Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere"

Transkript

1 Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul Christiansen Århus, den 17. oktober 2011 Ordrenr.: Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun efter Teknologisk Instituts godkendelse. Byggeri

2 pdc/jnk/vw Indledning Teknologisk Institut, Byggeri har for Kalk og Teglværksforeningen af 1893 udført dette projekt, der har til formål at bestemme differentierede værdier for afstanden mellem konsoller og midlertidige understøtninger i forbindelse med opmuring på tegloverliggere. Når bæreevne og nedbøjning omtales i projektet, menes der i den nyopførte tilstand (altså umiddelbart efter opmuring) medmindre, der angives specifikt i den hærdnede tilstand. Baggrund Ved opmuring er grænsen for afstande mellem midlertidige understøtninger nu skønsmæssigt sat til 60 cm. Denne grænse har været gældende i årtier og er nu også begyndt at vinde indpas i forbindelse med projektering af konsoller og deres indbyrdes afstande. Det er sjældent, at afstanden overholdes i forbindelse med midlertidige understøtninger for større åbninger. Er lysningsvidden fx 2-2½ m placeres normalt kun én midlertidig understøtning i midten ud fra en fornemmelse af, at 60 cm grænsen er for konservativ. Konsoller placeres typisk med en afstand på 0,48 m 1,0 m. Såfremt der optræder skader på murværket (typisk revner) i kombination med afstande > 0,6 m kan disse lange afstande beskrives som primær årsag, selvom fejlene ligger andetsteds. Dette er naturligvis ikke er hensigtsmæssigt. Det er endvidere ret fordyrende for murværket, at konsoller ofte bliver placeret pr 0,6 m, såfremt dette ikke er nødvendigt. Beskrivelse af mekanisme og parametre Ved opmuring ovenpå tegloverligger vil nedbøjningen af overliggeren ingenlunde svare til den faktiske egenvægt af mørtel og sten. Nedbøjningen bliver væsentlig lavere, hvilket skyldes, at der i det overliggende nyopførte murværk introduceres spændinger, der bidrager til lastoptagelsen sammen med tegloverliggeren. 2

3 I det nyopførte murværk er styrkeparametrene nominelt 0, men kræfterne optages alligevel via friktion og de kapillarkræfter, der opstår, når stenen suger mørtlen død. En række parametre vil have indflydelse på den optimale afstand mellem konsoller/midlertidige understøtninger. Det er naturligvis ikke muligt at udføre forsøg, der klarlægger alle parametres indflydelse på mekanismerne og den indbyrdes kombinationsvirkning. En del af mekanismerne må vurderes ud fra erfaring og de aktuelle forsøg, og andre mekanismer behandles konservativt. Parametrene gennemgås og beskrives her: 1. Placering af eventuelt pap/murfolie i væggen. Pap/murfolie placeret nær tegloverligger vil typisk svække bæreevnen (specielt i den hærdnede tilstand). I forsøgene indlægges folie i 3-5 skifte, således at effekten af denne inkluderes i målinger og modelopbygninger. 2. Simpelt understøttet eller kontinuerligt opbygget. Såfremt murværket fortsætter på begge sider af understøtningen, vil dette medføre en indspænding, der reducerer nedbøjningen. Alle forsøg og betragtninger udføres som simpelt understøttet. Herved vil en eventuel indspænding blot udgøre en ekstra sikkerhed. 3. Den totale højde af murværket. Denne parameter medtages i modeller og anbefalinger. 4. Hastigheden hvormed murværket opmures. Såfremt hvert skifte mures over lang afstand/tid, vil en begyndende hærdning sikre større bæreevne i forhold til en opmuring over kortere afstande. Forsøgene udføres med en skiftelængde på 1,80 m. Dette vurderes at være tilstrækkelig konservativt. 5. Stenenes minutsugning kan have en betydning i kombination med den anvendte mørtel. Stærkt sugende sten vil sandsynligvis give lidt større kapillarkræfter, men mængden af vand i mørtlen vil samtidig blive reduceret. Forsøgene udføres med moderat sugende sten. Forhold for svagt sugende sten behandles erfaringsmæssigt. Forsøgsudførelse Der anvendes følgende sten og mørtel: - Mørtel: KC 50/50/700 tør - Sten: Typesten B (minutsugning: 2,1 kg/m 2 ) Der udføres 3 forsøgsrækker med parametre som angivet i tabel 1. 3

4 Figur 1. Oversigt over forsøgsopbygning I den opmurede væg indlægges murforlie under opmuringen. Dette skal illudere, at fugtspærren vil opdele den aktuelle væg i en teglbjælke og en belastning. Over murfolien indlægges stigarmering, således at den overliggende vægdel senere kan afmonteres og teglbjælken afprøves. Tabel 1. Oversigt over forsøgsparametre ved opmuring Væg Effektiv længde (L) (mm) Folie i x. skifte x= Total længde (L total ) (mm) I II III Den samlede højde af vægfelterne er 13 skifter. Alle tykkelser er 108 mm. Nedbøjningen måltes løbende under opmuringen og efter opmuringen. Efter 28 døgn afmonteres den del af væggen, der ligger over folien således, at væggens bæreevne i den hærdnede tilstand kunne bestemmes ved prøvning. Til denne flytning blev i studsfuger ved enderne indlagt en krydsfinerskive, som kunne anvendes til løftet. Endvidere blev der i liggefugen over folien indlagt et stk. Murtec stigarmering, som skulle sikre, at det overliggende vægfelt kunne transporteres i ét stykke. Disse anordninger vurderes ikke at have nogen betydning for de aktuelle forsøgsresultater. Forsøgsresultater Forsøgsparametre efter afmontering af overliggende vægdel samt brudforsøg er angivet i efterfølgende figur og tabel. 4

5 Figur 2. Prøvelegemer efter afmontering af øvre vægdel og brudforsøg I brudlasten er medregnet egenvægt af overliggende forsøgsudstyr, som ikke blev registreret af transducer samt egenvægt af teglbjælke. Forholdet mellem højde og a v er søgt holdt nogenlunde konstant således, at trykstringerens vinkel på liggefugen er rimelig konstant i de 3 forsøg. Før forsøget måltes med retskede nedbøjningen af de ubelastede bjælker. Målingen er vanskelig at udføre nøjagtig, og resultatet er kun angivet med ét betydende ciffer. Denne nedbøjning er slutnedbøjningen i forhold til de løbende målte nedbøjninger. Arbejdslinierne for de 3 forsøg er vedlagt som bilag 1. Bemærk for L=1747 er hele kurven ikke med, da flytningstransducerne blev fjernet før det endelige brud, da der var fare for skader på udstyr. Tabel 2. Brudforsøg. Efter afmontering af overliggende vægdel Væg Eff. længde (L) (mm) Højde (mm) Brudlast (kn) Belastningshastighed a v (mm) Nedbøjning før belastning (mm) (kn/min) I , II , III , Analyse af brudforsøg Forsøgene analyseres ved at beregne den til brudværdierne tilhørende kohæsion (f vk0 ). Dette er gjort i bilag 2. Relevante resultater er angivet i efterfølgende tabel 3. Kommentarer til beregningerne: - Alle partialkoefficienter sættes til 1,0. - Styrkeparametrene f k og E 0k er estimeret ud fra stentrykstyrke og mørtelsammensætning (disse parametre er mindre betydende). 5

6 Tabel 3. Analyse af brudforsøg. Teglbjælke Eff. længde (L) (mm) Brudlast (kn) f vk0 Udnyttelsesgrader M/Q Revnetøjning (%) Brud gennem sten/antal skifter total Beregnet nedbøjning (mm)/ sv.t.% af maks last I ,07 1,24 0,99/1,0 1,48 2 /3 0,84/18 % II ,20 0,54 0,63/0,99 0,36 1 /4 0,59/36 % III ,65 0,83 1,0/1,0 0,59 1 /5 1,56/50 % Parameteren for f vk0 er bestemt således, at forskydningskapaciteten er fuldt udnyttet (det vil sige udnyttelsesgraden er 1,0). Det ses, at for teglbjælke I og III er momentkapaciteten tillige udnyttet. I bilag 3 er angivet foto af forsøgsudførelse. Det ses, at bruddet gennem teglbjælke I går igennem 2 sten ud af 3 skifter, da forbandtet forløber på en måde, der ikke naturligt giver brudlinerne mulighed for at løbe i fugerne. I teglbjælke I har området med maksimalt moment en ringe udstrækning i modsætning til de 2 øvrige teglbjælker, hvor området med maksimalt moment og forskydningskraft ligger mellem de 2 lastpåvirkninger. Alle disse forhold vil forøge den nominelle værdi af forskydningsstyrken (f vk0 ) for teglbjælke I, og det kan således ikke konkluderes, at styrken stiger, des kortere spænd bjælken udføres med. Den fundne værdi for forskydningsstyrken (f vk0 ) for teglbjælke III underbygger dette. Det ses, at den, i beregningerne fundne nedbøjning, svarer til lasten ved % af brudlasten. Det er ikke forventeligt, at nedbøjningen i brudgrænsetilstanden på nogen måde kan beregnes via den forventede nedbøjning i anvendelsesgrænsetilstanden, hvor der regnes med begyndelsesstivhederne. Der ses dog en sammenhæng mellem længden og det fundne lastforhold (18 50 %). Denne kraftige afvigelse for korte bjælker skyldes givetvis, at der ved beregningen af nedbøjningen kun tages hensyn til momentstivheden, mens der for korte bjælker vil være et betragteligt bidrag til nedbøjningen stammende fra forskydningsstivheden. Da nedbøjningen for korte bjælker normalt er minimal, vurderes at dette forhold er underordnet. Da brudstyrken for den lange teglbjælke III er stor, på trods af en initialnedbøjning på 6 mm (stammende fra den manglende midlertidige understøtning) konkluderes, at der ikke opstår nogen reduktion i styrken af teglbjælker, der har en større afstand mellem understøtningerne end 60 cm. Den aktuelle nedbøjning på 6 mm for en bjælke med en effektiv længde på cirka 1800 mm svarer til 1/300 L. Grænsen skal i praksis sættes væsentlig lavere. Det konkluderes overordnet, at grænserne for afstande mellem midlertidige understøtninger og konsoller skal bestemmes ud fra de aktuelle nedbøjninger og ikke ud fra styrkeforhold. 6

7 Målte nedbøjninger Som maksimalt krav til nedbøjningen sættes værdien 1/800 længden samt 3,0 mm, som skønnes at være konservativ. Værdien er besluttet ud fra en subjektiv vurdering, hvor der er taget hensyn til, at beregningerne, etc. udføres uden partialkoefficienter, da der ikke er tale om et sikkerhedsmæssigt problem, men alene æstetiske/tolerancemæssige forhold. Nedbøjninger blev målt løbende under opmuringen og de efterfølgende dage, dels med elektronisk logningsudstyr og dels med manuelt logningsudstyr (måleure). Resultaterne er samlet i efterfølgende grafer. Graferne er opdelt i 2 for at forøge nøjagtigheden. Opmuringen blev foretaget i løbet af cirka ¾ time i et jævnt konstant tempo. Fotografisk dokumentation af opmuringen ses i bilag 4. 1,4 1,2 Nedbøjning af teglbjælker Nedbøjning (mm) 1 0,8 0,6 0,4 0, Timer L = 535 mm L = 1150 mm Figur 3. Nedbøjning under og efter opmuring af teglbjælke I og II 7

8 Nedbøjning (mm) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Nedbøjning af teglbjælker Timer L = 1747 mm Figur 4. Nedbøjning under og efter opmuring af teglbjælke III Nedbøjningen de efterfølgende dage blev tillige målt. Forløbet er vist i efterfølgende grafer, hvor tillægsnedbøjningen er angivet. Efter 8 døgn blev målinger afsluttet, da vognene skulle flyttes, hvilket gav store udsving, som ikke kunne tilskrives hærdningsforløbet, og dels var det asymptotiske forløb tydeligt. 0,25 Forsat nedbøjning Nedbøjning (mm) 0,2 0,15 0,1 0,05 L = 1747 mm L = 1150 mm L = 535 mm Døgn Figur 5. Nedbøjning efter opmuring af teglbjælker Langtidsnedbøjningen for de 3 bjælker kunne således bestemmes til: 8

9 Tabel 4. Nedbøjninger (mm) Væg Nedbøjning før opmuring Nedbøjning under og umiddelbart efter opmu- Nedbøjning i de efterfølgende 8 dage Samlet nedbøjning Målt nedbøjning med retskede før belastning ring I 0,03 0,21 0,01 0,25 0 II 0,48 1,2 0,08 1,76 0 III 2,56 4,55 0,23 7,34 6 Nedbøjning af overliggeren, før opmuring blev påbegyndt, var vanskelig at måle. Værdien er derfor beregnet og efterfølgende vurderet i praksis og fundet acceptabel Nedbøjning målt med retskede (sidste kolonne) er naturligvis noget unøjagtig, da tegloverligger har skævheder med hensyn til de enkelte stens placering og bjælken som helhed. Beregnede nedbøjninger Såfremt nedbøjningen beregnes ud fra stivheden af tegloverliggeren alene fås langt større nedbøjninger end de aktuelt målte. Værdierne er angivet i nedenstående tabel: Tabel 5. Nedbøjninger bestemt ud fra stivheden af tegloverliggeren alene Væg Nedbøjning bestemt ud fra stivheden af tegloverliggeren alene Målt nedbøjning Forhold mellem værdierne I 0,300 0,22 1,20 II 6,153 1,28 3,50 III 33,192 4,78 4,52 Forudsætninger: E 4000 N/mm 2 Last 1,65 kn/m I mm 4 (1/ ) Det ses, at der gennem de opmurede skifter opnås en vis tillægsstivhed, hvilket også er forventeligt og kendt. Forskellen mellem værdierne stiger, såfremt spændvidden stiger. Mekanismen er illustreret på nedenstående figur. 9

10 Figur 6. Begyndende nedbøjning af teglbjælke under opmuring Mekanisme: Såfremt spændvidden stiger, optræder der en kraftig nedbøjning af bjælken som helhed. Dette introducerer en krumning (χ) i bjælken under opførelsen. Krumningen introducerer forskydningsspændinger, hvilket afstiver bjælken og i princippet medfører en større effektiv højde af det aktive tværsnit. For korte bjælker, der ikke har nogen synderlig nedbøjning, optræder dette fænomen kun i mindre grad. Det er væsentligt at få klarlagt mekanismen, idet den betyder, at dobbeltskifte tegloverliggere ikke har en stivhed, der svarer til geometrien, idet en del af stivheden rent faktisk opnås ved en begyndende nedbøjning/krumning, og da en 2 skiftes overligger ikke initialt har så stor nedbøjning,opnås der mindre tillægsstivhed. Beregningsmodel Det antages, at forholdene er rimelig lineærelastiske, samt at tillægget til den effektive højde af bjælken under opmuringen er ligefrem proportional med krumningen. Proportionalitetskonstanten benævnes (k). Den effektive højde af opmuringen forøges således under opmuringen, men stigningstakten aftager idet krumningen aftager. Bestemmelse af krumningen og den løbende udbøjning skal foretages successivt, idet den effektive højde jo stiger med opmuringen. Eneste ubekendte i ovenstående antagede beregningsmodel er k, der bestemmes iterativt. Det vil sige k bestemmes således, at udbøjningen for de lange bjælker svarer 10

11 nogenlunde overens med den målte udbøjning. For den korte bjælke må forventes, at modellen, såfremt kalibreret til de lange bjælker, giver mindre udbøjning, da forskydningsstivheden (der normalt ses bort fra) her er dominerende. Da udbøjningen for disse korte bjælker er uproblematisk, udbygges modellen ikke. Bestemmelse af k: Ved bestemmelse af k betragtes således forholdene under opmuringen. Ved iteration bestemmes k: k = 1, som giver den korrekte udbøjning ved bjælke III k = 1, som giver den korrekte udbøjning ved bjælke II k kalibreres ikke for den korte bjælke I på grund af de før omtalte usikkerhedsmomenter (forskydningsstivhed). Sættes k = 1, fås følgende estimerede forløb for nedbøjningen under opmuringsprocessen. Til sammenligning er indledningsvis angivet det virkelige forløb under opmuringsprocessen Nedbøjning (mm) Nedbøjning af teglbjælker 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Timer L = 535 mm L = 1150 mm Figur 7. Virkeligt forløb under opmuring I figur 7 L = 535 blev opmuringen afsluttet efter 0,83 time. Dette svarer til de 12 skifter i figur 9 I figur 7 L = 1150 blev opmuringen afsluttet efter 0,81 time. Dette svarer til de 12 skifter i figur 10 11

12 Nedbøjning af teglbjælker Nedbøjning (mm) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Timer L = 1747 mm Figur 8. Virkeligt forløb under opmuring I figur 8 L = 1747 blev opmuringen afsluttet efter 0,72 time. Dette svarer til de 12 skifter i figur 11 0,14 0,12 Beregnet forløb. L = 535 mm Nedbøjning (mm) 0,1 0,08 0,06 0,04 0, Antal skifter påmuret Figur 9. Estimeret forløb for nedbøjning under opmuring 12

13 Nedbøjning (mm) 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Beregnet forløb. L=1150 mm Antal skifter påmuret Figur 10. Estimeret forløb for nedbøjning under opmuring Nedbøjning (mm) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Beregnet forløb. L = 1747 mm Antal skifter påmuret Figur 11. Estimeret forløb for nedbøjning under opmuring Som en del af beregningerne bestemtes løbende den effektive højde, som altså steg på grund af den optrædende nedbøjning og krumning. Værdierne bestemt på baggrund af beregningerne er angivet i nedenstående tabel. Tabel 6. Effektiv højde. Forløb under opmuring Væg Forløb af effektiv højde af bjælke under opmuring (mm) I II III

14 Beregningsværktøj Ovenstående model anses for gældende, når andre længder og andre initialhøjder (2 skiftes overligger, etc) skal vurderes. I efterfølgende tabel er angivet beregnede værdier for nedbøjningen. Her er ovenstående model anvendt og k = 1, Med fed skrift er angivet værdier, der overholder kriteriet (u < L/800 længden og < 3,0 mm). Tabel 7. Beregnede udbøjninger angivet som L/u Nedbøjning L/u 1. skiftes overligger 2. skiftes overligger 3.skiftes overligger L På baggrund af disse beregnede værdier angives i bilag 5 konservative værdier, hvor der tillige er taget diverse pragmatiske hensyn. Endvidere er i dette bilag udformet diverse eksempler. Bilaget kan direkte anvendes som praktisk information til brugere. Århus, den 17. oktober 2011 Teknologisk Institut, Byggeri Poul Christiansen Dir. tlf.: / Jørgen Nymark Klavsen Dir. tlf.:

15 Bilag 1 Side 1 af 3

16 Bilag 1 Side 2 af 3

17 Bilag 1 Side 3 af 3

18 Bilag 2 Side 1 af 12

19 Bilag 2 Side 2 af 12

20 Bilag 2 Side 3 af 12

21 Bilag 2 Side 4 af 12

22 Bilag 2 Side 5 af 12

23 Bilag 2 Side 6 af 12

24 Bilag 2 Side 7 af 12

25 Bilag 2 Side 8 af 12

26 Bilag 2 Side 9 af 12

27 Bilag 2 Side 10 af 12

28 Bilag 2 Side 11 af 12

29 Bilag 2 Side 12 af 12

30 Bilag 3 Side 1 af 5 Foto 1. Afmontering af overliggende vægge Foto 2. Afmontering af overliggende vægge

31 Bilag 3 Side 2 af 5 Foto 3. Afmontering af overliggende vægge Foto 4. Prøvning af væg I. Brud gennem 2 af 3 mulige

32 Bilag 3 Side 3 af 5 Foto 5. Prøvning af væg I. Brud gennem 2 af 3 mulige Foto 6. Prøvning af væg II

33 Bilag 3 Side 4 af 5 Foto 7. Prøvning af væg II. Brud gennem 1 af 4 mulige Foto 8. Prøvning af væg III

34 Bilag 3 Side 5 af 5 Foto 9. Prøvning af væg III. Brud gennem 1 af 5 mulige

35 Bilag 4 Side 1 af 2 Foto 10. Opmuring af prøvelegemer Foto 11. Opmuring af prøvelegemer

36 Bilag 4 Side 2 af 2 Foto 12. Indlæggelse af armering og x-finerplader til senere afmontering af vægdel over fugtspærre Foto 13. Måling af nedbøjning i midten af bjælkerne

37 Bilag 5 Side 1 af 2 Maksimums afstand mellem midlertidige understøtninger (eller konsoller) ifm opmuring af teglbjælker. Tabellerne er gældende for: KC 50/50/700 eller stærkere Forspændte overliggere og bjælker. Forspænding iht. DMUKs bestemmelser. Tabel 1. Maksimum understøtningsafstand (m) Tegloverligger Murværkets højde incl. overligger 4 skifter 15 skifter +45 skifter 1 skifte 1,0 0,9 0,8 2 skifte 2,0 1,6 1,2 3 skifter (selvbærende) 2,6 2,2 1,6 Tabellen dækker: Moderat til stærksugende sten (minutsugning > 2,0 kg/m 2 ). For svagt sugende sten reduceres afstandene med 25 %. Såfremt lysningsvidden er mindre end ovenstående værdier, kan teglbjælken opmures uden midlertidig understøtning. De selvbærende bjælker må ikke mellemunderstøttes, og de aktuelle længder er maksimallængder. Bemærk: Ovenstående er ikke en dimensioneringstabel. Teglbjælken skal naturligvis beregnes på sædvanlig vis, bl.a. afhængig af placeringen af fugtspærren, for situationen uden midlertidige understøtninger og såfremt, der påføres yderligere last efter hærdning For alle højder og stentyper kan følgende tabel udformes Tabel 2. Gældende for alle højder og stentyper Tegloverligger Minimums afstand (m) 1 skifte 0,6 2 skifte 0,9 3 skifter (selvbærende) 1,2

38 Bilag 5 Side 2 af 2 Eksempler Eksempel 1: Over et 1,2 1,2 m vindue indlægges en 2 skifte tegloverligger i ydermuren. Der opmures 2 m murværk (30 skifter) over dette vindue indtil næste vindue. Der anvendes KC 50/50/700 og normalt sugende sten. Ved interpolation ses, at maksimumsafstanden, før der skal anvendes midlertidig understøtning, er 1,4 m. Bjælken kan opmures uden anvendelse af midlertidige understøtninger. Eksempel 2: Over et vindue med bredden 1,8 m indlægges en 1 skifte tegloverligger i ydermuren. Der opmures 1 m murværk (15 skifter) over dette vindue. Der anvendes KC 50/50/700 og normalt sugende sten. Det ses, at maksimumsafstanden, før der skal anvendes midlertidig understøtning, er 0,9 m. Bjælken opmures ved anvendelse af én midlertidig understøtning, der placeres i midten. Eksempel 3: Ved et byggeri skal der placeres konsoller, som skal bære det overliggende murværk i +3 m højde. Der anvendes KC 50/50/700 og normalt sugende sten. Der kan anvendes følgende afstande mellem konsollerne: Tabel 3. Maksimums afstande mellem konsoller Tegloverligger mellem konsoller Afstande mellemkonsoller 1 skifte 0,8 2 skifte 1,2 3 skifter(selvbærende) 1,6 I mange tilfælde bliver det konsollernes bæreevne, der bliver afgørende.

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

Konsoller. Statiske forhold

Konsoller. Statiske forhold Konsoller. Statiske forhold Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af ingeniør Poul Dupont Christiansen Aarhus, den 11. november

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

KRYDSBOR. Procedure for måling af indbankningslængden ses i afsnittet Praktisk anvendelse. Forsøgsresultater er vedlagt i bilag 1.

KRYDSBOR. Procedure for måling af indbankningslængden ses i afsnittet Praktisk anvendelse. Forsøgsresultater er vedlagt i bilag 1. pdc/sol KRYDSBOR Indledning I dette afsnit beskrives udviklingen af et enkelt værktøj til bestemmelse af estimerede værdier for mørtlens trykstyrke. Værktøjet er et krydsbor, som er inspireret af et vingebor,

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende:

Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: 9. Beregning af komplekse tværsnit 9.1 Reference Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: Fig. 9.1.1 Eksempler på ikke-rektangulære

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

Tæthed af bagmur Fase 2-3

Tæthed af bagmur Fase 2-3 Tæthed af bagmur Fase 2-3 Udført for: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Vestergade 11, 1. sal 1456 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af bygningsingeniører Jørgen Nymark Klavsen og Kurt Degn Aarhus,

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1 C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...

Læs mere

Geostatisk pæleberegning

Geostatisk pæleberegning Geostatisk pæleberegning Anvendelsesområde Programmet beregner træk- og trykbelastede pæle i henholdsvis brudgrænse- og ækvivalent brudgrænsetilstand i vilkårlig lagdelt jord. Derved kan hensyn tages til

Læs mere

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

Vandtryk bag indfatningsvægge

Vandtryk bag indfatningsvægge Vandtryk bag indfatningsvægge gge Søren Gundorph Geo Kompagniet Geo Kompagniet 1 Indhold og formål 1. Vandfyldte trækrevner bag indfatningsvægge gge - 9.6 (5)P Formålet er at præcisere, hvornår r og hvorledes

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP, Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type 62-63 Beregningseksempel

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP, Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type 10 Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 2013-06-28 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for beregninger af ældre murværk ifm renoveringer/ombygninger Notatet er således

Læs mere

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001 Dimensionering

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

EN GL NA:2010

EN GL NA:2010 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:

Læs mere

Transportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S

Transportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S B E T O N E L E M E N T F O R E N I N G E N Transportarmerede betonelementvægge Deformationsforhold og svigttype 13. marts 2012 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10

Læs mere

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Rekvirent: Lithos Natursten ApS Bødkervej 12 7480 Vildbjerg Udført af geolog Claes Christiansen og ingeniør Tine Aarre Taastrup,

Læs mere

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

Aalborg Universitet. Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Bropillerne under Lillebæltsbroen

Bropillerne under Lillebæltsbroen Møde i dgf - torsdag den 12. juni 2014 Bropillerne under Lillebæltsbroen Effektive styrkeparametre for Lillebæltsler v. Nik Okkels Lillebæltslerets arbejdskurve i langtidstilstanden Arbejdskurve for Lillebæltsler

Læs mere

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til: Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette

Læs mere

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

4. Husets totale stabilitet

4. Husets totale stabilitet 4. Husets totale stabilitet 4.1 Indledning Husets totale stabilitet sikres af det statiske system, der optager den samlede, vandrette kraft vha. afstivende vægge. Et system er illustreret på efterfølgende

Læs mere

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den

Læs mere

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,).

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,). Indledning Anvendelsesområde Programmet behandler terrændæk ifølge FEM (Finite Element Metoden). Terrændækket kan belastes med fladelast (kn/m 2 ), linjelaster (kn/m) og punktlaster (kn) med valgfri placering.

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning EN 1996-1-1 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som fx vandret-

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Horisontalbelastet pæl

Horisontalbelastet pæl Horisontalbelastet pæl Anvendelsesområde Programmet beregner bæreevnen for enkeltpæle i lagdelt jord. Både vertikal og horisontal belastning af pælen er tilladt. Desuden kan en eventuel overbygnings stivhed

Læs mere

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Kollaps af Rødovre Skøjtehal

Kollaps af Rødovre Skøjtehal Notat Kollaps af Rødovre Skøjtehal Indledning Den 14. januar 2009 kollapser gitterspær, betondæk og vægge under montagen på ny skøjtehal i Rødovre, Rødovre Parkvej 425. Nedenstående betragtninger er et

Læs mere

DGF møde Projektering og udførelse af sekantpælevægge DGF Morten S. Rasmussen

DGF møde Projektering og udførelse af sekantpælevægge DGF Morten S. Rasmussen Projektering og udførelse af sekantpælevægge DGF 19.11.2015 Morten S. Rasmussen ZÜBLIN A/S November 2015 2 Morten Schousboe Rasmussen Civilingeniør (B) 1991, Licentiat 1996 Ansat: -1995-1996: Carl Bro

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere