Instruks for kontrol af arealordninger og god landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse)

Transkript

1 Instruks for kontrol af arealordninger og god landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) September 2010, 5. udgave jáåáëíéêáéíñçêc ÇÉî~êÉêIi~åÇÄêìÖçÖcáëâÉêá

2 Kolofon Denne kontrolinstruks er udarbejdet af Kontrol i 2010 Bidragyder(e): Hans Erik Dylmer, Anne Bach, Janne Dalby, Elisabeth Anne Westerman, Emine Öztürk. Fotograf(er): istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tlf.: Fax: Websted: ISBN (tryk) ISBN (web) 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Nyt siden sidst Overordnede oplysninger Koordinering med andre kontroller Information som skal gives til ansøger Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v Gennemførelse af kontrollen Materiale til brug for kontrollen Varsling af kontrol/nægtet kontrol Dokumentation af konstaterede forhold Forkontrol Telemåling Kvalitetskontrol af telemåling Krydskontrol Rekvireret kontrol Kombination af kontroller Efterkontrol/genkontrol Sådan rekvirerer du en kontrol Afrapportering af kontrolresultat og retursager Behandling af retursager Støttebetingelser og GLM-krav A. Generel del A.1 Ikke-anmeldte arealer A.2 Rådighedskravet A.3 Ikke-støtteberettigede arealer A.4 Mindsteareal for marker A.5 Anmeldt areal/tilsagnsareal B. Direkte Støtte B.1 God landmandspraksis og lokalt anerkendte normer på dyrkede arealer B.2 Stivelseskartofler (SK) B.3 Arealer med tilskud til skovrejsning (SR) B.4 Ekstensivt landbrug (EL) Særlig miljøstøtte under art B.5 Flerårige energiafgrøder (FE) Særlig miljøstøtte under art B.6 Pleje af permanente græsarealer Særlig miljøstøtte under art Pleje af permanente græsarealer - Slæt (PG-S) Pleje af permanente græsarealer Afgræsning (PG-A) C. Økologiordninger C.1 Jordbrugsmæssig udnyttelse C.2 Ikke støtteberettigede afgrøder/arealer

4 Indholdsfortegnelse C.3 Gødningsplanlægning/-regnskab (MB-tilsagn) C.4 Kvælstofreduktion (MB-tilsagn) C.5 Plantebeskyttelsesmidler (MB-tilsagn) C.6 Omlægning til økologi (OM-tilsagn) D. Ø-støtte D.1 Bopælskravet D.2 Mindsteareal på 5 hektar D.3 Jordbrugsmæssig drift E. Miljøordninger E.1 Udtagning af agerjord (type 7) og Udtagning af græsarealer uden for omdriften (type 8) E.2 Miljøvenlig drift af græsarealer (type 4) E.3 Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (type 5) E.4 Ændret afvanding (type 9) E.5 Nedsat kvælstoftilførsel (type 1) E.6 Etablering af efterafgrøder (type 10) E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer (type 11) og Etablering af vådområder (type 13) E.8 Etablering af ekstensive randzoner (type 12) E.9 Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer (type ) E.10 Pleje af græs- og naturarealer (type ) F. God landbrugspraksis (GLP) F.1 Gødningsplanlægning F.2 Efterafgrøder F.3 Sprøjtejournaler G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Krav 4.1 Etablering af plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes Krav 4.2 Vedligeholdelse af landbrugsarealer, der ikke dyrkes Krav 4.3 Plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes Krav 4.4 Plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på landbrugsarealer, der ikke dyrkes Krav 4.5 Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift Opmåling Regler for opmåling Opmålingstolerancer Opmålingsskemaer Opmålingskort Markblokrettelser Sagsstyring i afdelingerne

5 Indholdsfortegnelse 9. Instruksens ikrafttræden Stikordsregister

6 1. Indledning 1.1 Nyt siden sidst Bilag 1: Retsgrundlag for de enkelte ordninger Bilag 2: Vejledning til sagsgang i DCK og Offline Bilag 3: Kontrolgrundlag Bilag 4: Eksempler: Indtegninger til støtte for den fysiske kontrol Bilag 5: Aktivstoffer under økologiordningerne Bilag 6: Forenelige foranstaltninger på LDP Bilag 7: Fejlkoder fra FødevareErhverv Bilag 8: Udtræksårsager Bilag 9: KO-krav om flyvehavre Bilag 10: KO-krav om bjørneklo Bilag 11: Eksempel på fotoalbum Bilag 12: Frister i arealkontrollen 2010 Bilag 13: Eksempel på opmålingsskema Bilag 14: Digitaliseringsvejledning Bilag 15: Definitioner på jordbrugsmæssig udnyttelse mv. Bilag 16: Lommebog om støtteberettigede og ikke-støtteberettigede plantearter Bilag 17: Vejledning til registrering af dokumenter i Captia Bilag 18: Minivejledning til u-matchede marker og ændring af tilsagnsgruppenumre Oversigt over rettelser Dato: Rettelse 1: Under alvor er sætningen xx-yy ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli 15. oktober ændret til xx-yy ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli til 15. september. Vedrører side: 143 Dato: Rettelse 2: Nyt bilag 17: Vejledning til registrering af dokumenter i Captia. Vedrører side: 5 Rettelse 3: Der var byttet om på tilsagnstypenumrene under økologiordningerne. MB: 20,25. OM: 30,35 Vedrører side: 73 Rettelse 4: Under afsnit A2 (rådighedskravet) er tilføjet: Dog gælder for Ø-støtte, at ansøger skal have rådighed over de anmeldte arealer pr. 21.april Vedrører side: 30 Dato: Rettelse 5: Vedr. fotodokumentation: 6

7 1. Indledning 1.1 Nyt siden sidst Det er meget vigtigt, at du i høringsbrevet angiver, at der er vedlagt fotodokumentation. Ellers vil billederne ikke blive tillagt betydning i en evt. retssag. Vedrører side: 14 Rettelse 6: Mindre unøjagtigheder i indtegningen (typisk langs markblokgrænse og andre marker) accepteres. Dette gælder både ansøgers indtegninger 2010 og indtegningen på tilsagnskortet (MO-lag i PDgis). Vedrører side: 147 Rettelse 7: Når I kontakter FERV vedrørende markkortproblemer, skal det ske til mailboksadressen landbrugsstotte@ferv.dk (med kopi til mbm@ferv.dk). Vedrører side: 12 Rettelse 8: Uddybelse af fremgangsmåde ved kvalitetskontrol af telemålingen: Plantedirektoratet udvælger 40 godkendte sager uden græs eller LDP til kvalitetskontrol. Det fremgår af udtræksårsagen i DCK (Q) og af kontrolgrundlaget, at det er en telekvalitetskontrol. - Før du begynder opmåling skal du i PDGis på baggrund af telemålingsresultatet danne opmålingsskemaerne og gemme disse på sagen i Captia. Skemaerne skal navngives opmålingsskemaer telemåling. - Alle ansøgte marker skal herefter måles op på ortofoto 2008 og besigtiges. Hvis du konstaterer ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretager du underkendelse/opmåling. Gør rede for eventuelle overtrædelser i kontrolrapporten. Når du frem til et andet opmålingsresultat end DJF, skal du i et særskilt notat skrive, om dette skyldes en fejl i telemålingen. Dette notat skal du gemme på sagen i Captia. - Du skal når du er færdig med kontrollen gemme dine opmålingsresultatet på sagen. Vedrører side: Rettelse 9: Tolerancegrænserne for opmålingsmetoderne er nu opdaterede og fremgår af nedenstående skema GPS1 Leica GS50 0,50 x omkreds GPS2 PDA 0,75 x omkreds GRS-1 GRS-1 0,50 x omkreds ORTO 0,60 x omkreds ORTO + GPS1 0,60 x omkreds ORTO + GPS2 0,75 x omkreds ORTO + GRS-1 0,60 x omkreds TELE 0,80/1,25 x omkreds, afhængig af billedmaterialet Vedrører side: 152 7

8 1. Indledning 1.1 Nyt siden sidst Rettelse 10: Undtagelser fra kravet om plantedække Arbejdsgange og hjørner i arealer med specialgrøder (kartofler og grønsager m.v.). Der accepteres områder med sort jord i et omfang, som er i overensstemmelse med dyrkningspraksis. Ved bekæmpelse af ukrudt uden sprøjtemidler på dyrkede arealer (økologer). Der skal være tale om gentagne harvninger. Der kræves ikke dokumentation for rettidig såning. Det er tilstrækkeligt, hvis ansøgeren siger, at han har sået rettidigt. Vedrører side: 38 Rettelse 11: Områder hvor plantedækket er slidt væk af husdyr (ved foder- og drikkepladser, drivgange og lign.) er umiddelbart støtteberettigede og skal ikke indgå i opgørelsen af 50%-kravet. Vedrører side: 43 Rettelse 12 Dog er græsarealer, hvor der er plantet juletræer, ikke støtteberettigede heller ikke selvom juletræerne er under 1 meter høje. Vedrører side: Rettelse 13: Der skal gives karakterer pr. GLM-krav, ikke pr. mark. På grund af en fejl i VAKS i 2010 er der kun plads til ét bloknummer. Bloknummeret i VAKS udfyldes med , når der er en GLM-overtrædelse, der vedrører marker i flere forskellige blokke. Når høringsbrevet er dannet, skal du erstatte med de relevante markbloknumre. Vedrører side: 135 Rettelse 14: Kontrol af græsmarker på grundlag af quick-access til ortofoto 2010 FødevareErhverv og Plantedirektoratet har i fællesskab besluttet, at visse græsmarker under EB som en forsøgsordning i 2010 bør kunne kontrolleres på grundlag af quick access til ortofoto 2010 uden en opfølgende besigtigelse på stedet. Det drejer sig om græsmarker, hvor du ud fra dit lokalkendskab til området og en bekræftelse på quick access til ortofoto 2010 med sikkerhed kan fastslå, at de pågældende marker opfylder plantedækkekravene (eksempelvis hestefolde, græs i omdrift). Overholdelse af GLM-kravene er en støttebetingelse for udyrkede arealer. Overholdelse af GLMkravene kan ikke kontrolleres på grundlag af billedmateriale. Derfor skal udyrkede arealer altid besigtiges på stedet. For ansøgere, som er udtaget til GLM-kontrol, skal også permanente græsmarker og arealer med græs i omdrift altid besigtiges på stedet. Det samme gælder for græsarealer, som der søges om særlig miljøstøtte eller LDP for. For ansøgere, som ikke er udtaget til GLM-kontrol, foretages kontrollen af permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift på EB på grundlag af quick access til ortofoto VHR-billeder og snapfotos må kun bruges som supplement, eftersom disse billeder er optaget i april I tvivlstilfælde skal der følges op med en besigtigelse på stedet. 8

9 1. Indledning 1.1 Nyt siden sidst Kontrollen af arealer med græs i omdrift forventes i de fleste tilfælde at kunne afsluttes på grundlag af quick access til ortofoto Med hensyn til permanente græsarealer vil der være flere tilfælde, hvor man ikke kommer uden om en besigtigelse på stedet. Hvis billedmaterialet ikke er overbevisende, skal der foretages en besigtigelse på stedet. Hvis en mark er på vippen og samtidig ligger i et område med udbredt forekomst af naturarealer, vil man også skulle foretage en besigtigelse på stedet. I det generelle bemærkningsfelt i DCK skal sætningen Følgende marker er kontrolleret på grundlag af quick access til ortofoto 2010: indsættes med angivelse af de relevante marknumre. I sager, hvor kontrollen af alle marker kan afsluttes uden et opfølgende kontrolbesøg, og hvor der derfor ikke skal udarbejdes en kontrolrapport, skal I lægge et notat på sagen i Captia om, hvilke marker som er godkendt på grundlag af ortofoto Vedrører side:

10 1. Indledning 1.1 Nyt siden sidst 1. Indledning Med forventet ca ansøgere, bliver kontrolomfanget ca ansøgere. Kontrollen forventes at fordeles efter følgende: Telemålingskontrol: ca telemålingssager Forkontrol: ca. 275 forkontrolsager Foruden ovennævnte kontroller, forventes grøn vækst at resultere i ca. 350 kontroller, hvoraf ca. 200 af disse kontroller vil være indeholdt i de kontroller. Af de resterende 150 kontroller - som ikke er indeholdt i de kontroller - forventes det at ca. 100 kontroller skal gennemføres som forkontroller. Den samlede kontrolpopulation på den integrerede arealkontrol i 2010 inkl. GLM, forventes at være på ca kontroller. Krydskontroller (overdeklareringer af blokarealer) og rekvirerede kontrolsager forventes at udgøre ca. 800 kontroller. Kontrolarbejdet finder sted i perioden 2. juni til kontrollen er endeligt afsluttet i henhold til kontrolaftalen Nyt siden sidst Overordnede oplysninger Der skal som hovedregel tages billeder af fradrag og underkendte arealer. Billederne lægges i et fotoalbum på sagen. Se bilag 11 for eksempel. Se afsnit 4.3. I særlige tilfælde skal der tages billeder af ok-græsmarker. Se bilag 11 for eksempel. Se afsnit 4.3. Kontrolprocedurer Håndtegnede, scannede markkort bliver digitaliseret af FERV, så der dannes IMK polygoner. Se afsnit 4.1 Tilsagnskort på Miljøordningerne kommer udelukkende til at ligge som et lag i PDgis. Kort vil ikke blive lagt på sagen i Captia. Se afsnit 4.1 I telemålingssager kommer der et bemærkningsfelt vedrørende marker som DJF ønsker fysisk besigtigelse af, selv om det ikke er en græsmark, eller en mark, der knytter sig særlige betingelser til. Se afsnit 4.5 Hver markblokoverskridelse hos en ansøger udløser en selvstændig kontrol, og dermed kan der komme flere KSK linjer med udtræksårsagen KK. For forkontrolsager skal Plantedirektoratet gennemgå og rette alle markblokke, hvor ansøgeren er alene i markblokken, på grundlag af en fysisk besigtigelse af alle marker i blokken under kontrolbesøget (inkl. øvrige marker). For telemålingssager skal Plantedirektoratet gennemgå og rette alle blokke med marker uden for telezonerne, hvor ansøgeren er alene i markblokken (inkl. øvrige marker). For rekvirerede kontroller skal du, hvis du finder overtrædelser af en tilsagnsbetingelse under en økologi- eller miljøordning, kontrollere og opmåle alle arealer i den pågældende afgrødegruppe. 10

11 1. Indledning 1.1 Nyt siden sidst Støttebetingelser og GLM krav: A. Generel del Hvis den eneste overtrædelse, hos en ansøger er ikke-anmeldt areal skal der ikke noteres en overtrædelse af en ordning. Se afsnit A.1 I tilfælde af delvis producentskifte og arealdifference/misligholdelse af tilsagnet skal både erhverver og afgiver høres vedrørende forholdet. Se afsnit A.2. Afsnit A.3 ikke støtteberettigede arealer er delt op i 1. Plantedække, vandlidende, 2. Ikkelandbrugsarealer og 3. Fejl i indtegning Både græs i omdrift og permanent græs skal overholde kravet om mindst 50% græsmarksplanter. Se afsnit A.3. På velplejede græsarealer kan mosebunke, mannasødgræs og rørgræs indgå i de 50% græsmarksplanter. Se afsnit A.3 Træer og buske under 1 meter i højden skal ikke medregnes i optællingen af træer og buske. Se afsnit A.3. Træstubbe skal indgå i vurderingen af minimum 50% græsdække ikke længere i vurderingen af max. 50 træer eller buske pr. ha. Se afsnit A.3 Klyngebegrebet er ændret. Se afsnit A.3. Vildtagre er ikke længere støtteberettigede. Se afsnit A.3 Under Landdistriktsprogrammet gælder mindstekravet på 0,30 ha også for visse tilsagnstyper. Se afsnit A.4. Tilsagn og tilsagnsnumre skal ikke længere benyttes i forbindelse med kontrollen af økologi- og miljøordningerne. I stedet skal tilsagnsgruppe benyttes. Se afsnit A.5 For visse miljøtilsagn, hvor der samtidig er søgt om enkeltbetaling, kan arealet godkendes under enkeltbetaling uanset om plantedækkebestemmelserne ikke er overholdte ( Undtagelsesbestemmelsen ). Se afsnit A3 og E. Støttebetingelser og GLM krav: B. Direkte støtte Ekstensivt landbrug. Ny ordning under Særlig miljøstøtte artikel 68. Se afsnit B.4 Flerårige energiafgrøder. Ny ordning under Særlig miljøstøtte artikel 68. Se afsnit B.5 Pleje af Permanent Græs - Slæt. Ny ordning under Særlig miljøstøtte artikel 68. Se afsnit B6 Pleje af Permanent Græs - Afgræsning. Ny ordning under Særlig miljøstøtte artikel 68. Se afsnit B6 Protein- og energiafgrøder er udgået Støttebetingelser og GLM krav: C. Økologiordningerne For økologiske arealer med græs i omdrift er der ingen krav om jordbrugsmæssig udnyttelse af arealet, hvis arealet anvendes til grøngødning. Støttebetingelser og GLM: D. Ø-støtte For at kunne modtage Ø-støtte, skal ansøger råde over og drive mindst 5 ha. landbrugsjord. Desuden skal dette areal også være anmeldt i Fællesskemaet. Et udyrket areal, hvortil der er søgt og opnået enkeltbetaling, betragtes som jordbrugsmæssigt drevet, og kan derforgodkendes til Ø-støtte. Der er ikke noget præcist minimumskrav til størrelsen af et dyrehold i forhold til kravet om jordbrugsmæssigt drift af arealer, hvortil der er søgt Ø-støtte. Der skal være tale om husdyr, der kan udnyttes landbrugsmæssigt. 11

12 1. Indledning 1.1 Nyt siden sidst Støttebetingelser og GLM: E. Miljøordninger For visse miljøtilsagn, hvor der samtidig er søgt om enkeltbetaling, kan arealet godkendes under enkeltbetaling uanset om plantedækkebestemmelserne ikke er overholdt ( Undtagelsesbestemmelsen ). Se afsnit A3 og E. Nyt miljøtilsagn, - type 54: opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken. Der er krav om afpudsning af arealerne. Se afsnit E10. Hvis ansøger med tilsagn om støtte til ændret afvanding ikke plejer sine arealer med afgræsning og ikke har dispensation til at undlade afgræsning skal arealerne underkendes. Se afsnit E4. Metode til opmåling af breddekrav på udtagne arealer og braklagte randzoner er uddybet. Se afsnit E1 og E9. Overtrædelsen om, at tilskudsfordring ikke er tilladt er tilføjet til E3, E4, E7 og E10. Støttebetinger og GLM: G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Krav 4.5 om slåning eller afgræsning omfatter nu både permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift. Permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift skal fremover slås eller afgræsses hvert år i perioden 1. juli 15. september. Bedømmelseskriterierne for kravene er ændret, så en eventuel overtrædelse alene vurderes ud fra arealet med overtrædelse i hektar (der er ikke længere tale om en procentberegning). Evalueringsbilagene er afskaffet. Karaktergivningen sker direkte i VAKS Svarblanketten ved mindre overtrædelser er afskaffet. Hvis ansøgeren ikke har rettet op på en mindre overtrædelse under kontrolbesøget, gennemfører du fremover først efter udløbet af 6-måneders fristen et nyt kontrolbesøg. Opmåling På miljøordningerne skal ikke-indtegnede tilsagnsarealer underkendes (opmåles som fradrag i PDgis eller som underkendt delmark) Hvis det anmeldte areal for en tilsagnsgruppe under økologi- eller miljøordningerne er større end tilsagnsareal, sætter PDgis det anmeldte areal for tilsagnsgruppen lig med tilsagnsarealet. Se afsnit 7.3. Nyt skema F (Nedskrivning af marker til markblokareal). Se afsnit 7.3 Nyt skema G (Opfølgning på krydskontrol). Se afsnit

13 2. Retsgrundlag 3. Overordnede oplysninger 2. Retsgrundlag Se bilag 1 for en oversigt over de forskellige ordningers retsgrundlag, herunder EU-regler, danske regler og vejledninger. Retsgrundlaget kan findes på henholdsvis og De lokale afdelinger bedes ajourføre papirudgaver af retsgrundlaget efter behov. Vejledningerne kan findes på FødevareErhvervs hjemmeside 3. Overordnede oplysninger 3.1 Koordinering med andre kontroller Kontrollen omfatter alle arealordninger og skal så vidt muligt - koordineres med andre kontroller, f.eks. kontrol af gødningsregnskab, økologi (obligatorisk årlig kontrol) og dyreordninger m.v. Dette kan ske ved hjælp af planlægningsrapporterne. Plantedirektoratet bør så vidt muligt ikke udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3-måneders periode. 3.2 Information som skal gives til ansøger Der henvises til afsnittene om Retssikkerhedsloven og God kontroladfærd i den generelle kontrolinstruks. Ansøger eller dennes repræsentant skal spørges, om der er indsendt ændringer til ansøgningen, som ikke fremgår af de ansøgningsoplysninger, kontrolløren har modtaget. Hvis dette er tilfældet, skal det undersøges (om nødvendigt ved telefonisk henvendelse til FødevareErhverv), om ændringerne kan tages i betragtning ved kontrollen. Hvis ændringsønskerne ikke ligger inden for det, som kan ændres efter ansøgningsfristens udløb, eller ændringerne er fremsendt efter henvendelse til ansøgeren fra FødevareErhverv (f.eks. krydskontrolbreve), eller efter, at Plantedirektoratet har varslet et kontrolbesøg, skal der ved kontrollen tages udgangspunkt i den oprindelige ansøgning. Hvis der ved et kontrolbesøg findes fejl eller mangler, må kontrolløren ikke udtale sig om, hvordan sagen senere kan tænkes at blive afgjort af FødevareErhverv. Ved tvivl om fortolkningen af bestemmelserne skal kontrolløren kontakte KONTROL. 3.3 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v. De hygiejneforanstaltninger, der skal tages hensyn til ved besøg i stalde og på marker med dyr, og de sikkerhedsforskrifter, der skal overholdes i forbindelse med udførelse af kontrolarbejde, er beskrevet i den generelle kontrolinstruks samt på intranettet. 13

14 4. Gennemførelse af kontrollen 4. Gennemførelse af kontrollen 4.1 Materiale til brug for kontrollen Ansøgningsfristen for direkte støtte, miljø- og økologiordninger, samt ø-støtte er d. 21. april Dog kan ansøgere med hensyn til enkeltbetaling ændre deres ansøgning til og med den 31. maj Det er muligt at få foretaget ændringer hele året i tilsagn givet under Landdistriktsprogrammet (LDP). FødevareErhverv kan derudover foretage rettelser i ansøgningen efter henvendelse fra ansøger. De lokale afdelinger kan efter meddelelse fra KONTROL udskrive en rapport over navne og adresser på de ansøgere, afdelingen skal kontrollere, samt hvilke ordninger, der skal kontrolleres hos den enkelte ansøger. Umiddelbart før kontrolbesøget trækker kontrolløren selv kontrolgrundlaget (ansøgnings- og tilsagnsoplysninger m.v.) fra VAKS-databasen. Se vejledning til DCK-offline bilag 2. Kontrolgrundlaget indeholder de grundlæggende oplysninger, som er nødvendige for at kunne udføre kontrol på hver enkelt bedrift. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilke ordninger ansøgeren søger om støtte under. Hvis der er særlige forhold, som FødevareErhverv ønsker kontrolleret, vil dette fremgå af bemærkningerne i kontrolgrundlaget. Data til kontrolgrundlaget hentes primært fra HEMA, men der er også data fra MVJ-tas og fra Register for Gødningsregnskab. På kontrolgrundlaget for de bedrifter, der er udtaget til telemålingskontrol, vil resultatet af denne kontrol fremgå. Bilag 3 indeholder et eksempel på et kontrolgrundlag og en læsevejledning. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis bedriften tidligere har været kontrolleret i forbindelse med arealordninger. Eventuelle tidligere kontrolrapporter skal gennemgås inden kontrolbesøget. Tjekliste Inden kontrolbesøget kan kontrolløren udskrive en tjekliste (fra VAKS), som indeholder netop de kontrolpunkter, der er brug for til den pågældende kontrol. Tjeklisten kan bruges til at sikre, at alle relevante punkter bliver kontrolleret, og der kan anføres bemærkninger om overtrædelser og andre forhold i bemærkningsfeltet. Markkortene for de ansøgere, der er udtaget til fysisk kontrol, kan hentes i Internet markkortdatabasen (IMK). De markkort, som ansøgerne har indsendt i papirversion, bliver skannet af FødevareErhverv og lagt i databasen sammen med de markkort, som ansøgerne har indtegnet deres marker på elektronisk. På alle kontrolsager digitaliserer FERV de indsendte håndtegnede markkort, således at der dannes IMK polygoner. Derfor vil det kun i ganske særlige tilfælde være nødvendigt at fremsøge de scannede kort. 14

15 4. Gennemførelse af kontrollen Mangler der kort til gennemførelse af kontrollen, rekvireres disse pr. mail direkte hos FødevareErhverv. Mailen sendes til cc: som sørger for, at kortene bliver digitaliseret og lagt i IMK-databasen. Særligt for LDP I sager, hvor der er LDP, har FødevareErhverv markparret alle marker. Hvis der er marker, der ikke kan markparres, fremgår det af bemærkningsfeltet, hvordan du skal forholde dig til disse marker. Hvis du er i tvivl om bemærkningerne e.l., er det muligt at tage kontakt til den sagsbehandler i FødevareErhverv, der har skrevet bemærkningerne. Sagsbehandlerens initialer fremgår af kontrolgrundlaget. Hvis, der er marker, der ikke er markparrede, og der ikke fremgår noget af bemærkningsfeltet vedrørende disse marker, skal sagen retur til FødevareErhverv. Dette sker ved at tage kontakt til KONTROL. Dette gælder også for umiddelbart matchbare marker. I ganske særlige tilfælde er det ikke muligt for FødevareErhverv at markparre. I disse tilfælde vil der på sagen i Captia blive lagt et kontrolgrundlag, hvorpå FødevareErhverv har skrevet oplysningerne fra MVJ-tas, der er relevante i forhold til at udføre kontrol. Kombination af miljø- og økologiordninger Enkelte af miljøordningerne kan kombineres med økologiordningerne (se bilag 6). Hvis du i forbindelse med den fysiske kontrol på bedriften, konstaterer flere støtteordninger på samme areal, skal du ud fra bilag 6 tjekke om disse kombinationer er forenelige. Særligt for Økologiordningerne (Miljøbetinget tilskud (MB) og Tilskud til omlægning til økologi (OM)) Kontrollen af økologiordningerne baseres på de anmeldte arealer (Fællesskema 2010). Ved kontrollen anvendes markkort I ganske særlige situationer, som hvor ansøger ikke har indsendt Fællesskema 2010, men hvor FødevareErhverv alligevel ønsker kontrol af tilsagnet, vil tilsagnsoplysninger og tilsagnskort blive lagt på sagen i Captia. Særligt for Miljøordningerne (MO) Tilsagn indgået i perioden til brug for kontrol af miljøordningerne vil blive lagt på sagen i Captia før kontrolstart. Vær opmærksom på, at projektbeskrivelse for ændret afvanding, dispensationer m.m. også kan være lagt i Captia. Alle tilsagn og projektbeskrivelse for typen 50 og 51 (Fastholdelse og pleje af vådområder) og alle tilsagn af typen 45 og 54 (opretholdelse af ændret afvanding) vil FødevareErhverv lægge på sagen i Captia. Tilsagnskort vil være tilgængelige som tema i PDgis og IMK. Hvis der i ganske særlige tilfælde er behov for at gennemgå det oprindelige kortbilag fra ansøgningen, vil det i disse særlige tilfælde være tilgængeligt i Captia, eller kan det rekvireres ved at sende en mail til FødevareErhvervs miljøkontor MVJ@ferv.dk (skriv fysisk kontrol i emnet på mailen), cc: kontrol@pdir.dk. I kontrolgrundlagets markplan optræder både tilsagnsarealet fra MVJ-tas og det ansøgte areal fra Fællesskemaet. Hvis der er forskel mellem det ansøgte areal og tilsagnsarealet, skal sagen sendes i høring, jf. punkt A.5. 15

16 4. Gennemførelse af kontrollen 4.2 Varsling af kontrol/nægtet kontrol Kontrol skal som hovedregel foretages uanmeldt. I særlige tilfælde kan kontrol varsles. Kontrollen skal i sådanne tilfælde være påbegyndt senest inden for 48 timer. Alle marker skal besigtiges hurtigst muligt og senest 14 dage efter kontrollens begyndelse. Fristerne gælder også for ansøgninger, som er så store, at de kontrolleres af flere kontrollører. For at undgå, at 48-timers fristen overskrides, skal du undlade at indtale besked om forestående kontrolbesøg på en telefonsvarer, og du bør ikke smide sedler om kontrolbesøg og foldere ind ad brevsprækken, hvis ansøgeren ikke er hjemme ved et uanmeldt besøg. Hvis en ansøger ikke er i stand til at deltage i en kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du lave en aftale med ansøgeren om - og om nødvendigt insistere på -, at du på egen hånd besigtiger i hvert fald nogle af markerne inden for 48 timer. Hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med en ansøger, sender du såvel et anbefalet som et almindeligt brev til ansøgeren, hvor et kontroltidspunkt inden for 48 timer fra modtagelsen af brevet annonceres, og hvor ansøgeren anmodes om at bekræfte sin deltagelse på dette tidspunkt (der er udarbejdet et standardbrev af KONTROL). Hvis ansøgeren ikke reagerer på dette brev, har du ikke mulighed for at kontrollere, om ansøgeren har rådighed over de anmeldte arealer. Derfor underkender du alle arealer og sender sagen i høring på dette grundlag. Hvis en ansøger nægter kontrol inden for 48 timer efter, at kontrollen er annonceret, skal du gøre opmærksom på, at konsekvensen af at nægte en kontrol er, at der ikke kan ydes støtte for 2010, og at eventuelle udbetalinger af støtte tilbage til 2005 (for landdistriktsordningers vedkommende tilbage til tilsagnenes indgåelse) kan blive krævet tilbagebetalt. Hvis ansøgeren fastholder, at der ikke må gennemføres kontrol, skal alle arealer underkendes i PDgis, og sagen skal sendes i høring. I KSK et vælges det særlige høringsbrev til nægtet kontrol. 4.3 Dokumentation af konstaterede forhold For at sikre dokumentation skal du altid tage billeder af underkendte arealer allerede på det tidspunkt, hvor uregelmæssighederne konstateres. Derved vil man i mange tilfælde kunne undgå at skulle køre tilbage til bedriften på et senere tidspunkt. Underkendelser pga. overtrædelser af plantedækkebestemmelserne eller manglende slåning/afgræsning skal du dokumentere ved at tage billeder. Ved underkendelser af del-arealer pga. ikke-støtteberettigede elementer som er stationære og flerårige (fx mergelgrave, læhegn, moser og remiser), er det i de fleste tilfælde tilstrækkelig dokumentation, hvis elementet fremgår tydeligt af ortofoto. Billederne skal vedlægges høringsbrevet og lægges som et fotoalbum på sagen i Captia, fx i Powerpoint-format. Du skal på forsiden angive ansøgers navn og ansøgningsnummer og dit eget navn. For hvert billede skal du angive hvilken mark billedet angår, og hvilken overtrædelse billedet dokumenterer. Se bilag 11 for eksempel. Hvis der ikke er skaffet tilstrækkeligt med dokumentation ved selve kontrolbesøget, og ansøger eller dennes konsulent senere giver udtryk for uenighed vedrørende de konstaterede forhold, skal du hurtigst muligt foretage en ny besigtigelse/opmåling af de omtvistede arealer sammen med en anden 16

17 4. Gennemførelse af kontrollen kontrollør. Arealerne gennemgås sammen med ansøger, og der tages billeder, hvis uenigheden drejer sig om arealernes beskaffenhed. For økologi- og miljøordningerne skal der indsamles yderligere dokumentation, når tilsagnsbetingelserne er overtrådte. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag over indkøb af sprøjtemidler og gødning eller billeder taget under kontrollen af marker der er sprøjtede eller gødsket i strid med tilsagnsbetingelserne. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal du lægge en kopi af gødningsplanlægningen på kontrolsagen i Captia. Når du underkender et areal, skal du vurdere om forholdene bag underkendelsen rækker flere år tilbage. Dette gælder alle støtteordninger (både direkte støtte, MB, OM og MO). Hvis du vurderer, at overtrædelsen har været gældende flere år tilbage i tid, oplyser du under de supplerende bemærkninger i kontrolpunktet i VAKS, hvor mange år tilbage overtrædelsen har været gældende. Du skal så vidt muligt dokumentere (gennem fotos, udtalelser fra ansøger mv.), at overtrædelsen har varet over en årrække. I særlige tilfælde skal du tage billeder af godkendte græsmarker. Der er tale om følgende situationer: arealet er et plejet græsareal med mosebunke, rørgræs eller manna sødgræs (plantedækket er under 40 cm i højden). telemålings- og forkontrolsager inden for telemålingszonerne: Hvis du har godkendt en mark, selv om det af VHR-billeder eller snapfotos fra 2010 ikke fremgår, at der er tale om et græsareal af en rimelig kvalitet, skal du tilvejebringe fotodokumentation (et eller flere billeder afhængig af situationen). forkontrolsager uden for telemålingszoner: Hvis du har godkendt en mark, selvom det på ortofoto 2010 (quick access) ikke fremgår, at der er tale om et græsareal af en rimelig kvalitet, skal du tilvejebringe fotodokumentation (et eller flere billeder afhængig af situationen). Billederne lægges i et separat fotoalbum på sagen (se bilag 11). Billederne af ok-marker skal ikke sendes i høring/sendes ud til ansøger. Det er meget vigtigt, at du i høringsbrevet angiver, at der er vedlagt fotodokumentation. Ellers vil billederne ikke blive tillagt betydning i en evt. retssag. 4.4 Forkontrol Forkontrollen omfatter ansøgere, som FødevareErhverv har udtaget på forhånd dels på grundlag af en risikoanalyse, dels på grundlag af tilfældig udvælgelse. Nogle forkontroller er beliggende inden for telemålingszonen, og herudover er der sager med stivelseskartofler, hamp samt sager med ø- støtte. Endelig kan der komme et antal sager med særlig miljøstøtte. Ved forkontrol skal samtlige ansøgte marker besigtiges og måles op på det seneste ortofoto (2008 indtil ortofoto 2010 er tilgængeligt). Hvis der foreligger Snapfoto, VHR-lag eller quick-access til ortofoto 2010, skal du benytte et af disse lag til at sikre, at der ikke er fradragsarealer, der ikke fremgår af ortofoto Tjeklisten fra VAKS indeholder de forhold, du skal kontrollere. Hvis der konstateres overtrædelser af reglerne, udfyldes de relevante punkter i kontrolrapporten. Du gennemfører kontrollen efter følgende fremgangsmåde: 1. Du foretager ortofotoopmåling af samtlige ansøgte parceller på grundlag af ansøgerens indtegning af marker på markkortet. For de forkontroller der ligger i telemålingszonen skal 17

18 4. Gennemførelse af kontrollen du også benytte VHR laget ved opmålingen (VHR-laget viser indhold af klorofyl). Ved unøjagtighed i indtegningen følger du retningslinjerne i digitaliseringsvejledningen. 2. Hvis en indtegnet mark eller parcel er sammenfaldende med en markblok, anvender du markblokarealet som opmålingsresultat, medmindre det fremgår af markkortet, at en del af markblokken ikke er støtteberettiget. 3. Efter ortofotoopmålingen besigtiger du samtlige ansøgte marker. Hvis ansøger er udtaget til GLM kontrol skal også øvrige marker besigtiges. 4. Du foretager korrektion af ortofotoopmålingen: - Hvis du finder ikke-støtteberettigede områder. - Hvis der på grund af målestoksforholdet er tvivl om, hvorvidt ansøgeren har indtegnet et område. - Hvis der er sket fejl i ansøgerens indtegning, fordi ansøgeren ikke har haft mulighed for at se den præcise placering af en mark på markkortet (f.eks. et fællesareal uden afgrænsning mellem de enkelte ansøgere). 5. For marker, hvortil der er søgt om direkte støtte, kan du aldrig medregne et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet FødevareErhverv om at få markblokken rettet. 6. For miljøordningerne skal du i de tilfælde, hvor blokgrænsen fejlagtig deler en mark med miljøtilsagn, opmåle de to dele af marken særskilt i hver sin blok samt lave et blokændringsforslag i PDgis. 7. Ifølge EU-kommissionens retningslinjer, skal alle forkontrolansøgerens markblokke gennemgås og rettes for permanente ikke-støtteberettigede områder. I telemålingszonerne gennemgår og retter Plantedirektoratet alle markblokke, hvor ansøgeren er alene i markblokken på grundlag af en fysisk besigtigelse under kontrolbesøget. FødevareErhverv gennemgår og retter alle markblokke med flere ansøgere inden den 1. juni 2010 på grundlag af VHR-billeder og snapfotos. Du gør følgende: - Hvis ansøger er alene i markblokken skal du gennemgå og evt. rette markblokken. Du skal huske altid også at screene ansøgers øvrige marker i blokken.. Hvis der er zoner, som FødevareErhverv ikke har nået at gennemgå og rette inden den 1. juni 2010, får Plantedirektoratet besked om dette senest den 1. juni 2010 sammen med en ugeplan for, hvornår de resterende zoner bliver færdige. FødevareErhverv informerer løbende Plantedirektoratet om, hvorvidt planen overholdes. FødevareErhverv prioriterer zonerne sådan, at alle Plantedirektoratets lokale afdelinger tilgodeses. Uden for telemålingszonerne gennemgår og retter Plantedirektoratet også kun de markblokke, hvor ansøgeren er alene i markblokken. FødevareErhverv gennemgår og retter markblokke med flere ansøgere. I nogle tilfælde kan FødevareErhverv først foretage denne gennemgang efter, at kontrolresultatet for telemålingsansøgeren er oversendt til FødevareErhverv. Det betyder, at afsluttede telemålingssager kan komme tilbage som 18

19 4. Gennemførelse af kontrollen krydskontroller med de øvrige ansøgere i blokken, hvis FødevareErhverv finder fejl i blokken. Du gør følgende: Hvis ansøger er alene i markblokken, skal du gennemgå og eventuelt rette markblokken. Du skal også gennemgå de marker, som ansøger måtte have anmeldt som øvrige marker i blokken. Hvis COWI s nye landsdækkende ortofoto fra 2010 bliver klar, inden nogle af forkontrollerne uden for telemålingszonerne er kontrolleret, gennemgår og retter FødevareErhverv markblokke med flere ansøgere for disse sager inden kontrollen. Hvis sagen allerede er blevet allokeret til en kontrollør, vil FERV ikke rette markblokken, før kontrolsagen er oversendt til FERV 8. Hvis der ifølge blokoplysningerne i kontrolgrundlaget er krydskontrolproblemer, skal du i de pågældende markblokke kun opmåle de marker, som tilhører den ansøger, som er udtaget til forkontrol. Derved undgås fulde opmålinger af markblokke i de tilfælde, hvor FødevareErhverv senere løser krydskontrolproblemet administrativt. Der vil herefter være en mindre del af sagerne, hvor FødevareErhverv ikke kan løse krydskontrolproblemet administrativt. I disse tilfælde modtager Plantedirektoratet en krydskontrolrekvisition fra FødevareErhverv, og de øvrige ansøgeres marker i blokken skal herefter måles op. Krydskontrolproblemer, som opstår som følge af dine opmålinger, skal du fortsat løse med det samme. Dette skal du kontrollere ved hjælp af Tjek Blokke funktionen i PDgis efter din opmåling. Hvis din opmåling har skabt en krydskontrol, skal du rekvirere kontrol af de øvrige ansøgere i blokken. Læs mere på s. 26 om rekvisition af kontrol. 9. Når du kontrollerer udyrkede arealer, permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift, skal du kontrollere, om GLM-reglerne er overholdt. Eventuelle overtrædelser registrerer du efter de gældende retningslinjer (se afsnit G). GLM står for god landbrugs- og miljømæssig stand og er en del af krydsoverensstemmelseskravene. 10. Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for en række andre krydsoverensstemmelseskrav. I forbindelse med kontrollen skal du indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 9. Der skal foretages høring vedrørende punktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia Kontrol_7001_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 10 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. 19

20 4. Gennemførelse af kontrollen Sådan gør du i VAKS Rapporter, der kommer automatisk med Rapporter, du selv skal vælge Ved forkontroller kommer de relevante delrapporter automatisk med på sagen. Alle A delrapporter kommer med undtagen A5. A5 kommer med, hvis der er LDP (økologi og miljø-tilsagn) på sagen, sammen med de delrapporter, der hører til tilsagnstypen. De relevante B-rapporter (Direkte støtte) kommer med. GLM og SNS KO kontrol kommer ligeledes med, hvis der er tale om en på forhånd udtrukket GLM og/eller KO-SNS kontrol. Hvis du finder GLM overtrædelse på en sag, der ikke er udtaget til GLM kontrol, skal der sættes et 1-tal ved GLM. 4.5 Telemåling Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum (DJF) gennemfører kontrol af ansøgere på grundlag af satellitbilleder. Opmålingen hos DJF sker primært på VHR billeder, men også ortofoto benyttes. VHR laget er tilgængeligt i PDgis. De røde farver viser indhold af klorofyl, dvs. hvor der er plantedække. Du opmåler på det seneste ortofoto (2008 indtil ortofoto 2010 er tilgængeligt). Hvis der foreligger Snapfoto, VHR-lag eller quick-access til ortofoto 2010, skal du benytte et af disse lag til at sikre, at der ikke er fradragsarealer, der ikke fremgår af ortofoto Telemålingsresultater i kontrolgrundlaget Telemålingsresultaterne og hvilken opfølgning du skal foretage af de telemålte marker fremgår af kontrolgrundlaget. Følgende informationer fremgår: 1. Overlap med andre ansøgere. I øverste højre hjørne ses, hvilke ansøgere, der overlapper med hinanden. Under afsnittet telemåling er specificeret hvilke marker, det drejer sig om. 2. Telemålingsresultat: Sagen er godkendt i telemålingen - Der er ikke fundet arealafvigelser ved telemålingen. Der kan være græs, lavskov og T-markerede marker samt LDP marker og marker med særlig miljøstøtte, der skal følges op på med fysisk kontrol.. Sagen er afvist i telemålingen. - Der er fundet arealafvigelser i telemålingen. Der kan være græs, lavskov og T- markerede marker samt LDP marker og marker med særlig miljøstøtte, der skal følges op på med fysisk kontrol. 3. En liste med parceller, der indeholder fradragstypen Sump/vådområde under overskriften Parceller med særlige fradrag, der skal følges op på med besigtigelse. Denne type fradrag kræver besigtigelse. Du kan se placeringen af fradraget i PDgis. Hvis fradraget ligger i en mark, der ikke i forvejen er udtaget til besigtigelse, skal du alligevel besigtige denne. 4. En liste med marker, du skal følge op på ( Følgende marker skal der følges op på ved den fysiske kontrol ). Ikke alle marker kan kontrolleres effektivt ved telemåling. I tabellen 20

21 4. Gennemførelse af kontrollen herunder kan du se en nærmere beskrivelse af, hvordan du følger op. Hvis der ingen marker fremgår med opfølgning, skal du ikke besøge bedriften, med mindre der er overlap. 5. På markplanen er der ud for hver mark angivet det medregnede areal i telemålingen. De marker, du skal følge op på, har ved siden af det medregnede areal en kode, der angiver hvilken form for opfølgning, der skal ske (se tabel 1 nedenfor). Kode Betegnelse Opfølgning O Overlap (marken, eller en del af marken er indtegnet af flere ansøgere) Overlap er, når flere ansøgere har indtegnet samme areal. Ansøgere med marker, der overlapper T T-markeret (marken er ikke indtegnet grundet skyer, beliggende uden for telezonen, eller ikke indtegnet af ansøger) kontrolleres samtidigt. Marken opmåles på ortofoto og der foretages besigtigelse, evt. GPS opmåling. B Besigtigelse Marker med græs, udyrkede arealer, lavskov, særlig miljøstøtte eller LDP betingelser besigtiges (Kontrol af støttebetingelser). Arealer i væksthuse besigtiges. Tabel 1: Opfølgningskoderne og deres betydning Kontrol af græsmarker på grundlag af quick-access til ortofoto 2010 FødevareErhverv og Plantedirektoratet har i fællesskab besluttet, at visse græsmarker under EB som en forsøgsordning i 2010 bør kunne kontrolleres på grundlag af quick access til ortofoto 2010 uden en opfølgende besigtigelse på stedet. Det drejer sig om græsmarker, hvor du ud fra dit lokalkendskab til området og en bekræftelse på quick access til ortofoto 2010 med sikkerhed kan fastslå, at de pågældende marker opfylder plantedækkekravene (eksempelvis hestefolde, græs i omdrift). Overholdelse af GLM-kravene er en støttebetingelse for udyrkede arealer. Overholdelse af GLMkravene kan ikke kontrolleres på grundlag af billedmateriale. Derfor skal udyrkede arealer altid besigtiges på stedet. For ansøgere, som er udtaget til GLM-kontrol, skal også permanente græsmarker og arealer med græs i omdrift altid besigtiges på stedet. Det samme gælder for græsarealer, som der søges om særlig miljøstøtte eller LDP for. For ansøgere, som ikke er udtaget til GLM-kontrol, foretages kontrollen af permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift på EB på grundlag af quick access til ortofoto VHR-billeder og snapfotos må kun bruges som supplement, eftersom disse billeder er optaget i april I tvivlstilfælde skal der følges op med en besigtigelse på stedet. Kontrollen af arealer med græs i omdrift forventes i de fleste tilfælde at kunne afsluttes på grundlag af quick access til ortofoto Med hensyn til permanente græsarealer vil der være flere tilfælde, hvor man ikke kommer uden om en besigtigelse på stedet. Hvis billedmaterialet ikke er overbevisende, skal der foretages en besigtigelse på stedet. Hvis en mark er på vippen og samtidig ligger i et område med udbredt forekomst af naturarealer, vil man også skulle foretage en besigtigelse på stedet. 21

22 4. Gennemførelse af kontrollen I det generelle bemærkningsfelt i DCK skal sætningen Følgende marker er kontrolleret på grundlag af quick access til ortofoto 2010: indsættes med angivelse af de relevante marknumre. I sager, hvor kontrollen af alle marker kan afsluttes uden et opfølgende kontrolbesøg, og hvor der derfor ikke skal udarbejdes en kontrolrapport, skal I lægge et notat på sagen i Captia om, hvilke marker som er godkendt på grundlag af ortofoto Screening (kvalitetskontrol af digitalisering af marker) Ved screening menes, at du skal undersøge, om der er sket betydende fejl ved digitaliseringen. Hvis du i forbindelse med tjekket finder betydende fejl i DJF s digitalisering, genopmåler du marken på grundlag af ortofoto og VHR-billeder. Hvis du er i tvivl om markgrænsen, må du foretage fysisk besigtigelse. Ved betydende digitaliseringsfejl forstås, at der ved digitaliseringen er sket klare fejl, der gør at ansøger enten har fået for meget eller for lidt areal medregnet. Det anbefales at screene i zoomniveau 500. Eksempler på fejl: Læhegn tegnet med Tegnet ud over ansøgers indtegning Hjørner ikke tegnet korrekt Ikke hele det dyrkbare areal medregnet Midlertidig opbevaring målt fra Fremgangsmåde 1. Telemålingsresultaterne overføres til PDgis. 2. Du screener digitaliseringen som beskrevet i afsnittet om screening herover. 3. T-markerede marker måler du op på ortofoto, og derefter besigtiger du markerne. For marker, der er søgt om direkte støtte til, kan der aldrig medregnes et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet FødevareErhverv om at få markblokken rettet. 4. Du kontrollerer, om støttebetingelserne er opfyldt på græsmarker og marker med permanente afgrøder, LDP-marker samt marker med særlig miljøstøtte. Ligeledes kontrolleres om arealerne er støtteberettigede i væksthuse. Alle marker, der skal følges op på, fremgår af listen på kontrolgrundlaget. Hvis du konstaterer ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretager du underkendelse/opmåling. Du gør rede for eventuelle overtrædelser i kontrolrapporten. Bemærk at DJF ved marker med græs, lavskov og LDP samt marker med særlig miljøstøtte kun har digitaliseret parcellens ydre grænser (omkreds). Du skal derfor være særlig opmærksom på at få fradigitaliseret eventuelle fradrag inde i marken. 5. Hvis ansøgeren er udtaget til GLM kontrol skal du besigtige samtlige marker, også øvrige marker. 6. Ifølge EU-kommissionens retningslinjer, skal alle ansøgerens markblokke gennemgås og rettes for permanente ikke-støtteberettigede områder. 22

23 4. Gennemførelse af kontrollen Plantedirektoratet gennemgår alle marker uden for telemålingszonerne, hvor ansøgeren er alene i blokken (inkl. øvrige marker), og retter eventuelle fejl i blokken. Marker uden for telezonerne, som der søges om støtte for, vil være T-markerede og skal i forvejen besigtiges. Herudover skal du gennemgå eventuelle øvrige marker i blokken. FødevareErhverv gennemgår alle blokke beliggende inden for telemålingszonerne samt alle blokke uden for telemålingszonerne med flere ansøgere på baggrund af VHR billeder og snapfotos. Hvis sagen allerede er blevet allokeret til en kontrollør, bliver blokken først gennemgået af FødevareErhverv, når den fysiske kontrol er afsluttet, og sagen er oversendt til FødevareErhverv. 7. For ansøgere med LDP, Ekstensivt Landbrug og Pleje af Permanente Græsarealer skal du på bedriftsniveau kontrollere, om regler for gødningsplanlægning og evt. sprøjtejournaler er overholdt 8. Det fremgår af kontrolgrundlaget, om ansøger har marker med randzoner. Du skal opmåle og kontrollere om breddekravet er overholdt. 9. Du undersøger, hvilken ansøger, der har råderetten ved sager med overlap. Ansøgere med marker, der overlapper, kontrolleres samtidigt. I markplanen er det medregnede areal sat til 0 af DJF på marker med overlap. Den ansøger, der ikke råder over arealet, høres for Manglende rådighed (A2 i kontrolrapporten). 10. Endelig sender du et OK brev eller et høringsbrev (se afsnit 5) Ved ok eller høringssager, hvor der ikke har været fysisk kontrol, sender du et særligt OK-brev/høringsbrev til ansøger. Sådan gør du i VAKS Rapporter, der kommer automatisk med Rapporter, du selv skal vælge Bemærkningsfelt Ved telekontroller kommer de relevante delrapporter automatisk med på sagen. A3 og A4 kommer altid med. A5 kommer med, hvis der er LDP på sagen, sammen med de delrapporter, der hører til tilsagnstypen. GLM kommer ligeledes med, hvis der er tale om en på forhånd udtrukket GLM kontrol. A1 og A2 kommer ikke automatisk med, og du skal derfor vælge disse rapporter ved at sætte et 1-tal i blokken delrapporter, hvis du finder en overtrædelse på disse punkter. Hvis du finder GLM overtrædelse på en sag, der ikke er udtaget til GLM kontrol, skal der ligeledes sættes et 1-tal ved GLM. Hvis du i en kvalitetskontrol når frem til et andet opmålingsresultat end DJF, skal du skrive i bemærkningsfeltet, om dette skyldes en fejl i telemålingen. 23

24 4. Gennemførelse af kontrollen Krydskontroller Hvis der ifølge kontrolgrundlaget er krydskontrolproblemer, skal sådanne problemer ikke løses i forbindelse med opfølgningen på telemålingssager. Krydskontrolproblemerne vil blive løst af FødevareErhverv ved krydskontrolbreve til ansøgerne og ved hjælp af telemålingsresultaterne. I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt efterfølgende at sende kontrolrekvisitioner til Plantedirektoratet. Krydskontrolproblemer, som opstår som følge af dine opmålinger, skal du fortsat løse med det samme. Dette skal du kontrollere ved hjælp af Tjek Blokke funktionen i PDgis efter din opmåling. Hvis din opmåling har skabt en krydskontrol, skal du rekvirere kontrol af de øvrige ansøgere i blokken. Læs mere på s. 26 om rekvisition af kontrol. GLM og andre KO-krav Ved kontrol af udyrkede arealer, permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift, skal du kontrollere, om GLM-reglerne er overholdt. Eventuelle overtrædelser registreres efter de gældende retningslinjer (se afsnit G). Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for en række andre krydsoverensstemmelseskrav. I forbindelse med kontrollen skal du indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 9. Der skal foretages høring vedrørende punktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia Kontrol_7001_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 10 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. 4.6 Kvalitetskontrol af telemåling Plantedirektoratet udvælger 40 godkendte sager uden græs eller LDP til kvalitetskontrol. Det fremgår af udtræksårsagen i DCK (Q) og af kontrolgrundlaget, at det er en telekvalitetskontrol. - Før du begynder opmåling skal du i PDGis på baggrund af telemålingsresultatet danne opmålingsskemaerne og gemme disse på sagen i Captia. Skemaerne skal navngives opmålingsskemaer telemåling. - Alle ansøgte marker skal herefter måles op på ortofoto 2008 og besigtiges. Hvis du konstaterer ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretager du underkendelse/opmåling. Gør rede for eventuelle overtrædelser i kontrolrapporten. Når du frem til et andet opmålingsresultat end DJF, skal du i et særskilt notat skrive, om dette skyldes en fejl i telemålingen. Dette notat skal du gemme på sagen i Captia. - Du skal når du er færdig med kontrollen gemme dine opmålingsresultatet på sagen. 4.7 Krydskontrol FødevareErhverv gennemfører en krydskontrol af, om de anmeldte arealer i hver markblok overskrider markblokkens registrerede areal. FødevareErhverv forsøger at løse eventuelle krydskontrolproblemer administrativt ved skriftlig kontakt til de implicerede ansøgere. Hvis det ikke lykkes at løse krydskontrolproblemet administrativt, sendes sagen til fysisk kontrol i Plantedirektoratet. 24

25 4. Gennemførelse af kontrollen FødevareErhverv prøver at tilpasse markblokkene efter LDP-tilsagnene. Der kan dog forekomme krydskontroller, hvor dette ikke er tilfældet. Hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at der i blokken er et LDP-tilsagn, og der ikke er foretaget matchning af LDP-marker, så de indberettede marker stemmer overens med tilsagnsmarkerne, skal krydskontrollen sendes retur til KONTROL, som vil sende sagen retur til FødevareErhverv. Ved den fysiske kontrol skal du finde årsagen til arealfejlen i markblokken, som oftest skyldes et eller flere af følgende forhold: Der er anmeldt et for stort areal i blokken. En eller flere marker er angivet med forkert bloknummer i ansøgningen. Flere ansøgere har anmeldt det samme areal i deres ansøgninger ( overlap ) En eller flere marker er indtegnet i flere blokke, men kun anmeldt i én blok. Et areal udenfor markblok er medtaget i blokken og ikke angivet med Krydskontrollen kan ikke løses på grund af tolerancen på opmålingerne. Der er ingen tolerance på markblokken. Hvis overskridelsen af markblokken skyldes tolerancen på opmålingerne, nedskriver du markerne forholdsmæssigt til markblokarealet i PDgis.. Markblokke med krydskontrolproblemer fremgår af kontrolgrundlaget fra VAKS. Du skal udskrive et opdateret kontrolgrundlag umiddelbart før kontrollen. Kontrollen gennemføres efter følgende fremgangsmåde: 1. Du foretager ortofotoopmåling af samtlige marker i markblokken på grundlag af ansøgerens indtegning af marker på markkortet. Hvis der foreligger Snapfoto, VHR-lag eller quickaccess til ortofoto 2010, skal du benytte et af disse lag til at sikre, at der ikke er fradragsarealer, der ikke fremgår af ortofoto Hvis en indtegnet mark eller parcel er sammenfaldende med en markblok, anvender du markblokarealet som opmålingsresultat, medmindre det fremgår af markkortet, at en del af markblokken ikke er støtteberettiget. 3. Efter ortofotoopmålingen gennemfører du en besigtigelse af de opmålte parceller. 4. Du foretager korrektion af ortofotoopmålingerne efter de samme retningslinjer som nævnt under forkontrol. 5. Det oplyses i kontrolrapporten, hvordan krydskontrolproblemet er løst. Hvis krydskontrolproblemet er løst gennem opmåling af marker, vises løsningen endvidere i skema G (Opfølgning på krydskontrol) i PDgis. 6. For marker, hvortil der er søgt om direkte støtte, kan du aldrig medregne et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet FødevareErhverv om at få markblokken rettet. 7. For miljøordningerne skal du i de tilfælde, hvor blokgrænsen fejlagtig deler en mark med miljøtilsagn, opmåle de to dele af marken særskilt i hver sin blok samt lave et blokændringsforslag i PDgis. 25

26 4. Gennemførelse af kontrollen 8. Hvis du ved kontrollen finder overtrædelse af en tilsagnsbetingelse under en økologi- eller miljøordning, skal du kontrollere og opmåle alle arealer i den pågældende afgrødegruppe 9. Ved kontrol af udyrkede arealer, permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift skal du kontrollere, om GLM-reglerne er overholdt. Eventuelle overtrædelser registreres efter de gældende retningslinjer (se afsnit G). 10. Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for en række andre krydsoverensstemmelseskrav. I forbindelse med kontrollen skal du indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 9. Der skal foretages høring vedrørende kontrolpunktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia Kontrol_7001_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 10 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. Hvis der er flere ansøgere, som har marker i en markblok, skal der ske afrapportering af kontrollen til alle disse ansøgere. Sådan gør du i VAKS Rapporter, der kommer automatisk med Rapporter, du selv skal vælge Ved krydskontroller kommer delrapport A3 samt delrapport I automatisk med på sagen. Delrapport I skal altid udfyldes med årsagen til krydskontrollen, også selv om fejlen er fundet hos en anden ansøger. Hvis du finder andre overtrædelser, fx manglende rådighed (A2) eller GLM, skal du sætte et 1-tal ud for den delrapport, der er relevant for overtrædelsen i blokken delrapporter og udfylde denne. 4.8 Rekvireret kontrol FødevareErhverv rekvirerer hvert år fysisk kontrol af et antal ansøgninger af andre årsager end krydskontrolproblemer. Det fremgår af bemærkningsfeltet i kontrolgrundlaget, hvad du skal kontrollere. Kontrollen gennemføres efter følgende fremgangsmåde: 1. Hvis en rekvireret kontrol kræver opmåling af marker, foretager du disse opmålinger enten som ortofotoopmålinger eller som opmålinger på stedet med GPS afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Hvis der foreligger Snapfoto, VHR-lag eller quickaccess til ortofoto 2010, skal du benytte et af disse lag til at sikre, at der ikke er fradragsarealer, der ikke fremgår af ortofoto Hvis du har opmålt på ortofoto, gennemfører du eventuelle korrektioner efter de retningslinjer, som er beskrevet under forkontrol. 26

27 4. Gennemførelse af kontrollen 3. For marker, hvortil der er søgt om direkte støtte, kan du aldrig medregne et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet FødevareErhverv om at få markblokken rettet. 4. Hvis der er foretaget opmåling på stedet med GPS, skal du efterfølgende sikre dig, at der ikke er medregnet arealer uden for ansøgerens indtegninger på markkortet. 5. For miljøordningerne skal du i de tilfælde, hvor blokgrænsen fejlagtig deler en mark med miljøtilsagn, opmåle de to dele af marken særskilt i hver sin blok samt lave et blokændringsforslag i PDgis. 6. Hvis du ved kontrollen finder overtrædelse af en tilsagnsbetingelse under en økologieller miljøordning, skal du kontrollere og opmåle alle arealer i den pågældende afgrødegruppe. 7. Ved kontrol af udyrkede arealer, permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift skal du kontrollere, om GLM-reglerne er overholdt. Eventuelle overtrædelser skal du registrere efter de gældende retningslinjer (se afsnit G). 8. Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for en række andre krydsoverensstemmelseskrav. I forbindelse med kontrollen skal du indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 9. Der skal foretages høring vedrørende punktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia Kontrol_7001_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 10 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. Eventuelle overtrædelser af reglerne anføres i de relevante punkter i kontrolrapporten. Sådan gør du i VAKS Rapporter, der kommer automatisk med Rapporter, du selv skal vælge Ved rekvirerede kontroller er det delrapporten A3, der kommer med automatisk. Resultatet af kontrollen beskrives i det generelle bemærkningsfelt i KSK et. VIGTIGT: Hvis der er tale om en rekvireret kontrol af en særlig støtteordning, fx kontrol af MVJ-tilsagn, skal delrapporten, der passer til tilsagnstypen, på sagen, uanset om der er fundet overtrædelse af tilsagnsbetingelser. Du vælger rapporten ved at sætte et 1-tal i blokken delrapporter. Hvis du finder andre overtrædelser, fx manglende rådighed (A2) eller GLM, skal du sætte et 1-tal ud for den delrapport, der er relevant for overtrædelsen i blokken delrapporter og udfylde denne. 27

28 4. Gennemførelse af kontrollen 4.9 Kombination af kontroller Opmålinger kan generere nye markblokoverskridelser. Sådanne markblokoverskridelser kan også vedrøre sager, som allerede er afrapporteret til FødevareErhverv som ok-sager eller som høringssager. Det betyder, at det kan være nødvendigt at genåbne allerede afrapporterede sager i VAKS for at foretage yderligere opmålinger i blokke, som ikke blev opmålt ved det første kontrolbesøg, eller for at foretage forholdsmæssige nedskrivninger af marker til markblokarealet. Sådan gør du i VAKS Flere KSK linjer pr. sag Der oprettes én KSK linje pr kontrol på en ansøger. Dvs. der kan optræde en telemålingssag og en krydskontrol, eller en rekvireret kontrol og en krydskontrol på samme sag. Krydskontroller: En linje pr markblok med overtrædelse Hver markblok, hvori der findes en markblokoverskridelse, udgør en selvstændig kontrol, og får sin egen KSK linje. På vedligehold skema billedet i VAKS kan derfor ses 2, 3 eller flere KSK linjer på den samme sag. Hver enkelt KSK skema skal udfyldes, også selv om der ligger 2 eller flere skemaer med udtræksårsagen krydskontrol. Når du står på KSK-linjen, vil det i bemærkningsfeltet fremgå, hvilket bloknummer kontrollen vedrører. Dannelse af kontrolrapport Ved tryk på rapport (dannelse af kontrolrapport) vil der blive dannet to eller flere uafhængige kontrolrapporter én for hver kontrol -, der ligger i forlængelse af hinanden i det samme dokument. Du behøver altså kun at danne kontrolrapport en gang pr sag. Denne kontrolrapport lægges på sagen i Captia. Figur 1: Eksempel på sag med flere KSK linjer i DCK Online 28

29 4. Gennemførelse af kontrollen 4.10 Efterkontrol/genkontrol Efterkontrol kan komme på tale, hvis kontrollen er udført for tidligt i forhold til visse frister i støttebetingelser og krav. Der skelnes mellem følgende tre typer efterkontrol/genkontrol: Efterkontrol GLM (slåning) Efterkontrol støttebetingelser (særlig miljøstøtte/ldp) Genkontrol vedrørende GLM (mindre overtrædelser) Efterkontrol GLM (slåning) Der er to situationer, hvor efterkontrol med hensyn til slåningskravet under GLM kan komme på tale. Hvis du foretager kontrollen inden 15. september og og/eller der på bedriften er udyrkede arealer, der ikke er slået i 2010, og hvor det også tydeligt fremgår, at arealerne ikke blev slået i 2009 der på bedriften er arealer med græs (permanent græs/omdriftgræs), der ikke er blevet slået/afgræsset i 2010 Da der ikke er tale om en overtrædelse på kontroltidspunktet, afslutter du sagen uden at sende punkterne vedrørende slåning i høring. Alle bedrifter, hvor ovenstående forekommer, skal du markere i VAKS (se nedenfor). KONTROL vil efter den 15. september udtage en del af de markerede til efterkontrol. På de sager, der er udtaget til efterkontrol, vil der blive oprettet en ekstra KSK-linie med udtræksårsagen W_. Hvis du ved efterkontrollen konstaterer, at arealet stadig ikke er slået, registrerer du det som en overtrædelse af krav 4.2.(1) (udyrkede arealer) eller 4.5 i KSK et. Sagen skal derefter sendes i høring på den pågældende overtrædelse. Husk, hvis det er udyrkede arealer, der ikke overholder GLM-kravet er det også en overtrædelse af støttebetingelserne og pkt. A.3 skal udfyldes. Sådan gør du i VAKS Det er ikke muligt at kontrollere om GLM-slåningskravet for 2010 er overholdt på kontroltidspunktet Marknr. Dato Sættes automatisk til 16. september 2010 Bemærkninger Her skal du angive, hvilke arealer (marknr), det drejer sig om Efterkontrol støttebetingelser (særlig miljøstøtte/ldp) Du skal udføre Efterkontrol, hvis kontrollen er foretaget for tidligt i forhold til en eller flere støttebetingelser. Nedenfor er angivet for de enkelte ordninger i hvilke situationer, du skal udføre efterkontrol. Ekstensivt landbrug (særlig miljøstøtte) 29

30 4. Gennemførelse af kontrollen Kontrollen er foretaget før 31. august. Du tvivler på om betingelserne om tæt, lavt plantedække vil være overholdt iht. fristen. Ansøger påpeger, at et omdriftsgræsareal, der ikke er jordbrugsmæssigt udnyttet skal bruges til grøngødning. Hvis ansøger ikke kan dokumentere, at arealet i 2009 blev dyrket med en et-årig afgrøde med udlæg af kløvergræs, skal du kontrollere, at arealet er pløjet senest 31. oktober. Flerårige energiafgrøder (særlig miljøstøtte) Kontrollen er foretaget før 15. juni, og afgrøden er ikke etableret. Pleje af permanente græsarealer (særlig miljøstøtte) Kontrollen er foretaget før 31. august. Du tvivler på om betingelserne om tæt, lavt plantedække vil være overholdt iht. fristen. Økologiordningerne Der skal som udgangspunkt ikke udføres efterkontrol. Ø-støtte Der skal som udgangspunkt ikke udføres efterkontrol. Miljøordningerne Efterkontrol skal bero på en konkret vurdering i forbindelse med det enkelte kontrolbesøg. Eksempel: Ved kontrol af tilsagnstype 40 (Pleje af græs og naturarealer) konstaterer du den 1. juli, at arealet ikke bliver afgræsset. Du vurderer, at arealet muligvis heller ikke har været afgræsset i forrige vækstsæson. Ansøger bedyrer, at arealet vil blive afgræsset i nær fremtid. I denne situation skal du foretage efterkontrol. Hvis samme mark bærer tydeligt præg af afgræsning i foregående år, og ansøger i øvrigt har dyrehold til afgræsning, vil en efterkontrol ikke være relevant. Du skal ikke afslutte sagen, men afvente at du kan foretage efterkontrollen. Alle bedrifter, hvor ovenstående forekommer, skal du markere i VAKS (se nedenfor). Det er vigtigt, at du laver denne markering i forbindelse med første kontrolbesøg, da markeringen viser, hvorfor en sag er lidt længe om at blive afsluttet. Sådan gør du i VAKS Det er ikke muligt Marknr. at kontrollere om Ordning en støttebetingelse Dato er overholdt på Bemærkninger kontroltidspunktet Vælg fra listen, hvilken ordning, efterkontrollen vedrører Skriv hvilken dato efterkontrollen tidligst kan gennemføres Her skal du angive, hvilke marker, det drejer sig om og hvilke betingelser det ikke har været muligt at kontrollere ved første kontrolbesøg Genkontrol vedrørende GLM (mindre overtrædelser) Mindre overtrædelser af GLM-reglerne fører ikke automatisk til krydsoverensstemmelsesfradrag i støtten. Ansøgeren kan for visse krav undgå fradrag i støtten ved at rette op på overtrædelsen inden for en frist på 6 måneder. 30

31 4. Gennemførelse af kontrollen En mindre overtrædelse karakteriseres som en manglende overholdelse, hvor der er tildelt en samlet karakter på højst 5. Hvis den mindre overtrædelse kan afhjælpes, skal du give ansøger mulighed for at rette op på overtrædelsen under kontrolbesøget (hvis dette ikke tidsmæssigt forlænger kontrolbesøget) eller inden 6 måneder fra kontroldatoen. Hvis afhjælpning foretages under kontrolbesøget eller inden udløb af de 6 måneder, vil der ikke ske nedsættelse af den direkte støtte. Reglerne om mindre overtrædelser gælder alle GLM-krav. Mindre overtrædelser af følgende GLMkrav på udyrkede arealer, kan ikke afhjælpes: 4.1 (3) Krav om godkendte plantearter ved etablering af plantedække. 4.2 (2) Forbud mod slåning af arealerne i perioden 1.maj 30. juni. 4.4 Forbud mod sprøjtning, gødskning og kunstvanding. For mindre overtrædelser, der ikke kan afhjælpes, skal du ikke lave genkontrol. Sum af karakterer Krav >5 5 Genkontrol skal udføres Dato Konsekvens Ingen betydning Nej Kan ikke rettes op 4.1 (3), 4.2 (2), 4.4 Nej Kan ikke rettes op 5 Alle andre krav Ja 6 mdr. fra kontroldato Bemærkning i høringsbrev + efterkontrol Tabel 2. Hvornår der skal udføres genkontrol ved mindre GLM-overtrædelser Se under afsnit G, hvordan du skal gøre i VAKS Sådan rekvirerer du en kontrol I forbindelse med en kontrol kan du komme ud for at skulle rekvirere andre ansøgere/blokke til kontrol. Dette kan være tilfældet f.eks. Når du opmåler et areal større end ansøgt, og der ikke er plads til arealet i blokken. Blokken og dermed de ansøgere, der er i blokken, skal du herefter udtage til krydskontrol. Du i forbindelse med en krydskontrol flytter et areal til en anden blok end der hvor arealet oprindeligt er angivet. Det viser sig, at du udløser en krydskontrol i den blok, du har flyttet arealet til. Blokken og dermed de ansøgere, der er i blokken skal du udtage til krydskontrol. Du i forbindelse med anden KO-kontrol konstaterer overtrædelser på arealordningerne. Ansøger skal udtages til rekvireret kontrol. Hvis der er sket misligholdelse af tilsagnsbetingelser på et areal, der efter ansøgningsfristen er blevet producentskiftet. Her skal du udtage erhverver til rekvireret kontrol. I forbindelse med krydskontrol, hvor du konstaterer, at tilsagnsbetingelserne f.eks. på et MO-tilsagn ikke bliver overholdt, og derfor skal kontrollere alle marker i den pågældende afgrødegruppe. Du skal udtage ansøger til rekvireret kontrol på alle arealer i den pågældende afgrødegruppe. Hvis du konstaterer, at en ansøger (f.eks. nabo til en ansøger, hvor du udfører kontrol) ikke overholder GLM-krav, eller andre KO-krav, hvor Plantedirektoratet er kontrolansvarlig. Du udtager herefter ansøger til rekvireret kontrol. 31

32 4. Gennemførelse af kontrollen Rekvireret kontrol Du tager kontakt til KONTROL der opretter sagen til kontrol. Det er vigtigt, at du beskriver, hvilke arealer/ordninger, der skal kontrolleres og hvorfor. Endvidere skal du angive bloknummer og marknummer. Når KONTROL har oprettet sagen vil den stå med udtræksårsag YY, indtil FødevareErhverv har godkendt, at sagen skal kontrolleres. Du må ikke begynde kontrollen, før FødevareErhverv har klarmeldt sagen til kontrol. Krydskontrol Du tager kontakt til KONTROL der opretter de ansøgere, der er i blokken til krydskontrol. Det er vigtigt, at du angiver bloknummer. Når KONTROL har oprettet sagen vil den stå med udtræksårsag XX, indtil FødevareErhverv har godkendt, at sagen skal kontrolleres. Du må ikke begynde kontrollen, før FødevareErhverv har klarmeldt sagen til kontrol. 5. Afrapportering af kontrolresultat og retursager Efter den fysiske kontrol indtastes kontrolresultatet og eventuelle overtrædelser i kontrolrapporten. Der udskrives et brev, hvoraf resultatet af kontrollen fremgår. Brevet sendes til ansøger sammen med opmålingsskemaer, opmålingskort og andet relevant materiale (fx fotoalbum). Hvis kontrollen gav anledning til bemærkninger, skal ansøgeren have sagen til udtalelse (høring), inden den sendes videre til FødevareErhverv. Det skal tydeligt fremgå af høringsbrevet, hvad kontrolløren har konstateret, så ansøgeren ikke bliver i tvivl om, hvad der skal tages stilling til og kommenteres i et eventuelt høringssvar til Plantedirektoratet. Hvis kontrolløren på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om et konstateret forhold repræsenterede en overtrædelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for overtrædelsen, bør forholdet hverken fremgå af kontrolrapporten eller høringsbrevet. Hvis der indkommer et høringssvar, skriver kontrolløren sine kommentarer til svaret og lægger dette på sagen i Captia. Sagen overdrages til den sagsbehandler i KONTROL, der har den lokale afdeling som arbejdsområde. En beskrivelse af sagsgangen i DCK og Off-line, og afslutning og overdragelse af sager til KONTROL, findes i Vejledning til DCK og Off-line, Bilag Behandling af retursager Fra KONTROL Kontrolløren modtager en med link til sagen i Captia. Sagsbehandleren i KONTROL sætter kontrolløren på som sagsbehandler. Kontrolløren retter det/de ønskede punkter. Hvis sagen skal i fornyet høring, sender du sagen i høring og der gives en ny høringsfrist på 10 dage. Herefter 32

33 4. Gennemførelse af kontrollen overdrager kontrolløren sagen på ny til den sagsbehandler i KONTROL, der har returneret sagen. Husk at gemme al mail udveksling mellem kontrolløren og sagsbehandler på sagen. Fra FødevareErhverv Kontrolløren modtager en fra FødevareErhverv, og retter det/de ønskede punkter. Hvis sagen skal i fornyet høring, sender du sagen i høring, og der gives en ny høringsfrist på 10 dage. Herefter overdrages sagen til den sagsbehandler i KONTROL, der har afdelingen som arbejdsområde. Husk at gemme al mail udveksling mellem kontrolløren og sagsbehandler på sagen. Det vil desuden fremgå af kontrolgrundlaget, at FødevareErhverv har sendt sagen retur. Det vil dog ikke fremgå hvorfor. 33

34 A. Generel del A.1 Ikke anmeldte arealer 6. Støttebetingelser og GLM-krav A. Generel del A.1 Ikke-anmeldte arealer Et ikke-anmeldt areal er et landbrugsareal, som på ingen måde fremgår af fællesskemaet. Du undersøger på grundlag af markkort, kontrolgrundlaget og ved at spørge ansøger, om bedriftens landbrugsarealer fremgår af fællesskemaet - enten som arealer, der søges om støtte for, eller som arealer, der ikke søges om støtte for. Et areal betragtes som anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: - Arealet er anmeldt med det korrekte bloknummer på markplanen - Arealet er korrekt indtegnet på markkortet - Arealet er sammenhængende med en mark, som er indtegnet på markkortet. Hvis et landbrugsareal ikke er med på markplanen, ikke er indtegnet og ikke er sammenhængende med en indtegnet mark, betragtes det som et ikke-anmeldt areal - uanset arealets størrelse. Ikkeanmeldte arealer skal du måle op og give afgrødekode 910 i PDgis. Bemærk, at det forhold, at et areal betragtes som anmeldt, ikke er ensbetydende med, at arealet kan medregnes i opmålingen (jf. reglerne om indtegning af marker i afsnit 6). Hvis et anmeldt areal ikke kan medregnes, fordi det ikke er indtegnet, skal du måle arealet op og underkende det i PDgis. I KSK et vælger du under punkt A.3 overtrædelsen Ikke indtegnet på markkortet. Du skal registrere ikke-anmeldte arealer i KSK et under A1. Til forskel fra de øvrige overtrædelser i KSK et er denne overtrædelse ikke knyttet til en bestemt ordning. Du skal derfor ikke vælge overtrædelse på EB eller en af de øvrige overtrædelser, hvis ikke-anmeldte arealer, er den eneste overtrædelse ansøger har. Der vil/må ikke stå i høringsbrevet, at der er sket overtrædelse af en ordning, hvis ikke-anmeldte arealer er den eneste overtrædelse. Sådan gør du i VAKS A.1 Hvis du Mark nr. konstaterer Overtrædelse ikke-anmeldte arealer Det nummer/navn som du har kaldt marken i PDgis Tryk ctrl+s, hvorved overtrædelsen Arealet/arealerne fremgik ikke af din ansøgning kommer automatisk Supplerende bemærkninger Husk, du skal ikke vælge overtrædelse af en ordning 34

35 A.2 Rådighedskravet A.2 Rådighedskravet At en ansøger har rådighed over et areal, betyder, at ansøgeren bærer det fulde ansvar for driften og forvaltningen af arealet. Hvis en ansøger ikke kan dokumentere rådigheden over et areal pr. 21. april 2010 eller for arealer under LDP i den forløbne del af tilsagnsperioden, underkender du arealet i PDgis. Flere landbrugere kan ikke på samme tidspunkt have rådighed over det samme areal. Hvis ansøgeren har indgået en mundtlig aftale med en bortforpagter, skal der foreligge dokumentation fra bortforpagteren, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har rådigheden over arealet. Ved kontrollen skal du anmode ansøgeren om skriftlig dokumentation for rådigheden over de anmeldte arealer. Ansøgeren har følgende muligheder for at dokumentere rådigheden over et areal: - Skøde og mark- og gødningsplaner (ejer) - Ejendomsmeddelelse og mark- og gødningsplaner (ejer) - Forpagtningskontrakt (forpagter) - Skriftlig erklæring fra bortforpagter (forpagter) - Brev fra FødevareErhverv om overdragelse af betalingsrettigheder med jord. - Andet relevant dokument På hjemmesiden Danmarks Miljøportal med adressen kan du søge og finde oplysninger/ data for rådighed af de forskellige arealer. Du skal under pkt. A2x skrive, hvilken dokumentation du har set. Du skal udfylde en linje for hver type dokumentation. Direkte støtte Ansøgeren skal have rådighed over de anmeldte arealer pr. 21. april Selv om ansøgeren kun skal have rådighed over arealerne pr. 21. april 2010, har ansøgeren det fulde ansvar for, at alle støttebetingelser, herunder reglerne om krydsoverensstemmelse, er opfyldt i hele kalenderåret. Landdistriktsordningerne Ansøgeren skal ved kontrollen fremvise dokumentation for rådighed over tilsagnsarealet fra tilsagnet er indgået/overtaget og indtil kontroldatoen. Dog gælder for Ø-støtte, at ansøger skal have rådighed over de anmeldte arealer pr. 21.april Producentskifte Hvis ansøger har foretaget delvis producentskifte, og derved enten har overdraget et tilsagnsareal til en anden ansøger eller har erhvervet et tilsagnsareal fra en anden ansøger, vil det fremgå af kontrolgrundlaget. Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et areal, som han har indberettet i sit fællesskema 2010, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af hans bedrift. Hvis du konstaterer, at der er en arealdifference eller tilsagnet bliver misligholdt på det areal, der er 35

36 A.2 Rådighedskravet producentskiftet, skal du høre begge ansøgere (overdrager + erhverver) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos erhverver gennem KONTROL (kontrol@pdir.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Hvis ansøger ved producentskifte har erhvervet et areal, som han ikke har indberettet i sit fællesskema 2010, fremgår arealet ikke af kontrolgrundlaget, kort materiale eller PDgis. Hvis du i forbindelse med kontrollen af ansøger konstaterer, at tilsagnet bliver misligholdt eller du får mistanke om en arealdifference på det producentskiftede areal, skal du høre begge ansøgere (erhverver + overdrager) vedrørende forholdet. Derfor skal du rekvirere en kontrol af det pågældende areal hos overdrager gennem KONTROL (kontrol@pdir.dk). Husk at skrive, at der er tale om et producentskifte. Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos FødevareErhverv, og dermed får vi ikke oplysningerne over i kontrolgrundlaget. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til eller fra ejendommen, skal du følge ovenstående procedure. Sådan gør du i VAKS A.2 Ansøger Mark nr. opfylder ikke rådighedskravet på én eller flere marker Marknummeret for den mark eller den delmark, som ansøger ikke har rådighed over Overtrædelse Fra listen vælger du (Ctrl+l) enten ikke til rådighed pr. 21. april 2010 eller ikke til rådighed i tilsagnsperioden Supplerende bemærkninger Sådan gør du i VAKS A.2x Dokument Dokumentation af rådighed Evt. uddybning Du skal vælge ved hjælp af Ctrl+ l, hvilken form for dokumentation ansøger har fremvist. Hvis forskellige former for dokumentation skal du udfylde en linje for hver form. Skriv hvilke marker dokumentationen er gældende for. 36

37 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Afsnit A.3 er i instruksen opdelt i tre underafsnit: Ikke-støtteberettigede arealer - plantedække, vandlidende (alle ordninger med undtagelse af miljøordningerne) Ikke støtteberettigede arealer - ikke landbrugsareal (alle ordninger) Ikke støtteberettigede arealer - fejl i indtegning (alle ordninger) Under kontrolpunktet i VAKS er de tre afsnit samlet under ét. Nedenfor finder du definitioner og generelle regler for ikke-støtteberettigede arealer under direkte støtte. Derefter følger overtrædelsespunkterne, hvor de forskellige ordninger (direkte støtte, økologiordninger, ø-støtte og miljøordninger) er nævnt under hver overtrædelse (dog ikke miljøordninger under Ikke-støtteberettigede arealer (plantedække, vandlidende) ). Direkte støtte (definitioner og generelle regler) Under direkte støtte regnes følgende ordninger: Enkeltbetaling Koblet støtte (stivelseskartofler) Særlig miljøstøtte (ekstensivt landbrug, etablering af energiafgrøder, pleje af permanente græsarealer) Støtteberettigede landbrugsarealer Støtteberettigede landbrugsarealer under direkte støtte er arealer, der er drevet landbrugsmæssigt hele kalenderåret. Herunder medregnes arealer med permanent græs, permanente afgrøder, herunder lavskov samt enge og marskområder. Under enkeltbetaling medregnes endvidere udyrkede landbrugsarealer som støtteberettigede landbrugsarealer, hvis reglerne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) er overholdt hele kalenderåret. Krav om høst Der er ikke krav om høst af afgrøder på arealer, der søges om enkeltbetaling for, bortset fra på arealer med permanente afgrøder og lavskov. Der er krav om høst af afgrøder for arealer med kartofler til stivelsesproduktion, hvortil der søges koblet støtte. Under særlig miljøstøtte er der for ekstensivt landbrug og pleje af permanente græsarealer krav om at græsarealer enten skal afgræsses, eller der skal tages slæt, så arealerne fremstår med tæt, lavt plantedække den 31. august. Dyrkede landbrugsarealer Arealerne skal drives landbrugsmæssigt og i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Der kan dyrkes alle former for almindelige landbrugsafgrøder, herunder permanente frugt- og grøntafgrøder, samt planteskolekulturer på støtteberettigede arealer. Arealer med juletræer og pyntegrønt er dog ikke støtteberettigede. 37

38 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Udyrkede landbrugsarealer Udyrkede landbrugsarealer er arealer, hvor der ikke er en landbrugsmæssig produktion. Udyrkede landbrugsarealer må således ikke afgræsses. Afslået plantedække må dog fjernes fra marken og anvendes landbrugsmæssigt. Hvis det udyrkede landbrugsareal bliver benyttet til afgræsning, skal du ændre afgrødekoden i PDgis og bedømme arealet efter reglerne for græsarealer. Det betyder, at reglerne om plantedække for græsarealer er gældende for arealet. Græs i omdrift Ved græs i omdrift forstås landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og naturlige, og som indgår i bedriftens normale rotationsdrift. Hvis et areal anmeldes med græs i omdrift 5 år i træk, skal arealet det efterfølgende år tilsås med en anden omdriftsafgrøde end græs. Hvis dette ikke sker, bliver arealet til permanent græs. Permanente græsarealer Ved permanent græs forstås landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og naturlige, og som har ligget med græs eller andet grøntfoder i mere end 5 år. Dette gælder også, selvom arealet har været pløjet og straks igen udlagt med græs eller andet grøntfoder i løbet af perioden på 5 år. Rørgræs Der er tre regler for rørgræs: Ikke støtteberettiget støtteberettiget som permanent afgrøde - krav om høst til fx fiberproduktion støtteberettiget som græsafgrøde, må ikke være højere end 40 cm Rørgræs betegnes som permanent afgrøde, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af rørgræsset til fx fiberproduktion, tækkemateriale eller energiformål. Rørgræs kan dog accepteres på græsarealer, hvis de skærpede pasningskrav er opfyldt på arealet. Græs eller andet grøntfoder Ved græs eller andet grøntfoder forstås alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsarealer eller enge. Permanente afgrøder Ved permanente afgrøder forstås kulturer uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer. Afgrøden skal dyrkes på arealerne i fem år eller længere og give udbytte i flere år. Arealerne skal være dyrket i henhold til gængse dyrkningsnormer og må ikke ligge som hverken natur eller vildnis. Alle former for permanente afgrøder er støtteberettigede herunder arealer med vinstokke til vinfremstilling, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst. Juletræer og pyntegrønt er ikke støtteberettigede. Udover ovenstående gælder yderligere regler for lavskov, rørgræs og elefantgræs. Se nedenfor. Lavskov Ved lavskovsarealer forstås arealer tilplantet med følgende arter: ahorn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn, navr, pil og poppel. 38

39 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Træerne skal skæres ned til roden stævnes/høstes, mindst en gang hvert tiende år. Lavskovsarealet skal til enhver tid være tilplantet med mindst planter af de ovennævnte arter pr. ha. For poppel i ren bestand er kravet dog mindst poppelplanter pr. ha. Foruden ovennævnte arter må arealet være tilplantet med op til 25 % buske og andre typer af træer beregnet ud fra antallet af de ovennævnte arter. Sådanne buske og andre typer af træer må ikke samles i klynger, men skal være spredt ud i beplantningen som enkeltstående træer og buske. Der må gerne være spor og gange, som er ubeplantede, således at færdsel i området kan ske for, at afgrøden kan vedligeholdes. Gange, spor og ubefæstede køreveje uden beplantning må højst udgøre 20 % af arealet. Dette har ikke betydning for kravet om plantetæthed pr. ha. Bemærk, at der tidligere var andre regler gældende for lavskovsarealer bl.a. var der ikke krav om plantetal var et overgangsår, så i 2010 er ovenstående regler gældende for alle lavskovsarealer. Hvis ovenstående krav ikke er overholdt, skal arealet betragtes som skov og er derfor ikke støtteberettiget. Elefantgræs På arealet skal der til enhver tid være mindst planter pr. ha. Ansøger kan undlade at høste de første 2 år efter etablering af elefantgræs. Derefter skal arealet høstes mindst en gang hvert 3. år. Elefantgræs betegnes som permanent afgrøde, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af elefantgræsset til fx fiberproduktion, tækkemateriale eller energiformål. Rørgræs For rørgræs skal der være en plantetæthed, der svarer til en udsædsmængde på minimum 9 kg frø pr. ha. I tvivlstilfælde skal ansøger dokumentere udsædsmængden ved kvittering for køb af såsæd. Ansøger kan undlade at høste de første 2 år efter etablering, derefter skal arealet høstes mindst hvert år. Høst kan dog undtagelsesvist undlades på grund af vejrmæssige forhold et enkelt år. Rørgræs betegnes som permanent afgrøde, hvis arealerne drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af rørgræsset til fx fiberproduktion, tækkemateriale eller energiformål. Rørgræs kan dog accepteres på græsarealer, hvis de skærpede pasningskrav er opfyldt på arealet. Læs mere herom ovenfor i afsnittet Støttebetingelser for arealer med græs. Gartnerier og planteskoler Alle arealer med planteskolekulturer inkl. permanente afgrøder og skovplanter er støtteberettigede. Arealer med gartneriafgrøder (herunder frugttræer og frugtbuske) og planteskolekulturer er støtteberettigede, uanset om de dyrkes på friland, under glas eller anden form for overdækning. Bemærk dog, at støtteberettigede arealer skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar. Dette gælder dog ikke lukkede væksthuse. 39

40 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer På planteskoler kan gange og ubefæstede køreveje uden beplantning medregnes i det støtteberettigede areal. Gangene og de ubefæstede køreveje må maksimalt udgøre 20% af arealet. Bemærk, at læhegn heller ikke i forbindelse med planteskoler er støtteberettigede. Dette kan gøre det vanskeligt at finde sammenhængende arealer på mindst 0,30 ha. Arealer med blomstrende vækster Alle former for blomster inkl. buske, stauder inkl. et- og to-årige arter, er støtteberettigede. Bemærk dog, at haver og parker ikke er støtteberettigede. Arealer med medicinplanter Arealer med medicinplanter er kun støtteberettigede, hvis de drives landbrugsmæssigt med henblik på høst. Vildt- og insektvenlige tiltag Landmænd kan foretage vildt- og insektvenlige tiltag på deres marker, men egentlige vildtagre er ikke længere støtteberettigede, da de betragtes som arealer, der udelukkende bruges til rekreative formål, herunder jagt og vildtpleje. Landsbrugsarealer, som dyrkes landbrugsmæssigt med en støtteberettiget afgrøde er dog altid støtteberettigede. Alle etårige plantearter kan anvendes til vildt- og insektvenlige tiltag, både i blanding og i renbestand, samt alle flerårige plantearter, som ikke betegnes som permanente afgrøder. Det betyder, at disse plantearter skal have en levetid på maksimum 4 år. De planter og den plantesammensætning, som kan godkendes på permanente græsarealer, kan dog altid anvendes som plantedække på vildtstriberne og insektvoldene. Følgende er godkendt som vildt- og insektvenlige tiltag: vildtstriber, 2 m barjords-striber insektvolde De tre tiltag kan anlægges ved siden af hinanden, og skal ikke anmeldes særskilt i markplanen. På arealer med permanent græs eller permanente afgrøder kan der ikke anlægges vildtstriber eller insektvolde. Vildtstriber Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må have en bredde på maksimum 6 m. Hvis der er flere vildtstriber på et areal, skal mellemrummene mellem striberne være minimum 6 m. Desuden må maksimalt 10 % af markens areal være udlagt med vildtstriber. Vildtstriber, som opfylder disse krav, skal ikke anmeldes i markplanen til ansøgningen om enkeltbetaling, og de skal ikke indtegnes separat på markkort Der gælder samme krav til plantedækket på vildtstriber som den øvrige del af marken. Vildtstriber på udyrkede landbrugsarealer ikke må gødes eller sprøjtes, og der må på disse arealer udelukkende foretages jordbehandling på striberne. Derudover skal vildtstriber til enhver tid holdes fri for opvækst af træer. 40

41 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Permanente afgrøder som elefantgræs, rørgræs, stauder samt træer og buske, herunder lavskov, må ikke indgå i plantesammensætningen i vildtstriberne. Hvis vildtstriberne består af ikke-støtteberettigede afgrøder, ikke overholder ovenstående krav om bredde og/eller andel af marken, skal du underkende vildtstriberne. Hvis den resterende del af marken ikke overholder mindstekravet om 0,3 ha, skal den også underkendes. 2 meter striber med bar jord Plantedække kan undlades i en stribe af højst 2 meter rundt om alle typer af støtteberettigede landbrugsarealer. Striben må mekanisk holdes fri for planter. Plantedække kan ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt beskyttede fortidsminder (fx gravhøje), der er beskyttet i medfør af museumslovens 29e. Hvis der på en mark er større arealer med bar jord udover de 2 meter rundt langs skel, skal sådanne arealer betragtes som udyrkede arealer, som ikke overholder kravene 4.1(1) og 4.1(2) i bestemmelserne om god landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse). Ansøgeren noteres for overtrædelse af punkterne B1 (god landmandsskik og lokalt anerkendte normer) og G.1 (GLM). Undtagelser fra kravet om plantedække: Arbejdsgange og hjørner i arealer med specialgrøder (kartofler og grønsager m.v.). Der accepteres områder med sort jord i et omfang, som er i overensstemmelse med dyrkningspraksis. Ved bekæmpelse af ukrudt uden sprøjtemidler på dyrkede arealer (økologer). Der skal være tale om gentagne harvninger. Der kræves ikke dokumentation for rettidig såning. Det er tilstrækkeligt, hvis ansøgeren siger, at han har sået rettidigt. Insektvolde Der kan hele året etableres insektvolde på alle støtteberettigede landbrugsarealer. Insektvoldene må ikke være højere eller bredere end, at de kan pløjes væk igen. Grøfter, kanaler, læhegn o.l. Hvor mindre grøfter og kanaler naturligt indgår i en mark og ikke hindrer den landbrugsmæssige udnyttelse af arealet, kan disse medregnes i det støtteberettigede areal. Læhegn må ikke medregnes i det støtteberettigede areal, uanset hvilken type landbrugsareal, de forefindes på. Fortidsminder (gravhøje) Fortidsminder er som udgangspunkt ikke støtteberettigede. Fortidsminder skal derfor ikke være i markblok. Hvis en gravhøj eller et andet fortidsminde er dækket af græs og kan udnyttes landbrugsmæssigt, f.eks. til afgræsning, er arealet dog alligevel støtteberettiget. Men hvis arealet har ændret karakter til et museumslignende anlæg, er arealet uanset afgræsning ikke støtteberettiget. Det kan være tilfældet, hvis der er sat turistfaciliteter op i form af bænke/borde 41

42 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer og store informationsplancher. Arealet er heller ikke støtteberettiget, hvis der opkræves entré for at komme ind på det. I tvivlstilfælde skal du kontakte KONTROL. Enkeltbetaling for arealer underlagt særlige miljøforpligtelser (undtagelsesbestemmelsen) Visse arealer kan godkendes til enkeltbetaling, selvom de ikke længere opfylder betingelserne for at være støtteberettigede. Det drejer sig om følgende arealer: 1. Arealer, som er omfattet af et tilsagn om miljøvenligt jordbrug med forpligtelse til udtagning. Der kan opnås enkeltbetaling til disse arealer i tilsagnets løbetid. 2. Arealer, hvorpå der er rejst skov med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, se også B3. Der kan opnås enkeltbetaling til disse fra tilplantningen sker til 5 år efter udbetaling af sidste anlægsrate. 3. Arealer, der ikke længere opfylder betingelserne for at være støtteberettiget som følge af gennemførelse af et af følgende direktiver: Fuglebeskyttelsesdirektivet, Direktiv om bevarelse af naturtyper samt dyr og vilde planter (Habitatdirektivet), Vandrammedirektivet Følgende tilsagn er en gennemførelse af ovennævnte direktiver: Tilsagn Foranstaltning Yderligere krav type 4 Miljøvenlig drift af græsarealer Indenfor Natura Pleje af græs- og naturarealer med afgr., rydn. eller slæt Indenfor Natura årig udtagning af agerjord 8 20-årig udtagning af græsarealer udenfor omdrift 9 Ændret afvanding Tilsagn fra og med Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer Indenfor Natura Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer Udtagningsforpligtelse 13 Etablering af vådområder Udtagningsforpligtelse 14 Etablering af braklagte randzoner 16 Miljøvenlig drift af vådområder Udtagningsforpligtelse 40 Pleje af græs- og naturarealer Indenfor Natura Opretholdelse af ændret afvanding 50 Fastholdelse af vådområder 51 Pleje af vådområder 54 Opretholdelse af ændret afvanding, Grøn Vækst Derudover kan direktiverne være gennemført ved projekter godkendt af Miljøministeriet, fx vådområdeprojekter. I disse tilfælde vil der ikke ligge et tilsagn på sagen, men FødevareErhverv vil lægge dokumentation på sagen for, at projektet er en del af gennemførelsen. Denne type arealer vil være anmeldt med

43 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer For at arealet er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, og dermed kan godkendes under enkeltbetaling, er det en betingelse, at der retmæssigt blev udbetalt enkeltbetaling for arealet i Med retsmæssigt menes, at arealerne opfyldte støttebetingelserne. Det fremgår af kontrolgrundlaget, markeret med et J ud for den enkelte mark i markplanen, hvis der blev udbetalt enkeltbetaling til arealet i På disse arealer skal du kontrollere, om arealet var støtteberettiget under enkeltbetaling i 2008, og for enkelte tilsagn om arealet ligger i Natura 2000-område (se tabel ovenfor). Hvis disse krav er overholdt, skal du godkende arealet under enkeltbetaling, forudsat skovrejsningsbetingelserne eller miljøbetingelserne er overholdte. Ikke-støtteberettigede arealer (plantedække, vandlidende) Bemærk, at kontrolpunktet ikke-støtteberettigede arealer (plantedække, vandlidende) ikke må anvendes til miljøordninger. Hvis du ved kontrol af miljøordningerne finder arealer, hvor tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt på grund af plantedækket eller på grund af at arealet er vandlidende, skal punkterne under del E anvendes. Hvis der er søgt om støtte for arealer, hvor plantedækket ikke overholder reglerne, eller som er vandlidende, er der i KSK et mulighed for at vælge imellem følgende kategorier af overtrædelser: Græs: Mindre end 50 % græsmarksplanter Udyrket areal: Mere end 50 % vådbundsplanter, stive græsser eller lyng Udyrket areal: Krav om god landbrugs- og miljømæssig stand er ikke overholdt Mere end 50 træer eller buske pr. ha Mere end 3 træer eller buske pr.100 m² (klynger) Ikke-støtteberettiget afgrøde Permanent vandlidende Græs: Mindre end 50 % græsmarksplanter Direkte støtte Nedenstående gælder for græs i omdrift og for permanent græs - ikke for udyrkede arealer, heller ikke selvom plantedækket på disse arealer består af græs. Græsarealer skal hele kalenderåret have et plantedække, der overvejende består af græs eller andet grøntfoder, dvs. græs, kløver og andre bælgplanter samt urteagtige plantearter, som naturligt indgår i foderet til drøvtyggere og heste. Det betyder, at de områder eller dele af marken, hvor mere end 50% af overfladen er dækket af andre plantearter end græs eller andet grøntfoder, ikke er støtteberettigede. Der kan således ikke ydes støtte for arealer, der overvejende er dækket af andre plantearter som fx følgende: Vådbundsplanter (fx lysesiv, kæruld, kogleaks, kveller (salturt), dunhammer, mosebunke, tagrør og sødgræs) Stive græsarter (fx marehalm, stiv kvik, rørgræs, hjælme, vadegræs, katteskæg og elefantgræs) Vedplanter (fx træer, buske, lyng, gyvel, brombær og revling) Aggressive plantearter (fx brændenælder, tidsler og flyvehavre) 43

44 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Giftige plantearter (fx brandbæger, digitalis, kærpadderokke, og kæmpebjørneklo) Andre arter, som ikke er græs eller andet grøntfoder (fx bregner, dueurt, gederams, mjødurt, vild kørvel, skræppearter og rød hestehov) Buske, der har karakter af krat (fx brombær eller hybenrose) skal indgå i vurderingen af minimum 50% græsdække Træstubbe skal indgå i vurderingen af minimum 50% græsdække Bemærk, at der er en undtagelse vedrørende velplejede græsarealer, hvor mosebunke, mannasødgræs og rørgræs indgår i plantedækket. Hvis de tre græsarter har opnået en højde på over 40 cm, er arealet ikke velplejet. Det betyder, at arealet med de tre arter ved beregningen af procentdelen med græs og foderplanter skal indgå i den del af plantedækket, der ikke er støtteberettiget. Hvis du godkender et areal, fordi det er velplejet og består af mosebunke, manna sødgræs eller rørgræs skal du tage et repræsentativt billede af arealet, som lægges på sagen. Hvis en mark består af områder med varierende græsindhold i plantedækket, skal procentdelen af græs og foderplanter fastlægges for hver del af marken (se figur 1). Dele af marken med mere end 50% græs og foderplanter, godkendes i deres helhed, mens dele af marken, hvor procentdelen er på 50 eller derunder, i deres helhed ikke er støtteberettiget (se figur 2). Figur 1: Eksempel på inddeling af en mark med græs i områder med relativt ensartet plantedække Figur 2: Fastlæggelse af den støtteberettigede del af en mark med græs i eksemplet i figur A.1. De lyse områder i figuren er ikke støtteberettigede pga. en græsprocent på under 50. De dele af marken, som kan medregnes, skal hver for sig udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. Dog kan arealer under 100 kvadratmeter med under 50 % græs og foderplanter godkendes, hvis disse pletter er en del af en helhed, hvor plantedækket opfylder betingelserne. 44

45 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Områder hvor plantedækket er slidt væk af husdyr (ved foder- og drikkepladser, drivgange og lign.) er umiddelbart støtteberettigede og skal ikke indgå i opgørelsen af 50%-kravet. Økologiordningerne Ovenstående gælder også for permanente græsarealer, hvortil der søges støtte under økologiordningerne. For arealer anmeldt som græs i omdrift har plantedækket ingen betydning for, om arealet er støtteberettiget eller ej. Ø-støtte Græsarealer med ringe indhold af græs er støtteberettigede under Ø-støtteordningen. Dvs. kravet om, at mindst 50% af plantedækket på græsarealer skal være græs, som beskrevet for direkte støtte, ikke er gældende for Ø-støtte. Plantedækket har ingen betydning for om arealet er støtteberettiget eller ej. Udyrket areal: Mere end 50% vådbundsplanter, stive græsser eller lyng Direkte støtte Udyrkede arealer med følgende planter er ikke støtteberettigede: Vådbundsplanter Stive græsarter Lyng Bemærk, at spredt forekomst kan accepteres. Ved spredt forekomst forstås, at de ikkestøtteberettigede elementer højst udgør 50% af overfladen. Økologi-ordningerne Udyrkede arealer er ikke støtteberettigede under økologiordningerne. Se under punktet Ikkestøtteberettigede afgrøde. Ø-støtte Gælder samme regler som under direkte støtte. Udyrket areal: krav om god landbrugs- og miljømæssig stand er ikke overholdt Direkte støtte Udyrkede landbrugsarealer er støtteberettigede på linje med dyrkede arealer, hvis betingelserne for GLM er opfyldt på arealet. Hvis GLM-reglerne ikke er opfyldt for et udyrket areal eller dele af et udyrket areal, skal du underkende arealet/dele af arealet. Desuden skal du udfylde det aktuelle punkt vedrørende GLM. Økologi-ordningerne Udyrkede arealer er ikke støtteberettigede under økologiordningerne. Se under punktet Ikkestøtteberettigede afgrøde. 45

46 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Ø-støtte Udyrkede arealer er berettigede til Ø-støtte, hvis der er søgt om både Ø-støtte og enkeltbetaling til arealerne. Hvis de udyrkede arealer ikke er støtteberettigede under enkeltbetaling, fordi arealerne ikke overholder GLM-kravene til udyrkede arealer, er arealerne heller ikke berettigede til Ø-støtte. Du skal derfor underkende de udyrkede arealer under Ø-støtte, hvis arealerne er underkendt under direkte støtte, fordi de ikke overholder GLM-kravene. Mere end 50 træer eller buske pr. ha Direkte støtte Støtteberettigede arealer, herunder græsarealer og udyrkede arealer, skal holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden. Der må dog pr. hektar være op til 50 spredte træer og buske. Dele af marken med mere end 50 træer pr. ha er ikke støtteberettigede, uanset om de har undervækst af græs. Træer og buske under 1 meter i højden skal ikke medregnes i optællingen af træer og buske. Dog er græsarealer, hvor der er plantet juletræer, ikke støtteberettigede heller ikke selvom juletræerne er under 1 meter høje. Bemærk, at træstubbe ikke længere skal regnes med ved opgørelse af 50 træer eller buske pr. ha., men skal indgå i opgørelsen som ikke støtteberettiget afgrøde under reglen om plantedække (der må ikke være over 50 % ikke-støtteberettigede afgrøder og træstubbe) Økologi-ordningerne Ovenstående gælder også for arealer, hvortil der søges om økologi-støtte. Ø-støtte Der må godt være over 50 træer og buske pr. ha. på arealer, hvortil der er søgt om Ø-støtte. Dog må der ikke være så mange træer, så det bliver et skovlignende areal. Arealerne skal være jordbrugsmæssigt drevne. Mere end 3 træer eller buske pr. 100 m² Direkte støtte Klynger af træer og buske skal fratrækkes ved arealopgørelsen. Ved klynger forstås i denne forbindelse arealer med mere end tre træer eller buske over 1 meter i højden pr. 100 kvadratmeter. Hvis der er mere end 5 meter mellem en klynge og et træ tilhører træet ikke klyngen. Arealet af en klynge opgøres ved at trække lige linjer mellem de yderste træstammer eller buske i klyngen. Klynger af træer og buske under 100 kvadratmeter kan medregnes i det støtteberettigede areal. Buske, der har karakter af krat (fx brombær eller hybenrose) skal indgå i vurderingen af minimum 50 % dække af græs og foderplanter på græsarealer. 46

47 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Træer og buske under 1 meter i højden skal ikke medregnes i optællingen af træer og buske. Dog er græsarealer med klynger af juletræer ikke støtteberettigede heller ikke selvom juletræerne er under 1 meter høje. Bemærk, at træstubbe ikke skal regnes med ved opgørelse af mere end 3 træer eller buske pr. 100 m². Økologi-ordningerne Ovenstående gælder også for arealer hvortil der søges om økologistøtte. Ø-støtte Der må godt være mere end 3 træer eller buske pr. 100 m² på arealer, hvortil der er søgt om Ø- støtte. Dog må der ikke være så mange træer, så det bliver et skovlignende areal. Arealerne skal være jordbrugsmæssigt drevne. Ikke-støtteberettiget afgrøde Direkte støtte Nedenstående gælder ikke for plantedække for græsarealer (permanent græs og græs i omdrift) og udyrkede arealer. Hvis du på græsarealer konstaterer et ikke-støtteberettiget plantedække, skal overtrædelsen Græs: mindre end 50 % græsmarksplanter anvendes. Hvis du på udyrkede arealer konstaterer et ikke-støtteberettigede plantedække, skal overtrædelsen Udyrket areal: Mere end 50% vådbundsplanter, stive græsser eller lyng anvendes. Dyrkede arealer Følgende elementer er ikke støtteberettigede på dyrkede landbrugsarealer: Læhegn, vildtremiser og lign. Juletræer og pyntegrønt Arealer med siv, kogleaks, dunhammer, tagrør, marehalm, hjælme o.l. Spredt forekomst kan dog accepteres Lavskov, elefantgræs, rørgræs: betingelserne er ikke overholdt Vildtstriber Udyrkede arealer Følgende elementer er ikke støtteberettigede på udyrkede landbrugsarealer: permanente afgrøder, herunder elefantgræs, rørgræs og stauder Gartnerier og planteskoler Følgende arealer er ikke støtteberettigede: Arealer med stiklinger o. lign., der anvendes i egen bedrift, hvis der er tale om stiklinger af afgrøder, som ikke er støtteberettigede efter udplantning på værestedet. Som eksempel på arealer, der ikke er støtteberettigede, kan nævnes arealer med småplanter af juletræer, der skal anvendes på egne juletræsarealer. Ansøger skal kunne fremvise dokumentation for salg, både for tidligere år (hvis dette er aktuelt) og for kontrolåret, når produkterne er solgt (efterkontrol). Økologiordningerne 47

48 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Dyrkede og udyrkede arealer Der gælder de samme regler som under direkte støtte, dog med undtagelse af arealer med juletræer, pyntegrønt og energiskov i kort omdrift, som er støtteberettigede. Endvidere er der nogle afgrøder, der ikke er støtteberettigede. Juletræer, pyntegrønt og energiskov i kort omdrift. Ved kort omdrift forstås en produktion, hvor træerne fældes senest det 10. kalenderår efter udplantning på tilsagnsarealet eller senest det 14. kalenderår efter udsåning på tilsagnsarealet. Er der på arealet træer, der ikke er i kort omdrift, underkendes arealet. Det noteres i bemærkningsfeltet, hvornår de ældste træer er plantet/udsået. Fredskovspligt Det undersøges om arealet er pålagt fredskovspligt. Hvis dette er tilfældet, underkendes arealet. Ikke-støtteberettigede afgrøder Følgende afgrøder er ikke støtteberettigede under økologiordningerne: 253* Miljøgræs MVJ-ordning1 580 Skovdrift alm. 254* Miljøgræs MVJ-ordning Skov: Nyplantning (træhøjde under 3 m) 258 Permanent græs, Ø-støtte 586 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 271 Rekreative formål (f.eks. vildtagre) 587 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 310 Udyrket mark 589 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 311 Skovtilplantning 900 Øvrige afgrøder årig udtagning 901 Naturarealer årig udtagning med skov 902 Naturlignende arealer 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtelse 904 Åbne arealer i skov 317 Vådområde med udtagningsforpligtelse 319 Ikke landbrugsarealer med miljøtilsagn 200 Fragået mark 320 Braklagte randzoner med miljøtilsagn 201 Sammenlagt 321 Miljøtiltag på ej landbrugsarealer 202 Producentskiftet mark 350* Miljøgræs med N-kvote * Disse afgrødekoder kan ikke anvendes på MB, men kan anvendes på OM. Det kontrolleres om der søges støtte til arealer anmeldt med/dyrket med ovenstående afgrøder. Hvis der er søgt støtte til arealer anmeldt med en af de ovenstående afgrøder, og det er første år af tilsagnet (tilsagnet er begyndt 1.september 2009), underkendes arealet. Dette gøres uanset, om der konstateres støtteberettigede eller ikke støtteberettigede afgrøder på arealet under kontrollen. Punktet C1b i kontrolrapporten udfyldes. Arealer anmeldt med en af de ovenfor nævnte afgrøder efter det første tilsagnsår skal ikke underkendes. I dette tilfælde er der heller ikke krav om jordbrugsmæssig udnyttelse af arealet. Det vurderes, hvornår afgrøden er sået, plantet eller opstået. Dette er særligt afgørende, hvor der står skov eller er plantet træer. Dette noteres i det generelle bemærkningsfelt. Hvis arealet er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde, og der konstateres ikke støtteberettigede afgrøder på arealet, underkendes arealet. Her har det inden betydning, hvilket tilsagnsår det er. A3 i kontrolrapporten udfyldes. I PDgis skal afgrødekoden ændres til konstateret afgrøde. Ø-støtte 48

49 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Dyrkede arealer Der gælder de samme regler som under direkte støtte, dog med undtagelse af arealer med juletræer og pyntegrønt, som er støtteberettigede. Endvidere er der nogle afgrøder, der ikke er støtteberettigede. Ikke støtteberettigede afgrøder Følgende afgrøder er ikke støtteberettigede under Ø-støtteordningen: 271 Arealer til rekreative formål (f.eks. vildtagre) 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 311 Skovtilplantning 582 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord årig udtagning med skov 586 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord Vådområder brugt som udtagning 587 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord Ikke landbrugsarealer med 589 Bæredygtig skovdrift miljøtilsagn 540 Tomat 560 Containerplads 1*) 541 Agurk 561 Containerplads 2*) 542 Salat 562 Containerplads 3*) 543 Andre grønsager 563 Svampe, champignon **) 544 Snitblomster og snitgrønt 900 Øvrige afgrøder ***) 545 Planteskolekulturer 901 Naturarealer, etabl. 547 Potteplanter, blomstrende og grønne 902 Naturlignende arealer****) 548 Småplanter 903 Åbne arealer i skov 549 Lukket system Øvrige arealer 550 Lukket system Ikke anmeldt 580 Skovdrift, alm. *) Hvis containerne står ubefæstet på et areal, er de tilskudsberettigede **) Dyrkning af svampe er tilskudsberettiget, hvis dyrkning foregår i det fri ***) Arealer, der ikke er jordbrugsmæssigt drevet, og hvor afgrøden ikke er nævnt ovenfor ****) Hvis du ved kontrollen kan se, at området benyttes til afgræsning (Området er fx hegnet, andre tegn), skal du ændre afgrødekoden til 250 eller 258 Hvis du konstaterer ikke-støtteberettigede afgrøder, skal arealet underkendes. Udyrkede arealer Følgende elementer er ikke støtteberettigede på udyrkede landbrugsarealer: permanente afgrøder, herunder elefantgræs, rørgræs og stauder vådbundsplanter stive græsarter Bemærk, at spredt forekomst kan accepteres. Ved spredt forekomst forstås, at de ikkestøtteberettigede elementer højst udgør 50 % af overfladen. Permanent vandlidende Direkte støtte Arealer, der søges om støtte for, skal være dyrkbar landbrugsjord. Arealerne må ikke permanent eller en stor del af året stå under vand eller være meget fugtige. Hvis ansøgeren har vådområder 49

50 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer med tilsagn om tilskud under miljøordninger, der anmeldes til udnyttelse af betalingsrettigheder, er de undtaget herfra. Under normale vejrforhold skal arealerne have en sådan beskaffenhed, at det er muligt at udføre mekanisk jordbehandling og høst i perioden fra den 15. maj til den 15. september. Ovenstående gælder også for udyrkede landbrugsarealer og for arealer med græs i omdrift. For permanente græsarealer gælder, at de skal kunne afgræsses eller slås i perioden fra den 1. juni til den 31. august. På dyrkede og udyrkede marker, hvor større eller mindre områder er med vand eller sump, må de våde dele ikke medregnes. Marker med et defekt eller nedlagt dræn, er kun støtteberettigede, hvis arealet er så tørt, at det kan udnyttes landbrugsmæssigt. Økologiordningerne Ovenstående gælder også for arealer hvortil der søges om økologistøtte Ø-støtte Ovenstående gælder også for arealer, hvortil der søges om ø-støtte. Ikke støtteberettigede arealer - ikke landbrugsareal Hvis der er søgt om støtte for arealer, som ikke kan betragtes som landbrugsarealer, er der i KSK et mulighed for at vælge imellem følgende kategorier af overtrædelser: Ikke landbrugsareal Pålagt fredskovspligt Ikke-tilladte aktiviteter Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Ikke landbrugsareal Direkte støtte Følgende arealer er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede: Naturarealer, herunder hedearealer med f.eks. lyng. Arealer som anvendes til f.eks. parker, dyreparker, festivalpladser, sportspladser, campingpladser, golfbaner, rekreative områder, etablerede spejderlejre, skydebaner, ridebaner, landingsbaner (inkl. sikkerhedszoner) for alle typer af fly, militære øvelsesområder, arealer med fortidsminder, brandbælter og andre arealer, der enten anvendes til eller er udlagt til ikke-landbrugsmæssige formål, f.eks. jagt. Andre arealer, som har ligget hen uden landbrugsaktivitet i længere tid (5 år eller mere). Veje, befæstede stier, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, hegn, haver mv. 50

51 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Hvis ovennævnte arealtyper konstateres på arealer, der er søgt om støtte for, beskrives det konstaterede, og de pågældende arealer underkendes. Økologiordninger Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men stadig afgræsses af får. Haver og havelignende arealer er støtteberettigede, hvis arealet indgår i ansøgers gødningsplanlægning. Arealer kan kun indgå i gødningsplanlægningen, hvis de ifølge Plantedirektoratets Vejledning om Gødsknings- og harmoniregler har en kvælstof, fosfor- eller kaliumnorm. Græsplæne, bede med stauder og almindelige træer har f.eks. ingen norm og kan derfor ikke indgå i planlægningen. Hvis arealet indgår i gødningsplanlægningen, er det støtteberettiget. Hvis arealet ikke indgår, underkendes det. Hvis haven er etableret indenfor tilsagnsperioden, noteres det under bemærkninger med så korrekt tidsangivelse som mulig. Ø-støtte De arealer, der er støtteberettigede, er jordbrugsmæssigt drevne arealer. Dvs. alle arealer i omdrift og uden for omdrift, som benyttes til landbrugsformål. Eksempelvis landbrug, frilandsgartneri, planteskole, frugtavl eller bæravl. Udtagne arealer, herunder arealer med 20-årig udtagning (med græs) og de særlige braklagte 5-meter striber langs søer og vandløb er omfattet af ordningen. Arealer med prydvækster, pyntegrønt og juletræer hører ind under begrebet jordbrugsmæssigt drevne arealer. Under ikke jordbrugsmæssigt drevne arealer hører haver, gårdspladser, bebyggede arealer, oplagspladser, grus- og asfalt- eller betonarealer, skel, vandhuller, tagrør, læhegn, naturstier, søer, moser, veje, skovarealer, arealer med tagrør, hede- og naturarealer m.v. Hvis et areal drives jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige drift. Det drejer sig blandt andet om visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men stadig afgræsses af får. Hvis arealet ikke er jordbrugsmæssigt drevet, underkendes det. Det noteres under bemærkninger, hvor langt tilbage i tid arealet ikke har været jordbrugsmæssigt drevet. Miljøordninger Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men hvor denne aktivitet ikke hindrer en jordbrugsmæssig udnyttelse af arealet. Veje, befæstede stier, vindmølleanlæg inkl. tilkørselsveje, gårdspladser, hegn, haver mv. er ikkelandbrugsarealer. Pålagt fredskovspligt Direkte støtte Som udgangspunkt er arealer med fredskovspligt og andre skovarealer ikke støtteberettigede til direkte støtte. Der gælder dog særlige regler for arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning. Læs mere nedenfor i afsnittet Arealer med tilskud til skovrejsning. 51

52 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Fredskovsarealer der ikke er tilplantet med træer Arealer, hvorpå der er pålagt fredskovspligt, er ikke støtteberettigede til direkte støtte, hvis det drejer sig om: lysåbne arealer, der etableres i en nyplantet skov eller arealer i eksisterende skov, der er ryddet for træer med henblik på at etablere lysåbninger og andre åbne naturarealer, For lysåbne arealer i ny skovtilplantning gælder, at de anses som naturarealer og dermed ikke er støtteberettigede. Det har således ingen betydning, om arealet tidligere har været dyrket eller har været anmeldt som foderarealer under de tidligere præmieordninger for kvæg, herunder været anvendt til afgræsning eller til slæt. Andre arealer, hvor der er pålagt fredskovpligt, er støtteberettigede under direkte støtte hvis: marker uden for den egentlige skov, så længe disse anvendes landbrugsmæssigt, og arealet i øvrigt opfylder betingelserne for at være støtteberettiget under Enkeltbetalingsordningen. eksisterende fredskovarealer, hvor det kan dokumenteres, at de traditionelt og gennem lang tid har været anvendt til landbrugsformål og stadig bliver det. Eksempler på dette kan være ejendomme beliggende i skovområder med tilhørende græsmarker eller landbrugsjord. Du kan se i PDgis, fredskovstemaet, om et areal er pålagt fredskovspligt. Bemærk, at arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning i visse tilfælde kan være støtteberettigede (se afsnittet vedrørende Enkeltbetaling for arealer underlagt særlige forpligtelser under A3 (Direkte støtte - definitioner og generelle regler). Økologiordninger Hvis et areal er pålagt fredskovpligt og ikke bevokset med træer, er arealet støtteberettiget. Hvis der på arealet er træer, underkendes det. Det undersøges, om arealerne i tilsagnsperioden er eller har været bevokset med træer, der danner eller kommer til at danne skov. Der noteres i bemærkningsfeltet, hvornår træerne er plantet/sået. Ø-støtte Der gælder samme regler som under direkte støtte. Miljøordninger Tilsagnsarealer må ikke være omfattet af en tilskudsordning til skovbrug. Tilsagnsarealer må ikke være pålagt fredskovspligt. Undtaget herfra er lovligt ikke-tilplantede fredskovspligtige arealer, der kan og bliver plejet ved fx en afgræsning, et slæt eller en afpudsning. Ikke-tilladte aktiviteter Direkte støtte Ansøgte arealer kan kun i begrænset omfang anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål. Det er en betingelse for anvendelsen til andre formål, at landbrugsaktiviteten kan udføres uden at blive væsentligt begrænset på grund af omfanget, typen, varigheden og tidspunktet for den ikke landbrugsmæssige anvendelse. Anvendelsen til andre formål må ikke have en sådan karakter eller et sådant omfang, at arealets primære anvendelse bliver andet end landbrug. Desuden må arealet som 52

53 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer hovedregel kun anvendes på en måde, der ikke medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Skader på plantedækket efter anvendelse skal straks udbedres. Her er nogle eksempler på aktiviteter, der uanset den tidsmæssige udstrækning er tilladt hele året: Privat ikke-organiseret ridning. Trampestier Jagt Selv om disse aktiviteter er tilladt hele året, er det en betingelse, at arealerne primært anvendes til landbrugsformål. For at dette krav kan anses for opfyldt, skal arealerne som minimum være til rådighed for landbrugsproduktion i perioden fra 1. april til 31. august. Kravet om primær anvendelse til landbrugsformål kan derfor ikke opfyldes ved f.eks. et høslet eller høst af en afgrøde til grøntfoder i årets første halvdel. Opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende er tilladt hele året. Opbevaringen må ikke strække sig over mere end et år. Det er altid tilladt at dræne, planere og tilføre jord, sand og grus, kalk eller andre jordforbedringsmidler. Her er nogle eksempler på aktiviteter, der er tilladte i op til 28 dage om året. Dog må aktiviteterne højst strække sig over 8 dage i perioden 1. april 31. august: Militære øvelser Ikke landbrugsmæssig opbevaring af fx jord, sand, grus, byggematerialer, træ, tømmer, brænde og maskiner Midlertidige anlægsarbejder Arbejdskørsel og arbejdsområde Pløjestævner, traktortræk, maskindemonstrationer, udstillinger, parkeringsplads, bålplads, hundetræning og ridearrangementer Koncerter, sportsarrangementer, markeder, dyrskuer, spejderlejre og lignende arrangementer Arkæologiske udgravninger, hvor arealet før og efter bliver anvendt til landbrugsaktivitet. De 28 dage, respektive 8 dage, omfatter også forberedende aktiviteter som f.eks. opsætning af scener, telte og boder. Ansøgeren skal ikke sende meddelelse eller søge om godkendelse til de nævnte arrangementer, hvis de ikke varer længere end de nævnte antal dage. Hvis arealerne skal anvendes til andre aktiviteter end de nævnte eller i en længere periode end 28 dage, respektive 8 dage, kan ansøgeren sende en begrundet anmodning til FødevareErhverv, som konkret vil vurdere, om der kan gives tilladelse. En tilladelse vil altid forudsætte, at landbrugsaktiviteten og arealets karakter af landbrugsareal ikke bliver væsentligt begrænset af den ikke-landbrugsmæssige anvendelse. Selv om der på grundlag af ovenstående retningslinjer gennemføres ikke landbrugsmæssige aktiviteter på arealerne, er ansøgeren stadig ansvarlig for, at reglerne om krydsoverensstemmelse til enhver tid er overholdt. 53

54 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Eksempler på aktiviteter, der uanset varighed ikke er tilladte: Markrace Landingsbane, motorbane og lignende Etablering af befæstede stier og veje Forberedende aktiviteter, som f.eks. arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med byggemodning eller offentlige anlægsarbejder, råstofindvinding eller overgang til anden ikke landbrugsmæssig anvendelse. Økologiordninger og Ø-støtte Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men stadig afgræsses af får. Miljøordninger Der gælder i de fleste tilfælde ikke de samme regler under miljøordningerne som under enkeltbetaling. På linje med enkeltbetaling er følgende aktiviteter dog tilladte: Jagt, trampestier, og privat ikkeorganiseret ridning under hensyntagen til opretholdelse af plantedækket. Under tilsagnstype 1 (nedsættelse af kvælstoftilførsel) og 10 (etablering af efterafgrøder) kan de samme aktiviteter som under enkeltbetaling tillades. På alle andre tilsagnstyper må der som hovedregel ikke foretages nogen former for aktivitet, der kan skade plantedækket. Hvis plantedækket ikke er opretholdt, og ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra FødevareErhverv, skal du underkende arealet. Eksproprieret og overgået permanent til ikke-landbrugsmæssig anvendelse Direkte støtte Ekspropriation betyder, at offentlige myndigheder varigt eller for en periode overtager ansøgerens arealer. Hvis en offentlig myndighed ved ekspropriation eller ved frivillig aftale overtager ansøgerens arealer varigt eller midlertidigt, vil ansøgeren som oftest ikke kunne opfylde kravet om, at arealerne skal være støtteberettigede landbrugsarealer i hele det pågældende kalenderår. Der kan ikke søges om enkeltbetaling for et areal, hvis myndigheden overtager det inden udløbet af fristen for rettidig indsendelse af ansøgning om enkeltbetaling i det pågældende kalenderår. Hvis arealet allerede indgår i en ansøgning, skal ansøger trække det ud af ansøgningen, hvis ekspropriationen betyder, at arealet overgår til ikke-landbrugsmæssig anvendelse i løbet af det pågældende år. Konstateres det i forbindelse med administrativ eller fysisk kontrol, at arealet på grund af ekspropriation ikke opfylder kravene til støtteberettigede landbrugsarealer, vil forholdet blive betragtet som en arealafvigelse, der kan medføre nedsættelse af støtten, hvis ansøgeren ikke forinden har underrettet FødevareErhverv om ekspropriationen. Hvis myndighederne kun overtager et areal i forbindelse med anlægsaktiviteter, der højst strækker sig over 28 dage, dog højst 8 dage i perioden fra 1. april til 31. august, vil man stadig være berettiget til enkeltbetaling for arealet. Dette forudsætter dog, at arealet straks efter arbejdets afslutning retableres som støtteberettiget landbrugsareal. Det er ikke nødvendigt at underrette 54

55 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer FødevareErhverv om sådanne kortvarige anlægsarbejder på højst 28 dage, respektive 8 dage. Strækker arbejdet sig derimod over en længere periode end de nævnte antal dage, skal ansøgeren straks underrette FødevareErhverv, som derefter vil tage stilling til, om arealet fortsat er støtteberettiget. Økologiordninger Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra FødevareErhverv, skal du underkende arealet. Ø-støtte Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra FødevareErhverv, skal du underkende arealet. Miljøordninger Hvis ansøger ikke kan fremvise en dispensation fra FødevareErhverv, skal du underkende arealet. Ikke støtteberettigede arealer fejl i indtegning Hvis der er søgt om støtte for arealer, men der er fejl i indtegningen af arealerne, er der i KSK et mulighed for at vælge imellem følgende kategorier af overtrædelser: Ikke indtegnet på markkort Tegnet uden for markblok Indtegnet uden for tilsagnsareal Ikke indtegnet på markkort Direkte støtte, ø- støtte og økologiordninger Arealer, ansøger ikke har indtegnet på markkort 2010, er ikke støtteberettigede og kan dermed ikke medregnes. Dog kan mindre arealer medregnes, hvis det alene kan tilskrives en mindre unøjagtighed i indtegningen (rysten på hånden). Det betyder, at hele det støtteberettigede areal ud til markblokgrænsen eller markgrænsen skal medregnes ved opmålingen. Manglende indtegning af veldefinerede områder vil betyde, at disse områder skal underkendes. Se bilag 4 (Indtegninger til støtte for den fysiske kontrol.) Bemærk, at 2 meters barjordsstriber, insektvolde og vildtstriber ikke skal anmeldes særskilt i markplanen til fællesskemaet, og de skal ikke indtegnes separat på markkortet. Hvis et anmeldt areal er fejlindtegnet på markkortet, og det fejlindtegnede areal ikke opfylder betingelserne for støtte, kan hverken det fejlindtegnede eller det ikke-indtegnede areal medregnes. Det ikke-indtegnede landbrugsareal opmåles og underkendes i PDgis. Hvis det ikke-indtegnede areal ikke er beliggende op ad et indtegnet areal og ikke fremgår af markplanen, skal der desuden registreres en overtrædelse under A1 (ikke anmeldte arealer). Disse regler gælder dog ikke, hvis den fejlindtegnede mark er indtegnet i en anden markblok end den markblok, marken er anmeldt i på markplanen, og det ikke-indtegnede areal arealmæssigt svarer nogenlunde til det anmeldte areal. I dette tilfælde er der tale om en åbenlys fejl, som kan ses direkte af ansøgningen. En sådan åbenlys fejl skal ansøgeren ifølge EU-reglerne have mulighed for at rette efterfølgende. Miljøordninger 55

56 A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Under miljøordningerne skal ansøger også indtegne sine arealer. Du skal ved opmåling tage hensyn til det oprindelige tilsagnskort (MO- laget i PDgis). Hvis der er større uoverensstemmelser mellem det indtegnede i år og det oprindelige tilsagnskort, skal du håndtere ikke-indtegnede arealer inden for tilsagnsarealet som fradragsarealer eller underkendte delmarker (se under opmåling). Tegnet udenfor markblok Direkte støtte, ø- støtte og økologiordninger Arealer, som er indtegnet uden for markblok, uden at være en selvstændig mark, er ikke støtteberettigede og kan ikke medregnes. Arealer uden for markblok er kun støtteberettigede, hvis ansøger tydeligt både har indtegnet arealet på markkortet og angivet arealet i markplanen med markbloknr Miljøordninger Hvis en del af tilsagnsarealet ligger uden for markblokken, men er indtegnet, skal dette areal medregnes som en selvstændig mark under miljøordningerne. Du skal herudover lave et blokændringsforslag, så hele tilsagnsarealet fremover kommer til at indgå i markblokken. Indtegnet uden for tilsagnsareal Arealer på miljøordningerne indtegnet af ansøger, der ligger uden for det originale tilsagnskort, skal underkendes. VAKS Hvis ansøgeren har tilstrækkeligt med støtteberettiget areal i en kategori i forhold til det anmeldte areal, skal du ikke registrere eventuelle ikke-støtteberettigede områder (hele marker eller dele af marker) i KSK et som en overtrædelse. I brevet til ansøgeren indsætter du en bemærkning om, at de pågældende områder ikke har kunnet medregnes under kategorien, men at det samlede, støtteberettigede areal trods dette er tilstrækkeligt i forhold til det anmeldte areal. Sådan gør du i VAKS A.3 Ikkestøtteberettigede Marknr. arealer Overtrædelse Supplerende bemærkninger Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor der er konstateret ikke-støtteberettigede arealer. Dette gælder uanset om det er hele marken eller det kun er et område i marken, der ikke er støtteberettiget. Fra listen vælges en af ovenstående overtrædelser, f.eks. Græs: Mindre end 50 % græsmarksplanter. Hvis der kun er tale om en del af en mark, noterer du det her. Desuden skal der her stå en beskrivelse af det konstaterede, f.eks. areal i det nord-vestlige hjørne af marken er ikke støtteberettiget til enkeltbetaling, da plantedækket består af mere end 70% lysesiv og andre vådbundsplanter. Hvis overtrædelsen går længere tilbage end indeværende år, skal du også notere det her, f.eks. hvis der er plantet træer på arealet og det kan dokumenteres, hvornår disse træer er plantet. 56

57 A.4 Mindsteareal for marker A.4 Mindsteareal for marker En mark skal som hovedregel være på mindst 0,30 ha. Der kan være flere støtteberettigede afgrøder på den samme mark. I følgende tilfælde kan arealer under 0,30 ha medregnes: - Arealerne er sammenhængende med andre arealer inden for samme støttekategori eller ordning, og de sammenhængende marker udgør tilsammen mindst 0,30 ha. - Arealer med permanente afgrøder (bortset fra permanent græs), som er sammenhængende med andre enkeltbetalingsarealer, betragtes som sammenhængende uanset, om arealerne med permanente afgrøder ligger i en selvstændig blok. - Der er tale om lukkede drivhusarealer. - Under Ø-støtte gælder mindstekravet på 0,30 ha ikke. - Økologiordning: Ikke omfattet af mindstekravet jf. tilsagnstypen - Miljøordning: Ikke omfattet af mindstekravet jf. tilsagnstypen Som angivet ovenover, afhænger godkendelse af parceller under økologi- og miljøordningerne under 0,30 ha. af tilsagnstypen. Nedenfor er vist i skemaform, hvilke regler der er gældende for de forskellige tilsagnstyper: Økologiordningerne Tilsagnsår Tilsagn givet før 2008 Gældende regler Ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha, hvis der er givet tilsagn til arealer under 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 hektar godkendes med det opmålte areal, selv hvis de ikke er varigt afgrænsede. Tilsagn givet i 2008 Er tilsagnet givet til 0,30 ha eller derunder skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes, hvis det er varigt afgrænset. Hvis arealet ikke er varigt afgrænset, skal det underkendes. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes; hvis arealet er varigt afgrænset, eller hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Tilsagn givet i 2009 Der er kun givet tilsagn til arealer på 0,30 ha. eller derover, uanset om de var afgrænsede eller ej. Derfor skal arealer der opmåles til mindre end 0,30 ha. ikke godkendes. 57

58 A.4 Mindsteareal for marker Miljøordningerne Tilsagnstype Gældende regler 12, 14, 16, 41, 50 Ikke omfattet af mindstekravet på 0,30 ha. Arealer opmålt til mindre end 0,30 hektar godkendes med det opmålte areal. 1, 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 40, 45, 51,54 Er tilsagnet er givet til 0,30 ha eller derunder, skal et opmålt areal på mindre end 0,30 ha godkendes. Er tilsagnet givet til et areal på over 0,30 ha, skal et opmålt areal på under 0,30 ha godkendes; hvis arealet er varigt afgrænset, eller hvis der er fradraget et areal, som ikke overholder tilsagnsbetingelserne. Sammenhængende arealer efter 20 meters-reglen Varigt afgrænsede arealer under 0,30 ha er ikke støtteberettigede. Ved en varig afgrænsning forstås f.eks. læhegn, vandløb, veje og naboskel. Åbninger i varige afgrænsninger mellem to arealer skal være mindst 20 meter brede, før der er tale om et sammenhængende areal (se figur 1 nedenfor). Figur 1: Sammenhængende arealer efter 20 meters-reglen 58

59 A.4 Mindsteareal for marker Sammenhængende arealer efter 4 meters reglen Hvis det ene eller begge arealer er mindre end 0,30 ha, kræves dog kun en passage på mindst 4 meter (se figur 2 nedenfor). Figur 2: Sammenhængende arealer efter 4 meters - reglen Sammenhængende arealer og ikke-varige afgrænsninger Er der tale om ikke-varige afgrænsninger mellem to arealer, eksempelvis arealer med siv eller andre vådbundsplanter, er der ikke krav om en bestemt minimumsstørrelse for forbindelsen mellem arealerne. Forbindelsen skal blot være entydig og klar, og arealerne skal tilsammen være mindst 0,30 ha (se figur 3 nedenfor). Figur 3: Sammenhængende arealer og ikke-varige afgrænsninger (støtteberettiget areal markeret med grønt) 59

60 A.4 Mindsteareal for marker VAKS Hvis alle marker opfylder kravet om et mindste areal på 0,30 ha, udfyldes punkt A.4 i KSK et ikke. Der kommer automatisk til at stå i kontrolrapporten, at betingelserne er overholdt. Hvis kravet er overholdt på grund af en eller flere af undtagelsesbestemmelserne, udfyldes punkt A.4x. I KSK et vælges den eller de undtagelsesbestemmelser, som har gjort sig gældende. Hvis der konstateres marker, som ikke overholder kravet om et mindsteareal eller en af undtagelsesbestemmelserne, beskrives det konstaterede i punkt A.4 i KSK et. Sådan gør du i VAKS A.4 Mindste areal for marker ikke overholdt Marknr. Overtrædelse Supplerende bemærkninger Marknr. Ved hjælp af ctrl+s vælges Krav om mindste areal på 0,30 ha. ikke overholdt Sådan gør du i VAKS A.4x Godkendte marker under 0,3 ha Marknr. Forklaring Evt. uddybning Marknummer på den mark der er opmålt til under 0,3 ha, men som alligevel kan godkendes Ved hjælp af ctrl+l vælger du begrundelsen for at marken kan godkendes. 60

61 A.5 Anmeldt areal/tilsagnsareal A.5 Anmeldt areal/tilsagnsareal Det er ansøgers pligt at anmelde hele tilsagnsarealet på Fællesskemaet eller at få ændret tilsagnet, hvis der er uoverensstemmelse mellem det areal, ansøger reelt har og det areal, der er tilsagn på. Det fremgår af kontrolgrundlaget, ansøgning-/tilsagnsoplysninger, hvad arealet er for hver tilsagnsgruppe under landdistriktsprogrammet. Det fremgår også af kontrolgrundlaget, hvis der er forskel på det anmeldte areal og tilsagnsarealet for de marker, hvorpå der er tilsagn. Det er kun de marker, hvor det er lykkedes for FødevareErhverv at matche marker fra ansøgers indberetning (Fællesskemaet 2010) med tilsagnsoplysningerne, der fremgår af denne beregning. Hvis der er en difference på de to arealer skal sagen i høring. Sagen skal også i høring selv om differencen er så lille som 0,01 ha. Hvis der på kontrolgrundlaget optræder marker, som ikke er matchede, enten i LDP-marker fra MVJ-tas ikke matchbare med HEMA eller i LDP-marker fra HEMA ikke matchbare med MVJtas, skal du også sende sagen i høring. Hvis markerne er umiddelbart matchbare skal du tage kontakt til KONTROL, der vil sende sagen retur til FødevareErhverv. VAKS Hvis der er en forklaring på differencen, som f.eks. nyplantet læhegn, indtegnet for lidt eller glemt mark beskrives den konkrete situation i bemærkningsfeltet. Hvis det er muligt med en bemærkning om, hvor langt tilbage i tid forholdet har været gældende. Sådan gør du i VAKS A.5 Der er Tilsagnsgruppenummer uoverensstemmelse mellem anmeldt Overtrædelse areal og tilsagnsareal ifølge Supplerende kontrolgrundlaget bemærkninger Tilsagnsgruppenummer for den gruppe, hvor der er en arealdifference. Ved hjælp af ctrl+s vælges Det anmeldte areal er forskelligt fra tilsagnsarealet Det noteres, hvad tilsagnsarealet er for gruppen og hvad ansøger har anmeldt arealet til. Hvis det er fordi ansøger har glemt en mark, noteres hvilken mark. Du skal ikke underkende arealer i PDgis. Definitioner Tilsagnsgruppe de marker, hvorpå ansøger har samme type af tilsagn, samme sats og hvor udløbsåret er det samme, samles i samme tilsagnsgruppe. Tilsagnsgruppenummer xx-yyyy-zz, hvor xx er tilsagnstypen, yyyy er sats og xx er de to sidste cifre i udløbsåret. Eksempel: , hvor der er tale om miljøbetinget tilskud, satsen er 750 kr pr. ha og udløbsåret er Afgrødegruppe gruppe af tilsagnsgrupper, hvor der er samme type af tilsagn og samme sats. Tilsagn og tilsagnsnumre skal ikke længere benyttes i forbindelse med kontrol af økologi- og miljøordningerne 61

62 B. Direkte støtte B.1 God landmandspraksis og lokaltanerkendte normer på dyrkede arealer B. Direkte Støtte Direkte støtte omfatter enkeltbetaling, stivelseskartofler og særlig miljøstøtte under art. 68. B.1 God landmandspraksis og lokalt anerkendte normer på dyrkede arealer Dyrkede arealer skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Det betyder, at der skal anvendes normal udsædsmængde, og at arealerne under normale vejrforhold - skal tilsås eller tilplantes inden for bestemte frister. Dyrkede arealer skal under normale vejrforhold være sået eller tilplantet senest den 31. maj i ansøgningsåret. For lavskov er fristen dog senest den 15. juni. For grøntsager, som traditionelt bliver sået eller udplantet sent, er fristen den 30. juni. Afgrøderne kål, porre, salat, bladselleri, gulerødder, bønner, knoldfennikel og radiser kan dog sås eller plantes senest den 15. august. Hvis arealerne først bliver sået eller tilplantet senere, så vil de blive betragtet som udyrkede landbrugsarealer, og arealerne skal derfor opfylde reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse). Hvis der ikke er anvendt normal udsædsmængde, eller hvis arealerne ikke er tilsået inden for de gældende frister, udfyldes punkt B.1 i KSK et. Arealerne betragtes herefter som udyrkede landbrugsarealer, som skal opfylde reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand. Hvis et udyrket areal ikke opfylder GLM-kravene, er det ikke støtteberettiget. Der skal i så fald både gives karakterer og foretages underkendelse af arealet, jf. afsnit G. Sådan gør du i VAKS B.1 God Marknr. landmandsskik og lokalt anerkendte Overtrædelse normer på dyrkede arealer ikke Supplerende overholdt bemærkninger Marknummeret for den mark eller den delmark, hvorpå ansøger ikke overholder kravene om god landmandsskik og lokalt anerkendte normer på dyrkede arealer Ved hjælp af ctrl+s vælges Arealet/arealerne var ikke dyrket i overensstemmelse med god landmandsskik og lokalt anerkendte normer 62

63 B.2 Stivelseskartofler B.3 Arealer med tilskud til skovrejsning B.2 Stivelseskartofler (SK) Det undersøges, om der er kartoffelplanter i de marker, der er anmeldt med stivelseskartofler. Hvis der ikke er konstateret stivelseskartofler på en hel mark eller en del af en mark, der er anmeldt med stivelseskartofler, udfyldes punkt B.2 i KSK et. De nærmere omstændigheder beskrives under Supplerende bemærkninger. Ved opmålingen medregnes kun den del af marken, der er med stivelseskartofler. Hvis den øvrige del af marken opfylder betingelserne under enkeltbetalingsordningen, medregnes denne del under enkeltbetalingsordningen. Sådan gør du i VAKS B.2 Der er ikke Marknr. kartofler på arealet anmeldt Overtrædelse med stivelseskartofler Supplerende bemærkninger Marknummeret for den mark eller den delmark, som ikke opfylder betingelserne Ved hjælp af ctrl+s vælges Der var ikke kartoffelplanter på arealet/arealerne B.3 Arealer med tilskud til skovrejsning (SR) For at modtage enkeltbetaling for landbrugsarealer, der er tilplantet eller tilplantes med skov gælder, at: arealet skal være omfattet af et tilsagn om tilskud til skovrejsning (fra Skov- & Naturstyrelsen) der skal være udbetalt enkeltbetaling for arealet i 2008 ansøger skal være aktiv landbruger Ansøgeren kan modtage enkeltbetaling for arealer, hvorpå der var plantet skov med tilskud til skovrejsning på landbrugsjord fra Skov- og Naturstyrelsen, og som der blev udbetalt enkeltbetaling for i Dette gælder uanset, om arealet var med eller uden skov i Et areal, der i 2008 var tilplantet med skov, men som ikke dannede grundlag for udbetaling af enkeltbetaling, er ikke støtteberettiget. Skovrejsningsarealer har afgrødekode 311, 586, 587 eller 589. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvis ansøger kan modtage enkeltbetaling til arealer med skovrejsning. Der står (EB-J) i oversigten over ordninger, og hver enkelt mark er markeret med J, hvilket betyder, at FødevareErhverv har sagsbehandlet sagen og sikret, at der blev udbetalt EB for arealet i 2008, og at arealet er omfattet af tilsagn om tilskud til skovrejsning. Det er desuden en betingelse, at ansøgeren er landbruger. Det betyder, at ansøgeren ikke kan modtage enkeltbetaling, hvis hele landbrugsarealet anvendes til skovrejsning, da skov ikke er en landbrugsafgrøde, og skovdyrkning ikke er en landbrugsaktivitet. Lysåbne arealer inde i skove kan ikke danne grundlag for at opfylde kravet om at udøve en landbrugsaktivitet. Ansøgeren skal ud over skovdrift udføre en landbrugsaktivitet for at modtage enkeltbetaling for skovarealet. Landbrugsaktiviteten kan være drift af et landbrugsareal (mindst 0,30 ha), erhvervsmæssigt husdyrhold m.v. Produktion af juletræer og pyntegrønt på landbrugsarealer, der danner grundlag for 63

64 B.2 Stivelseskartofler B.3 Arealer med tilskud til skovrejsning omsætning, betragtes som en landbrugsaktivitet. I tvivlstilfælde skal ansøgeren kunne dokumentere en landbrugsaktivitet, f.eks. en omsætning ved salg af juletræer eller pyntegrønt. I forbindelse med tilsagnet om tilskud til skovrejsning bliver der lyst fredskovspligt på det pågældende areal. Arealer med fredskovspligt er som udgangspunkt ikke støtteberettigede under enkeltbetalingsordningen, da arealerne betragtes som naturarealer. Arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning danner en undtagelse. Det er imidlertid kun den del af det fredskovspligtige areal, der er tilplantet med skov, der er støtteberettiget. Lysåbne arealer, der udlægges i skoven, er ikke støtteberettigede, uanset at de evt. anvendes til f.eks. afgræsning. Du skal kontrollere, om ansøgeren har tilsagn for 2010 fra Skov- & Naturstyrelsen om skovrejsning på landbrugsjord. Hvis det ikke fremgår af markplanen, at ansøgeren råder over et landbrugsareal på mindst 0,30 ha beliggende uden for skoven i 2010, skal du anmode om dokumentation for, at ansøgeren er landbruger. Hvis de nævnte betingelser ikke er opfyldt, underkendes arealet/arealerne, og punkt B.3 i KSK et udfyldes. Sådan gør du i VAKS B.3 Marknr. Betingelserne for tilskud til skovrejsning Overtrædelse er ikke overholdt Supplerende bemærkninger Marknummeret for den mark eller den delmark, hvorpå ansøger ikke overholder betingelserne for tilskud til skovrejsning Fra listen vælges (ctrl+l) enten ansøger er ikke landbruger i 2010 eller tilsagnet fra Skov- og Naturstyrelsen er ikke gældende i ansøgningsåret 64

65 B.4 Ekstensivt landbrug B.4 Ekstensivt landbrug (EL) Særlig miljøstøtte under art. 68 Ordningen skal fremme ekstensiv landbrugsproduktion herunder økologisk produktion. Målet er at reducere udvaskningen af næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler fra landbruget til vandmiljøet. For at opnå støtte til ekstensivt landbrug er det en betingelse, at arealerne er støtteberettigede efter reglerne for enkeltbetaling. Derudover er der nogle særlige betingelser for arealerne: - Arealerne må ikke være omfattet af andre ordninger, der også stiller krav om reduceret tilførsel af kvælstof og begrænset brug af pesticider - Arealerne må ikke være udyrkede, naturlignende eller tilplantet med skov - Græsarealer skal afgræsses, eller der skal tages slæt - Nedsat brug af kvælstof - Der skal udarbejdes gødningsplan - Ingen brug af pesticider B.4.a Betingelser på markniveau Hvis der er søgt om ekstensivt landbrugs-støtte til arealer, hvor betingelserne ikke er overholdt, er der i KSK et mulighed for at vælge imellem følgende overtrædelser: Arealerne er ikke støtteberettigede efter reglerne for enkeltbetaling Arealet er underlagt en anden ordning På arealet er en afgrøde, der ikke er støtteberettiget Græs: arealet er ikke plejet (fremstår ikke med tæt, lavt plantedække den 31. august) Græs: i perioden 15. maj til 31. august er arealet ikke afgræsset og der er ikke taget slæt Der er brugt plantebeskyttelsesmidler på arealet Ikke godkendt afgrøde/kombination af ordninger Følgende afgrøder/ordninger er ikke støtteberettigede under EL: 253 Miljøgræs MVJ-ordning1 581 Skov: nyplantning (træhøjde under 3 m) 254 Miljøgræs MVJ-ordning Juletræer 258 Permanent græs, Ø-støtte 584 Juletræer i fredsskov 271 Rekreative formål (f.eks. vildtager) 586 Skovrejsning på tidlige landbrugsjord 310 Udyrket mark 587 Skovrejsning på tidlige landbrugsjord 311 Skovtilplantning 589 Skovrejsning på tidlige landbrugsjord årig udtagning 900 Øvrige afgrøder årig udtagning med skov 901 Naturarealer 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtelse 902 Naturlignende arealer 317 Vådområde med udtagningsforpligtelse 903 Lysåbne arealer i fredskov 319 Ikke landbrugsarealer med miljøtilsagn 904 Åbne arealer i Skov 320 Braklagte randzoner med miljøtilsagn 321 Ikke landbrugsarealer med miljøtilsagn 200 Fragået mark 350 Miljøgræs med N-kvote 201 Sammenlagt 580 Skovdrift alm. 202 Producentskiftet mark 65

66 B.4 Ekstensivt landbrug Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at arealet er underlagt en af ovenstående ordninger, eller at arealet bliver dyrket med en af ovenstående afgrøder, underkender du arealet i PDgis. Hvis den faktiske afgrøde på et areal er forskellig fra den afgrøde, ansøger har indberettet i Fællesskemaet, skal du ændre afgrødekoden for arealet i PDgis. Græsarealer Græsarealer skal for at være støtteberettigede under EL udnyttes jordbrugsmæssigt (afgræsses, eller der skal tages slæt) inden for perioden 15. maj til 31. august. Græsarealerne skal fremstå med tæt, lavt plantedække den 31. august Som en undtagelse fra kravet om tæt, lavt plantedække, kan spredt forekomst af græstuer, lysesiv og anden højere vegetation (vraggræs), der naturligt indfinder sig som følge af en drift med afgræsning accepteres. Arealerne skal dog altid opfylde reglerne om mindst 50% græsmarksplanter. Hvis græsarealer ikke fremstår med tæt, lavt plantedække den 31. august 2010 underkender du arealerne. Bemærk, at der er en undtagelse fra kravet om jordbrugsmæssig udnyttelse. Hos økologer, der har græsarealer i omdrift som anvendes til grøngødning, er der ikke krav om afgræsning eller slæt og dermed heller ikke krav om tæt, lavt plantedække den 31. august Det fremgår af kontrolgrundlaget, om ansøger er økolog eller har søgt om autorisation. Hvis et græsareal i omdrift ikke er afgræsset eller der ikke er taget slæt på arealet i 2010, skal du ikke underkende arealet, hvis ansøger påpeger, at arealet skal anvendes til grøngødning, og eller 1. Arealet bliver/er pløjet i perioden 1. august til 31. oktober Ansøger kan dokumentere, at arealet er et grøngødningsareal ved at fremvise markplan 2009, der viser, at der på arealet i 2009 var en etårig afgrøde med kløvergræsudlæg. Ansøger skal endvidere i tvivlstilfælde fremvise bilag på indkøbt kløvergræsblanding med mindst 15 % kløver i I situation 1 skal du, hvis arealet ikke er pløjet på kontroltidspunktet, gennemføre efterkontrol efter 31. oktober 2010 for at kontrollere, at arealet er pløjet. Hvis arealet ikke er pløjet senest 31. oktober 2010, gælder undtagelsen ikke, og du skal underkende arealet. I situation 2 skal du godkende arealet, hvis arealet fremstår som et kløvergræsareal velegnet til grøngødning. Hvis ansøger ikke vil pløje arealet i efteråret og ikke kan fremvise dokumentation (markplan 2009 og bilag for indkøbt såsæd (græsmarksblanding)), skal du underkende arealet. 66

67 B.4 Ekstensivt landbrug Pesticider Det er et krav for støtte til ekstensivt landbrug, at der på arealerne ikke anvendes andre plantebeskyttelsesmidler end de, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Det skal kontrolleres at der ikke er anvendt: Bejdsemidler, det kontrolleres ud fra bilag på anvendt såsæd Sprøjtemidler, det kontrolleres ud fra eventuel sprøjtejournal, bilag og besigtigelse af arealerne Hvis der er anvendt plantebeskyttelsesmidler, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden, det vil sige at udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes plantebeskyttelse (tilladte plantebeskyttelsesmidler i økologisk jordbrug fremgår af bilag 5). De arealer, hvor der er anvendt ikke-tilladte plantebeskyttelsesmidler opmåler du og underkender derefter i PDgis. Hvis der er sprøjtet under tråd er det kun det sprøjtede areal, du skal underkende, ikke hele marken. Det er vigtigt at du beskriver så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med og hvorfor, der er blevet sprøjtet. FødevareErhverv vil i deres sagsbehandling foretagen en vurdering af omfang af bortfald af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Sådan gør du i VAKS B.4.a Marknr. Betingelserne for tilskud er ikke overholdt Overtrædelse Supplerende bemærkninger Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt. Dette gælder uanset om det er hele marken eller det kun er et område i marken, der ikke er støtteberettiget. Ved hjælp af ctrl+l vælger du en af ovenstående overtrædelser, f.eks. På arealet er en afgrøde, der ikke er støtteberettiget Hvis der kun er tale om en del af en mark, noterer du det her. Desuden skal der her stå en beskrivelse af det konstaterede, f.eks. anvendt Round-Up under tråd mod vest. Arealer, hvor betingelserne for tilskud ikke er overholdt, skal du underkende i PDgis. Kopi af eventuel dokumentation (faktura e.l.) skal du lægge på sagen i Captia. Husk, hvis ansøger er økolog, at rette henvendelse til ØKOLOGI ved overtrædelse af økologireglerne. B.4.b Betingelser på bedriftsniveau Gødningsplanlægning Det er et krav for at modtage støtte til ekstensivt landbrug, at der på alle bedrifter, også bedrifter, som ellers er undtaget ifølge MILJØ s regler, skal foreligge en gødningsplan. 67

68 B.4 Ekstensivt landbrug I forbindelse med kontrol af gødningsplanen, skal du kontrollere, at der er overensstemmelse mellem afgrøde på marken og markplan da det ellers ikke er muligt at kontrollere om kvælstofkvoten er korrekt Det kontrolleres, om der er foretaget gødningsplanlægning for planperioden 2009/10. Gødningsplanlægningen skal være foretaget efter reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det vil sige, at planen skal indeholde oplysninger om marker, afgrøder og kvælstofkvote. Der er intet formkrav til planen. Ansøger skal for at modtage støtte til ekstensivt landbrug have indsendt gødningsplan i forbindelse med ansøgningen om støtte (side 4 i Fællesskemaet). Hvis ansøger har valgt at reducere sit kvælstofforbrug til 140 kg total N pr. ha harmoniareal, kan ansøger nøjes med at udfylde kolonne 23 vedrørende harmoniareal. I planen skal kvælstofkvoten være korrigeret på grund af arealerne med støtte til ekstensivt landbrug. Gødningsplanen skal være ajourført i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold. Der skal udarbejdes gødningsplan også selvom der ikke anvendes gødning på bedriften. Det kontrolleres, om der på bedriften opbevares en opdateret gødningsplan. Hvis ansøger ikke kan fremvise en gødningsplan for 2009/10 (pkt. B.4.b i KSK et), eller hvis gødningsplanen ikke er opdateret (pkt. B.4.c i KSK et), er der tale om en overtrædelse. Selvom ansøger har udfyldt side 4 i fællesskemaet, og Plantedirektoratet dermed har adgang til ansøgers gødningsplan via HEMA, skal der opbevares en kopi på ansøgers bedrift. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ansøger fremskaffe en kopi og eventuelt eftersende den til kontrolløren. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken af de to typer kvælstofbegrænsning ansøger har valgt. Ligesom ansøgers samlede harmoniareal og bedriftens samlede korrigerede N-kvote fremgår af kontrolgrundlaget. Hvis ansøger inden 25. maj foretager ændringer af harmoniareal eller i gødningsplan i forhold til det ansøger har indsendt i forbindelse med ansøgningen om støtte (Fællesskemaet), skal ansøger indberette disse ændringer til FødevareErhverv som ændringer til ansøgningen. Hvis dette ikke er sket, er det en overtrædelse af reglerne. Du kan se om der er en uoverensstemmelse ved at holde summen af harmoniareal (140 kg total N-reduktion) eller bedriftens korrigerede N-kvote (25% N- reduktion), der fremgår af kontrolgrundlaget, op mod den gødningsplan, der er på bedriften på kontroltidspunktet. Hvis der er uoverensstemmelse og ansøger har valgt 140 kg total-n reduktion udfylder du punkt B.4.d i KSK et. Hvis ansøger har valgt 25% reduktion udfylder du punkt B.4.e. Under generelle bemærkninger skriver du om ændringen af gødningsplanen giver en større eller mindre N-kvote. Hvis uoverensstemmelsen skyldes forhold, der er sket efter 25. maj, er der ikke tale om en overtrædelse. 68

69 B.4 Ekstensivt landbrug Reduceret kvælstofforbrug Det er et krav for at modtage støtte til ekstensivt landbrug, at bestemmelserne om kvælstofreduktion er overholdt. Ansøger kan vælge mellem to typer af kvælstofreduktion: 1. I planperioden 09/10 må der på bedriften i gennemsnit tilføres maksimalt 140 kg total N pr. ha harmoniareal eller 2. I planperioden 09/10 skal ansøger reducere forbruget af kvælstof med 25 % for hver af de marker, hvortil der søges støtte til Ekstensivt landbrug. Markerne skal derfor kun indgå med 75 % af deres kvælstofkvote i den samlede beregning af kvælstofkvoten på bedriften. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken af de to typer kvælstofreduktion ansøger har valgt. Ansøgers harmoniareal fremgår også af kontrolgrundlaget. I forbindelse med kontrollen skal du undersøge, om kravet om reduktion af kvælstofforbruget er overholdt. Dette gøres på følgende måde: Ad kg total N Den samlede kvælstofkvote som ansøger angiver i sin gødningsplan, dividerer du med ansøgers harmoniareal. Vær opmærksom på, at hvis den beregnede kvælstofkvote (før reduktionen) er under 140 kg N pr. ha harmoniareal, er det den kvote, der er ansøgers tilladte kvote. Dernæst kontrollerer du, at den samlede mængde planlagt udbragt kvælstofgødning i kg total-n heller ikke overstiger 140 kg total N pr. ha harmoniareal (eller den beregnede kvote, hvis denne er under 140 kg N). Ad. 2 25% reduktion For hver enkelt mark tilmeldt ordningen kontrollerer du, at markens kvælstofkvote er reduceret med 25% Dernæst kontrollerer du på markniveau, om den planlagte tilførte mængde gødning (udnyttet N) ikke overstiger den reducerede kvælstofkvote. Ansøger må ikke have forhøjet kvælstofforbrug på marker, hvorpå han ikke har EL, som følge af reduktionen på EL-marker, hvorfor du skal kontrollere, at bedriftens samlede kvælstofforbrug er reduceret, således at den samlede tilførte mængde N ikke overstiger ejendommens kvælstofkvote efter reduktion. Hvis kravet om kvælstofreduktion ikke er overholdt udfylder du B.4b i KSK et. Hvis ansøger ikke overholder den type af reduktion, som han har valgt, er der tale om en overtrædelse og du skal høre ansøger om forholdet, også selvom ansøger overholder den anden type reduktion. Under de generelle bemærkninger skal du notere, at ansøger overholder den anden type reduktion og henvise til kopi af gødningsplanen, som du lægger på sagen i Captia. 69

70 B.4 Ekstensivt landbrug Sådan gør du i VAKS B.4 Reglerne Gødningsplan ikke vedrørende udarbejdet/kan ikke fremvises gødningsplanlægning/ Gødningsplan på bedriften Gødningsplan ikke opdateret kvælstofreduktion er gødningsplan indsendt i stemmer ikke overens med ikke forbindelse med Fællesskema overholdt 2010 Kvælstofforbruget udgør mere end 140 kg total N pr. haharmoniareal for hele bedriften Forbruget af kvælstof er ikke reduceret med 25% for de marker, hvortil der søges støtte til EL b. Sæt kryds, hvis gødningsplanen ikke kan fremvises c. Sæt kryds, hvis gødningsplanen ikke er opdateret d. Sæt kryds, hvis der er uoverensstemmelse mellem de to gødningsplaner mht. summen af harmoniareal e. Sæt kryds, hvis der er uoverensstemmelse mellem de to gødningsplaner mht. bedriftens samlede korrigerede N-kvote f. Sæt kryds, hvis kvælstofforbruget udgør mere end 140 kg total N pr. ha-harmoniareal g. Sæt kryds, hvis gødningsplanlægningen viser, at der ikke er sket en reduktion på 25% for de arealer, hvorpå der er søgt EL. Under de generelle bemærkninger noterer du hvilke marker, der er tale om Selvom reglerne vedrørende gødningsplanlægning/kvælstofreduktion ikke er overholdt, skal du ikke underkende arealer i PDgis. Bemærk, at hvis ansøger er ikke-økolog, er der ingen begrænsning i type af gødning. Sprøjtejournal Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Bemærk, at ved brug af bejdsemidler skal der ikke udarbejdes sprøjtejournal. 70

71 B.5 Flerårige energiafgrøder B.5 Flerårige energiafgrøder (FE) Særlig miljøstøtte under art. 68 Formålet med denne særlige støtte er at fremme produktionen af biomasse, som kan erstatte fossile brændstoffer, og dermed reducere CO 2 udledningen. Ordningen skal endvidere bidrage til at reducere udvaskningen af næringsstoffer. Der er tale om en etableringsstøtte, som kun ydes i etableringsåret og der vil ikke blive udbetalt yderligere støtte i de følgende år eller i forbindelse med høst. For at opnå støtte til Flerårige energiafgrøder er det en betingelse: at arealerne er støtteberettigede efter reglerne for enkeltbetaling at der etableres en flerårig energiafgrøde (lavskov) Plantetæthed Plantetætheden skal som minimum være: For pil, rødel, ask og hassel: For renbestande af poppel: Blandinger af de forskellige arter og slægter: planter/ha planter/ha planter/ha Plantetallet skal opretholdes igennem hele kalenderåret. En samling af skud, der skyder fra den samme rod eller stød, skal i denne sammenhæng forstås som én plante. Hvis du finder en lavere plantetæthed, underkender du de dele af arealet, hvor plantetætheden ikke er tilstrækkelig, og udfylder punkt B.5.b Sådan gør du i VAKS B.5a Marknr. Plantetæthed er ikke Overtrædelse overholdt på Supplerende hele eller dele bemærkninger af arealet Marknummeret for den mark eller den delmark, hvorpå plantetallet ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+s vælges Plantetæthed ikke overholdt Du skal under bemærkninger beskrive, hvor stort plantetætheden af de godkendte arter er på de områder, hvor der er fundet en overtrædelse Etableringstidspunkt Etableringen skal finde sted i perioden 1. januar til 15. juni Genplantning og supplerende plantning i allerede eksisterende energiafgrøde arealer anses ikke som etablering og er derfor ikke berettiget til støtte. Hvis etableringen ikke er foretaget på det angivne tidspunkt, underkender du arealet og du udfylder punkt B.5a i KSK et. Sådan gør du i VAKS B.5b Tidspunkt for Etableringstidspunkt etablering er ikke overholdt Sæt kryds, hvis etableringen ikke er fundet sted i perioden 1. januar til 15. juni I det generelle bemærkningsfelt beskriver du om der er tale om alle arealer anmeldt med energiafgrøder eller evt. hvilke marker, der ikke har overholdt etableringstidspunktet. 71

72 B.5 Flerårige energiafgrøder Støtteberettigede arter og afgrødekoder Følgende arter er støtteberettigede. Pileslægten (Salix sp.) Poppelslægten (Poppulus sp.) Rødel (Alnus glutinosa) Ask (Fraxinus exelcior) Hassel (Corylus avellana) Der må dog optræde enkelte selvsåede træer af andre arter. Følgende afgrødekoder skal benyttes. Art Afgrødekode Pil 592 Poppel 593 Rødel 594 Hassel, ask og 591 blandinger af støtteberettigede arter. Minimumsareal Der skal minimum søges om 1 ha energiafgrøder, men denne ha må gerne være fordelt over flere marker, dog på minimum 0,3 ha. Hvis du ved kontrollen opmåler samlet under 1 ha energiafgrøder, underkender du alle ansøgte marker med energiafgrøder. Sådan gør du i VAKS B.5c Sæt kryds, hvis du har opmålt samlet under 1 ha energiafgrøder. Minimumsareal på 1 ha ikke overholdt Kombinationer med andre ordninger Se bilag 6. 72

73 B.6 Pleje af permanente græsarealer B.6 Pleje af permanente græsarealer Særlig miljøstøtte under art. 68 Ordningen skal fremme en ekstensiv drift af permanente græsarealer ved pleje med afgræsning eller slæt og drift uden tilførsel af gødning og plantebeskyttelsesmidler. Målet er at øge biodiversiteten og at reducere udvaskningen af næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler fra landbruget til vandmiljøet. Ordningen er 1-årig. For at opnå støtte til pleje af permanente græsarealer er det en betingelse, at arealerne er støtteberettigede efter reglerne for enkeltbetaling. Derudover er der nogle særlige betingelser for arealerne: - Skal være beliggende udenfor Natura 2000 (kontrolleres administrativt) - Skal være permanent græs - Arealerne skal afgræsses eller der skal tages slæt - Arealerne må ikke slås i perioden 1. maj til 20. juni - Der skal udarbejdes gødningsplan - der må ikke tilføres gødning udover det græssende dyr efterlader - Ingen brug af pesticider 2 forskellige støttesatser Der gives støtte efter to forskellige satser afhængig af hvilken ordning der er valgt. Under hver støtteform er beskrevet de respektive plejekrav. 1. Pleje med slæt eller afgræsning PG-S 2. Pleje med afgræsning (evt. kombineret med slæt) PG-A Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilken af de to ordninger der er valgt pr. mark. På bedriftsniveau kan man godt have begge ordninger, men ikke på markniveau. Herunder beskrives først de betingelser, der knytter sig til Pleje med slæt eller afgræsning PG-S. Herefter er beskrevet på hvilke punkter Pleje med afgræsning (evt. kombineret med slæt) PG-A adskiller sig fra PG-S. Pleje af permanente græsarealer - Slæt (PG-S) Plejekrav vedr. SLÆT/AFGRÆSNING Ordning/krav Afgræsning Slæt Pleje med slæt eller afgræsning. PG S Arealerne må afgræsses. Hvis ikke der tages slæt, skal de afgræsses Der må tages slæt (dog ikke 1. maj til 20. juni). Hvis ikke arealet afgræsses, skal der tages slæt. 73

74 B.6 Pleje af permanente græsarealer B.6a Betingelser på markniveau Der er i KSK et mulighed for at vælge mellem følgende overtrædelser Arealerne er ikke støtteberettigede efter reglerne for enkeltbetaling Der er ikke permanent græs på arealet Arealerne er ikke plejet (fremstår ikke med ikke tæt lavt plantedække den 31. august) Der er tilskudsfodret på arealet Slåningsforbud 1. maj til 20. juni er ikke overholdt Der er brugt gødning på arealet Der er brugt plantebeskyttelsesmidler på arealet I perioden den 15. maj til 31. august er arealet ikke plejet med afgræsning eller slæt Permanent græs Der ydes kun støtte til arealer med permanent græs (kode 276). Hvis det ved kontrollen konstateres, at der ikke er permanent græs på arealerne, ændres afgrødekoden og arealerne underkendes. Pleje af arealerne Arealerne skal under normale vejrforhold fremstå med tæt, lavt plantedække den 31. august Dog skal forekomster af græstuer, lysesiv og anden højere vegetation, der naturligt indfinder sig som følge af en drift med afgræsning, ikke vurderes som en overtrædelse af støttebetingelserne. Hvis græsarealer ikke bærer præg af at have været udnyttet tilstrækkeligt og altså ikke har fremstået med tæt, lavt plantedække den 31. august 2010 underkendes arealet. Tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på støttearealet (mineraltilskud dog undtaget). Slåningsforbud 1. maj til 20. juni Det kontrolleres, at arealerne ikke er slået i perioden fra 1. maj til og med 20. juni Hvis arealerne er slået (gælder også afpudsning) i denne periode, underkender du arealerne. Bemærk dog, at plantedækket må slås i denne periode, hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø og den berørte frøavler har anmodet om en slåning. Plantedækket må også slås inden 21. juni 2010, hvis der på områder er flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler, bjørneklo, engbrandbæger og vårbrandbæger. Ingen brug af gødning Det er et krav for at modtage støtte til pleje af permanent græs, at arealerne kun gødes med den gødning, der efterlades af græssende dyr. Du undersøger om kravet om ingen brug af gødning er overholdt. De arealer, der er gødsket underkendes. Det er vigtigt, at du indsamler dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af 74

75 B.6 Pleje af permanente græsarealer gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanen fremgå af kontrolsagen i Captia. Hvis der er tale om indkøbt gødning lægger du kopi af faktura, bilag eller lign. på sagen i Captia Pesticider må ikke anvendes Det er et krav for at opnå støtte til pleje af permanent græs, at der på arealerne ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler (pesticider). Det skal kontrolleres, at der ikke er anvendt pesticider. Det kontrolleres ud fra eventuel sprøjtejournal, bilag og besigtigelse af arealerne De arealer, hvor der er anvendt pesticider opmåles og underkendes. Hvis der er sprøjtet under tråd er det kun det sprøjtede areal, du skal underkende, ikke hele marken. Det er vigtigt at du beskriver så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med og hvorfor, der er blevet sprøjtet. FødevareErhverv vil i deres sagsbehandling foretagen en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (faktura e.l.) lægges på sagen i Captia. Sådan gør du i VAKS B.6.a Marknr. betingelserne er ikke Overtrædelse overholdt Supplerende bemærkninger Marknummer/ene for den mark eller delareal, hvor betingelserne ikke er overholdt. Ved hjælp af ctrl+s vælges overtrædelse fx Arealet er tilført gødning Ved overtrædelsen Der er ikke permanent græs på arealet noteres hvilken afgrøde, der blev konstateret. Ved overtrædelsen Arealet er tilført gødning beskrives hvilken type gødning der er anvendt. B.6.b Betingelser på bedriftsniveau Gødningsplan udarbejdet Gødningsplan opdateret Gødningsplanlægning Det er et krav for at modtage støtte til pleje af permanent græs, at der på alle bedrifter, også bedrifter, som ellers er undtaget ifølge MILJØs regler, skal foreligge en gødningsplan. Du kontrollerer, om der er foretaget gødningsplanlægning for planperioden 2009/10. Gødningsplanlægningen skal være foretaget efter reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det vil sige planen skal indeholde oplysninger om marker, afgrøder og kvælstofkvote. Der er intet formkrav til planen. Selvom ansøger har udfyldt side 4 i Fællesskemaet, og Plantedirektoratet dermed har adgang til ansøgers gødningsplan via HEMA, skal der opbevares en kopi på ansøgers bedrift. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ansøger fremskaffe en kopi og eventuelt eftersende den til kontrolløren. 75

76 B.6 Pleje af permanente græsarealer Gødningsplanen skal være ajourført i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold. Der skal udarbejdes gødningsplan også selvom der ikke anvendes gødning på bedriften. Sådan gør du i VAKS B.6 Reglerne vedrørende gødningsplanlægning bliver ikke overholdt Gødningsplan ikke udarbejdet/kan ikke fremvises Gødningsplan ikke opdateret b. Sæt kryds, hvis gødningsplanen ikke kan fremvises c. Sæt kryds, hvis gødningsplanen ikke er opdateret Selvom kravet om udarbejdelse af gødningsplan ikke er overholdt, skal du ikke underkende arealer i PDgis. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende manglende opdatering skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Sprøjtejournal Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. 76

77 B.6 Pleje af permanente græsarealer Pleje af permanente græsarealer Afgræsning (PG-A) Plejekrav vedr. AFGRÆSNING/SLÆT Ordning/krav Afgræsning Slæt Pleje med afgræsning (evt. kombineret med slæt) PG - A Alle ansøgte arealer skal afgræsses i perioden 21. juni til 31. august. Der behøver ikke være dyr på alle arealer i hele denne periode. Der må gerne kombineres med afpudsning eller slæt (dog ikke 1. maj til 20. juni), så længe alle arealer afgræsses i en periode i løbet af året, og afpudsningen er en naturlig del af driften med afgræsning. Det er de samme punkter, der skal kontrolleres for Pleje af permanente græsarealer Afgræsning, som for Pleje af permanente græsarealer Slæt. Der er dog en ekstra betingelse knyttet til Pleje af permanente græsarealer, beskrevet herunder. Afgræsning med husdyr (kun Pleje med afgræsning ) Du kontrollerer, at alle arealer anmeldt med pleje med afgræsning er blevet afgræsset af husdyr (kun heste og/eller drøvtyggere). Det er tilladt at kombinere afgræsningen med afpudsning eller slæt, dog må afpudsningen kun ske som en naturlig del af driften med afgræsning i perioden 21. juni til og med den 31. august. Hvis der på arealerne kun er taget slæt eller afpudset, eller hvis arealerne er blevet afgræsset af andre dyr end heste, og drøvtyggende husdyr (kreaturer, får, geder, dådyr og hjorte) underkendes arealerne. I VAKS vælges: Arealet er ikke afgræsset med husdyr Sprøjtejournal Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. 77

78 C. Økologiordningerne C.1 Jordbrugsmæssig udnyttelse (Økologiordningerne) C. Økologiordninger Miljøbetinget tilskud (tilsagnstype ) og Omlægningstilskud (tilsagnstype ) Nedenstående regler er gældende for tilsagn givet i 2009 og tidligere. Miljøbetinget tilskud (MB) Formålet med denne ordning er at forbedre miljøet og beskytte naturen. Det miljøbetingede tilskud gives for nedsat tilførsel af gødning og ingen brug af plantebeskyttelsesmidler, bortset fra dem, der må anvendes til økologisk jordbrugsproduktion. Omlægningsstøtte (OM) Formålet med denne ordning er at understøtte en markedsbaseret omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, og forbedre miljøet og naturen, samt fremme dyrevelfærden. Nedenstående betingelser skal være opfyldt i hele tilsagnsperioden. C.1 Jordbrugsmæssig udnyttelse Det gælder for økologiordningerne, at alle arealer, der søges om tilskud til, skal have karakter af at være jordbrugsmæssigt udnyttet (landbrugsjord) fra det tidspunkt, hvor tilsagnet er gældende til kontroltidspunktet. Det kontrolleres, om der på arealet er tegn på såning, høst, afgræsning eller slæt. Ved høst forstås fjernelse af materialet fra arealet med videre anvendelse til foder eller salg for øje. Bemærk, at der ikke som på nogle af tilsagnene under miljøordningerne er noget mindstekrav til græsningstrykket i forbindelse med overholdelse af udnyttelseskravet. For arealer med frugt- eller bærafgrøder gælder, at arealet skal drives med henblik på høst, før arealet betragtes som jordbrugsmæssigt udnyttet. Afpudsning af græsarealer, hvor det afslåede materiale bliver liggende på arealet, betragtes ikke som jordbrugsmæssig udnyttelse. Dog er der ingen krav om jordbrugsmæssig udnyttelse af økologiske arealer med græs i omdrift, hvis arealerne anvendes til grøngødning. Bemærk at denne undtagelse ikke gælder for økologiske arealer med permanent græs. Hvis der ikke er tegn på jordbrugsmæssig udnyttelse underkendes arealet, og C.1 i kontrolrapporten udfyldes. Den konkrete situation beskrives under bemærkninger, gerne med bemærkning om hvor længe tilbage i tid, arealet ikke har været jordbrugsmæssig udnyttet. 78

79 C. Økologiordningerne C.1 Jordbrugsmæssig udnyttelse (Økologiordningerne) Sådan gør du i VAKS C.1 Arealet er Marknr. ikke blevet jordbrugsmæssigt udnyttet Overtrædelse Supplerende bemærkninger Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor der er konstateret overtrædelse. Dette gælder uanset om det er hele marken eller det kun er et område i marken, hvor der er konstateret manglende udnyttelse. Tryk ctrl+s, hvorved overtrædelsen Arealet er ikke blevet høstet eller afgræsset kommer frem. Hvis der kun er tale om en del af en mark noteres det her. Desuden skal der her stå en beskrivelse af det konstaterede. Hvis overtrædelsen går længere tilbage end indeværende år, skal det også noteres her. 79

80 C.2 Ikke-støtteberettigede afgrøder/arealer (Økologiordningerne) C.2 Ikke støtteberettigede afgrøder/arealer Følgende afgrøder er ikke støtteberettigede under økologiordningerne: 253* Miljøgræs MVJ-ordning1 580 Skovdrift alm. 254* Miljøgræs MVJ-ordning Skov: Nyplantning (træhøjde under 3 m) 258 Permanent græs, Ø-støtte 586 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 271 Rekreative formål (f.eks. vildtagre) 587 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 310 Udyrket mark 589 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 311 Skovtilplantning 900 Øvrige afgrøder årig udtagning 901 Naturarealer årig udtagning med skov 902 Naturlignende arealer 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtelse 904 Åbne arealer i skov 317 Vådområde med udtagningsforpligtelse 319 Ikke landbrugsarealer med miljøtilsagn 200 Fragået mark 320 Braklagte randzoner med miljøtilsagn 201 Sammenlagt 321 Ikke landbrugsarealer med miljøtilsagn 202 Producentskiftet mark 340* Randzoneordningen 350* Miljøgræs med N-kvote * Disse afgrødekoder kan ikke anvendes på MB, men kan anvendes på OM. Hvis der er søgt støtte til arealer anmeldt med en af de ovenfor nævnte afgrøder, og det er første år af tilsagnet (tilsagnet er begyndt 1.september 2009), underkender du arealet. Dette skal du gøre, også selvom du ved kontrollen konstaterer en anden afgrøde på arealet og denne er støtteberettiget. Punktet C.2 i kontrolrapporten udfyldes. Hvis arealet endvidere ikke er jordbrugsmæssigt udnyttet, udfyldes C.1 også. Den konkrete situation beskrives under bemærkninger. Sådan gør du i VAKS C.2 Der er Marknr. søgt støtte til arealer anmeldt med en af de ikke Overtrædelse støtte berettigede afgrøder, og Supplerende det er i det bemærkninger 1.tilsagnsår Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor der er konstateret ikke-støtteberettigede afgrøder. Dette gælder uanset om det er hele marken eller det kun er et område i marken, der ikke er støtteberettiget. Tryk ctrl+s, hvorved overtrædelsen ikke tilskudsberettigede afgrøder kommer frem. Hvis der kun er tale om en del af en mark noteres det her. Desuden skal der her stå en beskrivelse af det konstaterede. Hvis overtrædelsen går længere tilbage end indeværende år, skal det også noteres her. Punkt C.2 bliver automatisk udfyldt med ikke relevant, hvis de økologi-tilsagn, ansøger har, er ude over første tilsagnsår Bemærk, hvis ansøgers tilsagn er ude over første år af tilsagnet, og ansøger har anvendt en af ovenstående afgrødetyper, er det ikke en overtrædelse af reglerne. Du skal derfor opmåle arealerne. Arealerne skal du ikke underkende i PDgis. Ansøger vil ikke få udbetalt støtte til de pågældende arealer i indeværende år, hvilket FødevareErhverv kontrollerer administrativt. 80

81 C.2 Ikke-støtteberettigede afgrøder/arealer (Økologiordningerne) Hvis arealet er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde, og du ved kontrollen konstaterer ikke støtteberettigede afgrøder på arealet (jf. ovenstående liste), underkender du arealet. Her har det inden betydning, hvilket tilsagnsår det er. A.3 i kontrolrapporten udfyldes. Sådan gør du i VAKS Hvis arealet er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde og der konstateres ikke støtteberettigede afgrøder på arealet Blok A.3 udfyldes. Se under A.3 i instruksen 81

82 C.3 Gødningsplanlægning/-regnskab (Økologiordningerne) C.3 Gødningsplanlægning/-regnskab (MB-tilsagn) Det er et krav for at modtage MB-støtte, at alle bedrifter, også bedrifter, som ellers er undtaget ifølge MILJØs regler, skal foretage gødningsplanlægning og udarbejde gødningsregnskab for bedriften. Det kontrolleres om der er foretaget gødningsplanlægning for planperioden 2009/10. Gødningsplanlægningen skal være foretaget efter reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det vil sige, planen skal indeholde oplysninger om marker, afgrøder og kvælstofkvote. Der er intet formkrav til planen. I planen skal kvælstofkvoten være korrigeret på grund af MB-tilsagnet. Gødningsplanlægning skal være ajourført i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold. Der skal udarbejdes gødningsplan, også selvom der ikke anvendes gødning på bedriften. I de tilfælde, hvor ansøger ikke opbevarer gødningsplanen på bedriften, men hvor den f.eks. opbevares hos planteavlskonsulenten, skal du give ansøger mulighed for at eftersende planen, inden du sender sagen i høring. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvis ansøger i Fællesskema 2010 har udfyldt side 4 Gødningsplanlægning. Selvom ansøger har udfyldt side 4 i Fællesskemaet, og Plantedirektoratet dermed har adgang til ansøgers gødningsplan via HEMA, skal der opbevares en kopi på ansøgers bedrift. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ansøger fremskaffe en kopi og eventuelt eftersende den til kontrolløren. Det kontrolleres, om ansøger har foretaget gødningsplanlægning for planperioden 2009/10. Hvis der ikke er foretaget gødningsplanlægning, udfylder du C.3.a i KSK et. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Hvis tilsagnet er ude over første år (dvs. tilsagnet er begyndt 1. september 2008 eller tidligere) kontrollerer du, at der foreligger et gødningsregnskab for de planperioder, hvor tilsagnet har været gældende. Selvom ansøger ikke er tilmeldt Register for gødningsregnskab og dermed ikke er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, skal ansøger have udarbejdet gødningsregnskab. Regnskabet skal indeholde oplysninger om kvælstofkvoten og kvælstofforbruget for de enkelte planperioder. Der er intet formkrav til regnskabet. Hvis der ikke foreligger gødningsregnskaber for en eller flere af planperioderne udfylder du C.3.b i KSK et. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved 82

83 C.3 Gødningsplanlægning/-regnskab (Økologiordningerne) overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Torben Nørring, MILJØ på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. Sådan gør du i VAKS C.3 Reglerne vedrørende gødningsplanlægning/regnskab er ikke overholdt a. Gødningsplan ikke udarbejdet b. Gødningsregnskab ikke udarbejdet Sæt kryds, hvis gødningsplanen ikke kan fremvises Sæt kryds, hvis der ikke foreligger gødningsregnskab. Kravet er ikke gældende, hvis kontrollen foretages i 1. år af tilsagnet Selvom reglerne vedrørende gødningsplanlægning/-regnskab ikke er overholdt, skal du ikke underkende arealer i PDgis. 83

84 C.4 Kvælstofreduktion(MB-tilsagn) - Økologiordningerne C.4 Kvælstofreduktion (MB-tilsagn) Det er et krav for at modtage MB-tilskud, at bestemmelserne om kvælstofreduktion er overholdt. Det gælder at: eller 1. anvendelsen af kvælstof i gennemsnit maksimalt udgør 140 kg total kvælstof pr. haharmoniareal pr. planperiode for hele bedriften 2. kvælstoftilførslen til hver af afgrøderne på tilsagnsarealerne maksimalt udgør 75% af kvælstofkvoten for arealet. Ansøger har frit valg mellem de to muligheder, men ansøger har angivet i Fællesskema 2009, hvilken type kvælstofreduktion for gødningsplanperioden 2009/10, der er valgt. Dette fremgår af kontrolgrundlaget. I forbindelse med kontrollen skal du undersøge, om kravet om reduktion af kvælstofforbruget er overholdt. Dette gøres på følgende måde: Ad kg total N For planperioden 09/10: Den samlede kvælstofkvote som ansøger angiver i sin gødningsplan, dividerer du med ansøgers harmoniareal. Vær opmærksom på, at hvis den beregnede kvælstofkvote (før reduktionen) er under 140 kg total N pr. ha harmoniareal, er det den kvote, der er ansøgers tilladte kvote. Dernæst kontrollerer du, at den samlede mængde planlagt udbragt kvælstofgødning i kg total-n heller ikke overstiger 140 kg total N pr. ha harmoniareal (eller den beregnede kvote, hvis denne er under 140 kg N). For tidligere planperioder: Du kontrollere ved hjælp af gødningsregnskabet, at ansøger maksimalt har anvendt 140 kg total-n pr ha harmoniareal (eller den beregnede kvote, hvis denne er under 140 kg N). Ad. 2 25% reduktion For planperioden 09/10: For hver enkelt mark tilmeldt ordningen kontrollerer du, at markens kvælstofkvote er reduceret med 25% Dernæst kontrollerer du på markniveau, om den planlagte tilførte mængde gødning (udnyttet N) ikke overstiger den reducerede kvælstofkvote. For tidligere planperioder: Ud fra gødningsplanlægningen for hver enkelt planperiode kontrollere du at markernes kvælstofkvote er reduceret med 25% Dernæst kontrollere du, at bedriftens samlede kvælstofkvote svarer til summen af de reducerede kvælstofkvoter på markniveau. Bedriftens samlede kvælstofkvote sammenholder du med kvælstofkvoten angivet i gødningsregnskabet for planperioden. Disse skal være ens. Hvis kravet ikke er overholdt, udfylder du C.4 i KSK et. 84

85 C.4 Kvælstofreduktion(MB-tilsagn) - Økologiordningerne Hvis ansøger ikke har overholdt den valgte kvælstofreduktion, men overholder den anden mulighed, noterer du dette i bemærkningsfeltet. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Bemærk, at hvis ansøger er ikke-økolog, er der ingen begrænsning i type af gødning. Sådan gør du i VAKS C.4 Ansøger har Marknr. ikke overholdt den valgte kvælstofreduktion Overtrædelse Supplerende bemærkninger Hvis overtrædelsen vedrører de 140 kg total N/ha, skriver du hele bedriften eller marknumrene på alle de marker, der er omfattet af MB-tilsagnet Hvis overtrædelsen vedrører 25% reduktion, skriver du, hvilke marker, der ikke er sket reduktion på. Ved hjælp af ctrl+l vælger du, hvilken type kvælstofreduktion, som ansøger ikke har overholdt. Hvis muligt noterer du, hvad den faktiske kvælstofreduktion er. Selvom reglerne vedrørende kvælstofreduktion ikke er overholdt, skal du ikke underkende arealer i PDgis. 85

86 C. 5 Plantebeskyttelsesmidler (MB-tilsagn) C. 6 Omlægning til økologi (OM-tilsagn)- Økologiordningerne C.5 Plantebeskyttelsesmidler (MB-tilsagn) Det er et krav for at modtage MB-støtte, at der på tilsagnsarealerne ikke anvendes andre plantebeskyttelsesmidler end de, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontroller, at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler, det kontrolleres ud fra bilag på anvendt såsæd - Sprøjtemidler, det kontrolleres ud fra eventuel sprøjtejournal, bilag og besigtigelse af tilsagnsarealerne Hvis der er anvendt plantebeskyttelsesmidler, kontrolleres det, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden, det vil sige, at udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes plantebeskyttelse (tilladte plantebeskyttelsesmidler i økologisk jordbrug fremgår af bilag 5). Du skal underkende de arealer, hvor der er anvendt ikke-tilladte plantebeskyttelsesmidler og udfylde C.5 i KSK et. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt ikke-tilladte plantebeskyttelsesmidler (fx hvis der er sprøjtet under tråd). Det er vigtigt at du beskriver så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med og hvorfor, der er blevet sprøjtet. FødevareErhverv vil i deres sagsbehandling foretagen en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Husk, hvis ansøger er økolog, at rette henvendelse til ØKOLOGI ved overtrædelse af økologireglerne. Sprøjtejournal Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. 86

87 C. 5 Plantebeskyttelsesmidler (MB-tilsagn) C. 6 Omlægning til økologi (OM-tilsagn)- Økologiordningerne Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Bemærk, at ved brug af bejdsemidler skal der ikke udarbejdes sprøjtejournal. Sådan gør du i VAKS C.5 Ansøger har Marknr. anvendt ikketilladte plantebeskyttelsesmidler Overtrædelse Supplerende bemærkninger Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt. Dette gælder uanset om det er hele marken eller det kun er et område i marken, der ikke er støtteberettiget. Ved hjælp af ctrl+s, vælges overtrædelsen Der er anvendt midler til plantebeskyttelse på marker med tilsagn Her beskrives hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. C.6 Omlægning til økologi (OM-tilsagn) For at modtage tilskud til omlægning til økologi (OM) er det er krav, at alle tilsagnsarealer er under omlægning senest ved tilsagnets begyndelse (1. september). Dette kontrolleres ud fra bedriftens plan for omlægning til økologisk jordbrug og ved besigtigelse af arealerne. Hvis ikke alle tilsagnsarealer er under omlægning til økologi, underkendes det pågældende areal og C.6 udfyldes. Hvilke marker, der ikke er omlagt og hvad der viser, at de ikke er omlagt, beskriver du under bemærkninger. Sådan gør du i VAKS C.6 Ikke alle Marknr. tilsagnsarealer er under Overtrædelse omlægning til økologi Supplerende bemærkninger Marknummeret for den mark eller den delmark, der ikke er omlagt/under omlægning til økologi Ved hjælp af ctrl+s vælges overtrædelsen Ikke alle marker var begyndt omlægning til økologi, da tilsagnet trådte i kraft Her beskrives, hvad der viser, at de ikke er begyndt omlægning 87

88 D. 1 Bopælskravet D. 2 Mindsteareal på 5 hektar D. 3 Jordbrugsmæssig drift D. Ø-støtte Formålet med denne tilskudsordning er, at sikre en fortsat landbrugsdrift på en række danske småøer uden broforbindelse. I 2010 udgør Ø-støtten 475 kr. pr. ha. Der gives tilskud til ca hektar årligt, hvilket svarer til ca. halvdelen af arealet på de småøer som er omfattet af tilskudsordningen. Generelt gælder det, at hvis en ansøger søger om Ø-støtte, binder vedkommende sig til at overholde reglerne om bl.a. bopælspligt, og jordbrugsmæssig drift af mindste 5 ha i en fremadrettet femårig periode. D.1 Bopælskravet Man er tilskudsberettiget til Ø-støtte, hvis man er ejer eller forpagter af en jordbrugsbedrift på en af de 31 øer, har fast bopæl og er tilmeldt folkeregistret på en bedrift på en af de 31 øer; Plantedirektoratet Ringsted: Plantedirektoratet Vejen: Plantedirektoratet Århus: Plantedirektoratet Viborg: Plantedirektoratet Aalborg: Plantedirektoratet Odense: Agersø inkl. Egholm, Askø inkl. Lilleø, Fejø inkl. Skalø, Femø, Nekselø, Sejerø, Omø og Orø. Barsø, Fanø, Mandø og Årø. Anholt, Endelave, Hjarnø, Samsø og Tunø. Fur og Venø. Egholm og Læsø. Avernakø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Hjortø, Lyø, Skarø, Strynø og Ærø. Ansøger skal have fast bopæl og være tilmeldt folkeregistret på en jordbrugsbedrift på en af ovenstående øer. Hvis der ikke er nogen tegn på beboelse på ejendommen, skal du høre ansøger. Der er kun mulighed for at få dispensation for bopælskravet, hvis man bor på samme ø, som ansøgningen vedrører. Det er også muligt at søge om dispensation fra bopælskravet i forbindelse med producentskifte. Dispensationen skal foreligge. Drives bedriften af flere personer i forening i overensstemmelse med landbrugsloven (I/S), kan der ydes tilskud, hvis en deltager, som ejer eller forpagter en anpart på 1/5 eller derover, har bopæl på bedriften. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvem udover ansøger, der indgår i et eventuelt I/S (navn og adresse). Hvis flere ejere eller forpagtere af jordbrugsmæssigt drevne arealer driver arealerne sammen i et driftsfællesskab (I/S), kan der ved beregning af tilskuddet højst indgå 100 ha af den enkelte jordbrugers andel af driftsfællesskabet. Det er en betingelse herfor, at driftsfællesskabet er organiseret som et personligt ansvarligt interessentselskab bestående af fysiske personer, og driftsfællesskabets eneste formål skal være landbrugsdrift. Selskaber (bortset fra I/S-selskaber/driftsfællesskaber), staten, og kommuner kan ikke søge om ø- støtte. Hvis bopælskravet ikke er overholdt, anføres ansøgers bopælsadresse i punkt D.1. 88

89 D. 1 Bopælskravet D. 2 Mindsteareal på 5 hektar D. 3 Jordbrugsmæssig drift Sådan gør du i VAKS D.1 Ansøger opfylder ikke kravet om fast bopæl (ingen tegn på beboelse på ejendommen) Ansøgers bopælsadresse anføres D.2 Mindsteareal på 5 hektar Det er et krav for at modtage ø-støtte, at der rådes over og drives et areal på mindst 5 ha jordbrugsmæssigt på bedriften. Ansøger kan søge Ø-støtte til et areal, der er mindre end 5 ha., så længe han driver mindst 5 ha jordbrugsmæssigt, og har anmeldt disse arealer i sit Fællesskema. Det er således muligt jordbrugsmæssigt at drive i alt 8,0 ha, men kun søge Ø-støtte til 4,0 ha. Hvis ansøger jordbrugsmæssigt driver mindre end 5 ha, angives dette i punkt D.2. Det medregnede areal sættes til det opmålte areal i PDgis. Sådan gør du i VAKS D.2 Mindste areal på 5 ha Sæt kryds, hvis ansøger ikke råder over og driver jordbrugsmæssigt et areal på mindst 5 ha D.3 Jordbrugsmæssig drift Det gælder for Ø-støtte, at alle arealer, der søges om tilskud til, skal have karakter af at være jordbrugsmæssigt drevet (landbrugsjord). I den forbindelse betragtes et udyrket areal, som er støtteberettiget under EB og hvortil der er søgt EB, som jordbrugsmæssigt drevet, hvis der kan opnås EB-støtte til arealet. Et udyrket areal under EB kan således også godkendes til Ø-støtte. Der skal være et plantedække på arealet. Det kontrolleres, om der på arealet er tegn på såning, høst, afgræsning eller slæt. Bemærk, at der ikke som på nogle af tilsagnene under miljøordningerne er noget mindstekrav til græsningstrykket i forbindelse med overholdelse af udnyttelseskravet. F.eks. vil et areal, der er indhegnet betragtes som udnyttet. Der er ikke noget præcist minimumskrav til størrelsen af et dyrehold i forhold til kravet om at et areal skal være jordbrugsmæssigt drevet. Der skal være tale om husdyr, der kan udnyttes landbrugsmæssigt. Hvis der ikke er tegn på jordbrugsmæssig drift underkendes arealet, og punkt D.3 udfyldes. Den konkrete situation beskrives under bemærkninger. Sådan gør du i VAKS D.3 der er ikke Marknr. jordbrugsmæssig drift af de Overtrædelse arealer, der er anmeldt under Ø- Supplerende bemærkninger støtteordningen Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt. Ved hjælp af ctrl+s vælges overtrædelsen Arealet er ikke blevet høstet eller afgræsset Den konkrete situation beskrives 89

90 E. Miljøordningerne E. Miljøordninger Støttebetingelser på arealer med miljøtilsagn varierer meget. Fællestræk på tværs af ordningerne er, at formålet ofte er at opretholde natur- eller græsarealer med et begrænset brug af gødning og pesticider. Gamle miljø-tilsagn under de tidligere landdistriktsprogrammer er indgået i perioden Nye tilsagn er indgået i perioden fra 2007-frem. MO-tilsagn som medfører lempeligere støttebetingelser på EB (undtagelsesbestemmelsen) I en række særtilfælde kan enkeltbetalingsarealer godkendes, selvom støttebetingelserne ikke er overholdt. Det gælder arealer, hvor der er søgt om både enkeltbetaling og nogle specifikke MOtilsagn (se tabel 3 nedenfor): - MO-tilsagn med udtagningsforpligtelse - MO-tilsagn som er led i gennemførselen af EU's vandramme-, fuglebeskyttelses- og habitatdirektiv. Direktiverne kan også være gennemført ved projekter godkendt af Miljøministeriet. Tilsagnstype Krav om, at arealet ligger i Natura 2000 område? Tilsagn med udtagningsforpligtelse 7, 8, (11)*, (13), Nej 14, (16), 41 Krav om retmæssig EB-udbetaling i 2008? Ja. Hvis arealet var med udtagningsforpligtelse i 2008, var plantedækket underordnet, og arealet kan godkendes. Tilsagn som gennemfører vandramme-, fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet 9, 13, 16, 50, 51 Nej Ja. Arealet kan godkendes hvis EBstøttebetingelserne var overholdt i Ja 4, 5, 11, 40, 45, 54 Ja Ja. Arealet kan godkendes hvis EBstøttebetingelserne var overholdt i Tabel 3. Betingelser for at arealet kan godkendes på enkeltbetaling * Tilsagnstyper i parenteser kan være med udtagningsforpligtelse. Det fremgår af tilsagnsbrevet på sagen om tilsagnet er med udtagningsforpligtelse. MO-betingelserne skal være overholdt? Det fremgår af kontrolgrundlaget, når ansøger har MO-tilsagn, som medfører undtagelsesbestemmelsen. Der står (EB-J) i oversigten over ordninger, og hver mark er markeret med EB-J, hvilket betyder, at miljøtilsagnet er omfattet af undtagelsesbestemmelsen og der blev udbetalt enkeltbetaling for arealet i Du skal kontrollere, om markerne var støtteberettigede i 2008, og om miljøbetingelserne er overholdte. For nogle arealer er det desuden påkrævet, at arealet ligger i Natura 2000 (se tabel 3 ovenfor). Det kontrollerer du ved at tænde Natura 2000-lagene i PDgis (EF_HABITAT_OMR, EF_FUGLE_BEK_OMR, RAMSAR_OMR). Er ovenstående krav overholdt kan arealet godkendes på enkeltbetaling. Ja Ja 90

91 E.1 Udtagning af agerjord og Udtagning af græsarealer uden for omdriften E.1 Udtagning af agerjord (type 7) og Udtagning af græsarealer uden for omdriften (type 8) Formålet med udtagningen er at få etableret naturområder og biotoper, og der må således ikke være tale om en anvendelse af arealerne, der har karakter af produktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået i perioden , med start 1. september. Tilsagnstype: 7 og 8 Etablering af naturområder og biotoper De nævnte tilsagn er givet med henblik på, at tilsagnsarealet skal anvendes til etablering af forskellige naturområder og biotoper, herunder overdrev, skov, søer, læhegn, vandhuller, naturlige græsarealer, permanente brakarealer eller lignende. Det er muligt at udleje jagtretten. Det er ligeledes muligt at udleje fiskeretten, hvis der etableres søer på de udtagne arealer. Det er dog ikke muligt at etablere put- and take søer. De udtagne arealer kan (må gerne) plejes ved slåning eller afpudsning af plantedække og ved rydning af buske og træer. Bemærk, at det ikke er ikke tilladt, af hensyn til jagtmulighederne, at så en vildtblanding på et eksisterende plantedække, hvis der i forbindelse med såning sker en jordbehandling, herunder harvning. Plantedække Du skal kontrollere, at der er plantedække på arealerne. Det er kun ved etablering af vandhuller og lign., at plantedækket må være brudt. Plantedækket må heller ikke være etableret som et ukrudtsdække Her skal du være opmærksom på, at Fyns amt har givet dispensation til et plantedække som kun består af ukrudt. Udtagning af agerjord i perioden (tilsagnstype 7) Vegetationen er etableret senest den 1. oktober i det første tilsagnsår. Udtagning af agerjord i perioden (tilsagnstype 7) Vegetationen er etableret senest 1 måned efter tilsagnsbegyndelse. Udtagning af græsarealer uden for omdriften (tilsagnstype 8) Plantedækket forud for tilsagnsperiodens begyndelse skal være opretholdt. Bemærk, at eventuel pleje må foretages ved afslåning af plantedækket eller ved rydning. Arealets anvendelse og udnyttelse Du skal kontrollere, at de anmeldte marker i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden var dyrket som agerjord, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen. Bemærk, at græsarealer inden for omdriften også betragtes som agerjord. Bemærk, at juletræer og produktion af pyntegrønt ikke er en agerjordsafgrøde efter bekendtgørelsens definition. Der er forbud mod, at arealerne anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift eller til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer 91

92 E.1 Udtagning af agerjord og Udtagning af græsarealer uden for omdriften samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som f.eks. salg af slæt. Bemærk, at det er muligt at udleje jagtretten på arealet. De udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Arealernes beliggenhed Ved besigtigelse skal du kontrollere, at de udtagne marker har været de samme i den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis du i forbindelse med besigtigelsen af arealet bliver i tvivl, om hvorvidt arealet ikke har været udtaget gennem hele den forløbne del af tilsagnsperioden, skal markplaner eller kortbilag fra tilsagnsperioden gennemgås. Arealernes størrelse Udtagning af agerjord i perioden Der skal være søgt til mindst 5 ha eller samtlige de arealer, der blev drevet ved tilsagnets begyndelse. Udtagning af agerjord i perioden De udtagne marker skal være mindst 20 meter brede i halvdelen af deres længde. Du skal opmåle arealet (evt. med GPS) og tage stikprøver af bredden på marken via ortofoto. Eksempel: Hvis kun 45% af længden er over 20 m, skal du godkende et areal svarende til to gange det areal der er over 20 m (dvs. 90%). Resten underkendes (dvs. 10%). Overholdelse af forbud Forbud mod afgræsning Ved besigtigelse konstateres det, om arealet bærer præg af afgræsning (er arealet hegnet og er der efterladenskaber efter dyr på arealet). Bemærk, at tilsagn der er indgået i 1995 eller 1996 (tilsagnstype 7), gerne må afgræsses, men det er ikke et krav. Hvis arealet bruges som græsningsareal, skal du kontrollere, at afgræsningen sker med drøvtyggere og/eller heste. Endvidere kontrolleres om forbuddet mod at give supplerende foder er overholdt. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilførsel af gødning (bortset fra perioden hvor vegetationen etableres) Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet. Hvis du er i tvivl, om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal du foretage en bilagskontrol af indkøbt gødning. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Du skal derfor foretage høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Har du spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab så kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at du skal lægge høringsbrevet på arealsagen i Captia. 92

93 E.1 Udtagning af agerjord og Udtagning af græsarealer uden for omdriften Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Enkeltbetaling og 20-årig udtagning Arealer med tilsagnstype er støtteberettigede under enkeltbetaling uanset beskaffenheden af plantedækket, hvis der retmæssigt blev udbetalt enkeltbetalingsstøtte til arealet i På kontrolgrundlaget er der angivet et EB-J ud fra markerne, hvis der blev udbetalt enkeltbetaling i For disse marker skal du kontrollere hvorvidt støttebetingelserne for enkeltbetaling var overholdt i 2008 på arealet (for arealer med udtagningsforpligtelse er der intet krav til plantedække). Er det tilfældet kan arealet godkendes under enkeltbetaling, forudsat at miljøbetingelserne er overholdte. Se i øvrigt under afsnit A3. 93

94 E.1 Udtagning af agerjord og Udtagning af græsarealer uden for omdriften Sådan gør du i VAKS E.1 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer overtrædelser Marknr. af tilsagnstype 7 eller 8 Overtrædelse Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+s vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 94

95 E.2 Miljøvenlig drift af græsarealer E.2 Miljøvenlig drift af græsarealer (type 4) Formålet med tilsagnet er, at arealerne fastholdes som græsarealer gennem en miljøvenlig drift. Driften kan bestå af afgræsning og/eller slæt. For nogle af markerne må der ikke tildeles gødning (niveau 2), mens der for andre må tildeles 80 kg N pr. ha (niveau 1). Derudover må arealet ikke vandes, sprøjtes eller bruges til frøproduktion. Der er tale om 20-årige tilsagn, indgået i perioden Tilsagnsperioden er med enkelte undtagelser påbegyndt 1. september. Tilsagnstype: 4 Det oprindelige tilsagn lægger FødevareErhverv på sagen i Captia. Opretholdelse som græsareal Angiv om arealerne i tilsagnet er fastholdt som græsareal gennem den forløbne del af tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. Hvis arealerne afgræsses, skal det kontrolleres, om græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere kontrolleres græsningstrykket. Bemærk, at antal græssende dyr for tilsagn indgået før 2001 angives i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden, mens arealerne fra 2001 højst må afgræsses af 0,8 DE/ha. Hvis arealerne anvendes til slæt, skal det kontrolleres, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt, og at arealet i øvrigt ikke anvendes til slæt i den periode, som er fastsat i tilsagnet. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. FødevareErhverv kan dispensere fra reglerne om, at arealerne ikke må anvendes til slæt typisk i perioden 15. april til 15. juli. Det kan ske på baggrund af en erklæring fra en planteavlskonsulent om at ukrudtsbekæmpelse ved slåning er nødvendigt på det pågældende areal i perioden, hvor der ikke efter tilsagnet må tages slæt. FødevareErhvervs dispensation skal kunne fremvises ved kontrollen. Kontrollen, af om arealet er udnyttet til afgræsning eller slæt skal udføres efter følgende retningslinjer: Du skal kontrollere om arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn som på forsvarlig vis kan anvendes i forbindelse med en afgræsning af arealet. Hvis arealet samtidig i indeværende sæson har været eller bliver afgræsset med et passende antal heste eller drøvtyggere, skal du betragte arealet som værende udnyttet til afgræsning. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis der er arealer, som ikke er udnyttede på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet i henhold til retningslinjerne i tilsagnet, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Du skal under bemærkninger oplyse, om der er gennemført efterkontrol, samt dato for denne. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilke betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. 95

96 E.2 Miljøvenlig drift af græsarealer For foranstaltningen gælder det, at småbeplantninger og mindre vildtremiser, der er etableret i tilsagnsperioden, skal medtages i det opmålte areal. Dog må disse småbeplantninger og mindre vildtremiser ikke udgøre mere end 10% af det ansøgte areal på den enkelte mark og den enkelte småbeplantning/vildtremise må maksimalt udgøre kvadratmeter. Tilførsel af gødning For foranstaltningen miljøvenlig drift af græs kan der søges om tilskud til niveau 1 eller 2. For tilsagn på niveau 1 har tilsagnsmodtager lov til at tildele gødning, der svarer til en mængde på 80 kg total N pr. ha. Det skal derfor kontrolleres, at de anmeldte marker under niveau 1 ikke gødes med mere end 80 kg total N pr. ha. Hvis det konstateres, at der er gødet med mere end 80 kg total N pr. hektar, anføres marknummer, kvælstofkvote samt tilført mængde. Husk, at der skal foreligge både gødningsplanlægning samt gødningsregnskab for marker under niveau 1. Selvom ansøger har udfyldt side 4 i Fællesskemaet, og Plantedirektoratet dermed har adgang til ansøgers gødningsplan via HEMA, skal der opbevares en kopi på ansøgers bedrift. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ansøger fremskaffe en kopi og eventuelt eftersende den til kontrolløren. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal du lægge en kopi af gødningsplan og regnskab på sagen i Captia. For marker under niveau 2 må arealerne ikke tilføres gødning. Det skal kontrolleres, at forbuddet mod tildeling af gødning til arealer, bortset fra den periode hvor vegetationen etableres, er overholdt. For foranstaltninger, der indeholder forbud mod gødskning gennemføres kontrol ved vurdering af, om arealer omfattet af tilsagn har fået tildelt gødning. Ved den mindste tvivl om arealet, i strid med aftalen, har fået tildelt gødning skal der foretages en bilags- og regnskabskontrol. Hvis det konstateres, at arealet er gødet, beskrives det konstaterede i kontrolrapporten, og der anføres marknummer og tilført mængde kvælstof pr. ha. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden Du skal kontrollere, at de anmeldte marker forud for tilsagnsperioden er jordbrugsmæssigt udnyttet, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen til non-food produktion. 96

97 E.2 Miljøvenlig drift af græsarealer Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at hvis plantedækket er etableret efterfølgende skal arealet være udlagt med græs med højest 25% kvælstoffikserende planter. Du skal kontrollere, om der forekommer eller har forekommet arealer med utilstrækkeligt plantedække, ud over hvad der forventes ved almindelig drift. I disse situationer skal plantedækket hurtigst muligt genetableres i overensstemmelse med anvisning fra FødevareErhverv. Overholdelse af forbud Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealerne bortset fra med mineral-foderblandinger. Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf

98 E.2 Miljøvenlig drift af græsarealer Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Enkeltbetaling og miljøvenlig drift af græs- og naturarealer Arealer med tilsagnstype 4 er støtteberettigede under enkeltbetaling, uanset beskaffenheden af plantedækket, hvis der retmæssigt blev udbetalt enkeltbetalingsstøtte til arealet i 2008 og tilsagnet er beliggende i Natura På kontrolgrundlaget er det angivet med et EB-J ud fra markerne, hvis der blev udbetalt enkeltbetaling i På disse marker skal du kontrollere, om støttebetingelserne for enkeltbetaling var overholdt i 2008, og om arealet ligger inden for Natura-2000-område. Det kontrollerer du ved at tænde Natura 2000-lagene i PDgis (EF_HABITAT_OMR, EF_FUGLE_BEK_OMR, RAMSAR_OMR). Er det tilfældet kan arealet godkendes under enkeltbetaling, forudsat at miljøbetingelserne er overholdte. Se i øvrigt under afsnit A3. Sådan gør du i VAKS E.2 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer Marknr. overtrædelser af tilsagnstype 4 Overtrædelse Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+l vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 98

99 E.3 Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtelse E.3 Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse (type 5) Formålet med denne type tilsagn er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen samt reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Der er tale om 20-årige tilsagn, der er indgået pr 1. september, i perioden Tilsagnstype: 5 Det oprindelige tilsagn lægger FødevareErhverv på sagen i Captia. Plantedække Du skal kontrollere, om arealet forud for tilsagnsperioden har været udlagt som græsareal- eller naturareal, og om dette plantedække er opretholdt efter at tilsagnet er givet. I plejeaftalerne under MVJ-ordningen er det ikke tilladt at omlægge græs- og naturarealerne i tilsagnsperioden. Betingelserne skal kontrolleres ved besigtigelse og evt. gennemgang af dokumentation for markplanlægning. Betingelser I kontrolrapporten skal du angive hvilken plejebetingelser der indgår i tilsagnet. Hvis der er flere forskellige betingelser pr. tilsagn skal der udarbejdes et afsnit til kontrolrapporten pr. betingelse. Bemærk, at der ofte er fastsat individuelle bestemmelser i tilsagn om pleje af græs- og naturarealet. Selve tilsagnet er lagt i Captia og skal gennemgås ved kontrollen. Afgræsning: Du skal kontrollere, om de anmeldte arealer udnyttes til afgræsning og om dette sker med heste og/eller drøvtyggere. Der er fastsat betingelser i tilsagnet om, hvornår arealerne skal afgræsses og det kan være suppleret med bestemmelserne om, hvornår arealerne derudover kan/må afgræsses. Kontrollen af om arealet er udnyttet, skal udføres efter følgende retningslinjer: Du skal kontrollere om arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn som på forsvarlig vis kan anvendes i forbindelse med en afgræsning af arealet. Hvis arealet samtidig i indeværende sæson har været eller bliver afgræsset med et passende antal heste eller drøvtyggere, skal du betragte arealet som værende udnyttet til afgræsning. Husk altid at tjekke tilsagnsbetingelserne vedrørende afgræsning. Hvis der er arealer, som ikke er udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet i henhold til tilsagnets retningslinjerne, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Du skal under bemærkninger oplyse om der er gennemført en efterkontrol, samt dato for denne. Det er vigtigt at det fremgår tydeligt, hvilke betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Eksempel: Kommer du på kontrolbesøg den 15. juni og ved den lejlighed konstaterer, at arealet ikke er afgræsset, men at det samtidig at tilsagnet fremgår, at afgræsningsperioden er fastsat til 1. juli 1. september, skal der gennemføres efterkontrol med henblik på, at vurdere om reglerne om afgræsning er overholdt. Høslæt: Du skal kontrollere, at der er foretaget mindst ét årligt slæt af de anmeldte arealer. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. 99

100 E.3 Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtelse Rydningsforpligtigelsen: Rydningsforpligtigelsen er enten kombineret med reglerne for græsning eller kombineret med reglerne for høslæt. Afgræsning og rydningsforpligtigelse: Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af amtsrådet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. Herudover skal du også kontrollere, om de anmeldte arealer udnyttes til afgræsning og om dette sker med heste og/eller drøvtyggere. Der er fastsat betingelser i tilsagnet om, hvornår arealerne skal afgræsses og det kan være suppleret med bestemmelserne om, hvornår arealerne derudover kan/må afgræsses. Kontrollen af om arealet er udnyttet, skal udføres efter følgende retningslinjer: Du skal kontrollere om arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn som på forsvarlig vis kan anvendes i forbindelse med en afgræsning af arealet. Hvis arealet samtidig i indeværende sæson har været eller bliver afgræsset med et passende antal heste eller drøvtyggere, skal du betragte arealet som værende udnyttet til afgræsning. Husk altid at tjekke tilsagnsbetingelserne vedrørende afgræsning. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet i henhold til retningslinjerne, der er givet i tilsagnet kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Du skal under bemærkninger oplyse, om der er gennemført en efterkontrol, samt dato for denne. Det er vigtigt at det fremgår tydeligt, hvilke betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Høslæt og rydningsforpligtigelse: Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af amtsrådet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. Herudover skal du også kontrollere, at der er foretaget mindst ét årligt slæt af de anmeldte arealer. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet (taget et slæt) på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet i henhold til retningslinjerne, der er givet i tilsagnet, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Du skal under bemærkninger oplyse om der er gennemført en efterkontrol, samt dato for denne. Det er vigtigt at det fremgår tydeligt, hvilken betingelser efterkontrollen vedrører og, at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Overholdelse af forbud Beplantninger og vildtremiser Det er ikke tilladt at etablere beplantninger eller vildtremiser på arealet. Amtsrådet kan have truffet afgørelse om dispensation til etablering af beplantninger eller lign. på arealet. Dokumentation for dispensationen skal gennemgås ved kontrollen. 100

101 E.3 Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtelse Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealerne bortset fra med mineral-foderblandinger. Tilsagnet kan indeholde andre bestemmelser vedrørende tilskudsfodring. Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Særlige betingelser fastsat i tilsagnet Amtsrådet kan fastsætte individuelle bestemmelser. Hvis tilsagnet indeholder individuelle bestemmelser, skal du kontrollere, at disse bestemmelser er overholdt. Tilsagnet kan have bestemmelser vedrørende: Perioder for udnyttelse af plantedækket Periode hvor arealerne henholdsvis kan og skal afgræsses Det maksimale græsningstryk 101

102 E.3 Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtelse Tilskudsfodring Gødningstilførsel Hvis der er et forbud mod tildeling af gødning, skal det kontrolleres, at forbuddet mod tildeling af gødning til arealet er overholdt bortset fra den periode hvor vegetationen etableres. Kontrollen gennemføres ved vurdering af, om arealer omfattet af tilsagnet har fået tildelt gødning. Ved den mindste tvivl om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal der foretages en bilagskontrol. Bemærk, at hvis amtet har tilladt at arealerne tilføres gødning skal bedriften udarbejde en mark- og gødningsplan og gødningsregnskab. Selvom ansøger har udfyldt side 4 i Fællesskemaet, og Plantedirektoratet dermed har adgang til ansøgers gødningsplan via HEMA, skal der opbevares en kopi på ansøgers bedrift. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ansøger fremskaffe en kopi og eventuelt eftersende den til kontrolløren. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Se i øvrigt afsnit 4.3. Enkeltbetaling og pleje af græs- og naturarealer Arealer med tilsagnstype 5 er støtteberettigede under enkeltbetaling, uanset plantedækkets beskaffenhed, hvis der retmæssigt blev udbetalt enkeltbetalingsstøtte til arealet i 2008 og tilsagnet er beliggende i Natura På kontrolgrundlaget er der angivet et EB-J ud fra markerne, hvis der blev udbetalt enkeltbetaling i 2008 og arealet ligger i Natura På disse marker skal du kontrollere, om støttebetingelserne for enkeltbetaling var overholdt i 2008, og om arealet ligger inden for Natura-2000-område. Det kontrollerer du ved at tænde Natura 2000-lagene i PDgis (EF_HABITAT_OMR, EF_FUGLE_BEK_OMR, RAMSAR_OMR). Er det tilfældet kan arealet godkendes under enkeltbetaling, forudsat at miljøbetingelserne er overholdte. Se i øvrigt under afsnit A3. Sådan gør du i VAKS E.3 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer overtrædelser af Marknr. tilsagnstype 5 Overtrædelse Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+l vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 102

103 E.4 Ændret afvanding E.4 Ændret afvanding (type 9) Formålet med denne type tilsagn er, at afvandingen af arealerne ændres, med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor og skabe en rigere natur i særligt følsomme landbrugsområder. Arealet skal opretholdes som græsareal gennem afgræsning (med et fastsat græsningstryk) eller slæt (mindst én gang årligt). Der må ikke vandes, sprøjtes eller gødskes på arealerne. Tilsagnene er 20-årige og indgået i perioden Tilsagnstype: 9 Det oprindelige tilsagn vil FødevareErhverv lægge på sagen i Captia. Alle tilsagn er indgået pr. 1. september Etablering af ændret afvanding Du skal kontrollere, at afvandingsforholdene på arealet er ændret. FødevareErhverv vil på kontrolsager vedlægge en beskrivelse af det udførte projekt. Projektet er f.eks. ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også forekomme projekter af større omfang som f.eks. involverer flere lodsejere eller større naturgenopretningsprojekter. Du skal kontrollere at det tekniske afvandingsniveau, der blev etableret indenfor det første tilsagnsår, er bibeholdt og vedligeholdt i henhold til projektbeskrivelsen for arealet. Følgende er eksempler på, hvorledes det tekniske afvandingsniveau kan hæves: Åbne vandløb: - Opfyldning af vandløbet på en strækning - Etablering af stem (bræt sat lodret i kanaler) eller stryg med overløbskote højst 10 cm under terræn (brættet skal ligge 10 eller 30 cm under overfladen af marken) - Stop for vedligeholdelse af vandløb Drænledninger: - Afbrydelse af drænledninger på en strækning ved udløbet - Hævning af udløbskoten til et niveau på højst 10 eller 30 cm under terræn (koten er et mål for højden af hvad vandet kan løbe over) Grøfter: - Afvandingsgrøfter kan fyldes op til terræn Hvis afvandingsprojektet er etableret af en offentlig myndighed (amt eller lign.), vil der foreligge en projektbeskrivelse, som danner grundlag for en kontrol af, om den ændrede afvanding er etableret i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Hvis den ændrede afvanding er etableret af tilsagnsmodtager, skal denne i forbindelse med besigtigelsen forklare, hvorledes den ændrede afvanding er etableret i praksis. Arealets udnyttelse forud for tilsagnsperioden Du skal kontrollere, at de anmeldte marker forud for tilsagnsperioden var jordbrugsmæssigt udnyttet, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktion af non-food. Bemærk, at amtet kan se bort fra kravet til den tidligere udnyttelse, hvis amtet vurderer, at tilsagnet er nødvendigt for at beskytte naturen på arealet. 103

104 E.4 Ændret afvanding Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at hvis plantedækket er etableret efterfølgende skal arealet være udlagt med græs med højest 25% kvælstoffikserende planter. Opretholdelse som græsareal Angiv om arealerne i tilsagnet er fastholdt som græsareal gennem den forløbne del af tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. Hvis der er marker i tilsagnet, der ikke fastholdes ved afgræsning eller slæt, angives marknummer i bemærkninger. Hvis arealerne afgræsses, skal det kontrolleres, om græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere kontrolleres græsningstrykket. Bemærk, at antal græssende dyr for tilsagn indgået før 2001 angives i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden, mens arealerne fra 2001 højst må afgræsses af 0,8 DE/ha. Hvis arealerne anvendes til slæt, skal det kontrolleres, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. FødevareErhverv kan dispensere fra reglerne om, at arealerne ikke må anvendes til slæt typisk i perioden 15. april til 15. juli. Det kan ske på baggrund af en erklæring fra en planteavlskonsulent om at ukrudtsbekæmpelse ved slåning er nødvendigt på det pågældende areal i perioden, hvor der ikke efter tilsagnet må tages slæt. FødevareErhvervs dispensation skal kunne fremvises ved kontrollen. Kontrollen af, hvorvidt arealet kan bedømmes som værende udnyttet, skal udføres efter følgende retningsliner: Du skal kontrollere om arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn som på forsvarlig vis kan anvendes i forbindelse med en afgræsning af arealet. Hvis arealet samtidig i indeværende sæson har været eller bliver afgræsset med et passende antal heste eller drøvtyggere, skal du betragte arealet som værende udnyttet til afgræsning. Husk altid at tjekke tilsagnsbetingelserne vedrørende afgræsning. Hvis græsarealet, ikke afgræsses i løbet af året, og det derfor kan være vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, skal tilsagnshaveren dokumentere, at der tidligere er taget slæt, eksempelvis gennem fremvisning af faktura på salg af slæt. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet i henhold til retningslinjerne i tilsagnet, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Du skal under bemærkninger oplyse, om der er gennemført en efterkontrol samt dato for denne. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilke betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Som udgangspunkt skal opmålingen omfatte det areal, der bliver jordbrugsmæssigt udnyttet i overensstemmelse med bekendtgørelsen, altså det areal, der er underlagt vandstands-ændringen. 104

105 E.4 Ændret afvanding Bemærk, at arealerne i perioder kan være fuldstændig vanddækkede men kun for på et senere tidspunkt på sæsonen at blive jordbrugsmæssigt udnyttet i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Derimod skal arealer med permanent vandspejl ikke medtages i det samlede accepterede areal. Hvis et areal er blevet for vådt til at kunne plejes gennem afgræsning som følge af den ændrede afvanding har FødevareErhverv mulighed for at dispensere fra kravet om afgræsning. Det forudsætter dog, at ansøger har søgt om dispensation og derved opfyldt sin oplysningspligt over for FødevareErhverv. Hvis du i forbindelse med kontrolbesøget konstaterer, at plejebetingelserne gennem afgræsning ikke er opfyldt og, at der ikke foreligger en dispensation fra FødevareErhverv skal arealet opmåles og underkendes. Vær opmærksom på, at der er krydsoverensstemmelse på, at arealerne i Tøndermarsken opretholdes som græsarealer (Krav 1.26). Hvis der ved kontrollen konstateres overtrædelse af dette forhold, skal du anmelde KO-kontrol til Tønder Kommune. Du kan kontakte Tønder kommune via følgende link Bemærk, at mail eller telefonnotat om anmeldelse af KO-kontrol, skal fremgå af sagen i Captia. Overholdelse af forbud Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealerne bortset fra med mineral-foderblandinger. Forbud mod tilførsel af gødning (bortset fra perioden hvor vegetationen etableres) Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet. Ved den mindste tvivl, om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal der foretages en bilagskontrol. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en 105

106 E.4 Ændret afvanding overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Det er vigtigt, at du indsamler dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Enkeltbetaling og tilsagn om opretholdelse af ændret afvanding Arealer med tilsagnstype 9 er støtteberettigede under enkeltbetaling uanset plantedækkets beskaffenhed, hvis der retmæssigt blev udbetalt enkeltbetalingsstøtte til arealet i På kontrolgrundlaget er der angivet et EB-J ud fra marken, hvis der blev udbetalt enkeltbetaling i På disse marker skal du kontrollere, om støttebetingelserne for enkeltbetaling var overholdt i Er det tilfældet kan arealet godkendes under enkeltbetaling, forudsat at miljøbetingelserne er overholdte. Se i øvrigt under afsnit A3. Sådan gør du i VAKS E.4 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer overtrædelser af Marknr. tilsagnstype 9 Overtrædelse Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+l vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 106

107 E.5 Nedsat kvælstoftilførsel E.5 Nedsat kvælstoftilførsel (type 1) Formålet med denne tilskudsordning er at reducere brugen og dermed udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Der er tale om 5- eller 10-årige tilsagn der er indgået i perioden med start den 1. september. Der er tale om tilsagnstype 1. Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden Ved besigtigelse skal du kontrollere, at de anmeldte marker i 1. vækstsæson var dyrket som agerjord, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen. Bemærk, at græsarealer inden for omdriften også betragtes som agerjord. Hvis du på baggrund af besigtigelsen er i tvivl, om betingelserne er overholdt, skal du spørge om dokumentation for den tidligere arealanvendelse (dokumentationen kan være en markplan). Kvælstoftilførsel Planperioden, der skal kontrolleres, er 2008/2009. Ved gennemgang af gødningsplanen 2008/2009 skal du kontrollere, at tildeling af 60 % af kvælstofkvoten overholdes for de marker, der indgår i tilsagnet, og at det fremgår af gødningsplanen, at tildelingen maksimalt må være 60 % af kvoten. Kontrollen tager udgangspunkt i de indberettede tal, og ved at sammenligne bedriftens kvote og faktiske tildeling, vil det kunne konstateres, om forskellen mellem kvote og faktisk tildelt kvælstof giver reduktion af forbruget af kvælstof svarende til arealer omfattet af tilsagnet. Beregning af kvote og forbrug opgøres i henhold til gældende regler for kontrol af gødningsregnskaber. Hvis du konstaterer overtrædelser i forbindelse med kontrollen, skal du bede om en kopi af ansøgers gødningsplan, således at denne kan indskannes på sagen i Captia. Bemærk, at tilsagnet er indgået på markniveau. Derfor skal det, så vidt muligt, angives på hvilke marker overgødskningen er konstateret. Du skal også kontrollere om gødningsplanen for 2009/2010 er udfyldt korrekt mht. reduktion af kvælstofkvoten. Selvom ansøger har udfyldt side 4 i Fællesskemaet, og Plantedirektoratet dermed har adgang til ansøgers gødningsplan via HEMA, skal der opbevares en kopi på ansøgers bedrift. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ansøger fremskaffe en kopi og eventuelt eftersende den til kontrolløren. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura for indkøb af handelsgødning og B1-skemaer som dokumentation for overførsel af husdyrgødning. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende 107

108 E.5 Nedsat kvælstoftilførsel tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Sådan gør du i VAKS E.5 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer overtrædelser af Marknr. tilsagnstype 1 Overtrædelse Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+l vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 108

109 E.6 Etablering af efterafgrøder E.6 Etablering af efterafgrøder (type 10) Formålet med denne tilskudsordning er at mindske udvaskningen af kvælstof gennem etablering af arealer med efterafgrøder. Tilsagnene er 5- eller 10-årige og indgået i planperioden med start den 1. september. Der er tale om tilsagnstype 10. Det er en betingelse at de udlagte arealer er beliggende i et SFL-område. Det kontrolleres administrativt af FødevareErhverv. Krav til arealernes udnyttelse Du skal være opmærksom på, om bedriften er omfattet af reglerne om plantedække. Du skal kontrollere, at der hvert år udlægges et areal med efterafgrøder, der mindst svarer til det ansøgte areal. Kontrollen udføres ved at gennemgå evt. markplaner og dokumentation for gødningsplanlægning og derved fastlægge, hvilke marker, der er udlagt med efterafgrøder. Det skal kontrolleres, om der er udlagt et areal svarende til tilsagnet: Hvis bedriften er omfattet af reglerne om plantedække, skal der udlægges det ansøgte areal udover det lovpligtige areal på enten 10 eller 14 procent (kravet er 6% og 10% hos autoriserede økologer). Det skal fremgå af gødningsplanen, hvilket lovpligtigt krav til efterafgrøder, der er gældende. Hvis bedriften ikke er omfattet af reglerne om plantedække, skal der udlægges det ansøgte areal. Bemærk at det for tilsagn indgået i 2005 og 2006 gælder, at etablering af vintergrønne marker til erstatning af kravet om etablering af pligtige efterafgrøder ikke kan anvendes. Du skal kontrollere, at producenten ikke har benyttet vintergrønne marker i stedet for pligtige efterafgrøder. Følgende afgrøder kan bruges til at opfylde forpligtelserne som efterafgrøder: Udlæg af græs (græsudlæg skal være rent græs uden kløver) Korsblomstrede afgrøder (f.eks. gul sennep, raps) Cikorie. Etablering Græsefterafgrøder skal være etableret senest den 1. august forud for tilsagnsårets begyndelse. Bemærk, at for tilsagn med efterafgrøder med udløbsdato 31. august 2010, skal der i indeværende sæson ikke være etableret efterafgrøder. Forpligtigelsen er ophørt den 15. februar Korsblomstrede efterafgrøder skal være etableret senest den 1. august forud for tilsagnsårets begyndelse. Cikorie skal etableres i foråret i forbindelse med en dæksædsafgrøde. Etablering skal ske efter normale driftsprincipper, dvs. at etablering efter tidlig høst af f.eks. vinterraps eller vinterbyg ikke kan godkendes. 109

110 E.6 Etablering af efterafgrøder Betingelser fra etablering af efterafgrøden og frem til den 15. februar Forbud mod tilførsel af gødning Ved besigtigelse af arealet vurderes det om arealer omfattet af tilsagnet har fået tildelt gødning. Ved den mindste tvivl om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal der foretages en kontrol af mark- og gødningsplaner, gødningsregnskab og evt. bilag for indkøb af gødning. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf

111 E.6 Etablering af efterafgrøder Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være sprøjtejournal, fotos af sprøjtet mark og evt. indkøbsbilag eller faktura. Forbud mod ompløjning af arealet, nedvisning eller anden form for destruktion Ompløjning af arealet, nedvisning eller anden form for destruktion af afgrøden må først ske efter den efterfølgende 15. februar. Forbud mod frøproduktion. Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Efterfølgende arealanvendelse Arealer med efterafgrøder skal i samme tilsagnsår efterfølges af en forårssået afgrøde. Dette kan kontrolleres ved gennemgang af markplan og/eller dokumentation for gødningsplanlægning for 2009/10. Sådan gør du i VAKS E.6 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer overtrædelser Marknr. af tilsagnstype 10 Overtrædelse Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+l vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 111

112 E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og Etablering af vådområder E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer (type 11) og Etablering af vådområder (type 13) Formålet med denne tilsagnstype er at beskytte vandmiljøet og reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt en reducering i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Der er tale om 5- eller 10-årige tilsagn om miljøvenlig drift af græs- og naturarealer (Tilsagnstype: 11) og 20- årige tilsagn om etablering af vådområder, indgået i perioden (Tilsagnstype: 13). Alle tilsagn har startdato 1. september. Du skal ved kontrollen gennemgå og udfylde kontrolrapportens punkt 1-12 for nedenstående punkter, der vil være gældende for alle tilsagn af denne type. Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at hvis plantedækket er etableret efterfølgende skal arealet være udlagt med græs med højest 25% kvælstoffikserende planter. Omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Overholdelse af forbud Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift Det er ikke tilladt at anvende arealerne til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som f.eks. salg af afslået plantemateriale. Forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. 112

113 E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og Etablering af vådområder Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealerne bortset fra med mineral-foderblandinger. Aktiviteter der fremkalder erosion For tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, gælder, at producenten ikke må udføre aktiviteter på tilsagnsarealet, der fremmer erosion, hvis arealet ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m 2 og kystlinjer. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller kystlinjens højeste vandstandslinje. Det kunne f.eks. være kørsel med tunge maskiner. Tilførsel af gødning Der er forskellige betingelser for gødskning. For nogle tilsagn må der max tildeles 90 % eller 60 % af kvoten, mens der for andre tilsagn ikke må tilføres gødning udover det, dyrene efterlader på arealet. Oplysningerne finder du i kontrolgrundlaget. Arealet må tildeles maks. 90 % af kvoten I 2003 har Vejle amt, Ringkøbing amt og Viborg amt indgået tilsagn, hvor der må tildeles op til 90% af kvoten. Med udgangspunkt i det samlede antal græssende dyreenheder på tilsagnsarealet, samt amtets krav til udnyttelsen af arealet, udregnes arealets kvælstofkvote. Kontroller at tilsagnsmodtager har anført den korrekte norm i forhold til amtets krav til udnyttelse af arealet, samt det samlede antal græssende DE på tilsagnsarealet. Bemærk, at begrebet græsningstryk er amtets krav til udnyttelse af arealet, mens afgræsning i forbindelse med kvoten betegnes som antal græssende DE/ha. Foruden den husdyrgødning som dyrene efterlader, må der tildeles yderligere handelsgødning og husdyrgødning til det niveau som amtet har fastlagt. Den samlede tilførsel af handelsgødning og udnyttelige husdyrgødning må dog maksimalt udgøre 90 % af arealets kvote. 113

114 E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og Etablering af vådområder Arealet må tildeles maks. 60 % af kvoten I 2004 og 2005 er det kun Ringkøbing amt, der har indgået tilsagn om tilførsel af gødning, dog kun maks. 60 % af kvoten. Med udgangspunkt i det samlede antal græssende dyreenheder på tilsagnsarealet, samt amtets krav til udnyttelsen af arealet, udregnes arealets kvælstofkvote. Kontroller at tilsagnsmodtager har anført den korrekte norm i forhold til amtets krav til udnyttelse af arealet, samt det samlede antal græssende DE på tilsagnsarealet. Bemærk, at begrebet græsningstryk er amtets krav til udnyttelse af arealet, mens afgræsning i forbindelse med kvoten betegnes som antal græssende DE/ha. Foruden den husdyrgødning som dyrene efterlader, må der tildeles yderligere handelsgødning og husdyrgødning til det niveau som amtet har fastlagt. Den samlede tilførsel af handelsgødning og udnyttelige husdyrgødning må dog maksimalt udgøre 60% af arealets kvote. Overgødskning på markniveau På baggrund af tilsagnsmodtagers oplysninger om arealets reelle afgræsning (antal dyr/tid) samt staldsystem/gødningsart beregnes det udnyttede kvælstof i husdyrgødningen og det kan konstateres om der er en rest af kvælstofkvoten til tildeling af yderligere kvælstof. Tilsagnsmodtagers oplysninger om de reelle antal dyr/tid på arealet samt vedkommendes oplysninger om arealets reelle tildelte mængde handelsgødning, øvrig husdyrgødning og anden organisk gødning er således grundlaget for at konstatere om tilsagnsmodtagers planlagte tilførsel/faktiske tilførsel er i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Hvis du konstaterer uregelmæssigheder eller skal bruge andre kombinationer af tilsagn end angivet i eksemplerne skal du foretage en nærmere beregning af tilførsel af gødning. Arealet må kun tilføres den gødning, som dyrene efterlader Du skal kontrollere, at der ikke tilføres mere gødning til arealet end det der efterlades af dyrene under afgræsningen. Det fremgår af kontrolgrundlaget, at der ikke må tilføres yderligere gødning. Det er ikke et krav, at arealer uden yderligere tilførsel af gødning end det der efterlades af dyrene, skal medtages i bedriftens mark- og gødningsplan. Du skal dog alligevel kontrollere, om arealerne er medtaget i mark- og gødningsplanen: - Hvis arealerne fremgår af gødningsplanen, skal du kontrollere at den mængde gødning, som fremgår af planen ikke er mindre end den mængde, der fremgår af skema A. Derefter kontrolleres at mængden som angivet i gødningsplanen ikke er større end den mængde, som dyrene reelt lægger på marken. Det vil sige, at opgørelsen af kvælstofkvoten i skema A skal svare til det antal dyreenheder, der reelt afgræsser arealet, og denne mængde må ikke overskrides i gødningsplanen. - Hvis arealerne ikke er med i gødningsplanen, skal du ved besigtigelse af arealerne kontrollere, at forbuddet mod tildeling af gødning til arealet er overholdt (f.eks. hvis arealet er tilført handelsgødning eller gylle). Ved den mindste tvivl om arealet er gødsket i strid med aftalen, skal du foretage en bilagskontrol for at undersøge, om der er indkøbt mere gødning, end der må anvendes. Hvis du konstaterer, at arealet er blevet gødsket, skal du angive marknummer samt mængde tilført gødning. 114

115 E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og Etablering af vådområder Græsningstrykket må ikke være fastsat til mindre end 0,3 DE/ha. Hvis der forekommer et græsningstryk på mindre end 0,3 DE/ha, har arealet ingen kvælstofnorm, og så er arealet ikke et harmoniareal. Det betyder, at det kvælstof der afsættes på arealet må fratrækkes i gødningsregnskabet, samt at det antal DE som det afsatte kvælstof svarer til, må fraregnes opgørelsen af antal DE på bedriften. Dvs. hvis græsningstrykket er under 0,3 DE/ha skal du følge princippet fra kontrollen af miljøvenlig drift af græsarealer, niveau 2 (perioden se afsnit E2). Det pågældende areal kan i sådanne tilfælde ikke medregnes som harmoniareal. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. I den efterfølgende del af kontrolrapportens punkt skal du udfylde de relevante punkter i forhold til tilsagnets ordlyd. Denne del af tilsagnet varierer fra tilsagn til tilsagn. Yderligere betingelser der indgår i tilsagnet I kontrolrapporten skal du sætte kryds ved de betingelser, som skal opfyldes i dette tilsagn. Herefter skal du besvare det/de spørgsmål der knytter sig til den/de enkelte betingelse/er. Amtet kan have sat nogle særlige betingelser vedrørende rydning, ændring af afvandingsforhold og beplantning. Punkterne for disse betingelser skal kun udfyldes, hvis der er fastsat nogle særlige betingelser i tilsagnet, der skal opfyldes. I modsætning til de betingelser som skal opfyldes, kan tilsagnet indeholde et eller flere ekstra betingelser som ansøger kan vælge at opfylde. Det er kun hvis ansøger har benyttet sin mulighed for en kan betingelse, at vi skal lave kontrol af netop denne betingelse. Forpligtigelse ved afgræsning Angiv om arealerne bliver udnyttet med afgræsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: perioden arealet kan og skal afgræsses græsningstryk (både min. og maks.) hegning (gælder kun for tilsagn fra 2005) (gælder kun for tilsagn fra 2005) særlig pleje for areal mellem et hegn og et vandløb, en sø eller en kystlinie. Amtet kan fastsætte særlige betingelser for pleje af arealer, der ligger mellem et hegn og et vandløb, en sø eller en kystlinie, hvis afstanden mellem hegnet og vandløbets, søens eller kystliniens øverste kant er 5 meter eller derunder. 115

116 E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og Etablering af vådområder Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i bemærkningsfeltet i kontrolrapporten. Forpligtigelse ved slæt Angiv om arealerne bliver udnyttet til slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: perioder hvor der ikke må tages slæt omfang (årligt eller antal gange pr. år). Bemærk, at slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i bemærkningsfeltet i kontrolrapporten. Forpligtigelse ved afpudsning Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet med afpudsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: perioder hvor arealet ikke må pudses omfanget Bemærk, at afpudsning defineres som afslåning af græsdækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i bemærkninger. Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet til enten afgræsning eller slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: Perioder hvor arealet kan og skal afgræsses Græsningstryk Hegning Særlig pleje for areal mellem hegn, vandløb, sø eller kystlinje Perioder hvor der ikke må tages slæt på arealer Omfanget og udførelsen af slæt Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i bemærkninger. Kontrollen af om arealet er udnyttet, skal udføres efter følgende retningslinjer: Du skal kontrollere, om arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn, som på forsvarlig vis kan anvendes i forbindelse med en afgræsning af arealet. Hvis arealerne samtidig har været eller bliver afgræsset med et passende antal heste eller drøvtyggere, betragtes arealet som værende udnyttet til afgræsning. Husk altid at tjekke tilsagnsbetingelserne vedrørende afgræsning. 116

117 E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og Etablering af vådområder Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet i henhold til retningslinjerne, der er givet i tilsagnet, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Du skal under bemærkninger oplyse, om der er gennemført en efterkontrol samt dato for denne. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilke betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Forpligtigelse ved udtagning af produktion Du skal kontrollere, at de marker der er udtaget af produktionen, overholder nedenstående betingelser: Arealerne må ikke: tilføres gødning, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) tilføres plantebeskyttelsesmidler, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) bruges på en måde der er indtægtsgivende, f.eks. jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Amtsrådet kan fastsætte betingelser om skovetablering på arealet, men arealet må ikke pålægges fredsskovpligt. Forpligtigelse ved rydning Hvis der indgår forpligtigelse til rydning af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker hvor bevoksningen skal ryddes, er blevet ryddet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Amtet kan fastsætte individuelle krav til rydning som f.eks. 1/5 hvert år gennem tilsagnsperioden eller 50 procent ryddet inden for de første 2 år. Forpligtigelse ved ændring af afvandingsforhold Hvis der indgå forpligtigelse til ændring af afvandingsforholdet af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker hvor afvandingsforholdene skal ændres, er ændret i overensstemmelse med tilsagnet. Selve projektet er f.eks. en ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også forekomme projekter af større omfang som f.eks. flere involverede tilsagnsmodtagere eller projekter som del af naturgenopretning. I disse tilfælde vil der altid foreligge en projektbeskrivelse. Etablering af vildtremiser og småbeplantninger Hvis der indgår forpligtigelse til etablering af vildtremiser eller småbeplantninger af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at der er etableret småbeplantninger og mindre vildtremiser i overensstemmelse med bestemmelserne i tilsagnet. Vildtremiser består af træer og buske. Det er ikke muligt at etablere vildtagre, f.eks. fodermarvkål. Læhegn betragtes som vildtremiser, men må ikke være etableret forud for tilsagnsperiodens begyndelse. Ved mindre vildtremiser forstås som en tommelfingerregel, at vildtremiserne i alt udgør maksimalt 10% af arealet, og at den enkelte vildtremise maksimalt udgør kvadratmeter. 117

118 E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og Etablering af vådområder Betingelse om oversvømmelse af arealer Hvis der indgå betingelser til oversvømmelse af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker, der skal oversvømmes med åvand eller drænvand, er etableret i overensstemmelse med tilsagnet. Enkeltbetaling og tilsagn om miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og etablering af vådområder Arealer med tilsagnstype 11 (miljøvenlig drift af græs- og naturarealer) er støtteberettigede under enkeltbetaling uanset beskaffenheden af plantedækket, hvis der retmæssigt blev udbetalt støtte til arealet i 2008 og arealet ligger inden for Natura 2000-område eller der er indgået et tilsagn med udtagningsforpligtelse. Arealer med tilsagnstype 13 (etablering af vådområder) er støtteberettigede under enkeltbetaling uanset beskaffenheden af plantedækket, hvis der retmæssigt blev udbetalt støtte til arealet i På kontrolgrundlaget er der angivet et EB-J ud fra marken, hvis der blev udbetalt enkeltbetaling i På disse marker skal du kontrollere, om støttebetingelserne for enkeltbetaling var overholdt i 2008 (for arealer med udtagningsforpligtelse er der intet krav til plantedække). På marker med tilsagnstype 11 skal du desuden kontrollere, om arealet ligger inden for Natura-2000-område. Det kontrollerer du ved at tænde Natura 2000-lagene i PDgis (EF_HABITAT_OMR, EF_FUGLE_BEK_OMR, RAMSAR_OMR). Er ovenstående krav overholdt kan arealet godkendes under enkeltbetaling, forudsat at miljøbetingelserne er overholdte. Se i øvrigt under afsnit A3. Sådan gør du i VAKS E.7 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer overtrædelser Marknr. af tilsagnstype 11 eller 13 Overtrædelse Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+l vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 118

119 E.8 Etablering af ekstensive randzoner E.8 Etablering af ekstensive randzoner (type 12) Formålet med tilsagnet er, at beskytte vandmiljø og biotoper i søer, åer, ved kyster og langs andre landskabselementer ved at reducere udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider gennem etablering af ekstensive randzoner. Tilsagnene er 5- eller 10-årige og indgået i perioden med start 1. september. Tilsagnstype: 12 Randzonens størrelse og beliggenhed Randzonearealet skal være mindst 12 meter bredt, bortset fra randzoner etableret langs målsatte vandløb og søer, hvor arealkravet er 10 meter pga. de 2 meter lovpligtige dyrkningsfrie bræmmer (samlet bredde dyrkningsfri bræmme + randzone 12 meter). Langs vandløb og søer med dyrkningsfri bræmme, skal den ekstensive randzone være etableret op til og langs med den dyrkningsfrie bræmme. Langs vandløb og søer uden dyrkningsfri bræmme skal den ekstensive randzone være etableret op til og langs med vandløbets eller søens øverste kant. Langs kystlinjer (indført med tilsagn fra 2005) skal den ekstensive randzone være placeret op til og langs med årets normale højeste vandstandslinje. Du skal kontrollere, at randzonerne overholder arealkravet og er beliggende langs fastsatte landskabselementer. Dette kan være vandløb, søer, levende hegn, diger, småbeplantninger samt lignende biotoper. Kontrollen af randzonearealets bredde foretages som udgangspunkt ved et antal stikprøver langs randzonens længde. Antallet af stikprøver afhænger af randzonens længde. Angiv i det generelle bemærkningsfelt i kontrolrapporten, hvilket landskabselement, som randzonen er beliggende ved. Krav mod jorderosion Punktet skal kun besvares for tilsagn indgået i 2005 eller 2006 Du skal kontrollere, at der på tilsagnsarealerne ikke foregår jordbrugsmæssig udnyttelse eller anden aktivitet, der medfører erosion af arealerne. Eksempler herpå kunne være kørsel med tungt maskineri, der har medført strukturskader/erosion herunder ødelæggelse af plantedækket. Betingelser Opdelingen af ekstensive randzoner i niveau 1 og niveau 2 gælder kun for tilsagn, der er indgået i 2003 og Tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, er kun indgået som niveau 1 uden brug af plantebeskyttelsesmidler, men med tilførsel af gødning. Det angives hvilken betingelse, der indgår i tilsagnet: uden plantebeskyttelsesmidler, men med tilførsel af gødning (niveau 1) uden plantebeskyttelsesmidler og gødning (niveau 2) Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Du skal kontrollere, at der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler på de anmeldte arealer. Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider, dog ikke bejdset udsæd og rodhalsbehandlet udplantningsmateriale. Kontrollen foretages ved gennemgang af bedriftens evt. sprøjtejournal samt besigtigelse. 119

120 E.8 Etablering af ekstensive randzoner Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Anvendelse af gødning Du skal kontrollere, at der ikke anvendes gødning på de tilmeldte arealer. Kontrollen skal foretages ved gennemgang af gødningsplanen. For foranstaltninger, der indeholder forbud mod gødskning og ikke har krav om gødningsplan, skal der gennemføres kontrol ved vurdering af om arealerne omfattet af tilsagnet, har fået tildelt gødning. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. 120

121 E.8 Etablering af ekstensive randzoner Sådan gør du i VAKS E.8 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer overtrædelser Marknr. af tilsagnstype 12 Overtrædelse Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+l vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 121

122 E.9 Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer E.9 Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer (type ) Formålet med denne støtteordning er at reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet, samt reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Tilsagnene kan være indgået både under det nye og gamle landdistriktsprogram: 5-årige tilsagn indgået før 2006 (tilsagnstype 14) eller 5-årige tilsagn indgået i (tilsagnstype 41). For tilsagn indgået i 2007 og derefter: Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. juli. Randzonens størrelse og beliggenhed Du skal kontrollere, at randzonerne overholder arealkravet og er beliggende langs søer og vandløb. Tilsagn før 2007: Randzonen skal være mindst 10 meter bred. Småbiotoper, der var på arealerne forud for tilsagnsperiodens begyndelse skal medtages i randzonen (op til 25 %) Bemærk, at 2 meter barjordsstriber er tilladt på tilsagn fra før Tilsagn fra 2007: Randzonen skal være mindst 10 meter og højest 20 meter bred. Indtil 50 % af randzonens areal må have været ikke-jordbrugsmæssigt areal forud for tilsagnet. Kravet om bredde gælder også de steder, hvor der findes 2 meter lovpligtige dyrkningsfrie bræmmer. Hvis randzonen ligger sammen med den 2 meter dyrkningsfrie bræmme efter vandløbsloven, skal randzonen stadig være 10 meter 2-meterbræmmen ligger inde i randzonen (2+810 meter). Bredden på 10 meter skal måles fra søens eller vandløbets øverste kant. Hvis randzonen ligger sammen med den 2 meter dyrkningsfrie bræmme efter vandløbsloven, skal randzonen stadig være 10 meter 2-meterbræmmen ligger inde i randzonen (2+810 meter). Se figur 1 nedenfor. Kontrollen af randzonearealets bredde foretages ved at du opmåler arealet (evt. med GPS). Derefter foretages et antal stikprøver langs randzonen. Antal stikprøver afhænger af randzonens længde. Du skal angive randzonens bredde på det bredeste og smalleste sted i det generelle bemærkningsfelt i kontrolrapporten (både for tilsagn indgået før og efter 2007). Hvis dele af randzonen er mindre end 10 m. (tilsagn før og efter 2007) eller mere end 20 m. bred (kun tilsagn efter 2007), skal det pågældende areal opmåles og underkendes. Bemærk, at det underkendte areal godt kan være støtteberettiget under en anden ordning. Bemærk, at hvis randzonen er anmeldt med kode 340 (MILJØs randzoneordning) og ikke overholder breddekravet om min. 10 meter og max. 20 meter, så skal du kontakte Anders Nemming, MILJØ på tlf

123 E.9 Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Figur 4: Vandløbets øverste kant og breddekrav på bræmmer og randzoner Forudgående udnyttelse Punktet er kun relevant for tilsagn indgået i 2007 og frem. Ved kontrollen skal du undersøge om reglen om, at højest 50% af arealet forud for tilsagnet har været udlagt som ikke-jordbrugsmæssigt udnyttet græs eller natur, herunder småbiotoper. Det øvrige areal skal have været udnyttet som agerjord, permanent græs, braklagt indenfor omdriften, anvendt til kort omdrift f.eks. juletræer, pyntegrønt eller energiskov eller omfattet af tilsagn om tilskud til MVJ. Ved kontrollen skal du angive, hvor stor en andel af randzonen som er udlagt som ikkejordbrugsmæssigt udnyttet areal under de generelle bemærkninger i VAKS. Bemærk, at kravet knytter sig til tilsagnsperiodens begyndelse og du skal således angive et skøn over om den nuværende procentsats passer med arealet forud tilsagnets start. Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at hvis plantedækket er etableret efterfølgende skal arealet være udlagt med græs med højest 25% kvælstoffikserende planter. Omlægning De braklagte randzoner må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Forpligtelse til afpudsning Du skal kontrollere, at arealet bliver afpudset mindst en gang om året. 123

124 E.9 Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Arealet må ikke afpudses i perioden 1. maj 30. juni. Dog må afpudsning foretages hele året, hvis plantedækket holdes helt kort ved afpudsning med jævne mellemrum gennem hele foråret frem til 1. maj. Bemærk, at det er tilladt at afpudse arealerne inden blomstring på opfordring fra frøproducent, hvis arealer ligger inden for de afstandskrav, der findes for certificering af frø. Afpudsning defineres som en driftsform, som ikke indebærer en jordbrugsproduktion, men som indebærer afslåning af græsdækket uden krav om efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes og anvendes. Bemærk, at det for tilsagn fra 2007 kun er den del af arealet der har et tæt lavt plantedække og som kan slås, der er omfattet af forpligtigelsen til afpudsning. Overholdelse af forbud Forbud mod tilførsel af gødning (gælder ikke i perioden hvor plantedækket etableres) Ved besigtigelse af arealet vurderes det om arealer omfattet af tilsagnet har fået tildelt gødning og gødningsplanen gennemgås. Ved den mindste tvivl om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal der foretages en bilagskontrol. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav

125 E.9 Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse Braklagte randzoner må ikke gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Du skal kontrollere, at dette ikke forekommer. Forbud mod jordbrugsproduktion herunder frøproduktion I tilsagnsperioden må arealet ikke anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder ikke anvendes til frøproduktion. Forbud mod afgræsning. I tilsagnsperioden må arealet ikke plejes ved afgræsning. Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Forbud mod vanding. Der er forbud mod vanding. Dispensation kan dog søges. Krav mod jorderosion Du skal kontrollere at der på tilsagnsarealerne ikke foregår jordbrugsmæssig udnyttelse eller anden aktivitet, der medfører erosion af arealerne. Eksempler herpå kunne være kørsel med tungt maskineri, der har medført strukturskader/erosion herunder ødelæggelse af plantedækket Enkeltbetaling og tilsagn om etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Arealer med tilsagnstype 14 og 41 er støtteberettigede under enkeltbetaling uanset beskaffenheden af plantedækket, hvis der blev udbetalt retmæssig støtte til arealet i På kontrolgrundlaget er der angivet et EB-J ud fra marken, hvis der blev udbetalt enkeltbetaling i På disse marker skal du kontrollere, om støttebetingelserne for enkeltbetaling var overholdt i Er det tilfældet kan arealet godkendes under enkeltbetaling, forudsat at miljøbetingelserne er overholdte. Se i øvrigt under afsnit A3 og E. 125

126 E.9 Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Sådan gør du i VAKS E.9 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer overtrædelser Marknr. af tilsagnstype 14 eller 41 Overtrædelse Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+l vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 126

127 E.10 pleje af græs- og naturarealer E.10 Pleje af græs- og naturarealer (type ) Formålet med tilsagnene er, at beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen og reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler. Formålet er også at forbedre natur- og biotopforholdene på græs- og naturarealer. Der må ikke sprøjtes eller tilføres gødning, udover det der efterlades af græssende dyr. Arealet skal plejes med afgræsning eller afgræsning eller slæt. Der er 6 tilsagnstyper: - 5-årige tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, indgået i (tilsagnstype 40) - 20-årige eller 5-årige tilsagn om fastholdelse og pleje efter vådområdeprojekt, indgået i (tilsagnstype ) - 5-årige tilsagn om opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken, indgået i 2007 og 2008 (tilsagnstype 45) og 5-årige tilsagn om opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken, indgået i 2009 (tilsagnstype 54) - 20-årige tilsagn om miljøvenlig drift af vådområder, indgået i (tilsagnstype 16). Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at ved etablering skal arealet være udlagt med græs med højest 25 % kvælstoffikserende planter. Omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Arealer, der var i et græs tilsagn umiddelbart forud for nyt tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer må ikke pløjes og genetableres inden ny tilsagnsperiode. Overholdelse af forbud Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod tilførsel af gødning (gælder ikke i perioden hvor plantedækket etableres) Du skal kontrollere, at der ikke anvendes gødning på de tilmeldte arealer. Kontrollen skal foretages ved gennemgang af gødningsplanen. Selvom ansøger har udfyldt side 4 i Fællesskemaet, og Plantedirektoratet dermed har adgang til ansøgers gødningsplan via HEMA, skal der opbevares en kopi på ansøgers bedrift. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ansøger fremskaffe en kopi og eventuelt eftersende den til kontrolløren. For foranstaltninger, der indeholder forbud mod gødskning og ikke har krav om gødningsplan, skal der gennemføres kontrol ved vurdering af om arealerne omfattet af tilsagnet, har fået tildelt gødning. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. 127

128 E.10 pleje af græs- og naturarealer De nærmere retningslinjer herfor er beskrevet i Plantedirektoratets instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: Kontrol_7001_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) kontakt Anders Nemming, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantebeskyttelsesmidler, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af marken, skal du ikke underkende hele marken, men opmåle og underkende den del, hvor der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura eller lign.) lægges på sagen i Captia. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (samlet dyrket areal på min. 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KO-krav Hvis ansøger har anvendt ikke-godkendte plantebeskyttelsesmidler, er det en overtrædelse af støttebetingelserne og KO-krav Sprøjtejournal: Hvis der på en tilsagnskontrol konstateres, at der er sprøjtet på en tilsagnsmark, skal kontrolløren bede om at se sprøjtejournalen (ved min. 10ha). Hvis der mangler sprøjtejournal, noteres dette. Hvis der foreligger en sprøjtejournal, kontrolleres om denne indeholder: dato, anvendt middel, dosering, afgrøde og ajourføring. Hvis en eller flere af disse oplysninger mangler for tilsagnsmarkerne, noteres hvilke, der mangler. Anvendelse: Kontrolløren noterer fra sprøjtejournalen for sprøjtede tilsagnsmarker: dato for sprøjtning, og anvendt middel. Fra markplanen noteres desuden marknr., antal ha. for tilsagnsmarker, samt det samlede dyrkede areal. Arealkontrolløren overdrager den indsamlede dokumentation om anvendelse til en kontrollør med Pesticiduddannelsen. Høringsbreve ligger Captia: MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.19-delkrav1. MILJØ_PM_10_Høring_med_KO_2.18-delkrav1. Ved spørgsmål til krav 2.18 om anvendelse af sprøjtemidler eller 2.19 om sprøjtejournaler kontakt Gitte Wolf, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Forbud mod arealudnyttelse der er uforenelig med betingelserne vedrørende plantedækket Arealer, der er omfattet af et tilsagn om pleje af græs- og naturarealer må ikke udnyttes på en vis, der er uforenelig med betingelserne vedrørende plantedækket, som f.eks. etablering af ridebaner. Forbud mod vanding. Der er forbud mod vanding. Dispensation kan dog søges. 128

129 E.10 pleje af græs- og naturarealer Forbud mod tilskudsfodring Det er ikke tilladt at tilskudsfodre på tilsagnsarealer som afgræsses bortset fra med mineralfoderblandinger. Betingelser Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved enten afgræsning eller afgræsning og/eller slæt. Arealer med opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken (kun tilsagn indgået fra 2009) skal desuden afpudses. Hvis der er marker i tilsagnet, der ikke udnyttes til hverken afgræsning eller slæt, skal det beskrives under bemærkninger. Hvis arealerne afgræsses, skal du kontrollere, om græsarealerne er omfattet af drift med afgræsning i perioden 1.juni til 31. august, og at arealerne fremstår afgræssede med tæt, kort plantedække den 31. august. Dog skal forekomster af græstuer, lysesiv og anden højere vegetation, der naturligt indfinder sig som følge af en drift med afgræsning, ikke vurderes som en overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Bemærk, at der må foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning eller afpudsning, der gennemføres efter afgræsningen. Der må dog ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Hvis arealerne anvendes til enten afgræsning og/eller slæt, skal du kontrollere, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni 31. august til enten afgræsning eller slæt, således at arealerne fremstår som plejede arealer den 31. august. Dog skal forekomster af græstuer, lysesiv og anden højere vegetation, der naturligt indfinder sig som følge af en drift med afgræsning, ikke vurderes som en overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Bemærk, at det ikke er tilladt at tage slæt eller afpudse arealerne i perioden 1. maj 20. juni. Hvis arealerne skal afpudses (kun arealer med opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken indgået i tilsagnstype 54), skal du kontrollere at arealerne afpudses mindst en gang inden for perioden fra den 1. juli til den 31. august, således at arealerne i deres helhed den 31. august fremstår med tæt, lavt plantedække. Kontrollen af om arealet er udnyttet, skal udføres efter følgende retningsliner: Du skal kontrollere om arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn som på forsvarlig vis kan anvendes i forbindelse med en afgræsning af arealet. Hvis arealerne samtidig fremstår som afgræssede i indeværende sæson og vil fremstå med tæt lav plantedække den 31. august, betragtes arealet som værende udnyttet til afgræsning. Er det vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt sammen med en dokumentation for slåning og eller bjærgning af plantematerialet, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet i henhold til retningslinjerne, der er givet i tilsagnet, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Du skal under bemærkninger oplyse, om der er 129

130 E.10 pleje af græs- og naturarealer gennemført en efterkontrol samt dato for denne. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilke betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Fastholdelse og pleje af vådområde (tilsagnstype 50 og 51) Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i projektbeskrivelsen som beskriver projektet. Projektbeskrivelse ligger på sagen i Captia. Opretholdelse af ændret afvanding (tilsagnstype 45 og 54) Du skal kontrollere, at det afvandingsprojekt som blev etableret som en MVJ-foranstaltning er opretholdt. Projektbeskrivelse ligger på sagen i Captia. Der er flere oplysninger om kontrol af ændret afvanding under E.4 etablering af ændret afvanding. Vær opmærksom på, at der er krydsoverensstemmelse på at arealerne i Tøndermarsken opretholdes som græsarealer (Krav 1.26). Hvis der ved kontrollen konstateres overtrædelse af dette forhold, skal anmeldes af KO-kontrol ske til Tønder Kommune. Du kan kontakte Tønder kommune via følgende link Bemærk, at mail eller telefonnotat om anmeldelse af KO-kontrol skal fremgå af sagen i Captia. Enkeltbetaling og tilsagn om pleje af græs og naturarealer Arealer med tilsagnstype 40 (pleje af græs- og naturarealer) er støtteberettigede under enkeltbetaling uanset beskaffenheden af plantedækket, hvis der retmæssigt blev udbetalt støtte til arealet i 2008 og tilsagnsarealet ligger inden for Natura 2000-området. Arealer med tilsagnstype (fastholdelse og pleje af vådområder), (opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken) og 16 (miljøvenlig drift af vådområder) er støtteberettigede under enkeltbetaling uanset beskaffenheden af plantedækket, hvis der blev udbetalt retmæssig støtte til arealet i På kontrolgrundlaget er der angivet et EB-J ud fra marken, hvis der blev udbetalt enkeltbetaling i 2008 (og arealet ligger inden for Natura 2000). På disse marker skal du kontrollere, om støttebetingelserne for enkeltbetaling var overholdt i På marker med tilsagnstype 40 skal du desuden kontrollere, om arealet ligger inden for Natura-2000-område. Det kontrollerer du ved at tænde Natura 2000-lagene i PDgis (EF_HABITAT_OMR, EF_FUGLE_BEK_OMR, RAMSAR_OMR). Er det tilfældet kan arealet godkendes under enkeltbetaling, forudsat at miljøbetingelserne er overholdte. Se i øvrigt under afsnit E og A3. Sådan gør du i VAKS E.10 Hvis du Tilsagnsgruppe konstaterer overtrædelser Marknr. af tilsagnstype 16, 40, 45, 50, Overtrædelse 51 eller 54 Supplerende bemærkninger Skriv tilsagnsgruppe (tilsagnstype, støttesats, tilsagnets udløbsår) Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor betingelserne ikke er overholdt Ved hjælp af ctrl+l vælges den relevante overtrædelse Den konkrete situation beskrives 130

131 F. God landbrugspraksis F.1 Gødningsplanlægning F. God landbrugspraksis (GLP) Delrapport F vedrørende GLP skal udfyldes, hvis ansøger har tilsagn under miljø- og/eller økologiordninger som er givet efter 2000 og inden 2007 (Landdistriktsprogram ). For at ansøgeren overhoved kunne få tilsagn under Landdistriktsprogram skulle ansøgeren forud for tilsagnsperioden have overholdt en række forskellige bestemmelser vedrørende gødningsregnskaber, harmonikrav, gødningsplanlægning, sprøjtejournaler og dyrevelfærd. Dette blev i landdistriktsprogrammet kaldt God landbrugspraksis. Alle ansøgere blev inden de fik tilsagn screenet for eventuelle overtrædelser sket i årene inden. Mens tilsagnet er gældende skal ansøger stadig udvise god landbrugspraksis. I forbindelse med arealkontrollen skal det derfor rapporteres, hvis ansøgerne ikke udviser god landbrugspraksis. Hvis der under kontrolbesøget opstår mistanke om overtrædelse af regler omkring dyrevelfærd kontakter du straks KONTROL, der vil tage kontakt til Fødevarestyrelsen. Du skal beskrive, hvad mistanken bygger på og denne beskrivelse lægger du på sagen i Captia. F.1 Gødningsplanlægning Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (fremgår af kontrolgrundlaget) kontrollerer du om der er foretaget gødningsplanlægning for planperioden 2009/10. Gødningsplanlægningen skal være foretaget efter reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det vil sige, planen skal indeholde oplysninger om marker, afgrøder og kvælstofkvote. Der er intet formkrav til planen. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har udfyldt side 4 Gødningsplanlægning i Fællesskemaet. Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og der ikke er foretaget gødningsplanlægning er der tale om en overtrædelse af GLP. Du skal ikke underkende arealer. 131

132 F.2 Efterafgrøder F.2 Efterafgrøder Hvis ansøger har over kr i momspligtig omsætning årligt og et samlet areal på mindst 10 ha, skal ansøger have etableret efterafgrøder. Hvis bedriften er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal det fremgå af gødningsplanen, at der er etableret eller vil blive etableret pligtige efterafgrøder for planperioden 2009/10. Hvis bedriften ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal der alligevel på bedriften foreligge en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret Følgende afgrøder skal medregnes i efterafgrødearealet: Korn, vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønne, solsikke, oliehør, udyrkedearealer, samt andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret (f.eks. tidlige kartofler). Der gælder følgende krav til pligtige efterafgrøder for ikke-økologer Ejendommens matrikulære Udbragt husdyrgødning areal < 0,8 DE/ha 0,8 DE/ha < 10 ha Ingen krav Ingen krav 10 ha til 30 ha 10% 14% 30 ha 10% hvoraf de 4% ikke kan erstattes jf. nedenfor 14% hvoraf de 4% ikke kan erstattes jf. nedenfor Der gælder følgende krav til pligtige efterafgrøder for økologer Ejendommens matrikulære Udbragt husdyrgødning areal < 0,8 DE/ha 0,8 DE/ha < 10 ha Ingen krav Ingen krav 10 ha til 30 ha 6% 10% 30 ha 6% hvoraf de 4% ikke kan erstattes jf. nedenfor 10% hvoraf de 4% ikke kan erstattes jf. nedenfor Pligtige efterafgrøder kan erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100% opsparede efterafgrøder Følgende afgrøder kan medregnes som pligtige efterafgrøder: Udlæg af ren græs (der må ikke være iblandet kløver) Korsblomstrede afgrøder Cikorie Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august Frøgræs Er bedriftens areal mindst 10 ha, og reglerne vedrørende pligtige efterafgrøder ikke bliver overholdt, herunder at de ikke fremgår af en plan, er der tale om en overtrædelse af GLP. Du skal ikke underkende arealer. 132

133 F.3 Sprøjtejournaler F.3 Sprøjtejournaler Er bedriftens areal på 10 ha og derover, skal der føres sprøjtejournal, hvis der sprøjtes med pesticider. Bedrifter, hvor der er arealer, der anvendes til frugtplantage, frilandsgrøntsager, væksthusgartneri eller planteskole, skal føre sprøjtejournal uanset størrelse. Der er intet formkrav til journalen, men den skal indeholde følgende oplysninger om de arealer, der er sprøjtet: marknummer, størrelse, afgrøde, sprøjtemidlets handelsnavn, dosering og dato for udbringning. Hvis bedriften er forpligtet til at føre sprøjtejournal, men dette ikke er sket, er det en overtrædelse af GLP-reglerne. Du skal ikke underkende arealer. Sådan gør du i VAKS F. Ansøger opfylder ikke et eller F.1 Gødningsplanlægning Sæt kryds, hvis bedriften er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, men der ikke er foretaget gødningsplanlægning for planperioden 2009/10 flere af kravene om GLP F.2 Efterafgrøder Sæt kryds, hvis bedriften er større end 10 ha, men ikke har opfyldt kravet om pligtige efterafgrøder i gødningsplanen for 2009/10 F.3 Sprøjtejournal Sæt kryds, hvis bedriften er større end 10 ha, men ikke har opfyldt kravet om udarbejdelse af sprøjtejournal 133

134 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Krav om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) Kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand er en del af krydsoverensstemmelseskravene 1. Krydsoverensstemmelse betyder, at direkte støtte, støtte for stivelseskartofler, præmier for moderfår og handyr, samt landdistriktsstøtte (for tilsagn givet efter ) nedsættes, hvis en række regler inden for følgende 4 områder ikke overholdes: - Miljø - Sundhed (herunder registrering og mærkning af dyr) - Dyrevelfærd - God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). GLM-kravene har til formål at bevare landbrugsjorden egnet til dyrkningsformål og at undgå, at landbrugsarealernes dyrkningsmæssige kvalitet forringes ved udpining, erosion, uhensigtsmæssig behandling eller at landbrugsarealer gror til. FødevareErhverv har fastlagt følgende GLM-krav for henholdsvis landbrugsarealer, der ikke dyrkes, og for permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift: Landbrugsarealer, der ikke dyrkes 4.1 (1) Krav om plantedække. 4.1 (2) Frister for etablering/reetablering af plantedække. 4.1 (3) Krav om godkendte plantearter ved etablering af plantedække. 4.1 (4) Krav om eftersåning af plantedække. 4.2 (1) Slåning mindst én gang hvert andet år i perioden 1. juli 15. september. 4.2 (2) Forbud mod slåning af arealerne i perioden 1.maj 30. juni. 4.3 Plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes (plantedækket må ikke ødelægges eller fjernes). 4.4 Plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift 4.5 Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift. Hvis både støttebetingelserne og GLM-kravene er overtrådt, skal der både foretages underkendelse af arealet og udfyldes en GLM-rapport (gives karakterer). Overholdelse af GLM-kravene på udyrkede arealer er en støttebetingelse. Dette betyder, at GLMreglerne skal overholdes på udyrkede landbrugsarealer for, at der kan udbetales støtte. Hvis GLM-kravene ikke er overholdt på et udyrket areal, skal der derfor både ske underkendelse af arealet under enkeltbetaling (punkt A3) og udfyldes en GLM-rapport (gives karakterer). Arealet skal underkendes også selvom der er tale om en mindre overtrædelse der kan afhjælpes. 1 Læs mere i Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse og Vejledning om krydsoverensstemmelse på FødevareErhverv hjemmeside ferv.fvm.dk/krydsoverensstemmelse. 134

135 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Til forskel fra udyrkede marker, er GLM-kravet om vedligeholdelse af permanent græs og arealer med græs i omdrift (slåning/afgræsning) ikke en støttebetingelse for enkeltbetaling. Marken skal derfor ikke underkendes, hvis det kun er GLM-kravene, som ikke er overholdt. Hvornår skal et areal kontrolleres for overholdelse af GLM-kravene? Opretholdelse af god landbrugs- og miljømæssig stand kontrolleres på de bedrifter, der er udtaget til denne form for kontrol, samt hvis der ved andre kontroller konstateres overtrædelser af disse regler. Nedenstående tabel viser, hvornår et areal skal overholde GLM-kravene: Anmeldt (fremgår af markplan) Afgrødekode Søgt støtte Støtteberettiget under EB som udyrket eller græsareal Skal overholde GLM-kravene? + Udyrket/græsareal Udyrket/græsareal *) + Udyrket/græsareal Udyrket/græsareal Andre koder Andre koder Ingen Ingen Tabel 4. Oversigt over hvornår et areal skal overholde GLM-kravene *) Dele af det indtegnede areal, som ikke kan godkendes under enkeltbetalingsordningen på grund af ældre bevoksning fra før 2005, f.eks. større træer, krat og andre ikke-landbrugsarealer, skal dog ikke overholde GLM-kravene. GLM på LDP-arealer GLM-kravene skal altid kontrolleres på arealer der modtager direkte støtte eller er berettiget hertil uanset om arealet også har modtaget LDP-støtte. GLM-kravene skal også kontrolleres på arealer, hvor der kun er søgt LDP og ikke direkte støtte: Hvis arealet modtager støtte under de gamle landdistriktsprogrammer (tilsagn til og med 2006) og GLM-kravene ikke er overholdt, skal du ikke anføre dette i kontrolrapporten da det ikke er en overtrædelse. Hvis arealet får støtte under det nye landdistriktsprogram (tilsagnstype 25, 35, 40, 41, 45, 50, 51 eller 54) skal du kontrollere om arealet overholder GLM-kravene, Arealer, der som følge af tilsagnets formål og støttebetingelser, er blevet til naturarealer, skal ikke kontrolleres for overholdelse af GLM reglerne. Naturarealer med ældre bevoksning fra før 2005 skal heller ikke overholde GLM-kravene Hvis bedriften er udtaget til GLM-kontrol Hvis en bedrift er udtaget til GLM-kontrol, skal alle bedriftens udyrkede landbrugsarealer, permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift kontrolleres for, om de overholder GLMkravene. Det er underordnet, om der søges støtte til arealerne. Arealer, der er anmeldt på markplanen med andre afgrødekoder end koderne for udyrkede arealer, permanente græsarealer og 135

136 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) arealer med græs i omdrift skal ikke kontrolleres for overholdelse af GLM, med mindre det ved kontrollen konstateres, at arealerne i realiteten er udyrkede landbrugsarealer, permanente græsarealer eller arealer med græs i omdrift. Hvis bedriften ikke er udtaget til GLM-kontrol Hvis bedriften ikke er udtaget til GLM-kontrol, kontrolleres kun, om GLM-kravene er overholdt på de marker, som i forvejen skal kontrolleres (f.eks. ved en krydskontrol). Hvis du i den forbindelse tilfældigvis konstaterer, at bedriftens udyrkede arealer, permanente græsarealer eller arealer med græs i omdrift ikke overholder GLM-kravene, skal du notere ansøgeren for en overtrædelse af reglerne. Arealer under 0,30 ha Der skal udføres GLM-kontrol på udyrkede arealer, permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift, også selvom de er under 0,30 ha. Dog ikke, hvis de er under 0,01 ha. Øvrige krydsoverensstemmelseskrav Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for en række andre krydsoverensstemmelseskrav. I forbindelse med kontrollen skal du indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 9. Der skal foretages høring vedrørende punktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia Kontrol_7001_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, MILJØ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KONTROL på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 10 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. Mindre overtrædelser Mindre overtrædelser af GLM-reglerne fører ikke automatisk til krydsoverensstemmelsesfradrag. Ansøgeren kan for visse krav undgå fradrag ved at rette op på overtrædelsen inden for en frist på 6 måneder. En mindre overtrædelse karakteriseres som en manglende overholdelse, hvor der er tildelt en samlet karakter på højst 5. Hvis den mindre overtrædelse kan afhjælpes, skal ansøger gives mulighed for at rette op på overtrædelsen under kontrolbesøget (hvis dette ikke tidsmæssigt forlænger kontrolbesøget) eller inden 6 måneder fra kontroldatoen. Hvis afhjælpning foretages under kontrolbesøget eller inden udløb af de 6 måneder, vil der ikke ske krydsoverensstemmelsesfradrag i støtten. Reglerne om mindre overtrædelser gælder alle GLM-krav. Mindre overtrædelser af følgende GLMkrav på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan ikke afhjælpes: 4.1 (3) Krav om godkendte plantearter ved etablering af plantedække. 4.2 (2) Forbud mod slåning af arealerne i perioden 1.maj 30. juni. 4.4 Forbud mod sprøjtning, gødskning og kunstvanding. For mindre overtrædelser, der ikke kan afhjælpes, skal der ikke foretages opfølgning. Men sagen skal sendes i høring på den mindre overtrædelse. 136

137 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Procedure ved mindre overtrædelser, som kan afhjælpes: 1. Under kontrolbesøget skal du oplyse ansøgeren om muligheden for at rette op på overtrædelsen under kontrolbesøget (hvis dette tidsmæssigt ikke forlænger kontrolbesøget) eller inden for 6 måneder fra kontroldatoen. Efter kontrollen sender du sagen i høring. I KSK et vælger du værdien Krav x.x ikke overholdt. Mindre overtrædelse, som kan afhjælpes. Du beskriver overtrædelsen under Supplerende bemærkninger. I høringsbrevet kommer der en standardtekst, som oplyser, at ansøgeren har mulighed for at undgå krydsoverensstemmelsesfradrag i sin direkte støtte, hvis ansøgeren retter op på overtrædelsen inden for 6 måneder fra kontrolbesøget, og at Plantedirektoratet gennemfører et nyt kontrolbesøg efter udløbet af 6 måneders fristen, medmindre ansøgeren allerede har rettet op på overtrædelsen under kontrolbesøget. 2 Plantedirektoratets lokale afdeling indberetter kontrolresultatet i KO-web senest 2 måneder efter kontroldatoen. 3. Efter udløbet af 6 måneders fristen gennemfører du et opfølgende kontrolbesøg. Hvis ansøgeren ikke har rettet op på overtrædelsen, gennemfører du en ny høring. Under de supplerende bemærkninger i KSK et anfører du, at ansøgeren ikke har rettet op på overtrædelsen, og du vælger et særligt høringsbrev til denne situation, som kun ophandler GLM-overtrædelsen. Hvis ansøger har rettet op på overtrædelsen er der ikke nogen overtrædelse mere, og du sender et ok-brev til ansøger. Vær opmærksom på, at udyrkede arealer, som du underkendte på grund af manglende overholdelse af GLM-krav ved 1. kontrolbesøg, skal vedblive med at være underkendt, også selvom ansøger har rettet op på overtrædelsen. 4. Plantedirektoratets lokale afdeling indberetter resultatet af opfølgningen i KO-web senest 2 måneder efter udløbet af afhjælpningsfristen (senest 8 måneder fra første kontroldato). Vurdering af, om GLM-kravene er overholdt Hvis der konstateres overtrædelse af GLM-kravene, skal punkt G.1 i KSK et udfyldes. Oplysninger om marknummer og markbloknummer, en beskrivelse af overtrædelsen samt karakterer for alvor, omfang og varighed indtastes i KSK et. På grund af en fejl i VAKS i 2010 er der kun plads til ét bloknummer. Bloknummeret i VAKS udfyldes med , når der er en GLMovertrædelse, der vedrører marker i flere forskellige blokke. Når høringsbrevet er dannet, skal du erstatte med de relevante markbloknumre. Herudover skal du tage stilling til, om den manglende overholdelse af GLM er påbegyndt i kontrolåret, eller om overtrædelsen er begyndt i et tidligere år. Hvis det anføres, at overtrædelsen er påbegyndt tidligere end i indeværende år, skal dette kunne bevises. Overtrædelsen tildeles karakteren 1-4 for henholdsvis alvor, omfang og varighed. Der skal gives karakterer pr. GLM-krav, ikke pr. mark. Den samlede vurdering af kravet sker ved, at karaktererne for alvor, omfang og varighed lægges sammen. Karaktererne 1-4 gives i følgende situationer: Karakteren 1 Når overtrædelsen har meget lille betydning i forhold til kravets formål (kun relevant for visse krav). 137

138 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Karakteren 2 Karakteren 3 Karakteren 4 Når overtrædelsen har mindre betydning i forhold til kravets formål. Når overtrædelsen har en væsentlig betydning i forhold til kravets formål. Når overtrædelsen har meget stor betydning i forhold til kravets formål. Opgørelsen af det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelserne, kan i nogle tilfælde foretages som en opmåling af et samlet areal eller af flere delarealer, eller som et skøn i de tilfælde, hvor arealet med manglende overholdelse består af mange små områder, som ikke kan måles op. Karaktererne for alvor, omfang og varighed lægges sammen til én karakter. I de tilfælde, hvor et GLM-krav er opdelt i flere delkrav, beregnes summen for alvor, omfang og varighed under hvert delkrav. Den største af disse summer er GLM-kravets samlede karakter. Nedsættelsen bliver fastsat bl.a. på baggrund af den samlede karakter: Samlet karakter % støttenedsættelse 2 Samlet karakter % støttenedsættelse Samlet karakter % støttenedsættelse Samlet karakter % støttenedsættelse Vurderingen af alvor, omfang og varighed for de enkelte krav skal foretages efter nedenstående retningslinjer. Krav 4.1 Etablering af plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes 1. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket Plantedækket skal etableres senest 14 dage efter høst, dog senest den 1.oktober, medmindre der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt og senest den 31. maj. Etableret plantedække kan retableres i perioden fra den 15. april til 31. maj under forudsætning af, at reglerne om vedligeholdelse i krav 4.2 er overholdt. 3. Plantedækket skal etableres på grundlag af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsårs landbrugsafgrøder eller frøblandinger. 4. På landbrugsarealer der ikke dyrkes, skal der hvert år inden 1.oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække. 2 Hvis overtrædelser, som kan afhjælpes, ikke afhjælpes under kontrolbesøget eller inden 6 måneder fra kontroldatoen, gives 1 % støttenedsættelse. 3 Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 m fra søer, åbne vandløb, kystlinier samt langs fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumsloven 29e. På arealer, hvortil der søges støtte, bortset fra arealer med permanent græs og permanente afgrøder, kan der hele året etableres insektvolde og andre former for faunaforbedrende foranstaltninger efter retningslinjer udstedt af FødevareErhverv. Kravet om etablering af plantedække finder ikke anvendelse på arealer, der er beliggende inden for de i 69 i vandløbslovens nævnte bræmmer på 2 meter. 138

139 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Bedømmelsen er opdelt i 4 afsnit 1. Delkrav 1: Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket. Alvor: Vurderes efter hvor stort arealet uden plantedække er. Omfang: Vurderes efter hvor stort arealet uden plantedække er. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid tidsfristerne i delkrav er overskredet. Bemærkninger Manglende plantedække defineres som areal, hvor der er så få planter, at det har karakter af bar jord. I kontrolrapporten skal det angives på hvilken mark/marker overtrædelsen er konstateret, med angivelse af marknummer/markbloknummer. Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0 0,05 ha er ikke etableret med plantedække 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet 0,06 0,50 ha er ikke etableret med plantedække 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 0,51 1,0 ha er ikke etableret med plantedække 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Mere end 1,0 ha er ikke etableret med plantedække Omfang Varighed Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Frist for etablering af plantedække er overskredet med under 1 måned Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Frist for etablering af plantedække er overskredet med 1-2 måneder Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Frist for etablering af plantedække er overskredet med 2-7 måneder Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Frist for etablering af plantedække er overskredet med mere end 7 måneder Tabel 2.Krav delkrav 1 - Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket 139

140 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Delkrav 2: Frister for etablering/reetablering af plantedække Alvor: Vurderes efter om 1 eller flere frister i delkravet ikke er overholdt. Omfang: Vurderes efter hvor stort arealet, hvor der ikke er overholdt en frist for etablering eller retablering, er. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid tidsfristerne er overskredet. Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet Frister er ikke overholdt for 0 0,05 ha Frister er overskredet med under 1 måned 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Der er 1 frist, der ikke er overholdt Frister er ikke overholdt for 0,06 0,50 ha Frister er overskredet med 1-2 måneder 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet Der er mere end 1 frist, der ikke er overholdt Frister ikke overholdt for 0,51-1,0 ha Frister er overskredet med 2-7 måneder Tabel 3. Krav delkrav 2 - Frister for etablering/reetablering af plantedække 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Frister ikke overholdt for mere end 1,0 ha Frister er overskredet med mere end 7 måneder 140

141 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Delkrav 3: Krav om godkendte plantearter ved etablering af plantedække Alvor: Vurderes efter hvor stor en del af arealet, der består af ikke godkendte plantearter. Omfang: Vurderes efter hvor stor en del af arealet, der består af ikke godkendte plantearter. Varighed: Vurderes efter det etablerede plantedækkes varighed. Bemærkninger Det samlede plantedække skal etableres på grundlag af fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår eller frøblandinger. Det samlede etablerede plantedække vil efter nogle år bestå af en kombination af disse samt naturligt forekommende ukrudtsplanter. Dette krav finder anvendelse, når det er muligt at vurdere, hvilke arter arealet er etableret på baggrund af. Karakter Kriterium Alvor Omfang 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0 0,05 ha er etableret af ikke godkendte plantearter Karakteren for omfang følger karakteren for alvor 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet 0,06 0,50 ha er etableret af ikke godkendte plantearter Karakteren for omfang følger karakteren for alvor 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 0,51 1,0 ha er etableret af ikke godkendte plantearter Karakteren for omfang følger karakteren for alvor 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Mere end 1,0 ha består af ikke godkendte plantearter Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Varighed Der er etårige planter af ikke-godkendte plantearter plantedækket Der er flerårige planter af ikkegodkendte plantearter i plantedækket Tabel 4. Krav delkrav 3 - Krav om godkendte plantearter ved etablering af plantedække 141

142 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Delkrav 4: Krav om eftersåning af plantedække Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal der mangler retablering. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal der mangler retablering. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid tidsfristerne i delkrav er overskredet. Bemærkninger Manglende plantedække defineres som areal, hvor der er så få planter, at det har karakter af bar jord. Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0 0,05 ha mangler reetablering Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Frist for reetablering af plantedække er overskredet med under 1 måned 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet 0,06 0,50 ha mangler reetablering Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Frist for retablering af plantedække er overskredet med 1-2 måneder 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 0,51 1,0 ha mangler reetablering Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Frist for retablering af plantedække er overskredet med 2-7 måneder Tabel 5. Krav delkrav 4 - Krav om eftersåning af plantedække 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Mere end 1,0 ha mangler reetablering Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Frist for retablering af plantedække er overskredet med mere end 7 måneder 142

143 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Krav 4.2 Vedligeholdelse af landbrugsarealer, der ikke dyrkes 1. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal slås mindst en gang hvert andet år i perioden 1. juli 15. september Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj til 30. juni 5. Plantedækket må dog slås hele året, hvis det gennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Bedømmelsen er opdelt i 2 afsnit Delkrav 1: Slåning mindst én gang hvert andet år i perioden 1. juli 15. september Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke er slået minimum hvert andet år. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke er slået minimum hvert andet år. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid arealet ikke har været slået. Bemærkninger Ved vurderingen af, hvornår arealet har været slået, vurderes det, om der er planter, buske og træer, der indikerer at vedligeholdelsen med slåning ikke har været foretaget. I kontrolrapporten skal det angives på hvilken mark/marker overtrædelsen er konstateret, med angivelse af marknummer/markbloknummer jf. markkortet. Karakter Kriterium Alvor Omfang 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0-0,30 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli september Karakteren for omfang følger karakteren for alvor 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet 0,31 1,00 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli -15. september Karakteren for omfang følger karakteren for alvor 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 1,01 2,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden1. juli - 15.september Karakteren for omfang følger karakteren for alvor 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Mere end 2,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli september Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Varighed Arealet er slået for mellem 2-3 år siden Arealet er slået for mellem 3-4 år siden Arealet er slået for mere end 4 år siden Tabel 6. Krav delkrav 1: Slåning mindst én gang hvert andet år i perioden 1. juli 15. september 4 Slåning kan undlades i juli eller august, hvis det samme år er slået i forbindelse med en af de i fodnote 5 nævnte situationer. Endvidere kan slåning af plantedækket undlades på vildtstriber og insektvolde. Vildtstriber og insektvolde skal dog holdes fri for opvækst af træer og buske. 5 Hvis arealerne ligger inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. Plantedækket må endvidere slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige eller aggressive ukrudtsarter, som fastlægges af FødevareErhverv. 143

144 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Delkrav 2: Forbud mod slåning af arealerne i perioden 1.maj 30. juni Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal der er slået i den nævnte periode. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal der er slået i den nævnte periode. Varighed: Vurderes efter hvornår arealet er slået. Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0-0,30 ha er slået i perioden 1. maj 30. juni 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet 0,31 1,00 ha er slået i perioden 1. maj 30. juni 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 1,01 2,0 ha er slået i perioden 1. maj 30. juni 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Mere end 2,0 ha er slået i perioden 1. maj 30. juni Omfang Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Varighed Slåning er sket i perioden 1. maj 30. juni Tabel 7. krav 4.2 delkrav 2: Forbud mod slåning af arealerne i perioden 1.maj 30. Juni 144

145 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Krav 4.3 Plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes 1. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladt, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen 6. Bedømmelse Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal der er ødelagt eller hvor plantedækket er fjernet. Omfang: Vurderes efter, hvor stort et areal, der er ødelagt eller, hvor plantedækket er fjernet. Varighed: Vurderes efter hvornår retableringen er forsøgt foretaget. Bemærkninger Manglende plantedække defineres som areal, hvor der er så få planter, at det har karakter af bar jord. Bemærk, at hvis plantedækket er ødelagt grundet midlertidige foranstaltninger gives en måned til retablering, hvorefter der gennemføres en opfølgende kontrol. Først ved den opfølgende kontrol kan der være tale om en overtrædelse af kravet. I kontrolrapporten skal det angives på hvilken mark/marker overtrædelsen er konstateret, med angivelse af marknummer/markbloknummer jf. markkortet. Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0,0-0,10 ha har ødelagt eller fjernet plantedække Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Retablering er sket 1-2 måneder efter ødelæggelse eller fjernelse af plantedække 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet 0,11-0,50 ha har ødelagt eller fjernet plantedække Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Retablering er sket 2-3 måneder efter ødelæggelse eller fjernelse af plantedække 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 0,51-1,0 ha har ødelagt eller fjernet plantedække Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Retablering er sket 3-4 måneder efter ødelæggelse eller fjernelse af plantedække 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Mere end 1,0 ha har ødelagt eller fjernet plantedække Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Retablering er sket mere end 4 måneder efter ødelæggelse eller fjernelse af plantedække, eller er ikke påbegyndt Tabel 8. Krav 4.3 Plantedække på arealer, der ikke dyrkes 6 Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan anvendes til midlertidig landbrugsmæssig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende. På landbrugsarealer der ikke dyrkes, kan der foretages mekanisk jordbehandling, og anvendes gødning og pesticider fra 15. juli, med henblik på at etablere en afgrøde til høst i det følgende år. 145

146 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Krav 4.4 Plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på landbrugsarealer, der ikke dyrkes 1. På landbrugsarealer, der ikke dyrkes må der ikke: a) Anvendes plantebeskyttelsesmidler, jf. lov om kemiske stoffer og produkter, med undtagelse af midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo og selektive midler til bekæmpelse af flyvehavre under forudsætning af, at det øvrige plantedække ikke beskadiges. Når udyrkede arealer inddrages i driften, må der dog foretages mekanisk jordbehandling, og anvendes gødning og pesticider fra 15. juli, med henblik på at etablere en afgrøde til høst i det følgende år b) Tilføres mineralsk eller organisk gødning 7 c) Kunstvandes Bemærkninger: I kontrolrapporten skal det angives på hvilken mark/marker overtrædelsen er konstateret, med angivelse af marknummer/markbloknummer jf. markkortet. Bedømmelse Alvor: Vurderes efter om der har været anvendt plantebeskyttelsesmidler, gødning eller kunstvanding på udyrkede landbrugsarealer. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal, der er omfattet af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, gødning og kunstvanding. Varighed: Vurderes efter om der har været anvendt plantebeskyttelsesmidler, gødning eller kunstvanding på udyrkede arealer i den periode, hvor arealet er anmeldt som udyrket areal. 7 Der kan, efter godkendelse fra fødevareregionen, udbringes husdyrgødning på udtagne arealer i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner. 146

147 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet Der er foretaget kunstvanding 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Der er foretaget højst 1 behandling med plantebeskyttelsesmidler eller gødning 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet Der er foretaget højst 2 behandlinger med plantebeskyttelsesmidler eller gødning 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Der er foretaget mere end 2 behandlinger med gødning eller plantebeskyttelsesmidler Omfang 0,0-0,05 ha er behandlet 0,06-0,50 ha er behandlet 0,51-1,0 ha er behandlet Mere end 1,0 ha er behandlet Varighed Der er anvendt plantebeskyttelsesmidler, gødning eller kunstvanding i perioden Tabel 9. Krav 4.4: Plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på landbrugsarealer, der ikke dyrkes 147

148 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Krav 4.5 Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift 1. Permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden 1. juli 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning. Bedømmelse Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke er slået minimum hvert år eller afgræsset. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal der ikke er slået minimum hvert år eller afgræsset. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid arealet ikke har været slået eller afgræsset. Bemærkninger Ved vurderingen af, hvornår arealet har været slået eller afgræsset, vurderes det, om der er planter, mindre buske og træer, der indikerer at vedligeholdelsen ikke har været foretaget. Det bemærkes dog, at der må være op til 50 spredte træer og buske pr. ha. Hvis afgræsningen alene ikke sikrer en tilstrækkelig vedligeholdelse, skal afgræsningen suppleres med slåning. I kontrolrapporten skal det angives på hvilken mark/marker overtrædelsen er konstateret, med angivelse af marknummer/markbloknummer jf. markkortet. Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0-0,30 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli 15. september Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Karakteren for varighed følger karakteren for alvor 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet 0,31 1,00 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli 15. september Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Arealet er slået eller afgræsset for mellem 1-3 år siden 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 1,01-2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli 15. september Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Arealet er slået eller afgræsset for mellem 3-4 år siden 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Mere end 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli 15. september Karakteren for omfang følger karakteren for alvor Arealet er slået eller afgræsset for mere end 4 år siden Tabel 10. Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift 148

149 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) VAKS Hvis bedriften er udtaget til GLM-kontrol skal del G altid være med i kontrolrapporten. Hvis du ikke konstaterer overtrædelser og derfor ikke har registreret noget under punkt G.1 i KSK et vil rapporten bliver udfyldt automatisk. Hvis bedriften ikke er udtaget til GLM-kontrol vil del G kun komme med i kontrolrapporten, hvis du har konstateret overtrædelser og har udfyldt punkterne under G.1 i KSK et. Sådan gør du i VAKS GLM-krav marknr ikke overholdt markbloknummer Areal Overtrædelse Alvor Omfang Varighed Supplerende bemærkninger Marknummeret for den mark eller den delmark, hvor der er konstateret at GLM-kravet/ene ikke er overholdt Markbloknummeret for den blok hvor arealet er Du skal angive den nøjagtige størrelse (opmålt) af det areal, hvor kravet ikke er overholdt Ved hjælp af crtl l vælger du, hvilket krav der er overtrådt Karakteren giver for alvor skriver du her Karakteren du giver for omfang skriver du her Karakteren du giver for varighed skriver du her Hvis ansøger på kontroltidspunktet stadig kan nå at opfylde kravet om slåning, skal du afslutte sagen, men i KSK et udfylde punkterne vedrørende efterkontrol (se afsnit 4.10). I de sager, hvor der er tale om mindre overtrædelser, som ansøger kan afhjælpe, vil VAKS automatisk sætte en dato ind for genkontrollen (se i øvrigt afsnit 4.10 vedrørende genkontrol) Indberetning af GLM-krav PDs afdelinger har ansvaret for, at kontrolresultater for kontrol af GLM-krav indberettes til FødevareErhverv. Afdelingssekretærerne indtaster kontrolresultater i FødevareErhvervs KO-web senest 2 måneder efter kontroldatoen. For at undgå unødige forsinkelser, skal denne vejledning følges. For arealsager udtaget med KO-kontrol har GLM udtræksårsagen V. KO-kontrol OK-sager Når GLM-delen er afsluttet som OK, skal kontrolløren informere afdelingssekretæren. Overtrædelsessager (KO-kontrol eller Anden kontrol) Når høringen for KO-overtrædelse er afsluttet, skal kontrolløren informere afdelingssekretæren. Vær opmærksom på: - Ved efterkontroller for slåningskrav skal kontrolløren først informere afdelingssekretæren, når resultatet foreligger (efter 15. september). 149

150 G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) - Bagatelovertrædelser. Kontrolløren skal informere afdelingssekretæren om overtrædelsen efter første besøg. Efter det opfølgende besøg (efter 6 mdr.) skal kontrolløren informere afdelingssekretæren, når resultatet af opfølgningen foreligger. Ændringer i bedømmelse m.v.: Hvis der efter sagsafslutning sker ændringer i bedømmelsen af en KO-overtrædelse, skal kontrolløren lægge dokumentation for ændringen på sagen i Captia, fx korrespondancen med KONTROL eller FødevareErhverv. Ved en ændring af karakterer skal kontrolløren informere afdelingssekretæren, så ændringen kan tastes i KO-web. Informationen af afdelingssekretæren Kontrolløren afleverer enten en kopi af udskriften med Virksomhedsoplysningen dannet fra Crystal Report, eller en oversigt over capia-arealsagen (printet fra Internet-browseren via Filer -> Print ). Kontrolløren skriver herpå: GLM. Når det er tilfældet, noteres desuden enten Overtrædelse, eller Ændring. Sekretæren finder med Captia-sagsnr. kontrolrapport m.v. og taster i KO-web. 150

151 7. Opmåling 7.1 Regler for opmåling 7.2 Opmålingstolerancer 7.3 Opmålingsskema 7. Opmåling 7.1 Regler for opmåling Ifølge EU-reglerne er en landbrugsparcels areal lig med det vandrette areal (den vandrette projektion). Det er en forkert opmålingsmetode, hvis en ansøger har målt op med målebånd eller ved hjælp af tælleren på en landbrugsmaskine og har fulgt kurverne på et stærkt kuperet areal. Parceldannelse For at minimere måleusikkerheden skal sammenhængende marker, som tilhører samme afgrødeeller tilsagnsgruppe(r), samles i landbrugsbrugsparceller og måles op samlet. Marker, som ikke er sammenhængende med andre marker inden for samme afgrødegruppe(r)/tilsagnsgruppe(r), udgør selvstændige parceller. De afgrøde-/tilsagnskategorier, som skal lægges til grund for parceldannelsen, er: 1. Permanente græsarealer 2. Arealer med permanente afgrøder (frugttræer), som ligger i selvstændige markblokke 3. Øvrige enkeltbetalingsarealer 4. Stivelseskartofler (koblet støtte) 5. Ekstensivt landbrug 6. Flerårige energiafgrøder 7. Pleje af permanente græsarealer slæt 8. Pleje af permanente græsarealer - afgræsning 9. Ø-støtte 10. Hver tilsagnsgruppe under økologi- og miljøordningerne (samme type, sats og udløbsår) 11. Øvrige marker (marker, som der ikke søges om støtte for) Toleranceberegningen sker på grundlag af den samlede opmåling af markerne i en parcel. Efter at der er taget hensyn til tolerancen, fordeles det medregnede areal forholdsmæssigt på enkeltmarker. Indtegning Veldefinerede områder, som ikke er indtegnet i IMK, kan ikke medregnes. Mindre unøjagtigheder i indtegningen (typisk langs markblokgrænse og andre marker) accepteres. Dette gælder både ansøgers indtegninger 2010 og indtegningen på tilsagnskortet (MO-lag i PDgis). Det betyder, at hele det støtteberettigede areal ud til markblokgrænsen eller markgrænsen skal medregnes ved opmålingen (se bilag 4 med FødevareErhvervs vejledning om indtegning af marker). Hvis ansøgeren ikke har haft mulighed for at se den præcise placering af en mark på markkortet (f.eks. fællesarealer uden afgrænsninger mellem de enkelte ansøgere), medregnes det støtteberettigede areal, som ansøger har rådighed over. For arealer under direkte støtte, ø-støtte og økologiordningerne kan der dog aldrig medregnes arealer uden for den markblok, marken er anmeldt i på markplanen, medmindre ansøgeren senest ved fristen for indgivelse af ændringer til ansøgningen har anmodet om at få markblokken rettet. For markblokke med kun én parcel, og hvor ansøgeren ikke har anmodet om at få markblokken rettet, kan blokgrænserne anvendes som udgangspunkt for opmålingen, medmindre indtegningen giver anledning til andet. 151

152 7. Opmåling 7.1 Regler for opmåling 7.2 Opmålingstolerancer 7.3 Opmålingsskema Hvis et anmeldt areal er fejlindtegnet på markkortet inden for samme markblok, kan hverken det fejlindtegnede eller det ikke-indtegnede areal medregnes. Det ikke-indtegnede landbrugsareal opmåles og underkendes i PDgis. I KSK et vælges overtrædelsen Ikke indtegnet på markkortet. Hvis den fejlindtegnede mark er indtegnet i en anden markblok end den markblok, marken er anmeldt i på markplanen, tager FødevareErhverv kontakt til ansøgeren og retter HEMAoplysningerne, inden sagen meldes klar til kontrol. Hvis du mod forventning alligevel skulle modtage en sag, hvor der er modstrid mellem markbloknummeret på markplanen og markbloknummeret ifølge indtegningen på markkortet, skal du bede KONTROL om at sende sagen retur til FødevareErhverv. Opmåling Under direkte støtte, ø-støtte og økologiordningerne skal du opmåle det indtegnede areal, som kan medregnes ifølge indtegningsreglerne (bruttoarealet). Herefter skal du lave fradrag for områder, hvor støttebetingelserne ikke er opfyldt. Fradragsarealernes størrelse skal fremgå af opmålingskortet, og årsagerne til fradragene skal beskrives i høringsbrevet. Under miljøordningerne skal opmålingen omfatte både tilsagnsarealet og det indtegnede areal (bruttoarealet). Betingelserne for, at et areal kan medregnes under miljøordningerne, er, at arealet er indtegnet på markkort 2010, at arealet indgår i tilsagnsarealet, og at tilsagnsbetingelserne er opfyldt. Hvis hele bruttoarealet ikke kan medregnes, skal ikke-indtegnede arealer, arealer uden for tilsagnsarealet og ikke-støtteberettigede arealer fremgå af opmålingskort og høringsbrev som fradragsarealer eller underkendte delmarker. Hvis det konstateres, at fradragsarealer heller ikke har været støtteberettigede i tidligere år, skal du notere under de supplerende bemærkninger i kontrolpunktet i VAKS, hvor langt tilbage i tiden fradragsarealerne ikke har været støtteberettigede. Omkredsen af fradragsarealer Ifølge EU-kommissionens retningslinjer må omkredsen af fradragsarealer ikke indgå i den omkreds, som anvendes til toleranceberegningen. Dette er der taget hensyn til i PDgis. Formålet med denne regel er at undgå, at opmålingstolerancen bliver uforholdsmæssig stor. Ved opmålingen af en parcel må du ikke omgå reglen ved at måle fradragsarealer op fra kanten af parcellen som en del af parcellens omkreds (som i eksemplet nedenfor). Figur 5: Forkert opmålingsmetode 152

153 7. Opmåling 7.1 Regler for opmåling 7.2 Opmålingstolerancer 7.3 Opmålingsskema Nedenfor er vist eksempler på arealer, som skal inkluderes i opmålingen og derefter trækkes ud igen som fradragsarealer, fordi omkredstolerancen ellers ville blive uforholdsmæssig stor. Dette gælder uanset, om fradragsarealerne er digitaliseret ud af markblokken (figur 6), eller om de tilhører en anden ansøger (figur 7). Figur 6: Læhegn, som er taget ud af markblokken Figur 7: En anden ansøgers mark, som skal håndteres som et fradragsareal i opmålingen. Hvis fradragsarealer i kanten af en parcel er digitaliseret ud af markblokken, eller hvis en anden ansøgers mark delvist ligger som et fradragsareal i forhold til parcellen, skal sådanne fradragsarealer kun inkluderes i opmålingen som fradragsarealer, hvis en separat opmåling af det ansøgte areal ellers vil give en væsentligt større omkreds. Et fradragsareal, som ikke indgår i det ansøgte areal, men som udelukkende har til formål at holde omkredsen og dermed tolerancen på et acceptabelt niveau i forhold til det ansøgte areals størrelse, skal du benævne måleteknisk fradrag på markkortet. Et måleteknisk fradrag må ikke fremgå af høringsbrevet som en overtrædelse. 153