Delmål og slutmål. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling på klassetrinnene.

Transkript

1 Delmål og slutmål Skolen følger Fælles Mål med undtagelse af fagene musik, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og sløjd. Her tilslutter skolen sig fagenes slutmål men har en anden progression og timefordeling på klassetrinnene. Alle årgange på skolen deltager i fire årlige emneuger, et karneval, en markedsdag og en lejrtur. Den væsentligste del af undervisningen i håndarbejde, hjemkundskab og sløjd finder sted i løbet af disse uger, som i løbet af et skoleforløb udgør 720 klokketimer. Hjemkundskab Hjemkundskab har ikke et fast ugentligt timetal men bliver varetaget gennem hele skoleforløbet i forbindelse med emneuger, lejrskoler, markedsdage og i andre fag. Emneuger, lejrskoler og markedsdage Vi arbejder med det praktiske, med tilberedningen af maden, herunder god køkkenhygiejne og anvendelse af råvarer. Der eksperimenteres med borddækning og omgivelsernes og samværets betydning for oplevelsen af måltidet. Op til markedsdage arbejdes der med konservering (primært syltning og henkogning) af fødevarer, hvilket naturligt leder til mikroorganismer og de dertilhørende forhold. Slutmål: Lejrskole og emneuge (Minisamfund) - tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. - anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og affaldshåndtering - sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne - tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder - planlægge indkøb og arbejdsproces - reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider Markedsdag - anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer. - redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper Andre fag Vi finder det naturligt at integrere dele af fagets slutmål i andre fag. Matematik: vurdere og planlægge dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger (Klassetrin: Udskolingen) Biologi: redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning (Klassetrin: Udskolingen)

2 Natur/teknik: vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger (Klassetrin: Mellemtrinnet) få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord ((Klassetrin: Indskolingen) Samfundsfag: kende til forbrugerens rettigheder og pligter i forhold til indkøb og anvendelse af varer (Klassetrin: Udskolingen) analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde, herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter og ressourcer i hverdagen samt kulturelle og æstetiske aspekter (Klassetrin: Udskolingen) tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. (Klassetrin: Udskolingen) Historie få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv. ((Klassetrin: Mellemtrinnet/Udskolingen)

3 Håndarbejde og sløjd Håndarbejde og sløjd har ikke et fast ugentligt timetal men bliver varetaget gennem hele skoleforløbet i forbindelse med teater-og musikalopsætninger, emneuger, markedsdage og i andre fag. Teater- og musikalopsætninger og markedsdage Op til markedsdagene fremstilles produkter af håndværksmæssig karakter i forskellige materialer, der kan sælges i klassernes egne boder. Til teater-og musikalopsætninger fremstilles kulisser/scenebaggrunde/tæpper samt i mindre omfang kostumer. Det tekstile går igen i arbejdet med udseendet for vores deltagere i det årlige bykarneval. Forberedelserne til både markedsdage, teater, musikal og karneval trækker på flere dele af fagets slutmål Slutmål: Emneuge (teater og musikal) og markedsdage forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion forholde sig til de færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel formgive og fremstille tekstile produkter, samt produkter af træ og metal beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder Andre fag Vi finder det naturligt at integrere dele af fagets slutmål i andre fag. Geografi: vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed (Klassetrin: Udskolingen) give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel (Klassetrin: Udskolingen) Historie: give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel (Klassetrin: Mellemtrinnet) Krea: bruge omverdenen som inspirationskilde (Klassetrin: Alle) bruge it og medier i arbejdsprocessen (Klassetrin: Alle) arbejde med komposition og farvelære (Klassetrin: Alle) sætte ord på designprocessen (Klassetrin: Alle) Dansk: udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde (Klassetrin: Alle) fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer (Klassetrin: Alle) præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund (Klassetrin: Alle)

4 Slutmål for de praktisk/musiske fag Den praktisk/musiske dimension skal give eleverne mulighed for personlig udfoldelse, og det tilstræbes at den er tilstede igennem hele skoleforløbet både som selvstændige fag og som arbejdsformer i de boglig-teoretiske fag. Vi på Galten Friskole tror på en flerdimentionel, helhedsorienteret undervisning og mener, at et dannende undervisningsindhold defineres ved, at det giver mulighed for læring og erfaringsdannelse ad mange erkendelsesveje. Vi anser den praktisk/musiske dimension som en vigtig del af daglige undervisning og anerkender sanseligheden som et vigtigt grundlag for erfaringsdannelse. Formålet med undervisningen i de praktisk/musiske fag er bl.a. at gøre eleverne i stand til at meddele og udtrykke sig personligt Sanse på en nuanceret måde, analysere og reflektere opnå forståelse for kultur og tradition samt interesse for æstetisk og skabende virksomhed udvikle motoriske færdigheder samt evne til koncentration samarbejde fungere i større fælleskaber eksperimentere og improviser Musik De praktisk/musiske fag omfatter: Billedkunst Gymnastik Sløjd Håndarbejde Hjemkundskab Musik: Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til

5 samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Vi prioriterer musik højt på Galten Friskole. Alle klasser har to musiktimer om ugen igennem hele skoleforløbet. Foruden de ugentlige musiktimer er der programsat 6 fordybelsesdage, hvor vi har muglighed for at fordybe os i et musikprojekt på skolen, eller lave en tur ud af huset. Læseplanen i Fælles mål er struktureret i tre forløb fra 1-6; klassetrin, klassetrin samt Klassetrin. Fælles for alle klassetrin er de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder : Musikudøvelse, herunder bl.a. leg og eksperimenter, solosang, mikrofonsang, sammenspil, og let fælles dans/bevægelse mv. Musikalsk skaben, herunder lydillustrationer, improvisation, små hjemmelavede melodier mv. Musikforståelse, herunder de mere tekniske ting som genrekendskab, tolkning af musik, periodekendskab samt notation, klang og elementære akkorder. Undervisningsplaner: Musikundervisning foregår på tre niveauer: klasse, klasse, klasse; 1. Yngste gruppe (0.-2. klasse) Undervisningen i første forløb tager udgangspunkt i leg, eksperimenter, afprøvning, undersøgelse, forundring og oplevelse. Lege og legelignende aktiviteter, der udvikler elevernes pulsfornemmelse, opmærksomhed og samarbejde, indgår som et væsentligt element i undervisningen. Elevernes pulsfornemmelse opbygges ved instrumentledsagelse til de vokale aktiviteter samt gennem rytmelege, sanglege og danse. God pulsfornemmelse er en forudsætning for et velfungerende musikalsk fællesskab. instrumenter som trommer, rytmeinstrumenter og stavspil, først og fremmest som enkel ledsagelse til sang, leg og bevægelse. Vi starter alle musiktimer med fælles sang i rundkreds. Fællessangen er til alle tider helt central i musikundervisningen. Det er vigtigt, da sangene foruden at stimulere eleverne fantasi og begrebsverden i høj grad repræsenterer den kulturelle sangtradition eksempelvis årstidssange,

6 højtidssange og salmer. Fællessang giver i øvrigt en god fornemmelse af at være en del af et større musikalsk fællesskab. Fællessangen har fortsat en central plads undervisningen. Vi kombinerer ofte fællessangen med solistiske sang-indslag, tit i mikrofon. Vi har et repertoire af sange, bevægelsesog rytmelege. Almindelig musikalsk fagterminologi indføres og anvendes i undervisningen i andet forløb. Eleverne benytter i stigende omfang musikalsk notation, således at de kan aflæse en melodibevægelses konturer og genkende rytmiske og melodiske motiver. Eleverne skal improvisere inden for klart udstukne rammer med begrænsede valgmuligheder, og selv lave små melodier til rim og remser. 2. Mellemste gruppe (3.-5. klasse) Fællessangen har fortsat en central plads i undervisningen. Vi kombinerer fællessangen med solistiske sang-indslag, tit i mikrofon. Vi har et repertoire af sange, bevægelses- og rytmelege. Almindelig musikalsk fagterminologi indføres og anvendes i undervisningen i andet forløb. Eleverne benytter i stigende omfang musikalsk notation, således at de kan aflæse en melodibevægelses konturer og genkende rytmiske og melodiske motiver. Eleverne skal improvisere inden for klart udstukne rammer med begrænsede valgmuligheder, og selv lave små melodier til rim og remser. 3. Ældste gruppe (6.-9. klasse) I sidste forløb anvendes og uddybes den musikalske kunnen og erfaring, som eleverne har tilegnet sig. Der analyseres og reflekteres i højere grad end tidligere. I læseplanen for Musik som valgfag står der, at undervisningen indholdsmæssigt afgrænses til et område eller emne, som viderefører et af den obligatoriske musikundervisnings 3 hovedområder; musikudøvelse, musikalsk skaben eller musikforståelse. Pt. Fokuserer vi på musikudøvelse, men der er netop indkøbt et stort parti Maccomputere til musiklokalet, og det er vores klare ambition, at musikalsk skaben og elektronisk music-produktion skal blive en helt central del i dette musikundervisningens sidste forløb. Trinmål og slutmål samt læseplaner for Musik og Musik som valgfag findes på undervisningsministeriets hjemmeside Kreativ (Billedkunst) Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikationsog udtryksmiddel. Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk. 3. Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. Alle klasser har to kreativ-timer om ugen igennem hele skoleforløbet. Foruden de ugentlige kreativtimer er der for den yngste gruppe programsat fordybelsesdage, hvor vi har muglighed for at

7 fordybe os i et større kreativt projekt på skolen, eller lave en tur ud af huset. Fælles for alle klasser er de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder; Billedfremstilling, herunder bl.a. arbejde med plane, rummelige og digitale billeder samt læren om form, farve og komposition Billedkundskab, herunder, herunder bl.a. billedsamtaler på baggrund af fortolkninger og vurderinger. Visuel kommunikation, herunder bl.a. kommunikation af ideer og betydninger i visuelle udtryk samt anvendelse af computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. foldere, plakater, tekster og opgaver Undervisningen i kreativ foregår på større hold: 0.-2/3.-5. Klasse samt Klasse. Der er to lærere til at varetage undervisningen af den mindste gruppe, og således er det muligt at dele holdet i henholdsvis og i de forløb, hvor det er oplagt, at der arbejdes med forskellige tema eller arbejdsformer. Herudover har klasse 7 fagdage i løbet af året, hvor de arbejder i Kreativ hele dagen. Billedkunstundervisningen er i koncentreret i temaer og emneforløb, men fungerer også som en integreret del af den øvrige undervisning på Galten friskole. Eleverne skal udvikle håndværksmæssige færdigheder og glædes ved at udtrykke sig i billedligt arbejde på baggrund af følelser, fantasi, holdninger og drømme. Eleverne dokumenterer deres arbejde i bl.a. portfoliomapper. Endvidere bliver der løbende evalueret i form af udstillinger, fremlæggelser og billedsamtaler. Hver måned skal to elever stå for at fremlægge en kunstner efter eget valg. Eleverne skal fortælle om kunstværker, kunstneren samt kendetegn for værkerne. Undervisningsplaner: 1. Yngste gruppe (0.-2. klasse) Undervisningen i første forløb tager udgangspunkt i elevernes oplevelser og egne erfaringer i de nære omgivelser. Der eksperimenteres med det billedlige udtryk på baggrund af fantasi og forestilling. Eleverne introduceres for forskellige materialer og forskelligartede billedlige udtryk. Vi afprøver elementære farveblandinger. Eleverne præsenterer deres egne billeder på holdet og udstiller dem. 2. Mellemste gruppe (3.-5. klasse) I andet forløb videreudvikles elevernes kreative og visuelle kompetence gennem iagttagelser og sansninger. Der stilles større krav til elevernes evner til at samtale om egne og andres billeder ud fra analyse, tolkning og vurdering. Billedsamtalen har en central placering. Der eksperimenteres med musik, lyd og billeder og mindre tredimensionelle rum. Billedarbejdet tematiseres i højere grad end tidligere, således sættes eleverne i stand til at tage stilling med deres kreative arbejder. 3. Ældste gruppe (6.-9. klasse) I den ældste gruppe bygger billedkunstundervisningen videre på de tidligere erfaringer. Der arbejdes med visuel kommunikation ud fra emner og temaer, der er væsentlige for børn og unge, og der arbejdes fortsat med plane, rumlige og digitale billeder. I dette tredje og sidste forløb lægges

8 der stadig større vægt på at eleverne udvikler et differentieret formsprog, og eleverne skal opmuntres til en stadig udvikling af og eksperimentereren med udtryksformer, teknikker, medier og materialer. Trinmål og slutmål samt læseplaner for Billedkunst og billedkunst som valgfag findes på undervisningsministeriets hjemmeside