Skoledata 2012 Fredensborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoledata 2012 Fredensborg Kommune"

Transkript

1 Skoledata 2012 Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1

2 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Skoledata 2012 Datarapport for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune 2. udgave, september

3 Indhold Indhold... 3 Datarapport for skoleområdet... 4 Rammebetingelser... 5 Skolestruktur... 5 Økonomi og ressourcer... 7 Ressourcetildeling... 8 Undervisning og pædagogisk personale Skolernes timetal Undervisning med linjefagsuddannede lærere Sygefravær Elever Tosprogede elever Den specialpædagogiske støtte på skolerne Elevernes udbytte af undervisningen Resultat af afgangsprøverne Tosprogede elever Socioøkonomisk reference Læsetest

4 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Datarapport for skoleområdet Fredensborg Kommune er udpeget som en af ni frikommuner i perioden 1/ / I forbindelse med den nye frikommunestatus har kommunen fået godkendt et forsøg, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter for skoleområdet hvert andet år, mod normalt hvert år (Folkeskolens 40a). I forsøgsperioden vil der derfor komme en kvalitetsrapport i 2013 og i Børne- og Skoleudvalget har imidlertid ønsket, at der hvert år foregår en opsamling af de relevante data for skolerne. Denne datarapport, Skoledata 2012, er en opsamling af disse data for skoleåret 11/12. Datarapporten er struktureret som de afsnit i kvalitetsrapporten, der omhandler rammebetingelser og elevernes udbytte af undervisningen, så det er nemt at finde de ønskede oplysninger og at sammenligne med tidligere år. Skoleåret 11/12 er første år med de nye sammenlagte skoler, hvilket vil fremgå af tabellerne i rapporten. 4

5 Rammebetingelser I Fredensborg Kommune var der i 2011 ca skolesøgende børn og unge i alderen 6-16 år. 73,1% af disse børn og unge gik i kommunens folkeskoler, mens 3,5% gik i folkeskoler i andre kommuner. 13,5% gik på de lokale privatskoler, dvs. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, Humlebæk Lilleskole, Rungsted Private Realskole og Hørsholm Lilleskole, mens 9,9% gik på andre skoler, herunder privatskoler, specialskoler og efterskoler. 77 elever fra andre kommuner gik i Fredensborg Kommunes folkeskoler i skoleåret 2011/2012. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgivelser 1 var den samlede privatskolefrekvens for kommunen på 20,2 i 2012, mod 15,2 i Hovedstaden og 15,7 på landsplan. Der gik elever på kommunens 6 folkeskoler i marts 2012, mens Ullerødskolen havde 46 elever, hvoraf de 15 var elever fra Fredensborg Kommune. Skolestruktur I skoleåret 11/12 var der 6 folkeskoler i Fredensborg Kommune. Dertil kommer en specialskole, Ullerødskolen, for børn med gennemgribende kontaktforstyrrelser (autisme mv.). Ullerødskolens elever kommer fra hele det gamle Frederiksborg Amt. Da Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud og finansieres delvist via andre kommuners takstbetaling, indgår der kun data fra skolen, når det findes relevant. Rapporten omhandler følgende skoler i kommunens fire bysamfund: Fredensborg: Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS) pr. 1/ sammenlagt af Asminderød Skole og Fredensborg Skole Humlebæk: Langebjergskolen (LS), Humlebæk Skole (HS) pr. 1/ sammenlagt af Baunebjergskolen og Humlebæk Skole Nivå: Nivå Skole (NS) pr. 1/ sammenlagt af Nivå Centralskole, Niverødgårdskolen og Karlebo Skole Kokkedal: Kokkedal Skole (KS) pr. 1/ sammenlagt af Holmegårdsskolen og Egedalsskolen, Ullerødskolen (UL) Kommunens 10. klasse-tilbud 10-klasseskolen Øresund er beliggende i Helsingør og drives i samarbejde med Helsingør Kommune. Pga. sin beliggenhed i Helsingør Kommune indgår skolen i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i denne rapport 2. Kommunens specialklasser er samlet på hhv. Endrupskolen og Kokkedal Skole, der hver har en specialklasserække. Kommunens LæseCenter er placeret på Humlebæk Skole, hvor der er tre læseklasser. Kommunens to modtagehold ligger også på Humlebæk Skole. Ullerødskolen har en SFO tilknyttet skolen, mens fritidstilbuddet i øvrigt er fritidshjem og fritidsklubber, der hører under områdehusene dagtilbud for 0-14 år Der er blevet foretaget en evaluering, Evaluering af 10. klasseskolen Øresund, som blev behandlet på et Børne- og Skoleudvalgsmøde i december Referat og evaluering kan findes på Fredensborg Kommunes hjemmeside. 5

6 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Elevtal og klassestørrelser ES FS HS KS LS NS UL I alt Antal almenklasser Elever i almenklasser UL I alt Elever i almenkl. 10/ Elever i almenkl. 09/ Elever i almenkl. 08/ Elever i almenkl. 07/ ES FS HS KS LS NS UL I alt Klassekvotient almenklasser 23,3 22,2 20,5 21,3 23,1 19,7 21,3 UL I alt Klassekvotient almenkl. 10/11 23,7 19,0 24,4 19,0 22,8 22,1 17,0 23,1 21,5 18,8 15,7 21,2 Klassekvotient almenkl. 09/10 23,7 19,4 24,7 18,3 24,1 22,5 18,1 22,9 22,0 19,1 17,3 21,6 Klassekvotient almenkl. 08/09 23,3 18,8 22,8 19,5 23,4 22,8 18,4 21,9 21,9 18,9 16,4 21,1 Klassekvotient almenkl. 07/08 23,0 18,0 22,8 20,5 22,2 19,8 18,9 22,8 22,0 19,5 19,7 21,0 ES FS HS KS LS NS UL I alt Elever i specialskole Elever i special- og læseklasser Elever i modtagetilbud Elever i alt % elever i SFO/fritidshjem** *Alle tal er fra skolernes indberetninger pr. marts 2012 ** Procentdel elever i klasse, der går på fritidshjem eller sfo (Ullerødskolen). Efter gennemførelsen af den nye skolestruktur pr. august 2011 er antallet af folkeskoler reduceret fra 11 til 6, hvor de fire er sammenlagt af to eller tre skoler. Det betyder at de to mindste skoler nu er hhv. Langebjergskolen og Endrupskolen, som ikke blev berørt af sammenlægningerne. Begge skoler er tosporede med godt og vel 450 elever. Den politiske beslutning omkring skolestrukturen betyder, at de skal fortsætte som to-sporede skoler, dvs. at man løbende reviderer skoledistrikterne i Humlebæk og Fredensborg, så der er distrikt til to spor på de to skoler. De fire sammenlagte skoler er noget større. Humlebæk Skole har tre spor på de fleste trin og 635 elever, mens Nivå skole som den største har 5-6 spor og 1022 elever. Antallet af elever og klasser på de fire sammenlagte skoler vil veksle afhængigt af børnetallet, som ifølge prognoserne er faldende over de næste ti år. Den samlede klassekvotient er på 21,3, en stigning på 0,1 i forhold til sidste år. Det tyder på, at ændringen i skolestrukturen har gjort det muligt for skolerne at optimere klassestørrelsen dvs. at sammenlægge små klasser. Nivå Skoles relativt lave klassekvotient skyldes især, at Nivå Vest den tidligere Karlebo Skole kun har ét spor og relativt små klasser. Andelen af elever, der går i SFO eller fritidshjem er uændret på 97%. På Kokkedal og Nivå skoler er den lavest med 94%, hvilket skyldes, at især de tosprogede elever, der fravælger fritidstilbuddet. 6

7 Økonomi og ressourcer I det kommunale budget udlægges der hvert år et rammebeløb til såvel almenområdet som specialundervisningsområdet til løsning af udmeldte servicemål. Rammebeløbet fordeles mellem fællesområdet og skolerne, der skal budgetstyre inden for denne ramme. Der budgetteres ved at pris- og lønfremskrive den økonomiske ramme fra året før. Den økonomiske ramme vil ofte blive korrigeret i løbet af det igangværende budgetår. Det kan være regulering i forhold til faldende/stigende elevtal, i forhold til de forudsætninger, der er indlagt i budgettet, overførsel mellem årene samt ved større korrektioner på pris- og lønfremskrivningen. På skoleområdet er der vedtaget en elevbaseret og socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel og der sker demografiregulering hvert år pr. 1. marts, hvor plantal for kommende skoleår er kendte. Inden for den udstukne politiske ramme og økonomi er kompetencen udlagt til skolebestyrelserne efter et totalrammestyringsprincip. Det er bestyrelsens opgave, i samarbejde med skolens ledelse, at fastlægge det lokale serviceniveau. Skolernes udmeldte ramme er primært til lønninger og undervisningsmaterialer, og fra 2011 tillige økonomi til el og varme som er decentraliseret. Budget og regnskab for almenområdet i årets priser (i tusinder) SKOLE Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2012 Fællesområde Skolerne I alt Budget og regnskab for specialundervisningsområdet i årets priser (i tusinder) SKOLE Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2012 ES HS (BS) KS (HO) I alt Budget og regnskab for specialskoler (Ullerødskolen) i årets priser (i tusinder) SKOLE Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2012 Ullerødskolen Af ovenstående budgetskema fremgår korrigeret budget og regnskab for årene 2010 og 2011 samt foreløbigt korrigeret budget for Korrigeret budget 2010 indeholder en negativ overførsel fra 2009 på 5,3 mio. kr. på skolerne samt en positiv overførsel på fællesområdet på 2,3 mio. kr. Stigningen fra korrigeret budget 2010 til korrigeret budget 2011 på folkeskolerne er således 5,3 mio. kr. lavere end tallene giver udtryk for. Overførslen på 2,3 mio. på fællesområdet bliver fra 2010 lagt som en varig besparelse på skolernes samlede ramme. Reelt er der et faldende udgiftsniveau på skoleområdet fra 2011 og frem på grund af faldende elevtal samt besparelser som følge af ny skolestruktur på 4,1 mio. kr. Politisk er der taget beslutning om der fra 2012 afsættes en særlig pulje til pædagogisk udvikling på folkeskolerne på 1,5 mio. kr. årligt (fællesområdet). Budget til specialklasser viser et fald i årene , hvilket skyldes faldende elevtal i såvel specialklasserne som læse- og modtageklasser. 7

8 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Budgetåret omhandler to skoleår, hvorfor der ikke umiddelbart kan sammenlignes med den ramme, der meldes ud for et skoleår jævnfør ressourcetildelingen. I henhold til kommunens politik på området, kan der overføres et over-/underskud på 5% af den udmeldte ramme, dog har det ved regnskab 2011 ikke været muligt at overføre et underskud. Som det ses af regnskabsresultatet ligger skoleområdet inden for de tilladte 5% i såvel 2010 som Budget og regnskab for skolernes samlede ramme i årets priser (i tusinder) SKOLE Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2011* Regnskab 2011 Mer-/- mindre forbrug Forbrug i % Korrigeret budget 2012 Fællesområde ES ES FS AS FS HS BS HS KS EG HO LS LS NS NC NØ KA Skoler i alt I alt *Overførsel af budget for el og varme er realiseret i Ressourcetildeling Der blev i budgettet udlagt 222,2 mio. kr. til skoleår 10/11 og 217,5 mio. kr. til skoleåret 11/12 til skolernes decentrale ramme. Faldet på ca. 5 mio. kr. skyldes primært færre almenklasse- og specialklasseelever. Midlerne fordeles til de seks folkeskoler ud fra en elevtalsbaseret og behovsbestemt ressourcetildelingsmodel således: Ressourcetildeling fordelt på områder herunder almenklasser og specialklasser Skoleår 10/11 Skoleår 11/12 Pr. I alt Pr. elev I alt Almenklasser Elever elev kr. mio. kr.i % Elever kr. mio. kr.i % Undervisningsmidler, kontorhold, IT og inventar ,4 7% ,3 7% Lønsum ledelse, sekretær, servicemedarbejdere ,830 34,9 16% ,3 16% Lønsum almenklasser lærer og pædagog ,7 64% ,6 64% Lønsum socioøkonomi ,4 6% ,3 6% Skoleår 10/11 Skoleår 11/12 Special- og læseklasser samt Pr. I alt Pr. elev I alt modtagehold Elever elev kr. mio. kr.i % Elever kr. mio. kr.i % Lønsum specialklasser, modtagehold og læseklasser ,8 7% ,0 7% I alt pr. læse-, modtage- og specialelev ,9 8% ,0 8% I alt pr. almenelev ,3 92% ,5 92% I alt ,2 100% ,5 100% 8

9 Ressourcetildeling pr. elev fordelt på almenklasser og specialklasser Tildeling pr. elev 09/10 Beløb i kr. 10/11 Beløb i kr. 11/12 Beløb i kr. Gennemsnitlig tildeling almenklasseelev Gennemsnitlig tildeling specialklasseelev Gennemsnitlig tildeling læseklasseelev Gennemsnitlig tildeling modtageklasseelev Gennemsnitlig tildeling pr. elev I alt Den udmeldte ramme til skolerne i 10/11 blev i nettobeløb fordelt med pr. almenelev, pr. specialklasseelev, pr. læseklasseelev og pr. modtageklasseelev. For 11/12 var tallene pr. almenelev, pr. specialklasseelev, pr. læseklasseelev og pr. modtageklasseelev. Altså en lille stigning for elever i almenklasser der primært skyldes lønfremskrivning, og et lille fald for elever i specialklasser, læseklasser og modtageklasser, der primært skyldes en højere klassekvotient. Ressourcetildelingsmodellen tildeler godt 7% af beløbet (ca. 15,3 mio. kr.) som et driftsgrundbeløb pr. elev til undervisningsmidler, IT og inventar. De resterende 93% af midlerne tildeles som lønsum, og her går de ca. 79% til en grundtildeling, mens ca. 6% gives i behovstildeling til ressourcesvage elever samt til undervisning i dansk som andetsprog. De sidste ca. 8% går til Fredensborgs Kommunes fælles modtagehold, specialklasser og læseklasser. Hovedparten af de behovsbestemte 6% fordeles efter socioøkonomiske forhold, hvor man, på baggrund af en screening af de aktuelle elever på skolerne, vægter en række sociale faktorer, der har betydning for elevernes skolesucces. I tabellen herunder kan man se det socioøkonomiske indeks, som ligger til grund for tildelingen. Tallet angiver, hvor ressourcestærke, hhv. ressourcesvage skolens aktuelle elever er efter de angivne kriterier. Jo højere tallet er, jo mere ressourcestærke er eleverne. Ressourcetildelingsmodellen understøtter optimering af klassestørrelser, tiltrækning og fastholdelse af elever, decentralisering, langsigtet planlægning samt åbenhed og tydeliggørelse af kommunens ydelser til borgerne. I tabellen nedenfor kan man se, hvad den enkelte skole får tildelt pr. almenelev. Beløbet pr. elev varierer fra skole til skole på grund af den behovsbestemte tildeling, herunder dansk som andet sprog. Beløbet varierer fra kr. pr. elev på Endrupskolen til kr. pr. elev på Kokkedal Skole. Den nye skolestruktur gør det vanskeligt at sammenligne med tidligere år, men man kan konstatere, at der har fundet en udligning sted, således er fordelingen på skolerne af både ressourcesvage og stærke familier blevet mere jævn/ligelig. Tildeling pr. elev til skolerne ES FS HS KS LS NS Gn. Beløb pr. almenelev 11/12* Beløb pr. almenelev 10/11* ES FS HS KS LS NS Gn. Socioøko. indeks, nye skoler 107,1 105,6 103,1 92,3 102,0 96,0 100 Socioøkonomisk indeks ,1 105,2 103,5 92,0 107,7 95,3 84,6 102,0 98,4 93,0 100,8 100 * Udregnet på baggrund af skolens faktiske tildeling af midler divideret med antallet af elever. Forskellene mellem skolerne afspejler forskelle i den socioøkonomiske tildeling. 9

10 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Skolernes forbrug til undervisningsmiljøer og efteruddannelse varierer skolerne imellem og veksler fra år til år for den enkelte skole. Det fremgår at skoleåret 10/11 lå lavt mht. forbrug til undervisningsmidler og efteruddannelse, hvilket hænger sammen med en stor besparelse, der også medførte mange afskedigelser på skolerne. I skoleåret 11/12 har forbruget været lidt højere, men efteruddannelse har fortsat ligget ret lavt sammenlignet med tidligere år, især på de fire fusionerede skoler. Ressourcer og IT ES FS HS KS LS NS Gn. Undervisningsmidler pr. elev uv.-midler pr. elev 10/ uv.-midler pr. elev 09/ uv-midler pr. elev 08/ ES FS HS KS LS NS Gn. Efterudd. pr. pæd. pers Efterudd. 10/ Efterudd. 09/ Efterudd. 08/ ES FS HS KS LS NS UL I alt Elever pr. PC 11/12 2,6 5,7 3,9 6,2 3,1 4,1 4,2 UL I alt Elever pr. PC 10/11 4,8 2,0 2,9 2,7 8,5 2,1 4,6 2,5 4,3 4,6 3,1 11,0 3,5 Elever pr. PC 09/10 4,4 2,2 3,3 2,4 8,4 1,8 6,4 1,0 3,7 4,3 3,5 0,9 3,2 ES FS HS KS LS NS UL I alt Klasser pr. smartboard 0,8 1,0 0,7 0,8 0,8 0,9 1,0 0,8 UL I alt Klasser /smartboard 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 0,8 1,0 1,2 0,9 0,9 0,8 1,0 0,8 I Fredensborg Kommunes skoler er der gennemsnitlig 4,2 elever pr. computer, en stigning i forhold til sidste års 3,5, dvs. der er blevet flere elever pr. computer. Gennemsnittet dækker over store forskelle mellem skolerne, fra Endrupskolens 2,6 elever pr. computer til Kokkedal Skoles 6,2. Mange af skolerne har en del computere, der er forældede og skal kasseres eller opgraderes. Nogle skoler har valgt at supplere med tablets, og alle skoler baserer IT-brugen på en blanding af skolens maskiner og elevernes medbragte bærbare og tablets. Undervisning og pædagogisk personale Undervisningsressourcer ES FS HS KS LS NS Gn. Klassekvotient almenklasser 3 23,3 22,2 20,5 21,3 23,1 19,7 21,3 ES FS HS KS LS NS Gn. Lærer/elev-ratio 13,4 13,0 10,8 10,3 13, ,9 Lærer/elev-ratio 10/11 13,6 11,3 13,9 7,0 13,4 11,2 8,4 14,0 12,3 11,3 9,4 11,8 3 Se tal for klassekvotienten tidligere år i tabellen på side 6 10

11 Lærer/elev-ratio 09/10 13,3 10,0 14,6 7,3 13,2 11,0 8,7 12,3 11,4 9,7 9,3 11,2 ES FS HS KS LS NS Gn. Undervisningsandel, netto 4 39,9 40,3 40,1 40,9 39,2 40,3 40,2 Undervisningsandel, brutto 5 34,8 35,2 35,0 35,7 34,2 35,2 35,1 Undervisningsandel 10/11* 34,8 35,6 36,7 36,3 36,3 35,9 35,5 34,7 35,3 36,5 35,3 35,7 * Udregningen fra UNI-C er taget i forhold til lærernes bruttotimetal på 1924 timer årligt inkl. søgne- og helligdage Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunen ligger på 11,3 elever pr. lærer i almenklasserne, lidt lavere end sidste års 11,8. Ratioen fortæller hvor mange elever, der er pr. lærertime, og er tæt forbundet med klassestørrelser, men afspejler tillige skolernes tilrettelæggelse af undervisning med tolærerordninger, holddelinger samt afsatte timer til dansk som andetsprog, undervisning af elever med særlige behov mv. Det vil sige, at på skoler hvor der er mange støtteforanstaltninger er lærer/elev-ratioen typisk lavere. Tallet dækker over store variationer mellem skolerne fra 10,3 på Kokkedal Skole til 13,4 på Endrupskolen og Langebjergskolen. Lærernes arbejdstid er sammensat af undervisning og en række andre opgaver, som forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, teamsamarbejde omkring elevernes læring, klasselæreropgaver, efteruddannelse mv. Disse ting er i høj grad bestemt af de overenskomstmæssige aftaler, bl.a. fastlægges det her hvor meget forberedelse en lærer skal have til undervisningen. Derudover er det skolens ledelse, der under hensyntagen til lovgivning, lokale aftaler og overenskomst, lægger linjen for hvordan tiden bruges. I foråret 2012 indgik Fredensborg Kommune i KL s Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. I den forbindelse er der udarbejdet en analyse 6 af lærernes arbejdstid på kommunens skoler. Udregningen er her meget præcis, idet man har kunnet tage højde for aldersreduktion, indregning af 6. ferieuge og andre forhold, der påvirker lærernes reelle arbejdstid. Dette forhold gør det vanskeligt at sammenligne bagud med undervisningsandelen tidligere år, der er opgjort ved UNI-C og deres beregningsmodel. Gennemsnitligt underviste lærerne på skolerne 40,2% af deres nettoarbejdstid, svarende til 655 timer. Der er nogen forskel på skolerne; på Langebjergskolen underviser lærerne 39,2%, mens de underviser 40,9% på Kokkedal Skole. Forskellen handler dog i høj grad om, at alle skoler har en række andre opgaver, som skal varetages. Det betyder at de mindste skolers andre opgaver fylder relativt mere end de større skolers. Desuden betyder den socioøkonomiske ressourcetildeling, at nogle skoler får tildelt ekstra ressourcer til en særlig indsats for gruppe af ressourcesvage elever og til at varetage undervisning i dansk som andetsprog mv. Disse skoler vil derfor få en højere undervisningsandel. Fredensborg Kommunes lærere underviser mere end i de fleste andre kommuner. Det fremgår af KL s undersøgelse og underbygges af Ministeriet for Børn og Undervisnings opgørelse 7 for skoleåret 10/11. Her ligger Fredensborg Kommune som den kommune i landet under 2008-overenskomster, der har den højeste undervisningsprocent. Det ser umiddelbart ud til, at undervisningsprocenten i skoleåret 11/12 er faldet fra 35,7% i skoleåret 10/11 til 35,1%. Det skal i den forbindelse bemærkes at der er brugt to forskellige opgørelsesmetoder der ikke er direkte sammenlignelige (KL og UNI-C). Et evt. fald kan dog skyldes at der i skoleåret 2011/2012 er afsat ekstra tid til implementering af ny skolestruktur/fusioner, denne ekstraordinære samarbejdstid bevirker at undervisningsprocenten falder. 4 KL-analyse af lærernes arbejdstid for alle skolerne, beskrevet i rapporten Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Fredensborg Kommune, juni Opgørelsen er mere præcis, da der tages højde for nedsat arbejdstid ved aldersreduktion mv. 5 Samme. 6 Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Fredensborg Kommune, juli Folkeskolelærernes undervisningsandel i skoleåret 2010/11, Ministeriet for Børn og Undervisning, nov

12 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Skolernes timetal Minimumstimetallet er det timetal skolerne skal have for at overholde loven og ligger i 11/12 på 6960 timer for et elevforløb fra klasse. Alle kommunens skoler lever op til minimumstimetallet. Det vejledende timetal er det timetal en skole anbefales at have i de forskellige fag på forskellige klassetrin for at være i stand til at nå de faglige mål, Fælles mål, der er opstillet for eleverne 8. Det vejledende timetal for skoleåret 11/12 er 7470 timer for en elev fra klasse. Med vedtagelsen af en ændret skolestruktur blev der opstillet nogle specifikke målsætninger for skolerne, herunder, at skolerne skal leve op til Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledende timetal i alle fag og årgange fra Timetal ES FS HS KS LS NS Gn. Timer iflg. normaltimeplan Timetal 10/ * Timetal 09/ * * Gennemsnit af skolernes timetal uden Karlebo Skole, der kun har fra kl. Det gennemsnitlige årlige timetal for klasse er steget en del siden sidste år. Der er dog både skoler der har færre timer og flere timer end sidste år. I Fredensborg Kommune er det politisk besluttet, at der årligt skal undervises i mindst 25 lektioner om ugen i klasse (det gælder også for børnehaveklassen, men den tæller ikke med i opgørelsen af det vejledende timetal). Det er mere, end anbefalet i det vejledende timetal for 1.-3 klasse. Hvis skolerne i Fredensborg Kommune skal leve op til det vejledende timetal, betyder det altså, at skolerne skal op på mindst 7515 timer. Alle skoler ligger over dette tal. Pædagogisk personale i almenklasser ES FS HS KS LS NS I alt Antal lærere Antal lærere 10/ Antal lærere 09/ ES FS HS KS LS NS Gn. Lærerårsværk 11/12 31,1 59,1 53,0 53,0 30,7 76,3 303,3 Lærerårsværk 10/11 27,7 26,2 35,1 31,3 31,6 23,7 31,6 10,2 30,1 47,7 25,8 320,8 Lærerårsværk 09/10 31, ,6 32,6 30,5 25, ,1 52, ,2 Lærerårsværk 08/ , ,9 31,1 33,2 31,2 12, ,7 37,6 380,4 ES FS HS KS LS NS Gn. Antal lærere uden læreruddannelse Antal lærere uden lærerudd. 10/ Der er desuden regler for hvor mange timer der skal læses i forskellige fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag) indenfor bestemte blokke af klassetrin. Læs evt. mere på søg efter timetal. 12

13 Antal uden lærerudd. 09/ Antal uden lærerudd. 08/ ES FS HS KS LS NS Gn. % uddannede lærere ,1 94,9 94, ,5 92,9 % uddannede lærere 10/11 86,7 92,9 94, ,3 83,3 97,0 72, ,7 100,0 92,1 % uddannede lærere 09/10 85,3 92,9 97, ,9 88,9 97,1 81, , ,5 % uddannede lærere 08/09 76,2 90,0 88, ,9 97,2 97,0 84, ,3 95,0 91,4 Antallet af lærerårsværk er faldet med 17,5 i forhold til 10/11. Nedgangen skyldes en reduceret ressourcetildeling pga. faldende elevtal og en besparelse på 4 mio. kroner i forbindelse med ændringen af skolestrukturen. Ikke lærer-uddannede 09/10 10/11 11/12 Har anden relevant videregående uddannelse (ex cand. mag.) I gang med merituddannelse/- læreruddannelse Pædagog/socialpædagog Har kun vikartimer Andet Antallet af lærere uden læreruddannelse på skolerne er faldet med et par stykker siden sidste skoleår, hvilket giver en andel af læreruddannede lærere på 92,9 mod 92,1 sidste år. Af de lærere, der ikke har en læreruddannelse, har 16 en anden relevant videregående uddannelse, 8 er i gang med en læreruddannelse og kun en enkelt har ikke nogen relevant uddannelsesbaggrund. Gennemførsel af planlagte timer i procent ES FS HS KS LS NS Gn. Gennemførte lektioner 11/12 100,0 99,7 99,9 99,9 99,9 99,9 99,9 Gennemførte lektioner 10/11 99,9 99, ,7 99,4 99,5 99,9 99,7 99,5 99,9 99,7 99,7 Gennemførte lektioner 09/10* 99,7 99,7 99,8 98,8 99,2 99,5 99,8 99,7 96,9 99,8 99,7 99,3 Timer læst efter ES FS HS KS LS NS Gn. snit planen 91,1 90,7 88,2 93,6 94,6 93,6 91,9 Timer læst efter planen 10/11 89,7 92,6 93,5 92,1 85,4 89,6 83,9 86,9 93,5 90,6 93,7 90,6 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Timer med vikar 8,9 9,0 11,8 6,3 5,3 6,3 8,0 Timer med vikar 10/11 10,2 6,7 6,4 7,7 14,0 9,9 16,0 12,8 6,0 9,3 6,0 9,1 Vikartimer med uddannet lærer ES 49,3 FS 52,8 HS 40,5 KS 45,9 LS 54,1 NS 45,9 Gn. snit 47,2 13

14 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune 100, 0 44,2 47,7 82,9 51,2 ES FS HS KS LS NS Gn. snit Vikartimer med udd. lærer 10/11 96,8 10,1 26,8 54,8 55,5 25,2 41,0 Aflyste timer 0,0 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Aflyste timer 10/11 0,1 0,7 0,0 0,3 0,6 0,5 0,1 0,3 0,5 0,1 0,3 0,3 *Indtil skoleåret 09/10 er gennemførte lektioner målt på en 4 ugers periode i foråret. Fra skoleåret 10/11 har skolerne opgjort det for hele året. Som det fremgår af opgørelsen ovenfor, gennemføres 99,9% af undervisningen, dvs. at blot 0,1% aflyses. 91,9 timer afvikles efter planen, mens 8,0% af timerne bliver afviklet med vikar. I lige knap halvdelen af disse er det en uddannet lærer, der underviser. Undervisning med linjefagsuddannede lærere I forbindelse med forliget om ændret skolestruktur, satte Byrådet det som et mål for skolerne, mindst 90% af normalundervisningstimerne fra 2013 skal undervises af linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. Humlebæk Skole, Kokkedal Skole og Langebjergskolen lever allerede op til målet, Endrupskolen og Nivå Skole er med meget tæt på målet, mens Fredensborg Skole ligger noget lavere. Dækning med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer Fag ES FS HS KS LS NS Gn. snit Linjefagsudd. eller tilsvarende 88, ,7 94,9 95,7 88,1 88,8 Fag I alt 10/11 89, ,5 82,5 70, ,8 92,3 89,2 94,0 90,1 I alt 09/ ,1 I alt 08/ ,6 Ser man på dækningen med linjefagsuddannede lærere alene, ser billedet sådan ud: Dækning med linjefagsuddannede lærere i fagene i procent Fag ES FS HS KS LS NS Samlet Med tilsv. Dansk 62,5 86,8 60,8 92,7 71,2 91,8 81,2 95,9 Matematik 72,2 88,8 71,9 77,7 56,4 100,0 82,1 97,8 Engelsk 68,0 66,2 80,0 75,5 92,1 93,8 79,9 91,2 Natur/teknik 25,0 37,5 18,2 45,5 25,0 52,7 37,1 78,1 Fysik/kemi 100,0 80,0 100,0 100,0 100,0 100,0 96,3 100,0 Historie 41,2 20,0 57,9 40,1 37,5 51,6 41,6 61,4 Kristendom 25,0 76,2 29,0 56,4 9,1 36,5 42,9 68,1 Tysk 86,7 45,5 100,0 100,0 100,0 100,0 89,7 98,4 Fransk 100,0 45,5 72,2 90,2 50,0 100,0 79,3 91,8 Geografi 16,7 22,2 92,3 60,5 80,0 63,2 55,0 73,2 Biologi 100,0 89,5 94,1 100,0 100,0 75,0 91,1 98,0 14

15 Samfundsfag 75,0 57,1 100,0 13,4 0,0 44,4 48,3 77,8 Idræt 84,8 91,5 71,0 85,2 42,9 45,0 68,7 79,6 Billedkunst 100,0 56,3 58,3 86,2 87,5 62,5 71,5 81,6 Musik 81,8 36,1 44,4 67,9 100,0 100,0 71,8 92,3 Sløjd 0,0 62,5 50,0 0,0 100,0 100,0 60,3 92,6 Hjemkundskab 50,0 25,0 0,0 0,0 100,0 100,0 47,3 64,5 Håndarbejde 66,7 37,5 50,0 57,1 100,0 100,0 69,8 77,0 I alt 10/11 65,6 66,2 74,7 52,9 74,5 83,5 57,4 61,9 76,0 86,7 69,5 71,6 90,1 I alt 09/ ,1 I alt 67,0 69,6 64,9 77,4 65,4 82,7 73,0 88,8 Samlet Med Fag tilsv. I alt 08/ ,6 Samlet tilsv. Med Fag ES FS HS KS LS NS Dansk som sprog Inkl tilsvarende Specialundervisning* Inkl tilsvarende *Da linjefagsuddannelsen i specialpædagogik er forholdsvis ny, er der i stedet spurgt til uddannelse på niveau med linjefagsuddannelse. Skolerne i Fredensborg Kommune har i høj grad linjefagsuddannede lærere til at undervise i fagene. Dækningen er 73% for hele kommunen, hvilket er lidt lavere end året før. Medregner man lærere med tilsvarende kvalifikationer, er linjefagsdækningen 88,8%. Skolernes dækning med linjefagslærere varierer noget fra Humlebæk Skoles 64,9% til Nivå Skoles 82,7%. Ser man på dækningen med linjefagsuddannede og lærere med tilsvarende kvalifikationer går spændet fra Fredensborg Skoles 77% dækning, mens Kokkedal Skole og Langebjergskolen har 100%. Der er fortsat stor forskel på dækningen i de forskellige fag. Skolerne er dårligst dækket inden for historie (41,6/61,4), kristendom (42,9/68,1) og hjemkundskab (47,3/64,5). Linjefagsdækningen er høj i fysik/kemi (96,3/100), biologi (91,1/98) og tysk (89,7/98,4). Også matematik (82,1/97,8) og dansk (81,2/95,9) er flot dækket. Sygefravær Der er stort fokus på medarbejdernes sygefravær og på, hvordan man kan nedbringe det. Det skyldes dels det økonomiske tab et stort sygefravær medfører, dels at det kan være udtryk for dårlig trivsel hos medarbejderne. Sygefraværet kan i nogen udstrækning påvirkes med øget ledelsesmæssigt fokus og opfølgning, bl.a. i form af sygesamtaler og trivselsinitiativer. Sygefravær blandt skolens medarbejdere* ES FS HS KS LS NS UL I alt Sygefravær** 2,2 5 3,5 4,0 4,3 3,8 3,0 3,8 15

16 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune UL I alt Sygefravær 10/11 2,3 5,9 4,3 4,9 3,9 5,1 3,0 3,9 3,0 3,5 9,6 5,8 4,2 Sygefravær 09/10 2,4 7,5 4,7 4,4 4,1 3,2 5,0 3,3 4,2 4,0 8,7 5,7 4,5 Sygefravær 08/09 3,7 5,6 4,5 5,0 3,5 3,8 7,9 2,7 4,1 4,7 5,7 4,2 4,6 Sygefravær 07/08 3,7 3,8 3,7 3,6 6,7 4,9 6,8 2,7 5,5 5,3 5,0 7,3 4,9 * Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale ** Opgørelsen af fravær for skoleåret 11/12 er taget for perioden 1/8-30/ Der kan endnu ikke trækkes de relevante rapporter fra det nye økonomisystem. Den gode udvikling med nedgang i sygefraværet er fortsat i efteråret 2011, hvor der i perioden 1/8-30/ var et samlet medarbejderfravær på 3,8%. Elever I Fredensborg Kommune er der opgjort elevfravær i flere år. Elevernes fravær kan nemlig være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang. Et stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole kan på samme måde være tegn på, at der skal rettes op på noget i klassen eller på skolen. I opgørelse af elevernes fravær skelnes mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt fravær er fravær, forældrene er vidende om. Desuden registrerer skolerne, hvor stor en del af fraværet, der skyldes, at eleverne bliver bedt fri, f.eks. til at holde ferie. Elevfravær ES FS HS KS LS NS UL I alt Samlet fravær i % 4,6 6,2 4,8 5,4% 5,2 7,1 6,3 5,8 UL I alt Fravær 10/11 i % 6,6 7,9 7,2 5,6 5,4 8,0 5,5 6,2 5,9 7,9 5,6 9,8 6,5 Fravær 09/10 i % 7,5 7,1 7,5 6,2 5,7 7,0 6,9 7,0 6,4 6,2 7,0 7,8 6,7 Fravær 08/09 i % 7,0 6,0 5,7 6,3 5,6 7,9 6,7 7,2 5,0 6,5 2,5 5,0 6,0 ES FS HS KS LS NS UL I alt Feriefravær i %* 1,2 3,9 2,9 3,3 3,2 5,2 4,1 3,8 UL I alt Feriefravær 10/11 1,6 1,4 1,2 1,4 1,4 1,7 2,2 2,3 1,2 1,7 1,1 3,0 1,5 Feriefravær 09/10 1,8 1,6 1,2 1,6 1,3 1,2 2,6 2,0 1,5 1,6 1,1 3,4 2,0 ES FS HS KS LS NS UL I alt Ulovligt fravær i %* 0,2 0,7 0,5 0,8 0,6 0,1 0,1 0,5 UL I alt Ulovligt fravær 10/11 0,8 1,3 0,3 0,1 0,6 1,4 0,2 0,0 0,8 0,1 0,1 0,8 0,5 Ulovligt fravær 09/10 1,4 1,0 0,3 0,1 0,2 1,3 0,1 0,0 1,0 0,0 0,6 0,1 0,6 *Udregnet som andel af det samlede antal timer. De to fraværstal (ferie og ulovligt) er indeholdt i samlet fravær Elevernes gennemsnitlige fravær i skolerne i Fredensborg ligger på 5,8%, svarende til lige knap 12 fraværsdage på et skoleår for samtlige elever. Det er en reduktion fra sidste års 6,5%. Fraværet spænder fra 4,6 på Endrupskolen til 7,1 på Nivå Skole. Fravær med forældrenes viden, pga. ferie, er steget fra 1,5 til hele 3,8%, svarende til næsten 8 dage pr. elev. Spændet går fra 1,2% på Endrupskolen til 5,2% på Nivå Skole. Med ulovligt fravær sigtes der til det bekymrende fravær, forældrene ikke ved noget om. Dette tal er heldigvis meget lavt på alle skoler. 16

17 Alle skoler er opmærksomme på problematikken og har procedurer for, hvordan fravær håndteres i forhold til elever og forældre. Flere skoler arbejder gennem skolebestyrelsen på at ændre forældres holdning til at afholde ferier udenfor skoleferierne. Tosprogede elever I Fredensborg Kommune har 13,9% af indbyggerne udenlandsk baggrund, heraf har 9,6% en ikke-vestlig og 4,3% en vestlig baggrund. Det nationale gennemsnit er på hhv. 6,8% og 3,6% 9. Fordelingen af tosprogede elever i kommunens skoler er meget ujævn. Således går langt de fleste tosprogede elever i skolerne i Kokkedal og Nivå samt på Humlebæk Skole. Denne fordeling hænger sammen med placeringen af de store sociale boligbebyggelser i de tre byområder. Kommunens modtagehold er placeret på Humlebæk Skole. Modtageholdene er for elever, der lige er kommet til landet og/eller slet ikke taler dansk. Eleverne udsluses til almenklasser på distriktsskolen, når de er sprogligt parate til det, dog må et ophold på modtagehold ikke overstige to år. Har eleven fortsat behov for undervisning i dansk som andetsprog, må den gives som supplerende undervisning på distriktsskolen. Skolerne tilbyder undervisning i dansk som andetsprog (DSA) til elever med behov for sprogstøtte fra børnehaveklassen til 9. klasse. Det er skolen, der vurderer eleverne, og skolen prioriterer midlerne på området. Faget dansk som andetsprog har sin egen fagbeskrivelse og opsatte mål- og trinmål. Nøgletal om tosprogede elever skoleåret 11/12 ES FS HS KS LS NS Samlet Elevtal Antal tosprogede elever % af skolens elever 5,4 5,3 18,3 26,9 12,1 18,7 15,0 % af tosprogede modtog DSA 0,0 28,9 9,6 90,7 39,3 37,7 46,9 Knap 47% er de tosprogede elever modtog undervisning i dansk som andetsprog på skolerne. Det er skolens tosprogskoordinator, der foretager en screening af de tosprogede elever for at vurdere støttebehovet. 53% af undervisningen i dansk som andetsprog varetages af linjefagsuddannede lærere, altså lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Medtager man lærere med tilsvarende kompetencer er tallet 90%, dvs. lærere har kurser/uddannelse i faglig læsning, basistosprogethed mv. Det er en markant stigning siden sidste års opgørelse. Den specialpædagogiske støtte på skolerne Skolerne varetager den specialpædagogiske bistand, lige fra lidt ekstra hjælp til at lære at læse i 1. klasse til en massiv specialpædagogisk indsats i forhold til elever med særlige behov af faglig eller adfærdsmæssig/social karakter. Udover et tæt samarbejde med forældrene, samarbejder skolerne med en række parter, der er involveret omkring den enkelte elev, herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), sagsbehandlere/familieafdelingen, fritidstilbud og institutioner mv. 9 ECO-nøgletal for 2012 fra 17

18 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Nøgletal om elever med særlige behov skoleåret 11/12 ES FS HS KS LS NS Samlet Elevtal Elever på Intern Konference eller tilsvarende Elever udsluset til specialtilbud Elever udsluset til anden skole* Elever i vanskeligheder optaget fra andre skoler/tilbud *Inkl. elever udsluset til midlertidigt kommunalt 10-timers tilbud og Møllevejens Skole 183 elever i vanskeligheder blev drøftet på skolernes Interne Konferencer (IK) i skoleåret 11/12, en nedgang fra sidste års 223 elever. Elevernes problemstillinger fordeler sig sådan, at ca. 22% er af faglig art, 36% er sociale og adfærdsmæssige problemstillinger, mens 41% af eleverne har begge problemstillinger. 31 elever i vanskeligheder blev i skoleåret 11/12 udsluset til et andet tilbud mod 47 elever i 10/11. I samme periode modtog skolerne 24 elever i vanskeligheder fra andre skoler eller andre tilbud, her var tallet 36 i 10/11. 18

19 Elevernes udbytte af undervisningen Overgang til ungdomsuddannelse Regeringens udspil, Nye mål fra 2005 [1], opstiller målet, at 95% af alle unge, der afslutter 9. klasse i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge ECO-nøgletallene 10 er andelen af unge årige, der i ultimo 2010 var i gang med eller havde fuldført en ungdomsuddannelse 80,9% for unge, der boede i Fredensborg Kommune, da de var 15 år. Det tilsvarende tal for sammenligningskommunerne 11 er 77,8%, 80,7% for region Hovedstaden og 78,9% for hele landet. Fredensborg Kommune 9. klasse afgangselever (almenelever) Overgang til ungdomsuddannelse 2012* Saml et Hele landet Hoveds taden ES FS HS KS LS NS Optaget i 10. klasse i % ,8 39,5 Optaget i gymnasial uddannelse i % ,1 52 Optaget i erhvervsuddannelse i % ,2 5,0 Optaget i anden uddannelse/- udlandsophold i % ,9 3,5 Andet (arbejde, vejledningsforløb) i % * Opgørelse fra skolerne Af de elever, der afsluttede 9. klasse på Fredensborg Kommunes skoler i juni 2012, fortsætter 35% i 10. klasse, 54% starter på en gymnasial uddannelse og 9% er optaget på en erhvervsuddannelse. Der er lidt flere, der starter gymnasium i år i forhold til sidste år og lidt færre der fortsætter i 10. klasse. Tal for tilmelding til ungdomsuddannelse for 9. klasses elever i hele landet i viser, at 48,8% går videre i et 10. klassestilbud, mens 39,1% går i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse. Hovedstadsområdet er det område, hvor færrest går videre i 10. klasse, nemlig 39,5%, mens 52% går videre i gymnasiet. I Hovedstaden går blot 5% videre i et erhvervsfagligt forløb, her er tallet 9,0 for årets 9. klasser i Fredensborg. Man kan altså se, at Fredensborg Kommune både har en høj andel, der går videre i gymnasiet direkte efter 9. klasse og en høj andel, der vælger de erhvervsfaglige uddannelser. Der er ret stor forskel på hvor mange elever der går hhv. i 10. klasse og i gymnasiet fra de forskellige skoler. 49% af Humlebæk Skoles 9. klasses elever går således videre i et 10. klasse, mens det kun er 24% af Fredensborg Skoles elever. Denne fordeling svinger meget fra år til år, og der kan ikke konstateres en klar sammenhæng mellem elevernes uddannelsesvalg og deres socioøkonomiske baggrund eller med skolens kvalitet. Overgangen fra 10 klasse til ungdomsuddannelser viser, at 62,4% af eleverne fra Helsingør og Fredensborg kommuner er tilmeldt en gymnasial uddannelse efter 10. klasse, mens 27,8% går videre på erhvervsuddannelserne. [1] Nye Mål, Regeringsgrundlag på 10 Fra 11 Halsnæs, Gladsaxe, Tårnby, Ballerup, Hvidovre, Vallensbæk og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 10. klasse 2012, UNI-C, maj

20 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Resultat af afgangsprøverne Ved Folkeskolens Afgangsprøve i foråret 2012 skulle eleverne til prøve i følgende fag: Dansk (3 skriftlige prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og 1 mundtlig) Matematik (en skriftlig prøve delt i to: færdighedsregning og problemløsning. Der gives 2 karakterer) Engelsk, mundtlig Fysik/kemi, mundtlig Et humanistisk udtræksfag (engelsk, fransk, tysk, kristendom, historie, samfundsfag), skriftlig onlineprøve Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi), skriftlig onlineprøve Resultat af projektopgaven indgår desuden på prøvebeviset De forskellige klasser på en skole skal typisk op i forskellige udtræksfag. Afgangsprøvekarakterer i 2012 fordelt på fag* ES FS HS KS LS NS Snit 2011 Dansk, læsning 7,7 7,1 7,7 6,5 7,0 7,0 7,1 6,4 Dansk, retstavn. 8,9 6,6 8,0 6,4 7,2 6,7 7,1 6,5 Dansk, skriftlig fremstilling 8,1 6,7 6,2 6,6 6,3 7,3 6,7 6,6 Dansk, mundtligt 8,7 8,7 9,1 7,1 8,7 7,4 8,3 7,9 Matematik, færdighedsregn. 9,1 7,0 8,0 7,0 6,8 7,2 7,4 6,8 Matematik, problemregning 8,2 6,1 7,3 6,5 6,5 6,7 6,8 6,2 Engelsk 9,8 9,0 9,2 7,5 8,5 7,4 8,3 8,1 Fysik/kemi 6,7 7,4 7,2 8,0 4,4 6,0 6,7 7,0 Hum. Udtræk: Tysk 7,3 7,0 4,6 7,6 6,9 5,6 Hum. Udtræk: Fransk 7,7 10,8 4,5 9,3 8,3 7,6 Hum. Udtræk: Samfundsfag 8,5 7,9 8,6 7,4 8,1 8,3 Hum. Udtræk: Engelsk skr. 10,0 7,7 7,7 7,8 7,1 Hum. Udtræk: Kristendom 9,6 8,2 8,2 8,6 7,3 Hum. Udtræk: Historie 6,8 7,0 8,0 7,6 7,8 7,6 7,5 Nat. Udtræk: Biologi 9,6 7,2 5,2 6,7 7,8 7,7 7,5 Nat. Udtræk: Geografi 6,9 7,9 7,8 8,5 6,8 7,6 8,2 Projektopgave** 8,8 7,6 8,8 6,6 8,1 9,0 8,2 8,8 Samlet snit 8,4 7,4 7,9 7,0 7,2 7,3 7,5 7,2 ES AS FS BS HS EG HO LS NC NØ Snit Gennemsnit alle fag ,2 6,4 7,7 6,2 7,9 6,2 6,1 7,9 6,8 6,8 7,2 Gennemsnit alle fag ,1 6,7 8,2 6,2 7,9 6,7 6,5 7,8 7,8 7,4 7,4 Gennemsnit alle fag ,8 6,8 8,2 6,5 7,5 5,8 6,7 7,6 7,0 7,2 7,2 Gennemsnit alle fag ,3 7,0 6,7 5,0 7,0 7,3 7,0 7,4 7,0 4,8 6,9 *Det samlede snit indeholder almenelever, der er gået til afgangsprøve. **Det er frivilligt, om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Skolerne har opgivet resultatet for tilsammen 91,9% af eleverne. 20

21 Der var 338 elever i almenklasser til afgangsprøve i Fredensborg Kommune i maj-juni De fik tilsammen et gennemsnit for alle fag på 7,5, lidt højere end i 2011, hvor det var 7,2. Udtræksfaget Kristendom er det fag, hvor eleverne får den højeste karakter i 2012 med et samlet snit på 8,6. Det er 4 klasser på Kokkedal, Humlebæk og Nivå Skole, der har været oppe i faget eller i alt 72 elever. Mundtlig dansk, engelsk og udtræksfaget fransk ligger også højt med 8,3 i snit for alle elever. Projektopgaven, der de senere år har været det fag, der lå allerhøjest, ligger i år med et snit på 8,2. De laveste gennemsnitskarakterer er i 2012 skriftlig dansk og fysik/kemi, der begge ligger på 6,7. Spændet mellem de enkelte skolers karaktergennemsnit går fra 7,0 på Kokkedal Skole til 8,4 på Endrupskolen. Fem skoler ligger indenfor én karakter fra 7,0 til 7,9. Der er tale om en udjævning mellem skolerne, der sandsynligvis hænger sammen med skolesammenlægningerne og dermed et mere ensartet elevgrundlag på skolerne, som man også kan se af det socioøkonomiske indeks på side 9. Tosprogede elever Det ser ud til, at tosprogede elever med ikke-vestlig sprogbaggrund de senere år har klaret sig en tand bedre end tidligere. De klarer sig dog fortsat dårligere end deres klassekammerater med dansk som modersmål. Karaktersnittet for elever med ikke-vestlig baggrund er dog steget noget siden sidste år, og differencen mellem elever med dansk baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund er noget mindre end sidste år. Afgangsprøvekarakterer for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund* Elever med ikkevestlig** Alle elever Elever med dansk baggrund baggrund Andel tosprogede elever på skolen ,2 7,6 5,7 15, ,2 7,5 5,0 16, ,3 7,6 5,8 13, ,0 7,4 4,3 14, ,9 7,4 4,6 18, ,4 6,8 4,3 17,3 * Optælling af afgangsprøvekarakterer i dansk i de bundne prøvefag (dansk mundtlig, skriftlig fremstilling, retskrivning, læsning, matematik færdighedsregning og problemregning, mundtlig engelsk og fysik/kemi). ** Vestlige lande = lande i Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten (def. fra Integrationspolitikken). Ser man på karakterfordelingen mellem de forskellige fag, kan man se, at fysik/kemi og mundtlig dansk, skriftlig dansk og dansk læsning er de fag hvor differencen er mindst, mens den største difference er matematisk problemløsning. Fag Dansk moders 09/10 10/11 11/12 Dansk moders mål mål mål Dansk læsning 6,9 4,6 2,5 6,7 4,2 2,5 7,3 5,6 1,6 Dansk retskrivning Dansk moders Ikkevestligt Difference* Ikkevestligt Difference* Ikkevestligt Difference* 6,9 5,8 1,1 6,9 4,7 2,2 7,4 5,3 2,1 Dansk skriftlig 7,3 5,9 1,4 7,0 4,1 2,9 7,1 5,4 1,7 21

22 Skoledata 2012, Fredensborg Kommune Dansk mundtlig 8,5 7,0 1,5 8,2 6,3 1,9 8,3 6,8 1,5 Matematik færdigheder Matematisk problemløsning 8,1 5,9 2,2 7,2 5,1 2,1 7,7 5,5 2,2 7,0 4,9 2,1 6,5 3,0 2,5 7,1 4,8 2,3 Engelsk 8,0 6,4 1,6 8,5 6,0 2,5 8,6 6,6 2,0 mundtlig Fysik/kemi 6,9 5,3 1,6 7,3 5,3 2,0 6,8 5,7 1,1 * Den numeriske forskel mellem de to karakterer Skulle man pege på en tendens over de tre målte år, vil det være, at differencen mellem elever med dansk modersmål og elever med ikke-vestligt modersmål gennemgående er i den lave ende for mundtlig dansk, mens den er større for de to matematikprøver. Ellers svinger det ret meget for de øvrige fag. Som det fremgår af tabellen nedenfor er der forskel mellem skolerne på hvor stor differencen der er mellem gruppen af elever med dansk som modersmål og gruppen af elever med ikke-vestlig baggrund. På Humlebæk Skole får de tosprogede afgangselever i årets 9. klasse samme karaktersnit som elever med dansk baggrund, og det må siges at være meget flot. Sidste år fik elever med ikke-vestlig baggrund på Baunebjergskolen et bedre karaktergennemsnit end deres danske kammerater. Det ser ud til, at de gode resultater fortsætter på den sammenlagte Humlebæk Skole. Differencen mellem elever med ikkevestligt modersmål og elever med dansk modersmål er fortsat stor på Nivå Skole og Kokkedal Skole. Resultat af afgangsprøverne for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund Dansk HS KS NS Ikkevestlig Dansk Ikke-vestlig Dansk Ikke-vestlig ,9 7,9 7,6 5,2 7,3 4,2 Dansk BS EG HO NC NØ Dansk Dansk Dansk Dansk Ikkevestlig Ikkevestlig Ikkevestlig Ikkevestlig Ikkevestlig ,0 6,4 7,1 3,9 7,4 3,6 7,0 5,7 7,1 3, ,5 4,6 6,7 5,6 7,3 7,2 7,3 7,2 *Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 5 tosprogede elever med ikke-vestlig baggrund er gået til afgangsprøve. Socioøkonomisk reference Ministeriet for Børn og Undervisning har for anden gang opgivet en oversigt 13 over skolernes korrigerede karaktergennemsnit for afgangsprøverne i 2011 altså sidste års afgangsprøver. I undersøgelsen ses det faktisk opnåede karaktergennemsnit for den enkelte skole i forhold til hvad elever med den samme socioøkonomiske baggrund opnår på landsplan. I beregningen tages der højde for forhold som forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, etnicitet, forældrenes økonomiske forhold og arbejdsmarkedsstatus samt familietype. Baggrundsforhold man ved har betydning for elevernes skolesucces. 13 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2010, UNI-C, på 22

23 Grundskolekarakterers socioøkonomiske reference ES AS/FS BS/HS HO/EG LS NC/NØ Karaktergennemsnit 7,9 7,2 7,0 5,7 7,7 6,5 Socialt korrigeret 7,5 6,6 6,9 5,8 7,1 6,4 karaktergennemsnit Forskel fra reel karakter* 0,4 0,6 0,1-0,1 0,6 0,1 Samlet over 3 skoleår 08/09-10/11 ES AS/FS BS/HS HO/EG LS NC/NØ Karaktergennemsnit 7,8 7,4 7,0 6,1 7,5 6,8 Socialt korrigeret 7,5 6,8 6,9 6,1 7,1 6,5 karaktergennemsnit Forskel fra reel karakter* 0,3 0,6 0,1 0,0 0,4 0, ES AS FS BS HS HO EG LS NC NØ Socialt korrigeret karaktergennemsnit 7,6 6,6 8,1 5,9 7,5 6,2 6,5 7,5 7,4 7,1 Forskel fra reel karakter* 0,2 0,1 0,9-0,2 0,1 0,0-0,1 0,3 0,3 0,4 Nr. på rangliste (folkeskoler) efter socioøkonomisk reference *En positiv forskel angiver, at skolen har løftet eleverne mere end man kunne forvente, mens en negativ forskel angiver, at skolen har løftet eleverne mindre end man kunne forvente. Forskel markeret med fed angiver, at resultatet er statistisk signifikant, dvs. man kan være sikker på, der ikke er tale om almindelig tilfældige udsving. Data er opgjort med udgangspunkt i de nye skoler, dvs. at data fra de gamle skoler er lagt sammen, selvom tallene er fra før sammenlægningerne. Bortset fra Kokkedal Skole er der en positiv forskel mellem den reelle karakter og det socialt korrigerede karaktergennemsnit for skoleåret 10/11. Dog er denne forskel kun statistisk signifikant for Fredensborg Skole og Langebjergskolen, dvs. at man for disse skoler kan være sikker på, at resultatet ikke skyldes tilfældigheder, men sandsynligvis faktorer på skolen. Over en 3-års periode er det positive resultat for Fredensborg Skole og Nivå Skole statistisk signifikant. Læsetest Alle skoler læsetester eleverne i 1., 3., 4. og 5. klasse og herudover testes med nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. Resultaterne indsamles og bearbejdes af kommunens læsekonsulent og skolernes læsevejledere og danner udgangspunkt for det videre arbejde med elevernes læsekompetencer. Samlet set er der ikke stor forskel på læseresultater for klasse i skoleåret 10/11 og i skoleåret 11/12. Med 86,5% sikre og hurtige læsere i 1. klasse har skolerne nået det kommunale mål om at have mindst 85% sikre og hurtige læsere. Dette er en fremgang i forhold til skoleåret 10/11. Især gruppen af de hurtigste og sikreste læsere er steget markant siden sidste år. Også 3. klasse har i dette skoleår nået målet om mindst 85% flydende læsere (A- og B- læsere). Antallet af flydende læsere er lidt over 88% - det samme som i skoleåret 10/11. Men der ses en nedgang i antallet af de hurtigste og sikreste læsere (A-læsere). I 4. klasse er der 78,1% flydende læsere mod 79,4% i skoleåret 10/11. Kommunens mål om 85% flydende læsere i 4. klasse er endnu ikke opnået. Men taget i betragtning, at læsetesten i 4. klasse svarer til læsekravene i slutningen af 5. klassetrin, er målet om 85% flydende læsere i denne test meget svært at nå. Set i forhold til resultaterne på landsplan fra 2010 læser eleverne i Fredensborg Kommunes klasser stadig bedre, dvs. med en større andel af sikre læsere og færre svage læsere. I 5. klasse er der i skoleåret 11/12 sket et markant fald i antallet af sikre og hurtige læsere (fra 63% til 52%) og en fordobling af antallet af meget usikre læsere (fra 7% til 14%). 23

Skoledata 2009 Fredensborg Kommune

Skoledata 2009 Fredensborg Kommune Skoledata 2009 Fredensborg Kommune 1 BØRN & KULTUR 2 Indhold Indledning... 4 Rammebetingelser... 5 Skolestruktur... 5 Skolernes IT... 9 Elevfravær... 9 Undervisning og pædagogisk personale... 10 Undervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 For skoleområdet Fredensborg Kommune Center for Læring, Fritid og Sundhed Side 1 af 93 sider Kvalitetsrapport 2017 med data fra skoleåret 16/17 For skoleområdet i Fredensborg Kommune

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Datarapport 2018 For skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skole og Dagtilbud

Datarapport 2018 For skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skole og Dagtilbud Datarapport 2018 For skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skole og Dagtilbud Side 1 Datarapport 2018 med data fra skoleåret 17/18 For skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skole og Dagtilbud

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Datarapport for skoleområdet i Fredensborg Kommune. Center for Læring, Fritid og Sundhed

Datarapport for skoleområdet i Fredensborg Kommune. Center for Læring, Fritid og Sundhed Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Læring, Fritid og Sundhed Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Læring, Fritid og Sundhed Fredensborg Kommune

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011 Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012 Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen 1. september 13 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side af 33 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1..1..3.4.5 3. 3.1 3. 3.3 3.4

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Høringsoplæg om fremtidig skolestruktur i Fredensborg Kommune. 21. juni 2010

Høringsoplæg om fremtidig skolestruktur i Fredensborg Kommune. 21. juni 2010 Høringsoplæg om fremtidig skolestruktur i Fredensborg Kommune 21. juni 2010 2/23 Indhold: Indledning... 4 En folkeskole i overmorgen - Visioner og mål...4 Hvorfor en ny skolestruktur...4 Konkrete målsætninger

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune 1 BØRN, KULTUR OG SUNDHED Kvalitetsrapport 2011 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2011 for skolevæsenet i Fredensborg

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen Kvalitetsrapport Sønderbroskolen 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune BØRN & KULTUR 1 Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune Skoleafdelingen

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling.

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Til: Børne og Skoleudvalget Skolernes ressourcefordeling 2011/12 Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling. Timefordeling normalklasser 2011/12 - skematimer Der tildeles

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018 Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016 En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

17. Folkeskolen - Sektor 3

17. Folkeskolen - Sektor 3 17. Folkeskolen - Sektor 3 Folkeskolens opgaver Sektor 3 består af kommunens fire folkeskoler, PPR, specialundervisning, specialskoler, efterskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler og befordring af elever.

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Ændringsforslag til høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler, september

Ændringsforslag til høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler, september Nuværende Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler 2017 Ændringsforslag til høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler, september 2019 2017 Antal skoler

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune

Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2012-13 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2012-13. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er

Læs mere

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Budgettal på skoleområdet Budget 2014-2017 Budget 2014 (i 1.000 kr.) Drift Anlæg Skoler 2.043.124 58.500 Administration 34.193 0 I alt 2.077.317 58.500 Budget 2014 2017

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

Børne og Skoleudvalget

Børne og Skoleudvalget Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende

Læs mere

Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen. Randers Kommune. Laksetorvet 8900 Randers. Stevnstrup, den

Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen. Randers Kommune. Laksetorvet 8900 Randers. Stevnstrup, den Munkholmskolen Bymarksvej 18, Stevnstrup 8870 Langå Sekretariatet - Børn, Skole og Kultur Att: Mads Skødt Andersen Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Telefon: 89154040 munkholmskolen@randers.dk www.munkholmskolen.skoleintra.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere