveau og dels på delstatsligt niveau. Det er dog administreret udelukkende på delstatsligt niveau, hvilket betyder at berettigelse til ydelser, indholdet af disse, samt betalingskrav kan variere betydeligt mellem delstaterne. En overordnet regel er dog, at børn under 6 år og gravide kvinder i familier med en indkomst under 133 % af den føderalt bestemte fattigdomsgrænse er dækket. Desuden er børn under 19 år i familier med indkomster under fattigdomsgrænsen dækket. Nogle personer er berettiget både til Medicare og Medicaid. (Folland et al. 2007: ) 3.4 Hvorfor er der behov for en sundhedsreform? Den vigtigste årsag til behovet for en reform af det amerikanske sundhedsvæsen har været de stadigt stigende udgifter til sundhed, der på nuværende tidspunkt ligger på 18 % af BNP. Til sammenligning udgjorde udgifterne til sundhed i Danmark i ,5 % af BNP (Council of Economic Advisers 2009: 10). I USA er udgifterne som andel af BNP fordoblet siden 1980, og en fremskrivning viser, at uden indgreb ville sundhedsudgifterne stige til 34 af BNP % i 2040 (Council of Economic Advisers 2009: 2). Samtidigt er den forventede levealder i USA lavere end i andre udviklede lande, og de høje udgifter skyldes således ikke, at amerikanerne er sundere eller lever længere (OECD 2009: 3, 5, Council of Economic Advisers 2009: 11). 18

19 Der ses i tillæg hertil store forskelle delstaterne imellem, når det gælder udgifterne per person for behandlinger af samme type; dette uden at der er tegn på betydelige forskelle i delstaternes demografi. Dette tyder på, at systemet er uproduktivt eller udnyttes i visse stater. Det skønnes, at de overordnede udgifter kunne sænkes med ca. 30 %, hvis der blev gennemført en mere ensartet struktur i staterne og gennemsigtigheden af systemet øgedes (Council of Economic Advisers 2009: 13). En væsentlig del af statens udgifter går til Medicare og Medicaid. I år 2008 udgjorde udgifterne til Medicare 20 % af alle udgifter på føderalt niveau; en udgiftsstørrelse der kun overgås af forbruget til forsvaret og militæret! Problemet med de stigende udgifter til Medicare forværres af de demografiske ændringer i befolkningen, der gør, at den procentvise andel af ældre over 65 år vil stige støt de kommende år (Council of Economic Advisers 2009: 6). En af grundene til de høje udgifter er ifølge præsidentens økonomiske rådgivere, at flere af de nuværende betalingssystemer belønner medicinske input frem for de faktiske resultater eller kvaliteten af behandlingerne. Dette gør samtidigt, at der ikke er noget incitament for at forebygge fremtidige behandlinger. Desuden konkurrerer hospitalerne ofte om at have den mest moderne teknologi for at tiltrække kunder, hvilket i nogle tilfælde medfører et højere udbud af højteknologi end nødvendigt. Dette må karakteriseres som spild af ressourcer. (Council of Economic Advisers 2009: Indledningen, 14). Ydermere fremføres, at de administrative omkostninger er uforholdsmæssigt høje, hvilket blandt andet skyldes, at forsikringsmarkedet er fragmenteret med mange forskellige selskaber og organisationer, der ikke samarbejder. Faktisk udgør administrationsomkostningerne ifølge en rapport fra OECD 7% af de samlede omkostninger til det amerikanske sundhedsvæsen (OECD 2009: 7). En rapport udarbejdet af forskningsinstituttet McKinsey Global Institute hævder, at den manglende ensretning af forsikringsprocedurerne betyder en merudgift på 100 milliarder dollars om året (Council of Economic Advisers 2009: 15). Endeligt skaber ufuldkommenheder på markedet for privat sundhedsforsikring grobund for socialt ineffektive niveauer af dækning, idet eksempelvis asymmetrisk information mellem forsikringsselskaberne, udbyderne af sundhedsydelserne samt borgerne gør det vanskeligt 19

20 for borgerne at vurdere deres dækningsbehov og rimeligheden af priserne. (Council of Economic Advisers 2009: 14-16). Det andet store problem ved den nuværende indretning af det amerikanske sundhedsvæsen er de 16% af den amerikanske befolkning, der på et tidspunkt i løbet af året er uforsikret. Dette kan skyldes arbejdsløshed, eller at man ikke har råd til en forsikring, men samtidigt ikke er kvalificeret til de statslige programmer. Nogle borgere med kroniske sygdomme kan ikke købe en sundhedsforsikring, fordi forsikringsselskaberne udelukker dem, når de forudser, at vedkommende vil være en dårlig forretning. Ydermere har mange små virksomheder ikke mulighed for at forsikre deres ansatte på grund af de stigende priser for sundhedsforsikringer. (Pedersen 2010). Hvis tendensen til at færre har råd til en privat sundhedsforsikring fortsætter som hidtil, vil der ifølge præsidentens økonomiske rådgivere være 72 millioner uforsikrede amerikanere under 65 år i 2040 (Council of Economic Advisers 2009: 8). Dette er ikke kun et problem for de uforsikrede, men også for resten af samfundet, der kommer til at betale de uforsikredes regninger, eftersom hospitalerne skal udføre ambulante behandlinger for de uforsikrede, når disse er livsnødvendige (Stiglitz 2000: 301). En del af de ubetalte regninger betales af delstaternes og den føderale regerings skatteindtægter. Dette løb op i sammenlagt næsten 43 milliarder dollars i 2008 (Council of Economic Advisers 2009: 8). Der er altså flere markante problemer i det amerikanske sundhedssystem, både i forhold til de stadigt stigende udgifter, markedsfejl der forårsager ineffektivitet, og endeligt det store antal amerikanere, der på nuværende tidspunkt ikke har en sundhedsforsikring. I næste kapitel vil vi se på, hvordan sundhedsreformen har til hensigt at komme de beskrevne problemer til livs. 20

28 a r t ik l er Formuemagasin 1. kvartal 2010

28 a r t ik l er Formuemagasin 1. kvartal 2010 28 29 Obamas sundhedsreform: Langtidsholdbare vitaminer til medicinalindustrien Op mod 50 millioner amerikanere får nu en sundhedsreform med indbyggede rabatter fra medicinalindustrien. Det har skabt frygt

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

http://kkedoc4/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemguid=457...

http://kkedoc4/agendaweb/forms/print/printoverview.aspx?handlingitemguid=457... Side 1 af 5 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 8. Håndtering af ekstra samtaler i forbindelse med beskæftigelsesreformen (2015-0057842) INDSTILLING OG BESLUTNING Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer:

Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer: Notat: Udvikling af og nye aktiviteter på sygedagpengeområdet Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer: Afslutning af Falck samarbejdet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser. Det talte ord gælder.

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser. Det talte ord gælder. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del Bilag 92 Offentligt Talepapir 24. februar 2016 Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har modtaget L 31 om ændring af ligningsloven, herunder ophævelse

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet 25-02-2013 Sag nr. 11/2128 Dokumentnr. 17799/12 Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet Dette papir beskriver de udenlandske erfaringer med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller i

Læs mere