Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del

Transkript

1 Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del Udgivet af 1VisdomsNettet

2 Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del Af Djwhal Khul 2

3 Det seksuelle princip i den nye tidsalder 2. del af Djwhal Khul Artikel fra Beacon maj/juni 2004 (Oversættelse Ebba Larsen) Det andet grundlæggende postulat blev forkyndt af Kristus, da han bad os elske vores næste som os selv. Dette bud har vi indtil nu kun ofret ringe opmærksomhed. Vi har elsket os selv og har forsøgt at elske dem, vi bryder os om. Men at elske universelt og fordi næsten er en sjæl, som os selv, der ifølge sin natur dybest set er fuldkommen og har sit eget skæbnemønster, har altid været anset for en smuk drøm, der skulle fuldbyrdes i en så fjern fremtid og i en himmel så langt borte, at vi udmærket kunne glemme det. To tusind år er gået, siden den største eksponent for Guds kærlighed vandrede på Jorden og bad os elske hverandre. Alligevel kæmper og hader vi stadig og anvender kræfterne til selviske formål, legemerne og drifterne til materiel nydelse, og bestræbelserne med hensyn til levevis er hovedsageligt for massernes vedkommende baseret på personlig selviskhed. Har I nogen sinde tænkt over, hvad verden ville have været i dag, hvis menneskene havde lyttet til Kristus og havde forsøgt at leve efter hans bud? Vi ville have elimineret megen sygdom (for de sygdomme, der stammer fra misbrug af den seksuelle 3

4 funktion, ligger til grund for en stor procentdel af de fysiske sygdomme, der hærger nutidens civilisation), vi ville have umuliggjort krig, vi ville have reduceret kriminalitet til et minimum, og vores nutidige liv ville have været et eksempel på manifesteret guddommelighed. Men dette har ikke været tilfældet, og følgen er blevet de nuværende tilstande i verden. Men den nye lov må og vil blive bekendtgjort. Denne lov kan sammenfattes med ordene: Mennesket skal leve således, at dets liv er harmløst. Så vil dets tanker, handlinger og ord ikke skabe noget ondt i forhold til gruppen. Dette skal ikke forstås som negativ harmløshed, men som en vanskelig og positiv aktivitet. Såfremt ovennævnte formulering af Kristi ord blev forkyndt og udbredt og anvendt i praksis, ville der opstå orden ud af kaos, gruppekærlighed ville erstatte personlig selviskhed, religiøs enhed ville erstatte den fanatiske intolerance, og ordnede relationer ville eliminere tøjlesløshed. 4

5 De to love, jeg har omtalt, og de to postulater, jeg ovenfor har nævnt, kan lyde som fraser. Men fraser kan blive almindelige og anerkendte sandheder, og en sandhed er en videnskabelig udtalelse. Sammensætter menneskene sine levevilkår efter disse to erkendelser (loven om genfødelse og loven om kærlighed) ville det frelse menneskeheden og genopbygge civilisationen. De er muligvis for enkle til at vække interesseret anerkendelse. Men det er selve den guddommelige kraft, der ligger bag dem, så det er kun et spørgsmål om tid, før de bliver anerkendt, for evolutionen vil fremtvinge anerkendelse på et eller andet tidspunkt. Det ligger nu i hænderne på den nuværende tidsalders disciple og tænkere at skabe en hurtigere anerkendelse. Den tredje grundlæggende lov er loven om gruppens liv, og den ligger bag løsningen af nutidens problemer, inklusiv det seksuelle princip og er normalt en følge af de to førstnævnte love. Grupperelationerne må være synlige og anerkendte. Ikke alene skal et menneske opfylde sine familiemæssige og nationale forpligtelser i kærlighed, det skal også i sine tanker omfatte selve menneskeheden og derved give loven om broderskab til kende. Broderskab er en gruppeegenskab. De unge mennesker, der nu inkarnerer, vil være udstyret med en meget dybere følelse for gruppen og med en gruppebevidsthed, der er mere fuldt udviklet, end det i dag er tilfældet. De vil løse deres problemer, også seksualproblematikken, ved at spørge sig selv, når der opstår vanskelige situationer: Vil denne min handling tjene gruppens vel? Vil 5

6 gruppen blive skadet eller lide, hvis jeg gør sådan eller sådan? Vil dette være til fordel for gruppen og skabe gruppefremskridt, gruppeintegration og gruppeenhed? Et forslag til handling, der ikke svarer til gruppens krav, vil da automatisk blive forkastet. Når problemerne skal afgøres, vil den enkelte og enheden langsomt lære at underordne det personlige gode og den personlige glæde til gruppens vilkår og gruppens behov. På den måde kan I se, hvorledes seksualproblematikken også vil nå en løsning. Forståelse af loven om genfødelse, af den gode vilje, der viser sig som harmløshed, samt af udvikling af gruppens gode vilje, vil gradvis blive afgørende faktorer i den menneskelige bevidsthed, og vores civilisation vil til sin tid tilpasse sig disse nye tilstande. Det sidste postulat, som jeg vil fremhæve, er, at overholder menneskene disse tre love, så vil det automatisk føre til, at der opstår et stærkt ønske om, at disse love overholdes i det land, hvor de enkelte sjæle er inkarneret. At de menneskeskabte love er utilstrækkelige, véd jeg, og det er unødvendigt at pege på dem, for de er kun midlertidige og utilstrækkelige til behovet. De mangler formål og viser sig ufyldestgørende, men i nogen grad beskytter de de svage, og derfor vil de, der søger at hjælp menneskeheden, betragte dem som bindende. Disse love vil blive ændret, efterhånden som indvirkningen fra de tre store love bliver mærkbar, men indtil de på forstandig vis bliver ændret (og det tager tid), kan de virke som en bremse 6

7 på tøjlesløshed og selviskhed. De kan også føre til lidelse, det kan ingen benægte. Men de lidelser, de medfører, er ikke så voldsomme eller så varige i virkning, som det ville være tilfældet, hvis lovene blev ophævet, og der fulgte en periode af lovløshed. Derfor samarbejder menneskehedens tjenestearbejdere med lovene i det land, hvor de har deres daglige liv, idet de samtidigt arbejder på at fjerne de uretfærdigheder, lovene måtte fremkalde, og på at lette de lovbestemte byrder, der pålægges menneskene i deres land. Ved at anerkende disse fire love - loven om genfødelse, loven om kærlighed, loven om gruppens liv og lovene i det pågældende land - vil vi opleve menneskehedens frelse. Seksualitet og discipelskab Jeg har nu til hensigt at komme ind på emnet seksualitet i disciplens liv. Der hersker megen forvirring i aspiranters tanker om dette spørgsmål, og påbud om cølibat er ved at antage form som en religiøs doktrin. Velmenende men ulogiske mennesker har ofte belært os om, at såfremt et menneske er discipel, kan det ikke indgå ægteskab, og at man i åndelig henseende ikke når noget virkeligt, medmindre man lever i cølibat. Denne teori har sine rødder i to forhold: For det første har der altid i Østen været en fejlagtig holdning over for kvinder. For det andet har der i Vesten lige fra Kristi tid hersket en tendens til den opfattelse, at et åndeligt liv skulle leves som munke eller nonner. Disse to holdninger rummer to fejlagtige opfattelser, der har været roden til mange misforståelser og megen lidelse. Manden er ikke bedre end kvinden, kvinden ej heller end manden. Alligevel betragter mange tusinde kvinden som en legemliggørelse af det onde, og som en person, der er årsag til fristelse. Men Gud har fra begyndelsen bestemt, at mænd og kvinder skulle opfylde hinandens behov og komplettere hinanden. Gud har ikke bestemt, at mænd skulle leve samlet i flok borte fra kvinder, eller kvinder borte fra mænd. Begge disse systemer har ført til megen seksuel misbrug og megen lidelse. 7

8 Den tro, at det at være discipel nødvendiggør et liv i cølibat og i fuldstændig afholdenhed fra alle naturlige funktioner, er hverken rigtig eller ønskelig. Dette kan bekræftes ved at erkende to ting: Det første er, at såfremt guddommelighed virkelig er en realitet og et udtryk for almagt og allestedsnærværelse såvel som for alvidenhed, og såfremt mennesket dybest set er guddommeligt, så findes der ingen mulig tilstand, hvor guddommelighed ikke er det højeste. Der findes ingen sfære for menneskelig aktivitet, hvor mennesket ikke kan handle guddommeligt, og hvor alle funktioner ikke kan illumineres af lyset fra ren fornuft og guddommelig intelligens. Jeg beskæftiger mig her ikke med det bestikkende og afvigende argument, at det, der almindeligvis af alle rettænkende mennesker betragtes som forkert, må være rigtigt som følge af menneskets iboende guddommelighed. Det kan kun være en dårlig undskyldning for en urigtig indstilling. Jeg taler om seksuelle relationer af den rette art, tilladt af den åndelige lov såvel som af landets lov. For det andet, et liv, der normalt ikke er kompletteret, før alle dets naturs funktioner er anvendt - animale, menneskelige og guddommelige - (og mennesket har alle tre i ét legeme), bliver frustreret, hæmmet og unormalt. At alle i vore dage ikke kan gifte sig er sandt, men den kendsgerning ophæver ikke den større kendsgerning, at Gud skabte mennesket til at indgå ægteskab. At alle ikke befinder sig i en position, hvor de i dag kan leve et normalt og fuldgyldigt liv, er også en følge af de nu- 8

9 værende unormale økonomiske forhold. Men det ophæver på ingen måde den kendsgerning, at tilstanden er unormal. At påtvunget cølibat er tegn på dyb åndelighed og er en nødvendig del af al esoterisk og åndelig skoling er ligeledes forkert, unormalt og uønskeligt. Der findes intet bedre skolingssted for en discipel og en indviet end familielivet med dets tvungne relationer, dets mulighed for korrektion og tilpasning, dets krav om offer og tjeneste og dets muligheder for, at enhver del af et menneskes natur fuldt ud kan komme til udtryk. Der findes ingen større tjeneste at udføre for menneskeheden end at frembringe legemer til sjæle, der ønsker inkarnation, og at give disse sjæle omsorg og opdragende faciliteter inden for et hjems rammer. Men hele indstillingen og problematikken med hensyn til familieliv og graviditet er blevet fordrejet og misforstået, og det vil vare længe, før ægteskab og børn indtager deres retmæssige plads som sakramente. Det vil vare endnu længere, før smerte og lidelse som følge af menneskenes fejltagelser og misbrug af seksuelle relationer er forsvundet, samt før skønheden i og helliggørelsen af ægteskabet erstatter de bestående forkerte holdninger. Disciplen og aspiranten på vejen og den indviede på den oplyste vej har således intet bedre grundlag for skoling end den ægteskabelige forbindelse, når den bliver forstået og etableret på et rigtigt grundlag. Det, at den animale natur bringes under rytmisk disciplin, at den emotionelle og den instinktive natur hæves op og må ofres, samt den selvfornægtelse familielivet kræver, er alt sammen uhyre lutrende og udviklende kræfter. Det cølibat, der kræves, er et cølibat, hvor den højere natur ikke længere vil opfylde kravene fra den lavere natur, samt hvor det åndelige menneske afviser at blive domineret af personligheden og kødet. Det pålagte cølibat har for mangen en discipel ført til megen misbrug og mange perversioner af de gudgivne funktioner og evner, og selv hvor der ikke har været 9

10 sådanne uheldige tilstande, og hvor livet har været normalt, helligt og sundt, har der ofte været unødvendig lidelse og megen mental kval og disciplinering, før de uregerlige tanker og tilbøjeligheder kunne bringes under kontrol. Det er naturligvis rigtigt, at et menneske undertiden inkarnerer i et bestemt liv, hvor det stilles over for cølibat-problemet og tvinges til at afstå fra alle fysiske relationer og leve i strengt cølibat for at vise sig selv, at det kan beherske den animale og instinktive side af sin natur. Men denne tilstand skyldes ofte udskejelse og tøjlesløshed i et tidligere liv, der nødvendiggør strikte metoder og unormale tilstande for at udligne og råde bod på fortidige fejl og give den lavere natur tid til at tilpasse sig. Men igen, det er ikke tegn på åndelig udvikling, snarere det modsatte. Glem ikke, at her taler jeg helt specielt om det selvpålagte cølibat og ikke om den bestående tilstand i verden, hvor mænd og kvinder af økonomiske og andre årsager tvinges til at leve uden at kunne leve en naturlig og fuldgyldig tilværelse. De seksuelle problemer må i sidste instans løses i hjemmet og under normale betingelser, og det er de fremskredne mennesker i verden og disciple af alle grader, som må løse dem på den nævnte måde. 10

11 11