Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Transkript

1 4. mødedag, torsdag 15. april 2010, kl Dagsordenspunkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Inatsisartut Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Velkommen mødet er åben, i dag torsdag den 15. april. De 4 første punkter er, de punkter vi ikke nåede i går, og når vi tager de tre punkter fra i dag har vi 7 punkter at behandle. 2 nye love, som skal førstebehandles. Samt 1 ændringsforslag for lov, som skal førstebehandles. Førstebehandling af ændring af tre Inatsisartut forordninger. Samt beslutningsforslagene fra Inatsisartut medlemmer. Disse er: Pkt. 101: Forslag til inatsisartutlov om byggeri, ny. Pkt. 118: Inatsisartut s forordning Om ændring af landstings-forordning om offentlig hjælp, vedrørende sproglig præcisering samt kiste-transport. Pkt. 92: Side 1 / 143

2 Forslag til Inatsisartutforordning om ændring af landstingsforordning om radio og tv-virksomhed. (Nedlæggelse af Radio- og TV-nævnet) Pkt. 83: Forslag til ændring af Inatsisartutlov om forvaltning af skatter. Samt, Pkt. 119: Inatsisartutforordning om ændring af landstingsforordning om førtidspension (Ændring af førtidspensionsbeløbet, ophør af udbetaling efter dødsfald samt sproglige præciseringer) Pkt. 89: Ny forslag til Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder, førstebehandling. Samt, Pkt. 140: Forslag til Beslutning i Inatsisartut om, at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for, at der indføres delvis brugerbetaling for provokerede abortindgreb med start 1. januar 2011, fremlagt af Inatsisartut medlem Malik Berthelsen, Siumut Side 2 / 143

3 4. mødedag, torsdag 15. april 2010 Dagsordenspunkt 101 Forslag til inatsisartutlov om byggeri (Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Først 101, Jeg skal spørge medlemmet af Naalakkersuisut om han vil fremlægge det fra talerstolen? Værsgo, Naalakkersuisoq for Bolig, Infrastruktur og Transport. Jens B. Frederiksen, Naalakkersuisoq for Bolig, Infrastruktur og Transport (D) Tak. På Naalakkersuisut vegne fremsætter jeg hermed forslag til inatsisartutlov om byggeri. Forslaget fremsættes for, at imødekomme et ønske om, at tilvejebringe en egentlig byggelov for Grønland med henblik på, at opnå bedre styring af byggeriet og for, at få modernisering af lovgrundlaget, da der savnes en præcisering af rammerne for indretning af bebyggelse samt udøvelsen af bygningsmyndigheden. Forslaget er en rammelov, der har til formål, at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes, så den frembyder tilfredsstillende forhold i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, og, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet og vedligeholdes forsvarligt. Det er desuden fundet nødvendigt, at bygningsreglementet får hjemmelsbeføjelser i en decideret byggelov, hvor der skabes den nødvendige hjemmel i lovgivningen til, at fastsætte regler i bygningsreglementet om blandt andet udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til betryggende sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige forhold, udførelse af tekniske installationer i bygninger, hensigtsmæssig indretning af beboelsesbygninger i forhold til deres Side 3 / 143

4 anvendelse, bygningers tilgængelighed, således at bygninger kan bruges af handicappede personer og begrænsning af energiforbruget i såvel bestående som i nyt byggeri. Forslaget indeholder dermed de grundlæggende principper og regler, som ligger til grund for en detaljeret beskrivelse i et bygningsreglement af tekniske forskrifter til udførelse og indretning af bygninger, højde- og afstandsforhold, formelle krav til ansøgning om byggetilladelse og bygningsmyndighedens skønsmæssige beføjelser mv. Forslaget lægger op til, at kommunalbestyrelsen fortsætter med, at varetage bygningsmyndighedens opgaver og dermed påser, at byggelovgivningen og anden relateret lovgivning overholdes. Dermed har kommunalbestyrelsen også mulighed for, at dispensere fra bestemmelser i bygningsreglementet, når dette er foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de aktuelle bestemmelser i bygningsreglementet. Forslaget medfører desuden, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at der i såvel bestående som nyt byggeri skal installeres målere til individuel måling af el-, vand- og varmeforbruget. Ligeledes giver forslaget Naalakkersuisut mulighed for, at fastsætte regler om forbedring af tilgængeligheden i bestående bebyggelser. Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til inatsisartutlov om byggeri til behandling i Inatsisartut. Det foreslås, at forslaget behandles i Inatsisartuts Infrastruktur- og Boligudvalg inden anden behandling. Tak. Næste er partiernes ordfører. Første ordfører er fra Naaja Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit. Naaja Nathanielsen (IA) Loven skal sikre en bedre styring af byggeriet. Loven opstiller rammer for hvordan man må bygge og hvem der har ansvaret for byggeriet. Loven udtaler sig om en række forhold omkring byggeri, lige fra sundhedsmæssige aspekter til arkitektonisk kvalitet. Side 4 / 143

5 Inuit Ataqatigiit bakker op omkring behovet for en byggelov. Der er tale om en lov der vil have stor betydning i det daglige og berøre mange lige fra den almindelige borger der ønsker, at ombygge sit hus, til store firmaer i byggebranchen. Det er derfor vigtigt med en grundig behandling forud for vedtagelsen. I den forbindelse takker Inuit Ataqatigiit for de detaljerede høringssvar. For Inuit Ataqatigiit er det særligt forhold vedrørende sundhed, handicapadgang og miljøbestemmelser der må veje tungt. Såfremt vi skal sikre byggeri der er langtidsholdbart skal disse forhold være på plads. Et af lovens formål er, at (citat) fremme arkitektonisk kvalitet i byggeri. Men i bemærkningerne til loven er arkitektonisk kvalitet uddybet som noget teknisk omkring bebyggelsestæthed, højde og afstandsforhold, med videre. Inuit Ataqatigiit forstår ellers arkitektonisk kvalitet som noget der omhandler bygningens udseende og æstetiske funktion. Inuit Ataqatigiit vil kraftigt opfordre til, at der i den fremtidige offentlige bebyggelse foretages valg der fremmer en mere varieret og inspirerende arkitektoni, men er ikke sikker på, at dette hører hjemme i en lov. Med disse bemærkninger henviser Inuit Ataqatigiit forslaget til det relevante udvalg inden 2. behandlingen. Tak. Er der kommentarer fra salen? Det er ikke tilfælde. Næste ordfører er medlem af Inatsiartut Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak formand. Fra Siumut er vi enige i, at der skal følges op på lovgivningen inden for byggeriet, således byggeri udføres forsvarligt i forhold til, brand, sikkerhed, sundhed og ikke mindst miljømæs- Side 5 / 143

6 sigt, så de opfylder det moderne samfunds krav til byggeri herunder vedligeholdelse ligesom der er taget højde for udenoms arealerne. I den forslåede inatsisartut rammelov har Siumut konstateret, at bygningsreglementet får hjemmelsbeføjelser, således, der kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse af fagfolk, hvor der tages hensyn til anvendelse, begrænsning af energiforbrug, handicapvenlighed mv. hvilket er en videreførelse af gældende praksis, hvor de formelle grundlag tilvejebringes. Loven skaber de grundlæggende rammer til byggereglementet, hvor tekniske forskrifter og bygningers udførsel, indretning, højde mv. samt de formelle krav til ansøgninger og byggemyndigheders beføjelser er tilføjet. Ud fra lovforslaget har vi fra Siumut bemærket, at det forsat er kommunalbestyrelsen som varetager bygningsmyndighedens opgaver og herunder påser, at kravene i henhold til lovgivningen følges. Men fra Siumut er det vores opfattelse, at der skal strammes op på tilsynsmyndigheden, således, at byggerier umiddelbart efter overdragelsen ikke får økonomiske konsekvenser for beboere/ ejere på baggrund af håndværksmæssig sjusk, dårlig planlægning og sløsethed af tilsyn under byggeperioden, hvilket også er blevet pointeret i et af høringssvarene. Naalakkersuisut får ligeledes mulighed for af at fastsætte regler om installering af individuelle målere til vand, varme og el i bestående og nybyggeri, hvilket Nukissiorfiit de sidste par år også har været i færde med at udføre, således disse målere kan fjernaflæses. Ud fra lovforslaget fremgår det ligeledes, at Naalakkersuisut for mulighed for, at fastsætte regler om forbedring af tilgængelighed i beståede bebyggelser. Trods kommentarerne til lovforslaget, er det Siumuts mening, at dette bør undersøges nøje, da der kan komme større uforudsete udgifter for ejerne af en bygning. Siumut vil ligeledes deltage i det videre arbejde med lovgivningen inden for byggeriet, således vi kan få gode, sunde og nyttefulde boliger, som er skånsomme for miljøet. Side 6 / 143

7 Med disse ord skal siumut indstille lovforslaget til videre behandling i inatsiartuts infrastruktur og boligudvalg inden anden behandlingen. Tak. Tak i lige måde. Næste ordfører er Demokraternes ordfører Inatsisartutmedlem Justus Hansen. Justus Hansen (D) Tak formand. Demokraterne finder det - i lighed med Naalakkersuisut - hensigtsmæssigt, at vi her i landet får en egentlig byggelov. Det er vigtigt for kommunerne som bygningsmyndighed, at der kommer klarhed om det juridiske grundlag for varetagelsen af bygningsmyndighedens opgaver. På den måde bliver byggesagsbehandlingen styrket. Demokraterne er særdeles glade for, at vi med denne lov får en mere præcis og moderne lovgivning, der kommer til at medføre en bedre styring af byggeriet og ikke mindst en præcisering af rammerne for indretning af bebyggelse. Det sidste er faktisk noget af en mærkesag for Demokraterne. I dag er det nemlig langt fra altid sådan, at bygninger er let tilgængelige for eksempelvis handicappede. Nærværende lovforslag kan være med til at sikre de handicappedes rettigheder. I 6 fremgår det helt klart, at Naalakkersuisut fremover gives bemyndigelse til at fastsætte regler i bygningsreglementet om, at nybyggeri også skal kunne benyttes af handicappede. Demokraterne vil i den forbindelse gerne opfordre Medlemmet af Naalakkersuisut for Boliger til at sørge for, at Naalakkersuisut benytter sig af denne mulighed, så vi i fremtiden kan glæde os over bebyggelser, der er tilgængelige for alle. Derudover vil Demokraterne opfordre Medlemmet af Naalakkersuisut for Boliger til i vid udstrækning at gøre brug af sin mulighed for at fastsætte regler om forbedring af tilgængeligheden i bestående bebyggelser også det vil være til stor glæde for vore handicappede medborgere. Side 7 / 143

8 Demokraterne noterer sig endvidere, at forslaget giver Naalakkersuisut beføjelse til at fastsætte regler om, at der i såvel bestående som nyt byggeri skal installeres målere til individuel måling af el-, vand- og varmeforbruget. Igen kan vi kun opfordre Medlemmet af Naalakkersuisut for Boliger til hurtigst muligt at føre dette ud i livet, da det må være i alles interesse at kunne følge med i sit eget el-, vand- og varmeforbrug. Derudover er det i Demokraternes øjne logisk, at man kun skal betale for sit eget forbrug. Installation af målere vil fremme dette. Demokraterne vil også påpege, at vi er meget tilfredse med, at lovforslaget sikrer, at al bebyggelse bliver indrettet og udført på en måde, så det brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssigt er i orden. Slutteligt vil vi benytte lejligheden til at rose Medlemmet af Naalakkersuisut for Boliger for det grundige arbejde med dette lovforslag, som vi ønsker sendt til behandling i Udvalget for Infrastruktur- og Bolig. Tak. Andre har bedt om ord. Inatsisartutmedlem Jens Immanuelsen, Siumut, værsgo. Jens Immanuelsen (S) Tak. I sagde i slutning af jeres fremlæggelse at Demokraterne vil påpege og er tilfredse med at forslaget til Inatsisartut sikrede at alle anlægsopgavernes udformning, brandsikring og sundhedsmæssigt er i orden, Når man tænker på husbyggeri, varestages hele anlægsopgaver af offentlige, og indflytning kan først ske når lovkravene er opfyldt. Kan Demokraterne klart pege på hvad de hentyder til? Ordfører. Side 8 / 143

9 Justus Hansen (D) Ja, jeg er ikke sikker på om jeg har forstået spørgsmålet korrekt, derfor skal jeg anmode dig at gentage spørgsmålet, således jeg kan besvare spørgsmålet korrekt. Jeg skal prøve, vi ved at vi har anlægslov, her laver vi rammelov, således vi kan opfylde nye forvaltningslovgivning, jeg ved ikke om besvarelsen var tilfredsstellinde. Inatsisartutmedlem Jens Immanuelsen, Siumut. Jens Immanuelsen (S) Ja tak. I jeres fremlæggelse brugte Demokraterne i sidste linie i den grønlandske udgave sætningen Demokraterne vil også påpege, at vi er meget tilfredse med, at lovforslaget sikrer, at al bebyggelse bliver indrettet og udført på en måde, så det brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssigt er i orden. I følge gældende lov her i Grønland, kan man ført flytte ind til boligen, når den er færdig, Jeg er ellers interesseret i at vide, hvad Demokraterne kan påpege ændring i den nye, idet i dag bygger man i følge af anlægskrav og efter godkendelse af dem kan man først flytte ind. Ordfører. Justus Hansen (D) Jeg takker for præcisering. Selvfølgelig har vi lov, som sikrer disse, men vi påpeger også disse og ønsker at deltage, hvis disse skal fremmes, selvfølgelig har vi lov og det står allerede i loven, men alle byggeri skal være overensstemmelse med den nye og med den gammel lov, her præciserer man bare fra Demokraterne at man skal nøje følge dem. Så Inatsisartutmedlemmet Kim Kielsen, Siumut. Side 9 / 143

10 Kim Kielsen (S) Tak formand. Vedr. handicap sagde I klart, at alle Inatsisartutmedlemmer enige, hvor man efterlyser for at finde muligheder for at ordne disse. Så vidt jeg kan huske kom Lene Knüppel fra Demokraterne med et forslag sidste år, omkring at Naalakkersuisut skal undersøge hvor meget det vil koste disse offentlige ejede boliger og andre, såfremt det kan blive attraktive. Disse tal har man endnu ikke medtaget, derfor regner jeg også med at disse afdækker og blive vurderet samt bliver man nødt til at undersøge hvem der skal betale disse, offentlige eller ejerne eller skal man forliges om det? Selvfølgelig kan det ikke modsiges, at der skal give handicappede en mulighed for at kunne komme til offentlige væresteder, man prøver ikke at undgår det, men den kan også koste penge, jeg ved ikke hvem der skal betale disse, har I sikret fra jeres side om dette. Tak. Ordfører. Justus Hansen (D) Tak for spørgsmålet, Kim Kielsen fra Siumut. Det er nemlig rigtigt, vi vil medvirke for at sikre opfølelsen af handicappedes rettigheder, men der er alt for mange som ikke opføler denne lov, vi vil også medvirke om at man følger nye love, når der skal laves nye i alle byggerier i fremtiden, også med hensyn til handicappede, jeg kan ikke tale om regninger og om penge, men den skal genbehandles i Bolig og Infrastrukturudvalget, disse skal også medtages. Tak til Demokraternes ordfører Inatsisartutmedlem Justus Hansen. Side 10 / 143

11 Og nu fra Atassut, Inatsisartutmedlem Sivert K. Heilmann. Sivert K. Heilmann (A) Tak. I Grønland, hvor naturen kan være voldsom, er det meget vigtigt, at der er minimums krav for byggeri. Derfor anser vi i ATASSUT det som meget vigtigt, at der er en lov om byggeri. Efter at have gennemgået lovforslaget skal vi fra ATASSUT udtrykke vores glæde over, at der nu lovgivningsmæssigt vil blive indført regler for byggeri af private boliger og andre byggerier. Dog vurderer vi, at det efter vedtagelsen af dette gode og støtteværdige lovforslag skal vurderes, om værktøjerne til at sikre, at loven følges er nok. Selvom der er tilsyn af byggerier er det bekendt at bygninger af så ringe kvalitet at bygherrer af den grund pålægges ekstraudgifter og nogle gange er der på grund af den ringe kvaliteter strid mellem byggemesterne og bygherrerne. Og i ATASSUT mener vi, at det skal sikres at tilsynet skal optimeres og at det ikke skal være muligt at komme udenom dette. Derudover vil man med lovforslaget blandt andet sikre nem adgang for handicappede. Forholdene er jo i dag desværre sådan, at man ikke tænker på handicappedes nemme adgang ved nybyggerier, selvom handicappede lovgivningsmæssigt er sikret. Derfor er vi i ATASSUT glade for, at man i lovforslaget har tænkt på de handicappede. For at lovforslaget kan vedtages efter grundig vurdering, skal vi fra ATASSUT indstille, at lovforslaget inden 2. behandlingen henvises til behandling i Inatsisartut s Udvalg for Boliger og Infrastruktur. Tak. Inatsisartuni ilaasortaq Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak formand. Side 11 / 143

12 Jeg vil bare rette lidt min gode ven Sivert Heilmann, Atassut. Jeg vil citere lidt her at der er en lov om byggeri, men vil have en ny, men vi har én som skal fornyes samt disse eksisterende rammer skal blot præciseres, det blev blot præciseret. Tak. Ordfører. Sivert K. Heilmann (A) Det er rigtigt. Josef Motzfeldt, Fromand for Inatsisartut (IA) Tak Sivert K. Heilmann, Atassut. Og nu på vegne af Kattusseqatigiit Inatsisartutmedlem Jakob Skade. Jakob Skade (KP) Tak. Vedr.: Forslag til Inatsisartutlov om byggeri. Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat kommentere således. Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat gerne sige, at vi er fuldt ud enige i Naalakkersuisut's budskab om bedre styrelse indenfor byggeri. Idet vi mener bedre prioritering af bosiddende selvstændige bør opnås hvad angår licitationsrunder. Ligeledes er det opfordringsværdigt, med hensyn til sikkerhed, at resterende materialer fra ethvert byggeri fjernes snarest efter udførelse, så disse ikke står i vejen for folk ved tilfælde af eksempelvis brand. Vi skal fra Kattusseqatigiit Partiiat sige, at vi er enige i, at kommunalbestyrelsen fortsat varetager tilsyn af byggeriet. Side 12 / 143

13 Endvidere vil vi, med hensyn til sikkerhed, sige, at byggepladserne ikke har optimale vejanlæg, specielt i mindre byer og ikke mindst mange bygder. Hvorfor der kan være store vanskeligheder for brandbiler at komme frem i tilfælde af brand. Med disse bemærkninger støtter jeg forslaget.. Inatsisartutmedlem Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Tak formand. Jakob Skade fra Kattusseqatigiit Partiiat udmelder, at man skal opnår en god prioritering for selvstændige, således de kan får en mulighed. Hvordan skal den virkeliggøres med henblik på licitering eller andet måde? Vi ved, at hjemmehørende her også kommer med tilbud, hvordan skal vi forvalte denne sag blandt hjemmmehørende, hvis de kun er hjemmehørende eller udefrakommende. Kan du komme med eksempel? Tak. Ordfører. Jakob Skade (KP) Tak. Tak for spørgsmålet fra Kim Kielsen, Siumut. Når vi snakker blandt samfundet, snakker vi om hjemmehørende som vi ønsker at prioriteres, samt her i den kommende lov, samt som jeg ikke kunne sige om og som jeg ikke kunne gætte, som vil have gode resultat for de hjemmehørende idet de er medtaget her i på siden. Dette skyldes vi også opfordrer, om det er tømrer, murer eller maler, får tilbud til at udføre arbejde. Således med denne kan alle i samfundet som kan arbejde, som kan modtage lærlinge, kan finde udvej. Inatsisartutmedlem Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Side 13 / 143

14 Tak formand. Skal vi forstår det sådan, i tilfælde at afgive tilbud, er det formålet, hvis der kommer tilbud fra udefrakommende, så vil det, selvom det er billigst, så vil hjemmehørende prioriteres, er det sådan? Vi fra Siumut mener vi selvfølgelig også, hvis de fleste omsætningen forbliver blandt samfundet, så har man mere lyst til det, uanset difference i økonomien. f.eks. hvis arbejdet koster over 60 mill. Kr., hvis differencen er 2 mill. Kr. fordelt mellem hjemmehørende og udefrakommende, så kan man selvfølgeligt foretage vurdering på området, for hjemmehørende skal jo bruge pengene her i landet, andre tilbud vil medføre, at udefrakommende vil medtage pengene ud og bruge dem andre steder end her i landet. Derfor kan vi selvfølgelig også sige som Kattusseqatigiit Partiiat at hvis hjemmehørende får første prioritering, så skal man også tænke på hvor stort differencen vil være. Tak. Ordfører. Jakob Skade (KP) Tak. Du har ret, mine første ord vedr. din spørgsmål er vi meget enig. Samt uden at citere Siumut fremlæggelse er vi alle enige om, nemlig at kummunalbestyrelsens tilsyn er vi samme enige om det vi udmeldte. Loven om byggeri i Grønland som Naalakkersuisut fremførte som vi skal godkende, vil vi kommunalbestyrelsernes kritiserede modsige. Jeg regner ikke med at der er yderligere modsætning, fordi vi vil alle være med at omsætning forbliver i Grønland, vi kan sammen med Naalakkersuisut og Inatsisartut hjælpe hinanden for at være mere opmærksom på omkring flere indkomst til landet, således opmærksomheden som er nødvendigt vil blive til stede. Det er derfor vi prioriterer hjemmehørende, uden at citere jeres fremlæggelse omkring kommunale tilsyn omkring anlægsopgaver, det vil være godt hvis alle hjemmehørende kan får flest at udføre arbejdet. Hvis de du nævnte 2 mill. Kan medføre at der kommer flere tilbudsgivne har jeg selvfølgelig svært at vurdere, Jeg mener at gennem Naalakkersuisut kan vurderes disse og gennem disse kan man fremføres. Side 14 / 143

15 Så Inatsisartutmedlem Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann (S) Tak. Det er ærgerligt når Naalakkersuisoq fremlægger samt under afslutningsrunde vi ikke kan spørge. Derfor skal jeg spørge Jakob Skade Kattusseqatigiit Partiiat. Her i jeres bemærkning med henblik på sikkerhed, især i byerne og i de mindre byer og ikke mindst i flere bygder, hvor man udfører anlægsarbejde har de nemlig ikke i dag den bedste vilgår. Regner I med at der vil anlægge nye veje, hvis der vil bygges nye i dag? Samt hvis vi skal regne med dem, hvem har så ansvaret? Ordfører. Jakob Skade (KP) Tak. Vi er alle enige om tilsynet, men der skal også ske vurdering, med hensyn vejsikkerhed håber vi, at vi alle anbefaler dette. Alle arbejdspladser og de der skal bebygges skal være tilgængelig. Derfor mener vi oprigtigt at kommunalbestyrelsen med sin viden fremlæggelse af dette skal også respekteres. Derfor er det i dag meget utilgængelige, vi kan selvfølgelig ikke nævne dem enkeltvis. Det skal gerne være tilgængelige, selvfølgelig koster dette også penge. Tak til ordfører for Kattusseqatigiit Partiiat, Jakob Skade. Så kom vi til Medlemmet af Naalakkersuisut for Bolig, Infrastruktur og Transport afslutning. Jens B. Frederiksen, Medlemmet af Naalakkersuisut for Bolig, Infrastruktur og Transport (D) Jeg vil takke alle partier, man kan således høre at man grundlæggende støtter forslaget, jeg ser det som positivt, selvfølgelige ønsker man at diskutere omkring enkelte spørgsmål. Jeg vil kommentere nogle af dem. Side 15 / 143

16 Først nævnte Inuit Ataqatigiit hvordan boligerne skal skitseres i fremtiden, nemlig omkring arkitektur. Jeg skal her sige om at lokalplan er under kommunernes ansvar, nemlig at tage det med under deres planlægning i deres byer. Men jeg kan sige at vi finder at et tæt samarbejde med kommunerne er meget vigtigt, når vi selv skal bygge boliger i fremtiden, f.eks. som vi her i Nuuk bymidten, hvor samarbejder med kommunen er omfangsrigt. Man kan også i fremtiden forestille, hvis aluminiumprojektet bliver realitet i Maniitsoq skal man bygge mange boliger, kan vi opnå aftale i samarbejdet med kommunen, dette prioriterer vi fra Naalakkersuisut. I andre henseende tænker vi også meget. Fra flere partier nævnes handicappede, der nævnes at man er tilfreds med at man har nævnt handicappede flere gange. Men man er selvfølgelig bekymret over økonomiske konsekvenser, især hvor meget det vil koste for de eksisterende boliger. Jeg kan blot nævne her, at man undersøger i øjeblikket fra vores administration som ejes af Selvstyre, disse undersøges af INI A/S om hvad disse vores boliger kan får konsekvenser. Men jeg kan ikke sige om hvor langt de er nået. Der blev også nævnt at tilsynet skal strammes yderligere, her er Naalakkersuisut meget enige, vi ser nemlig her, i forbindelse med byggeriet, at på baggrund af dårligt tilsynet medfører bl.a. dårlig byggeri. Måske på grund af mangel af tilsyn. Vi har i vores Departementet diskuteret meget om det, man skal selvfølgelig regne med at vi laver en plan for fremtiden på området. F.eks. kan man direkte stramme op omkring teknikerorganisation, man kan stramme op disse teknikere, også fra vores side, nemlig Selvstyret, når vi skal går i gang med licitering, så kan man taget dem med som krav. Til sidst tænker vi på denne fra Naalakkersuisut vidtstrakt, der er f.eks. lov omkring byggeri, nemlig omkring hvordan entreprenørerne skal arbejde, men vi undersøger også i øjeblikket om vi også ikke kunne lave sådanne ordning omkring teknikere. Nemlig med henblik på rådgiver. Der er nemlig ikke i dag anseligere lov, regler, f.eks. når man skal vælge teknikker eller den der fører tilsyn. Men selvom den ikke direkte vedrører denne lov omkring lov, kan jeg samtidig sige, at der er behov for stramning for tilsynsregler om de bliver fulgt eller ej. Der er f.eks. regler omkring lærlinge, hvor mange der skal være lærling, når vi fra Selvstyret eller kommuner bevilger, Side 16 / 143

17 hvor mange der må være. Men som man ved er der nogen der ikke har lærlinge, selvom det ellers skal have lærlinge. Når reglerne ikke bliver respekteret, sker der ingen konsekvens via tilsyn. Derfor er det fra vores side vigtigt at der foretages stramning omkring tilsynet. Samt til sidst taler Kattusseqatigiit Partiaat meget om at hjemmehørende skal have første prioritet med hensyn til byggeri. Jeg vil blot nævne her, at vi har etableret regler i loven omkring efterårslicitering, der er selvfølgelig regler under Inatsisartut, her har man også nævnt særligt hvem der kan deltage herfra landet, der blev nævnt her på den danske udgave næringslov, nemlig dem der har etableret firma her i landet. Man kan sige at det vigtigste er at firmaer, selskaber og medarbejdere skal så vidt muligt være hjemmehørende. Men disse står et andet sted i loven, disse regler. Men der er meget dejligt at se at alle partier støtter grundlæggende vores forslag, så skal jeg også ønske udvalgene et godt arbejde. Tak. Således er førstebehandlingen af 101 færdig. Vi har hørt partiernes grundlæggende mening. Hvis man ønsker uddybende og grundig indsigt har fagudvalget, nemlig Infrastruktur og Boligudvalget sagen. Den næste dag vi skal behandle er pkt Side 17 / 143

18 4. mødedag, torsdag 15. april 2010 Dagsordenspunkt 118. Forslag til: Inatsisartutforordning nr. xx af xx 2010 om ændring af landstingsforordning om offentlig hjælp. (Vedrørende sproglig præcisering samt kiste-transport) (Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender) (1. behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Inatsisartutforordning om ændring al Landstingsforordning om offentlig hjælp. Vedrørende sproglig præcisering samt kiste-transport. Jeg skal spørge Naalakkersuisoq for Sociale Anliggende om hun vil fræmlægge fra talerstolen? Der er ikke behov. Så først partiernes ordfører. Første er Inuit Ataqatigiit ordfører, Inatsisartutmedlemmet Peter Lyberth. Peter Lyberth (IA) Tak. Vi vil gerne takke medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender for, at hun hér har fremlagt et forslag til ændring af landstingsforordningen om offentlig hjælp. Familieudvalget bemærkede i sin betænkning fra Efterårsmødet 2007, at kommunal støtte til dækning af kistetransport bør forbeholdes personer, der har mulighed for at modtage hjælp efter reglerne om offentlig hjælp. Det er Inuit Ataqatigiit s opfattelse, at ordningen med hjemtransport af afdødes kiste fra bosted udenfor hjemkommunen, som tidligere har været ydet af kommunerne efter individuel vurdering efter den tidligere landstingsforordning om hjælp fra det offentlige og som var gældende i perioden , bør genindføres. Dette kan nu realiseres ved ændring af forordningen, men vi konstaterer ved forslaget, at ordningen om kistetransport kun vil gælde internt i landet. Side 18 / 143

19 Inuit Ataqatigiit mener, at kistetransport, i tilfælde af ægtefælles eller samleverens død i forbindelse med sygeophold udenfor landet, må indbefattes i ordningen, hvilket vi ønsker bliver taget op til forhandling i udvalget. Vi indstiller forslaget til ændring af landstingsforordningen om offentlig hjælp til behandling i Familieudvalget, inden dets overgang til 2. behandling. Tak til Inuit Ataqatigiit ordfører Inatsisartutmedlem Peter Lyberth. Næste er Siumut ordføer Inatsisartutmedlemmet, Ruth Heilmann. Ruth Heilmann (S) Tak formand. Vi mener i Siumut, at forslaget skal revurderes. Det ses i høringssvarene, at KANUKOKA ikke støtter forslaget og eftersom KANUKOKA skal repræsentere kommunernes synspunkter mener vi i Siumut, at demokratiske principper bliver tilsidesat. KANUKOKA mener, at det er sundhedsvæsenets opgave at sørge for, at patienten kommer tilbage til sin hjemby. KANUKOKA siger videre, at det er respektløst at familien ud over at miste familiemedlem skal belastes med udgifter for at begrave det afdøde familiemedlem i hjembyen. Det er endnu værre at mindre bemidlede familier skal gå tiggergang i kommunen for at kunne begrave det afdøde familiemedlem i hjembyen. Vi bemærker endvidere, at familieudvalget udtrykker, at familierne skal ligestilles i forbindelse med dødsfald af en patient. Siumut giver fuld støtte til KANUKOKA s og familieudvalgets synspunkter. Vi mener i Siumut, at det ikke er på sin plads at kommunerne skal stå alene med udgifterne i den forbindelse og at familierne skal være ligestillede uanset indtægter og eller hvor undskyldende familierne er til systemet. Derfor mener vi i Siumut at myndighederne skal stå for alle udgifter, hvorfor man skal tage højde for den udgift og budgettere med det. Man kan ikke lade være med at undres når man ser høringssvarene, at departementet for finanser, departementet for sundhed samt departementet for indenrigsanliggender, Natur og Miljø ikke har svaret, da det ellers er netop disse områder, som berøreres mest af sagen og mest interessant at høre hvad de mener. Side 19 / 143

20 Med disse ord ønsker vi i Siumut, at forslaget skal revurderes i familieudvalget. Tak, Inatsisartutmedlem Andreas Uldum, Demokrater. Andreas Uldum, (D) Jeg vil have at man uddyber lidt dette. Hvis jeg må citerer. Det er endnu værre at man skal gå tiggergang til Kommunerne. Jeg vil spørge om du ser offentlige hjælp som at tigge? Ordfører. Ruth Heilmann (S) Tak til spørgeren Andreas Uldum fra Demokraterne. Her citeres høringssvar fra KANUKOKA som udgangspunkt. Denne brugte jeg som præcisering. Tak til Siumut s ordfører Inatsisartutmedlem Ruth Heilmann. Næste er Demokraternes ordfører nemlig Andreas Rene Uldum. Andreas Uldum (D) Tak. Demokraterne kan uden yderligere bemærkninger støtte det foreliggende forslag i sin foreliggende form. Det henvises dog til Familieudvalget inden 2. behandlingen. Tak Tak til Demokraternes ordfører Inatsisartutmedlem Andreas. Næste er Atassut s ordfører Inatsisartutmedlemmet Knud Kristiansen. Knud Kristiansen (A) Side 20 / 143

21 Tak. Når der sker dødsfald udenfor byer og bygder har de efterladte, der i forvejen i sorg, yderligere byrder, da de skal betale udgifterne ved transporten af liget til det sted begravelsen skal foregå. Derfor er det vigtigt at der lovgivningsmæssigt er rammer for hjælp til borgere der kommer ud for dette, og som følge af at grundlagene for hjælp i loven kan være uklare og da der kan sættes spørgsmål ved fortolkningen af loven kan hjælpen nogle gange være længe undervejs og i værste fald kan dette have til følge, at de efterladte gives yderligere bekymringer. Derfor anser vi det i ATASSUT som naturligt, at ved at gøre de offentliges pligter klarere i loven forbedrer og letter mulighederne for hjælp til de efterladte. Dog har vi i ATASSUT bemærket, at KANUKOKA under udarbejdelsen af nærværende forordningsforslag har krævet, at sundhedsvæsenet skal betale for transporten af lig, for at undgå, at de efterladte skal henvende sig til socialvæsenet og udstille sig som tiggere. Efter grundig vurdering skal vi fra ATASSUT klart meddele, at hvis man skal følge indstillingen fra Inatsisartut s Socialudvalg bliver syge medborgere behandlet i sundhedsvæsenet og borgere der har behov for økonomisk hjælp bliver serviceret af socialvæsenet, og i ATASSUT vurderer vi, at sagen hører under socialvæsenets ansvarsområde. Efter at have sagt dette, kan vi se, at der under udarbejdelsen af forordningsforslaget mangler en vurdering af de merudgifter der vil følge med forslaget, og hvis kommunerne skal pålægges flere pligter, skal aftalerne om udgifter og opgaver mellem Selvstyret og kommunerne genvurderes, det kan nemlig ikke være rigtigt at det kun er kommunerne der pålægges merudgifter ved ændring af de lovgivningsmæssige grundlag. Selvom vi i ATASSUT mener at den gode hensigt ved ændring af lovgivningen med henblik på hjælp til de efterladte er støtteværdig, vurderer vi, at forslaget skal behandles grundigt, og vi indstiller at forslaget, sammen med vores bemærkninger, henvises til Inatsisartut s Socialudvalg og med hensyn til de finansielle spørgsmål henvises til Inatsisartut s Finansudvalg. Side 21 / 143

22 Inatsisartutmedlemmet, Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann (S) Jeg skal først sige tak til Knud Kristiansen omkring Atassut melding at han er grundlæggende enig med vores fra Siumut s fremlæggelse, samt deres mening eller at de mener samme omkring at de ønsker at den bliver yderligere behandlet i udvalget. At det er ærgerligt at man ikke kan spørge Naalakkersuisoq i følge vores forretningsorden. Vi har her modtaget rettelse om forslaget fra 12. april, som er dateret den 25. februar en omfattende rettelse, oven i købet i paragraf 2 pkt. 23 i andet punkt? Ordfører. Knud Kristiansen (A) Tak til din spørgsmål Ruth Heilmann, Siumut. Vi har selvfølgelig modtaget denne ændring fra Atassut. Og samt som med hensyn til vi her har lagt mærke til eller nuværende gældende mener vi, da man har præciseret her med hensyn til ændringer i de sidste år. Vi er ikke imod denne muligheden, vi ønsker alligevel at udvalget skal vurdere dette, især høringsmaterialer som udgangspunkt. Men jeg og her i Atassut mener vi, som er præciseret i vores fremlæggelse, at det vedrører sociale-ansvarsområde. Derfor mener vi her, at den burde være der, men med hensyn til der vedrører økonomi ønsker vi at de bliver undersøgt af Finansudvalget. Således kan disse to udvalg kan sammen undersøge sagen. Men jeg/vi udmelder ikke sådan, f.eks. en ny holdning og vi vil have at udvalget arbejder med disse vor vi satte spørgsmålstegn. Inatsisartutmedlem Ruth Heilmann, Siumut. Side 22 / 143

23 Ruth Heilmann (S) Det er godt at Knud Kristiansen fra Atassut anbefalede at den bliver grunddigt behandlet i udvalget. Selvfølgelig er muligheden tilstede at invitere KANUKOKA for at høre hvad de mener. Jeg siger tak, og glæder mig til samarbejde. Tak. Vi siger tak til Inatsisartutmedlemmet Knud Kristiansen, Atassut. Og nu fremlægger Kattusseqatigiit Partiiat s ordfører inatsisartutmedlem Jakob Skade. Jakob Skade (KP) Tak. Vi vil således kommentere ændring af Inatsisartutforordning om ændring af offentlig hjælp. Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat kommentere således. Med fuld forståelse fra Kattusseqatigiit Partiiat støtter vi ændringsforslagene. Inatsiartutmedlem Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Jeg vil spørge Kattusseqatigiit Partiiat s ordfører vedr. Offentlige hjælp, om hvordan han vil kommentere tillæg til den sidste lovforslaget? Ordfører. Jakob Skade (KP) Tak. Det er rigtigt som det står i foskellige allerede høringsrunde omkring samfundet og serviseringer, skulle ikke have foregået hverdag, som vil medføre økonomisk konsekvenser. Men disse udmeldinger omkring udlægning samt hvem der er betalingsdygtige som er nævnt her forpligter selvfølgelig styring af socialhjælp for kommunerne. Side 23 / 143

24 Derfor regner jeg med at i Inatsisartutlov pkt. 8 omkring ændring af Landstyret forslag vil der komme ændringsforslag, når den har været i udvalgsbehandling. Derfor tilskynder vi, at flertallet ønsker at forslaget bliver behandlet i udvalget. Jeg regner med at, på den måde sker en genvurdering. Tak. Inatsisartutmedlem Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Jeg vil bare tage mit spørgsmål op, fordi den måske bliver misforstået, nemlig, i ændringen i pkt. 3 er der sket en ændring som er fremlagt den 12. april, og vi har vurderet at denne er meget vigtigt, vil jeg spørge hvad Kattusseqatigiit Partiiat har taget stilling til denne? Som andet sagde du for et øjeblik siden, at I regner med der kommer muligvis et ændringsforslag og andet vurdering. Hvad har I regnet med? Ordfører. Jakob Skade (KP) Tak. Vi regner med at den bliver behandlet i udvalget, udvalget kan også lave en ændring. Hvordan den skal se ud skal den også gennem denne færdigbehandlet. Tak. Vi siger tak til Kattusseqatigiit Partiiat s ordfører inatsisartutmedlem Jakob Skade. Nu Landstyremedlemmet for Socialeanlæggende. Malina Abelsen, Landstyremedlem for Socialeanlæggende (IA) Tak. Tak for jeres svar, jeg har stor forståelse for at man ønsker at sende den til udvalg og jeg har stor forståelse for IA s præcisering eller ønsker om man får diskuteret om det her også skal gøre sig gældende for personer som er død af sygdom i udlandet eller i Danmark, da man skal håbe på alle borgere bliver behandlet éns, så jeg ønsker selvfølgeligt udvalget får en god diskussion deraf. Siumut lægger sig opad KANUKOKA, sådan forstår jeg det i hvert fald, i den fremlæggelsesnotatet, hvor man skriver, hvor KANUKOKA giver udtryk for at man op- Side 24 / 143

25 fatter det som riggergang og beder offentlige hjælp, jeg har slet ingen forståelse for den måde det er skrevet på, jeg mener ikke det ikke er tiggergang og beder om offentlige hjælp, hvis man har behov for offentlige hjælp i forbindelse med kistetransport. Det skal helst ikke være sådan at, man ser det offentlige som man skal tigge hos. Så er jeg lidt forvirrede, så kommer der historisk tilbageblik her, forslaget byggede på, at man i sin tid havde ønsket om lovhjemmel i loven, til at kunne give til denne kistetransport, fordi man fra indtil 2007 havde lovhjemmel, så gik lovhjemmel bort, det betyder kommunerne står i den situation, hvor de ikke havde lovhjemmel til at give bestand igennem lovgivning om offentlig hjælp, og den bestand eller den lovhjemmel har kommunerne efterspurgt, så gav Familieudvalget sin betænkning, hvor man siger, i 2007 at man ønsker at der skal være lovhjemmel dertil, hvor Siumut også sad i hvor man skriver flertallet opfordrer til udarbejdes regler der videst muligt omfang lægger op til kommunalt ensartethed på området, og ændring ikke må belaste landskassen økonomisk, det betyder altså man er enige om det her allerede lå som udgift hos kommunerne, man ændrede simpelthen loven i 2007, så det ikke er længere lovhjemmel til at give til kistetransport. Det er dette man ønsker at give lovhjemmel til nu, set sådan set loven går ud på. Og jeg ønsker at udvalget et godt stykke arbejde. Landstyremedlem for Socialeanlæggende. Således er førstebehandling af pkt. 118 afsluttet og sendt til viderebehandling i Familieudvalget. Næste vi skal behandle er pkt. 92. Side 25 / 143

26 4. mødedag, torsdag 15. april 2010 Dagsordenspunkt 92. Forslag til Inatsisartutforordning om ændring af landstingsforordning om radio og tvvirksomhed. (Nedlæggelse af Radio- og TV-nævnet) (Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) (1. behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Jeg skal spørge Landstyremedlem for Kultur, Udannelse og Forskning om hun vil fremlægge fra talerstolen? Det er ikke tilfælde. Vi forsætter til partiernes ordfører til forslaget. Den første er Inatsisartutmedlemmet Kaali Olsen, Inuit Ataqatigiit. Kaali Olsen (IA) Tak. Ved Inatsisartut's efterårssamling i 2009 blev det som følge af finansloven for 2010 vedtaget at udfase finansieringen af Radio- og TV-nævnet i denne sommer. Denne vedtagelse i finansloven havde det formål at opløse Radio- og TV-nævnet for at kunne afstemme finanslovens rammer i forhold til den relaterede forordning. Radio- og TV-nævnets vigtigste opgaver har i perioden før 2005 været løst administrativt. Det har bl.a. drejet sig om sendetilladelser på lokalt plan samt ophør af sådanne tilladelser. Nævnet udarbejder ligeledes anbefalinger til Naalakkersuisut omkring fratagelse af landsdækkende sendetilladelser, og Nævnet gennemgår den årlige redegørelse fra KNR vedrørende overholdelse af public service-forpligtelsen samt udtaler Nævnets bemærkninger hertil. Herudover udstikker Nævnet retningslinier omkring reklamevirksomheden og den generelle økonomi, iagttager kontrol med den lovpligtige overholdelse af reglerne i forbindelse med udsendelsesvirksomheden m.v. Side 26 / 143

27 Ved opløsningen af Nævnet ønskes en række opgaveområder overdraget. Til eksempel udstedelse af lokale sendetilladelser og behandling af ansøgninger om sendetilladelse fra lokale TV-foreninger. Samtidig vil beslutningsretten vedrørende overholdelse af lovkrav på reklameog finansieringsområdet blive tilbageført til central myndighed. Vi lægger i Inuit Ataqatigiit vægt på, at alle medier i enhver form ikke underlægges offentlig kontrol. Det faktum, at det foreliggende forslag lægger op til, at retten til udstedelse af tilladelser overdrages til administrativ afgørelse i Departementet giver os imidlertid ikke anledning til at frygte, at mediernes frihed vil lide skade. Vi har i Inuit Ataqatigiit bemærket os, at Radio- og TV-nævnet i sit høringssvar har udtrykt sig positivt om den valgte ændring af den administrative arbejdsgang og har fundet afgørelsen passende. Denne tilkendegivelse fra de mennesker, der til daglig har siddet med ansvaret betragter vi som afgørende, og den har udgjort det primære grundlag for vores stillingtagen. Med disse bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiit anbefale, at ændringsforslaget til forordningen forinden 2. behandlingen overgår til videre behandling i Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Tak. Vi siger tak til Inuit Ataqatigiit s ordfører Inatsisartutmedlem Kaali Olsen. Undskyld, Inatsiartutmedlem Aleqa Hammond fra salen, Siumut. Aleqa Hammond (S) Tak. Til Inuit Ataqatitt s radio og tv ordfører Kaali Olsen Inuit, kan du uddybe, hvad du mener om da du sagde, at retten til udstedelse af tilladelser overdrages til administrativ afgørelse i Departementet giver os imidlertid ikke anledning til at frygte, at mediernes frihed vil lide skade? Ordfører. Kaali Olsen (IA) Side 27 / 143

28 Udvalget er nemlig ikke klageinstans for indholdet, samt hvad skal vi sige, Departementet kan allerede ikke blande sig grundlæggende i radion s indhold, nemlig den kan ikke blande sig i indholdet. Derfor er vi ikke bekymret så meget, idet indholdsmæssigt eksisterer der allerede hvor man kan klage og skal blot styres fra administration, og vi mener ikke vi har miste den. Men et eller andet måde, hvad skal vi sige, selvom vi måske har overset noget, har vi videresendt den til udvalget, det kan godt være at, der er kommet noget meninger, som vi har overset. Tak. Vi siger tak til Inuit Ataqatigiit s ordfører Inatsisartutmedlem Kaali Olsen. Næste taler, Siumut ordfører Inatsisartutmedlem Akitsinnguaq Olsen. Akitsinnguaq Olsen (S) Tak. På Naalakkersuisuts vegne fremlægger medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke et forslag til ændring af Inatsisartutforordning af landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed. Fra Siumut bemærker vi at forslaget har været til høring hos myndigheder og organisationer, herunder ligeledes omtalte Radio og TV nævn. I Siumut mener vi at de fremsatte grundlag af medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke på vegne af Naalakkersuisut i forbindelse med ændring af Inatsisartutforordning af landstingsforordning om radio-og tv-virksomhed, er overens med hensigten fra Inatsisartut om besparelser for Selvstyret. Endvidere er ligeledes hensigtsmæssigt at placere nævnets øvrige funktioner til centraladministrationen, da det ikke antages at dette vil medfører hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne. Siumut vil med disse ord indstille forslaget til vedtagelse. Side 28 / 143

29 Tak. Vi siger takt til Siumut s ordfører Inatsisartutmedlem Akitsinnguaq Olsen. Næste bliver Demokraternes ordfører Inatsisartutmedlem Andreas Uldum. Andreas Uldum (D) Dette forslag er en konsekvens af en Inatsisartut-beslutning om at nedlægge Radio- og TVnævnet. En beslutning som Demokraterne bakker op omkring. Beslutningen har den betydning, at de opgaver som indtil nu er blevet løst af Radio- og TV-nævnet fremover vil blive løst af Naalakkersuisut. Demokraterne noterer sig med tilfredshed, at det af høringssvarene fremgår, at det nuværende Radio- og tv-nævn er enige i Inatsisartuts beslutning. Nævnet bemærker således, at den valgte løsning for administrationen af radio- og tv-området synes at være både praktisk og hensigtsmæssig. Da nævnet ikke har løst opgaven tilfredsstillende, forventer Demokraterne at Naalakkersuisut modsat Radio- og tv nævnet vil være denne opgave voksen. Med disse bemærkninger indstiller vi forslaget til drøftelse i Inatsisartuts Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Inatsisartutmedlem Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Jeg vil spørge Demokraternes ordfører vedr. radio og tv, da han sagde: da nævnet ikke har løst opgaven tilfredsstillende, forventer Demokraterne at Naalakkersuisut modsat Radio- og tv nævnet vil være denne opgave voksen. Jeg vil gerne høre, hvad jeres sammenligninger er? Ordfører. Side 29 / 143

30 Andreas Uldum (D) Tak for spørgsmålet. De har selv sagt at, de ikke er tilfredse med deres arbejde. Det beklagede at de ikke har kunnet benytte deres høje kompetence, det er derfor vi sagde det sådan med dette grundlag. Tak, Inatsisartutmedlem fra Demokraterne Andreas Uldum. Næste bliver Atassut s ordfører Inatsisartutmedlem Knud Kristiansen. Knud Kristiansen (A) Tak formand. I forbindelse med nedlæggelse af radio og tv nævnet, i medfør Selvstyret nedskæringer, således også nævnte nævns opgaver hjemtages til Selvstyret. Selvom vi fra Atassut er indforstået med nedskæringer, ønsker vi før vi tager grundlæggende beslutning at, man tager grundigt vurdering af, hvad konsekvensen kan være at lukning af radio og tv nævnet, og den videresendes til behandling i Inatsisartut s Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkeudvalget. Tak. Vi siger tak til Inatsisartutmedlem Knud Kristiansen, Atassut. Næste taler er Kattusseqatigiit ordfører Inatsisartutmedlem Jakob Skade. Jakob Skade (KP) Tak. Vi skal fra Kattusseqatigiit Partiiat melde, at vi støtter forslaget om ændring af landstingsforordning om radio og tv-virksomhed. Dog mener vi det er vigtigt at vide, om dette ikke forringer radio- og tv-udsendelserne, set hele landet generelt? Idet vi alle er forskellige og en del ældre er hjemmegående og har behov for underholdning. Side 30 / 143

31 Desuden er vi fra Kattusseqatigiit Partiiat glade for, at man har foretaget høringer inden forslaget til Inatsisartutforordning om ændring af landstingsforordning om radio og tv-virksomhed blev fremlagt for Inatsisartut. Med disse korte bemærkninger indstiller jeg sagen til behandling i Kultur-, uddannelse-, forskning-, og kirkeudvalg inden anden behandling. Tak. Inatsisartutmedlem Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Jeg vil spørge Kattusseqatigiit Partiat s ordfører, idet I var glade for at, denne var til høring før den blev fremlagt til Inatsisartut. Selvfølgelig er vi alle glade for at lovforslagene bliver sendt til høring. Du sagde: idet vi alle er forskellige og en del ældre er hjemmegående og har behov for underholdning. Jeg vil have du udreder, hvordan det hænger sammen med forordningen? Ordfører. Jakob Skade (KP) Tak. Det er rigtigt, vi håber at, det ikke skader, det vi taler om nu, nemlig radio og tv-virksomhed, jeg mener selvfølgelig selv at, det er vigtigt radio og tv-virksomhed som vi har behov, ikke bliver skadet. Tak. Inatsisartutmedlem Akitsinnguaq Olsen, Siumut. Akitsinnguaq Olsen (S) Tak. Jeg vil blot spørge Jakob Skade fra Kattusseqatigiit Partiiat om det er enige om, idet journalister har selv pressenævn samt, på dansk, har de journalistbestyrelse, nemlig journalisterne har bestyrelse, regner jeg bestemt ikke de bliver bekendtgjort fra Naalakkersuisut, og Side 31 / 143

32 disse var sekret og bliver sendt til høring, således pågældende bliver ophævet og flyttet til administrationen? Ordfører. Jakob Skade (KP) Tak. Når forslagene bliver brugt som grundlag er vi selvfølgelig enige med. Derfor er vi enige med dette lovforslag som er fremlagt. Jeg tror også at, de der er blevet sendt til høring er blevet forstået, jeg respekterer også at, det har meddelt ifølge deres tankegang. Inatsisartutmedlemmet Aleqa Hammond, Siumut. Aleqa Hammond (S) Jeg vil spørge Kattusseqatigiit Partiiat, ser I radio og tv-nævnet som underholdningsredaktion? Ordfører. Jakob Skade (KP) Nej. Tak. Vi siger også tak til Kattusseqatigiit Partiiat s ordfører Inatsisartutmedlem Jakob Skade. Nu skal Medlem af Naalakkersuisut for Kultur komme med afsluttende kommentarer. Du har højest 15 minutter s mulighed. Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (IA) Jeg siger tak til denne fremsatte, forslag til Inatsisartutforordning om ændring af landstingsforordning om radio og tv-virksomhed. Side 32 / 143

33 Eftersom forskellige partier støtter forslaget tager jeg den til efterretning. Der er fremkommet forskellige præciseringer. Lovforslagets formål er at nedlægge radio- og tv-nævnet for at Inatsisartutforordningen kommer i overensstemmelse med bestemmelserne i finansloven. Og denne blev støttet af samtlige partier og gået ind på og taget til efterretning. Samt har alle partier ønsket at den bliver sendt videre til udvalget før andenbehandling, for at sikre at der ikke kommer klager eller om der kan komme klager. Jeg mener også det er på sin plads, hvor udvalget vil sikre denne, samt føler man trykt, at man her vil sikre dette. Således tager jeg debatten om nedlæggelse af radio og tv-nævnet til efterretning, og ønsker jer en god arbejdslyst. Tak. Således er vi færdig med førstebehandling af pkt. 92. som Medlem af Naalakkersuisut sagde skal den behandles i Kulturudvalget før andenbehandling. Med tilbageblik om debat, skal jeg lige erindre lidt om at, man ikke behøver længere at spørge omkring Naalakkersuisuts afslutningstale, vi har samtidig lavet en bestemmelse i fredags i Inatsisartut om det. Det er sådan bliver der sagt lov, forordning og beslutningsforslagene bliver afvist eller bliver der sagt at den bliver sendt til udvalget, således ifølge af hvad der er sagt i salen udvalget skal kunne færdigbehandle emnet sammen med relevante Medlem af Naalakkersuisut. Jeg vil blot erindre om denne bestemmelse. Næste dagsordenpunkt er 83. Side 33 / 143