Giv racismen det røde kort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giv racismen det røde kort"

Transkript

1 Evaluering af kampagnen Giv racismen det røde kort Spillerforeningen i Danmark [December 2011]

2 Giv racismen det røde kort [Indholdsfortegnelse] Indledning 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 3 Evalueringens metode og de udvalgte skoler 5 Kampagneaktivitet metoder og aktiviteter 7 Kampagnens relevans og skolernes interesser 8 Kampagnens resultater 10 Elever og lærers vurdering af kampagnen 14 Ambassadørernes oplevelse af kampagnen 16

3 Evaluering af kampagnen: Giv Racismen Det Røde Kort Indledning I 2007 iværksatte Spillerforeningen kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort med støtte fra Integrationsministeriet. Kampagnen har haft til formål at skabe opmærksomhed og debat om racisme i uddannelsesinstitutioner, skoler, sportsverden og kulturlivet. Kampagnen har spredt information om styrken ved mangfoldighed, ligesom den har søgt at bekæmpe myter, fordomme og racisme. Kampagnen har været bygget op omkring en trebenet indsats, nemlig: Synlighed i forbindelse med idrætsbegivenheder - Elitesportsprofiler giver budskaberne fra Giv Racismen Det Røde Kort videre, så de bliver synlige og tydelige for publikum på tilskuerpladserne og bag TVskærmen. Skolekampagne hvor undervisningsforløb/kampagnebesøg integreres i undervisningen om racisme og diskrimination i Danmark. Målgruppen er børn og unge i alderen år, dvs. unge i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Kultur-kampagne - aktiviteter, hvor kampagnens budskab formidles via teaterprojekter og koncerter, så målgruppen også favner de ikkesportsinteresserede unge. Siden opstarten har kampagnen derfor besøgt både skoler, ungdomsuddannelser og kulturarrangementer i hele landet. Tilsammen er kampagnen hvert år nået ud til mere end børn, unge og voksne. I perioden har kampagnen besøgt 43 skoler og ungdomsuddannelser og 40 sports- og kulturarrangementer. LG Insight har siden 2009 været tilknyttet kampagnen som evaluator. Efter ønske fra Integrationsministeriet omfatter evalueringen imidlertid alene kampagneaktiviteter på skoler. I nærværende rapport præsenteres derfor de metoder og resultater, som er opnået gennem projektets skoleaktiviteter. Rapporten indledes med et opsamlende konklusionsafsnit, hvorefter der følger et rids af metode, aktiviteter og opnåede resultater og effekter. 1

4 Hovedkonklusioner og anbefalinger Det er lykkedes kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort at nå ud til skoler over hele landet og formidle budskabet til mere end 5000 børn og unge. Kampagnens uformelle tilgang til skolerne kombineret med relationen til sportsverden har vist sig at være en velegnet metode til at skabe interesse og refleksion hos børn og unge - også omkring et så alvorligt emne som forskelsbehandling og racisme. Lærere og elever på de besøgte skoler oplever, at racisme i stadigt større udstrækning kommer til udtryk i elevernes daglige sprogbrug og i konflikter på skolerne. 41 % af eleverne tilkendegiver da også, at de selv har oplevet at blive drillet eller kaldt navne på grund af deres udseende, hudfarve, religion eller nationalitet. 61 % af eleverne har oplevet, at andre på skolen er blevet drillet eller talt grimt til på grund af deres hudfarve. Skolerne har ikke på eget initiativ sat racisme på dagsordenen, men har savnet et tilbud til at kickstarte dialogen. Skolerne, både personale og elever, har da også vist stor interesse for kampagnen både før og efter besøget. Lærere og elever på de besøgte skoler har fundet temaet om racisme meget relevant og taget godt imod besøget. Kampagnen har været tilrettelagt således, at kampagneleder og en kendt, lokal fodboldspiller har besøgt skolerne med et inspirations- og dialogskabende oplæg. Oplægget har kun været af en times varighed og har derfor kunnet passes ind i skolernes allerede fastlagte årsplaner. Besøgene på skolerne havde dog ikke kunnet lade sig gøre uden en vedholdende og kompetent indsats fra projektets side. Ikke mindst i forhold til at skabe plads i navnlig de ældste klassers travle skemaer, der er præget af terminsprøver, brobygning og eksamen mv. Evalueringen viser, at kampagnen har gjort eleverne opmærksomme på, hvad racisme betyder, og fået dem til at tænke på, hvordan racisme påvirker de personer, som berøres. Besøget fra Give Racismen Det røde kort har fået næsten 60 pct. af eleverne til at tænke over, hvordan de opfører sig overfor andre elever. Mere end 3/4 af eleverne angiver efter kampagnens besøg, at de vil reagere aktivt, når de oplever racisme. Før kampagnebesøget var det tilfældet for under halvdelen af eleverne. Lærere og elever oplever, at kampagnens aktiviteter (oplæg, film, spørgsmål og debatter) er gode og relevante. Den direkte og debatterende form egner sig godt til eleverne i overbygningen, der har været målgruppe for kampagnen. Side 2

5 Det er således vurderingen fra skolerne, at besøgene har en god pædagogisk formidlingsform. Kampagnen har været meget fleksibelt tilrettelagt, så debatten har kunnet tilpasses den enkelte skoles elevsammensætning og debatkultur. 75 pct. af eleverne har fundet kampagnebesøget interessant eller meget interessant. Det er vurderingen, at kampagnen i sin nuværende form egner sig bedst til elever på overbygningen. Lærerne vurderer imidlertid, at der også er behov for aktiviteter blandt de yngre aldersgrupper, hvor omgangstone og form i højere grad kan præges. Eleverne udtrykker i interview, at den racistiske undertone i deres interne sprogbrug er mindre udbredt i skolen end i fritidslivet. Flere børn og unge fortæller f.eks., at de selv har oplevet og sagt racistiske udtryk til modstandere på fodboldbanen. Det er den samlede vurdering, at Giv Racismen Det Røde Kort har iværksat mange relevante og succesfulde aktiviteter for børn og unge i grundskolerne. Aktiviteterne har skabt den ønskede refleksion omkring racisme og har sat tanker og handlinger i gang hos både elever og lærere i skolerne. Der er dog også foregået mange aktiviteter udenfor skoleregi. Det er vigtigt for vurderingen af kampagnens samlede resultater at indtænke disse aktiviteter og resultater, som desværre ikke har været en del af nærværende evaluering. Sammenfattende peger evalueringen på følgende anbefalinger: Kampagnen har vist, at den sportslige tilgang med brug af kendte ambassadører indenfor fodboldverden har haft en betydelig gennemslagskraft og holdningspåvirkende kraft i forhold til børn og unge. Disse kampagneaktiviteter bør videreudvikles og udbredes til nye rammer eventuelt i ungdomsklubber og/eller i udsatte boligområde. Sport har appeal for store målgrupper af børn og unge. Gennem sportslige aktiviteter kan alle mødes på lige fod både med fælles sportslige regler og sociale normer for god omgangstone og adfærdsformer. Det anbefales, at kampagnen fremadrettet bruger sportslige aktiviteter som anledning til en dialog med børn/unge om racisme. Evalueringen viser, at de kampagneansatte personer fra Spillerforeningen og de frivillige ambassadører har været gode til at skabe dialog med børn og unge om racisme. Der er i Spillerforeningen opbygget metoder og pædagogiske kompetencer, ligesom der er skabt et stort netværk af frivillige ambassadører. LG Insight anbefaler, at Spillerforeninger også fremover gør brug af disse kompetencer i organisationen til at videreføre arbejdet mod racisme blandt børn og unge. Side 3

6 Evalueringens metode og de udvalgte skoler Evalueringen er knyttet til kampagneaktiviteter på grundskoler (folkeskoler). Evalueringen tager således udgangspunkt i aktiviteter gennemført i perioden på tre udvalgte grundskoler. Evalueringens skoler er udvalgt således, at de er repræsentative for hhv. størrelse, elevsammensætning og geografi mv. Der er således tale om skoler med forskellige profiler. Følgende tre skoler har deltaget i kampagnen og i evalueringen: - Gauerslund Skole ved Vejle (525 elever) - Søndermarkskolen i Horsens (282 elever) - Tingbjerg Heldagsskole i København/Tingbjerg (448 elever) Nedenfor gives et kort rids af de enkelte skoler. Gauerslund skole Gauerslund skole er en skole beliggende i landsbyen Gauerslund, der ligger mellem Vejle og Fredericia og består af 30 huse og 7-8 gårde. Skolen optager elever fra tre omkringliggende landsbyer og har 525 elever. Langt størstedelen af eleverne har etnisk dansk baggrund, mens kun en ganske lille andel del af eleverne har anden etnisk baggrund en dansk. Det er ikke en skole, hvor kulturforskelle fylder meget i hverdagen. Skolen er beliggende et i landsbyområde, hvor forældrene kører efter arbejde i fortrinsvis trekantsområdet. Skolen har 500 elever fra klasse. Skolen har 22 elever i en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen ligger i et dejligt område tæt på skov og grønne områder og tæt ved Vejle fjord. Skolen er ca. 50 gammel, og ligner de fleste danske folkeskoler. Bygningerne er vedligeholdt, men bygget til traditionelt skolebrug, og ikke til at lave læringsstile. Indskolingen er dog ikke mere end 4-5 gamle, men stadig ikke ideel til læringsstile. Søndermarkskolen, Horsens Søndermarkskolen ligger i Sønderbrokvarteret i midtbyen i Horsens, et område med mange almennyttige boliger og et befolkningsgrundlag på ca beboere. Området har fået kvarterløftsmidler fra Landsbyggefonden for at styrke den boligsociale indsats i området, hvor en stor andel beboere er på overførselsindkomst, og hvor over halvdelen af beboerne har ikke-dansk baggrund. Der bor ca. 800 børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i kvarteret, og det afspejler sig i elevsammensætningen på skolen. Søndermarkskolen har 282 elever, heraf har ca. 40 % en anden etnisk baggrund en dansk. Skolen er stolt over at Side 4

7 rumme 40 forskellige nationaliteter. De to største etniske grupper blandt de tosprogede elever er tyrkere og kurdere. Tingbjerg Heldagsskole Tingbjerg Heldagsskole er en kommuneskole bygget i og ligger i hjertet af bydelen Tingbjerg i den Nordvestlige del af København. Der bor i dag ca beboere i området, der har en meget multikulturel sammensætning, idet godt 60 % af områdets beboere har ikke-dansk baggrund. Dette afspejler sig selvsagt i elevsammensætningen på skolen. På Tingbjerg Heldagsskole er der således knap 450 elever, der samlet taler ca. 33 forskellige sprog. Siden år 2000 har over 80 % af skolens elever haft en anden etnisk baggrund end dansk. Udviklingen tegner ifølge skolens lærere et billede af en skole med stadigt færre antal etnisk danske elever. De største nationalitetsgrupper blandt de tosprogede elever er albanere, tyrkere, kurdere og somaliere. En stor andel af elevernes forældre har lave indkomster og står uden for arbejdsmarkedet. Evalueringen baseres på såvel kvantitativ som kvalitativ metode. Der er gennemført: - Spørgeskemaundersøgelse blandt de tre besøgte skolers elever før og efter besøg - Fokusgruppeinterview med elever fra de tre skoler - Interview med lærere fra de tre skoler før og efter besøg - Observationsbesøg på de tre skoler i forbindelse med kampagnebesøg - Interview med 4 af kampagnens ambassadører - Interview med projektleder og medarbejdere løbende gennem evalueringsperioden. - Studier af materiale udarbejdet og benyttet i skolekampagnen Metodisk er evalueringen tilrettelagt som en baseline-evaluering, hvor der er målt på elevernes viden, holdninger, adfærd og oplevelser i relation til racisme før og efter kampagnen. Side 5

8 Kampagneaktiviteter metoder og aktiviteter Kampagneaktiviteter på skolerne Kampagnen har for skolernes vedkommende været bygget op omkring et skolebesøg. Besøget har været målrettet grundskolens overbygningsklasser, dvs. 7., 8. og 9. klasser. Det har været op til skolerne at bestemme de fysiske rammer for besøget om det et foregået med eleverne siddende på gulv eller ved borde, i klasseværelse eller festsal osv. Skolerne har ønsket, at klassernes lærere har deltaget i besøget, hvilket har været bifaldet af projektet. På den måde har lærerne efterfølgende kunnet arbejde videre med racisme-temaet og besvare evt. elevspørgsmål relateret til besøget. Lærerne har dog haft en relativt tilbagetrukket rolle under besøgene, således at det et blevet elevernes arrangement, og de har kunnet have en følelse af at kunne tale frit. Det har været projektets ønske, at hverken lærer eller skoleleder skulle give en egentligt introduktion til besøget. Skolelederen har i stedet givet en ultrakort velkomst til projektet, hvorefter projektlederen er gået direkte på for at undgå at skolerne utilsigtet skulle komme til at sætte en værdiladet dagsorden for dagen. Skolerne og dermed besøgene har favnet forskellige elevgrupper i forhold til alder, køn, etnicitet og socioøkonomisk baggrund. Der har både været skoler med primært meget ressourcestærke elever, skoler med primært socialt udsatte elever samt skoler med helt blandet sammensætning. Kampagneresultater og effekter måles således ud fra i forhold til en bred børne- og ungegruppe. Besøgene har bestået af: - Forevisning af film om racisme indenfor fodbold på verdensplan - Debatoplæg styret af projektleder med deltagelse af lokal fodboldspiller - Skud på mål afsluttende sportsevent - Undervisningsmateriale til efterfølgende brug i klasserne Besøgene har haft en times varighed. Side 6

9 Børn og unge er meget visuelt orienteret. Derfor har Giv Racismen Det Røde Kort valgt indledende at vise en kort film om racisme i fodboldverden. Filmen har gjort særligt stort indtryk på de yngre klassetrin, som kan have vanskeligt ved at forstå racisme som begreb. De yngste klassetrins efterfølgende debat læner sig derfor meget op af filmen og dens budskaber. Der er i perioden gennemført besøg på 43 skoler fordelt over hele landet. Det er dog primært skoler beliggende i større byer med en større andel af etniske minoriteter i befolkningen. Det er desuden sammenfaldende med, at det typisk er skoler i superligabyer, der har haft besøg. Det har fremmet mulighederne for, at kendte ambassadører fra fodboldverden har kunnet deltage. På møderne har der således deltaget en lokal fodboldhelt, der har været udpeget som ambassadør for kampagnen. Af ambassadører kan bl.a. nævnes Michael Krohn-Dehli, Hjalte Nørregaard, Bajram Fetai, Karim Zaza m.fl. Kampagnen har i alt tilknyttet 96 ambassadører, hvoraf 40 kommer fra forskellige topklubber fra den danske fodboldverden. Ambassadørerne har ikke været igennem en egentlig oplæring i ambassadørrollen, og der er der også stor forskel på deres stil og fremtoning på dagen. De fleste ambassadører er kendt fra lokalområdet og tv, og ambassadørernes egne erfaringer får typisk eleverne til at lytte ekstra opmærksomt. Projektlederens samspil med ambassadøren er tilpasset den enkelte ambassadørs karakteristika og formidlingskompetencer. Ambassadøren medvirker altid ved besøgets afslutning i en konkurrence med eleverne omkring skud på mål. Kampagnens relevans og skolernes interesser Både lærere og elever på de besøgte skoler oplever, at der i dag findes racisme og forskelsbehandling i skolerne. Forskelsbehandlingen dækker andet end racisme og favner også mobning og fornærmelser indenfor det religiøse og kulturelle område. Racismen kommer tydeligst til udtryk i sprog- og ordvalg, hvor elever anvender nedsættende udtryk, når de taler om eller til personer med anden etnisk minoritetsbaggrund. Ordene anvendes ikke altid i en nedsættende hensigt, men dækker over slang/jargon, som fra afsenderens side vurderes som acceptabelt. Flere elever har således en relativt hård indbyrdes omgangstone i hverdagen. Det er ikke ualmindeligt, at eleverne kalder hinanden skældsord og øgenavne, der tager udgangspunkt i nationalitet, hudfarve eller kultur. I interview oplyser 41 pct. af eleverne på de tre kampagneskoler, at de selv har oplevet at blive drillet eller kaldt krænkende navne på grund af deres hudfarve, religion eller nationalitet. 61 pct. af eleverne oplyser, at de har oplevet, at andre børn af samme årsager er blevet drillet - jf. tabel 1. Side 7

10 Tabel 1. Kampagneelevernes oplevelse af racisme Kampagneelevernes oplevelse af racisme* Har oplevet at blive drillet eller kaldt navne på grund af hudfarve, religion eller nationalitet Har oplevet, at nogen på skolen bliver drillet eller talt grimt til på grund af deres hudfarve? * Svar fra tre udvalgte skoler før kampagne-besøget Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Ja, tit eller nogen gange Nej, aldrig Ved ikke 41 % 51 % 8 % 61 % 30 % 9 % I interview giver lærerne udtryk for, at forskelsbehandlingen oftest finder sted udenfor klasserummet og undervisningstiden, hvorfor lærerne ikke har kendskab til det fulde omfang heraf. Eleverne udtrykker da også, at deres erfaringer med racisme også stammer fra deres fritidsliv, hvor tonen i sportsklubberne også kan være hård ikke mindst i forhold til modstanderne i holdsport. Lærerne vurderer dog samtidig, at de også i skolerne i stigende grad oplever en racistiskbetonet forhånelse af både sprogbrug og konflikter mellem eleverne. I (fokusgruppe)- interview med både lærere og elever på de tre skoler var der bred enighed om, at kampagnen var relevant, og at der i det hele taget var behov for et større fokus på forskelsbehandling på skolerne. Lærerne er enige om, at kampagnen er relevant for elevgrupper fra udskolingen (7., 8. og 9. klasse). Flere lærere foreslår, at kampagnen i en tilpasset form udvides til elever på mellemtrinnet ( klasse), da de yngre elever også kan være hårde overfor hinanden i deres sprog men ikke altid ved, hvad skældsordene betyder. Lærere vurderer, at kampagnen ville kunne præge de små elever, som endnu ikke ved hvad der er rigtigt og forkert. De store elever har oftere dannet sig meget faste holdninger og kan være svære at påvirke. Sammenfattende viser evalueringen Personale og elever på de tre skoler oplyser, at temaet om racisme er relevant, fordi racisme i stadig større udstrækning kommer til udtryk i elevernes sprogbrug og i konflikter på skolerne. Mere end 60 % af evalueringens børn og unge har oplevet, at elever på skolen er blevet drillet eller talt grimt til på grund af deres hudfarve Skolerne har ikke på eget initiativ sat racisme på dagsordenen, men har savnet et tilbud til at kickstarte dialogen. På skolerne både blandt personale og elever var der stor interesse for kampagnen forud for besøget. Side 8

11 Kampagnens resultater Kampagnens resultater Evalueringen har undersøgt, hvordan kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort har påvirket eleverne på de tre udvalgte skoler. I spørgeskemaundersøgelse og interview har eleverne før og efter skolebesøget svaret på en række spørgsmål inden for følgende områder: - Holdninger: Hvilke holdninger har eleverne til racisme/forskelsbehandling? - Viden: Har eleverne fået mere viden om, hvad racisme er, og tænker eleverne mere på egen og andres eventuelle racistiske adfærd? - Reaktionsmønster: Hvordan reagerer eleverne på oplevet racisme? Kampagnen har kun i beskedent omfang påvirket elevernes holdninger til racisme. Evalueringen viser (heldigvis), at langt hovedparten af eleverne allerede før kampagnen mente, at racisme og forskelsbehandling er forkert. Før kampagnen mente 88 pct. af eleverne, at det var vigtigt at behandle hinanden ordentligt uanset personers hudfarve eller religion. Efter kampagnen svarede 90 pct. af eleverne ja til samme spørgsmål. Tabel 2. Elevernes holdninger til racisme før og efter kampagnen Synes det er vigtigt, at alle behandler hinanden ordentligt lige meget hvilken Før kampagnen Efter kampagnen hudfarve eller religion man har? Ja 88 % 90 % Nej 5 % 3 % Ved ikke 7 % 7 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Evalueringen dokumenterer, at kampagnen har øget elevernes viden om racisme. Allerede før kampagnen vidste 83 pct. af eleverne, hvad racisme betød, men efter kampagnen var 90 pct. af eleverne bekendt hermed. Andelen af elever, der før kampagnen ikke vidste, hvad racisme betød eller var i tvivl er efter kampagnen faldet med 7 procentpoint fra 17 pct. til 10 pct. Side 9

12 Tabel 3. Elevernes viden om racisme før og efter kampagnen Ved du, hvad racisme betyder? Før kampagnen Efter kampagnen Ja 83 % 90 % Nej 12 % 3 % Ved ikke 5 % 7 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Samlet viser evalueringen, at hovedparten af eleverne allerede inden kampagnen var imod racisme, og at de allerede vidste, hvad racisme betød. I vægtning af fremadrettede fokusområder kan kampagnen inddrage denne viden. Kampagnen har haft stor indvirkning på elevernes reaktionsmønster ved oplevet racisme. Efter kampagnen vil flere elever aktivt involvere sig, når (hvis) de oplever racisme. Før kampagnen ville 27 pct. af eleverne aktivt gribe ind og bede andre elever stoppe, mens det efter kampagnen var 31 pct., der ville gøre det samme. 7 pct. ville før kampagnen fortælle deres oplevelser med racisme til en lærer mod 23 pct. efter kampagnen. Her er tale om en stigning på over 200 pct. Hele 46 pct. af eleverne vil efter kampagnen forsøge at trøste, hvis en anden elev blev ked af det mod 23 pct. før kampagnen. Der er således sket en fordobling af andelen af børn og unge, som vil trøste hvis nogen bliver kede af det, hvis de behandles grimt på grund af hudfarve. Figur 1. Elevernes reaktioner på racisme før og efter kampagnen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 31% 27% Jeg blander mig og beder dem holde op 23% 23% 17% 7% Jeg gør, som om jeg ikke hører det Jeg fortæller det til en lærer 23% 46% Før 33% 26% Efter Jeg trøster, Jeg er ligeglad hvis nogen bliver kede af det Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Færre elever vil efter kampagnen reagere passivt på oplevet racisme. 33 pct. svarede før kampagnen, at de var ligeglade og ikke ville reagere, mens det efter kampagnen var 26 pct. af eleverne. Flere elever vil efter kampagnen lade som om, de ikke hører det. Dette afvigende resultat kan måske forklares med, at flere af eleverne før kampagnen ikke var bevidste om, at de oplevede racisme. Når denne Side 10

13 gruppe elever ikke reagerer og ikke er ligeglade påkalder det behov for støttetilbud på skolerne, så eleverne kan handle på oplevet racisme. Det viser sig, at der generelt er en kønsforskel i reaktionerne på overværelse af racistiske udfald. Her tages der udgangspunkt i svarene afgivet efter kampagnens besøg. Hvor 34 pct. af drengene lader som om, at de ikke hører det, gælder dette kun for 10 pct. af pigerne. 45 pct. af pigerne fortæller om deres oplevelser til en lærer det samme gør 3 pct. af drengene. 44 pct. af drengene svarer, at de er ligeglade det samme gør 7 pct. af pigerne. Der er altså langt mere handling hos pigerne end hos drengene i forhold til at overvære racistiske udfald. Figur 2. Elevernes reaktioner på racisme fordelt på drenge og piger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 38% Jeg blander mig og beder dem holde op 34% 10% Jeg gør, som om jeg ikke hører det 3% 45% Jeg fortæller det til en lærer 19% 76% Jeg trøster, hvis nogen bliver kede af det 44% 7% Jeg er ligeglad Dreng 22% 10% Ved ikke Pige Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Der er ligeledes en forskel på børn og unges reaktioner set i forhold til etnicitet. Hvor 44 pct. af børn og unge med anden etnisk baggrund med dansk baggrund blander sig, når de oplever, at nogen behandles grimt pga. hudfarve, gælder det samme for 23 pct. med dansk baggrund. Knap hver tredje (29 pct.) med dansk baggrund gør, som om de ikke hører det det samme gælder for 16 pct. med etnisk minoritetsbaggrund. Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund handler således i højere grad aktivt, når de opleverer racisme. Side 11

14 Tabel 6. Hvad gør du, når du oplever nogen behandles grimt på grund af deres hudfarve? Dansk baggrund Jeg blander mig og beder dem holde op 23 % 44 % Jeg fortæller det til en lærer 23 % 24 % Jeg trøster, hvis nogen bliver kede af det 49 % 44 % Jeg gør som om jeg ikke hører det 29 % 16 % Jeg er ligeglad 26 % 24 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Ikke-dansk baggrund Eleverne på de tre skoler er blevet bedt om at vurdere arrangement ca. 1 måned efter kampagne-besøget fandt sted. Eleverne på skolerne har svaret på dels deres oplevelser af kampagnebesøget og dels deres refleksioner som følge af besøget. Det viser sig, at næsten 60 pct. af eleverne vurderer, at besøget har fået dem til at tænke over, hvordan de opfører sig overfor andre. Tabel 7. Elevernes reaktioner på racisme Har aktiviteterne om racisme fået dig til at Elever i alt tænke på, hvordan du opfører dig overfor andre? Ja 59 % Nej 19 % Ved ikke 22 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Sammenfattende viser evalueringen Kampagnen har betydet, at flere elever er blevet klar over, hvad racisme betyder, og hvordan racisme påvirker de personer, som berøres. Kampagnen har medført, at godt 3/4 af eleverne vil reagere aktivt, når de oplever racisme før kampagnen var det under halvdelen. Der er forholdsmæssigt flere børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der handler aktivt, når de overværer racisme. Næsten dobbelt som mange unge med etnisk minoritetsbaggrund blander sig og beder den forulempende part holde op. Kampagnen har fået næsten 60 pct. af eleverne til at tænke over, hvordan de opfører sig overfor andre elever. Færre end hver femte elev har ikke ændret refleksion og adfærd som følge af besøget. Side 12

15 Elever og lærers vurdering af kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort Elever og lærers generelle vurdering af kampagnen Der er stor tilfredshed med kampagnebesøgenes forløb både blandt lærere og elever. Det er lærernes opfattelse, at projektleder og ambassadør har en god tilgang til at behandle et svært emne på en tilgængelig måde. Eleverne finder spørgsmålene rigtig gode det er dog forskelligt, hvordan diskussionerne har udviklet sig. Derfor er vurderingen heraf også mere svingende. Tabel 8. Elevernes vurdering af spørgsmål og diskussioner Elevernes vurdering Meget gode eller gode Ikke gode eller dårlige Ved ikke Hvordan var spørgsmålene? 75 % 6 % 18 % Hvordan var diskussionerne? 70 % 12 % 18 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Der kan ikke iagttages noget egentligt mønster i forhold til hvilke ydre kriterier, der afføder henholdsvis en livlig eller passiv diskussion hos skoleeleverne. Det vurderes derimod at være meget individuelt i forhold til den enkelte klasse/- skoles traditioner for åbenhed og diskussioner. Det er vurderingen, at eleverne helst skal være på 7. klassetrin eller ældre for at passe til kampagnens nuværende koncept. De yngre klassetrin vil være for små til for alvor at deltage og få udbytte af debatkonceptet i plenum. LG Insight har under observation af kampagnebesøgene kunnet iagttage en relativt ensartet deltagelsesgrad hos drenge og piger under besøgenes diskussioner. Et mønster som genkendes af lærere og projektleder. Dette er ikke typisk for vanligt engagement og diskussionslyst hos børn og unge ofte er piger mere aktive end drenge og er bedre til at formulere sig omkring holdninger. Det er vurderingen fra lærere og projektet, at det øgede engagement hos drengene kan tilskrives inddragelsen af fodbold som udgangspunkt. Det vurderes derfor at have været befordrende for en ligeværdig dialog, at emnet racisme har fænget mest hos pigerne, mens fodbolden har appelleret til drengene. Det vurderes samtidig hensigtsmæssigt, at arrangementet kombinerer dialog og fysisk aktivitet. Det er en god måde for eleverne at lære på. Side 13

16 Lærerne på de besøgte skoler har ikke på forhånd været informeret om besøgets konkrete indhold og har ikke kunnet forberede eleverne på besøget. De mener dog alle, at besøgets budskab var tydeligt og præsentationen god. Besøget var meget håndgribeligt og tog udgangspunkt i en genkendelig situation: fodbold. Derfor kunne børn og unge uforberedt tage del i debatten. Flere lærere peger på, at det var godt at få sat racisme og forskelsbehandling på dagsorden på skolerne og at det blev gjort af personer uden tilknytning til skolen og elevernes hverdag. Det har ifølge lærerne en anden effekt, end når det er de faste lærere, som gør det. Det er skolernes vurdering, at pingpongen mellem den medvirkende ambassadør og oplægsholderen har en god virkning på dialogen med eleverne. Dynamikken gør arrangementet levende. Ambassadøren har generelt haft stor gennemslagskraft, da han er kendt blandt de unge og taler om egne oplevelser om racisme i fodboldverdenen. Arrangementerne er blevet modtaget rigtig positivt af eleverne. 75 % af alle eleverne tilkendegiver således, at de har oplevet besøget som interessant eller meget interessant. Kun 8 % fandt arrangementet uinteressant. Der er ikke nogen klar forskel på drenge og pigers oplevelse af arrangementet. Figur 3 Elevernes samlede vurdering af kampagnebesøget 17% 8% 28% 47% Meget interessant Interessant Uinteressant Ved ikke Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Side 14

17 Sammenfattende viser evalueringen Personale og elever oplever, at oplæg, film, spørgsmål og debatter er gode, relevante og interessante. Kampagnelederen og ambassadøren har en god pædagogisk formidlingsform, og fleksibelt tilpasser besøget meget efter antallet af elever, elevsammensætning og debatkulturen på den enkelte skole. 75 pct. af eleverne fandt kampagnen (meget) interessant. Ambassadørernes oplevelse af kampagnen Der er i forbindelse med evalueringen gennemført interview med 4 Ambassadører, som alle er professionelle fodboldspillere eller trænere. Ambassadørerne er blevet udvalgt og kontaktet af projektlederen med opfordring til deltagelse i Giv Racismen Det Røde Kort. Ambassadørerne er blevet introduceret til deres rolle via en kort snak med projektlederen. Her er det blevet understreget, at det er vigtigt at få en dialog i stand med de unge. Rollerne er blevet fordelt således, at projektlederen har styret besøg og diskussionen, mens ambassadøren har skullet byde ind og komme med input, hvor det var relevant. Ambassadørerne er blevet opfordret til at komme med input omkring eventuelle egne oplevelser med racisme. Ambassadørerne oplever, at deres rolle har været at skabe synlighed og genkendelighed omkring kampagnen. Flere af ambassadørerne har deltaget i kampagnen siden dens opstart og har derfor deltaget i flere skolebesøg og medvirket i det skolemateriale, som kampagnen har udviklet og anvender. Deres vurderinger fremstilles derfor særskilt i dette afsnit. Ambassadører oplever, at de også virker som rollemodeller. Især ambassadører med etnisk minoritetsbaggrund oplever, at de opfattes som rollemodeller af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Ambassadørerne vurderer, at det er godt med både store arrangementer for mange elever, hvor budskabet kommer ud til mange mennesker på én gang men også med besøg i mindre forsamlinger, hvor det i højere grad er muligt at skabe en refleksions- og holdningsændrende dialog. De anbefaler dog generelt mindre forsamlinger på skolerne, da de oplever, at dialogen er bedre i de små forsamlinger. Det forekommer at være en potentiel stopklods for dialog, hvis der bliver for mange elever samlet på én gang. Det skaber samtidig også meget støj eleverne bliver mere urolige, når de er mange samlet. Det er ambassadørernes erfaringer fra de mange skolebesøg, at både drenge og piger inddrages i arrangementet. Drenge kan bedst relatere sig til det Side 15

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Giv racismen det røde kort. årsrapport

Giv racismen det røde kort. årsrapport Giv racismen det røde kort 43547_Rødtkort2010.indd 1 2/3/10 3:04 PM 12 årsrapport Indhold TAK TIL Hummel, Select, A-Pressen, LO, Trygfonden, Social- og Integrationsministeriet PRODUKTION Player Social

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Forundersøgelse i forbindelse med Brug for Alle Unges kampagne

Forundersøgelse i forbindelse med Brug for Alle Unges kampagne Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Forundersøgelse i forbindelse med Brug for Alle Unges kampagne Mangfoldigt Foreningsdanmark Integration gennem foreningslivet LG Insight 1 INDHOLD

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Børns holdninger til handicap

Børns holdninger til handicap Børns holdninger til handicap Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Forfatter:

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012).

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). UMVén er gennemført i samarbejde med sikkerhedsudvalget, elevråd og skolens

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Indsats: Forbedret klasserumskultur Hvad handler det om?

Indsats: Forbedret klasserumskultur Hvad handler det om? Indsats: Forbedret klasserumskultur Hvad handler det om? At skabe mere inkluderende og involverende rammer i klasserummet på skolens grundforløbshold. Iværksætte en indsats, der medvirker til at skabe

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere