Dansk Fartøjsforsikring A/S. Fra begyndelsen af 2013 vil der gælde skærpede krav til ledelse, kapital og drift for alle forsikringsselskaber

Transkript

1 Juni 2010 Dansk Fartøjsforsikring A/S NYT FRA DFFF ruster sig til fremtiden Fra begyndelsen af 2013 vil der gælde skærpede krav til ledelse, kapital og drift for alle forsikringsselskaber i EU. DFFF s bestyrelsesformand, Henning Bank Jensen, oplyser, at det for eksempel vil blive krævet af selskabets bestyrelse, at den selvstændigt skal kunne tage stilling til, hvilken kapital der er nødvendig til dækning af fremtidige skader, til fremtidige personaleforhold, til fremtidige investeringer og til de utænkelige situationer. Flere kompetencer i bestyrelse og ledelse - Det kræver jo flere forskelligartede kompetencer i bestyrelsen, fastslår Henning Bank Jensen, - så vi er allerede i gang med at styrke bestyrelsen både på det finansielle og det forsikringstekniske område. Det er ligeledes aftalt, at vi inden 2013 foretager et generationsskifte på formandsposten, således at den nye formand vil kunne leve op til de nye krav. - Tidsmæssigt kommer det også til at passe med, at DFFF s nuværende direktør, Per Henriksen, har tilkendegivet, at han ønsker at gå på pension. Vi har dog bedt ham om at blive året 2012 ud, således at vi også på denne post stille og roligt kan forberede et generationsskifte, siger Henning Bank Jensen. Han understreger, at Dansk Fartøjsforsikring således er på forkant med udviklingen og vil stå godt rustet til at matche EU s nye krav fra Nyt fra Dansk Fartøjsforsikring A/S udgives af: Dansk Fartøjsforening A/S Rørdalsvej tv 9220 Aalborg Ø Tlf.: Fax: Mail: dfff@dfff.dk www. dfff.dk Henning Bank Jensen: - Dansk Fartøjsforsikring er på forkant med udviklingen og vil stå godt rustet til at matche EU s nye krav. Redaktion: Henning Bank Jensen (ansv.) og Per Henriksen Produktion: Total-Kommunikation, Esbjerg

2 Et godt år! Godt nok udviser regnskabet for 2009 et forsikringsteknisk underskud på 1,7 mio.kr., men det opvejes bl.a. af finansindtægter, således at det samlede resultat bliver et overskud før skat på 3,755 mio.kr. Det oplyser bestyrelsesformand Henning Bank Jensen. - Vi har haft ekstraordinære udgifter på grund af vores omdannelse til et aktieselskab, fortæller formanden. - Det skyldes bl.a. omkostninger til advokat og revisor og til tre ekstraordinære generalforsamlinger, der åbenbart var nødvendige for at komme dertil, hvor vi er i dag. - Til gengæld er det bestyrelsens opfattelse, at vores omdannelse til et aktieselskab vil være en stor fordel for fiskerne på lidt længere sigt, tilføjer han. Færre medlemmer og færre skader - I forsikringsåret 2009 havde vi 122 skader mod 132 i 2008, beretter formanden. - Deraf var tre såkaldte storskader på tilsammen 1,6 mio.kr., hvilket er 25% af de samlede skadesudbetalinger. En af disse var et totalforlis, der heldigvis ikke kostede menneskeliv, hvilket ikke er en selvfølge i fiskeriet. Det drejede sig om et glasfiberfartøj, der brød i brand og sank på 30 meter vand. Det havde en forsikringssum på kr. Gennemsnitsprisen pr. skade var kr. mod kr. i Ved begyndelsen af 2009 havde selskabet 725 medlemmer, og ved udgangen af året var medlemstallet faldet til 704. Nettopræmieindtægten var i mio.kr. mod 17,7 i Endnu et år uden præmiestigning For syvende år i træk er det lykkedes selskabet at undgå præmiestigninger. I den periode er prisindekset steget med 13,6%, hvilket i realiteten svarer til, at forsikringspræmien faktisk er faldet tilsvarende i forhold til priser og lønninger i samfundet. Store fordele ved aktieselskab - Når Dansk Fiskefartøjsforsikring G/F nu er omdannet til et aktieselskab med navnet Dansk Fartøjsforsikring A/S, så betyder det jo, at det er fiskerne, der har kontrol over aktierne i selskabet, forklarer direktør Per Henriksen. - Det betyder også, at det er fis kerne, der har fuld kontrol over de penge, som aktieselskabet tjener ind. Således er det værd at bemærke, at selv om vores aktiekapital kun er på 25 mio.kr., så har selskabet i dag en værdi på 41 mio.kr. - Så nu kan vi også give os i kast med nye og forhåbentlig givtige forsikringstyper, uden at fiskerne skal afgive den økonomiske kontrol over vores selskab, siger Per Henriksen, der samtidig gør opmærksom på, at de nuværende aktionærer, altså fiskerne, jo aldrig kan komme til at hæfte økonomisk for mere end selskabets aktiekapital. Han fortæller videre, at selskabet har fået udvidet sin koncession og allerede har tegnet de første policer på lystfartøjer. Og det er en udvikling, som man ønsker at følge op på. Sikring af fremtiden - En anden stor fordel ved omdannelsen til aktieselskab er, at det giver os helt andre gode muligheder for eventuelt at fusionere med et andet forsikringsselskab, hvis det skulle være ønskeligt for at sikre selskabets fremtid, siger Per Henriksen. - Som et gensidigt forsikringsselskab kan det nemlig være nødvendigt at udlodde kapital fra selskabet for at kunne indgå i en fusion med et andet selskab, fordi det skal ske på lige kapitalvilkår. Det ville jo svække vores selskab, og det kommer ikke på tale nu, hvor vi er et aktieselskab. Side 2

3 Redningsflåder med to års serviceintervaller Søfartsstyrelsen har tilladt, at ISO A-flåder kan anvendes i fiskefartøjer med en længde mindre end 12 meter. Forslaget er fremsat af erhvervets organisationer, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 3F og Danmarks Fiskeriforening, og da Skibstilsynets tekniske underudvalg ikke har haft kommentarer til det, er tilladelsen altså givet. Flåderne kan anvendes af fiskefartøjer med en længde mindre end 12 meter og inden for en afstand af 25 sømil fra kysten. Desuden skal flåden være certificeret af 3. part, f.eks. et klassifikationsselskab, og indeholde en Cr. Medicinkiste i fartøjer, som er over 20 i dimensionstal. Flåden skal omfattes af et overvågningsprogram - En af forudsætningerne for at det blev tilladt at anvende disse flåder i fiskerierhvervet var, at der blev oprettet et specielt overvågningsprogram for denne flådetype, hvilket vi har gjort i regi af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, siger rådets direktør, Flemming Christensen. - Dette sker for at være på forkant med eventuelle problemer med flådetypen, men der har dog ikke været kendte problemer med denne flådetype i vore nabolande, som i flere tilfælde tillader den flådetype i fartøjer op til 15 meter, og i et væsentligt større fartsområde, end der er tale om i dette tilfælde. - En af forudsætningerne for at det blev tilladt at anvende disse flåder i fiskerierhvervet var, at der blev oprettet et specielt overvågningsprogram for denne flådetype, hvilket vi har gjort i regi af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, siger Flemming Christensen. Medicinkiste med to års service Det fremgår af et EU-direktiv, at medicinkisten skal opbevares inden i redningsflåden. - Derfor vil det selvfølgelig være hensigtsmæssigt, om også medicinkisten kunne leveres med to års serviceinterval, siger Flemming Christensen. Han oplyser, at Skanderborg Apotek har tilkendegivet, at de er i stand til at levere og servicere medicinkister med to års serviceinterval. Side 3

4 Vi har intet aldersfradrag på erstatningssummen Hos Dansk Fartøjsforsikring har hvert fartøj en fast mindre selvrisiko, sådan at de, der har skader, kommer til at betale en lille del selv. Nogle af vore konkurrenter opererer med et temmelig stort aldersfradrag, således at større skader dækkes dårligere og i realiteten udløser en stor variabel selvrisiko. Det påpeger DFFF s direktør, Per Henriksen. Et par konkrete eksempler fra det virkelige liv kan illustrere forskellen: Første eksempel er en gearskade, hvor totaludgiften til reparation mv. løb op i kr. Forsikringstageren havde en selvrisiko hos os på kr. Der blev altså udbetalt kr. til forsikringstageren. Hos en konkurrent, der anvender aldersfradrag, ville fartøjet være omfattet af 50% s aldersfradrag, og der ville således kun være udbetalt kr. Altså en bedre dækning hos os på kr. Side 4

5 Andet eksempel er en anden gearskade, der løb op i kr. Her var selvrisikoen kr. hos os, så der blev udbetalt kr. Hos en konkurrent, der anvender aldersfradrag, ville skaden være omfattet af 50% s aldersfradrag, og der ville således kun være udbetalt kr. Altså en bedre dækning hos os på kr. Aldersfradraget hos nogle af konkurrenterne er typisk 50%, når fartøjet er mere end 10 år gammelt, men det kan være op til 65%. Skjult selvrisiko - Hos Dansk Fartøjsforsikring betaler vi kort sagt fuldt ud for de beskadigede dele i henhold til styklisten med fradrag af den selvrisiko, som den enkelte forsikringstager kender, siger Per Henriksen. - Hos nogle konkurrenter fratrækkes både en lille fast selvrisiko og også et aldersfradrag, der bliver større med tiden, og som man egentlig først kender den dag, skaden sker. Man kunne kalde det en skjult selvrisiko! konstaterer Per Henriksen. - Konklusionen er, at man ved de større kaskoskader, hvor man virkelig har brug for sit forsikringsselskab, er langt bedre dækket med en fast, aftalt selvrisiko uden aldersfradrag. Husk styklisten! Hele denne problematik viser igen, hvor vigtigt det er at holde sin stykliste ajour, for det er den, der danner grundlag for den værdi, som de opførte effekter er forsikret til. - Det er jo også den værdi, man betaler præmie for. Derfor er det da også soleklart, at de effekter, der er opført på styklisten, er forsikret for den påførte værdi, mens ting, der ikke findes på styklisten, selvfølgelig ikke er forsikret, siger Per Henriksen. - Derfor vil jeg igen kraftigt opfordre alle forsikringstagere til at ajourføre deres stykliste og returnere den til Dansk Fartøjsforsikrings kontor. HUSK, at kontoret fra den 1. juli 2010 får ny adresse, nemlig Havnegade 15, 9400 Nørresundby. - Konklusionen er, at man ved de større kaskoskader, hvor man virkelig har brug for sit forsikringsselskab, er langt bedre dækket med en fast, aftalt selvrisiko uden aldersfradrag, fastslår direktør Per Henriksen. Side 5

6 Ny sikkerhedspakke for mindre fiskefartøjer Søfartsstyrelsen har lanceret et program med otte punkter, der skal forbedre sikkerheden i mindre fiskefartøjer. Sikkerhedspakken retter sig mod fiskefartøjer, der er omfattet af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, det vil sige med en længde mindre end 15 meter og dimensionstal på mellem 20 og 100. Det er netop i denne kategori, man har fundet tegn på en manglende sikkerhedskultur. I de 547 syn, som Søfartsstyrelsen har gennemført siden 2007 på sådanne fartøjer, blev der fundet fejl i 395 af synene. Der er altså fundet fejl i over 70% af de gennemførte syn. Det er især galt med redningsudstyret og med fartøjets stabilitet i forbindelse med ombygninger af disse mindre fiskefartøjer. Det er baggrunden for, at man nu gennemfører følgende otte tiltag, der skal forbedre sikkerheden: 1. Periodisk syn hvert femte år De små fiskefartøjer skal fremover synes hvert femte år. Større fiskefartøjer er i dag underlagt syn hvert andet år, men de små fartøjer skal dog kun synes hvert femte år på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse fartøjer. Som noget nyt skal synet betales af ejeren, ligesom det også herefter vil være gældende for de større skibe. 2. Indsendelse af selvangivelse en gang hvert femte år For at sikre at de sikkerhedsmæssige krav, herunder specielt vedrørende stabiliteten i fartøjet, overholdes også i perioden mellem de periodiske syn, skal ejeren en gang hvert femte år, mellem de periodiske syn, indsende en erklæring om, at skibet ikke er blevet ombygget, og at de væsentligste sikkerhedskrav er opfyldt. Hvis erklæringen ikke indsendes, får ejeren først en påmindelse fra Søfartsstyrelsen, hvorefter fartøjet vil kunne tilbageholdes, indtil forholdene er bragt i orden. 3. Krav om fribordsmærke Lastes et fartøj med en for tung last, forringes stabiliteten, og risikoen for kæntring og dermed også for alvorlige ulykker øges. For at skabe bedre mulighed for at kontrollere at fartøjet ikke er lastet med mere end det tilladte i forhold til skibets stabilitet, indføres der et krav om montering af et fribordsmærke, der skal anbringes på siden af skibet. Dette krav er også gældende for større fiskefartøjer. Fribordsmærket viser, hvor dybt skibet må nedlastes, uden at det går ud over stabiliteten. Kravet omfatter nye fartøjer og eksisterende fartøjer, der ombygges, så der skal foretages fornyet kontrol af stabiliteten. 4. Anmeldepligt for værfter og maskinværksteder De ombygninger, der i henhold til lovgivningen skal anmeldes, skal også godkendes af Søfartsstyrelsen. I dag er det ejeren, der har ansvar for at anmelde en ombygning til Søfartsstyrelsen, og det vil det også være i fremtiden. Men der er flere eksempler på, at ejeren glemmer dette, så nu får også værftet eller maskinfabrikken, der udfører ombygningen, den samme pligt til at anmelde den. Hvis ejeren derfor ønsker at overlade dette til værftet eller maskinværkstedet, vil det være klogt at lave en fast, skriftlig aftale herom, for det er stadig ejerens ansvar, at det sker. 5. Undersøgelse af stabiliteten på mindre fiskefartøjer Stabiliteten på ældre fiskefartøjer kan være blevet væsentligt forringet som følge af flere mindre ændringer af fartøjet gennem årene. Ændringer, der ikke isoleret set har medført krav om anmeldelse til Søfartsstyrelsen. Men den heraf følgende forringelse af stabiliteten i de mindre fiskefartøjer er en kendt årsag til ulykker med disse fartøjer. Det er derfor vigtigt at få afklaret, i hvilket omfang de ældre fiskefartøjer fortsat opfylder de krav, som de i sin tid blev godkendt efter. Derfor er der igangsat en undersøgelse for at få afdækket, om det er et udbredt problem, at mindre fiskefartøjer har fået foretaget ændringer, der har væsentlig betydning for stabiliteten. Resultaterne vil indgå i den informationskampagne, der er omtalt i punkt Vejledning for købere af mindre fiskefartøjer For at øge fokus på fiskefartøjers sikkerhedsmæssige tilstand i en handelssituation og for at forbedre købers mulighed for at sikre sig, at fartøjet er i en forsvarlig stand, udarbejder Søfartsstyrelsen en vejledning, som køber kan gøre brug af. Vejledningen vil bl.a. omhandle fartøjets sikkerhedsmæssige tilstand, herunder om fartøjet har en godkendt stabilitet, og den vil være til rådighed på diverse relevante hjemmesider. 7. Udvidet samarbejde mellem Fiskeri direktoratet og Søfartsstyrelsen om kontrol af mindre fiskefartøjers sikkerhedsudstyr til havs I forbindelse med Fiskeridirektoratets inspektioner til havs indsamles oplysninger om fartøjets redningsudstyr og relevante skibsdokumenter til brug for Søfartsstyrelsens efterfølgende kontrol. Det er hensigten med dette samarbejde at skabe øget fokus på og kontrol med fartøjernes sikkerhed. 8. Kampagne om øget sikkerhed på mindre fiskefartøjer Kampagnen vil indeholde information om de gennemførte tiltag og blandt andet om resultatet af den iværksatte undersøgelse af stabiliteten i ældre, mindre fiskefartøjer. Den vil blive tilrettelagt i samarbejde med erhvervet og skal bidrage til at øge informationen om sikkerhedsforhold, der relaterer sig til mindre fiskefartøjer. Side 6

7 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd vil informere om stabilitet Igennem årene har der iflg. oplysninger fra Søfartsstyrelsen været en række kæntringer og forlis med fartøjer i kategorien 0-15 meter. Mindst otte fiskere har mistet livet ved disse forlis, hvoraf flere er sket på grund af skibenes manglende stabilitet. - Fartøjer i denne kategori er ikke underlagt periodiske syn af Søfartsstyrelsen, fortæller direktør Flemming Nygaard Christensen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. - Derfor er det vigtigt, at fiskeskipperen har et godt kendskab til sit skibs stabilitet, og at han har en stor forståelse for, hvordan stabiliteten kan ændre sig under fiskeri, i forbindelse med omrigning til andet fiskeri - og i særdeleshed i forbindelse med ombygning eller andre ændringer på skibet. - Men det er vores erfaring, at det er vanskeligt for den enkelte fiskeskipper at forstå de stabilitetsberegninger, der foreligger på skibet, ligesom det kan være svært at vurdere, hvordan forskellige ændringer på skibet har påvirket stabiliteten, siger Flemming Christensen. DVD med praktiske eksempler - Derfor har vi taget initiativ til at få gennemført en grundig analyse af hele problematikken omkring stabiliteten på de mindre fiskefartøjer, siger han. - På den baggrund vil vi så få udarbejdet et skriftligt informationsmateriale suppleret med en DVD, der illustrerer forskellige stabilitetsproblemer og giver løsninger på, hvad man kan gøre ved det. Informationsmaterialet vil redegøre for grundprincipperne i stabilitet og stabilitetsberegninger og vil også indeholde anvisninger til forståelse og tolkning af skibenes stabilitetsberegninger. Der vil desuden blive vist eksempler fra konkrete fartøjer, så man kan se, hvordan stabiliteten kan forbedres i praksis. - Der er allerede udvalgt 12 mindre fiskefartøjer, der er nogenlunde repræsentative for denne størrelse af fartøjer, og deres stabilitet er i øjeblikket ved at blive undersøgt, oplyser Flemming Christensen. Materialet skal højne sikkerhedskulturen Når undersøgelsen er færdig, vil resultaterne som nævnt blive præsenteret i et Direktør Flemming Christensen: - Analysens resultater vil blive præsenteret i et skriftligt informationsmateriale suppleret med en DVD i lighed med F.A.R. hjælper, som Fiskeriets Arbejdsmiljøråd tidligere har udgivet. skriftligt materiale og i en DVD i lighed med den DVD, som Fiskeriets Arbejdsmiljøråd tidligere har produceret med titlen F.A.R. hjælper indeholdende filmene Væltepeter til søs og Hvor er flåden og fornuften. Det nye materiale vil dog blive noget mere omfattende, og den nye DVD vil således også komme til at indeholde de to tidligere film Væltepeter til søs og Hvor er flåden og fornuften. Som det er tilfældet med alt det materiale, som Fiskeriets Arbejdsmiljøråd producerer, vil også det nye informationsmateriale kunne fås helt gratis fra rådets kontor. Det vil også blive brugt som undervisningsmateriale i skolerne og som grundlag for seminarer og temadage mv. - Vi håber, at vi med dette projekt kan medvirke til, at den enkelte fisker opnår et større kendskab til stabilitet og en større forståelse for, at man til enhver tid har en god stabilitet på skibet i sit daglige arbejde. Det skulle gerne højne sikkerhedskulturen i fiskerisektoren og være med til at forebygge de forlis, hvor manglende stabilitet har været en medvirkende årsag, siger Flemming Christensen. Projektet gennemføres i perioden 1. oktober 2009 til 31. marts Den sidste del af perioden anvendes til produktion af det endelige informationsmateriale. Der er tale om et omfattende projekt, der ledes af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og gennemføres i et samarbejde mellem fiskerierhvervets forskellige parter, 3F, Danmarks Fiskeriforening, Fiskeridirektoratet, Søfartsstyrelsen, Opklarings- og kontrolenheden, skibs- og maskinkonsulent Aksel Iversen, Fiskeritidende og Prime View v. Jes Petersen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bevilget små tre millioner kroner til projektet. Side 7

8 Forsikringstagere med mindre risiko slipper billigere Dansk Fartøjsforsikring tilbyder ristorno - reduceret præmiebetaling - for skibe, der er oplagt i en periode og derfor ikke har den samme risiko for skader. - Man kan få ristorno for en periode på minimum 14 og maksimalt 90 dage, oplyser direktør Per Henriksen. - I den periode betaler man så halv kaskopræmie, men skibet er i øvrigt fuldt forsikringsdækket. - Vi synes, det er retfærdigt at betale præmie tilbage til forsikringstagere, der påviseligt pådrager selskabet en mindre risiko, siger Per Henriksen, - frem for, som nogle andre selskaber gør, at undlade at opkræve præmie for alle forsikringer i en vis periode, hvis man f.eks. af skattemæssige årsager har behov for at nedbringe overskuddet. DFFF i ny kontorbygning Den 1. juli 2010 flytter Dansk Fartøjsforsikring ind i Janus Andersens hidtidige domicil i Havnegade 15 i Nørresundby. Direktør Per Henriksen oplyser, at man her får 159 kvadratmeter til rådighed, således at der foruden de nødvendige kontorfaciliteter også er indrettet mødelokaler, hvor der kan holdes både bestyrelsesmøder og generalforsamling. - Vi blev opsagt fra vores lejemål på Rørdalsvej, og så viste det sig, at vi kunne erhverve Havnegade 15 for en særdeles fornuftig pris, siger Per Henriksen. - Det er en central og meget flot beliggenhed ved Limfjordsbroen med mindre end 30 meters afstand til Limfjorden. - Alle vore forsikringstagere og samarbejdspartnere er selvfølgelig til enhver tid velkommen til at kikke forbi og bese de nye lokaliteter og hilse på personalet, siger Per Henriksen. DFFF s nye domicil på Havnegade 15 i Nørresundby har facade direkte ud mod Limfjorden. Side 8