ORGANISATIONSAFTALER og SÆRAFTALER

Transkript

1 FORTEGNELSE og PARAGRAFNØGLE ORGANISATIONSAFTALER og SÆRAFTALER VIDEREFØRT FRA BRYGOVERENSKOMSTEN 2007 Bryggeriområdet: Aage Lanngs fabrikker A/S, Randers Albani Bryggerierne A/S, Odense A/S Thisted Bryghus, Thisted Carlsberg A/S, København Ceres Bryggerierne A/S, Århus Saltum & Neptun Bryggerierne A/S, Saltum Tuborg - Fredericia Bryggeri V&S Distillers, Aalborg V&S Distillers, Grenå Depotområdet: Carlsberg terminaler og distributionscentre Royal Unibrew depoter AKD Gruppen A/S, Herlev Byens Øl & Vand, Hvidovre Carlsberg/Tuborg Fadølsforsyning, Stenlille Fadølsforsyningen Nordsjælland, Hørsholm Humleekspressen ApS, Søborg Peter Skafte ApS, Brøndby Sjøbech / Humle 2 ApS, Brøndby Wiibroes Bryggeri, Helsingør 1

2 Industriens Overenskomst - Brygaftalen mellem Dansk Industri og 3F- Drikkevarebranchen er ophørt den 1. marts Virksomheder og medarbejdere, der hidtil har været omfattet af Brygaftalen, omfattes fra denne dato af Industriens overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri. Samtlige af de undtagelser og tilføjelser i Brygaftalen, der var gældende i overenskomstperioden , videreføres som enten: lokale særaftaler, lokale særaftaler, som kan bringes til ophør med organisationernes godkendelse eller organisationsaftaler På virksomheder, der tidligere var omfattet af Brygaftalen, skal der derfor udarbejdes aftaler med indhold svarende til de efterfølgende bestemmelser fra den tidligere Brygaftale. Såfremt de lokale parter allerede har bortforhandlet eller i enighed har ændret anvendelsen af en eller flere undtagelser eller tilføjelser, bliver disse ikke genindført som følge af ovenstående. Ved særaftaler forstås aftaler imellem de lokale parter, som er sideløbende med overenskomsten - jfr. særaftale, som erstatter overenskomstens 8 stk.6. Det betyder, at det står de lokale parter frit at bringe særaftaler til helt eller delvis ophør, men at ingen af de lokale parter ensidigt kan bringe særafter til helt eller delvis ophør med mindre, der er enighed herom. De lokale parter kan kræve, at deres respektive organisationer deltager i forbindelse med lokale forhandlinger om helt eller delvis bortfald af de som særaftaler videreførte undtagelser og tilføjelser. Ved organisationsaftaler forstås aftaler som har samme status som overenskomsten og derfor alene kan ændres eller bringes til ophør af organisationerne. Bestemmelser i Industriens Overenskomt med tilknyttet organisations-eller særaftale 1 Valg af tillidsrepræsentant Stk. 9 suppleres af særaftale (tidligere Bryg 7): Nuværende ordninger ændres ikke som følge af overgangen til Industriens Overenskomst. 2

3 2 Fællestillidsrepræsentant Stk. 1 erstattes af særaftale (tidligere Bryg 5 stk. 1): På virkaomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræsentanter, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. 8 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v. Stk. 6 erstattes af særaftale (tidligere Bryg 8 stk. 6): NB: Denne særaftale kan alene bringes til helt eller delvis ophør med organisationernes godkendelse. Aftaler, som pr. 29. februar 2000 har status af særaftaler, er med mindre andet aftales mellem parterne sideløbende med overenskomsten. Parterne i særaftaler, der er sideløbende med overenskomsten, kan dog begære lokalforhandling af særaftalens indhold. Såfremt enighed herom ikke opnås lokalt, kan sagen videreføres til fagretlig behandling. Såfremt der ikke opnås enighed på organisationsmødet, kan sagen ikke videreføres, hvilket medfører, at aftalen fortsætter uændret. 9 Den normale arbejdstid Stk 1 suppleres af særaftale (tidligere Bryg 9 stk. 1): Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge ved almindeligt dagarbejde, på skifteholdenes daghold og ved arbejde på enkelthold. Alene gældende for depotområdet: NB: Den resterende del af særaftalen kan alene bringes til helt eller delvis ophør med organisationernernes godkendelse. Mødetiden for depotområdet kan kun efter særlig aftale fastsættes til andre tider end kl. halv eller hel, et kvarter i eller et kvarter over, hvor ikke andre mødetider tidligere var aftalt. Den normale arbejdstid reduceres i uger med søgnehelligdage og eller overenskomstmæssige fridage til 29,5 time ved 1 fridag pr. uge 22 timer ved 2 fridage pr. uge 15 timer ved 3 fridage pr. uge 3

4 Parterne er i øvrigt enige om, at den daglige distribution kan nødvendiggøre afvigelser fra den fastlagte daglige og ugentlige arbejdstid, som følger: Indenfor fastlagte og sammenhængende perioder af 4 ugers varighed må arbejdstiden ikke overstige 148 timer, og for den enkelte uge skal arbejdstiden mindst udgøre 33 timer og højst 41 timer. Arbejde udover 41 timer pr. uge og/eller yderligere arbejde udover 148 timer pr. 4 uger betales iht. overenskomstens 13. Under forudsætning af lokal enighed kan der ved lokal aftale på depotet en gang årligt fastlægges én periode af 12 ugers varighed, indenfor hvilken den samlede arbejdstid ikke må overstige 444 timer. i perioden skal arbejdstiden den enkelte uge mindst udgøre 30 timer og højst 44 timer. Arbejde udover 44 timer pr. uge og/eller yderligere arbejde udover 444 timer pr. 12 uger betales iht. overenskomstens 13. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres med søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage. Stk. 2, pkt. e og f erstattes af særaftale (tidligere Bryg 9, stk. 2, pkt. e og f): NB: Denne særaftale kan alene bringes til helt eller delvis ophør med organisationernes godkendelse. For depotområdet betales overarbejde eller skiftehold i forbindelse med den aftalte varierende ugentlige arbejdstid iht. overenskomstens 13 (overarbejde) og 15 (skiftehold). For bryggeriområdet betales overarbejde eller skiftehold i forbindelse med den aftalte varierende daglige arbejdstid iht. overenskomstens 13 (overarbejde) og 15 (skifteholdsarbejde). Stk. 3 suppleres af særaftale (tidligere Bryg 9,stk. 3): For depotområdet skal der være et system til registrering af den daglige arbejdstid på hvert enkelt depot. Stk. 5 erstattes af særaftale (tidligere Bryg 9 stk. 5 og 6): Arbejdsfordeling for depotområdet a. Arbejdsfordeling skal være begrundet i salgsmæssige årsager af midlertidig karakter og kan derfor kun iværksættes for kortere og forudsigelige perioder, og kun for etablerede depoter og allerede ansatte. 4

5 b. b. Arbejdsfordeling aftales lokalt og skal indberettes til Dansk Industri og Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Bryggergruppen, senest 1 uge inden ordningen iværksættes. Kan enighed ikke opnås, kan spørgsmålet forlægges Dansk Industri og Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Bryggergruppen til endelig afgørelse. c. Aftale om arbejdsfordeling kan ikke have længere varighed end højst 2 måneder, men kan dog forlænges efter godkendelse af organisationerne. d. Da formålet med arbejdsfordelingsordningen er at undgå afskedigelser, som ellers ville være nødvendige, kan afskedigelser under en løbende arbejdsfordeling ikke finde sted, medmindre det sker af årsager, der er begrundet i den pågældendes egne forhold. Viser det sig herudover under en løbende arbejdsfordeling nødvendigt at foretage afskedigelser, skal arbejdsfordelingensaftalen forinden tages op til en ny forhandling. 10 Weekendarbejde Stk. 2 suppleres af særaftale (tidligere Bryg 10 stk. 2): Der ydes overenskomstmæssig løn svarende til, hvad der i øvrigt er aftalt på det pågældende område i virksomheden. Denne bestemmelse kan ikke forringe bestående lokalaftaler. 11 Deltidsbeskæftigelse Erstattes af særaftale (tidligere Bryg 11): Industriens Overenskomst 11 om deltidsbeskæftigelse er ikke gældende. 13 Overarbejde Suppleres af særaftale (tidligere Bryg 13 stk. 1 og 5): På depotområdet må ingen dog i et år anvendes til arbejde i mere end 200 timer over den for depotet ellers gældende normale arbejdstid. Arbejdsgiveren meddeler tillidsrepræsentanten, når de 200 timer er nået. Sådant arbejde betales efter de for overarbejde gældende regler. På depotområdet udregnes alle satser i halve eller hele timer. På depotområdet betales der for arbejde på søn- og helligdage løn for mindst 4 timer. Arbejde på lørdage betales som søndagsarbejde Ved fradrag for forsømt tid inden for en kalenderuge modregnes der først i de i samme kalenderuge sidst præsterede overarbejdstimer, med mindre andet er lokalt aftalt. 5

6 14 Forskudt arbejdstid Erstattes af særaftale (tidligere Bryg 14): For depotområdet gælder: Såfremt der på det enkelte depot opstår behov for forskudt arbejdstid, kan arbejdstiden lægges udenfor den normale daglige ramme for arbejdstid kl og kl med indtil 2 timer både før og efter. Betaling for forskudt arbejdstid betales med et tillæg* pr. time på: For timer mellem kl og kl kr. 44, kr. 45, kr. 47,27 For timer mellem kl og kl kr. 17, kr. 18, kr. 18,89 *Ovennævnte tillæg er i overenskomstperioden reguleret med 3 pct. pr år, men de lokale parter kan i perioden aftale andre reguleringer. 15 Skifteholdsarbejde Erstattes af særaftale (tidligere Bryg 15): A. Skiftehold, gældende for depot og bryggeriområdet undtagen V&S Destillers. Stk. 1. Ved skiftehold forstås en arbejdstidsform med flere hold, der normalt arbejder i fortsættelse af hinanden, men hvor overlapning eller mellemrum (slip) i indtil 4 timer kan forekomme, og hvor holdene skifter efter en fastlagt plan. Normalarbejdstiden ved 2-holdsdrift må ikke overstige gennemsnitlig 35,5 timer pr. uge for hvert hold. Normalarbejdstiden ved 3-holdsdrift må ikke overstige gennemsnitlig 35 timer pr. uge for hvert hold. Som kompensation for arbejdstidsforkortelsen pr. 4. oktober 1999 ydes for normalarbejdstiden på aften- og nathold et tillæg* pr. time på: kr. 3, kr. 4, kr. 4,16 *Ovennævnte tillæg er i overenskomstperioden reguleret med 3 pct. pr år, men de lokale parter kan i perioden aftale andre reguleringer. I kontinuerlig drift skal normalarbejdstimerne ifølge vagtplan på søn- og helligdage falde inden for ovenstående rammer for normalarbejdstidens længde. Vedr. Fleksibilitet: Se særaftale om fleksibilitet (tidligere Bryg bilag 18). Stk. 2 Til arbejdere, som på virksomhedens foranledning flyttes fra et hold til et andet og derved i den pågældende kalenderuge får et mindre antal normalarbejdstimer end 6

7 den pågældende ellers skulle have haft, ydes der dog mindsteløn + eventuel akkord eller tillæg for de manglende timer. Det forudsættes herved, at der ikke lides indtægtstab. Arbejdere, som ved en sådan flytning i den pågældende kalenderuge får flere normalarbejdstimer pr. uge, erholder overtidsbetaling for det overskydende antal timer. Arbejde mellem kl og kl Stk. 1. For alt arbejde mellem kl og kl betales et tillæg* pr. time effektiv arbejdstid på kr. 13, kr. 15, kr. 16,79 Til arbejdere på 3. hold ydes tillægget dog indtil arbejdstidens ophør, såfremt dette tidspunkt indtræffer efter kl For arbejde inden for samme tidsrum ud over 1 uge enten i enkeltholdsdrift eller på samme skiftehold betales et yderligere tillæg* pr. time kr. 13, kr. 15, kr. 16,79 Dette sidste tillæg ydes ikke, når arbejderne erholder tillæg for arbejde på søn- og helligdage, overarbejde på hverdage samt forskydningstillæg. Stk. 2 Arbejde på 1. hold før kl betales for tiden indtil dette tidspunkt med et tillæg af 100 % af mindstelønnen i stedet for nattillæg i henhold til stk. 1. Dette gælder dog ikke for timer på 1. hold før kl , såfremt der betales tillæg for arbejde på sønog helligdage. Stk. 3 For skifteholdsarbejdere om lørdagen efter kl og indtil kl betales et tillæg* pr. time kr. 29, kr. 30, kr. 31,22 og fra kl til søndagsdøgnets begyndelse (kl søndag morgen eller senere) betales et tillæg* pr. time kr. 38, kr. 40, kr. 41,30 For depotområdet betales søndagsarbejde med et tillæg* pr. time kr. 98, kr. 101, kr. 104,47 7

8 og helligdagsarbejde med et tillæg* pr. time kr. 147, kr. 152, kr. 156,71 Når disse tillæg betales bortfalder nattillægget i.h.t. stk. 1. *Ovennævnte tillæg er i overenskomstperioden reguleret med 3 pct. pr år, men de lokale parter kan i perioden aftale andre reguleringer. B. Skiftehold, gældende for V&S Distillers Stk. 1 Ved skiftehold forstås en arbejdstidsform med flere hold, der normalt arbejder i fortsættelse af hinanden, men hvor overlapning i indtil 4 timer kan forekomme, og hvor hvert af holdene skifter efter en fastlagt plan. Dagarbejdere er pligtige at afløse eller gå ind i holddrift (f.eks. ved kortvarig etablering af holddrift). I 2- og 3-holdsdrift finder spisningen sted under arbejdets udførelse. Ved 2-holdsdrift: Arbejde i forlængelse af dagarbejde betegnes som 2. skiftehold, og arbejde i forlængelse af 2. skiftehold betegnes som 3. skiftehold. Ved 2-holdsdrift er den gennemsnitlige arbejdstid 35 ½ time pr. uge for hvert hold. Ved 3-holdsdrift er arbejdstiden gennemsnitlig 35 timer pr. uge for hvert hold. Som kompensation for arbejdstidsforkortelsen pr. 1. oktober 1999 ydes for normalarbejdstidsforkortelsen på aften- og nathold et tillæg* pr. time kr. 3, kr. 4, kr. 4,16 Stk. 2 Til arbejdere, som på fabrikkens foranledning flyttes fra et hold til et andet og derved i den pågældende kalenderuge får et mindre antal normalarbejdstimer, end den pågældende ellers skulle have haft, ydes der dog mindsteløn + evt. akkord eller tillæg for de manglende timer. Det forudsættes herved, at der ikke lides indtægtstab. Arbejdere, som ved en sådan flytning i den pågældende uge får flere normalarbejdstimer pr. uge, erholder overtidsbetaling for det overskydende antal timer. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af den praksis, der hidtil har været gældende på de to overenskomstområder. 8

9 Arbejde mellem kl og kl For arbejde mellem kl og kl ydes et nattillæg* pr. påbegyndt arbejdstime kr. 13, kr. 15, kr. 16,92 Dette tillæg betales både i dagdrift og i holddrift, og udbetalingen af tillægget berøres ikke af tillæg for overarbejde eller forskydning af arbejdstiden. Til arbejder på 3. hold ydes tillægget dog indtil arbejdstidens ophør, såfremt dette tidspunkt indtræffer efter kl For skifteholdsarbejde om lørdagen efter kl og indtil kl betales et tillæg* pr. time kr. 29, kr. 30, kr. 31,52 og fra kl til søndag kl betales et tillæg* pr. time kr. 39, kr. 40, kr. 41, kr. 38,14 Når disse tillæg betales, bortfalder det ovenfor nævnte nattillæg for tidsrummet kl Når der ved arbejde på lørdage udbetales overarbejdstillæg, bortfalder genetillæggene for skifteholdsarbejde. Dog kommer det ovenfor nævnte nattillæg til udbetaling for arbejde mellem kl og kl *Ovennævnte tillæg er i overenskomstperioden reguleret med 3 pct. pr år, men de lokale parter kan i perioden aftale andre reguleringer. 18 Fridage Stk. 1, pkt. a erstattes af særaftale (tidligere Bryg 18 stk. 1 pkt. a og b): a) Udover de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligdage er 1. maj og 5. juni (grundlovsdag) samt påskelørdag - regnet fra kl morgen eller fra normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag hel fridag. Betaling for disse dage sker i henhold til bestemmelserne om søgnehelligdagsbetaling, jævnfør 40. b) Den 24. december (juleaftensdag) er - regnet fra kl morgen eller fra normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag - hel fridag. Endvidere gives arbejderne en hel hverdagsfridag pr. kalenderår. Fridagen placeres efter lokal aftale. Betaling for disse dage sker efter bestemmelsen om tilskadekomst, jævnfør 28, stk. 3. Det er således en betingelse for betalingen, at der er lidt et indkomsttab. 9

10 Med virkning fra 1. marts 2002 betales frihed den 24. december med den enkelte medarbejders søgnehelligdagsopsparing. Månedslønnede medarbejdere, som har fuld løn på søgnehelligdage, bibeholder denne betaling den 24. december. Friheden gives til alle medarbejdere, herunder også medarbejdere, som er hjemsendt eller er på arbejdsfordeling, hvis den 24. december falder på en af ugens første 5 hverdage. Arbejdstiden reduceres forholdsmæssigt. Der ydes fuld løn efter 28, stk. 2, svarende til det antal timer, arbejdstiden er reduceret. 22 Almindelige timelønsbestemmelser Stk. 2 suppleres af særaftale (tidligere Bryg stk. 2 anmærkning):. NB: Denne særaftale kan alene bringes til helt eller delvis ophør med organisationernes godkendelse. På bryggeriområdet kan arbejdere under 18 år kun ansættes efter aftale med tillidsrepræsentanten. På depotområdet anvendes ikke arbejdskraft under 18 år, medmindre den pågældende er elev. 29 Sygdom/tilskadekomst Erstattes af særaftale (tidligere Bryg 28 med præambel): Foruden eksisterende ordninger om supplement til sygedagpenge - For bryggeriområdet jf. lokale særaftaler om supplement til sygedagpengeloven - For depotområdet jf. nedenstående bestemmelser om supplement til sygedagpenge er følgende sygelønsordning gældende, dog således at supplement ikke ydes samtidig med sygeløn: Stk. 1 Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom og tilskadekomst til ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder. Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i medfør af sygedagpengelovens regler. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under - sygdom (i op til 3 måneder) - indkaldelse til militærtjeneste (i op til 3 måneder) - orlov i forbindelse med graviditet og barsel og - afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt lønmodtageren genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne. 10

11 På ikke-permanente arbejdspladser er det en betingelse, at den ansatte sammenlagt har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden inden for de seneste 18 måneder. Stk. 2 Sygeløn til ansatte ydes af arbejdsgiveren i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode. Stk. 3 Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn*. Feriegodtgørelse af sygeløn beregnes i henhold til ferielovens 13, medmindre andet er aftalt i overenskomsten. Stk. 4 Hvor der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens 28, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til regler herom i sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes en anden sygdom end den, som ligger til grund for 28-aftalen. *) Anm. Ved fuld løn forstås en betaling svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt. Det lidte tab opgøres som det vedkommende ville have oppebåret den pågældende periode. Dvs. personlig løn plus fast påregnelige tillæg, f.eks. forskudttidstillæg, holddriftstillæg, pensionstillæg, bonusordninger og øvrige systematisk forekommende tillæg, jf. organisationsudvalgsmødereferat af 30. maj For medarbejdere, hvor det aktuelle tab ikke umiddelbart kan opgøres - f.eks. ved enkeltmandsakkorder - kan der ved beregningen af sygelønnen tages udgangspunkt i gennemsnitsfortjenesten i sidst afsluttede kvartal. Gennemsnitsfortjeneste = gennemsnitsfortjeneste af akkord og timeløn tilsammen tillagt systematisk forekommende genetillæg. SUPPLEMENT TIL SYGEDAGPENGE Alene gældende for depotområdet For at opnå ret til supplementsydelse efter denne aftale skal betingelserne for at opnå dagpenge - i henhold til Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Dagpengeloven) - være opfyldt. Der betales ikke supplementsydelse samtidig med sygeløn. 11

12 A. Ydelse under sygdom Stk. 1 Efter de første 6 hverdages fravær (søgnehelligdage regnes som hverdage) under hvert sygdomstilfælde betales en supplementsydelse til lovens dagpengeydelse på 10 % heraf. (Lovens dagpengeydelse er fra og med januar 1995 maksimum kr pr. uge, januar 1996 maksimum kr ,- pr. uge og januar 1997 maksimum kr ,- pr. uge). Det er en betingelse for supplementsydelsens betaling, at den pågældende forud for sygdommen har været beskæftiget på depotet i mindst 1 år (300 arbejdsdage). Stk. 2 Supplementsydelsen udbetales kun i det omfang, den tillagt lovens dagpengeydelse ikke overstiger 90 % af den pågældendes gennemsnitlige, ugentlige lønindtægt hos depotet i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden (jf. Dagpengelovens 9). Stk. 3 I tilfælde, hvor dagpengene udbetales af det offentlige (det sociale udvalg) - f.eks. efter udløbet af arbejdsgiverperioden på 2 uger - betales ligeledes den i stk. 1 anførte supplementsydelse, idet bestemmelsen i stk. 2 også er gældende i disse tilfælde. B. Tilskadekomst under arbejdets udførelse Stk. 1 Ved sygdom, der skyldes tilskadekomst under arbejdets udførelse, udbetales fra 1. hele fraværsdag - ud over lovens dagpengeydelse - en supplementsydelse på 15 % heraf. Stk. 2 Supplementsydelsen udbetales kun i det omfang, den tillagt lovens dagpengeydelse ikke overstiger den pågældendes gennemsnitlige lønindtægt hos depotet i de sidste 4 uger før tilskadekomstens indtræden (jf. Dagpengelovens 9). Stk.3 I tilfælde, hvor dagpengene udbetales af det offentlige (det sociale udvalg) (f.eks. efter udløbet af arbejdsgiverperioden på 2 uger), betales ligeledes den i stk. 1 anførte supplementsydelse, idet bestemmelsen i stk. 2 også er gældende i disse tilfælde. 12

13 C. Følgende bestemmelser gælder såvel sygdom som tilskadekomst under arbejdets udførelse. Stk. 1 På begæring skal det sociale udvalgs beregning af dagpengene på grundlag af den dagpengegivende indtægt forevises depotet. Stk. 2 Supplement ydes i indtil 52 uger i 24 på hinanden følgende måneder. Der kan aldrig udbetales supplementsydelse i mere end 52 uger før samme sygdomsperiode, ligesom en arbejder, der har fået 52 ugers supplementsydelse fra virksomheden, ikke yderligere kan få sådan hjælp, før den pågældende har været i arbejde på ny i 2 uger. Stk. 3 Vedrørende anmeldelse af sygdomstilfælde og dokumentation af, at fraværet skyldes sygdom, henvises til bestemmelserne i loven med tilhørende bekendtgørelser (se socialministerens bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990, side 18). Virksomheden betaler de lægeattester, der kræves som dokumentation i henhold til disse bestemmelser. I tilfælde, hvor en arbejder af sin læge er henvist til behandling hos en kiropraktor, ligestilles de af kiropraktoren udstedte attester med lægeattester. Stk. 4 Virksomhedens forpligtelse til at betale supplementsydelse bortfalder, når retten til dagpenge ifølge loven bortfalder. I de tilfælde, hvor sygefraværet skyldes tilskadekomst uden for arbejdstiden forvoldt af tredjemand, vil forannævnte ydelse være at betragte som midlertidig hjælp, der skal tilbagebetales virksomheden i samme forhold som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til sin tid tilkendes den skadelidte. Stk. 5 Indtræder sygdom, efter at opsigelse har fundet sted, ophører virksomhedens forpligtelse til at yde supplementsydelse ved fratrædelsesdagen, medmindre sygdommen skyldes tilskadekomst under arbejdets udførelse. Stk. 6 Medmindre anden aftale lokalt er indgået, finder udbetaling af dagpenge og af supplementsydelse fra depotet sted ved overførsel til lønkonto i et anerkendt pengeinstitut efter de samme regler, som er gældende for lønoverførsler. 13

14 30 Børns sygdom/hospitalsindlæggelse Stk. 1 suppleres af særaftale (tidligere Bryg 29 stk.1): Såfremt en medarbejder ansat på depotområdet fremsætter begæring herom, kan der i stedet gives frihed på barnets anden sygedag. 31 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne Stk. 1 erstattet af særaftale (tidligere Bryg 30 stk.1): Arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan aflønnes med en lavere løn end den overenskomstmæssige. 33 Forsørgertabsydelse Erstattet af særaftale (tidligere Bryg 32): Industriens Overenskomst 33 om forsørgertabsydelse er ikke gældende. 36 Uddannelsesfonde Stk. 2, første afsnit erstattet af organisationsaftale (tidligere Bryg 35 og bilag 19): Anmærkning: Som følge heraf udgør bidraget til Industriens Uddannelse- og Samarbejdsfond pr. 1. juli 2008 jfr. 36, stk. 2, andet afsnit 20 øre pr. time NB: Denne aftale kan alene ændres eller bringes til ophør af organisationerne. A. Alene gældende bryggeriområdet Protokollat om uddannelse. Med henblik på at sikre bryggeriarbejderne en uddannelse med et indhold, der tager højde for udviklingen inden for branchen, nedsættes der en arbejdsgruppe, der iværksætter en uddannelsesbehovsanalyse ud fra den teknologiske udvikling, som forventes inden for bryggeriindustrien. I et efterfølgende udvalgsarbejde planlægges igangsættelsen af uddannelsestilbud til bryggeriarbejderne. Arbejdsgruppen og udvalget sammensættes paritetisk for så vidt angår repræsentanterne fra henholdsvis Bryggeriforeningen og RBF - Bryggergruppen. Med baggrund i uddannelsesbehovsanalysen og det efterfølgende udvalgsarbejde iværksættes uddannelserne senest 1. maj Den i henhold til 4, stk. 2 oprettede uddannelsesfond anvendes til ovenstående formål. På alle produktionsvirksomheder nedsættes et arbejdsudvalg med 2 repræsentanter for arbejdsgiveren og 2 repræsentanter for arbejdstagerne. Dette udvalg kan over for administrationsudvalget stille forslag om anvendelse af uddannelsesfondens midler med det formål at sikre bryggeriarbejderne en uddannelse, hvis indhold afpasses lokalt inden for branchen. 14

15 Parterne er enige om at videreføre det paritetisk sammensatte udvalg til administration af uddannelsesfonden. anm. Vedrørende den tidligere 12-øres fond jfr. 4, stk. 2 i Bryggeriforeningens hovedoverenskomst Til uddannelsesfond mellem Bryggeriforeningen og Bryggeriarbejderforbundet betaler arbejdsgiveren 15 øre pr. præsteret arbejdstime fra den 1. marts B. Alene gældende for depotområdet B.1. uddannelsesfond Regler for uddannelsesfond mellem Bryggeriarbejderforbundet og Dansk Industri pr. 1. marts Til Uddannelsesfonden betaler arbejdsgiveren 3 øre pr. præsteret arbejdstime fra den 1. marts Formål: Yde støtte til markedsførings-, igangsætnings- og opfølgningsaktiviteter i forbindelse med gennemførelse af "Aftale om elevuddannelse, voksenelevuddannelse og efteruddannelse på depotområdet" af 27. oktober Yde støtte til afholdelse af konferencer, fælles kurser mv. for repræsentanter for virksomhedernes ledelse og Bryggeriarbejderforbundets medlemmer om uddannelsesbehov og uddannelsessystemer i relation til udviklingsmulighederne inden for distributionssystemerne for øl, vand og lignende produkter. Yde støtte til analyseprojekter forsøg med henblik på tilvejebringelse af erfaringer og viden omkring nye undervisningsformer og uddannelsesindhold. Yde støtte til aktiviteter, som bestyrelsen i enighed ønsker iværksat til gavn for beskæftigelsen inden for omfattende virksomheder. Fondens midler kan som udgangspunkt ikke anvendes til dækning af løntab. Fondens bestyrelse og sekretariat: Fondens højeste myndighed er en bestyrelse, der består af seks medlemmer, hvoraf tre udpeges af Bryggeriarbejderforbundet og tre af Dansk Industri. Af bestyrelsens midte udpeges en formand. Bestyrelsen vælger en næstformand, der skal repræsentere den modstående organisation. Såfremt et medlem af bestyrelsen fratræder, har såvel Dansk Industri som Bryggeriarbejderforbundet ret til at indsætte en ny repræsentant i resten af funktionstiden. Til at bistå bestyrelsen og til varetagelse af fondens daglige ledelse etableres et sekretariat i Dansk Industri, og udgifterne til dets drift afholdes af fondens midler. Regnskab og revision: Fondens regnskabsår er kalenderåret. Forbundet og Dansk Industri udpeger i forening en statsautoriseret revisor til at revidere fondens regnskaber. Udgifter til regnskabsføring samt til revision afholdes af fonden. 15

16 Det reviderede regnskab fremlægges hvert år senest i april måned ledsaget af en beretning om fondens virksomhed i det forløbne år. Fondens opløsning: Såfremt parterne opløser fonden, skal den opsamlede formue anvendes i overensstemmelse med fondens formål. Fondens bestyrelse fortsætter sit virke, indtil midlerne er opbrugt. Tildeling af midler: Bestyrelsen indkalder ansøgninger til fonden på den måde, der måtte anses for mest praktisk. Fondens bestyrelse skal derefter hurtigst muligt tage stilling til de fremkomne ansøgninger. Forretningsorden: Bestyrelsesformanden leder møderne, og i dennes fravær ledes møderne af næstformanden. Sekretariatet fører protokol over bestyrelsesmøderne, og protokollen underskrives af formanden og næstformanden. Sekretariatet udarbejder forslag til dagsorden for bestyrelsesmøderne, hvilke forslag forelægges formandskabet til godkendelse. Forslag, der ønskes behandlet på bestyrelsesmødet, skal være fremsendt 14 dage forud til sekretariatet. Der afholdes fire ordinære møder pr. år. Tid og sted samt dagsorden for møderne fremsendes til bestyrelsesmedlemmerne senest 8 dage før møderne. Ekstraordinære møder kan indkaldes med 14 dages varsel, såfremt en af organisationerne ønsker dette. Et bestyrelsesmedlem kan møde for to andre medlemmer ved skriftlig fuldmagt. Dagsorden for bestyrelsesmøder skal omfatte følgende punkter: Meddelelser fra formanden Meddelelser fra sekretariatet Evt. indkomne forslag fra bestyrelsesmedlemmer Indkomne ansøgninger Forelæggelse af regnskab ved april-mødet Næste møde Eventuelt I øvrigt: Overenskomstparterne drøfter umiddelbart efter 1. marts 2000 en modernisering af fonds- og uddannelsesstruktur for så vidt angår administration af fondsbidraget på bryggeri- og depotområdet. 16

17 B.2. Aftale om elevuddannelse, voksenelevuddannelse og efteruddannelse på depotområdet Ud fra en fælles erkendelse af de stadigt stigende kvalifikationskrav til arbejdsstyrken er der indgået aftale om elevuddannelse, voksenelevuddannelse og efteruddannelse på depotområdet. 1. Hovedmålet med aftalen er at sikre depoterne en tilgang af nyuddannet arbejdskraft inden for specialet salg i transportarbejderuddannelsen, samt at sikre den nuværende arbejdsstyrke mulighed for opnåelse af samme faglige kompetence som den nyuddannede arbejdskraft. 2. Parterne er på denne baggrund enige om at søge virksomhederne inden for området godkendt til oplæring af såvel ungdoms- som voksenelever inden for uddannelsen. 3. Parterne er enige om, at der kun kan tegnes uddannelsesaftale med unge elever, såfremt der samtidig udfærdiges en uddannelsesplan for depotet. Uddannelsesplanen skal beskrive, hvorledes depotets nuværende arbejdsstyrke sikres mulighed for en relevant faglig opkvalificering af samme eller lignende kvalitet som ungdomselevernes uddannelse. Parterne er enige om, at dette skal ske ved, at der for hver ungdomselevaftale indgås 2 voksenelevaftaler på depotet. Parterne er enige om, at ungdomselever og voksenelever indgår i et afløsningsteam af uddannelsesmæssigt indhold, som sikrer både kvalitet i uddannelsen, samt så stor omkostningsneutralitet som muligt i uddannelsesperioden. Parterne er således enige om, at såfremt uddannelsesmålene skal nås, kan ungdomseleverne, som udgangspunkt, ikke anvendes til anden form for afløsning, eller på anden måde erstatte normal fast eller løst ansat arbejdskraft. 4. Hvis det på et depot ikke er muligt at etablere to voksenelevaftaler, kan der, med organisationernes og relevante kursusudbyderes medvirken, etableres ungdomselevaftaler, såfremt der for hver ungdomselevaftale etableres en for begge parter bindende uddannelsesplan for depotets nuværende medarbejdere, af i alt 50 ugers varighed. 5. Til styring af uddannelsesaktiviteterne nedsætter parterne et uddannelsesudvalg med 3 medlemmer fra hver side. Dette udvalg har følgende opgaver: - Sikre kontakten til det faglige udvalg for transport-, lager- og salgsuddannelsen. 17

18 - Varetage de uddannelsesmæssige aktiviteter som det faglige udvalg måtte overlade til udvalgets kompetence, f.eks. lærestedsgodkendelse, godkendelse af uddannelsesaftaler, dispensationer samt skolekontakt. - Nøje følge udviklingen inden for området og foreslå de nødvendige ændringer i uddannelsen, samt foreslå de nødvendige ændringer i uddannelsen, samt foreslå relevante efteruddannelsesaktiviteter. - Tage initiativ til udvikling af specialarbejderkurser, som inden for AMUsystemet kan sikre fuld faglig kompetence til medarbejdere, der ikke indgår voksenelevaftaler. - Udgifter til udvalgsarbejdet finansieres hver for sig af parterne, idet dog udvalget, såfremt der er enighed, kan ansøge om midler fra uddannelsesfonden inden for dennes formålsparagraf. 6. Lønforhold: Voksenlærlinge aflønnes i praktikperioder efter sædvanlig overenskomst. Under skoleophold aflønnes voksenlærlinge med normallønnen, faste tillæg plus normal andel i provisionspuljen, jf. regneeksempler, bilag 1. Der udbetales ikke tærepenge, og der udleveres ikke drikkeøl til voksenlærlinge på skoleophold. Frederiksberg, den 27. oktober 1992 B.3. Protokollat Ved en forhandling d.d. er der med baggrund i mæglingsforslaget af 25. maj 1991, protokollaterne om uddannelse, jf. side 5 og 8 opnået enighed om, at parterne, Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Bryggergruppen og Foreningen af Depotindehavere i Danmark tiltræder den mellem AHTS og SiD indgåede aftale om løn- og arbejdsforhold for elever under erhvervsuddannelsen som transportarbejder og chauffør med følgende tilføjelser: 1. Så længe overenskomstudløbstidspunktet og reguleringstidspunktet for overenskomstparternes voksne arbejdere er afvigende fra forannævnte aftale, er det bestemt, at udløb og regulering for elever følger de terminer, der er angivet i parternes overenskomster for voksne arbejdere. 2. For elever beskæftiget i henhold til denne tiltrædelsesoverenskomst gælder endvidere, at sådanne elever vedrørende beregning af feriepenge, søgnehelligdagsgodtgørelse og frihed tilpasning af syge børn og supplement til dagpenge under sygdom og tilskadekomst følger de overenskomster, der er gældende vedrørende voksne arbejdere. 18

19 3. Vedrørende ydelse af drikkeøl (1 drikkeøl er lig 2 vand) har eleverne tilsvarende rettigheder som for fagets voksne arbejdere dog med den begrænsning, at der til elever under 18 år ikke uddeles øl, og at der til elever i øvrigt maksimalt uddeles én øl pr. arbejdsdag. Foranstående aftale er indgået med forbehold for organisationernes godkendelse. Frederiksberg, den 27. oktober B.4. I øvrigt Overenskomstparterne kan i øvrigt bekræfte de eksisterende forhold og er enige om, at nedsætte et udvalg, som i overenskomstperioden søger at udarbejde et revideret grundlag for uddannelser på depotområdet. 38 Opsigelsesregler Erstattet af særaftale (tidligere Bryg 37): NB: Denne særaftale kan alene bringes til helt eller delvis ophør med organisationernes godkendelse. Stk. 1 Opsigelsesregler for depot- og bryggeriområdet undtagen V&S Distillers. Genantages en arbejder, som tidligere har været berettiget til sygehjælp eller opsigelsesfrist, inden for et tidsrum af 1 år, indtræder denne i sine gamle rettigheder. En arbejder, som har aftjent sin ordinære militærtjeneste eller har haft barselsorlov, indtræder i sine gamle rettigheder. Efter raskmelding er enhver arbejder berettiget til at genoptage sit arbejde, uanset om det er efter 52 uger, når det dog ikke er mere end 1½ år siden, sygdommen indtraf. 1. For arbejdere, der har været beskæftiget på virksomheden i 2 måneder, kan opsigelse gensidigt senest finde sted med en uges varsel til ophør ved den påfølgende kalenderuges udgang. 2. Efter 2 års beskæftigelse kan opsigelse fra virksomhedens side finde sted med 4 ugers varsel og fra arbejderens side med 2 ugers varsel til ophør ved udgangen af en kalenderuge. 3. Efter 4 års beskæftigelse eller 2 års uafbrudt beskæftigelse kan opsigelse fra virksomhedens side finde sted med 8 ugers varsel og fra arbejderens side med 2 ugers varsel til ophør ved udgangen af en kalenderuge. 4. Lønudbetalingen finder sted som hidtil. Opsigelse må være arbejderne i hænde, inden de forlader virksomheden. 5. Under sygdomsperiode finder ingen opsigelse sted. 6. Bestemmelserne om opsigelse hindrer ikke virksomheden i at antage arbejdere til midlertidigt arbejde af forud meddelt varighed. Stk. 2 Opsigelsesregler for V&S Distillers. 1) Fastansættelse En arbejder bliver fastansat, når den pågældende har været beskæftiget på samme fabrik 2 sammenhængende måneder. 19

20 I det omfang, den pågældende har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, der ikke skyldes en arbejdsulykke, udskydes tidspunktet for disse rettigheders indtræden med det antal arbejdsdage, hvormed arbejdet har været afbrudt. Når en fastansat arbejder har forladt en fabrik efter opsigelse fra fabrikkens side, men antages af samme fabrik igen inden for et tidsrum af 1 år, regnet fra ansættelsens ophør, bliver vedkommende dog ved nyantagelsen regnet for fastansat og opnår samme opsigelsesfrist som på afskedigelsesdagen, når arbejdets varighed har strakt sig over 12 på hinanden følgende arbejdsdage. En arbejder, der tager sin afsked, betragtes ved eventuel genantagelse som nyantaget. Efter aftjening af ordinær militærtjeneste og efter barselsorlov indtræder arbejderen i sine tidligere erhvervede rettigheder. 2) Opsigelsesfrist For arbejdere, der har været beskæftiget i selskabet i 2 måneder, kan opsigelse gensidigt finde sted med 1 uges varsel regnet fra fredag til fredag. Efter 2 års beskæftigelse kan opsigelse fra selskabets side finde sted med 5 ugers varsel og fra arbejdernes side med 2 ugers varsel til ophør ved udgangen af en lønningsuge. Efter 4 års beskæftigelse eller 2 års uafbrudt beskæftigelse kan opsigelse fra selskabets side finde sted med 10 ugers varsel og fra arbejderens side med 2 ugers varsel til ophør ved udgangen af en lønningsuge. Under en sygdomsperiode finder ingen opsigelse sted. 3) Fratrædelsesalder Beskæftigelse hos selskabet ophører senest ved udgangen af den lønperiode, hvori medarbejderen fylder 67 år. 40 Ferie Erstattet af særaftale (tidligere Bryg 39): A. Depot- og bryggeriområdet undtagen V&S Distillers. Stk. 1 Arbejderne har ret til ferie 2½ dag for hver måned, de pågældende inden for optjeningsåret har arbejdet i virksomheden, herunder medregnet den tid, hvori de har holdt ferie eller under sygdom eller tilskadekomst været berettiget til feriegodtgørelse (1 måned regnes som 25 hverdage inkl. fri lørdage). Ferie på 18 dage og derunder skal gives og holdes i sammenhæng i perioden 2. maj 30. september. Virksomheden giver arbejderne meddelelse om tidspunktet senest 3 måneder før feriens påbegyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Meddelelse om sommerferien gives inden udgangen af januar måned. Med henblik på en udjævning og stabilisering af beskæftigelsen skal ferie ud over 18 dage lægges uden for perioden 2. maj 30. september. Denne ferie holdes i sammenhæng, eller kan, såfremt den overstiger 6 dage (1 uge), deles i 2 perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6 dage. 20

21 Den nævnte ferie kan dog ikke lægges i umiddelbar tilslutning til jule-, nytårs- og påskehelligdage, medmindre andet er aftalt lokalt og godkendt af organisationerne. Virksomheden bestemmer inden for de nævnte grænser, og efter at arbejderne er taget med på råd, tidspunktet for ferierne. Virksomheden giver arbejderne meddelelse om tidspunkterne senest en måned før feriernes påbegyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Stk. 2 Feriegodtgørelsen, som udbetales ved begyndelsen af hver ferie, udgør 12½ procent af det af virksomheden til hver enkelt arbejder udbetalte, skattepligtige lønbeløb. Der ydes altså ikke feriegodtgørelse af udgifter til befordring eller kostpenge og andre fortæringstillæg. For sygepengeberettiget fravær over 3 dage beregnes feriegodtgørelse for højst 4 måneders fravær inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst. Denne feriegodtgørelse beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet. Stk. 3 Under aftjening af værnepligt kan tidligere indtjent ferie deles og gives uden for den forannævnte ferieperiode. Ferieberettigede, der på grund af sygdom, aftjening af værnepligt eller andre særlige forhold, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 29. marts 1984, har været afskåret fra at holde sommerferie, er berettiget til efter ferieperiodens udløb, men inden ferieårets udgang, at få feriegodtgørelsen udbetalt uden at holde ferie. Stk. 4 Arbejdere, som fratræder i årets løb, får ved afgangen udleveret en attest, hvori angives, at feriegodtgørelsen opgøres pr. 31. december, og at feriekort samtidig vil blive sendt. Attesten skal endvidere indeholde en anmodning til den fratrådte om at melde adresseforandring til virksomheden. Til arbejdere, som fratræder i årets løb, sendes pr. 31. december et feriekort. På kortet anføres: a) vedkommendes navn og adresse, b) hvor længe arbejderen har været beskæftiget i optjeningsåret, c) den løn pågældende har fået udbetalt, d) den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales, e) det antal feriedage, pågældende har ret til, f) at kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb. Har arbejderen ved afgangen ikke haft hele den ferie, som pågældende har ret til i det løbende ferieår, får pågældende samtidig udleveret et restferiekort som bevis for feriegodtgørelsen til den del af ferien, pågældende endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde samme oplysninger som feriekortet og herudover oplysninger om: g) den allerede udbetalte feriegodtgørelse, h) den feriegodtgørelse, pågældende har til gode, samt i) det hertil svarende antal feriedage. 21

22 Arbejderen kan kræve feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af virksomheden mod indlevering eller indsendelse af sit feriekort eller restferiekort. Når arbejderen skal holde ferie, attesterer den nuværende arbejdsgiver feriekortet og anfører antallet af feriedage, der nu skal holdes, samt datoen for feriens begyndelse. Har arbejderen ikke beskæftigelse på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes, meddeles attestationen af den arbejdsløshedskasse, af hvilken pågældende er medlem. Hvis arbejderen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, meddeles attestationen af det sociale udvalg. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestationen af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under civil værnepligt af lejrchefen. Skal arbejderen ikke have hele ferien i sammenhæng, giver den nuværende arbejdsgiver kortet påtegning om, hvor mange dage pågældende nu skal have ferie, og hvor stort et beløb, der svarer hertil. Virksomheden, der har udstedt kortet, udbetaler da pågældende det beløb, der nu er forfalden til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med ovenstående regler. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt, indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond, Vognmagergade 7, 1120 København K, giro , medmindre direktøren for arbejdstilsynet i henhold til ferielovens 22, stk. 1, har givet tilladelse til, at beløbet anvendes til et andet feriemæssigt formål. Stk. 5 Hvor ferieretten andrager mere end ½ dag, men mindre end 1 dag, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente feriebetaling. Hvor ferieretten udgør mindre end ½ dag, bortfalder selve friheden, mens pengene udbetales. Stk. 6 Betalt ferie skal under fortabelse af ferieretten for det følgende år benyttes som ferie, og arbejderne må ikke i ferien påtage sig andet betalt arbejde. Stk. 7 Hvis grundlovsdagen eller søgnehelligdage falder inden for en til helligdagsbetaling berettiget arbejders ferie, gives hel dags længere ferie, og hvis dette af hensyn til virksomhedens drift eller ferieafløsning ikke kan lade sig gøre, gives tilsvarende frihed uden for feriesæsonen. Stk. 8 Såfremt en ferieberettiget dør, falder tilgodehavende feriegodtgørelse i arv. Stk. 9 Ferieåret regnes fra 2. maj 1. maj. Det tidsmæssige grundlag for beregningen af feriegodtgørelsen (optjeningsåret) er det foregående kalenderår. 22

23 Stk. 10 Dansk Industri indestår for arbejdernes krav på feriegodtgørelse. I øvrigt er Ferielovens bestemmelser gældende. B. V&S Distillers. Stk. 1 Arbejderne har ret til ferie 2½ dag for hver måned, de pågældende inden for optjeningsåret har arbejdet på virksomheden, herunder medregnet den tid, hvori de har holdt ferie eller under sygdom eller tilskadekomst været berettiget til feriegodtgørelse (1 måned regnes som 25 hverdage inkl. fri lørdage). Ferie på 18 dage og derunder skal gives og holdes i sammenhæng i perioden 2. maj 30. september. Selskabet giver arbejderne meddelelse om tidspunktet senest 1 måned før feriens påbegyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Ferie udover 18 dage skal lægges uden for perioden 2. maj 30. september. Denne ferie holdes i sammenhæng eller kan, såfremt den overstiger 6 dage (1 uge), deles i to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6 dage. Selskabet giver arbejderne meddelelse om tidspunkterne senest 1 måned før feriernes begyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Bestemmelserne om feriernes tilrettelæggelse kan fraviges, når der lokalt er enighed herom. Holdes selskabet lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal selskabet bestemme, at arbejderne holder ferie I disse dage I det omfang, arbejderen er berettiget til mere end 18 feriedage. Træffer selskabet ikke sådanne bestemmelser, skal selskabet betale arbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af arbejderens løn for de sidste 4 uger før jul. Stk. 2 Feriegodtgørelsen, som udbetales ved begyndelsen af hver ferie, udgør 12½ procent af det af virksomheden til hver enkelt arbejder udbetalte, skattepligtige lønbeløb. Der ydes altså ikke feriegodtgørelse af udgifter til befordring eller kostpenge og andre fortæringstillæg. For sygepengeberettiget fravær over 3 dage beregnes feriegodtgørelse for højst 4 måneders fravær inden for et optjeningsår og for højst 4 måneders fravær inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme sygdom eller tilskadekomst. Denne feriegodtgørelse beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 2 lønperioder (4 uger) før fraværet. Stk. 3 Under aftjening af værnepligt kan tidligere indtjent ferie deles og gives uden for den forannævnte ferieperiode. Ferieberettigede, der på grund af sygdom, aftjening af værnepligt eller andre særlige forhold, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 29. marts 1984, har været afskåret fra at holde sommerferie, er berettiget til efter ferieperiodens udløb, men inden ferieårets udgang, at få feriegodtgørelsen udbetalt uden at holde ferie. 23

24 Stk. 4 Arbejdere, som fratræder i årets løb, får ved afgangen udleveret en attest, hvori angives, at feriegodtgørelsen opgøres pr. 31. december, og at feriekort samtidig vil blive sendt. Attesten skal endvidere indeholde en anmodning til den fratrådte om at melde adresseforandring til virksomheden. Til arbejdere, som fratræder i årets løb, sendes pr. 31. december et feriekort. På kortet anføres: a) vedkommendes navn og adresse, b) hvor længe arbejderen har været beskæftiget i optjeningsåret, c) den løn pågældende har fået udbetalt, d) den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse der skal udbetales, e) det antal feriedage, pågældende har ret til, f) at kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb. Har arbejderen ved afgangen ikke haft hele den ferie, som pågældende har ret til i det løbende ferieår, får pågældende samtidig udleveret et restferiekort som bevis for feriegodtgørelsen til del af ferien, pågældende endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde samme oplysninger som feriekortet og herudover oplysninger om: g) den allerede udbetalte feriegodtgørelse, h) den feriegodtgørelse, pågældende har til gode, samt i) det hertil svarende antal feriedage. Arbejderen kan kræve feriebetalingen udbetalt eller tilsendt af virksomheden mod indlevering eller indsendelse af sit feriekort eller restferiekort. Når arbejderen skal holde ferie, attesterer den nuværende arbejdsgiver feriekortet og anfører antallet af feriedage, der nu skal holdes, samt datoen for feriens begyndelse. Har arbejderen ikke beskæftigelse på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes, meddeles attestationen af den arbejdsløshedskasse, af hvilken pågældende er medlem. Hvis arbejderen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, meddeles attestationen af det sociale udvalg. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestationen af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under civil værnepligt af lejrchefen. Skal arbejderen ikke have hele ferien i sammenhæng, giver den nuværende arbejdsgiver kortet påtegning om, hvor mange dage pågældende nu skal have ferie, og hvor stort et beløb, der svarer hertil. Virksomheden, der har udstedt kortet, udbetaler da pågældende det beløb, der nu er forfalden til udbetaling, og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med ovenstående regler. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt, indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond, Vognmagergade 7, 1120 København K, giro , medmindre direktøren for arbejdstilsynet i henhold til ferielovens 22, stk. 1, har givet tilladelse til, at beløbet anvendes til et andet feriemæssigt formål. 24

25 Stk. 5 Hvor ferieretten andrager mere end ½ dag, men mindre end 1 dag, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente feriebetaling. Hvor ferieretten udgør mindre end ½ dag, bortfalder selve friheden, mens pengene udbetales. Stk. 6 Betalt ferie skal under fortabelse af ferieretten for det følgende år benyttes som ferie, og arbejderne må ikke i ferien påtage sig andet betalt arbejde. Stk. 7 Hvis grundlovsdag eller søgnehelligdage falder inden for en til helligdagsbetaling berettiget arbejders ferie, gives en hel dags længere ferie, og hvis dette af hensyn til virksomhedens drift eller ferieafløsning ikke kan lade sig gøre, gives tilsvarende frihed uden for feriesæsonen. Stk. 8 Såfremt en ferieberettiget dør, falder tilgodehavende feriegodtgørelse i arv. Stk. 9 Ferieåret regnes fra 2. maj 1. maj. Det tidsmæssige grundlag for beregningen af feriegodtgørelsen (optjeningsåret) er det foregående kalenderår. Stk. 10 Dansk Industri indestår for arbejdernes krav på feriegodtgørelse. I øvrigt er Ferielovens bestemmelser gældende. 41 Søgnehelligdagsbetaling Stk. 1 erstattet af særaftale (tidligere Bryg 40, stk. 1): A. Bryggeriområdet (inkl.. V&S Distillers) Med det formål at yde arbejderne betaling for søgnehelligdage henlægger arbejdsgiveren for hver arbejder et beløb svarende til 3,5 pct. af arbejderens skattepligtige løn (jvf. 40 særaftale - tidligere Bryg 39). I det nævnte beløb er indeholdt feriegodtgørelse af søgnehelligdagsbetalingen. B. Depotområdet 1. Der ydes søgnehelligdagsbetaling med 3,5 procent af den skattepligtige løn minus de opsparede søgnehelligdagsbeløb, da de 0,5 procent udgør feriepenge af søgnehelligdagsbetalingen. 25