Giv racismen det røde kort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giv racismen det røde kort"

Transkript

1 Evaluering af kampagnen Giv racismen det røde kort Spillerforeningen i Danmark [December 2011]

2 Giv racismen det røde kort [Indholdsfortegnelse] Indledning 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 3 Evalueringens metode og de udvalgte skoler 5 Kampagneaktivitet metoder og aktiviteter 7 Kampagnens relevans og skolernes interesser 8 Kampagnens resultater 10 Elever og lærers vurdering af kampagnen 14 Ambassadørernes oplevelse af kampagnen 16

3 Evaluering af kampagnen: Giv Racismen Det Røde Kort Indledning I 2007 iværksatte Spillerforeningen kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort med støtte fra Integrationsministeriet. Kampagnen har haft til formål at skabe opmærksomhed og debat om racisme i uddannelsesinstitutioner, skoler, sportsverden og kulturlivet. Kampagnen har spredt information om styrken ved mangfoldighed, ligesom den har søgt at bekæmpe myter, fordomme og racisme. Kampagnen har været bygget op omkring en trebenet indsats, nemlig: Synlighed i forbindelse med idrætsbegivenheder - Elitesportsprofiler giver budskaberne fra Giv Racismen Det Røde Kort videre, så de bliver synlige og tydelige for publikum på tilskuerpladserne og bag TVskærmen. Skolekampagne hvor undervisningsforløb/kampagnebesøg integreres i undervisningen om racisme og diskrimination i Danmark. Målgruppen er børn og unge i alderen år, dvs. unge i grundskoler og på ungdomsuddannelser. Kultur-kampagne - aktiviteter, hvor kampagnens budskab formidles via teaterprojekter og koncerter, så målgruppen også favner de ikkesportsinteresserede unge. Siden opstarten har kampagnen derfor besøgt både skoler, ungdomsuddannelser og kulturarrangementer i hele landet. Tilsammen er kampagnen hvert år nået ud til mere end børn, unge og voksne. I perioden har kampagnen besøgt 43 skoler og ungdomsuddannelser og 40 sports- og kulturarrangementer. LG Insight har siden 2009 været tilknyttet kampagnen som evaluator. Efter ønske fra Integrationsministeriet omfatter evalueringen imidlertid alene kampagneaktiviteter på skoler. I nærværende rapport præsenteres derfor de metoder og resultater, som er opnået gennem projektets skoleaktiviteter. Rapporten indledes med et opsamlende konklusionsafsnit, hvorefter der følger et rids af metode, aktiviteter og opnåede resultater og effekter. 1

4 Hovedkonklusioner og anbefalinger Det er lykkedes kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort at nå ud til skoler over hele landet og formidle budskabet til mere end 5000 børn og unge. Kampagnens uformelle tilgang til skolerne kombineret med relationen til sportsverden har vist sig at være en velegnet metode til at skabe interesse og refleksion hos børn og unge - også omkring et så alvorligt emne som forskelsbehandling og racisme. Lærere og elever på de besøgte skoler oplever, at racisme i stadigt større udstrækning kommer til udtryk i elevernes daglige sprogbrug og i konflikter på skolerne. 41 % af eleverne tilkendegiver da også, at de selv har oplevet at blive drillet eller kaldt navne på grund af deres udseende, hudfarve, religion eller nationalitet. 61 % af eleverne har oplevet, at andre på skolen er blevet drillet eller talt grimt til på grund af deres hudfarve. Skolerne har ikke på eget initiativ sat racisme på dagsordenen, men har savnet et tilbud til at kickstarte dialogen. Skolerne, både personale og elever, har da også vist stor interesse for kampagnen både før og efter besøget. Lærere og elever på de besøgte skoler har fundet temaet om racisme meget relevant og taget godt imod besøget. Kampagnen har været tilrettelagt således, at kampagneleder og en kendt, lokal fodboldspiller har besøgt skolerne med et inspirations- og dialogskabende oplæg. Oplægget har kun været af en times varighed og har derfor kunnet passes ind i skolernes allerede fastlagte årsplaner. Besøgene på skolerne havde dog ikke kunnet lade sig gøre uden en vedholdende og kompetent indsats fra projektets side. Ikke mindst i forhold til at skabe plads i navnlig de ældste klassers travle skemaer, der er præget af terminsprøver, brobygning og eksamen mv. Evalueringen viser, at kampagnen har gjort eleverne opmærksomme på, hvad racisme betyder, og fået dem til at tænke på, hvordan racisme påvirker de personer, som berøres. Besøget fra Give Racismen Det røde kort har fået næsten 60 pct. af eleverne til at tænke over, hvordan de opfører sig overfor andre elever. Mere end 3/4 af eleverne angiver efter kampagnens besøg, at de vil reagere aktivt, når de oplever racisme. Før kampagnebesøget var det tilfældet for under halvdelen af eleverne. Lærere og elever oplever, at kampagnens aktiviteter (oplæg, film, spørgsmål og debatter) er gode og relevante. Den direkte og debatterende form egner sig godt til eleverne i overbygningen, der har været målgruppe for kampagnen. Side 2

5 Det er således vurderingen fra skolerne, at besøgene har en god pædagogisk formidlingsform. Kampagnen har været meget fleksibelt tilrettelagt, så debatten har kunnet tilpasses den enkelte skoles elevsammensætning og debatkultur. 75 pct. af eleverne har fundet kampagnebesøget interessant eller meget interessant. Det er vurderingen, at kampagnen i sin nuværende form egner sig bedst til elever på overbygningen. Lærerne vurderer imidlertid, at der også er behov for aktiviteter blandt de yngre aldersgrupper, hvor omgangstone og form i højere grad kan præges. Eleverne udtrykker i interview, at den racistiske undertone i deres interne sprogbrug er mindre udbredt i skolen end i fritidslivet. Flere børn og unge fortæller f.eks., at de selv har oplevet og sagt racistiske udtryk til modstandere på fodboldbanen. Det er den samlede vurdering, at Giv Racismen Det Røde Kort har iværksat mange relevante og succesfulde aktiviteter for børn og unge i grundskolerne. Aktiviteterne har skabt den ønskede refleksion omkring racisme og har sat tanker og handlinger i gang hos både elever og lærere i skolerne. Der er dog også foregået mange aktiviteter udenfor skoleregi. Det er vigtigt for vurderingen af kampagnens samlede resultater at indtænke disse aktiviteter og resultater, som desværre ikke har været en del af nærværende evaluering. Sammenfattende peger evalueringen på følgende anbefalinger: Kampagnen har vist, at den sportslige tilgang med brug af kendte ambassadører indenfor fodboldverden har haft en betydelig gennemslagskraft og holdningspåvirkende kraft i forhold til børn og unge. Disse kampagneaktiviteter bør videreudvikles og udbredes til nye rammer eventuelt i ungdomsklubber og/eller i udsatte boligområde. Sport har appeal for store målgrupper af børn og unge. Gennem sportslige aktiviteter kan alle mødes på lige fod både med fælles sportslige regler og sociale normer for god omgangstone og adfærdsformer. Det anbefales, at kampagnen fremadrettet bruger sportslige aktiviteter som anledning til en dialog med børn/unge om racisme. Evalueringen viser, at de kampagneansatte personer fra Spillerforeningen og de frivillige ambassadører har været gode til at skabe dialog med børn og unge om racisme. Der er i Spillerforeningen opbygget metoder og pædagogiske kompetencer, ligesom der er skabt et stort netværk af frivillige ambassadører. LG Insight anbefaler, at Spillerforeninger også fremover gør brug af disse kompetencer i organisationen til at videreføre arbejdet mod racisme blandt børn og unge. Side 3

6 Evalueringens metode og de udvalgte skoler Evalueringen er knyttet til kampagneaktiviteter på grundskoler (folkeskoler). Evalueringen tager således udgangspunkt i aktiviteter gennemført i perioden på tre udvalgte grundskoler. Evalueringens skoler er udvalgt således, at de er repræsentative for hhv. størrelse, elevsammensætning og geografi mv. Der er således tale om skoler med forskellige profiler. Følgende tre skoler har deltaget i kampagnen og i evalueringen: - Gauerslund Skole ved Vejle (525 elever) - Søndermarkskolen i Horsens (282 elever) - Tingbjerg Heldagsskole i København/Tingbjerg (448 elever) Nedenfor gives et kort rids af de enkelte skoler. Gauerslund skole Gauerslund skole er en skole beliggende i landsbyen Gauerslund, der ligger mellem Vejle og Fredericia og består af 30 huse og 7-8 gårde. Skolen optager elever fra tre omkringliggende landsbyer og har 525 elever. Langt størstedelen af eleverne har etnisk dansk baggrund, mens kun en ganske lille andel del af eleverne har anden etnisk baggrund en dansk. Det er ikke en skole, hvor kulturforskelle fylder meget i hverdagen. Skolen er beliggende et i landsbyområde, hvor forældrene kører efter arbejde i fortrinsvis trekantsområdet. Skolen har 500 elever fra klasse. Skolen har 22 elever i en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen ligger i et dejligt område tæt på skov og grønne områder og tæt ved Vejle fjord. Skolen er ca. 50 gammel, og ligner de fleste danske folkeskoler. Bygningerne er vedligeholdt, men bygget til traditionelt skolebrug, og ikke til at lave læringsstile. Indskolingen er dog ikke mere end 4-5 gamle, men stadig ikke ideel til læringsstile. Søndermarkskolen, Horsens Søndermarkskolen ligger i Sønderbrokvarteret i midtbyen i Horsens, et område med mange almennyttige boliger og et befolkningsgrundlag på ca beboere. Området har fået kvarterløftsmidler fra Landsbyggefonden for at styrke den boligsociale indsats i området, hvor en stor andel beboere er på overførselsindkomst, og hvor over halvdelen af beboerne har ikke-dansk baggrund. Der bor ca. 800 børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i kvarteret, og det afspejler sig i elevsammensætningen på skolen. Søndermarkskolen har 282 elever, heraf har ca. 40 % en anden etnisk baggrund en dansk. Skolen er stolt over at Side 4

7 rumme 40 forskellige nationaliteter. De to største etniske grupper blandt de tosprogede elever er tyrkere og kurdere. Tingbjerg Heldagsskole Tingbjerg Heldagsskole er en kommuneskole bygget i og ligger i hjertet af bydelen Tingbjerg i den Nordvestlige del af København. Der bor i dag ca beboere i området, der har en meget multikulturel sammensætning, idet godt 60 % af områdets beboere har ikke-dansk baggrund. Dette afspejler sig selvsagt i elevsammensætningen på skolen. På Tingbjerg Heldagsskole er der således knap 450 elever, der samlet taler ca. 33 forskellige sprog. Siden år 2000 har over 80 % af skolens elever haft en anden etnisk baggrund end dansk. Udviklingen tegner ifølge skolens lærere et billede af en skole med stadigt færre antal etnisk danske elever. De største nationalitetsgrupper blandt de tosprogede elever er albanere, tyrkere, kurdere og somaliere. En stor andel af elevernes forældre har lave indkomster og står uden for arbejdsmarkedet. Evalueringen baseres på såvel kvantitativ som kvalitativ metode. Der er gennemført: - Spørgeskemaundersøgelse blandt de tre besøgte skolers elever før og efter besøg - Fokusgruppeinterview med elever fra de tre skoler - Interview med lærere fra de tre skoler før og efter besøg - Observationsbesøg på de tre skoler i forbindelse med kampagnebesøg - Interview med 4 af kampagnens ambassadører - Interview med projektleder og medarbejdere løbende gennem evalueringsperioden. - Studier af materiale udarbejdet og benyttet i skolekampagnen Metodisk er evalueringen tilrettelagt som en baseline-evaluering, hvor der er målt på elevernes viden, holdninger, adfærd og oplevelser i relation til racisme før og efter kampagnen. Side 5

8 Kampagneaktiviteter metoder og aktiviteter Kampagneaktiviteter på skolerne Kampagnen har for skolernes vedkommende været bygget op omkring et skolebesøg. Besøget har været målrettet grundskolens overbygningsklasser, dvs. 7., 8. og 9. klasser. Det har været op til skolerne at bestemme de fysiske rammer for besøget om det et foregået med eleverne siddende på gulv eller ved borde, i klasseværelse eller festsal osv. Skolerne har ønsket, at klassernes lærere har deltaget i besøget, hvilket har været bifaldet af projektet. På den måde har lærerne efterfølgende kunnet arbejde videre med racisme-temaet og besvare evt. elevspørgsmål relateret til besøget. Lærerne har dog haft en relativt tilbagetrukket rolle under besøgene, således at det et blevet elevernes arrangement, og de har kunnet have en følelse af at kunne tale frit. Det har været projektets ønske, at hverken lærer eller skoleleder skulle give en egentligt introduktion til besøget. Skolelederen har i stedet givet en ultrakort velkomst til projektet, hvorefter projektlederen er gået direkte på for at undgå at skolerne utilsigtet skulle komme til at sætte en værdiladet dagsorden for dagen. Skolerne og dermed besøgene har favnet forskellige elevgrupper i forhold til alder, køn, etnicitet og socioøkonomisk baggrund. Der har både været skoler med primært meget ressourcestærke elever, skoler med primært socialt udsatte elever samt skoler med helt blandet sammensætning. Kampagneresultater og effekter måles således ud fra i forhold til en bred børne- og ungegruppe. Besøgene har bestået af: - Forevisning af film om racisme indenfor fodbold på verdensplan - Debatoplæg styret af projektleder med deltagelse af lokal fodboldspiller - Skud på mål afsluttende sportsevent - Undervisningsmateriale til efterfølgende brug i klasserne Besøgene har haft en times varighed. Side 6

9 Børn og unge er meget visuelt orienteret. Derfor har Giv Racismen Det Røde Kort valgt indledende at vise en kort film om racisme i fodboldverden. Filmen har gjort særligt stort indtryk på de yngre klassetrin, som kan have vanskeligt ved at forstå racisme som begreb. De yngste klassetrins efterfølgende debat læner sig derfor meget op af filmen og dens budskaber. Der er i perioden gennemført besøg på 43 skoler fordelt over hele landet. Det er dog primært skoler beliggende i større byer med en større andel af etniske minoriteter i befolkningen. Det er desuden sammenfaldende med, at det typisk er skoler i superligabyer, der har haft besøg. Det har fremmet mulighederne for, at kendte ambassadører fra fodboldverden har kunnet deltage. På møderne har der således deltaget en lokal fodboldhelt, der har været udpeget som ambassadør for kampagnen. Af ambassadører kan bl.a. nævnes Michael Krohn-Dehli, Hjalte Nørregaard, Bajram Fetai, Karim Zaza m.fl. Kampagnen har i alt tilknyttet 96 ambassadører, hvoraf 40 kommer fra forskellige topklubber fra den danske fodboldverden. Ambassadørerne har ikke været igennem en egentlig oplæring i ambassadørrollen, og der er der også stor forskel på deres stil og fremtoning på dagen. De fleste ambassadører er kendt fra lokalområdet og tv, og ambassadørernes egne erfaringer får typisk eleverne til at lytte ekstra opmærksomt. Projektlederens samspil med ambassadøren er tilpasset den enkelte ambassadørs karakteristika og formidlingskompetencer. Ambassadøren medvirker altid ved besøgets afslutning i en konkurrence med eleverne omkring skud på mål. Kampagnens relevans og skolernes interesser Både lærere og elever på de besøgte skoler oplever, at der i dag findes racisme og forskelsbehandling i skolerne. Forskelsbehandlingen dækker andet end racisme og favner også mobning og fornærmelser indenfor det religiøse og kulturelle område. Racismen kommer tydeligst til udtryk i sprog- og ordvalg, hvor elever anvender nedsættende udtryk, når de taler om eller til personer med anden etnisk minoritetsbaggrund. Ordene anvendes ikke altid i en nedsættende hensigt, men dækker over slang/jargon, som fra afsenderens side vurderes som acceptabelt. Flere elever har således en relativt hård indbyrdes omgangstone i hverdagen. Det er ikke ualmindeligt, at eleverne kalder hinanden skældsord og øgenavne, der tager udgangspunkt i nationalitet, hudfarve eller kultur. I interview oplyser 41 pct. af eleverne på de tre kampagneskoler, at de selv har oplevet at blive drillet eller kaldt krænkende navne på grund af deres hudfarve, religion eller nationalitet. 61 pct. af eleverne oplyser, at de har oplevet, at andre børn af samme årsager er blevet drillet - jf. tabel 1. Side 7

10 Tabel 1. Kampagneelevernes oplevelse af racisme Kampagneelevernes oplevelse af racisme* Har oplevet at blive drillet eller kaldt navne på grund af hudfarve, religion eller nationalitet Har oplevet, at nogen på skolen bliver drillet eller talt grimt til på grund af deres hudfarve? * Svar fra tre udvalgte skoler før kampagne-besøget Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Ja, tit eller nogen gange Nej, aldrig Ved ikke 41 % 51 % 8 % 61 % 30 % 9 % I interview giver lærerne udtryk for, at forskelsbehandlingen oftest finder sted udenfor klasserummet og undervisningstiden, hvorfor lærerne ikke har kendskab til det fulde omfang heraf. Eleverne udtrykker da også, at deres erfaringer med racisme også stammer fra deres fritidsliv, hvor tonen i sportsklubberne også kan være hård ikke mindst i forhold til modstanderne i holdsport. Lærerne vurderer dog samtidig, at de også i skolerne i stigende grad oplever en racistiskbetonet forhånelse af både sprogbrug og konflikter mellem eleverne. I (fokusgruppe)- interview med både lærere og elever på de tre skoler var der bred enighed om, at kampagnen var relevant, og at der i det hele taget var behov for et større fokus på forskelsbehandling på skolerne. Lærerne er enige om, at kampagnen er relevant for elevgrupper fra udskolingen (7., 8. og 9. klasse). Flere lærere foreslår, at kampagnen i en tilpasset form udvides til elever på mellemtrinnet ( klasse), da de yngre elever også kan være hårde overfor hinanden i deres sprog men ikke altid ved, hvad skældsordene betyder. Lærere vurderer, at kampagnen ville kunne præge de små elever, som endnu ikke ved hvad der er rigtigt og forkert. De store elever har oftere dannet sig meget faste holdninger og kan være svære at påvirke. Sammenfattende viser evalueringen Personale og elever på de tre skoler oplyser, at temaet om racisme er relevant, fordi racisme i stadig større udstrækning kommer til udtryk i elevernes sprogbrug og i konflikter på skolerne. Mere end 60 % af evalueringens børn og unge har oplevet, at elever på skolen er blevet drillet eller talt grimt til på grund af deres hudfarve Skolerne har ikke på eget initiativ sat racisme på dagsordenen, men har savnet et tilbud til at kickstarte dialogen. På skolerne både blandt personale og elever var der stor interesse for kampagnen forud for besøget. Side 8

11 Kampagnens resultater Kampagnens resultater Evalueringen har undersøgt, hvordan kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort har påvirket eleverne på de tre udvalgte skoler. I spørgeskemaundersøgelse og interview har eleverne før og efter skolebesøget svaret på en række spørgsmål inden for følgende områder: - Holdninger: Hvilke holdninger har eleverne til racisme/forskelsbehandling? - Viden: Har eleverne fået mere viden om, hvad racisme er, og tænker eleverne mere på egen og andres eventuelle racistiske adfærd? - Reaktionsmønster: Hvordan reagerer eleverne på oplevet racisme? Kampagnen har kun i beskedent omfang påvirket elevernes holdninger til racisme. Evalueringen viser (heldigvis), at langt hovedparten af eleverne allerede før kampagnen mente, at racisme og forskelsbehandling er forkert. Før kampagnen mente 88 pct. af eleverne, at det var vigtigt at behandle hinanden ordentligt uanset personers hudfarve eller religion. Efter kampagnen svarede 90 pct. af eleverne ja til samme spørgsmål. Tabel 2. Elevernes holdninger til racisme før og efter kampagnen Synes det er vigtigt, at alle behandler hinanden ordentligt lige meget hvilken Før kampagnen Efter kampagnen hudfarve eller religion man har? Ja 88 % 90 % Nej 5 % 3 % Ved ikke 7 % 7 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Evalueringen dokumenterer, at kampagnen har øget elevernes viden om racisme. Allerede før kampagnen vidste 83 pct. af eleverne, hvad racisme betød, men efter kampagnen var 90 pct. af eleverne bekendt hermed. Andelen af elever, der før kampagnen ikke vidste, hvad racisme betød eller var i tvivl er efter kampagnen faldet med 7 procentpoint fra 17 pct. til 10 pct. Side 9

12 Tabel 3. Elevernes viden om racisme før og efter kampagnen Ved du, hvad racisme betyder? Før kampagnen Efter kampagnen Ja 83 % 90 % Nej 12 % 3 % Ved ikke 5 % 7 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Samlet viser evalueringen, at hovedparten af eleverne allerede inden kampagnen var imod racisme, og at de allerede vidste, hvad racisme betød. I vægtning af fremadrettede fokusområder kan kampagnen inddrage denne viden. Kampagnen har haft stor indvirkning på elevernes reaktionsmønster ved oplevet racisme. Efter kampagnen vil flere elever aktivt involvere sig, når (hvis) de oplever racisme. Før kampagnen ville 27 pct. af eleverne aktivt gribe ind og bede andre elever stoppe, mens det efter kampagnen var 31 pct., der ville gøre det samme. 7 pct. ville før kampagnen fortælle deres oplevelser med racisme til en lærer mod 23 pct. efter kampagnen. Her er tale om en stigning på over 200 pct. Hele 46 pct. af eleverne vil efter kampagnen forsøge at trøste, hvis en anden elev blev ked af det mod 23 pct. før kampagnen. Der er således sket en fordobling af andelen af børn og unge, som vil trøste hvis nogen bliver kede af det, hvis de behandles grimt på grund af hudfarve. Figur 1. Elevernes reaktioner på racisme før og efter kampagnen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 31% 27% Jeg blander mig og beder dem holde op 23% 23% 17% 7% Jeg gør, som om jeg ikke hører det Jeg fortæller det til en lærer 23% 46% Før 33% 26% Efter Jeg trøster, Jeg er ligeglad hvis nogen bliver kede af det Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Færre elever vil efter kampagnen reagere passivt på oplevet racisme. 33 pct. svarede før kampagnen, at de var ligeglade og ikke ville reagere, mens det efter kampagnen var 26 pct. af eleverne. Flere elever vil efter kampagnen lade som om, de ikke hører det. Dette afvigende resultat kan måske forklares med, at flere af eleverne før kampagnen ikke var bevidste om, at de oplevede racisme. Når denne Side 10

13 gruppe elever ikke reagerer og ikke er ligeglade påkalder det behov for støttetilbud på skolerne, så eleverne kan handle på oplevet racisme. Det viser sig, at der generelt er en kønsforskel i reaktionerne på overværelse af racistiske udfald. Her tages der udgangspunkt i svarene afgivet efter kampagnens besøg. Hvor 34 pct. af drengene lader som om, at de ikke hører det, gælder dette kun for 10 pct. af pigerne. 45 pct. af pigerne fortæller om deres oplevelser til en lærer det samme gør 3 pct. af drengene. 44 pct. af drengene svarer, at de er ligeglade det samme gør 7 pct. af pigerne. Der er altså langt mere handling hos pigerne end hos drengene i forhold til at overvære racistiske udfald. Figur 2. Elevernes reaktioner på racisme fordelt på drenge og piger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 38% Jeg blander mig og beder dem holde op 34% 10% Jeg gør, som om jeg ikke hører det 3% 45% Jeg fortæller det til en lærer 19% 76% Jeg trøster, hvis nogen bliver kede af det 44% 7% Jeg er ligeglad Dreng 22% 10% Ved ikke Pige Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Der er ligeledes en forskel på børn og unges reaktioner set i forhold til etnicitet. Hvor 44 pct. af børn og unge med anden etnisk baggrund med dansk baggrund blander sig, når de oplever, at nogen behandles grimt pga. hudfarve, gælder det samme for 23 pct. med dansk baggrund. Knap hver tredje (29 pct.) med dansk baggrund gør, som om de ikke hører det det samme gælder for 16 pct. med etnisk minoritetsbaggrund. Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund handler således i højere grad aktivt, når de opleverer racisme. Side 11

14 Tabel 6. Hvad gør du, når du oplever nogen behandles grimt på grund af deres hudfarve? Dansk baggrund Jeg blander mig og beder dem holde op 23 % 44 % Jeg fortæller det til en lærer 23 % 24 % Jeg trøster, hvis nogen bliver kede af det 49 % 44 % Jeg gør som om jeg ikke hører det 29 % 16 % Jeg er ligeglad 26 % 24 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Ikke-dansk baggrund Eleverne på de tre skoler er blevet bedt om at vurdere arrangement ca. 1 måned efter kampagne-besøget fandt sted. Eleverne på skolerne har svaret på dels deres oplevelser af kampagnebesøget og dels deres refleksioner som følge af besøget. Det viser sig, at næsten 60 pct. af eleverne vurderer, at besøget har fået dem til at tænke over, hvordan de opfører sig overfor andre. Tabel 7. Elevernes reaktioner på racisme Har aktiviteterne om racisme fået dig til at Elever i alt tænke på, hvordan du opfører dig overfor andre? Ja 59 % Nej 19 % Ved ikke 22 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Sammenfattende viser evalueringen Kampagnen har betydet, at flere elever er blevet klar over, hvad racisme betyder, og hvordan racisme påvirker de personer, som berøres. Kampagnen har medført, at godt 3/4 af eleverne vil reagere aktivt, når de oplever racisme før kampagnen var det under halvdelen. Der er forholdsmæssigt flere børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der handler aktivt, når de overværer racisme. Næsten dobbelt som mange unge med etnisk minoritetsbaggrund blander sig og beder den forulempende part holde op. Kampagnen har fået næsten 60 pct. af eleverne til at tænke over, hvordan de opfører sig overfor andre elever. Færre end hver femte elev har ikke ændret refleksion og adfærd som følge af besøget. Side 12

15 Elever og lærers vurdering af kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort Elever og lærers generelle vurdering af kampagnen Der er stor tilfredshed med kampagnebesøgenes forløb både blandt lærere og elever. Det er lærernes opfattelse, at projektleder og ambassadør har en god tilgang til at behandle et svært emne på en tilgængelig måde. Eleverne finder spørgsmålene rigtig gode det er dog forskelligt, hvordan diskussionerne har udviklet sig. Derfor er vurderingen heraf også mere svingende. Tabel 8. Elevernes vurdering af spørgsmål og diskussioner Elevernes vurdering Meget gode eller gode Ikke gode eller dårlige Ved ikke Hvordan var spørgsmålene? 75 % 6 % 18 % Hvordan var diskussionerne? 70 % 12 % 18 % Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Der kan ikke iagttages noget egentligt mønster i forhold til hvilke ydre kriterier, der afføder henholdsvis en livlig eller passiv diskussion hos skoleeleverne. Det vurderes derimod at være meget individuelt i forhold til den enkelte klasse/- skoles traditioner for åbenhed og diskussioner. Det er vurderingen, at eleverne helst skal være på 7. klassetrin eller ældre for at passe til kampagnens nuværende koncept. De yngre klassetrin vil være for små til for alvor at deltage og få udbytte af debatkonceptet i plenum. LG Insight har under observation af kampagnebesøgene kunnet iagttage en relativt ensartet deltagelsesgrad hos drenge og piger under besøgenes diskussioner. Et mønster som genkendes af lærere og projektleder. Dette er ikke typisk for vanligt engagement og diskussionslyst hos børn og unge ofte er piger mere aktive end drenge og er bedre til at formulere sig omkring holdninger. Det er vurderingen fra lærere og projektet, at det øgede engagement hos drengene kan tilskrives inddragelsen af fodbold som udgangspunkt. Det vurderes derfor at have været befordrende for en ligeværdig dialog, at emnet racisme har fænget mest hos pigerne, mens fodbolden har appelleret til drengene. Det vurderes samtidig hensigtsmæssigt, at arrangementet kombinerer dialog og fysisk aktivitet. Det er en god måde for eleverne at lære på. Side 13

16 Lærerne på de besøgte skoler har ikke på forhånd været informeret om besøgets konkrete indhold og har ikke kunnet forberede eleverne på besøget. De mener dog alle, at besøgets budskab var tydeligt og præsentationen god. Besøget var meget håndgribeligt og tog udgangspunkt i en genkendelig situation: fodbold. Derfor kunne børn og unge uforberedt tage del i debatten. Flere lærere peger på, at det var godt at få sat racisme og forskelsbehandling på dagsorden på skolerne og at det blev gjort af personer uden tilknytning til skolen og elevernes hverdag. Det har ifølge lærerne en anden effekt, end når det er de faste lærere, som gør det. Det er skolernes vurdering, at pingpongen mellem den medvirkende ambassadør og oplægsholderen har en god virkning på dialogen med eleverne. Dynamikken gør arrangementet levende. Ambassadøren har generelt haft stor gennemslagskraft, da han er kendt blandt de unge og taler om egne oplevelser om racisme i fodboldverdenen. Arrangementerne er blevet modtaget rigtig positivt af eleverne. 75 % af alle eleverne tilkendegiver således, at de har oplevet besøget som interessant eller meget interessant. Kun 8 % fandt arrangementet uinteressant. Der er ikke nogen klar forskel på drenge og pigers oplevelse af arrangementet. Figur 3 Elevernes samlede vurdering af kampagnebesøget 17% 8% 28% 47% Meget interessant Interessant Uinteressant Ved ikke Kilde: LG Insight, spørgeskemaundersøgelse, N=165 Side 14

17 Sammenfattende viser evalueringen Personale og elever oplever, at oplæg, film, spørgsmål og debatter er gode, relevante og interessante. Kampagnelederen og ambassadøren har en god pædagogisk formidlingsform, og fleksibelt tilpasser besøget meget efter antallet af elever, elevsammensætning og debatkulturen på den enkelte skole. 75 pct. af eleverne fandt kampagnen (meget) interessant. Ambassadørernes oplevelse af kampagnen Der er i forbindelse med evalueringen gennemført interview med 4 Ambassadører, som alle er professionelle fodboldspillere eller trænere. Ambassadørerne er blevet udvalgt og kontaktet af projektlederen med opfordring til deltagelse i Giv Racismen Det Røde Kort. Ambassadørerne er blevet introduceret til deres rolle via en kort snak med projektlederen. Her er det blevet understreget, at det er vigtigt at få en dialog i stand med de unge. Rollerne er blevet fordelt således, at projektlederen har styret besøg og diskussionen, mens ambassadøren har skullet byde ind og komme med input, hvor det var relevant. Ambassadørerne er blevet opfordret til at komme med input omkring eventuelle egne oplevelser med racisme. Ambassadørerne oplever, at deres rolle har været at skabe synlighed og genkendelighed omkring kampagnen. Flere af ambassadørerne har deltaget i kampagnen siden dens opstart og har derfor deltaget i flere skolebesøg og medvirket i det skolemateriale, som kampagnen har udviklet og anvender. Deres vurderinger fremstilles derfor særskilt i dette afsnit. Ambassadører oplever, at de også virker som rollemodeller. Især ambassadører med etnisk minoritetsbaggrund oplever, at de opfattes som rollemodeller af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Ambassadørerne vurderer, at det er godt med både store arrangementer for mange elever, hvor budskabet kommer ud til mange mennesker på én gang men også med besøg i mindre forsamlinger, hvor det i højere grad er muligt at skabe en refleksions- og holdningsændrende dialog. De anbefaler dog generelt mindre forsamlinger på skolerne, da de oplever, at dialogen er bedre i de små forsamlinger. Det forekommer at være en potentiel stopklods for dialog, hvis der bliver for mange elever samlet på én gang. Det skaber samtidig også meget støj eleverne bliver mere urolige, når de er mange samlet. Det er ambassadørernes erfaringer fra de mange skolebesøg, at både drenge og piger inddrages i arrangementet. Drenge kan bedst relatere sig til det Side 15

18 fodboldmæssige udgangspunkt, men når debatten først er i gang har det oftest været pigerne, der har været mest på banen. Ambassadørerne har generelt ikke oplevet etnicitets-relatererede forskelle på lysten til at blande sig i racisme-diskussionerne. Det er ambassadørernes oplevelse, at besøgene fungerer bedst, når det er tidligt på dagen, hvor eleverne er mere friske elever. Det er ambassadørernes opfattelse, at der foregår racisme i fodboldverden i Danmark men i begrænset omfang. Men racisme i fodboldverden er, som i det øvrige samfund, desværre meget vanskeligt at bevise. Det vil derfor være hensigtsmæssigt i stedet at være på forkant og lave forebyggende tiltag mod racismen i såvel fodboldverden som i samfundet generelt. F.eks. ved kampagner som Giv Racismen Det Røde Kort. Ambassadørerne oplever, at eleverne er meget åbne omkring, dels hvad de selv har gjort, og dels hvordan de reagerer, når de oplever racisme. De opleves således meget modtagelige for kampagnens budskaber. Sammenfattende viser evalueringen Ambassadørerne i evalueringen har deltaget i kampagnen gennem flere år. Ambassadørernes oplevelser på deres mange skolebesøg bekræfter evalueringens øvrige resultater Der har været en god og åben dialog med eleverne ved skolebesøgene De mindre forsamlinger har skabt mest dialog Både drenge og piger på tværs af etnicitet har været aktive i debatterne Ambassadørerne oplever, at eleverne er modtagelige for kampagnens budskaber. Side 16

19 Opfølgende aktiviteter på kampagnebesøget Lærerne og eleverne på skolerne fremhæver, at holdninger og adfærd i forhold til racisme ikke ændres alene ved en enkeltstående aktivitet af ca. 1 times varighed. Kampagnebesøget er at betragte, som en kickstarter af en proces på skolerne og i børnenes familier, hvor der fortløbende skal tales om og reageres på racisme, når denne optræder på skolen eller uden for skolen. Evalueringen viser, at der er forbedringspotentialer i forhold til den efterfølgende opfølgning på arbejdet mod racisme på de kampagnedeltagende skoler. Ingen af de medvirkende tre skoler har strategisk og systematisk planlagt egentlige opfølgningsaktiviteter efter besøget, herunder anvendt det udarbejdede undervisningsmateriale i undervisning. Evalueringen viser også, at kun 24 pct. af eleverne efter besøget har talt med lærerne om racisme, mens hele 74 pct. slet ikke har drøftet racisme efterfølgende. Der har ikke i forbindelse med besøget været information fra de tre skoler til forældrene om kampagnen. Få af eleverne oplyser, at de efter kampagnebesøget har talt med deres forældre om racisme. Det har kun 15 pct. gjort, mens 73 pct. ikke har talt med deres forældre om racisme efter besøget. LG Insight anbefaler, at kampagnen Giv Racismen Det Røde Kort fremadrettet overvejer indsatser, som kan styrke skolernes efterfølgende videre arbejde med dialog om og indsats mod racisme. En mulighed er, at Spillerforeningen overfor skolerne giver anbefalinger til opfølgende aktiviteter og/eller, at kampagnen kommer på besøg igen på skolerne f.eks. 6 måneder efter. Det anbefales ligeledes, at skolerne i forbindelse med kampagnen informerer forældrene, så også forældrene kan videreføre dialogen med børnene om racisme. Endelig må det anbefales at kampagneaktiviteterne også sætter fokus på fritidslivet, hvor elever og lærere giver udtryk for, at racisme også er udbredt. Sammenfattende viser evalueringen Holdninger og adfærd i forhold til racisme ikke ændres alene ved et kampagnebesøg. Der efterspørges opfølgning på besøget på skolerne. Ingen af de medvirkende tre skoler har strategisk og systematisk planlagt egentlige opfølgningsaktiviteter efter besøget, herunder anvendt det udarbejdede undervisningsmateriale i undervisning. Kun 24 pct. af eleverne har efter besøget talt med lærerne om racisme, mens hele 74 pct. efterfølgende slet ikke har drøftet racisme. Side 17

20 LG Insight anbefaler, at Giv Racismen Det Røde Kort fremadrettet overvejer indsatser, som kan styrke skolernes efterfølgende videre arbejde med dialog om og indsats mod racisme, f.eks. ved genbesøg på skolerne. Det anbefales også at der sker en information af forældrene, så de kan også kan tale med børnene om kampagnebesøget og racisme generelt. Kampagneaktiviteterne bør fremover også sætte fokus på fritidslivet. Side 18

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse

LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse Evaluering af aktiviteter under initiativet Player Social Responsibility, Spillerforeningen Baggrund Spillerforeningen i Danmark har i fem år gennemført kampagner

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelsen er gennemført i november 2010, hvor 369 elever har besvaret spørgsmålene. De adspurgte elever er fordelt på 158 fra indskolingen, 108

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. N O TAT KL-undersøgelse af samarbejdet mellem jo b- centre og virksomheder KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Spørgeskemaet

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune En undersøgelse af forældres erfaringer omkring deres børns og skolers arbejde med ipads i undervisning og hjemme. Kommunerapport Indholdsfortegnelse Kommunerapport...

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivsel fremmes gennem ord og handling. I vores målsætning for Grindsted skole skriver vi: Det er målet, at skabe en samværskultur, der er kendetegnet

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

ISHOCKEYENS SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt

ISHOCKEYENS SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt ISHOCKEYENS SÅDAN 1 Danmarks Ishockey Union (DIU) har det overordnede ansvar for ishockeyens fælles værdigrundlag i Danmark det som er rigtigt eller forkert i ishockey, på eller udenfor banen. Fair play

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort

Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag. Giv racismen det røde kort 43547_Rødtkort2010.indd 1 2/3/10 3:04 PM Arena Spartacus Et tilbud etableret af Player Social Responsibility, Spillerforeningens socialt ansvarlige tiltag Giv racismen det røde kort 2 Projektets baggrund

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Ishockeyens SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt

Ishockeyens SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt Ishockeyens SÅDAN 1 Danmarks Ishockey Union (DIU) har det overordnede ansvar for ishockeyens fælles værdigrundlag i Danmark det som er rigtigt eller forkert i ishockey, på eller udenfor banen. Fair play

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen 2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

FB s medlemsundersøgelse for 2015

FB s medlemsundersøgelse for 2015 FB s medlemsundersøgelse for 2015 I november og december 2015 gennemførte FB en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i februar 2014, og de steder det er muligt

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere