Oplæg til diskussion om Euratom Traktaten og en styrkelse af vedvarende energi i Danmark og Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til diskussion om Euratom Traktaten og en styrkelse af vedvarende energi i Danmark og Europa"

Transkript

1 Oplæg til diskussion om Euratom Traktaten og en styrkelse af vedvarende energi i Danmark og Europa Af Niels Henrik Hooge, NOAH Friends of the Earth Denmark s energigruppe Baggrund: 1. Skiftende regeringer, politikere og miljøorganisationer i Danmark har forsømt at udvikle en energipolitisk platform på EU-området. 2. Forholdet til a-kraften er en del af denne platform, eftersom a-kraften tegner sig for en tredjedel af EU s el-produktion og at mange forventer, at bl.a. dens påståede neutralitet i forhold til drivhuseffekten vil kunne give den en renæssance. 3. Erkendelsen af, hvor meget de internationale rammer, der fastsættes for energipolitikken i EU, betyder for energiudviklingen i Danmark, er dog så småt ved at slå igennem herhjemme. Eksempler: Regeringens Energipolitiske Redegørelse fra 2004, Det socialdemokratiske forslag om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi fra december 200 og, den såkaldte Energy Camp 04 fra november

2 Skitse til en miljøpolitisk kampagne i Danmark med det formål at gøre offentligheden og de politiske beslutningstagere opmærksomme på, at a- kraftpolitikken i EU udgør et område, der hidtil er blevet forsømt: En dansk miljøpolitisk platform i forhold til Euratom Traktaten og de strukturer, den reflekterer, må tage udgangspunkt i den omstændighed 1. At Danmark er et ikke-atomkraftproducerende land. 2. At Danmark indtager en verdensledende position indenfor udvikling og produktion af vedvarende energi. 3. At modsætningsforholdet mellem de a-kraftproducerende og ikke-akraftproducerende lande først og fremmest er et modsætningsforhold mellem konkurrerende industrier, nemlig mellem den vedvarende energi og a-kraften. 4. Det betyder, at der findes en direkte korrelation mellem andelen af vedvarende energi i et lands el-produktion og den satsning, landet gør på vedvarende energi, og den interesse, det har i, at Euratom-traktaten og dens bagvedliggende strukturer bliver afviklet. 5. Følgen heraf er, at selvom en anti-euratomkampagne kan sættes i gang af miljøorganisationerne, vil den ikke kunne føres til ende uden opbakning fra de organisationer, der repræsenterer den vedvarende energi. De organisationer, der tænkes på her, er først og fremmest brancheorganisationer og fagforeninger. Hvordan er betingelserne for at gennemføre en sådan kampagne i Danmark? I betragtning af, at den officielle målsætning for udbygningen af VE-elektricitet i Danmark i 2010 er 29 % af bruttoforbruget og at til en vis grad den danske regering og i vid udstrækning oppositionen og hele energibranchen har tilkendegivet, at de ønsker at satse stort på vedvarende energi, er de objektive betingelser gunstige for at Danmark vil kunne være med til at gennemføre en europæisk kampagne for at få afviklet den positive særbehandling af a-kraften i EU. 2

3 Begreber og argumenter i en miljøpolitisk kampagne i forbindelse med Euratom og atomkraftrelaterede emner i EU Hvis formålet med en miljøpolitisk kampagne er at fremme samarbejdet mellem ikkenukleare lande og nukleare afviklingslande i EU om at afvikle a-kraften indenfor EU og fremskynde afviklingen af Euratom Traktaten og de strukturer, der ligger bag, må den have et indhold, der korresponderer med dette mål. Kampagnen må derfor definere indholdet af et sådant samarbejde. Derefter må den fremføre overbevisende argumenter for, hvorfor den danske regering bør tilslutte sig dette samarbejde. Disse argumenter er følgende: (A) A-kraften er i sig selv problematisk. (B) Euratom Traktaten modsiger den nye EU-forfatning. (C) Euratom Traktaten og de bagvedliggende strukturer er konkurrenceforvridende. (D) Satsningen på a-kraften sker på bekostning af energibesparelser og energieffektiviseringer i alle energiproduktionens, -transmissionens og - forbrugets led. Og endelig: (E) De nukleare installationer i EU særligt de næsten fyrre procent, der ligger i grænseområder udgør en risiko for deres ikke-atomkraftproducerende nabolande. En afklaring af disse nabolandes retsstilling og muligheder for handling i forhold til denne risiko og forslag til, hvordan denne retssikkerhed kan forbedres, må iværksættes. 3

4 Samarbejde mellem ikke-nukleare lande og nukleare afviklingslande i EU 1 For nyligt har Sverige og Tyskland, der afvikler deres a-kraftprogrammer, og Ungarn, der ikke har sådanne planer, tilkendegivet, at de ønsker en revision af Euratom Traktaten. Også Irland og Østrig, der ikke har a-kraftprogrammer, har fremsat et sådant ønske. Indtil da var det eneste potentielle instrument for en forandring af a-kraftpolitikken indenfor EU et samarbejde mellem ikke-nukleare lande i EU 2. Behovet for samarbejde hidrører fra den omstændighed, at af 25 lande i EU, har 12 afviklet eller aldrig haft a-kraftprogrammer: Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Luxemburg, Malta, Polen, Portugal og Østrig. Behovet for samarbejde er baseret på den omstændighed, at selvom a-kraften er gået tilbage i EU, fortsætter fællesskabets institutioner og internationale organer en a- kraftvenlig linie. For tiden forhandler de ikke-nukleare og de nukleare afviklingslande i EU stort set ikke en eneste fælles procedure, når et nyt Euratom Direktiv bliver forberedt 3. Workshops og konferencer har forsøgt at besvare spørgsmålet hvordan kan man udvikle et samarbejde mellem ikke-nukleare lande i EU. Konsensus er, at dette ikke nødvendigvis betyder oprettelsen af en ny internationale organisation. I startfasen kunne fokus være på at skabe et virkeligt samarbejde mellem de relevante instanser i de ikke-nukleare lande og regelmæssig og systematisk koordinering med det formål i fællesskab at forsvare deres fælles ikke-nukleare interesser. 1 Informationen i dette afsnit stammer hovedsageligt fra WORKSHOP, Coalition of Non-Nuclear Countries (NoNuC), Paper prepared by Anti Atom International (AAI), Vienna, 27 th February 1998, Sponsored by the Austrian Ministry of Environment, Youth and Family and the Austrian Chancellery, og THE POLICIES OF NON-NUCLEAR COUNTRIES IN THE EUROPEAN UNION, STATUS REPORT 2000, Paper prepared by Heinz Högelsberger & Antony Froggatt for Anti Atom International (AAI) and Sponsored by the Austrian Chancellery, Vienna, November 1999, 2 Ibid. s NoNuc Workshop s. 7. 4

5 Tæt forbundet med at etablere minimal koordinering mellem ikke-nukleare lande er også hensigten om at harmonisere de anti-nukleare grundregler, deklarationer og dokumenter, som findes i de forskellige lande og regioner 4. Ikke mindst kunne fokus være på at definere miljøorganisationernes rolle i støtten til den samarbejdsopbyggende proces. Sandsynligvis vil det være fornuftigt at formulere et sæt af mål og opdele de langsigtede målsætninger i delmål, nogle mere beskedne, andre mere ambitiøse 5. Eksempler på sådanne mål kunne være: Minimumssikkerhedsstandarder praktiseret på det højeste niveau i ethvert EUland eller udenfor for alle nukleare installationer. Minimumsstandarder for radioaktivitetsbeskyttelse på det højest mulige niveau ( As Low As Possible (ALAP) i stedet for As Low As Reasonably Achievable (ALARA) princippet) i løbet af normal drift og efter ulykker. Fuld erstatning for alle skader i nabolande hidrørende fra nukleare installationer. Udvidelse og harmonisering af nationale bestemmelser til nabolande og deres befolkninger, så de kan deltage i licensgivnings- eller nedrivningsprocedurer for enhver nuklear installation. Intensiveret udveksling af foranstaltninger og erfaringer på områderne energibesparelser, vedvarende energi og energieffektivitet 6. 4 NoNuc Workshop papiret diskuterer også muligheden for at etablere et samarbejde mellem a-kraftfrie regioner og udtaler, at der findes en ekstraordinær chance for at have en territorial enhed, som har taget sagen op, til at gå videre med projektet. Selvom man på det regionale niveau naturligvis har langt mindre indflydelse end på det nationale, bør man ikke underspille den rolle, som regionale administrationer har og som så ofte har været afgørende i forhold til offentlig deltagelse i a-kraftspørgsmål, s.8. Dette forslag giver formentligt mest mening i føderale republikker som Østrig og Tyskland. 5 Ibid. s Ibid. s. 8. 5

6 De vigtigste redskaber for ikke-nukleare lande til at nå disse mål kunne være: (1) Indflydelse på atom- og energiforskningsprogrammer og budgetter. (2) Revision af Euratom Traktaten. (3) Networking og fælles handling 7. Argumenter for at den danske regering bør tilslutte sig et samarbejde mellem EU-lande, der ikke har a- kraftprogrammer eller som udfaser deres a- kraftprogrammer: A. A-kraften er i sig selv problematisk 1. A-kraften er ikke en bæredygtig energikilde. 2. Det er en myte, at a-kraften ikke forøger drivhuseffekten. 3. Det er tillige den dyreste måde, hvorpå man kan forsøge at bekæmpe den. 4. A-kraften er den potentielt set farligste industri i verden. A-kraften er med sine uløste sikkerhedsproblemer, det massive stadigvæk uløste affaldsproblem og afhængigheden af en begrænset brændselsressource ikke fremtidens energikilde. 5. Udsigten til de nødvendige tekniske landvindinger eksisterer ikke. 6. Grunden til, at a-kraften eksisterer i dag, er at den er blevet subventioneret mere end den vedvarende energi nogensinde er blevet og kan forventes at blive. På fri, markedsmæssige vilkår er den ikke levedygtig. 7 Ibid. s

7 B. Euratom Traktaten modsiger den nye EU-forfatning 1. EU s nye forfatningstraktat blev underskrevet af medlemslandenes regeringschefer d. 29. oktober 2004, men er endnu ikke blevet ratificeret. Ratifikationsprocessen forventes at vare i op til to år. Euratom-traktaten vil køre videre som protokol til Forfatningstraktaten og fortsat være en del af EU s primære retssystem. Tabel 1: EU s de facto forfatning før og efter 2005/ Rom 1957 Euratom 1957 Det enkelte marked 1986 Før 2005/2006 Maastricht 1993 Amsterdam 1997 Nice 2000 Efter 2005/2006 Euratom 1957 (som protokol) Rom De to organisationer det nye EU og Euratom vil fortsætte med at dele institutioner og have den samme medlemskreds og nu også et kombineret enkelt budget. 3. Protokollen til Forfatningstraktaten udtaler, at Euratom-traktaten fortsat skal have fuld retsvirkning. Det betyder, at f.eks. præamblen til Euratomtraktaten ( Idet vi har besluttet at skabe de nødvendige betingelser for udviklingen af en magtfuld a-kraft-industri.. ) og Artikel 1 (Det er Fællesskabets opgave at bidrage til at forhøje levestandarden ( ) ved at skabe de nødvendige betingelser for den hurtige oprettelse af og vækst indenfor a- kraftindustrierne ) fortsat er gældende. Disse hensigtserklæringer modsiger imidlertid hensigtserklæringer i Forfatningstraktaten: Unionen skal tilbyde sine borgere ( ) et enkelt marked, hvor konkurrencen er fri og ikke forvredet 9. På nogle områder markerer Forfatningstraktaten selv med Euratom-traktaten føjet til som protokol dog et fremskridt: 1. For Medlemsstaterne bliver der større mulighed for at kunne forlade Euratom, samtidigt med, at de forbliver medlemmer af EU, eftersom ophævelsen af det såkaldte søjlesystem betyder, at Euratom ikke vil forblive en konstituerende del af EU, men snarere eksistere ved siden af Unionen. 8 Niels Henrik Hooge og Friends of the Earth Europe, A two-treaty constitution? The Case for Repeal of Euratom Presentation to European Parliament, 2nd edition, September 2003, s. 4, 9 Forfatningstraktaten, Del I, Artikel 3. 7

8 2. F.eks. anser de såkaldte ni grønne 10 adskillelsen af Euratom som juridisk person og Euratom Traktaten fra resten af EU for en positiv ting, eftersom den nye forfatningstekst ikke er blevet influeret af den pronukleare tekst i Euratom Traktaten. 3. Den strukturelle svækkelse af Euratom har åbnet vejen for den særkonference, der er blevet foreslået af Østrig, Irland, Sverige, Tyskland og Ungarn, og som, hvis den bliver afholdt, enten vil føre til en afskaffelse eller i det mindste til en reform af Euratom. 4. Eftersom Euratom er et anliggende, som fremover vil skulle reguleres ved hjælp af en international aftale mellem medlemslandene i EU, men adskilt fra EU-forfatningen, vil det i princippet være muligt for et medlemsland at trække sig tilbage fra Euratom uden at forlade EU eller at blive medlem af EU uden at blive medlem af Euratom 11. Konklusion: Situationen er fortsat utilfredsstillende, eftersom Euratom strukturerne og Euratom Traktaten forbliver i kraft, og det stadigvæk er muligt at anskue Euratom og EU som blot en enkelt organisation, der opererer på grundlag af primær ret. Derudover modsiger traktaterne stadigvæk hinanden. Løsningsforslag: Udover at afvikle Euratom Traktaten bør man overføre Euratoms funktioner som nuklear sikkerhedsmyndighed til den nye traktat, oprette et nyt EU agentur til at opfylde sikkerhedsbehovene (eller overføre myndigheden til EU s Miljøagentur) og sammenlægge rammerne for EU s og Euratom s forskningsaktiviteter. 10 De ni organisationer er: Birdlife International, Climate Action Network Europe, European Environmental Bureau, European Federation for Transport and Environment, European Public Health Alliance Environmental Network, Friends of the Nature International, Friends of the Earth Europe, Greenpeace og WWF. Jf. The EU s new Constitution: Assessing the Environmental Perspective, Evaluation by the Green Nine of the content of the EU Constitution as compared with the ambitions these organisations had formulated at the start of the work of the European Convention, s. 4, 11 Ovenfor s. 4 og Yes to the European Constitution, The path towards the future of Europe does not lead back to Nice, Motion Johannes Voggenhuber Strasbourg, , Adopted by The Greens / EFA, s. 3, 8

9 C. Euratom Traktaten og de bagvedliggende strukturer er konkurrenceforvridende Tabel 2: Sammensætningen af EU-25 s el-produktion i A-kraft 31,5 % Kul 30,4 % Gas 17,0 % Vandkraft i stor skala 10,0 % Olie 6,1 % Vindkraft 2,1 % Anden vedvarende energi 1,7 % Andet 1,2 % Heraf følger endvidere: Satsningen på a-kraft sker på bekostning af den vedvarende energi i EU og i Danmark. α. Definitioner på energisubsidier I EU er der ikke fastlagt en formel definition på subsidier i energisektoren. OECD definerer subsidier som enhver foranstaltning, der holder priser under markedsniveau for forbrugere eller for producenter over markedsniveau eller som formindsker omkostninger for forbrugere og producenter 13. Definitioner på energisubsidier, der kun refererer til direkte kontante udbetalinger til en energiproducent eller en forbruger, ignorerer en lang række andre indirekte understøttelsesmekanismer, inklusive skatteforanstaltninger, og virkningerne af handelsrestriktioner og andre regeringsinterventioner i forhold til de priser, der opnås af producenter og betales af forbrugere. 12 Sat sammen af EWEA på grundlag af EU-kommissionen, COM(2004)366, Eurostat og IEA World Energy Outlook OECD, Improving the environment through reducing subsidies, OECD Publications, Paris

10 Tabel 3: Forskellige typer energisubsidier 14. Regeringsintervention Direkte finansielle overførsler Favoriserende skatteordninger Handelsrestriktioner Energirelaterede ydelser tilvejebragt af regeringer til mindre end de reelle omkostninger Regulering af energisektoren Undladelse af at internalisere eksterne omkostninger Eksempler Tilskud til producenter Tilskud til forbrugere Lån med lav rente eller andre gunstige lån til producenter Afslag eller afkald på honorarer, tariffer og produktionsafgifter Skattekredit Fremskyndet nedskrivning af energiforsyningsudstyr Kvotaordninger, tekniske restriktioner og handelsembargoer Direkte investering i energiinfrastruktur Statslig F&U Efterspørgselsgarantier og påbudte produktionsstørrelser Priskontrol Restriktioner for markedsadgang Planlagt favorisering i forhold til og kontrol over adgang til ressourcer Miljømæssige eksterne omkostninger Sikkerhedsrisici og omkostninger for prisfluktuationer β. Globale energisubsidier 1. UNDP har i sin World Energy Assessment fra vurderet, at i midten af 90erne støttede regeringer over hele verden fossile brændstoffer og a-kraft med omkring mia. kr. 2. En nylig undersøgelse fra Verdensbanken af udvindingsindustrier viser, at 94 % af finansieringen fra Verdensbanken er gået til udvikling og udnyttelse af de globale fossile brændselsressourcer 16. I 1997 vurderede Verdensbanken, at den årlige støtte til de fossile brændstoffer var på 333 mia. kr. i OECD-landene og de 20 største lande udenfor OECD Tabel tilpasset fra IEA/UNEP (2002), Reforming energy subsidies, og som angivet i Energy subsidies in the European Union: A brief overview, s. 10, 15 World Energy Assessment: Energy and the Challenge of Sustainability (New York United Nations Development Programmes, 2000) 16 World Bank (2003), Striking a better balance, Final Report of the Extractive Industries Review, 17 IEA, Renewable Energy, Market&Policy Trends in IEA Countries, OECD/IEA 2004, s

11 Finansiering af FU&D kan udgøre en afgørende forskel i forhold til, om en teknologi bliver konkurrencedygtig på det kommercielle marked, særligt i dens tidligste udviklingsfaser. 1. Over de sidste tre årtier er 92 % af al finansiering af FU&D mia. kr. blevet brugt på ikke-fornybar energi, hovedsageligt fossile brændstoffer og a- kraftteknologier, sammenlignet med 8 % (133 mia. kr.) for alle de vedvarende teknologier. 2. I perioden udgjorde støtten til FU&D indenfor nuklear fission og fusion 972 mia. kr., dvs. 7,3 gange mere end til VE. 394 mia. kr. af disse midler er blevet anvendt på nukleare aktiviteter siden I de sidste tre årtier er for hver 1 kr. anvendt på FU&D indenfor vedvarende energi 10 kr. blevet brugt på andre energikilder, først og fremmest fossile brændstoffer og a- kraftteknologi. Teknologityper Tabel 4: FU&D budgetter i IEA-lande efter teknologi 18. Budget efter teknologi (mio. kr.) Andel af energi FU&D Budget efter teknologi (mio. kr.) Andel af energi FU&D Budget efter teknologi (mio. kr.) Andel af energi FU&D Nuklear fission ,3 % ,6 % ,7 % Fossile brændstoffer ,7 % ,0 % ,3 % Nuklear fusion ,5 % ,1 % ,0 % Andre teknologier ,0 % ,7 % ,0 % Vedvarende energi ,1 % ,4 % ,7 % Solvarme & køling ,0 % ,4 % ,7 % Solar fotoelektrisk ,2 % ,7 % ,7 % Solar termiskelektrisk ,9 % ,2 % ,5 % Vind ,0 % ,9 % ,1 % Hav ,3 % ,4 % 741 0,1 % 18 IEA: Renewable Energy, Market&Policy Trends in IEA Countries, OECD/IEA

12 Biomasse ,2 % ,9 % ,6 % Geotermisk ,4 % ,8 % ,9 % Stor vandkraft (>10 MW) 538 0,0 % 0 0,0 % 538 0,1 % Lille vandkraft (< 10 MW) 284 0,0 % 1 0,0 % 283 0,0 % Besparelser ,1 % ,4 % ,2 % Kraft- & opbevaringsteknologi ,4 % ,7 % ,1 % I alt al teknologi % % % γ. Elektricitetsproduktionen i EU Energispørgsmål har været en integreret del af det europæiske samarbejde siden 1950erne. To af de tre oprindelige traktater fokuserer på promovering af særlige energikilder. Før 1980erne blev produktion og distribution af elektricitet og forøgelser af ledningsnettet udført af nationale, vertikalt integrerede monopoler, der fik eksklusive rettigheder. I 1990erne udfordrede EU-kommissionen monopolerne, fordi de var i modstrid med traktatsreglerne om varernes fri bevægelighed. Dette resulterede i vedtagelsen af det første elektricitetsdirektiv i 1996 og det første gasdirektiv i Efter vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1998 baserer EU sin energipolitik på tre grundprincipper, nemlig 19 : Miljøbeskyttelse som er integreret både i energiproduktion og energiforbrug med det formål at opretholde naturens økologiske og geofysiske balance. Forsyningssikkerhed, der tager sigte på at minimere risikoen for og virkningerne af produktionsafbrydelse. Konkurrerende energisystemer for at sikre lave energiomkostninger for producenter og forbrugere. 19 Energy in Europe, Economic Foundations for Energy Policy, The Shared Analysis Project, December 1999, European Commission, ISBN , s

13 δ. Ingen fri konkurrence på EU s energimarked 20 Liberaliseringen af det europæiske el-marked skete for at forøge konkurrencen på tre hovedområder: El-distributionsnettet, el-produktion og handel med og salg af elektricitet. Baggrunden var en lang række virksomhedsfusioner og overtagelser, der har resulteret i, at et lille antal selskaber dominerer markedet. Et eksempel på denne tendens er f.eks. 12-doblingen af virksomhedserhvervelser i den europæiske el-sektor i perioden , fra 16 mia. kr. i 1999 til 312 mia. kr. i At undgå konkurrenceforvrængning er af afgørende betydning på el-markedet, eftersom elektricitet ikke kan opbevares og risikoen for markedskontrol derfor er større her end på andre markeder. Selskab Tabel 5: Dominerende selskaber på det europæiske el-marked 22. Nationalitet Procentdel af EU-marked Ejet af EdF Frankrig % statsejet Nøglestrategisk ejerskab ASA Østrig, Dalkia (Frankrig),Edison, Italenergia, London Electric, EnBW RWE Tyskland 9,7 Privatejet Innogy Eon Tyskland 9 Privatejet Bayernwerk, Preussen Elektra, VEAG, Sydkraft, Power Gen ENEL Italien % statsejet Elcogas (spanien) Vattenfall Sverige % statsejet HEW, VEAG, Laubag, Bewag (Tyskland), Finish and Baltic Electrabel Belgien 2,7 Tractebel (40 %), Communes (5 %) og Tractebel Suez Endesa Spanien 2,6 Privatejet States Hidrocantabrico (Spanien), Belgo-Nucleaire, Epon (Holland) Enersis, NRE (Holland), SNET (Frankrig) British Aktiv på det amerikanske Storbritannien 2,6 Privatejet Energy marked, Exelon Iberdrola Spanien 2,3 Privatejet, 2 % EdP Enipower (Italien), Iberdrola- 20 Dette afsnit er baseret på C. Kjaer and O. Schäfer, European Renewable Energy Council (EREC), The Myth of Effective Competition in European Power Markets, Brussels 2004, og Claude Turmes, Market Concentration in the Power Sector, May 2002, 21 Kilde: EdF 2002 og Market Concentration in the Power Sector, s Kilde: Market Concentration in the Power Sector, s

14 Tractobel EnBW Tyskland 2 Delvist ejet af EdF Hidrocantábrico CEZ Tjekkiet 1,8 100 % statsejet Ingen Fortum Finland 1,8 50 % statsejet IVO, Neste, Gasum EWEA/EREC har sammenlignet EU s energimarked med et marked for automobiler, hvor hvert land eller hver region har en enkelt stor bilproducent. Den samme regionale bilproducent monopoliserer også vejene, på hvilke bilerne kører og udstikker betingelserne for, hvordan og i hvilken udstrækning andre biltyper skal have adgang til vejnettet. Gennem et datterselskab, som bilproducenten ejer fuldstændigt, er producenten også ansvarlig for opkøbet af bilerne til priser, der bliver fastsat i et vertikalt integrerede handelsselskab. Endeligt får kun et lille antal biler fra andre regioner adgang til de monopoliserede veje og afgørelsen om at forhøje antallet af fremmede biler ligger først og fremmest hos bilproducenten selv. Følgelig anser disse organisationer effektiv konkurrence på det konventionelle energimarked i EU for forudsætningen for konkurrence indenfor vedvarende elproduktion overhovedet 23. Siden 2001 har EU-kommissionen ved hjælp af evalueringsrapporter overvåget udviklingen af markedsåbninger indenfor EU's indre el- og gasmarkeder. 1. De to første rapporter konkluderede, at der fandt en betydelig forvridning af markedet sted og at der herskede vidt forskellige betingelser for selskaber fra forskellige lande Den tredje rapport 25, der blev offentliggjort af Kommissionen i marts 2004, konkluderede følgende: Det er blevet mere tydeligt, at hovedproblemet i de kommende år vil bliver spørgsmålet om markedsdominans på det nationale niveau og det manglende niveau for udveksling mellem medlemsstaterne. EUkommissionen vurderede, at situationen var endnu værre på gasområdet. Manglen på konkurrence er også blevet noteret af EU s generaldirektorat for konkurrencespørgsmål 26. Som resultat af de fortsatte konkurrenceforvrængninger indenfor el og gas, blev der vedtaget to nye direktiver, der fastsatte almindelige bestemmelser for de indre el- og 23 The Myth of Effective Competition in European Power Markets, Brussels 2004, s. ( ). 24 EU Energy Law, vol. 1, The Internal Energy Market, Christopher W. Jones, 2004; ISBN Third Benchmarking Report on the implementation of the internal electricity and gas market, European Commission, 1 March Mario Monti Keynote Speech Energy Day, Energy Liberalisation: moving towards real market opening, 21 October

15 gasmarkeder, også kendt som den anden liberaliseringspakke, der trådte i kraft i Der er imidlertid grund til pessimisme: Bortset fra i fem af de 25 medlemslande, står de tre største energiselskaber i hvert land i EU for mere end to tredjedele af elproduktionen 28. Denne tendens er oven i købet stigende: De tre største selskabers gennemsnitsandel af el-markedet i de respektive EU-lande er vokset fra 73 % til 76 % 29. Også i forbindelse med infrastrukturen finder der konkurrenceforvridning sted, eftersom hele den europæiske el-infrastruktur såvel som investeringer i kapacitet er blevet debiteret til el-forbrugerne af monopolerne og afskrevet over nogle få år. Det giver nye aktører og teknologier en ulempe i konkurrencen, eftersom det er billigere at satse på eksisterende (a-)kraftværker end at bygge et nyt vindkraftanlæg. Infrastruktur i form af gas- og el-netværk har aldrig tidligere skullet inkluderes i projektomkostninger for ny kapacitet. Infrastrukturen ejes nu af de eksisterende selskaber, der har store muligheder for at høste økonomisk udbytte fra subsidier på andre områder. På grund af strukturforandringer som følge af liberaliseringen af el-markedet er nye VE-producenter i mange medlemslande nødt til at betale for ny infrastruktur og finansiere den ved hjælp af projektomkostningerne en hidtil uset situation i den europæiske energis historie. Og dette på trods af at nye netværk ikke kun er til gavn for den vedvarende energi, men for hele infrastrukturen. El-markedsdirektivet kræver, at de økonomiske fordele ved produktion, der er direkte forbundet med ledningsnettet for svagstrømsdistribution, bliver anerkendt. Imidlertid kan og bliver ekstra omkostninger på en række områder påført vedvarende energi, bl.a. mangel på passende og gennemsigtige 27 Directive 2003/54/EC of the European Parliament and the Council of 26 June 2003 concerning common rules for the internal electricity market, Official Journal L 176, 15/07/2003 and Directive 2003/55/EC of the European Parliament and the Council of 26 June 2003 concerning common rules for the internal gas market, Official Journal L 176, 15/07/ Third Benchmarking Report on the implementation of the internal electricity and gas market, European Commission, 1 March DG TREN Draft Working Paper Third benchmarking report on the implementation of the internal electricity and gas market, Commission Of The European Communities, Brussels,

16 netværksgebyrer, uforholdsmæssigt høje opkrævninger og uforholdsmæssigt høje administrationsgebyrer, anlæggene størrelses taget i betragtning. Heller ikke de 31,5 % af elektriciteten i EU, der kommer fra a-kraft, er omfattet af effektiv konkurrence. KONKLUSION - EWEA s og EREC s ANBEFALINGER: Hvis konkurrencen på el-markedet skal forbedres, må EU-kommissionen og Ministerrådet til en begyndelse iværksætte fire klare tiltag for at reducere monopoldannelserne på elektricitetsmarkedet. Disse er flg. 30 : (1) Adskillelse af produktion, overførsel og distribution af elektricitet, som et første skridt ved hjælp af juridisk adskillelse, der i den nærmeste fremtid bør føre til fuld ejerskabsadskillelse. (2) I EU må der indføres fælles regler og takster for brug af ledningsnet. Reglerne må være fair, gennemsigtige og bindende. (3) Decentraliseret el-produktion er vigtig for at afbalancere fordelingsnettet og for at forøge forsyningssikkerheden og bør modtage pristillæg for ikke at belaste nettet. (4) Forvridninger af markedet, f.eks. gennem misbrug af dekommissioneringsmidler til virksomhedserhvervelser, bør fjernes. ε. Satsningen på a-kraften sker på bekostning af den vedvarende energi i EU og Danmark 31 A-kraftteknologier drager stadigvæk fordel af enorme tilskud indenfor rammerne af Euratom Traktaten. I løbet af de sidste 30 år har de fået omkring 447 mia. kr. betydeligt mere end nogen anden form for teknologi. Herudover forsøger a-kraftindustrien at få permanent og fortsat støtte til at kunne finansiere forsikringsordninger i forbindelse med nuklearskader. 30 Konklusionerne er fra Market Concentration in the Power Sector og Power Generation Market Concentration in Europe An Empirical Analysis, Öko Institute e.v., May 2002 og Claude Turmes, Market Concentration in the Power Sector, s. 2. Claude Turmes er EU-parlamentets rapportør i forbindelse med EU-direktivet om liberaliseringen af el-markedet. 31 Afsnittene ε-η er i hovedsagen baseret på Antony Froggatt, The EU s Energy Support Programmes, Promoting Sustainability or Pollution?, April 2004, og C. Kjaer and O. Schäfer, European Renewable Energy Council (EREC), The Myth of Effective Competition in European Power Markets, Brussels 2004, 16

17 Etablerede fossile brændsels- og a-kraftteknologier favoriseres også af indirekte støtte. Understøttelse ved hjælp af offentlige økonomiske midler gennem strukturfonde til både udvidelse af gas og elektricitetsnetværker forventes at nå 30 mia. kr. mellem 1994 og De fleste af sådanne projekter forværrer det nuværende ikke-bæredygtige energisystem ved at formindske af afhængigheden af lokalt produceret energi fra mindre enheder. Vedvarende energi vil modtage mio. kr. fra strukturfonde i samme periode eller 16 % af det samlede beløb. Mellem 1990 og 2003 udgjorde lånene fra European Investment Bank (EIB) til energiprojekter i alt 134 mia. kr. Af disse modtog vedvarende ikkevandkraftprojekter 2,4 mia. kr. De reelle omkostninger ved konventionelle fossile brændsels- og a-kraftværker bliver ikke vurderet korrekt, når energikilderne sammenlignes. Fossile brændsels- og a-kraftteknologier behøver ikke at internalisere eksterne omkostninger som f.eks. virkningerne af antropogene klimaforandringer eller langtidshåndteringen af atomaffald. Som en konsekvens bliver vedvarende energi og energieffektiviserende foranstaltninger, der ikke har nogen miljøpåvirkning, straffet. Tabel 6: Opsummering af EU s støtte til energiprojekter 32. Tabellen er ikke udtømmende, eftersom bl.a. infrastrukturelle understøttelsesmekanismer er ikke inkluderet i tabellen. Teknologi Støttetype Program Datoer Kul Bevilling ECSC Beløb (mio. kr.) Kommentarer EU-kommissionen 2003 A-kraft Bevilling Euratom garantier Nuværende årlig udgift ca. 149 mio. kr. A-kraft Lån Euratom lån A-kraft Bevilling PHARE/TACIS Vedvarende energi Bevilling PHARE/TACIS EU-kommissionen Dette er et skøn taget fra konsulentrapporter lavet for EU-kommissionen og EU s budgetforslag Institute for Environmental Studies 2001 for EU- 32 Ibid. s

18 Gas Lån EIB Olie Lån EIB Vedvarende energi Lån EIB Kul Lån EIB parlamentet EIB/Bankwatch 744 EIB/Bankwatch EIB/Bankwatch EIB/Bankwatch A-kraft F&U F&U Rammeprogrammer Inkluderer støtte til både nuklear fusion og fission Al ikkenuklear energi F&U F&U Rammeprogrammer Beløb til F&U kun til rådighed for særlige ikke-nukleare teknologier indenfor Rammeprogram 5 Gas Bevilling Strukturfond Vedvarende energi Bevilling Strukturfond Elektricitet Bevilling Strukturfond EU-parlament EU-parlament EU-parlament 2001 Hvilke forandringer er nødvendige? En forandring af støtten til elektricitetsproduktionen fra European Investment Bank for at sikre at bankens aktiviteter afspejler den politiske betydning, der er forbundet med en stigning i produktionen af vedvarende energi og energieffektivitet. Et skift i forsknings- og udviklingsprioriteterne fra nuklear til bæredygtig energiproduktion. Afvikling af Euratom Traktaten fordi den institutionaliserer EU s favorisering af a-kraft. Stop for EU anbefalet statsstøtte til fossilt brændsel og a-kraft. 18

19 Forandringer i strukturel finansiering med henblik på at flytte vægten væk fra energioverførsel i stor skala og opmuntre integrationen af vedvarende energiprojekter i energinetværkerne. Internalisering af elektricitetsgenereringens eksterne omkostninger, således at de afspejler de fossile brændstoffers og a-kraftens skadelige miljøpåvirkninger sammenlignet med den vedvarende energi. Satsningen på a-kraften sker på bekostning af den vedvarende energi i Danmark: Nøjagtige tal for, hvor meget Euratom og de bagvedliggende strukturer har kostet dansk vedvarende energi gennem tiden, foreligger ikke. I Euratoms 6. rammeprogram bidrager Danmark med 155 mio. kr. eller ca. 30 mio. kr. om året 33, men det er kun toppen af isbjerget. En af den miljøpolitiske kampagnes hovedopgaver bliver derfor at sætte realistiske tal på denne tabsopgørelse. ζ. Favoriseringen af a-kraften i EU: Midler til dekommissionering og affaldshåndtering Det beløb, som er nødvendigt for at rive de nukleare anlæg ned og sanere grunden under installationerne bliver for tiden vurderet til at udgøre % af de oprindelige investeringsomkostninger for hver reaktor, der skal dekommissioneres. Selvom pengene ikke skal bruges inden dekommissioneringen, er de summer, der er involveret, så store, at operatøren er nødt til at indregne dekommissioneringsudgifterne, så snart reaktorens kommercielle drift begynder. EU s Miljødirektorat konkluderer, at de fleste af de selskaber, der producerer a-kraft, ikke sætter tilstrækkelige økonomiske midler til side til at kunne betale for fremtidig håndtering af højradioaktivt atomaffald. Hvis selskaberne blev 33 De 9,1 mia. kr. i rammeprogrammet går til forskning i og udvikling af atomkraft, heraf 5,5 mia. kr. til forskning i fusionsenergi. 2,1 mia. kr. er afsat til yderligere forskning og udvikling af fissionsenergi. 670 mio. kr. går til at forske i håndtering af radioaktivt affald. 370 mio. kr. er afsat til beskyttelse mod radioaktiv bestråling. 370 mio. kr. bruges til andre aktiviteter indenfor nuklearteknologi og sikkerhed, jf. Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark pressemeddelelse 16. juni 2004, Så meget koster EU's A-kraftpolitik, 19

20 tvunget til at sætte tilstrækkelige midler til side, ville det indebære en omkostningsforøgelse for atomstrøm på 0,22 kr./kwh 34. Nogle anser endog de nukleare dekommissioneringsmidler for den største enkelte markedsforvridende faktor på det frie elektricitetsmarked 35. I den nuværende situation, har operatørerne kontrol med disse midler i medlemslande som Frankrig og Tyskland, mens de f.eks. i Spanien, Finland og Sverige bliver administreret af juridisk adskilte entiteter 36. Derfor kan dekommissioneringsmidlerne nogle steder bruges af a-kraftproducerende selskaber til at drive eksisterende a-kraftværker eller til opkøb på markedet 37. Det er uomtvistet, at de selskaber, som har adgang til deres dekommissioneringsmidler, også er de, der er mest aktive til at opkøbe andre elektricitets- og energiselskaber. Oprindeligt var det Kommissionens hensigt at adskille midlerne til dekommissionering og håndtering af radioaktivt affald fra a- kraftvirksomhederne 38. Også Europaparlamentet har adresseret problemet Environmentally harmful support measures in EU Member States, Report for DG Environment, January 2003, B.A. Leurs and R.C.N. Wit (CE, Delft) In cooperation with: G.A. Harder, A. Koomen, F.H.J. Kiliaan (Ernst & Young Rotterdam) G. Schmidt (Öko Institut, Darmstadt, Germany), s Se pressemeddelelse 13. januar 2004 fra Greens/EFA Gruppen i Europaparlamentet, Greens/EFA fordømmer udkast til nukleare regler, Foreslået atompakke er unødvendig og farlig, 36 EU-kommissionen noterer i et dokument om dette emne:, This situation (lack of uniformity of decommissioning policies) could lead to distortion and discrimination between now competing nuclear electricity producers from different Member States. Decommissioning costs are clearly seen as part of the electricity production costs. They may not be cross-subsidised from the transmission activity nor be directly subsidised via state aid. Jf. Nuclear Safety and the Environment, Decommissioning of nuclear installations in the European Union. Supporting document for the preparation of an EC Communication on the subject of decommissioning nuclear installations in the EU, EUR , s EU Kommissionen har i nogen tid været opmærksom på dette problem. I en publikation fra 1998 (COM (2000) 769 final) blev der udsagt følgende: Der eksisterer forskellige situationer i de forskellige Medlemsstater med hensyn til finansieringen af dekommissioneringen, f.eks. regler, der tillader geninvestering af de indsamlede midler til andet end dekommissioneringsformål, påbyder adskillelse af indsamlede midler udenfor virksomhedens sfære, eller forudsætter en offentlig institution eller administration af dekommissioneringen af adskilte, i reglen offentligt ejede virksomheder. Derudover varierer størrelsen af de årligt fornødne midler, kravene til hvornår og hvordan dekommissioneringen skal foregå, og de anvendte beregningsmetoder og diskonteringstakster, betydeligt mellem Medlemslandene. Denne situation kunne føre til forvridning og diskrimination mellem konkurrerende a-kraftsproducenter fra de forskellige Medlemsstater. Dekommissioneringsomkostninger anses klart for at være en del af elproduktionsomkostningerne. 38 I et memorandum fra Kommissionen d. 6. november 2002, der introducerede atompakken Towards A Community Approach to Nuclear Safety - som søgte at forklare nødvendigheden af og bestemmelserne i direktiverne til offentligheden, blev det udtalt (s. 3), at dekommissioneringsmidler akkumuleret af operatørerne skulle administreres adskilt fra deres øvrige finansielle ressourcer, 39 I dets første høring i marts 2002 til el-markedsdirektivet, foreslog EU-parlamentet et ændringsforslag, der blev vedtaget i Plenarforsamlingen med 442 imod 81 stemmer. I ændringsforslaget udtaltes der følgende: For at sikre at midler til fremtidigt dekommissionering er til rådighed og undgå hindringer for fair konkurrence på energimarkedet, må Medlemslandene indføre separat regnskabsføring for finansiering af fremtidig dekommissionering eller aktiviteter i forbindelse med håndtering af affald. Disse midler må årligt underkastes revision af en uafhængig instans som f.eks. 20

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT

FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT FORSYNING TIL VÆKST OG EKSPORT Den 6. oktober 2016 Henrik Poulsen, CEO Konference: Energi til vækst Energisektoren har tre opgaver i et moderne samfund 1. Levere stabil energi til en konkurrencedygtig

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke

Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 17. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Kommissionens integrerede energi- og klimapakke Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET 23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date Henning Bo Madsen! Arbejdet med energi / energipolitik siden 1979 som græsrod og i forskellige projekter.! P,t, ansat i NOAH Friends of the Earth

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

Bilag om status for liberalisering af infrastrukturområdet 1

Bilag om status for liberalisering af infrastrukturområdet 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om status for liberalisering af infrastrukturområdet

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Hvilke markedsmæssige synergier mellem el og gas ser DONG Energy?

Hvilke markedsmæssige synergier mellem el og gas ser DONG Energy? Hvilke markedsmæssige synergier mellem el og gas ser DONG Energy? Vice President Knud Pedersen, DONG Energy A/S Energinet.dk konference om Gas og el hvor meget kan sektorerne sammentænkes? d. 23. november

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012 Trafikdage i Aalborg Biogas til tungere transport Henrik Duer, COWI 1 Agenda Formål med biogas til transport Det generelle billede Svenske og tyske erfaringer Konklusioner 2 Formål Hvorfor biogas til transport?

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Appendiks B. Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse

Appendiks B. Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse Appendiks B Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse Sundhedsstyrelsen Statens Institut for strålehygiejne Dato: 11. februar 2005 Nedenfor findes en beskrivelse af internationale organisationer,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober 2014.

Rådet forventes først at fastsætte de endelige rammer for energi- og klimapolitikken i 2030 på et rådsmøde i oktober 2014. Maj 2014 Dansk Byggeris anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik I det følgende præsenteres Dansk Byggeris 10 anbefalinger til EU s energi- og klimapolitik frem mod 2030. Fokus er på energieffektivisering,

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere