18 AD-SPIRANTEN AD-SPIRANTEN19

Transkript

1

2 MAGASIN-LAYOUT/100% Hver fjerde medarbejder på danske reklamebureauer lever et liv med farlig stress. Det er primært de unge kvinder på bureauerne, som tilhører gruppen af medarbejdere med negativ stress. Det viser den første samlede undersøgelse af arbejdsforholdene på landets reklamebureauer. Undersøgelsen er lavet af Research International i samarbejde med Markedsføring, som her bringer første del af resultaterne. Opdages for sent Et af de mest almindelige stressbilleder benyttet af stressforskere handler om, hvad der sker, når man putter en frø ned i en gryde med vand og tænder for varmen. Frøen hopper ikke op. Den bliver siddende i vandet, indtil den eksploderer. Stress udvikler sig på samme måde. Mange ser først symptomerne, når det er for sent. I reklamebranchen lever en stor gruppe af medarbejderne et liv som en frø i kogende vand i overhængende fare for at eksplodere af stress. Eller sagt på en anden måde: Hver fjerde medarbejder har et stresset arbejdsliv uden at have energi tilbage, når de kommer hjem fra arbejde. Det viser den første offentlige undersøgelse af arbejdsforholdene på danske reklamebureauer, som Markedsføring her bringer de første kon- klusioner af. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Research International og er foretaget blandt DRRB-bureauer, der repræsenterer knap 80 procent af alle danske bureauer. I alt deltog 156 personer fra 81 bureauer i undersøgelsen. Alarmerende resultater Efter et par hårde år med nedskæringer på bureauerne og pressede krav fra annoncørerne sender undersøgelsen et alarmerende signal om, at der hersker store interne problemer blandt medarbejderne på reklamebureauerne, som er så psykisk belastede, at det også får betydning for det kreative output. Ligesom i andre kreative og pressede brancher er stress blevet en naturlig del af arbejdslivet på reklamebureauerne. Kun 15 procent eller knap hver sjette medarbejder føler sig sjældent eller stresset. Det er blandt den resterende store gruppe af stressede medarbejdere, at problemerne ser ud til at belaste bureauerne. Mest alarmerende er det, at en fjerdedel af medarbejderne er i den situation, at de er meget bekymrede, mens de er på arbejde og ikke nok med det, så har de ikke energi tilbage, når de kommer hjem. Det er specielt kvinderne og de yngre medarbejdere, som er mest stressede samtidig med, at stressniveauet er en del højere blandt personer uden børn. Stressen på de danske bureauer udmønter sig også fysisk blandt medarbejderne. Knap 40 procent har inden for de sidste tre måneder oplevet ildebefindende i forbindelse med deres arbejde uden at kunne forklare det med sygdom eller feber. Der er tale om et højt stressniveau, når hver fjerde medarbejder enten er på nippet til at brænde ud eller rent faktisk er brændt ud. Det svarer til, hvad vi desværre ser i andre Hvor føler du dig stresset i dit arbejde? sjældent af og til altid pressede brancher specielt i brancher, hvor kreativitet og innovation er nøgleord, uden at jeg dermed vil normalisere resultatet, konstaterer Søren Engelhardt, Account Director i Research International. Han mener, at problemerne i reklamebranchen bliver mere alvorlige af, at de»der er tale om et højt stressniveau, når hver fjerde medarbejder enten er på nippet til at brænde ud eller rent faktisk er brændt ud.«stressede medarbejdere set over en bred kam også skaber mindre kvalitet i deres arbejde end deres mindre stressede kolleger. Sammenholder man de ansattes vurdering af deres evne til fx at være kreativ, deres tro på fremtiden og arbejdshastighed med deres vurdering af, om de har stress og energi tilbage efter arbejdsdagen, tegner undersøgelsen endnu engang et billede af en branche i store problemer. Der er nemlig store forskelle på, i hvor høj grad gruppen af personer med håndterbart stress og gruppen med negativ stress evner at være innovativ og have en tro på fremtiden. Medarbejdere med negativ stress er ikke kun disponible for, at deres sygdom kan eksplodere. De er også dårligere til deres arbejde, idet de ikke er så kreative eller effektive som den gruppe, der har energi tilbage, når de går hjem, siger Søren Engelhardt. Drænet for energi For Simon Svegaard, adm. dir. i Research International, taler tallene deres eget tydelige sprog. Medarbejdernes store problemer med stress 18 AD-SPIRANTEN AD-SPIRANTEN19

3 MAGASIN-LAYOUT/100%»Det er lidt den samme tendens, man ser i parforhold, hvor en del efter tre år vælger at gå fra hinanden, fordi de ikke lige synes, den anden eller parforholdet som helhed stod mål med deres drømme.«6% 49% 46% 38% 3% 59% viser, at der er tale om en branche med alvorlige problemer og problemer, som ikke kun skader branchen, men også branchens kunder. Reklamebureauerne skal leve af at skabe kreative løsninger til kunderne, men en fjerdedel af medarbejderne er så påvirkede af stress, at de ikke har energi og overskud til at være innovative. Man kan sammenligne det med musikeren eller forfatteren, som er så drænede for energi, at de kun kan producere elendig musik og dårlige bøger, siger Simon Svegaard, der mener, at 9% 3% 38% 58% 33% 59% undersøgelsen bør resultere i, at man på bureauerne tager situationen alvorligt. Vores virksomhed er ligesom reklamebureauerne afhængig af medarbejdernes energi og engagement. Hvis jeg oplevede, at der på min arbejdsplads var en så stor del af medarbejderne, der led af negativ stress, ville det med øjeblikkelig virkning blive et indsatsområde, siger han. Kvinder særligt udsatte Selvom undersøgelsen viser, at en stor del af de ansatte har energi tilbage, når de kommer hjem fra arbejde, er stress et stort problem blandt de 8% 62% yngre medarbejdere under 30 år og specielt blandt kvinderne. Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder. Da det er kvinderne, der skaber og vedligeholder de sociale netværk med familie og venner, er manglende energi og overskud i den gruppe et særlig stort problem. Kvinderne kommer til at føle, at de hverken professionelt eller privat slår til, fordi de heller ikke har overskuddet til at vedligeholde deres netværk, siger Simon Svegaard. 29% 11% 51% 38% Søren Engelhardt tror også, fænomenet med de stressede unge kvinder vil give bureauerne problemer med personer, der forbliver enlige i en relativ høj alder, fordi de ikke har tid til at finde en mand, med mindre han arbejder på bureauet, og pludselig står de i midten af 30 erne uden at have stiftet familie, for der har simpelthen ikke været tid til den slags. Det kan blive et problem for kvinderne, men også for bureauerne, at de har en række medarbejdere, som ikke er tilfredse med deres privatliv, siger Søren Engelhardt, der understreger, at selvom balancen mellem arbejds- og privatliv generelt opleves positivt, er der en markant tendens til, at medarbejdere efter tre år i branchen ønsker en bedre balance. Ifølge undersøgelsen er det først efter ni år i branchen, at balancen er fundet. Det er lidt den samme tendens, man ser i parforhold, hvor en del efter tre år vælger at gå fra hinanden, fordi de ikke lige synes, den anden eller parforholdet som helhed stod mål med deres drømme. Jeg ser det som endnu et sygdomstegn, at tendensen går igen i reklamebranchen. Efter de første par år i branchen har eurofurien lagt sig, og den dårlige balance mellem privat- og arbejdsliv kan blive en del af de daglige bekymringer. Det er netop efter tre år i branchen, at ens medarbejdere skal begynde at være selvkørende, men på det tidspunkt har bureauerne altså de mindst balancerede af slagsen, siger Simon Engelhardt, Account Director i Research international. Selvfed branche Undersøgelsen viser, at der blandt branchens medarbejdere er en del bekymringer, specielt når det drejer sig om reorganisering, og om man kan beholde sit arbejde i fremtiden. Det er specielt de helt unge, som bekymrer sig for, om de kan beholde deres job, men også personer over 40 år, som i reklamebranchen hører til blandt de ældre, har den slags bekymringer: Igen er det kvinderne, der synes at være lidt mere bekymrede end mændene. Ifølge undersøgelsen eksisterer der dog et misforhold mellem medarbejdernes bekymringer. Branchen tvivler nemlig ikke på egne kompetencer i forhold til at skulle klare arbejdsopgaver. Derimod er det at lave fejl en af de ting, som bekymrer medarbejderne i branchen og igen specielt blandt de yngre medarbejdere. Reklamebranchen bliver anklaget for at være»selvfed«og nok ikke uden grund. I hvert fald er misforholdet mellem egne kompetencer og frygten for at lave fejl nok et udtryk for en meget indadvendt branche, siger Simon Svegaard. Jesper Jürgensen jj@markedsforing.dk 20AD-SPIRANTEN AD-SPIRANTEN21

4 MAGASIN-LAYOUT/REDEGØRELSE HVAD? Udarbejdelse af 2 3 opslag som et oplæg til et nyt design for magasinet, AD-spiranten, hvis målgruppe er reklamebranchen samt personer med interesse for denne. Opslagene skal indeholde en artikel om stress i reklamebranchen med eget valg af skrift, farver, modulnet, spalteforhold osv. Artiklen skal redigeres med eget valg af fremhævninger, mellemrubrikker, faktabokse etc. Formatet skal være 200 x 250 mm. TYPOGRAFI OG KONTRAST Jeg har gjort brug af to forskellige skrifter (display-typografien STRESS er ikke medregnet, da den i kraft af sine ændringer er en del af det grafiske design), som begge er uden seriffer; først og fremmest for at opnå et moderne look og ikke hænge ved det mere traditionelle udtryk, som det oprindelige designs brug af antikva-skrifttypen, Palatino, signalerer. Shannon og Eurostile danner betydninger, der peger henholdsvis bag og frem i tiden.shannon (designet af Kris Holmes og Janoce Prescott i 1982; minder om skrifttypen Optima, designet af Hermann Zapf mellem ) peger med sine ikke-lineære, kalligrafiske variationer bag i tiden i kraft af disse reminiscenser fra en antikava-skrift. Denne variation i stregtykkelse er kendetegnende for skrifttypeklassificeringen humanist sans serif, som dukkede op i det tidlige 20. århundrede. Eurostile (designet af Aldo Novarese i 1962) er en geometrisk sans-serif skrifttype, som modsat Shannon har en lineær udformning. Dens vidde krop giver associationer til science fiction/fremtidsunivers og peger på den måde frem i tiden. Udover disse udformnings- og betydningskontraster er der gjort brug af en stor størrelseskontrast mellem brødtekstens 9 pt og mellemrubrikkens 18 pt. Denne bevidst store kontrast er med til at understøtte det utraditionelle og mere dristige look, som jeg overordnet har ønsket at være kendetegnende for magasinets redesign. MARGIN OG KOMPOSITION Jeg gør brug af to tekstspalter på hver side, som har 10 mm gutter. Spalterne indeholder gennemsnitligt 47 anslag pr. linje og holder sig derved under anslag, som er den almindelige grænse for god læsbarhed. I kraft af de relativt få anslag er satsen venstrejusteret for at undgå floder, og den løse bagkant er desuden med til at give flere holdepunkter til orientering i teksten. Spalternes topmargin er 54 mm, og bundmargin er 37,78 mm. Inside- og outsidemargin er henholdsvis 15 mm og 40 mm. Hermed opnår jeg en harmonisk placering af tekstfelterne, der holder sig tættest mod ryggen, og som fremhæver teksten på opslagets to sider som noget, der hænger sammen. Tekstspalternes komposition afviger fra den traditionelle bogsats ved at have mest luft i toppen og mindst luft i bunden, men giver rum til den yderligere topmargin (15 mm) og ydermarginer (15 mm), der fungerer som margin for display-typografien, tekstcitater og cirkeldiagrammer. Paginering og magasin-titel er henholdsvis venstre- og højrejusteret og flugter op til ydermarginerne. Magasintitlen flugter op til den indvendige ydermargin. VIRKEMIDLER De sorte bjælker (der er tænkt som et gennemgående grafisk middel i redesignet, og som kan variereres alt efter artikel og emne; her er den sorte farve med til at understrege emnet stress) holder tekstspalterne horisontalt på plads ved at udvise en fast indramning. Samtidig er det også i samspil med denne indramning, at der opstår et dynamisk udtryk, fordi display-typografien, cirkelringene, faktadiagrammer og tekstcitater med deres placeringer ud fra top- og ydermarginer bryder bjælkernes statiske position. Brugen af figursats skaber variation i satslinierne, og de fremhævede tekstcitater på tværs af tekstspalterne skaber liv med anvendelsen af den negative skrift (hvid på lyserød) og stor punktstørrelse. Display-typografien (som har sin oprindelse i News Gothic MT og er påført effekten gaussian blur og 6 pt. stroke) er sammen med cirkel-ringene med til at understrege artiklens emne om stress og skal i dets grafiske design i samspil med de øvrige fakta- og cirkeldiagrammer, farver og tekstcitater fange læserens opmærksomhed. RATIONELLE PRODUKTIONSMETODER På mastersiderne er alle marginer, tekstspalter og paginering placeret. Grundlinjenettet er justeret, så det tilsvarer brødtekstens skydning og er tilpasset således, at brødtekstens x-højde flugter med topmarginen. Der er anvendt følgende paragraph styles: brødtekst, brødtekst med een gevierts indryk, mellemrubrik, manchet, citat og forfatter. Det har kun været nødvendigt med een style for mellemrubrik, idet der ikke forekommer mellemrubrik i topmarginen. Havde dette været tilfældet, skulle denne style låses til grundnettet for derefter at løftes en anelse. PROCES Definition af problemet med det nuværende design; traditionelt skriftvalg og layout, mangel på utraditionel tænkning. Skitser til skriftvalg, farver og modulnet. Redigering og analyse af artikel; grammatik, hovedbudskab og udvælgelse af fakta til illustrationer. Udarbejdelse af display-typografi og grafik. Udarbejdelse af faktabokse og cirkeldiagrammer. Opsætning af artikel og placering af grafiske elementer. Preflight rapport. KVALITETSVURDERING Det nye design signalerer med sin opsætning, skrifttyper, figursats og farvevalg modernitet og nyskabelse, og jeg mener herved at have opnået en klar forbedring i forhold til det originale designs mere traditionelle udtryk. Man kunne arbejde yderligere med måden at fremstille fakta anderledes på, og det kunne være spændende at tænke i utraditionelle måder at fremstille kedelige fakta på. Den endelige farvepalette.

5 AD-Spiranten TYPOGRAFI & OMBRYDNING MAGASIN-LAYOUT/SKITSER OG PARAGRAPH STYLES Papiret hvor kommer det fra? Man kan naturligvis trykke på mange forskellige materialer, fx plastfilm af forskellig art, metalfolie, glas eller tekstiler. Papir er dog det materiale, der i langt den største udstrækning benyttes til at trykke på. Af Ole Brinch og Thomas Bo Jensen (forkortet) Papir består af sammenfiltrede plantefibre, der, uanset hvilke planter de stammer fra, er opbygget af stoffet cellulose. Til fremstilling af papir bruges fibre fra træ, halm, klude af bomuld eller hør samt returpapir. Nåle- og løvtræ er det vigtigste råstof. I træstammerne er fibrene kittet sammen af et stof, lignin, og træet indeholder desuden en del harpiks. Når træet skal bruges til papir, kan det efter afbarkning slibes til fint smuld, såkaldt træslib. Dette materiale kan anvendes til billigt og svagt papir, der normalt let gulner. Hvis papir indeholder træslib (spåner) kaldes det træholdigt. Til bedre papirkvaliteter anvendes den rene cellulose. Den fremstilles af træflis, som i længere tid behandles med kemikalier under kogning. De kogende kemikalier opløser lignin og harpiks, hvorved cellulosen frigøres som lange adskilte fibre. Ofte bleger man cellulosen for at kunne fremstille et helt hvidt papir. Papir, som er lavet af ren cellulose, kaldes træfrit. Bomuld og hør består af meget lange, stærke cellulosefibre. Affald fra tekstilindustrien udgør derfor et værdifuldt råstof til fremstilling af såkaldt kludepapir, der er særdeles holdbart, men også meget dyrt. Returpapir kan, evt. efter fjernelse af trykfarve mm., indgå som råstof i nyt papir, evt. sammen med halmcellulose. Papir, som indeholder varierende mængder af disse materialer, går under betegnelsen miljøpapir. Papirfremstilling Inden cellulose, træslib og andre fiberråstoffer anvendes til papirfremstilling, formales materialet, så fibrene får den ønskede længde og smidighed. Det sker, mens fibrene er opslemmet i større mængder vand. Der tilsættes eventuelt et fyldstof - et fint hvidt pulver, fx kaolin, der i det færdige papir tjener til at gøre det mindre gennemsigtigt (forøger opaciteren ) og mere sugende for trykfarver. Desuden kan tilsættes lim (harpiks) for at gøre papiret mindre vandsugende, ligesom der kan tilsættes farvestoffer for at tone papiret. Hvis der ønskes ekstremt hvidt papir, tilsættes optisk hvidt, der er fluorescerende. Dvs. at det omdanner ultraviolet stråling i dagslys til synligt lys. Den tynde suppe af vand, fibre, fyldstof m.m. - såkaldt pulp - ledes efter formalingen til den meget store papirmaskine, hvor den bliver til papir. Pulpen løber ud på et fintmasket net, viren, og størstedelen af vandet suges fra. Det meget løse og våde papir, der herved dannes, føres videre i maskinen til en række presser, hvor yderligere vand fjernes, og papirbanen tørres derefter helt ved at passere er stort antal opvarmede tørrecylindre. Endelig oprulles papirbanen for enden af papirmaskinen. Senere efterbehandles papiret efter ønske: det skæres, sorteres og pakkes. Baneretning På viren lægger fibrene sig i overvejende grad i maskinens længderetning, og papiret bliver derfor stivest og stærkest i denne retning. Hvis papiret senere udsættes for fugt, vil fibrene suge vand til sig og blive tykkere, og papiret vil udvide sig mere i tværretningen end i baneretningen (også kaldet længderetning eller fiberretning). For et ark papir plejer man at bruge fagudtrykket smal bane, hvis fibrene går i arkets længderetning og bred bane, hvis fibrene går på tværs af arket. Et papirs baneretning kan bestemmes ved at lade papirets kanter løbe mellem neglene på to fingre. Den kraftigste kantbølge vil opstå på tværs af fibrenes retning. Papirets baneretning har flere konsekvenser for den grafiske produktion, og den kan være afgørende for hvilket papir, der kan vælges til en tryksag. Ved trykning af farveillustrationer i arkoffset kan pasning faktisk kun garanteres, når der trykkes på ark i smal bane, så fibrene ligger parallelt med trykcylindrene. Til tryksager eller bøger, der skal falses, bør papiret vælges, så fibrene kommer til at ligge parallelt med rygfalsen, hvorimod papir til tryksager i enkeltblade, der skal stå oprejst, bør vælges i en bane, så fibrene står parallelt med den side, der skal holdes lodret. Overside/vireside Papirets to sider er ikke ens hvad egenskaber angår. Oversiden indeholder mest fyldstof og er en anelse hvidere end viresiden, som er betegnelsen på den side, der under fremstillingen var i kontakt med viren på papirmaskinen. Til gengæld er viresiden den stærkeste. Glitning Papiret har fra papirmaskinen en forholdsvis ru overflade, der ved passage mellem sammenspændte valser i en såkaldt kalander kan gøres glat. Efter denne behandling kaldes papiret glittet. Det kan naturligvis gengive fine detaljer i et tryk bedre end uglittet papir. Coatning Der opnås også en meget glat og ensartet overflade ved at lægge et kridtholdigt lag på papirets overflade. Dette papir kaldes krideret, coated eller bestrøget, og det giver ved trykning et glansfuldt billede med stor skarphed. På trods af høj pris anvendes coated papir i stor udstrækning til prestigebetonede tryksager. Gramvægt og tykkelse En papirkvalitets gramvægt vil sige vægten i gram af 1 m2 papir. Meget tyndt og let papir, fx gennemslagspapir eller avispapir, har en gramvægt omkring 40, almindeligt trykpapir ligger mellem 60 og 150. Hvis gramvægten er over 200, taler man om karton eller pap. Et papirs bulk er udtryk for dets fylde. Høj bulk vil sige et fyldigt, luftigt papir. Bulken beregnes således: Tykkelsen i mm x 1000 / gramvægt. Papirkvaliteter og -egenskaber Der findes mange forskellige papirkvaliteter, som dog ikke alle er velegnede til trykning. Det største forbrug af papir er til aviser. Avispapir er en særlig billig og kraftigt sugende kvalitet, som indeholder en del træslib og derfor let gulner i sollys. Avisfarverne tørrer ved simpel indsugning i papiret, der er svagt gråligt, og det har PARAGRAPH STYLES Mellemrubrik Eurostile, bold, 18 pt. Punktstørrelse og kropudformning danner kontrast til brødtekstens størrelse og udformning. Brødtekst Shannon, book, 9/12 pt. God læsbarhed i kraft af sine variationer i stregtykkelse, punktstørrelse og skydning. Manchet Shannon, bold, 9/12 pt. Danner god kontrast til brødteksten, da den med bold er mere påtrængende. 14 Uddrag fra det oprindelige design. magasin.indd 14 01/09/ AD-Spiranten 15 magasin.indd 15 01/09/ Fremhævede tesktcitater Eurostile 18, bold, 18/18 pt, underline 18 pt weight/ -5 pt offset. Vækker opsigt med negativ skrift og stor punktstørrelse. Forfatter Shannon, book, oblique, 9/12. Med det kursive udseende dannes der en stilfærdig kontrast til den øvrige tekst. UDREGNING AF LUFT Mellemrubrikken skal fordeles over tre linjer, fratrækkes sin egen punktstørrelse, og de resterende punkt fordeles over og under: 3 linjer 3x12 = 36 Mellemrubrik fratrækkes = 18 Skitser til display-typografi og grafik. 18 pt fordeles over og under: 14 pt over og 4 pt under.

6 MAGASIN-LAYOUT/MASTER-SIDE OPSLAG 400 x 250 mm 15 mm ydermargin 54 mm topmargin 10 mm gutter 15 mm inside-margin 3 mm bleed til beskæring 15 mm ydermargin 40 mm outside-margin Pagineringen er venstrejusteret, flugter op til ydermarginen og er centreret i sin tekstboks, som spænder over den sorte bjælke. 37,78 mm bundmargin Magasin-titlen er højre-justeret, flugter op til ydermarginen og er placeret i bunden af sin tekstboks, som flugter med pagineringen.

7 MAGASIN-LAYOUT/OPSÆTNING Grundlinjenettet tilsvarer brødtekstens skydning og er tilpasset således, at brødtekstens x-højde flugter med topmarginen. Faktaboks flugter med brødtekstens x-højde. FØR EFTER Manuel tilpasning af figursats vha. pentool. FØR Manuel tilpasning af figursats vha. pentool. Tekstcitat på tværs af tekstspalter. EFTER Brug af underline til overstregnings-effekt.