CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Transkript

1 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestbaneruten Nuværende forhold Vestbaneruten forbinder Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Albertslund vil det evt være muligt at forlænge ruten mod Høje-Taastrup Kommune Figur 1 Vestbaneruten vist med orange streg er en af radialruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg

2 2 / 20 Albertslund Kommune, 2,5 km Ruten mellem Herstedøstervej i den vestlige del af kommunen og Albertslundvej på vestsiden af centrum ved Albertslund Station går på separate stier langs sydsiden af hovedbanen Stien går i et smalt grønt bælte langs banen tæt på en lav tæt boligbebebyggelse Gennem Albertslund centrum går stien på en blanding af lokalgader og separate stier tæt på sydsiden af banen frem til vest for Vallensbæk Torvevej Mellem den vestlige side af Vallensbæk Torvevej og kommunegrænsen til Brøndby Kommune på østsiden af vejen foreslås en ny stitunnel Ruten gennem Albertslund centrum passerer et broget byrum med en del fodgængere og en lille mængde lokal biltrafik Ved Albertslund Centrum krydser ruten Ring 4 ruten Brøndby Kommune, 4,4 km Ruten i Brøndby Kommune består af to delstrækninger på hver sin side af Glostrup Kommune Den vestlige del går mellem kommunegrænserne til Albertslund og til Glostrup Her foreslås ruten på en ny separat sti tæt på sydsiden af hovedbanen mellem kommunegrænsen til Albertslund og Banemarksvej Den separate sti går i et åbent grønt område langs sydsiden af hovedbanen, men skal også krydse et godsbanespor Mellem starten af Banemarksvej og kommunegrænsen til Glostrup går ruten på enkeltrettede stier langs Banemarksvej Gaderummet er åbent med åben boligbebyggelse på sydsiden og erhvervsbyggeri på nordsiden med en del vejadgange og i dag parkering langs vejen, en del som vinkelret parkering Den østlige del af ruten mellem kommunegrænserne til Glostrup og til Hvidovre foreslås at gå på separate stier på sydsiden af hovedbanen mellem kommunegrænsen til Glostrup og Brøndbyøster Torv Ruten går i et relativt åbent grønt område, men skal også krydse et godsbanespor Ruten krydser desuden Vestvoldruten og har et kort fælles forløb med denne Mellem Brøndbyøster Torv og kommunegrænsen til Hvidovre går ruten på enkeltrettede stier langs Gillesager Glostrup Kommune, 2,2 km Ruten i Glostrup Kommune mellem kommunegrænsen i vest til Brøndby Kommune og rundkørslen på Stationsparken skal gå på enkeltrettede stier (i dag cykelbaner) langs Banemarksvej-Stationsparken Gaderummet er åbent med erhvervsbyggeri på den ene side og hegn mod banen på den anden side Mellem rundkørslen og kommunegrænsen i øst mod Brøndby skal ruten gå både på enkeltrettede stier langs trafikveje (i dag ingen stier) og som stirute på lokalveje Gaderummene varierer undervejs, men ruten passerer blandt andet hen over et torv tæt på Glostrup Station med en del fodgængere Ruten krydser Ring 3 ruten ved kommunegrænsen i vest til Brøndby Kommune Hvidovre Kommune, 1,8 km Ruten i Hvidovre Kommune mellem kommunegrænserne til Brøndby og København går på både enkeltrettede stier langs trafikveje og som rute på lokalveje Gaderummene er relativt åbne med lav åben bebyggelse Ruten passerer tæt på Hvidovre Station og går her i et komplekst gaderum på trafikveje med krydsende fodgængere, busstoppesteder og signalkryds Her krydser ruten desuden hovedbanen langs Hvidovrevej Mellem Hvidovrevej og kommunegrænsen til København går ruten på nordsiden af hovedbanen Københavns Kommune, 5,1 km I Københavns Kommune går ruten på nordsiden af hovedbanen mellem kommunegrænsen til Hvidovre og Danshøj Station på ringbanen på både separate stier og som rute på lokalveje Gaderummene er præget af ældre villabebyggelse, hvor det af og til er muligt at føre ruten af separate stier på tværs af lokalveje Ruten krydser Vigerslevvej enten i et signalkryds eller på en ny stibro

3 3 / 20 Mellem Danshøj Station og Toftegårds Allé går ruten både på separate stier, som rute på lokalveje og på enkeltrettede stier langs trafikveje Ruten krydser hovedbanen tæt på Danshøj station og øst herfor går den på sydsiden af hovedbanen Gaderummene er præget af ældre villabebyggelse undtagen delstrækningen på Lyshøjgårdsvej tættest på Toftegårds Allé, hvor der er karrebebyggelse på den ene side og hegn mod banen på den anden side Ruten krydser Ishøjruten på Toftegårds Allé ved Valby Station Mellem Toftegårds Allé og Enghave Station går ruten hovedsagelig på en separat sti langs hovedbanen på nordsiden af denne Banen krydses tæt på Toftegårds Allé på en stibro Ruten går tæt på banen i et grønt bælte med åben boligbebyggelse på nordsiden På det nuværende Carlsberg areal findes i dag ingen sti, men en sådan er planlagt i forbindelse med lokalplanen for området Ruten krydser Vester Fælledvej og Indre Ring rute ved Enghave Station Park Allé ruten løber ligeledes sammen med de to ruter på Vester Fælledvej Mellem Enghave Station og mødet med Søruten ved Skelbækgade går ruten på enkeltrettede stier langs Sønder Boulevard Gaderummet er meget bredt med en bred midterrabat med forskellige aktivitetsmuligheder Bebyggelsen er tæt karrebebyggelse Rutens tilgængelighed og potentiale Vestbaneruten er en radialrute i nettet af cykelsuperstier og giver cyklister i Roskildefingeren tilgængelighed til resten af hovedstadsområdet sammen med øvrige cykelsuperstier en dækning med maskevidde på en til to km Ruten forbinder byområderne Albertslund, dele af Brøndbyvester, dele af Glostup, dele af Brøndbyøster, dele af Rødovre, dele af Hvidovre, Valby og resten af København Ruten passerer tæt på Albertslund, Glostrup (knudepunktsstation), Brøndbyøster, Rødovre (knudepunktsstation), Hvidovre, Valby (knudepunktsstation også med regionaltog) og Enghave stationer, som alle ligger på den øst-vest gående hovedbane Desuden passerer ruten tæt forbi knudepunktsstationen Danshøj på Ringbanen Nærheden til stationerne giver mulighed for at kombinere rejser med tog og cykel I projektet er det potentielle opland for tiltrækning af cyklister vurderet for hver af ruterne ud fra principperne vist i figur 2 Figur 2 Principskitse, der viser hvordan hver rutes opland er defineret som grundlag for vurdering af antal potentielle cykelpendlere langs ruten Københavns Kommune har tidligere fået udarbejdet en vurdering af potentialet for pendlere, der vil foretage en længere pendlertur på cykel i hovedstadsområdet Her indgår en generel vurderingaf potentialet for, hvad man kan forestille sig cykeltrafikkens andel i forhold til andre transportmidler kan blive på

4 4 / 20 ture af forskellig længde til og fra København Det største potentiale med en cykelandel på 38 procent blev vurderet for ture på 4-7 km For ture op til 10 km var vurderingen 25 procent og for ture op til 12 km var tallet 13 procent Tallet falder frem til 20 km's afstand, som var den længste afstand i vurderingen 1 I cykelsuperstiprojektet er det antaget, at ovennævnte vurdering af potentialer kan benyttes som et bud på en teoretisk potentiel fremtidig cykelandel blandt pendlere langs Vestbaneruten Potentialet er derefter sammenholdt med data om pendleres nuværende cykelandele mellem OTM trafikmodellens 2 zoner inden for oplandet langs Vestbaneruten Forskellen mellem de nuværende cykelandele i OTM modellen og det ovenfor beskrevne potentiale udgør dermed et groft bud på en potentiel overflytning OTM modellen viser, at der i alt er ca pendlere, heraf ca 3600 cykelpendlere, inden for Vestbanerutens opland med pendlerafstande på 4-20 km Det teoretiske potentiale er herefter beregnet ud fra ovenstående grove skøn for potentiale, som Københavns Kommune tidligere har fået foretaget Resultatet er et skøn på en flytning af ca 1900 pendlere fra andre transportmidler til cykel Det vil svare til en vækst på ca 52 procent flere cykelpendlere Det er i vurderingen af rutens opland forudsat, at Roskildevejsruten ikke realiseres En sådan rute vil mindske Vestbanerutens potentielle opland Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 3 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper 1 "Cykeltrafik i København Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel", notat udarbejdet af Tetraplan for Københavns Kommune, 27 januar OTM modellen er en overordnet trafikmodel for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik, der dækker hovedstadsområdet og benyttes til en lang række vurderinger af større infrastrukturprojekter Modellen administreres af DTU Transport 3 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter

5 5 / 20 Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Kommune Længde Anlægsoverslag basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Albertslund 2,5 km kr kr Brøndby 4,4 km kr kr Glostrup 2 km kr kr Hvidovre 1,8 km kr kr København 5,1 km kr kr Total 15,8 km kr kr *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning Ruten som helhed er foreløbig tænkt som et langsigtet alternativ til ruterne langs trafikvejene Roskildevej og Park Allé Realiseringen af Vestbaneruten vil selv i basisløsningen i højere grad end de øvrige ruter kræve anlæg af nye stier, ekspropriationer mv, som gør en realisering kostbar og giver en længere tidshorisont for realisering Flere af anlægsoverslagene er derfor også i højere grad end for de fleste øvrige ruter forbundet med meget stor usikkerhed, da feks ekspropriationsomkostninger ikke kan vurderes på nuværende planlægningsniveau Ruten er trods alt et kompromis, hvor der benyttes både separate stier, stier langs trafikveje og ruter ad lokalveje Hvis ruten skal gøres endnu mere attraktiv, vil det kræve et mere lige og direkte forløb tæt på banen En sådan rute kan evt vurderes i en senere fase Forskelle i udgifter mellem basisløsning og idel løsning er relativ lille, i det en række anlæg simpelt hen er nødvendige for overhovedet at etablere ruten I den ideelle løsning indgår forslag til stier langs veje, som måske har så lille biltrafik, at hastighedsdæmpninger kan forsvares samt til feks at anlægge niveaufri krydsning af trafikvej i stedet for krydsning i signalkryds I Albertslund Kommune går ruten på flere forskellige typer af strækninger, hvilket også afspejler sig i, at anlægsudgifterne fordeler sig på nogle få store poster til at anlægge nye stistrækninger og en ny stitunnel på tværs af Vallensbæk Torvevej samt mange typer mindre projekter for at forbedre stikrydsninger og forbedre forholdene på lokalvej med biltrafik I Brøndby Kommune er hovedparten af udgifterne til at etablere ny sti på strækninger uden sti i dag Det gælder både strækninger med separate stier, som sandsynligvis vil kræve ekspropriation og nye stier langs en trafikvej I Glostrup Kommune er hovedparten af udgifterne til at etablere ny sti på strækninger uden sti i dag Det gælder både strækninger med separate stier, som sandsynligvis vil kræve ekspropriation og nye stier langs en trafikvej Desuden indgår udgifter til at forbedre forholdene på de lokalveje, som ruten benytter i kommunen I Hvidovre Kommune går ruten på flere forskellige typer af strækninger, hvilket også afspejler sig i, at anlægsudgifterne fordeler sig på nogle få relativt store poster til at anlægge nye stistrækninger langs trafikveje samt mange typer mindre projekter for at forbedre stikrydsninger og forbedre forholdene på lo-

6 6 / 20 kalvej med biltrafik I Københavns Kommune går ruten på flere forskellige typer af strækninger, hvilket også afspejler sig i, at anlægsudgifterne fordeler sig på nogle få store poster til at anlægge nye stistrækninger samt mange typer mindre projekter for at forbedre stikrydsninger og forbedre forholdene på lokalvej med biltrafik Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drifts- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlig omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Kommune Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Albertslund 2,5 km kr kr Brøndby 4,4 km kr kr Glostrup 2 km kr kr Hvidovre 1,8 km kr kr København 5,1 km kr kr Total 15,8 km kr kr * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed For en rute som Vestbaneruten vil markedsføring og brug af skilte og afmærkning have stor betydning, da der i dag ikke findes en sammenhængende rute - i modsætning til feks et rutevalg langs den tæt ved liggende Roskildevejsruten, som er kendt og i dag er nem at finde vej på

7 7 / 20 Ruten har mange knæk, skift mellem at køre på nord- og sydsiden af banen mv Medmindre skiltning og afmærkning samt konkrete udformningsdetaljer kan få brugerne til at opleve ruten sammenhængende, så vil den oplevede tilgængelighed være dårlig En mere attraktiv rute vil kræve et mere lige og direkte ruteforløb Fremkommelighed Ruten skaber en helt ny rimelig direkte rute og dermed bedre fremkommelighed for de tætbebyggede områder langs strækningen Imidlertid er ruten præget af mange knæk og skift mellem stityper, der medvirker til at nedsætte den gennemsnitlige rejsehastighed Her skal desuden huskes på, at der findes alternativer tæt på i kraft af rute langs Roskildevej og til dels også Park Allé ruten, som på store delstrækninger er mere direkte og i dag har større fremkommelighed Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten har en meget uens jævnhed i dag og flere steder skal anlægges helt nye stier eller belægning Den nye rute kan generelt komme til at give en ny rute med rimelig fremkommelighed i relativt fredelige omgivelser med et grønt præg i forhold til de tæt ved liggende ruter Strækningen har samtidig lav støjbelastning og lav koncentration af luftforurening fra biltrafik Delstrækninger meget tæt på hovedbanen vil dog opleve nogen støjpåvirkning, hvor der i dag ikke er støjafskærmning Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv vil øge den oplevede komfort Funktionerne kan naturligt placeres tæt på de stationer, der passeres samt ved krydsning af de øvrige cykelsuperstier Sikkerhed og tryghed En eventuel overflytning af cyklister fra alternative ruter langs trafikerede veje til den nye rute vil kunne medføre en mindsket ulykkesrisiko og større trafikal tryghed for de overflyttede cyklister Tiltag i form af blandt andet belysning bliver særligt vigtige på denne strækning for at opnå en god social tryghed På trods af brug af separate stier og ruter på lokalveje skal dog også huskes, at der indgår en del krydsninger af trafikveje, hvor udformningen derfor bliver særlig vigtig med hensyn til trafiksikkerhed I Hvidovre Kommune er der på strækningen registreret i alt 9 ulykker med cyklister i perioden og tallet for Københavns Kommune er 9 ulykker Der foreligger ikke ulykkestal for Albertslund, Brøndby og Glostrup kommuner Realiseringen af ruten vil sandsynligvis ikke have væsentlig indflydelse på ulykkestallet

8 8 / 20 Vestbanerutens forløb vist på kort Rutens forløb i Albertslund Kommune og vestlig del af Brøndby Kommune mellem kommunegrænserne til Albertslund og Glostrup

9 9 / 20 Rutens forløb i Glostrup Kommune og den østlige del af Brøndby Kommune

10 10 / 20 Rutens forløb i Hvidovre Kommune og vestlig del af Københavns Kommune

11 11 / 20 Rutens forløb i den østlige del af Københavns Kommune mellem Danshøj Station og mødet med Indre ring ruten ved Enghave Station

12 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4, Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Kommunegrænsen - Vridsløsevej Albertslund 600 Hele strækningen Sideudvidelse separat sti Hele strækningen 4 stikryds 9 stikryds (kræver nærmere gennemgang) og ved Vognporten Adskil cyklister og fodgængere med græsrabat Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej

13 13 / 20 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Hele strækningen, fliser i dag Belægning ændres til asfalt Vridsløsevej-Vognporten 1000 Langs Vognporten, vest for rampe til Albertslund Centrum 100 Langs Vognporten, øst for rampe til Albertslund Centrum 200 Ved Vognporten/Varmeværket Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Bag om varmeværket (behov er usikkert), ca 150 m Ny dobbeltrettet separat sti Vognporten/varmeværket- Vallensbæk Torvevej 500 Vallensbæk Torvevej- Kommunegrænsen 100 Få biler, kort strækning på lokalvej Hastdæmp foranstalt Få biler, kort strækning på lokalvej Hastdæmp foranstalt Rådhusdammen Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Hele strækningen Ny belysning Vallensbæk Torvevej, længde usikker Stitunnel Hele strækningen, heraf stitunellen 70 m Ny dobbeltrettet separat sti Hele strækningen, heraf stitunellen 70 m Ny belysning Hele strækningen i kommunen Skilte og afmærkning langs ruten Brøndby Vallensbæk Torvevej ved kommunegrænsen til Albertslund - Banemarksvej 900 Hele strækningen Ny dobbeltrettet separat sti Hele strækningen Ny belysning Krydsning af godsspor (ikke vej, men samme bløb er skønnet) Nyt signal ved stikrydsning af vej

14 14 / 20 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Banemarksvej vest Bump eller steler ved stiudmunding Glostrup Banemarksvej - kommunegrænsen til Glostrup Kommunegrænsen i vest - Stationsparken ved rundkørsel Stationsparken ved rundkørslen - Stationsparken/Kærmindevej Hele strækningen 620 Hele strækningen Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) Rundkørsel Supplerende afmærkning i kryds Østlig delstrækning uden hastighedsdæmpning Ny enkelrettet cykelsti (ukomplice- i dag ret) Adskillelse på torv med nuværende kørespor Adskil cyklister og fodgængere ved niveauforskel Stationsparken/Glosemosevej Supplerende afmærkning i kryds 1 Stationsparken/Kærmindevej Supplerende afmærkning i kryds 1 Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Stationsparken/Kærmindevej - Ørnebjergvej/Hortensiavej 660 Hele strækningen Hastdæmp foranstalt Brøndby Ørnebjergvej til kommunegrænsen i øst m på lokalvej Hastdæmp foranstalt Ny sti ml Søndervangsvej og kommunegrænse, vanskelig, ekspropriation ikke medtænkt Ny dobbeltrettet separat sti Hele strækningen i kommunen Skilte og afmærkning langs ruten kommunegrænse vest - Vibeholms Allé 400 Ny sti ml kommunegrænse og Vibeholms Allé, vanskelig, ekspropriation ikke medtænkt Ny dobbeltrettet separat sti

15 15 / 20 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Krydsning af godsspor (ikke vej, men samme beløb er skønnet) Nyt signal ved stikrydsning af vej Vibeholms Allé Bump eller steler ved stiudmunding Sti mellem Vibeholms Allé og Brøndbyøster station 1250 Hele strækningen Adskil cyklister og fodgængere ved niveauforskel Stikryds Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Fra Brøndbyøster station ad Gillesager og Immerkær til kommunegrænse øst 1000 Bøndbyøster Torv Hastdæmp foranstalt 150 Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) Nyt signal ved stikrydsning Gillesager/Immerkær Supplerende afmærkning i kryds 1 af vej Immerkær Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) Hele strækningen i Brøndby Kommune Skilte og afmærkning langs ruten Hvidovre Brøndby kommunegrænse - Rødovre S-station 200 Hele strækningen Rødovre S-station - Immerkær/Hæderdalsvejkrydset 100 hele strækningen Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej 1 Ingen niveauforskel ved sidevej Immerkær/Hædersdalsvej Immerkær/Hæderdalsvejkrydset - Kløverprisvej/Hæderdalsvej-krydset 800 Hele strækningen Hastdæmp foranstalt Kløverprisvej/Hædersdalsvej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Detektering af cyklister i signalanlæg

16 16 / 20 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Kløverprisvej/Hæderdalsvej-krydset - Hvidovrevej/Kløverprisvej-krydset 200 Knap halvdelen af strækningen I dag findes en blanding af ca 2,2 m bred sti, afkortet cykelsti i kryds, cykelbaner, parkering på sti og sidevej uden gennemgående sti Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) Kløverprisvej/Hvidovrevej Hvidovrevej/Kløverprisvej-krydset - Hvidovrevej/Dæmningenkrydset 200 Hvidovrevej/Dæmningenkrydset - København kommunegrænse ved Dæmningen 300 Hele strækningen, i dag mellem ca 2,2 og 2,5 m Ved Dæmningen Hvidovrevej/Dæmningen Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Detektering af cyklister i signalanlæg Mindre sideudvidelse enkeltrettet sti (< 0,5 m) Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 1 Fremrykket busstoppested Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Detektering af cyklister i signalanlæg Hele strækningen Hastdæmp foranstalt Hele strækningen i Hvidovre Kommune Skilte og afmærkning langs ruten København Kommunegrænse ved Dæmningen - Vesterfælledvej 3710 Dæmningen- Hansstedsvej (mellem kommunegrænse og tilkørselsvej til Hansstedsvej 23-51) Hastdæmp foranstalt

17 17 / 20 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Strækning på tværs af Vigerslevvej mellem tilkørselsvej til Hansstedvej husnr og krydset Hansstedsvej/Nakskovvej har forskellige ruteforløb i hhv basis og ideel løsning Dette beskrives i de følgende 3 delforslag, som er sammenhængende for hhv basis og ideel løsning Ideel løsning ny sti fra Hansstedsvej vest for brandstation, langs banen, hen til stibro og øst for stibro til Nakskovvej Delforslag 1, vest for Vigerslevvej Forløb i basis løsning: Hansstedsvej husnr via Mellemledet til kryds med Vigerslevvej I dag Mellemledet bred vej med skråparkering og udrykningskøretøjer, men plads på nordside til sti Forløb i ideel løsning: Stikvej Hansstedsvej ny sti syd om brandstation langs banen til Vigerslevvej Ny dobbeltrettet separat sti 140 Ny dobbeltrettet separat sti

18 18 / 20 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Delforslag 2, krydsning af Vigerslevvej Basis løsning kryds ved Hansstedsvej Ideel løsning ny stibro, landing på Nakskovvej Nyt signal ved stikrydsning af vej 1 Stibro Delforslag 3, østsiden af Vigerslevvej mellem Vigerslevvej og kryds Hansstedsvej/Nakskovej Basis løsning via Hansstedsvej Ideel løsning via Nakskovvej Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej 1 Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Hanssted- vej/nakskovvej- Maribovej (sti ved Danshøj Station) I dag parkerede biler og hastighedsdæmpning, behov for ændringer Hastdæmp foranstalt Stibro over banen ved Danshøj Station, i dag ca 2,5 m bred, cykling ikke tilladt Evt kan der arbejdes med udvidelse af bro i basis løsning Den er ikke prissat Ideel løsning er ny bro Stibro

19 19 / 20 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Søndre Allé-sti- Tschernings Alle (mellem sti over banen til tunnel under hovedbanen), i dag bla smal delt sti Prisskøn kræver nærmere undersøgelser Sideudvidelse separat sti Stitunnel, behov for forbedring Ny belysning Ole Borchs vej-carl Langes vej, usikkert behov for muligheder og forbedringer Hastdæmp foranstalt Lyshøjsgårdsvej vest for Toftegårds Allé, 550 m Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) Toftegårds Allé Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Lyshøjsgårdsvej øst for Toftegårds Allé, 280 m Hastdæmp foranstalt 150 Ved stibro over banen, Prioritering af cykelsti ved krydsning afmærkning af vej Banevolden (mellem stibro og Gl Carlsbergvej) Blanding af separat sti og lokalvej, derfor foreslås hastighedsdæmpning, andre tiltag/færre tiltag måske mulige Hastdæmp foranstalt Detektering af cyklister i signalanlæg Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret)

20 20 / 20 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Banevolden (mellem stibro og Gl Carlsbergvej) Blanding af separat sti og lokalvej, derfor foreslås hastighedsdæmpning, andre tiltag/færre tiltag måske mulige Ny belysning Vesterfælledvej - Enghavevej 270 Mellem Gl Carlsbergvej og Enghave Station Ny sti og krydsning af Vester Fælledvej er indeholdt i byudviklingen af Carlsberg Krydsning af Vesterfælledvej Forudsat, at stikrydsning er uproblematisk som led i udbygning af Carlsberg - ellers behov for krydsprojekt Hele strækningen, nye stier er indeholdt i byudviklingen af Carlsberg Enghavevej - Sønder Boulevard/Skelbækgade 1110 Enghavevej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Detektering af cyklister i signalanlæg Hele strækningen i Københavns Kommune Skilte og afmærkning langs ruten