Oplæg til diskussion om Euratom Traktaten og en styrkelse af vedvarende energi i Danmark og Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til diskussion om Euratom Traktaten og en styrkelse af vedvarende energi i Danmark og Europa"

Transkript

1 Oplæg til diskussion om Euratom Traktaten og en styrkelse af vedvarende energi i Danmark og Europa Af Niels Henrik Hooge, NOAH Friends of the Earth Denmark s energigruppe Baggrund: 1. Skiftende regeringer, politikere og miljøorganisationer i Danmark har forsømt at udvikle en energipolitisk platform på EU-området. 2. Forholdet til a-kraften er en del af denne platform, eftersom a-kraften tegner sig for en tredjedel af EU s el-produktion og at mange forventer, at bl.a. dens påståede neutralitet i forhold til drivhuseffekten vil kunne give den en renæssance. 3. Erkendelsen af, hvor meget de internationale rammer, der fastsættes for energipolitikken i EU, betyder for energiudviklingen i Danmark, er dog så småt ved at slå igennem herhjemme. Eksempler: Regeringens Energipolitiske Redegørelse fra 2004, Det socialdemokratiske forslag om en langsigtet strategi for udbygning af den vedvarende energi fra december 200 og, den såkaldte Energy Camp 04 fra november

2 Skitse til en miljøpolitisk kampagne i Danmark med det formål at gøre offentligheden og de politiske beslutningstagere opmærksomme på, at a- kraftpolitikken i EU udgør et område, der hidtil er blevet forsømt: En dansk miljøpolitisk platform i forhold til Euratom Traktaten og de strukturer, den reflekterer, må tage udgangspunkt i den omstændighed 1. At Danmark er et ikke-atomkraftproducerende land. 2. At Danmark indtager en verdensledende position indenfor udvikling og produktion af vedvarende energi. 3. At modsætningsforholdet mellem de a-kraftproducerende og ikke-akraftproducerende lande først og fremmest er et modsætningsforhold mellem konkurrerende industrier, nemlig mellem den vedvarende energi og a-kraften. 4. Det betyder, at der findes en direkte korrelation mellem andelen af vedvarende energi i et lands el-produktion og den satsning, landet gør på vedvarende energi, og den interesse, det har i, at Euratom-traktaten og dens bagvedliggende strukturer bliver afviklet. 5. Følgen heraf er, at selvom en anti-euratomkampagne kan sættes i gang af miljøorganisationerne, vil den ikke kunne føres til ende uden opbakning fra de organisationer, der repræsenterer den vedvarende energi. De organisationer, der tænkes på her, er først og fremmest brancheorganisationer og fagforeninger. Hvordan er betingelserne for at gennemføre en sådan kampagne i Danmark? I betragtning af, at den officielle målsætning for udbygningen af VE-elektricitet i Danmark i 2010 er 29 % af bruttoforbruget og at til en vis grad den danske regering og i vid udstrækning oppositionen og hele energibranchen har tilkendegivet, at de ønsker at satse stort på vedvarende energi, er de objektive betingelser gunstige for at Danmark vil kunne være med til at gennemføre en europæisk kampagne for at få afviklet den positive særbehandling af a-kraften i EU. 2

3 Begreber og argumenter i en miljøpolitisk kampagne i forbindelse med Euratom og atomkraftrelaterede emner i EU Hvis formålet med en miljøpolitisk kampagne er at fremme samarbejdet mellem ikkenukleare lande og nukleare afviklingslande i EU om at afvikle a-kraften indenfor EU og fremskynde afviklingen af Euratom Traktaten og de strukturer, der ligger bag, må den have et indhold, der korresponderer med dette mål. Kampagnen må derfor definere indholdet af et sådant samarbejde. Derefter må den fremføre overbevisende argumenter for, hvorfor den danske regering bør tilslutte sig dette samarbejde. Disse argumenter er følgende: (A) A-kraften er i sig selv problematisk. (B) Euratom Traktaten modsiger den nye EU-forfatning. (C) Euratom Traktaten og de bagvedliggende strukturer er konkurrenceforvridende. (D) Satsningen på a-kraften sker på bekostning af energibesparelser og energieffektiviseringer i alle energiproduktionens, -transmissionens og - forbrugets led. Og endelig: (E) De nukleare installationer i EU særligt de næsten fyrre procent, der ligger i grænseområder udgør en risiko for deres ikke-atomkraftproducerende nabolande. En afklaring af disse nabolandes retsstilling og muligheder for handling i forhold til denne risiko og forslag til, hvordan denne retssikkerhed kan forbedres, må iværksættes. 3

4 Samarbejde mellem ikke-nukleare lande og nukleare afviklingslande i EU 1 For nyligt har Sverige og Tyskland, der afvikler deres a-kraftprogrammer, og Ungarn, der ikke har sådanne planer, tilkendegivet, at de ønsker en revision af Euratom Traktaten. Også Irland og Østrig, der ikke har a-kraftprogrammer, har fremsat et sådant ønske. Indtil da var det eneste potentielle instrument for en forandring af a-kraftpolitikken indenfor EU et samarbejde mellem ikke-nukleare lande i EU 2. Behovet for samarbejde hidrører fra den omstændighed, at af 25 lande i EU, har 12 afviklet eller aldrig haft a-kraftprogrammer: Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Luxemburg, Malta, Polen, Portugal og Østrig. Behovet for samarbejde er baseret på den omstændighed, at selvom a-kraften er gået tilbage i EU, fortsætter fællesskabets institutioner og internationale organer en a- kraftvenlig linie. For tiden forhandler de ikke-nukleare og de nukleare afviklingslande i EU stort set ikke en eneste fælles procedure, når et nyt Euratom Direktiv bliver forberedt 3. Workshops og konferencer har forsøgt at besvare spørgsmålet hvordan kan man udvikle et samarbejde mellem ikke-nukleare lande i EU. Konsensus er, at dette ikke nødvendigvis betyder oprettelsen af en ny internationale organisation. I startfasen kunne fokus være på at skabe et virkeligt samarbejde mellem de relevante instanser i de ikke-nukleare lande og regelmæssig og systematisk koordinering med det formål i fællesskab at forsvare deres fælles ikke-nukleare interesser. 1 Informationen i dette afsnit stammer hovedsageligt fra WORKSHOP, Coalition of Non-Nuclear Countries (NoNuC), Paper prepared by Anti Atom International (AAI), Vienna, 27 th February 1998, Sponsored by the Austrian Ministry of Environment, Youth and Family and the Austrian Chancellery, og THE POLICIES OF NON-NUCLEAR COUNTRIES IN THE EUROPEAN UNION, STATUS REPORT 2000, Paper prepared by Heinz Högelsberger & Antony Froggatt for Anti Atom International (AAI) and Sponsored by the Austrian Chancellery, Vienna, November 1999, 2 Ibid. s NoNuc Workshop s. 7. 4

5 Tæt forbundet med at etablere minimal koordinering mellem ikke-nukleare lande er også hensigten om at harmonisere de anti-nukleare grundregler, deklarationer og dokumenter, som findes i de forskellige lande og regioner 4. Ikke mindst kunne fokus være på at definere miljøorganisationernes rolle i støtten til den samarbejdsopbyggende proces. Sandsynligvis vil det være fornuftigt at formulere et sæt af mål og opdele de langsigtede målsætninger i delmål, nogle mere beskedne, andre mere ambitiøse 5. Eksempler på sådanne mål kunne være: Minimumssikkerhedsstandarder praktiseret på det højeste niveau i ethvert EUland eller udenfor for alle nukleare installationer. Minimumsstandarder for radioaktivitetsbeskyttelse på det højest mulige niveau ( As Low As Possible (ALAP) i stedet for As Low As Reasonably Achievable (ALARA) princippet) i løbet af normal drift og efter ulykker. Fuld erstatning for alle skader i nabolande hidrørende fra nukleare installationer. Udvidelse og harmonisering af nationale bestemmelser til nabolande og deres befolkninger, så de kan deltage i licensgivnings- eller nedrivningsprocedurer for enhver nuklear installation. Intensiveret udveksling af foranstaltninger og erfaringer på områderne energibesparelser, vedvarende energi og energieffektivitet 6. 4 NoNuc Workshop papiret diskuterer også muligheden for at etablere et samarbejde mellem a-kraftfrie regioner og udtaler, at der findes en ekstraordinær chance for at have en territorial enhed, som har taget sagen op, til at gå videre med projektet. Selvom man på det regionale niveau naturligvis har langt mindre indflydelse end på det nationale, bør man ikke underspille den rolle, som regionale administrationer har og som så ofte har været afgørende i forhold til offentlig deltagelse i a-kraftspørgsmål, s.8. Dette forslag giver formentligt mest mening i føderale republikker som Østrig og Tyskland. 5 Ibid. s Ibid. s. 8. 5

6 De vigtigste redskaber for ikke-nukleare lande til at nå disse mål kunne være: (1) Indflydelse på atom- og energiforskningsprogrammer og budgetter. (2) Revision af Euratom Traktaten. (3) Networking og fælles handling 7. Argumenter for at den danske regering bør tilslutte sig et samarbejde mellem EU-lande, der ikke har a- kraftprogrammer eller som udfaser deres a- kraftprogrammer: A. A-kraften er i sig selv problematisk 1. A-kraften er ikke en bæredygtig energikilde. 2. Det er en myte, at a-kraften ikke forøger drivhuseffekten. 3. Det er tillige den dyreste måde, hvorpå man kan forsøge at bekæmpe den. 4. A-kraften er den potentielt set farligste industri i verden. A-kraften er med sine uløste sikkerhedsproblemer, det massive stadigvæk uløste affaldsproblem og afhængigheden af en begrænset brændselsressource ikke fremtidens energikilde. 5. Udsigten til de nødvendige tekniske landvindinger eksisterer ikke. 6. Grunden til, at a-kraften eksisterer i dag, er at den er blevet subventioneret mere end den vedvarende energi nogensinde er blevet og kan forventes at blive. På fri, markedsmæssige vilkår er den ikke levedygtig. 7 Ibid. s

7 B. Euratom Traktaten modsiger den nye EU-forfatning 1. EU s nye forfatningstraktat blev underskrevet af medlemslandenes regeringschefer d. 29. oktober 2004, men er endnu ikke blevet ratificeret. Ratifikationsprocessen forventes at vare i op til to år. Euratom-traktaten vil køre videre som protokol til Forfatningstraktaten og fortsat være en del af EU s primære retssystem. Tabel 1: EU s de facto forfatning før og efter 2005/ Rom 1957 Euratom 1957 Det enkelte marked 1986 Før 2005/2006 Maastricht 1993 Amsterdam 1997 Nice 2000 Efter 2005/2006 Euratom 1957 (som protokol) Rom De to organisationer det nye EU og Euratom vil fortsætte med at dele institutioner og have den samme medlemskreds og nu også et kombineret enkelt budget. 3. Protokollen til Forfatningstraktaten udtaler, at Euratom-traktaten fortsat skal have fuld retsvirkning. Det betyder, at f.eks. præamblen til Euratomtraktaten ( Idet vi har besluttet at skabe de nødvendige betingelser for udviklingen af en magtfuld a-kraft-industri.. ) og Artikel 1 (Det er Fællesskabets opgave at bidrage til at forhøje levestandarden ( ) ved at skabe de nødvendige betingelser for den hurtige oprettelse af og vækst indenfor a- kraftindustrierne ) fortsat er gældende. Disse hensigtserklæringer modsiger imidlertid hensigtserklæringer i Forfatningstraktaten: Unionen skal tilbyde sine borgere ( ) et enkelt marked, hvor konkurrencen er fri og ikke forvredet 9. På nogle områder markerer Forfatningstraktaten selv med Euratom-traktaten føjet til som protokol dog et fremskridt: 1. For Medlemsstaterne bliver der større mulighed for at kunne forlade Euratom, samtidigt med, at de forbliver medlemmer af EU, eftersom ophævelsen af det såkaldte søjlesystem betyder, at Euratom ikke vil forblive en konstituerende del af EU, men snarere eksistere ved siden af Unionen. 8 Niels Henrik Hooge og Friends of the Earth Europe, A two-treaty constitution? The Case for Repeal of Euratom Presentation to European Parliament, 2nd edition, September 2003, s. 4, 9 Forfatningstraktaten, Del I, Artikel 3. 7

8 2. F.eks. anser de såkaldte ni grønne 10 adskillelsen af Euratom som juridisk person og Euratom Traktaten fra resten af EU for en positiv ting, eftersom den nye forfatningstekst ikke er blevet influeret af den pronukleare tekst i Euratom Traktaten. 3. Den strukturelle svækkelse af Euratom har åbnet vejen for den særkonference, der er blevet foreslået af Østrig, Irland, Sverige, Tyskland og Ungarn, og som, hvis den bliver afholdt, enten vil føre til en afskaffelse eller i det mindste til en reform af Euratom. 4. Eftersom Euratom er et anliggende, som fremover vil skulle reguleres ved hjælp af en international aftale mellem medlemslandene i EU, men adskilt fra EU-forfatningen, vil det i princippet være muligt for et medlemsland at trække sig tilbage fra Euratom uden at forlade EU eller at blive medlem af EU uden at blive medlem af Euratom 11. Konklusion: Situationen er fortsat utilfredsstillende, eftersom Euratom strukturerne og Euratom Traktaten forbliver i kraft, og det stadigvæk er muligt at anskue Euratom og EU som blot en enkelt organisation, der opererer på grundlag af primær ret. Derudover modsiger traktaterne stadigvæk hinanden. Løsningsforslag: Udover at afvikle Euratom Traktaten bør man overføre Euratoms funktioner som nuklear sikkerhedsmyndighed til den nye traktat, oprette et nyt EU agentur til at opfylde sikkerhedsbehovene (eller overføre myndigheden til EU s Miljøagentur) og sammenlægge rammerne for EU s og Euratom s forskningsaktiviteter. 10 De ni organisationer er: Birdlife International, Climate Action Network Europe, European Environmental Bureau, European Federation for Transport and Environment, European Public Health Alliance Environmental Network, Friends of the Nature International, Friends of the Earth Europe, Greenpeace og WWF. Jf. The EU s new Constitution: Assessing the Environmental Perspective, Evaluation by the Green Nine of the content of the EU Constitution as compared with the ambitions these organisations had formulated at the start of the work of the European Convention, s. 4, 11 Ovenfor s. 4 og Yes to the European Constitution, The path towards the future of Europe does not lead back to Nice, Motion Johannes Voggenhuber Strasbourg, , Adopted by The Greens / EFA, s. 3, 8

9 C. Euratom Traktaten og de bagvedliggende strukturer er konkurrenceforvridende Tabel 2: Sammensætningen af EU-25 s el-produktion i A-kraft 31,5 % Kul 30,4 % Gas 17,0 % Vandkraft i stor skala 10,0 % Olie 6,1 % Vindkraft 2,1 % Anden vedvarende energi 1,7 % Andet 1,2 % Heraf følger endvidere: Satsningen på a-kraft sker på bekostning af den vedvarende energi i EU og i Danmark. α. Definitioner på energisubsidier I EU er der ikke fastlagt en formel definition på subsidier i energisektoren. OECD definerer subsidier som enhver foranstaltning, der holder priser under markedsniveau for forbrugere eller for producenter over markedsniveau eller som formindsker omkostninger for forbrugere og producenter 13. Definitioner på energisubsidier, der kun refererer til direkte kontante udbetalinger til en energiproducent eller en forbruger, ignorerer en lang række andre indirekte understøttelsesmekanismer, inklusive skatteforanstaltninger, og virkningerne af handelsrestriktioner og andre regeringsinterventioner i forhold til de priser, der opnås af producenter og betales af forbrugere. 12 Sat sammen af EWEA på grundlag af EU-kommissionen, COM(2004)366, Eurostat og IEA World Energy Outlook OECD, Improving the environment through reducing subsidies, OECD Publications, Paris

10 Tabel 3: Forskellige typer energisubsidier 14. Regeringsintervention Direkte finansielle overførsler Favoriserende skatteordninger Handelsrestriktioner Energirelaterede ydelser tilvejebragt af regeringer til mindre end de reelle omkostninger Regulering af energisektoren Undladelse af at internalisere eksterne omkostninger Eksempler Tilskud til producenter Tilskud til forbrugere Lån med lav rente eller andre gunstige lån til producenter Afslag eller afkald på honorarer, tariffer og produktionsafgifter Skattekredit Fremskyndet nedskrivning af energiforsyningsudstyr Kvotaordninger, tekniske restriktioner og handelsembargoer Direkte investering i energiinfrastruktur Statslig F&U Efterspørgselsgarantier og påbudte produktionsstørrelser Priskontrol Restriktioner for markedsadgang Planlagt favorisering i forhold til og kontrol over adgang til ressourcer Miljømæssige eksterne omkostninger Sikkerhedsrisici og omkostninger for prisfluktuationer β. Globale energisubsidier 1. UNDP har i sin World Energy Assessment fra vurderet, at i midten af 90erne støttede regeringer over hele verden fossile brændstoffer og a-kraft med omkring mia. kr. 2. En nylig undersøgelse fra Verdensbanken af udvindingsindustrier viser, at 94 % af finansieringen fra Verdensbanken er gået til udvikling og udnyttelse af de globale fossile brændselsressourcer 16. I 1997 vurderede Verdensbanken, at den årlige støtte til de fossile brændstoffer var på 333 mia. kr. i OECD-landene og de 20 største lande udenfor OECD Tabel tilpasset fra IEA/UNEP (2002), Reforming energy subsidies, og som angivet i Energy subsidies in the European Union: A brief overview, s. 10, 15 World Energy Assessment: Energy and the Challenge of Sustainability (New York United Nations Development Programmes, 2000) 16 World Bank (2003), Striking a better balance, Final Report of the Extractive Industries Review, 17 IEA, Renewable Energy, Market&Policy Trends in IEA Countries, OECD/IEA 2004, s

11 Finansiering af FU&D kan udgøre en afgørende forskel i forhold til, om en teknologi bliver konkurrencedygtig på det kommercielle marked, særligt i dens tidligste udviklingsfaser. 1. Over de sidste tre årtier er 92 % af al finansiering af FU&D mia. kr. blevet brugt på ikke-fornybar energi, hovedsageligt fossile brændstoffer og a- kraftteknologier, sammenlignet med 8 % (133 mia. kr.) for alle de vedvarende teknologier. 2. I perioden udgjorde støtten til FU&D indenfor nuklear fission og fusion 972 mia. kr., dvs. 7,3 gange mere end til VE. 394 mia. kr. af disse midler er blevet anvendt på nukleare aktiviteter siden I de sidste tre årtier er for hver 1 kr. anvendt på FU&D indenfor vedvarende energi 10 kr. blevet brugt på andre energikilder, først og fremmest fossile brændstoffer og a- kraftteknologi. Teknologityper Tabel 4: FU&D budgetter i IEA-lande efter teknologi 18. Budget efter teknologi (mio. kr.) Andel af energi FU&D Budget efter teknologi (mio. kr.) Andel af energi FU&D Budget efter teknologi (mio. kr.) Andel af energi FU&D Nuklear fission ,3 % ,6 % ,7 % Fossile brændstoffer ,7 % ,0 % ,3 % Nuklear fusion ,5 % ,1 % ,0 % Andre teknologier ,0 % ,7 % ,0 % Vedvarende energi ,1 % ,4 % ,7 % Solvarme & køling ,0 % ,4 % ,7 % Solar fotoelektrisk ,2 % ,7 % ,7 % Solar termiskelektrisk ,9 % ,2 % ,5 % Vind ,0 % ,9 % ,1 % Hav ,3 % ,4 % 741 0,1 % 18 IEA: Renewable Energy, Market&Policy Trends in IEA Countries, OECD/IEA

12 Biomasse ,2 % ,9 % ,6 % Geotermisk ,4 % ,8 % ,9 % Stor vandkraft (>10 MW) 538 0,0 % 0 0,0 % 538 0,1 % Lille vandkraft (< 10 MW) 284 0,0 % 1 0,0 % 283 0,0 % Besparelser ,1 % ,4 % ,2 % Kraft- & opbevaringsteknologi ,4 % ,7 % ,1 % I alt al teknologi % % % γ. Elektricitetsproduktionen i EU Energispørgsmål har været en integreret del af det europæiske samarbejde siden 1950erne. To af de tre oprindelige traktater fokuserer på promovering af særlige energikilder. Før 1980erne blev produktion og distribution af elektricitet og forøgelser af ledningsnettet udført af nationale, vertikalt integrerede monopoler, der fik eksklusive rettigheder. I 1990erne udfordrede EU-kommissionen monopolerne, fordi de var i modstrid med traktatsreglerne om varernes fri bevægelighed. Dette resulterede i vedtagelsen af det første elektricitetsdirektiv i 1996 og det første gasdirektiv i Efter vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i 1998 baserer EU sin energipolitik på tre grundprincipper, nemlig 19 : Miljøbeskyttelse som er integreret både i energiproduktion og energiforbrug med det formål at opretholde naturens økologiske og geofysiske balance. Forsyningssikkerhed, der tager sigte på at minimere risikoen for og virkningerne af produktionsafbrydelse. Konkurrerende energisystemer for at sikre lave energiomkostninger for producenter og forbrugere. 19 Energy in Europe, Economic Foundations for Energy Policy, The Shared Analysis Project, December 1999, European Commission, ISBN , s

13 δ. Ingen fri konkurrence på EU s energimarked 20 Liberaliseringen af det europæiske el-marked skete for at forøge konkurrencen på tre hovedområder: El-distributionsnettet, el-produktion og handel med og salg af elektricitet. Baggrunden var en lang række virksomhedsfusioner og overtagelser, der har resulteret i, at et lille antal selskaber dominerer markedet. Et eksempel på denne tendens er f.eks. 12-doblingen af virksomhedserhvervelser i den europæiske el-sektor i perioden , fra 16 mia. kr. i 1999 til 312 mia. kr. i At undgå konkurrenceforvrængning er af afgørende betydning på el-markedet, eftersom elektricitet ikke kan opbevares og risikoen for markedskontrol derfor er større her end på andre markeder. Selskab Tabel 5: Dominerende selskaber på det europæiske el-marked 22. Nationalitet Procentdel af EU-marked Ejet af EdF Frankrig % statsejet Nøglestrategisk ejerskab ASA Østrig, Dalkia (Frankrig),Edison, Italenergia, London Electric, EnBW RWE Tyskland 9,7 Privatejet Innogy Eon Tyskland 9 Privatejet Bayernwerk, Preussen Elektra, VEAG, Sydkraft, Power Gen ENEL Italien % statsejet Elcogas (spanien) Vattenfall Sverige % statsejet HEW, VEAG, Laubag, Bewag (Tyskland), Finish and Baltic Electrabel Belgien 2,7 Tractebel (40 %), Communes (5 %) og Tractebel Suez Endesa Spanien 2,6 Privatejet States Hidrocantabrico (Spanien), Belgo-Nucleaire, Epon (Holland) Enersis, NRE (Holland), SNET (Frankrig) British Aktiv på det amerikanske Storbritannien 2,6 Privatejet Energy marked, Exelon Iberdrola Spanien 2,3 Privatejet, 2 % EdP Enipower (Italien), Iberdrola- 20 Dette afsnit er baseret på C. Kjaer and O. Schäfer, European Renewable Energy Council (EREC), The Myth of Effective Competition in European Power Markets, Brussels 2004, og Claude Turmes, Market Concentration in the Power Sector, May 2002, 21 Kilde: EdF 2002 og Market Concentration in the Power Sector, s Kilde: Market Concentration in the Power Sector, s

14 Tractobel EnBW Tyskland 2 Delvist ejet af EdF Hidrocantábrico CEZ Tjekkiet 1,8 100 % statsejet Ingen Fortum Finland 1,8 50 % statsejet IVO, Neste, Gasum EWEA/EREC har sammenlignet EU s energimarked med et marked for automobiler, hvor hvert land eller hver region har en enkelt stor bilproducent. Den samme regionale bilproducent monopoliserer også vejene, på hvilke bilerne kører og udstikker betingelserne for, hvordan og i hvilken udstrækning andre biltyper skal have adgang til vejnettet. Gennem et datterselskab, som bilproducenten ejer fuldstændigt, er producenten også ansvarlig for opkøbet af bilerne til priser, der bliver fastsat i et vertikalt integrerede handelsselskab. Endeligt får kun et lille antal biler fra andre regioner adgang til de monopoliserede veje og afgørelsen om at forhøje antallet af fremmede biler ligger først og fremmest hos bilproducenten selv. Følgelig anser disse organisationer effektiv konkurrence på det konventionelle energimarked i EU for forudsætningen for konkurrence indenfor vedvarende elproduktion overhovedet 23. Siden 2001 har EU-kommissionen ved hjælp af evalueringsrapporter overvåget udviklingen af markedsåbninger indenfor EU's indre el- og gasmarkeder. 1. De to første rapporter konkluderede, at der fandt en betydelig forvridning af markedet sted og at der herskede vidt forskellige betingelser for selskaber fra forskellige lande Den tredje rapport 25, der blev offentliggjort af Kommissionen i marts 2004, konkluderede følgende: Det er blevet mere tydeligt, at hovedproblemet i de kommende år vil bliver spørgsmålet om markedsdominans på det nationale niveau og det manglende niveau for udveksling mellem medlemsstaterne. EUkommissionen vurderede, at situationen var endnu værre på gasområdet. Manglen på konkurrence er også blevet noteret af EU s generaldirektorat for konkurrencespørgsmål 26. Som resultat af de fortsatte konkurrenceforvrængninger indenfor el og gas, blev der vedtaget to nye direktiver, der fastsatte almindelige bestemmelser for de indre el- og 23 The Myth of Effective Competition in European Power Markets, Brussels 2004, s. ( ). 24 EU Energy Law, vol. 1, The Internal Energy Market, Christopher W. Jones, 2004; ISBN Third Benchmarking Report on the implementation of the internal electricity and gas market, European Commission, 1 March Mario Monti Keynote Speech Energy Day, Energy Liberalisation: moving towards real market opening, 21 October

15 gasmarkeder, også kendt som den anden liberaliseringspakke, der trådte i kraft i Der er imidlertid grund til pessimisme: Bortset fra i fem af de 25 medlemslande, står de tre største energiselskaber i hvert land i EU for mere end to tredjedele af elproduktionen 28. Denne tendens er oven i købet stigende: De tre største selskabers gennemsnitsandel af el-markedet i de respektive EU-lande er vokset fra 73 % til 76 % 29. Også i forbindelse med infrastrukturen finder der konkurrenceforvridning sted, eftersom hele den europæiske el-infrastruktur såvel som investeringer i kapacitet er blevet debiteret til el-forbrugerne af monopolerne og afskrevet over nogle få år. Det giver nye aktører og teknologier en ulempe i konkurrencen, eftersom det er billigere at satse på eksisterende (a-)kraftværker end at bygge et nyt vindkraftanlæg. Infrastruktur i form af gas- og el-netværk har aldrig tidligere skullet inkluderes i projektomkostninger for ny kapacitet. Infrastrukturen ejes nu af de eksisterende selskaber, der har store muligheder for at høste økonomisk udbytte fra subsidier på andre områder. På grund af strukturforandringer som følge af liberaliseringen af el-markedet er nye VE-producenter i mange medlemslande nødt til at betale for ny infrastruktur og finansiere den ved hjælp af projektomkostningerne en hidtil uset situation i den europæiske energis historie. Og dette på trods af at nye netværk ikke kun er til gavn for den vedvarende energi, men for hele infrastrukturen. El-markedsdirektivet kræver, at de økonomiske fordele ved produktion, der er direkte forbundet med ledningsnettet for svagstrømsdistribution, bliver anerkendt. Imidlertid kan og bliver ekstra omkostninger på en række områder påført vedvarende energi, bl.a. mangel på passende og gennemsigtige 27 Directive 2003/54/EC of the European Parliament and the Council of 26 June 2003 concerning common rules for the internal electricity market, Official Journal L 176, 15/07/2003 and Directive 2003/55/EC of the European Parliament and the Council of 26 June 2003 concerning common rules for the internal gas market, Official Journal L 176, 15/07/ Third Benchmarking Report on the implementation of the internal electricity and gas market, European Commission, 1 March DG TREN Draft Working Paper Third benchmarking report on the implementation of the internal electricity and gas market, Commission Of The European Communities, Brussels,

16 netværksgebyrer, uforholdsmæssigt høje opkrævninger og uforholdsmæssigt høje administrationsgebyrer, anlæggene størrelses taget i betragtning. Heller ikke de 31,5 % af elektriciteten i EU, der kommer fra a-kraft, er omfattet af effektiv konkurrence. KONKLUSION - EWEA s og EREC s ANBEFALINGER: Hvis konkurrencen på el-markedet skal forbedres, må EU-kommissionen og Ministerrådet til en begyndelse iværksætte fire klare tiltag for at reducere monopoldannelserne på elektricitetsmarkedet. Disse er flg. 30 : (1) Adskillelse af produktion, overførsel og distribution af elektricitet, som et første skridt ved hjælp af juridisk adskillelse, der i den nærmeste fremtid bør føre til fuld ejerskabsadskillelse. (2) I EU må der indføres fælles regler og takster for brug af ledningsnet. Reglerne må være fair, gennemsigtige og bindende. (3) Decentraliseret el-produktion er vigtig for at afbalancere fordelingsnettet og for at forøge forsyningssikkerheden og bør modtage pristillæg for ikke at belaste nettet. (4) Forvridninger af markedet, f.eks. gennem misbrug af dekommissioneringsmidler til virksomhedserhvervelser, bør fjernes. ε. Satsningen på a-kraften sker på bekostning af den vedvarende energi i EU og Danmark 31 A-kraftteknologier drager stadigvæk fordel af enorme tilskud indenfor rammerne af Euratom Traktaten. I løbet af de sidste 30 år har de fået omkring 447 mia. kr. betydeligt mere end nogen anden form for teknologi. Herudover forsøger a-kraftindustrien at få permanent og fortsat støtte til at kunne finansiere forsikringsordninger i forbindelse med nuklearskader. 30 Konklusionerne er fra Market Concentration in the Power Sector og Power Generation Market Concentration in Europe An Empirical Analysis, Öko Institute e.v., May 2002 og Claude Turmes, Market Concentration in the Power Sector, s. 2. Claude Turmes er EU-parlamentets rapportør i forbindelse med EU-direktivet om liberaliseringen af el-markedet. 31 Afsnittene ε-η er i hovedsagen baseret på Antony Froggatt, The EU s Energy Support Programmes, Promoting Sustainability or Pollution?, April 2004, og C. Kjaer and O. Schäfer, European Renewable Energy Council (EREC), The Myth of Effective Competition in European Power Markets, Brussels 2004, 16

17 Etablerede fossile brændsels- og a-kraftteknologier favoriseres også af indirekte støtte. Understøttelse ved hjælp af offentlige økonomiske midler gennem strukturfonde til både udvidelse af gas og elektricitetsnetværker forventes at nå 30 mia. kr. mellem 1994 og De fleste af sådanne projekter forværrer det nuværende ikke-bæredygtige energisystem ved at formindske af afhængigheden af lokalt produceret energi fra mindre enheder. Vedvarende energi vil modtage mio. kr. fra strukturfonde i samme periode eller 16 % af det samlede beløb. Mellem 1990 og 2003 udgjorde lånene fra European Investment Bank (EIB) til energiprojekter i alt 134 mia. kr. Af disse modtog vedvarende ikkevandkraftprojekter 2,4 mia. kr. De reelle omkostninger ved konventionelle fossile brændsels- og a-kraftværker bliver ikke vurderet korrekt, når energikilderne sammenlignes. Fossile brændsels- og a-kraftteknologier behøver ikke at internalisere eksterne omkostninger som f.eks. virkningerne af antropogene klimaforandringer eller langtidshåndteringen af atomaffald. Som en konsekvens bliver vedvarende energi og energieffektiviserende foranstaltninger, der ikke har nogen miljøpåvirkning, straffet. Tabel 6: Opsummering af EU s støtte til energiprojekter 32. Tabellen er ikke udtømmende, eftersom bl.a. infrastrukturelle understøttelsesmekanismer er ikke inkluderet i tabellen. Teknologi Støttetype Program Datoer Kul Bevilling ECSC Beløb (mio. kr.) Kommentarer EU-kommissionen 2003 A-kraft Bevilling Euratom garantier Nuværende årlig udgift ca. 149 mio. kr. A-kraft Lån Euratom lån A-kraft Bevilling PHARE/TACIS Vedvarende energi Bevilling PHARE/TACIS EU-kommissionen Dette er et skøn taget fra konsulentrapporter lavet for EU-kommissionen og EU s budgetforslag Institute for Environmental Studies 2001 for EU- 32 Ibid. s

18 Gas Lån EIB Olie Lån EIB Vedvarende energi Lån EIB Kul Lån EIB parlamentet EIB/Bankwatch 744 EIB/Bankwatch EIB/Bankwatch EIB/Bankwatch A-kraft F&U F&U Rammeprogrammer Inkluderer støtte til både nuklear fusion og fission Al ikkenuklear energi F&U F&U Rammeprogrammer Beløb til F&U kun til rådighed for særlige ikke-nukleare teknologier indenfor Rammeprogram 5 Gas Bevilling Strukturfond Vedvarende energi Bevilling Strukturfond Elektricitet Bevilling Strukturfond EU-parlament EU-parlament EU-parlament 2001 Hvilke forandringer er nødvendige? En forandring af støtten til elektricitetsproduktionen fra European Investment Bank for at sikre at bankens aktiviteter afspejler den politiske betydning, der er forbundet med en stigning i produktionen af vedvarende energi og energieffektivitet. Et skift i forsknings- og udviklingsprioriteterne fra nuklear til bæredygtig energiproduktion. Afvikling af Euratom Traktaten fordi den institutionaliserer EU s favorisering af a-kraft. Stop for EU anbefalet statsstøtte til fossilt brændsel og a-kraft. 18

19 Forandringer i strukturel finansiering med henblik på at flytte vægten væk fra energioverførsel i stor skala og opmuntre integrationen af vedvarende energiprojekter i energinetværkerne. Internalisering af elektricitetsgenereringens eksterne omkostninger, således at de afspejler de fossile brændstoffers og a-kraftens skadelige miljøpåvirkninger sammenlignet med den vedvarende energi. Satsningen på a-kraften sker på bekostning af den vedvarende energi i Danmark: Nøjagtige tal for, hvor meget Euratom og de bagvedliggende strukturer har kostet dansk vedvarende energi gennem tiden, foreligger ikke. I Euratoms 6. rammeprogram bidrager Danmark med 155 mio. kr. eller ca. 30 mio. kr. om året 33, men det er kun toppen af isbjerget. En af den miljøpolitiske kampagnes hovedopgaver bliver derfor at sætte realistiske tal på denne tabsopgørelse. ζ. Favoriseringen af a-kraften i EU: Midler til dekommissionering og affaldshåndtering Det beløb, som er nødvendigt for at rive de nukleare anlæg ned og sanere grunden under installationerne bliver for tiden vurderet til at udgøre % af de oprindelige investeringsomkostninger for hver reaktor, der skal dekommissioneres. Selvom pengene ikke skal bruges inden dekommissioneringen, er de summer, der er involveret, så store, at operatøren er nødt til at indregne dekommissioneringsudgifterne, så snart reaktorens kommercielle drift begynder. EU s Miljødirektorat konkluderer, at de fleste af de selskaber, der producerer a-kraft, ikke sætter tilstrækkelige økonomiske midler til side til at kunne betale for fremtidig håndtering af højradioaktivt atomaffald. Hvis selskaberne blev 33 De 9,1 mia. kr. i rammeprogrammet går til forskning i og udvikling af atomkraft, heraf 5,5 mia. kr. til forskning i fusionsenergi. 2,1 mia. kr. er afsat til yderligere forskning og udvikling af fissionsenergi. 670 mio. kr. går til at forske i håndtering af radioaktivt affald. 370 mio. kr. er afsat til beskyttelse mod radioaktiv bestråling. 370 mio. kr. bruges til andre aktiviteter indenfor nuklearteknologi og sikkerhed, jf. Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark pressemeddelelse 16. juni 2004, Så meget koster EU's A-kraftpolitik, 19

20 tvunget til at sætte tilstrækkelige midler til side, ville det indebære en omkostningsforøgelse for atomstrøm på 0,22 kr./kwh 34. Nogle anser endog de nukleare dekommissioneringsmidler for den største enkelte markedsforvridende faktor på det frie elektricitetsmarked 35. I den nuværende situation, har operatørerne kontrol med disse midler i medlemslande som Frankrig og Tyskland, mens de f.eks. i Spanien, Finland og Sverige bliver administreret af juridisk adskilte entiteter 36. Derfor kan dekommissioneringsmidlerne nogle steder bruges af a-kraftproducerende selskaber til at drive eksisterende a-kraftværker eller til opkøb på markedet 37. Det er uomtvistet, at de selskaber, som har adgang til deres dekommissioneringsmidler, også er de, der er mest aktive til at opkøbe andre elektricitets- og energiselskaber. Oprindeligt var det Kommissionens hensigt at adskille midlerne til dekommissionering og håndtering af radioaktivt affald fra a- kraftvirksomhederne 38. Også Europaparlamentet har adresseret problemet Environmentally harmful support measures in EU Member States, Report for DG Environment, January 2003, B.A. Leurs and R.C.N. Wit (CE, Delft) In cooperation with: G.A. Harder, A. Koomen, F.H.J. Kiliaan (Ernst & Young Rotterdam) G. Schmidt (Öko Institut, Darmstadt, Germany), s Se pressemeddelelse 13. januar 2004 fra Greens/EFA Gruppen i Europaparlamentet, Greens/EFA fordømmer udkast til nukleare regler, Foreslået atompakke er unødvendig og farlig, 36 EU-kommissionen noterer i et dokument om dette emne:, This situation (lack of uniformity of decommissioning policies) could lead to distortion and discrimination between now competing nuclear electricity producers from different Member States. Decommissioning costs are clearly seen as part of the electricity production costs. They may not be cross-subsidised from the transmission activity nor be directly subsidised via state aid. Jf. Nuclear Safety and the Environment, Decommissioning of nuclear installations in the European Union. Supporting document for the preparation of an EC Communication on the subject of decommissioning nuclear installations in the EU, EUR , s EU Kommissionen har i nogen tid været opmærksom på dette problem. I en publikation fra 1998 (COM (2000) 769 final) blev der udsagt følgende: Der eksisterer forskellige situationer i de forskellige Medlemsstater med hensyn til finansieringen af dekommissioneringen, f.eks. regler, der tillader geninvestering af de indsamlede midler til andet end dekommissioneringsformål, påbyder adskillelse af indsamlede midler udenfor virksomhedens sfære, eller forudsætter en offentlig institution eller administration af dekommissioneringen af adskilte, i reglen offentligt ejede virksomheder. Derudover varierer størrelsen af de årligt fornødne midler, kravene til hvornår og hvordan dekommissioneringen skal foregå, og de anvendte beregningsmetoder og diskonteringstakster, betydeligt mellem Medlemslandene. Denne situation kunne føre til forvridning og diskrimination mellem konkurrerende a-kraftsproducenter fra de forskellige Medlemsstater. Dekommissioneringsomkostninger anses klart for at være en del af elproduktionsomkostningerne. 38 I et memorandum fra Kommissionen d. 6. november 2002, der introducerede atompakken Towards A Community Approach to Nuclear Safety - som søgte at forklare nødvendigheden af og bestemmelserne i direktiverne til offentligheden, blev det udtalt (s. 3), at dekommissioneringsmidler akkumuleret af operatørerne skulle administreres adskilt fra deres øvrige finansielle ressourcer, 39 I dets første høring i marts 2002 til el-markedsdirektivet, foreslog EU-parlamentet et ændringsforslag, der blev vedtaget i Plenarforsamlingen med 442 imod 81 stemmer. I ændringsforslaget udtaltes der følgende: For at sikre at midler til fremtidigt dekommissionering er til rådighed og undgå hindringer for fair konkurrence på energimarkedet, må Medlemslandene indføre separat regnskabsføring for finansiering af fremtidig dekommissionering eller aktiviteter i forbindelse med håndtering af affald. Disse midler må årligt underkastes revision af en uafhængig instans som f.eks. 20

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje

Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje ,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Fremme af geotermiske fjernvarmesystemer i Europa

Fremme af geotermiske fjernvarmesystemer i Europa Fremme af geotermiske fjernvarmesystemer i Europa Om geotermisk fjernvarme Der er over 5.000 fjernvarmesystemer i Europa, herunder mere end 240 geotermiske fjernvarmeanlæg (GeoDH). De første områder, der

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SEK(2005) 479 ENDELIG BRUXELLES, DEN 15.04.2005 DET ALMINDELIGE BUDGET REGNSKABSÅRET 2005 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC11/2005

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere