24 timer i Den Hvide Kødby

Transkript

1 24 timer i Den Hvide Kødby - En antropologisk bylivsanalyse September 2015 Udvikling af Kødbyen

2 INDHOLD Københavns Kødby...3 Den Hvide Kødby 4 Den politiske vision 4 Bylivsundersøgelsen...4 Metode 5 Døgnet i Den Hvide Kødby observation...7 Morgen 7 Eftermiddag 8 Aften 8 Nat 9 Kødboderne 12 Høkerboderne 14 Slagterboderne 15 Flæsketorvet 17 Brugernes oplevelser af Kødbyen interview...19 Et sted med liv 20 Et mangfoldigt sted 21 Et råt sted 22 Et hyggeligt sted 23 Trafik og parkering 24 Fremtidens Kødby - udvikling og bevaring 25 2 Vision og virkelighed Plads til fødevareproducenter og kreative erhverv En foranderlig international oplevelsesdestination Byrummet som fælles rum for områdets brugere 27 Københavns Ejendomme, Udvikling af Kødbyen Udarbejdet af Nina Kristine Jensen, maj til september Feltstudie af Niels Birk, Mads Uldall, Rasmus Sanchez Hansen og Nina Kristine Jensen, april E-doc j.nr Denne rapport kan frit citeres ved tydelig angivelse af kilde.

3 KØBENHAVNS KØDBY Københavns Kødby ligger på Vesterbro mindre end 250 meter fra Københavns Hovedbanegård og 700 meter fra Københavns Rådhus. Samtidig ligger Kødbyen på en forbindelseslinje mellem Vesterbro og Islands Brygge. Kødbyen består af Den Hvide, Den Grå og Den Brune Kødby og er opført i tre etaper mellem 1878 og Københavns Kommune anlagde oprindeligt Kødbyen for at sikre københavnerne friskt kød, der var produceret i overensstemmelse med tidens krav til hygiejne. Siden har Kødbyens funktion ændret sig, men området tilhører stadig Københavns Kommune. I dag udlejer Københavns Ejendomme lokaler i Kødbyen til 118 virksomheder og institutioner. Nogle af lejerne fremlejer igen til andre virksomheder, og i alt holder ca. 350 virksomheder og institutioner til i Kødbyen. Kun enkelte af de oprindelige lejere som Dat Schaub, H. W. Larsen og INCO findes endnu i Kødbyen, men der er kommet nye engrosfødevarevirksomheder til. Blandt de 26 engrosfødevarevirksomheder, som i dag findes i Kødbyen, er det særligt de syv kødgrossister, der bevarer en levende forbindelse til Kødbyens oprindelige funktion. I løbet af de sidste 10 år har restauranter, gallerier og andre kreative erhverv også slået sig ned i Kødbyen. Over halvdelen af virksomhederne anslås at være kreative erhverv. Heriblandt 25 spisesteder, som tilsammen har ca spisende gæster på en god fredag aften. Der er desuden syv gallerier, to kontorhoteller samt arkitekttegnestuer, kunstnerfællesskaber og grafiske bureauer i Kødbyen. De kreative erhverv suppleres af kulturinstitutioner som to teatre, en teaterskole, en sprogskole, et gymnasium, en billedskole og Fotografisk Center. Dertil kommer syv barer og natklubber. Lejemålene i Kødbyen er eftertragtede og Københavns Ejendomme modtager årligt mellem 600 og 700 forespørgsler på lokaler i Kødbyen. 3 Nedenfor ses de 118 virksomheder og institutioner, som lejer lokaler af Københavns Ejendomme i Kødbyen, fordelt på erhvervsgrupper: Fødevareengros Restaurant, café, takeaway Kreative værksteder, kontorer, atellier Bar og natklub Undervisning Forsamlingshus Andet - fx teater, lager m.v.

4 DEN HVIDE KØDBY Den Hvide Kødby er opført mellem 1931 og 1934 og dækker et areal på m 2 plus et vejareal på m 2. Både bygninger, byrum og funktionalitet er fredet, og området er udpeget til et af Danmarks 25 nationale industriminder. Den Hvide Kødby er et af Danmarks første store funktionalistiske bygningskomplekser. Anlægget er symmetrisk opbygget omkring Flæsketorvet, der ligger som et hesteskoformet byrum omgivet af bygninger med hvide facader, blå detaljer og lange vinduespartier. De store vinduespartier giver kig til aktiviteterne inde i lejemålene, og særligt lejerne i stueplan bliver dermed en synlig del af byrummet. Stueplanslejemålene i Den Hvide Kødby bebos af en blanding af engrosfødevareerhverv, restauranter, gallerier, barer og natklubber. DEN POLITISKE VISION Borgerrepræsentationen vedtog i 2005 en strategi for Den Hvide Kødby. Strategien skulle udvikle Den Hvide Kødby fra at være et lukket industriområde for engrosfødevarehandel til at være et åbent område for både kød og kreativitet. Tomme lokaler skulle aktivt søges udlejet til kreative virksomheder, såsom designvirksomheder og lign. 1 I 2011 blev strategien for Den Hvide Kødby udbygget. Området skal stadig være hjemsted for kød og kreativitet, men skal i tillæg være en foranderlig international oplevelsesdestination med oplevelser inden for kultur, design og arkitektur, hippe caféer og gourmetmad. 2 4 BYLIVSUNDERSØGELSEN Kødbyen fik i april 2015 en udviklingsafdeling, som fremadrettet skal arbejde for at bevare Kødbyens særegenhed og udvikle området som offentligt byrum. Ligeledes skal udviklingsafdelingen indfri de politiske visioner for Den Hvide Kødby som et dynamisk og innovativt område, der både tiltrækker københavnere og turister. I dette øjemed indsamler og genererer udviklingsafdelingen fortløbende viden om Kødbyen dens funktioner, brugere og image. Bylivsanalysens formål er at skabe indblik i de særlige vilkår, der er af betydning, når ændringer af Kødbyen iværksættes. Analysen er den første af sin type i Kødbyen, men på sigt er ønsket at udføre lignende analyser af Den Grå Kødby og Den Brune Kødby. Bylivsanalysen skal: 1. skabe indblik i anvendelser og stemninger i byrummene i Den Hvide Kødby. 2. skabe indsigt i brugernes oplevelser af og ønsker for Kødbyen. 1 Borgerrepræsentationen kategoriserer i Kødby-regi Restauranter som kreative erhverv grundet områdets historiske funktion og ønsket om at bevare en forbindelse hertil. Borgerrepræsentationens beslutning af 20. januar 2005 (BR 47/05 s.3) 2 Strategi for Den Hvide Kødby s. 10. (2011)

5 METODE Nærværende rapport bygger på feltarbejde foretaget fra fredag den 24. april til lørdag den 25. april Her blev livet i Den Hvide Kødby studeret over 24 sammenhængende timer fra fredag morgen kl. 05 til lørdag morgen kl. 05. Indledende bylivsanalyser gjorde det klart, at der ville være størst og mest varieret aktivitet i Den Hvide Kødby mellem tidlig fredag morgen og lørdag morgen. Om fredagen mødes hverdag og weekend i Kødbyen. Dagen starter som en almindelig arbejdsdag for slagterne, de handlende, de erhvervsdrivende og de studerende, men weekendens spisende, drikkende og dansende gæster støder senere til. Feltarbejdet er udført på en dag uden ekstraordinært store udendørs arrangementer, der kunne forvrænge billedet af bylivet. Samtidig er feltarbejdet foretaget på en dag med pænt vejr, der ikke afholder folk fra at opholde sig udendørs i byrummet. Fredag den 24. april startede med gråvejr, men der var perioder med sol i løbet af eftermiddagen, og der var kun let vind. Temperaturen lå på 10 til 15 grader om dagen og faldt til 5 grader natten til lørdag. Fire personer fra Kødbyens Udviklingsafdeling deltog i feltarbejdet. De skiftedes døgnet igennem til at indsamle empiri i byrummet. Tre ud af de fire deltagere oplevede Den Hvide Kødby både morgen, middag, aften og nat og tilbragte alle 24 timer i Kødbyen. Denne metode er valgt for at give deltagerne mulighed for at opleve døgnrytmen med de skiftende funktioner, brugere og stemninger i realtid. Under bylivsundersøgelsen blev empiri indsamlet ved hjælp af observation, fotodokumentation og interview. Efterfølgende er den indsamlede empiri primært behandlet kvalitativt, dog med enkelte underbyggende kvantitative elementer som fx udregning af ordfrekvenser i interviewene. 5 Observation & fotodokumentation På forhånd var der fastlagt en observationsrute gennem de offentligt tilgængelige områder i Den Hvide Kødby - Flæsketorvet, Kødboderne, Høkerboderne og Slagterboderne. Hver time gik en observatør ruten. Undervejs var der syv fotospots, hvor observatøren stoppede op for at tage et billede af byrummet. På den måde blev der indsamlet et billede af hvert af de syv udpegede byrum hver time. Tilsammen viser billedserierne de skiftende aktiviteter og brugergrupper i Den Hvide Kødby døgnet igennem. De planlagte fotografier suppleredes undervejs af ad hoc fotoregistrering af karakteristiske situationer, uventet opførsel og stemningsbilleder. Observatøren tog også noter om bylivet den pågældende time og nedskrev svar til følgende spørgsmål: Hvem befinder sig i byrummet? Hvor gør folk ophold? Hvor og hvordan bevæger folk sig? Hvordan virker stemningen?

6 Interview Hver time udførte en observatør korte semistrukturerede interviews med brugere i Den Hvide Kødby. Målsætningen var at udføre ca. 3 interview hver time, og der blev i alt gennemført 78 interviews med 131 informanter. Det var en målsætning at tale med personer, der tilhørte forskellige brugergrupper såsom slagtere, studerende, restaurantgæster, engroshandlende og natklubgæster af begge køn og i forskellige aldre. Der var på forhånd udarbejdet en spørgeguide inddelt i tre temaer: Stemning: Hvordan oplever du Kødbyen? Kødbyen med 2 ord? Aktivitet: Hvad kommer du i Kødbyen for? Byrum: Hvad er bedst/værst, godt/mindre godt, mangler? Skitse af Den Hvide Kødby. Observationsruten er indtegnet med gul streg, og fotospots er markeret med orange kegler. De turkise og oranger prikker indikerer interviews foretaget med henholdsvis mænd og kvinder: 6

7 DØGNET I KØDBYEN Den Hvide Kødby har en særlig døgnrytme. Der er aktivitet næsten hele døgnet, og området bruges skiftevis og overlappende af forskellige grupper af erhvervsdrivende og besøgende. MORGEN Ved bylivsundersøgelsens start klokken 05 fredag morgen er der allerede masser af liv i Den Hvide Kødby. Slagterne er for længst mødt ind og med dem leverandører og kunder. Lastbiler, personbiler og varevogne kører til og fra Flæsketorvet, Slagterboderne og Høkerboderne, hvor varer på- og aflæsses. Den første handel er også i gang i INCO, som åbner klokken 05. Samtidig er de sidste efterfester først nu ved at slutte for personalet på baren Mesteren og Lærlingen og natklubben Bakken. En flaskesamler kredser også endnu på Flæsketorvet, hvor der ligger affald i form af plastkrus, papir og knuste flasker fra nattens fester. Foran Bakken bliver facaderne spulet inden solen står op. 7 De næste timer arbejder slagterne relativt uforstyrret. Der bliver snakket kollegialt og arbejdet koncentreret, mens mågerne cirkulerer og skratter. Der er en overvægt af mænd i Den Hvide Kødby ved dagens start. Ved 8-tiden flokkes gymnasieeleverne foran Rysensteen Gymnasium på hjørnet mellem Kødboderne og Flæsketorvet, og folk begynder at møde ind på deres kontorpladser blandt andet i kontorhotellerne SOHO og NOHO. Mange kommer cyklende og gående ad boderne. En enkelt ankommer på løbehjul, mens en anden filmer sin rute til SOHO. Der er fra morgenstunden fyldt med kontraster i Kødbyen. Slagterne arbejder, gymnasielever snakker foran skolen, motionister kommer løbende igennem området, imens en asiatisk udseende kvinde forlader en baggård med favnen fuld af kasserede madvarer. Bag glasfacaderne kan man se kokke og rengøringspersonale forberede dagen, og foran restauranterne stilles der op til udendørsservering. I løbet af formiddagen kommer flere og flere handlende til. Det er især INCO, de kommer her for. Der er en trængsel af personbiler og varevogne overalt i Den Hvide Kødby, og alle parkeringspladser er optaget. Der er også mange parkerede cykler i og udenfor cykelstativerne.

8 EFTERMIDDAG I frikvartererne hænger gymnasieeleverne ud på Flæsketorvet for at snakke, ryge og spise frokost. Det samme gør grupper af håndværkere, der arbejder i lejemålene i Kødbyen. Der kommer flere fritidsbrugere til efter klokken 12. Blandt andet turister og barslende forældre. På et tidspunkt kommer et hold motionister i løb over Flæsketorvet, mens en anden gruppe venter på en gallerirundvisning. Den første fyraftensstemning melder sig allerede inden klokken 13 med en gruppe mænd, som højrøstet deler en sixpack på et hjørne. Flere restauranter og caféer åbner før middag, og gæsterne sidder spredt ved udendørsserveringen op ad eftermiddagen. I løbet af eftermiddagen begynder også barer, natklubber og spillesteder at gøre klar til aftenen blandt andet med lydprøver, og der er en rolig og afslappet atmosfære. 8 De parkerede biler forsvinder efterhånden og folk forlader arbejdspladserne, mens andre ligeså stille kommer til for at spise og drikke. De første taxaer cirkulerer roligt. AFTEN Klokken 19 er der fyldt ved udendørsserveringen mange steder. Folk går fra én restaurant til den næste for at finde et ledigt bord. Der dufter af mad, og man kan høre klirren fra potter og pander gennem restauranternes åbne vinduer og døre. Foran Mesteren og Lærlingen står en klynge af mennesker med fadøl. Lige ved siden af får ventende restaurantgæster et glas vin foran Fiskebaren. Der bliver grinet og snakket flere steder

9 på engelsk. Kødbyen er fuld af familier, par i alle aldre og vennegrupper. Det er især voksne fra midt i tyverne og op efter, der opholder sig i Den Hvide Kødby i aftentimerne. De fleste opholder sig på udendørsserveringsområderne, men enkelte drikker medbragte øl stående eller siddende på asfalten. Foran Rysensteen Gymnasium holder eleverne fredagsbar og spiller Øl inden de forlader Kødbyen. Ved galleriet V1 samles en mindre gruppe til fernisering. NAT Ved 22-tiden tynder det ud i restaurantgæsterne, og flere festklædte unge kommer til. Nogle stiger ud af taxaer eller deres forældres biler, mens andre ankommer gående i grupper. Folk strømmer over Flæsketorvet i alle retninger. Flere barbusser gør også holdt på Flæsketorvet. 9 Enkelte restauranter har åbent helt frem til 02, men feststemningen har bredt sig inden midnat. Der er flere hundrede unge mennesker foran natklubben KB3 fra klokken 22. De snakker og drikker. Nogle er synligt berusede og venligt kontaktsøgende - én udbryder: Er det ikke bare én stor gadefest fest og så kører vi! Der er også ankommet flaskesamlere og enkelte stofbrugere, der spørger om penge. Der er flere tusinde mennesker i byrummene i løbet af natten. Unge mennesker bevæger sig mellem barer og natklubber. Nogle gør stop ved pølsevognen på vejen, andre råber glade til hinanden. Ved tretiden begynder nogle at forlade Kødbyen, men der kommer også stadig folk til. Taxaerne kører lettere hasarderet og enkelte biler cruiser igennem området med musik for nedrullede vinduer. Unge mænd tisser op ad bygningerne og ned i ristene på Flæsketorvet og i boderne, fordi de er berusede, og der ikke er nok synlige pissoirer. Klokken 05 lørdag morgen er festen ved at dø hen. Mange af nattens gæster er på vej hjem, og endnu flere har allerede forladt Den Hvide Kødby. Der ligger smadrede flasker på Flæsketorvet og stemningen er træt og kaotisk. KB 18 spiller stadig høj musik, men foran Jolene Bar er oprydningen gået i gang. De første lastvogne er allerede i gang med næste dags på- og aflæsning af varer, og der er gjort klar til lørdagens madmarked på Flæsketorvet.

10 Døgnhjulet nedenfor viser de forskellige aktiviteter, der fylder i bybilledet i Den Hvide Kødby døgnet igennem. Der er flest forskelligartede aktiviteter i byrummet om eftermiddagen, men der er størst aktivitet i byrummet om aftenen og natten: 10 Bygningsfacaderne om dagen. Den visuelle tilstedeværelse af forskellige erhvervsgrupper på bygningernes facader i Den Hvide Kødby i dagtimerne (kl ):

11 Bygningsfacaderne om aftenen og natten. Den visuelle tilstedeværelse af forskellige erhvervsgrupper på bygningernes facader i Den Hvide Kødby i aften- og nattetimerne (kl ): Bygningsfacaderne samlet. Den visuelle tilstedeværelse af forskellige erhvervsgrupper på bygningernes facader i Den Hvide Kødby. Her ses det at nogle dele af facaderne er inaktive døgnet igennem. De inaktive facader kan fx skyldes, at lejeren har valgt at sætte mat uigennemsigtig film over ruderne. Aktive facader foretrækkes, da de synliggør lejerne og gør Kødbyen til et livligt og interessant sted at opholde sig. Fødevareengrosvirksomhederne og restauranterne er de erhvervsgrupper, der fylder mest på facaderne. Barer og natklubber fylder mindre på facaderne end deres gæster fylder i det generelle gadebillede. Kunst og kreative erhverv har ikke en stor synlig tilstedeværelse i Den Hvide Kødby, hverken på facaderne eller i det generelle gadebillede. Den høje andel af kreative lejere afspejles ikke i særligt høj grad i byrummene: 11

12 KØDBODERNE Kødboderne er meget stille fra den tidlige morgen. Enkelte engroshandlende kører fra 5-6-tiden ind til Full House og INCO, og en stor lysreklame for natklubben KB3 er projekteret op på en gavl. I løbet af morgentimerne ankommer elever, erhvervsdrivende, ansatte og engroshandlende til Kødbyen via Kødboderne, men gaden forbliver stille indtil 9-10-tiden, hvor biltrafikken hurtigt tiltager. Klokken 10 er alle parkeringspladser optaget - primært af engroshandlende. Selvom der er udskiftning på parkeringspladserne er alle p-pladser optaget frem til den sene eftermiddag. Der opstår desuden bilkø, da Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning installerer trafikregulering for enden af Kødboderne mod Skelbækgade. I de tidlige aftentimer er gaden igen stille med undtagelse af et lukket arrangement i INCO s gård og enkelte folk på vej til og fra Kødbyen i bil, på cykel og til fods. Omkring klokken 22 ankommer mange unge mennesker mellem 17 og 25 år, og de stiller sig i kø omkring natklubben KB3. Der er flere hundrede af dem. De drikker medbragte øl, imens de venter på chancen for at komme ind på natklubben. KB3 tager modsat andre natklubber i Kødbyen entré og har et system, hvor gæster i forvejen skal skrive sig på en liste eller være inviteret som VIP for at komme ind. Der ankommer også gæster til natklubben Harvey s og spillestedet KB18. I gyden ned mod KB18 begynder unge mænd inden midnat at tisse op ad husmurene, og der dannes nærmest en flod af tis. Folk er fulde og glade, og i gaden hænger unge ud i grupper, og taxaer og flaskesamlere er blevet en del af bybilledet. Foran KB18 er folk ældre men også fulde og på andre måder påvirkede en gruppe sniffer narkotika i en krog, og ud på morgenen ligger en enkelt bevidstløs af druk. 12 Fra klokken 03 udtyndes menneskemængden på Kødboderne, og klokken halv fem om morgenen har KB3 og Harveys lukket, og gaden er tom. I gyden ned mod KB18 er der dog stadig fest, da vi forlader området klokken 05 lørdag morgen. Udfordringer I dagtimerne er bylivet i Kødboderne ikke overvældende. Bybilledet domineres af de engroshandlende og deres biler, og der er ingen synlige tegn på, hvad Kødbyen ellers tilbyder besøgende. Med smalle fortove langs den befærdede vej indbyder gaden ikke til ophold i dagtimerne. Der er begrænset mulighed for at skabe byliv gennem udendørs aktiviteter på Kødboderne så længe trafik og parkering fylder i dagtimerne. Samtidig er facaderne langs Kødboderne meget lukkede - kun få lejemål har indgang fra Kødboderne, og vinduerne sidder højere end andre steder i Den Hvide Kødby, hvilket gør det svært at kigge ind. Nogle steder som hos INCO er der sat mat uigennemsigtig film på ruderne og andre steder som hos Full House er der sat reklamer i ruderne. De steder, hvor man kan kigge ind, er der ikke meget andet at se end almindelige kontorlandskaber. En undtagelse er restauranten Nose2Tail Meat and Seafood, som om aftenen liver facaden op med et kig til de spisende gæster. En anden udfordring er, at natklubgæsterne tisser i gaden, når de står i kø til natklubberne.

13 Nedenfor ses udvalgte fotos taget i løbet af 24 timer på Kødboderne. Fotografierne er taget henholdsvis ca. klokken 05, klokken 11, klokken 18 og klokken 23: 13 Muligheder Der kan afholdes mindre åbne arrangementer i INCO-gården og i gyden mellem KB18 og gaden. Vinduesruderne hos blandt andet INCO og KB3, kan tages i brug som udstillingsvinduer. Her kan billeder fx vise livet bag Kødbyens facader. Der kan også forhandles med Full House om nedtagning af deres foliereklamer. Midlertidige projiceringer på de store hvide gavlsider i Kødboderne er også en mulighed. Udvidede info-standere opsættes ved indgangen til Kødbyen. Der kan opsættes pissoir i gyden mod KB18, da det i forvejen særligt er her, natklubgæsterne tisser. Resultater Større brug af INCO-gården og KB18-gyden til åbne arrangementer vil give liv til Kødboderne. Samtidig vil nedtagning af folie og brug af vinduer og gavle til udstilling synliggøre arbejdslivet og det kreative liv i Kødbyen. Info-standere kan byde besøgende velkommen til Kødbyen og gøre dem opmærksomme på, at de nu træder ind på et område af kulturhistorisk værdi med et boblende kreativt liv og traditionelle produktionsvirksomheder. Med opsætning af pissoir på de steder, hvor natklubgæster i forvejen tisser, kan området holdes mere hygiejnisk til fordel for især fødevarevirksomhederne.

14 HØKERBODERNE Høkerboderne vågner for alvor omkring klokken 06 om morgenen, hvor gaden fyldes med lastbiler og kassevogne, der leverer og henter varer hos engrosvirksomhederne. Senere på morgenen ankommer andre ansatte, erhvervsdrivende og studerende til Kødbyen via Høkerboderne. Ved middagstid åbner udendørsserveringen hos restauranten Mother, og folk spiser frokost og får sig senere et glas. Der er halvfyldt op ad eftermiddagen, men først tidligt på aftenen er alle borde besat. Om aftenen er der også mange spisende og drikkende gæster ved de andre restauranter, Kul og Tommis Burger Joint. Mange af middagsgæsterne ankommer på cykel, og der er kaos ved cykelstativerne frem til midnat, hvor restauranterne lukker. Aftenen er præget af ophold ved spisestederne, men natten er præget af bevægelse igennem gaden. Det er særligt unge, der først bevæger sig mod Flæsketorvet på vej til barer og natklubber og senere ses berusede på vej hjem. Natten er dog forholdsvis stille i Høkerboderne. Nedenfor ses udvalgte fotos taget i løbet af 24 timer på Høkerboderne. Fotografierne er taget henholdsvis ca. klokken 05, klokken 11, klokken 16 og klokken 22: 14

15 Udfordringer Cykelparkeringen er ikke tilstrækkelig i Høkerboderne. Cykelstativerne er placeret på det vestlige hjørne af Høkerboderne mod Halmtorvet. Det modstående hjørne er tomt. Tilsammen får de indgangen til Høkerboderne og Den Hvide Kødby til at se lukket og affolket ud. De to gadehjørner mod Flæsketorvet er ligeledes tomme med et midlertidigt tomt lejemål og et lejemål, hvor der er sat film for ruderne. Der ønskes mere liv i gaden i dagstimerne. Restauranten Mother er stor og åbner tidligt, men de to andre restauranter har små udendørsserveringsområder, og Kul åbner først sent på dagen. Kul er ene om at have udendørsservering på den vestlige side af Høkerboderne. Derudover er flere lejemål for tiden tomme, mens andre har lukkede facader. Muligheder Cykelstativerne kan trækkes væk fra indgangen til Kødbyen og de øvrige gadehjørner. Der kan etableres mere cykelparkering. Lejemålene på Høkerbodernes gadehjørner kan i højere grad udnyttes til åbne erhverv med udendørs aktiviteter. Samtidig kan nye lejere være kreative værksteder og forretninger, hvor der er produktion og produkter at se igennem vinduerne. Resultater Der kan med fordel være flere dagsaktiviteter i Høkerboderne og gaden kan også bære mere aktivitet om aftenen og natten. Flere forretninger og kreative værksteder vil åbne gaden op for besøgende. Siden april måned er en enkelt designforretning (Max Jenny) rykket ind i Høkerboderne. Det samme er Innovationshuset. 15 Åbne butikker og udendørs aktiviteter på gadehjørnerne mod Halmtorvet og Flæsketorvet skal tiltrække besøgende, invitere til ophold og vise, at der er liv i Kødbyen. Især gadehjørnerne mod Halmtorvet fungerer som visuelt visitkort for hele Kødbyen og binder byrummene i Kødbyen sammen med byrummet på Halmtorvet. Cykelparkeringen kan placeres midt på den vestvendte side af gadestrækket for at hindre udsynet til udadvendte lejemål mindst muligt. SLAGTERBODERNE I Slagterboderne er der gang i vareleveringen allerede klokken 05 om morgenen, hvor store lastbiler og kassevogne tømmes og fyldes af fragtmænd og slagtere. Bag glasfacaderne er der lys og liv hos HB Kødengros. Fra klokken 08 ankommer kontorfolk og studerende. Der stilles også allerede op til udeservering foran restauranterne, men der er få gæster før midt på eftermiddagen. Midt på dagen er der en kø af personbiler i Slagterboderne. Tidligt på aftenen ankommer gående og cyklende restaurantgæster til Kødbyen via Slagterboderne, og udendørsserveringen er i fuld gang klokken 18. Cyklerne hober sig op omkring de fulde cykelstativer, og cykelkaosset vedbliver til næste morgen. Der er så mange cykler, at der kun lige

16 akkurat er plads til, at biler og taxaer kan passere. Natten er fuld af unge på vej til og fra fest. Nogle bliver hentet og bragt i bil, men de fleste cykler eller går i grupper. Nedenfor ses udvalgte fotos taget i løbet af 24 timer på Slagterboderne. Fotografierne er taget henholdsvis ca. klokken 05, klokken 12, klokken 20 og klokken 22: 16 Udfordringer Den største udfordring i Slagterboderne er mangel på cykelparkering. Det er nødvendigt at etablere mere cykelparkering i Slagterboderne, eksempelvis ved at lave flexparkering med biler i dagtimerne og cykler om aftenen. Muligheder Der kan placeres cykelparkering foran H. W. Larsen på østsiden af Slagterboderne. Samtidig kan der etableres cykelparkering i et felt midt på Flæsketorvet, som kan ses fra Slagterboderne. Ligesom ved de andre indgange til Den Hvide Kødby kan der opstilles udvidede infostandere om Kødbyens historie, fredning og lejere ved indkørslen til Slagtehusgade mod Halmtorvet.

17 Resultater Slagterboderne er den af gaderne i Den Hvide Kødby, hvor bylivet fungerer bedst. Fra Halmtorvet virker gaden indbydende med udadvendte aktiviteter. På gadehjørnerne ligger to meget forskellige spisesteder, der begge har udendørsservering og åbner tidligt. Kontrasten til cykelparkeringen på hjørnet af Høkerboderne er til at få øje på. Der er en god blanding af fødevareengrosvirksomheder og spisesteder med forskellige koncepter og prisklasser samt en populær køkkenforretning. Det giver et miks af mennesker i gaden dagen igennem. Ligeledes holder flere spisesteder åbent til klokken 02 om natten, hvilket virker støddæmpende i forhold til det øvrige natteliv. Cykelparkering kan øge fremkommeligheden i gaden. Udvidede infostandere kan skærpe brugernes forståelse og værdsættelse af Kødbyen. FLÆSKETORVET Flæsketorvet er formet som en hestesko, og livet varierer fra den ene ende af byrummet til den anden. Der er meget bevægelse hen over Flæsketorvet over hele døgnet, hvor gående, cyklende og kørende færdes sammen i byrummet. Visuelt domineres byrummet af parkering, men langs kanterne er der brede fortove, udeservering og mulighed for ophold. Mod Kødboderne er der stille i de tidlige morgentimer, mens der er varelevering længere imod Slagterboderne og hele vejen ned langs INCO s bagside på østsiden af Flæsketorvet. Op ad formiddagen fyldes Flæsketorvet med varevogne, personbiler og engroshandlende. Parkeringspladserne er fyldt klokken 10. Længst fra INCO s indgang bliver de første parkeringspladser ledige igen klokken 14, og først klokken 18 er der frie p-pladser tæt på indgangen til INCO. 17 På hjørnet mellem Kødboderne og Flæsketorvet summer det periodevis af liv foran Rysensteen Gymnasium. I frikvarterene bliver der snakket, røget og spist frokost siddende på asfalten. Foran skolen er cykelstativerne pakkede med elevernes cykler fra morgenstunden og frem til sen eftermiddag. Restauranterne på Flæsketorvet åbner hen ad formiddagen, men først om aftenen føles udendørsserveringen rigtig livlig. Fra sen eftermiddag samler en stor gruppe mennesker sig omkring Mesteren og Lærlingen for at drikke øl. Mange af restauranterne er fuldt besat ved 19- tiden. Sammen med gæsterne kommer deres cykler. Der er langt flere cykler end cykelparkeringspladser kun langs INCO's bagside er stativerne ikke fyldt. Som restaurantgæsterne tager hjem, overtager de unge mennesker byrummet. I nattetimerne står de i grupper foran barerne og natklubberne, sidder på de sammenpakkede udendørsserveringsmøbler eller bevæger sig over Flæsketorvet til og fra barer. Nogle stopper ved pølsevognen midt på torvet. Folk er højrøstede og fulde men i godt humør. Ligesom i boderne tisser mange unge mænd op ad bygningsfacaderne, fordi de er berusede og ikke kan se et pissoir. Festen aftager gradvist fra klokken 03, men klokken 05 er der stadig folk på Flæsketorvet selvom Jolene Bar er lukket, og lyset er blevet tændt på Bakken.

18 Nedenfor ses udvalgte fotos taget i løbet af 24 timer på Flæsketorvet. Fotografierne er taget henholdsvis ca. klokken 03, klokken 11, klokken 18 og klokken 21: 18 Udfordringer Parkeringen er på mange måder en udfordring på Flæsketorvet. Bilparkeringen begrænser et potentielt langt større, mere synligt og mere varieret byliv i dagtimerne. Samtidig er der midt på dagen ikke parkeringspladser nok til alle de engroshandlende. Cykelparkeringen er også utilstrækkelig. I den ene ende af Flæsketorvet mod Jolene Bar findes der i dag en multiplads. Multipladsen stod tom i løbet af observeringsdøgnet. Der var hverken klare afmærkninger, opfordringer til at bruge pladsen eller byrumsmøbler til aktivitet eller ophold, som kunne tiltrække brugere. På Flæsketorvet er det unge festende publikum både en fordel og en udfordring. I løbet af natten spreder bar- og natklubgæsterne affald i byrummet, ligesom unge mænd tisser op ad erhvervsfacaderne. Muligheder Cykelparkeringsproblemet kan imødekommes ved at omdanne p-pladser helt eller delvist til cykelparkeringspladser. P-pladserne kan fungere som cykelparkeringsarealer om aftenen og natten. Multipladsen kan stilles til rådighed for flere arrangementer og der kan opstilles offentlige opholdsmøbler. Alternativt kan Multipladsen omlægges til parkeringspladser. Parkeringsområdet vil stadig kunne ryddes til større arrangementer.

19 Der kan afholdes flere arrangementer foran INCO og midt på Flæsketorvet i aftentimerne. Dog vil det være en fordel at undgå et ungt festende publikum, da Den Hvide Kødby allerede er fuld af samme om natten. Der kan etableres flere og mere synlige toiletter og pissoirer. Der kan laves en husorden eller henvises til udeserveringsfolder samt udeserveringstilladelser, der beskriver hvordan lejere, der driver restaurant, bar eller natklub, skal rydde op og gøre rent på området omkring deres lejemål. Resultater Flere cykelparkeringspladser vil gøre Flæsketorvet mere indbydende, og gøre at færre stiller deres cykler op ad de fredede butiksfacader. Flere arrangementer og opholdsmøbler vil gøre Multipladsen til et mere attraktivt sted at opholde sig. Alternativt vil en omlæggelse af Multipladsen til parkering afhjælpe parkeringsproblemet midt på dagen uden dermed at forhindre større arrangementer efter aftale. Ved at fordele arrangementer over hele Flæsketorvet frem for primært at anvende Multipladsen, vil Flæsketorvet blive mere fleksibelt og bylivet i eftermiddags- og aftentimerne kan udbredes til den del af Flæsketorvet, der ligger ned imod Kødboderne. Flere toiletter og pissoirer vil forhindre en del af nattens gæster i at tisse op ad bygningsfacaderne. Det vil gavne hygiejnen og forholdet imellem natklubejere og fødevareengrosvirksomheder. En husorden kan give klare retningslinjer til barer, natklubber og restauranter for, hvordan de skal rydde op efter aftenen og nattens gæster også uden for lejemålets område. Samtidig kan det lette arbejdet for gårdmændene og gøre Flæsketorvet mere tiltalende for de slagtere og engroshandlende, der færdes i Den Hvide Kødby tidligt om morgenen. 19 BRUGERNES OPLEVELSE AF DEN HVIDE KØDBY Der er en broget skare af brugere i Den Hvide Kødby fra slagtere og engroshandlende over gymnasieelever, kontorfolk, håndværkere og gallerister til restaurantgæster, motionister, turister og festsøgende unge. Vi har tilstræbt, at interviewe personer fra alle de forskellige brugergrupper, for at få indblik i et bredt udsnit af perspektiver på Den Hvide Kødby. I løbet af bylivsundersøgelsens 24 timer blev 78 interviews udført med i alt 131 personer, der befandt sig i Den Hvide Kødby. Informanterne beskrev i særlig høj grad Kødbyen som et sted, hvor der er liv, mangfoldighed og råt men også hyggeligt. De hyppigst anvendte beskrivelser af Kødbyen blandt brugerne - forekomsten af de beskrivende ord er udregnet i procent af de i alt 78 interviews: Beskrivende ord samt synonymer: Liv (liv/livligt/gang i gaden m.m.) Mangfoldighed (mangfoldigt/blanding/blandet/mix/m.m.) Hyppighed: 33 % 32 %

20 Råt (Råt/rå/industriel) 29 % Hyggeligt (ingen synonymer) Råt og hyggeligt 8 % 20 % ET STED MED LIV Op imod en tredjedel af de adspurgte beskriver Kødbyen, som et sted med liv. Livet ses som et positivt aspekt, der gør Kødbyen til et spændende sted at opholde sig. Én siger at Kødbyen summer af liv, mens andre siger, at der er masser af puls eller blot liv på den gode måde. Nogle forbinder livet i Kødbyen med en særlig god atmosfære eller en positiv energi mellem de mennesker, der bruger området. En restaurantmedarbejder udtaler sent på aftenen, at området er: Livligt, meget livligt! Positiv energi er der masser af. Enkelte engroshandlende mener, at der er for meget af nogle former for liv i Kødbyen. De synes, at nattens festende gæster fylder for meget i byrummet og gør livet besværligt for de handlende i Kødboderne: Der er problemer med at komme frem for flokke af fulde folk. Det er dog de positive udtalelser der dominerer, når det kommer til livet i Kødbyen. Det er både unge og ældre, engroshandlende, studerende, kontorfolk og festende, der udtaler sig positivt om Kødbyen liv. De positive udtalelser er ligeledes spredt over hele døgnet. 20 Flere bemærker, at livet i Kødbyen har en foranderlig karakter og, at der kommer nye erhvervsdrivende til. Andre sætter pris på, at man kan kigge ind ad ruderne og se slagterne forarbejde kød, kokkene tilberede mad og gæsterne tale og spise sammen. Én udtaler: Kødbyen er et dynamisk sted, der sker noget nyt hver gang.

21 ET MANGFOLDIGT STED Der er ikke et andet Kødbyen i København. Her er stor mangfoldighed på et lille område. Sådan fortæller en kvinde i 40 erne på vej til koncert med en veninde og venindens børn. Hun er ikke ene om synspunktet. I næsten en tredjedel af interviewene fremhæves mangfoldighed som et positivt kendetegn ved Kødbyen. Mangfoldigheden knytter sig både til menneskene, aktiviteterne og erhvervene i Kødbyen. Én beskriver Kødbyen som en smeltedigel, og en anden synes, at Kødbyen har en egen mærkværdig sammenblandet kultur. I tråd med den politiske vision om Kød og Kreativitet påpeger flere af de interviewede netop blandingen af køderhverv og kreative erhverv som et positivt særkende. I Kødbyen er der en god blanding af kød og kreativitet, siger én, mens en anden kalder Kødbyen et unikt sted med en blanding af kød og kultur. Der er denne her blanding af mennesker fra hey, jeg arbejder bare med fisk til kreative og iværksættere, fortæller en spildesigner med kontorplads i kontorhotellet NOHO. Balancen mellem den traditionelle fødevarehandel og det nytilkomne byliv er et tilbagevendende tema. De fleste er positive, men flere påpeger konflikter og skævvridninger. En ung bargæst advarer ud på natten om, at Kødbyen er ved at blive et sted, hvor fritid og underholdning i for høj grad dominerer på bekostning af de traditionelle fødevareerhverv: Det spændende er krydsfeltet mellem erhverv og underholdning, men det er på vej mod at blive mindre og mindre erhverv. Der er en ambivalens i forholdet til Kødbyen. Det mangfoldige liv opleves både positivt og problemfyldt. Flere med tilknytning til engroshandlen føler, at de traditionelle erhverv presses af nattens festende gæster. Folk urinerer op ad butiksvinduerne. Nogle gange er der papkrus overalt. Det er jo også et erhvervsområde, kommenterer en midaldrende handlende. Enkelte andre påpeger ligeledes, at det er blevet besværligt at komme i Kødbyen som indkøber og erhvervsdrivende, fordi de fulde folk fylder og sviner. Omvendt bemærker flere i samme åndedrag, at bylivet i Kødbyen er blevet bedre. Udover generne fra nattens fester nævnes stofbrugere og kanyler af enkelte som en udfordring. En ung mand påpeger, at det kan være svært at forene en udflugt som børnefamilie med synligt stofbrug selvom, stofbrugerne hører hjemme her. 21 I den modsatte ende af spektret mener flere, at der er fare for, at Kødbyen bliver for eksklusiv, smart eller dyr. Restauranterne tenderer imod den dyre ende, og når der ikke er offentlige bænke, bliver det svært at opholde sig i Kødbyen uden penge på lommen. En del unge vælger at sætte sig på asfalten, men de efterspørger opholdssteder. 10 % af de interviewede efterspurgte opholdsmuligheder i byrummet. Ligeledes føler flere sig ekskluderet af prisniveauet på beværtningerne i Kødbyen og efterspørger billigere steder at spise og drikke.

22 I en del interviews bemærkes det, at Kødbyen er et sted med mange hipstere. Nogle ser hipsterkulturen som positiv, innovativ og rummelig. Andre taler om hipsteren som en lidt for smart, selvbevidst og overfladisk type, der kan virke ekskluderende på de, der ikke føler sig som hipstere. På den ene side er det positivt at Kødbyen er hip, innovativ og smart, men for at bevare tiltrækningskraften skal bredden og balancen mellem forskellige erhvervstyper og brugergrupper bevares. Flere holder da også fast i at Kødbyen er et rummeligt og afslappet sted. En ung familiefar fortæller: Her er afslappet og uhøjtideligt her er ingen fine fornemmelser. Kødbyen er for alle mennesker. Mangfoldigheden blandt mennesker og erhverv gør Kødbyen til et sjovt, unikt og inspirerende sted ifølge mange af de interviewede. Kontrasterne mellem erhvervsgrupperne, brugergrupperne og mellem områdets karakteristiske gamle bygninger og deres nye funktioner gør Den Hvide Kødby unik. 22 ET RÅT STED Knap en tredjedel af de interviewede beskriver spontant Kødbyen som rå. Nærmest uden undtagelse tildeles ordet en positiv betydning, når det drejer sig om Kødbyen. I mange sammenhænge kunne ordet rå ellers formodes at have negative konnotationer, men for Kødbyen vurderes det rå som noget ønskeligt. Det rå forbindes med det autentiske og unikke. Fx fortæller et yngre par, der går tur med deres hund: Her er en vesterbro-stemning - råt og ikke overfladisk. Kødbyen er autentisk og sig selv, og det er samtidig et sted, hvor man kan være sig selv. En gruppe unge barmedarbejdere mener at, Kødbyen er unik, fordi bygningerne er rå samtidig med, at Kødbyen ligger centralt. Bygningerne og byrummenes industrielle udtryk adskiller Kødbyen fra det omkringliggende kvarters boligblokke, hoteller og indkøbscenteret Fisketorvet. Netop denne adskilte identitet bemærker en midaldrende kvinde ved NOHO: Det er et hjørne for sig, og det er råt! En anden med kontorplads i NOHO siger ligeledes, at Kødbyen virker som sin egen bydel ( ) Her er dejligt råt. Ifølge de interviewede knytter det rå udtryk sig til de synlige spor af Kødbyens historiske funktion. Én bemærker, at området har en gammel sjæl, som det er værd at værne om, og flere nævner, at det er interessant at se slagterne arbejde. Andre forbinder det rå udtryk med noget kreativt og kunstnerisk.

23 På trods af de mange positive udsagn om Den Hvide Kødbys rå udtryk efterspørger flere et mere grønt byrum. Desuden føler 22 % af de interviewede, at byrummet med fordel kunne være mere funktionelt og ordentligt. De vil have toiletter, askebægre og i særdeleshed skraldespande og cykelstativer i Kødbyen. Siden feltarbejdet blev udført er der sat 12 skraldespande op i Kødbyen, ligesom flere cykelstativer og pissoirer er på vej. Derimod gør fredningen af Den Hvide Kødby, at det ikke er muligt at tilføje grønt i byrummet. 23 ET HYGGELIGT STED En femtedel af de interviewede betegner Kødbyen som et hyggeligt sted. Den hyggelige stemning forbindes med områdets brugere, som langt størstedelen af de interviewede udtalte sig positivt om. Folk i Kødbyen siges fx at være søde, kreative, glade og åbne og imødekommende. Nogle festende unge drenge udtaler ud på aftenen: Alle mennesker i Kødbyen er søde. Der kom to ud som arbejder i Hartmann. De stod og snakkede med os i 10 minutter. Det hyggelige forbindes med et samvær med andre brugere i Kødbyen. Flere mener, at Kødbyen både er rå og hyggelig på samme tid. De to ting kunne umiddelbart være modsætninger, men et par af de interviewede forklarer, at det er den nye udnyttelse af Kødbyen, der gør de rå rammer hyggelige. En ældre mand på vej til middag beskriver det sådan: Man tager den gamle industri og sætte tre stearinlys på et bord, og så er det skide hyggeligt. Et ungt par ved Tommi s Burger Joint forklarer ligeledes: Det er industriagtigt og hyggeligt. De to ting ville ikke normalt gå sammen, men med de nye spisesteder, udendørs bænke og madmarkedet bliver industrien hyggelig. Enkelte føler, at det kan være utrygt at færdes i Kødbyen om natten. En kvinde fortæller, at gaderne kan virke lidt tomme og uhyggelige om aftenen - lidt Jack the Ripper-agtigt. En anden mener,

24 at stemningen balancerer mellem det trygge og utrygge. Men flere påpeger også, at der er trygt i Kødbyen, fordi beværtningerne holder styr på deres gæster, og fordi folk er åbne og snaksalige. TRAFIK OG PARKERING I tillæg til de beskrivende ord, der blev brugt om Kødbyen, viste to gennemgående tematikker sig i interviewene. Brugerne var optaget af de trafikale forhold og af balancen mellem udvikling og bevaring i Kødbyen. En tredjedel af de interviewede bringer trafik og parkering op i løbet af samtalen. Det er tydeligt, at der er meget forskellige holdninger til, hvilke trafikanter, der skal prioriteres. Flere fortæller, at det er svært at finde parkering i Den Hvide Kødby særligt midt på dagen. Det stemmer overens med vores observationer. Midt på dagen kører bilerne i ring på Flæsketorvet i håb om at komme først, når en parkeringsplads bliver ledig. Den generelle holdning er desuden, at parkeringsreglerne er svære at forstå. Til gengæld er der også mange, der mener, at parkeringsmulighederne er gode to kommer endda for at parkere gratis, når de skal andre steder hen på Vesterbro. 24 Cykelparkering nævnes af flere som et problem. Én udtaler, at det er helt vanvid for cyklerne herinde. Man prøver at stille dem, men det er kaos. Man skal tænke på løsninger til cyklerne, men ikke noget med cykelstier! Der skal tænkes cykelparkering. Desuden nævner enkelte, at de føler sig utrygge som bløde trafikanter blandt bilerne. Seks af de interviewede vil gerne have færre biler i Kødbyen og to mener endda, at bilerne skal helt ud af Kødbyen. Der er en interessekonflikt imellem bilisterne og de bløde trafikanter. Samtidig er det en del af Kødbyens charme og særegenhed at bilister, beværtninger og bløde trafikanter deles om vejarealerne.

25 FREMTIDENS KØDBY - UDVIKLING OG BEVARING Den Hvide Kødby har udviklet sig fra et lukket industriområde til et åbent område for både fødevareengrosvirksomheder og kreative erhverv i løbet af de sidste 10 år. Forandringerne er ikke sket ubemærket. 27 % af de interviewede udtaler sig om Kødbyens udvikling og er alle enige om, at tingene er blevet meget anderledes. Størstedelen af de interviewede ser positivt på Den Hvide Kødbys forvandling - 17 % påpeger positive forandringer. Omvendt har 5 % af de interviewede bemærket negative ændringer. De sidste 5 % er ambivalente i deres udtalelser. De, der er positive overfor udviklingen, fortæller, at der er kommet mere og bedre liv og flere aktiviteter døgnet rundt: Det summer af liv det er positivt, at der er kommet mere aktivitet. De bemærker restauranterne, gallerierne, madmarkedet og slagterne. Det er en blanding af mænd og kvinder i forskellige aldre, der kommer i Kødbyen i deres fritid eller for at arbejde, som udtaler sig positivt om udviklingen. De kritiske røster høres mest tidligt på dagen og tilhører ældre mandlige engroshandlende og en enkelt ansat i Kødbyen gennem 30 år. De foretrak Den Hvide Kødby som et lukket industriområde: Det er ikke som i gamle dage. Nu er det hele barer. Der er kun få kødhandlere og kommunen har lavet parkeringspladser. Det er dårligt. De kritiske kommentarer kommer i høj grad fra folk, der har haft deres gang i Kødbyen længe. En ung murer bemærker: Jeg samarbejder med nogle slagtere, der har været her tidligere også. De siger, at det ikke er det samme længere, men jeg synes det er rigtig sjovt at se alt livet om morgenen. 25 Der er dog også kritik at spore hos en yngre erhvervsdrivende. Han mener, at Kødbyen domineres af nattens fester og er under udvikling fra arbejdssted til hipsterparadis. Fra old school mad og råvarer til abefest. (...) Udviklingen er god, men funktionaliteten er udfordret. Modsat siger en anden yngre erhvervsdrivende, at Kødbyen har bevæget sig væk fra ungdomsfesterne: I løbet af de sidste 5-6 år har Kødbyen udviklet sig fra et sted for teenagere til at henvende sig til et mere modent publikum med flere restauranter og gallerier - udvikling fra smadderfest til kultur. Overvægten af de interviewede er glade for Kødbyen, som den er i dag, men flere er bekymrede for områdets fremtid. Det kan gå hen at blive for smart og med tiden kedeligt og passé. Der er måske en udvikling imod noget, der er lidt for smart. Pas på at det ikke bliver ligesom Elmegade, som er hyggelig, men lidt kedelig. Flere nævner, at det er vigtigt, at Kødbyen forbliver et mangfoldigt og tilgængeligt sted, der appellerer til en bred gruppe mennesker. Fx siger én Pas på med at det bliver for eksklusivt I skal sikre at der er plads til alle, også de, der ikke har mange penge. Elmegade og Jægersborggade nævnes som steder, der er blevet for pæne og dermed uinteressante, mens Papirøen og New Yorks Meatpacking District italesættes som positive paralleller til Kødbyen. Mange understreger, at det er vigtigt at bevare bygningernes oprindelige industrielle udtryk. De traditionelle køderhverv er også en vigtig del af Kødbyen, ifølge de interviewede. Det må ikke blive poleret siger en, mens en anden indikerer, at Kødbyens sjæl findes i områdets historie: Her er en gammel sjæl. Der skal ikke laves for meget om.

26 VISION OG VIRKELIGHED I strategien fra 2011 opstilles en række visionspunkter for Den Hvide Kødby. Her sammenlignes tre af visionerne med indsigterne fra bylivsundersøgelsens interviews og observationer. 1. AT DER FORTSAT ER PLADS TIL FØDEVAREPRODUCENTER OG KREATIVE ERHVERV Kødbyens særlige atmosfære og autenticitet skal med blandingen af slagtere, kreative og kunstnere bevares. De fødevareproducerende erhverv skal fortsat sikres mulighed for at kunne drive virksomhed i Kødbyen. Vision Der er stor overensstemmelse mellem visionens udsagn og brugernes oplevelser af Kødbyen. Mangfoldigheden blandt erhverv, aktiviteter og mennesker ses som et unikt og vigtigt aspekt ved Kødbyen. Det er særligt blandingen af køderhverv og kreative erhverv, der gør Kødbyen unik for brugerne. Samtidig er der en frygt for, at køderhvervene med tiden forsvinder og erstattes af restauranter og kreative erhverv. Selvom mange brugere ser Kødbyen som et kreativt sted, er der flere som kommenterer på, at de kreative erhverv ikke er synlige i bybilledet. Tre skotske turister udtrykker det således: It seems that the area has a big potential for creative industries, shops, events, activities that is not being fully used. Kun en enkelt nævner, at stemningen er kunstnerisk i Kødbyen. Modsat er der flere, som ønsker mere kunst i Kødbyen i form af kunstmuseer, gallerier, streetart og kunstevents. Ved en granskning af fotoregistreringerne, fremgår det også, at der udover gallerier er få visuelle tegn på kunst og kreativitet i lejemålene. Indsigter Fødevareerhvervene skal fastholdes i Den Hvide Kødby. Kreative erhverv, kultur og kunst skal synliggøres i byrummet for at styrke Kødbyens image som et kreativt sted.

27 2. AT KØDBYEN FORBLIVER EN FORANDERLIG INTERNATIONAL OPLEVELSESDESTINATION MED PLADS TIL UNIKKE SATSNINGER Multifunktionalitet skal medvirke til, at bylivet ikke bliver forudsigeligt og kommer til at ligne noget, som findes i alle andre byer. Vision 2011 Den Hvide Kødby opleves som et foranderligt sted. Flere af de interviewede oplever, at Kødbyen er et dynamisk sted i forandring. Udsagn som der er hele tiden nye ting der spirer, og hver gang vi er i Kødbyen er der sket noget nyt, går igen i interviewene. Kun en enkelt oplever Kødbyen som et statisk sted. Oplevelsen af Kødbyen som et foranderligt sted, vil givetvis aftage når de sidste tomme lokaler er udlejet, og der ikke længere åbner nyt med måneders mellemrum. Det vil kræve kreative lejere og en aktiv brug af byrummet til arrangementer og aktiviteter at fastholde følelsen af foranderlighed i Den Hvide Kødby. Kødbyen opfattes ikke som særligt international af brugerne. Kun en enkelt blandt de interviewede bruger ordet international om Kødbyen. Omvendt er hele 15 % af de interviewede selv internationale. 3 Der er altså et misforhold mellem antallet af internationale personer i Den Hvide Kødby og Kødbyens image som et internationalt sted. Mangfoldigheden i Kødbyen opleves i langt højere grad som en blanding af erhvervsgrupper og interessebaserede brugergrupper end en blanding af nationaliteter blandt erhvervsdrivende og besøgende. Kun to af de interviewede bruger selv ordet oplevelse i deres beskrivelse af Kødbyen, men mange taler om Kødbyen som et sted med liv og aktiviteter. Én kalder fx Kødbyen et koncentreret område med mange aktiviteter. Livet og aktiviteterne i Den Hvide Kødby værdsættes i høj grad af brugerne. En del vil gerne have flere aktiviteter og udendørs arrangementer. Kun enkelte lejere og engroshandlende synes, at det liv, der knytter sig til de nytilkomne erhverv, er overvældende og til gene for de oprindelige lejere. 27 Indsigter Det vil kræve kreative lejere og øget brug af byrummene til arrangementer at bevare oplevelsen af foranderlighed i Den Hvide Kødby. En måde kunne være at bevare et antal rålokaler til korttidslejemål. Der skal arbejdes på at give Den Hvide Kødby et internationalt image. Frem for at gøre Kødbyen til en turistdestination, skal Den Hvide Kødby være kendt for en storbykultur og et ambitionsniveau af internationalt format. 3. AT BYRUMMET FUNGERER SOM ET FÆLLES RUM FOR OMRÅDETS BRUGERE Byrum skal kunne anvendes til kulturelle oplevelser, ophold samtidig med, at der sikres parkeringsmuligheder til erhvervene. Byrummet skal bevare det industrielle udtryk og åbenheden for offentligheden. Vision 2011 I dag anvendes byrummene i Den Hvide Kødby af mange forskellige brugergrupper. De deles om byrummene og sætter pris på mangfoldigheden men er også uenige om hvilke aktiviteter, der skal prioriteres. Alle ønsker sig mere plads til netop det, de kommer i Kødbyen for. Bilisterne ønsker 3 Internationale dækker her over engelsktalende personer, herboende udlændinge og turister.