Jeg turde ikke andet end at gå ind, men min nysgerrighed var naturligvis stor i den alder, og jeg fandt hurtigt ud af at gå ind i bryggerset, hvor
|
|
- Viggo Kristian Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Før jul Jeg kan i dag se tilbage på juleforberedelserne som en meget travl tid, især for min bedstemor, for det var hende, der skulle klare alt inde i køkkenet og omkring slagtningerne. Hun havde ikke hjælp på nogen måde, og når vi slagtede blev det til et par lange dage for hende, men hun var en slider, der aldrig gav op. Når vi skulle slagte grisen til jul, var det ikke en lille slank og mager gris som nu, for der skulle være noget fedt på. Derfor var det heller ikke nogen slagterigris, der måtte lade livet. Det var som regel en gylte, der ikke ville blive med grise, eller også var det en so, der havde haft grise et par gange, for her var der et dejligt lag fedt under sværen, og det var noget min bedstefar kunne lide. Alle skulle meget tidligt op om morgenen på selve slagtedagen, for murgryden skulle fyldes med vand, og der skulle tændes op under den, så vandet kogte, når slagteren kom. Han havde meget travlt på den tid af året, og det skulle gå stærkt, hvis han skulle nå at slagte fire, fem, måske seks grise i løbet af dagen. Han kom som regel allerede omkring klokken seks om morgenen, og snart lød der høje hyl, når de trak gylten eller soen ud af den lune stald og hen til vognporten, der var ryddet, og hvor slagtestokken stod parat. Det gik ikke altid lige let med at få dyret trukket hen til slagtestokken, og det var som regel svært at få løftet det tunge dyr op på stokken, så der måtte flere forsøg til, før det lykkedes. Mens et par mand, bedstefar og medhjælperen, holdt dyret, bandt slagteren begge forben og bagben sammen, så det var lettere at holde grisen, der heller ikke kunne løbe væk, hvis det uheldige skulle ske, at den fik vristet sig løs. Det skete kun en enkelt gang, at grisen faldt ned, men løbe kunne den ikke, så den blev hurtigt lempet op på slagtestokken igen. Jeg fik som regel lov til at følge med i proceduren, indtil dyret lå på slagtestokken, men så fik jeg som mindre ordre på at gå ind, for jeg måtte ikke se, hvordan slagteren skærpede sin kniv på strygestålet, før han stak den i halsen på grisen.
2 Jeg turde ikke andet end at gå ind, men min nysgerrighed var naturligvis stor i den alder, og jeg fandt hurtigt ud af at gå ind i bryggerset, hvor jeg kunne kigge ud under gardinerne. Da slagteren stak kniven i halsen på grisen, sprællede den og kæmpede for sit liv, så der skulle tages rigtig godt fat for at holde den på stokken, for en stor so kunne have rigtig mange kræfter. Alt imens væltede blodet ud af stiksåret, stod min bedstemor med en spand og samlede det i, mens hun rørte i det, så det ikke levrede. Hun så ikke særlig godt ud, da hun var færdig, for hun var oversmurt med blod på sin trøje. Det var selvfølgelig en eller anden gammel kasseret mandfolketrøje, hun havde fundet frem, så det gjorde ikke så meget, men det så meget dramatisk ud for mig, mens jeg endnu var ganske lille. Når grisen først var død, skulle det gå stærkt med at dænge den over med det kogende vand, der blev båret i spande fra murgryden, mens slagteren skrabede børsterne væk. Det gik stærkt, for han havde mange års rutine i at klare den sag, og når grisen var fin og glat som en barnenumse, skulle den skæres op. Oppe i loftet var der sat et par kroge, og ved hjælp af en stok og et par reb, blev grisen hejst op på en sindrig måde, som jeg aldrig rigtig fandt ud. Så blev grisen skåret op, og bedstemor kom med den store zinkbalje, som hele indmaden blev puttet ned i, hvorefter grisen blev gjort helt klar til at blive delt i to halvdele med selve ryggen som en tredje del som et langt og tyndt stykke. Der skulle den så hænge natten over, så den blev rigtig kold og modnet og klar til at blive skåret op i passende stykker. På selve slagtedagen blev tarmene renset og indmaden gjort i stand, for der skulle laves både sylte, leverpostej, lungepølse, blodpølse, leverpølse og smeltes fedt, så der blev herlige fedtegrever, som smagte så dejligt til spegesilden. Der blev også lavet sildesalat, og til det købte bedstemor en kalveskank, for der blev aldrig slagtet kalve til jul - og meget sjældent den øvrige del af året, for de skulle sælges til slagteriet Det meste af flæsket blev gjort klar til at blive saltet, for min bedstemor og andre husmødre havde ikke vore
3 moderne tiders køleskab eller dybfryser til rådighed. En stor træbalje udgjorde det for saltekar i bryggerset. Det var også her, krukkerne med smeltet fedt, der var dækket over med ister, så det lukkede tæt, blev sat ned sammen med blodpølsen og leverpølsen, for her var der koldt, så tingene kunne holde sig længe. Fedtet kunne holde sig hele vinteren, og pølsen til hen efter jul, for der blev lavet en god portion. Min bedstemor var fantastisk god til at lave mad, for hun kunne altid få den til at smage, selv om hun ikke havde de mange forskellige ting til rådighed. Jeg har spist meget, meget flæsk gennem hele min barndom, men det blev aldrig kedeligt, for hun forstod at variere maden. Jeg har også spist meget, meget fedt flæsk, for det skulle det være, når min bedstefar skulle havde det kogt enten til hvidkål, til stuvet hvidkål, gule ærter eller brændesnude. Bævreflæsk var ikke ligefrem min livret, men enten spiste man det, der kom på bordet, eller også gik man sulten fra det måltid. Det var lidt svært at fange an med det fede flæsk, men et lille stykke gled da ned, og ellers spiste jeg godt med kartofler og stuvning eller hvidkål, for det smagte godt - og bedstemor så med milde øjne på, at jeg måske snød lidt med bævreflæsket og kun tog et ganske lille stykke. Sådan var hun bare, min dejlige bedstemor. Slagtefjerkræ Nærmere jul kom så den tid, hvor slagtefjerkræet skulle lade livet for at give lidt ekstra penge til at købe ind for til juledagene og til julegaver, og da der ofte skulle slagtes op mod 20 dejligt kornfede ænder og enkelte store gæs, begyndte dagen allerede omkring klokken fem om morgenen. ænderne skulle have rusket alle fjerene af, og det foregik i kostalden, hvor alle var med til at ruske. Det skulle gøres godt og grundigt, og der skulle passes på både fjer og dun, for de skulle tørres og rispes og bruges til at putte i sengedynerne. Hovedet blev hugget af ænderne, og halseskind blev trukket ud over halsen, hvor det blev bundet fast, så der ikke kom blod på fjerene, eller vi andre fik blod på tøjet, for
4 jeg fik naturligvis lov til at prøve at være med som helt lille - og siden var det bare en sur pligt. Det var som regel klaret før morgensyslerne, og mens vi mandfolk gik i gang med at malke og sysle, varede det ikke længe før bedstemor havde morgenmaden klar, for hun skulle i gang med at skære de mange ænder op. Alt krås blev omhyggeligt renset, for det skulle der koges suppe på, og der var nu ikke noget så dejligt som at få lov til at slikke ændernes og gæssenes ben. Det var ikke, fordi der var så meget på, men det smagte virkelig godt - og så bare det at få lov til at gnave af benet, så det flød omkring munden, var i det mindste lykken for mig. Suppen blev lavet sursød med rosiner, og der blev spist rigtig meget, når den kom på bordet, for det var ikke hverdagskost i et husmandshjem. Halseskindene fra ænderne og gæssene blev brugt til at putte blodpølse i, og det var en virkelig lækkerbisken, som vi alle holdt meget af. Småkager og øl Når slagtearbejdet og det, der fulgte med, var overstået, var det småkagerne, der stod for tur. Det var den næstsidste del af juleforberedelserne, og det foregik ret tæt på selve juleaften. Min bedstemor bagte jødekager, vaniljekranse, brune kager og kokuskranse og kogte klejner, og jeg fik som regel lov til at hjælpe til. I ubevogtede øjeblikke gled der en klump dej og halvvarme småkager i munden og ned gennem halsen. Hvis min bedstemor opdagede det, blev jeg sendt ud og hjælpe mandfolkene, så jeg passede som regel på, at gøre det, når hun var væk et øjeblik. Jeg husker, at jeg også puttede småkager i lommen for at have til bedre tider, når jeg kom ud, men det fik jeg ikke meget ud af, for de smuldrede i lommen, og lommeuld og småkager smagte nu ikke særlig godt sammen. Småkagerne blev puttet i blikdåser, og så blev de lukket, så man ikke kunne komme til at åbne dem uden, at det blev opdaget, og det var kun de skæve og lidt brændte småkager, der kom på bordet før jul.
5 Der var ikke råd til at bage de store portioner småkager, men til gengæld blev der bagt både rugbrød og sigtebrød, og så blev der købt kommenskringler, når bageren kom. De skulle dels bruges til fyld i ænderne sammen med æbler, rosiner og svesker, og dels fik vi den som eftermad med varm mælk hældt over, og det smage dejligt, især hvis der kom lidt sukker og kanel over. Der blev som regel noget rugmel til overs ved bagningen, og så blev der kogt rugmelsgrød, som blev serveret med sirup til, og det, der blev til overs, blev stegt på pandejernet og serveret som eftermad næste dag - en herlig spise, især hvis den havde en lidt sprød skorpe. Blodpølsen blev også stegt på pandejernet, og så fik vi syltetøj til en gang imellem, men som regel blev den spist uden noget til, for der var ikke så meget at slå til måls med, så der skulle spares. Der var tradition for, at min bedstemor bryggede op til julen. Det foregik ude i bryggerset, hvor den store trævaskebalje blev gjort i stand til at rumme det øl, der kom ud af anstrengelserne. Det blev brygget på humle, der blev købt i en særlig pakke beregnet til det, og så blev der puttet gær i. Så blev baljen dækket over med et klæde og nogle gamle stortrøjer, så øllet fik fred og ro til at gære. Når den nødvendige tid var gået, og stortrøjer og klæde blev fjernet, var der steget masser af gær op, så det dækkede overfladen. Det skulle så skummes af, og derefter blev øllet hældt på flasker, der var gjort meget grundigt rene. Så blev de proppet til og stillet ned på et koldt sted i bryggerset, hvor øllet skulle stå og modne helt frem til jul, hvor der blev taget hul på det. Jeg prøvede at smage på det, men det var ikke noget, der faldt i min smag, for det var temmelig surt, men min bedstefar nærmest bællede det i sig, tørrede sig over sit hvalrosskæg og sagde: - Ah, det er vel nok dejligt. Der blev brygget en stor portion, omkring et halvt hundrede flasker, så vidt jeg husker, så det rakte til langt ind i det nye år. Jo længere det stod, jo kraftigere blev det, og når vi nåede et godt stykke ind i januar, lød der af og til skarpe smæld om aftenen, når der var stille i stuen. Det var, når proppen ikke kunne holde til trykket og sprang ud af flaskehalsen, og så gjaldt om at drikke øllet, før det blev dårligt.
6 De allersidste forberedelser før jul var stegningen af flæskestegen og anden, og samtidig kogte bedstemor rødkålen, der blev smagt til med ribsgele og en lille klat smør. Der var nemlig smør i spisekammeret til jul, og det var ikke hverdagskost at smøre smør på brødet i et husmandshjem, selv om mælkekusken kunne få en kurv med bestilling på både smør og ost på mejeriet Brodal. Men der skulle spares, og det gik naturligvis fra mælkepengene, så det var margarine og det meget fedt fra grisen, der blev brugt på brødet. Storvask og julebad Ind imellem de mange gøremål omkring juleforberedelserne skulle der også vaskes storvask, og det var ikke som i vore dage, hvor man bare putter tøjet i en vaskemaskine og går ind og laver en masse andet, mens tøjet bliver vasket. Allerede tidligt om morgenen blev det beskidte tøj puttet i murgryden, og på landet var der virkelig tale om beskidt tøj. Så blev det puttet sæbe i vandet og tændt op under murgryden, og efter at tøjet havde kogt et godt stykke tid, kom det tunge arbejde med at gnide og gnubbe tøjet op og ned på et vaskebræt for at få skidtet af. Af og til var det nødvendigt at give særligt beskidt tøj en klat ekstra brun sæbe for at få skidtet til at løsne sig. Det var hårdt arbejde og trak sveden frem på panden, og når denne første del af storvasken var overstået, var det et fast ritual, at bedstemor skulle ind og lave kaffe til at styrke sig på. Så skulle tøjet skylles flere gange, og det foregik med koldt vand, så om vinteren kunne det være en barsk omgang og give meget kolde hænder, men de kendte jo ikke andet på den tid. Det kunne godt være svært at få tøjet tørt, men med lidt tålmodighed lykkedes det da, og det var dejligt at trække i rent, nyvasket tøj efter julebadet, der foregik i den store træbalje, som også blev benyttet til at brygge øl i og mange andre ting. Det foregik ude i bryggerset, hvor en fyldt murgryde med kogende vand skulle strække til mig, der kom først til og blev sendt i seng efter
7 renselsesprocessen, hvorefter mine bedsteforældre tog deres julebad. Det var dejligt at krybe i en seng med nyvasket betræk, for det duftede så dejligt af sæbe og frisk luft i en skøn blanding, så søvnen fik hurtigt overtaget. For det havde været en travl tid for mig nysgerrige knægt, der gerne skulle være med over alt, hvor der foregik noget. Hov, jeg har glemt at fortælle om, hvordan vi legede balancegang på brædder en af de sidste dage før jul, hvor vi alle blev sendt tidlig i seng om aftenen før, fordi bedstemor skulle fernisere gulvene. De blev vasket meget grundigt i sæbevand, og da de blev tørre, fik de en omgang fernis eller gulvlak, så de havde natten til at tørre i. Så blev der næste morgen lagt brædder på de steder, vi skulle færdes, så det hele blev rigtig gennemtørt og holdbart - og ve den, der trådte uden for og lavede ridser eller fodspor i lakken. Den dag spiste vi ude i køkkenet, selv om der var trangt, men fernisen skulle være helt gennemtørret, før vi fik lov til at komme ind i stuen igen.
Miniguide: Undgå mavepine i julen
Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen
Læs merePludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der
1. december Morgen 1. DECEMBER Det er morgen og jeg er endnu ikke helt vågen. Jeg har tændt min Ole Lukøje-lampe over sengen, og den kaster nu et varmt rødt skær over mit værelse. Ved siden af mig ligger
Læs mereBrændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser
Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.
Læs mereBananer med chokolade
Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs merebroch-lips@mail.dk / 53 58 09 88
historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det
Læs mereDYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD
DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD Vi glædede os vist begge rigtig meget til vores første temauge og var nok samtidig lidt spændte på hvordan det hele ville forløbe. Det var jo meget anderledes især for
Læs mereMadtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
Læs mereHvor var kartoflen i renæssancen?
Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet
Læs meremedhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et
Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt
Læs mereLavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)
Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,
Læs mereJulefrokost Næsten som vi plejer
Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereHvordan passer du din surdej?
Hvordan passer du din surdej? En surdej kan overleve i flere år, hvis du bare giver den lidt førstehjælp i ny og næ. Derfor er det en god idé at blive gode venner med den, det kunne jo ende med et langt
Læs mereEriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack
Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.
Læs mereBirkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.
Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min
Læs mereLight Island! Skovtur!
Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereHjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (
Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned
Læs mereDUD 2011 Vestlimfjord Distrikt
Boller 20 g gær 4 ss. mælk 40 g smør 20 g sukker ¼ ts. salt 1 æg 200 g mel (3½dl) Mælk, smør, sukker og salt smeltes, afkøles til lillefinger temperatur Gær opløses heri Æg og mel tilsættes, og det hele
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereLÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.
LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs meremaden måltider med matematisk opmærksomhed
fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse
Læs mereAlaska september 2012
Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs mereJule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør
Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe
Læs mereHvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?
Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs mereHjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT
Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste
Læs mereTIDSREJSEN. Svend Aage fortæller
TIDSREJSEN Svend Aage fortæller Find den blå vandkedel på et af komfurerne og sæt jer på gulvet foran komfuret. Historieformidling: Pædagogen/ læreren viser billedet af Erik og oplæser historien om Tyggegummikongen.
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mereFØDSELSDAG MED ØKOBANDEN
FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af
Læs mereDen gamle kone, der ville have en nisse
1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereBetingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a
Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a
Læs mereSå fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.
Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen
Læs mereVask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.
Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl
Læs mereOpskrift og fremgangsmåde til 4 personer
Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs mereOldenis redder træskomagerens jul
Oldenis redder træskomagerens jul Engang for længe siden boede der i Nørregade i Haderslev en skomager. Han lavede mest træsko og blev derfor kaldt træskomager. Folk, der fik deres træsko lavet hos ham,
Læs mereLykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard
Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran
Læs mereBryndzové halusky slovakisk bolle ret
Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)
Læs mereJULEMIDDAG. Flæskestegssovs. Optimér din sovs til julemiddagens med denne lækre opskrift på flæskestegssovs
Flæskestegssovs Optimér din sovs til julemiddagens med denne lækre opskrift på flæskestegssovs 1,5-2 kg svineben 3 stk. store løg 3-4 fed hvidløg 2 stk. gulerødder 0,5 stk. knoldselleri 3-4 kviste timian
Læs mereKokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler
Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med
Læs mereVi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.
1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser
Læs mereOpskrifter med majs og kartofler
Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler
Læs mereEn skoledag om ENERGI
Nord Energi forsyner ca. 93.180 forbrugere med el. nord energi Ørstedsvej 2-9800 Hjørring OPSKRIFTER En skoledag om ENERGI 2015-2016 Telefon: 99 24 56 56 www.nordenergi.dk E-mail: info@nordenergi.dk Side
Læs mereOpskrifter MED BLØDE LØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 50. mesterslagterens
DANSK HAKKEBØF MED BLØDE LØG 600 g hakket oksekød 4 løg skåret i tynde skiver 75 g smør/margarine 4 spsk mel 6 dl bouillon eller kartoffelvand Kulør Kogte kartofler og surt som asier, rødbeder, agurkesalat
Læs mereOLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM
OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.
Læs mereFisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum
Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereRovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.
. Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret
Læs mereMORGENMADSFORSLAG fase 1
MORGENMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du morgenmadsforslag. Hent inspiration og sammensæt selv dine egne måltider. Lige nu handler det om at spise 5-6 måltider dagligt og spise grønsager til
Læs mereOPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax:
OPSKRIFTER til 2012-2013 Ørstedsvej 2-9800 Hjørring Telefon: 99 24 56 56 Fax: 98 90 16 93 www.nordenergi.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Kogning af æg 3 Kogning af pasta 4 Stegning
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs mereOPSKRIFTER CORDON BLEU AF KALV OG FLÆSK MED SAUTÉ AF GULERØDDER, ROSENKÅL, ØSTERSHATTE OG RØDLØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21 MESTERSLAGTERENS
CORDON BLEU AF KALV OG FLÆSK MED SAUTÉ AF GULERØDDER, ROSENKÅL, ØSTERSHATTE OG RØDLØG 600 g hakket kalv og flæsk 4 skiver god, kogt røget skinke 4 skiver emmentaler 0,5 cm tykke (gruyere kan også bruges)
Læs mereKlovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole
Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er
Læs mereBYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL
BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereNick, Ninja og Mongoaberne!
Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt
Læs mereDette skal du have fast i dit køkken:
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)
Læs mereEt besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.
Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi
Læs mereOPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.
FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereÆblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry
Brug udelukkende økologiske ingredienser. Det gør vi. Æblerne skal ikke skrælles til nogen af opskrifterne. Jeg skræller normalt ikke grønsager, men vasker dem kun og skærer dårlige steder væk. De gode
Læs mere11. december Vi laver båd
11. december Vi laver båd 11. D E C E M B E R Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig
Læs mereMånedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Læs mereVi jagtede måneformørkelsen dén morgen og fandt den til sidst ********************
Vi jagtede måneformørkelsen dén morgen og fandt den til sidst ******************** Nyt fra SFO: Godt Nyt År: Så er vi i godt i gang igen, i en kold vintermåned. Dejligt at have haft et lille afbræk, håber
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereBRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken
BRØD KLASSIKERE Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken BAG KLASSISK BRØD MED ET TVIST Danskerne er glade for at svinge gryderne derhjemme, men ikke alle føler sig rustede til at
Læs mereBilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2
Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?
Læs mereStegeanvisning. Perfekte stege og fjerkræ til jul
Stegeanvisning Perfekte stege og fjerkræ til jul For at få den største oplevelse anbefaler vi, at man steger i almindelig varmluft ovn. Ved stegning i ovn skal ovnen altid være på rette temperatur, inden
Læs mereindhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6
Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op
Læs mereDagbog fra Husby 2012
Dagbog fra Husby 2012 1. del lørdag den 11-2 Børge og Ole kom som de første kl. 14.25. Vi snakkede om det var den forkerte uge vi var kommet. Vi var glade, da den røde postbil kom med Betina og Johnny.
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mere400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt
Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs mereMorten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.
Læs mereHeksen Helga Håndvask
Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereMånedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar
Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i februar af Smagens Dag ved Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en ret eller i et måltid, som der er tradition
Læs mereSØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod
SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod
Læs mereIndisk mad. Indisk buffet 11. November
Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det
Læs mereMorten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder
Smag for leg Tekster og akkorder Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg... s. 3 Hvem vil lave suppe... s. 4 Grøntsagsgymnastik...
Læs mereGuldhvalpen. Dorte Marcussen
Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været
Læs mereRøvergården. Evald Tang Kristensen
Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han
Læs mere15. december Ulrik laver i bukserne
15. december Ulrik laver i bukserne 15. DECEMBER I dag ved jeg simpelthen ikke, om jeg kan finde på en historie. Det er svært, at blive ved med at finde på. Pludselig hvisker Bamse mig noget i øret. Ja,
Læs mereMen Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.
Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde
Læs mereKærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården
Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige
Læs mereIndretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114
Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken Juni 2014 Inspirationen fra køkkenet i juni måned, er lette retter til sommeraftenerne. Vi har taget udgangspunkt i asparges, nye ærter, fjordrejer, jordbær og hyld, råvarer
Læs mereDette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED ÆRTER OG PANDESOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED ÆRTER OG PANDESOVS 1 kg frikadellefars 1 kg kartofler ½ liter fløde 400 g frosne fine ærter Ribsgelé Dijon sennep Skræl og kog kartofler i saltet vand ca. 200 g pr. person (tip: når kartoflerne
Læs mere