Vej & Park miljøvenlig forvaltning. Miljøredegørelse 2004

Transkript

1 Vej & Park miljøvenlig forvaltning Miljøredegørelse 2004

2 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 3 VEJ & PARK TAR ANSVAR FOR MILJØET 3 2. HVEM ER VEJ & PARK OG HVAD LAVER VI 4 VEJ & PARKS ORGANISATION 4 MILJØARBEJDETS ORGANISERING 5 VEJ & PARK EN DEL AF BYEN OG KOMMUNEN 5 3. MILJØPOLITIK 6 4. MILJØLEDELSESSYSTEMET 7 Målsætninger, mål og handlingsplaner 7 Miljøkortlægning (væsentlige miljøforhold) 7 Lovkrav 7 Miljøpolitik 7 Ansvar 8 Ledelsens gennemgang 8 Procedurer 8 Information og kommunikation 8 Årlig redegørelse 8 Afvigelser 8 Revision intern og ekstern 8 Uddannelse 8 5. VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER 9 DIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER 10 INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER RESULTATER AF MILJØARBEJDET 20 MILJØKOMPETENCE 26 MILJØLOVGIVNING OG ANDRE BESTEMMELSER MILJØMÅLSÆTNINGER OG MÅL

3 Side 3 1. Forord Vej & Park tager ansvar for miljøet Dette er Vej & Parks tredje miljøredegørelse. I denne vil vi gerne fortælle om vores miljøarbejde gennem det sidste år. Redegørelsen er udarbejdet som led i vores miljøledelse, og for at give læseren et indtryk af, hvordan vi arbejder med vores miljøforhold. Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor er det vigtigt for os at sikre, at vi hele tiden har fokus på at forbedre vores miljøarbejde. Fokus på miljø, har vi i forvejen, bl.a. gennem udarbejdelsen af kommunens Trafik- og Miljøplan, Cykelpolitik og Parkpolitik mv. I denne miljøredegørelse for vil fortælle bredt om resultaterne af vores miljøarbejde. Vi mener at vores miljøredegørelse viser at vi arbejder seriøst med vores miljøforhold, og at dette signalerer over for både interne og eksterne interessenter, at vi fortsat mener dét med miljøet alvorligt. direktør Ole Bach Vej & Park

4 Side 4 2. Hvem er Vej & Park og hvad laver vi Vej & Park er en enhed i Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning. Vi er ca. 250 medarbejdere, der i det daglige arbejde beskæftiger os med byens trafik og byrummets pladser, parker, og grønne strukturer. Vej & Parks budget var i 2004 på ca. 778 mio. kr. fordelt på 515 mio. kr. til driftsopgaver og 263 mio. kr. til anlægsopgaver. Vej & Park er en udbyder/bestiller organisation, hvor hovedparten af driftsopgaverne udføres af Kommune Teknik København (KTK) og hvor anlægsopgaverne udbydes til øvrige entreprenører. Vej & Parks organisation Vej & Park er opdelt på 6 kontorer jf. nedenstående organisationsdiagram, hvor hovedaktiviteterne for de enkelte kontorer er beskrevet.

5 Side 5 Miljøarbejdets organisering For at sikre, at der er styr på miljøarbejdets organisering og fremdrift, er der opbygget en organisation til at styre arbejdet. Udviklingschefen er tovholder i arbejdet med miljøledelsen i et tæt samarbejde med chefgruppen og miljøarbejdsgruppen. Miljøarbejdsgruppen består af miljøkoordinatorerne fra de enkelte kontorer. Alle miljøkoordinatorer har fået en uddannelse inden for miljøledelse, og skal sikre fremdriften og fungerer som tovholdere for miljøledelsen i hver deres kontor. Miljøkoordinatorerne samt 6 udvalgte medarbejdere er herudover uddannet som miljøauditorer. Disse er med til at gennemføre den interne miljørevision. Vej & Park en del af byen og kommunen Miljøpåvirkningerne fra Vej & Park ansvarsområder går på tværs af miljøpåvirkninger fra andre forvaltningers ansvarsområder, og på tværs af en lang række af vores interessenters interesseområder. Vej & Park kan eksempelvis ikke alene sørge for at dæmpe biltrafikken i byen, eller styrke anvendelse af offentlige transportmidler og cykler. Men vi kan, gennem vores aktive engagement i forbindelse med tværgående miljøfremmende aktiviteter i kommunen, yde vores til at forbedre miljøtilstanden i byen. Og vi kan i høj grad forbedre miljøtilstanden i byen gennem at inddrage miljøforhold i de kommunale planer og politikker, vi selv har ansvar for at udarbejde. Eksempler på planer og politikker, som Vej & Park har udarbejdet, eller er i gang med at udarbejde, er: Trafik- og Miljøplan Byrumshandlingsplan Hastighedsplaner Trafiksikkerhedsplan Lokale trafik- og bymiljøplaner Cykelpolitik Parkpolitik Pleje- og udviklingsplaner for parker Cykelruteplaner Cykelstiprioriteringsplan Herudover deltager Vej & Park aktivt i tværgående planer og aktiviteter på miljøområdet i kommunen, i 2004 eksempelvis: Udvikling af Agenda 21-plan for Københavns Kommune Dogme 2000 projektet Kvarterløftsprojekter Retningslinier for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri Udarbejdelse af kommunens Grønne regnskaber Grønne budgetter Miljøvurdering af kommuneplan

6 Side 6 3. Miljøpolitik Vej & Park udarbejdede sin første miljøpolitik i år Siden er den revideret en enkelt gang: Miljøarbejdet i 2004 gav ikke anledning til at ændre i miljøpolitikken. Kommunen vedtog i 2003 sin egen miljøpolitik, og der er god overensstemmelse mellem kommunens og Vej & Park miljøpolitik som er som følger: Københavns Kommune Vej & Park ønsker løbende at nedbringe negative og styrke positive miljøpåvirkninger fra de aktiviteter Vej & Park er ansvarlig for. Målet er, at Københavns borgere både nu og i fremtiden kan leve i et rent miljø. Vej & Park vil således: - bidrage til en bæredygtig udvikling ved internt i Vej & Park at forebygge forurening, mindske ressourceforbruget og undgå spild, samt indkøbe mindre miljøbelastende produkter - arbejde systematisk med miljøstyring, og med at opbygge miljøkompetence hos alle organisationens medarbejdere - efterspørge mindre miljøbelastende produkter og serviceydelser fra vores leverandører gennem udbud og kontrakter - påvirke miljøet i en positiv retning ved at overholde miljølovgivningen samt de miljømålsætninger, kommunen har vedtaget, og gå foran når det gælder implementering af nye miljøtiltag på vej- og parkområdet - udbrede kendskabet til miljøsammenhænge og miljøkonsekvenser gennem information og dialog med borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere, og ved at inddrage miljøforhold i planer, politikker og udviklingsprojekter - sikre, at politikerne har det bedst mulige beslutningsgrundlag, ved at synliggøre miljøsammenhænge og miljøkonsekvenser i forslag og indstillinger til Bygge- og Teknikudvalget - synliggøre miljøarbejdet og derved fremstå som en miljøbevidst organisation.

7 Side 7 4. Miljøledelsessystemet Vej & Parks miljøledelsessystem er bygget op i henhold til kravene i den europæiske forordning EMAS. Arbejdet med miljøledelse er et cyklisk forløb, hvor Vej & Parks væsentlige miljøpåvirkninger kortlægges, miljøarbejdet planlægges, iværksættes og implementeres. For at sikre, at systemet fungerer efter hensigten, gennemgås og revideres systemet med passende intervaller, så det til enhver tid er opdateret og tilpasset Vej & Parks organisation og behov. I nedenstående figur er Vej & Parks årscyklus indefor miljøledelse opstillet: Ekstern audit JULI Vej & Park udsender Miljøredegørelsen JUNI Intern revision på udvalgte områder af miljøledelessystemet APRIL MAJ Første udkast til Miljøredegørelse Chefgruppen godkender system, målsætninger og mål MARTS Miljømålsætninger og mål for hele Vej & Park samles FEBRUAR Miljøhandlingsplanen revideres i kontorerne Hele året Miljøhandlingsplanerne gennemføres Medarbejdere uddannes i miljøarbejdet Der informeres og kommunikeres om miljøarbejdet Data om miljøet måles og overvåges Afvigelser registreres Det sikres at miljøprocedurerne overholdes Korrigerenede handlinger og forslag til forbedringer gennemføres Miljøledelsesdokumenter styres JANUAR Miljøkortlægningen revideres i kontorerne AUGUST DECEMBER SEPTEMBER Hvor er vi i forhold til miljølovgivningen? OKTOBER Grundig intern revision af miljøledelsessystemet NOVEMBER Målsætninger, mål og handlingsplaner Målsætninger, mål og handlingsplaner revideres én gang årligt på baggrund af de opnåede resultater, indsamling af data, væsentlige miljøpåvirkninger, lovkrav og Borgerrepræsentationens bestemmelser på miljøområdet. Miljøkortlægning (væsentlige miljøforhold) En gang årligt opdateres miljøkortlægningen i alle kontorer for at sikre, at vi har styr på alle væsentlige miljøpåvirkninger. Lovkrav Mindst en gang årligt gennemgås lovkrav samt de beslutninger mv., som Borgerrepræsentationen måtte have truffet, der har betydning for miljøområdet og Vej & Park område. Miljøpolitik Miljøpolitikken udstikker de overordnede retningslinier for, hvordan Vej & Parks arbejdsopgaver skal løses. Miljøpolitikken er udtryk for det værdigrundlag og de holdninger, Vej & Park har på miljøområdet.

8 Side 8 Ansvar Alle i Vej & Park har miljøansvar. Medarbejdere og ledere har ansvar inden for eget arbejdsområde. Ledelsens gennemgang Ledelsen gennemgår en gang årligt miljøledelsessystemet for at vurdere, om de ønskede mål nås, og om miljøledelsessystemet fungerer efter hensigten. Procedurer Vej & Park bestiller og indkøber mange forskellige ydelser og produkter. Derfor er der på udvalgte områder lavet procedurer for, hvordan der kan stilles miljøkrav i forbindelse med udbud og indkøb. Information og kommunikation Vej & Park vil informere, indgå i dialog med og påvirke kommunens borgere, politikere og øvrige samarbejdspartnere. Også internt vil Vej & Park aktivt sikre et dynamisk og fremadrettet miljøarbejde gennem information, dialog og påvirkning. Årlig redegørelse Vej & Park udarbejder en gang årligt en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen skal godkendes af Vej & Parks eksterne miljørevisor. Afvigelser Når der forekommer uregelmæssigheder i miljøledelsessystemet, eller eksempelvis hvis handlingsplanerne ikke løses som planlagt, og det samtidig har miljømæssige konsekvenser, sikrer systemet, at dette afrapporteres og rettes. Revision intern og ekstern For at sikre, at miljøledelsessystemet fungerer efter hensigten, gennemføres interne og eksterne revisioner med jævne mellemrum. De interne revisioner gennemføres af specielt uddannede medarbejdere fra Vej & Park, mens de eksterne foretages af Det Norske Veritas, Danmark A/S for at få en uafhængig bekræftelse af/ kontrol af, at Vej & Park gør sådan, som vi siger vi vil gøre. Uddannelse For at sikre, at medarbejdere og ledere kan løfte de miljømæssige opgaver, vurderes det én gang årligt, om der er behov for efteruddannelse eller oplæring blandt medarbejderne.

9 Side 9 5. Væsentlige miljøpåvirkninger Vej & Parks arbejde medfører både positive og negative miljøpåvirkninger. De positive miljøpåvirkninger sker bl.a. gennem vores daglige arbejde med planer, projekter og politikker, samt ved det daglige arbejde med at bevare, vedligeholde, udvikle og formidle byens rekreative områder. Med andre ord: Hvis Vej & Park ikke udførte vores ordinære arbejde, ville det påvirke miljøet negativt. Men Vej & Parks aktiviteter giver også anledning til negative miljøpåvirkninger. Disse påvirkninger har vi valgt at opdele i direkte og indirekte miljøpåvirkninger. Indirekte miljøpåvirkninger De indirekte miljøpåvirkninger som udgør langt den største del af vores væsentlige miljøpåvirkninger er dem Vej & Park giver anledning til og er ansvarlig for som bestillerorganisation. Disse påvirkninger er oftest styret igennem en kontrakt, et udbud eller en aftale om aktiviteter, der gennemføres af andre end Vej & Parks egne medarbejdere. Derfor er det et fokusområde i Vej & Park at stille krav til entreprenører og underleverandører om, at disse skal minimere deres miljøpåvirkninger. Direkte miljøpåvirkninger De direkte miljøpåvirkninger kommer fra de aktiviteter, som vores ca. 275 medarbejdere udfører gennem det daglige arbejde; fortrinsvis i de kontorlokaler, medarbejderne opholder sig i, men også miljøpåvirkninger fra transport i forbindelse med tilsyn, møder mv. Vej & Parks sekretariat har det daglige ansvar for de direkte miljøpåvirkninger ved indkøb, drift, vedligehold og renovering af kontorlokaler, inventar mv. Allerede i 1999 gennemførte Vej & Park den første miljøkortlægning. Den omfattede alle de aktiviteter, Vej & Park har ansvar for. Kortlægningen er løbende blevet opdateret; og er sidst i marts 2005 blevet opdateret. I kortlægningen vurderes det, hvilke miljøpåvirkninger der anses for væsentlige. I nedenstående skema resumeres kort de væsentlige påvirkningsområder. Det fremgår, at de indirekte miljøpåvirkninger tegner sig for langt den største del af Vej & Parks samlede væsentlige miljøpåvirkninger. Datagrundlag Datagrundlaget for opgørelse af de direkte, og især de indirekte miljøpåvirkninger, er på flere områder ufuldstændigt, selv om vi nu i flere år har arbejdet med at indsamle data. Dette skyldes flere ting; bl.a., at der tidligere ikke har været tradition eller behov for disse opgørelser, og slet ikke samlede opgørelser at mange forbrug er skønnede og ikke direkte målt at aftaler og kontrakter ikke tidligere har stillet krav til samarbejdspartnerne om, at disse opgør forbrug mv. at økonomien har været eneste måleenhed

10 Side 10 Således er en lang række af de data, der forekommer i miljøkortlægningen, skønnede. For fremover at kunne sætte mere eksakte tal på vores miljøpåvirkninger, har vi iværksat flere tiltag, herunder bl.a. handlingsplaner for indsamling af data. Direkte miljøpåvirkninger El, varme og vandforbrug I Njalsgade 13, hvor Vej & Park råder over 60 % af arealet, er el, varme og vandforbruget ikke opgjort pr institution, men fordelt efter det areal, der er til rådighed for institutionen. I Njalsgade 15 er opsat individuelle målere på vand og el, hvorfor det her er muligt at vurdere effekten af udførte miljøtiltag. Vej & Park har iværksat initiativer, der skal sikre at institutionen i fremtiden kan måle sit eget forbrug og dermed giver mulighed for at dokumentere, at miljøtiltag rent faktisk fører til miljøforbedringer. Elforbrug I 2004 var der samlede elforbrug for Vej & Park i Njalsgården på kwh. Sammenlignet med 2003, er det en stigning på kwh, forklaringen på denne bevægelse kan søges i ekstraordinære elforbrug til reparationsarbejder og udtørring af en vandskade. EL forbrug Njalsgade 13 & 15 (KWh) Stigningen i det samlede El forbrug ses også i nr. 15 alene. EL forbrug Njalsgade 15 (KWh)

11 Side 11 Varmeforbrug Vej & Parks andel af Njalsgården s varmeforbrug steg fra 2002 til 2003 med 0,4 MWh til i alt 1796 MWh. Denne lille ændring kan skyldes at det, målt i graddage (ELO Graddage), var koldere i 2003 (3021graddage) sammenlignet med 2002 (2917 graddage). Graddage bevægelsen fra 2003 til 2004 var et fald på 555 dage til 2466 harmonerer fint med faldet til 1675 MWh. Det er et lille fald udløst uden ekstra indsatser på varmebesparelse. Varme forbrug Njalsgade 13&15 (MWh) Vandforbrug Effekten af Vej & Park s vandbesparende tiltag var tydelig fra 2001 til På arealer hvor Vej & Parks forbrug kan adskilles fra andre institutioner, reduceredes vandforbruget med hele 75 %. Den lille stigning, der efterfølgende er registreret for vandforbruget skyldes udskiftning af radiatorvand i forbindelse med opsætning af mere følsomme termostater. Som det fremgår af diagrammet, var Vej & Parks vandforbrug således m 3 i Vandforbruget ses at have stabiliseret sig omkring kubikmeter i Vandforbrug Njalsgade (m 3) Vandforbrug Njalsgade 15 (m3) Udviklingen i nr. 15 alene bevæger sig fra 2002 til 2004 fra 415 til 736 m3. Toiletter der løber kan være en forklaringsårsag ligesom tømning af radiatorerne i nr. 15.

12 Side 12 Affald Vej & Parks affald fordeler sig på følgende fraktioner med de angivne mængder i 2003 og Affaldstype Papir til genbrug 37,5 38 tons Restaffald tons Edb-udstyr 2 2,2 tons til genbrug Tonerpatroner Anslået 225 kg Anslået 270 kg Batterier 50 kg 120 kg* Inventar 1,5 anslået 2,5 tons anslået * Den store stigning i batterier skyldes dels tidspunktet for tømning af beholderne i forkontorerne samt øget opmærksomhed fra medarbejderne på, mulighed for at medbringe batterier hjemmefra. Papirforbrug I 2003 var Vej & Parks papirforbrug på stykker papir. Der er et fald på stykker papir i forhold til 2002, og altså en reduktion på mere end 5 % Vej & Park Papirforbrug (stk) Denne udvikling er fortsat, således at forbruget i 2004 var faldet til stykker. Afhængig af aktitivtetsudviklingen forventes forbruget fortsat at falde, bl.a. pga. den løbende udskiftning af printere der printer på begge sider. Lagerforskydninger kan også forklare nogle bevægelser, men ikke den generelle trend, da vi løbende køber papir ind. Transport i Vej & Park Den tilbagelagte afstand i Vej & Parks tjenestebiler var i 2003 hele km, hvilket svarer til ca. 2 gange rundt om jorden. Set i forhold til 2002, er det en reduktion på mere end km, der svarer til afstanden fra København til Zanzibar i Tanzania. I 2004 er der kørt km i tjenestebiler og km i privatbiler i tjenesteøjemed. En fortsat reduktion i antallet af kilometer i tjenestebiler. Denne reduktion kan skyldes, at der i Vej & Park er blevet færre udearbejdende, og at to biler har været til reparation over en længere periode Transport i tjenesten bil, km Privatbil Tjenestebil 2004 er første år kørsel i private biler er medtaget i transportopgørelsen

13 Side 13 Indirekte miljøpåvirkninger Vej & Park bestiller en lang række opgaver og ydelser udført og leveret af eksterne samarbejdspartnere. Disse opgaver og ydelser giver anledning til en lang række miljøpåvirkninger i byen. Nedenfor gennemgås alle de miljøpåvirkninger der er fundet væsentlige jf. miljøkortlægningen. Til forskel fra tidligere er der indsat koloner så forbruget i de sidste 3 år fremgår. De steder i skemaet, hvor der mangler data, skyldes enten, at det ikke er muligt at få disse, eller at det ikke er relevant at opgøre mængden år for år. Miljøkortlægning Ydelse/påvirkningsområde Mængdeangivelse Enhed PROJEKTKONTORET Energiforbrug Arbejdsplads og adgangsveje. Drivmidler Diesel l og Benzin l. Råstoffer og materialer Udførelse af brolægningsarbejder. Der anvendes beton og granitsten og sættegrus/fugegrus. Til kantstenssætning anvendes beton. Der genbruges en del granit. Heraf på Kgs.Nytorv Opsætning af parkinventar. Ved projekteringen foretages en udvælgelse af materialer, under hensyntagen til levetid og miljøkrav. Der anvendes ikke trykimprægneret træ i parkanlæg. Mængde ikke opgjort. Emission til vand Udførelse af asfaltbelægning. Ved pålægning af asfalt kan der ske nedsivning til spildevandssystemet af blandt andet BTEX'er, Phenoler og Naphtalener. Affald Opbrydning/nedrivning. Ved fjernelse af eksisterende belægning og nedrivningsarbejder, vil der være affald i form af bl.a. asfalt, forurenet jord, beton, grus, jern og metal, kabler, beplantningsaffald, belægningsten, tegl, murbrokker, rør. Der er iværksat initiativ til at få genbrugt/indbygge materialer på stedet, hvor det graves op. Råjordsarbejder. Der vil ved råjordsarbejder findes forurenet jord, som skal til deponi (klasse 4) Råjorden indeholder eksempelvis tjærekomponenter og tungmetaller (f.eks. Bly, Cadmium, Chrom og Nikkel). Der kan forekomme støv, støj og vibrationsgener. Nabogener Udførelse af anlægsarbejder. Gener fra anlægsarbejder m l olier og phenoler ton asfalt tons tons klager

14 Side 14 Flora og fauna Jorddepot og etablering af boldfælled og nyttehaver. På amager fælled er der etableret jorddeponi af rent jord. Der er påført ca m2 i ca. 1 m tykkelse i Der udarbejdes retableringsplan for området Jordarbejder. Flora/fauna kan skades i anlægsfasen. Ved parkaktiviteter bruges der lettere materialer, processer og mindst mulig transport for at skåne flora/fauna. Mængde ikke opgjort m3 Registrering sker på det enkelte projekt Miljøkortlægning Ydelse/påvirkningsområde Mængdeangivelse Enhed TRAFIK- OG PLANKONTORET Energiforbrug Drift og vedligeholdelse af signalanlæg. Der er et stort elforbrug til drift af signalanlæg. Der er signallamper som vedligeholdes og serviceres af KE. Strømforbrug er opgjort på lamper alene kwh Planer og politikker. Der er energiforbrug i forbindelse med trafikken i byen. Kommunens overordnede vejnet er ca. 253 km. På dette vejnet køres der dagligt ca. 4.7 mio. km i bil. Ca. 8 % af disse kilometer køres af tung trafik (>3,5 tons). Til sammenligning cykles der ca. 1 mio. km dagligt. I perioden , er biltrafikken steget med ca. 4 % og cykeltrafikken med ca. 7 %. Den samlede cykelstilængde i kommunen er i dag 328 km. Udstyr fra AFA-JCDecaux. Der er energiforbrug ved belysning af reklameskilte.der er i dag 765 stk. reklameskilte, mupi s, læskærme og søjler kwh Forbrug af råstoffer og materialer Serviceeftersyn af signalanlæg. Pærerne i signalanlæggene skiftes hvert år af KE. Derudover bruges der kabler, elektroniske komponenter, samt standere og signalkasser. Gamle styreapparater udskiftes af PEEK Der stilles ikke miljøkrav ved indkøb. Der er ca. 380 signalregulerede kryds og Lamper, Antal standere ukendt. 20 stk. styreapparater stiftes årligt Nyetablering af signalanlæg. Kabler, standere, lanterner og styreapparater. Typisk 5-7 anlæg årligt.

15 Side 15 Opsætning af cykelstativer, vejnavneskilte. Der anvendes normalt nye materialer. Der stilles normalt ikke miljøkrav ved indkøb af materialer. I byen findes eksempelvis ca skilte, 120 bycykelstativer og cykelstativer. Emissioner til luft Planer og politikker. Der er emissioner fra brændstofforbrug fra trafikken i byen. Affald Serviceeftersyn, drift og vedligeholdelse af signalanlæg. Der er lamper fra ca. 380 signalregulerede kryds lamper udskiftes 1 gang om året. Nabogener Planer og politikker. Der er støj og vibrationer fra trafikken, som berører en stor del af borgerne der bor i byen. Det er vurderet at over boliger på et døgn er belastet med støj svarende på > 65 db (A). Kulturmiljø Planer og politikker. Trafikplaner kan have stor indflydelse på hvordan kulturmiljøet opleves og påvirkes. Miljøkortlægning Ydelse/påvirkningsområde Mængdeangivelse Enhed SEKRETARIATET Energiforbrug Belysning af lokaler. Der anvendes energi til belysning i lamper. Alle kontorer, mødelokaler har loftbelysning og belysning på borde ved arkitektlamper og lign. Der anvendes energisparepærer på gangarealer og enkelte andre steder. På toiletter og kontorlokaler er der bevægelsesfølere der sørger for at lys kun tændes når der er personer i lokalet loftslamper, 408 bordlamper, 538 ganglamper, 39 halogen loftsspots á 10 W. Energiforbrug til el i Njalsgade nr. 13. I nr. 13 findes kwh der kun en måler for hele ejendommen. Således kan vi ikke skille Vej & Parks energiforbrug ud separat, men dette skal ses sammen med kantinen, biblioteket, osv Samlet energiforbrug til varme i Njalsgade nr. 13 og 15. Der findes kun en måler til varmeforbruget i hele nr. 13 og 15. Vi har ønsket fra bygningsdrift at få etableret måler på nr. 15. I nr. 15 er der gennemført vinduesprojekt hvor samtlige forsatsruder er MWh

16 Side 16 udskiftet til energiruder. Transport i tjenesten. Der anvendes energi til drift af Vej & Parks egne biler. Biler kører på benzin, diesel eller el. De fleste medarbejdere anvender egen bil i tjenesten, der anvendes dog også cykler. Privat bil Diesel bil Vandforbrug Toiletlokaler. Der er forbrug af vand i forbindelse med toiletskyl og håndvask. Alle steder er der installeret lavskylstoilet, der er badefacililteter i ØK og AN. Materialer og produkter Papir. Der sker forbrug af papir til den almindelige kontordrift. Kopipapir km km km Stk. Vedligeholdelse / rengøring. Der bruges rengøringsmidler til rengøring og eksempelvis maling til vedligeholdelse af vægge. Rengøring er i udbud og her sættes krav om miljømærkede rengøringsmidler. Anslået 500 l maling liter Emissioner til luft Transport i tjenesten i Egne biler, taxi og cykel. Der opstår emissioner af kvælstofilter, kuldioxid, svovldioxid, PAH (polyalifetiskehydrocarboner) fra forbrug af benzin og især diesel. Diesel er herudover mistænkt for at give emissioner af andre miljøbelastende stoffer. Betydelig mængde. Miljøkortlægning Ydelse/påvirkningsområde Mængdeangivelse Enhed DRIFTKONTORET Energiforbrug Drift af bygninger, laboratoriet, broer og kwh tunneler. Der bruges energi ved belysning og opvarmning af bygninger i parkområder og på vejarealer. Bygningerne indeholder bl.a. offentlige toiletter, folkerum, mv. Der er ca. 100 bygninger. Elmålere er opsatte, der er gennemført miljøtilsyn i alle bygninger.

17 Side 17 Drift af belysningsanlæg (elforbrug). Der er et stort elforbrug til drift af Københavns Kommunes belysning. Der anvendes ca. 21 mio. kwh. pr. år. Der betales for el til belysning. Tilladelser og tilsyn med arrangementer. Der forbruges energi i form af elektricitet og ved transport af. Der stilles ikke krav om energibesparelse ved udstedelse af tilladelser. Der stilles krav om miljøgodkendte installationer eksempelvis generatorer. Betydelig mængde. Tilladelser til gravning, filmoptagelser og etablering af overkørsler. Der er energiforbrug ved transport og anvendelse af materiel. Stor mængde. Emission til vand Vedligehold og oprensning af brønde og underløb. Der anvendes vand til højtryksspuling ved rensning af brønde og underløb. Anvendelse af sekunda vand indarbejdes i udbudsmateriale. Der er ca vejbrønde i kommunen. Herudover er der brønde i parkområderne kwh/antal lamper Udbud er afsluttet. Indarbejdes i næste udbud 2008 kwh kwh m3 Fejning og sprayning. Der anvendes vand ved fejning, idet belægningen sprayes i forbindelse med fejningen. Betydelig mængde. Fjernelse af graffiti og plakater. Fjernelse af graffiti sker med blandt andet vand. Betydelig mængde. Drift og renhold af toiletter. Der anvendes vand ved driften af toiletter og håndvaske samt til rengøring af toiletterne. Betydelig mængde ca m3. Saltning. Ved saltning med befugtet salt og med saltopløsning anvendes vand. Drift af bygninger/laboratoriet. Der er vandforbrug ved drift af bygninger og laboratoriet. Der er ca. 100 bygninger. Vandmålere er opsatte, men vandforbrug til toiletter måles oftest samtidig med vandforbrug til KTK s folkerum. Springvand.Der er et vandforbrug ved drift af 26 springvand Udlejning af kiosker og bygninger (små), tilladelser og tilsyn m. udeservering, stadepladser og arrangementer. Der er vandforbrug I forbindelse med drift af visse arrangementer, udeservering, stadepladser og udlejningsvirksomhed. Der sættes ikke krav til vandbesparende tiltag overfor udlejere og indehavere af øvrige tilladelser. Betydelig mængde. Forbrug af råstoffer og materialer Laboratoriet. I laboratoriet anvendes kemikalier bl.a. methylenchlorid. Tidligere år: m m m3 l m m3 m3 270 l

18 Side l/år. Vedligeholdelse af broer, tunneller og andre bygværker. Der anvendes træ, beton, metal og andre byggematerialer. Betydelig mængde. Tropisk træ: FSC og Keurhout Hallmark samt anden dokumentation for miljøcertificeret Tropisk træ: Anvendt siden Registrering 504 m3 Saltning af veje. Til saltning anvendes NaCl tons Tilladelser og tilsyn med arrangementer. Der stilles ikke generelt miljøkrav til valg af råstoffer og materialer ved godkendelse af arrangementer. f.eks. valg af kompostérbar engangsbestik, valg af økologisk råvarer etc. Ved arrangementer med ølsalg stilles krav om pant på engangskrus. Ved arrangementer, hvor balloner sendes op stilles krav om at materialet skal være biologisk nedbrydeligt. Antal tilladelser pr. år ca Betydelig mængde. Emission til jord og grundvand Saltning. Ved saltning sker der udvaskning af salt til ikke belagte områder. Salt skaber dårlige vækstbetingelser for beplantning langs vejen. Begrænset mængde. Affald For alle ydelser. Udskiftningsfrekvensen og bortskaffelsesordninger for diverse affaldstyper er pt. ikke opgjort. Stor mængde Registrering m3 Registrering Affald fra affaldsstativer på offentlige arealer. Affald i form af dagrenovations lign. Affald. Eksempelvis aviser, mad emballage, madrester mv. Stor mængde. 700 tons. tons Affald fra fejning af vej. Der opstår affald fra fejning af veje tons fra vejene. tons Vedligehold af vejskilte. Der er affald i form af skilte og standere. 500 kg jern og aluminium. 500,00 500,00 Vedligehold af inventar og bygninger. Ved vedligehold vil der være affald i form af f.eks. malingsrester og udskiftede dele fra f.eks. bygninger og legepladser. Betydelig mængde. Udlejning af kiosker og bygninger (små). Der er affald i form af dagrenovation, emballage etc. Der stilles normalt ikke krav til affaldssystem i forbindelse med udlejning udover overholdelse af KBH's Kommunes affaldsregulativ. Betydelig mængde. 500,00 kg tons tons

19 Side 19 Tilladelser og tilsyn med udeservering, stader, lugesalg og arrangementer. Der vil være affald i form af emballage, madaffald, jern- og metalaffald, træaffald andet storskraldsaffald. Der sættes normalt ikke krav til kildesortering i forbindelse med godkendelser. Ved arrangementer med afbrænding (Skt.Hans Bål) stilles krav om, at der kun må afbrændes materialer, der er nedbrydelige. Betydelig mængde. Nabogener Vedligehold af kørebaner, cykelstier, fortove. Der er store støjproblemer fra trafikken, Der kan anvendes støjreducerende belægninger. Der er nabogener ved anlægsarbejder i form af støj og støv fra maskiner boliger er ramt af trafikstøj over 65 db (A). Stor mængde. Renovation og renhold af affaldsbeholdere, gadeinventar. Der forekommer nabogener i form af støj ved afhentning af renovation og renhold af gadeinventar og udstyr. Betydelig mængde. Vibrationer fra trafik, og anlægsarbejder. Der opstår vibrationer fra trafikken, samt når der etableres bump på vej. Disse kan give revner i bygninger og kan generer borgere. Betydelig mængde. Udeservering, arrangementer, lugesalg og stader. Ved udendørs aktiviteter kan der være nabogener i form af støj, pladsforhold, støv og lugt. Der stilles krav om overholdelse af miljølovgivningen. Betydelig mængde. Flora og fauna Saltning. For høje koncentrationer af salt kan ødelægge planternes rodzone. Begrænset mængde. Kulturmiljø Forbedring af belysning på vej og opbygning af vejbelysning. Valg af lamper har betydning for gadens kulturmiljø.stor mængde. Gravetilladelser. Koordinering af gravetilladelser (telefon, gas, el,) har betydning for hvor stor gene opgravninger har for kulturmiljøet. Stor mængde. tons Klager Klager Klager Klager

20 Side Resultater af miljøarbejdet Vej og Park har siden 2000 arbejdet med at forbedre miljøpåvirkningerne i forbindelse med vores aktiviteter. Dette arbejde er sket gennem de vedtagne miljøhandlingsplaner, kontorerne har opstillet. I denne redegørelse beskrives resultaterne af dette miljøarbejde på to måder: dels gennem statusskema over alle de handlingsplaner, der har været iværksat aktiviteter omkring i 2004 (se bilag 1). Dels ved en liste, hvor alle miljømål og handlingsplaner er opstillet med en kort beskrivelse af de aktiviteter der er gennemført i Miljømålene er opstillet efter hvilket kontor disse er gennemført i. Projektkontoret nr Titel 12 Kemikalier i udførelse (Lukket) Målsætning: Sikre at brugen af kemikalier i anlægsprojekter begrænses mest muligt Mål: Procedure for anvendelse af kemikalier i forbindelse med udførelsen af anlægsarbejder Status: Formålet med handlingsplanen var, at undersøge omfanget af brugen af kemikalier på anlægsprojekter. Kemikalieforbruget blev kortlagt på 3 anlægsprojekter (Vejene til Operaen, Kgs. Nytorv og Enghavevej). Kortlægningen viste, at forbruget af kemikalier på pladserne var af et meget begrænset omfang og det blev vurderet, at det ikke var nødvendigt at udarbejde og implementere en procedure for brug af kemikalier ved udførelse af anlægsprojekter. 2 Fase 5-7 miljøkompetence Målsætning: Der skal udarbejdes en projektspecifik miljøhandlingsplan for projekter i Anlægskontoret. Projektmedarbejdere skal lave miljømæssige vurderinger af valgte metoder og materialer under detailprojekteringen. Mål: Anlægskontoret skal blive bedre til at inddrage miljøparametre under projektering. Miljøparametre skal ligestilles med andre parametre såsom form, funktion, økonomi og kvalitet. Status: Der er afholdt kursus i miljørigtig projektering og der er udarbejdet en procedure vedr. projektspecifikke miljøhandlingsplaner, som er lagt ind i projekthåndbogen. Der udestår en evaluering af brugen af projektspecifikke miljøhandlingsplaner på anlægsprojekterne. Evalueringen vil blive gennemført i Planen kører videre. 1 Miljø i udbrudsparadigme (Lukket) Målsætning: at indarbejde miljøkrav i udbudsparadigma og opnå kompetenceløft inden for miljøtilsyn ved gennemførelse af anlægsprojekter. Mål: Miljøkrav i AN s udbudsmateriale skal være en fast bestanddel i alle udbud. Status: Der blev i december 2003 indarbejdet et afsnit 1.8 Miljøkrav i SAB-paradigmaet. Erfaringerne fra projekterne i 2004 som blev udbudt med miljøkravene er indarbejdet i en revision af afsnittet i Erfaringerne fra projekterne som blev udbudt med miljøkrav var hovedsageligt at ordlyden flere steder kunne være mere entydig for at gøre det klart overfor entreprenøren hvilke krav og ikke mindst vores byggeledere hvilke krav der er gældende. Afsnittet om partikelfiltre blev bl.a. revideret da det ikke var entydigt. Miljøkravene overvåges og revideres fremover på lige fod med andre krav i paradigmaerne. 19 Stabilgrus Målsætning: Udarbejde en strategi for anvendelse af (naturstabilgrus) NSG/GSG (genbrugsstabilgrus) for at sikre, den mest miljøvenlige løsning

21 Side 21 Mål: Procedure for anvendelse af stabilgrus foreligger Status: I forbindelse med indhentning af oplysninger til gennemførelse af denne handlingsplan er vi blevet opmærksomme på, at Miljøkontrollen pt. udarbejder en rapport vedr. genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Resultaterne fra denne rapport afventes før der tages stilling til indhold og omfang for en procedure for anvendelse af stabilgrus på Vej & Parks projekter. 28 Flora og fauna Målsætning: At begrænse transporten af jord, sten m.m. samt så vidt muligt at opnå en naturlig succession i udviklingen af den fremtidige vegetation. Mål: Gennem tre forskellige metoder at opnå en for stedet naturlig vegetation. Ingen transportudgifter til bortkørsel af jord, sten m.m. Status: Transporten i projektet er overstået. Resultatet er at ca. 1,2 mio. m3 råjord og mere end m3 muld, hvilket svare mere end vognlæs råjord og vognlæs muld er blevet tilført området. For at reducerer transport emissioner mest muligt, har Vej & Park indgået aftale med entreprenørfirma som således har fået mulighed for at placerer råjord og muld fra andre byggepladser i nærheden. Jordens kvalitet er overvåget af Miljøkontrollen. Aktiviteterne med naturlig vegetation følger tidsplanen i miljøhandlingsplanen. Planen kørere videre i 2005, hvor vegetationen registreres første gang. Byrumskontoret nr Titel 24 Byrumselementer Målsætning: Projekter udviklet i byrumskontoret anvender udelukkende inventar og belægninger der har været miljøvurderet. Mål: 1) Inden udgangen af 2005 at udvikle en metode til miljøvurdering af byrumselementer. 2) Inden udgangen af 2005 at anvende denne metode til miljøvurdering af de 4-5 vigtigste byrumselementer. 3) Inden udgangen af 2005 at anvende denne metode til miljøvurdering af de hyppigst brugte byrumselementer, så det ca. dækker 80 % af forbruget. Status I 2004 er RH arkitekter blevet koblet på opgaven som konsulent. Der er blevet udviklet en metode til miljøvurdering af byrumselementer og der er gennemført en konkret miljøvurdering af 2 udvalgte bænke, Københavner bænken og Århus bænken. Afvigelsesrapport er udarbejdet, med hensyn til overskridelse af tidsrammen i projektet. 23 Byudviklingspuljen Målsætning: At integrere Københavns Kommunes retningslinier for miljømæssige minimumskrav i støttede anlægsprojekter gennem stillede miljøkrav til projekterne samt gennem opfølgende evaluering af opfyldelsen af de stillede krav.. Mål: At sikre at miljøkrav overholdes. Status Alle ansøgninger er gennemgået og alle disse har underskrevet tro og love erklæringen at relevante miljøkrav er overholdt. Der er gennemført stikprøve tilsyn på 2 projekter i april 2005, og der blev ikke konstateret afvigelser på disse projekter 5 Miljøvurdering af projekter og indstillinger Målsætning: Sikre en relevant anvendelse af nye krav fra Borgerrepræsentationen til miljøvurderinger af indstillinger Mål: By vil tænke miljøhensyn ind i alle udviklingsopgaver og deraf afledte anlægs- og driftsopgaver jf. krav om

22 Side 22 miljøvurderinger af indstillinger By vil vurdere konsekvenser for miljøer og søge at opstille alternative løsninger By vil synliggøre miljøkonsekvenser i forhold til indsatsområder. Status Der er gennemført kontormøde for alle der arbejder med indstillinger, hvor udviklingschefen har gennemgået de nye krav for miljøvurderinger af indstillinger. Herudover er der afholdt møde med projektudviklingssektionen, hvor konkrete projekter er gennemgået, og der er holdt en række møder mellem udviklingschefen og medarbejdere hvor projekterne er blevet miljøvurderet, og alternative løsninger er opstillet. 3 Miljøvaner og kompetencer (Lukket) Målsætning: 1. Få Byrumskontoret til at tænke miljø ind i udviklingsprojekter 2. Få Byrumskontoret til at vurdere konsekvenser for miljøet og søge at opstille alternative løsninger 3. Måle på om medarbejderne bliver bedre til at indtænke miljø i deres daglige arbejde. Mål: 1. At gennemføre en årlig evaluering ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelsen. At blive 10 % bedre til at indtænke miljø i 2004 end Status Handlingsplanen er blevet lukket, da der er sket så kraftige organisationsændringer og udskiftning af medarbejdere, at det ikke vil give mening at gennemføre en måling. 4 Miljøvurdering af Byrumsarbejdsområder Målsætning: At få ajourført og vurderet Byrumskontorets miljømæssige påvirkningsområder efter reorganisering af kontoret. Mål: At få miljøkortlagt alle Byrumskontorets aktiviteter Status Handlingsplanen ikke gennemført på grund af organisationsændringer. Afvigelsesrapport er udarbejdet. Handlingsplanen gennemføres i Driftskontoret nr Titel 18 Gadebelysning : Energibesparelse. Målsætning: Nedbringe energiforbruget til gadebelysning Mål: At indgå samarbejde med 6-byerne og elsparefonden om projekter til fremme af besparelser til gadebelysning Status Der er i 2003 gennemført kortlægning af gadebelysningen samt opstillet mulige alternativer. I 2004 er der taget kontakt til 6-byerne* for at indgå samarbejde om et fællesudbud for gadebelysning. Herudover er der taget kontakt til elsparefonden for at få dem til at indgå i et samarbejde om energibesparelser i gadebelysning. Konkret er der i 2004 udskiftet 135 armaturer. Det gennemsnitlige energiforbrug pr. lampe er nedsat med 1,1 % i forhold til *)6-byerne er de seks byer der er med i det såkaldte 6-bysamarbejde af relativt sammenlignelige bystørrelser, København, Århus, Ålborg, Odense, Esbjerg og Randers. 27 Vibrationer og støj fra trafik. Målsætning: Forbedret information til borgerne om vibrationer og støj Mål: At udarbejde miljøprocedure til håndtering af henvendelser vedrørende vibrationer og støj fra borgere. Status På baggrund af en række klager over rystelser i bygninger forårsaget af trafikken har Vej&Park besluttet at udarbejde en miljøprocedure for at sikre at disse henvendelser behandles optimalt. For at belyse problemets omfang, har der været afholdt et møde med en af klagerne. Vi har bedt ingeniørfirmaet Carl Bro om at foretage målinger af en række af de mest udsatte bygninger. I 2005 vil der på baggrund af resultaterne i undersøgelsen, blive udarbejdet procedure for henvendelser.

23 Side Genanvendelse af gadeopfej. Målsætning: At reducere miljøpåvirkninger fra bortskaffelse af gadeopfej Mål: At gennemføre undersøgelse af muligheder for at genanvende gadeopfej Status Samarbejdet mellem RGS 90, KTK og Vej & Park om at udvikle nye miljøvenlige metoder til behandling af vejopfej, er resulteret i, at der er udviklet en miljøvenlig metode, termisk behandling af vejopfejet. Metoden betyder at affaldet brændes på et specialforbrændingsanlæg, og restproduktet deponeres. Beskrivelse af alle forsøg med nye metoder er opstillet i en samlet rapport, som er sendt til Miljøkontrollen sammen med en ansøgning om at anvende den valgte metode. Miljøkontrollen har endnu ikke behandlet henvendelsen. 17 Arrangementer Miljøkrav til udførelse Målsætning: Nedbringe miljøpåvirkninger fra arrangementer på offentlige arealer og grønne områder i Københavns Kommune Mål: Udarbejde vejledning til brug ved godkendelse af arrangementer inden udgangen af Status På grund af manglende ressourcer er emnet udsat. Afvigerapport udarbejdet Energistyring i driftsbygninger (Lukket) Målsætning: Driftskontoret vil ved energistyring og forbedret isolering mv., nedsætte forbruget af el/varme i driftsbygninger. Mål: Driftskontoret vil fortsætte med at iværksætte energibesparende tiltag. Status Det er ikke muligt at fremskaffe data for forbruget da disse ikke kan adskilles i de enkelte enheder Folkerum, Offentlige toiletter m.m. Afvigerapport udarbejdet Vandforbrug i driftsbygninger (Lukket og flyttet til Byrumskontoret) Målsætning: Driftskontoret vil ved etablering af vandbesparende installationer, genbrug af regnvand, vand fra soppebassiner m.v. nedsætte forbruget af vandværksvand. Mål: Driftskontoret vil i forhold til 1999 generelt i år 2002 have nedsat forbruget med 3 %, i % og i 2004 med 12 %. Status: Der er i 2003 og 2004 gennemført en lang række tiltag for at reducerer vandforbruget; installation af vandfrie urinaler, lavsskylstoiletter, perlatorer. Der udover er der opsat vandmålere enkelte steder. Handlingsplanen lukkes da det ikke har været muligt at måle på resultaterne af tiltagene. Målinger kan ikke gennemføres da forbruget i driftsbygningerne er fordelt på mange interessenter og det ikke kan lade sig gøre at sætte separate målere op for alle interessenter. Handlingsplanen flyttes sammen med ansvaret for driftsplanlægningen over i Byrumskontoret. 15 Nedsættelse af salt forbrug (Lukket) Målsætning: Driftskontoret vil ved nye metoder og effektiv planlægning, benyttelse af saltbesparende materiel samt fremme af en god håndværksmæssig udførelse, nedsætte forbruget af salt. Mål: Driftskontoret vil i forhold til vinterindekset løbende nedsætte saltforbruget, i forhold til Generelt i år 2002 have nedsat forbruget med 10 %, i år 2003 med 20 % og i 2004 med 30%. Status Reduktionen i saltforbruget i relation til miljø-målsætningen (angivet i parentes): Vinter 2001/02 9,6% (10%) Vinter 2002/03 30,8% (20%) Vinter 2003/04 41,3% (30%) Vinter 2004/05 25,0% (30%)

24 Side 24 Handlingsplanen er lukket da mål er opfyldt. 22 Støjreducerende belægninger (Lukket) Målsætning: Undersøge om det er muligt at nedsætte trafikstøjen ved anvendelse af særlige støjreducerende belægninger. Mål: Indsamle oplysninger om - og afprøve mulige støjreducerende belægninger, men henblik på at opnå en viden, der gør det muligt at beslutte om og i givet fald hvor og hvordan belægningerne vil kunne anvendes i praksis. Samt opnå viden om øvrige tekniske og økonomiske konsekvenser af belægningernes anvendelse. Status Forsøget med en støjreducerende belægning i Øster Søgade har vist, at det er muligt at nedsætte støjniveauet væsentlig, at belægningen ikke giver problemer ved glatførebekæmpelse eller trafikale gener i øvrigt, samt at belægningen har en rimelig holdbarhed. Støjreducerende belægning er derfor anvendt i Lyngbyvejen mellem Hans Knudsens Plads og Haraldsgade i 2004 og planlagt udlagt i Vigerslevvej i Handlingsplanen lukkes, da denne er opfyldt. Mulighed for anvendelse af støjreducerende belægninger inddrages fremover i de enkelte projekter. Trafik og Plankontoret nr Titel 20 Udskiftning af belyste vejvisningstavler Målsætning: Trafikkontoret vil i løbet af de kommende år udskifte belyste vejvisningstavler for helt at undgå energiforbrug til drift af vejvisningstavler Mål: Mulighed for at udskifte tavlerne så hurtigt som muligt vil blive undersøgt, f.eks. vha. midler fra Københavns Energipulje, så pengene ikke udelukkende tages fra Trafik og plankontorets driftsbudget. Status Der er bevilget 1 mio. fra Københavns energipulje til at gennemføre projektet. Entreprenøren kunne ikke gennemføre projektet i 2004 men forarbejdet til udskiftning er påbegyndt. Det forventes at alle skilte er udskiftet ca. august Udskiftning af glødelamper i signalanlæg Målsætning: Trafikkontoret vil inden udgangen af 2003 undersøge muligheder for at reducere energiforbruget til drift af alm. Signalanlæg. Mål: Der skal udarbejdes en rapport til at beskrive resultater af undersøgelser gennemført i 2003 og Status Følgende undersøgelser er gennemført. i 2004: Afprøvning af alternative signalanlæg med lavt energiforbrug (LED signaler) er gennemført. Forsøget gennemført i Dobbeltanlæg i Østergade/Bremmerholm/Lille Kongensgade Der er udskiftet til LED på Vesterbrogade i krydsene ved Trommesalen og Reventlowsgade. De sidste 22 relæstyrede styreapparater er udskiftet med moderne elektroniske apparater i 2004 Medarbejderen der skal/kan udarbejde rapporten har været langtidssygemeldt, men er tilbage og rapporten forventes færdig i Miljø i planlægningen Målsætning: At sikre at miljø inddrages på lige fod med øvrige parametre som form, funktion, økonomi. Mål: Fremstille et fælles værktøj til inddragelse af miljø indenfor de forskellige plantyper, med henblik på bl.a. at kunne beskrive miljøkonsekvenser i indstillinger i forbindelse med kontorets sager, f.eks. bydelsplaner og enkeltsager af planmæssig karakter. Status Der er afholdt kontormøde for alle der udarbejder indstillinger, hvor udviklingschefen oplyste om de nye krav til gennemførelse af miljøvurderinger af indstillinger. Der er afholdt møde med en arbejdsgruppe hvor krav om

25 Side 25 miljøvurderinger og krav om miljøvurderinger af planer og programmer (jf. bekendtgørelse om dette) er blevet drøftet i forhold til hvordan værktøjet i Trafik og plankontoret skal se ud. Der er tidligere udarbejdet afvigelsesrapport for handlingsplanen og denne fortsætter i Transportpolitik Målsætning: At sikre at medarbejderne i Vej & Park planlægger transporten i arbejdstiden på en miljømæssig hensigtsmæssig måde, samt sikre mulighed for optimal miljømæssig transport til og fra arbejde. Mål 1: at tilvejebringe et overblik over de eksisterende cykelforhold samt de enkelte kontorers transportbehov i hverdagen. Mål 2: at implementere eventuelle løsninger for at sikre bedre forhold for dem, der vil cykle i tjenesten samt til og fra arbejde Mål 3: at udføre et pilotprojekt med et eller flere kontorer, der i hverdagen skal forsøge at bruge bil/taxa/scooter o. lign. mindst muligt Mål 4: at udarbejde en egentlig transportpolitik for hele Vej & Park, som godkendes af chefgruppen og ASU Status:Handlingsplane er ikke gennemført men er blevet forankret via samarbejdsudvalget i Udviklingsenheden der skal gennemfører denne i Der er udarbejdet afvigelsesrapport. Økonomi og sekretariatet Nr Titel 7 Reduktion af kopipapir Målsætning: Vej & Park vil foranledige at forbruget af kopipapir i Vej & Park reduceres. Mål: Vej & Park vil afprøve muligheder for at reducere kopipapirforbruget i Vej & Park Status Forsøget genoptaget i trafik og plan pr efter forsøget måtte indstilles i Økonomikontoret og afvigerapport blev udarbejdet. Kopimaskinen indstilles til at starte med at tage kopier på begge sider af papiret. Brian Hansen er ansvarlig for at informere sine kollegaer på gangen om forsøget. 6. Kortlægning af forbrug i Njalsgården Målsætning: Vej & Park skal sørge for at få kortlagt de aktuelle energiforbrug i Njalsgården. Mål: Sikre at elforbrug i Vej & Park kan måles, således at vi kan udskille Vej & Parks forbrug indenfor el, vand og varme separat. Status Efter en gennemgang af huset er vi blevet opmærksomme på målere og bimålere der ikke tidligere har været er lokaliseret og der gennemføres nu månedlige aflæsninger pr. marts 2005 af Vej & Park elforbrug. Vand og varme opgøres samlet for hele huset og Vej & Park andel beregnes ud fra dette. Det er ikke muligt at opsætte separate målere for dette. Handlingsplanen lægges sammen med handlingsplan nr. 11 om reduktion af forbrug. 11 Reduktion af elforbrug i Vej & Park Målsætning: Vej & Park skal med brug af renere teknologi sikre, at der sker en reduktion af, el, vand, og varmeforbruget. Mål: Vej & Park skal med brug af renere teknologi sikre, at der sker en reduktion af, el, vand, og varmeforbruget. Status I juni 2004 fik vi gennemført en energirådgivning i Vej & Park kontorarealer mv.. Der var ikke områder hvor vi umiddelbart kunne yde en bedre indsats, (vi er godt på vej) men rapportens anbefalinger søges inddraget i det fremtidige arbejde. I 2004 er der ellers kun sket normal udskiftning af energisparepærer og indkøb af A-mærkede varer. Denne handlingsplan lægges sammen med handlingsplan nr. 6 om registrering af forbrug. 8 Opgørelse af affaldsfraktioner (lukket) Målsætning: Sikre at Vej & Park kan opgøre affaldet i relevante affaldsfraktioner. Mål: Undersøge hvad de 163 kg. restaffald pr dag består af og opdele dette på relevante affaldsfraktioner.

26 Side 26 Status- Det anses for nytteløst at forsøge at opgøre affaldsresterne yderligere, Københavns Kommunes leverandører skal i forvejen leve op til Økonomiforvaltningen miljøkrav, så det tjener intet formål at forsøge at stille yderligere krav til f.eks. Dell. m.fl. 9 Reducere energiforbruget til PC ere (lukket) Målsætning: Reducere energiforbruget i forbindelse med brug af IT-udstyr. Mål: Reducere energiforbruget til IT-udstyr ved gennemførelse af undersøgelse af forbruget. Status Fra 2004 indkøbes kun fladskærme. 1/3 udskiftes i 2004 og resten i løbet af 2005 og Spareskinner er indkøbt til distribution mellem særligt strømtunge medarbejdere. Det påtænkes at køre små sparekampagner på intranettet a la husk at slukke din PCér- også skærmen inden du går hjem i Reduktion af miljøbelastning gennem indkøb (lukket) Målsætning: Vej & Park vil reducere miljøbelastningen i forbindelse med indkøb af produkter og service ydelser. Mål: Vej & Park vil i forbindelse med valg af leverandører fortrinsvis vælge leverandører der er miljøcertificerede samt produkter der er miljømærkede. Vej & Park vil øge miljøkompetencen hos indkøbere i Vej & Park. Status Økonomiforvaltningen har i deres udbudsbetingelser beskrevet konkrete miljøkrav som alle leverandører som ønsker at handle med Vej og Park, skal opfylde. Der foretages ikke yderligere skridt fra Vej & Parks side. Miljøkompetence Internt har Vej & Park, frem til 1. januar 2005, gennemført en række miljøkompetencegivende aktiviteter. Der er gennemført kursus i miljørigtig projektering for en række medarbejdere i Byrumskontoret og Anlægskontoret. Kurset blev gennemført som del af miljøhandlingsplanen i Anlægskontoret om miljøkompetence. Der er gennemført 2 introduktionskurser for nye medarbejdere. Kurset er af en times varighed og gennemgår miljøledelsessystemet, herunder hvilke forpligtigelser der er til medarbejderne i dette. Miljølovgivning og andre bestemmelser Miljøvurderinger af planer og programmer Fra første juli 2004 skal alle lovpligtige planer og programmer miljøvurderes, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 316 af 05/05/2004 i krafttrådt 21/7/04. Vej & Park har ikke selv ansvar for udarbejdelse af lovpligtige planer og programmer, men vi deltager i udarbejdelsen af flere af disse. I løbet af året har vi bl.a. givet bidrag til miljøvurdering af Kommuneplan, Agenda 21 plan, samt en lang række af lokalplaner. Da Vej & Park skal bidrage til disse miljøvurderinger, har en række medarbejdere deltaget på konferencer, og møder på tværs af kommunen hvor dette emne har været i fokus. Ny metode til miljøvurderinger af indstillinger Kommune har vedtaget en række nye miljømål i En af disse berører Vej & Park meget, da Vej & Park udarbejder en lang række indstillinger til Bygge- og teknikudvalget. Det drejer sig om en ny metode til at gennemfører miljøvurderinger af indstillinger. Denne nye metode er vedtaget i Borger repræsentationen og skal følges fra 1. januar For at overholde dette krav, er der gennemført en række kontormøder, hvor Udviklingschefen har oplyst om den nye