Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere
|
|
- Mathias Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul Christiansen Århus, den 17. oktober 2011 Ordrenr.: Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun efter Teknologisk Instituts godkendelse. Byggeri
2 pdc/jnk/vw Indledning Teknologisk Institut, Byggeri har for Kalk og Teglværksforeningen af 1893 udført dette projekt, der har til formål at bestemme differentierede værdier for afstanden mellem konsoller og midlertidige understøtninger i forbindelse med opmuring på tegloverliggere. Når bæreevne og nedbøjning omtales i projektet, menes der i den nyopførte tilstand (altså umiddelbart efter opmuring) medmindre, der angives specifikt i den hærdnede tilstand. Baggrund Ved opmuring er grænsen for afstande mellem midlertidige understøtninger nu skønsmæssigt sat til 60 cm. Denne grænse har været gældende i årtier og er nu også begyndt at vinde indpas i forbindelse med projektering af konsoller og deres indbyrdes afstande. Det er sjældent, at afstanden overholdes i forbindelse med midlertidige understøtninger for større åbninger. Er lysningsvidden fx 2-2½ m placeres normalt kun én midlertidig understøtning i midten ud fra en fornemmelse af, at 60 cm grænsen er for konservativ. Konsoller placeres typisk med en afstand på 0,48 m 1,0 m. Såfremt der optræder skader på murværket (typisk revner) i kombination med afstande > 0,6 m kan disse lange afstande beskrives som primær årsag, selvom fejlene ligger andetsteds. Dette er naturligvis ikke er hensigtsmæssigt. Det er endvidere ret fordyrende for murværket, at konsoller ofte bliver placeret pr 0,6 m, såfremt dette ikke er nødvendigt. Beskrivelse af mekanisme og parametre Ved opmuring ovenpå tegloverligger vil nedbøjningen af overliggeren ingenlunde svare til den faktiske egenvægt af mørtel og sten. Nedbøjningen bliver væsentlig lavere, hvilket skyldes, at der i det overliggende nyopførte murværk introduceres spændinger, der bidrager til lastoptagelsen sammen med tegloverliggeren. 2
3 I det nyopførte murværk er styrkeparametrene nominelt 0, men kræfterne optages alligevel via friktion og de kapillarkræfter, der opstår, når stenen suger mørtlen død. En række parametre vil have indflydelse på den optimale afstand mellem konsoller/midlertidige understøtninger. Det er naturligvis ikke muligt at udføre forsøg, der klarlægger alle parametres indflydelse på mekanismerne og den indbyrdes kombinationsvirkning. En del af mekanismerne må vurderes ud fra erfaring og de aktuelle forsøg, og andre mekanismer behandles konservativt. Parametrene gennemgås og beskrives her: 1. Placering af eventuelt pap/murfolie i væggen. Pap/murfolie placeret nær tegloverligger vil typisk svække bæreevnen (specielt i den hærdnede tilstand). I forsøgene indlægges folie i 3-5 skifte, således at effekten af denne inkluderes i målinger og modelopbygninger. 2. Simpelt understøttet eller kontinuerligt opbygget. Såfremt murværket fortsætter på begge sider af understøtningen, vil dette medføre en indspænding, der reducerer nedbøjningen. Alle forsøg og betragtninger udføres som simpelt understøttet. Herved vil en eventuel indspænding blot udgøre en ekstra sikkerhed. 3. Den totale højde af murværket. Denne parameter medtages i modeller og anbefalinger. 4. Hastigheden hvormed murværket opmures. Såfremt hvert skifte mures over lang afstand/tid, vil en begyndende hærdning sikre større bæreevne i forhold til en opmuring over kortere afstande. Forsøgene udføres med en skiftelængde på 1,80 m. Dette vurderes at være tilstrækkelig konservativt. 5. Stenenes minutsugning kan have en betydning i kombination med den anvendte mørtel. Stærkt sugende sten vil sandsynligvis give lidt større kapillarkræfter, men mængden af vand i mørtlen vil samtidig blive reduceret. Forsøgene udføres med moderat sugende sten. Forhold for svagt sugende sten behandles erfaringsmæssigt. Forsøgsudførelse Der anvendes følgende sten og mørtel: - Mørtel: KC 50/50/700 tør - Sten: Typesten B (minutsugning: 2,1 kg/m 2 ) Der udføres 3 forsøgsrækker med parametre som angivet i tabel 1. 3
4 Figur 1. Oversigt over forsøgsopbygning I den opmurede væg indlægges murforlie under opmuringen. Dette skal illudere, at fugtspærren vil opdele den aktuelle væg i en teglbjælke og en belastning. Over murfolien indlægges stigarmering, således at den overliggende vægdel senere kan afmonteres og teglbjælken afprøves. Tabel 1. Oversigt over forsøgsparametre ved opmuring Væg Effektiv længde (L) (mm) Folie i x. skifte x= Total længde (L total ) (mm) I II III Den samlede højde af vægfelterne er 13 skifter. Alle tykkelser er 108 mm. Nedbøjningen måltes løbende under opmuringen og efter opmuringen. Efter 28 døgn afmonteres den del af væggen, der ligger over folien således, at væggens bæreevne i den hærdnede tilstand kunne bestemmes ved prøvning. Til denne flytning blev i studsfuger ved enderne indlagt en krydsfinerskive, som kunne anvendes til løftet. Endvidere blev der i liggefugen over folien indlagt et stk. Murtec stigarmering, som skulle sikre, at det overliggende vægfelt kunne transporteres i ét stykke. Disse anordninger vurderes ikke at have nogen betydning for de aktuelle forsøgsresultater. Forsøgsresultater Forsøgsparametre efter afmontering af overliggende vægdel samt brudforsøg er angivet i efterfølgende figur og tabel. 4
5 Figur 2. Prøvelegemer efter afmontering af øvre vægdel og brudforsøg I brudlasten er medregnet egenvægt af overliggende forsøgsudstyr, som ikke blev registreret af transducer samt egenvægt af teglbjælke. Forholdet mellem højde og a v er søgt holdt nogenlunde konstant således, at trykstringerens vinkel på liggefugen er rimelig konstant i de 3 forsøg. Før forsøget måltes med retskede nedbøjningen af de ubelastede bjælker. Målingen er vanskelig at udføre nøjagtig, og resultatet er kun angivet med ét betydende ciffer. Denne nedbøjning er slutnedbøjningen i forhold til de løbende målte nedbøjninger. Arbejdslinierne for de 3 forsøg er vedlagt som bilag 1. Bemærk for L=1747 er hele kurven ikke med, da flytningstransducerne blev fjernet før det endelige brud, da der var fare for skader på udstyr. Tabel 2. Brudforsøg. Efter afmontering af overliggende vægdel Væg Eff. længde (L) (mm) Højde (mm) Brudlast (kn) Belastningshastighed a v (mm) Nedbøjning før belastning (mm) (kn/min) I , II , III , Analyse af brudforsøg Forsøgene analyseres ved at beregne den til brudværdierne tilhørende kohæsion (f vk0 ). Dette er gjort i bilag 2. Relevante resultater er angivet i efterfølgende tabel 3. Kommentarer til beregningerne: - Alle partialkoefficienter sættes til 1,0. - Styrkeparametrene f k og E 0k er estimeret ud fra stentrykstyrke og mørtelsammensætning (disse parametre er mindre betydende). 5
6 Tabel 3. Analyse af brudforsøg. Teglbjælke Eff. længde (L) (mm) Brudlast (kn) f vk0 Udnyttelsesgrader M/Q Revnetøjning (%) Brud gennem sten/antal skifter total Beregnet nedbøjning (mm)/ sv.t.% af maks last I ,07 1,24 0,99/1,0 1,48 2 /3 0,84/18 % II ,20 0,54 0,63/0,99 0,36 1 /4 0,59/36 % III ,65 0,83 1,0/1,0 0,59 1 /5 1,56/50 % Parameteren for f vk0 er bestemt således, at forskydningskapaciteten er fuldt udnyttet (det vil sige udnyttelsesgraden er 1,0). Det ses, at for teglbjælke I og III er momentkapaciteten tillige udnyttet. I bilag 3 er angivet foto af forsøgsudførelse. Det ses, at bruddet gennem teglbjælke I går igennem 2 sten ud af 3 skifter, da forbandtet forløber på en måde, der ikke naturligt giver brudlinerne mulighed for at løbe i fugerne. I teglbjælke I har området med maksimalt moment en ringe udstrækning i modsætning til de 2 øvrige teglbjælker, hvor området med maksimalt moment og forskydningskraft ligger mellem de 2 lastpåvirkninger. Alle disse forhold vil forøge den nominelle værdi af forskydningsstyrken (f vk0 ) for teglbjælke I, og det kan således ikke konkluderes, at styrken stiger, des kortere spænd bjælken udføres med. Den fundne værdi for forskydningsstyrken (f vk0 ) for teglbjælke III underbygger dette. Det ses, at den, i beregningerne fundne nedbøjning, svarer til lasten ved % af brudlasten. Det er ikke forventeligt, at nedbøjningen i brudgrænsetilstanden på nogen måde kan beregnes via den forventede nedbøjning i anvendelsesgrænsetilstanden, hvor der regnes med begyndelsesstivhederne. Der ses dog en sammenhæng mellem længden og det fundne lastforhold (18 50 %). Denne kraftige afvigelse for korte bjælker skyldes givetvis, at der ved beregningen af nedbøjningen kun tages hensyn til momentstivheden, mens der for korte bjælker vil være et betragteligt bidrag til nedbøjningen stammende fra forskydningsstivheden. Da nedbøjningen for korte bjælker normalt er minimal, vurderes at dette forhold er underordnet. Da brudstyrken for den lange teglbjælke III er stor, på trods af en initialnedbøjning på 6 mm (stammende fra den manglende midlertidige understøtning) konkluderes, at der ikke opstår nogen reduktion i styrken af teglbjælker, der har en større afstand mellem understøtningerne end 60 cm. Den aktuelle nedbøjning på 6 mm for en bjælke med en effektiv længde på cirka 1800 mm svarer til 1/300 L. Grænsen skal i praksis sættes væsentlig lavere. Det konkluderes overordnet, at grænserne for afstande mellem midlertidige understøtninger og konsoller skal bestemmes ud fra de aktuelle nedbøjninger og ikke ud fra styrkeforhold. 6
7 Målte nedbøjninger Som maksimalt krav til nedbøjningen sættes værdien 1/800 længden samt 3,0 mm, som skønnes at være konservativ. Værdien er besluttet ud fra en subjektiv vurdering, hvor der er taget hensyn til, at beregningerne, etc. udføres uden partialkoefficienter, da der ikke er tale om et sikkerhedsmæssigt problem, men alene æstetiske/tolerancemæssige forhold. Nedbøjninger blev målt løbende under opmuringen og de efterfølgende dage, dels med elektronisk logningsudstyr og dels med manuelt logningsudstyr (måleure). Resultaterne er samlet i efterfølgende grafer. Graferne er opdelt i 2 for at forøge nøjagtigheden. Opmuringen blev foretaget i løbet af cirka ¾ time i et jævnt konstant tempo. Fotografisk dokumentation af opmuringen ses i bilag 4. 1,4 1,2 Nedbøjning af teglbjælker Nedbøjning (mm) 1 0,8 0,6 0,4 0, Timer L = 535 mm L = 1150 mm Figur 3. Nedbøjning under og efter opmuring af teglbjælke I og II 7
8 Nedbøjning (mm) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Nedbøjning af teglbjælker Timer L = 1747 mm Figur 4. Nedbøjning under og efter opmuring af teglbjælke III Nedbøjningen de efterfølgende dage blev tillige målt. Forløbet er vist i efterfølgende grafer, hvor tillægsnedbøjningen er angivet. Efter 8 døgn blev målinger afsluttet, da vognene skulle flyttes, hvilket gav store udsving, som ikke kunne tilskrives hærdningsforløbet, og dels var det asymptotiske forløb tydeligt. 0,25 Forsat nedbøjning Nedbøjning (mm) 0,2 0,15 0,1 0,05 L = 1747 mm L = 1150 mm L = 535 mm Døgn Figur 5. Nedbøjning efter opmuring af teglbjælker Langtidsnedbøjningen for de 3 bjælker kunne således bestemmes til: 8
9 Tabel 4. Nedbøjninger (mm) Væg Nedbøjning før opmuring Nedbøjning under og umiddelbart efter opmu- Nedbøjning i de efterfølgende 8 dage Samlet nedbøjning Målt nedbøjning med retskede før belastning ring I 0,03 0,21 0,01 0,25 0 II 0,48 1,2 0,08 1,76 0 III 2,56 4,55 0,23 7,34 6 Nedbøjning af overliggeren, før opmuring blev påbegyndt, var vanskelig at måle. Værdien er derfor beregnet og efterfølgende vurderet i praksis og fundet acceptabel Nedbøjning målt med retskede (sidste kolonne) er naturligvis noget unøjagtig, da tegloverligger har skævheder med hensyn til de enkelte stens placering og bjælken som helhed. Beregnede nedbøjninger Såfremt nedbøjningen beregnes ud fra stivheden af tegloverliggeren alene fås langt større nedbøjninger end de aktuelt målte. Værdierne er angivet i nedenstående tabel: Tabel 5. Nedbøjninger bestemt ud fra stivheden af tegloverliggeren alene Væg Nedbøjning bestemt ud fra stivheden af tegloverliggeren alene Målt nedbøjning Forhold mellem værdierne I 0,300 0,22 1,20 II 6,153 1,28 3,50 III 33,192 4,78 4,52 Forudsætninger: E 4000 N/mm 2 Last 1,65 kn/m I mm 4 (1/ ) Det ses, at der gennem de opmurede skifter opnås en vis tillægsstivhed, hvilket også er forventeligt og kendt. Forskellen mellem værdierne stiger, såfremt spændvidden stiger. Mekanismen er illustreret på nedenstående figur. 9
10 Figur 6. Begyndende nedbøjning af teglbjælke under opmuring Mekanisme: Såfremt spændvidden stiger, optræder der en kraftig nedbøjning af bjælken som helhed. Dette introducerer en krumning (χ) i bjælken under opførelsen. Krumningen introducerer forskydningsspændinger, hvilket afstiver bjælken og i princippet medfører en større effektiv højde af det aktive tværsnit. For korte bjælker, der ikke har nogen synderlig nedbøjning, optræder dette fænomen kun i mindre grad. Det er væsentligt at få klarlagt mekanismen, idet den betyder, at dobbeltskifte tegloverliggere ikke har en stivhed, der svarer til geometrien, idet en del af stivheden rent faktisk opnås ved en begyndende nedbøjning/krumning, og da en 2 skiftes overligger ikke initialt har så stor nedbøjning,opnås der mindre tillægsstivhed. Beregningsmodel Det antages, at forholdene er rimelig lineærelastiske, samt at tillægget til den effektive højde af bjælken under opmuringen er ligefrem proportional med krumningen. Proportionalitetskonstanten benævnes (k). Den effektive højde af opmuringen forøges således under opmuringen, men stigningstakten aftager idet krumningen aftager. Bestemmelse af krumningen og den løbende udbøjning skal foretages successivt, idet den effektive højde jo stiger med opmuringen. Eneste ubekendte i ovenstående antagede beregningsmodel er k, der bestemmes iterativt. Det vil sige k bestemmes således, at udbøjningen for de lange bjælker svarer 10
11 nogenlunde overens med den målte udbøjning. For den korte bjælke må forventes, at modellen, såfremt kalibreret til de lange bjælker, giver mindre udbøjning, da forskydningsstivheden (der normalt ses bort fra) her er dominerende. Da udbøjningen for disse korte bjælker er uproblematisk, udbygges modellen ikke. Bestemmelse af k: Ved bestemmelse af k betragtes således forholdene under opmuringen. Ved iteration bestemmes k: k = 1, som giver den korrekte udbøjning ved bjælke III k = 1, som giver den korrekte udbøjning ved bjælke II k kalibreres ikke for den korte bjælke I på grund af de før omtalte usikkerhedsmomenter (forskydningsstivhed). Sættes k = 1, fås følgende estimerede forløb for nedbøjningen under opmuringsprocessen. Til sammenligning er indledningsvis angivet det virkelige forløb under opmuringsprocessen Nedbøjning (mm) Nedbøjning af teglbjælker 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Timer L = 535 mm L = 1150 mm Figur 7. Virkeligt forløb under opmuring I figur 7 L = 535 blev opmuringen afsluttet efter 0,83 time. Dette svarer til de 12 skifter i figur 9 I figur 7 L = 1150 blev opmuringen afsluttet efter 0,81 time. Dette svarer til de 12 skifter i figur 10 11
12 Nedbøjning af teglbjælker Nedbøjning (mm) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Timer L = 1747 mm Figur 8. Virkeligt forløb under opmuring I figur 8 L = 1747 blev opmuringen afsluttet efter 0,72 time. Dette svarer til de 12 skifter i figur 11 0,14 0,12 Beregnet forløb. L = 535 mm Nedbøjning (mm) 0,1 0,08 0,06 0,04 0, Antal skifter påmuret Figur 9. Estimeret forløb for nedbøjning under opmuring 12
13 Nedbøjning (mm) 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Beregnet forløb. L=1150 mm Antal skifter påmuret Figur 10. Estimeret forløb for nedbøjning under opmuring Nedbøjning (mm) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Beregnet forløb. L = 1747 mm Antal skifter påmuret Figur 11. Estimeret forløb for nedbøjning under opmuring Som en del af beregningerne bestemtes løbende den effektive højde, som altså steg på grund af den optrædende nedbøjning og krumning. Værdierne bestemt på baggrund af beregningerne er angivet i nedenstående tabel. Tabel 6. Effektiv højde. Forløb under opmuring Væg Forløb af effektiv højde af bjælke under opmuring (mm) I II III
14 Beregningsværktøj Ovenstående model anses for gældende, når andre længder og andre initialhøjder (2 skiftes overligger, etc) skal vurderes. I efterfølgende tabel er angivet beregnede værdier for nedbøjningen. Her er ovenstående model anvendt og k = 1, Med fed skrift er angivet værdier, der overholder kriteriet (u < L/800 længden og < 3,0 mm). Tabel 7. Beregnede udbøjninger angivet som L/u Nedbøjning L/u 1. skiftes overligger 2. skiftes overligger 3.skiftes overligger L På baggrund af disse beregnede værdier angives i bilag 5 konservative værdier, hvor der tillige er taget diverse pragmatiske hensyn. Endvidere er i dette bilag udformet diverse eksempler. Bilaget kan direkte anvendes som praktisk information til brugere. Århus, den 17. oktober 2011 Teknologisk Institut, Byggeri Poul Christiansen Dir. tlf.: pdc@teknologisk.dk / Jørgen Nymark Klavsen Dir. tlf.: jnk@teknologisk.dk 14
15 Bilag 1 Side 1 af 3
16 Bilag 1 Side 2 af 3
17 Bilag 1 Side 3 af 3
18 Bilag 2 Side 1 af 12
19 Bilag 2 Side 2 af 12
20 Bilag 2 Side 3 af 12
21 Bilag 2 Side 4 af 12
22 Bilag 2 Side 5 af 12
23 Bilag 2 Side 6 af 12
24 Bilag 2 Side 7 af 12
25 Bilag 2 Side 8 af 12
26 Bilag 2 Side 9 af 12
27 Bilag 2 Side 10 af 12
28 Bilag 2 Side 11 af 12
29 Bilag 2 Side 12 af 12
30 Bilag 3 Side 1 af 5 Foto 1. Afmontering af overliggende vægge Foto 2. Afmontering af overliggende vægge
31 Bilag 3 Side 2 af 5 Foto 3. Afmontering af overliggende vægge Foto 4. Prøvning af væg I. Brud gennem 2 af 3 mulige
32 Bilag 3 Side 3 af 5 Foto 5. Prøvning af væg I. Brud gennem 2 af 3 mulige Foto 6. Prøvning af væg II
33 Bilag 3 Side 4 af 5 Foto 7. Prøvning af væg II. Brud gennem 1 af 4 mulige Foto 8. Prøvning af væg III
34 Bilag 3 Side 5 af 5 Foto 9. Prøvning af væg III. Brud gennem 1 af 5 mulige
35 Bilag 4 Side 1 af 2 Foto 10. Opmuring af prøvelegemer Foto 11. Opmuring af prøvelegemer
36 Bilag 4 Side 2 af 2 Foto 12. Indlæggelse af armering og x-finerplader til senere afmontering af vægdel over fugtspærre Foto 13. Måling af nedbøjning i midten af bjælkerne
37 Bilag 5 Side 1 af 2 Maksimums afstand mellem midlertidige understøtninger (eller konsoller) ifm opmuring af teglbjælker. Tabellerne er gældende for: KC 50/50/700 eller stærkere Forspændte overliggere og bjælker. Forspænding iht. DMUKs bestemmelser. Tabel 1. Maksimum understøtningsafstand (m) Tegloverligger Murværkets højde incl. overligger 4 skifter 15 skifter +45 skifter 1 skifte 1,0 0,9 0,8 2 skifte 2,0 1,6 1,2 3 skifter (selvbærende) 2,6 2,2 1,6 Tabellen dækker: Moderat til stærksugende sten (minutsugning > 2,0 kg/m 2 ). For svagt sugende sten reduceres afstandene med 25 %. Såfremt lysningsvidden er mindre end ovenstående værdier, kan teglbjælken opmures uden midlertidig understøtning. De selvbærende bjælker må ikke mellemunderstøttes, og de aktuelle længder er maksimallængder. Bemærk: Ovenstående er ikke en dimensioneringstabel. Teglbjælken skal naturligvis beregnes på sædvanlig vis, bl.a. afhængig af placeringen af fugtspærren, for situationen uden midlertidige understøtninger og såfremt, der påføres yderligere last efter hærdning For alle højder og stentyper kan følgende tabel udformes Tabel 2. Gældende for alle højder og stentyper Tegloverligger Minimums afstand (m) 1 skifte 0,6 2 skifte 0,9 3 skifter (selvbærende) 1,2
38 Bilag 5 Side 2 af 2 Eksempler Eksempel 1: Over et 1,2 1,2 m vindue indlægges en 2 skifte tegloverligger i ydermuren. Der opmures 2 m murværk (30 skifter) over dette vindue indtil næste vindue. Der anvendes KC 50/50/700 og normalt sugende sten. Ved interpolation ses, at maksimumsafstanden, før der skal anvendes midlertidig understøtning, er 1,4 m. Bjælken kan opmures uden anvendelse af midlertidige understøtninger. Eksempel 2: Over et vindue med bredden 1,8 m indlægges en 1 skifte tegloverligger i ydermuren. Der opmures 1 m murværk (15 skifter) over dette vindue. Der anvendes KC 50/50/700 og normalt sugende sten. Det ses, at maksimumsafstanden, før der skal anvendes midlertidig understøtning, er 0,9 m. Bjælken opmures ved anvendelse af én midlertidig understøtning, der placeres i midten. Eksempel 3: Ved et byggeri skal der placeres konsoller, som skal bære det overliggende murværk i +3 m højde. Der anvendes KC 50/50/700 og normalt sugende sten. Der kan anvendes følgende afstande mellem konsollerne: Tabel 3. Maksimums afstande mellem konsoller Tegloverligger mellem konsoller Afstande mellemkonsoller 1 skifte 0,8 2 skifte 1,2 3 skifter(selvbærende) 1,6 I mange tilfælde bliver det konsollernes bæreevne, der bliver afgørende.
Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.
Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereEn sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.
Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren
Læs merePRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes
Læs mereI den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde
Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).
Læs mereOverliggere uden selvstændig bæreevne til anvendelse i murværk 1- og 2-skifte overliggere
Overliggere uden selvstændig bæreevne til anvendelse i murværk 1- og 2-skifte overliggere Denne type overligger er en kompositoverligger. Dette betyder, at den opnår sin bæreevne vha. det overliggende
Læs mereKom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
Læs mereKonsoller. Statiske forhold
Konsoller. Statiske forhold Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af ingeniør Poul Dupont Christiansen Aarhus, den 11. november
Læs mereOPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER
2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udført dette projekt vedrørende
Læs mereNOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Læs mereMurskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.
Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,
Læs mereDilatationsfuger En nødvendighed
Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).
Læs mereEPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri
EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.
Læs mereSTATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK
pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereModulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til:
Binder Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til: Differensbevægelse (0,21 mm/m målt fra estimeret tyngdepunkt ved sokkel til fjerneste binder) Forhåndskrumning (Sættes
Læs mereProjekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier
Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereModulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).
Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-
Læs mereKRYDSBOR. Procedure for måling af indbankningslængden ses i afsnittet Praktisk anvendelse. Forsøgsresultater er vedlagt i bilag 1.
pdc/sol KRYDSBOR Indledning I dette afsnit beskrives udviklingen af et enkelt værktøj til bestemmelse af estimerede værdier for mørtlens trykstyrke. Værktøjet er et krydsbor, som er inspireret af et vingebor,
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Læs mereMurprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
Læs mereBÆREEVNE UNDER UDFØRELSE
2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede
Læs mereSchöck Isokorb type K
Schöck Isokorb type Schöck Isokorb type Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 36 Produktbeskrivelse 37 Planvisninger 38-41 Dimensioneringstabeller 42-47 Beregningseksempel
Læs merePressemeddelelse Funktionsmørtler
18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den
Læs mereMurværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg
Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)
Læs mereBEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereBeregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ
Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side
Læs merePraktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Læs mereBEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereNedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag
, Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereBesigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand
Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereVed komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende:
9. Beregning af komplekse tværsnit 9.1 Reference Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: Fig. 9.1.1 Eksempler på ikke-rektangulære
Læs mereKældervægge i bloksten
Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk
Læs mereBer egningstabel Juni 2017
Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:
Læs mereSchöck Isokorb type KS
Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S
Læs mereUndgå stålsøjler i fuldmuret byggeri
A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 7
Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1 Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2 Last
Læs mereDeformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Læs mereBEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER
BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som
Læs mereBeregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann
Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler
Læs mereDS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Læs mereC12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1
C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række
Læs mereTæthed af bagmur Fase 2-3
Tæthed af bagmur Fase 2-3 Udført for: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Vestergade 11, 1. sal 1456 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af bygningsingeniører Jørgen Nymark Klavsen og Kurt Degn Aarhus,
Læs mereDet Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereI dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles
2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs merePrøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning
Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Rekvirent: Lithos Natursten ApS Bødkervej 12 7480 Vildbjerg Udført af geolog Claes Christiansen og ingeniør Tine Aarre Taastrup,
Læs mereProjekteringsprincipper for Betonelementer
CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA
Læs mereProgramdokumentation - Skivemodel
Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereEksempel på anvendelse af efterspændt system.
Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge
Læs mereSchöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,
Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type 62-63 Beregningseksempel
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereProjektering og udførelse Kældervægge af Ytong
Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.
Læs mereSchöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,
Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type 10 Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1
Læs mereTillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002
Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen
Læs mereGeostatisk pæleberegning
Geostatisk pæleberegning Anvendelsesområde Programmet beregner træk- og trykbelastede pæle i henholdsvis brudgrænse- og ækvivalent brudgrænsetilstand i vilkårlig lagdelt jord. Derved kan hensyn tages til
Læs mereLÆNGE LEVE KALKMØRTLEN
Tekst og illustrationer: Tekst og illustrationer: Lars Zenke Hansen, Civilingeniør Ph.d., ALECTIA A/S 3 LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN I årets to første udgaver af Tegl beskrives luftkalkmørtlers mange gode udførelses-
Læs mereVandtryk bag indfatningsvægge
Vandtryk bag indfatningsvægge gge Søren Gundorph Geo Kompagniet Geo Kompagniet 1 Indhold og formål 1. Vandfyldte trækrevner bag indfatningsvægge gge - 9.6 (5)P Formålet er at præcisere, hvornår r og hvorledes
Læs mereDimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9
Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001 Dimensionering
Læs mereTransportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S
B E T O N E L E M E N T F O R E N I N G E N Transportarmerede betonelementvægge Deformationsforhold og svigttype 13. marts 2012 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10
Læs mereAalborg Universitet. Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print
Aalborg Universitet Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published
Læs mereStabilitet - Programdokumentation
Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereDS Ståltrapezprofil Tag. Spændtabeller Juli 2018
DS Ståltrapezprofil 35-206 Tag Spændtabeller Juli 2018 DS Ståltrapezprofil 35-206 Tag Trapezpladen er med sin karakteristiske profil et velkendt syn på tag og facader af både små og store bygninger. Stor
Læs mereSTATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK
2013-06-28 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for beregninger af ældre murværk ifm renoveringer/ombygninger Notatet er således
Læs mereArkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette
Læs mereVINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk
VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har
Læs mereEN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:
Læs mereEksisterende broers bæreevne Forsøg. Arne Henriksen
Eksisterende broers bæreevne Forsøg Arne Henriksen 1 Oversigt Beregning og Brotyper Partialkoefficienter Kantbjælkers bæreevne Vosnæsvej Holstebro Silkeborg Planlagte 2 Brotyper OL elementtunneler OT bjælker
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereStatisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223
Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereA. Konstruktionsdokumentation
A. Konstruktionsdokumentation A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Juni 018 : 01.06.016 A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Rev. : 0.06.018 Side /13 SBi
Læs mereOPTÿNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBR4NDER
2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTÿNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBR4NDER 1. Indledning Teknologisk Institut, MurvÊrk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udf rt dette projekt vedr rende
Læs mereBEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK
Læs mereBEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK
Læs mereBetonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Læs mereV. Peder Søgaard - mobil Nygårdsvej Videbæk Nyt produkt - se side 9
P R O F E S S I O N E L T www.murerhjorner.dk V. Peder Søgaard - mobil 2117 2359 Nygårdsvej 5-6920 Videbæk e-mail: ps@murerhjorner.dk V Æ R K T Ø J Nyt produkt - se side 9 Murerhjørnerne er fremstillet
Læs mereBetonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.
Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte
Læs mereDS/EN 1996-1-1 DK NA:2014
Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua haco@vd.dk 7244 7501 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedenstående udbud: Mønbroen, Entreprise E2, Hovedistandsættelse
Læs mereFuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro
Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner
Læs mere11 TVANGSDEFORMATIONER 1
11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg
Læs mereFORSØG MED 37 BETONELEMENTER
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner
Læs mereGSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI
GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................
Læs mereNemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple
Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l
Læs mereNærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning
Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Læs mereBeregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mere